Hvad du bør vide, når du venter barn - sl.dk · INDHOLD Indledning Dagpenge under barselsorlov Løn under orlov Arbejde under orlov Besked til arbejdsgiveren om orlov og omsorgsdage

Graviditet & barsel

Hvad du bør vide, når du venter barn

JULI 2010

INDHOLD

Indledning Dagpenge under barselsorlovLøn under orlovArbejde under orlovBesked til arbejdsgiveren om orlov og omsorgsdageSygdom og andet fravær under graviditetenUfrivilligt barnløsBarnets indlæggelse på sygehus i forlængelse af fødselHvis barnet dør eller bliver bortadopteretAnciennitetPensionAfskedigelseFerie PrivatansatteFamilieplejereOmsorgsdageOrlov til børnepasningGraviditet og arbejdsmiljø Fysiske risikofaktorerPsykiske risikofaktorer Kemiske risikofaktorerBiologiske risikofaktorerOplysninger fra læge og jordemoderAnmeldelse af arbejdsbetingede fosterskaderAndre kontakter og undersøgelserFraværsmelding under graviditet på grund af arbejdsmiljøet

348

1112131314141515151616171718192122222324252526

Forord

Socialpædagogernes Landsforbundetsformål med denne pjece er at beskriverettigheder og pligter i forbindelse medgraviditet, barsel og adoption. Pjecenomtaler også de særlige arbejdsmil-jømæssige forhold, du skal væreopmærksom på under graviditeten. Du kan altid kontakte din tillidsrepræ-sentant, sikkerhedsrepræsentant ellerdit kredskontor, hvis der opstår proble-mer, eller du i øvrigt er i tvivl omnoget.

Socialpædagogernes LandsforbundJuli 2010

G R A V I D I T E T & B A R S E L

3

Indledning

Der findes flere bestemmelser omkvinders og mænds forhold underbarsel og adoption. Det drejer sig omlovgivningen og om særlige aftaler ombarsel og adoption.

Retten til fravær og barselsdagpenge iforbindelse med graviditet, barsel ogadoptioner er fastlagt i “Lov om ret tilorlov og dagpenge ved barsel (barsel-loven).”

Retten til løn under barselsorlov regu-leres af de to enslydende KTO aftaler“Aftale om fravær af familiemæssigeårsager”som er indgået på det kom-

munale og regionale område. Aftalenomfatter alle kommunalt og regionaleansatte lønmodtagere, der har ret tilløn under sygdom. Langt de fleste afSocialpædagogernes Landsforbundetsmedlemmer er omfattet af denne afta-le, der giver ret til løn under dele afbarselsorloven. Timelønsansatte vika-rer og arbejdsløse medlemmer er ikkeomfattet af aftalen. De er derfor ude-lukkende henvist til bestemmelserne iden ovennævnte lov.

Aftaler, der stiller medlemmer ringereend lovgivningen, er ikke gyldige.

Dagpengeperioden

Forældre har tilsammen dagpenge-ret i 52 uger. Hvis der er tale omflerbørnsfødsel, er der ret til dag-penge som for et barn.

Dagpengeret i 52 uger:

Før fødselen, til mor 4

Efter fødselen, til far 2

Efter fødselen, til mor 14

Tilsammen 32

I alt 52


4

Dagpenge under barselsorlov

Personer, herunder fastansatte, del-tidsansatte, timelønsansatte, arbejds-løse, nyuddannede og studerendeunder lønnet praktik, har ret til bar-selsdagpenge fra kommunen efter“Lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel (Barselloven)”, hvis de opfylderfølgende betingelser om at:

• have været tilknyttet arbejdsmarke-det i de sidste 13 uger før orlovenspåbegyndelse og i denne periodehave haft mindst 120 timers arbejde(beskæftigelseskravet)

• være berettiget til arbejdsløsheds-dagpenge eller ydelser, der træder istedet for

• have afsluttet en erhvervsmæssiguddannelse på mindst 18 månederindenfor den seneste måned førorlovens påbegyndelse eller

• være studerende i lønnet praktik.

Som udgangspunkt skal betingelsernevære opfyldt ved påbegyndelse affraværet. Personer, der først efter fra-værets påbegyndelse opfylder betingel-sen om at være dagpengeberettigetmedlem af en arbejdsløshedskasse,får dog ret til barselsdagpenge fradette tidspunkt.

For ansatte på det regionale og kom-munale område, der er omfattet af

“Aftale om fravær af familiemæssigeårsager”, modtager arbejdsgiverenbarselsdagpengene i refusion for deperioder, hvor der udbetales løn underbarsel. Perioder med løn under barselfølger dog ikke helt perioder med dag-penge under barsel. Se afsnit om“Løn under barsel”.

I dette afsnit behandles retten til bar-selsdagpenge, dvs. til forældre udenet ansættelsesforhold, til ansattesorlov ud over lønperioder og som refu-sion til arbejdsgivere, der betaler lønunder barsel.

Eksempel 1 illustrerer det samlede antal ugers barselsorlov med ret til dagpenge Faderens 2 uger kan placeres inden for de første 14 uger efter fødslen. Faderen har desuden mulighed for at påbegynde 32 ugers perioden inden for de første 14 uger efter fødslen. Reglerne, herunder mulighederne for forlængelse og udskydelse af orlovsperioderne, er nærmere beskrevet efterfølgende.

Eksempel 1Uger med ret til dagpenge under barselsorlov

Mor:Far:Tilsammen:

Fødsel

32 uger

2 uger

4 uger 14 uger


5

Før fødslenModeren har ret til fravær med barsels-dagpenge 4 uger før fødslen. Somudgangspunkt for, hvordan 4-ugersperioden fastlægges, anvendes denpraktiserende læges vurdering af detforventede tidspunkt for fødslen. Hvisdet fremgår af kvindens vandrejournal,at der ved en ultralydsscanning foreta-get mellem uge 12 og uge 20 er fast-sat et andet tidspunkt for forventetfødsel, anvendes dette tidspunkt i ste-det, hvis det ikke af vandrejournalenfremgår, at en samlet lægelig vurde-ring peger på et andet tidspunkt, somi så fald skal anvendes. Senere juste-ringer via scanning eller andre under-søgelser kan normalt ikke tilsidesættelægens notering om forventet fødsels-tidspunkt, med mindre det drejer sigom forudbestemt kejsersnit. Der ertale om en ret og ikke en pligt til atholde orlov før fødslen. Moderen kanvælge et senere tidspunkt for orlo-vens start. Hvis fødslen sker før detforventede fødselstidspunkt, forlæn-ges retten til barselsorlov ikke tilsva-rende. Hvis moderen føder efter tids-punktet for forventet fødsel, påvirkerdet heller ikke længden af orlovsperio-den efter fødslen.

Se i øvrigt afsnit om “Sygdom ogandet fravær under graviditeten” ogafsnit om “Fraværsmelding under gra-viditeten på grund af arbejdsmiljøet”.

De første 14 uger efterfødslenModeren har pligt til fravær i de toførste uger efter fødslen. Herefter harhun ret til yderligere 12 ugers fravær.Moderen har i disse 14 uger ret tilbarselsdagpenge. I ganske særligetilfælde kan faderen indtræde i mode-rens ret til barselsdagpenge. Foreksempel hvis moderen dør eller pågrund af sygdom ikke kan passe bar-net, kan faderen overtage moderensret til dagpenge. Hvis moderen er syg,kan hun få udbetalt sygedagpenge istedet, hvis betingelserne er opfyldt.

FædreorlovFaderen har ret til fravær med barsels-dagpenge i 2 uger efter fødslen ellerfra tidspunktet for barnets modtagelsei hjemmet. De 2 uger skal afholdessammenhængende og kan efter aftalemed arbejdsgiveren placeres frit inden-for de første 14 uger efter fødslen.

