Embed Size (px)
Citation preview
Side 1 af 66
Højt konfliktniveau mellem forældre i forbindelse med en
skilsmisse Divorces with high levels of conflicts between parents
(Delebarn)
Udarbejdet af:
Line Bak Pedersen - 194147
Camilla Margon Rasmussen – 245071
Hold: RH16F
Vejleder: Lillian Sølvsten
Aflevering: Maj 2019
Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro VIA University College
”Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA Universi-
ty College, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA Uni-
versity Colleges side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA
University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfat-
ternes tilladelse.”
Side 2 af 66
Indholdsfortegnelse
1. Resumé .......................................................................................................................................... 5
2. Indledning .................................................................................................................................... 5
3. Problemstilling ............................................................................................................................. 6
4. Problemformulering .................................................................................................................... 8
4.1. Opgavens formål ...................................................................................................................... 8
5. Videnskabsteori ........................................................................................................................... 8
5.1. Videnskabsteoretiske tilgang ................................................................................................. 8
6. Metode ........................................................................................................................................ 10
6.1. Kvalitativ metode .................................................................................................................... 10
6.2. Kvantitativ metode .................................................................................................................. 10
6.2. Interviewform ....................................................................................................................... 10
6.3. Begrundelse for udvælgelse af kommunal forvaltning og informanter ............................ 11
6.4. Præsentation af informanter ............................................................................................... 12
6.5. Etiske og juridiske dilemmaer ............................................................................................. 13
6.6. Transskribering .................................................................................................................... 14
7. Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 14
7.1. Skilsmisse ................................................................................................................................ 15
7.2. Højt konfliktniveau ................................................................................................................ 15
7.3. Udsat familie ........................................................................................................................... 15
7.4. Frikommuneforsøg ................................................................................................................ 15
7.5. Familieretshuset ..................................................................................................................... 16
7.6. Børnesamtale .......................................................................................................................... 16
Side 3 af 66
7.7. Fælles forældremyndighed .................................................................................................... 17
8. Sekundær empiri ....................................................................................................................... 17
8.1. VIVE – Det National Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ....................................... 17
8.2. Børns Vilkår ........................................................................................................................... 17
8.3. Egmont Fonden ...................................................................................................................... 18
8.4. Konflikttrappen ...................................................................................................................... 18
8.5. Gensvarsmodellerne ............................................................................................................... 19
8.6. Børnerådet .............................................................................................................................. 19
8.7. Den motiverende samtale ....................................................................................................... 19
9. Teori ............................................................................................................................................ 20
9.1. Kari Killén .............................................................................................................................. 21
9.1.1. Omsorgssvigt .................................................................................................................. 21
9.2. Øyvind Kvello ......................................................................................................................... 25
9.2.1. Resiliens ........................................................................................................................... 26
9.2.1. Risikofaktorer- og beskyttelsesfaktor: ......................................................................... 26
9.2.3. Parentificering ................................................................................................................ 27
9.2.4. Problemets kerne ............................................................................................................ 28
9.3. John Bowlby ........................................................................................................................... 29
9.3.1. Sorgfaseteori ................................................................................................................... 29
10. Analyse ...................................................................................................................................... 30
10.1. Betydning for barnet ............................................................................................................ 31
10.1.1. Sorg og tab .................................................................................................................... 31
10.1.2. Ubearbejdet skilsmisse ................................................................................................ 33
10.1.3. Børn som pålægges voksenrolle i forbindelse med en skilsmisse ............................. 37
10.1.4. Risiko- og beskyttelsesfaktorer og resiliens hos skilsmissebørn .............................. 39
10.1.5. Delkonklusion: .............................................................................................................. 43
10.2. Socialrådgiverens udfordringer ........................................................................................... 44
Side 4 af 66
10.2.1. Børnesamtale ................................................................................................................ 44
10.2.2. Fælles forældremyndighed .......................................................................................... 47
10.2.3. Møder ............................................................................................................................ 48
10.2.4. Problemets kerne .......................................................................................................... 51
10.2.5. Langt sagsforløb ........................................................................................................... 52
10.2.6. Delkonklusion ............................................................................................................... 54
10.3. Socialrådgiverens bidrage til at konflikten ikke optrappes ................................................ 54
10.3.1. Den motiverende samtale ............................................................................................ 54
10.3.2. Konflikttrappen, gensvarsmodeller og hurtig indsats .............................................. 58
10.3.3. Delkonklusion ............................................................................................................... 60
11. Konklusion ................................................................................................................................ 60
12. Litteraturliste .......................................................................................................................... 63
13. Bilagsfortegnelse ......................................................................................................................... 66
Side 5 af 66
1. Resumé
Dette bachelorprojekt omhandler højkonflikt skilsmisser, hvilken betydning dette har for et barn
samt hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i disse sager og hvordan man som socialrådgiver
kan bidrage til, at konflikten mellem skilsmisseforældrene ikke optrappes. Opgavens formål er, at få
et mere nuanceret billede af vores egen forforståelse af problemstillingen. I projektet er målgruppen
afgrænset til de kommunale forvaltninger inden for børne- og ungeområdet.
I projektet arbejdes der med den hermeneutiske tilgang. Projektets problemstilling belyses ved den
kvalitative metode i form af interview samt den kvantitative metode i form af relevante rapporter og
undersøgelser. Den indsamlede empiri bliver primært analyseret ved brug af tre hovedteoretikere:
Kari Killén, Øyvind Kvello og John Bowlby. Hos Kari Killén benyttes hendes teori omkring om-
sorgssvigt. Denne teori benyttes, for at opnå en forståelse af hvilken betydning en højkonflikt
skilsmisse har for et barn. Øyvind Kvellos teori omkring resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer,
parentificering og problemets kerne, for igen at få en forståelse for betydningen for barnet samt
hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i arbejdet med højkonflikt skilsmissesager. John Bowl-
bys sorgfaseteori benyttes til at belyse den sorg og tabet en skilsmisse medfører. Vi har yderligere
valgt at benytte sekundær empiri i form af faglitteratur, rapporter og undersøgelser for, at opnå en
forståelse for betydning for barnet, socialrådgiverens udfordringer samt hvordan socialrådgiveren
kan bidrage til at konflikten ikke optrappes. Det ovenstående skal skaber strukturen for vores analy-
seafsnit.
I projektet kan vi konkludere, at vi i høj grad bliver bekræftet i vores forforståelse omkring de ud-
fordringer socialrådgiveren møder og betydningen for barnet samt hvordan socialrådgiveren kan
bidrage til, at konflikten ikke optrappes.
2. Indledning
I det danske samfund, er der langt mellem idealet om “ til døden jer skiller” og virkelighedens ver-
den. I Danmark er det i dag så almindeligt at blive skilt, at størstedelen af danskerne enten kender
nogen eller selv har oplevet en skilsmisse. I 2014 oplevede man det højeste antal af skilsmisser på
et år i Danmark, hvor 19.387 skilsmisser fandt sted. I 2018 var tallet faldet, men alligevel fandt der
14.936 skilsmisser sted i Danmark ( Danmarks Statistik). I 2014, hvor højeste antal af skilsmisser
fandt sted, var der 26.000 børn som oplevede, at deres forældre gik fra hinanden og derfor blev
skilsmissebørn ( Børns Vilkår Egmont Fonden, 2015, s. 7).
Side 6 af 66
Der kan både være fordele og ulemper ved den normalisering af skilsmissen, i og med at det ikke
længere er tabubelagt at blive skilt, men på den anden side så kan det frygtes at de problematikker
en skilsmissen kan medfører bagatelliseres, særligt i forhold til barnet. Rapporter udarbejdet af
blandt andet SFI belyser, at det ikke er uproblematisk for et barn, at opleve en skilsmisse, særligt
ikke i de tilfælde hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene (Ottosen, Stage, & Jensen,
2011, s. 29).
Når antallet af skilsmisser er så højt og der er så mange som oplever at blive skilsmissebørn, kan de
risikere at komme i klemme mellem forældrene og deres interne stridigheder, som kan være med-
virkende til mistrivsel hos børnene. Når børn udviser tegn på mistrivsel, vil kommunen som ud-
gangspunkt blive involveret, hvis fagpersoner og netværket omkring barnet har en bekymring for
dets trivsel og de så udarbejder en underretning til kommunen. Hvilke udfordringer kan man møder,
som socialrådgiver, når forældrene har mere fokus på egne behov og konflikter frem for barnets
trivsel (Ottosen, Dahl, & Boserup, 2017, s. 29).
Det høje antal af skilsmisser har vakt vores interesse og været udslagsgivende for vores motivation
til at undersøge emnet.
3. Problemstilling
Tusindvis af forældrepar vælger at gå fra hinanden hvert år og derfor er skilsmisser blevet et mere
normalt fænomen i det danske samfund. Faktum er, at ca. 25.000 børn hvert år oplever, at deres
forældre d fra hinanden og det er ikke kun forældrene der havner i en livskrise og en tilstand af sorg
og tab, som kan være medvirkende til at skilsmissen sætter dybe spor, men børnene rammes ligeså
(Björk, 2015, s. 23).
En rapport fra VIVE “forældrekonflikter efter samlivsbruddet” påskønner, at danske skilsmissebørn
oftest oplever forældrenes samlivsbrud som udramatisk og derfor får etableret et godt forældresam-
arbejde omkring deres fælles barn. Dog er der også børn som oplever, at der opstår et højt konflikt-
niveau mellem forældrene, som de ikke kan løse selv og derfor henvender sig til de sociale myndig-
heder (Ottosen, Dahl, & Boserup, 2017, s. 29).
En stor del af skilsmissebørn oplever, at forældrene ikke kan samarbejde optimalt. En rapport fra
Børns Vilkår, belyser at 12 procent af skilsmissebørn, mener at forældrene stadigvæk skændes med
Side 7 af 66
hinanden og 17 procent oplever, at deres forældre bagtaler hinanden. Blandt de fraskilte forældre,
mener 46 procent, at samarbejdet ikke er optimalt med den anden part ( Børns Vilkår Egmont
Fonden, 2015, s. 7).
Når forældre bliver skilt og efterfølgende har et højt konfliktniveau, vil de største tabere som regel
være børnene, da de ikke selv har valgt, at skulle navigere mellem sine forældre. Forældrene er må-
ske selv ramt af sorg og tab over skilsmissen, og derfor ikke er i stand til at bevare overblikket,
overskuddet og omsorgsrollen (Björk, 2015, s. 23).
Ud fra en rapport fra VIVE er der erfaringer med, at sager som omhandler barnets mistrivsel i for-
bindelse med forældrenes skilsmisse og deres høje konfliktniveau, kan være aktive i kommunerne i
årevis uden at blive afsluttet. Disse sager er ikke kun opslidende for forældrene og børnene som står
midt i konflikten og mistrives af den, men også tildeles socialrådgiveren som må bruge mange res-
sourcer på, at få løst det høje konfliktniveau, så børnene kan trives og udvikle sig alderssvarende
efter forældrenes samlivsbrud (Ottosen, Dahl, & Boserup, 2017, s. 19).
Eftersom man har fået en større viden og bevidsthed om skilsmisse og dens betydning for børn, har
det været med til at sætte skilsmisseforebyggelse på dagsorden både i det nye Familieretshus og i
Kommunerne. Dog skal man huske på, at det ikke er alle skilsmisser som medførere, at børn mistri-
ves da der kan være situationer, hvor forældre som lader sig skille er den bedste løsning (Björk,
2015, s. 23-24).
Det kan have en stor betydning for socialrådgiverens arbejde med disse familier, da socialrådgive-
ren kan blive så fokuseret på forældrenes interne konflikt og dette kan medfører til, at socialrådgi-
veren mister opmærksomheden på barnet og dens adfærdsmæssige reaktioner. Yderligere viser en
undersøgelse fra Børns Vilkår, at et barn kan blive påvirket af forældrenes skilsmisse da børnene
kan opleve at blive brugt som mellemmand for, at videregive informationer mellem forældrene.
Samtidig med det bliver barnet sat i en loyalitetskonflikt ( Børns Vilkår Egmont Fonden, 2015, s.
26).
Ovenstående problemstilling belyser hvor vigtigt det er, at socialrådgiveren har fokus på skilsmis-
sens betydning for barnet. Derudover hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i sit arbejde med
Side 8 af 66
højkonflikt skilsmissesager samt hvordan skilsmisseforebyggelse er blevet sat på dagsorden i kom-
munerne.
4. Problemformulering
Ud fra ovenstående problemstilling har vi fundet frem til følgende problemformulering:
Hvilken betydning har en skilsmisse for barnet i en udsat familie som oplever et højt konfliktniveau
mellem forældrene, og hvilke udfordringer giver dette i socialrådgiverens arbejde og hvordan kan
socialrådgiveren bidrage til, at konflikten ikke optrappes?
4.1. Opgavens formål
Vi ønsker at få en nuanceret forståelse, af hvilken betydning en højkonflikt skilsmisse har for et
barn samt hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i sags arbejdet og samarbejdet med familien
og ikke mindst barnet. Yderligere hvordan socialrådgiveren kan bidrage til, at konflikten ikke op-
trappes mellem forældrene.
Vi håber at projektet kan være medvirkende til at skabe en indsigt og opmærksomhed på, hvilken
betydning det har for et barn at opleve en skilsmisse, hvor forældrene har et højt konfliktniveau.
Derudover håber vi på, at skabe indsigt og opmærksomhed på de udfordringer socialrådgiveren
møder i kommunerne.
Vores indsigt kan have relevans for både socialrådgivere og ikke mindst familier som oplever en
skilsmisse hvor der er et højt konfliktniveau. Vi mener det er relevant, da arbejdet som socialrådgi-
ver i kommunen ofte er kendetegnet ved, at problematikker ikke er ens.
5. Videnskabsteori
Vi vil i det følgende afsnit redegøre for den valgte videnskabsteoretiske tilgang.
5.1. Videnskabsteoretiske tilgang
Vi har valgt at benytte den hermeneutiske videnskabsteoretisk tilgang, for at belyse vores problem-
formulering.
Navnet hermeneutik stammer fra oldtidens Grækenland og betyder fortolkningslære eller fortolk-
ningskunst. Ordet hermeneutik kommer fra den græske gud Hermes, som var gudernes sendebud og
Side 9 af 66
han havde til opgave, at viderebringe og fortolke gudernes budskaber, så mennesker kunne begribe
og forstå dem. Hermeneutikken blev grundlagt i 1700-tallet som en disciplin inden for religionsfilo-
sofien, hvor det omhandlede at fortolke og udlægge hellige skrifter korrekt. Hermeneutikken udvi-
dede sit område til blandt andet, at fortolke litteraturanalyser (Guldager, 2015, s. 117).
Den tyske filosof Hans- Georg Gadamer bliver i dag betragtet som en af de mest centrale herme-
neutikere. Gadamer mener “… hvordan enhver forståelse er en fortolkning ud fra en persons situa-
tion og vedkommendes forståelseshorisont.“ (Guldager, 2015, s. 117). Forståelseshorisonten som
Gadamer beskriver, synliggør nogle sider af tilværelsen, som man vil udlægge og forstå. I den her-
meneutiske videnskabsteoretisk tilgang, er det ikke kun ens egen horisontbetingede forståelse, men
den viser også det emneområde, man prøver at få en forståelse af, da denne forståelse også er hori-
sontbetinget. Dette betegner Gadamer som horisontsammensmeltning (Guldager, 2015, s. 118).
Udover horisontsammensmeltning lægger hermeneutikken ligeledes stor vægt på, at alle mennesker
besidder en forforståelse af eksempelvis et givne emne. Derudover er den hermeneutiske pointe, at
vi til enhver tid vil fortolke den verden som vi lever i, ved anvendelse af vores fordomme og hori-
sontsammensmeltning (Birkler, 2010, s. 97). Gadamer forklarer følgende: “Selvom vi fortolker ob-
jektet ud fra den samme beskrivelse, sker det stadig på baggrund af en for-forståelse. Vi ser ikke en
kasse, men derimod nogle streger, som vi fortolker som værende en kasse.” (Birkler, 2010, s. 97).
Vi finder denne videnskabsteoretiske tilgang relevant, da denne tilgang har potentiale til at vi kan
fortolke på vores empiri og dermed kan opnå en nuanceret forståelse af problemformuleringen. Man
er i hermeneutikken interesseret i at forsøge at forstå, hvordan tingene opleves og i hvilken sam-
menhæng. Vi håber at få indsigt i socialrådgiverens bidrag til nedtrapning af forældrenes høje kon-
fliktniveau samt hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i arbejdet med højkonflikt skilsmisse-
sager. Derudover håber vi, at få indsigt i hvilken betydning en højkonflikt skilsmisse har for et barn.
Vi vil benytte den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang som en forståelsesproces, som bag-
grund for vores interview med de valgte informanter. Dette er blandt andet fordi, at vi som kom-
mende socialrådgivere ønsker at forstå borgerne og deres, samt socialrådgiverens, handlinger og af
denne grund er vi hermeneutikere.
I forbindelse med vores projekt vil vi forsøge at opnå en ny forståelse for, de valgte informanter
med forståelse for den valgte problemstilling gennem interview. Vi ønsker i projektet at få en ny
Side 10 af 66
forståelse af højkonflikt skilsmisser og hvordan de påvirker barnet. Yderligere hvilke udfordringer
socialrådgiveren møder i arbejdet med højkonflikt skilsmissesager og hvordan man som socialråd-
giver kan bidrage til, at konflikten mellem forældrene ikke optrappes.
6. Metode
Vi vil i de følgende afsnit argumentere for valg af samfundsvidenskabelig metode.
6.1. Kvalitativ metode
Det kvalitative forskningsinterview benyttes ofte som en metode til at indsamle data, der giver mu-
lighed for at opnå viden om verden omkring os (Poulsen, 2016, s. 75). Vi har valgt at benytte inter-
views til at indsamle empiri. Vi har foretaget fire interviews, for at opnå informanternes oplevelser,
forståelse, holdninger og livshistorie.
“Kvalitative metoder egner sig glimrende til undersøgelse af personlige og følsomme emner, herun-
der private forhold, i enkeltpersoners liv.” (Thagaard, 2004, s. 14). Vores interviews repræsentere
den, formentligt, mest udbredte tilgang til kvalitativ forskningsmetode. (Tanggaard & Brinkmann,
2010, s. 29).
I forbindelse med vores valg af videnskabsteoretiske tilgang håber vi, at få en forståelse for vores
informanters livsverden. Ved at sammenkoble vores videnskabsteoretiske tilgang og den kvalitative
forskningsmetode, danner det grundlag for forståelse af sociale fænomener på baggrund af empirien
fra informanterne (Thagaard, 2004, s. 13).
6.2. Kvantitativ metode Vi har valgt at benytte den kvantitative forskningsmetode, da den har fokus på udbredelse og antal
som mål. Den kvantitative forskningsmetode benyttes til indsamling af oplysninger der kan måles
og kvantificeres. Ved brugen af kvantitativ metode er der tale om envejskommunikation, da der er
stor distance mellem forsker og informant (Thagaard, 2004, s. 20). Til at undersøge vores problem-
formulering, benytter vi den kvantitative forskningsmetode ved at inddrage pålidelige rapporter og
undersøgelser.
6.2. Interviewform
Det semistrukturerede interview kan benyttes til forskellige formål. Det kan eksempelvis benyttes
til at opnå en konkret viden, hvor informanten kan bidrage med erfaringer, oplysninger og viden.
Side 11 af 66
Derudover kan det være brugbart til, at få større forståelse for det enkelte individs livsverden. Livs-
verden defineres som den verden vi befinder os i, i vores dagligdag. På baggrund af dette finder vi
det relevant, at benytte det semistrukturerede interview, fordi vi ønsker at få en større forståelse af
vores empiri (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 185-187).
