Document

SWOT ANALYSER- ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADDemokrati og byen

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTADIntroduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fi re

faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære

projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt

til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fi re

oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende

personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst

så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fi re grupper,

der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifi k vinkel, eksempelvis infrastruktur,

netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fi re borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge

betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af

deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under

hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse,

hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

2017 Århus Europæisk Kulturhovedstad

Aarhus European Capital of Culture

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at fi nde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af,

og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den

fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625

personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i

dette efterår.

Trevor Davies, projektleder 2017

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende,

og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter:

- Introduktion til SWOT temaet

- Citater fra debatten ved bordene

- Fotos af de udfyldte SWOT kort

- Citater fra opsummeringen

- Referat af paneldebatten

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

Opsummering

SWOT kort

Referat af paneldebatten

HU

KO

MM

ELSE

, TR

AD

ITIO

N, K

ULT

UR

AR

V O

G B

YEN

DEM

OK

RA

TI O

G B

YEN

MA

NG

FOLD

IGH

ED O

G B

YEN

BYR

UM

, FYS

ISK

IDEN

TITE

T O

G B

YEN

UN

GD

OM

, VÆ

KST

LAG

OG

BY

EN

BIL

LED

KU

NST

, FO

TO, K

UN

STH

ÅN

DVÆ

RK

OG

BY

EN

MU

SIK

OG

BY

EN

SCEN

EKU

NST

OG

BY

EN

MED

IER

, FIL

M O

G B

YEN

AR

KIT

EKTU

R, D

ESIG

N, M

OD

E, K

REA

TIV

E ER

HV

ERV

OG

BY

EN

BØ

RN

OG

BY

EN

IDR

ÆT,

KR

OP

OG

BY

EN

LITT

ERA

TUR

OG

BY

EN

TEM

AER

:

BESKRIVELSE AF SWOT:

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENIntroduktion

”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være

med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever

i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at

udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul

Henning Bartholin i aftenens debat.

Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens

samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For

slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri

tankegang.

Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger?

Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere

eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati?

Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af

kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby?

Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling.

Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare fl oskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om

en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst

om rødder – uanset hvilken slags rødder.

Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i

samfundsstyrende organer, som lokalråd, skole- og institutionsbestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation.

Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager.

Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb.

Her er et klassisk eksempel på konfl ikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system.

SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om

professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes fl ittigt.

Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Århus 2017-processen, er der lagt op til

en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Århus 2017

anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være med til at afsøge nye alliancer og tanker.

I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der

er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der

kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børn- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv.

Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel.

Deltagere Tilknytning Bord

Anne-Katrine Haansbæk Århus 2017 1

Irena Kjærgaard Børn og Unge 1

Julius Nørbo NYX 1

Lone Hedelund Gellerup og Hasle Bibl. 1

Therese Isho Socialistisk Folkeparti i Århus 1

Esben Trige Tousgårdens Venner 2

Jens Forchammer Århus Kommunes Fællesråd 2

Lone Anete Mørk Socialistisk Folkeparti i Århus 2

Poul Henning Bartholin Århus Stift 2

Martin Lai Andersen Århus 2017 3

Sten Tiedemann Folkeuniversitetet i Århus 3

Peter Bjerregaard AU, Institut f. 3

Antropologi og Etnografi



BORD 1Undertema: Århus’ formelle og uformelledemokrati

BORD 2Undertema: Århus’ demokratiske

rum,steder og lokalsamfund

BORD 3Undertema: Århus, demokrati ogkulturliv

Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv.

Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en

større by i udvikling.

Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig

inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle

viden. Ikke bare på det akademiske plan.

Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag.

”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele

kulturverdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra fl ere kulturinstitutioner. I det hele taget kunne

man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke.

Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfi nde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor

har vi vores markedsplads, spørges der.

Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger

og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag:

- Der bør satses på at etablere nogle fl ere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye

udviklingsfelter

- Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music

Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye

muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder?

- Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/

publikum/kunstnere i byen.

- Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys.

- Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen -

byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?

S W

O T



SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI

”Multimediehuset er et fremragende eksempel på borgerinddragelse.” (Julius Nørbo)

”Århus er den bedst tænkelige by at være barn og ung i.” (Irena Kjærgaard)

BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND

”Bazar Vest er en eksemplarisk form for en ny type demokratisk rum.”

