6

Document

Embed Size (px)

DESCRIPTION

http://www.aakb.dk/files/att/jorden.pdf

Citation preview

Page 1: Document
Page 2: Document

Manden fra graven (Marv og ben)af Jon EwoJulia og Jacob er på ferie hos Caroline og Peter. De tager op i bjergene for at få et glimt af hjorten Rimhorn, der siges at bringe evig lykke til den, der dræber den. Men Jacob har andre planer, og i mellemtiden er et lig ved at grave sig op af sin grav.Fra 10 årLæs også: En grusom spådom; Dødelig blitz; Dødens glasøje; Kannibalen.

Gravflab Flinkaf Derek LandyVed sin onkels begravelse møder Stephanie den mystiske Grav-flab Flink – en afdød skeletdetektiv! Da Stephanie overfaldes af to mænd på onklens gods, kommer Gravflab hende til undsætning, og Stephanie finder ud af, at hun har arvet mere end blot et gods og rettighederne over onklens mange skrækromaner. Fra 12 årLæs også: Gravflab Flink – leg med ilden; Gravflab Flink – De Ansigts-løse.

Tyvens tøsaf Hanne BrandtMyndighederne har besluttet, at Ida skal bo på Børnehuset men Idas far bortfører hende, og de slår sig ned i et gravkammer på en kirkegård. En dag kommer faren ikke hjem, og Ida er pludselig helt alene. Heldigvis møder hun Laust, og sammen hjælper de et spøgelse, der går igen.Fra 10 år

De dode Om de, der er døde men som genopstår eller går igen…

Gravskænderen (Monsterjægerne 2) af Jacob WeinreichEn mand, der graver på kirkegården om natten. Et bind i ”Fra død til levende”, der forsvinder fra en bogsamling og en død hund, der genopstår og lugter temmelig fælt? Der er helt klart noget på færde, og Monsterjægerne beslutter sig for at se nærmere på sagen.Fra 9 årLæs også: Skyggen i vandet; Livsfarlig lejrskole; Blodsugeren; Mu-miens hævn; De slæbende trin; Sumpens hemmelighed; Dæmonens forbandelse.

Sølvskrinet (Skrækkelig skummelt 3)af Chris MouldDe frygtindgydende skeletrøvere er blevet vækket i deres grave, og de har fået deres knoglefingre i et skib og er på vej mod Crampton Rock, hvor det afgørende slag skal stå! Der er andre, der er kommet til øen. Vil de hjælpe Stanley og Daisy i kampen mod skeletrøverne?Fra 9 årLæs også: Arven; Skelethånden; Forbandelsen; Guldfeber; Skattevog-terne.

Ghostgirl af Tonya HurleyDet eneste Charlotte drømmer om, er at blive populær men hun føler sig total usynlig! Da Charlotte en dag dør, kvalt i en vingummi-bamse, stopper det ikke Charlottes ønske om at blive populær. Der skal bare lidt mere kreative metoder til, når man er et spøgelse. Fra 12 årDer er flere bøger på vej om Ghostgirl.

Under jorden findes magiske verdener, enorme grotter og skumle kældre; mennesker der er døde og begravede… eller er de nu også det? I denne folder finder du lidt om alt det, der kan ske og sker under jorden - også når man går under den.

Page 3: Document

Ga under jordenOm de, der går under jorden for at flygte fra krig og komplotter.

SOS under jorden af Astrid Heise-FjeldgrenSebastians mor er forsvundet, og faren sidder i fængsel for at have forfalsket nogle malerier. Ved et busstoppested møder Seba-stian Sølve, der er stukket af fra sine advokatforældre. Sammen kommer de på sporet af det, som Sebastians mor forskede i, da hun forsvandt. Fra 12 år

Tigeren i brønden af Philip PullmanEn vis Mr. Parish påstår, at han er gift med Sally, og at han er far til Sallys lille datter. Nu vil han have forældremyndigheden. Sagen er bare den, at Sally ikke aner, hvem denne Parish er. Sally går under jorden for at finde ud af, hvem der står bag komplottet.Fra 12 årLæs også: Den blodrøde rubin; Nordstjernen; Tinprinsessen

Det forår da far gik under jorden (1)af Hjørdis Varmer Bentes far er modstandsmand under 2. verdenskrig, og en nat kommer Gestapo pludselig og banker på døren – de leder efter Bentes far. Heldigvis er faren ikke hjemme, og med Bentes hjælp, bliver faren advaret og når at flygte til Sverige, hvor han er i sik-kerhed for tyskerne. Fra 10 år. Let at læseLæs også: Den vinter da far var i Sverige; Det forår da far kom hjem

Græskarbanden går under jorden (Græskarbanden 3) af Synne Garff Græskarbandens fjende, Von Mängel, er stukket af fra fængslet, og da Simon, Andreas og Mathilde bliver vidne til tyveriet af kronjuvelerne, må Græskarbanden i gang igen. Von Mängel står bag, og jagten fører Græskarbanden ned under jorden – ned til kloaksystemet. Fra 11 årLæs også: Græskarbanden; Græskarbanden – mystik på slottet; Græskarbanden på gyngende grund; Græskarbanden – Eiffeltårnets hemmelighed

