Hjørring bymidtePLAn › media › 3765 › bymidteplan-2012.pdf · så de styrker bymidtens profil og øger dens anvendelsesmuligheder. Således at bymidtens tilbud og brugen af

Hjørring bymidtePLAnPLAn for udvikLing Af Hjørring bymidte 2012

mere informAtion

BRUG FOR MERE ?Du kan finde mere information om Hjørring Bymidteplan på http://www.hjoerring.dk

Hjørring BymiDtePLAnPlan FOR UdviklinG aF hjøRRinG ByMidtE 2012

koLofon Denne bymidteplan er udarbejdet af Hjørring Kommune med rambøll Danmark A/S som rådgiver. Des-uden har rUm Arkitektur bidraget til udarbejdelsen.

Arbejdet med bymidteplanen har involveret en lang række af Kom-munens forvaltninger, interesse-organisationer, handlende, institu-tioner m.m.

Bymidteplanen er udarbejder i pe-rioden august 2011 - august 2012.

Hvis ikke andet er nævnt, er de viste billeder fra Hjørring.

indLedningmålet med en Bymidteplan 7Læsevejledning 8intorduktion til hjørring 10hjørring by 12Historisk rids 14

AnALyserByrummenes struktur 18Byrummenes typer 20Byrummenes styrker 24Byrummenes udfordringer 26Den tætte by 28

visionsPLAnVision for bymidten: Kulturkilden i Vendsyssel 35mission for bymidten - Bærende principper 36mission 1: mere byliv 37mission 2: bedre sammenhæng 38mission 3: flere mødesteder 39 39HAndLingsPLAnHovedgreb 42Projektkatalog 44

baggrunds analyserByrummenes kulturpotentiale 62Byrummenes uddannelsestilbud 64Byrummenes handel 66Byrummenes grønne og rekreative tilbud 68Byrummenes trafik 70Byrummenes mobilitet 72

indHoLd

inDLeDning

det Primære måL for bymidtePLAnen er såLedes At beskrive HvordAn byrådets måL kAn omsættes tiL virkeLigHed

”

”

inDLeDning måLet med en bymidtePLAn

Hvorfor skal Hjørring have en bymidteplan? Bymidteplanen er et styringsværk-tøj for Hjørring Kommunes medar-bejdere, investorer og borgere.en velfungerende og attraktiv bymidte i kommunens hovedby smitter af på resten af byen, de omkringliggende bysamfund og hele kommunen.

Det er således planens mål, at undersøge byens styrker og svag-heder – sætte den i relief med de omkringliggende potentialer og udfordringer, i lokalområdet, men også så fjernt som norge og Sve-rige. endelig skal planen give svar på hvordan bymidtens udfordrin-ger løses gennem en række små og store projekter.

Ligeledes vil fremtidige projekter også blive vurderet i forhold til bymidteplanens intentioner og principper. Således der derigen-nem sikres en målrettet og hel-hedsorienteres udvikling af Hjør-ring midtby.

Hjørring byråd har beskrevet de overordnede mål for Hjørring by i kommuneplan 2009: • At Hjørring som hovedby skal

være overordnet dynamo, stå stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin synlig-hed og kraft tiltrække udvikling, der smitter af på hele området.

• At udviklingen af Hjørring kon-centreres om de traditionsrige styrkepositioner indenfor kul-tur, uddannelse og handel, og at der skabes fyrtårne indenfor disse områder.

• At Hjørring koncentrerer bylivet

for at skabe attraktive byrum med stor aktivitet, mange an-sigter, mange fodgængere og cyklister i bevægelse, unge og ældre sammen.

• At detailhandlen, restaurati-

onsliv, serviceerhverv, kultur og underholdning samles for at understøtte livet i bymidten.

• At Hjørring bosætningsmæs-sigt styrkes på to fronter, dels med sigte på yngre og ældre og dels med sigte på familie-boliger.

• tæt på bymidten tilføres der attraktive lejligheder, der kan understøtte bylivet og være tilbud til yngre og ældre tilflyt-tere.

• At erhvervsområdet udvik-les fra bymidten og ud mod motorvejen i øst, i aftagende intensitet.

• At velkomsten til Hjørring, sær-ligt langs Frederikshavnsvej, forskønnes.

