12
Tænketanken EUROPA 2015 · [email protected] · thinkeuropa.dk NOTAT 7. maj 2015 HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU? RESUME Storbritanniens fremtid i EU er på spil, når briterne i dag skal til stemmeurnerne. Hvis de konservative genvinder regeringsmagten, har premiermi nister David Cameron lovet befolkningen en folkeafstemning om britisk EU medlemskab inden udgangen af 2017. Målinger har gentagne gange vist, at der er dødt løb mellem tilhængere og modstandere af fortsat britisk medlemskab af EU, og Camerons løfte kan derfor sende Storbritannien ud af EU. Flere analyser peger på, at et britisk exit fra EU (Brexit) vil have store økonomiske konsekvenser for Storbritannien. Størrelsen af konsekvenserne afhænger af, hvilken tilknytning Storbritannien vil få til EU, og om briterne kan sikre sig favorable handelsaftaler med lande uden for EU. Dette notat undersøger, hvad et Brexit kan betyde for EU og særligt Storbritanniens allierede. Et Brexit vil udløse en række ændringer i EU. For eksempel vil EU uden Storbritan nien miste en stærk fortaler for frihandel og liberalisering af det indre marked. Storbritanniens globale udsyn og opbakning til handelsaftaler med lande uden for EU, vil få sværere kår uden Storbritanniens engagement. Et Brexit vil også ændre på magtbalancen i Ministerrådet og forhindre de mere handelsorienterede lande (herunder Danmark) at mønstre et blokerende mindretal i EU, mens mere protektionistiske lande stadig vil kunne blokere lovgivning. Endelig kan EU’s gennemslagskraft på den globale scene risikere at lide et knæk, hvis briterne forlader EU. Det kan øge presset på Tyskland for at komme ud af sin tilbageholdende position og spille en mere fremtrædende rolle i EU’s udenrigs og sikkerhedspolitik. Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 [email protected]

HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

  • Upload
    lediep

  • View
    218

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 

Tænketanken  EUROPA  2015  ·  [email protected]  ·  thinkeuropa.dk  

NOTAT 7.  maj  2015  

HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

RESUME   Storbritanniens   fremtid   i   EU   er   på   spil,   når   briterne   i   dag   skal   til  stemmeurnerne.  Hvis  de  konservative  genvinder  regeringsmagten,  har  premiermi-­‐‑nister   David   Cameron   lovet   befolkningen   en   folkeafstemning   om   britisk   EU-­‐‑medlemskab  inden  udgangen  af  2017.  Målinger  har  gentagne  gange  vist,  at  der  er  dødt   løb  mellem  tilhængere  og  modstandere  af   fortsat  britisk  medlemskab  af  EU,  og  Camerons  løfte  kan  derfor  sende  Storbritannien  ud  af  EU.  

Flere  analyser  peger  på,  at  et  britisk  exit  fra  EU  (Brexit)  vil  have  store  økonomiske  konsekvenser  for  Storbritannien.  Størrelsen  af  konsekvenserne  afhænger  af,  hvilken  tilknytning   Storbritannien   vil   få   til   EU,   og   om   briterne   kan   sikre   sig   favorable  handelsaftaler  med  lande  uden  for  EU.  Dette  notat  undersøger,  hvad  et  Brexit  kan  betyde  for  EU  og  særligt  Storbritanniens  allierede.      Et  Brexit  vil  udløse  en  række  ændringer  i  EU.  For  eksempel  vil  EU  uden  Storbritan-­‐‑nien  miste   en   stærk   fortaler   for   frihandel   og   liberalisering   af   det   indre  marked.  Storbritanniens  globale  udsyn  og  opbakning  til  handelsaftaler  med  lande  uden  for  EU,  vil   få  sværere  kår  uden  Storbritanniens  engagement.  Et  Brexit  vil  også  ændre  på  magtbalancen   i  Ministerrådet   og   forhindre  de  mere  handelsorienterede   lande  (herunder   Danmark)   at   mønstre   et   blokerende   mindretal   i   EU,   mens   mere  protektionistiske  lande  stadig  vil  kunne  blokere  lovgivning.    Endelig  kan  EU’s  gennemslagskraft  på  den  globale   scene  risikere  at   lide  et  knæk,  hvis  briterne  forlader  EU.  Det  kan  øge  presset  på  Tyskland  for  at  komme  ud  af  sin  tilbageholdende  position  og  spille  en  mere  fremtrædende  rolle  i  EU’s  udenrigs-­‐‑  og  sikkerhedspolitik.  

