s. 1

april 2010

siden 1876

Højskolernes flirt med nazismen 70-året for besættelsen

s. 2

april 2010

Find det, du er god til

ESKILD EBBESEN, ROER

NICOLAJ RASTED, MUSIKER

JACOB TINGLEFF, KOMIKER

IDA AUKEN, POLITIKER

CAMILLA BENDIX, SKUESPILLER

JACOB HOLDT, FOTOGRAF

Alle har et talent - på højskolen kan du finde og styrke det. Og du kan ikke blive stemt hjem af et dommerpanel. Oplev at du får mere selvtillid og suger mere viden til dig. Simpelthen fordi udgangspunktet for undervisningen er begejstringen ved at blive god til noget - og glæden ved at blive god til det sammen med andre. Bestil katalog og se dine muligheder på hojskolerne.dk SMS:

HS KAT + navn/

adr. til 1272.

1 kr. + alm.

sms-takst

- tag på højskole

KATHRINE ÆRTEBJERG,BILLEDKUNSTNER

s. 3

Indholdapril 2010

april 2010

s. 8tendens

Højskolernes flirt med nazismenI 70-året for Danmarks besættelse ser Højskolebladet tilbage på højskolernes flirt med det nazistiske tankegods

s. 24tendens

Danmark - en model under afviklingVi tænker for meget oppe-fra-og-ned og er for bange for globaliseringen, hævder Martin Marcussen, der er aktuel med en ny bog om den danske model

s. 4debatLeder

s. 5debat 9 skarpetil Marianne Thyrring

s. 6højskoleHvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 1otendens 2 historiske myter

s. 14tendens Hot & not Af Dy Plambeck

s. 15tendens Månedens litteraturNiels Frank

s. 16debatKommentarerDonslund de luxe

s. 18debat Bogkritik Eckersberg

s. 20tæt på De korte kurser under pres

s. 30højskoleNavne

s. 4

april 2010

debatLeder

kolofon

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz JørgensenUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra de-visen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterKarina Søby Madsen Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier

abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4046@: post@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

annoncesalgDG MediaTlf.: 70 27 11 55www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidefotoPolfoto

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

Udgivelsedatoer for 2010: 12. maj 10. juni 12. august 9. september 14. oktober 11. november 9. december

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

Andreas HarbsmeierRedaktør

Korte kurser

højskolernes korte kurser har med jævne mellemrum været genstand for debat. De berygtede golf-kurser har af flere omgange været diskuteret og kritiseret. For har golf noget med højskole at gøre? Har bridge? Kan et fodbold-VM-kursus udvise tilstrækkeligt alment perspektiv til at være berettiget til statsstøtte? Undervisningsministeriet har igen kig på tilskuddet til de korte kurser. Givetvis med god grund. Det er i hvert fald ikke så overraskende, at det kan være vanskeligt at finde politisk opbakning til kurser, der markedsfører sig så uovervejet. Noget kunne tyde på, at man rundt omkring igen lige så langsomt har glemt grundlaget for højskolen – i hvert fald i måden, der kommunikeres. Set udefra er der tilsyneladende ingen grænser for, hvilke emner man kan tilføre lidt almen perspektivering og dermed hæve statsstøtte. De korte kurser udgør et væsentlig økonomisk fundament for at drive højsko-lernes kerneydelse: de lange kurser. Af samme grund opstår mistanken nemt om, at de kun er til for at skabe indtægt for højskolerne, og risikoen for, at kurserne bliver udformet og markedsført udelukkende for at skaffe kunder i butikken – med begrænset blik for et egentligt samfundsnyttigt perspektiv. Alt dette betyder imidlertid ikke, at de korte kurser ikke har nogen beretti-gelse. Tværtimod. En uge på højskole kan være – og er ofte – ensbetydende med udvidelsen af ens horisont og medvirker til bred demokratisk dannelse. Og den sjældne kvalitet, at de korte kurser ofte er forum for, at mennesker fra forskellige grupper i samfundet, der ellers aldrig ville se hinanden, mødes. Der er der sågar også et marked for – og det burde dermed ikke være noget grund til at pakke det ind i klaphatte og golfkøller.

s. 5

debat9 skarpe

9 skarpe til Marianne Thyrring

01I synger fra morgensang hver 14. dag. Hvorfor?For at skabe samling i ministeriets de-partement og for at samles om noget andet end det faglige. Man får energi af at synge – og derfor kan man skabe en god oplevelse for alle medarbejdere.

02Er der tvungen deltagelse?Der er ikke tvungen deltagelse i den forstand, at jeg går rundt på gangene og tjekker, at alle folk er ude af kontorerne. Men man kan sige, at der er et socialt pres, der virker. Vi taler om det som noget, man skal. Og jeg opfatter, at der er stor tilslut-ning til det. Så tvang er ikke nødvendig.

03Synger folk, fordi chefen siger, at det er en god ide, eller kan de faktisk lide det?Oprindeligt var det min ide. Og i starten kom de nok derned, fordi ”damen nu har sagt det”. Men jeg tror, at medarbejderne allerede efter den første gang begyndte at glæde sig til næste gang. Nu er det helt klart lystbetonet. Det giver medarbejderne også udtryk for.

04Hvad med de medarbejdere, der ikke kan synge. De findes vel også. Er de ikke udenfor?De findes ikke i Miljøministeriet… Det kan godt være, at alle ikke synger lige godt, men jeg har ikke set nogen, der ikke kan synge. Man synger så godt, man kan. Ellers kan man jo stå og klappe til musik-ken eller noget andet.

Blandt ledere er det blevet moderne at ind-føre morgensang for medarbejderne. Det har departementschefen i Miljøministeriet også gjort. Men hvorfor egentlig?

af andreas harbsmeier

Marianne Thyrring (f. 1959)Siden 2007 departements-chef i Miljøministeriet. Uddannet cand.scient.pol. Tidligere har hun været ansat i Skatteministeriet, EU-repræsentationen og EU-kommissionen.

05I er omkring 80 medarbejdere, der hver bruger 10 minutter hver fjortende dag på at synge. Det er mange timer sam-menlagt. Kunne man ikke bruge tiden på noget bedre?Jo, men ikke med det samme udbytte. Vi får højt humør. Kendskab til hinanden, sammenhængskraft og vi oplever en god stemning sammen. Det giver god energi.

06Hvem bestemmer, hvad der skal synges? Det går på skift. Vi synger to sange hver gang. De forskellige enheder i ministeri-ets departement får skiftevis ansvaret for at finde på sange. Nogen har så været kreative og indført, at vi skal agere ryt-meinstrumenter og andre ting. Så de har virkelige taget det til sig.

07Hvilke sange kan du selv bedst lide?Jeg kan godt lide rytmiske sange. Så bliver stemningen virkelig høj. Men jeg holder også meget af de mere klassiske sange, der fx handler om årstiderne. Det sætter også en god stemning. Det kan både være højskolesange eller salmer for den sags skyld. Sidst sang vi både Lennon/Mc-Cartney og Chr. Winther. Det er et bredt repertoire, vi kører.

08Det at synge morgensang repræsenterer en relativt specifik dansk tradition. Er der en del af overvejelsen?Jeg har ikke tænkt det som en særlig dansk tradition. Men jeg kommer selv fra et hjem, hvor der blev sunget meget. Og da jeg blev departementschef, overvejede jeg, hvilke ting, vi kunne samles om – ud over mærkelige lovforslag og hvad vi ellers laver. I huset er det også ansat en række udlændinge, som også deltager. Først sagde de, at det ikke kom dem ved.

09Man bliver glad af at synge. Kan du mærke en forskel, siden I indførte sang?Jeg kan mærke en forskel de dage, hvor vi synger. Man kan høre, at medarbejdere går og nynner i kopirummet eller på gangene. Det er en stemning af, at ”vi har lavet noget sammen”. Jeg kunne sagtens lokkes til at synge en gang om ugen. Men det er meget vigtigt, at der er nogen, der ønsker. At det er noget, vi ønsker alle sammen.

s. 6

april 2010

højskoleNotitser

Højskoleuden AlderBygninger i Haslev, som indtil i vinters husede Haslev Udvidede Højskole, er måske på vej til at blive overtaget til videreførelse af højskoledrift. Den 1. marts holdt skolen åbent hus for interesserede købere, og til trods for, at skolens ledelse havde været nervøs for, at ingen dukkede op, var der flere interesserede, der var mødt op for at inspicere skolens bygninger. En af køberne ønsker at drive højskole i bygningerne, dog under nye forudsætninger, da skolen ikke vil have et religiøst værdigrundlag, ligesom at undervisningsprofilen ændres. Navnet på den nye skole er Højskole uden Alder. Henrik Vilsbøll, manden bag projektet, fortalte, at ideen er at skabe en højskole, hvor alder ikke er det afgørende, men derimod menneske-typer. På det grundlag vil han skabe rammerne for fællesskab, visdom, forundring og begejstring. Købet er dog ikke afgjort endnu, da flere viste sig interesseret, og gruppen bag Højskolen uden Alder mangler to millioner, som skal bruges til at vedligeholdelse af skolen og lønninger, indtil den planlagte åbning i januar 2011. /cp

Rejsehøjskole i Caribien Der er mange forskellige måder at lære på. Derfor har den nyåbnede højskole, HÖJSKOLEN DK, valgt en rejse som udgangspunktet for læringen på deres højskoleophold – der dog ikke er under højskoleloven. Men højskole er som bekendt ikke en beskyttet titel. Det er Thomas Frese Carlsenog og Claus Marquart Jørgensen, som står bag initiativet. I første omgang skal skolen til Dansk Vestindien i Caribien, hvor eleverne skal undervises i pro-jektstyring & teambuilding, frivilligt arbejde og personlig udvikling. Meningen med højskolen er, at den ikke har fast tilknytning et sted, men at man rejser rundt i hele verden. Der er blandt andet planlagt ture Indien/Nepal, roadtrip i USA og Canada. /cp

Kendt tysk sangerinde indspiller CD i VestjyllandEva Leticia, tysk-amerikansk sanger-inde, som har samarbejdet med nogle af Tysklands mest succesrige musikere, har valgt at indspille sit nye album på Vestjyllands Højskole. Leticia er vokset op i en spansk-talende familie i Bronx, New York, og uddannet fra New School of Jazz and Comtemporary Music, men lærte gennem fælles bekendte en dansk fyr, Nikolai Banke, at kende. Siden deres første møde har de skrevet et utal af sange, og det er netop, hvad påsken blev brugt til på Vestjyllands Højskole. /cp

Kursus i TyrkietEn nystiftet dansk-tyrkisk højskole-forening har nu planlagt og udbudt sit første kursus til oktober 2010 i form af en uge i Istanbul, europæisk kulturby i 2010, efterfulgt af en højskoleuge i byen Güzelcamli ved Ægæerhavet syd for Izmir. I kurset indgår det lokale tyrkiske miljø, men også morgen-samlinger på højskolemaner samt fx en temadag ved dr. phil. Ole Vind, Grundtvigs Højskole, om græsk og kristen mytologi som forberedelse til en ekskursion til oldtidens Efesos. Formand og stifter af den dansk-tyrkiske højskoleforening, cand. mag. Henriette Lund, vil meget gerne samarbejde med ’frivillige’, evt. også pensionerede højskolefolk med hen-blik på udvikling af kommende kurser. Programmet for det første kursus samt alle oplysninger i øvrigt kan fin-des på foreningens hjemmeside www.danturkcollege.dk

berigtigelse I forbindelse med interviewet med undervis-ningsminister, Tina Nedergaard, i Højskolebladet, marts, bragtes en kommenteret oversigt over de seneste undervisningsministre. Der har sneget et par fejl ind. Der skulle have stået, at højskolerne hørte under kulturministeriet, mens Ole Vig Jensen var kulturminister 1988-90, men de kom tilbage til Undervisningsministeriet i 1993, da Ole Vig Jensen blev undervisningsminister. Og i Mar-grethe Vestagers periode fik vi en ny højskolelov. Desuden angives Undervisningsministeriets hjem-meside som kilde. Men Undervisningsministeriet er naturligvis ikke kilde til de værdiladede udsagn om de tidligere ministre.

s. 7

Presseklip ”Højskolernes styrke er netop at være et alternativ til det traditionelle uddannelsessystem. Indsmugler man elementer fra det, underminerer man højskolernes inspirerende kollektiv. Det er skammeligt, for originaliteten ligger i højskolen og ikke i det traditio-nelle uddannelsessystem.”Jørgen Carlsen i Jyllands-Posten d. 4. marts.

