28
INDHOLD Siden sidst Generalforsamling Årsberetning for 2014 Havørred og vintervejr Aktivitetsoversigt Juniorer Pensionister Skælprøver Fangstrapporter En god flue: Kobberbassen Til højre: Det milde efterår har tilladt kystfiskeri 2014 ud. Medlemsblad for Horsens og Omegns Sportsfiskerforening www.horsenssportsfisker.dk TILSLUTTET DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND 32. ÅRGANG Februar 1/15

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Seneste version af "Fluen"

Citation preview

Page 1: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

INDHOLD Siden sidst Generalforsamling Årsberetning for 2014 Havørred og vintervejr Aktivitetsoversigt Juniorer Pensionister Skælprøver Fangstrapporter En god flue: Kobberbassen Til højre: Det milde efterår har tilladt kystfiskeri 2014 ud.

Medlemsblad for

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

www.horsenssportsfisker.dk

TILSLUTTET DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

32. ÅRGANG

Februar 1/15

Page 2: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

2

Slagteren v/slagtermester Poul Erik Sørig

Frederiksgade 19. 8700 Horsens. Tlf. 75 61 80 85.

Breinholm Mølle Put & Take Brædstrupvej 72, 7130 Tørring.

(Midt mellem Brædstrup og Tørring) Tlf. 75 76 31 07 Tlf. 40 55 31 07 Åben fra 06.00 - 22.00. hele året.

Daglig Udsætning af fisk. 800 g til 10 kg. Dagkort pr.stang 200, - (27 Euro).

Dagkort børn under 12 år pr. stang 100, - (10 Euro). 4 timer pr.stang 130,- (14 Euro).

4 timer børn under 12 år pr. stang 70, - (7 Euro).

HER ER PLADS TIL DIN ANNONCE!

Page 3: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

3

BESTYRELSEN

Formand : Hans Ejgil Nielsen Dagnæs Alle 65 8700 Horsens Tlf. 75 64 31 21 [email protected]

Næstformand : Jan Karnøe Fasanvej 9 8700 Horsens Tlf. 21 70 49 13 [email protected]

Kasserer : Harry Madsen Ærøvej 3, Tyrsted 8700 Horsens Tlf. 75 64 10 37 Mobil 51 29 29 64 [email protected]

Sekretær : Peter Jensen Søkjær 7. 7130 Juelsminde Tlf. 20 21 36 59 [email protected]

Bestyrelsesmedlem : Bjarne Nymand Rousthøjs Allé 50 7130 Juelsminde Tlf. 24 59 71 06 [email protected] Bestyrelsesmedlem : Jørgen Dam Oensvej 14, Hatting 8700 Horsens Tlf. 75 65 30 35 Mobil 52 88 33 24 [email protected] Bestyrelsesmedlem : Morten Stabel Hanstedvej 3 8700 Horsens Tlf. 28 34 22 99 [email protected] Suppleant: Jan Jensen Storegade 20 8700 Horsens Tlf. 20 34 21 26 [email protected] Suppleant : Henrik Nikolajsen Søren Knudsensvej 4 Glud, 8700 Horsens Tlf. 28 26 48 49 [email protected]

Fiskeriopsynsmænd : Hans Ejgil Nielsen Tlf. 75 64 31 21 Erik Jønsson Tlf. 23 65 39 46 Bjarne Nymand Tlf. 24 59 71 06 Fiskerikontrollen : Døgnåbent hos fiskeri-kontrollen. Ulovligt fiskeri kan anmeldes til: Fiskeridirektoratets døgn-vagt på tlf. 72 18 56 09. Hvis ulovlige garn eller ruser står i ferskvand, så kontakt et bestyrelsesmedlem.

Adresseændring : Husk at meddele adres-seændring og evt. ud-meldelse hurtigst muligt til kassereren. Juniorleder : Svend Torp Thomasen Borgmestervej 3 B 8700 Horsens Mobil 2130 0874 svendthomasen2@stofanet .dk

Page 4: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

4

SIDEN SIDST Nu har et nyt år taget sin start, og det bliver spændende at se, hvad det bringer af oplevelser ved fiskevandet. Er det mon i år den store rekordfisk lader sig overliste, eller er det de skønne oplevelser ude i naturen, der kommer til, at fylde. Ser jeg tilbage på 2014, er der sket meget i tilknytning til vores fi-skevand. Hele projektet med den Genfundne Bro ved Vestbirk har været en stor oplevelse at følge. Arbejdet med at få broen frem i ly-set. Projektet med frilæggelse af broen vil på sigt få stor betydning for Gudenåen opstrøms Vestbirk Søerne, da fjernelse af den opfyldte jernbanedæmning er et stort skridt på vejen til endeligt at kunne fjerne faunaspærringen i forbindelse Vestbirk Kraftværk.