BORD 3- ÅRHUS’ DEMOKRATI OG KULTURLIV

”Vi er i Århus særligt gode til at hold liv i åbne, brugerdrevne institutioner.”

SVAGHEDERBORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI

”Jeg havde svært ved at fi nde nogle steder, som jeg synes er deciderede styrker ved Århus.” (Lone Hedelund)

”Kulturen er for dyr i Århus. Der er ikke nok, der har adgang til den.” (Terese Isho)

BORD 2 – ÅRHUS’ DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND:

”Der er for få samlende, mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?”


:”Børn har for få muligheder for at være kulturdeltagere.”

”Der mangler noget liv i lokalområderne.” ”BØRN HAR FOR FÅ MULIGHEDER FOR AT VÆRE KULTURDELTAGERE.”R R TATA LLT RR GERE.VÆ LLTVÆTATAAT VÆ

”MULTIMEDIEHUSET ER ET FREMRAGENDE EKSEMPEL PÅ BORGERINDDRAGELSE.”E PPPPÅ EBÅÅPÅ BOOPPP E DD RABÅÅPÅÅ OOBO EEEEEOOOBB



MULIGHEDERBORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI

”De kulturelle foreninger kunne opnå meget ved at blive mere synlige.” (Lone Hedelund)

”I hele idéen til det nye Multimediehus ligger der mange gode tanker om demokratisk adgang til kulturen.” (Julius Nørbo)

”Man kunne sagtens åbne meget mere op for det, der foregår på universitetet.”


”Vi har nogle kæmpemuligheder som vidensby i forhold til brugen af universitetet. Det kunne man få meget mere ud af.”


”Der skal være bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution sætter.”

”Rent fysisk, kan det udnyttes bedre, at alting ligger inden for kort afstand. Det fungerer godt, at man kan gå direkte fra byen

og ud til havet og se en skulpturudstilling.”

TRUSLERBORD 1 - ÅRHUS’ FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATI

”Vi er formalistiske, bureaukratiske og ikke risikovillige nok.” (Julius Nørbo)


”Der er en mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.” (Lone A. Mørk)

”Der foregår for mange ting, hvor borgerne ikke er aktive medspillere, hvad enten det sker i kommercielt eller offentligt regi.”

”Det er som om, vi har skabt en kultur, hvor der skal ske noget negativt, før vi vågner op.”

”Der er en mangel på ambitioner. Vil vi være fi re gange Randers, eller vil vi være noget helt unikt?”

”Selvtilstrækkelighed i mange institutioner. Der mangler demokratisk forpligtelse.”

”DET ER SOM OM, VI HAR SKABT EN KULTUR, HVOR DER SKAL SKE NOGET NEGATIVT, FØR VI VÅGNER OP.”NERHV NV S N NL S TIVT,ER SKADELTU HR, HVHHVVO VVVVETG T GAEGT NENNOE KEKE NSKLLALL ALAL R VFØRT, FØRT, FØIVTATATIVAATTIVGAKAAT SKALORVOR DDER DER SKTUUUURUTU ÅÅUR VI VVI VR VI VÅÅVÅVÅGNI VVÅVÅGVÅV

”VI ER FORMALISTISKE, BUREAUKRATISKE OG IKKE RISIKOVILLIGE NOK.”R E RM S E UMA KEOR TI URBURM SK REA TISR AL ST K B KRALA STISK UKRUKAUAUEEU LRATARAATISSKKSK KKOGOOOGEK KKKKIKG LLLIGLLLIGLLLIGL

”VI HAR NOGLE KÆMPEMULIGHEDER SOM VIDENSBY I FORHOLD TIL BRUGEN AF UNIVERSITETET. DET KUNNE MAN FÅ MEGET MERE UD AF.U E TE E UUE AN FÅE M Å MNNUN N F. D FÅN M N Å EET EEEEEETT KUUNNN MEG M MMMMTETGEGEANMUET.T. DEDD MM UMEREEEE MEREE M UUUUUUUDg p g y g g

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENSWOT kort





SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENOpsummering

STYRKERBORD 1 - Århus’ formelle og uformelle demokrati”Kommunens vision for børn og unge er en stor styrke, hvis den realiseres: ”Mangfoldighed er vores styrke”. Den er klart og skarpt formuleret og aktuel, selvom den blev formuleret i 90’erne.” ”Århus evner at skabe levende rum.””Vi har rigtig mange kulturelle foreninger med et væsentligt potentiale.

