CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

Bestyrelsenefter svendestykket 8

Boglader i klemme 10

1106.06.05

Jord under neglene kan ogsågive merit. Og har man en frem-tid som arkæolog i sigte, kanman tilsyneladende ikke få nok. De studerende ved ForhistoriskArkæologi graver som aldrig førog henter ud over erfaringenogså gode penge hjem til stu-dierne.

Nord for Randers er BirgitteRibert og Simon Kjær med pådet hold studerende, der fin-

kæmmer jorden for kulturarv,inden parcelhusene rejser sig.

Landet over råber museerne påstuderende, der kan hjælpe medat få fortiden afdækket.

Det er en ændring af muse-umsloven kombineret med detaktuelle byggeboom, der liggerbag de mange jobtilbud til destuderende. Men på de studeren-des jobformidling melder EsbenSchlosser Mauritsen udsolgt.

– Vi drukner i vores egen suc-ces, siger han.

Samtidig har arkæologerne enhistorisk lav ledighed. Hvor ar-bejdsløsheden blandt humani-ster generelt ligger på 10-11 pro-cent, er det både i Århus Amt ogpå landsplan kun 5-6 procent afarkæologerne, der står uden ar-bejde.

SSiiddee 55

Bo Amstrup

Eftertragtede studerende

Humanistiske bud påvidenssamfundet6

CAMPUS 11 / 20052

Iden daglige omgang med andre mennesker forventer vi, atder er nogenlunde overensstemmelse mellem ord og hand-

ling. Vi forventer en vis overensstemmelse mellem værdier oghandlinger, der udspringer af disse værdier. I hvert fald oplevervi det som ubehageligt, når der ikke eren sådan overensstemmelse.

Kan vi forvente noget tilsvarende iforholdet mellem institutioner – for ek-sempel mellem ministerier og universi-teter? Et stykke ad vejen må vi kunne;ellers kan det være svært at holde fast iorienteringen. Lad mig tage et par ek-sempler fra det virkelige liv.

Regeringen og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling taler meget om internationalisering og om universi-

teternes nødvendige rolle heri. Universiteterne skal være inter-nationalt konkurrencedygtige – være på linje med de bedste iverden. Det vil vi gerne være, men universitetsloven gav ikkeuden videre mulighed for at gå ud på det internationale mar-ked; og i hvert fald gav den ikke mulighed for at gøre det fleksi-belt. Derfor er den netop lavet om – og så er der vel kommetoverensstemmelse mellem værdien internationalisering og mu-ligheden for at handle internationalt?

Det må vise sig. Læsningen af loven gør det ganske vanskeligtat gennemskue, hvad dens formål er. I bedste fald er det mini-steriel regulering af en vis udvidelse af universiteternes hand-lingsrum; i værste fald er det langt mere regulering af en blotminimal plads til ny aktivitet.

Andet eksempel. Universiteterne har lige fået udmeldt ekstramidler til ph.d.-stipendier til teknik, naturvidenskab og

sundhed. Dem tager vi gerne imod og siger tak til. Universitetetvil også – som det er fastlagt fra ministeriet – skrive det øgedeantal stipendiater ind i udviklingskontrakten.

Belært af enkelte eksempler i fortiden gennemregner univer-sitetet rutinemæssigt sådanne udmeldinger – alle kan jo kom-me til at lave en regnefejl. Det viser sig, at stipendierne er un-derfinansieret, så de kan ende med at koste nogen medfinan-siering fra universitetets ordinære midler. Det er set før, og detmå vi finde ud af at håndtere.

Derimod overrasker det, at det tilsyneladende blandt andeter midler til at finansiere barselsperioder med, der er skåret udaf den rigtige bevilling. Vi troede ellers, at lige behandling afkønnene var en central værdi i det offentlige Danmark, menhelt så enkelt er det åbenbart ikke.

Det er måske svært at forudberegne udgiften til barselsperio-der – omvendt ved alle, at mange kvindelige ph.d.-stipendiaterhar en barselsperiode under uddannelsen. Mon det ikke havdeværet muligt at opstille en model, der tog højde for det? Medandre ord skabe overensstemmelse mellem værdier og hand-ling.

Overens-stemmelsemellem ordog handling

Rektor Niels Chr. Sidenius

Vi troede ellers, at ligebehandling af kønnenevar en central værdi i detoffentlige Danmark, menhelt så enkelt er detåbenbart ikke.

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 20. juni,

deadline for indlæg 13. juni.

Redaktion:: Niels Juels Gade 84, 8200 Århus N

T: 8942 2330, e-mail: campus@au.dk

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: ic@adm.au.dk

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til Torben Johansen,

T: 8942 1108, e-mail: taj@adm.au.dk

Annoncer:: Danito v/ Tom A. Poulsen

M: 2899 2577, e-mail: top@adm.au.dk

Aarhus Universitet forbeholder sig ret til at vurdere og

tilbagevise annoncer med religiøst og/eller politisk indhold.

Tryk:: Avistryk Nord A/S

Oplag: 12.500

ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 ac@adm.au.dk

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332campus@au.dk

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 2234hhp@adm.au.dk

Sys VestergaardJournalist T: 8942 2335M: 6020 2626scv@adm.au.dk

Kasper ThaarupStudentermedhjælp

Knowledge is more than scientific dis-

coveries and technological innovation,

and the knowledge society is not only

about educating more engineers, mo-

lecular biologists and computer pro-

grammers.

In its new focus on "knowledge socie-

ty" , the Faculty of Humanities aims to

expand and enhance the debate of

what characterizes knowledge in gene-

ral and the knowledge society in parti-

cular. The focus area is the Faculty’s

contribution to the University’s deve-

lopment contract with the Ministry of

Science. All departments at the Faculty

have contributed with research pro-

jects within the area and they fall wit-

hin four thematic fields. The first field

comprises projects attempting to spe-

cify what the knowledge society is. The

second consists of projects about al-

ternatives to scientific knowledge

forms. The third field concerns know-

ledge in a modern media society, while

the final field addresses, among other

things, the ways in which knowledge-

based organizations are understood,

organized and managed. P. 6.

The high Danish sales tax of 25 per-

cent is threatening the Danish student-

run bookstores. Cross-border shopping

and e-commerce are on the rise becau-

se prices are the crucial factor in com-

petition, says the union of Danish stu-

dent bookstores, Campus Book Ser-

vice.

Last year, the union launched a cam-

paign against what they consider un-

fair competition. In Sweden, the sales

tax on books is 6 percent, in Germany

7 percent, and in Great Britain there is

no tax on books at all. The union argu-

es that if it is possible to the lower tax

on beer and cigarettes to prevent

cross-border shopping, there should

also be the political will to consider lo-

wering the tax on books too. Yet so far,

the union has not seen any political

goodwill in relation to lowering or re-

moving the sales tax on books. P. 10

Every third student of archaeology

drops out for varying periods of time

to dig up the past. They can pick and

choose between jobs at museums that

desperately need people able to help

secure the Danish cultural heritage.

At the same time, unemployment

among archaeologists is at an all time

low. These positive trends for archaeo-

logists are due to the combination of a

building boom and a change in the

museum legislation that gives private

contractors the possibility to have the

ground examined for antiquities in

connection with large-scale construc-

tion work. This has led to a heavy wor-

kload for museums nationwide.

Torben Madsen, Head of Studies at

the Department of Prehistoric Archaeo-

logy, says that these digs are prolong-

ing the time students take to complete

their degrees.

– Students risk losing touch with

their academic environment and thus

failing to complete their thesis since

they’re not focused on their studies, he

says.

Student Peter Jensen has been in the

field for approximately 18 months, but

was able to complete two exams last

spring

– It’s hard to give up the digs once

you’ve gotten started. Not just becau-

se of the money but also because you

gain a network where one job leads to

the next. This doesn’t always fit in with

exams.

He says museums often expect stu-

dents to be experienced enough to

lead a dig. P. 5.

The Faculty of Humanities Explores Knowledge Society

Unfair Competition for Campus Bookstores

Desperately needs for archaeology students

JUST A MINUTE

Original high-tech research is not re-

served for the natural sciences. At the

IT City of Katrinebjerg, collaboration

between the humanities and the natu-

ral sciences has created a platform for

IT research that brought home the

prize for the best dynamic humanistic

research environment when it was first

handed out in May by the Research

Counsel for Culture and Communica-

tion (FKK).

In the Counsel’s opinion, the Centre

for Advanced Visualization and Interac-

tion (CAVI) stands out among the other

young interdisciplinary research envi-

ronments that have arisen in the wake

of the past ten years of IT research. Re-

search in 3D and Virtual Reality tech-

nologies have sparked a particular

interest in the models developed for

the medical sciences.

But besides medical research, CAVI

contributes to sea and architectural re-

search, collaborative activities betwe-

en visual arts and IT, visions for future

schools and workplaces, and new met-

hods for theatre, film and television.

All this in close cooperation with ar-

tists, the film industry, the Jutland

Opera Company and the Peter Schau-

fuss Ballet, among others. In its

grounds for awarding the prize of

100,000 DKK, the counsel notes that in

all these fields CAVI’s work is of a high

academic level and that it attracts

international attention. P. 4.

Prize for Research Environment

Kim Halskov is Area Manager at Centre for Advanced Visualization and Interaction

Bestyrelsen på Aarhus Uni-versitet vedtog på sit mødeden 27. maj grundelementer-ne i rektors handlingsplan forligestilling. Handlingsplanenkommer oven på konsulent-rapporten Last man standing– køn og forskning på Aar-hus Universitet (omtalt iCAMPUS nr. 9), som tegnerbilledet af et barskt og til ti-der ligefrem råt forsknings-miljø, hvor kvinder har sværtved at slå igennem. Rappor-ten understreger kraftigt, atdet er en opgave for den øver-ste ledelse at trække flerekvinder ind i forskningen, og

den anbefaling er nu fulgt op.– Jeg er meget glad for, at

bestyrelsen har taget positivtimod handlingsplanen. Dethar hele tiden også været minholdning, at det er helt nød-vendigt med pres fra denøverste ledelse, hvis der skalgøres noget på det her områ-de. Det er ikke noget, der kanoverlades til det decentraleniveau, siger Else Marie Wi-berg Pedersen, der er for-mand for universitetets lige-stillingsudvalg.

KvindenetværkHandlingsplanen anerkender,at problemet med en skævkønsfordeling i forskerstaben

ikke nødvendigvis løser sigselv, fordi der kommer flerekvindelige studerende, her-under ph.d.-studerende påuniversitetet. Derfor opstillerplanen en række særlige tiltagi et forsøg på at få flerekvinder ind i VIP-medarbej-derstaben. Et af forslagene erat etablere et kvindenetværk,hvor kvinder kan hente fagligog personlig inspiration.

– Jeg tror, det er nødven-digt med et netværk forkvinder, som etableres ogstøttes ovenfra. Mænd er ge-nerelt bedre til at danne net-værk spontant, men vi kan sei undersøgelsen, at mangekvinder efterspørger et net-

værk, hvor de kan udveksleerfaringer med andre kvin-der. Selvfølgelig vil mangemene, at de ikke har behovfor at være med i et kvinde-netværk, men det skal funge-re som et tilbud, siger ElseMarie Wiberg Pedersen.

Støtte til udlandsopholdEt andet element i handlings-planen handler om, at detskal være muligt at søge øko-nomisk støtte til at dækkeekstraudgifter i forbindelsemed at tage familien med påforskerophold i udlandet. Detproblem fremhæver et stortflertal af både mænd og kvin-der på især Det Naturviden-

skabelige Fakultet i konsu-lentrapporten.

–Det er vældig positivt ogviser jo, at man er indstilletpå klare, konkrete tiltag, sigerElse Marie Wiberg Pedersen.