Inden interviewene fandt sted, har vi udarbejdet en interviewguide til hvert interview, som kan be-
tragtes som en struktureret interviewform. Derudover bliver man i det semistrukturerede interview
ikke fastlåst i interviewet, da det giver mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Det semistruktu-
rerede interview omhandler hele tiden informantens livsverden og har fokus på vores problemstil-
ling, da vi har inddelt interviewguiderne i temaer som har relevans for denne problemstilling (Kvale
& Brinkmann, 2015, s. 185-187).
Vi har valgt at sende interviewguiderne til de forskellige informanter inden interviewet fandt sted,
da vi ønsker at få et mere reflekteret svar fra informanterne fremfor det mere spontane, ikke reflek-
terede og umiddelbar svar på spørgsmålene.
6.3. Begrundelse for udvælgelse af kommunal forvaltning og informanter
I vores projekt har vi valgt, at indsamle empiri i gennem den kvalitative metode. Derfor har vi valgt
at interviewe to socialrådgivere fra hver deres kommune, dette har vi gjort for at opnår et større
indblik i to forskellige kommuners tilgang, forståelse og hvilke udfordringer der kan opstår i myn-
dighedsarbejdet i skilsmissesager, hvor der er et højkonflikt niveau. Grunden til at vi har valgt, at
interview to socialrådgivere i den kommunale forvaltning er, at få belyst hvilke udfordringer der
kan opstår i mødet med familier der gennemgår eller har gennemgået en skilsmisse med et højt kon-
fliktniveau. Yderligere har vores problemstilling ikke fokus på samværs problematikker og af denne
grund har vi afgrænset vores målgruppe til den kommunale forvaltning, da man her ikke træffer
afgørelse omkring samvær.
Yderligere har vi valgt at interview en leder af et Familiehus, som er en del af det offentlige regi.
Dette for at opnå indsigt i udførerens forståelse, af arbejdet med højkonflikt skilsmisser samt hvor-
dan og hvilken betydning dette har for barnet.
Side 12 af 66
Endvidere har vi valgt at interview en ung kvinde, som har oplevet en højkonflikt skilsmisse i sin
barndom. Dette har vi valgt for opnå indsigt i, hvilke betydninger og konsekvenser en højkonflikt
skilsmisse har for et barn.
Alle informanterne er valgt ud fra et kriterium om, at de både har erfaring med og indsigt i højkon-
flikt skilsmissesager.
6.4. Præsentation af informanter
“Man kan godt mærke at der er en anden kultur i dag med, at hvis man er træt af ægtefællen så
bliver man bare skilt.” (Bilag 2, s. 2).
Sådan fortæller Socialrådgiver 1 omkring skilsmisser. Socialrådgiver 1 blev færdiguddannet social-
rådgiver for 4 år siden. Socialrådgiver 1 blev efterfølgende ansat i X Kommune og har været ansat i
ca. 4 år, hvor vedkommende både har arbejdet i forposten, hvor de modtager underretninger samt
børne- og ungerådgivningen, som er Socialrådgiver 1’s nuværende stilling.
“Det tror jeg vi har gjort, ja, inden for de seneste år - det er i hvert fald dem der bliver
nævnt oftest, tænker jeg. Det er nok fordi de fylder mere på bordene, så det tænker jeg. Jeg
ved ikke om der er kommet mange flere, men de er blevet meget mere konfliktfyldte, så de
kommer også til at fylde mere.” (Bilag 3, s. 2).
Sådan udtaler Socialrådgiver 2 omkring stigningen i antallet af skilsmissesager.
Socialrådgiver 2 blev færdiguddannet socialrådgiver i 2014. Efterfølgende blev Socialrådgiver 2
ansat ved Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune og sidder til dagligt i Børne-unge teamet,
hvor hun har arbejdet i 5 år.
“I virkeligheden er det hen over de sidste 5 år, tror jeg, hvor jeg synes vi ser en stigning i
antallet af skilsmisser. Og det er ikke sikkert at de helt alle sammen lever op til jeres kriteri-
er og er udsat. Forstået på den måde, at vi har faktisk også set nogle, kan man sige, familier
som egentlig ikke har været kendt af systemet, hvor begge har klaret sig med arbejde og så-
dan noget frem til skilsmissen, hvor det først er efter skilsmissen at det går i knude. Og der-
ved bliver de faktisk udsatte.” (Bilag 4, s. 2).
Side 13 af 66
Lederen af familiehuset er uddannet som socialpædagog i 1986. Lederen har blandt andet arbejdet
på en døgninstitution og beskæftiget sig med familiebehandling mange forskellige steder rundt om-
kring i Danmark. Lederen var med til at starte familiebehandlingen i 1989. Lederen har gennem
årene taget nogle familieterapeutiske uddannelser, efterkurser og diplomer i familiepædagogik. Le-
deren har været ansat som leder i Familiehuset i Ikast-Brande kommune i ca. 10 år.
“Altså det var min mor, der ville gå fra min far, og det bl.a. fordi han altid har kunne lide at drikke
øl.” (Bilag 1, s. 3).
Sådan fortæller Mette på 24 år, som blev skilsmissebarn da hun var 6 år. Mette definerer selv sin
familie som værende udsat på forskellige parametre på daværende tidspunkt og skilsmissen som en
højkonflikt skilsmisse. Mette læser til lærer og er færdiguddannet sommeren 2019. Udover studiet
arbejder hun som støttepædagog og vikar på en skole.
6.5. Etiske og juridiske dilemmaer
Under udarbejdelsen af projektet har vi valgt, at interviewe to socialrådgivere fra to forskellige
kommuner, en leder af Familiehuset samt en ung kvinde som har oplevet en højkonflikt skilsmisse
som barn. Når vi vælger disse informanter til, at få en mere nuanceret forståelse for vores problem-
stilling, er det vigtig vi er opmærksomme på de etiske og juridiske dilemmaer, som kan opstår un-
dervejs i processen. Vi vil i det følgende beskrive hvilke etiske samt juridiske dilemmaer vi har
mødt i forbindelse med vores kvalitative interviews.
De etiske dilemmaer vi har mødt igennem processen er, i forhold til valg af informanter i projektet.
Vores dilemma var, at vælge et barn, som har oplevet en højkonflikt skilsmisse, som informant. Ud
fra vores etiske dilemma, endte vi med at fravælge et interview med et barn, grundet børn kan være
meget skrøbelige og svære at etablere en kontakt med og det kræver lang tid at opnå en vis tillid fra
barnet.
I forhold til vores interview med Mette, har vi gjort os forskellige etiske overvejelser omkring, hvil-
ken betydning det har, at vælge et interview med ung kvinde, som muligvis kan have fortrængt no-
get af skilsmissen.
Side 14 af 66
Yderligere ud fra de etiske dilemmaer, i forhold til valg af informanter, var vores dilemma, at vælge
et forældrepar som informanter til projektet. Dog fravalgte vi det, da vi vurderede, at der kunne væ-
re en risiko for, at forældrenes fokus ville være på interne stridigheder frem for barnets perspektiv.
Inden vores interviews har vi gjort os juridiske overvejelser i form af, at vores informanter har givet
mundtligt samtykke og tilladelse til, at interviewene måtte optages på vores mobiltelefoner
(Thagaard, 2004, s. 25-29). For at sikre en helhedsforståelse, anser vi optagelserne som en vigtigt
del, da de skal bruges til transskriberingen og for at vi kan uddrage korrekte direkte citater til pro-
jektet.
Under vores interviews, er vi opmærksomme på, at der kan opstå en asymmetrisk magtrelation mel-
lem interviewer og informant. Med dette mener vi, at man som interviewer har magten til at udfor-
me spørgsmålene samt hvilke spørgsmål man ønsker mest fokus på i form af efterfølgende uddyb-
ning. Som informant har man ligeledes magten til at fravælge nogle informationer (Kvale &
Brinkmann, 2015, s. 122).
6.6. Transskribering
Vi har valgt at transskribere alle fire interviews, da det giver bedre mulighed for at med et tekstligt
produkt og ikke blot en lydfil, når vi påbegynder vores analyse af interviewene. Vi har gjort os
klart, at det kan blive en udfordring at transskribere talesprog til skriftsprog, da nogle ting fungerer
godt mundtligt og fungerer ikke nødvendigvis godt skriftligt. Derfor har vi bevidst valgt, at undlade
fylde som eksempelvis ja, nej, øh og hmm, når dette ikke har nogen effekt på forståelsen af inter-
viewet.
Både inden og under interviewet er informanterne spurgt ind til, om der ønskes anonymitet i projek-
tet. Derudover var informanterne informeret om, at interviewet blev optaget og transskriberet samt
brugt til projektet og efterfølgende slettet. Alle vores informanter, med undtagelse for den unge
kvinde, ønskede at være anonyme i forhold til navn og en socialrådgiver ønskede også anonymitet i
forhold til kommune.
7. Begrebsafklaring
I dette afsnit vil vi redegøre for begreber som har en central betydning for forståelsen i projektet.
Side 15 af 66
7.1. Skilsmisse
Skilsmisse begrebet er en opløsning af et indgået ægteskab. Er man papirløst samlevende og vælger
at gå fra hinanden kaldes det samlivsophævelse. Begrebet skilsmisse kan både anses som værende
de indgåede ægteskaber, papirløse samlevende samt involvere forældre som ikke nødvendigvis
begge er biologisk beslægtet til barnet (Familieretshuset).
7.2. Højt konfliktniveau
En skilsmisse som har et højt konfliktniveau defineres som forældre der eksempelvis chikanere hin-
anden, har fjendtlig adfærd og er fastlåste i konflikten. Det høje konfliktniveau opstår oftest grundet
generelle beskyldninger og mistro til hinanden. En destruktiv konfliktadfærd, som blandt andet
rummer negative emotioner og taktikker knyttes særligt til et højt konfliktniveau. Kommunikatio-
nen mellem forældrene med et højt konfliktniveau præges hovedsageligt af afvisninger, angreb,
mistillid og forsvar (Ottosen M. H., 2016, s. 16).
7.3. Udsat familie
Udsatte familier kan karakteriseres ved at der er flere forskellige komplekse sociale problemstillin-
ger i familien. I de komplekse sociale problemstillinger kan der eksempelvis være tale om psykiske
lidelser, misbrugsproblematikker og arbejdsløshed. Derudover har de udsatte familier oftest kontakt
med flere forskellige støttesystemer på samme tid (Hestbæk, 2018, s. 41-42).
I vores projekt defineres udsat familie som, at de er udsatte når de kommer i Kommunen og får en
aktiv sag. Derudover anses en udsat familie i projektet, som en familie hvor der er et højt konflikt-
niveau, samarbejdsvanskeligheder og alkoholmisbrug.
7.4. Frikommuneforsøg
Frikommuneforsøg er en del af samarbejdet mellem regeringen og kommunerne om effektivisering,
bedre styring samt afbureaukratisering i den kommunale sektor (Økonomi og indenrigsministeriet ).
Formålet med frikommuneforsøget er, at forsøge at udføre arbejdsopgaverne på nye måder i den
offentlige sektor. Dette er med bestræbelse på, at sikre mere effektive løsninger som skal sikre at
man opnår mere tid til kernevelfærden i kommunerne, samt mere kvalitet for pengene. Yderligere er
Side 16 af 66
målet at trivslen blandt udsatte børn og unge øges, ved at børn og unge modtager den rette hjælp og
støtte hurtigst muligt (Ikast-Brande Kommune ).
7.5. Familieretshuset
Der er d. 1. april 2019 trådt en ny Familieretshuslov i kraft, som indebærer at Statsforvaltningen
bliver erstattet af Familieretshuset. Hvis forældrene er uenige, så aftales der bopæl, forældremyn-
dighed og samvær i Familieretshuset. Derudover bliver skilsmissesager fordelt i enten rød, gul eller
grøn. Grøn defineres som ukomplicerede sager hvor forældrene er delvist enige. Gul defineres som
sager hvor der er behov for mere konflikthåndtering og rådgivning. Rød defineres som de sager der
er fastlåste og skal afgøres i familieretten, som også er nyoprettet i forbindelse med den nye Fami-
lieretshuslov (Familieretshuset).
§ 7 sager jf. Familieretshusloven
Som beskrevet ovenfor, så bliver skilsmissesager fordelt i enten rød, gul eller grøn, hvor rød beteg-
nes som en § 7 sag jf. Familieretshusloven. Når der er tale om en § 7 sag, så bliver sagen behandlet
tværfaglige af Familieretshusets medarbejder og juridiske sagsbehandlere. Derudover bliver der
indgået et samarbejde med kommunen eller andre relevante fagprofessionelle. Familieretshuset må
derfor udveksle oplysninger om private forhold vedrørende barnet og familiemæssige forhold, med
disse fagprofessionelle samarbejdspartnere (Børne- og Socialministeriet , 2019, s. 4-6).
7.6. Børnesamtale
Børnesamtalen er et betydningsfuldt redskab til at sikre barnets ret til at blive hørt. Det er altid en
børnesagkyndig som afholder samtaler med barnet. Den børnesagkyndige kan være en socialrådgi-
ver eller en psykolog (Servicestyrelsen , 2011, s. 21).
Formålet med at samtalen er, at den myndighed der eksempelvis skal træffe afgørelser i sagen ved-
rørende, foranstaltninger og ophør af forebyggende foranstaltninger, får et kendskab til barnet som
sagen drejer sig om. Yderligere er formålet med samtalen, at der er et hensyn til barnets egen opfat-
telse af situationen. Børnesamtalen er medvirkende til at klarlægge barnets egen holdning til ek-
sempelvis, afgørelsen. Børnesamtalen er et bidrag til at kvalificere myndighedens forståelse af for-
holdene omkring barnet og dermed er med til at kvalificere myndighedens afgørelse
(Servicestyrelsen , 2011, s. 21-22).
Side 17 af 66
7.7. Fælles forældremyndighed
Forældre der både er gifte og ugifte har som hovedregel fælles forældremyndighed over deres fæl-
les barn. Når forældre vælger, at lade sig skille, så sker der ikke automatiske ændringer i forældre-
myndigheden, medmindre at forældrene anmoder om ændring af den fælles forældremyndighed
(Björk, 2015, s. 147).
Når forældre har valgt et samlivsbrud og stadig har fælles forældremyndigheder betyder det, at for-
ældrene skal drage omsorg samt har ret til at træffe og bestemme beslutninger omkring eksempel-
vis, barnets personlige forhold samt samtykke til støtteforanstaltninger på barnets vegne (Björk,
2015, s. 146).
8. Sekundær empiri
For at belyse vores problemstilling, har vi valgt at benytte os af undersøgelser, rapporter og faglitte-
ratur til at understøtte vores analyse. I det følgende vil vi give en præsentation af de udvalgte under-
søgelser, rapporter og faglitteratur som vi vurderer giver en bedre forståelse af vores problemstil-
ling.
8.1. VIVE – Det National Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
VIVE bidrager til at udvikle den offentlige sektor og det danske velfærdssamfund, ved at leverer
viden til både kommuner og regioner. Dette for at styre kvalitetsudvikling, effektivisering og sty-
ring i den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med socialområdet hvor børn- og unge eksem-
pelvis hører ind under (VIVE - Det Nationale Forsknings- Og Analysecenter For Velfærd, 2017).
I 2017 blev KORA og SFI fusioneret til at blive VIVE. VIVE er en uafhængig statslig institution
under Økonomi- og indenrigsministeriet og de udarbejder blandt andet evalueringer og analyser
(VIVE - Det Nationale Forsknings- Og Analysecenter For Velfærd, 2017).
8.2. Børns Vilkår
Børns Vilkår er en videns baseret organisation, som bygger alt deres arbejde ud fra den viden og
fakta som børnene tilkendegiver. I Børns Vilkår udarbejdes løbende håndbøger og rapporter, hvor
de samler børns syn på eksempelvis skilsmisser (Børns Vilkår).
Side 18 af 66
Siden 1977 har Børns Vilkår sammen med støtter og samarbejdspartnere arbejdet for børnenes ret
til en tryg opvækst. Børns Vilkår har tre mærkesager hvor der er tilhørende strategiske ambitioner
som lægger sig op af FN’s verdensmål. Der er her tale om svigt, skilsmisse og mobning (Børns
Vilkår).
8.3. Egmont Fonden
Egmont Fonden er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde og det er Egmontkoncernens mo-
derselskab. Man arbejder ud fra Egmont Harald Petersens grundtanke om at hjælpe de og mest ud-
satte i samfundet og det at skabe støtte og forandring for udsatte børn og unge anser Egmont Fon-
den som deres rolle i samfundet (Egmontfonden).
8.4. Konflikttrappen
Konflikttrappen er en model som er med til, at beskrive optrapningen af en konflikt. Konflikttrap-
pen har syv trin som er,
Uoverensstemmelse som omhandler parternes uenighed. Personificering er, at erkendelsen ikke er
til stede og konflikten kan derfor eskalerer ved, at parterne betvivler hinanden. Problemet ekspan-
derer, på dette trin i konflikttrappen, har parterner mistro til hinanden og fortiden inddrages. Samta-
le opgives, er hvor kommunikationen er så upræcis og parterne undgår hinanden. Fjendebilleder,
parterne begynder at få et negativt billede af hinanden. Åben fjendtlighed, er hvor parterne begynder
at yde skade på hinanden både fysisk og psykisk. Polarisering, parterne ses overhovedet ikke læn-
gere og på afstand bombarderer hinanden (Vindeløv, 2008, s. 83-85).
(Vindeløv, 2008, s. 85).
Side 19 af 66
8.5. Gensvarsmodellerne
Når man benytter gensvar er det en reaktion på en anden parts kommunikation. Man kan i sit gen-
svar afsvække eller forstærke kommunikationen med den anden part og samtidig kan gensvaret ved
medvirkende til, at opmuntre den anden til at fortsætte med at fortælle eller ændre samtalens ret-
ning, alt efter hvilket gensvar man giver tilbage (Metze & Nystrup, 2004, s. 25).
Den udvidende:
I det udvidede ansvar har man fokus på, at få den anden part til at uddybe og udforske problematik-
ken og/eller situationen, som vedkommende er i færd med at beskrive. Dette er medvirkende til, at
både vedkommende selv og den anden part får et klart og nuanceret billede af problematikken
og/eller situationen (Metze & Nystrup, 2004, s. 26).
I den udvidende gensvarsmodel fungerer eksempelvis socialrådgiveren, mere som en igangsætter til
forandring frem for en dømmende part (Metze & Nystrup, 2004, s. 26).
Den afgrænsende:
I det afgrænsede gensvar har man fokus på at beskærer forældrenes mulighed for at reagere på hin-
andens gensvar. Dem som benytter sig af denne gensvarsmodel tager ansvar for hvilken retning
samtalen skal hen imod, og derfor kan samtalen eksempelvis foregå på socialrådgiverens præmisser
(Metze & Nystrup, 2004, s. 28).
8.6. Børnerådet
Børnerådet er et statsligt råd, som er en del af Børne- og Socialministeriet. Børnerådet beskæftiger
sig med, at tale børns og unges sag i offentlige debatter - fra eksempelvis skole, familie og omkring
deres rettigheder og retsstilling. Fundamentet for Børnerådets arbejde er FN’s Børnekonvention,
hvor Børnerådet arbejder med at Børnekonventionen bliver indarbejdet i lovgivningen og praksis i
alle samfundets sektorer (Børnerådet).
8.7. Den motiverende samtale
Samtaler om forandring er, at vi beder hinanden om ting i dagligdagen og har et skarpt øje på spro-
get og udtrykkene samt selvvalgte forpligtelser. Sproget er en primær funktion til at motivere og
Side 20 af 66
påvirke andre adfærd. Nogle af disse samtaler foregår som konsultationer, hvor fagperson, som ek-
sempelvis en socialrådgiver, hjælper til en forandring hos borgeren (Miller & Rollnick, 2014, s. 23).
I den motiverende samtale arbejdes der ud fra fire processer. Alle fire processer overlapper hinan-
den, men de behøves ikke at blive udført kronologisk, som er med til, at få skabt en forandring
(Miller & Rollnick, 2014, s. 48).
