BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning

Høreskader ved musikerarbejde – specielt Tinnitus

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1

Hvad er tinnitus ? . . . . . . . . . . . . . . . .2

Høreskader hos musikere . . . . . . . . .3

Behandling af tinnitus . . . . . . . . . . . . .4

Hvordan kan man som musiker

forebygge høreskader? . . . . . . . . . .5

Dæmpning af lyden . . . . . . . . . . . . . .6

Forlængelse af

transmissionsvejen . . . . . . . . . . . . . .7

Dæmpning af

transmissionsvejen . . . . . . . . . . . . . .8-9

Reduktion af påvirkningens

varighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Høreværn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Nogle gode råd . . . . . . . . . . . . . . . . .12-13

Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . .14

Henvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Adresser: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

1

Høreskader er et af de områder, der er sat fokus på i rege-ringens handlingsprogram for et bedre arbejdsmiljø.

De almindeligste høreskader efter udsættelse for støj erhørenedsættelse og tinnitus.

Hørenedsættelse og tinnitus kan være både et forbigåendeog et kronisk problem.

Musikere kan ved udførelsen af deres erhverv risikere atpådrage sig nedsat hørelse og tinnitus og derved miste envigtig forudsætning for at kunne udføre deres erhverv.

Derfor har branchens parter, Dansk Musiker Forbund,Staten, Amtsrådsforeningen og Branchearbejdsmiljørådetfor service- og tjenesteydelser, i fællesskab udarbejdetdenne branchevejledning med henblik på at mindske risiko-en for at få høreskader.

Vejledningen henvender sig til musikerne, deres arbejdsgi-vere, sikkerhedsorganisationerne og arrangører af musikar-rangementer.

Den indeholder information om tinnitus og behandling heraf,men den handler først og fremmest om forebyggelse afhøreskader.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn ogfinder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Forord

2

Tinnitus kan defineres som:Opfattelse af lyd i ørerne eller i hove-det, der ikke stammer fra en ydre lyd-kilde. Tinnitus er et almindeligt symp-tom i forbindelse med høreskader,men kan også optræde uden, at mani øvrigt har problemer med hørelsen.

Tinnituslydene er forskellige fra per-son til person, men beskrives bl.a.som susen, kimen eller summen medforskellig styrke og i forskelligt tone-leje.

Hos den enkelte kan tinnitus variere istyrke og karakter. Tinnitus kan ople-ves konstant, periodevis eller forbigå-ende, og de fleste mennesker har pået eller andet tidspunkt oplevet tinni-tus.

Mange mennesker, herunder ogsåmusikere med generende tinnitus harsamtidig nedsat hørelse, men mankan også have tinnitus og samtidignormal hørelse.

Lydoverfølsomhed er ofte et følge-symptom til tinnitus.

Tinnitus kan medføre andre gener,eller kan ses i forbindelse med andresymptomer af mere psykosocialkarakter som

• anspændthed• stress• koncentrationsbesvær• søvnproblemer,

og alt i alt kan tinnitus være en yderstubehagelig lidelse. Flere giver dogudtryk for at vænne sig til deres tinni-tus.

Tinnitus skyldes ofte udsættelse forhøje lydstyrker (larm, høj musik), menkan også skyldes både banale ogalvorligere øresygdomme. Altså alt fratilstopning af øregangen med øre-voks over mellemørebetændelse tillidelser i det indre øre. Visse formerfor medicin kan som bivirkning forår-sage eller forstærke tinnitus.

Hvis man får generende tinnitus, erdet derfor altid vigtigt, at man går tillæge for en nærmere undersøgelseaf årsagen.

Hvad er tinnitus?

3

En musiker opfatter enhver typehøreskade som en trussel moderhvervsevnen, og angsten for atmiste jobbet og tilknytningen tilmusikmiljøet er en alvorlig ekstrabelastning hos musikere i forhold tilmange andre med de samme symp-tomer.

Musikeren befinder sig ofte i en stres-sende arbejdssituation.

Høreskader kan forøge stresset, ogder er derudover ingen tvivl om, atstress kan forværre oplevelsen af tin-nitus.

I orkestre med dårligt psykiskarbejdsmiljø vil en høreskade bådevære ekstra belastende, kollegialtisolerende og truende, da tegn påsvaghed – om det så er høretab, tin-nitus eller lydoverfølsomhed - kantænkes at bane vejen for, at en ny ogbedre (hørende) musiker kan overta-ge den høreskadedes plads.