• At højhuse og gammel købstad

holdes adskilt. • At Hjørrings karakteristiske

grønne træk skal styrkes. De mange grønne kiler og grønne bånd, som binder bydelene sammen, og som har stor re-kreativ værdi, skal friholdes for bebyggelse.

det primære mål for bymidtepla-nen er således at beskrive hvor-dan byrådets mål kan omsættes til virkelighed.Bymidteplanen skal styrke de fysi-

ske rammer for udviklingen af by-ens traditionsrige styrkepositioner indenfor kultur, uddannelse, handel og rekreativt. Planen skal anvise løsninger, der både er nyskabende og tilpasset til Hjørrings karakter og virkelighed.

Som formuleret i Kommuneplan 2009 er målet; ”… at byens cen-trale byrum opleves summende af liv i øjenhøjde. Det betyder, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt således, at der i bymidten rent faktisk er mange mennesker i byrummene.”

Hvem? Bymidteplanen er udarbejdet af Hjørring Kommune sammen med rambøll og underrådgiveren rUm Arkitektur, gennem et procesfor-løb med en række enkeltpersoner og grupper, der løbende er blevet inddraget.

HvAd? Bymidteplanen rummer to hove-delementer; først en visionsplan, der kortlægger Hjørring bymidtes ressourcer, og dernæst en projekt-plan, der indeholder en række mid-lertidige og permanente projekter, der kan stimulere den samlede udvikling af Hjørring bymidte.

HvAd nu? næste skridt i processen er, at dele af bymidteplanen føres ud i livet gennem konkrete projekter, hvoraf enkelte allerede er igangsat.

Ligeledes skal der nedsættes en udviklingsgruppe på tværs af kom-munens forvaltninger samt byrådet, der løbende arbejder med bymidte-planen som en temaplan i det sam-lede arbejde med kommuneplanen.

7Hjørring BYMiDTEPLAn 2012

Bymidteplanen er et centralt redskab i en målrettet indsats for at fremme en helhedsorienteret planlægning med fokus på udvik-ling af byens rum og det liv der leves i byen.

Planen består således af en række elementer, der er indbyrdes for-bundne og som fokuserer indsat-sen for bymidtens udvikling.

Som temaplan vil bymidteplanen være et nyttigt redskab for opda-tering og udarbejdelse af andre planer.

Bymidteplane er bygget op af fem dele – introduktion, Analyse, Visionsplan, Projektplan og Bag-grundsanalyser.

LæsevejLedning

AnALyser

indeholdende byrumsanalyser og vurderinger af bymidtens styrker og udfordringer.

side 16 - 33

visionsPLAn

indeholder målsætning og bærende principper for bymidtens udvikling og strategi for fremtidens bymidte.

side 34 - 39

HAndLingsPLAn

bAggrundsAnALyser

indeholdende bymidteplanens hovedgreb samt et katalog over forslag til midlertidige og perma-nente projekter i bymidten.

Sidst i planen er samlet en række opslag om analyser, der har været udarbejdet under vejs i forløbet – og som støtter de vurderinger og beslutninger, der er taget i de forudgående afsnit. De er medtaget i planen til orientering.

side 40 - 59

side 60 - 73

indLedning

indeholder en introduktion til Hjørring gennem et geografisk zoom ind på bymidte og et kort histo-risk rids over byens udvikling.

side 6 - 15

Hjørring BYMiDTEPLAn 20128

Det poplære grundlovsløbet passerer Springvandspladsen.


LØKKEN

VRÅ

TÅRS

SINDAL

HIRTSHALS

HJØRRING

BRØNDERSLEV (30 KM)AALBORG (55 KM)

SKAGEN

VESTKYSTEN

OSLO (8 t 30 min)GØTEBORG (3 t 30 min)

KRISTIANSAND (3 t 14 min)LARVIK (3 t 45 min)STAVANGER (11 t 30 min)TORSHAVN (30 t)

FREDRIKSHAVN

LÆSØ (1 t 30 min)

SÆBY

introduktion tiL Hjørring

Hjørring er den største by i Vend-syssel med 24.867 indbyggere. Byen har siden 1200-tallet været en central bydannelse i nordjylland og har som den ældste købstad i Vendsyssel skilt sig ud ved ikke at have nogen havn. i stedet har Hjørring, centralt beliggende i et tyndtbefolket område, fungeret som center for handel og admini-stration i Hjørring Amt. naturligt beliggende på en markant bakkeø, der tydeligt hæver sig over det omgivende flade landskab.