Engagering - Opnå man ikke engagement, så når man tit og ofte ikke langt i den motiverende sam-
tale med borgerne (Miller & Rollnick, 2014, s. 48).
Fokusering - Engageringsprocessen fører til et fokus på eksempelvis en bestemt dagsorden, som
borgeren har søgt hjælp til. I nogle tilfælde er denne dagsorden ens med socialrådgiverens dagsor-
den og i andre tilfælde er socialrådgiverens dagsorden en anden. Derudover skal man i denne proces
have fokus på en forandring (Miller & Rollnick, 2014, s. 49).
Fremkaldelse - Når man har fået et fokus på en eller flere forandringer, skal man være mentalt ind-
stillet på denne forandring og over om man skal være klar over om man ønsker en forandring
(Miller & Rollnick, 2014, s. 48-50).
Planlægning - Når borgeren er blevet mentalt indstillet på en forandring og har fået en parathed til
at skabe forandringer, så begynder man at planlægge forandringsmålet og hvordan dette mål opnås.
Derudover omfatter planlægningen, at udvikle borgernes selvvalgte forpligtelser til forandring og
formulere en eventuel handle- og/eller løsningsplan (Miller & Rollnick, 2014, s. 52-53).
9. Teori
Vi vil i det følgende afsnit redegøre for vores valg af teori, som vil blive benyttet i projektet. Vi har
valgt at benytte Kari Killéns teori omkring omsorgssvigt, Øyvind Kvellos teorier omkring resiliens,
risiko- og beskyttelsesfaktorer, parentification og problemernes kerne. Derudover har vi benyttet
John Bowlbys sorgfaseteori. Teorierne vil blive anvendt i analyserne som en forståelsesramme og
suppleret med vores sekundære empiri, som skal hjælpe os til at få en udfoldet og nuanceret besva-
relse på problemformuleringen.
Side 21 af 66
9.1. Kari Killén
En af de hovedteorier vi vælger, at benytte i analysen af vores problemstilling og problemformule-
ring er Kari Killéns teori omkring omsorgssvigt. Kari Killén er en norsk socionom, som har en cen-
tral rolle for socialt arbejde i Danmark. I sin forståelse af børn og familier som er præget af om-
sorgssvigt, trækker hun i høj grad på Bowlbys forståelse af dette (Antczak, 2016, s. 106).
Grunden til at vi har valgt at benytte Kari Killéns teori om omsorgssvigt er, for at få belyst, hvilken
betydning en højkonflikt skilsmisse har for et barn.
“Der er tale om omsorgssituationer, hvor der ikke er meget plads til barnet; hvor barnet må
konkurrere med en voksen om omsorg og opmærksomhed; hvor det udsættes for konflikter
og vold i forbindelse med de voksnes strid om dominans, underkastelse og løsrivelse - og
hvor frustration og aggression forskydes og afreageres på barnet.” (Killén, 2005, s. 259).
I de følgende afsnit vil vi definere begrebet omsorgssvigt, derudover vil vi redegøre for de fire for-
mer for omsorgssvigt, som Kari Killén arbejder ud fra. Endvidere vil vi redegøre for, Kari Killéns
syn på hvordan en skilsmisse kan udløse eller forstærke omsorgssvigt.
9.1.1. Omsorgssvigt
Kari Killén definition af omsorgssvigt er, at de personer eller forældre som har ansvaret for at drage
omsorg for barnet, påfører det psykisk og/eller fysisk skade. Yderligere defineres omsorgssvigt hvis
barnet forsømmes i så alvorlig grad, at dets psykiske og/eller fysiske udvikling er i fare (Killén,
2005, s. 41).
De børn og unge som bliver udsat for omsorgssvigt udgør en gruppe som er enormt uensartet. Kari
Killén skelner mellem fire former for omsorgssvigt:
1. Vanrøgt
2. Fysiske overgreb
3. Psykiske overgreb
4. Seksuelle overgreb
Side 22 af 66
Vanrøgt
De børn og unge som udsættes for omsorgssvigt, bliver ofte udsat for mere en af de fire ovenståen-
de former for overgreb/omsorgssvigt. Kari Killén mener derfor ikke at disse fire former udelukker
hinanden (Killén, 2005, s. 41).
Kari Killéns første form for omsorgssvigt er “Vanrøgt”. Vanrøgt er den mest almindelige form for
omsorgssvigt og den påvises ved, at forældre følelsesmæssigt ikke er tilgængeligt for barnet, altså at
de ikke engagerer sig positivt følelsesmæssigt i barnet. Denne form for omsorgssvigt påvirker på
mange områder barnets udvikling, derfor anses den som en alvorlig trussel for barnets kognitive,
følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling (Killén, 2005, s. 42).
Allerede under svangerskabet kan et barn udsættes for denne form for omsorgssvigt, hvis der ek-
sempelvis indtages rusmidler og dårlig ernæring. Yderligere kan der forekomme ydre tegn på van-
røgt både fysisk og følelsesmæssigt hos spædbørn. Dette ses blandt andet ved, at det er sulten eller
taber sig, da barnet ikke får tilstrækkelig opmærksomhed fra forældrene hvilket medfører at barnet
føler sig værdiløst og derfor mere som en belastning for sine forældre - dette kan påvirke barnets
selvopfattelse og dermed medfører udfordringer i forhold til barnets selvværd senere i livet (Killén,
2005, s. 42-44).
De børn og unge som bliver udsat for vanrøgt kan påtage sig et voksenansvar, da de børn og unge
føler at de skal drage ansvar for forældrenes undladelse. Dette kan komme til udtryk ved, at de både
skal passe på sig selv, eventuelle søskende og sommetider forældrene. I disse tilfælde kan børnene
og de unge modtage anerkendelse og ros for deres omsorgsfulde adfærd fra eksempelvis forældrene
og andre voksne, som ikke ser at børnene og de unge fratages deres barndom/ungdom (Killén,
2005, s. 45).
Fysiske overgreb
De børn og unge som udsættes for fysiske overgreb, oplever de bliver udsat for skade enten ved
manglende tilsyn eller aktiv handling. Når et barn udsættes for fysisk overgreb er det oftest synligt
ved at det har for eksempel har blå mærker eller brandsår. De blå mærker kan eksempelvis påføres
ved slag med hænder eller genstande og brandsårene påføres blandt andet ved cigaretter og stryge-
jern. Når et barn udsættes for disse overgreb, vil de føle at de bære rundt oplevelserne og skaderne
Side 23 af 66
alene, da de oplever at de voksne mister kontrollen og påfører barnet eller den unge skade. Når bar-
net oplever de står alene, kan det medfører psykiske skader, som kan få langt mere alvorlige konse-
kvenser for barnet på længere sigt (Killén, 2005, s. 45-46).
I forbindelse med fysisk overgreb oplever barnet eller den unge sig selv som et dårligt menneske,
der hverken har fortjent omsorg eller kærlighed og de har en forventning om at blive afvist og de
bruger af denne grund alle deres kræfter på at afvise andre for ikke at risikere en afvisning. Yderli-
gere for ikke at opsøge den voksnes vrede, som oftest medfører fysisk skade på barnet. Barnet kan
opleve kan de udvikler forskellige overlevelsesstrategier i de belastende situationer (Killén, 2005, s.
48).
Psykiske overgreb
De børn og unge som udsættes for psykiske overgreb, omhandler børn i forskellige livssituationer.
Psykiske overgreb er ud af de fire former for omsorgssvigt, den mest vanskelige form for omsorgs-
svigt at definere. Kari Killéns korte definition af psykiske overgreb,
“Den kan kort defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller andre om-
sorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af, et positivt selvbillede
hos barnet. Barnet lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at
beskytte det - og sig selv.” (Killén, 2005, s. 48).
Barnet vil opleve vedvarende kroniske adfærdsmønster som bliver en del af tilværelsen. De skader
som der kan blive påført er ikke umiddelbart synlige, men derimod usynlige, da skaderne opstår
indvendigt. Denne form for omsorgssvigt kan være mere ødelæggende for barnet, end de andre tre
former, da den kan påfører psykiske smerter og skader og med tiden kan den blive mere synlig for
omgivelserne (Killén, 2005, s. 50).
Når det bliver mere synligt for omgivelserne at et barn eller en ung lider under psykiske overgreb,
er det ifølge Kari Killén muligt at lave en opdeling af de typer og situationer, som børnene bliver
udsat for, hvor det er nødvendigt at vide hvilke processer og strategier barnet benytter for at overle-
ve (Killén, 2005, s. 50-51). Dette kan eksempelvis dreje sig om typer og situationer, hvor:
Side 24 af 66
Børn af forældre i ubearbejdede separations- og skilsmisseprocesser:
Når forældre ikke kan bearbejde deres separations- og skilsmisseproces, kan det medfører at barnet
bliver udsat for psykiske overgreb. Barnet kan under den ubearbejdede separations- og skilsmisse-
proces blive tillagt en konkret rolle og derfor også blive behandlet efter denne rolle, for eksempel
ved at blive mellemmand mellem forældrene. Barnet kan ligeledes opleve at forældrene trækker sig
fra deres forældreansvar, grundet deres ubearbejdede sorg over separationen/skilsmissen eller på
grund af deres høje konfliktniveau. Yderligere for at tilfredsstille egne behov, kan forældrene knytte
sig stærkt til barnet og invadere det følelsesmæssigt, hvis forældrene føler der skal skabes alliancer.
I disse situationer hvor forældrene inddrager barnet følelsesmæssigt og skaber alliancer, vil barnet
hele tiden befinde sig i en kronisk loyalitetskonflikt, da det presses til at vælge side. Dette medfører
at barnet gentagne gange vil udsættes for psykiske overgreb (Killén, 2005, s. 58-59).
Seksuelle overgreb
Børn som udsættes for seksuelle overgreb, oplever at de bliver involveret i seksuelle aktiviteter,
selvom de hverken er følelsesmæssigt eller udviklingsmæssigt modne. Det er forskelligt hvornår de
seksuelle overgreb bliver indledt. Det kan begynde i småbørnsalderen eller tidligere og barnet lok-
kes ofte gennem leg ind i overgreb situationen (Killén, 2005, s. 62-63).
Når barnet presses eller stimuleres til at involvere sig i det seksuelle overgreb, kan dette ske ved at
barnet eksempelvis bliver truet eller lovet belønninger eller begge dele. Overgrebet bliver ofte
fremstillet som noget barnet er heldigt at blive inddraget i. Det lille barn bliver ofte først klar over at
det er forkert, når det får at vide at legen er hemmelig (Killén, 2005, s. 63).
Seksuelt overgreb er som regel tilknyttet til nogle af de andre former for omsorgssvigt. Barnet som
har været udsat for et seksuelt overgreb, begået af sine omsorgspersoner, vil oftest også være udsat
for andre former for omsorgssvigt. Der er er dog en væsentlig forskel på arbejdet med seksuelle
overgreb og de andre former for omsorgssvigt, da der ikke blot er tale om alvorlig kriminalitet, men
også en adfærd som er forbundet med stærke tabuforestillinger. Sagerne omkring seksuelt overgreb
vil af denne grund både skulle behandles som en børnesag efter serviceloven og som en politisag
(Killén, 2005, s. 67).
Side 25 af 66
Barnet kan udvise mange forskellige tegn og signaler på at det bliver udsat for seksuelt overgreb.
Her kan der eksempelvis være tale om mareridt med seksuelt indhold, alvorlige søvnforstyrrelser,
seksualiseret adfærd og fobier. Derudover kan der være tale om at barnet får hysteriske anfald, i
form af for eksempel skrige ture, besvimelser og rystelser. Ligeledes er symptomerne på seksuelle
overgreb blevet diagnosticeret som epilepsi (Killén, 2005, s. 65).
Skilsmisse og omsorgssvigt
Ifølge Kari Killén bliver barnets omsorgssituation i en skilsmisse i høj grad påvirket af forældrenes
samspil mellem hinanden. Hvis samspillet mellem forældrene ikke fungerer tilstrækkeligt, kan det
bidrage, udløse eller forstærke en af de fire former for omsorgssvigt. Når der er tale om, at samspil-
let mellem forældrene ikke fungerer tilstrækkeligt, kan det eksempelvis omhandle, konflikter,
fjendtlighed og vold (Killén, 2005, s. 246).
Kari Killén mener, at en ubearbejdet skilsmisse er en væsentlig faktor med henblik på at udløse og
forstærke omsorgssvigt. En ubearbejdet skilsmisse kan blive oplevet som et af flere nederlag for
disse forældre. Udover at forældre oplever en ubearbejdet skilsmisse som et nederlag, kan andre
faktorer spille en væsentlig rolle. Her kan der eksempelvis være tale om, arbejdsløshed, dårlig øko-
nomi, alkoholmisbrug og belastende socialt netværk. Disse nederlag kan være medvirkende til, at
forældrene kan fastholde en negativ selvopfattelse, som kan resultere i tilbagetrækning fra barnet og
afvisning af det (Killén, 2005, s. 257).
9.2. Øyvind Kvello
For at få belyst vores problemstilling og problemformulering har vi valgt, at benytte Øyvind Kvel-
los teorier omkring resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer og parentificering. Øyvind Kvello har
en doktorgrad i udviklingspsykologi. Yderligere beskæftiger Øyvind Kvello sig med at skrive
forskningsartikler og bøger inden for det psykologiske område (Gyldendal).
For at få en bredere forståelse for, hvilken betydning det har for et barn at opleve en højkonflikt
skilsmisse samt få en forståelse for socialrådgiverens udfordringer, finder vi det interessant at ind-
drage Øyvind Kvello i projektet.
Side 26 af 66
I de følgende afsnit vil vi definere begreberne resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer, parentifice-
ring og problemernes kerne.
9.2.1. Resiliens
De børn som bliver udsat for store belastninger i livet, men som stadigvæk udvikler sig godt, kaldte
man før i tiden mælkebøttebørn. I dag anvender man dog betegnelsen resiliens i stedet for mælke-
bøttebørn, da det var misvisende og man ville tro at disse børn kunne klare enhver belastning
(Kvello, 2013, s. 217).
Resiliens kan defineres forskelligt, men Øyvind Kvello definerer resiliens, som et både positiv ud-
fald og tilpasning til de børn som på trods af et liv med væsentlige risikofaktorer, stress og mod-
gang, udvikler sig alderssvarende. Yderligere definerer Øyvind Kvello, at resiliens samler sig om
tre forhold: “en god udvikling hos højrisikobørn, fastholdelse af kompetence under stress og evnen
til at komme sig hurtigt og godt efter traumer (Kvello, 2013, s. 217).
Resiliens kan være en del af menneskets beskyttelsesfaktorer, da resiliens omhandler eksempelvis
barnets reaktioner på eller praktiske og mentale håndteringer af problematiske forhold i livet. Ifølge
Øyvind Kvello, kan børn som oplever en højkonflikt skilsmisse, sagtens have en høj resiliens og
derfor medfører problematikkerne ikke yderligere sårbarhed for barnet (Kvello, 2013, s. 217).
9.2.1Risikofaktorer- og beskyttelsesfaktor:
Øyvind Kvello benytter sig af begreberne risiko- og beskyttelsesfaktor. Risiko- og beskyttelsesfak-
torer findes eksempelvis i den genetiske, biologiske, mentale, miljømæssige og sociale faktorer om-
kring barnet og dets familie (Kvello, 2013, s. 223).
Ifølge Øyvind Kvello forstærker risikofaktorerne hinanden, hvilket vil sige, at de over tid kan blive
mere alvorlige og medfører en forværring af barnets situation. Ligeledes gælder det at beskyttelses-
faktorerne påvirker hinanden. Altså kan det siges, at samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfakto-
rerne på sigt kan betyde, at risikofaktorerne bliver meget mere alvorlige, på baggrund af at beskyt-
telsesfaktorerne er udviklet for svagt eller ikke har den beskyttende effekt på risikofaktorerne. Lige-
ledes kan beskyttelsesfaktorernes positive effekt være nedbrydende i forhold til alvorligheden af
risikofaktorerne (Kvello, 2013, s. 224).
Side 27 af 66
Risikofaktorer:
Risikofaktorer er summen af de forhold, der er medvirkende til at individet øger risikoen for, at
udvikle problemer igennem livet. “Nogle risikofaktorer er nært forbundet med udviklingen af be-
stemte problemer, mens andre risikofaktorer er knyttet til grupper af problemtyper, og atter andre
er knyttet til mange forskellige lidelser.” (Kvello, 2013, s. 223). Altså kan risikofaktorerne, ifølge
Øyvind Kvello, udspille sig i bestemte problemstillinger, eksempelvis højkonflikt skilsmisse pro-
blematikker.
De vedvarende risikofaktorer, er dem som påvirker og har den mest betydningsfulde skadelig effekt
på barnet, her kan der eksempelvis være tale om en ubearbejdet skilsmisse, hvorimod en bearbejdet
skilsmisse er en midlertidig belastning i en afgrænset periode og den har dermed ikke i nær så høj
grad effekt på barnet (Kvello, 2013, s. 223).
Beskyttelsesfaktorer:
Beskyttelsesfaktorerne har en væsentligt betydning for at forhindre en risiko for udvikling af for-
skellige problemer, når man bliver udsat for risikofaktorer.
Beskyttelsesfaktorernes betydning bliver særdeles tydelige når risikofaktorerne har haft tilstrække-
lig varighed og er tilpas store (Kvello, 2013, s. 223-224).
Ifølge Øyvind Kvello, er der reelt set kun tre beskyttelsesfaktorer, som påviser at være virksomme
mod alle typer af risikofaktorer og problemtyper, disse er følgende:
1. Forældrene har fra god til en meget god omsorgsudøvelse
2. Barnet har veludviklede social kompetence
3. Barnet trives godt og tilpasser sig i daginstitutioner eller skole
(Kvello, 2013, s. 233).
9.2.3. Parentificering
Øyvind Kvello mener, at parentificering medføre, at et barn bliver inddraget i en voksenverden,
selvom barnet ikke har en modenhed til at varetage denne belastning.
Parentificering har: “Andre synonyme betegnelser er ” at indtage en voksenrolle”,"omvendt rolle-
fordeling”,og “ombytning af roller” (Kvello, 2013, s. 260).
Side 28 af 66
Der findes tre former for parentificering, den følelsesmæssige, praktiske samt brug af barnet som
magtmiddel til at ramme andre (Kvello, 2013, s. 71-72).
Parentificering af den følelsesmæssige type: vil sige at barnet indvies i voksenemner, som barnet
ikke har modenhed til at håndtere, som samtidig medvirker, at barnet kan blive udfordret på sin
loyalitet over for eksempelvis den anden forældre (Kvello, 2013, s. 71-72). Yderligere kan foræl-
drene i den følelsesmæssige parentificerings type, oftest ikke skelne mellem barnets grundlæggende
behov og egne behov (Kvello, 2013, s. 262).
Parentificering af den praktiske type: vil sige at barnet pålægges ikke alderssvarende arbejdsopga-
ver i hjemmet. Dette kan eksempelvis omfatte huslige arbejdsopgaver og omfattende pasning af
søskende (Kvello, 2013, s. 71-72).
Parentificering, hvor barnet bruges som middel til at ramme andre: vil sige at forældre bruger bar-
net som middel til at krænke den anden part. Her kan der eksempelvis være tale om, at forældrene
kritisere hinanden foran barnet (Kvello, 2013, s. 71-72).
9.2.4. Problemets kerne
Ifølge Øyvind Kvello kan man som socialrådgiver, analysere barnets udfordringer som værende
primær-, sekundær- og tertiærproblemer. Ved at socialrådgiveren benytter denne måde at analysere
på, kan det give et nuanceret billede af hvordan situationerne har udviklet sig (Kvello, 2013, s. 42).