”Undervisningsminister Tina Neder-gaard tager fejl, når hun udtaler til Jyllands Posten 4/ 3, at højskolernes fremgang skyldes en lovændring fra 2006, som gav højskolerne lov til at udbyde kompetencegivende fag, der afsluttes med en eksamen og kan bru-ges for at søge ind til en videregående uddannelse.”Jakob Mejlhede Nielsen, forstander på Grundtvigs Højskole, i Jyllands-Posten d. 6. marts.

”Nogle eksempler på en fleksuddan-nelse kunne være, at skoletiden i en er-hvervsuddannelse omlægges til at være senere i forløbet, eller at uddannelsen tages på længere tid. Det kunne være et efterskole-eller højskoleophold , der hjælper den unge til lettere at kunne tage en egentlig erhvervsuddannelse.”Christine Antorini ( S), Nanna We-sterby ( SF), Marianne Jelved ( R) og Johanne Schmidt-Nielsen ( EL) i Uddannelsesbladet d. 17. marts.

Kvote 2 under-kendes af universiteterUndervisningsministeren, Tina Neder-gaard, og Videnskabsministeren, Char-lotte Sahl-Madsen, tog den 15. marts rundt i landet for at besøge forskellige uddannelsesinstitutioner. På program-met stod der både folkeskole, universi-tetsbesøg og andre uddannelsessteder. Grunden til turen var at få klarlagt, om der er nogle steder, hvor man kan sætte bedre ind og gøre systemet og skiftene fra uddannelserne lettere overskuelige. Blandt andet med optagelseskrav på kvote 2 i fokus. Kvote 2 er netop blevet diskuteret, da Eva Teilmann, vicedirektør ved Aarhus Universitet, udtalte, at univer-sitetet i Aarhus ikke længere vil lægge vægt på erhvervserfaring, rejser og højskoleophold, når de får ansøgninger på kvote 2. Derimod på karakterer fra relevante fag i forhold til det ansøgte studie. Dermed gjorde hun højsko-lerne overflødige i uddannelsesøjemed, da man ikke kan dokumentere, hvilket udbytte, der kommer ud af et ophold. Efterfølgende var flere dog ude og erklære sig uenige, blandt andet Dansk Industri, som ikke mener, at det nød-vendigvis er høje karakterer, som er afgørende for, om man er i stand til at tage en videregående uddannelse og klare sig godt i fremtiden rent jobmæs-sigt. Også formanden for Danske Stu-derendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, erklærede sig lodret uenig, og mente, at man burde gøre Syddansk Univer-sitet kunsten efter, hvor man blandt andet benytter sig af optagelsessamta-ler, i stedet for at lade alt afhænge af en enkelt karakter. /cp

Kunst i Vrå11 elever er allerede tilmeldt det første kunstkursus på Vrå Højskole, der starter den 12. august. Det fortæller forstander Pia Schoor til Nordjyske.dk. Derfor er skolen fortrøstningsfuld og tør godt at kaste sig ud i et bygge-projekt, som skal understøtte den nye linje. Gennem en såkaldt land-distriktspulje er Vrå Højskole blevet lovet 150.000 kr. til byggeriet. Etableringen af kunstlinjen kommer til at koste omkring 650.000 kr., da ønsket er at bygge et kunstværksted til linjen. Så snart der kommer en skriftlig bekræftelse på, at skolen har modta-get pengene, vil byggeriet starte. Dog håber forstander Pia Schnoor, at der vil komme flere penge, da der allerede er sendt ansøgninger af sted. Vrå Højskole har før haft en kunstlinje, men denne gang vil linjen især beskæftige sig med kunstnerisk udfoldelse inden for keramik og raku, glaskunst, bronze- og smykkekunst samt billedkunst./cp

s. 8

april 2010

tendens70-året for besættelsen

Foto Polfoto

flirt med nazismen

Her ved 70-årsdagen for besættelsen af Dan-mark ser Højskolebladet tilbage på højskolens forhold til nazismen. En god portion anti-modernisme kombineret med utilfredshed med parlamentarismen og en ekstrem dyrkelse af folket og nationen får i 1930’erne flere fremtræ-dende højskolefolk til at flirte med nazismen

af karina søby madsen

Højskolernes

Polfoto

s. 8

s. 9

den 16. november 1930 samles en gruppe af arisk udseende mænd med tendens til at række højre arm i vejret som hilsen i Grundtvigs Hus i København. Bag-grunden er stiftelsen af Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP), og mødestedet er ikke tilfældigt. De danske nazister er begejstrede for Grundtvig, og i programerklæringen kan man blandt andet læse, ”at de Grundtvigske Høj-skoler [skal] overtages af Staten og føres tilbage i Stifteren Grundtvigs Ånd.” Set med nutidens øjne synes det nemt for højskolebevægelsen at afvise slægtskabet med nazismen, men i samtiden viser det sig at være temmelig vanskeligt. To artikler fra Højskolebladet i maj 1933 belyser præcist mange højskolefolks dilem-maer. Under overskriften ”Hvad vil Fascismen?” tager højskolelærer Morten Bredsdorff fra Ollerup Folkehøjskole temperaturen på fascismen, og især på nazismen, og samtidig diagnosticerer han tidens problem under betegnelsen den ”moderne Aand”. Denne ”moderne Aand” beskriver han som et livs-syn, der hylder urbaniseringen, intellektualismen, materialismen, rationalismen og folkenes selvbe-stemmelse, og det er en diagnose, som Bredsdorff og nazismen har til fælles. Hvad, de er uenige om, er dog løsningen på problemet. Bredsdorff skriver således: ”Det er slet ikke helt uden Grund, at den nationalsociali-stiske Rejsning flere Gange er blevet sammenlignet med den folkelige og nationale Grundtvigianisme i Norden. Alligevel er det unægteligt en uhyggelig Sammenligning, for alle det sunde Blods Krav slaar jo her ud i sygelig forvendt Form som brutal Kampdrift, hysterisk Nationalisme og taabelig Helteforgudelse.” Dog udviser Bredsdorff en vis forståelse over for nazismens anti-

»I det hele taget er langt flertallet af højskole-folkene ikke meget for at tage direkte stilling for eller imod nazismen, og det er først i 1939, hvor der er valg til Rigsdagen, at højskole-bevægelsen tager aktivt stilling til fordel for demokratiet.

semitisme. Han fremhæver således jøderne som førende inden for alle de kulturelle strømninger, der hører ind under den ”moderne ånd” – fra Lessing til Einstein, fra Marx til Liebknecht, fra Heine til Freud. Han skriver: ”I hele den moderne Kulturudvikling har Jøderne spillet en Hovedrolle. [...] For slet ikke at nævne Jødernes mægtige Indsats i det kapitalistiske Handels- og Erhvervsliv. Den, der foragter Kultu-ren og den moderne Civilisation, maa hade Jøderne; derfor behøver de, der kæmper for Kulturen, ikke overalt at elske dem.”

nazistisk slægtskabI tråd med Bredsdorff er der andre højskolefolk, der i 1930’erne fornem-mer et slægtskab mellem grundtvigia-nisme og nazisme. Ifølge historiker Gunhild Nissen, som har foretaget en udredning af højskolehistorien fra 1844-1994, er årsagen, at de to bevæ-gelser bygger på noget af det samme tankegods. Udover modstanden mod rationalismen er utilfredshed med parlamentarismen et tema, der går igen hos begge parter. Parlamentarismen er blevet etableret som princip i Dan-mark i 1901, og en del af frustrationen går på, at partierne ved at fokusere på særinteresser skaber klasseskel. Et andet fælles tema er folket og ønsket om en stærk folkelighed.I Rønshoveds årsskrift fra 1933 skriver forstander Aage Møller begejstret om, hvordan tyskerne er ”bleven opfyldt af Tro paa sig selv og Folket, paa den enkeltes og Folkets Fremtid”, og han skriver endvidere, at han er oplivet af den kraft, der er i national-socialis-men. Dog afviser han at være nazist med den begrundelse, at det er en tysk bevægelse, hvilket ikke hindrer ham i at lønne læreren M. P. Ejerslev, som er medlem af det danske nazistparti. Ejerslev bliver først afskediget, da skolen får problemer med at rekrut-tere elever – en afskedigelse som Aage Møller beklager.

En anden forstander der ifølge profes-sor i idrætshistorie, Hans Bonde, har afgrænsningsproblemer overfor nazis-men, er Frederiksborg højskoles C.P.O. Christiansen, der dog tager afstand fra nazisternes racehad, militarisme og især hedenskaben. Den højskolemand, der offentligt tager mest positivt stilling til fordel for nazismen, er Niels Bukh, som grund-lage Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Fyn i 1920. Hans Bonde, som har skre-vet disputats om Niels Bukh, fortæller: ”Niels Bukh udvider i 1933 det traditio-nelle grundtvigianske folkebegreb med en antisemitisk version af begrebet race. Han tager nu udgangspunkt i blonde, stærke og handlekraftige men-nesker og fremhæver samtidig jøder og kommunister som trusler imod denne nordisk-germanske race.” Offentligheden får da også Bukhs synspunkter at smage. Efter en gymnastikopvisning i Berlin i oktober 1933 bliver forstanderen interviewet til Berlingske Tidende, og her afslører

s. 10

april 2010

han, at hvis han var tyve år yngre, ville han ”tage den opgave op, som Hitler har løst i Tyskland.” Han ville overføre ”de bedste” af Hitlers principper på Danmark. Endvidere siger han til avisen: ”Vi trænger til at få orden i Sagerne, vi har vænnet os til at have det for godt herhjemme. Jeg synes vi i høj grad trænger til en Mand med stærke og rene Idealer, i stedet for den golde og kolde Statsform, vi har nu.” Mange højskolefolk tager efterføl-gende afstand fra Bukhs udtalelser, men uden at de decideret distancerer sig fra Bukh. Højskolebladets redaktør, Helge Skovmand, er et godt eksempel på højskolens meget brede pluralisme. I Højskolebladet den 3. november 1933 skriver han, at Bukhs udtalelser ikke er uangribelige, ”men vi har ingen Vægt lagt paa dem.” Ifølge Skovmand har Bukh nemlig lov til at have sin private mening, ligesom andre har lov til ikke at lægge vægt på denne mening.