Kontakt:

Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 [email protected]  

Page 2: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  2  

HOVEDKONKLUSIONER:  •   Irland  og  Luxembourg  vil  blive  hårdest   ramt  af  et  Brexit.   Storbritannien  

er  en  af  Irlands  vigtigste  handelspartnere,  og  irerne  kan  forvente  et  fald  i  BNP  per  indbygger  på  mellem  0,8  og  2,7  pct.,  hvis  briterne  trækker  sig  ud.    

•   Irland   vil   miste   en   tæt   allieret   inden   for   finansielle   tjenesteydelser   og  beskatning,  og   irerne  vil  sandsynligvis  opleve  et  yderligere  pres   fra  EU   i  forhold  til  deres  selskabsbeskatning.    

•   Medlemslande   uden   for   eurozonen,   herunder   Danmark,   kan   risikere   at  blive  yderligere  marginaliseret  i  Ministerrådet,  hvis  Storbritannien  forla-­‐‑der  EU.  Briterne  har  været  med  til  at  forhindre  en  marginalisering  af  ikke-­‐‑euro-­‐‑landene,  men   flere   og   flere   diskussioner   på   det   økonomiske   og   fi-­‐‑nansielle  område  foregår  i  eurogruppen.  

•   Brexit  vil  øge  presset  på  Tyskland  for  at  komme  ud  af  sin  tilbageholdende  position  og  spille  en  mere  fremtrædende  rolle  i  EU’s  udenrigs-­‐‑  og  sikker-­‐‑hedspolitik.  

•   Der  kan  overordnet   skitseres   tre   scenarier,  hvis  det   skulle  komme   til   et  Brexit:  1)  et  svækket  EU,  2)  et  EU,  der  hutler  sig  igennem  på  bedste  vis,  og  3)  et  mere  integreret  EU.  

   

Page 3: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  3  

Intet  EU-­‐‑medlemsland  ønsker  officielt  at  vinke  farvel  til  Storbritannien.  Som  en  stærk  tilhænger  af   frihandel,  det   indre  marked  og  EU’s  udvidelser,  har  briterne  haft  stor  indflydelse  på  EU’s  udvikling.  Storbritanniens  økonomiske  og  militære  tyngde  har  bidraget  til  at  give  EU  pondus  på  den  internationale  scene.  Derfor  er  den   officielle   reaktionen   på   kontinentet   til   den   igangværende   britiske   debat  bekymring  og  beklagelse.    Alligevel   er   der   røster   i   EU,   der   byder   et   Brexit,   dvs.   et   britisk   exit   fra   EU,  velkommen.   En  meningsmåling   foretaget   af   TNS-­‐‑Global   i   ti   EU-­‐‑medlemslande   i  juni  2014,  viser,  at  et  flertal  af  de  franske  respondenter  ønsker,  at  Storbritannien  forlader   samarbejdet.   Frankrigs   tidligere   premierminister   Michel   Rochard   har  sågar  opfordret   Storbritannien   til   at   forlade  EU,   før  de  obstruerer   samarbejdet  yderligere.    I  EU’s  institutioner  kan  der  også  spores  en  træthed  med  Storbritanniens  sætten-­‐‑sig-­‐‑på-­‐‑tværs,  som  f.eks.  Camerons  veto  af   finanspagten  og  modstand  mod  Jean-­‐‑Claude   Junckers  nominering  som  Europa-­‐‑Kommissionsformand.  Dertil  kommer  de   årlige   tovtrækkerier   om   EU’s   budget.   Storbritannien   har   gennem   flere   år  udviklet   sig   til   at   blive   anset   som   EU’s   besværlige   partner   og   modstræbende  europæer  af  de  øvrige  EU-­‐‑lande.      Men  der  er  god  grund  til  at  være  påpasselig  med  at  ønske  Storbritannien  adieu.  Et  Brexit  kan  få  betydelige  konsekvenser  for  hele  EU,  ikke  mindst  for  Storbritan-­‐‑niens  nærmeste  allierede,  der  blandt  andet  tæller  de  nordiske  lande,  Holland  og  Tyskland.1    Et  Brexit  rammer  EU’s  pengepung    De   tydeligste   konsekvenser   af   Brexit   vil   være   et   tab   af   EU’s   tredjestørste  medlemsland,   der   udgør   12,5   pct.   af   EU’s   befolkning.   Den   britiske   økonomi   er  dybt   integreret  med   EU   og   udgør   ca.   15   pct.   af   EU’s   samlede   BNP.   I   2013   gik  omkring   50   pct.   af   den   britiske   eksport   til   EU,  mens   Storbritannien   samme   år  importerede   53   pct.   af   sine   varer   og   tjenesteydelser   fra   andre   EU-­‐‑lande.  Storbritannien   udgør   19,4   pct.   af   EU’s   eksport   til   lande   uden   for   EU.   City   of  London,   Londons   finansielle   centrum,   er   en   af   verdens   mest   fremtrædende  finansielle  centre  og  et  væsentligt  aktiv  for  både  Storbritannien  og  EU.2    