Primærproblemer: her kan det dreje sig om noget der er knyttet til barnet, eksempelvis medfødt
funktionshæmninger eller et voldsomt temperament. Socialrådgivere som beskæftiger sig med bør-
nesager, vil oftest opleve at primærproblemer stammer fra barnets omsorgspersoners problematik-
ker, dette kan eksempelvis være, alkoholmisbrug og et vedvarende højt konfliktniveau (Kvello,
2013, s. 42).
Sekundærproblemer: Børn som i længere tid lever med primærproblemer, vil ofte bliver ramt af
belastninger, som synliggøres ved forskellige symptomer ved barnet. Disse symptomer kan eksem-
pelvis være, adfærdsproblemer og angstlidelser, også kaldet sekundærproblemer (Kvello, 2013, s.
42).
Side 29 af 66
Tertiærproblemer: Hvis socialrådgiveren ikke har fokus på at få bearbejdet sekundærproblemerne,
vil de få negative konsekvenser for barnet, i form af, social isolation, ensomhed og skolepjækkeri,
også kaldet tertiærproblemer (Kvello, 2013, s. 43).
Socialrådgiver såvel som andre fagfolk, er som ofte meget symptomfokuseret på barnet. Øyvind
Kvello mener, at opmærksomheden ofte fanges af det mest konkrete og det man umiddelbart ser.
“Vi analyserer derfor ikke altid årsagen til symptomerne, men vil i stedet blot ønske, at gå̊ lige til de
negative symptomer og fjerne dem.” (Kvello, 2013, s. 43).
9.3. John Bowlby
For at få belyst vores problemstilling og problemformulering har vi valgt, at benytte John Bowlbys
sorgfaseteori. John Bowlby var britisk læge og psykoanalytiker. Bowlby arbejder og fremhæver, at
målet med sorg er at den sorgramte får reorganiseret sin relation til den eller de personer, som den
sorgramte har mistet (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 33).
For at få en bredere forståelse for, hvilken betydning det har for et barn at opleve en højkonflikt
skilsmisse samt opnå en forståelse for den sorg et barn, finder vi det interessant at inddrage John
Bowlby i projektet.
9.3.1. Sorgfaseteori
I de følgende afsnit vil vi beskrive John Bowlbys sorgfaseteorien som består af fire faser, der byg-
ger på talrige studier, hvor Bowlby identificerer nogle empiriske mønstre, der ofte ses hos sørgende
(Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 33). De fire faser er henholdsvis:
Fase 1: Chok og emotionsløshed
Denne fase indtræder som regel i timerne, men i nogle tilfælde kan fasen vare ved i flere dage eller
uger, efter beskeden om eksempelvis en skilsmisse eller et dødsfald. Fasen er ofte umiddelbar og
emotionsløs. Kendetegnet ved denne fase er, at den sorgramte har polariserede emotionsoplevelser,
som kommer til udtryk ved, at den sorgramte enten er overvældet af følelser eller har fravær af dis-
se (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 34).
Side 30 af 66
Fase 2: Længsel og søgen
Denne fase kendetegnes ved, at den sorgramte søger efter den mistede person. Et andet kendetegn
ved fase 2 er vrede. John Bowlby mener, at vreden skal forstås som den tid efter tabet, hvor den
sorgramte i eksempelvis en skilsmisse, kæmper for at acceptere det uafvendelige i tabet sin familie,
som den sorgramte stadigvæk håber på finder sammen igen (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 35).
Fase 3: Disorganisation
Denne fase er præget af at den sorgramte, tit og ofte på smertefuld vis, eksempelvis begynder at
indfinde sig med tanken om, valget om skilsmisse ikke ændre sig. John Bowlby mener, at en nød-
vendig forudsætning for denne erkendelse er, at den sorgramte kan holde ud at være i blandt andet:
følelsernes kaos - hvor den sorgramte tillader eksempelvis vrede og det at være ked af det. Eller
vrede - hvor den sorgramte skal kunne holde ud at der vil opstå vrede mod andre eller vedkommen-
de selv og samtidig forstå, at vrede en form for forsvar mod for eksempel at mærke den sorg og
følelse af tab der følger med i en skilsmisse (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 36).
Fase 4: Reorganisering
John Bowlby kendetegner fase 4 som den sorgramtes automatiske tanker om verden såvel som ved-
kommende selv. Når man oplever en voldsom begivenhed, som eksempelvis tabet af familiefølelsen
i en skilsmisse, kan det ryste den vante og automatiske måde at tænke på, og dette mener John
Bowlby giver anledning til disorganisation. Den sorgramte vil efter en periode med disorganisation,
kunne begynde at undersøge den nye identitet, rolle og situation som en skilsmisse eksempelvis
medfører. Det er først i denne fase, hvor det er muligt for den sorgramte at begynde en reorganise-
ring, hvor den sorgramte i for eksempel en skilsmisse sigter mod en reorganisering af tilknytningen
til forældrene, fordi begge forældrene ikke hele tiden er fysisk tilstede, som før skilsmissen fandt
sted (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 37).
10. Analyse
I det følgende afsnit er formålet, at analysere på hvilken betydning en skilsmisse har for et barn som
oplever et højt konfliktniveau mellem forældrene. Derudover er formålet også, at analysere på hvil-
ke udfordringer socialrådgiveren møder i arbejdet med disse familier, samt hvordan socialrådgive-
ren kan bidrage til, at det høje konfliktniveau ikke optrappes. Vi vil analysere ovenstående ud fra
tidligere præsenteret teori samt uddrag af udsagn fra den indsamlede empiri samt sekundær empiri.
Analysen er delt op i tre delanalyser, hvor den første delanalyse omhandler betydning for barnet.
Side 31 af 66
Den anden delanalyse er hvilke udfordringer der opstår i arbejdet som socialrådgiver. Den tredje
delanalyse er hvordan socialrådgiveren kan bidrage til, at konflikten ikke optrappes.
10.1. Betydning for barnet
Denne del af analysen vil tage afsæt i Kari Killéns teori omkring omsorgssvigt, Øyvind Kvellos
teorier omkring: Resiliens, Risiko- og beskyttelsesfaktorer samt Parentificering samt John Bowlbys
sorgsfaseteori. Derudover inddrages den indsamlet empiri samt sekundær empiri, for at få belyst
hvilken betydning en højkonflikt skilsmisse har for et barn.
10.1.1. Sorg og tab
I det følgende vil vi analysere på hvilken betydning sorg og tab har for et skilsmissebarn, som ople-
ver at forældrene har et højt konfliktniveau.
“Altså, jeg var selvfølgelige mega ked af mine forældre skulle skilles, for det kom totalt bag på
mig.” (Bilag 1, s.2). Dette fortæller den unge kvinde Mette, når hun spørges ind til sine reaktioner
på beskeden omkring forældrenes skilsmisse. Citatet illustrerer den naturlige sorgprocess Mette
oplevede, da hun pludselig mister sin familie, strukturen og barndomshjemmet som hun kendte og
var tryg ved (Madsen, 2012, s. 26-27).
Sorg er en menneskeret og er ikke altid tidsbestemt. Børn gør alt for, at tilpasse sig sin livssituation
og de er af denne grund gode til, at sætte deres sorg på standby. Dette skyldes, at børn ofte under-
kommunikerer deres egne behov for at varetage andres. Dette betyder ikke, at barnet ikke kommer
med en reaktion umiddelbart efter bruddet, men børns reaktioner kan komme længe efter bruddet.
Individer har vidt forskellige måder, at tackle sine følelser, sorgen og tabet efter en skilsmisse. Altså
er det vigtigt, at man som forældre ikke bare tror at ens barn er kommet videre efter skilsmissen,
fordi man selv er over sorgprocessen (Madsen, 2012, s. 27). Dette stemmer godt overens med Met-
tes udsagn om, at hun først senere i livet blev klar over sorgen og tabet som skilsmissen medførte,
“(...), hvis man lige snakker sorg og tab, den forbinder jeg også mere da jeg blev lidt ældre, hvor
man ikke føler man har en familiefølelse ligesom andre eller hvad skal man sige.” (Bilag , s.24).
Side 32 af 66
Ifølge John Bowlbys sorgfaseteori, som bygger på sorgens forløb i 4 faser, er Mettes sorg over for-
ældrenes skilsmisse naturlig, da hendes udsagn befinder sig i John Bowlbys fase 1 og 2. Fase 1 er
“Chok og emotionsløshed”, som indtræder i timerne efter beskeden om eksempelvis skilsmisse og
dødsfald og som er en umiddelbar og ofte emotionsløs fase (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 33-
34).
“Jeg havde på det tidspunkt, en veninde som også havde forældre som var skilt, som jeg så
søgte meget hjælp ved. Hende tog jeg faktisk ud til den samme dag og kørte en lang tur med
hende og hendes mor, for jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forholde mig til det. For som
sagt kom totalt bag på mig.” (Bilag 1, s. 2).
Metts udsagn harmonerer med John Bowlbys første fase i omsorgsteorien, da hun umiddelbart efter
beskeden om, at forældrene skulle skilles, vælger at tage hjem til en veninde for at få snakket om
situationen og det chok hun er i, da hun ikke var forberedt på forældrenes skilsmisse.
Fase 2 er “Længsel og søgen”, som kendetegnes ved at den sorgramte søger efter det mistede. Et
træk ved denne fase er, at den sorgramte rammes af en voldsom vrede. Denne form for reaktion er
altså ikke et uhensigtsmæssigt udtryk i sorgen, men skal derimod forstås som et håb om at kunne
blive genforenet med det mistede (Mogensen & Engelbrekt, 2013, s. 34-35).
“(...) min mor har fortalt mig, at jeg reagerede voldsomt i nogle situationer, men det er ikke
reaktioner jeg selv kan huske, det er bare hende som har fortalt det. Det var efterfølgende
hvor man har været igennem den der sorgproces, hvor man har været ked af det, men altså
der har selvfølgelige været den der følelse af tab, i forhold til en familiefølelse.” (Bilag 1,
s.23).
Her kan Mettes voldsomme reaktioner være et tegn på, at hun har befundet i fase 2 i John Bowlbys
sorgteori, da hendes adfærd ændres efter skilsmissen. Den voldsomme reaktion kan anses, som et
tegn på Mettes manglen og tabet af familiefølelse. Ifølge Socialrådgiver 2, så burde Mette have fået
en form for hjælp til, at håndtere de to sorgfaser som hun ifølge John Bowlbys har befundet sig i,
Side 33 af 66
“Altså jeg tænker, de burde skulle gå i sådan nogle sorggrupper – jeg ved godt det kaldes
skilsmissegrupper, men det handler jo om, at forældrene giver dem lov til det, men det burde
også være et krav at man skal bearbejde det ligesom et tab af den anden forældre, fordi det
tror jeg på det er.” (Bilag 3, s. 20).
Udsagnet fra Socialrådgiver 2 stemmer overens med det Kari Killén mener i forhold til, at barnet
mister en forældre uden at få lov til, at sørge og derefter få hjælp til sin sorg (Killén, 2005, s. 59).
10.1.2. Ubearbejdet skilsmisse
Ud over sorg og følelsen af tab, så kan en skilsmisse være en livskrise for både forældrene, men
også for børnene. Af denne grund vil vi analysere på, hvis skilsmisseprocessen ikke bliver bearbej-
det, så kan barnet komme dårligere igennem skilsmisseforløbet, som kan komme til udtryk ved mis-
trivsel. Dette kan blandt andet skyldes forældrenes interne konflikt, som kan eskalere gennem årene
hvis skilsmissen ikke bliver bearbejdet og barnet ikke er i centrum (Dahl, 2018, s. 15).
“En af børnene sagde “jeg ville ønske at mine forældre var haletudser” så svarede jeg
”okay, hvorfor ønsker du det?” og så svarede han ”jo fordi, så kunne de stå i sådan et glas
hvor jeg kunne se de brugte munden, men jeg kunne ikke høre noget.” (Bilag 4, s. 8).
Informantens citat illustrerer, hvordan forældrenes kvalitet af samarbejdet og ikke mindst deres
samspil, når barnet er til stede, har en væsentlig betydning for barnet. Citatet kan tolkes som et ty-
deligt billede af, at drengen ønsker at være sammen med begge sine forældre, men ikke når de dis-
kuterer. Samtidig viser citatet hvordan forældrene overser drengen i situationen.
Ud fra SFI rapporten “Børn i deleordning” er det blevet undersøgt, at de børn som har forældre der
er gode til at samarbejde og hvor stemningen er god, trives næsten lige så godt som børn i en vel-
fungerende kernefamilie. Hvorimod de børn som oplever, at deres forældre ikke kan samarbejde og
hvor der er en åbenlys højkonflikt, er i mistrivsel (Ottosen , Stage, & Jensen, 2011, s. 29).
I interviewet med Mette bliver det gjort klart, at der har været en åbenlys konflikt mellem hendes
forældre,
Side 34 af 66
“(...) min far har kommet hjem til os, hvor han har smadret på ruderne og vil ind i lejlighe-
den, hvor vi blev sendt ind til naboen. Samtidig har der været episoder, hvor min far har
banket helt vildt og tovligt på døren ind til lejligheden mens jeg var til stede i lejligheden.”
(Bilag 1, s. 4).
Dette citat giver et klart billede af, at Mettes forældre ikke kan samarbejde med hinanden og det
høje konfliktniveau eskalerer for Mettes far i takt med, at han kommer hjem til moren og hamre på
vinduerne fordi han vil ind i lejligheden. Mette fortæller, at hun også har oplevet, at hun har været
til stede imens faren har forsøgt, at få kontakt til Mettes mor med en voldsom adfærd i form af, at
banke voldsomt på døren.
Når der er et højt konfliktniveau og samarbejdsvanskeligheder mellem forældrene efter en skilsmis-
se, medfører det at barnet står i en udsat og sårbar position. Barnet skal ikke kun kæmpe med sor-
gen over, at forældrene ikke længere er sammen, men det skal også navigere mellem to forældre der
skændes, er uvenner og som ikke formår at samarbejde. I disse tilfælde er der en øget risiko for at
den ene eller begge forældre inddrager en tredje part i konflikten, som eksempelvis kan være barnet
(Ottosen M. H., 2016, s. 16). Dette ses tydeligt i interviewet med Mette, hvor hun til sin far giver
udtryk for, at hun ikke vil være en del af farens og morens interne problemer,
“Det gjorde jeg jo i den forstand, at jeg følte at jeg altid skulle sige til min far, at jeg ikke vil
være blandet ind i de problemer de har, jeg vil ikke høre alle de ting du siger om mor, det
rager sådan set ikke mig, så på den måde har jeg altid følt at jeg var 10 gange mere voksen i
hovedet end min far var.” (Bilag 1, s. 9).
Citat viser også den loyalitetskonflikt hun står i. Mette får ikke lov til at holde af begge sine foræl-
dre og hendes far tvinger hende derfor til at vælge side. Denne form for loyalitetskonflikt ses ofte i
de ubearbejdet skilsmisser, hvor den ene forældre forsøger at skabe en alliance imod den anden
(Killén, 2005, s. 58-59) . Så det at Mettes far forsøger at inddrage Mette i forældrenes konflikter og
skabe en alliance med hende, harmonere med hendes udtalelse om, at han endnu ikke har fået bear-
bejdet skilsmissen, “(...) den kærlighed der skred fra ham. For han sidder stadig fast i 2006.“ (Bi-
lag 1, s. 11).
Side 35 af 66
I interviewet med Socialrådgiver 1 gives der her også udtryk for den store belastning barnet udsæt-
tes for når det står i en loyalitetskonflikt, ”Vi ved, at børn er meget loyale overfor forældrene og det
er de overfor begge forældre, så derfor er det et frygteligt dilemmaer at stå i, at far og mor ikke kan
snakke sammen (...).” (Bilag 2 s. 3).
Idet at et barn er i en loyalitetskonflikt og forældrene ikke er i stand til at få bearbejdet skilsmissen,
kan barnet ifølge Kari Killén blive udsat for psykisk overgreb. Barnet vil blive udsat for en række
overgrebssituationer, hvor det kan pålægges en egenskab som forbindes med den modsatte part
(Killén, 2005, s. 58).
“Han har fortalt mig før, at min mor er en stor fed kælling og jeg i hvert fald er ligesom
hende. Altså på den måde har han måske altid haft sådan, hvor jeg minder rigtig meget om
min mor, vi er meget ens.” (Bilag 1, s. 11).
Det bliver her klargjort ifølge Kari Killén, at Mette udsættes for psykisk overgreb, idet at Mettes far
sammenligner Mette og hendes mor, ved at være verbalt grov overfor hende. Mette udsættes ifølge
Kari Killén også for psykisk overgreb, når Mettes far forsøger at kritisere morens valg og beslut-
ninger, og Mette derfor føler sig nødsaget til at gå ind og forsvare sin mor, “(...) jeg har altid følt
jeg skulle forsvare min mor i alt hvad hun gjorde og sagde, fordi det var altid forkert i hvert fald,
lige meget hvad der blev besluttet.” (Bilag 1, s. 9).
Det adfærdsmønster som Mettes far har haft ved, at være verbalt grov overfor hende og sætte hende
i urimelige situationer, som ses i citatet ovenfor, har medført at Mette tager afstand til sin far. Ifølge
Kari Killén vil Mettes fars adfærd altid være et dominerende element i hendes tilværelse og dette
kan være den umiddelbare årsag til, at Mette afviser sin far (Killén, 2005, s. 50). Mettes følgende
udtaler harmonere i denne forbindelse med Kari Killéns påstand,
“F.eks. de følelser han har givet mig, når jeg har været bange for ham. Når han har banket
på oppe ved min mor og vil ind og når han ikke har ville lukke mig ud af hans egen lejlighe-
den, og sagt jeg er en kælling og sådan noget. Det jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde kan
tilgive, jeg synes bare jeg lever med det i dag, at vi har det forhold vi har, men jeg tror al-
drig jeg kan tilgive sådan, fordi det synes jeg ikke man kan tillade sig, at udsatte et barn
for.” (Bilag 1, s. 11).
Side 36 af 66
Da Mette fortæller at de oplevelser, følelser og generelt den adfærd faren har haft efter skilsmissen,
er noget hun ikke umiddelbart kan tilgive ham for, men bare lever med i dag.
Endvidere udsættes Mette for psykisk overgreb ifølge Kari Killén, i takt med at begge hendes for-
ældre, særligt moren, begynder at drikke mere alkohol efter skilsmissen. Børn af forældre med et
alkoholmisbrug eller andre rusmiddelproblemer, oplever at deres forældre i høj grad er optaget af
deres egne behov og problemer som opstår i deres dagligdag, og derfor glemme barnets behov
(Killén, 2005, s. 55).
“Mine forældre blev skilt, fordi min far godt kunne lide at drikke øl. Efter skilsmissen be-
gyndte min mor lige pludselig, at gerne vil med hendes nye kæreste på værtshus og sådan
noget. Hun begyndte at drikke lidt mere vin og sådan noget og min far begyndte at drikke
mere. Kan huske at jeg følte mig alene midt i det hele på dette tidspunkt.” (Bilag 1, s. 13).
Begge Mettes forældre begynder at indtage mere alkohol efter skilsmissen, hvormed Mette begyn-
der at føle sig mere alene. Dette kan være et tegn på, at begge forældre er mere optaget af dem selv,
deres konflikt og deres egne behov i stedet for at drage omsorg for Mette, som står alene i forældre-
nes konflikt og ubearbejdede skilsmisse.