Efter den 14. ugeHver af forældrene har efter de første14 uger efter fødslen jævnfør Barsel-loven ret til fravær i 32 uger. Sammen-lagt har de således ret til fravær i 64uger ud over moderens første 14 uger.Barselloven giver dog kun ret til bar-selsdagpenge i 32 uger i alt til foræl-drene tilsammen. Forældrene kanvælge at holde orlov samtidig og der-med dele de 32 ugers barselsdagpen-ge, holde orlov på skift i de 32 ugereller vælge, at den ene af forældreneholder orlov i 32 uger. Faderen kanogså afholde hele eller dele af 32 ugers perioden inden for de første14 uger efter fødslen.

Forlængelse af orlov: Efter Barsel-loven kan hver af forældrene vælge atforlænge deres ret til 32 ugers fraværtil 40 ugers fravær. Ansatte har dogret til at forlænge fraværet til enten40 eller 46 uger.

Efter Barselloven har forældrene til-sammen dog kun ret til dagpenge sva-rende til 32 uger. Dagpengeperiodenkan dog forlænges til 40 uger, mod atdagpengene nedsættes forholdsmæs-sigt. Ansatte har ret til at forlænge tilenten 40 eller 46 uger.


6

Forlængelse af 32 ugers perioden kandog få indflydelse på lønnen, hvisrefusionen til arbejdsgiveren er nedsatpå grund af forlængelse. Forlængel-sen udelukker desuden retten tiludskudt orlov og til forlængelse veddelvis genoptagelse af arbejdet. Seunder afsnittet om “Løn under orlov”.

Udskudt orlov: Fastansatte har ret tilat udskyde mellem 8 og 13 uger afden 32 ugers dagpengeperiode tilafholdelse på et senere tidspunkt i ensammenhængende periode (retsbase-rede udskudte perioder). Kun den eneaf forældrene kan benytte denne ret.Denne retsbaserede udskudte orlovbibeholdes ved arbejdsskift.

Efter aftale med arbejdsgiveren harforældrene tilsammen dog mulighedfor at udskyde helt op til 32 uger afdagpengeperioden til senere afholdelseenten i en sammenhængende periodeeller opdelt i flere kortere perioder(aftalebaserede udskudte perioder).Ved arbejdsskift er denne mulighed forat afholde aftalebaseret udskudt orlovdog betinget af en aftale med den nyearbejdsgiver.

Udskudt orlov skal afholdes indenbarnet fylder 9 år.

AdoptanterAdoptivforældre har ret til fravær medbarselsdagpenge tilsammen i 48 ugerefter modtagelse af barnet, hvoraf de2 uger skal holdes samtidig. Derimodhar adoptivforældre ikke ret til fraværmed barselsdagpenge før modtagelsenaf barnet. Det er en betingelse, at deadoptionssøgende myndighederbestemmer, at den adoptionssøgendeeller den ene af de adoptionssøgendeægtefæller i en periode skal være ihjemmet. En af ægtefællerne adgangen kan modtage barselsdagpengei de første 14 uger efter modtagelsenaf barnet.

Efter udløbet af den 14. uge eftermodtagelsen af barnet har de adopti-onssøgende ægtefæller tilsammen rettil fravær med barselsdagpenge i 32uger. Den forælder, der ikke afholderfravær i de første 14 uger, har dogmulighed for at påbegynde 32 ugersperioden inden for de første 14 uger.

Adoptivforældre har tilsvarende debiologiske forældre ret til forlængelseog udskydelse af dagpengeperiode,som omtalt ovenfor.

TimelønsansatteBarselsdagpenge fra kommunen sva-rer til den løn, man ville have fået,dog fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.Dagpenge kan pr. 1. januar 2008 doghøjst udgøre kr. 95,- pr. time. Beløbetreguleres 1. gang årligt pr. 1. januar.

Hvis timelønnen ikke er egnet somberegningsgrundlag, bruges den gen-nemsnitlige timeløn i de sidste fireuger før orlovens indtræden.

Hvis timetallet ikke er egnet somberegningsgrundlag, bruges det gen-nemsnitlige timetal i de sidste fireeller 13 uger før orlovens indtræden.

ArbejdsløseBarselsdagpenge udbetales medsamme sats, som den ledige fik iarbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen.Dette gælder også, hvis man har etdeltidsarbejde og modtager suppleren-de dagpenge. Hvis man har væretarbejdsløs i mindre end 4 uger, bereg-nes dagpengene på grundlag af detgennemsnitlige antal arbejdsløsheds-timer i den tid, man har været arbejds-løs. Løn fra arbejdsgiver og suppleren-debarselsdagpenge fra kommunenkan pr. 1. januar 2008 tilsammenudgøre højst kr. 3.515,- pr. uge.


7

Beløbet reguleres 1. gang årligt pr. 1. januar. Hvis lønnen er lig med ellerover de kr. 3.515,- om ugen, er derderfor ikke mulighed for supplerendebarselsdagpenge fra kommunen.

Arbejdsløse skal henvende sig tilJobcenter, a-kasse og socialforvalt-ningen, når de skal påbegynde deresorlov. A-kassen udfylder et dagpenge-skema, som den arbejdsløse udfylderog videresender til sygedagpengekon-toret.

NyuddannedeSom udgangspunkt skal beskæftigel-seskravet være opfyldt ved påbegyn-delse af fraværet. Personer, der efterfraværets påbegyndelse opfylderkravet om at være dagpengeberettigetmedlem af en arbejdsløshedskasse,får dog ret til barselsdagpenge fradette tidspunkt.

Derfor kan nyuddannede, der afslutteren uddannelse af mindst 18 måne-ders varighed efter fødselstidspunktet,opnå ret til barselsdagpenge. Beting-elsen er, at de senest 2 uger efteruddannelsens afslutning melder sigind i en arbejdsløshedskasse somdimittend. Til nyuddannede beregnesbarselsdagpengene på grundlag af

dimittendsatsen på 82% af højestearbejdsløshedsdagpenge.

Studerende i lønnet praktikStuderende, der er i lønnet praktik, erikke omfattet af “Aftale om fravær affamiliemæssige årsager”. De har dogret til omsorgsdage. De studerendehar ret til barselsdagpenge i orlovs-perioden og vil få barselsdagpengesvarende til den timeløn, de kunnehave fået i praktikken ganget medantallet af arbejdstimer.

Studerende skal henvende sig i social-forvaltningen før orlovens påbegyndel-se. Praktiksted og seminarium skalhave besked.

KlagereglerDer kan klages over barselsdagpenge,herunder beregning, udbetaling ogøvrige afgørelser. Klagen sendes tilbopælskommunen inden fire ugerefter modtagelsen af afgørelsen.Bopælskommunen vurderer afgørel-sen igen. Hvis afgørelsen fastholdes,sendes klagen videre til Det socialeNævn.


8

Løn under orlov

Ansatte i kommuner, regioner og sta-ten, der har ret til løn under sygdomhar også ret til sædvanlig løn under endel af orloven. De følgende afsnitomhandler de regler der er gældende,såfremt begge forældre er omfattet afenten den kommunale eller den regio-nale barselsaftale.

Lønnen svarer til den løn, vedkom-mende ville have fået ved sygdom, detvil sige sædvanlig løn inklusiv fast-påregnelige tillæg.

Arbejdsgiveren modtager barselsdag-penge i refusion fra bopælskommu-nen, hvis medarbejderen opfylderbetingelserne herfor. Refusionenudbetales for de perioder, hvor derudbetales løn under barsel, bortsetfra perioden fra 8 til 4 uger før forven-tet fødsel, hvor der efter loven ikkekan udbetales barselsdagpenge.

Efter fødslen er der mulighed for at fåbarselsdagpenge i flere uger end denperiode, hvor der udbetales løn efter“Aftale om fravær af familiemæssigeårsager”. Når perioden med lønophører, kan medarbejderen derformodtage barselsdagpenge.