Handlingsplanen læggerdesuden vægt på, at bedøm-melsesudvalg på alle niveauerså vidt muligt skal have med-lemmer af begge køn, og atsåvel institutledere somph.d.-vejledere skal være me-get opmærksomme på at gøreyngre forskningsmedarbejde-re opmærksomme på karrie-remulighederne. Undersøgel-ser tyder på, at kvinder i hø-jere grad en mænd skal op-fordres og tilskyndes til enforskerkarriere.

Endelig lægges der vægt på,at bedømmelsesudvalgeneved ansættelsen er opmærk-somme på, at barsels- og for-ældreorlov kan have en visindflydelse på kvantiteten afmange kvinders videnskabeli-ge produktion. Det videnska-belige potentiale kan godt væ-

re stort, selv om man har fåettre børn og publiceret mindreend sin mandlige kollega.

Måling af succesDet skal måles på universi-tetsniveau, om Aarhus Uni-versitet får succes med at øgekvindeandelen i videnskabeli-ge stillinger, men de konkreteinitiativer skal komme på in-stitut- og fakultetsniveau,hedder det i handlingsplanen.Til formålet opretter universi-tetet et dataindsamlingspro-gram, hvor fakulteterne hvertår skal registrere antallet afkvindelige ansøgere, antalletaf kvalificerede kvindelige an-søgere og det samlede antalkvinder i de forskellige VIP-kategorier. Dermed får le-delsen mulighed for at følgeudviklingen og kan sætte nyetiltag i værk, hvis der erbehov for det.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

3CAMPUS 11 / 2005

Vil studerende komme igennemstudiet på normeret tid, hvis deselv skal finansiere en forsinkelse?Det mener regeringens Tænketankfor Fremtidens Vækst, der mandagden 30. maj fremlagde rapporten

Det nytænkende og fleksible sam-fund.

I rapporten foreslås det bl.a., atSU’en som udgangspunkt erstattesmed lån, som eftergives i takt med,at den studerende udviser studie-fremdrift ved at være studieaktivog gennemføre de forskellige trin iuddannelsen uden forsinkelser. De12 måneders fjumreklip afskaffes.Det vil ifølge rapporten øge ar-bejdsstyrken med op imod 30.000personer og spare det offentlige for600 mio. kr. om året. Men levevil-kårsordfører i Danske StuderendesFællesråd (DSF) Esben Ehmsentror ikke på ideen.– Det skyldes ikke økonomien, at

nogle studerende bliver forsinkede,siger han.

Mere vejledning– Jeg tror ikke på, at det vil haveden ønskede effekt. Tværtimod ri-sikerer man, at de studerende bli-ver endnu mere forsinkede, fordide så bliver nødt til at tage endnumere erhvervsarbejde.

– Betyder økonomiske incita-menter ikke noget for studerendesadfærd?

– Jo. Vores adfærd er også alle-rede styret af økonomiske incita-menter i dag. Hvis vi bliver forsin-kede i dag, er der heller ikke flerepenge. Det, jeg siger, er blot, at for

de fleste er det ikke pengene, derafgør, om de bliver færdige tiltiden.

– Og derfor peger du på bedrevejledning. Er det ikke efterhån-den et standardsvar fra DSF?

– Du kan sige, det er et stan-dardsvar, men alt tyder også på, atvejledning hjælper på gennemfø-relsen. Vi mener, den opsøgendevejledning er enormt vigtig. Det ernoget helt andet at gå på universi-tetet end på gymnasiet. Det kræveren meget mere selvstændig tilret-telæggelse af arbejdet, og det eruden tvivl svært for nogle.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Uden for Forskerparken i Århusstår et genstridigt finsk kunstværk,der er ved at give medarbejderne iforskerparken grå hår i hovedet.Problemet er, at granitkuglen, som

ligger på granitblokken, ikke er tilat rokke. Vandsøjler under kuglenskal ellers gøre den “flydende”, såman med et diskret puf kan drejekuglen. Men det kan man ikke.

Selv ikke mere hårdhændede me-toder hjælper – den er stendød.

– Vi ved ikke, hvad der er galtbortset fra, at den ikke vil bevægesig, siger direktør for forskerpar-

ken Erik Jantzen. Der er lige såmange teorier, som der er indbyg-gere her i forskerparken – dvs.500. Nogle mener, at vi skal regu-lere vandtrykket – andre, at kug-len skal poleres, eller at skålenskal gøres asymmetrisk. Det erikke gode råd, der mangler, kon-staterer Erik Jantzen. – Den første kugle, vi havde, be-vægede sig fint. Den måtte vi des-værre udskifte på grund af slitage.Nu har vi i tre år bakset meddenne kugle. Jeg tror, den får énchance mere. Bevæger den sigikke, bestiller vi en ny, siger denhårdt prøvede direktør.

Designeren af kunstværket erden finske havearkitekt Pirkko Få-borg, der nu er bosiddende iÅrhus. /ac

Flere kvinder på AUAarhus Universitet har vedtaget en handlingsplan for ligestilling. Den omfatter blandt andet et kvindenetværk og støtte til at dække ekstraudgifter i forbindelse med udlandsophold.

stendød Lars Kruse/AU-foto

Kun SU til de flittige

ligestilling

Humaniora deler ud af sin videnCenter for Undervisnings-udvikling udbyder fra efteråret formidlingskurser for alle studerende.

Alle studerende på Aarhus Universitetkan fra efterårssemestret tage kurser iformidling som en del af deres uddan-nelse. Det er Center for Undervisningsud-vikling på Det Humanistiske og Det Teo-logiske Fakultet, der udbyder kurserne.

– Normalt løser centret kun opgaverfor Humaniora og Teologi, men formid-ling tager udgangspunkt i den humanis-tiske faglighed med dens teori og metoder– retorik, tekstanalyse og hele det sprogli-ge fagområde. Den viden er relevant foralle studerende på universitetet, både iforbindelse med deres generelle studie-kompetence, og fordi det vil blive forven-tet af dem, at de kan formidle, når dekommer ud og skal have job, siger center-leder Hanne Leth Andersen.

Kurserne tager afsæt i den enkelte stu-derendes fag og umiddelbare formid-lingsudfordringer.

– Vi beder ikke folk stille sig op ogholde et foredrag om et eller andet. For-midlingen skal være bundet op på den en-keltes faglighed, så kurset ikke bliver etpåklistret kursus i formidling. Den enkel-te studerende skal udvikle sin evne til atarbejde og udfolde sig fagligt, for det ernært forbundet med den sproglige bevids-thed – både i skrift og tale, påpegerHanne Leth Andersen.

– Derfor håber vi også, at studienævne-ne på de andre fakulteter ikke vil være forrestriktive, men være klar til at godkendemeritoverførsel af kurset, tilføjer hun.

Centret har oplevet en vis modvilje. En del studerende fra andre fakulteterhar henvendt sig til for at komme med påkurserne, der er sat til 12-timer og femECTS-point, men mange har droppetideen igen, fordi deres studienævn ikkehar villet give merit for kurset.

Der er tilmeldingsfrist den 24. juni. Semere på http://www.hum.au.dk/cfu/

Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dk

– Har I fået armene ned?– Ja, men det var da svært. Vi er

jo utroligt glade og stolte, siger KimHalskov Madsen, som den 25. majvar omkring Nationalmuseet for athente prisen, der blåstempler CAVI iIT-byen Katrinebjerg som et dyna-misk, humanistisk forskningsmiljø,der "i særlig grad har vist sig fagligtudviklende, stimulerende og frugt-bart."

Center for Avanceret Visualiseringog Interaktion, hvor digitale 3-D-modeller og Virtual Reality er om-drejningspunktet i en lang rækketværvidenskabelige projektgrupper,blev dermed første modtager afforskningsmiljøprisen på 100.000kr., som Forskningsrådet for Kulturog Kommunikation (FKK) uddeler.

– En ting er, at vi selv synes, vi

gør det godt. Men det er noget an-det, når et af de mest kompetentefaglige organer inden for forskning-en også synes det, siger Kim Halv-skov Madsen, der står i spidsen forcentret, som FKK blandt de 25 ind-stillede forskningsmiljøer fandt “iflere henseender eksemplarisk”.

– Stikord til jeres succes?– Helt overordnet er vi åbne og

meget opmærksomme på, hvor derer nogle muligheder. Vi forstår atudnytte synergien mellem humanio-ra og naturvidenskab. Det giver enkonstruerende og eksperimental til-gang til forskningen, som jeg tror, vivil komme til at se mere af inden forhumaniora. Det betyder også, vi ihøjere grad kan omsætte forskning-en til konkret handling og få den påen form, så den er relevant for detomgivende samfund. Det fører så tilsamarbejde med virksomheder, kul-

turinstitutioner osv., som igen giveren høj grad af ekstern finansiering.Og så har vi en meget omfattendeformidling.

– Er det i fredagsbaren, ideernedukker op?

– Nej, modsat mange andre stederhar vi ikke det der fredagsbar-agtige.Drivkraften er det, vi selv finderinteressant og andre relevant. Jeghusker fra et besøg — måske det varen skoleklasse – hvor en udbrød“Guuud, får man penge for at arbej-de her?”

– Men vi er meget åbne over forideer fra både forskere, programmø-rer og grafikere. Det betyder også, viaf og til laver noget, der ikke kom-mer noget ud af her og nu, men denchance må man tage. Vi har da haftaktiviteter, hvor jeg tænkte, om viskulle fortsætte med at understøttedem. Men så afventer man, hvad der

sker, og det er så blevet til noget afdet rigtig gode, vi har lavet. Det kræ-ver en vis insisteren og tålmodighed.Og så betyder det selvfølgelig meget,vi er samlet i een bygning.

– Og så arbejder I jo på et felt,der i den grad er i fokus?

– Vi har helt klart medvind, med-giver Kim Halskov Madsen. Menden udnytter vi til at trække noget

ind i utraditionelle samarbejdermellem fakulteterne. Lige nu laver vinoget med idræt om bevægelsesvisu-alisering, som man nok ikke umid-delbart forbinder med humaniora.Så vi bruger medvinden til at klikkeop i et højere gear og så træde hårdttil.

Helge Hollesen / campus@au.dk

4

Bologna-deklarationen skalsørge for bedre udvekslingaf studier og forskning iEuropa. Men mange harikke hørt om den, selv omden gør livet nemmere forde fleste, der forsøger atkomme til udlandet som endel af deres studier ellerforskning.

Bologna-deklarationen har til formålat skabe et fælles europæisk områdefor højere uddannelse og forskning.Det handler blandt andet om at fjer-ne barrierer for mobiliteten for stu-derende og forskere og samtidig ladede enkelte landes uddannelsessyste-mer beholde deres selvstændighed.Netop mobiliteten var et af de fo-kusområder, de 40 deltagende lan-des undervisnings- og videnskabs-

ministre på et møde i Bergen d. 19.-20. maj bestemte sig for at arbejdemed de næste to år. Det drejer sigblandt andet om en lempelse af vi-sumreglerne for studerende og un-dervisere inden for “Bologna-lande-ne”.

Leder af det internationale sekre-tariat på Aarhus Universitet, PoulBonde, siger, at man før i tiden harhaft endog store problemer med atfå Udlændingestyrelsen til at god-kende visumansøgninger til stude-rende.

– Vi har lagt de mange frustratio-ner bag os og har det seneste halveår oplevet en opblødning. Så hvis degode takter på baggrund af mødetfortsætter, ser vi lyst på fremtiden.Det nytter ikke noget, at man i denakademiske verden begrænses afden form for restriktive holdninger.I værste fald risikerer man, at Dan-mark bliver isoleret i forhold til detglobale udviklingsmønster, sigerhan.