Anne Franks dagbogaf Anne Frank (99.4) Da den jødiske pige Anne Frank fyldte 13 år under 2. verdenskrig, fik hun en dagbog i fødselsdagsgave. Kort tid efter gik Anne Frank og hendes familie under jorden. I dagbogen fortæller Anne Frank om de 2 år, familien lever under jorden i et baghus i Amsterdam.Fra 12 år

Moses Butterbrot - under jorden (2)af Maria Helleberg Moses er på flugt fra nazisterne, og sammen med Lech flygter ham gennem det besatte Polen. Målet er Sverige, men det er svært at komme gennem Polen, og Lech må forklæde sig som tysk soldat for at bringe Moses videre. Heldigvis får de hjælp af én, der sætter alt på spil. Fra 11 årLæs også: Moses Butterbrot – i skjul; Moses Butterbrots verdensteater

Page 4: Document

Underjordiske verdenerOm de magiske og fantastiske verdener, der findes dybt nede under mulden.

Arthur og Minimoyserne DVDArthurs bedstefar er forsvundet, og byggespekulanten Hr. Davido vil sætte Arthurs bedstemor på gaden. I forsøget på at finde den skat, som hans bedstefar har gemt i baghaven, havner Arthur i Minimoysernes underjordiske verden, hvor han møder den dejlige Selenia men også den onde Maltazard.Fra 7 årLæs også bogen bag filmen: Arthur og Minimoyserne af Luc Besson.

En verdensomsejling under havetaf Jules VerneI 1866 begiver professor Aronnax og hans tjener Conseil sig ud på en farlig rejse med fregatten Abraham Lincoln. De vil dræbe det berygtede kæmpeuhyre, som står bag flere skibes forsvin-den. Men uhyret er en ubåd, der ledes af den hemmelighedsfulde kaptajn Nemo.Fra 10 årLet at læse

Alice i Undrelandaf Lewis CarrolOm pigen Alice, der ved et tilfælde hopper ned i et kaninhul og pludselig havner i en magisk eventyrverden, hvor hun møder en masse forunderlige væsner og kommer til at spille kroket med den gale dronning. Fra 8 år Læs også: Alice i Spejlland og se Disney filmen Alice i Eventyrland. Rejsen til Jordens indreDVDTrevor finder en åbning til Jordens indre, og sammen med sin nevø drager han af sted for at finde sin far, den forsvundne videnskabsmand Max Anderson. Det bliver en rejse på liv og død, for jordens indre er fyldt med frygtindgydende dræberfisk, sultne dinosaurer og kødædende planter. Fra 11 årFilmen er baseret på Jules Vernes bog.

Det skjulte rige (Det skjulte rige 1)af Clare B. DunkleDe forældreløse søstre Kate og Emily skal bo hos nogle fjerne slægtninge på Hallow Hill. En dag møder de den mystiske Marak, der er konge over varylerne – et folk, der lever under jorden. Da Marak pludselig bortfører Kate for at gifte sig med hende, vælger Emily at følge med.Fra 12 årLæs også: Seylins slægt; I slangens vold

Dragens øje (Erec Rex 1)af Kara KingsleyUnder et fortov finder Erec en indgang til en anden verden. Sam-men med pigen Bethany, der er stukket af fra sin onde onkel, tager Erec til det underjordiske land, Alypion, for at lede efter sin mor. I Alypion havner Erec og Bethany midt i kampen om magten, og Erec får afgørende betydning.Fra 12 år Der er flere bøger på vej om Erec Rex.

Kiki Strike i Skyggebyenaf Kirsten MillerVed et tilfælde opdager Ananka et sært hul, der fører ned til den glemte by, Skyggebyen. Sammen med den mystiske Kiki Strike danner Ananka og fire andre piger gruppen ”De Irregulære”. Mis-sionen er klar: de skal udforske og kortlægge den skjulte by under New York.Fra 12 år

Metilies underjordiske rejse af Kamilla Hega HolstDa Max og Metilies mor dør, skifter Metilies øjne farve, og hun nægter at forlade sit værelse. Efter begravelsen forsvinder Metilie sporløst, og Max begynder at lede efter hende. I skoven møder han Ralle, der viser ham vejen til landet Friola, hvor den farlige Vera holder børn som slaver.Fra 9 år

Page 5: Document

Jorden (Udenpå – indeni)(52.43)Find ud af hvordan jorden ser ud – både på overfladen og al-lerinderst inde. Læs om jordens opbygning, om aktive vulkaner og voldsomme jordskælv, og få et kig helt ned under havoverfladen.Fra 10 år

Smådyr i jordenaf Sarah Ridley (56.1)Et virvar af hvirvelløse smådyr lever nede i jorden og under blade ude i naturen. I denne bog kan du møde nogle af de dyr, bl.a. orme, bier, hvepse, skolopendere, tusindben, larver og snegle.Fra 8 år