                                                                                                               1 Naurin, D. (2007) ‘Network Capital and Cooperation Patterns in the Working Groups of the EU

Council of Ministers’. European University Institute Working Paper, 2007/14. 2 Eurostat

Page 4: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  4  

Der   findes  utallige  økonomiske  beregninger  af  de  økonomiske  konsekvenser  af  et   Brexit.   Ifølge   den   britiske   tænketank   Open   Europe   vil   det   værst   tænkelige  scenarie,  hvor  Storbritannien  ikke  får  en  frihandelsaftale  med  EU  og  de  55  lande,  EU  på  nuværende  tidspunkt  har  handelsaftaler  med,  skære  2,2  pct.  af  Storbritan-­‐‑niens  BNP   frem  mod  2030.   I  bedste   fald  vil   Storbritanniens  BNP  stige  med  1,6  pct.  frem  mod  2030,  såfremt  Storbritannien  sikrer  sig  en  favorabel  frihandelsaf-­‐‑tale   med   EU   og   frihandelsaftaler   med   lande   uden   for   EU   samt   foretager   en  omfattende  deregulering  af    sin  egen  økonomi.3        Brexit   vil   også   kunne   mærkes   på   EU’s   pengepung.   Storbritannien   er   den  andenstørste  nettobidragsyder  til  EU’s  budget  efter  Tyskland  og  den  sjettestør-­‐‑ste,   hvis   man   opgør   det   i   BNP   per   indbygger.   Bliver   et   farvel   til   unionen   til  virkelighed,   kan   det   blive   nødvendigt   for   de   øvrige   EU-­‐‑lande   at   spytte   mere   i  kassen   for   at   få   budgettet   til   at   hænge   sammen,   og   det   kan   blive   dyrt   for   bl.a.  Tyskland.   Storbritannien   vil   dog   stadig   skulle   bidrage   til   EU’s   budget,   hvis   de  forbliver   i   det   europæiske   økonomiske   samarbejde,   og   får   Norges   EU-­‐‑tilknytningsmodel.      De  økonomiske  konsekvenser  for  EU’s  medlemslande  ved  et  Brexit  varierer.  En  nylig  undersøgelse  fra  den  tyske  tænketank  Bertelsmann-­‐‑Stiftung  viser,  at  Irland  og  Luxembourg  vil  blive  hårdest   ramt.   Storbritannien  er  en  af   Irlands  vigtigste  handelspartnere,  og   irerne  kan  forvente  et   fald   i  BNP  per   indbygger  på  mellem  0,8  og  2,7  pct.,  hvis  briterne  trækker  sig  ud.4      Økonomisk   set   vil   det   mindst   risikable   scenarie   være   at   få   Norges   EU-­‐‑tilknytningsmodel,  men   det   vil   betyde   tab   af   indflydelse   på   EU’s   regelværk   og  usikkerhed   om   britiske   handelsaftaler   med   lande   uden   for   EØS-­‐‑samarbejdet.  Politisk   set   vil   Storbritannien   tabe   betydelig   indflydelse   og   det   demokratiske  underskud  vil  vokse.  Et  Brexit  vil  sende  Storbritannien  ud  i  et   indenrigspolitisk  kaos  med  et  pro-­‐‑europæisk  Skotland,  der  formentlig  vil  plædere  for  at  løsrive  sig  fra  Storbritannien.  Det  samme  kan  tænkes  at  være  tilfældet  for  Wales.    Irland  dybt  bekymret  for  Brexit    Nordirland   har   nydt   godt   af   Storbritanniens   EU-­‐‑medlemskab   både   i   forhold   til  EU-­‐‑landbrugsstøtte,   regionalfonde   og   freds-­‐‑   og   forsoningsprogrammer   så   som                                                                                                                  3 Open Europe (2015) ”What if...? The consequences, challenges and opportunities facing Britain outside the EU” (http://openeurope.org.uk/intelligence/britain-and-the-eu/what-if-there-were-a-brexit/). 4 Bertelsmann-Stiftung (2015) ”BREXIT could be expensive – especially for the United Kingdom…” (https://www.bertelsmann-stiftung.de/en/topics/aktuelle-meldungen/2015/april/brexit-could-be-expensive-especially-for-the-united-kingdom/).