Byens historiske rolle som admini-strativt center har givet byen sine særlige styrker inden for kultur og uddannelse. Udover kommunens administration er også en række statslige og regionale institutioner som militæret, retten i Hjørring, Skattecentret, Sygehus Vendsyssel med flere base i byen.

geografisk er Hjørring velplaceret, centralt i den nye storkommune,

med en god national infrastruktur i form af motorvej og jernbane-forbindelser. Fra Hirtshals er der også færgeforbindelser til norge og Sverige, hvilket stiller Hjørring stærkt regionalt.

turisme og udLAndHjørring Kommune skal udvikles som turistkommune og byrådet vedtog i 2007 “Turismepolitik for Hjørring Kommune” og “Turisme-politisk Handlingsplan”.

i turisme politikken og handlings-planen arbejdes der med fire overordnede fokusområder for ud-viklingen af turismen i kommunen. Det drejer sig om helårsturisme, oplevelser, kvalitet og samarbejde.

med baggrund i fokusområderne er der formuleret primære indsats-områder, der for bymidten blandt andet indeholder nye oplevelser året rundt, turismeservice og modtageapparat, byerne og bylivet

samt samarbejde og netværk.

Hjørring er både mål for indlands- og udlandsturisme blandt andet på grund af nærheden til Vestky-sten. med gode færgeforbindelser i nærheden til Sverige og norge,er der en del turister fra de nordiske lande i Hjørring.

et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil som oplevel-sesby. ikke mange provinsbyer kan bryste sig med et producerende teater, landskendt kunstmuseum og et musikliv udover det almin-delige.

trods flere brande, der har bety-det, at byens huse er opført i det 20. århundrede, har bykernen en række velbevarede byrum. Særligt kendetegnende for Hjørring er de mange nye og gamle skulpturer, der over alt pryder disse pladser og byrum.


østergade er de senere år opgraderet til gågade med gang- og cykelruten ’Snogen’, der bugter sig gennem gaden. Foto: Kanal Hjørring


LØKKENSVEJ

HIRTSHALSVEJ

FREDRIKSHAVNVEJ

HIRTSHALSMOTORVEJEN

BymidtenCenterringen (parkering)BydelscenterLokalcenterErhvervsområde

Skag

ensv

ejLokalcenter

Bagterp Plantage

Hjørring Bjerge

Hjørring Park /Vendia

Erhvervsområde

Folkeparken

Jernbane

Lokalcenter

Bydelscenter

Lokalcenter

Ringvejen

Bydelscenter

Bydelscenter

HJØRRING BYMIDTE

Hjørring er i konkurrence med Frederikshavn om at være den vig-tigste handelsby i Vendsyssel.

Hjørrings position på dette område er blevet styrket med etableringen af metropol, med gågademiljøet i Strømgade/østergade og med Bauhaus.

med inddragelse af Slagterigrun-den, syd for jernbanen, til detail-handelsformål tages der yderligere skridt i denne retning.

Bymidtens historiske køb-stadspræg kombineret med de grønne træk, udgør en indby-dende ramme om et nutidigt byliv, der med inddragelse af kunst og kulturoplevelser kan udbygges yderligere.

Bymidten har forskellig betyd-ning for forskellinge personer - alt efter om man bor, arbejder eller studerer der, om man er i transit eller kommer der for at handle, få kulturoplevelser eller deltage i fritidsaktiviteter.

Det er vigtigt, at skabe et øget samspil mellem bymidten forskel-lige funktioner, aktiviteter og tilbud så de styrker bymidtens profil og øger dens anvendelsesmuligheder. Således at bymidtens tilbud og brugen af bymidten opfattes som noget der ’ligger på vejen’ frem for at være en omvej.

Det er derfor afgørende, at kon-centrere bymidten så den fremstår sammenhængende og fuld af liv.

Figur: Hjørring center, med grønne kiler og boligområder der omkranser midtbyen.

Hjørring by

LØKKENSVEJ

HIRTSHALSVEJ

FREDRIKSHAVNVEJ

HIRTSHALSMOTORVEJEN

BymidtenCenterringen (parkering)BydelscenterLokalcenterErhvervsområde

Skag

ensv

ej

Lokalcenter

Bagterp Plantage

Hjørring Bjerge

Hjørring Park /Vendia

Erhvervsområde

Folkeparken

Jernbane

Lokalcenter

Bydelscenter

Lokalcenter

Ringvejen

Bydelscenter

Bydelscenter

HJØRRING BYMIDTE


Afgrænsningen af det område pla-nen dækker, er en afvejning af flere elementer blandt andet bygnings-højder, sammenhæng, trafik, samt adgangs- og parkeringsforhold.