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund”Der er åbne kultursteder med stor frivillighed.””Bazar Vest er et godt eksempel på lokalt særpræg.””Der er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan, men også qua bibliotekerne.””Der er rum for vidensudvikling.”

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv”Hovedbiblioteket er tilgængeligt for alle. Det kommende Multimediehus på havnen er et ambitiøst projekt.””Havnen på spil” – ”For nogle år siden var der en debat om, hvad havnen skal bruges til – en stor, vellykket og væsentlig diskussion, hvor borgerinddragelse lykkedes.””Viden, puls og rødder: Der er nysgerrighed og mod i Århus, indenfor bl.a. musik. Man bliver ikke jordet, når man prøver noget nyt.”

SVAGHEDERBORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati”Vi har for mange tomme rum. Der er for mange bureaukratiske barrierer med hensyn til at få ansøgninger igennem osv.””Der er for få aktiviteter, der inddrager børn og unge. Se, høre og røre. Hvordan får vi blandet tingene?”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund”Vi har måske for mange lukkede enklaver. Der skal meget til for at trække os hen til steder, vi normalt ikke kommer. Kan vi få tingene til at smitte af på hinanden?” ”Lokalområder mangler liv. Der er stor forskel på, hvad der sker rundt omkring.””Der er for få samlende mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor går vi hen?””Hvornår opfatter kulturinstitutioner sig selv som deltagende i et demokratisk rum? Hvorfor placerer en demokratisk tankegang sig ikke længere inde i bevidstheden på de kulturelle ledere?””Der mangler demokratisk forpligtelse. Man ser den autonome kunstneriske ledelse som altafgørende, og det er både godt og skidt. Der er nærmest urørlige loger i kulturlivet.”

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv”Der vises for meget mainstreamkultur i Musikhuset, og dermed bliver det en tom skal.” ”Vi kører nogle gange lidt for tæt på begrebet provinsialisme. ”Hurra for Århus” hele vejen ned gennem strøget med bannere.””Manglende holdning til arkitektonisk kvalitet.””Realiseres visionerne så? Kulturel mangfoldighed, børn og unge, racisme?”

”ÅRHUS EVNER AT SKABE LEVENDE RUM.”Å V ABEE VVBEAAAAAABEBBBB LEVEVEV NAAABBBEEE LAAAABBABABBBB L

”DER ER RUM FOR VIDENSUDVIKLING.”R M IR RR II SSRR RRUUMM

”HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD HAVNEN SKAL BRUGES TIL –AADDDDDDD AAA TTIHAAAVV EN LLLALADDDDDD AA TTHAAHA EVNAVVNN N KH S ALALAALLg , j , p g,

VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, HVOR BORGERINDDRAGELSE LYKKEDES.”N G L E .”ESDEDR B DBB GG L E .SEEDBORGORGERE DEEE

”DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES MARKEDSPLADS? HVOR GÅR VI HEN?”R M S V ÅR VVVII HEEN?OR GÅR VI HEN?”R GÅGV RR ÅG R



MULIGHEDERBORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati”Der skal laves resultatkontrakter med de offentlige kulturinstitutioner om arrangementer i de offentlige rum.” ”Børnekulturen har bedst af at foregå så decentralt som muligt.””Borgerdreven innovation er vigtig, ligesom det at stille pladser til rådighed for forskellige interessentgrupper.””Kulturinstitutioner burde have gratis entré en gang om måneden.”Man har en demokratisk forpligtelse som borger. Men hvis man får et rum, som man bliver bedt om at fylde ud, tør man så være risikovillig?””Kulturloven (sic) bør ændres. Den har ikke udviklet sig nok, i forhold til hvordan kulturen har ændret sig.””Et ungdomskulturhus, der også er for de store børn.”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund”Århus skal være en sag, man vil engagere sig i.””Det er fantastisk vigtigt, at man føler ejerskab og fællesskabsfølelse, og at man opnår nogle resultater.” ”Der skal skabes en lettere adgang til brugen af offentlige rum.””Ophævelse af kassetænkningen.”

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv”Der er et stykke vej fra ”universitetsby” til ”vidensby”. Vi skal have den viden ud, og få den bragt i spil. En demokratisering af den viden, som er på universitetet. Der er potentiale og energi omkring det, der foregår dér. Det højakademiske er begyndt at blive meget mere demokratisk og folkeligt.””Tværfaglighed og internationalisering. Man kunne etablere nogle samarbejder mellem forskere og kunstnere.””Vidensinstitutionerne skal både åbne egne døre op, og komme ud forskellige steder i byen.””Hvis man virkelig skal tænke fremadrettet, skal byen træde i karakter inden for en globaliseret virkelighed, ved at agere demokratisk. Vi har brug for nye demokratiske spillerum.””Der skal være bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution sætter.”