højskolernes selvransagelseAlligevel er det ifølge Hans Bonde i høj grad Niels Bukhs pro-nazistiske udsagn, der i 1933-34 får højskolefolke-ne til at tage selve højskolebevægelsens værdigrundlag op til revision. Igennem en række møder i efteråret 1933 og foråret 1934 forsøger fremtrædende højskolefolk at definere skolernes rolle nu og fremover. Kulminationen på disse møder er det såkaldte Odense-møde den 3. april 1934. Formålet med mødet er ifølge den nu afdøde historiker Henrik S. Nissen at vedtage en resolutionstekst, der agiterer for ”åndelig frihed og sandt folkestyre”, og som slår fast, at ”vældige kræfter” truer projektet. Det lykkes dog ikke de 1500 del-tagere på mødet at blive enige om en resolution. Ifølge cand.mag. Marianne Brems, som har skrevet speciale om Højskolebladet i 1930’erne, skyldes det, at foredragsholderne og mødedel-tagerne langt fra er enige om, hvorfra

den største trussel mod friheden kommer – om det er fra nazismen eller folkestyret. Som forstander Hans Lund fra Rødding højskole udtrykker det i sin tale om ”Folkestyre og Stat”, så er han bange for, at bureaukratiet under folkestyret vil få stadig mere indfly-delse: ”Et ubegrænset Flertalsstyre paa det politiske Omraade vil hurtigt brede sig til det økonomiske og vil en skønne Dag forsøge at trænge ind paa aandeligt Gebet.”

frihedens paradoksOm end højskolefolkene i 1934 enes om, at frihed er et afgørende begreb for bevægelsens selvforståelse, så er det også netop forståelsen af frihed, der gør, at højskolefolkene har svært ved helt at afvise nazismen. Det ses eksempelvis af Jørgen Bukdahls nytårstale på Askov Højskole i 1934 under overskriften “Højskolen og det nye Europa”. Her udtaler han, at man ikke fuldstændig skal afvise at interessere sig for den fascination, som har ramt ungdommen i lande med totalitære regimer: ”Gold Protesthold-ning har aldrig været Højskolens Sag. Den har ikke villet spærre sin Ungdom i en Baas, bygge den ind i et bestemt Meningssæt. Den har villet forløse og frigøre. Dette svækker politisk, men det styrker folkeligt.” Niels Bukh får da også lov at bevare sin linje, og ifølge Hans Bonde er der ingen sanktioner fra højskolebevæ-gelsen imod ham, selv om han direkte propaganderer sine politiske syns-punkter over for eleverne. Heller ikke da han i 1936 med ærefrygt deltager i nazisternes partidage i Nürnberg, får det nogen konsekvenser. Adspurgt hvorfor højskolebevægelsen ikke tager et opgør med Niels Bukh, svarer Hans Bonde: ”Problemet for højskolefolkene er, at de på den ene side generelt synes, han er for langt ude, for eksempel når han kommer med antisemitiske ytringer, men at han på den anden side gennem sin berømmelse er blevet et

»Højskolemiljøet var langt mere politiseret i 1930’erne, hvor det i dag er individualiseret. Dengang lagde man vægt på, hvem forstan-deren var, og at skolen var et billede på ‘det disciplinerede hjem’ – altså at den var baseret på familieværdier. I dag spiller en sådan værdi-politik ikke nogen rolle.- ole vind

tendens70-året for besættelsen

s. 11

kæmpe kulturelt aktiv for højskolebe-vægelsen i Danmark og ikke mindst et stærkt signal om kulturel livskraft over for bybefolkningen. Desuden er han den dansker, der har bragt den danske højskole længst ud til en verdensof-fentlighed gennem sine gymnastiktur-neer.” Ifølge Bonde er højskolefolkene generelt stolte af Bukh, og derfor er det svært at tage afstand fra ham.

I det hele taget er langt flertallet af højskolefolkene ikke meget for at tage direkte stilling for eller imod nazis-men, og det er først i 1939, hvor der er valg til Rigsdagen, at højskolebe-vægelsen tager aktivt stilling til fordel for demokratiet. Det sker igennem en ledende artikel i Højskolebladet, der opfordrer til at stemme demokratisk,

og dermed er der sket en afklaring inden for højskolebevægelsen i retning af demokratiet. Den afklaringsproces, der i 1934 flytter bevægelsens fokus fra ‘folk’ og ‘folkelighed’ til ‘frihed’, er vokset og har i 1939 skubbet fokus over på ‘de-mokrati’ – dog uden at det betyder, at en mand som Bukh mister sin status.

ideologi versus individualise-ringHøjskolens flirt med nazismen i 30’erne er ikke uden sidestykke i sam-tiden. Til et eksempel er både pressen og litteraturen præget af ideologiske brydninger og en stærk politisering i mellemkrigstiden. Også i senere perio-der er højskolebevægelsen involveret i en kulturpolitisk kamp, idet den bliver en inkorporeret del af 1968’ernes oprør. Men hvordan er højskolens rolle i dag? Hans Bonde siger om nutidens højskolebevægelse: »Jeg oplever ikke højskolen som en toneangivende me-ningsdanner i dag – på godt og ondt. Jeg opfatter den som ret fragmenteret og afideologiseret.« Det billede bekræfter idéhistoriker Ole Vind fra Grundtvigs Højskole. Han siger: ”Højskolemiljøet var langt mere politiseret i ’30’erne, hvor det i dag er individualiseret. Dengang lagde man vægt på, hvem forstanderen var, og at skolen var et billede på ‘det disciplinerede hjem’ – altså at den var baseret på familieværdier. I dag spil-ler en sådan værdipolitik ikke nogen rolle.” Ole Vind forklarer uddybende, at de unge ikke længere efterspørger politisk dannelse – ”i stedet er der fokus på ekstrem individualisering. Det er elevernes individuelle kompetencer, der skal styrkes, og hver forstander, hver lærer og hver elev taler for sig selv – med et meget broget, men realistisk billede til følge.”

»Problemet for højskole-folkene er, at de på den ene side generelt synes, han (Niels Bukh) er for langt ude, for eksempel når han kommer med antisemitiske ytringer, men at han på den anden side gennem sin berøm-melse er blevet et kæmpe kulturelt aktiv for højs-kolebevægelsen i Dan-mark.- hans bonde

Videre læsning

Hans Bonde: Niels Bukh 1-2, 2001.

Hans Bonde: Kampen om ungdom-men. Niels Bukh – En politisk biografi, 2003.

Marianne Brems: “Strømningerne ude-fra”. En undersøgelse af højskolebevægelsens forhold til nazismen 1933-1939 med udgangs-punkt i Højskolebladet, 2009: http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/4031/1/Strømningerne%20ude-fra.pdf

Henrik S. Nissen: Folkelighed og frihed 1933, i: Feldbæk, O. (red.), Dansk identitetshistorie 3, 1993.

Gunhild S. Nissen: Udfordringer til Højsko-len, 1994.

s. 12

april 2010

tendens70-året for besættelsen

göring sagde - når jeg hører ordet kultur afsikrer jeg min revolver

Hermann Wilhelm Göring (1893-1946) var et af de mest markante medlemmer af nazipartiet, rigsdagsformand, øko-nomisk ansvarlig og leder af Luftwaffe. Han var også Adolf Hitlers loyale støtte og blev faktisk udnævnt til at skulle overtage magten efter Hitler. Man hører ofte den indflydelsesrige og farverige mand citeret for udsagnet ”Når jeg hører ordet kultur, afsikrer jeg min revolver” i forskellige varianter. Selvfølgelig kan man ikke med sikker-hed sige om Göring nogensinde brugte udtrykket, men for det første lader citatets oprindelse sig nemt stedfæ-ste – men ikke til Göring – og for det andet er citatet forkert. Citatet stammer fra en anden og mindre betydningsfuld nazist, nemlig Hanns Johst (1890-1978), der var en flittig dramatiker og nazisternes hofdigter. Han meldte sig frivilligt til hæren i 1914 og var imod jødisk indfly-delse på tysk kultur og var medlem af nazipartiet siden 1933. Siden blev han leder af de to tyske forfatterforeninger og fik bl.a. smidt de sidste prominente jødiske forfattere ud af foreningen. Ef-ter besættelsen, i 1949, blev han idømt 3½ års fængsel, og skrev aldrig siden et ord. Det var Hanns Johst, der skrev et stykke ved navn ”Schlageter” om en tysker, der ti år forinden var blevet henrettet af franskmændene for sabo-tage og dermed blev en af nazisternes martyrer. Stykket blev første gang opført i Berlin i april 1933 og tilegnet Hitler på dennes 44-års fødselsdag.Citatet er i virkeligheden: ”Wenn ich Kultur höre, entsichere ich meinen Browning!” Det vil sige: ”Når jeg hører ”kul-tur” afsikrer jeg min Browning!” En

2 historiske myter

Historien er spækket med ”sandheder”, som alligevel ikke er det. Højskolebladets histo-riker afliver to af dem

af thomas oldrup

s. 13

Browning Hi-Power (også kaldet HP) er et 9 mm halvautomatisk håndvåben, opkaldt efter dets amerikanske opfin-der John Browning. Göring var veteran fra 1. verdenskrig og kendte en hel del til våben, og det ville have ærgret ham at blive så upræ-cist citeret. En Browning er nemlig ikke en revolver, men en halvautoma-tisk pistol. Historisk set har revolvere slet ikke sikringer af nogen art, det vil sige at man slet ikke kunne afsikre sin revolver, frem til at en låsemekanisme dukkede op omkring 2001. Citatet og dets angivelige ophavs-mand kendes i en del varianter. Nogle steder kan man læse at det er Görings med-nazist Rudolf Hess, der udtalte det, færre steder at det var Paul Joseph Goebbels, selvom det ikke lader til at være sidstnævntes stil. Det kendes også i andre varianter, hvor man støder på ”civilisation” eller ”intellektuelle” i stedet for ”kultur”. En sidste paradoksal detalje ved udsagnet er, at Göring nok har betragtet sig selv som en kulturens mand. Han var kendt for sin udtalte støtte til musik, i særdeleshed opera. Desuden havde han en stor samling af kunst. Kunstværkerne blev plyndret fra adskillige museer, stjålet fra jødiske samlere eller købt for absurd lave priser i de besatte lande.