Børn som oplever, at deres forældre sætter deres egne behov frem for barnets, kan føle de bliver
skubbet fuldstændigt væk og samtidig bliver udsat for forskellige ustabile situationer som kan være
angstprægende for dem. Dermed kan forældrenes overlevelsesstrategi eksempelvis ved, at begynde
at indtage alkohol efter en skilsmisse som har et højt konfliktniveau, have en stor belastning for
barnet. Børnene kan blive en del af forældrenes høje konfliktniveau samt alkoholproblemer, ved at
skulle løse forskellige huslige pligter samt problematikker. I denne forbindelse fortæller Mette om
en oplevelse, hvor hun blev udsat for en angstpræget situation i forbindelse med stigningen i indta-
gelse af alkohol og konfliktniveauet (Killén, 2005, s. 56). “(...) der kom vi hjem fra skole dagen
efter, og tørrede blod af fra vinduerne, fordi han har smadret så hårdt at hans knoer var sprunget
op.” (Bilag 1, s. 4). Denne udtalelse illustrerer tydeligt, at hverken Mettes mor eller far ser hendes
behov, idet at det er Mette og hendes lillebror der skal tørre blod af vinduerne efter en konflikt mel-
lem forældrene.
Side 37 af 66
10.1.3. Børn som pålægges voksenrolle i forbindelse med en skilsmisse
I forlængelse af ovenstående er der tale om den praktiske parentificering type, da Mette udfører en
opgave, som hun følelsesmæssigt ikke moden til. Dette kan være endnu en belastning i forbindelse
med skilsmissen og det høje konfliktniveau der mellem forældrene. Af denne grund finder vi det
relevant, at analysere på Øyvind Kvellos teori om parentificering, for at få en forståelse for om pa-
rentificering finder sted i skilsmissesager med et højt konfliktniveau.
Når et barn bliver udsat for parentificering, vil det omhandle at barnet bliver inddraget i en voksen-
verden, som det blandt andet ikke er kognitivt og følelsesmæssigt moden til endnu. Parentificering
kan være et klart billede af et udvisket familiehierarki, som kan blive skabt i forbindelse med, at
forældre bliver skilt. Dermed kan forældre og børn som oplever, at familiehierarkiet bliver udvisket,
blive tildelt nye roller, som kan have en negativ effekt på børnene og ikke mindst forældrene
(Kvello, 2013, s. 260).
“Jeg føler altid, at når vi har været hjemme ved min far, så var det altid mig som skulle lave
aftensmad og sådan nogen ting. Min far har altid været/kunne ikke finde ud af, at tage be-
slutninger om noget som helst. Kan i bund og grund ikke finde ud af at være far. Så var der
jo min lillebror, som er 3 år yngre end mig, så han var heller ikke ret gammel, på det tids-
punkt. Så på den måde følte jeg tit, at det var mig som skulle være husmor, når jeg var
hjemme ved min far.” (Bilag 1, s. 7).
Det ovenstående citat viser, hvordan Mettes familiehierarki udviskes, når hun har samvær med sin
far. Hun fortæller selv, at hun tit havde følelsen af at være husmor, som havde ansvaret for de husli-
ge pligter samt pasningen af sin lillebror. Mette oplevede, at få tildelt en ny rolle, som hun ikke var
kognitiv og følelsesmæssigt moden til på daværende tidspunkt. Hvilket harmonerer med Øyvind
Kvellos teori omkring den praktiske type af parentificering og Kari Killëns teori omkring vanrøgt i
forhold til omsorgssvigt, idet at Mettes far også frarøver hende hendes barndom, da Mette pålægges
ikke-alderssvarende huslige pligter og pasning af lillebroren. Dette illustreres i følgende citat fra
interviewet med Mette, “(...), når han ikke har ville lukke mig ud af hans egen lejligheden, fordi
jeg skulle passe min lillebror eller sådan noget, (...).” (Bilag 1, s. 11).
Side 38 af 66
Når forældre inddrager barnet i voksenemner som eksempelvis detaljer omkring forældrenes sam-
arbejde, interne konflikter og uenigheder, er det noget som barnet ikke er modent nok til at håndtere
og forstå på egen hånd. Forældre kan have svært ved, at navigere mellem egne behov og barnets
behov. Når dette sker kan det medfører, at forældrene bliver så fokuserede på problematikkerne, så
de glemmer at drage omsorg for barnet. Dette kaldes ifølge Øyvind Kvello den følelsesmæssige
parentificering (Kvello, 2013, s. 262).
“Det er virkelig barnet der er i højsæde her, men det ser de ikke. ”Nu skal du lige lægge tøj
og sko herude og så må du gå ind til far, så må han selv købe hans tøj.”, eller telefon er det
samme.” (Bilag 3, s. 17).
Her italesætter socialrådgiver 2 hvilken betydning en højkonflikt skilsmisse, hvor forældrene er for
optaget af interne stridigheder, har for barnet. Forældrene overser, at barnet i citatet bliver afklædt
og barnet bliver ubevidst inddraget i detaljer om samarbejdsvanskeligheder mellem forældrene, idet
moren fortæller barnet at faren selv må købe tøj når det er på samvær ved ham. Dette sætter barnet i
en situation, hvor det ikke er følelsesmæssigt modent til at håndtere det. Samtidig bliver barnet sat i
en loyalitetskonflikt mellem mor og far.
Når forældre har behov for, at indvie deres barn i deres konflikt eller tale nedladende om den anden
part i barnets nærvær, er dette indikationer på, at forældrene kan være følelsesmæssigt og/eller kog-
nitivt umodne. Hvilket gør at de udelukkende ser egne behov frem for barnets. “Min mor, har altid
prøvet at holde en sober tone, hvor min far altid har snakket mega grimt om min mor.” (Bilag 1, s.
8). Mettes udtalelse stemmer overens med Øyvind Kvellos teori omkring den følelsesmæssige pa-
rentificerings type, idet udtalelsen illustrerer hvordan hendes far overser Mettes behov og inddrager
hende i voksenemner, ved at han taler grimt om Mettes mor. Samtidig illustreres det også, at Mettes
mor tilgodeser Mettes behov, ved ikke at inddrage Mette i de problematikker der er mellem moren
og faren.
Når der er et højt konfliktniveau mellem forældre efter en skilsmisse, kan forældrene benytte barnet
som et magtmiddel eller budbringer. Dette ses ofte ved at, forældrene er opslugt af deres had og
vrede til den anden part, at de ikke kan holde barnet udenfor, da barnet er et redskab til, at kunne
ramme den anden part som de ønsker at volde smerte. Dette harmonerer med Øyvind Kvellos teori
Side 39 af 66
omkring Parentificering, hvor barnet bruges som middel til at ramme andre (Kvello, 2013, s. 262).
En rapport udarbejdet af Egmont Fonden og Børns Vilkår underbygger dette i følgende udsagn,
“Børn, der er forældrenes bindeled til hinanden, kæmper for at vægte deres ord og handlinger for
ikke at optrappe konflikten mellem forældrene.” ( Børns Vilkår Egmont Fonden, 2015, s. 26). Her
bliver det klargjort, at hvis barnet bliver brugt som magtmiddel eller budbringer, så bruger det me-
get energi på at gå på tåspidser når det har samvær med de forskellige parter, fordi det er bange for
at sige noget forkert eller tale over sig, da dette kan medfører at barnet pludselig bliver en del af
konflikten. Dermed kan barnet risikerer at stå i en loyalitetskonflikt, fordi forældrene spiller barnets
udtalelser op imod hinanden.
10.1.4. Risiko- og beskyttelsesfaktorer og resiliens hos skilsmissebørn
Børn som oplever at deres forældre bliver skilt, hvor forældrene efterfølgende har samarbejdsvan-
skeligheder som kan medføre, at de har et højt konfliktniveau mellem sig, har ikke altid en negativ
betydning for barnets udvikling. Dette afhænger af barnet risiko- og beskyttelsesfaktorer og barnets
resiliens. I det følgende vil der blive analyseret på risiko- og beskyttelsesfaktorer og resiliens, for at
opnå en forståelse for hvilke faktorer der spille ind i en højkonflikt skilsmisse.
Ud fra en undersøgelse fra VIVE, belyses det at skilsmisser gennem årene er blevet langt mere al-
mindeligt og acceptabelt. Børn som oplever en skilsmisse har gennemsnitligt en lavere kognitiv,
social og emotionel trivsel end børn der lever i kernefamilier. Forskellene på barnets trivsel mellem
de to familiemønstre er ikke store, men snarere beskedne (Ottosen, Dahl, & Boserup, 2017, s. 39-
40). Det der kan gøre, at et barn kommer i mistrivsel under og efter en skilsmisse, er hvis forældre
gør skilsmissen mere konfliktfyldt og langvarig og dermed fører til mange store forandringer for
barnet. Dette understøttes af Øyvind Kvello som mener, at en skilsmisse i sig selv er en risikofaktor,
eftersom at barnet risikerer at stå mellem forældrene (Kvello, 2013, s. 231). I denne forbindelse
udtaler Socialrådgiver 2 følgende,“(...), for jeg tror ikke forældrene selv ser de er de eneste der er i
dækning. Altså barnet har ikke en jordisk chance for at komme i en skyttegrav – de bliver ramt af
alt.” (Bilag 3, s. 17). Citatet illustrerer at hver gang forældrene er i konflikt med hinanden, så er det
barnet de rammer. Dette kan medfører at der kan forekomme adfærdsmæssige problemer hos bar-
net, som kan resultere i, at barnet mistrives og i sidste ende skabe flere risikofaktorer hos barnet.
Side 40 af 66
Yderligere ifølge Øyvind Kvello kan det have betydningsfulde konsekvenser for barnet, hvis foræl-
drenes skilsmisse er ubearbejdet og konflikterne er vedvarende, idet at konflikterne anses som væ-
rende vedvarende risikofaktorer for barnets trivsel (Kvello, 2013, s. 223).
Hvis forældrene derimod er i stand til, at holde barnet uden for konflikten, samarbejde omkring
barnet og sætte barnets behov i centrum frem for egne behov, kan dette ifølge Øyvind Kvello være
en ‘lykkelige skilsmisse’, hvor barnet ikke bliver udsat yderligere risikofaktorer. I interviewet med
Mette, bliver det klargjort, at hendes mor udgør en beskyttelsesfaktor for Mette idet, at hun satte
Mettes behov i centrum og støttede Mette hvorimod faren ikke formåede det samme,
“Og hun har altid holdt dørene åbne for konfirmationer og sådan noget, altså for at vi lige-
som ikke skulle føle at de slet ikke kunne samarbejde, men tænker det kun er min mor man
kan takke for det, fordi ellers havde der ikke været noget samarbejde overhovedet. (...), hvis
han kunne sætte en kæp i hjulene på noget, har jeg altid følte at han 100 % ville gøre det.”
(Bilag 1, s. 8).
Dette citat viser, hvordan Mettes mor udgør en beskyttelsesfaktor, i og med at hun har forsøgt at
skabe en form for normalitet for Mette. Dette gøres ved, at moren har bidraget til, at Mette ikke
skulle blive yderligere mærket af skilsmissen og de vanskeligheder der var mellem dem som foræl-
dre. I citatet udgør faren en risikofaktorer for Mette, idet at hun har oplevelsen af, at han modarbej-
der moren og skaber vedvarende konflikter, da han ikke er villig til at samarbejde omkring Mette.
Når et barn oplever, at forældrene ikke kan samarbejde og der samtidig er et højt konfliktniveau
mellem forældrene, kan barnet opleve at det blandt andet bliver den vigtigste ejendel i familien,
brugt som magtmiddel og føle at man bliver glemt og overset midt i konflikten. Dermed bliver nog-
le børn presset til at overtage en rolle som den centrale omsorgsperson i familien, med andre ord så
falder forældreomsorgen og barnet bliver automatisk mere selvstændigt og uafhængigt. Dette må
udgøre en risikofaktorer for barnet, idet at det ikke er alders- og følelsesmæssigt modent til rollen
som den centrale omsorgsperson (Moxnes, 2004, s. 83). Ovenstående harmonerer med Øyvind
Kvellos tre former for parentificering som kan anses som værende risikofaktorer for et barn, som
oplever en højkonflikt skilsmisse. Dette skyldes at forældrene påfører barnet yderligere belastninger
Side 41 af 66
i skilsmissen ved blandt andet at overse barnets behov og sætte barnet i en loyalitetskonflikt. Hvil-
ket socialrådgiver 1 understøtter i følgende citat,
“Tænker da helt klart, at forældre som har samarbejdsvanskeligheder og et højt konfliktni-
veau, gør til at barnet bliver usikker og ændre adfærd. Altså den der med ikke helt vide hvor
har jeg mor og hvor har jeg far? Hvad må jeg og hvad må jeg ikke? Må jeg være glad for
far og må jeg være glad for mor? At det gør noget ved dem, selvfølgelig gør det det. Det gør
de får jo ikke afprøvet nogle ting, finder ud af sig selv og ja det gør at man mister identite-
ten.” (Bilag 2, s. 13).
Dette citat illustrerer, at det at barnet bliver stillet i en loyalitetskonflikt kan være en risikofaktorer
for barnet fordi, barnet bliver usikker på sig og sit selvværd fordi det er bange for at begå fejl, som
kan resulterer i yderligere konflikter mellem forældrene. Dette understøttes af Øyvind Kvello som
mener, at hvis forældrene bliver ved med at stille barnet i en loyalitetskonflikt over en længere peri-
ode, så vil det skade barnet mest frem for, hvis det er en midlertidig og afgrænset periode (Kvello,
2013, s. 223).
Ifølge Øyvind Kvello nedsætter beskyttelsesfaktorerne risikoen for, at barnet udvikler problemer,
når det er udsat for mange risikofaktorer i en højkonflikt skilsmisse. Derfor har et godt og trygt op-
vækstmiljø, som blandt andet indebærer skole, socialt netværk og slægtninge, stor betydning for
barnet udvikling og mestring af risikofaktorer. I denne forbindelse udtaler Mette følgende:
“Altså, nu har det jo været så heldigt, at den familie som jeg har været mest knyttet til, har
jo altid taget imod mig med åbne arme og jeg har altid følt mig tryg dernede. (...) Altså jeg
kan huske nogen gange jeg har haft det skidt, så har det bare altid føltes som et andet hjem.
Hvor man kunne komme ned og der var bare dejligt og hyggeligt.” (Bilag 1, s. 15).
Ovenstående citat harmonerer med det Øyvind Kvello beskriver omkring opvæksmiljøets positive
betydningen for barnets udvikling. Mette fortæller, at hun har været tæt knyttet til en anden familie,
som ikke er biologisk beslægtet med hende, i de tider hvor hun har haft det følelsesmæssigt svært.
Denne familie anses som en beskyttelsesfaktorer for Mette idet, at hun føler sig tryg og altid har følt
det som hendes andet hjem.
Side 42 af 66
Ifølge Øyvind Kvello er risikofaktorer tæt forbundet med bestemte problemstillinger eller situatio-
ner, dette kan eksempelvis være en højkonflikt skilsmisse. Yderligere mener Øyvind Kvello, at risi-
kofaktorer kan have en forbindelse til forskellige problemtyper som opstår under den bestemte pro-
blemstilling eller situation, her kan der være tale om at barnet ændre adfærd samt forældrene får et
alkoholmisbrug (Kvello, 2013, s. 223).
“Altså, da min mor hun finder ham den nye her, der begynder hun, inden der kan jeg ikke
huske at jeg nogensinde har set min mor drikke. Der begynder hun i hvert fald, fordi han er
også en som drikker, rimeligt meget. Der begynder hun i hvert fald tit, at gå med på din lo-
kale bodega og sådan noget. (...) Ja, så min far begynder jo, han har jo så hele tiden drukket
øl (...).” (Bilag 1, s. 6).
Mette udtaler, at begge hendes forældre begynder, at indtage større mængder af alkohol efter skils-
missen. Tager man udgangspunkt i Øyvind Kvello, så er Mettes forældres skilsmisse den bestemte
problemstilling og i den forbindelse er der kommet en problemtype som er forældrenes stigende
indtag af alkohol. Dette må anses, for at være en risikofaktor for Mette, da forældrene i denne sam-
menhæng ikke prioriterer Mettes behov, men snarere opfylder egne behov i form af eksempelvis
værtshusbesøg. Samtidig med, at forældrene ikke opfylder Mettes behov, bliver hendes dagligdag
uforudsigeligt eller utrygt, da hun ikke har oplevet denne adfærd hos sine forældre før. En rapport
fra “Forældrekonflikter efter samlivsbruddet” som er udarbejdet af VIVE, understøtter denne risiko-
faktor ved, at barnet kan få en anden relation til sine forældre efter en skilsmisse, hvor forældrene
begynder at indtage mere alkohol fordi, barnet kan komme til at påtage sig et ikke-alderssvarende
ansvar i hjemmet. Dermed ændres relationen og barnet bliver den ‘lille voksne’ (Ottosen, Dahl, &
Boserup, 2017, s. 41).
Når et barn bliver udsat for risikofaktorer igennem en højkonflikt skilsmisse, men på trods af det
udvikler sig alderssvarende, kan dette skyldes, at barnet er god til at tilpasse sig den nye situation.
Der kan her, ifølge Øyvind Kvello, være tale om resiliens, eftersom at det omhandler barnets reak-
tioner på eller praktiske og mentale håndteringer af problematiske forhold i livet (Kvello, 2013, s.
217).
Side 43 af 66
“Så havde jeg bare fået nok og sagde jeg skal i hvert fald ikke bo her længere, så må vi fin-
de en løsning. Så flyttede jeg ned til min moster. Da jeg kunne mærke at det ikke var godt, at
blive boende hos min mor.” (Bilag 1, s. 24).
I citatet fra interviewet med Mette, fortæller hun her hvordan hun praktisk og mentalt håndterer
situationen i hjemmet ved sin mor. Hun er klar over at det er for belastende for hende, at blive bo-
ende hos sin mor. Derudover viser citatet også Mettes robusthed, som er en væsentligt beskyttelses-
faktorer, der bidrager til hendes resiliens.
Ifølge Øyvind Kvello kan der være væsentlige faktorer som bidrager til resiliens, blandt andet mil-
jøbetingede forhold, som dermed opbygger modstandskraft i barnet. De vigtigste faktorer indenfor
miljøbetingede forhold er, social støtte fra det sociale netværk (Kvello, 2013, s. 217).
“Jeg føler i dag, at jeg selv har været heldig idet at jeg har haft nogle gode veninder som
jeg har fundet med støtte i deres familier, så jeg på den måde ligesom også følt mig normal,
eller hvad skal man sige, (...).” (Bilag 1, s. 10).
Det ovenstående citat fra Mettes interview harmonerer med det Øyvind Kvellos beskriver, i forhold
til at det sociale netværk i høj grad kan bidrag til, at Mette ikke udvikler sig negativt. Mettes sociale
netværk kan have bidraget med sensitiv omsorg, som kan have dannet grundlag for Mettes gode
sociale kompetencer, selvstændighed og hensigtsmæssige mestringsstrategier. Det sociale netværk
kan have skabt et udviklingsdrive i Mette, som kan have forbedret hende som menneske og givet
hende troen på en lys fremtid (Kvello, 2013, s. 217-218). Hvilket også illustreres i følgende citat,
“(...) læser til lærer og er færdig her til sommer, så arbejder jeg ude på en skole som støttepædagog
og vikar” (Bilag 1, s. 1). Ud fra citatet og det Øyvind Kvello beskriver, så er Mettes høje resiliens
med stor sandsynlighed opstået ved støtte og opbakning i hendes sociale netværk.
10.1.5. Delkonklusion:
Ud fra ovenstående analyse kan det konkluderes, at et barn som oplever at forældrene har et højt
konfliktniveau i forbindelse med en skilsmisse, vil opleve følelsen af tab af familiefølelsen og gen-
nemgå en sorgproces i takt med, at de føler familien går i opløsning. Derudover kan det konklude-
res, at børn som oplever en skilsmisse hvor der er et højt konfliktniveau kan blive udsat for psykisk
Side 44 af 66
overgreb og vanrøgt i og med, at barnet kommer i loyalitetskonflikt overfor sine forældre og derfor
ser forældrene ikke barnets behov. Det har en stor betydning for barnet, når forældrene inddrager
barnet i deres interne konflikter og bliver brugt som magtmiddel.