TRUSLERBORD 1 - Århus’ formelle op uformelle demokrati”En klinisk og for pæn by.””Mangel på respekt for de forskellige befolkningsgrupper i Århus.”

BORD 2 – Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund”Der fi ndes en selvcensur – forårsaget af kassetænkning – som vi skal ud over.” ”Den enkeltes dovenskab og mangel på engagement er en stor blokade. Den er farlig, for så kommer man altid for sent.””Hvad angår Multimediehuset, kan jeg være lidt bange for tilgængeligheden. Jeg havde da hellere set, at man byggede skyskraberen i Åbyhøj. Der havde så også været parkeringsplads. Man vil have hele kommunen til at komme derned, samtidig med at man vil begrænse trafi kken i byen.””Såkaldt borgerinddragelse og tilbageholdelse af viden.””Bureaukrati – vejen fra idé til udførelse af noget kulturelt i byen.””Institutionalisering - giver ikke ejerskab.”

BORD 3 – Århus’ demokrati og kulturliv”Selvtilstrækkelighed.””Institutionelle rammer og kassetænkning.”

”DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” TIL ”VIDENSBY”. VI SKAL HAVE DEN VIDEN UD, OG FÅ DEN BRAGT IBRV EENS VIEN DKA HAL VIK D, OY” T””””” TTI DEVIV DENNNS DDDEENNN DEDEN VIDVVEHAVAL HALL HAVAAVAVKASK UUSKVIV DFÅ DDFÅ DG FÅ OG FÅ, OGD, OGNN UDN UD, V ENDEE”” SBY”. VI SVIVDEIDDTTI VIDDTTIL IL DEN B”VI SBY”. VNS”VVV” BDDENDDEN BVL ” DV Dy ,

SPIL. EN DEMOKRATISERING AF DEN VIDEN, SOM ER PÅ UNIVERSITETET.SITDOK NVA E ENA M ERSERINGTISN D MDEDEMOMOOKK VVVDDV D N, DEN,NNDEF DD NAFGGG AGNG R PÅ R PÅER PM EOOMSOOMOM E PSORINGKRKRATTISERTISERINDDDDDDE UNIVUNIÅ UNI TVVERSNIVVVERVVERSIVVDER ER POTENTIALE OG ENERGI OMKRING DET, DER FOREGÅR DÉR.DÉÅRRI ELETEN G DET DDDDDDDDÉDERRRRR P ROMMM RMKRIRRRIGIIRGERRRGNE DEDNNRINGRINNG DET,TIA E OOG T, DEDDEERET, DETENTTEN ER FFFF RREGÅRR POTEN FOFOROT RRFORRFOER RREGÅR R

DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT AT BLIVE MEGET MERE DEMOKRATISK OG FOLKELIGT.”KELIGT.”E MOKRYNND MY RRERREE E DEMEET MM E DEDEMDEEMOT MMTTT KRKRRRAOKROKT AT RATIS FOG FFNDT AATY FFOLK LYY LKLKFFOFFF KNYYYN OOKRATISK OG FFRATISK OG FYYNY DT AYY GK

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENReferat af paneldebat

Roger BuchDemokrati er troen på tvivlen. Moderne demokrati er samspillet mellem

1. Politikernes lederskab

2. Borgernes deltagelse

3. Politikken, som kommer ud af det.

De ”billigste” kommuner (i Danmark) bruger 100,- kr. på kultur pr. borger pr. år. De ”dyreste” bruger 1500,- kr. Danskerne er

vanvittigt tilfredse med demokratiet. Langt mere end tilfældet er i resten af Europa. 90% er tilfredse eller meget tilfredse.

Effekten af denne tilfredshed er passivitet. Kun hver 20. dansker er i dag medlem af et politisk parti. I 50’erne var det hver

fjerde. Demokratiet i store som små kommuner har det godt. Ikke mange borgere har lyst til at forpligte sig politisk på længere

sigt – det være sig i brugerbestyrelser, partiarbejde osv. (25-39 % engagerer sig i den slags frivillig indsats).