hagekorset blev opfundet af nacistene

Nazisterne i Tyskland i 1930’erne og 1940’erne var glade for stærke sym-boler og tydelige slagord, men få af de mest markante ”brands” de tog til sig og brugte i deres storhedstid er faktisk deres egne. Adolf Hitler tog hagekorset til sig og ”monopoliserede” det, og fra 1935 til 1945 var hagekorset under rigsørnen et symbol på Det Tredje Rige. Ørnen er et ældgammelt germansk symbol, me-get ældre end nazismen, og anvendes stadig den dag i dag. Hagekorset – eller swastika, som det egentlig hedder – er et af menneskehedens ældste og mest sammensatte symboler. Swastika kom-mer fra sanskrit og betyder: Det er godt! Det er så udbredt lige siden for-historisk tid, at der kun er to regioner på jordkloden, som det ikke kendes fra, nemlig Mesopotamien samt visse dele af Afrika. Alle andre forhistoriske kulturer på kloden har brugt swasti-kaet. Det kendes bl.a. fra buddhismen, Vishnus tilbedere, de præcolombian-ske indianere, de førkristne Nordeuro-pæere, kristendommen, hinduismen og islam. Det bruges som symbol på alt mellem den roterende sol, solvognen, Nordstjernen, de fire verdenshjørner, lykke og frugtbarhed, livets hjul eller en stiliseret menneskelig skikkelse med to arme og to ben. Nazisterne var bevidste om swa-stikaens tidligere udbredelse, men de så det helst knyttet til oldtidsfolket arierne, deres foretrukne race, men tilknytningen til disse er vilkårlig. Nazisterne brugte swastikaet som et symbol på en overlegen kultur, der i en hedengangen, men storladen fortid havde bredt sig over hele den kendte verden. Deres opfattelse af at arierne havde ”patent” på symbolet var som

det ses helt forkert. Også et andet velkendt nazistisk symbol, jernkorset, er ældre end både nazipartiet og Tyskland. Det anvendes selv i dag af den tyske krigsmagt, hvil-ket aldrig ville være tilfældet, hvis det havde været et nazistisk symbol. Al-lerede i 1813 indførte den tyske kejser udmærkelsen Das Eiserne Kreuz som kunne deles ud under Napoleonskri-gen. Jernkorset blev også delt ud under krigen mod Frankrig i 1870-71, under 1. verdenskrig (hvor bl.a. Hitler, Göring og millioner af andre tyske soldater modtog det) samt selvfølgelig under 2. verdenskrig. Det vil sandsynligvis blive delt ud til tyske soldater igen, hvis Tyskland skulle havne i en ny storkrig. I 1945 blev nazistiske symboler forbudt i Tyskland. Jernkors blev ikke forbudt, kun dem der var uddelt under den seneste krig, da disse fra 1939 var forsynet med et lille hagekors. Mange hjemvendte allierede soldater tog jernkors med sig hjem som souvenirs, og det er årsagen til at jernkorset siden er blevet udbredt i fx biker-kulturen. Hells Angels blev netop stiftet i 1948 af hjemkomne amerikanske soldater. Også den gule sekskantede jødestjerne, som nazisterne tvang jøderne til at bære, er et langt tidligere påfund. Den sekskantede stjerne – også kaldet Da-vidsstjernen – er et ældgammelt sym-bol på skabelsen fra den gamle verden. Den sekskantede stjerne kan ses som kombinationen af den maskuline og den feminine trekant, der er skubbet ind over eller ind i hinanden, hvilket symboliserer samlejet, foreningen, skabelsen.

s. 14

april 2010

tendensTidsånden kort

Hot & notNOT

speedFattigmandskokain, pep-piller, kondi, splat, sæd, næseguf, turbo-mel, hjerne-lammer, racer-pulver, alle stoffer er for tabere, men værst af dem alle er speed.

puderumNu er tiden kommet, hvor der må gøres en ende på de fedtede, luse-befængte, fnatindhyllede klæbrige gennempruttede madrasser og puder med brunt bredbanet fløjsbetræk, der har ligget i en stak på gulvet i enhver højskoles fjernsynsstue siden ”fælles hygge” invaderede ethvert møblement i 1970’erne.

stjerne for et fjernsynsprogram X-factor, Vild med dans, Paradise Hotel, Big Brother, Robinson Ekspe-ditionen, Bonderøven, Hokus Krokus, Baronessen flytter ind, Temptation Island, hvem orker flere af hverdagens stjerner?

HOT

jagtUnge højskoleelever med dreadlocks og olieskindsjakke spotter en top-pet skallesluger på søen i de tidlige morgentimer, mens duggen letter og lommelærken rasler i inderlommen.

fernet brancaDet er den rene medicin, det er den aromatiske bitter, det er de syvogtyve urter, myrra, aloe, safran og rabarber osv., det er basisbryggen af druer, det er den hemmelige opskrift, det er den sorte væske, ahh!

luftig lyrikNoget nær det perfekte højskolefag, forenelse af natur og kultur, af læring og leg, krop og ånd, elever, der skriver digte i vandoverfladen med deres pagaj, der ridser en kortprosatekst ind i en træstamme, elever, der hænger på en klippeskråning med en moleskins-bog i hånden og tager noter til deres næste novelle.

»af dy plambeck, forfatter

Det er den rene medicin, det er den aromatiske bitter, det er de syvog-tyve urter, myrra, aloe, safran og rabarber osv., det er basisbryggen af druer, det er den hem-melige opskrift, det er den sorte væske, ahh!

s. 15

tendensMånedens litteratur

Månedens litteraturaf niels frank

Er De i stand til at hænge en reol op?Var Hitler ond?Hvorfor lyder fuglefløjt kønt?Hvilke fejl er De mest overbærende over for?

Jeg kaster et blik ud ad altandøren, på Marselisborg og Strandborg overfor. I vinter-mørket ligger begge bygninger ligesom krøllet sammen, også i dag er alting gråmele-ret, udvisket, man tænder lyset, så snart man vågner, og sidder resten af dagen klinet op ad de små elektriske lyskilder, som var de det eneste man havde at klamre sig til. Jeg åbner en avis eller en bog, bladrer lidt frem og tilbage, mens tiden går, og Marse-lisborg og Strandborg forsvinder længere og længere ind i mørket. Telefonen ringer ikke, jeg ser på den, hårdt, og har lyst til at sige: Så ring dog for fanden, jeg vil så gerne tale med nogen! Jeg forestiller mig mine venner rundt om i deres lejligheder og huse, hvordan de måske netop nu er i gang med at forberede aftensmaden eller drikker en kop kaffe med deres kæreste eller andre venner. Og altså ikke skænker det en tanke, at de kunne ringe til mig. Jeg forestiller mig, at de lige nu har det rigtig godt, sidder og hygger sig, og hvorfor i alverden skulle de midt i den umådelige hygge overveje at ringe til mig? Jeg forstår dem godt, i tanken sidder jeg selv i deres køkken eller stue og føler, at verden udenom ikke rører mig en pind. Den tanke efterfølges straks af en anden: jeg tilgiver, at de ikke ringer til mig, thi de ved ikke bedre. Jeg tilgiver dem alle, hver og en, thi jeg ringer jo heller ikke til dem.

Hvilke egenskaber foretrækker De hos en mand? Frækhed, hurtighed i replikken, en drivende skamløshed. At man kan mærke, hvor glad han er for at kneppe, skønt han foregiver at være mere interesseret i biler eller den nye poesi.

___________________________________________________________________________

Uddrag fra Niels Frank Spørgespil, udkommet på Gyldendal marts 2010

s. 15

s. 16

april 2010

Fra bloggen www.hojskolebladet.dk

Korte kurser IAf Karsten DressøSy din egen klaphat - en super titel idet ”klaphat” i det danske sprog bruges i andre end den bogstavelige version og dermed må give stof til ”fordybning”. Ekstra Bladets version er en måde. Som vi alle er bekendt med er forudsætnin-gen for gennemførelse af hø jskolekurser korte som lange, at lovgrundlaget er opfyldt og i enhver markedsføring er det vigtigt at kommunikere i modtage-rens sprog for at skabe den nødvendige interesse. Lykkes begge dele i denne situation er det positive, at man får intro-duceret livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse for måske en ny gruppe mennesker der ikke tidligere har været på højskole og via den vej er blevet beriget. Sker det imidlertid ikke - ja så sættes ordet klaphat i en helt anden kontekst...

Korte kurser IIAf Jesper ØlandHøjskolen er åben for alle, men ikke alle bruger højskolen. Jeg synes derfor grundlæggende, at alle initiativer, der følger lovens vægtning mellem det specifikke og det almene og samtidig forsøger at bygge bro mellem det finkul-turelle og det folkelige, bør hilses med stående ovationer.

Nye kurserAf Otto Nordahl AndersenJeg er sælger af den gamle skole! Er der en højskole, som vil drøfte mulighederne for at lave en undervisning i faget: BLIV SÆLGER?

debatKommentarer

af højskolelærer anders lyng, medlem af bestyrelsen i ffd og nordisk folkehøjskoleråd.

Kan man forestille sig et Danmark uden foreningsliv, med det folkelige engagement som drivkraft? Kan det politiske liv træffe beslutninger, der ikke nødvendiggør en folkelig forank-ring og forståelse? Ordet skaber det, det nævner! I modsat fald eksisterer det, der ikke nævnes, ikke!

I de seneste år, har vi i Nordisk Folke-højskoleråd (NFR) måttet konstatere, at det fortsat bliver vanskeligere at arbejde med fælles nordiske temaer inden for folkeoplysning. Vi oplever, at der fra Nordisk Mini-sterråds side fokuseres særdeles meget på de vidensbaserede kompetencer som de vigtigste indsatsområder. Dette er forståeligt set i lyset af den udfor-dring, den globale udvikling stiller os overfor. Men skal det nordiske område klare fremtidens globale udfordring, skal vi ikke udelukkende vælge de redskaber, som alle andre kulturer møder frem med. Når man i Nordisk Ministerråd har en vision om at de nordiske lande sammen kan skabe et ”Norden som vinderregion”, nytter det ikke at tænke automattænkning, hvilket betyder, at så råder vi kun over de værktøjer, som alle andre betjener sig af. Når politikerne har en vision for Norden som vinderregion, må det være fordi de mener, vi sammen står for noget særegent i regionen? Formelle kompetencer og viden kan tilegnes maskinelt overalt, og det er vel utopisk efterhånden at tro, at vi i fremtiden vidensmæssigt kan matche et Kina, der med sit store potentiale satser så

Opråb fra det nordiskemassivt på udvikling af videnbaseret økonomi. Vi skal helt afgjort også udvikle os på det videnbaserede. Vi kan ikke komme langt nok frem i skoene på dette område. Men vores vej frem er ganske anderledes, fordi vi i vort udgangspunkt har baseret vores sam-fundsudvikling på helt andre præmis-ser.

Danmarks Innovationsråd har, som forudsætning for at vi kan klare os i den fremtidige globale konkurrence, bl.a. nævnt følgende forudsætninger, der klart adskiller os fra de fleste andre på den globale bane. For det første nævner Innovationsrådet højskole-bevægelsen. For det andet nævnes andelsbevægelsen og for det tredje nævnes arbejderbevægelsen. Uden disse 3 byggesten ville vor samfundsudvikling have set fuldstæn-dig anderledes ud ifølge Danmarks Innovationsråd ved Jørgen Mads Clausen.

Skal Norden udvikle sig som vinderregion, skal vi udvikle den højeste grad af vidensbaserede kompetencer, men vi skal også sikre den folkelige forankring gennem de processer, som indgår i folkeoplysningens tradi-tion.