For at sikre barnet mod en negativ udvikling, er det vigtigt at styrke beskyttelsesfaktorerne, som kan
reducere og fjerne risikofaktorerne. Samtidig er det vigtigt at barnet har en høj resiliens, når det
oplever en højkonflikt skilsmisse, sådan barnet kan udvikle sig aldersvarende.
10.2. Socialrådgiverens udfordringer
Denne del af analysen vil tage afsæt i Øyvind Kvellos teori omkring problemets kerne. Derudover
vil den indsamlet empiri samt sekundær empiri blive inddraget, for at få belyst hvilken udfordringer
socialrådgiveren møder i arbejdet med skilsmissefamilier som har et højt konfliktniveau.
At arbejde som socialrådgiver er en konstant udfordring, idet at man både skal sætte sig ind borger-
nes livssituation og efterfølgende finde udveje og løsninger sammen med borgerne. Den konstante
udfordring er også medvirkende til, at gøre det sociale arbejde til et kreativt og levende arbejde,
hvor handlingerne er en del af en større helhed (Svensson, Johnsson, & Laanemets, 2009, s. 9).
10.2.1. Børnesamtale
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i afholdelsen af
en børnesamtale i forbindelse med en højkonflikt skilsmisse.
Ofte er det blevet set som en vanskelig arbejdsopgave, at afholde en børnesamtale, fordi samtalen
har en følelsesmæssige påvirkning på barnet, når der skal tales om en vanskelige livssituation. Her
kan der være tale om samtaler der indeholder emner som omhandler eksempelvis, højkonflikt
skilsmisser (Øvreeide, 2009, s. 17). “En børnesamtale kan til tider være en udfordring, fordi barnet
er i en sårbar situation - barnet er indelukket. Jeg har oplevet den der indelukkethed. Ingen øjen-
kontakt, kigge ned i bordet, helst ikke svare, korte svar.” (Bilag 2, s. 14). I dette citat illustrerer So-
cialrådgiver 1 hvilke udfordringer man kan møde som socialrådgiver, når der skal afholdes en bør-
nesamtale i forbindelse med forældrenes høje konfliktniveau i en skilsmisse. På trods af, at barnet
står i en sårbar situation, så anvendes børnesamtalen som et vigtigt redskab, for at sikre sig at barnet
bliver hørt (Servicestyrelsen , 2011, s. 21). Hvilket underbygges af Socialrådgiver 1 i følgende citat,
“Selvom jeg personligt tænker, at et barn som står i en skilsmisse med et højt konfliktniveau og er
Side 45 af 66
enormt sårbar og utryg ved at snakke med mig, så har barnet stadigvæk ret til at blive hørt.” (Bilag
2, s. 14).
I forlængelse af ovenstående, er det ud fra en rapport “Familieformer og skilsmisse”, som er udar-
bejdet af Børnerådet - Børne- og ungepanelet, klargjort at det er meget forskellige hvem og hvornår
børn ønsker at snakke om eksempelvis forældrenes skilsmisse og deres høje konfliktniveau. Derud-
over er vigtigt at socialrådgiveren kan læse barnets signaler. (Børnerådets - Børne- og Ungepanel,
2011, s. 44). Dette kan skabe udfordringer for socialrådgiveren, idet at socialrådgiveren ikke har
mulighed for at afholde en børnesamtale hver dag, for at se om barnet nu vil italesætte skilsmissen
og dens høje konfliktniveau, og derfor må socialrådgiveren afslutte børnesamtalen, hvis barnet, som
socialrådgiver 1 fortæller, kun giver korte svar, kigger ned i bordet og er indelukket.
En anden udfordring som socialrådgiveren kan møde i afholdelsen af en børnesamtale er, som soci-
alrådgiver 1 nævner ovenfor, hvis barnet eksempelvis er indelukket og svært at skabe en kontakt til.
Dette kan skyldes at barnet står i en loyalitetskonflikt, som Socialrådgiver 2 illustrerer i følgende
citat, “Loyaliteten. Det vil der være. Man skal prøve at gennemskue om de prøver at dække over far
eller dække over mor. Synes det kan være rigtig svært, det er det for børnene det ved vi jo, de vil
gerne.” (Bilag 3, s. 9). I citatet bliver det klart, at socialrådgiveren kan have svært ved at gennem-
skue om barnet taler sandt eller om det dækker over en af forældrene, fordi det står i en loyalitets-
konflikt. Dette understøttes af Hanne Warming som mener, at når barnet står i en loyalitetskonflikt
kan det gøre samtalen svær for barnet og ikke mindst for socialrådgiveren. Dette kan skyldes, at
barnet har en følelsesmæssig relation til både mor og far i højkonflikt skilsmissen, og det kan derfor
have svært ved at navigerer i, hvornår det skal dække over den ene forælder og hvornår det skal
dække over den anden. Samtidig mener Hanne Warming, ligesom socialrådgiver 2, at socialrådgi-
veren møder udfordringer i forbindelse med gennemskue barnet (Warming, 2011, s. 110).
Ifølge Hanne Warming så kan barnet forsøge at balancere imellem og tilfredsstille begge forældre i
sagsarbejdet. I denne forbindelse fortæller Socialrådgiver 2,
“Har en lige nu, som siger at jeg skal dele sol og vind lige og det skal jeg, det siger jeg at
det ikke er en mulighed, fordi du kan ikke bo ved den her mor, det er mega svært. Fordi så
Side 46 af 66
modarbejder han alt hvad jeg gør, fordi han synes det er synd for mor. Mor skal have ligeså
meget som far skal have.” (Bilag 3, s. 9).
Citatet illustrerer hvordan barnet forsøger at tilfredsstille begge sine forældre, ved at modarbejde
Socialrådgiver 2 hvis hun ikke deler sol og vind lige, som ikke altid er en mulighed. Socialrådgiver
2 kan i dette eksempel have udfordringer ved, at skærme barnet for den splittelse det lever i, når det
vil tilfredsstille begge forældre.
Et andet forhold som kan gøre børnesamtalen vanskelig for både barnet og socialrådgiveren er, hvis
barnet ikke har tillid og føler sig tryg ved socialrådgiveren og generelt kommunen (Warming, 2011,
s. 111). Hanne Warming italesætter hvordan det kan være en udfordring for socialrådgiveren, at
leve sig ind i en verden hvor barnet ikke vil italesætte sine følelser og oplevelser. Denne tavshed
kan ifølge Hanne Warming skyldes, “Eksempelvis kan et barn frygte, at hvis det fortæller om de
faktiske forhold hjemme, vil det føre til en anbringelse, og til at det aldrig kommer til at se foræl-
drene igen” (Warming, 2011, s. 111). Dette citat illustrerer at barnet ikke har tillid til at socialråd-
giveren forstår og lytter til hvad det siger, og er af denne grund bange for, at tale over sig så det
måske aldrig kommer til at se sine forældre igen.
Når socialrådgiveren afholder en børnesamtale med et barn som oplever en skilsmisse med et højt
konfliktniveau, er det vigtigt ifølge Hanne Warming, at der er en vis tillid mellem barnet og den der
skal afholde børnesamtalen. Dette understøttes af Familiehuset, der i følgende citat italesætter vig-
tigheden i relationen og tilliden mellem barnet og den der skal afholde børnesamtalen,
“Jeg synes en børnesamtale er en god idé, så barnet kan få en stemme i sin egen sag. Hvis
barnet har en støtteforanstaltning på hos os, så tænker jeg, at det nogen gange kan være
nemmere, at eksempelvis, støtte kontaktpersonen taler med barnet i stedet for socialrådgive-
ren på grund af relationen og tilliden - kan forestille mig at socialrådgiveren nogle gange
kommer på udebane.” (Bilag 4, s. 8).
Familiehuset mener i citatet, at det kan være en god idé at det er en fagperson, som ser barnet til
hverdag og som barnet føler sig tryg ved, der afholder børnesamtalen. Dette underbygges i citatet
fra socialrådgiver 1 som siger, “Det kan være meget svært, at få barnets tillid, da vi jo ikke afholder
børnesamtaler og ser barnet hver uge.” (Bilag 2, s. 15). Rapporten “Familieformer og skilsmisse”,
Side 47 af 66
belyser også at børn i langt de fleste tilfælde peger på en kendt fagprofessionel som de er trygge
ved, til at snakke med omkring eksempelvis skilsmissen og forældrenes høje konfliktniveau,
(Børnerådets - Børne- og Ungepanel, 2011, s. 37). “47 procent svarer ‘ja helt sikker’ og lige så stor
andel svarer ‘ja måske’.” (Børnerådets - Børne- og Ungepanel, 2011, s. 37).
10.2.2. Fælles forældremyndighed
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i højkonflikt
skilsmissesager hvor der er fælles forældremyndighed.
I og med at en stor del af en socialrådgivers arbejde styres gennem lovgivningen, hvor det eksem-
pelvis bliver angivet, hvem der har ansvaret for vigtige beslutninger omkring barnet. Som social-
rådgiver har man altså pligt til at samarbejde med den eller dem som har forældremyndigheden.
Dette gør sig gældende når socialrådgiveren skal træffe afgørelser omkring foranstaltninger (Björk,
2015, s. 146). Derfor har det stor betydning for en sag kompleksitet, om der er fælles forældremyn-
dighed eller ej, når vi har at gøre med højkonflikt skilsmissesager. Dette kan skyldes, at forældrene
har forskellige oplevelser af eksempelvis, barnets behov og trivsel, om der er konflikter eller ej samt
hvad der ligger til grund for konflikterne.
“Vi kan godt sidde på møderne og lave nogle gode aftaler og så høre jeg bare dagen efter,
at så har moren måske haft fat i barnet eller sagt ‘det også bare fordi hun holder med far’.
Jeg jeg synes det er virkelig op af bakke fordi så kan vi sidder og lave nogle gode aftaler
som bliver spoleret bagefter, fordi man har givet far lidt for meget opmærksomhed eller mor
lidt mere opmærksomhed, så det er virkelig udfordrende, fordi vi i systemet har myndighe-
den, så man skal dele sol og vind lige, fordi det er de vant til, de kæmper, de kæmper, de
kæmper.” (Bilag 3, s. 8.).
Dette citat illustrerer hvilke udfordringer der opstå for socialrådgiveren, når forældrene har fælles
forældremyndighed og konstant er i krig imod hinanden. Det tydeliggøres hvor mange ressourcer
socialrådgiveren skal bruge i sin arbejdsdag på skilsmissesager med et højt konfliktniveau i og med,
at man så vidt muligt skal forsøge at dele sol og vind lige, fordi forældre ellers kan føle, at der er
blevet dannet alliancer mellem socialrådgiveren og den modsatte part. Dette kan resulterer i, at den
Side 48 af 66
ene part modarbejder de aftaler der er lavet i fællesskab med socialrådgiveren og den anden part -
som eksempelvis kan gøres ved, at trække sit samtykke til eventuelle foranstaltninger tilbage.
Hvis forældrene ikke er enige, så skal man som socialrådgiver, ifølge Rasmussen og Røhl, arbejde
på at få et samtykke fra den/dem som har forældremyndigheden samt barnet hvis det er fyldt 15 år,
til at kunne iværksætte foranstaltninger, selvom det kan både kan være enormt ressource- og tids-
krævende. Her opstår udfordringerne for socialrådgiveren, hvis forældrene i en højkonflikt skils-
misse har fælles forældremyndighed, og mor eksempelvis siger ja og far siger nej, så har socialråd-
giveren ikke mulighed for at iværksætte en støtteforanstaltning, medmindre at argumenterne for at
iværksætte en foranstaltning er så tungtvejende, at sagen skal forelægges for Børn- og Ungeudval-
get, som så skal vurderer om der er behov for at iværksætte en tvangsforanstaltning (Rasmussen &
Røhl, 2014, s. 152-153).
10.2.3. Møder
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i afholdelsen af
møder i forbindelse med en højkonflikt skilsmissesag.
Det at forældrene har et højt konfliktniveau kan også skabe en udfordring for socialrådgiveren i
forhold til det helhedsorienterede arbejde. Eftersom at møderne med forældrene i nogle tilfælde,
skal afholdes hver for sig fordi forældrene ikke kan holde ud, at sidde i rum med hinanden. I denne
forbindelse udtaler Familiehuset følgende:
“Når sådan en familie bliver henvist til os, så er det ret tit at begge parter siger ja til at
medvirke, men de vil ikke være her samme tid. Man kan ikke nødvendigvis have dem i stue
sammen, det kan være en udfordring. (...) Samtidig er det en stor udfordring når vi holder
opfølgningsmøder med socialrådgiveren, hvis forældrene ikke kan være i rum sammen, fordi
der er en del kalendere der skal passe sammen.” (Bilag 4, s. 3).
I dette citat fortælles det, at forældrene sagtens kan være enige om, at give samtykke til en foran-
staltning, men at dette ikke er ensbetydende med at der kan afholdes møder hvor begge forældrene
er til stede. Det italesættes, at det er en stor udfordring i forhold til afholdelse af møder, når foræl-
drene ikke kan være i rum sammen fordi, at der er mange fagprofessionelle kalendere der skal passe
sammen.
Side 49 af 66
Fællesmøder:
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i afholdelsen af
fællesmøder med forældrene i forbindelse med en højkonflikt skilsmissesag.
Når socialrådgiveren indkalder til møder i kommunen, indkaldes der som oftest til fællesmøder,
hvor begge forældrene er deltagende. Udfordringen ved disse møder er, at fokus flyttes fra barnet til
forældrenes interne konflikter. Som socialrådgiver er det derfor vigtigt, at man har for øje, hvilke
belastninger forældrene har følelsesmæssigt samt respektere forældrenes respektive sandheder, for
at mødets fokus forbliver på barnet. (Røkenes & Hanssen, 2013, s. 12-13). Dette underbygges af
socialrådgiver 2 i følgende citat,
“Men det kommer an på hvad der kommer til at tage fokus, igen om vi kommer til er rette
det ind på at det er skilsmissen. Det handler meget om de der forældre, om vi får den rette
tilgang til dem, så de får en forståelse for deres egen andel i barnets mistrivsel.” (Bilag 3, s.
18).
Citatet illustrerer vigtigheden i, at socialrådgiveren med den rette tilgang, får klargjort hvorfor der
skal afholdes et møde og hvor vigtigt det er, at forældrene har en forståelse for, at mødet ikke skal
omhandle deres interne stridigheder, men deres barns mistrivsel på grund af disse interne stridighe-
der. Dette skal socialrådgiveren have for øje når der skal afholdes fællesmøder.
Separate møder:
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i afholdelsen af
en separate møder med forældrene i forbindelse med en højkonflikt skilsmissesag.
Hvis der er for stort negativt miljø mellem forældrene på grund af konflikten, så skal socialrådgive-
ren tage stilling til om der skal afholdes fælles eller separate møder. I de separate møder får social-
rådgiveren mulighed for både at være støttende, men samtidig også mere konfronterende end ved
fællesmøderne.
“Når konfliktniveauet mellem forældrene er for højt, vurderer jeg om der skal afholdes mø-
der sammen eller hver for sig. At afholde mødet hver for sig kan være en fordel fordi man
Side 50 af 66
kan gå mere i dybden med forældrene. Altså jeg mener, man kan have mere fokus på hvad
den enkelte forælder skal arbejde med, for at barnet kommer i trivsel.” (Bilag 2, s. 7).
Dette citat fra Socialrådgiver 1 underbygges af Vibeke Vindeløv som mener, at der med fordel kan
afholdes et separat møde i sager hvor der er et højt konfliktniveau fordi, hvis socialrådgiveren ek-
sempelvis konfronterer den ene forælder i et fællesmøde, så kan dette opfattes som svækkelse af en
part. Dette ville ikke ske i samme grad ved de separate møder (Vindeløv, 2008, s. 246).
Der er også ulemper og udfordringer ved, at socialrådgiveren vælger at afholde separate møder.
Dette kan ske ved, at forældrene er adskilt og derfor ikke har en direkte kommunikation til og med
hinanden, og derfor får socialrådgiveren en funktion og rolle som konfliktmægler og mellemmand.
Socialrådgiveren kan af denne grund komme til at sidde med en masse informationer som ved-
kommende ikke må videregive til den modsatte part. Hvilket illustreres i følgende citat, “(...), en
mand kan i en skilsmissesag røbe, at han har en skjult bankkonto i en udenlandsk bank, som han
ikke ønsker, hans hustru skal have andel i.” (Vindeløv, 2008, s. 247). Når manden fortæller social-
rådgiveren dette, så pålægges socialrådgiveren en fortrolighed og parten får mulighed for at be-
stemme hvilke oplysninger der skal videregives og hvilke oplysninger der ikke skal.
“Forældrene vil nok mene vi tager parti, ja. Så det dilemma, det tror jeg forældrene vil me-
ne, men de kommer også an på hvor mange oplysninger vi får. Jeg tror ikke helt at man kan
lade vær, fordi man har nok en eller anden, tendens til at den som er” (Bilag 3, s. 11).
Citatet fra Socialrådgiver 2 tydeliggøre hvor stor en udfordring det er for socialrådgiveren ikke, at
tage parti ved separate møder. Citatet underbygges af Vibeke Vindeløv som mener, at risikoen for
manipulation, undertrykkelse eller overdreven information særligt er til stede ved de separate mø-
der. Særligt i de sager hvor socialrådgiveren fornemmer, at der ikke er chance for at forældrene kan
komme til enighed. Både forældrene og socialrådgiverne kan benytte de separate møder til manipu-
lation. Forældrene kan benytte dem ved, at få skabe en alliance med socialrådgiveren, og socialråd-
giveren kan gøre det ved at skubbe lidt ekstra til processen i form af eksempelvis overdrivelse af
diverse detaljer (Vindeløv, 2008, s. 252-253).
Side 51 af 66
10.2.4. Problemets kerne
I det følgende afsnit vil vi analyse, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i højkonflikt skils-
missesager hvor der ikke bliver taget hånd om problemets kerne.
“Vi får måske en underretning fra skolen eller bliver kaldt til et netværksmøde, hvor vi sid-
der og har tværfaglig træffetid. Hvis vi sidder til tværfaglig træffetid, og de fortæller at bar-
net har ændret adfærd, er et af vores første spørgsmål, er der sket noget på hjemmefronten,
er far og mor eksempelvis blevet skilt. Hvis de så siger, at barnets forældre faktisk er blevet
skilt for nyligt, så plejer det næsten altid at hænge sammen.” (Bilag 2, s. 3).
Dette citat viser vigtigheden i eksempelvis, at se barnets ændret adfærd som en reaktion på en hæn-
delse, som kan omhandle en skilsmisse. Hvilket harmonerer med Øyvind Kvellos teori omkring
problemets kerne, hvor barnets ændrede adfærd er i sekundærproblemer som ifølge Øyvind Kvello
er en reaktion på primærproblemet som er forældrenes høje konfliktniveau efter en skilsmisse. Og
dette underbygges af Socialrådgiver 1 i følgende citat,
“Hvis der er flere forskellige problematikker i familien såsom alkohol, og barnet har oplevet
at forældrene er gået fra hinanden, for nogle år siden, så er det i hvert fald ikke det skolerne
har opmærksomhed på. De har mere fokus på at barnet vokser op i et misbrugsmiljø og de
ser derfor ikke, at barnets adfærdsændringer skyldes skilsmissen.” (Bilag 2, s. 3-4).
Hvis socialrådgiveren og andre fagprofessionelle ikke har fokus på det egentlige problem, så bliver
man for handlingsorienteret og får iværksat forskellige foranstaltninger som ikke har den ønskede
effekt, da det egentlig problem ikke kommer i fokus. I analysedel 10.1.1. bliver det gjort klart, at
barnets sorg over en skilsmisse ikke nødvendigvis viser sig med det samme, og at denne sorg ikke
er noget man bare kan fjerne fra barnet, men det er derimod en naturlig proces det skal igennem.