Nede i kælderenOm de, der holder noget eller nogen skjult i kælderen. Heksejægerens hemmelighed (Wardstenen 3)af Joseph Delaney Heksejægeren og lærlingen Tom får besøg af en fremmed, der siger, at Heksejægeren har noget, der tilhører ham. Kort tid efter drager Heksejægeren og Tom op til huset i det kolde og ugæstfrie nord. Her holder Heksejægeren heksen Meg fanget i kælderen, men hun er ikke den eneste, der gemmer sig i mørket.Fra 11 årLæs også: Heksejægerens lærling; Heksejægerens forbandelse; Heksejægerens kamp; Heksejægerens fejltagelse

Damianos fangekældre (De syv segl)af Kai MeyerKyra, Lisa, Nils og Chris er i Italien sammen med Kyras far, profes-sor Rabenson. Professoren har netop fundet en hemmelig gang, der fører ned til de gamle fangekældre, da hans kollega forsvinder ned i underverdenen. De fire venner må tage en dyb vejrtrækning og følge efter.Fra 9 årLæs også: Heksemesteren vender tilbage; Den sorte stork

Under jordens overfladeOm grotter og naturkatastrofer, der tager sin begyndelse et sted under overfladen.

Under jordens overfladeaf Rebecca Faulkner (55.3)Mammuthuler, isgrotter og lavahuler! Under jorden findes de mest imponerende huler og grotter i verden. Kilometerlange, køle-skabskolde huler. Drypstensformationer og skabninger, der lever i grotterne dybt nede, og som aldrig ser dagslyset. Fra 12 år

Udbrud fra jordens indre - vulkaneraf Mary Colson (55.3)Strømme af kogende varm flydende lavamasse kan med ét forvandle byer, mennesker og dyr til aske. Hvad sker der, når en vulkan går i udbrud, hvordan opstår en vulkan og hvad skal man gøre, hvis man befinder sig i nærheden af en vulkan…gisp…og den går i udbrud? Fra 12 år

Jordskælvaf Anne Rooney (55.3)Jordskælv kan lægge en by i ruiner og være skyld i mange men-neskeliv. Årsagen er, at de tektoniske jordplader under jorden bevæger sig, men hvorfor er der steder i verden hvor der oftere er jordskælv end andre?Fra 12 år

Page 6: Document

Udarbejder: Marion TirsgaardOmslag: Copenhagen Bombay/ Nikolaj Holm

Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2010Tryk: Nofoprint, Helsingør

Varenr.: 47211004

www.pallesgavebod.dk · www.bibliotek.dk

Krybet af Jacob Weinreich Nede i kælderen bor Krybet, et uhyre som Mikkel og Tobias selv har opfundet. Hver aften, når Krybet skal fodres, kan brødrene mærke dets klamme ånde. I skolen går det ikke meget bedre. Tobias bliver forfulgt af William, og Mikkel er træt af at være en nobody. Men en dag lokker brødrene William ned i kælderen.Fra 11 år

Aldrig mere tirsdag af Vibeke Marx Hver tirsdag er Thea og hendes lillebror alene hjemme. En aften går strømmen, og Thea bliver nødt til at gå over og spørge den klamme nabo, Svend, om hjælp. Men Svend er død, og Thea opdager, at en person gemmer sig i kælderen. En person der har brug for hjælp.Fra 9 årLet at læse

Edderkoppe-manden af Annette HerzogHermans mor er forsvundet, og faren drikker. Herman er ensom, men så møder han dyrehandleren Karl Krabbe, og de bliver gode venner. Karl bliver kaldt Edderkoppe-manden, og i kælderen under dyrehandlen finder Herman ud af hvorfor…Fra 9 årLet at læse

Sjove dyr under jordenOm de dyr, der normalt lever i huler under jorden men som har større ambitioner end som så!

Disco ormene DVDBjarne er en regnorm med store drømme og planer! Han vil lave et band sammen med sine venner, og de skal vinde Kanal 1’s store Melodi Grand Prix. Men de andre småkryb i haven synes ikke helt om Bjarnes idé, for regnorme har, efter deres mening, kun jord i hovedet.Fra 6 år

Alvin og de frække jordegern DVDDe tre jordegern Alvin, Simon og Theodore er nogle ganske sær-lige gnavere. De kan ikke blot tale, de kan også synge! Med hjælp fra sangskriveren Dave Seville danner de et band, og pludselig er de så populære, at det stiger dem til hovedet, og så er det hele lige ved at gå galt... Fra 7 år

Rayman - raving rabbids TV party Wii De kugleskøre kaninerne har indtaget Raymans fjernsyn, og alle programmerne er blevet overtaget af de vanvittige kaniner og erstattet af minispil. Du skal vælge, hvad Rayman skal se og sørge for, at det er underholdende! Har du et bræt til wii’en, så prøv at styre med numsen!Fra 9 år