»

s. 17

Donslund de luxe og det høje moraltræ”Der står sådan et højt moraltræ i din have,” sagde min nye nabo, inden jeg flyttede ind. Moraltræ? Jeg var ikke have-menneske og havde aldrig før hørt om moraltræer, heller ikke de høje, heller ikke selv om jeg kommer fra Ikast. Engang i 80’erne var moral ellers noget, vi altid skulle diskutere. Vi læste Kirk og Rifbjerg og snakkede om kara-kterernes dobbeltmoral. Det var som regel dem med den højeste moral, der også havde den største dobbeltmoral. Præstetyper, autoritære lærere og griske forretningsfolk. Det var også dengang, der huserede Onkel Tage-ordsprog som: ”Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt!” Og så klappede Onkel Tagerne hinanden på skuldrene og lo gustent. Som om det var helt i orden.

Det var som regel dem med den højeste moral, der også havde den største dobbeltmoral. Præstetyper, autoritære lærere og griske forret-ningsfolk.

Jeg syntes ikke, det var i orden, jeg var i gang med et oprør, og der skulle luges ud i dobbeltmoralen. Især i Ikast. Faktisk skulle vi afskaffe hele moralen, for jeg læste Nietzsche og ville gerne hinsides godt og ondt. Jeg havde fået nok af det lille samfunds sociale og seksuelle under-trykkelse og ondskabsfulde sladder. Så et højt moraltræ i min have, det lød som den rene deroute, det træ måtte væk, det skulle fældes, tænkte jeg. Med min filosofiske økse. Ellers var det da ikke til at leve i lyst og frihed… ”Træet bøjer jo ind til os,” sagde min nabo, ”og de smager rigtig godt,” fort-satte hun. ”Hvad smager godt?” spurgte jeg. ”Morellerne,” sagde hun og rødmede. Morellerne? Jeg var lige ved at grine ad min egen misforståelse. Moraltræet var et moreltræ. Men hvad var det, hun sagde? Spiste hun mine moreller? ”Vi skal nok have et hegn op,” sagde jeg. For helt ærligt, hvad ligner det, at gå der og spise andre folks frugt…

Anne-Marie Donslund er forfatter

Opråb fra det nordiskeFælles for disse tre forudsætninger er: Motivation, fællesskab og folkelig forankring. Danmark har for øjeblikket formandsskabet i det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd. I den forbindelse har Danmark udar-bejdet et program for formandskabets indsatsområder: ”Norden i fremdrift” med et forord signeret Lars Løkke Rasmussen. I dette forord skriver statsministeren bl.a.: ”arbejdet med at fjerne grænsehindringer til gavn for borgere og erhvervsliv, skal fortsættes. Herudover skal Norden være grøn re-gion, som er med helt fremme, når det gælder klima- og miljøudfordringer. Sidst, men ikke mindst, skal Norden være en værdi- og resultatskabende region med international gennemslags-kraft”. Men det er tankevækkende, at der i regeringens program ikke et eneste sted fremgår, at folkeoplysning og folkelig forankring bør indgå som naturlige elementer. Netop disse begreber har været medvirkende til, at vi står, hvor vi står idag i det nordiske samarbejde og samfundsudviklingen. Et hoved uden krop fungerer ikke optimalt, og det samme gælder en krop uden hoved! Det er derfor ikke et enten-eller, men tværtimod et både-og! Skal Norden udvikle sig som vinderre-gion, skal vi udvikle den højeste grad af vidensbaserede kompetencer, MEN vi skal også sikre den folkelige forankring gennem de processer, som indgår i folkeoplysningens tradition. På sidste års årsmøde i FFD rejste jeg spørgsmålet for daværende under-visningsminister Bertel Haarder, der stod foran at blive formand for Nor-disk Ministerråd: Vil du som formand for Nordisk Ministerråd arbejde for at bedre de økonomiske muligheder for udviklingen af det nordiske samarbejde

inden for de folkeoplysende organer? På ministerens initiativ blev der arrangeret et møde med repræsen-tanter fra NFR og embedsmænd fra Undervisningsministeriet, hvor vi orienterede om folkeoplysningens vilkår under den herskende admini-stration af de beskedne økonomiske midler. For nogle år siden blev disse midler - der oprindeligt var afsat til det folkeoplysende nordiske samarbejde samt til elevstøtteordninger - udsat for en omfordeling, der betød, at hele det nordiske kompetencesystem også skulle have adgang til disse beskedne midler, fra universiteter, fængselsun-dervisning til højskoler og oplysnings-forbund. Konsekvensen af dette har været, at det nordiske, folkeoplysende samarbej-de stort set er tørret ud, mobiliteten blandt unge til at søge ophold på andre nordiske højskoler er stærkt på retur, og de etablerede samarbejdsordninger, der gennem mange år har udviklet folkeoplysende projekter på tværs af grænserne, kun med møje holdes i live. Ønsker man i Nordisk Ministerråd at inddrage folkeoplysningen og den folkelige forankring som nødvendige redskaber i den fortsatte udvikling af Norden, så må vi have stillet bedre betingelser i udsigt. Og fremfor alt skal folkeoplysningen nævnes og indgå som naturlige elementer, ligesom de folkeoplysende organer meget gerne vil sættes i spil som samarbejdsparter. I modsat fald spilles der et vigtigt kort af hænde i den nordiske udvikling. Det nordiske samarbejde har altid været bundet sammen af personlige relationer og haft folkelig forankring. Denne tradition dør, når man tror, at institutioner kan overtage dette engagement. Det danske formandskab har mulighed for at ændre på denne situation!

s. 18

april 2010

debatBogkritik

C.W. Eckers-bergs dagbøger 1810-18531436 sider - 2 bind. 699 kr.

Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck

Hér på Rønshoved Højskole kender vi Christoffers Emil Eckersberg, fordi han faktisk er født her i nærområdet. Nemlig i Neder Blåkrog nær ved Als Sund her i det Sønderjyske. Et lille stenkast fra Rønshoved. Sønder Blå Krog er naturskønt, be-liggende, ja nærmest som plukket lige ud af et guldaldermaleri, så man føler nærmest, man går rundt i et af denne periodes malerier. Det føles godt og rart, ja nærmest metafysisk harmonisk, at gå rundt i sådan et dansk landskab. Og det er vel en følelse som vi kender, når vi ser et Guldaldermaleri. Det er Danmark. Derfor kender de fleste dan-skere jo også Eckersberg, fordi det var ham, som lagde grunden til den danske guldalders malerkunst. Måske kender de ikke hans navn, men så kender de hans optik. Hans malerkunst og hans måde at se det danske landskab på, var afgørende med til at forme hans elever, som blev denne periodes største malerkunstnere. Vi kender dem alle sammen: Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen. Guldalderens malerkunst er simpelthen blevet den kunst, som vi for alvor forbinder med det danske landskab. Lidt ligesom Højskolesang-bogens sange, som vi jo på poetisk vis former vor danskhed efter, sidder alle guldaldermalernes optik for vort indre optik, når vi tænker Danmark. Når

En mand, der ikke kan overvurderesGuldaldermaleren Eckersbergs dagbøger foreligger nu i en impo-nerende udgave jimmi ekløv, journalist/højsko-lelærer - rønshoved højskole

jeg nu indledte med at sige, at alle i Danmark kender Eckersberg, så er det jo ikke helt rigtigt. Vi kender hans ma-lerier, vi kender hans marinemalerier, vi kender hans optik. Men personen Eckersberg? Nej, vel? Ham er der ikke mange, som kender. Selv troede jeg som sjællænder, at Eckersberg var en ”landsmand”, men nej, han er faktisk sønderjyde. Noget, jeg først er blevet klar over, efter jeg bosatte mig hér i det sønderjyske. Nu er muligheden der så, hvis man har lyst til at dykke ned i denne Guldalderens hovedpersons tanker via dette gigant-værk på 1500 sider.

hvem var personen eckersberg?Men hvem var nu denne Eckersberg? Som sagt blev han født i Sønder Blå-krog ved Als Sund i 1783, og da han var 3 år gammel, flyttede han og hans fami-lie til Blans, en anden lille landsby nær ved Als Sund. Hér nød han at tegne bil-leder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars lille båd. Eckersberg, kan man læse i dagbøgerne, elskede havet og at sejle. Hans marinebilleder er jo også noget, vi kender, og ikke nok med det. Man fornemmer i disse dagbogsno-tater, at her kommer den lille dreng fra Als Sunds betagelse af skibene og havet frem i ham og skaber stor kunst i hans marinebilleder. Efter drengeårene, blev han lærling hos den på den tid kendte maler, Jes Jessen i Åbenrå. Jessen vare slags for-løber for Guldalderens malere. Blandt andet har han malet nogle fantastiske, bibelske scener, som kan ses i Løjt Kirke hér i det østsønderjyske. På kunstmuseet Brundlund Slot i Åbenrå hænger Eckersbergs malerier i dag da også side og side med sin gamle mester. Men Eckersberg overgik hurtigt sin mester og viste så store ta-lenter, at man lavede en lokal indsam-ling, så at han kunne rejse til Flensborg og videreuddanne sig dér hos en anden Jessen, nemlig maleren Jakob Jessen.

Flensborg, som i dag måske for mange kan være svær at placere i et dansk landskab, var på daværende tidspunkt et stort kulturelt centrum i helstaten Danmark. Her foregik en stor del af det dan-ske kulturliv. Så Eckersberg kom til en storby med et stort dansk kultur- og forretningsliv. Men Eckersberg havde endnu større drømme, han ville til Kunstakademiet, som lå i København. Disse drømme blev til virkelighed, da han i 1803 blev optaget på Kunstaka-demiet, hvor en af hans lærere blev Abildgaard. Eckersberg gjorde det så godt, at han blev tildelt Akademiets store guld-medalje i 1809, men fik først det dertil normalt hørende rejsestipendium tre år senere. For det rejste han til Paris. Her studerede han under nyklassici-sten Jacques-Louis David, som blev kendt fra maleriet ”Marats død”. Her

s. 19

Haiti

Af Jørgen LethInformations Forlag

Den gamle kriger Jørgen Leth støver sine ældre Haiti-tekster af, og de kan tåle det. De stråler. Alt er sprog i Haiti. Leth over-sætter. ”Livet er fuld af rædsel, horrible uretfærdigheder og pludselig død i Haiti”. Militærkup, maskinpistoler og henrettel-ser, hvor man først hakker armene af med en machete og så smider et bildæk om halsen, hælder benzin på og antænder. Det er også sprog. En stille drink på ter-rassen. Det hele er der, det er Haiti, før jordskælvet. Og efter.

SCUM-manifestet

Af Valerie SolanasC & K Forlag

SCUM-manifestet er det mest radikale, langt ud over feminismens rand. Valerie Solanas er klar: Mænd er omvandrende aborter, fejlslagne kvinder, de er SCUM. Manden og det samfund, han har skabt, skal omstyrtes. Bogstaveligt talt. Mænd skal udryddes. Mener hun det virkelig? Er det egentlig så afgørende? ”Du er ikke en kvinde, Valerie, du er en sygdom” og BANG, så har hun skudt Andy Warhol.