Her sidst på året fik vi en stor sejr omkring udviklingen på havbrugs-området, idet tilladelsen til havbruget ved Endelave blev underkendt af Natur– og Miljøklagenævnet. Lad os håbe dette første skridt baner vejen til at få alle havbrug på land. Vi har også i år sammen med mange hjælpere gennemført parke-ringsanvisninger på FÆNGSLET i forbindelse med deres aktiviteter. Deltagelse i aktiviteterne på FÆNGSLET giver et rigtig godt økono-misk tilskud til foreningen.

Fra åbningen af Den gen-fundne Bro ved Vestbirk lørdag den 13. december: stort fremmøde ligesom hele sommeren under ud-gravningsarbejdet.

Page 5: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

5

I 2015 starter vi ud med en arbejdende udstilling i KUBEN på Søn-dergade i den sidste weekend i februar. Jeg håber, mange af jer vil bruge lidt tid til at kigge forbi. Der sker stadig meget i klublokalet, der er aktivitet 3 – 4 aftener om ugen, ligesom pensionisterne er der mandag formiddag. Alle skal være velkomne til at komme til de forskellige aktiviteter. Vi vil igen i år indlede den nye sæson med en kop morgenkaffe og et rundstykke i klublokalet, der er åbent fra kl. 0700 - 0900 søndag den 1. marts, kig ind inden det går løs ved fiskevandet. Husk også, at vi har generalforsamling tirsdag den 3. marts, mød frem og gør din indflydelse gældende. Med venlig hilsen KNÆK og BRÆK

Fængsel 4

Det blev et travlt år for parke-ringshjælperne ved Fængslet

Fra premieren 1. marts 2014 i Klublokalet

Page 6: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

6

Indkaldelse til Generalforsamling 3. marts 2015 kl. 1900 i klublokalet

Dagsorden : 1. Valg af dirigent.

2. Godkendelse af dagsorden.

3. Formanden aflægger mundtlig beretning (Skriftlig beretning er i

FLUEN nr. 1 2015).

4. Kassereren aflægger regnskab.

5. Budget for år 2015.

6. Indkomne forslag fra medlemmerne.

7. Forslag fra bestyrelsen.

8. Fastsættelse af kontingent for år 2016.

9. Valg af næstformand.

På valg er: Jan Karnøe (modtager genvalg)

10. Valg af Kasserer.

På valg er: Harry Madsen (modtager genvalg)

11. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er : Morten Stabel (modtager genvalg). Bjarne Nymand (modtager genvalg) 12. Valg af suppleanter.

På valg er: Svend Thomasen Jan Jensen Henrik Nicolaisen 13. Valg af revisor.

På valg er : Bent Ole Ludvigsen.

14. Valg af revisorsuppleant.

På valg er : Poul E. Jensen.

15. Eventuelt.

Page 7: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

7

Årsberetning 2014 For Horsens og Omegns Sportsfiskerforening Der har i det forløbne år været afholdt 10 bestyrelsesmøder. Medlemstallet i 2014 er faldet en smule. Medlemstallet for 2014 ser således ud: Seniorer: 96 107 i 2013 Pensionister: 87 78 i 2013 Juniorer: 12 18 i 2013 Familie: 12 15 i 2013 Æresmedlem 1 1 i 2013 Firmakort. 12 Regnskabet ser igen i år rigtig fint ud, dog viser regnskabet et større underskud, men dette skyldes alene, at vi jo på sidste generalfor-samling besluttede at betale fiskevandet forud. Regnskabet fremlæg-ges på generalforsamlingen. Der er indrapporteret 29 kontrolture af vore opsynsmænd mod 25 i 2013. I Bygholm å, St. og Li. Hansted åer samt Skjold å systemet har for-eningen udsat 14.500 stk. yngel samt 6.000 stk. smolt. I Gudenåen har Tørring Mossø sammenslutningen ikke udsat fisk, her har vi konverteret udsætningsmidlerne til restaureringsarbejder i ste-det. Resultatet af elfiskeriet i efteråret har desværre vist sig ikke at kun-ne opfylde vores kvote på 5 liter rogn. Der har været flere af hunner-ne, der ikke er blevet modne. Dette har resulteret i, at vi kun har ca. 2 liter rogn. Horsens Kommunes skoleelever får på nogle klassetrin tilbudt en dag i naturen i uge 35. Horsens og Omegns Sportsfiskerforening tilbød igen i år arrangementer efter aftale med de arrangerende lærere.