Før fødselDer ydes løn under orlov fra 8 uger førforventet fødsel. Arbejdsgiveren mod-tager barselsdagpenge i refusion fra 4 uger før fødslen. Det er lægensudsagn i vandrejournal eller attest omforventet fødselstidspunkt, der ergældende. Senere justeringer viascanning eller andre undersøgelserkan normalt ikke tilsidesætte lægensnotering om forventet fødselstids-punkt, medmindre det drejer sig omforudbestemt kejsersnit. Der er taleom en ret og ikke en pligt til at holdeorlov før fødslen. Moderen kan vælgeet senere tidspunkt for orlovens start.

Ikke-anvendt orlov kan ikke overførestil tiden efter fødslen. Hvis moderenføder efter tidspunktet for forventetfødsel, påvirker det ikke længden aforlovsperioden efter fødslen.

Se i øvrigt afsnit om “Sygdom ogandet fravær under graviditeten” ogafsnit om “Fraværsmelding under gra-viditeten på grund af arbejdsmiljøet”.

Adoptionssøgende har ret til fraværmed løn i op til 8 uger før modtagelseaf barnet i den periode afgiverlandetsmyndigheder stiller krav om, at denadoptionssøgende eller de adoptions-

Eksempel 2 illustrerer det samlede antal ugers barselsorlov med ret til løn samt yderligere uger med barselsdagpenge. Faren kan placere de første 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger. Efter barnets 14. uge har forældrene tilsammen i alt 18 ugers orlov med løn. I det viste eksempel tager faren 6 ugers orlov med løn og moren afholder 12 uger.

Eksempel 2Uger med løn under barselsorlov

Fødsel

14 uger

18 uger

2 uger 6 uger

8 uger 14 uger 12 ugerMor:

Far:

Tilsammen:

Uger med yderligere ret til dagpenge

Tilsammen:


9

søgende ægtefæller skal opholde sig iafgiverlandet inden modtagelsen afbarnet.

De første 14 uger efter fødslenModeren har pligt til fravær i de toførste uger efter fødslen. Herefter harhun ret til yderligere 12 ugers fravær.Moderen har i de 14 uger ret til fra-vær med løn. I ganske særlige tilfæl-de kan faderen indtræde i moderensret til barselsdagpenge. For eksempelhvis moderen dør eller på grund afsygdom ikke kan passe barnet, kanfaderen overtage moderens ret til dag-penge. Hvis moderen er syg, kan huni stedet for få udbetalt sygedagpenge,hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Faderen har ret til fravær med løn iindtil 2 uger efter fødslen eller efteraftale med arbejdsgiveren inden forde første 14 uger efter fødslen.

Efter den 14. ugeHver af forældrene har efter de første14 uger efter fødslen ret til fravær i32 uger jævnfør barselloven. Sammen-lagt har de således ret til fravær i 64uger. Barselloven giver dog kun ret tilbarselsdagpenge i 32 uger i alt tilforældrene tilsammen.

I forbindelse med overerenskomstfor-nyelsen i 2008 blev der aftalt ensåkaldt 6+6+6 model, som betyder ,at moren og faren efter barnets 14.uge hver i sær har ret til 6 ugers fra-vær med løn herudover har faren ogmoren tilsammen yderligere ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn.Retten til løn falder bort, hvis den res-everede orlov ikke anvendes. De nyeregler er gældende for børn der erfødt/modtaget efter den 31. marts2008.

Fælles ret til barselsorlov med løn:Det betyder at forældrene har en sam-let ret til at holde 18 ugers orlov medløn efter barnets 14. uge, idet der erreseveret 6 uger med løn til moren, 6 uger med løn til faren og 6 ugermed løn til fælles fordeling. Dvs. atbegge forældre eksempelvis kanafholde 9 uger med løn samtidig ellerpå skift i 18 uger.

Farens ret til barselsorlov med løn:Efter den 14.uge har faren jfr. ovens-tående ret til 6 ugers orlov med løn.Orloven er øremærket faren og bort-falder, såfremt den ikke afholdes.Herudover kan faren gøre brug af de 6 ugers orlov med løn der er aftalt til

fælles fordeling mellem forældrene.Dvs at faren kan holde dele af elleralle 6 uger af den fælles 6 ugersorlov.

Faren kan også vælge at holde sine 6 uger med løn og/ eller de fælles 6 uger samtidig med moren underhendes 14 ugers barselsorlov.

Morens ret til barselsorlov med løn:Efter den 14.uge har moren ret til 6 ugers orlov med løn. Herudover kanmoren gøre brug af de 6 ugers orlovmed løn der er aftalt til fælles forde-ling mellem forældrene. Dvs at morenkan afholde dele af eller alle 6 uger afden fælles 6 ugers orlov.

Moren og faren kan frit dele de 32ugers orlov med dagpenge, heraf de18 uger med løn mellem sig.Forældrene kan dermed frit vælge atholde orlov sammen, på skift eller iforlængelse af hinanden. Fraværet fraarbejdet kan kun ske i hele arbejds-dage og lønnet orlov skal for denenkelte være afholdt før anden orlov.


10

Forlængelse af orlov: Fastansatte kanvælge at forlænge den 32 ugers dag-pengeperiode til enten 40 eller 46uger mod, at dagpengene nedsættesforholdsmæssigt.

Fuld løn under 18 ugers perioden erdog betinget af, at arbejdsgiveren kanfå udbetalt de fulde dagpenge, somden ansatte ville have ret til efter dag-pengeloven. Hvis den ansatte søgerom at få forlænget 32 ugers perioden,nedsættes dagpengene forholdsmæs-sigt, hvilket har den konsekvens, atlønnen reduceres tilsvarende. Medar-bejderen kan derfor vælge enten:

• at forlænge orloven i hele 32 ugersperioden med den konsekvens, atarbejdsgiveren nedsætter lønnen i18 ugers perioden med et beløb,der svarer til nedsættelsen af dag-pengene.

• eller at vente med at forlænge orlo-ven indtil 18 ugers perioden medløn er ophørt. Dette indebærer, atbarselsdagpengene i perioden udenløn bliver endnu lavere.

Hvis den ansatte forlænger 32 ugersperioden, udelukkes muligheden for atudskyde dele af orloven og retten tilforlængelse af orloven ved delvis gen-optagelse af arbejdet. Derimod er der

mulighed for efter aftale med arbejds-giveren at genoptage arbejdet, doguden at det forlænger orlovsperioden.Se under “Arbejde under orlov”.

Udskudt orlov: Fastansatte har des-uden ret til at udskyde mellem 8 og13 uger af 32 ugers perioden til afhol-delse på et senere tidspunkt i ensammenhængende periode (retsbase-rede udskudte perioder). Denne ret tilat afholde en udskudt orlov bibehol-des ved arbejdsskift. Kun den ene afforældrene kan benytte denne ret.

Efter aftale med arbejdsgiveren harforældrene dog mulighed for at udsky-de helt op til 32 uger af orloven tilsenere afholdelse enten i en sammen-hængende periode eller opdelt i flere

kortere perioder (aftalebaseredeudskudte perioder). Ved arbejdsskifter denne mulighed for at afholdeudskudt orlov dog betinget af en afta-le med den nye arbejdsgiver.

Udskyder den ansatte hele eller deleaf de 18 uger, hvor der udbetales løn,udskydes tilsvarende retten til løn,såfremt vedkommende bliver hossamme arbejdsgiver.

Hvis orloven udskydes, er der ikkemulighed for at forlænge fraværet.Derimod kan arbejdet efter aftale medarbejdsgiveren genoptages i udskudteperioder. Se under afsnit om “Arbejdeunder orlov”.

Udskudt orlov skal afholdes, indenbarnet fylder 9 år.