Ikke hemmeligWeekenden før ministermødet i Ber-gen kaldte dagbladet Informationarbejdet med Bologna-deklarationen“den hemmelige proces”, fordi derikke har været den store debat om,hvad man ville med forandringerne iuddannelsessystemet. Den opfat-telse deler den uddannelsespolitiskeordfører for Danske StuderendesFællesråd ikke. Kirsten Marie Kri-stensen, der er medievidenskabsstu-derende ved Aarhus Universitet, varmed på mødet i Bergen, og siger, deformelle aspekter af Bologna-pro-cessen er på plads.– Så nu er det langt hen ad vejen optil de enkelte institutioner at imple-mentere dem. Problemet er bare, atinstitutionerne ikke er gode nok tilat kalde forandringerne ved deresrigtige navn. Man laver ændringer istudiestrukturer og eksamensregleruden at referere til dem som en delaf Bologna-processen, og det skaberusikkerhed om, hvorvidt vi i virke-

ligheden halter bagefter. Det gælderom at få informationerne helt ud istudienævnene, så det er her, dis-kussionerne kan tages, siger hun.

Vilje til debatEn positiv ting, der er kommet ud afkritikken, er dog, at det har sat end-nu mere gang i debatten.

– Vi har ikke oplevet, at dermangler vilje til at diskutere Bolog-na-processen, hverken i Rektorkolle-giet eller på institutionerne. Nu erdet op til institutionerne at bruge re-sultaterne til at forbedre uddannel-serne i Danmark, siger Kirsten Ma-rie Kristensen.

Bologna-deklarationen skal værefuldt implementeret i 2010. Af storeændringer, den allerede har afsted-kommet, kan nævnes den universi-tetslov, Danmark indførte i 2003, ogkravet om kompetenceprofiler påalle uddannelser.

Kasper Thaarup

CAMPUS 11 / 2005

Synergi med succesPilen pegede mod IT-byen Katrinebjerg, da den første pris til et dynamisk, humanistisk forskningsmiljø skulle uddeles.

En top(u)hemmelig proces

∗ Center for Avanceret Visualisering og Interaktion er et samarbejde

mellem Det Humanistiske og Det Naturvidenskabelige Fakultet.

∗ Centrets særlige indsatsområde er digital kunst og kultur.

∗ Der er 13 fastansatte medarbejdere ved centret. Desuden deltager andre

forskere fra Aarhus Universitet i kortere eller længerevarende projekter.

∗ Forskningen foregår oftest i samarbejde med eksterne partnere.

Blandt dem er Den Jyske Opera, Zentropa, Den Danske Filmskole,

Arkitektskolen i Århus, kunstnergruppen Superflex samt Peter Schaufuss

Balletten.

cavi

den hurtige

Studievalg på videoDet Humanistiske Fakultet har net-op offentliggjort videointerviewsmed 28 studerende fra hvert af de28 bachelor-fag, som tilbydes nyestuderende i år.

– Vores undersøgelser viser, at deunge i stadigt højere grad brugernettet til at finde ud af, hvor oghvad de skal studere, så det er op-lagt, at vi gør mere brug af medietsmuligheder, forklarer dekan BodilDue.

Områdeleder for kommunikationpå fakultetet Svend Aage Mogensensiger, at en undersøgelse har vist, athele 44 procent af de studerende,der søgte ind på kvote 1 sidste år,først besluttede sig i maj eller juni.

– Vi håber selvfølgelig, at det nyetiltag kan fange nogle om dem, derlige nu sidder og surfer på uddan-nelsernes hjemmesider, siger SvendAage Mogensen.

Se video-interviewene påwww.hum.au.dk/fak/studier/video/

udveksling

Panoramabiografen ved CAVI giver en særdeles realistisk oplevelse af at være i en digital 3-D-verden inden for områder som design, arkitektur og digital kunst.

De arkæologistuderende er et om-bejlet folk i disse år. Museerne råberpå deres arbejdskraft, og de stude-rende kan vælge og vrage mellem til-bud om at få meriterende jord underneglene. En ny museumslov i kom-bination med det aktuelle byggebo-om har i de seneste år givet dem såmange jobmuligheder, at det ifølgestudielederen på Forhistorisk Arkæ-ologi er svært at holde dem hjemmeved studierne.

– Vi er ved at drukne i vores egensucces, fortæller Esben SchlosserMauritsen fra jobformidlingen hosForeningen af Arkæologistuderendei Århus. Han anslår, at omkring hvertredje af de 168 studerende i kortereeller længere tid dropper bøgernefor at grave fortiden frem. Alene påkandidatuddannelsen forlader to udaf tre studerende studiecellen til for-del for arbejdet i marken.

– Uden de studerende ville det serigtig skidt ud for os. De står for 70-80 procent af alt udgravningsarbej-de herhjemme, siger Claus Keld Jen-sen fra Randers Museum.

Motervej betød færre eksamenerOg mens de studerende stikker fød-derne i støvlerne, står de færdigud-dannede arkæologer med en histo-risk lav ledighed på seks procent (sefaktaboks).

– Lige nu skyldes travlheden kon-junkturerne og det byggeboom, vioplever. Men den nye lov har åbnetfor mange flere undersøgelser og ud-gravninger, så situationen bliver nokaldrig som tidligere, forudser studie-leder, lektor Torsten Madsen. Hanbetegner de sidste to-tre år på Moes-gård som meget hektiske.

– Det begyndte med udgravnin-gen til den ny motorvej ved Lystrup,hvor 20-25 studerende gravede påfuld tid, og i perioder nåede tallet oppå 40 studerende. Det kunne vi di-rekte aflæse i et kraftigt fald i antal-let af beståede eksamener, fortællerstudielederen.

Det steg dog igen, da de studeren-de året efter vendte hjem for at tagede “opsparede” eksamener. TorstenMadsen forventer, at STÅ-tallet nuhar stabiliseret sig.

Lange studietider– Vi presser de studerende så hårdt,

vi kan, for at få dem til eksamens-bordet, men vi kan jo endnu ikkeforlange, de også skal gå op, når deførst har meldt sig til, forklarer stu-dielederen.

En af de museumsinspektører, derofte benytter sig af studerende, for-står ikke, eksamenskravene skalstrammes op.

– Det er helt hen i vejret. Arkæo-logi er jo andet og mere end at siddeved eksamensbordet, mener JensNielsen fra Aalborg Historiske Mu-seum.

Uddannelsen til arkæolog byggerpå praktisk erfaring, men den er vedat tage overhånd, mener studielederTorsten Madsen.

– Der er studerende, vi aldrig ser.Kun truslen om at blive udmeldt frauniversitetet får dem til at tage eneksamen. Nogle studerende har ba-seret deres tilværelse på penge, detjener ved udgravninger, og det gi-ver meget lange studietider, som joikke ligefrem er hensigtsmæssige idisse tider, siger han.

Han har dog forståelse for, atmange studerende vælger den godeindtægt og de erfaringer, der følgermed den.

– Men der er risiko for, at de mis-ter kontakt med studiestedet og si-den går ned på specialet, fordi de ik-ke er fokuseret på studiet.

“Gravesumpen”Risikoen for at ende i “gravesum-pen”, før kandidatgraden er i hus, erda også et skrækscenarium, som bli-ver vendt blandt de studerende, for-tæller næstformand i studienævnetPeter Jensen, der for tiden graverved Askov. Han har været i marken ihalvandet år, men nåede at tage etpar eksamener i efteråret.

– Det er svært at slippe gravear-bejdet, når man først er i gang. Ikkekun på grund af pengene, men ogsåfordi man får kontakter, hvor denene opgave fører den næste med sig.Og det passer ikke altid sammenmed en eksamen. Vi kan jo ikkeplanlægge, hvornår vi vil grave, ogmuseerne kan sjældent melde ud,hvor længe en udgravning vil vare.

Studerende, der i årevis rejser fra

den ene udgravning til den anden, erikke et sjældent syn, bekræfter Es-ben Schlosser Mauritsen fra jobfor-midlingen, der anviser gravejob tilForeningen af Arkæologistuderen-des medlemmer. Studerende medmindst erfaring står forrest i køen,hvor man rykker frem i takt medden tid, man har været medlem.

– Du er kvalificeret til at grave ef-ter tre ugers uddannelsesgravning islutningen af første studieår, forkla-rer Esben Schlosser Mauritsen. Hananslår, at hver fjerde studerendeherefter sammenlagt graver i fem år.

– Museerne vil som udgangspunkthave de mest erfarne, som efterhån-

den også får deres eget netværk. Deter nok kun hvert tredje job, vi serher i jobformidlingen, siger han.

Vigtig graveerfaring Et års gravearbejde i løbet af studie-tiden skulle være nok, lyder tommel-fingerreglen på Forhistorisk Arkæo-logi. Men ofte holder den ikke ipraksis.

– De erfarne er selvfølgeligenormt efterspurgte. Og i forhold tilat få arbejde ved museerne drejerdet sig ikke om at få et 6- eller 11-tal,men om hvor meget du har gravet,siger museumsinspektør Jens Niel-sen. Han mangler ofte kvalificeret

arbejdskraft til akutte udgravninger.Derfor har han for tiden to svenskeog en serbisk studerende i sin stald,hvor der kun er én fastansat arkæo-log.

Generelt budgetterer mange mu-seer med, at der kun er en fastansatarkæolog ved udgravningerne, hvorstuderende udgør resten af holdet. Ifølge Jens Nielsen er det et problemfor museerne, at de ikke så nemtgentagne gange kan hente færdigud-dannede arkæologer ind, når derskal graves, og bagefter sende demvæk.

– Og for mig drejer det sig om atfå de bedste folk. Så er jeg ligegladmed, om de er færdige eller stude-rende, siger museumsinspektøren.

Helge Hollesen / campus@au.dk

CAMPUS 11 / 2005 5

Et hold arkæologistuderende arbejder for tiden på en udgravning nord for Randers. Her er det Lotte Bach Christensen, der graver efter spor fra en jernalderboplads fra 500-700 år efter Kristus.

Der er rift om arkæologistuderendeDanske museer graver ud som aldrig før. Det mærker de studerende, som er stærkt eftertragtede, når kulturarven skal graves frem.Og mange vælger marken frem for studiecellen. Det giver kompetence og gode penge.Men studielederen frygter, gravearbejdet tager overhånd. Samtidig er der historisk få arbejdsløse arkæologer.

Bo Amstrup

Arkæologerne har en historisk lav

arbejdsløshed. På landsplan er 32

af de 309 arkæologer berørt af

ledighed. Omregnet til fuldtids-

ledige på årsbasis svarer det til,

at seks procent står uden arbejde.

I Århus Amt står fire-fem arkæolo-

ger ud af 74 uden job.

De gode tider for arkæologerne

udspringer af et ønske om at

bevare så meget af kulturarven

som muligt. Udgravninger i for-

bindelse med offentlige anlægs-

arbejder har været obligatoriske i

mange år, men for et par år siden

kom en lovændring, der betød, at

der også skal foretages udgrav-

ninger, når private bygherrer ud-

fører større anlægsarbejder eller

udstykninger. Og det gav travlhed

på museerne landet over.

Da den nye museumslov trådte i

kraft i 2003, faldt det såkaldte

STÅ-tal på Forhistorisk Arkæologi

ved Moesgård til 64 studenterårs-

værk mod 71 året før. Men i 2004

nåede det 73, da de studerende

vendte hjem for at bestå de

“opsparede” eksamener.

faktafremtid i fortiden

Videnssamfundet vokser. Også i avisspalterne.Et opslag på avisdatabasen Polinfo viser, atder det seneste år var små 400 artikler om vi-denssamfundet. Det foregåede år var der kun168 artikler.