Page 8: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

8

En af dagene var henlagt til det smukke terræn ved Egebjerg Sø og Lille Hansted Å, der præsenterede sig smukt i strålende sol. 4 timer er kort tid til at præsentere lystfiskeriets mysterier, og selvfølgelig skulle skoleeleverne også have snøren i vandet. Det lykkedes at få en bækørred på land (og ud igen), så der var en stolt fanger og en demonstration af, at det ikke var umuligt at fange fisk ude i den vilde natur. Læreren kvitterede for et par tilsendte fotos:” Jeg har lagt bil-leder på klassens intraside (for forældre og elever), de er meget gla-de for billederne. Ungerne havde en skøn dag. Og jeg er helt sikker på, at der kommer nogle flere små lystfiskere i Horsens og omegn.”

Der har her i foråret har det også været en fornøjelse at følge arbej-det med frilæggelsen af den gamle jernbanebro ved Vestbirk over det gamle åløb ved Gudenåen. Vi må håbe, at frilæggelsen er med til, at man også tager fat på opstemningen ved Vestbirk. Torsted Bæk har desværre været ramt af en kraftig forurening, som højst sandsynligt skyldes en husejer, der ikke har haft styr på, hvilke kemikalier han skulle bruge til rensning af terrasse eller tag. Det havde klædt ham at melde sig selv, da omfanget af forureningen kom frem, men det kan man vel ikke forvente i dagens Danmark. Vi har også i år sammen med mange hjælpere gennemført parke-ringsanvisninger på FÆNGSLET i forbindelse med deres aktiviteter. Deltagelse i Aktiviteterne på FÆNGSLET giver et rigtig godt økono-misk tilskud til foreningen.

I P & T i Lundum med en

klasse fra Hatting Skole.

Page 9: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

9

Naturklagenævnet har sagt nej til at godkende et havbrug ved Ende-lave ud for Horsens Fjord. Nævnet kan ikke udelukke store miljøska-der. Det er selvfølgelig glædeligt, at miljøet ved Horsens Fjord og far-vandet ud for undgår den forøgede belastning, som det nye havbrug ved Endelave repræsenterer. Det er godt, at der er blevet rammet en pæl igennem, at man kan forurene ét sted, når man så blot fjerner næringssalte et andet sted. Afgørelsen viser respekt for Natura2000-området, som dækker en meget stor del af Horsens Fjord og farvan-det ud for. Modsat har det været nedslående at se, at Miljøstyrelsen har været ukritisk over for, hvad der er oplyst af ansøgers rådgiver. Selvfølgelig er der behov for flere private arbejdspladser - men ikke på bekostning af miljøet. Et godt miljø repræsenterer også mange arbejdspladser i form af kystturisme, og Horsens Fjord er et rekreativt område, der skattes af rigtig mange mennesker, både lokale, danskere fra en stor del af Jylland og mange udenlandske turister. Afgørelsen peger også på det uheldige faktum, at Horsens Fjord ikke har det godt, og at miljøtilstanden er ringe. Vi må fortsætte bestræ-belserne på at få hævet niveauet. KNÆK og BRÆK Hans E. Nielsen formand

Grusudlægning ved naturstien i St. Han-sted Å. Årets øvrige restaureringsarbejder var ved Klokkedal Å, Dybdal Bæk i Åle og Alsted Mølleå i Tør-ring.

Page 10: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

10

Besøg i Sportsfiskeriets hus med bonus: ny viden om havørreden og vintervejr. Torsdag den 22. januar havde aktivitetsudvalget arrangeret tur til Sportsfiskeriets Hus – Danmarks Sportsfiskerforbunds hus i Ving-sted. 11 havde tilmeldt sig, så vi kørte derned i 3 biler. Forbundets biolog Kaare M. Ebert tog imod og fortalte om baggrunden for opfø-relsen af huset, og hvordan det blev muligt at udvide og forbedre projektet undervejs. Der er ingen tvivl om, at huset og dets omgi-velser er en fortrinlig ramme om medarbejdernes jobglæde og udfol-delser. Der er også meget interessante muligheder for gæstende foreninger i form af undervisningsfaciliteter, fiskemuligheder og overnatningsmuligheder. I tillæg fortalte Kaare så om ny viden om havørredens adfærd under vinterforhold, og hvordan denne viden kan bruges til at optimere kystfiskeriet i vintermånederne. Det drejer sig særligt om, hvordan smolt og grønlændere påvirkes af temperatur og saltholdighed. Smolten (1-3 års ørreder, der skal bevæge sig fra ferskvand til salt-vand) skal iværksætte denne vandring, når de er klar dertil, ellers kan de ikke overleve mødet med saltvand. Vandringstidspunktet sty-res af 3 faktorer: vandet i åen skal over ca. 7 gr., dagens længde skal være kraftigt tiltaget, og vandføringen skal stige. Når dette ind-træffer, bliver ca. 2/3 af hunnerne og 1/3 af hannerne, der har op-nået den rette størrelse på 15-25 cm, klar til afgang. De skal så ud i løbet af ca. 14 dage – smoltvinduet er åbent. I saltvand er mulighe-derne stærkt styrede af vandets temperatur. Fiskene har samme temperatur som vandet eller får det ret hurtigt, hvis de skifter op-holdssted. Der gælder følgende: Vandet < 1 gr.: ørreden dør Vandet er 2,5 -19/20 gr.: der kan fiskes, ved 2,5 gr. bliver nogle byttedyr aktive, tobis ved 6 gr. Vandet er 3-16 gr.: ørreden er aktiv Vandet er 4-19 gr.: ørreden kan vokse Vandet er 10-14 gr.: optimalt for ørreden Vandet er >24 gr.: ørreden dør