Ifølge Øyvind Kvello så er socialrådgiveren tit og ofte symptomfokuserede. Hvilket vil sige, at so-
cialrådgiverens opmærksomhed oftest fanges af det konkrete og umiddelbart synlig. Her kan der
eksempelvis være tale om den ændrede adfærd eller hvis forældrene har et alkoholmisbrug. Social-
rådgiveren får derfor ikke analyseret på den egentlig årsag, som også illustreres i ovenstående citat,
hvor forældrene er blevet skilt for to år siden, men fokus er på den ændrede adfærd og alkoholmis-
bruget fordi det er det som er synlig lige nu.
Side 52 af 66
Yderligere ifølge Øyvind Kvello, så vil socialrådgiveren forsøge at fjerne de negative symptomer. I
denne forbindelse udtaler Socialrådgiver 1 følgende, “Jeg har også haft en sag hvor far var misbru-
ger, hvor jeg henviste til et forebyggende forløb, men fik en tilbagemelding på, at det ikke var det
der var årsagen til barnets midlertidige mistrivsel”. (Bilag 2, s. 12). Citatet harmonere med Øyvind
Kvellos teori, i og med at Socialrådgiver 1 har forsøgt at fjerne den umiddelbare synlig årsag til
barnets mistrivsel, men fik en tilbagemelding om, at forløbet ikke havde den ønskede effekt.
(Kvello, 2013, s. 43).
Ifølge Øyvind Kvello, så hjælper socialrådgiveren ikke barnet, hvis socialrådgiveren har for meget
fokus på at dæmpe eller fjerne barnets sekundær- og/eller tertiæreproblemer, men i stedet forsøger
at fjerne barnets primærproblemer, som er årsagen til symptomerne. Det kan dog blive en udfor-
dring for socialrådgiveren, i og med at barnets primærproblemer som regel bunder i forældrenes
skilsmisse og efterfølgende høje konfliktniveau. Dog er det ikke altid at forældrene ønsker, at mod-
tage hjælp fra socialrådgiveren til de primærproblemer, da de eksempelvis ikke selv kan se, at de er
årsagen til barnets sekundær- og/eller tertiæreproblemer. Det kan også være ubehageligt for foræl-
drene, at nogen kommer og vil hjælpe dem med deres interne stridigheder. Af denne grund er det
for disse forældre lettere at have fokus på de symptomer barnet udviser frem for de samspilsmønstre
som har skabt dem (Kvello, 2013, s. 43). Dette harmonerer med følgende citat fra Socialrådgiver 1,
som udtaler følgende, “(...) tilbød dem, at de kunne komme til ”stop krigen mor og far”, for måske
lige og få nogle ting helt afklaret – forebygning, rent og skær forebygning. ”Armen det ønsker vi
ikke, vi synes faktisk det gik fint (...).” (Bilag 2, s. 8). Citatet underbygger det Øyvind Kvello mener,
i forhold til at forældrene ikke kan eller vil indse, at deres skilsmisse og høje konfliktniveau er
grunden til barnets primærproblemer. Udfordring for socialrådgiveren i citatet er, at forældrene ikke
vil samarbejde og modtage hjælp, som i sidste ende kan komme barnet til gode.
10.2.5. Langt sagsforløb
I det følgende afsnit vil vi analyse, hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i et langt sagsbe-
handlingsforløb i højkonflikt skilsmissesager.
I forlængelse af ovenstående analyse, så kan forældrenes fornægtelse omkring egen andel i barnets
mistrivsel, resultere i et langt sagsforløb i og med, at kommunen fortsat modtager underretninger
omkring barnets mistrivsel, på baggrund af forældrenes høje konfliktniveau.
Side 53 af 66
I det lange sagsforløb kan det være en udfordring for socialrådgiveren hele tiden, at holde fokus på
barnets behov, fordi der bruges mange ressourcer og tid på, at få forældrene til at indse deres andel
af problemet. (Børns Vilkår TrygFonden, 2018, s. 33). I følgende citat bliver det illustreret hvor
udfordret socialrådgiverne er i sagerne med skilsmisseforældre, “Men det er nogle pisse irriterende
sager og jeg synes faktisk det er nogle af de sværeste sager. Det er så svært at rykke med dem. Det
er så svært at flytte dem. De er så fastlåste.” (Bilag 2, s. 11).
I rapporten “Svigt af børn i Danmark”, bliver det belyst at lange sagsforløb i kommunerne har store
konsekvenser i komplekse sager, som eksempelvis en højkonflikt skilsmissesag, idet at det har store
omkostninger for de involverede parter. Rapporten bygger på en undersøgelser fra VIVE som viser,
at forældrene er gode og omsorgsfulde i starten af sagsforløbet, men jo længere og krævende sags-
behandlingen desto mindre omsorgsfulde bliver forældrene fordi, de ikke har fokus på barnets be-
hov. Børnene bliver tiltagende belastede, jo længere tid sagsforløbet strækker sig over, fordi de står
midt i forældrenes høje konflikt, men også fordi socialrådgiveren først handler når skaden er sket,
fordi socialrådgiveren skal forholde sig til lovgivningen og har udfordring ved at rykke med foræl-
drene (Børns Vilkår TrygFonden, 2018, s. 34).
“(...) i en børnefagligundersøgelse, du har bare 4 mdr. nogle gange kommer den til at ligge
lidt længere, det er ikke til børnenes bedste. De har ikke gavn af, at vente 4 mdr. mere i så-
dan en højkonflikt sag, der kan ske rigtig meget i de sager, tænker jeg. Vi ved hvor hurtig
det kan vende for børnene, de bliver gidsler i de skilsmissesager, så 4 mdr. er alt for lang tid
at vente for dem.” (Bilag 3, s. 7).
Citatet fra Socialrådgiver 2 illustrerer tydeligt, frustrationen over den lange sagsbehandlingstid der
går når der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, samt frustrationen over at det ikke er til
barnets bedste, at vente minimum 4 mdr. før der kan iværksættes hjælp.
Langt sagsforløb skyldes også det enormt omfattende dokumentationsarbejde som socialrådgiveren
skal udføre efter enhver kontakt med og omkring borgerne (Ottosen, Dahl, & Boserup, 2017, s. 26-
27). “Jeg synes også de her sager er helt vildt tidskrævende, fordi forældrene tit ringer og snakker
negativt om hinanden og kommer med nye oplysninger, som jeg skal forholde mig til og journalise-
re.” (Bilag 2, s. 11). Med dette citat illustrerer Socialrådgiver 1, at det kan være udfordrende tids-
Side 54 af 66
mæssigt at skulle journaliserer hver gang forældrene kontakter socialrådgiveren eksempelvis pr.
mail eller telefonisk.
10.2.6. Delkonklusion
Ud fra ovenstående analyse kan det konkluderes, at socialrådgiveren møder mange forskellige ud-
fordringer i forbindelse med sagsarbejdet med højkonflikt skilsmisser. Socialrådgiveren står i for-
bindelse med en børnesamtale med et barn som står i en loyalitetskonflikt mellem sine forældrene.
Når forældrene har fælles forældremyndighed, kan forældrenes høje konfliktniveau have en indfly-
delse på deres villighed til, at samarbejde med socialrådgiveren. Samtidig skal socialrådgiveren
vurderer om, der skal afholdelse fælles møder eller separate møder, da forældrenes fokus kan være
på egne interne stridigheder frem for barnets behov. Når et barn er i mistrivsel, er socialrådgiveren
for symptomfokuseret, da man kan overse den egentlig årsag til barnets mistrivsel. Endvidere kan
det konkluderes, at et langt sagsbehandlingsforløb kan være en udfordring for socialrådgiveren, da
dette er enormt tidskrævende i forhold til møder og journalisering.
10.3. Socialrådgiverens bidrage til at konflikten ikke optrappes
Denne del af analysen vil tage afsæt i den indsamlet empiri og den sekundær empiri, for at få belyst
hvordan socialrådgiveren kan bidrage til at konflikten mellem forældrene ikke optrappes.
10.3.1.Den motiverende samtale
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvordan socialrådgiveren kan bidrage til konflikten ikke op-
trappes, ved brug af den motiverende samtale i forbindelse med en højkonflikt skilsmissesag.
Når der er et højt konfliktniveau mellem forældre efter en skilsmisse, så skal socialrådgiveren kun-
ne forstå og arbejde med konflikthåndtering. Ifølge Hammerich og Frydensberg er en konflikt
uoverensstemmelse som indebærer spændinger mellem mennesker. I en enhver konflikt ser vi to
elementer, ”sag” og ”relation”, og en løsning er kun muligt, hvis begge parter gør noget aktiv for at
få konflikten løst, eller ikke mindst få kommunikationen på plads. Socialrådgiveren skal fokusere
på både uenigheden, men også relationen mellem parterne, så konflikten ikke optrappes yderligere
(Hammerich & Frydensberg, 2012, s. 17).
Som socialrådgiver kan man bidrage til at konflikten mellem forældrene ikke optrappes ved, at be-
nytte den motiverende samtale. Ifølge Miller og Rollnick har den motiverende samtale formålet, at
Side 55 af 66
finde en konstruktiv vej gennem de udfordringer der opstår når der er et højt konfliktniveau mellem
forældrene efter en skilsmisse. Den motiverende samtale omhandler særligt at tilrettelægge samta-
lerne ved møderne, så forældrene overtaler sig selv til en forandring, med udgangspunkt i deres
egne interesser og værdier. Socialrådgiverens måde at kommunikere på, afspejler ikke blot holdnin-
gen til konflikten, men det bidrager også til at forme og motivere forældrene. Nogle af disse samta-
ler foregår i kommunen, hvor socialrådgiveren hjælper med at gennemføre forandringer for foræl-
drene. (Miller & Rollnick, 2014, s. 23-24).
“(...), i de virkelige konfliktfyldte sager, ved også i vores Modtagelse, at vi har en som er
med til at have de her samtaler, en socialrådgiver som også har fået lov til at tage nogle af
de her motiverende samtaler, ind i de her højkonflikt familier, for ligesom at dæmpe det.
Ved ikke om det er en erfaring vi har gjort, men han er dygtig og han har erfaring med, at
have nogle samtaler, hvor det faktisk er tilstrækkeligt i nogle familier.” (Bilag 3, s. 10).
Ud fra ovenstående citat kan det udledes, at nogle kommuner har en socialrådgiver siddende, som
udelukkende arbejder med de motiverende samtaler med de forældre som har et højt konfliktniveau
efter en skilsmisse. Ifølge Socialrådgiver 2, så kan en socialrådgiver bidrage til en positiv foran-
dring hos forældrene ved selv at udfører de motiverende samtaler i kommunen. Den positive foran-
dring medfører også at konflikten mellem forældrene bliver dæmpet og derfor bidrager socialrådgi-
veren også til, at konflikten nedtrappes på eksempelvis konflikttrappen.
Når en socialrådgiver afholder de motiverende samtaler med skilsmisseforældre med et højt kon-
fliktniveau, kan socialrådgiveren benytte sig af den motiverende samtales fire processer.
Engagering:
Engagering er en proces, hvor både forældre og socialrådgiver opbygger en god relation til hinan-
den. Det er vigtigt, at forældrene er engageret i de løsningsforslag som socialrådgiveren kommer
med. Samtidig er det også vigtigt, at socialrådgiveren har en forståelse for, at skilsmisseforældrene
kommer ind i et system som kommunen, der skal behandle følsomme emner. (Miller & Rollnick,
2014, s. 43). “Vi møder dog altid vores borgere med en åbenhed og er lyttende” (Bilag 2, s. 2). Det-
te citat harmonerer med den engageringsprocessen i og med, at forældrene føler der bliver lyttet til
dem, og føler en åbenhed til at fortælle deres side at situationen. Dette kan bidrage til, at forældrene
bliver motiveret til forandring, da førstehåndsindtrykket af socialrådgiveren er åben og venlig frem
Side 56 af 66
for lukket og dikterende. Samtidig har det en positiv effekt på det fremadrettede samarbejde, at so-
cialrådgiveren har for øje, at det er en svær situation for skilsmisse forældrene, at komme til et mø-
de hos kommunen.
Fokusering:
Når der er skabt et engagement fra forældrene, så fører det automatisk til en bestemt dagsorden.
Skilsmisse forældrene kan have en anderledes dagsorden end socialrådgiveren, men her er det vig-
tigt, at socialrådgiveren fastholder en bestemt retning i møderne, for at skabe en forandring for for-
ældrenes konflikt så den ikke optrappes. Inden for denne proces skal det afklares med forældrene,
hvilken retning der er hensigtsmæssigt at bevæge sig hen imod, så konflikten ikke optrappes (Miller
& Rollnick, 2014, s. 49-50). Som også illustreres i følgende citat, “Håber jeg kan give forældrene
en forståelse af deres ”akse” ind i det.” (Bilag 3, s. 7). Her fortæller Socialrådgiver 2, at det er vig-
tigt at forældrene forstår hvilken rolle og hvad deres konfliktniveau betyder for barnet. Samtidig
kan det være et bidrag til at konflikten nedtrappes, da forældrene kan få en større forståelse for hvor
deres konfliktniveau ligger i forhold til konflikttrappen.
Fremkaldelse:
Når socialrådgiveren har tydeliggjort fokuseringen, så skal der ske en forandring og dette er hvad
man forsøger, at opnå ved den motiverende samtales tredje proces. Her skal forældrenes egen moti-
vation for forandring frem og det er her man kommer ind til hvad deres konflikt egentlig drejer sig
om. Derudover skal forældrene selv, eventuelt med hjælp fra socialrådgiver fremfører argumenter
for deres forandring. I denne proces er det vigtigt, at socialrådgiveren er ærlig over for skilsmisse
forældrene, i forhold til at denne proces godt kan være langvarig. (Miller & Rollnick, 2014, s. 50).
Socialrådgiveren bidrager i denne proces til, at konfliktniveauet nedtrappes, ved at gå ind og arbej-
de med problemets kerne.
“Og i sidste uge kom hun faktisk og fortalte, forældrene har jo aldrig talt sammen, og der
kom hun og fortalte at ”nu er far begyndt at komme hjemme ved dem”, og hun lyste sådan
helt op og så siger hun, ”det har jeg jo aldrig nogensinde oplevet.” (Bilag 3, s. 14).
I citatet illustreres forældrenes engagement og motivation tydeligt, idet at forældrene aldrig har
kunne tale sammen, men lige pludselig skete der en forandring ved, at faren begynder at komme
Side 57 af 66
hjemme ved moren. Denne forandring har ifølge Socialrådgiver 2 en hurtigt og positiv indflydelse
på barnet, som stod i klemme i forældrenes høje konfliktniveau.
Dette citat viser hvilken betydning socialrådgiverens arbejde har for forældrenes konfliktnedtrap-
ning og ikke mindst barnets trivsel.
Planlægning:
Når forældrene har fået fokus på forandringsmålene som kommer i fremkaldelsen, så kommer den
fjerde proces i den motiverende samtale, som går ud på at socialrådgiveren har for øje, at forældre-
nes motivation til forandring af deres høje konfliktniveau bliver vedvarende. Socialrådgiveren skal
kunne bidrage til, at forældrene er opmærksomme på, at forandringerne ikke kommer fra den ene
dag til den anden. Men samtidig er formålet med denne proces, at forældrene i langt højere grad
flytter fokus fra interne stridigheder til barnets trivsel. (Miller & Rollnick, 2014, s. 52).
“Så det kunne være interessant med dem, synes jeg, og sige jamen hvis vi når til at forældre
faktisk kommer til at tale så meget sammen at vi når til at vi kan hjemgive det her barn og
måske prøve og lave en opfølgning på det og sige ”kan I se hvilken indflydelse det har
haft?” (Bilag 3, s. 14).
Det socialrådgiver 2 fortæller er, at hvis forældrenes konfliktniveau er nedtrappet, så de ikke længe-
re er i en åben krig imod hinanden, så kunne det have en positive effekt at sige ”kan I se hvilken
indflydelse det har haft?” (Bilag 3, s. 14), for at forebygge at forældrene ikke falder tilbage i gamle
spor og bevare forældrenes motivation for at bevare fokus på barnet i stedet for interne stridighe-
der.
Når en socialrådgiver udfører den motiverende samtale, kan det anses som en forebyggende indsats,
hvilket belyses i undersøgelsen “Kortlægning af kommunernes indsats for brudte familier”. Her
bliver det beskrevet, at indsatserne til skilsmissefamilier har en definition som indeholder et fore-
byggende element idet, at det centrale formål er at hindre konfliktudviklingen mellem forældre og
mistrivslen hos barnet. Der er forskel på hvilket sigte den forebyggende indsats har, da nogle ind-
sats har til formål at give skilsmisseforældrene redskaber som giver dem mulighed for at håndtere
skilsmissen og dens konsekvenser. En anden indsats kan have formålet, at fokusere på forældrenes
høje konfliktniveau (Lindeberg & Iversen, 2017, s. 18).
Side 58 af 66
10.3.2.Konflikttrappen, gensvarsmodeller og hurtig indsats
I det følgende afsnit vil vi analyse på, hvordan socialrådgiveren kan bidrage til konflikten ikke op-
trappes, ved brug af, konflikttrappen, gensvarsmodellerne og hurtigt indsats.
Ud over den motiverende samtale, så kan konflikttrappen være et redskab for socialrådgiveren, som
sidder med højkonfliktsager, for at få et indblik i hvilket trin og niveau forældrenes konflikt er på. I
højkonflikt skilsmissesager, kan man genkende forældrenes konflikt og forløb på de forskellige trin
i konflikttrappen. Forældrene behøver ikke at gå kronologisk op eller ned af de forskellige trin, men
kan derimod godt springe nogle trin over. Derved kan forældrene også befinde sig på hver deres trin
i konflikttrappen (Hammerich & Frydensberg, 2012, s. 64). Som socialrådgiver er det vigtigt at ha-
ve for øje, at man ikke er medvirkende til at optrappe konflikten mellem forældrene på eksempelvis
møderne. Dette gøres ifølge Socialrådgiver 2 på følgende måde,
“Men være lyttende, være aktivt lyttende på møderne også. Kropssprog siger meget. Ærlig-
hed siger også rigtig meget. Og lade vær med at være konfliktoptrappende. Det kan godt
være, det kan være svært at være i, for jeg er ikke sådan en der kører med op, men det kan
være svært at dæmpe.” (Bilag 3, s. 13).
I citatet finder Socialrådgiver 2 det vigtigt, at anvende eksempelvis gensvarsmodellen “udvidende
gensvar”, ved at lytte til hvad forældre hver især har at sige på møderne, men samtidig også for at få
et mere nuanceret billede af situationen. (Metze & Nystrup, 2004, s. 33). Samtidig fortæller Social-
rådgiver 2, at det kan være svært at dæmpe forældrene når de først er gået i gang med at diskutere
med hinanden. Her er det ifølge Socialrådgiver 2 vigtigt, at man ikke kører med op, og dette kan for
eksempel gøres ved at benytte den “afgrænsede gensvarsmodel”, hvor socialrådgiveren går ind og
afgrænse forældre og føre dem tilbage til mødets fokus, da den afgrænsede gensvarsmodel er med-
virkende til, at gøre det vanskeligt for forældrene at optrappe konflikten på mødet (Metze &
Nystrup, 2004, s. 28). Så på denne måde bidrager socialrådgiveren til, at konflikten ikke optrappes
og forældrene ikke har yderligere at blive uenige om efter mødet.
Den motiverende samtale er dog ikke altid nok til at nedtrappe forældrenes høje konfliktniveau,
derfor kan socialrådgiveren visitere skilsmissefamilien til et forebyggende forløb jf. Serviceloven
§11, stk. 3. “Vi møder dem tit i de forebyggende forløb, fordi de “ bare” har samarbejdsvanske-
ligheder eller går efter hinanden.” (Bilag 4, s. 5). Dette citat underbygges af undersøgelsen “Kort-
lægning af kommunernes indsats for brudte familier”, som viser at 43 % af både forældre og børn i
Side 59 af 66
individuelle forløb bliver henvist af socialrådgiveren til et forebyggende forløb i kommunerne
(Lindeberg & Iversen, 2017, s. 21).