Det vokser også i politikernes bevidsthed.For eksempel er videnssamfundet nævnt alle-rede i forbemærkningerne til universitetslo-ven. Regeringen har naturligvis en vidensstra-tegi, for i fremtiden skal vi leve af vores hjer-ner, hedder det sig. Man må håbe, de smagergodt, for EU vil også have, at vi skal leve afdem. Lissabon-erklæringen fra 2000 taler så-ledes om at styrke Europa som videnssamfundog om universiteternes rolle i “videns-Europa”.

Men det er nu hverken for at “please” politi-kerne eller for at få mere medieomtale, at DetHumanistiske Fakultet har valgt videnssam-fundet som særligt fokusområde i fakultetetsbidrag til udviklingskontrakten.

– Videnssamfundet var aldrig blevet et fo-kusområde, hvis det alene var, fordi det er ifokus i medierne og blandt politikerne. Det er,fordi det helt sagligt forholder sig sådan, atviden er blevet central som produktivkraft isamfundet. Viden er simpelthen blevet enormvigtig som økonomisk værdikilde i samfundet.Fra Humanioras side vil vi så bare gerne gøreopmærksom på, at hvad viden er, og hvilkeformer for viden der er, ja, det er altså nogetbredere, end det normalt bliver gjort til i denoffentlige diskussion, siger lektor og institutle-der på Institut for Filosofi og Idehistorie Mor-ten Raffnsøe, der har været stærk fortaler for,at Det Humanistiske Fakultet valgte videns-samfundet som sit satsningsområde.

Kritik og perspektivMorten Raffnsøe mener, at den herskende fo-restilling blandt mange politikere om videns-samfundet og om vidensbegrebet generelt er

alt for ensi-dig. Naturviden-

skab og teknologisk in-novation fylder næsten hele

billedet.– Men der er mange andre former for viden

i omløb, der får hjulene i et moderne samfundtil at dreje rundt. Der er også viden på for ek-sempel det æstetiske område, og regeringenhar jo også selv været med til at lave en under-søgelse af oplevelsesøkonomien og den videns-produktion, der er på det område, siger Mor-ten Raffnsøe.

– Grundprojektet i vores satsning på videns-samfundet er på den ene side at diskutere for-skellige vidensformer som for eksempel “erfa-ring”, “kompetence”, “dannelse”, “refleksion”

og “dømmekraft”,og på den anden sideat undersøge forskelligevidenspraksisser som for ek-sempel de kulturelle, æstetiske,religiøse, eller de praksisser, der er bundet tilvores hverdagsliv, uddyber han og tilføjer, athumanioras rolle i forhold til videnssamfundetbåde er konstruktiv og perspektivudvidende,men også kritisk.

Forskning i fire felterSamtlige institutter på fakultetet har budt indmed forskningsprojekter inden for emnet.

– Det glæder mig meget, og det bekræfterkun min fornemmelse af, at videnssamfundeter et emne, alle humanistiske fag har en vinkel

på, siger Morten Raffnsøe.Projekterne falder inden for fire tematiske

felter. Det første er felt er projekter, der søgerat afdække, hvad videnssamfundet faktisk er,og hvad der adskiller det fra tidligere sam-fundsformer. Det andet indeholder projekterom andre vidensformer end den videnskabeli-ge, herunder f.eks. religiøse, æstetiske og me-tafysiske erfaringer. Hvilken rolle kan videnog erfaringer, der er genereret på andre felterend det videnskabelige, spille i videnssam-

fundet? Det tredje felt omhandler viden iet moderne samfund, der er båret af

medier og teknologi. Hvad betyderinternettet f.eks. for vores repræ-

sentation af viden i sam-fundet?

Det sidste felthandler blandt andetom, hvordan vidensor-ganisationer må for-stås, organiseres ogledes, og om, hvordan

forskellige vidensmæssi-ge praksisser knytter sig

til bestemte professionellepraksisser – inden for bl.a.

sundheds- og fødevareom-rådet. Hvad betyder det ek-

sempelvis for arbejdet indenfor sundhedsplejen, at men-

neskelig omsorg bidrager po-sitivt til helbredelse?

Bestyrelsen skal kigge medDet er universitetets besty-relse, der i sidste ende har

godkendt videnssamfundetsom Det Humanistiske Fakultets

særlige fokusområde i udviklingskon-trakten, og derfor forventer Morten

Raffnsøe også, at bestyrelsen vil følge medi de mange projekters udvikling.

– Det håber og tror jeg da bestemt, bestyrel-sen vil. Internt skal vi selvfølgelig også væremeget opmærksomme på at drive processenfremad og samle resultaterne op, så de bliversynlige indadtil og udadtil, siger MortenRaffnsøe.

Det Humanistiske Fakultet forventer indenfor kort tid at have fundet en overordnet koor-dinator til at have hånd i hanke med de mangeforskningsprojekter.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

6 CAMPUS 11 / 2005

UK2Udviklingskontrakten er godkendt af Videnskabs-

ministeriet. Indtil videre gælder den for 2005,

men det er universitetets intention, at de seks

udvalgte fokusområder inden for forskning fortsat

skal tildeles særlig opmærksomhed i den efterføl-

gende udviklingskontrakt for perioden 2006-2009.

De seks fokusområder inden for forskning er:

globalisering, molekylær medicin, nano-science,

religion som normsætter, teoretisk naturvidenskab

og videnssamfundet.

fokus på forskning

Videnssamfundet er mere end tekniske fixViden er mere end naturvidenskabelige opdagelser og teknologisk innovation, og videnssamfundet handler om andet end at uddanne flere ingeniører, molekylærbiologer og it-folk. Det Humanistiske Fakultet vil med fokusområdet “videnssamfundet” kvalificere og udvide diskussionen inden for området.

fokusområde

Formelt set skal bestyrelsen igen-nem en ny proces med udviklings-kontrakten til efteråret, så den ende-lige kontrakt kan træde i kraft den 1.januar 2006.

– Jeg vil ikke udelukke, at der kankomme justeringer i forhold den nu-

værende kontrakt, men der forelig-ger ingen aktuelle planer i den hen-seende – specielt ikke, hvad angårde seks indsatsområder inden forforskning, siger Jens Bigum.

– Man kan altid diskutere, om derskal være færre eller flere indsats-områder. Og set over hele periodenfrem til 2010, er vi naturligvis nødt

til at vurdere, om de valgte områderer dem, vi skal satse på og markeds-føre os på gennem hele perioden,siger han.

Jens Bigum har fuld forståelse ogrespekt for, at Aarhus Universitet erlangt mere end de indsatsområder,der er nævnt i udviklingskontrakten.

– De områder, der ikke er nævnt i

udviklingskontrakten, bliver ikkeautomatisk nedprioriteret. Vi harløftet nogle områder op, som besty-relsen med jævne mellemrum ogmindst en gang om året vil se nær-mere på, siger han.

Konsortier? Ifølge Jens Bigum ligger det i korte-ne, at der inden for en overskueligfremtid kommer et udspil til konsor-tiedannelse på universitetsområdetog mellem universiteterne og andreforsknings- og uddannelsesinstitu-tioner.

– Udviklingskontrakten for Aar-hus Universitet skal klart afspejle, ihvilket omfang vi ønsker at indgå i

et eller flere konsortier, og hvormeget vi vægter dette samarbejde.Jeg er overbevist om, at de enkelteuniversiteter i løbet af en årrækkeudvikler en mere selvstændig profilset i forhold til de spidskompeten-cer, man nu har valgt at satse på.Universitetsloven åbner jo netop for,at man tænker og prioriterer forskel-ligt. Jeg betragter det ikke somnogen ulykke, at vi i et lille land somDanmark når frem til en bedre ar-bejdsdeling mellem universiteterne,siger bestyrelsesformanden.

Anders Correll / ac@adm.au.dk

Udviklingskontrakten til debatFormand for bestyrelsen Jens Bigum forventer ikke de store ændringer, når udviklings-kontrakten skal genforhandles. Men den skal løbende justeres i forhold til udviklingen – herunder et eventuelt regeringsudspil om universitetskonsortier.

Alice Hansen

fokusområde

Københavns Universitet vandt godt nok irundbold og petanque, og Aalborg Universitettog sejren i dart, men Aarhus Universitet varhelt og aldeles suveræne i tovtrækning.

– Vi var totalt overlegne med Henrik FriisBach fra Samfundsvidenskab og Henrik Ras-mussen fra Datakontoret for enden af tovet.De var totalt velvalgt som bagtrop. Jeg stodlige foran dem, og da de trak fra, følte jeg, atjeg blev hævet over jorden – det var fuld-stændigt som i en tegnefilm, fortæller HenrikRiri fra Datakontoret, der var en af de 11 ad-ministrative medarbejdere fra Aarhus Uni-versitet, der fredag den 27. maj forsvarede

universitetets ære i den årlige sportsdyst modUniversiteterne i København og Aalborg.

– Det er en god måde at møde andre kolle-ger fra universitetet på, og det er et uniktsamvær med kollegerne fra de andre univer-siteter. Vi taler også fagligt sådan en dag, foreksempel om hvordan vi løser opgaverne deforskellige steder, så vi får gode ideer af hin-anden, siger Henrik Riri.

Sportsdagen for de administrative medar-bejdere er blevet en fast årlig tradition. Førstvar det en dyst mellem Aarhus og AalborgUniversitet, men senere har københavnerneogså fået lov til at være med. /scv

CAMPUS 11 / 2005 7

AU trak æren i land

Efterspørgslen efter retshjælp stiger, ogdet behov vil studerende fra Juridisk In-stitut på Aarhus Universitet være med tilat dække og lancerer 1. september “DeJurastuderendes Retshjælp”.

Det begyndte som en ambitiøs ide henover juleferien 2004-2005. En håndfuldstuderende fra Seriøse Jurister gik ogfunderede over, hvad de kunne lave af

spændende projekter i foråret. En fore-dragsrække er altid et godt bud, menomvendt ikke nogen nyskabelse. Hvadmed en retshjælp, foreslog en af dem. Ja,hvorfor ikke, svarede de andre – det vari hvert fald en ultraambitiøs plan og der-med en glimrende udfordring.

– Ideen var helt grundlæggende atskabe nogle relevante studiejob. Demangler her i byen. Og da det ikke ernormalt, at en studenterpolitisk organi-sation laver en retshjælp, så er det etambitiøst projekt, siger Søren VasegaardAndreasen fra Seriøse Jurister.

Forbavsende letMen det skulle gå forbavsende let. Imarts fandt Seriøse Jurister en koordina-tor – retshjælpens daglige leder. Det blevtredjeårs-jurastuderende Stine Hansen,som ikke er medlem af Seriøse Jurister.

– Vi søgte bevidst en person, der ikkeer studenterpolitiker. Retshjælpen skalvære helt uafhængig af politik, sigerSøren Vasegaard Andreasen.

I slutningen af marts søgte Seriøse Ju-rister penge fra Dansk Ungdoms Fælles-råd (DUF) og fik en måned senere17.500 kroner, som kan finansiere rets-hjælpen i det første år. Pengene skal bru-ges til telefoner, hjemmeside og en juri-disk ansvarsforsikring.

– Vi skal dække ryggen, hvis en af oskommer til at sige noget, som ikke pas-ser, og vi får en sag på halsen, siger rets-hjælpens koordinator Stine Hansen, derogså selv vil fungere som rådgiver.

– Men vi regner med, at de cases, vifår ind, er ting, som vi har lært på studiet– lejeret, skilsmisse, samvær med børn,købelov etc. – og hvis vi ikke kan hjælpepå stående fod, kan vi tilbyde at gå påbiblioteket og undersøge det. Og så vil visige nej til at hjælpe, hvis vi vurderer,der er tale om en sag og ikke bare rådgiv-ning, tilføjer hun.