Page 11: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

11

Ørreden har naturligvis muligheden for at skifte opholdssted for at finde et optimalt sted at trives. Det er umiddelbart meningsløst at fiske efter havørred, hvis vandet er under 2,5 gr. eller over 19/20 gr., dog kan ørreden om sommeren om natten komme ind på lavere og varmere vand på et fourageringstogt, men fortrækker hurtigt til dybere og koldere vand. Jo større den er, jo længere tid tager det, før den antager samme temperatur som vandet på opholdsstedet, når den skifter fra et område til et andet. Ørreden har i kroppen en saltholdighed på 8 0/00 (promille). Hvis det omgivende vand er mere salt, skal den bruge energi på at klare reguleringen, den såkaldte osmoregulering. Det atlantiske havvand har en saltholdighed (salinitet) på 34 0/00, mens det indre af Øster-søen er brakvand, dvs. med meget lav salinitet, et par 0/00. I de in-dre danske farvande blandes de to vandmasser ved hjælp af tide-vand og vindpres, så saliniteten kan skifte meget og brat. Ved en vandtemperatur under 1 gr. svigter ørredens osmoregulering, og ved en temperatur på 2,5 gr. og en salinitet på 20-22 0/00 går hele ørre-dens energiforbrug til osmoregulering. Hvad betyder det for havør-redfiskeriet om vinteren?

Vejr Fiskested Vindretning

Vinter Mildt Åben kyst Fjorde

Alt OK

Vinter Koldt Fjorde med ferskvands-udløb Kyster med dybt vand

Fralandsvind I sol: pålandsvind

Fra As Hoved december 2014.

Page 12: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

12

Når det er koldt, udgør fisk 85%, børsteorm 29% og tanglopper 20% af havørredens føde målt efter hyppighed. Valget af agn bør afspejle det-te. Når det bliver meget koldt i fjord eller hav, reagerer smolt og grønlæn-dere typisk ved at vandre op i ferskvand. Imidlertid er man nu blevet klar over, at de ikke bare kan pendle mellem å og fjord. Er de søgt op i åen, bliver de nødt til at vente på, at de smoltificerer ganske som de artsfæller, der endnu ikke har været til søs endnu. De kan altså først gå ud igen typisk i april. Det er udmærket at have et termometer med sig på fiskeri, og du be-nytter sikkert allerede i forvejen Meteorologisk Instituts hjemmeside www.dmi.dk til at skaffe oplysninger om vejr og vandstand. Imidlertid findes en hjemmeside, der meget mere nøjagtigt kan vise dig data om vandtemperaturer og salinitet, både som faktuelle data og prognoser for den nærmeste tid. Du kan altså bruge den til at vise dig, hvor der er fiskemuligheder, når forholdene ellers er vanskelige på grund af vand-temperatur og salinitet. Denne hjemmeside er www.fcoo.dk, Forsvarets Center for Operativ Oceanografi. Se under Sejladsudsigt.

Jan Karnøe

Page 13: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

13

Aktivitetsoversigten er flyttet til midtersiderne, så de kan tages ud og sættes på opslagstavlen! Aktivitetsudvalget: Jørgen Dam, Jan Jensen, Henrik Nikolajsen.

Aktiviteter i HOS

Februar

Torsdag den 5. febru-ar kl. 19

Fiskekalas, røget, ta-pas mv. Tilmelding til aktivitesudvalget.