Bogkort

ved ida ebbensgaard

ebbensgaards.blogspot.com

De andre mente”Et monument i dansk kunsthistorie er nu afsløret. Nok ikke så opsigtsvæk-kende i sit indhold, men så meget mere interessant i kraft af Villads Villadsens knivskarpe og indsigtsfulde kommentar.”Carsten Bach Nielsen i Kristeligt Dagblad

En mand, der ikke kan overvurderes

blev han ikke bare meget bedre til at male, men han tog også mange af ny-klassicismen idéer til sig og dens måde at male naturen og antikken på, for at finde ind til Skønheden og Sandheden med store S´er. Da han havde boet et par år i Paris, rejste han til Rom, hvor han bosatte sig over tre år. Her brugte han al sin tid på at udvikle sine evner som historiema-ler, og det var virkelige en fornøjelse for ham at male billeder af det lokale liv og landskab.

e og thorvaldsenI Rom boede jo allerede Thorvaldsen, og de to udviklede et meget nært, livslangt venskab. Det meget kendte portræt af Thorvaldsen, malet af Eck-ersberg, er fra netop denne periode. Efter tre år i Rom vender Eckers-berg hjem til Danmark og København i 1816 og bliver udnævnt til professor ved Kunstakademiet i 1818. Hér revolutionerede han undervis-ningen ved simpelthen at tage de stu-derende med ud i naturen, så de kunne male det danske landskab, og han var stærkt beundret af sine elever, der alle blev store navne i dansk Guldalderma-leri. Det er denne store kunstners dag-bøger fra en over 40 år lang periode, vi nu har mulighed for at dykke ned i og læse. Dagbøgerne tager nemlig sin begyndelse, da Eckersberg som 27-årig rejser til Paris, og slutter ved hans død som 70-årig i 1853. Det er helt liv og en tid bag et livs værk. Hér får vi indblik i Eckersberg liv, hans samtaler og han daglige gøremål og tanker og refleksioner. Igennem hans dagbøger får vi også et indblik i en hel periode af dansk kunst og ånds-liv, som har præget os så dybt, at jeg ikke tror, vi er i stand til at overvurdere det. 1500 tætskrevne sider lyder selvfølgelig enormt og uoverkomme-ligt. Måske kan de umiddelbart også forekomme sådan, når man sidder med bogen i hånden. Også fordi Eckers-bergs notater nogle dage kun er korte notater, mens de andre dage er meget detaljerede. Men man bliver hurtigt klar over, at det netop er disse detaljer og daglige notater, der gør dette værk så smukt og gør det til en så vigtig udgivelse. Simpelthen fordi man via det store tidspænd, som dagbøgerne dækker, danner en mosaik, som giver et helt unikt billede af mennesket og

kunstneren Eckersberg og en tid i den danske kunsthistorie, som jeg tror vi alle ubevidst refererer til, når vi betrag-ter og går rundt i det danske landskab. Jeg må også lige nævne, at denne udgivelse ikke bare indeholder dagbø-gerne, men også får læseren en ekstra gave i form af kunsthistoriker Villads Villadsens kommenterede værk om Eckersberg. Han slutter bogen med sin egen helt lille portrætbog om Eckers-berg. I dette ”efterskrift” lægges der ikke fingre i mellem fra Villadsen side, og han gennemgår og kritiserer, men går også i dybden med de filosofiske baggrunde og dybere lag i Guldalde-rens verdenssyn. En bog, som vil inspirerer og som får os ind under huden på dansk guld-aldermalerkunsts faderfigur. Og dette alene gør det til en meget vigtig bog.

Via det store tidsspænd, som dagbøgerne dækker, danner man en mosaik, som giver et helt unikt billede af mennesket og kunstneren Eckersberg og en tid i den danske kunsthistorie, som jeg tror vi alle ubevidst refererer til, når vi betragter og går rundt i det danske landskab.

»

s. 20

april 2010

højskoleTæt på

under overskriften ”stats- kroner til klaphat-kursus” går Ekstra Bladet den 6. april i kødet på Ryslinge Højskoles sommerkursus ”Fodbold-VM på højskole” og spørger undervisningsministeren, om det virkelig kan passe, at skolen skal have statstilskud til et kursus, hvor eleven skal ”sy sin egen klaphat, vælge sin favoritkampøl og spise en kvalitets-hotdog til kampen”, som det hedder i skolens materiale. Tina Nedergaards svar lyder: ”Fodbold-kurset er efter min umiddelbare mening ikke noget, der burde have statstilskud”. Dertil bebuder hun en nærmere kulegravning af kurset på undervisningsministeriets hjemmeside. Fra formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen, er der opbakning til ministeren. Hun siger: ”Vi bakker op om ministerens ord. Vi skal være opmærksomme på, om vi lever op til hovedsigtet i Højskoleloven. Derfor hilser vi ministerens gennemlysning velkommen.” Asser Amdisen, der er forstander på Ryslinge Højskole, forsvarer sit kursus:

Undervisnings-ministeren kulegraver korte kurserSkal højskolerne have statstilskud til kurser om rødvinssmagning, golf og VM i fodbold? Medi-erne stiller spørgsmål til de korte kursers almene sigte og får undervis-ningsministeren til at bebude kulegravning

af karina søby madsen

»Det er fint, at høj-skolerne prøver at få fat i nye målgrupper – herunder de unge, der risikerer ikke at få en uddannelse. Jeg tvivler dog på, at netop disse unge vil være indstillet på at betale 4.000 kr. for et ugekursus, der profilerer sig på, at man kan sy sin egen klaphat.- tina nedergaard

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 21

Polfoto

»Vi bakker op om mini-sterens ord. Vi skal være opmærksomme på, om vi lever op til hovedsigtet i Højskoleloven. Derfor hilser vi ministerens gennemlysning velkom-men.- helga kolby kristiansen

”Hvis du spørger mig, om fodbold er alment dannende, så er svaret nok nej, men det er ikke emnet, der afgør, om kurset er dannende og folkeoplysende, det er, hvordan man behandler emnet. Og det pågældende kursus har i høj grad et oplysende sigte. Blandt andet skal vi diskutere, hvilken rolle fodbol-den spiller i det moderne samfund.”

skolernes markedsføringNår de korte kurser kommer i rampelyset, vokser højskolefolkenes usikkerhed, om statstilskuddet bliver mindsket eller måske helt fjernet, hvil-ket vil have store konsekvenser. Til et eksempel får en højskole i dag 1.396 kr. per elev per uge til et ugekursus som VM-kurset. Ryslinge Højskole kender alt til at mangle penge. Tilbage i 1990’erne var Ryslinge en af de tunge drenge blandt højskolerne, men i 2008 måtte skolen aflyse sit efterårshold på grund af manglende tilmeldinger. I april 2009 blev Asser Amdisen ansat som forstander, og siden er den ellers klas-sisk grundtvigianske højskole begyndt at arbejde med projektorienteret

undervisning, ligesom den har taget markedsføringsbrillerne på. Ifølge Am-disen er et kursus som VM-kurset et forsøg på at redde højskolen som sådan ved at skabe en ny type skole med en anderledes, skarp profil, som rammer en bredere målgruppe. ”I 1990’erne glemte højskolerne at se sig selv som private virksomheder. Det kan godt være, vi er afhængige af statstilskud, men vi er så sandelig også afhængige af, at vi kan appellere til folks egne pengepunge. Vi skal således omfavne både staten og de unge, og derfor bliver vi nødt til at se værdig-rundlag som værdigrundlag og mar-kedsføring som markedsføring.” Sådan siger Asser Amdisen og slår fast, at han har lært af hele denne sag, at han skal skarpvinkle sin markedsføring endnu mere, så han rammer sin målgruppe helt præcist. Det er således også først efter Ekstra Bladets artikel, at der er begyndt at komme tilmeldinger til VM-kurset. Adspurgt om ikke netop et kursus som ”Fodbold-VM på højskole” kan tiltrække en ny målgruppe, svarer Tina Nedergaard: ”Det er fint, at højsko-

s. 22

april 2010

»Vi skal således omfavne både staten og de unge, og derfor bliver vi nødt til at se værdigrundlag som værdigrundlag og markedsføring som markedsføring.- asser amdisen

lerne prøver at få fat i nye målgrupper – herunder de unge, der risikerer ikke at få en uddannelse. Jeg tvivler dog på, at netop disse unge vil være indstillet på at betale 4.000 kr. for et ugekursus, der profilerer sig på, at man kan sy sin egen klaphat.” Også Helga Kolby Kristiansen er kritisk. Hun siger: ”Polemikken om Ryslinge Højskoles kursus giver et praj om, at det er vigtigt, at skolerne tænker kritisk over deres markedsfø-ring, og om ikke også den skal leve op til højskolernes formål.”

konsekvenser for højskolerneIfølge Asser Amdisen er diskussionen om VM-kurset et udtryk for, at folk har en slags indbygget facitliste for, hvad der er ægte højskole. ”Den folke-lighed, der ligger i fodbold – hvorfor er den anderledes end gymnastikkens?” spørger han retorisk og fortsætter: ”Måden, vi på Ryslinge fortæller på, tager afsæt i folks verdener. Vi tager udgangspunkt i, hvor folk er, og vi taler om de emner, der interesserer dem. På den måde forvalter vi traditionen fra Grundtvig og fra grundlæggeren af

den første højskole i Ryslinge, Kristen Kold.” Højskolebladet spørger Tina Ne-dergaard, om det vil få mere vidtræk-kende konsekvenser for højskolerne, hvis kurset ”Fodbold VM på højskole” viser sig at leve op til kravene. Tina Nedergaard svarer: ”Skulle det vise sig, at kurset lever op til lovens bestem-melser, rokker det ikke ved min opfattelse af, at kurset, sådan som det er annonceret af skolen, befinder sig på kanten af, hvad højskolerne er sat i verden for.” Ministeren fortsætter: ”Tilsynet med Ryslinge Højskoles kursus indgår i en større tilsynsrunde, hvor mini-steriet ser nærmere på det almene indhold i udvalgte korte højskolekur-ser. Jeg vil afvente resultatet af hele tilsynsrunden, som forventes færdig på den anden side af sommeren. Først da vil jeg vurdere, om der er behov for at ændre reglerne.” Det er nu op til Asser Amdisen at overbevise Undervisningsministeriet om, at kurset ”Fodbold VM på høj-skole” lever op til ministerens krav.

Interested in Philosophy and Literature and Art and Political Theory and ...?

» a college without departments » a curriculum focused on fundamental questions about politics, ethics, art and knowledge

» faculty recruited from top research universities

» small seminars, one-to-one tutorials » all teaching in English » green residential campus » scholarships and fi nancial aid available

BA in Value StudiesOne-year programmes for undergraduates and graduateswww.ecla.de

BERLIN, GERMANY

højskoleTæt på

s. 23

Pr 1. august 2010 – Fuldtids- eller kvotaansættelser

To undervisere søges tilJournalistik og Dansk for udlændinge

Underviser 1:En journalistik-underviser til hovedfaget Journalistik & Mel-lemøsten sammen med forstander Mads, som ved alt, hvad der er værd at vide om Mellemøsten. Du skal også gerne varetage under-visning i Skriveværksted.

Underviser 2:En sprog-underviser, der interesserer sig inderligt for sprogundervisning af vores internationale elever i hovedfaget Danish Language & Culture. Kan du også undervise i et internationalt kulturfag, er det glædelig.