Page 5: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  5  

PEACE.5  I   perioden   2007-­‐‑2013   modtog   Nordirland   1,1   mia.   euro   fra   EU’s  fredsprogrammer,  der  bidrager  til  at  fremme  Nordirlands  økonomiske  og  sociale  udvikling   og   tilskynder   til   dialog   og   forsoning  mellem   nationalister   og   unioni-­‐‑ster.6    Irlands  største  bekymring  ved  et  Brexit  drejer  sig  om,  hvilken  betydning  det  vil  have  på  fredsprocessen  i  Nordirland.  Det  rejser  spørgsmålet,  om  Irland  vil  blive  nødt   til   at   afslutte   sin   åbne   grænseaftale   med   Storbritannien   og   indføre  grænsekontrol.  Personer,  der  bor  i  grænseområderne,  vil  blive  påvirket  meget  af  dette.   Dertil   kommer   de   psykologiske   konsekvenser   for   Nordirland   og   Irland  som  helhed.  Belfast-­‐‑aftalen,  underskrevet  den  10.  april  1998,  har  været  særdeles  positiv   for   fredsprocessen   i   Nordirland,   men   fredsprocessen   er   et   vedvarende  projekt,  der  konstant  skal  arbejdes  på.      Eventuelle   forhindringer   for  den   fri  bevægelighed   for  varer  og  personer  ved  et  Brexit   kan   have   en   destabiliserende   effekt   på   Nordirlands   økonomi   og   ikke  mindst   på   forholdet   mellem   nationalister   og   unionister.   Selv   hvis   det   fælles  rejseområde   mellem   Irland   og   Nordirland   (og   resten   af   Storbritannien)  vedbliver,   kan  et  Brexit   svække  de  økonomiske  og   sociale   forbindelser  mellem  Irland   og   Nordirland.   Meget   af   det   eksisterende   samarbejde  mellem   Irland   og  Nordirland  finder  sted  i  EU-­‐‑regi  såsom  udvikling  af  landdistrikter.      Den  irske  regering  har  givet  udtryk  for  dyb  bekymring  over  udsigten  til  et  muligt  Brexit,   da   det   vil   have   konsekvenser   for   bilaterale   relationer.   Et   irsk   kabinet-­‐‑medlem   har   sågar   refereret   til   Brexit   som   et   dommedags-­‐‑scenario   for   Irland.  Arbejdet   på   at   sikre   fortsatte   stabile   bilaterale   forbindelser   mellem   Irland   og  Storbritannien  vil  kunne  ske  på  bekostning  af  en  mindre  aktiv  rolle   for   Irland   i  EU.  Budskabet   fra  den   irske  regering  er  dog  klart:   Irland  forbliver  et  engageret  EU-­‐‑medlem,  uanset  om  Brexit  bliver  en  realitet  eller  ej.    Irland  vil  dog  paradoksalt  nok  formentlig  også  kunne  nyde  økonomisk  gavn  af  et  Brexit   ved   at   tiltrække   såkaldt   foreign   direct   investment   (FDI)   fra   et   isoleret  Storbritannien.  En  række  virksomheder  og  finansielle   institutioner  har  allerede  indikeret,   at   deres   investeringer   i   Storbritannien   vil   blive   taget   op   til   revision,  såfremt  Storbritannien  måtte   forlade  EU.  Som  engelsktalende   land   i   eurozonen  vil   Irland   fremstå   som   et   attraktivt   alternativ   til   Storbritannien   for   mobile                                                                                                                  5 The Institute of International and European Affairs (IIEA) (2015) ”Britain and Europe: The Endgame – An Irish Perspective (http://www.iiea.com/ftp/Publications/Britain-and-Europe-The-Endgame_DigitalVersion.pdf). 6 Europa-Parlamentet (http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/en/displayFtu.html?ftuId=FTU_5.1.9.html).