Klublokalet

Torsdag den 12. fe-bruar kl. 19

Hyggeaften Klublokalet

Lørdag den 14. febru-ar kl. 9.00—ca. 12

Rundvisning ved fi-skevandet

Start fra P-pladsen ved Vesthallen

Torsdag den 19. fe-bruar kl. 19

Hyggeaften Klublokalet

Lørdag den 21. febru-ar kl. 9.00

Skiltekontrol og op-rydning ved åen. Start med morgen-kaffe i klublokalet

Klublokalet/terrænet

Torsdag den 26. fe-bruar kl. 19

Fremstilling af woble-re

Klublokalet

Fredag den 27. kl. 10-19

HOS er i Kuben på Søndergade

Søndergade, Horsens

Lørdag den 28. febru-ar kl. 10-14

HOS er i Kuben på Søndergade

Søndergade, Horsens

Marts Søndag den 1. marts kl. 7.00

Sæsonpremiere, vi mødes i klublokalet til morgenkaffe og tager så ud at fiske

Klublokalet/fiskevandet

Page 14: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

14

Tirsdag den 3. marts kl. 19.00

Generalforsamling Klublokalet

Torsdag den 5. marts kl. 19

Hyggeaften Klublokalet

Torsdag den 12. marts kl. 19

Grejauktion Klublokalet

Torsdag den 19. marts kl. 19

Fremstilling af woblere Klublokalet

Torsdag den 26. marts kl. 19

Hyggeaften Klublokalet

Torsdag den 2. april (Skærtorsdag) kl. 19

Sæsonafslutning som vi plejer med pølser og øl/vand

Klublokalet

April

Billede fra generalforsamling 2014

Fra generalforsamlin-gen 2014—pokaloverrækkelse til en storfanger.

Page 15: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

15

Tidspunkter: Der er hver mandag junioraktiviteter fra 19.00 til 21.00. Om vinteren foregår det i fiskeklubbens lokale under Vesthallen. Om sommeren bruges aftenen ude ved klubbens fiskevand, hvis vejret tillader det og juniorerne har lyst til det. Der er også sommeraftener med fint vejr, hvor der er flertal for at binde fluer eller andet i stedet for. Her-udover har vi løbet af året en række fisketure til klubbens fiskevand og til andet fiskevand. Der er kun i ferier, eller hvis der ikke er nogen til at stå for det, at vi holder lukket. Aktiviteter: Vi lægger i høj grad vægt på at tage fælles beslutninger om, hvad vi skal lave. Juniorerne får mest ud af det, hvis de beskæftiger sig med noget, som de synes er spændende. Vi vil gerne give dem mulighed for lære noget om mange forskellige former for fiskeri. I 2014 var der ture til både å, sø, put and take, kyst og hav. Det varierer meget, hvor mange juniorer som møder op til de enkelte aktiviteter. Det giver problemer med hensyn til at lave en samlet plan, for hvad der skal foregå om mandagen, og hvor vi vil fiske, når vi tager på tur. Det svinger også utroligt meget, hvad juniorerne har lyst til. Vi har løst opgaven ved at improvisere efter forholdene den enkelte dag. Det er ikke unormalt, at vi både binder fluer og laver spinnere samtidigt. Når vi står med et lille hold fiskere på en tur, er det lettere at fiske i de små åer. Økonomi: Juniorerne har et rådighedsbeløb, som bruges til at betale fiskekort og lignende udgifter i forbindelse med turene. Hverken juniorledere eller andre får refunderet udgiften til brændstof, når vi er på fisketur. Det er derfor nødvendigt, at de forældre som har mulighed for det, skiftes til at køre. Kommunikation: Vi bruger primært facebook gruppen ”H.O.S. Ungdomsafdeling” til at videregive oplysninger, som er relevante i forhold til juniorerne og deres forældre. Det er f.eks. her man vil kunne se kommende aktivi-teter og evt. aflysninger. Hvis man har spørgsmål angående junio-rerne, er man altid velkommen til at kontakte juniorlederen. Planlægningsmøde: Der afholdes lørdag den 28/2 2015 kl. 10.00 i klublokalet et møde angående fisketure frem til sommerferien. Mødet er for juniorer og

Juniorer

Page 16: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

16

I sommeren 2014 mødtes vi hver anden mandag for at tage på fiske-tur, og der har været mange med hver gang, vi har været på tur. Fisketurene veksler mellem ture til put & take søer, til kysten og til åen, som regel tager vi til åen i maj måned, når majfluerne svær-mer, da det giver større chance for at fange noget. Ved kysten og i put & take søerne, er der også blevet fanget en del store fisk over mål.  