Hvis du kan undervise i et af følgende fag er det godt, og kan du andet, så fortæl os om det: Maleri/grafik, Litteratur, Historie, Livsanskuelse, Islam og Friluftsliv. Læs mere på www.rhskole.dk eller kontakt: Anja Rykind-Eriksen på anja@rhskole.dk eller via tlf . 7484 2284.

Ansøgningen bedes sendt elektronisk til ovennævnte mail-adresse senest den 20. april 2010 kl. 12.

Nordiska – hele Nordens højskole siden 1947. Ca 200 elever og 60 ansatte fra hele Norden og andre dele af verden.

Lærer/linjeleder Lærer/linjeleder Lærer/linjelederDen 24. august begynder vores nye internationale linje, Nord:Globe, hvor vi behøver en linjeleder. Vi ønsker en lærer som har sine faglige styrker inden for samfundsvidenskab, antropologi og internationale forhold. Erfaring med folkehøjskole vil være en fordel og gode engelskkundskaber kræves. Du indgår i et aktivt pædagogisk og socialt team og vil også blive pålagt undervisning på andre linjer inden for fagområdet.Läs mere om skolen og Nord:Globe på vores hjemmeside www.nordiska.fhsk.se

Løn efter aftale. Skolen kan tilbyde bolig.

Forespørsel om stillingen kan rettes til: Beate Fasting, rektor: +46-303-206204beate.fasting@nordiska.fhsk.se

Karin Langeland, bitr. rektor: +46–303-206221karin.langeland@nordiska.fhsk.se

Ansøgning stiles til rektor via mail eller brev.Ansøgningsfrist: 1. maj

Ansættelsesdato: 1. aug

Nordiska folkhögskolanOlof Palmes väg 1

SE- 442 31 Kungälv, Sverige

DANSK

Europakonsulent søgesEr du højskolelærer, og arbejder du med politik og europæiske sammenhænge? Så er kunne denne deltidsstilling i Højskolernes Hus være interessant for dig. Din primære opgave bliver at understøtte arbejdet på det europæiske område, herunder faglige input til skolerne, netværksdannelse og varetagelse af de initiativer, som Folkehøjskolernes Forening i Danmark har fået bevilling til fra bl.a. Europa-nævnet.

Ansættelsesgrad forventes at være 1 dag om ugen med mulighed for hjemmearbejde.

Henvendelse om stillingen og ansøgning stiles til generalsekretær for FFD Niels Glahn, 3336 4032, ng@ffd.dk. Frist den 1. maj 2010.

www.ffd.dk

Det du ikke lærer andre steder

s. 24

april 2010

tendensInterview

Polfoto

Danmark

– den gradvise afvikling af en model

s. 25

af andreas harbsmeier

for nogle år tilbage var den franske beskæftigelsesminister på besøg i danmark. Hendes kortege med sorte biler kørte op ad Vesterbrogade og stoppede ved et arbejdsformidlingskontor. Ministeren gik ind på kontoret, stillede sig op ved skranken og spurgte receptionisten: ”Hvad er hemmeligheden ved den danske model?” Det vidste hun ikke lige, men henviste til chefen på stedet. Chefen mente, at hemmeligheden var det der med flexicurity. At man let kunne fyre medarbejdere, og lige så let kunne hyre dem. Således oplyst tog beskæftigel-sesministeren hjem til Frankrig, og tænkte, at sådan en model skulle de også ha’. Der gik ikke mange uger, før hun introducerede modellen over for de unge på universiteterne. De netop færdigt uddannede skulle have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, sådan at man kunne tage dem ind ligesom daglejere og smide dem ud igen. Det stod på forsiden af avisen Le Monde, at man nu havde fundet en ny model for det franske arbejdsmarked – hentet direkte fra Vesterbrogade. Men det med sikkerheden havde ministeren ikke rigtig fået med. Resultatet blev, at de studerende protesterede voldsomt, og der blev brændt biler af i forstæ-derne i Paris. - ”Det er bare et eksempel på, hvordan man kan misforstå, hvad den danske model går ud på,” fortæller pro-fessor Martin Marcussen og giver sig til at tegne på et stykke papir. Han vil tegne den danske model - for at give et overblik over, hvor komplekst billedet i virkeligheden er. - ”Der skal ikke herske tvivl om, at det går godt i Danmark”, starter han med at sige, ”men der er nogle meget uheldige tendenser, som vi skal være opmærksomme på.”

Den danske model har været en stor succes. Men reformer fra oven og angst for globalise-ringen truer med at underminere grundlaget. Interview med Martin Marcussen, forfatter til en ny bog om den danske model og globaliseringen

Men først modellen. - ”Ud over, at det er juridisk model, der er baseret på rettigheder, så er det også en social kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Model-len kan kun komme i hus, fordi der er nogle vigtige værdier i det danske samfund, der underbygger den arbejds-markedsmodel. Og en af de vigtigste værdier er det, man i gamle dage kaldte en protestantisk arbejdsetik. Den går ud på, at danskerne stræber efter ma-terielle goder. I flere andre lande giver arbejde mulighed for, at man kan være sammen med familien eller holde ferie. Der ligger også det i det, at danskerne identificerer sig med deres arbejde. At man er noget i kraft af sit arbejde. Det første, man spørger om, når man møder et menneske, er: ’Hvad laver

Når man sidder ude i institutionerne, i børne-haverne, på univer-siteterne og diskuterer, hvordan kunne vi gøre det her en lille smule bedre, skaber man in-novation. Hvis man kortslutter den debat ved at indføre reformer fra oven, så har man et demokratisk problem.- martin marcussen

»

s. 26

april 2010

tendensInterview

Men har man da ikke ret i, at kineserne kom-mer? Jo – men der har altid været udfordringer og påvirkninger udefra. I dag kan man italesætte trusler, der giver politi-kere carte blanche til at gennemføre næsten hvad som helst. Man bruger det som et shortcut til at være en effektiv poli-tiker.- martin marcussen

»du?’ Og det mest pinlige, man kan sige, er, ’nå men, jeg er arbejdsløs’. Så er man allerede stigmatiseret. Sådan er det i Danmark, forkla-rer Marcussen. Den gennemsnitlige dansker vil hellere arbejde end ikke arbejde. Man opdrages til, at arbejdet er en løn i sig selv. Men man glemmer tit, at værdierne er en forudsætning for, at flexicurity kan fungere – og igen en forudsætning for at samfundet kan udvikle sig – at der er innovation: - ”Innovationen kommer ikke kun fra arbejdsmarkedet. Det kommer også fra uddannelsessystemet og fra hospitalssystemet. Det kommer af, at vi er villige til at betale halvdelen af vores løn til, at det system kan fungere. Det leverer rammerne for, at innovati-onen kan finde sted. Udannelsessyste-met udvikler værdier. Det spiller også en rolle i forhold til at gøre borgere i stand til at deltage i innovationspro-cesser, så de faktisk tror på politikere og borgere.”

oppe fra og nedI den danske model kommer innova-tion ikke oppe fra, men nede fra. Den kommer fra borgerne, fra arbejdstager-ne, siger Marcussen. Og det er en del af fundamentet for den danske model.- ”Det har givet en antiautoritær be-folkning. I denne sammenhæng bety-der det, at arbejdstagere ikke bare har ret til, men forpligtelse til at gå op til chefen og foreslå, at tingene bør være på en anden måde. Den antiautoritære holdning er kimen til innovation”, siger Marcussen. Men det er ved at ændre sig:- ”I den økonomiske situation, som Danmark befinder sig i nu, foreslår man reformpakker oppe fra og ned. Det er i strid med, hvordan den danske model har fungeret. Den har altid fungeret nedefra og op. Den danske model står ikke stille – den strømlines hele tiden, netop fordi det kommer ne-defra og op. Der har været en tradition

kortslutter den debat ved at indføre reformer fra oven, så har man et demo-kratisk problem.”

globaliseringen som trusselEn af grundene til den udvikling er ifølge Marcussen den måde, man i Danmark italesætter ”globalisering”. Den økonomiske globalisering er en realitet, men det er med den mentale globalisering, at det kniber. - ”Man præsenterer globaliseringen som noget, man ikke rigtig ved, hvad er. Men det er noget, der kommer ude fra og truer os. Man skræmmer folk fra vid og sans. Mental globalisering vil sige, at den enkelte borger, embedsfolk og politikere betragter globalisering som en relevant arena i det her sam-fund.” Men udviklingen går i den modsatte retning. Folk er begyndt at pakke sig ind i det lokale. Mens den økonomi-ske globalisering tog fart i 1990erne, dalede befolkningens tilknytning til in-ternationale beslutningsfora. I samme ustrækning stiger folks tilknytning til helt lokale fora: - ”Det lader til, at vi koncentrerer os om det helt nære. Og det er en bekym-rende tendens. Den danske udviklings- og innovationsmodel er jo ikke noget, vi bare har fundet på igennem de sidste 20 år. Det har noget med inklusion, åbenhed fra udlandet at gør - at man pragmatiske set kan plukke ting, der kommer ude fra og bruge dem i en dansk kontekst.” Men hele måden globaliseringen præsenteres – upræcist og som farlig - er et problem: - ”Den ene politiker efter den anden sagt, at man per definition bør møde, det, der kommer ude fra - det globale - som noget farligt, som noget der truer vores velfærd. Man argumenterer på en sådan måde, at grunden til, at vi skal have en reform af sundhedsvæsenet, af universitetet osv. er globaliseringen. Det er ikke politikerne, der ønsker

for, at man overlader til institutionerne selv at detailstyre, mens politikerne stiller rammerne. Det er ved at skride. Detailstyring er blevet en del af bil-ledet – med den nuværende og den for-rige regering. Nedefra-og-op-styring er gradvist ved at blive erstattet af en oppefra-og ned-styring.” Det betyder ikke, at det enkelte re-formtiltag ikke kan være berettiget og tiltrængt, men måden at tænke det på kan underminere den danske innovati-onsmodel, mener Marcussen: - ”Når man sidder ude i institutio-nerne, i børnehaverne, på universite-terne og diskuterer, hvordan kunne vi gøre det her en lille smule bedre, skaber man innovation. Hvis man

s. 27

Tidligere kunne politik-ere hele tiden referere til det politiske udgangs-punkt eller partipro-gram, de blev valgt på. I dag argumenterer man med, at man er nødt til at glemme sit politiske udgangspunkt, for nu tvinger globaliseringen os til at gøre noget, som man egentlig synes er ubehageligt.- martin marcussen

»

Martin MarcussenProfessor ved Institut for Statskundskab ved Køben-havns Universitet.

Han har netop udgivet bo-gen ”Den danske model og globaliseringen” på Forlaget Samfundslitteratur.