Hvis konfliktniveauet er så højt og er vedvarende, så et forebyggende forløb ikke er nok til at ned-
trappe konflikten, så vil konflikten altid optrappes i konflikttrappen og derfor forværre situationen
for de involverede parter, hvis der ikke er nogen der tager initiativ til at nedtrappe den. Her kan so-
cialrådgiveren bidrage ved, “(...), at sætte hurtig støtte på, rigtig hurtig støtte. Fordi igen, er vi bare
nød til at være inde i familien med det samme.” (Bilag 3, s. 8). I dette citat tydeliggøres vigtigheden
af socialrådgiverens bidrag, ved at der iværksættes en foranstaltning på familien og ikke mindst
barnet, så hurtigt som muligt.
Denne hurtige iværksættes af en foranstaltning kan bunde i, at Socialrådgiver 2’s kommune er un-
der frikommuneforsøg, som har til formål at der senest 6 uger efter modtagelsen af en underretning
eller afholdelse af netværksmøde iværksættes en foranstaltning (Ikast-Brande Kommune ). Derud-
over giver frikommuneforsøget socialrådgiveren mulighed for, at afholde hyppigere opfølgnings-
møder, hvor socialrådgiveren kan gå ind og regulere på indsatsen. “Så tænker frikommuneforsøget
er rigtig godt givet ud, på de her sager.” (Bilag 3, s. 7). Ud fra undersøgelsen “Kortlægning af
kommunernes indsats for brudte familier”, belyses det at 85 % af indsatser til brudte familier, er
grundet trivselsproblemer hos børn eller unge der oplever konfliktfyldte skilsmisser. (Lindeberg &
Iversen, 2017, s. 17). Derfor kan det udledes, som Socialrådgiver 2 nævner, at socialrådgivere som
er en del af frikommuneforsøget bidrager til en hurtigt indsats, som kan være medvirkende til at
nedtrappe forældrenes konfliktniveau, idet at skilsmissefamilier får støtteforanstaltninger langt hur-
tigere end ved kommuner som ikke er under frikommuneforsøget.
De mest konfliktfyldte skilsmissesager kan både involvere det nye Familieretshus og den kommu-
nale forvaltning.
“(...), vi får jo en rolle ind i det i forhold til vi skal jo gerne have et bedre samarbejde med
det nye Familieretshus. Jeg tænker vi kommer til at stå bedre i de sager fordi der bliver gi-
vet samtykke til det til vi kan samarbejde omkring det sådan at vi kan udleveret de oplysnin-
ger der er behov for i forhold til barnets bedste” (Bilag 3, s. 18).
Side 60 af 66
Ovenstående citat beskriver samarbejdet mellem kommunen og det nye Familieretshus, som er for-
pligtet til at kontakte kommunen, når der er tale om en § 7 sag jf. Familieretshusloven (Børne- og
Socialministeriet , 2019, s. 11). Dette kan gøre, at socialrådgiveren i kommunen ved, at når Familie-
retshuset kontakter dem, så er det en højkonfliktsag, hvor socialrådgiveren umiddelbart kan danne
sig et indtryk af, hvilket trin forældrene kan være på konflikttrappen. Dette kan medvirke, at social-
rådgiveren i kommunen kan forberede sig på hvilke indsatser der kunne blive behjælpelige for, at
konflikten ikke optrappes, men i stedet nedtrappes. Samtidig skal det nye Familieretshus bidrage til,
at samarbejdet mellem dem og kommunen, ved at sikre den relevante viden og kendskab til familie-
forhold hurtigst muligt bliver samlet. På denne måde bidrager samarbejdet til en mere fokuseret
afdækning af problemstillingen (Lindeberg & Iversen, 2017, s. 13). Yderligere medfører samarbej-
det med Familieretshuset, at socialrådgiveren ikke skal indhente samtykke til videregivelser af op-
lysninger, når der er er tale om en § 7 sag jf. Familieretshusloven (Børne- og Socialministeriet ,
2019, s. 11). Samarbejdet mellem socialrådgiveren i kommunen og Familieretshuset, kan bidrage
til, at forældrene ikke skal gentage sig selv over for både kommunen og Familieretshuset, når der er
tale om § 7 sager jf. Familieretshusloven. Dette kan føre til en hurtigere sagsbehandling, og social-
rådgiveren bidrager derfor til at konflikten mellem forældrene ikke optrappes yderligere.
10.3.3. Delkonklusion
Ud fra ovenstående analyse kan det konkluderes, at socialrådgiveren kan bidrage på forskellige må-
de til, at en skilsmisse konflikt ikke optrappes. Dette kan være ved, at socialrådgiveren benytter den
motiverende samtale, for at forældrene får en forståelse for de forandringer der er behov for, for at
konflikten nedtrappes. Yderligere kan socialrådgiveren bidrage til at konflikten ikke optrappes ved,
at iværksætte støtteforanstaltninger til forældrene. Derudover kan socialrådgiver bidrage til at kon-
flikten ikke optrappes ved, at få et godt samarbejde med det nye Familieretshus.
11. Konklusion
Dette bachelorprojekt havde til formål, at få en nuanceret forståelse af hvilken betydning en højkon-
flikt skilsmisse har for et barn samt hvilke udfordringer socialrådgiveren møder i sagsarbejdet med
familien og ikke mindst barnet. Yderligere hvordan socialrådgiveren kan bidrage til, at konflikten
ikke optrappes mellem forældrene. Vores forforståelse var, at skilsmisser som har et konfliktniveau
var krævende for socialrådgiveren i kommunerne inden for børne- og ungeområdet. Samtidig at
skilsmissen måtte have en betydning for et barn i større eller mindre grad.
Side 61 af 66
Ud fra den indsamlede empiri og ovenstående analyse, kan vi konkludere, at vi i høj grad bliver
bekræftet i vores forforståelse omkring de udfordringer socialrådgiveren møder og betydningen for
barnet.
Vores valg af teori og sekundær empiri underbygger, hvilke udfordringer socialrådgiveren kan mø-
de i arbejdet med skilsmissesager som har et højt konfliktniveau og hvordan socialrådgiveren kan
bidrage til, at konflikten ikke optrappes. Yderligere hvilken betydning det har for et barn, når sam-
arbejdet er vanskeligt for forældrene og konfliktniveauet er højt.
På baggrund af vores analyse, kan vi konkludere at, et barn som oplever at forældrene har et højt
konfliktniveau i forbindelse med en skilsmisse, vil opleve følelsen af tab af familiefølelsen og gen-
nemgå en sorgproces i takt med, at de føler familien går i opløsning. Børn som oplever en skilsmis-
se med et højt konfliktniveau kan blive udsat for psykisk overgreb og vanrøgt idet, at barnet kom-
mer i en loyalitetskonflikt overfor sine forældre, da forældrene ikke ser barnets behov. Derudover
ser vi, at det har stor betydning for barnet, når forældrene vælger at inddrage barnet i deres interne
konflikter og bruger det som magtmiddel. Vi ser ligeledes, at for at sikre barnet mod en negativ
udvikling, er det vigtigt at styrke beskyttelsesfaktorerne, som kan reducere og fjerne risikofaktorer-
ne. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at forældrene kan få forskellige risikofaktorer i forbindel-
se med skilsmissen og dens høje konfliktniveau, som kan have betydning for barnet, adfærdsmæs-
sigt og i forhold til den nye ‘lille voksen’ rolle barnet kan blive pålagt. Det er altså vigtigt, at barnet
har en høj resiliens, når det oplever en højkonflikt skilsmisse, så barnet, på trods af risikofaktorerne,
kan udvikle sig alderssvarende. Det kan konkluderes, at jo flere risikofaktorer der er på samme tid,
jo større betydning har en højkonflikt skilsmisse for barnet og dets udvikling.
Vi ser, at socialrådgiveren møder mange forskellige udfordringer i forbindelse med sagsarbejdet
med højkonflikt skilsmisser. Socialrådgiveren kan møde et barn som står i en loyalitetskonflikt mel-
lem sine forældre, dette ses i forbindelse med afholdelsen af børnesamtalen. Derfor kan det konklu-
deres, at børnesamtalen er kompliceret at afholde, hvis socialrådgiveren har svært ved at få barnet
italesat. Vi ser derudover, at når der er fælles forældremyndighed og konfliktniveauet er højt, har
forældrene en stor indflydelse på samarbejdet mellem dem og socialrådgiveren, da begge forældre
er part i sagen og derfor krav på, at blive indkaldt til møder hos kommunen. Derved ser vi, at der
opstår udfordringer for socialrådgiveren i takt med, afholdelsen af møderne. Dette fordi forældrene
kan have for meget fokus på deres interne stridigheder frem for barnets behov.
Side 62 af 66
Derfor kan det konkluderes, at socialrådgiveren hele tiden skal tage stilling til om der skal afholdes
fælles møder eller separate møder. Udfordringerne ved de separate møder er dog, at socialrådgive-
ren både bliver og selv kan manipulere på oplysningerne. På baggrund af vores analyse ser vi, at
socialrådgiveren er for symptomfokuseret i disse sager i stedet for at se den egentlige årsag til bar-
net mistrivsel. Ud fra analysen ser vi også, at et langt sagsbehandlingsforløb kan være en udfordring
for socialrådgiveren, da dette er enormt tidskrævende i forhold til møder og journalisering.
Vi ser, at socialrådgiveren som benytter den motiverende samtale og har en bevidsthed om konflikt-
trappen i sit daglige arbejde, i og med at forældrene får en forståelse for de forandringer der er be-
hov for, for at konflikten nedtrappes. Det kan konkluderes, at når socialrådgiveren får skabt en for-
ståelse for forandring hos forældrene, så bidrager socialrådgiveren til at konflikten ikke optrappes.
Vi ser også at, frikommuneforsøget samt det nye Familieretshus har en positiv indvirkning på soci-
alrådgiverens indflydelse på nedtrapningen af konfliktniveauet.
Vi må derfor afslutningsvist konstatere, at det af stor vigtighed, at socialrådgiveren har for øje at
barnet står i en udsat position, men også er opmærksom på de udfordringer der kan forekomme i
samarbejdet med forældrene og ikke mindst barnet, når der er et højt konfliktniveau. Det er vigtigt
at socialrådgiveren ikke er konfliktoptrappende, men derimod nedtrappende i disse sager, for at få
forældrene til at indse hvilken påvirkning konflikterne har på deres barn.
Side 63 af 66
12. Litteraturliste
13.
Antczak,H.(2016).Socialtarbejdsteretiskerødderogderesbetydningipraksis.IR.Posborg,H.
Nørrelykke,&H.Antczak,Socialrådgivningogsocialtarbejde-Engrundbog(3.Udgaveudg.).
HansReizelsForlag.
BørnsVilkårEgmontFonden.(2015)."Jegertrætafatværederesbrevdue"-Enundersøgelseaf
hvordanbørnopleverkonfliktfyldteskilsmisser.BørnsVilkår.
DanmarksStatistik.(u.d.).dst.dk.Hentede2019fra
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser
Børne-ogSocialministeriet.(Marts2019).socialministeriet.dk.HentedeMaj2019fra
https://socialministeriet.dk/publikationer/2019/mar/kommunernes-og-familieretshusets-
samarbejde-i-familieretlige-sager/
Børnerådet.(u.d.).boerneraadet.dk.Hentede19.April2019fra
https://www.boerneraadet.dk/om-boerneraadet
Børnerådets-Børne-ogUngepanel.(2011).Familieformerogskilsmisse-dererikkenogetbedre
endathavedenheleogrigtigefamilie.KøbenhavnV:Børnerådet.
BørnsVilkår.(u.d.).Bornsvilkar.dk.HentedeApril2019frahttps://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/
BørnsVilkår.(u.d.).Bornsvilkar.dk.Hentede17.April2019frahttps://bornsvilkar.dk/om-boerns-
vilkaar/publikationer-og-rapporter/
BørnsVilkårTrygFonden.(2018).SvigtafbørniDanmark-Status2018.BørnsVilkår.
Birkler,J.(2010).Videnskabsteori-Engrundbog.København:MunksgaardDanmark.
Björk,A.P.(2015).Nårforældregårfrahinanden-Enhåndbogiforældreansvar.KøbenhavnK:
Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.
Dahl,K.M.(2018).Forældresammen-hverforsig.Effektevaluringafetkonflikthådteringsforsøgi
Statsforvaltningen.KøbenhavnK:VIVE-DetNationaleForsknings-ogAnalysecenterforVelfærd.
Delebarn.(u.d.).delebarn.dk.Hentede15.Maj2019frahttps://delebarn.dk/
Egmontfonden.(u.d.).egmontfonden.dk.Hentede15.April2019fra
https://www.egmontfonden.dk/Om-Egmont-Fonden
Familieretshuset.(u.d.).familieretshuset.dk.Hentede3.April2019fra
https://familieretshuset.dk/om-familieretshuset/om-familieretshuset
Side 64 af 66
Familieretshuset.(u.d.).Familieretshuset.dk.Hentede3.April2019fra
https://familieretshuset.dk/brud-i-familien/brud-i-familien/for-gifte
Guldager,J.(2015).Videnskabsteori-Enindføringforpraktikere.København:AkademiskForlag.
Gyldendal.(u.d.).Gyldendal.no.Hentede28.April2019fra
https://www.gyldendal.no/Forfattere/Kvello-OEyvind
Hammerich,E.,&Frydensberg,K.(2012).Konfliktogkontakt-omatforståoghåndterekonflikter
(3udg.).ForlagetHovedland.
Hestbæk,A.-D.(2018).Demestudsattefamilierslevevilkår.IA.M.Villumsen,Helhedsorienteret
socialtarbejdemedudsattefamilier.København:AkademiskForlag.
Ikast-BrandeKommune.(u.d.).Ikast-brande.dk.Hentede8.April2019frahttp://www.ikast-
brande.dk/borger/familie,-boern-og-unge/raadgivning-og-stoette-til-
familier/familieraadgivning/frikommune
Killén,K.(2005).Omsorgssvigterallesansvar(3udg.).(A.Bonnevie,Ovs.)København:Hans
ReitzelsForlagA/S.
Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2015).Interview-Detkvalitativeforskningsinterviewsomhåndværk(3
udg.).(B.Nake,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.
Kvello,Ø.(2013).Børnirisiko.(C.Pietsch,Ovs.)FrederiksbergC:Samfundslitteratur.
Lindeberg,N.H.,&Iversen,K.(2017).Kortlægningafkommunernesindsatsforbrudtefamilier.
KøbenhavnK:KORA-DetNationaleInsititutforKommunersogRegionersAnalyseogForskning.
Madsen,A.D.(2012).Dørnenemellemdevoksne.IA.D.Madsen,Far,morogskilsmissen-at
værebørneneimidten.Viborg:DanskPsykologiskForlagA/S.
Mødrehjælpen.(u.d.).moedrehjaelpen.dk.Hentede3.April2019fra
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/viden-og-raad/det-nye-familieretlige-system-raadgivning/
Metze,E.,&Nystrup,J.(2004).Samtaletræning-Håndborgipræciskommunikation.København:
HansReitzelsForlag.
Miller,W.,&Rollnick,S.(2014).Denmotiverendesamtale-støttetilforandring(2udg.).(D.H.
Silver,Ovs.)København:HansReitzelsForlag.
Mogensen,J.R.,&Engelbrekt,P.(2013).Atforståsorg-Teoretiskeogpraktiskeperspektiver.
FrederiksbergC:Samfundslitteratur.
Side 65 af 66
Moxnes,K.(2004).Skånsommeskilsmisser-medbarnetifokus.(N.Gyldenkærne,Ovs.)
København:HansReitzelsForlag.
Ottosen,H.M.,Stage,S.,&Jensen,H.S.(2011).Børnideleordninger-Enkvalitativundersøgelse.
København:SFI-DetNationaleForskningscenterForVelfærd.
Ottosen,M.H.(2016).Analyseomudviklingenifamilieretligekonflikter.KøbenhavnK:SFI-Det
NationaleForskningscenterforVelfærd.
Ottosen,M.H.,Dahl,K.M.,&Boserup,B.(2017).Forældrekonfliktereftersamlivsbruddet-
Karakteristikaogrisikofaktorerikomplekseforældreansvarssager.KøbenhavnK:VIVE-Det
NationaleForsknings-ogAnalysecenterforVelfærd.
Ottosen,M.H.,Dahl,K.M.,&Boserup,B.(2017).Forældrekonfliktereftersamlivsbruddet-
Karakteristikaogrisikofaktorerikomplekseforældreansvarssager.KøbenhavnK:IVE-Videntil
velfærddetnationaleforsknings-oganalysecenterforvelfærd.
Ottosen,M.H.,Stage,S.,&Jensen,H.S.(2011).Børnideleordninger.Enkvalitiativundersøgelse.
København:SFI-Detnationaleforskningscenterforvelfærd.
Poulsen,B.(2016).Semistruktureredeinterviews.IC.J.Kristensen,&M.A.Hussain,Metoderi
samfundsvidenskaberne(1.Udgaveudg.,s.75-94).FrederiksbergC:Samfundslitteratur.
Rasmussen,N.,&Røhl,J.(2014).Børnifamilie-ogsocialretten(2udg.).KøbenhavnK:NyJurdisk
Forlag.
Røkenes,O.H.,&Hanssen,P.H.(2013).BæreellerBriste-Kommunikationogrelationiarbejdet
medmennesker.(L.Østerlind,Ovs.)København:AkademiskForlag.
Servicestyrelsen.(2011).Håndbogombarnetsreform.OdenseC:Servicestyrelsen.
Svensson,K.,Johnsson,E.,&Laanemets,L.(2009).Handlingsmæssigtråderumisocialtarbejde.
(N.Gyldenkærne,Ovs.)København:AkademiskForlag.
Tanggaard,L.,&Brinkmann,S.(2010).Interviewet:Samtalensomforskningsmetode.IL.
Tanggaard,&S.Brinkmann,Kvalitivativemetoderengrundbog(s.29-53).KøbenhavnK:Hans
ReizelsForlag.
Thagaard,T.(2004).Systematikogindlevelse-Enindføringikvalitativmetode.(O.L.Henriksen,
Ovs.)KøbenhavnK:AkademiskForlag.
Vindeløv,V.(2008).Konfliktmægling-enrefleksivmodel(2.Udgaveudg.).Jurist-og
ØkonomforbundetsForlag.
Side 66 af 66
Vindeløv,V.(2008).Konfliktmægling-enrefleksivmodel(2udg.).KøbenhavnØ:Jurist-og
ØkonomforbundetsForlag.
VIVE-DetNationaleForsknings-OgAnalysecenterForVelfærd.(1.Juli2017).vive.dk.Hentede
2019.April15frahttps://www.vive.dk/da/om-vive/).
VIVE-DetNationaleForsknings-OgAnalysecenterForVelfærd.(1.Juli2017).vive.dk.Hentede
2019.April15fra(https://www.vive.dk/da/velkommen/
Warming,H.(2011).Børneperspektiver-Børnsomligeværdigemedspillereisocialtogpædagogisk
arbejde.København:AkademiskForlag.
Økonomiogindenrigsministeriet.(u.d.).oim.dk.Hentede8.April2019fra
https://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/frikommuneforsoeg/
Øvreeide,H.(2009).Attalemedbørn-metodiskesamtalermedbørnisværelivssituationer(3
udg.).(K.Amstrup,Ovs.)KøbenhavnK:HansReitzelsForlag.
13. Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Transskribering af interview med Mette
Bilag 2 - Transskribering af interview med Socialrådgiver 1
Bilag 3 - Transskribering af interview med Socialrådgiver 2
Bilag 4 - Transskribering af interview med Familiehuset
Bilag 5 – Interviewguide, barn
Bilag 6 – Interviewguide, socialrådgiverne
Bilag 7 – Interviewguide, Familiehuset