Samspillet mellem dagpenge, løn og fravæi 8 uger 14 uger 18 uger Resterendefør fødsel efter fødsel efter 14. uge 14 uger

mor Mor / Far Tilsammen

Løn 8 uger 14 uger/2 uger 6 uger til far6 uger til mor6 uger til deling

Dagpenge 4 uger 14 uger/2 uger 18 uger 14 uger

Fravær 8 uger 14 uger/2 uger Begge har ret Begge har rettil fravær til fravær


11

Arbejde under orlov

Ansatte kan efter aftale med arbejds-giveren delvis genoptage arbejdet ibarselsperioden, således at retten tilfravær, dagpenge og perioder medsædvanlig løn forlænges med den tid,arbejdet genoptages. Ved delvis gen-optagelse af arbejdet, forstås enarbejdstid, der er kortere end arbej-dets normale omfang forud for orlo-ven.

Undtaget herfra er perioder, hvor denansatte har valgt at forlænge 32 ugersperioden til 40 eller 46 uger samtretsbaserede udskudte perioder på 8til 13 uger. I de perioder kan ansatteefter aftale med arbejdsgiveren genop-tage arbejdet op til 29 1/2 time af enugentlig arbejdstid på 37 timer, mengenoptagelsen giver ikke ret til entilsvarende forlængelse af barsels-perioden.

Moderen kan dog ikke genoptagearbejdet i de to første uger efterfødslen.

Forældrene har ubegrænset adgang tilat deltage i fagpolitisk arbejde ellerundervisning under barselsorloven.Det giver dog kun ret til at forlænge

fravær, dagpenge og perioder medløn, hvis der indgås en aftale medarbejdsgiveren om, at arbejdet er del-vist genoptaget ved deltagelse i disseaktiviteter.

Ansøgningsfrist for dagpengeOrlovstagere, der ikke modtager lønunder orloven skal søge om dagpengesenest 8 uger efter fødslen eller mod-tagelsen af barnet. Hvis fraværsperio-den påbegyndes senere, skal dersøges senest 8 uger efter 1. fraværs-dag. Hvis der først anmodes om dag-penge efter denne frist, er der kun rettil dagpenge for den periode, der lig-ger efter anmodningen.

Arbejdsgiveren skal søge kommunenom dagpengerefusion for perioder,hvor en ansat modtager løn underorlov. Arbejdsgiveren skal søge kom-munen om refusion senest 8 ugerefter en orlovsperiodes udløb.

Såfremt den ansatte holder orlov udover perioden med løn, skal denansatte anmode kommunen om bar-selsdagpenge senest 8 uger efter dendag, hvor arbejdsgiveren ophører medat udbetale løn.


12

Besked til arbejdsgiveren om orlov og omsorgsdage

Der er regler for, hvornår moderen ogfaderen skal give arbejdsgiverenbesked om, hvornår orloven og om-sorgsdage placeres, og hvordan defordeles mellem forældrene.

Hvis varslerne ikke overholdes, kandet betyde, at retten til orlov udskydes,og i sin yderste konsekvens kan detindebære, at ansættelsesforholdetbetragtes som misligholdt. For adop-tivforældre gælder de samme reglerom varsel overfor arbejdsgiveren. Detkan imidlertid være svært at givepræcise oplysninger om, hvornår manmodtager adoptivbarnet og dervedkan man ikke altid overholde fristen.Man må i stedet sørge for at givearbejdsgiveren besked så hurtigt sommuligt.

Hvem Besked om Hvornår

Moderen Forventet fødselstidspunkt og hvornår 3 måneder før hun forventer at påbegynde sin orlov forventet fødsel

Moderen Tidspunkt for genoptagelse af arbejdet Senest 8 uger efter fødslen

Faderen Tidspunkt for 2 ugers fravær indenfor Med 4 ugers de første 14 uger varsel

Faderen Tidspunkt for anvendelse af dele af Med 4 ugers32 ugers perioden inden for de første varsel14 uger efter fødslen

Begge Tidspunkt for fraværets begyndelse, Inden 8 ugerlængden af orlov og udnyttelse af retten efter fødslentil at udskyde orlov efter den 14. ugeefter fødslen

Begge Tidspunkt for udnyttelse af retten til Med 16 ugersudskudt fravær i mindst 8 og højst varsel13 uger og længden heraf

Begge Tidspunkt for udskudt fravær i op til Med 8 ugers32 uger efter aftale med arbejdsgiver varselog længden heraf

Begge At barnet er indlagt inden for 46 uger Uden ugrundetefter fødslen eller modtagelse i hjemmet ophold

Begge At barnet er modtaget i hjemmet efter Uden ugrundet indlæggelse ophold

Begge Omsorgsdage Tidligst muligt


13

Hvis man er uarbejdsdygtig som følgeaf sin graviditet eller hvis arbejdetssærlige karakter medfører risiko forfostret, betragtes dette i henhold tiloverenskomsten som sygdom (Seafsnittet om “Fraværsmelding undergraviditeten på grund af arbejdsmil-jøet”). Der udbetales løn under syg-dom, og arbejdsgiveren er berettigettil at kræve dokumentation for, atkvinden er uarbejdsdygtig på sammemåde som ved anden sygdom.Arbejdsløse og timelønsansatte mod-tager barselsdagpenge, hvis betingel-serne herfor er opfyldt.

Dokumentationen for risiko for foster-skade tager udgangspunkt i kvindensegen beskrivelse af belastningerne iarbejdet og på lægens anbefalinger.Kvindeligt ansatte har desuden ret tilfuld løn under fravær fra arbejdet tilgraviditetsundersøgelser, forudsat atfraværet er foreneligt med forholdenepå tjenestestedet.

Ifølge Barselloven har man ret til fra-vær med barselsdagpenge undersygeligt forløbende graviditet, som foreksempel ved:

• truende abort • tvillinge-, trillingegraviditet etc., der

øger risikoen for abort eller for tidligfødsel

• svangerskabsforgiftning med for-højet blodtryk, æggehvide i urinenog/eller vand i kroppen

• særlige tilfælde med voldsommeog/eller hyppige opkastninger, sompåvirker almentilstanden (for eksem-pel med vægttab) og medfører uar-bejdsdygtighed

• blødninger • for tidlig løsning af moderkagen • bækkenløsning • alvorlige psykiske lidelser i forbin-

delse med graviditeten • forværring af sygdom (for eksempel

ryglidelse, der i øvrigt ikke har for-bindelse til graviditeten).

Ved fravær på grund af almindeligegraviditetsgener, er der ret til barsels-dagpenge, når generne i det enkeltetilfælde medfører en tilstand, der gørkvinden uarbejdsdygtig i sit erhverv.

Uarbejdsdygtighed på grund af spon-tan eller provokeret abort giver lige-ledes ret til barselsdagpenge.

Sygdom og andet fraværunder graviditeten Ufrivilligt barnløs

Såfremt man går til undersøgelser ogbehandling for ufrivillig barnløshed,betragtes fravær i den anledning somsygdom. Der kan eventuelt indgås en§ 28-aftale med kommunen om, atarbejdsgiveren friholdes for at udbeta-le sygedagpenge ved fravær af dennekarakter.


14

Barnets indlæggelse på sygehus i forlængelse af fødsel

Hvis barnet indlægges på sygehus iforlængelse af fødslen eller på etsenere tidspunkt på grund af sygdom,for tidlig fødsel eller for lav fødsels-vægt, kan den periode, hvor der er rettil fravær forlænges eller udsættes.

Fraværet forlænges med en periode,der svarer til indlæggelsesperioden,hvis indlæggelsen finder sted underde første 46 uger efter fødslen ellermodtagelsen. Fraværet kan dog højstforlænges i 3 måneder. Denne mulig-hed for forlængelse af fravær gælderikke faderens ret til dagpenge i 2uger.