Pensionisterne

forældre, som ønsker indflydelse på, hvad der kommer til at foregå. Der vil også blive diskuteret tiltag i forhold til at øge mødedeltagel-sen i juniorafdelingen. Svend Thomasen, mobil 2130 0874

Page 17: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

17

Her i vinter, hvor vi ikke kan fiske, mødes vi også hver anden man-dag , men da foregår det i foreningens klublokale, Vesthallen, Fus-singsvej. Vi mødes for at drikke kaffe og spise rundstykker, og så skal der snakkes og hygges. Nogle gange mødes vi også de andre mandage for at binde fluer, som kan bruges, når foråret kommer og vi igen skal ud at fiske. Harry Madsen Redaktionen: Hvis du giver din mailadresse til kasserer Harry Madsen, sender han en mail forud for hvert arrangement. Forhør evt. ved Harry Madsen på tlf. 75 64 10 37 mobil 51 29 29 64 eller via mail: [email protected], hvad der er på programmet.

Page 18: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

18

Skælprøver Det lyder lidt kedeligt, men på klubaftenen den 15. januar var vi mange, der fik øjnene op for, at læsning af skælprøver vil kunne give mange oplysninger om havørrederne i vores åer og kystvande. For-bundets biolog Kaare M. Ebert kunne i selskab med Carsten Maack fra Vejle Sportsfiskerforening vise grej til præparering, forstørrelse, fotografering og læsning af skælprøver. Vejle Sportsfiskerforening har bl.a. gennem tipsmidler fået anskaffet grejet. Horsens og Om-egns Sportsfiskerforening har støttet Vejles ansøgning, så HOS har derfor en aftale om også at få adgang til at bruge grejet. Men inden vi kommer så langt, er der jo noget, der skal gøres inden. Vi skal have opstillet en skælgruppe af medlemmer, der gerne vil være med i arbejdet. Skælgruppen skal stå for indsamling, rensning, opbevaring, fotografering, læsning og informering om indleverede skæl. Vi skal have samlet så mange skæl som muligt for at få kend-skab til vanerne hos vore hav-, bæk- eller søørreder (evt. laks), og de medlemmer, der indleverer skæl, skal selvfølgelig have historien bag ”deres” ørred.

Skæl fra en havørred, der gik ud i havet (smoltificerede) som 2-årig, og derefter levede to år i havet, inden den gik på gyde-vandring op i Vejle å, hvor den blev fanget med en længde på 56 cm. Man kan godt ane årsrin-gene. I stor forstørrelse kan man naturligvis se flere detaljer.

Page 19: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

19

Skæl kan fortælle: Hvor gammel var ørreden, før den stod til havs første gang som

smolt, og hvor lang var den? Hvor meget voksede ørreden årligt i havet? Hvor gammel var den, da den gik på sin første gydevandring? Hvor meget voksede den årligt, da den kom tilbage til havet? Har den gydet flere gange?

Når disse spørgsmål er besvaret for mange ørreder, har vi mulighed for at karakterisere bestandene i de forskellige vandløb og sammen-ligne dem med andre egnes ørreder. Har vore de samme gydevaner, vokser de ligeså hurtigt som andre osv. På den måde kan vi få ret sikre oplysninger om generne hos ”vore” ørreder og om det miljø, de lever i. Konkret: Hvem kunne tænke sig at være med i dette arbejde? Udtag venligst skælprøve af ørreder, som du afliver, og aflever disse prøver til klubben (i klublokalet eller til undertegnede). Hvordan udtager man en skælprøve? Du udtager kun skæl fra aflivede fisk. Der skal bruges ca. 25 hele skæl hentet fra området mellem rygfinnen og sidelinjen. Du skraber først slim af området med en kniv (fra hoved mod hale). Skællene løsner du med en kniv ved at sætte kniven ind under, lægge en fin-ger på skællene og løfte dem ud nogle få ad gangen. De må ikke be-skadiges. Læg skællene i en papirkuvert, skriv art, fangstdato, fangststed, fiskens længde og helst vægt urenset samt fanger med kontaktmulighed på kuverten. Vi vil prøve at få anskaffet fortrykte kuverter med instruktion påført. Skæl fra frosne og koldrøgede fisk kan også bruges, men ikke fra opvarmede.

Når skælgruppen modtager skælprøven, skal skællene først renses i natruiumhydroxid, sorteres og egnede udtages. Før læsningen læg-ges skællene i rent vand og derefter mellem mikroskoperings-glasplader. Glaspladerne anbringes under et mikroskop, de bedste skæl findes, de fotograferes og gemmes som en billedfil. På en PC kan skællet læses, opmåles og beskrives. Når ørreden vokser, læg-ger den en ring på skællet ca. hver uge. Jo længere mellem ringene, jo hurtigere vækst. Hård vinter eller gydevandring giver reduceret