Martin Marcussen taler ved Højskolernes årsmøde på Idrætshøjskolen Bosei den 3.-4. juni.

det, men de er tvunget til det på grund af globaliseringen. De præsenterer sig selv som magtesløse over for globalise-ringen.” Som politiker argumenterer man altså med at gennemføre reformer – ikke fordi det står i et partiprogram eller af ideologiske grunde – men fordi globaliseringen tvinger en til at gøre det: - ”Når man først har skabt en krise, så kortslutter man almindelige kritiske spørgsmål. Når man har gjort det som et ledelsesbrækjern for reformer gen-nem rigtig mange år, så internaliseres denne trussel. Og så undermineres hele tillidsmodellen af ideen om en udefrakommende trussel.” Marcussen ser i stedet truslen inde fra:

- ”Det er netop os selv og brugen af globaliseringen, der truer den danske model. Truslen, hvis der er en, og udfordringerne kommer inde fra. Men har man da ikke ret i, at kineserne kommer? Jo – men der har altid været udfordringer og påvirkninger udefra. I dag kan man italesætte trusler, der giver politikere carte blanche til at gennemføre næsten hvad som helst. Man bruger det som et shortcut til at være en effektiv politiker. Tidligere kunne politikere hele tiden referere til det politiske udgangspunkt eller parti-program, de blev valgt på. I dag argu-menterer man med, at man er nødt til at glemme sit politiske udgangspunkt, for nu tvinger globaliseringen os til at gøre noget, som man egentlig synes er ubehageligt: ’I må ikke beskylde mig for at gøre det noget. Det er globalise-ringen, der tvinger mig til det.’” Politikere præsenterer altså dem selv fuldt bevidst som magtesløse. Et ledelsesgreb, som ifølge Marcus-sen er udbredt i den politiske klasse. Man præsenterer truslen, lader være med at specificere den for meget, for så bliver det for gennemskueligt – og præsenterer derefter nogle drakoniske reformforslag, som man hænger op på den sammetrussel. Men er det hele virkelig så skidt? - ”Mit formål er ikke at sige, at al-ting var bedre i gamle dage. Mit formål er, at præsentere nogle værktøjer til at forstå, hvor den reelle trussel er, hvis der er en trussel. Vi skal hele tiden huske på, at vi endnu ikke er Græken-land. Vi er stadig et af verdens rigeste og lykkeligste lande. Det er for at komme til en bedre forståelse af, hvad den danske model egentlig består af.” - ”Jeg er ikke dommedagsprofet, men jeg er heller ikke en blind jubelop-timist på Danmarks vegne. Men jeg appellerer til forståelse af, hvad vi har mellem hænderne. For når regeringen kommer med en globaliseringsredegø-

s. 28

april 2010

tendensInterview

relse med 108 reformforslag, så er det en forandring af den danske innova-tionsmodel oppe fra og ned. For det første tror jeg ikke på, at det bliver gennemført. For det andet er det ikke den måde, vi plejer at tilpasse os på.”

offentlig debatFaresignaler er der altså nok af – men hvordan kommer man videre? - ”Det gør man med offentlig debat. Globaliseringen skal ikke præsenteres som en trussel, der kortslutter den

offentlige debat. Den skal præsenteres som et sammensurium, der gør, at alle har noget, der skal diskuteres. Jo mere offentlig debat, jo bedre. Her kunne højskolerne spille en rolle. Globalise-ringen er et window of opportunity for højskolen. Hvis vi antager, at højsko-lerne stadig har som ide at inddrage folk og gøre dem i stand til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående. Og det er den type borgere, vi har behov for – for at sætte skub i en innovati-onsproces.”

Så vi ikke bare accepterer den tidligere franske beskæftigelsesministers forstå-else af den danske model, men ser den med alle dens elementer.

HUSK AT DU SOM MEDLEM AF

FOLKEHØJSKOLERNES FORENING I DANMARK GRATIS KAN FÅ TRYKT

DIT NAVN PÅ FORSIDEN AF DIN NYE

HØJSKOLESANGBOG

MED

GULD TRYK

www.hojskolesangbogen.dkwww.ffd.dk/medlem

Det du ikke lærer andre steder

Informationsseminar:Netværksmarkedsføring21.-22. april 2010 på Vejle IdrætshøjskoleNetværksmarkedsføring. Seminariet sætter fokus på, hvordan den enkelte højskole kan maksimere udbyttet af sit markedsføringsbudget ved målrettet at tænke netværksorienteret online-kommunikation ind i markedsføringsindsatsen.

Læs mere på www.ffd.dk/uddannelse/kommunikation/informationsseminar

Taler jeres skole til dem, der lytter?

s. 29

- til en oplevelse der aldrig bliver glemtGlæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

GAVEKORT

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Historien om dine højskolesangeSanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bi-dragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange. Kan bestilles på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

s. 30

april 2010

højskoleNavn

Ole Damgaard er ny forstander på Vejle Idrætshøjskole, men højskole-verdenen er han nu ikke ubekendt med. For med en uddannelse som folkeskolelærer har han undervist på Idrætsskolerne i Ikast i mere end 10 år, selvom han de seneste fem år har arbejdet som håndboldtræner hos HC Midtjylland, hvor han har haft ansvaret for det mandlige 1. divisionshold. Når den tidligere håndboldtræner starter på Vejle Idrætshøjskole den 1. juni er målet, at udvikle eleverne. Han siger, at ”stillingen som forstander på Vejle Idrætshøjskole er et ønskejob, hvor jeg kan bruge min højskoleerfaring og ledelsesevner fra idrætslivet til at videreudvikle den proces, skolen er kommet i.” Derudover er det vigtig for Ole Damgaard at drive højskolen videre i en positiv retning. ”Det primære fokus er at blive ved med at tiltrække elever til skolen og udvikle skolens fag, så den høje standard, som skolen allerede har, forbliver. Derudover er det jo altid godt at komme udefra og have nye

ideer til skolen”, forklarer han. Selvom han har været væk fra højskoleundervisning i nogle år, har han aldrig været i tvivl om, at han ville vende tilbage til højskoleverdenen, enten som lærer eller forstander: ”Jeg tror, at mine år som træner på så højt plan har gjort meget for mine ledelses-evner, og det bliver brugbart på skolen” I løbet af sommeren er det derudover planen, at den nye højskoleforstander skal flytte til Vejle med sin kone og to børn, som også glæder sig til det nye liv på højskolen, selvom det kræver en flytning. ”Det bliver selvfølgelig en omvæltning, men vi glæder os alle sammen.” Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idræt-sefterskole er en af de større skoler, som har mere end 200 kostelever. Høj-skolens elevtal er på 90, som er fordelt på 4 linjer – polit0069, outdoor, fitness og boldspil. Der tilbydes på nuværende tidspunkt ikke håndbold på skolen, men det er noget, den tidligere elite-håndboldtræner overvejer.

Løgumkloster Højskole har netop ansat hele tre nye folk. Den ene, Søren Andersen, skal varetage pedelposten. Han bor selv i Løgumskloster, hvor han har arbejdet som tømrer de seneste 10 år. Den anden er Edith Iwersen fra Ting-lev, som er ny styrmand i køkkenet. Hun er netop blevet professionsbachelor i ernæring og sundhed og målet er, at hendes mad skal være grøn og sund mad til eleverne.

Den sidste nye på Løgum-kloster Højskole er cand.theol. Martin Bonde Chris-tensen. Han skal være højs-kolelærer og arbejde med at styrke højskolens teologiske aftener.

Clement Kjersgaard skal afholde et ugekursus på Testrup Højskole til sommer, hvor han får besøg af en masse mediekammerater.

Andebølle Ungdomshøjs-kole har fået ny musiklærer. Det vil sige, Peter Tøttrup startede på skolen den 1. januar, så helt ny er han ikke.

På Idrætsskolerne i Ikast har de fundet sig en ny forstander. Efter lang tids søgen er det nu besluttet, at Torben Østergaard starter på posten den 1. maj. Han kommer fra en stilling som sportsdirektør for Viborg HK.

På Seniorhøjskolen i Nørre Nissum har forstanderen, Erik Sommer, opsagt sin stilling for at gå på efterløn. Det sker den 1. maj, men er der dog allerede fundet en afløser – en allerede ansat – nemlig den Flemming Nees, der har været på skolen i mange år.

Håndboldtræner til Vejle

Ole Damgaard. Foto: Polfoto

s. 31

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender 21.-22. april InformationsseminarVejle Idrætshøjskole

27. april Højskolernes Europanetværk mødesFamiliehøjskole Skærgården

27. aprilMøde om udenlandske elever på højskoleFamiliehøjskole Skærgården

19.-20. maj Kursus for mentorerMødecenter Odense

3.-4. juni 2010 ÅrsmødeIdrætshøjskolen Bosei

15. juni HPU forløbet 2010Højskolernes Hus

9. september Højskolernes Europanetværk mødes Endnu uvist

22.-24. september Kursus for pedeller, rengørings-folk og oldfruerIdrætshøjskolen Bosei

24. september EU-nævnets messeKøbenhavns Universitet

6.-7. oktober Højskolernes studietur til BruxellesBruxelles

11.-12. november Kursus for sekretærer og forretningsførereBorups Højskole

12. november Europæisk kulturmødetræfRødding Højskole

Mere på www.ffd.dk

Det du ikke lærer andre steder

7 kendte danskere i kampagne for Højskolerne En topatlet, en fotograf, en musiker - og flere andre kendte danskere er front-figurer i Højskolernes kampagne ”Find det, Du er god til”. I en række korte interviews fortæller de hver især, hvad de fik ud af at gå på højskole, og hvad det betød for deres liv og karriere. Læs interviews på www.hojskolerne.dk

Forlag til ændring af vejledningslovenRegeringen har fremsat forslag til ændring af vejledningsloven. I relation til højskoler skal særligt fremhæves, at højskoletilbud kan indgå som led i særlige afklarende forløb for unge i alderen 15 til 17 år, som ikke vurderes at være uddannelsesparate. Det er kommunerne, som skal etablerer disse forløb, og der er afsat penge til disse. Særligt skal bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at kommunerne kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs egenbetaling. Forslaget forventes vedtaget i maj måned.

Idékatalog og T-shirts til skolerne

Der udsendes i april en introduk-tionspakke til alle højskoler, med prøver på kampagne T-shirts til skolernes elever og et idé-katalog i forhold til, hvorledes den enkelte højskole kan stå på skuldrene af ”Find det, du er god til”-kampagnen. Tilmeld dig årets Informaions-seminar d. 21. april i Vejle eller workshop på Årsmødet for at høre mere om sammenhængen mellem højskolernes fælles kampagne og den enkeltes skoles medvirken.

Find det, du er god tilHøjskolernes

Idékatalog

s. 32

april 2010

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

NYT

Religion i Danmark 2010E-årbogen, der giver det mest kom-plette overblik over religion i dagens Danmark, er nu udkommet - find den på hjemmesiden.

Nye titler på BesøgTEOVi vil fortsat gerne have besøg af jeres undervisere og deres skolehold og har nu endnu flere titler i kataloget. Se mere på teo.au.dk/til/skoler

ARRANGEMENTER 23. aprilVenskab og strid - K.E. Løgstrup og Hal KochÅbent seminar.

27. aprilHvad vil det sige at vide noget teo-logisk om samtidsreligion? Frokostforedrag v/ Jens Linderoth.

27. aprilBøn, helbredelse og “Marjoe” Oplæg og film v/Else-Marie Jegindø.

28. aprilGammel Testamente som kulturarv Foredrag v/Pernille Carstens.

7. majReformation og deformationSeminar om ”det protestantiske” i anledning af Peter Widmanns 70 års fødselsdag.

BOGUDGIVELSER

Svend Andersen:Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Ethik.

Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk

auDET TEOLOGISKE FAKULTETAARHUS UNIVERSITET

Annonce D Højskolebladet.indd 1 07-04-2010 09:19:17