Åben for søsterrådgivningerDagen efter DUF-bevillingen var påplads, slog Seriøse Jurister ni ulønnede

rådgiverstillinger op, og dem har 37 ju-rastuderende søgt.

– Det synes vi er flot. Vores krav er, atfolk har bestået andet år af studiet. Derer flest ansøgere fra overbygningen, menvi vil også have studerende fra bachelor-uddannelsen, så vi ikke risikerer, at allerådgiverne stopper på samme tid om etpar år, og vi skal lære et helt nyt hold op,siger Stine Hansen.

De Jurastuderendes Retshjælp, der kø-rer uafhængigt af andre retshjælpord-ninger, har sikret sig rettighederne tildomænet www.djsr.dk og kalder sig be-vidst “De Jurastuderende Retshjælp”.Skulle jurastuderende fra Københavneller Odense have lyst til at være med, erretshjælpen åben for søsterfilialer.

De Jurastuderendes Retshjælp kan kontaktes fra 1. september.

Sys Christina Vestergaard / scv@adm.au.dk

Studerendeskaber studiejobStuderende på Jura har iværksatderes egen retshjælp.

studenterinitiativ

sportsdag

Lars Kruse/AU-foto

Lars Kruse/AU-foto

Kollegerne fra Aalborg og Københavns Universitet fik ikke en fod til jorden, da først mandskabet fra Aarhus Universitet trak i tovet.

Medarbejderne fra Københavns Universitet var hurtige på benene i rundbold – til gengæld kneb det med råstyrken i tovtrækningen.

8

Mere TAPpå tværsAfdelingsleder ved Juridisk InstitutKirsten Jakobsen virker meget af-slappet i forhold til sin deltagelse iuniversitetets øverste ledelsesorgan,bestyrelsen. Vigtigt for hende – in-den hun gik i gang med bestyrelses-arbejdet – var, at alle medlemmerville blive hørt og opfattet som lige-værdige. Og sådan er det blevet, me-ner hun her knap halvandet år efter,bestyrelsen holdt sit første møde.

– Alle melder ind, og alle argu-menter er lige gode. Om det overras-ker mig? Nej, det gør det ikke. Menjeg ligger heller ikke under for hie-rarki specielt. Jeg har respekt formennesker og ikke deres placering ihierarkiet.

– Hvordan har du det med at ha-ve så stor indflydelse på universite-tets fremtid?

– Det er spændende. Der er megetomlægning og udvikling i øjeblikketpå grund af den nye universitetslov,og jeg er glad for, at vi fungerer somet hold, hvor vi får diskuteret tinge-ne.

– Hvad er du som internt medlemekstra opmærksom på?

– Jeg skal huske, at det ikkehandler om, hvordan Jura og Sam-fundsvidenskab skal passe ind i bil-ledet. Jeg sidder som repræsentantfor alle TAP’er, og det gør en storforskel.

– Har der været nogen sager,hvor du særligt har følt dig som TAP’ernes repræsentant?

– Nej, indtil videre har der mestværet godkendelser af nye uddan-nelser og selvfølgelig udviklingskon-trakten og nu ansættelse af rektor.

Da Kirsten Jakobsen var blevetvalgt, udtalte i universitetets davæ-rende avis, information & debat, athun ville kæmpe for åbenhed i dennye bestyrelse. Indtil videre harkommunikationen fra bestyrelsenbestået af referater og udtalelser fraformand Jens Bigum. Afrapporte-ringer til de tusinder af TAP-kolle-ger på universitetet har Kirsten Ja-kobsen ikke givet sig i kast med,men hun vil fortsat gerne forbedreåbenheden.

– Mine kolleger altid velkomne tilat ringe, hvis de har spørgsmål ellerinput til et punkt på dagsordenen./scv

CAMPUS 11 / 2005

Der er langt fra de grønne eksa-mensborde til forhandlinger med Vi-denskabsministeriet. Alligevel er derstuderende, der går fra det ene tildet andet. De to repræsentanter, de

studerende vælger til bestyrelsen påhvert af landets universiteter, indgåri en professionel ledelse som i en-hver anden virksomhed. Et kig indbag dørene til bestyrelseslokalerne

Vigtigt med studerende i bestyrelsen

Religionsfilosoffen Lars Albinus fikden 27. maj Aarhus Universitets for-nemmeste anerkendelse af viden-skabeligt arbejde, da han modtogRigmor og Carl Holst-Knudsens Vi-denskabspris for sin løfterige ogvidtspændende forskning, der i desenere år har udfoldet sig inden formoderne religionsfilosofi og religio-nens betydning i moderniteten.

Den 40-årige lektor ved Afdelingfor Systematisk Teologi betegnessom en særdeles energisk og kompe-tent forsker, der hurtigt er i stand tilat fordybe sig i et område. Tyngde-feltet i hans forskning har væretgræsk mytologi og filosofi, hvor han

har leveret originale bidrag bl.a. iph.d.-afhandlingen fra 1998 om dæ-mon-forestillinger i Grækenland påovergangen fra myte og religion tilfilosofi og videnskab og monografienThe House of Hades om antikgræsk eskatologi.

Lars Albinus har i sine analyserblandt andet inddraget den såkaldtediskursanalyse, der er inspireret afMichel Foucault. Med Foucaultstænkning som bro er Lars Albinus ide senere år ubesværet trådt ind i etmoderne religionsfilosofisk forsk-ningsområde, hvor han også inddra-ger Jürgen Habermas’ tænkning i si-ne filosofiske overvejelser over reli-

gionens betydning i moderniteten. “Dette skift har Lars Albinus for-

mået at gennemføre med høj fagligintegritet. Man kan ikke andet endnære store forventninger til resulta-tet af hans religionsfilosofiske forsk-ning” hedder det i begrundelsen forvidenskabsprisen.

Den blev i år uddelt for 34. gang.Videnskabsprisen blev indstiftet den28. maj 1956 i anledning af lands-retssagfører Carl Holst-Knudsens70-års fødselsdag, hvor han fratråd-te som formand for bestyrelsen fordet dengang private Aarhus Univer-sitet. /hh

Molekylærbiologisk Institut påAarhus Universitet har gjort siggodt bemærket – så godt, at det li-ge har modtaget fire millioner kro-ner i gave fra en privat giver.

– Man tror nærmest, det er løgn,fordi det er for godt til at væresandt, siger institutleder Erik Øs-tergaard Jensen.

Gavens giver, den 79-årige inge-niør Arne Hansen, har ønsket at gi-ve penge til grundforskning indenfor cancer, HIV-infektion og Alz-heimers sygdom. Ikke fordi hanselv har været syg. Tværtimod fordihan netop ikke har været det.

– Mit lange liv har givet migmange positive oplevelser medhensyn til familie, uddannelse ogkarriere, så det er vel en form fortak. Jeg vil gerne give noget tilbagetil samfundet. Ikke alle har haft desamme gode muligheder som jeg.Folk i min nærhed er blevet ramtaf kræft, HIV og Alzheimers, og jeger blevet bevidst om, at det er vig-tigt med forskning, siger ArneHansen, der er uddannet bygnings-ingeniør og har haft egen entrepre-nørvirksomhed.

Kendte ikke instituttetArne Hansen kendte ikke noget tilAarhus Universitet eller andreforskningsinstitutioner, så han søg-te råd hos en god bekendt i hoved-stadsområdet, speciallæge KnudWilliam Kastrup. Han undersøgte,hvor i forskerverdenen pengeneville være givet bedst ud, og pegedederefter på Molekylærbiologisk In-stitut på Aarhus Universitet.

– Jeg syntes, det skulle være denmolekylære forskning, som skullehave pengene, for det er fremtiden.

Jeg kunne se, at Molekylærbiolo-gisk Institut er meget aktivt og harforskning inden for de tre områder,Arne Hansen ville støtte. Det er og-så fint, at vi kan samle bevillingenét sted, siger Knud William Ka-strup.

Løfter andre midler“Midlerne kan søges af instituttetsmedarbejdere til løn, indkøb afmaterialer eller anskaffelse af in-strumenter og ønskes gerne an-vendt til formål, der kan forøgeværdien af andre bevillinger ved atafhjælpe ’flaskehalsproblemer’”,står der i den fundats, som Mole-kylærbiologisk Institut har fåetlavet for det nye “Arne HansensLegat”.

– Det er helt unikt at få en sådanpengegave, for der er ingen restrik-

tioner på pengene, mens midler fraforskningsråd ofte er øremærkede.Nu kan vi afhjælpe flaskehalse – etbestemt apparat eller en ekstra vi-denskabelig medarbejder i en peri-ode – så med disse penge kan viløfte de andre midler, vi får, sigerinstitutleder Erik Østergaard Jen-sen.

Arne Hansen har givet de firemillioner kroner som gave i forbin-delse med sit 60-års jubilæum somstudent fra Ribe Katedralskole,som han ved samme lejlighed harskænket en million kroner til etlegat for studerende, der vil stude-re ved et dansk universitet eller påstudieophold i udlandet.

Sys Christina Vestergaard /scv@adm.au.dk

Privat milliongave til Molekylærbiologisk Institut

Videnskabspris til vidtspændende forsker

Folk i min nærhed er blevet ramt af kræft, HIV og Alzheimers, og jeg er blevet bevidst om, at forskning er vigtig, siger bygningsingeniør Arne Hansen om bag-grunden for de fire millioner kroner, han har doneret til Molekylærbiologisk Institut.

Lars Kruse/AU-foto

Anders Correll

Religionsfilosoffen Lars Albinus (t.h.) fikuniversitetets fornemmeste anerkendelseaf videnskabeligt arbejde overrakt af rektor Niels Chr. Sidenius. I baggrundenportrættet af Carl Holst-Knudsen, derhar lagt navn til prisen.

Status efter svendestykketMed udviklingskontrakten har universitetets bestyrelse med egne ord leveret sit svendestykke. Men blev forventninger til arbejdet i den øverste ledelse i øvrigt indfriet? To interne og to eksterne bestyrelsesmedlemmer gør status efter halvandet år.

Hvorfor skal de studerende sidde med ved bordet, når universitetets øverste ledelse er blevet professionali-seret? CAMPUS har spurgt studerende fra fem af landetsuniversitetsbestyrelser.

Kirsten Jakobsen repræsenterer TAP-gruppen i bestyrelsen.

Lars Kruse/AU-foto

afslører, at de studerende er vigtigemedspillere i den nye ledelseskultur,som de ser ud til at trives i.

– Halvdelen af bestyrelsen siddermed universitetet som deres daglig-dag, og den anden kommer udefra.Det giver en god dynamik, og detkræver, at diskussionerne bliver ta-get på en anden måde, end de ellersville. Man bliver meget bevidst omfastlagte procedurer, og argumentet“sådan har vi altid gjort” holder ikkelængere, siger Andreas Kvist Bacher,studerende på RUC og medlem afuniversitetets bestyrelse.

Nemmere for studerendeSom tidligere medlem af konsistori-um og nu bestyrelsesmedlem påAarhus Universitet er Dina Bloch istand til at kæde arbejdet i de to or-

ganer sammen. – Det var svært at få en diskus-

sion i gang på konsistoriemøderne.Det er forståeligt nok, at rektor ogdekanerne på forudgående ledelses-møder havde drøftet sagerne, menkonsistorium kunne godt en gangimellem virke lidt som et blåstemp-lingsorgan. I bestyrelsen bliver dis-kussionerne derimod taget fra star-ten, og det giver bedre mulighed forinput fra de studerende. Det er nem-mere at bringe uddannelsesspørgs-mål på dagsordenen, siger hun.

På Københavns Universitet serKatrine Møller det også som en for-del, at dekanerne ikke længere sid-der med.