Hvis moderen eller faderen fortsættereller genoptager arbejdet ved ind-læggelsen, udsættes retten til dag-penge for den resterende periode.Arbejdet skal dog afbrydes igen vedudskrivelsen, og udskrivelsen skalfinde sted inden 60 uger fra fødsleneller modtagelsen.

Moderen skal straks give arbejdsgive-ren besked om indlæggelsen, og at

hun ønsker den almindelige barsels-orlov suspenderet og afløst af denekstraordinære ret til fravær. Derudbetales løn i denne periode. Faderenskal samtidig give sin arbejdsgiverbesked om udskydning af orloven. Nårbarnet er modtaget i hjemmet efterudskrivelse fra sygehus, skal såvelmoderen som faderen straks givearbejdsgiveren besked om, at barneter modtaget i hjemmet og dermedbesked om, hvornår den almindeligebarselsorlov er påbegyndt. Hvis fade-ren har udskudt sin ret til to ugers fra-vær i forbindelse med barnets fødseltil barnets hjemkomst fra sygehus,skal han give arbejdsgiveren beskedom, hvornår han vil udnytte denne tougers ret inden barnets forventedehjemkomst.

Arbejdsløse og timelønsansatte skalhurtigst muligt orientere kommunenom barnets indlæggelse. Moderen harogså pligt til at give besked hurtigstmuligt, når barnet udskrives, og denalmindelige barselorlov genoptages.

Hvis barnet dør ellerbliver bortadopteret

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliverbortadopteret inden den 32. uge efterfødslen, har moderen ret til fravær i14 uger efter barnets død eller bort-adoption. Er barnet dødfødt, har fade-ren ret til fravær i 2 sammenhængen-de uger efter fødslen.

Fastansatte har ret til løn under fra-været. Timelønsansatte og arbejds-løse kan få udbetalt barselsdagpenge,hvis betingelserne for sygedagpengeer opfyldt.


15

Anciennitet

Den tid, lønmodtagere har været fra-værende i henhold til bestemmelser-ne om graviditet og barsel efter lovom ligebehandling medregnes vedberegning af anciennitet i ansættelses-forholdet.

Afskedigelse

Det er ifølge ligebehandlingsloven ikketilladt at afskedige på grund af gravidi-tet eller barsel. Selv om arbejdet erdelvist genoptaget er den, der harorlov, fortsat omfattet af beskyttelsen,idet vedkommende i princippet fortsater på barselsorlov.

At man er gravid eller på barselsorlovbeskytter dog ikke mod en hvilkensom helst opsigelse. Gravide ogansatte på barselsorlov kan i øvrigt –som alle andre – afskediges med enrimelig begrundelse og med sædvan-ligt opsigelsesvarsel. Det vil dog værevanskeligt for arbejdsgiveren at gen-nemføre en afskedigelse, medmindreder er tale om at arbejdspladsen ned-lægges, eller at der er tale om grovuhæderlighed eller anden grov forsøm-melse.

Det er arbejdsgiveren, der skal bevise,at årsagen til afskedigelsen er andreforhold end graviditet og barsel. Hvisarbejdsgiveren ikke kan bevise, atårsagen til afskedigelsen er en andenend graviditet og barsel, har man rettil erstatning.

Pension under denulønnede barsels-orlov og underbørnepasningsorlov

Der skal indbetales til pension i deulønnede dagpengeperioder underbarsels- og adoptionsorlov i op til 20uger. Pensionsbidraget er det bidrag,der blev indbetalt, før orloven blevpåbegyndt, tillagt diverse reguleringerog eventuelle overenskomstmæssigeændringer. Tilsvarende gælder vedbørnepasningsorlov.


16

Ferie

Man kan ikke holde ferie, mens maner på barselsorlov. Udelukker barsels-orlovens placering muligheden for atholde ferie, har en ansat ret til fåudbetalt løn eller feriegodtgørelse forikke afholdt ferie. Er det ikke muligt atholde ferie inden hovedferiens udløbden 30. september, har man ret til 15dages feriepenge. Hvis den resteren-de del af ferien ikke kan holdes indenferieårets udløb, kan resten udbeta-les. Desuden kan den ansatte efteraftale med arbejdsgiveren overføreferien til det efterfølgende ferieår.

Den del af barselperioden, der liggerefter de første 14 uger efter fødslen,kan dog afbrydes, så man kan holdeferie med løn for derefter at vende til-bage til barselsorloven. For eksempeler det muligt efter aftale med arbejds-giveren at holde ferie med løn efter de24 uger med løn, så perioden med lønforlænges.

Ved eventuelt arbejdsskift skal mandog være opmærksom på, at en afta-lebaseret udskydelse af barselsorlo-ven til efter ferien er betinget af en nyaftale med den nye arbejdsgiver (seunder udskudt orlov).

I perioder, hvor der udbetales lønunder barselsorloven samt i de perio-der i den ulønnede del af orloven, hvorarbejdsgiveren indbetaler pensions-bidrag, optjenes der almindelig ret tilat holde ferie med løn. Hvis denansatte er medlem af en a-kasse, kander dog optjenes feriedagpenge påbaggrund af de udbetalte barselsdag-penge. Timelønsansatte og arbejds-løse, der modtager barselsdagpengefra kommunen, og er medlem af en a-kasse, kan ligeledes optjene ferie-dagpenge, som kan komme til udbeta-ling fra a-kassen.

Privatansatte

Medlemmer, der er ansat på privateopholdssteder eller i anden privatbeskæftigelse og som har indgåetoverenskomst med Socialpædagog-ernes Landsforbund er omfattet af“Aftale om fravær af familiemæssigeårsager”. Hvis der ikke er indgåetoverenskomst, kan der være indgåetindividuelle aftaler.

Privatansatte medlemmer er omfattetaf loven om ligebehandling og barsel-lovens bestemmelser om graviditet ogbarsel.

For medlemmer, der udfører funktio-nærarbejde, for eksempel ledelse,eller i følge ansættelsesaftalen eromfattet af funktionærlovens reglergenerelt, gælder funktionærlovensbestemmelser. I følge funktionærlovenhar den ansatte ret til fuld løn undersygdom på grund af graviditet fra gra-viditetens indtræden til barselsorlo-vens påbegyndelse, samt ret til halvløn fra barselorlovens påbegyndelse til14 uger efter fødslen.


17

Familieplejere

De konkrete forhold ved orlov bør afta-les ved plejekontraktens indgåelse. Erder ikke aftalt noget om orlov i kon-trakten, gælder kun reglerne i lov omligebehandling af mænd og kvindermed hensyn til beskæftigelse m.v ogBarselloven, da der endnu ikke eroverenskomst på familieplejeområdet.

Medmindre det fremgår af kontrakten,har familieplejere derfor ikke ret til lønunder barsel, men derimod barsels-dagpenge. Da plejeforældre ikke haren fast arbejdstid, beregnes dagpen-gene ud fra indtægterne. Indtægterneomregnes på baggrund af en fastsattimefortjeneste til et antal timer, somder kan udbetales dagpenge for.

Plejeforældre har ret til fravær underorlov efter Barselloven. Problemerneopstår, når retten til barselsdagpengekommer på tale. Af loven fremgår det,at moderen er forpligtet til at holdeorlov de to første uger efter fødslenog at dagpengene bortfalder for detimer, hvor hun eventuelt genoptagerarbejdet herefter.

Plejeforældrene skal kunne dokumen-tere, at de ikke udfører arbejde.Normalt overfører man plejetilladelsenog dermed kontrakten til en anden,for eksempel ægtefællen. Det skalkonkret fremgå, at vedkommende fak-tisk har overtaget arbejdet. Det kanbetyde, at vedkommende tager orlovfra sit almindelige lønarbejde eller gårned i tid. Kravet til dokumentationbehandles forskelligt fra kommune tilkommune.