Det er op ad bakke at få borgerne på banen, når det drejer sig om demokrati. Ikke mange har lyst til at være politikere.

Kommunerne er gode til at satse på stadionbyggeri, multiarenaer osv., men bunden af kassen er ofte nået, når man når frem til

driften af disse bygninger.

Hvad angår fordele og ulemper ved kommunesammenlægningerne er det sådan, at magtbalancen mellem embedsværk og

politisk niveau har ændret sig til embedsværkets fordel, når man går fra småkommuner (som er mere overskuelige) og til

storkommuner. Århus har undgået dette skisma, da man ikke er blevet udvidet. Man var turen igennem i 1970.

Poul Henning BartholinOm otte år står vi, forhåbentlig, midt i et Kulturhovedstadsår i Århus, og da er det nødvendigt og vigtigt, at vi har demokratiet

med som en dimension. Demokrati betyder jo egentlig folkestyre og har sin oprindelse i den græske bystat. I Europas

Oplysningstid blev der formuleret yderligere vigtige tanker omkring demokratiet og omkring menneskerettigheder. Tanker om

borgerens beskyttelse mod overgreb fra dem, der sad på magten, blev et stærkere og stærkere tema.

Aviser og medier, radio, tv og internettet… Alle er de i deres intention demokratiske. De skal gøre os alle i stand til at kontrollere

magtudøvelsen og at deltage i den. Hos os først og fremmest gennem det repræsentative demokrati. Medierne har haft den

rolle at være oplysende og kritiske. Men meget har ændret på det billede, bl.a. den omsiggribende markedsgørelse af alt. I

dag er det så som så med public service-forpligtelsen, i hvert fald har de bestemmende – læs: politikerne – en noget anden

opfattelse af det begreb end for en generation siden. Jeg behøver ikke at nævne, at vi i stigende grad ser medierne bestemme

dagsordenen for samfundsdebatten. Det betyder ikke nødvendigvis længere en demokratisk diskussion, for der tænkes mere på

markedsandele end på oplysning.

I PANELET:Roger Buch, Lektor, Danmarks Medie- og JournalisthøjskolePoul Henning Bartholin, Domprovst, Århus DomkirkeLone Hedelund, Afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle Biblioteker



Religionskritik er en del af oplysningstænkningen. I dag ser vi, at religion fylder meget i den offentlige debat, og

religionskritikken spiller en rolle igen. Anderledes kan det ikke være, og det er godt. Der er nemlig nogle synspunkter, som er

blevet sat i søen, og som skal modsiges. Det ene er, at kristendom og demokrati er hinandens forudsætninger. Det andet er, at

andre religioner f.eks. islam, ikke er demokratisk, og ikke kan forenes med demokrati.

For at sige det kort er begge synspunkter demagogi og noget gedigent vrøvl. Man kan sagtens forestille sig demokratiske

samfund uden kristendom, ligesom man kan forene demokratiske styreformer med andre religioner som f.eks. islam. Hvad

der imidlertid er vigtigst i denne sammenhæng er, at religionerne er bærere af et menneskesyn, som ikke kun er bestemt af

de materielle forhold i et samfund. Religioner beskæftiger sig med og har som indhold menneskets tilværelse og dermed

menneskets placering og betydning og mening i verden. Af den grund har religion og demokrati temmelig meget at gøre med

hinanden. Der er en verden til forskel på at sige, at mennesket er noget værd i sig selv, fordi det er skabt, og tilværelsen er os

givet og at sige, at mennesket er noget værd, fordi det er en potentiel forbruger eller undersåt.

Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være

med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi

lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik

på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned.

Pladser til folkeforsamlinger, som i Athen, er måske for idealistisk og urealistisk. Vi lever i netværk, som vi pendler ud og ind af

i dag. Demokratiet skal måske udvikles og netbaseres på andre måder end blogs og Facebook. Det kunne være interessant, hvis

vi kunne interessere nogle af vores mange IT-virksomheder og -forskningsinstitutioner i det.

Når vi indretter byen fremover, skal vi fastholde det perspektiv, som allerede ligger i tankerne om De Bynære Havnearealer og i

tankerne om byfornyelse i Gellerup. Vi skal tænke på, at pladserne i byen skal være multifunktionelle og skal kunne bruges af

alle.