Samtidig er det en reel overvejelse foren høreskadet musiker, om man skalfortsætte med at lade sig udsætte forde høje lydniveauer, som kan forvær-re skaden.

Det er velkendt, at mange musikerehar en støjskade, men at de ikkegerne taler om den netop af frygt forkollegernes reaktion og den er-hvervsmæssige konsekvens.

Høreskader hos musikere

4

I en del tilfælde forsvinder tinnitusuden behandling, og derudover erder en del, der registrerer en lindringaf symptomerne, når lydtrykket ned-sættes.

Hvis ikke tinnitussen forsvinder af sigselv, er helbredelsesmulighedernedesværre begrænsede.

Der findes flere gode behandlings-metoder, f.eks. “Tinnitus-Genoptræ-nings-Terapi” og “Hvid-Støj-Genera-tor”, men metoderne har ikke effekthos alle. Kontakt Ørelæge, Audio-logisk afdeling eller Høreklinik.

Tinnitus skal forebygges – ikkebehandles!

Behandling af tinnitus

5

I mange erhverv er høje lyde et uøn-sket biprodukt ved produktionen –her kalder vi det støj. Ved musikudø-velse er lyden selve produktet - etprodukt som musikerne normalt harbrugt mange år af deres liv på at raffi-nere med det formål at øge kvalitetenfor sig selv og tilhørernes, ikke at for-ringe den.

Men uanset, hvilken lydkilde der ertale om - uanset om der er tale omstøj eller musik - hænger risikoen forhøreskader sammen med lydensstyrke og varighed.

Grænseværdien for støj er ifølge lov-givningen på 85 dB(A). Denne græn-seværdi er svær at overholde formusikere, men den gælder dog ikkedesto mindre.

Derfor er det også vigtigt, at musike-re beskytter sig mod høreskadendelydniveauer i øvelokalet, prøvesalen,studiet, orkestergraven og i koncert-lokalet.

Og de principielle muligheder for at

Hvordan kan man som musikerforebygge høreskader?

reducere lydniveauerne er de sammesom i industrien:

1. Dæmpning af lydkilden2. Forlængelse af transmissions-

vejen fra lydkilde til øre3. Dæmpning af transmissionsvejen

ved skærmning eller ved lydregu-lering af rummet

4. Reduktion af påvirkningens varighed

5. Dæmpning ved modtagelsen, d.v.s. brug af høreværn.

Som det fremgår, er der risiko for, atnogle af tiltagene kan ødelægge pro-duktet – musikken, da det frem-bringes af musikere, der er heltafhængige af lytteindtrykket, nårde vurderer, f. eks. hvor kraftigt deskal spille.

6

Udviklingen af især forstærkeranlægog blæseinstrumenter har de sidsteårtier primært haft til formål at øge detmulige lydtryk, og i samme periode errisikoen for høreskader forværret.Hvis man skal forholde sig til musike-res arbejdsmiljø, må man også forhol-de sig til dette.

En af de mest effektive foranstalt-ninger til begrænsning af musikerneserhvervsbetingede høreskader erdæmpning af lydtryk –og varighed

Vær opmærksom på, at følgendeinstrumenter reelt kan fremkaldehøreskader:

• blæsere generelt, • strygere, især violin og bratsch• slagtøj generelt• klaver og flygel• alle elektriske forstærkede

instrumenter.

Det kan være en god idé, at dirigenteller orkesterleder i samarbejde medmusikerne eller sikkerhedsgruppenaftaler at tilpasse musikkens lydstyrketil rummets størrelse og opbygning,antallet af musikere og musikkens art.Dette gælder uanset, om det drejersig om klassisk, rock, techno, ellerjazz musik m. fl.

Dæmpning af lyden

7

Lydpåvirkningen reduceres kraftigt,når afstanden til lydkilden øges. Dettegælder især i kort afstand fra lydkil-den, hvor niveauet reduceres 6 dB,hver gang afstanden fordobles. I etband eller orkester er det altid deallernærmeste kollegers instrumen-ter, som udgør den største belast-ning.

Man bør derfor placere sig i størstmulig afstand fra slagtøj, messing-blæsernes schall-stykker, ésklarinetog piccolofløjte - for ikke at tale omhøjttalere. Af samme grund bør dervære tilstrækkelig gulvplads i prøve-sale, på orkesterpodier og i orkester-grave således, at rimelige afstandekan opnås og således, at orkesteretkan opstilles hensigtsmæssigt medtilstrækkelig plads mellem musikerne.Det samme princip gælder også forrockbands m.fl.