Det er derfor vigtigt, at plejeforældre-ne i god tid inden orloven retter hen-vendelse til kommunen, således at denødvendige aftaler kan udarbejdes.

Hvis forældrene ud over at være pleje-forældre også har pædagogarbejde,vil de få udbetalt løn under orloven ihenhold til barselsaftalen. Har ved-kommende arbejde som pædagog i37 timer pr. uge, vil der alene bliveudbetalt løn. Er arbejdet som pæda-gog mindre end 37 timer, som foreksempel 30 timer pr. uge, vil derkunne ydes supplerende dagpengeved siden af lønnen. Der vil dog højstkunne ydes dagpenge for differencenmellem refusion til arbejdsgiveren ogdagpengenes ugentlige maksimum.

Omsorgsdage

Ansatte har ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med detkalenderår, hvor barnet fylder 7 årsvarende til i alt 16 omsorgsdage.Ikke afholdte omsorgsdage bortfalderved kalenderårets udløb dog kan ikkeafholdte omsorgsdage hvor barnet erfødt overføres til det næstfølgendekalenderår. Også ikke afholdteomsorgsdage, hvor den ansatte pga.barselsorlov er afskåret fra at holdeomsorgsdage kan overføres til detkalenderår, hvor den pgl ophører medorlov. Retten til at overfører ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle deomsorgsdage den ansatte har ret tildvs også eventuelle omsorgsdage forsøskende.

Omsorgsdagene kan afholdes somhele eller halve dage.

Retten til omsorgsdage omfatter biolo-giske forældre, adoptivforældre ellerindehavere af forældremyndigheden.Både mødre og fædre har ret tilomsorgsdage, men barnet skal haveophold hos den ansatte.


18

Orlov til børnepasning

Kun forældre til børn, der er født førden 27. marts 2002, kan få børne-pasningsorlov. Orlov til børnepasninggiver mulighed for, at medlemmer afen a-kasse kan få orlov til at passederes egne børn. Barnet skal væreunder 9 år i hele orlovsperioden. Vedegne børn forstås:

• børn, som man har forældremyndig-heden over

• børn, som man har plejetilladelse tilmed henblik på adoption

• børn, som man har anerkendt fader-skab til, og hvor barnet har fastophold i hjemmet.

Hvis barnet er fra 3 til 8 år, må barnetbenytte halvdagsplads. Hvis barnet erover 1 år, har man ret til 13 ugersorlov. Beskæftigede skal ansøge omminimum 8 ugers orlov og ledige skalansøge om minimum 13 ugers orlov.

Uanset om man er i arbejde eller erledig, er der mulighed for, udover denretmæssige orlov på henholdsvis 13eller 26 uger, at aftale orlov til børne-pasning i op til 52 uger. Beskæftigedeskal indgå aftalen med arbejdsgiverenog ledige skal indgå aftalen medArbejdsformidlingen.

Indtægter i orlovsperioden fratrækkesi orlovsydelsen krone for krone. Noglekommuner yder tilskud til forældre påorlov til børnepasning. Disse tilskudfradrages ikke i orlovsydelsen.Ansøgning om orlov afleveres i a-kas-sen, der sender papirerne videre tilgodkendelse i Arbejdsformidlingen.Det er Arbejdsformidlingen, der god-kender orloven, og det er a-kassen,der udbetaler orlovsydelsen.

BeskæftigedeAnsatte skal opfylde betingelserne forat kunne få sygedagpenge ved orlo-vens start. Se afsnittet om “Dagpengeunder barselsorlov”. Man skal haveværet ansat i 3 måneder, før man kanvarsle over for arbejdsgiveren, at ret-ten til orlov til børnepasning ønskesudnyttet. Arbejdsgiveren skal have etvarsel på mindst 4 uger. Der kan påarbejdspladsen være aftalt et længerevarsel. Hvis man ønsker orlov til børne-pasning i forlængelse af barselorlov,kan varslet dog højst være 16 uger.

Fuldtidsforsikrede med mere end 24timers arbejde om ugen, kan få 60procent af dagpengenes højeste beløb.

Fuldtidsforsikrede med mindre end 24ugers arbejde om ugen og som ikkemodtager supplerende dagpenge, kanfå 60 procent af dagpengenes højestebeløb for deltidsforsikrede.

Timetallet opgøres på baggrund af desidste 10 uger før orlovens start.

Fuldtidsforsikrede, som arbejder pånedsat tid med supplerende dagpen-ge, kan få 60 procent af dagpengeneshøjeste beløb, mens deltidsforsikredei arbejde, kan få 60 procent af dag-pengenes højeste beløb for deltidsfor-sikrede.

LedigeLedige skal have ret til dagpenge fraa-kassen ved orlovens start.

Arbejdsløse, der er fuldtidsforsikrede,kan få 60 procent af dagpengeneshøjeste beløb.

Arbejdsløse, der er deltidsforsikrede,kan få 60 procent af dagpengeneshøjeste beløb for deltidsforsikrede.

Graviditet og arbejdsmiljø


20

Fysiske risikofaktorer• Tunge løft • Langvarigt stående eller gående

arbejde • Uventede belastninger og akavede

arbejdsstillinger • Støj

Psykiske risikofaktorer• Psykiske belastninger på arbejdet • Beboervold • Skiftende arbejdstider • Fast natarbejde • Alenearbejde

Kemiske risikofaktorer• Fosterskadende kemiske stoffer, for

eksempel visse lægemidler • Rygning • Passiv rygning

Biologiske risikofaktorer• Røde hunde • Hepatitis B • Cytomegalovirus, CMV • Toxoplasmose • Parvovirus B 19 • Skoldkopper (varicella-zoster).

Alle råd til den gravide går ud på atleve så normalt som muligt. Alligevelkan den gravide føle, at arbejdet er forbelastende. Som gravid har manandre grænser end normalt. Skiftendearbejdstider, tungt løftearbejde, voldog trusler herom er eksempler påbelastninger, man som gravid skalbeskyttes imod. Det er vigtigt at disku-tere arbejdspladsens holdning til gravi-des arbejdsmiljø og få udarbejdet enpersonalepolitik herom, som træder ikraft ved graviditet. Fjernelse afbelastninger fra den gravides arbejdeer den bedste løsning, og den næst-bedste er, at man som gravid over-føres til andet, ikke-belastende arbej-de. Den sidste løsning er, at dengravide fraværsmelder sig.

Af hensyn til den gravide, men også af hensyn til arbejdspladsen, finderSocialpædagogernes Landsforbunddet vigtigt, at der skabes mulighedfor, at den gravide kan forblive iarbejde, til den normale barselsorlovbegynder. Dette forudsætter, atarbejdspladsen gøres til en sikkerarbejdsplads for den gravide.

Arbejdsgiverens ansvar Det er arbejdsgiverens ansvar, atarbejdsmiljøet på arbejdspladsen er i

orden. Det gælder både med hensyntil “arbejdets indretning og arbejdetsudførelse”. Det betyder, at arbejdsgi-veren har pligt til at sørge for, atarbejdsmiljøet ikke påvirker mændsog kvinders evne til at få sunde børn.Heri ligger også, at det er arbejdsgi-verens ansvar at sikre et sundtarbejdsmiljø for gravide. Arbejdstil-synets anvisning “Gravide og ammen-des arbejdsmiljø” giver yderligereoplysninger.

Arbejdspladsens risikofaktorerDer skal foretages en risikovurderingaf arbejdspladsen. Denne skal følgesaf foranstaltninger, som helst skalfjerne risikoen helt.

I risikovurderingen kortlægges debelastninger, der kan være for dengravide. Disse er:

• fysiske risikofaktorer • psykiske risikofaktorer • kemiske risikofaktorer • biologiske risikofaktorer

Risikofaktorerne beskrives efterfølgen-de i denne pjece, men det er vigtigtikke at se belastningerne isoleret, menat se på helheden og samspillet disseindgår i og lave en samlet indsats.