– Det eneste, man kan savne, erden direkte kontakt til de fagligemiljøer, dekanerne stod for. Nu skal

informationerne gennem ledelses-sekretariatet, inden de når besty-relsen, og det tager tid, siger hun.

Hvorfor sidde med?Mange peger på det specifikke stu-dentersyn på tingene som den vig-tigste grund til at sidde med vedbordet. Ligesom resten af bestyrel-sesmedlemmerne har deres eksper-tiseområder, så er de studerendemed for at kvalificere diskussionenom uddannelsesspørgsmål.

– Som både kunde og produkt i“universitetsbutikken” bringer destuderende diskussionerne ned i øjenhøjde. Vi har føling med miljøet,og det er en af vores opgaver atbringe det videre til bestyrelsen,siger Jon Christian Staffeldt, DTU.

Alle siger som en selvfølge, at de

studerende har meget at tilbyde be-styrelsen – både i uddannelses- ogledelsesspørgsmål. For Mads Svane-klink, der sidder i bestyrelsen påAalborg Universitet, er det også envigtig opgave at bevare dette univer-sitets særpræg på det danske uddan-nelsesmarked. Han kalder det foruniversitetsånden.

– Vi skal bibringe bestyrelsen densærlige viden, der skal til for at be-vare den ånd og udvikle den studie-form, der kendetegner Aalborg Uni-versitet, siger han.

Kasper Thaarup

Mere dialogmed fageneArne Rolighed har ønsket at sættetre mærkesager på dagsordenen ibestyrelsesarbejdet. Den første er destærke forskningsmiljøer: Hvor erde, og hvordan kan de få bedrevækstvilkår? Den anden er at få satfokus på studiemiljøet: Hvad skalder til for at sikre de studerendebedst mulige vilkår for at gennemfø-re deres uddannelse? Den tredje er:At give universitetet en stærk røst iden regionale debat.

– Jeg synes, det er lykkedes megetgodt med de to første, men jegmangler stadig at få sat den sidstepå dagsordenen, siger Arne Rolig-hed

– Svarer bestyrelsesarbejdet tildine forventninger om det?

– Ja. Vi har fået et godt og kon-struktivt arbejde i gang. Alle med-lemmer har et stærkt engagement iAarhus Universitet. Hvis jeg skalnævne et område, hvor jeg mener, vihar haft afgørende indflydelse, mådet være udviklingskontrakten. Dener det papir, der betyder allermestfor universitetets fremtid, og jegsynes, at bestyrelsen i samarbejdemed rektor har sat flotte fingeraf-tryk.

– Hvis jeg skal nævne et område,hvor vi kan gøre det bedre, er det iforhold til dialogen med universite-tets mange gode kræfter, de stude-rende og forskerne. Med respekt for,at det er rektor og dekanerne, derhar det daglige ledelsesansvar, trorjeg godt, vi kan udvikle dialogenmed fagområderne.

– Har du oplevet interessekon-flikter i bestyrelsen?

– Nej. Tværtimod har jeg opleveten stor interesse for at føre dialogenpå dialogens præmisser og ikke påsærskilte interessers præmisser. Deter ikke sådan, at de eksterne med-lemmer bare kommer med deresdagsorden og de interne med deres.

– Hvad kan du bidrage med?– Jeg kan se på universitetet med

friske øjne og bibringe beslutninger-ne de værdier og den erfaring, jeghar med. Og så kan jeg forhåbentlighjælpe med at trænge igennem påde bonede gulve, når vi skal have be-slutningerne ført igennem. Jeg ken-der spillet og miljøet i de politiskekredse. /hp

9CAMPUS 11 / 2005

Sys Rovsing Koch har et meget klartbillede af, hvad hun som eksterntmedlem kan bidrage med i besty-relsen for Aarhus Universitet.

– Jeg var meget overrasket i sintid over at blive spurgt, og ligesomde andre ting, jeg er med i, har jegkastet mig over arbejdet med storbegejstring. Det har været en lidtspeciel opgave, for vi har ikke kun-net kigge tilbage i referaterne for deseneste to år – der var jo ikke no-gen. Så det har været noget med atgå til værks med respekt og nogenforsigtighed, men ledelse af et uni-versitet er ikke så forskelligt fra atlede andre organisationer, og dethar jeg stor erfaring med, så det, jegkan tilføre, er ledelseskraft.

– Hvordan er det ikke forskelligtfra andre organisationer?

– Et universitet er selvfølgelig no-get helt andet end en margarinefa-brik, men begge laver nogle produk-ter, kan man sige. Her på stedet erdet uddannelser og forskning. En

bestyrelse skal så sørge for, at der ergode rammer for den produktion.

– Hvad skal bestyrelsen så stå fori forhold til den daglige ledelse?

– Vi vidste godt, at der var en ge-nerel skepsis mod bestyrelsen fra le-delsens side, fordi man var imod atgå væk fra selvstyret. Det er vigtigt

at understrege, at bestyrelsen ikkekontrollerer og tager ansvar fra dendaglige ledelse. Bestyrelsen styrkerledelsen og er dens samtalepartner.Men også ved at være et ekstra stra-tegisk organ i den øverste ledelse.Frodigheden på universitetet skalstadig komme nedefra – fra de stu-derende, forskerne og de admini-strative medarbejdere – men så skalvi lede det oppefra og sørge for, at viarbejder fokuseret mod de satte mål.

– Det kunne være branding afAarhus Universitet. Medarbejdereog studerende skal være stolte af atvære en del af Aarhus Universitet.Flotte bygninger gør det ikke alene.Det skal være et godt sted at være,så alle bliver ambassadører for uni-versitetet. Det skal være sådan, atman først siger, at man er fra Aar-hus Universitet og derefter tilføjer,hvilket fag man kommer fra. /scv

Et løft af ledelsen

– Jeg havde ikke præcise forvent-ninger til arbejdet i universitetetsbestyrelse, for der var jo tale om enhelt ny institution. Men det har væ-ret en meget positiv erfaring – ikkemindst fordi vi har fået en række al-deles udmærkede eksterne medlem-mer i bestyrelsen, siger professorJørgen Grønnegård Christensen, derer den ene af to VIP-repræsentanteri universitetets bestyrelse.

Han tøver ikke med at bruge ordet“holdånd”, når han skal beskrivestemningen i bestyrelsen.

– Vi har haft afslappede og for-domsfrie diskussioner på tværs afbordet helt uden skelen til, om maner eksternt eller internt medlem, oghvem man i øvrigt repræsenterer.

– Der har ikke været interesse-modsætninger?

– Nej. De forestillinger, noglegjorde sig om egentlige interesse-konflikter mellem eksterne og inter-ne og repræsentanter fra “tørre” og“våde” fakulteter, har der ikke været.Men man må også retfærdigvis sige,at bestyrelsen endnu ikke har disku-teret sager og taget beslutninger afen karakter, der kunne udløse dentype spændinger. Det tætteste vi harværet på en sag, der kunne udløseinteressekonflikter, er krisen på Hu-

maniora. Men her har der været fuldenighed i bestyrelsen om, at manskulle holde sig tæt orienteret af dendaglige ledelse, og at enhver løsningskal sikre, at vi også i fremtiden harstærke humanistiske fag på universi-tetet.

– Er der forskel på arbejdet i enuniversitetsbestyrelse og i andre be-styrelser?

– Nu er der stor forskel på, hvor-

dan andre bestyrelser arbejder, sådet tror jeg ikke, man kan sige nogetgenerelt om. Men man kan diskute-re, hvor meget indflydelse en besty-relse på et universitet egentlig har.Godt nok er vi på papiret selvejende,men vi oplever jo reelt, at Viden-skabsministeriet blander sig i stortog småt.

– Fornemmer du en interesseblandt kollegerne for bestyrelsens

arbejde, og hvordan fortæller dudem om arbejdet?

– Jeg fornemmer i høj grad en in-teresse fra kollegerne. Med hensyntil afrapportering er det klart et af desvage led. Universitetet er en megetstor og differentieret virksomhed, ogderfor er den systematiske kontaktmellem bestyrelsesmedlemmerne ogkollegerne helt givet et led, der ersvær at få til at fungere.

– Har du bragt mærkesager op ibestyrelsen?

– Mit udgangspunkt har været, atvi skal finde ud af at udfylde denramme, som den nye universitetsre-form giver. I enkeltsagerne er jegstærkt interesseret i at påvirke, atbeslutningerne træffes på et ordent-ligt og oplyst grundlag. Indtil viderekan man ikke sige, at bestyrelsenhar truffet radikalt anderledes be-slutninger end under det gamle regi-me. /hp

Advokat Sys Rovsing Koch er formand for Advokatrådet og et af de seks eksterne medlemmer af bestyrelsen.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen udgør sammen med professor Jens Ulrik Andersen forskernes valgte repræsentanter i bestyrelsen.

Arne Roligheder direktør i

Kræftens Bekæmpelse.

Lars Kruse/AU-foto

Lars Kruse/AU-foto

Lars Kruse/AU-foto

En bestyrelse med holdånd

10

BØGERDen høje danske moms truer dedanske studenterdrevne boglader.Grænsehandel og handel på inter-nettet er stigende, for prisen er detafgørende konkurrenceparameter.Men det er også muligt at “opdrage” fattige studerende til at betale for god service.

Det handler om bøger, dyre bøger, men nød-vendige bøger.

Lærebøger på fag som medicin og jura kanofte løbe op i 5000 kroner på et semester. Ogalene momsen på 25 procent svarer let tilmadbudgettet for en hel måned, når man erstuderende. Derfor er det ikke så underligt, atmange studerende gennemtrawler markedetfor det billigste tilbud. Det tilbud finder manikke nødvendigvis i de lokale studenterdrevneboglader.

– Vi holder priserne så lave, vi overhovedetkan, men vi kan selvfølgelig ikke binde en50’er i enden af bøgerne. Så får det hurtigt enende, siger Karsten Harre fra Medicinerladen iÅrhus, der sælger bøger til studerende indenfor sundhedsfagene.

Ifølge medicinstuderende, CAMPUS har taltmed, er flere studerende begyndt at kigge sigom efter det billigste tilbud frem for at tageden hurtigste genvej via Medicinerladen. Indtilvidere har det dog ikke betydet alverden foromsætningen.

– Vi har jo også et stort eksternt salg til bl.a.sygehusbiblioteker. Så vi holder skansen, mendet er klart, at vi ikke kan konkurrere på pri-sen, siger Karsten Hare.

Bøger uden momsKonkurrencen kommer fra internettet og fraudlandet. I Danmark opretholder vi verdenshøjeste momssats på 25 procent. Dernæstkommer Slovakiet med 19 procent og Østrigmed 10 procent. I Sverige er bogmomsen fornylig sat ned til 6 procent, i Tyskland er den 7procent, og i England er der slet ikke nogenmoms på bøger. Det giver basis for grænse-handel.

– Vi har oplevet boghandlere, der er kørtover grænsen og har solgt billige bøger fraFlensborg. Den slags er de studerende selvføl-gelig opmærksomme på. Vi kører jo også gerneover grænsen for at hente billige øl, siger Kar-sten Harre.

Hans kollega Peter Langford fra Universi-tetsbogladen i København peger på et andetproblem.

– Vi har mistet markedsandele til britiskenetforlag, fordi de kan sælge bøger helt udenmoms. Eller rettere: Det kan de kun, hvis desælger for under 280.000 kr. om året til dan-ske forbrugere. Ellers skal de ifølge EU’smomsdirektiv momsregistreres her i landet.Men det omgår mange, for der er stort setingen kontrol, og forlagene skal selv sørge forat registrere, hvis de overskrider tærskelværdi-en, siger Peter Langford.

I 2003 faldt omsætningen af lærebøger tilstuderende i Universitetsbogladen med 14 pro-cent, men det rettede sig dog lidt igen i 2004.