Page 6: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  6  

globale  investeringer.  Dog  vil  Irland  ved  et  Brexit  miste  en  tæt  allieret  inden  for  finansielle  tjenesteydelser  og  beskatning,  og  vil  sandsynligvis  opleve  et  yderlige-­‐‑re   pres   fra   EU   i   forhold   til   irsk   selskabsskattesats.   Storbritannien   er   tidligere  blevet   betragtet   som   et   lavskatteland,   og   dermed   har   de   stor   forståelse   for  Irlands  situation.      Ny  magtbalance  i  EU’s  institutioner    Uden   Storbritannien   vil   EU   desuden   miste   en   stærk   fortaler   for   frihandel   og  liberalisering  af  det   indre  marked.  Storbritanniens  globale  udsyn  og  opbakning  til  handelsaftaler  med  lande  uden  for  EU,  såsom  det  transatlantiske  handels-­‐‑  og  investeringspartnerskab  (TTIP)  med  USA,  vil   få  sværere  kår  uden  Storbritanni-­‐‑ens  engagement.    Storbritanniens  nære  allierede  –  Tyskland,  Holland,  Sverige,  Irland  og  Danmark  –  vil   ikke   længere   være   i   stand   til   at   blokere   lovgivning   på   områder,   der   er  underlagt  kvalificeret  flertal.  Det  gør  det  sværere  at  fjerne  handelshindringer  på  det   indre  marked   samt  at   reformere  EU’s   landbrugspolitik  og   statsstøtteregler.  Andre  britiske  prioriteter  vil   lide  et  slag,  såsom  liberalisering  af  tjenesteydelser  og   udviklingen   af   et   digitalt   indre   marked   –   områder,   der   også   står   højt   på  Danmarks  liste.    Stemmevægtene   i  Ministerrådet  vil  ændre  sig  som  følge  af  et  Brexit  og  det  kan  tippe  magtbalancen   i   Øst-­‐‑   og   Sydeuropas   favør.  Mere   protektionistiske   lande   i  Sydeuropa,   herunder   Frankrig,   vil   få   mulighed   for   at   mønstre   et   blokerende  mindretal   i   Ministerrådet,   der   skal   omfatte   mindst   fire   medlemslande,   der  repræsenterer  mere  end  35  pct.  af  EU’s  befolkning.  Se  figur  1.                            

Page 7: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  7  

 Figur 1. Brexit ændrer på EU’s magtbalance Handelsorienterede lande vil ikke kunne mønstre et blokerende mindretal uden Storbritannien  

 Kilde: Openeurope.org.uk Note: Den sorte linje viser det blokerende mindretal ved 35 pct. De mere handelsorienterede lande inkluderer UK, Tyskland, Holland, Tjekkiet, Sverige, Danmark, Finland og Irland. De protektionistiske lande inkluderer Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Portugal og Cypern. Svingstemmere er de resterende lande. Den sorte streg viser tærsklen for det blokerende mindretal.

 Der   har   gennem   længere   tid   været   en   række   protektionistiske   strømninger   i  Tyskland.   Som  en  del   af   hendes  bestræbelser   på   at   bekæmpe  den  økonomiske  krise,  har  den  tyske  kansler  Angela  Merkel  øget  statens  indflydelse  på  markedet  ved  f.eks.  at  købe  kapitalandele  i  banker  og  redde  enkelte  brancher  og  virksom-­‐‑heder.  Et  EU  uden  Storbritannien  kunne  give  større  indflydelse  til  de  protektio-­‐‑nistiske  stemmer  i  Tyskland.    Magtbalancen   i   Europa-­‐‑Parlamentet   vil   også   rykke   sig,   da   et   Brexit   vil   svække  den  Socialistiske  og  Demokratiske  Gruppe  (S&D),  hvor  det  britiske  parti  Labour  på  nuværende  tidspunkt  udgør  20  af  S&D’s  190  mandater.  Det  kan  svække  S&D-­‐‑gruppen   i   Europa-­‐‑Parlamentet.   Skeptikerne   i   gruppen   for   De   Europæiske  Konservative   og   Reformister   (ECRG)   vil   også   blive   svækket   uden   de   britiske  konservative,   der   i   sin   tid   etablerede   gruppen   efter   at   have   trukket   sig   ud   af  gruppen   for   det   Europæiske   Folkeparti   (Kristelige   demokrater)   i   2009.  Det   vil  blandt  andet  mindske  Dansk  Folkepartis  mulighed  for  øve  indflydelse  i  Europa-­‐‑Parlamentet.  Det  skyldes,  at  de  store  grupper  har  et  større  antal  point  at  bruge  i  spillet  om  ordførerskaberne  på  de  enkelte  rapporter  i  Europa-­‐‑Parlamentet.      Forskning   viser,   at   de  mest   indflydelsesrige   personer   i   Europa-­‐‑Parlamentet   er  ordføreren   og   skyggeordførerne   fra   de   store   grupper.   Samlet   set   vil   et   Brexit  