21

Tunge løftTunge løft øger risikoen for blødningeri midterste tredjedel af graviditeten.Hermed øges risikoen for væksthæm-ning af fosteret, for tidlig fødsel, somigen øger risikoen for fosterdød inden,under eller lige efter fødslen.

Desuden øges risikoen for bækken-løsning (symfyseløsning), smerter ileddene mellem korsbenet og bække-net og for smerter i lænderyggen.

Enkelt løft af byrder, der vejer mereend 10-12 kg, er sundhedsmæssigtuforsvarligt for den gravide.

Byrder på 10-12 kg må kun løftes afden gravide under forudsætning af:• At løftet foregår tæt ved kroppen. • At løftet foregår fra midt lår til

albuehøjde. • At arbejdsstillingen/arbejdsbevægel-

sen er hensigtsmæssig. • At bæring undgås.

Da maven vokser under graviditeten,skal den forsvarlige byrde reducerestil omkring det halve i begyndelsen afsyvende graviditetsmåned.

Risikoen for den gravide med løftear-bejde forekommer fra begyndelsen af

fjerde graviditetsmåned og fremeftertil fødslen.

Fra fjerde graviditetsmåned bør der forgravide, som skal løfte mere end dether angivne, ske omplacering eller fra-værsmelding.

Stående eller gående arbejdeStående eller gående arbejde fleretimer daglig øger risikoen for atmoderkagen løsner sig, så kvindenbløder. Desuden øges risikoen forbækkenløsning, svangerskabsforgift-ning, for tidlig fødsel og for dødfødtebørn.

Den gravide kan få vandansamlinger(ødemer) i benene ved denne typearbejde, hvilket øger risikoen foråreknuder.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, atdet vil være nødvendigt med afbrydel-ser i det stående/gående arbejde iomkring 25 procent af den samlededagtid – ud over de allerede fastlagtespise- og kaffepauser.

Der skal så vidt muligt findes godesiddepladser, som kan anvendes vedafbrydelser i arbejdet.

Fysiske risikofaktorer

I sidste halvdel af graviditeten vil detdog ofte være nødvendigt, at den gra-vide har mulighed for hvilepauser påpassende hvileplads – om muligt,således at den gravide kan ligge nedmed benene oppe.

Uventede belastninger ogakavede arbejdsstillingerDisse faktorer medfører generelt enøget risiko for lænderygbesvær, speci-elt hos den gravide, hvor rygsvajet iforvejen er øget under graviditeten.

Blandt de hyppigste uventede belast-ninger er “tab af beboer”, hvor enbeboer pludselig glider ud af ens greb.Akavede arbejdsstillinger forekommerved håndtering af beboere i små ogtrange lokaler.

StøjLyd, som er karakteriseret ved atvære ubehagelig eller generendebetegnes som støj, uanset lydniveau-et. Sådanne lyde virker psykisk træt-tende og kan være udbredte på vissearbejdspladser for fysisk og psykiskhandicappede. Støj af en vis styrkeøger risikoen for tidlig fødsel og forvæksthæmning af fosteret.


22

Kemiske stoffer og materialerPå døgninstitutioner er det begræn-set, hvor mange kemiske stoffer, deansatte kommer i kontakt med.

Væsentligst er måske omgang medlægemidler. Hvis lægemidlerne findesi tabletform, er det ikke nogen risikoat åbne glassene og fordele tablet-terne.

Rygning og passiv rygningRygning i sidste halvdel af graviditetengiver lav fødselsvægt. Desuden øgerrygningen risikoen for foransiddendemoderkage (giver blødning), for tidligløsning af moderkagen, og for tidligfødsel. Passiv rygning kan selvfølgeliggive den samme risiko, hvis dosis erstor nok.

Kemiskerisikofaktorer

Svære psykiske belastningerog beboervold Psykiske belastninger i arbejdet kanskyldes arbejdets organisering, arbej-dets indhold eller de sociale forholdpå arbejdet. Psykiske belastningergenerelt øger antallet af sammen-trækninger af livmoderen og dermedrisikoen for tidlig fødsel. Endvidere vilet voldeligt arbejdsmiljø generelt værepsykisk belastende med indflydelsepå fosteret.

Vold eller trusler om vold indgår somen af de væsentligste belastninger forde gravide, og som ofte medføreromplacering eller fraværsmelding.

Skiftende arbejdstider Øger risikoen for øget antal sammen-trækninger af livmoderen sidst i gravi-diteten, væksthæmning af fosteret,spontan abort og for tidlig fødsel.

Fast natarbejdeØger risikoen for øget antal sammen-trækninger af livmoderen sidst i gravi-diteten, spontan abort og for tidligfødsel.

AlenearbejdeDer findes ingen undersøgelser afgraviditetsforløb og alenearbejde. Derer imidlertid ingen tvivl om, at alene-arbejde på mange arbejdspladser kanøge den psykiske belastning hos dengravide.

Psykiske risikofaktorer


23

Smitterisiko i forbindelse medsærlige sygdommeSmitsomme sygdomme kan rammegravide såvel som andre, og de kanøge risikoen for spontan abort.Formentlig er det den feber, som føl-ger med sygdommen, der i sig selvgiver den let øgede risiko.

Bakterier, virus, eventuelt svampe,som forekommer i arbejdsmiljøet, kangive større risiko for sygdom hos deansatte end hos resten af befolknin-gen.

Både for gravide og ikke-gravide ergod hygiejne den vigtigste forebyggel-se mod smitsomme sygdomme. Godhygiejne er:

• at vaske hænder omhyggeligt førspisning (og rygning), før tilbered-ning af fødevarer samt efter toilet-besøg,

• at undgå at spise med sammebestik, for eksempel at smage medsamme ske og

• at undgå “kyssekontakt” medmange forskellige, for eksempelmed børn i daginstitutioner.

For nogle specielle sygdomme gældersærlige forholdsregler og kontakt tillæge:

Risiko for smitte med røde hunde erøget på arbejdspladser, hvor persona-let omgås børn. Røde hunde hosmoderen giver stor risiko for et handi-cappet barn (høreskader og mangel-fuld udvikling af hjernen).

Denne risiko nedsættes efterhånden,som børnevaccinationerne mod rødehunde bliver gennemført. Det anbefa-les, at alle kvinder vaccineres modrøde hunde. Kvinder, der ikke er vacci-neret, bør vaccineres straks, når debegynder at arbejde i erhverv medstor børnekontakt. Det anbefales afArbejdstilsynet at gravide, der ikke ervaccinerede, fraværsmeldes i tilfældeaf røde hunde i omgivelserne, indtilder foreligger blodprøvesvar (antistof-bestemmelse af den gravide).

Hepatitis B er en leverbetændelse,som smitter gennem blodet.Sygdommen findes hyppigere blandtbeboere på døgninstitutioner end ibefolkningen i øvrigt. En gravid kansmitte sit barn under fødslen.Arbejdstilsynet regulerer, hvem der

Biologiske risikofaktorer

skal vaccineres mod Hepatitis B (Bek.om arbejdsmedicinske undersøgelser,1992).

Gravide som ikke er vaccinerede ellerpå anden måde har antistof i sig, ogsom arbejder med HBeAg-positive kli-enter under husstandslignende for-hold, skal omplaceres. Det er altsånødvendigt, at man kender klienternesblodprøvesvar.

Cytomegalovirus (CMV) og toxoplas-mose kan begge give hjerneskaderhos barnet, hvis det smittes af mode-ren under fødslen. Moderen har somregel ingen symptomer. Sygdommeneer heldigvis sjældne.