Kampagne mod momsForeningen af danske studenterboglader,Campus Book Service, der blev oprettet i 1995og i dag består af 15 boglader med i alt 28 bu-tikker, iværksatte sidste efterår en kampagnemod det, foreningen opfatter som unfair kon-kurrence. Hvis man kan sænke afgifterne på øl

og cigaretter for at undgå grænsehandel, måder også være politisk vilje til at tænke på bø-gerne, lyder foreningens argument. Det oplag-te ville være at sænke bogmomsen, men argu-mentet har ikke mødt den store lydhørhed.

– Det er ærgerligt, for det er jo ikke sådan,at det ville være en usædvanlig undtagelse at

fjerne momsen på bøger. Der er for eksempelheller ikke moms på aviser, siger Peter Lang-ford.

Spørgsmålet er, om det var lettere at argu-mentere for, at kun lærebøger skulle være fri-taget for moms, men her støder man hurtigtind i spørgsmålet, hvad en lærebog så er.

– Det er jo let nok inden for medicin ellerjura. Men hvad med humaniora? Her kan dernok ikke skabes enighed, mener KarstenHarre.

Stor reklameI de små bogformidlinger på institutternerundt om på universitetet er der forskel på,hvor stor konkurrencen fra nettet opleves.

– Jeg kan heldigvis sige, at det ikke er detstore problem hos os, siger Torben Hesselbjergfra Juridisk Bogformidling.

– Vi gør stor reklame for bogformidlingen,når de studerende starter på studiet, og det ermit indtryk, at de fleste holder ved. Måske kig-ger man sig mere omkring for at finde det bil-ligste tilbud, når man kommer på overbyg-ningen, siger Torben Hesselbjerg, der mener,at jura er speciel, fordi langt de fleste lærebø-ger er på dansk.

– Hvis der er tale om udenlandske lærebø-ger, giver det nok mere mening at finde dembilligere på nettet, siger han.

Politologisk BogformidlingFor hans kollega i Politologisk Bogformidling(Statskundskab, red.), Anne Svanholm, erkonkurrencen fra nettet mere mærkbar.

– Vi oplever stor konkurrence fra nettet, ogderfor arbejder vi meget på at stå stærkt på in-stituttet. Vi skal give en god service og havebøgerne hjemme til tiden, men vi skal ogsåhelst kunne konkurrere på prisen. Derfor lavervi blandt andet månedlige knaldtilbud, hvor visælger bøger til langt under markedsprisen,siger hun.

Bogformidlingen, der blev etableret i 1993 afstuderende, der var utilfredse med de højebogpriser, har i dag skabt en hyggelig atmo-sfære i lokalet, hvor man kan komme og få enkop kaffe, mens man shopper bøger. 24 frivil-lige studerende sørger på skift for betjeningeni bogformidlingen, der også har et bredt ud-valg af sekundærlitteratur og ifølge AnneSvanholm endda bliver brugt af underviserne.

– Vi går meget op i at give god service, menvi “opdrager” også de førsteårsstuderende tilat bruge os fra starten. Blandt andet samler videres første bogpakke til dem, så de ikke behø-ver bruge tid på dét, siger en anden af bogfor-midlingens frivillige, Inge Ipsen.

Lidt mere opdragelse så Karsten Harre ogsågerne mere af – i en anden sammenhæng.

– Det er i orden, at studerende vælger at kø-be deres bøger på nettet. Men når de så kom-mer her med bogen og vil have den byttet, for-di den måske er behæftet med fejl og mangler,så bliver jeg lidt irriteret. Vi bytter selvfølgeligkun de bøger, der er købt i Medicinerladen.

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

CAMPUS 11 / 2005

Redigeret af Hans Plauborg

Campusboglader i unfair konkurrence

Politologisk Bogformidling på Statskundskab har månedlige knaldtilbud som led i konkurrencen med bogsalget på internettet.

dyre lærepenge

Lars Kruse / AU-foto

Lars Kruse / AU-foto

Karsten Harre fra Medicinerladen har svært ved at konkurrere med internettet. Problemet er den høje

danske moms på bøger, mener han.

CAMPUS 11 / 2005 11

Til leje:

Treværelses lejlighed i Århus midtby udlejes i uge25-27 (20.6-10.7.05), pris kr. 1.500 pr uge. Deposi-tum kr. 1000,-. Tlf. 3331 0578 / 2445 8812 email: hvidtfelt@hotmail.com.

Villa i nærheden af Aarhus Universitet udlejes i julimåned 2005 til danskere eller udlændinge med til-knytning til Aarhus Universitet.Mobil 2325 1575

Søges:

Bolig søges af to piger fra Århus med mulighed for indflytning snarest muligt. Vi skal starte på Universitetet efter sommer og søger 3 værelsesdelelejlighed med en husleje på max. kr. 6.000,-/md. Lejligheden behøver ikke at ligge i Århus C,men vi ønsker ikke at komme alt for langt væk fracentrum. Internet-adgang vil være at foretrække.Mvh. Ditte og LineMobil: (Line) 22782756, (Ditte) 22341075 email:line_grevang@hotmail.com el. fensby83@ofir.com

Rækkehus el. lign. med 3-4 værelser i Storårhus søges til tysk gæsteforsker med to små børn fra 1. september for en min. 1-årig periode.Kontakt Hanne Schlosser på tlf. 8942 4800 email: hks@dce.au.dk

BoligannoncerSendes til Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C., Tlf. 8942 1164.vedlagt 30 kr. til dækning af omkostninger.

Ved indrykning via e-mail: sr@sr.au.dkindbetales beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Annoncen kan afleveres personligt på ovennævnte adresse.

Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dkHer er det også muligt at indtaste sin annoncegratis. Annoncen vil være tilgængelig i ca. 20dage.

bolig

REGISTRATURENÅbningstider i sommerferien

for personlige og telefoniske henvendelser mandag – fredag fra kl. 10 -11.

SU-KONTORET: 4.-29. juli 2005

STUDIEKONTORET: 11.-23. juli 2005.

REGISTRATUREN Studiekontoret og SU-kontoret

holder personaleseminar den 17. juni 2005.

Begge kontorer er derfor lukket for

personlige og telefoniske henvendelser.

kurser

ph.d.-graden forskningsstøtte

Redigeret af Journalkontoret,

Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline for Meddelelser onsdag kl. 12.00 i ulige uger – 10 dage før udgivelse.

Journalkontoret forbeholder sig ret til – i den trykte avis – at forkorte opslagene

med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Opslag/annoncer sendes i wordformat til: meddelelser@au.dk

Se deadlines på www.au.dk/da/adm/journal/meddel/

MEDDELELSER

Forsvar

HUMCand.theol. Flemming Hansen forsvarer afhandlingen:“Mission, Church and Tradition in Context. Emic Per-spectives on the Encounter and Tension between Traditional Bena Religion and Lutheran Christianity inUlanga, Tanzania”. Forsvaret finder sted mandag den13. juni kl. 13.15 i Mødesal 2, Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej.

Cand.theol. Inger Lundager Knudsen forsvarer af-handlingen: “Trinitarisk kommunikation. Folkekirkeog teologi i mediesamfundet systemteoretisk belyst”.Forsvaret finder sted onsdag den 15. juni kl. 13.15 iMødesal 2, Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej.

Cand.theol. Sanne Thøisen forsvarer afhandlingen:“Dialog undervejs. Mundtlighed, retorik og imagina-tion i nyere amerikansk homiletik”. Forsvaret findersted fredag den 17. juni kl. 13.15 i Mødesal 2, Stu-denternes Hus, Frederik Nielsens Vej.

SUNMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicinholder Jiang Zhu, MD den 24. juni 2005, kl. 14.00 etoffentligt forsvar med titlen: “Reproductive outcomesin agricultural workers, laboratory technicians, hair-dressers and shift workers: a study based on the Da-nish National Birth Cohort”. Forsvaret finder sted iDet Samfundsmedicinske Auditorium, bygning 262.

Tildelinger

SAMDet Akademiske Råd har den 3. maj 2005 tildelt LarsSkipper ph.d.-graden i nationaløkonomi på grundlagaf afhandlingen Essays on Estimation of causal Rela-tionships in the Danish Labour Market.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er et antalkandidatstipendier, ph.d.-stipendier, turnus-ph.d.-blokke og fripladser ledige til besættelse pr. 1. januar2006 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: mandag, den 15. august 2005, kl.12.00, præcis. Stipendieansøgninger modtaget efterdette tidspunkt vil ikke komme i betragtning. Detteopslag er et uddrag, der ikke kan bruges som grund-lag for en ansøgning.

Opslaget i sin fulde ordlyd kan ses på web-adres-sen: www.health.au.dk/fakultet/stillingsoplag, eller detkan rekvireres ved henvendelse til Lisbeth MosegaardNielsen, e-post: tahlmn@adm.au.dk (eller på tlf.nr.8942 4116). Se www.au.dk/meddelelser

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er et antalph.d.-stipendier og kandidatstipendier inden for na-tionaløkonomi, driftsøkonomi, jura, statskundskab ogpsykologi ledige til besættelse pr. 1. september 2005.Ansøgningsfrist 17. juni 2005 kl. 12.00.

Aktuelle opslag samt deres fulde ordlyd kan sespå www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag eller vedhenvendelse til Kirsten Dybdahl Sørensen, e-postkds@adm.au.dk (tlf. 8942 1531, fax 8942 1540).

Niels Bohr Visiting Professorship

Danmarks Grundforskningsfond indkalder hermed for-slag fra alle videnskabelige fagområder om støtte tilinvitation af internationalt anerkendte gæsteforskere.Ansøgningerne skal være Danmarks Grundforsknings-fond i hænde senest d. 1. november 2005. Se opsla-get i dets fulde længde på:www.dg.dk/Post.aspx?id=14&pid=22&lang=1

Professor, dr.phil. Arthur Christensen

og Hustrus Legat for Orientalister

To legatportioner er til rådighed fortrinsvis for forske-re inden for Den Nære Orient. Forskere inden for DenFjerne Orient kan dog også komme i betragtning.For at modtage støtte, som bl.a. kan omfatte rej-seunderstøttelse, skal ansøgere kunne dokumenterevidenskabelige evner i form af publicerede arbejder.Ansøgningsfrist: 1. august 2005. Se www.au.dk/meddelelser

Gigtforeningen

Gigtforeningen har et seniorstipendium til besættelsepr. 1. februar 2006 eller snarest derefter. Ansøgnings-frist er senest tirsdag den 27. september 2005. Yderligere oplysninger på www.au.dk/meddelelser.

Novo Nordisk Fonden

Udvalg for almen medicinsk forskning indkalder ansøgninger til: 2-årige post-doc stipendier i almenmedicin. Ansøgningsfrist 1. august 2005 kl. 16.00. Yderligere oplysninger på Fondens hjemmesidewww.novonordiskfonden.dk

Strategisk program om tværgående

brug af nanoteknologi, bioteknologi

og informations- og kommunikationsteknologi

Det Strategiske Forskningsråds Programkomite forNanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT(NABIIT) indkalder hermed ansøgninger om støtte tilstrategisk forskning i tværgående brug af nanotekno-logi, bioteknologi og informations- og kommunika-tionsteknologi. Ansøgningsfristen er torsdag den 15.september 2005 kl. 15.00. Yderligere oplysninger på:www.au.dk/meddelelser

Strategisk program for nanovidenskab og -

teknologi

Det Strategiske Forskningsråds Programkomite forNanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og IT(NABIIT) indkalder hermed ansøgninger om støtte til strategisk forskning inden for nanovidenskab og -teknologi. Ansøgningsfristen er torsdag den 15. september kl. 15.00. Yderligere oplysninger på:www.au.dk/meddelelser

Nordic Youth Research Information Symposium

As part of the 9th Nordic Youth Research InformationSymposium at Södertörns University College, NYRI in-vites Bachelor and Master students from the Nordiccountries to participate in an Essay Contest. Deadlinefor submissions: September 1St 2005. Yderligere op-lysninger ps: www.au.dk/meddelelser

Forskeruddannelsen - Sundhedsvidenskab

Oversigt over kurser kan ses påwww.health.au.dk/forskeruddannelse

International Summer Academy –

The Baltic Sea Region in the New Europe

Main objective of the lectures and trainings is to givea basic knowledge on international co-operation andlearn more about commonness and differences ofthe cultures of the Baltic Sea Region. August 21-28,2005. For more information visit: www.schiff.uni-kiel.de/summeracademy/englisch/sum-meracademy.htm

Mediterranean Agronomic Institute of Chania

Postgraduate Studies at MAICH. Deadline for applica-tion submission is june 30th, 2005. For further infor-mation visit: www.maich.gr

European College of Parma Foundation

Advanced Diploma in European Studies. For furtherinformation visit: www.euba.sk/OZV/parma.doc. Dateof application is September the 5th, 2005.