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Storbritannien i EU

Storbritannien uden for EU

Svingstemmerne Protektionistiske lande Handelsorienterede lande

Page 8: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  8  

betyde,  at  den  kristendemokratiske  gruppe  vil  blive  styrket,  da  de  andre  grupper  mister   mandater.   Det   er   dog   værd   at   pointere,   at   det   britiske   konservative  allerede  har  marginaliseret   sig   selv   i  Europa-­‐‑Parlamentet  ved  at   trække  sig   fra  EPP-­‐‑gruppen  i  2009.  Det  har  også  gjort  deres  stemme  mindre  i  Det  Europæiske  Råd,  da  lederne  af  de  nationale  partier  i  den  kristendemokratiske  gruppe  mødes  forud   for   alle   Europæiske   Rådsmøder,   herunder   tæller   blandt   andet   Angela  Merkel.      Figur 2. Skeptikerne i Europa-Parlamentet bliver svækket ved et Brexit De politiske gruppers størrelse – med og uden Storbritannien, antal mandater

 Kilde: Europa-Parlamentet.

 Et  Brexit   kan  også   føre   til   en  ændring   af   forholdet  mellem   lande   i   og  uden   for  Eurozonen.   Det   er   ikke   utænkeligt,   at   medlemslande   uden   for   Eurozonen,  herunder  Danmark,   risikerer  at  blive  yderligere  marginaliseret   i  Ministerrådet.  Storbritannien   har   længe   presset   på   for   at   undgå   at   ikke-­‐‑euro-­‐‑landene   bliver  marginaliseret   og   ser  med   stor  bekymring  på,   at   flere   og   flere  diskussioner  på  det  økonomiske  og  finansielle  område  foregår  i  eurogruppen  (et  forum  for  euro-­‐‑landenes   finansministre)   og   euro-­‐‑arbejdsgruppen   (der   forbereder   møderne   i  eurogruppen),  hvor  ikke-­‐‑eurolande  ikke  er  repræsenteret.  Eurogruppen  kan  ses  som  en   institutionalisering  af  kampen  mellem  euro-­‐‑insidere  og  euro-­‐‑outsidere.  Her  har  Storbritannien  også  varetaget  danske  interesser.  Presset  fra  Storbritan-­‐‑nien  har  bl.a.   ført   til,   at  den  europæiske  banktilsynsmyndighed  er  underlagt   et  dobbelt  flertal,  når  den  træffer  beslutninger.  Det  betyder,  at  der  både  skal  være  et  flertal  blandt  euro-­‐‑  og  ikke-­‐‑euro-­‐‑landene.    

0

50

100

150

200

250Med Storbritannien

Uden Storbritannien

Page 9: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  9  

Endelig   risikerer   hele   EU’s   selvforståelse   og   gennemslagskraft   på   den   globale  scene  at  lide  et  knæk,  hvis  briterne  forlader  EU.  Storbritannien  har  sammen  med  Frankrig  spillet  en  ledende  rolle  i  EU’s  indsats  på  det  udenrigs-­‐‑  og  sikkerhedspo-­‐‑litiske   område.   Brexit   vil   øge   presset   på   Tyskland   for   at   komme   ud   af   sin  tilbageholdende  position  og  spille  en  mere   fremtrædende  rolle   i  EU’s  udenrigs-­‐‑  og  sikkerhedspolitik.  Her  kan  det  tænkes,  at  særligt  Frankrig  og  Polen  vil  lægge  pres   på   Tyskland.   En   række   medlemslande,   især   fra   Østeuropa,   kan   desuden  tænkes   at   miste   interessen   for   at   styrke   det   sikkerheds-­‐‑   og   forsvarspolitiske  samarbejde  i  EU  uden  britisk  deltagelse.    Storbritannien  er  sammen  med  Frankrig  det  eneste  europæiske  medlem  af  FN’s  sikkerhedsråd  og  spiller  en  central  rolle  for  EU’s  fælles  udenrigs-­‐‑  og  sikkerheds-­‐‑politik.   Storbritannien   har   verdens   sjettestørste   militærbudget,   som   udgør   23  pct.  af  EU’s  samlede  forsvarsudgifter.7  EU  har  i  nogen  grad  nydt  godt  af  Storbri-­‐‑tanniens   tyngde   på   den   globale   scene.   Der   synes   dog   allerede   på   nuværende  tidspunkt   at   være   en   mindsket   rolle   for   Storbritannien   på   området.   David  Camerons  fravær  under  forhandlingerne  i  Minsk  i  begyndelse  af  februar  mellem  Angela   Merkel,   François   Hollande   og   Vladimir   Putin   over   Ukraine-­‐‑konflikten  antyder,  at  Storbritannien  indtager  en  mere  tilbageholdende  rolle.    Tre  scenarier  for  et  EU  uden  Storbritannien    Der   kan   overordnet   set   skitseres   tre   scenarier,   hvis   Storbritannien   vælger   at  trække  sig  ud  af  EU:  1)  et  svækket  EU,  2)  et  EU,  der  hutler  sig  igennem  på  bedste  vis,  og  3)  et  mere  integreret  EU.  De  tre  scenarier  er  skitseret  i  tabel  1.  Formålet  er   ikke   at   give   en   vurdering   af   sandsynligheden,  men   i   stedet   at   kortlægge   de  mulige  konsekvenser  for  EU  ved  et  Brexit.                      