Det kan også hjælpe at terrasseregulvet, så f.eks. trompetisten blæserind i benene eller over hovedet på

kollegaen i stedet for ind i ørerne. Enterrassering vil dog altid begrænsemøbleringsfriheden, hvilket kan gøreforholdene værre.

Forlængelse af transmissionsvejen

8

Lydens vej fra instrument til andremusikeres ører kan i nogen graddæmpes ved opstilling af skærmemellem musikerne. Disse skærmebør være lydabsorberende for athave nogen sikker effekt. Hvis de erreflekterende (som f.eks. plexiglas),vil de primært kaste lyden andre ste-der hen end før, og den samledebelastning af orkestrets medlemmerforbliver stort set uændret.

Nogle vil måske få den nærliggendeidé at reducere niveauet af lydreflek-sioner og efterklang i lokalet gennemmontering af lydabsorberende mate-riale på vægge og/eller loft. Dette hardog ingen effekt på niveauet fra denærmeste instrumenter der, somallerede nævnt, er de primære kildertil høreskader – undtaget selvfølgeligde tilfælde, hvor instrumenterne erplaceret i umiddelbar nærhed af denflade, som kan gøres absorberende,f.eks. væggen umiddelbart bag slag-tøjet i et symfoniorkester eller loftetover slagtøj og blæsere i en over-dækket orkestergrav.

Den enkelte musiker har brug for athøre de øvrige instrumenter og grup-

per i ensemblet i en passende balan-ce for at kunne balancere sit egetniveau i forhold til dem. En dæmpningaf refleksioner i rummet reducererkun lyden fra de fjernere - i forvejensvagere - instrumenter og ikke fra denærmeste. Dæmpning af rummetpåvirker derfor den balance, sommusikerne oplever, negativt - til skadefor samspillet. Resultatet kan derforblive, at den enkelte musiker spillerkraftigere, fordi man ikke kan høre deandre, ligesom vi taler kraftigere i tele-fonen, hvis vi hører personen i denanden ende svagt. Dårlige samspils-forhold kan også skabe ligegyldighed,så man bare giver los.

En dæmpning af rummets efterklangkan også føre til, at musikerne misterfornemmelsen af støtte eller responsfra rummet og derfor spiller kraftigerefor at tilstræbe et vist dynamiskudtryk til skade for sig selv og denærmeste kollegaer - som dervedogså forledes til at spille kraftigere.

Alt i alt skal en generel lyddæmpning iet musiklokale afstemmes med sam-spilsforholdene for at få en positiveffekt.

Dæmpning af transmissionsveje

9

en

10

En nedsættelse af den tid manudsættes for de høje lyde, kan opnåsved hensigtsmæssig programlæg-ning ved ikke at planlægge prøvefor-løb og koncerter med for stram tids-plan og ved, at der skiftes mellem for-skellige orkesteropstillinger til de for-skellige værker, så det ikke altid er desamme musikere, der sidder på demest udsatte pladser.

Arbejdet må tilrettelægges således,at færrest muligt udsættes for krafti-ge lydpåvirkninger, og så den enkelteudsættes for påvirkninger så kort tidsom muligt. Dette gælder for allegenrer.

Reduktion af påvirkningens varighed

11

Høreværn

Personligt høreværn kan være enløsning, når andre foranstaltningerikke fjerner de kraftige lydpåvirkning-er. Høreværn kan være musikerhøre-værn (høreværn med lineær dæmp-ning).

Musikere vil være opmærksommepå, at dette er en løsning, der altandet lige, kan føre til en forringelseog forenkling af de musikalske udtryk,men i en del tilfælde er det et spørgs-mål om tilvænning.