Der fødes 5-10 børn med toxoplasmo-se om året i Danmark. Virus overføresfra pattedyr og fugle, specielt katte ogmink. Et barn født med cytomegalovi-rus er også meget sjældent forekom-mende. Ved cytomegalovirus udskillerbarnet virus det første år, hvorfor ple-jepersonalet for disse børn er i risikofor smitte.

Her tilrådes omplacering. Alle andretilrådes blot god hygiejne.


24

Alle gravide anbefales, at de talermed deres læge og jordemoder omderes arbejde og i fællesskab finderud af, om arbejdet indebærer en risikofor moder eller barn.

Samme anbefaling har Sundheds-styrelsen givet i deres vejledning tillægerne. Egen læge skal ved gravidi-tetens konstatering vurdere, om detpå grund af arbejdsmiljøet er nødven-digt med særlige foranstaltninger forden gravide, herunder omplaceringeller fraværsmelding.

Lægen skal gøre opmærksom på, atfraværsmelding betyder inddragelse afarbejdsgiveren.

Hvis den gravide ikke kan anvisesufarligt arbejde, indstiller den praktise-rende læge til kommunens socialfor-valtning, at hun fraværsmeldes, og atder udbetales dagpenge i den angivneperiode. Er lægen i tvivl om påvirknin-gernes mulige fosterskadende karak-ter, henvises den gravide til arbejds-medicinsk afdeling/klinik, som foreta-ger risikovurderingen.

Proceduren ved fraværsmelding erbeskrevet på næste side.

Oplysninger fra læge og jordemoder

Skoldkopper (Varizella-zoster). I insti-tutioner med udbrud af skoldkopperfraværsmeldes gravide, indtil deresblodprøvesvar (antistofbestemmelse)foreligger. Gravide, som ikke har posi-tivt blodprøvesvar (gravide uden anti-stoffer) fraværsmeldes til og med 19.uge, eller så længe der er sygdom påarbejdspladsen.

Parvovirus B 19 fremkalder “denfemte børnesygdom” (erythema infe-ctiosum). Smitte af den gravide med-fører øget risiko for spontan abort frafjerde til sjette måned af graviditeten.

Arbejdstilsynet anbefaler fraværsmel-ding af gravide, som ikke har haft syg-dommen ved epidemier i børneinstitu-tioner. Læs mere om alle disse risi-kofaktorer i Arbejdstilsynets bog“Arbejdsmiljø og sunde børn” (1993).


25

Hvem kan hjælpe?Arbejdstilsynet: Det lokale arbejds-tilsyn skal efter anmodning fra foreksempel praktiserende læge fore-tage en risikovurdering og sende sinvurdering til den gravide og til arbejds-pladsen.

Arbejdsmedicinsk afdeling/klinik:Inddrages, såfremt den praktiserendelæge ikke kan vurdere arbejdsmiljøetfor den gravide. Den gravide indkaldessom regel til arbejdsmedicinsk afde-ling i løbet af en uge. Telefoniskrådgivning foretages normalt kun i detilfælde, hvor for eksempel arbejds-pladsen tidligere er vurderet eller detdrejer sig om velkendte belastninger.Arbejdsmedicinsk afdeling indhenteroplysninger fra den gravide og eventu-elt fra arbejdspladsen, sikkerhedsor-ganisationen, fra Arbejdstilsynet ogeventuelt fra BST. Besøg på arbejds-pladsen kan være nødvendigt for atvurdere forholdene.

Bedriftssundhedstjenesten: Kan blivebedt om at vurdere konkrete arbejds-miljøforhold, for eksempel samletbelastning med tunge løft eller bebo-ervold. Rapporten afleveres til sikker-hedsorganisationen.

Andre kontakter ogundersøgelser

Den læge, som får mistanke om, at etbarn fødes med handicap, der skyldesmoderens arbejdsmiljø, har pligt til atanmelde dette til Arbejdstilsynet ogArbejdsskadestyrelsen. I listen overkendte erhvervssygdomme nævnes enrække påvirkninger, som kan medføreskade på barnet, blandt andet infektionmed cytomegalovirus.

Anmeldelse afarbejdsbetingedeforsterskader


26

Detaljerede oplysninger om rettighe-der og pligter i øvrigt i forbindelsemed graviditet, barsel, orlov, adoptionm.v. findes foran i denne pjece.Barselloven regulerer både sygemel-ding på grund af, at graviditeten haret sygeligt forløb og fraværsmelding afgravide, når arbejdets særlige karak-ter medfører risiko for fosteret.

Ved fraværsmelding er det altså enrask gravid, som ikke må gå på arbej-de på grund af risiko for fosterskaden-de forhold i arbejdsmiljøet. Gravidekan endvidere fraværsmeldes, hvisgraviditeten forløber unormalt ellerkan skade moderen. Fraværsmeldingvil altid være på fuld tid.

Mistanke om risiko for fosteret er til-strækkeligt til, at den gravide af lægenskal fraværsmeldes eller omplaceresmidlertidigt, indtil sagen er tilstrække-ligt belyst.

I de tidligere afsnit er beskrevet, hvor-dan man udfører risikovurdering påarbejdspladsen. Den individuelle vur-dering af den gravide kvinde er enlægelig opgave.

Timelønsansatte: Kvinden vil kunne fåbarselsdagpenge under fraværsmel-dingen, hvis hun er berettiget til dag-penge.

Fastansatte: Hvis kvinden er beretti-get til løn under sygdom, vil hun vedfraværsmelding få udbetalt almindeligløn. Arbejdsgiveren får refunderet dag-pengesatsen fra socialforvaltningen.Ved fraværsmelding er der såledesingen arbejdsgiverperiode.

Procedure ved fraværsmelding

1 Egen læge vurderer arbejdets farlighed på baggrund af kvindensoplysninger, og rådgiver den gravide om, hvorvidt ændringer elleromplacering er nødvendigt.

2 Er egen læge i tvivl om påvirkningernes mulige fosterskadendekarakter, henvises den gravide til den lokale arbejdsmedicinskeafdeling/klinik, som foretager en konkret, individuel risikovurdering,eventuelt ud fra et arbejdspladsbesøg.

3 I denne bedømmelse inddrages Arbejdstilsynet ofte med dereskonkrete kendskab til arbejdspladsen. Tilsvarende kan gælde BST, hvis institutionen er tilsluttet en sådan.

4 Ud fra den samlede, individuelle bedømmelse af den gravides påvirk-ninger i arbejdet og en vurdering af den gravides symptomer, som kanstamme fra det belastende arbejde, rådgives den gravide om arbejdetkan betragtes som farligt eller ej. (For eksempel tunge løft vurderesarbejdet hyppigst i forhold til: daglig løftebyrde, enkeltbyrder, uhensigts-mæssige arbejdsstillinger og opskruet arbejdstempo). Såfremt densamlede konklusion bliver, at det er farligt, indstiller lægen til kommu-nens socialforvaltning, at kvinden fraværsmeldes.

5 Herefter træffer kommunen afgørelse om fraværsmelding eller ej. 6 Kommunens afgørelse kan ankes til Det sociale Nævn.

Fraværsmelding under graviditet på grund af arbejdsmiljøet

SocialpædagogerneBrolæggerstræde 91211 København K

Telefon 7248 6000E-mail [email protected]

Udgivet af: Socialpædagogerne,

juli 2010

Tekst: Steffen Nielsen, faglig konsulent,

Socialpædagogerne

Design: Mark Gry Christiansen

Tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene

Oplag: 3.000

ISBN: 978-87-89992-77-8

SocialpædagogerneBrolæggerstræde 91211 København K

Telefon 7248 6000E-mail [email protected]

www.sl.dk

Documents

Hvad du bør vide, når du venter barn - sl.dk · INDHOLD Indledning Dagpenge under barselsorlov Løn under orlov Arbejde under orlov Besked til arbejdsgiveren om orlov og omsorgsdage