                                                                                                               7 Böttcher, Barbara (2014) ”A future in the EU? Reconciling the ’Brexit’ debate with a more modern EU”, Deutche Bank Research (https://www.dbresearch.com/PROD/DBR_INTERNET_EN-PROD/PROD0000000000341324.pdf).

Page 10: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  10  

    Tabel 1. Et EU uden Storbritannien kan både svække og styrke EU Tre scenarier for EU ved et Brexit  

Scenarie 1: Et svækket EU

Scenarie 2: Stort set uændret scenarie

Scenarie 3: Et mere integreret EU

EU’s sammen-hængskraft

Brexit fører til øget fragmentering af EU, og flere lande flirter med et exit.

EU fortsætter stort set som hidtidig. Der vil stadig være spændinger mellem dem, der ønsker et mere overstatsligt samarbejdet og dem, der ønsker, at det skal gå en mellemstatslig retning.

Et større skel mellem euro-insidere og outsidere. En yderligere styrkelse af Eurogruppen.

Magtbalan-cen

Øst- og Sydeuropa bliver styrket i Ministerrådet, og påvirke styrkeforhol-det mellem Tyskland og Frankrig.

Tysklands magt vedbliver med at blive styrket, men det samme gør spændingerne i forhold til Frankrig.

Øget magt til Tyskland, men med gnidninger mellem Frankrig og Tyskland.

Økonomisk politik

EU bliver mere protektionistisk og indadskuende.

EU fortætter med at være åben over for handelsaftaler og liberaliseringen af det indre marked.

Fælles euro-finanspolitik.

Udenrigs- og sikkerheds-politik

EU forbliver en militær orm.

EU fortsætter med at udøve ”blød”, fremfor militær, magt.

EU får mere militær sammenhængskraft, men når aldrig sit fulde potentiale uden Storbritannien.

Kilde: Oliver, Tim (2014) ”What Wold a Brexit Mean for the EU?”, E-international relations, 10. august 2014 (http://www.e-ir.info/2014/08/10/what-would-a-brexit-mean-for-the-eu/)

 I  scenarie  1  vil  et  Brexit  udløse  centrifugale  kræfter,  der  svækker  EU.  Et  EU  uden  Storbritannien   udfordrer   EU’s   raison   d’être   om   stadig   stigende   integration  mellem  medlemslandene.  Der   kan   i   debatterne   i   enkelte  medlemslande   spores  en  vis  bekymring  for,  at  andre  medlemslande  vil  følge  den  britiske  vej.8  I  Østrig  er  der  f.eks.  en  særlig  bekymring  for,  at  det  højreorienterede  Frihedsparti  (FPÖ)  vil   udnytte   et  Brexit,   som  det   gjorde  med  den   schweiziske   folkeafstemning  om  EU-­‐‑indvandring   i   februar   2014,   hvor   FPÖ’s   partileder   Heinz-­‐‑Christian   Strache  udtalte,   at   han  kunne   forestille   sig,   at   en   lignende   folkeafstemning   skulle   finde  sted  i  Østrig.  Et  Brexit  kan  styrke  EU-­‐‑kritiske  røster  i  EU’s  medlemslande  og  føre  til,  at  andre  medlemslande  inspireres  til  en  mere  en  cherry-­‐‑picking-­‐‑tilgang  til  EU-­‐‑samarbejdet.    