Det er lidt urealistisk at sidde her og komme med mange forslag om, hvad vi skal gøre i 2017, for ingen kender de faktorer, der

har indfl ydelse på vores demokratiopfattelse til den tid. Men det vil være en god idé, at vi er nogle, som sætter os til at arbejde

med dette felt i årene frem til 2017. Hele konceptet for Kulturhovedstaden skal udvikles med den demokratiske dimension som

en essentiel del.

Lone HedelundBrevstemmer til det just overståede EU parlamentsvalg kunne afgives på Gellerup Bibliotek. Der var opstillet en stemmeboks

i biblioteket. Dette afstedkom en fi n dialog med de forskellige lånere. Stemmeprocenten i Gellerup var i øvrigt steget med 4 %

siden sidste valg – dog næppe kun på grund af stemmeboksen på biblioteket!

Jeg synes, der var en rigtig fi n energi i SWOT-gruppen i dag, præget af gensidig respekt og lyst til at lytte til hinanden. Når man

skal udvikle demokratiet er det af vital betydning, at benytte sig af og udvikle forskellige metoder til borgerinvolvering, der tager

hensyn til og udgangspunkt i lokal mangfoldighed mht. mobilitet, alder, etnicitet, køn.

Metoderne kan være borgerinvolvering via digitale løsninger (f.eks. stemmeafgivelse), borgerundersøgelser (digitale eller via

skemaer), borgermøder, ønskebrønde, fokusinterview, opgangs- eller vejmøder, workshops eller fremtidsværksteder, og det kan

foregå på forskellige sprog.

Demokrati i Århus har mange ansigter – så hvordan sikrer man, at demokratiet når ud i alle hjørner af Århus, især da der kan

være fl ere områder af byen, hvor borgerne måske ikke er vant til at indgå i og tage aktiv del i forskellige demokratiske processer?

Diskussion…TREVOR DAVIES: Der skal være en mening med at deltage aktivt i demokratiet. Open Source-idéen er en ny form for proces,

som på én gang er demokratisk, men samtidig uformel og anarkistisk.

ROGER BUCH: Store grupper i Danmark er kørt ud på et sidespor, fordi de ikke kan forstå fx spørgsmål fra Gallup. Den offentlige

forvaltning har et forfejlet billede af, hvad borgerne er og kan. Velfærdssamfundet er nu primært for dem, der ”kan selv”, altså

selv kan fi nde ud af et udfylde formularer via nettet osv.

POUL HENNING BARTHOLIN: Så er der en demokratisk forpligtelse over for dem, der ikke kan selv, de 40 % af befolkningen,

som er de facto ikke-IT-kyndige.

TREVOR DAVIES: Skal 2017 forholde sig til egentlige socialpolitiske dagsordener og det demokratiske underskud?

Mangfoldigheden kræver forskellige strategier. Hvor meget deltagelse i 2017 skal der til for at ændre bevidstheden og skabe

forandring? København ’96 havde en deltagerprocent på 93%.

Er tidsånden til et sådant tilsvarende stort engagement? Man bør tage diskussionen om demokrati seriøst, så den bliver

forpligtende.

ROGER BUCH: Den tredje vej i det gamle Athen var, at man også kunne blive valgt til politisk embede ved lodtrækning.

UKENDT DELTAGER: Man skal kunne møde repræsentanter for street-kulturen og andre strømninger fra vækstlagene med

åbenhed og fordomsfrit lytte til dem.

TREVOR DAVIES: Kulturhovedstadsåret vil komme til at indeholde 150-200 projekter af alle slags. Men ikke i den klassiske

opsplitning i genrer og en traditionel organisation. Der vil blive tale om forskellige verdener og en decentraliseret organisation.

UKENDT DELTAGER: Hvad med en fuldstændig kulturløs dag? Lyt til de 20-40 %, der er i yderområderne i befolkningen.

TREVOR DAVIES: Hvordan skal vi arbejde med det demokratiske kulturbegreb?

Vi skal være i dialog med de forskellige institutioner, råd og nævn i byen. Hvad vælger de at præsentere? 2017 skal ikke være et

parallelprojekt til allerede eksisterende institutioner, eller for den sags skyld kompensere for, hvad disse ikke gør.



Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops,

debataftener og denne publikation:

Trevor Davies, projektleder Århus 2017

Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017

Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops

og debataftener i juni 2009

Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197

Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017

Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region

Midtjylland

samt

metopos by- og landskabsdesign

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i

enkelte moduler eller i samlet form.

http://aarhus2107.dk



Vestergade 55,4

8000 Århus C

Kontakt: 87133353/40228559

www.aarhus2017.dk

Documents

Document