12

■ tænk mere på klang end lydstyrke

■ vær hele tiden bevidst om, hvor, hvorfor og hvordan du og dine kollegaer spiller kraftigt

■ vær bevidst om, hvorvidt musiklokalet overhovedet på forsvarligvis kan anvendes til formålet

■ skru generelt ned for styrken og anvend equalizeren i anlæggene for at fremme forståelsen uden at forøge volumen

■ diskutér lydproblemerne med kollegerne og giv dine egne idéer videre

■ søg professionel bistand og rådgivning, når musiklokalet skal indrettes

■ kan lydstyrken ikke dæmpes, så hold afstand og anvend evt. ørepropper

■ hold den rigtige afstand til lydkilden

■ vær bevidst om din placering i forhold til de andre musikere

■ vær bevidst om risikoen for høreskader både til koncerter og i øvelokalet

■ indret lydniveauet efter det instrument, der har den mindste lydstyrke

Nogle gode råd

13

■ opleves lydtrykket generende, skal der øjeblikkeligt skrues ned

■ prøv dig frem med små, individuelle tiltag - f.eks. kan et lille tæppe under de udøvende virke akustikregulerende

■ vær opmærksom på, om du generelt bliver mere følsom overfor støj

■ vær opmærksom på ørets egne advarsler: susen eller kimen i ørerne efter lydeksponering

■ hvis symptomerne fortsætter mere end et par dage, søg læge.

14

Orkestre, ensembler og koncertar-rangører kan rimeligt enkelt gennem-føre en vurdering af arbejdsmiljøet(arbejdspladsvurdering (APV)), somalle danske virksomheder med ansat-te er forpligtet til i henhold til Arbejds-miljøloven.

Formålet med en APV er at sikre, atvirksomhedens forebyggende arbej-de omfatter alle arbejdsmiljøforhold,og at der systematisk og løbendearbejdes med eventuelle problemerpå området.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at derbliver foretaget en APV, men virksom-heden bestemmer selv, hvordan APVskal gennemføres, og hvor omfatten-de den skal være. Det kan være engod idé at lade sikkerhedsgruppengennemføre arbejdspladsvurdering-en. Ved denne gennemgang får mansat fokus på alle de områder, mankan forestille sig kan indeholde pro-blemer.

Overfor er der et eksempel på etskema til APV for musikerområdet.

Når virksomheden har gennemførtAPV, skal det drøftes i virksomheden,hvad der skal ske i forhold til de even-tuelle arbejdsmiljøproblemer, ligesomder skal opstilles en tidsplan for, hvor-når de pågældende problemer skalvære løst, og hvem der er ansvarligherfor. Det er beslutninger herom, derudgør virksomhedens handlingsplan,og den vil i sidste ende fremgå af ske-maet.

Arbejdspladsvurdering

15

Virk

som

he

de

ns

na

vn:

Ud

fyld

t a

f:D

ato

:

Ris

iko

om

råd

eJa

Ne

jH

vis

ja, b

esk

riv p

rob

lem

et

ha

nd

ling

An

sva

rlig

Tid

sfris

t

Arb

ejd

sstil

ling

er

Ind

ekl

ima

Arb

ejd

sste

de

ts

ind

retn

ing

- o

rke

ste

rop

stilli

ng

- s

ce

ne

op

byg

nin

g

Lyd

på

virk

nin

ge

r-

lyd

eks

po

ne

ring

- d

æm

pn

ing

Triv

sel

An

dre

arb

ejd

smiljø

-fo

rho

ld

16

Lovgivning:

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov omarbejdsmiljøArbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdetsudførelse, som ændret ved bekendtgørelsen nr. 1017 af 17. december 1997 ogbekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000At - anvisning nr. 1.1.0.1, Akustik i arbejdsrumAt - meddelelse nr. 4.00.1, ArbejdspladsvurderingAt - meddelelse nr. 4.06.1, Støj på arbejdspladsenArbejdsmiljøvejviser 36 - Kultur m.v.

Arbejdstilsynet hjemmeside: www.at.dk

Litteratur:

P.J. Jastroboff - diverse litteratur om tinnitus.Méniere og Tinnitus Foreningen: Hvad er TinnitusMéniere og Tinnitus Foreningen: Tinnitus - Forskning og fremtidV. Vesterager, Bispebjerg Hospital: Fortnightly review: Tinnitus - investigation and management Dansk Musikpædagogisk Forening: DMpF orienterer om Tinnitus

Henvisninger

17

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser

Fællessekretariatet Sundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11

ArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83

ArbejdstagersekretariatetTrommesalen 3,1614 København VTlf.: 33 23 80 11

Hjemmesidewww.barserviceogtjenesteydelser.dk

Adresser

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Layout: Søren Sørensen’s TegnestueTryk: PrintDivision A/S

1. udgave, 1. oplag år 2001ISBN nr. 87-91106-00-1Varenummer 162010

Vejledningen kan købes iArbejdsmiljørådets Service Center