Old Norse Myths

International Symposium, University of AarhusMonday the 29th of August 2005 Time: 10:00h –17:30hPlace: Auditorium 3, Building 441, Faculty of Theolo-gy, Tåsingegade 3,There is a growing interest for the subject Old NorseMyths these years. Both scholars and non-scholarsfeel attracted to the age of the Vikings and themyths that formed their ideological frame. Scholarsfrom various disciplines are taking part in the re-search. This symposium presents a unique possibilityto get an insight in the latest research, presented bysome of the leading scholars within the field of OldNorse Mythology.Speakers: Professor Margaret Clunies Ross, University of SydneyProfessor Stephen A. Mitchell, Harvard UniversitySenior Lecturer Judy Quinn, University of CambridgeReader John S. McKinnell, University of DurhamProfessor Catharina Raudvere, University of Copenha-genReader Rory Mcturk, University of Leeds

Sign up on www.oldnorsemyths.dk or mail to Rasmus Tranum Kristensen: symposium@oldnorse-myths.dk

Admission is free. Please register as soon as possible, and at the latest by the 1st of August.

Further information: www.oldnorsemyths.dk, whichalso includes a program in Danish.

kongresser mv.

priserGagna A. & Ch. Van Heck Prize

Consists of 75.000 Euros, which will award a resear-cher or physician whose work has contributed to thetreatment of a currently incurable disease, or has sig-nificantly contributed to research into such an out-standing process. The application must be send tothe "Fonds National de la Recherche Scientifique" byOctober 3, 2005. Further information can be foundat: www.fnrs.be under "Scientific Prices".

stillingertap-stillinger

Laborant/laboratorietekniker

Ved Institut for Medicinsk Biokemi er en stilling på37 timer/uge som laborant/laboratorietekniker ledigtil besættelse snarest muligt. Ansøgningsfrist: 30. juni2005, kl. 12.00. Se www.au.dk/meddelelser.

andre institutionerESA En del stillinger er opslået ledige ved den eur-opæiske rumfartsorganisation.www.esa.int/hr/index.htm

Danida Internationale stillinger. Se www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik

Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser

Er du sæddonor?Potentielle, aktive eller forhenværende sæddonorer søges som informanter til

antropologisk undersøgelse om sæddonorer i Danmark.

Læs mere på www.feltstudie.dk

CAMPUS 11 / 2005

Tilbud: Scor 2 karakterer højere i dine eksa-menskarakter – end du plejer. Pris 1.300 kr.Hvis man hører til dem, der stadig kigger påopslagstavler, har man måske lagt mærke tildette gode tilbud, der har hængt rundt om påuniversitetet den seneste tid.

Det er NLP-terapeut Anders Skovby, der erude med det flotte tilbud, som vel ikke en-gang Lars Larsen i højeste hopla ville kunnematche.

Anders Skovbys tilbud henvender sig til al-le, der er nervøse for eksamen. De, der kanderes stof, men er angste for klappen, der gårned, hjertet, der hamrer, munden, der tørrerud, og sveden i håndfladerne. Det er vist defleste studerende her i juni.

Det er trods alt de færreste, der går til eksa-men med samme evangeliske selvsikkerhed,som Mogens Glistrup gjorde, da han i sin tidtog sin juridiske embedseksamen på Køben-havns Universitet. Der fortælles stadig histo-rier om, hvordan den trinde bornholmer in-den eksamen altid stod og gumlede på detene marcipanbrød efter det andet uden foreksamenslokalet, og når det endelig blev hanstur, med sin karakteristiske dialekt udbrød:“Jeg vil gerne eksamineres til 13!”

Det blev han, og han fik altid 13.

Programmeret til succesDet samme kan studerende uden Gli-strups intelligens måske også få med lidtNeurolingvistisk Programmering (NLP).Ifølge terapiformen, der slog igennem i90’erne, handler succes om at drømme ogtænke. Hvis vi ikke havde turdet drømme, atvi kunne flyve, ville vi ikke kunne flyve i dag.Og hvis vi ikke tør tænke på os selv som ensucces, bliver vi det heller ikke. Vi er alle ud-styret med den samme bio-computer oppe ihovedet, og hvis man ellers lærer at skifteprogrammer i den, der optimerer dens uud-nyttede kapacitet, er vejen banet for succes.Også ved det grønne bord.

– Når man først har lært det, kan man så-dan set bruge det herfra til evigheden, sigerAnders Skovby, der har en fortid som land-brugsmedhjælper og skoleleder på Fly Frisko-le.

På hans hjemmeside kan man se, at han udover NLP også interesserer sig for landskabs-typer, blomster og fugle, motionerer ti timerom ugen og har optrådt som både skuespillerog instruktør i amatørteater. Han er forfattertil selvhjælpsbøger som Eksamensangst –ikke hos mig og Store mænd og kvinder, dergerne vil være mindre – en bog, der vistnokhandler om tanker, der slanker.

Tre veje mod bedre karaktererPå sin hjemmeside fremhæver NLP-terapeu-ten tre metoder i vejen frem mod bedre ka-rakterer. Tidslinje-terapi handler om at rejsetilbage på sin personlige tidslinje. En sådanhar vi alle lige fra den spæde barndom og optil den “evige” nutid, som det hedder i NLP-

sprog. Det handler om at komme i kontaktmed den for at forstå eventuelle traumatiskeoplevelser, der har indvirkning på eksamens-præstationen.

Den anden metode er god gammeldagshypnose. Den er særlig effektiv, fordi denåbner det ubevidste sind, og her har vi, somalle ved, gemt alt for meget.

Endelig er der terapiklassikeren visualise-ring. Det handler kort fortalt om at skifte ne-gative indre billeder ud med positive, og dethar alle studerende uden tvivl prøvet. Person-ligt husker jeg for eksempel tydeligt, dengangjeg netop var kommet ud fra mundtlig stu-dentereksamen i oldtidskundskab efter athave berettet om Sokrates’ forsvarstale og etpar vasemalerier. Jeg så meget stærkt for mig– nogle vil måske kalde det et decideret syn –hvordan min oldtidskundskabslærer kom udog sagde tillykke med 13-tallet. Men jeg måhave misforstået teknikken, for synet af englad oldtidskundskabslærer materialiseredesig ikke.

Pengene tilbage?Anders Skovbys patienter har tilsyneladendehaft mere held med teknikken.

– Der kom en gang en pige, en lærerstude-rende, kan jeg vel godt fortælle, der stod for-

an sin sidste mulighed for at bestå i religion.Hun havde fået et 5-tal alle gange og var ry-stende angst. Jeg havde hende i terapi noglegange, og hun gik op og fik 10. Året efter fikhun et 13-tal, og hun sagde, at det skyldtes, athun havde lært at skifte de negative billederud med positive, fortæller Anders Skovby.

Men hvad nu, hvis man ikke scorer to ka-rakterer højere, end man plejer efter et tera-piforløb? Kan man så få pengene tilbage?

– Altså, min garanti ligger i, at når en per-son går fra mig, så skal vi sammen være enigeom, at der er sket noget positivt. Personenskal føle, mærke og tænke, at der er sket no-get positivt. Hvis vedkommende siger det,men faktisk lyver, er det jo hans eller hendesegen skyld, siger Anders Skovby.

Det betyder vist på dansk, at man ikke skalregne med at få pengene tilbage, hvis karak-teren ikke hopper fra 8 til 10 efter en omgangNLP.

www.nlp-2000.dk

Hans Plauborg / hhp@adm.au.dk

Kan katte lide Tom Jones?

Eller foretrækker de måske at lytte til Atomic Kitten?

Det har katteeksperten Sarah Ellis fra Queen’s Uni-

versity i Belfast sat sig for at finde ud af.

Hun har gennem længere tid ladet forskellige

katte overvære tv-programmer, lytte til musik og

være omgivet af forskellige dufte for at finde ud af,

hvordan man kan forbedre deres livskvalitet. Under-

søgelser har for længst vist, at omgivelserne har

stor betydning for kattes velfærd, men indtil videre

har “sensoriske stimulis” indflydelse på kattevel-

færd været overset. Og det selv om katte både ser,

hører og lugter langt bedre end mennesker.

Sarah Ellis har bl.a. ladet kattene se billardkampe,

kommercielle kattevideoer og filmen “Da Harry

mødte Sally”, hvor der ikke optræder et eneste dyr.

De arme kræ har også været udsat for Kenny Ro-

gers’ country-musik, Tom Jones’ bedstefar-rock samt

new age-musik, der efter sigende skulle have en he-

lende effekt på katte.

Ellis har endnu ikke analyseret alle resultaterne,

men indtil videre tyder det på, at dufte har den stør-

ste indflydelse på kattes velbefindende. Duften fra

bl.a. katteurt og lavendel gør dem således straks af-

slappede, og de begynder at soignere sig, konklu-

derer Ellis.

Derfor vinder de røde

Forskere fra Durham University har måske fundet en

forklaring på, hvorfor Manchester United og de dan-

ske håndboldpiger klarer sig så godt: De spiller i

røde trøjer.

Ifølge forskerne kan den røde farve sætte mod-

standere på hælene som følge af en nedarvet evolu-

tionær respons.

– Om den røde farve sænker testosteronniveauet

hos modstanderen eller hæver det hos bærerne af

de røde trøjer, ved vi ikke. Men jeg gætter på, at

begge dele er på spil, siger dr. Robert Barton fra

universitetet.

Forskergruppen har undersøgt forskellige sports-

grene under olympiaden sidste år samt kampene

ved EM-slutrunden i fodbold, og resultaterne viste,

at sportsudøverne klarede sig markant bedre, når

de fik mulighed for at bære rødt.

Sarkasmekoden knækket

Et israelsk forskerteam hævder at have knækket

den komplicerede kognitive kode, der bestemmer,

om folk forstår sarkasme eller ej.

Undersøgelsen ledet af psykologen Simone Sha-

may-Tsoory skulle afdække, hvorvidt folk er i stand

til at skelne mellem en persons ord og vedkommen-

des intention – den nødvendige forudsætning for at

forstå sarkasme. Man lod forsøgsgruppen overvære

en række små seancer med skuespillere, og forsker-

ne fandt ud af, at personer med skader i hjernens

præfrontal-lapper var langt dårligere til at forstå

sarkasmen i stykkerne end raske personer eller per-

soner med andre typer hjerneskade.

Undersøgelsen bidrager til at øge forståelsen af

forholdet mellem sprog og social viden, men kaster

selvsagt ikke lys over de mange kulturelle faktorer

bag forståelsen af sarkasme.

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!

Alice Hansen

Tænk dig til 13eksamensterapi