Page 20: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

20

vækst, gydningen en uregelmæssighed i ringmønstret. Ved simpel forholdstalsregning mellem skællets længde fra centrum til rand og fiskens længde, kan der sættes længde på fisken i de stadier, der kan identificeres. Opmålingen sker mest nøjagtigt på det elektroni-ske billede i bits med et måleprogram, der angiver længden i bits mellem udpegede og markerede punkter. Med lidt øvelse kan ørre-dens liv kortlægges ret entydigt. Det er håbet, at medlemmerne vil støtte dette arbejde ved at gå ind i skælgruppen og i alle tilfælde aflevere skælprøver fra egnede ørre-der. Jan Karnøe

Fangstrapporter Foreningen har i mange år prøvet på at registrere, hvad der bliver fanget i vore fiskevande. En gang var det obligatorisk at indberette, men det var vanskeligt at håndhæve, Så blev det frivilligt, og hel-digvis var der da 20-35 medlemmer, der hvert år troligt indberette-de. I 2014 har det været muligt at indberette på foreningens hjem-meside. Systemet har været velfungerende, men kun 7 medlemmer har indberettet elektronisk i 2014 samt 1 på papir:

Fordelene ved den elektroniske indberetning er: • Det kan gøres fortløbende, så glemmes det ikke • Det er let, hurtigt og billigt • Det giver medlemmerne mulighed for at følge med undervejs,

så man kan se, at nu er havørreden i åen o.l. • Det er nemt at bearbejde bagefter

Over mål  Genudsat Genudsat %  Under mål  I alt Havørred  15  8  53%  8  23 Bækørred  56  39  70%  85  141 Regnbueørred  4    0%    4 Gedde  14  10  71%  5  19 Aborre  15  11  73%  16  31 

Page 21: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

21

Det er derfor håbet, at rigtig mange fiskende medlemmer i 2015 vil benytte sig af muligheden. Du går bare ind på foreningens hjemme-side www.horsenssportsfisker.dk, trykker Rapporteringer og Fangst, så kan du blive oprettet. Når du er blevet det, kan du både gå ind og indberette fangst, men også se, hvad andre har indberettet, hvornår, og hvor. Apropos foreningens hjemmeside. Den gamle hjemmeside skulle lægges om, så det også ville være muligt at benytte hjemmesiden fra tablet og smartphone, og designet skulle også gerne shines op. Arbejdet har vist sig særdeles stort, så det har trukket meget ud med at få hjemmesiden til at køre ordentligt igen. Webmaster Jan Jensen har brugt rigtig meget tid og mange kræfter derpå, og det har været en rigtig utaknemmelig opgave, fordi det er så væsentligt for foreningen at hjemmesiden fungerer. Alle har følgelig været utål-modige. Nu er der ganske meget, der er på plads, så der vil gradvist blive mere og mere aktuelt stof, så vi kan få læserne tilbage. Hvis du skulle have fået lyst til at indberette på papir for 2014, så bringes på næste side den gamle papirrapport, som du er velkom-men til at aflevere i udfyldt stand, så snart som muligt.

Page 22: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

22

Page 23: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

23

Hvordan har 2014-sæsonen så været fangstmæssigt? Vejret har ikke været med lystfiskerne. Sommeren var usandsynlig varm og lang. Vandet i fjorden var oppe på 24 gr., så der var mange regnbue-ørreder, der døde i burene i havbrugene i fjorden. Havørrederne kunne stikke til søs til dybere og køligere vand, så de overlevede, men var så i mange måneder udenfor fangstafstand fra land. Det resulterede selvføl-gelig i meget få havørreder i vore åer henover sommeren, og opgangen blev spredt og sen. De høje temperaturer holdt sig oppe til slutningen af oktober, så det blev en kort havørredsæson i Bygholm og Hansted åer. Der blev taget 2 pæne havørreder over 3 kg, men det samlede antal på en snes havørreder er under middel. Også el-fiskeriet kom til at lide derunder. Vi fik meget lidt ud af de to gange, hvor vi fiskede i Bygholm Park, og Klokkedal og Dagnæs åer var heller ikke særligt givende. Vi fiskede så på strygene ved Egebjerg og Bygholm for at nå op på et hæderligt antal hunner. Flere end normalt døde i dammen på grund af infektioner, og flere modnede slet ikke, så når de sidste er strøget kommer vi lidt over 2 liter rogn, hvilket er ca. halvdelen af det fornødne. Vi bliver så nødt til at droppe yngeludsætnin-gen til april, men fastholder mundingsudsætningerne. Jan Karnøe

FØLGENDE STØTTER FORENINGEN,

STØT DEM:

LEICO SERRIDSLEV ApS HELBO VINE

Page 24: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

24

En god flue— Kobberbassen Kobberbassen er en moderne klassiker. Den består stort set bare af en krog med kobberfarvet flashdubbing. Den kan være belastet med et guldhoved eller med tråd indenunder kroppen. I små størrelser 12-10 forestiller den tanglopper og –lus, mens den i store størrelser 8-6 kan gå for småfisk og rejer. Den er kort sagt en universalflue i salt-vand. Jeg har selv erfaret, at regnbueørreder også er vilde med den, også i ferskvand. Den kan bindes på et par minutter i den enkle udgave: Krog: Saltvand str. 12-6, ikke langskaftet. Hoved: Guldhoved, str. Afstemt efter krogstørrelse. Kan er- stattes af ”bly”- eller kobbertråd rundt om krogskaf- tet. Hale: Kobberfarvet flashdubbing. Bind et bundt ind på midten ved halen. Bøj derefter den fremadrettede del bagud og bind ned. Krop: Lav en dubbingløkke og læg flashdubbing ind mel lem trådene, sparsomt bagtil, mere forrest. Spind løkken og tørn rundt til krop. Afslut lige bag hove- det, og lakér. Hvis du gerne vil variere, kan du evt. sætte et brunt hackle på foran eller en rød hale af uldtråd på bagerst. Som bekendt er det kun fan-tasien, der sætter grænsen. På internettet ligger masser af fluebindingsinstruktioner, også til Kobberbassen, eksempelvis Daniel Holms: www.youtube.con/watch?v=PRUVjtNy5WI . På billedet næste side er et antal Kobberbasser med variationer. Jan Karnøe

Page 25: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

25

Der kan du sæl se! De, der færdes meget ved Horsens Fjord, Endelave og As Vig, kan ikke undgå at se sæler. Der er mange af dem, og de er tit nysgerrige og kommer tæt på, somme tider meget tæt. Der er nu også set grå-sæl i fjorden.

Dennis stod og fiskede ude i fjorden ved Brund. Han havde noteret sig en sæl langt ude, men den var væk igen. Han trak fluen helt ind mod sig for at gøre klar til næste kast. Så var der et plask bag fluen, og lige efter vendte en sæl i vandet 1 meter fra ham. Sælen havde åbenbart været efter en ørred, der fulgte efter fluen.

Jeg talte med en naturvandrer, der havde fået en oplevelse ude ved Hundshage. Han havde set trykbølgen fra en sæl på vej ind mod re-vet. Den forfulgte en mindre havørred, der i panik var helt inde un-der land. Da den var på vej ud igen, tog sælen den og gnaskede den i sig.

I en stor sælbestand dør der hvert år sæler, som kan findes drevet op på stranden. Jan Karnøe

Page 26: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

26

REDAKTIONELT Redaktion:

Hans E. Nielsen Jan Karnøe

Harry Madsen

Artikler og Indlæg: Til fluen og hjemmesiden sendes til

Jan Karnøe Fasanvej 9

8700 Horsens Mail: [email protected]

Annoncer: Tegnes ved

Harry Madsen Ærøvej 3, Tyrsted

8700 Horsens Tlf.: 7564 1037

Mob.: 5129 2964 Mail: [email protected]

Trykning:

Lundvig grafisk Tlf.: 7561 4924 Oplag: 600 stk.

Vi modtager gerne artikler, fotos eller tegninger, som har interesse for for-

eningens medlemmer.

Besøg også hjemmesiden: www.horsenssportsfisker.dk

Dagkort: Til Gudenåen ved Åle kan købes ved

kassereren, Sportshuset, Effektlagret,

Dagli´Brugsen i Rask Mølle, Husodde Camping

i Horsens Pris: 80,00 kr.

Husk at du nu kan købe dag– og gæ-stekort på nettet: www.fiskekort.dk

Gæstekort: Gælder til alt foreningens fiskevand, købes ved kassereren, Sportshuset, eller Effektlagret eller www.fiskekort.dk.

Pris: 80,00 kr. Fiskeri skal ske i følgeskab

med et medlem.

Fluen deadlines:

15. januar og 1. september.

Stofmærker:

H.O.S. stofmærker kan kø-bes ved kassereren for

Page 27: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

27

Page 28: Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

Afsender Harry Madsen Ærøvej 3 8700 Horsens

Kig ind i butikken og se alle ny-hederne. Og få samtidig et godt

tilbud. Vi glæder os til at se dig ! Altid reel og venlig betjening. Fiskeri - Jagt - Friluftsliv

Holmboes alle 14, Tlf. 75 62 49 88 Hjemmeside : www.effektlageret.dk

B

Fugholm 26 - 8700 Horsens

Tlf. 20 65 84 59—www.helbo-vine.dk

HER ER PLADS TIL DIN ANNONCE!