                                                                                                               8 Müller, Almut og Oliver, Tim (2014) ”The United Kingdom and the EU: What would a ”Brexit” mean for the EU and other States around the World”, DGAPanalyse, https://dgap.org/en/article/getFullPDF/25763

Page 11: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  11  

 Scenarie  1  lægger  også  op  til,  at  et  Brexit  vil  rykke  på  magtbalancen  mellem  EU’s  medlemslande.   Frankrig   og   Tyskland   betragtes   ofte   som   EU-­‐‑integrationens  motor,  hvor  Storbritannien  har  spillet  en  væsentlig  rolle  i  forhold  at  afbalancere  forholdet   mellem   de   to   lande.   Det   er   muligt,   at   Tyskland   vil   gå   i   en   mere  protektionistisk  retning,  uden  Storbritannien  til  at  trække  det  i  en  liberal  retning  mht.  handelsaftaler  og  liberaliseringen  af  det  indre  marked..      I   scenarie   2   hutler   EU   sig   igennem   på   bedste   vis,   og   der   er   ikke   de   store  ændringer  i  den  måde,  EU  fungerer  på.  Der  vil  stadig  være  gnidninger  mellem  de  lande,  der  ønsker  et  mere  overstatsligt  samarbejde  og  dem,  der  ønsker  et  mere  mellemstatsligt  samarbejde.  Tyskland  bliver  ved  med  at  spille  en  central  rolle   i  EU,  men  uenigheder  mellem  Nord-­‐‑  og  Sydeuropa  over  den  ”passende”  økonomi-­‐‑ske  medicin  fortsætter.  EU  fortsætter  med  at  være  åben  over  for  handelsaftaler  med  ikke-­‐‑EU-­‐‑lande  og  med  at  udbygge  det  indre  marked.    Scenarie   3   indebærer,   at   det   bliver   nemmere   at   forfølge   målet   om   en   endnu  snævrere  union,  nu  hvor  et  af  EU’s  mere  fodslæbende  medlemmer  er  trådt  ud  af  samarbejdet.   Et   Brexit   kan   i   dette   scenarie   styrke   Tysklands   rolle   i   EU   ved   at  styrke  euroområdet  gennem  øget   integration  på  det   finanspolitiske  område,  og  finanspagten   bliver   en   del   af   EU’s   traktater   og   institutioner.   EU’s   forsvars-­‐‑   og  sikkerhedspolitik  når  dog  ikke  sit  fulde  militære  potentiale  uden  Storbritannien.        Sandsynligvis   vil   Storbritannien   uden   for   EU   vedblive   med   at   have   et   tæt  samarbejde   med   EU.   Hvis   Storbritannien   fortsætter   sin   nuværende   vækst   i  befolkning  og  økonomi,  kan  briterne  i  2050  have  en  økonomi  og  befolkning,  der  er  større  end  noget  andet  EU-­‐‑land.  Det  vil  derfor  være  en  vigtig  EU-­‐‑partner.      Som  det  fremgår  af  de  forskellige  scenarier  skitseret  ovenfor,  kan  et  Brexit  føre  EU   i   flere   forskellige   retninger.   EU’s   fremtidige   udvikling   uden   Storbritannien  afhænger   af   en   lang   række   faktorer,   ikke  mindst   hvordan   de   resterende   lande  forstår  deres  rolle  i  EU  uden  Storbritannien.  Det  stort  set  uændrede  scenarie  (2)  virker  mest  sandsynligt.  Det  er  tvivlsomt  om  Storbritanniens  stilling  er  afgøren-­‐‑de  for,  om  vi  får  en  fælles  euro-­‐‑finanspolitik.  Storbritannien  står  uden  for  euroen,  og   fremtiden  vil   blive  bestemt   af   euro-­‐‑medlemmerne  og   euroens   stabilitet  den  kommende  tid.      Der   synes   allerede   på   nuværende   tidspunkt   at   være   ændringer   i   forholdet  mellem  Storbritannien  og  dets  allierede,   som   følge  af  de  britiske  konservatives  flirten  med  at  forlade  EU  og  de  britiske  konservatives  gebærden  i  Ministerrådet.  

Page 12: HVAD KAN ET BREXIT BETYDE FOR EU?

 NOTAT  7.  maj  2015  

  12  

Meget   tyder  på,   at   traditionelle   allierede   som  Polen  og  Danmark  er  begyndt   at  kigge  væk  fra  Storbritannien,  da  det  at  blive  set  som  værende  i  samme  båd  som  briterne,  kan  sende  et  signal  om,  at  man  er  en  mindre  konstruktiv  partner.