Hertil kommer udpegningen af et centerområde, der allerede er fore-taget i Hjørrings byudviklingsstra-tegi (www.nyespor.dk) og dermed hvilke ’brikker’ i puslespillet med de andre delområder, som skal dæk-kes ind.

Der er en naturlig relation mellem bymidten og de områder, der stø-der umiddelbart op til bymidten og som har stor indflydelse på bymid-tens liv. Det gælder blandt andet de store rekreative ressourcer vest og øst for bymidten, uddannelses-institutionerne nordøst for bymid-ten og de nye detailhandelsområ-der der ligger syd og øst for byen.

Bymidteplanens afgrænsning er dermed en afvejning af hvad, der har indflydelse på bymidtens udvikling og hvad det er rimeligt at tage et mere detaljeret blik på.

For at få en samlet og klar af-grænsning for bymidteplanen anvendes Cityringen, da den både er den trafikale adgangsvej man bruger, når ’man kører ind til bymidten’, og da der er et naturligt skel mellem hvilke tilbud, bygnings-højder og parkeringsmuligheder, der er på bymidtesiden af Cityrin-gen og hvad der er på den anden side.

AFgrÆnSning

1

2

5

46 7

3

8

3

1

2

6

4 5

97

8

12

10

11

CITYRINGEN

1. GAMLE HJØRRING2. VENDELBOGADE OMRÅDET3. UDDANNELSESINSTITUTIONER4. KVÆGTORVET5. CHRISTIANSGAVE6. SVANELUNDEN7. BISPETORV (SLAGTERIGRUNDEN)

8. STADION

1. DE TRE KIRKER 2. SCT. OLAI PLADS 3. DET GAMLE RÅDHUS 4. DET NYE RÅDHUS 5. SPRINGVANDSPLADSEN 6. P. NØRKJÆRS PLADS 7. MAMMUTPLADSEN 8. TEATEROPLEVELSESHUS 9. AMTMANDSBOLIGEN 10. METROPOL11. BANEGÅRDEN12. FREMTIDIG BUSTERMINAL

BYMIDTEN (AFGRÆNSNING)

GÅGADE

AMTMANDSTOFTEN

SCT. OLAISTRÆDE

VENDELBOGADE

PARALLELVEJ

TÅSING

EGAD

E

BIS

PE

NS

GA

DE

FREDERIKSHAVNSVEJ

STOKBROGADE

STRØM

GADE

SØNDERGADE

ØSTERGADE

KON

GEN

SGAD

E

JER

NBA

NEG

ADE

BRIN

CK

SEID

ELIN

S G

ADE

DAN

MAR

KSG

ADE

MAR

KEDS

GADE

LANG

ELAN

DSGAD

E

DR

ON

NIN

GEN

SGAD

EPR

INSE

NSG

ADE

NØ

RR

EGAD

E

TØR

HO

LMSVEJ

SKOLEGADE

1

2

5

46 7

3

8

3

1

2

6

4 5

97

8

12

10

11

CITYRINGEN

1. GAMLE HJØRRING2. VENDELBOGADE OMRÅDET3. UDDANNELSESINSTITUTIONER4. KVÆGTORVET5. CHRISTIANSGAVE6. SVANELUNDEN7. BISPETORV (SLAGTERIGRUNDEN)

8. STADION

1. DE TRE KIRKER 2. SCT. OLAI PLADS 3. DET GAMLE RÅDHUS 4. DET NYE RÅDHUS 5. SPRINGVANDSPLADSEN 6. P. NØRKJÆRS PLADS 7. MAMMUTPLADSEN 8. TEATEROPLEVELSESHUS 9. AMTMANDSBOLIGEN 10. METROPOL11. BANEGÅRDEN12. FREMTIDIG BUSTERMINAL

BYMIDTEN (AFGRÆNSNING)

GÅGADE

AMTMANDSTOFTEN

SCT. OLAISTRÆDE

VENDELBOGADE

PARALLELVEJ

TÅSING

EGAD

E

BIS

PE

NS

GA

DE

FREDERIKSHAVNSVEJ

STOKBROGADE

STRØM

GADE

SØNDERGADE

ØSTERGADE

KON

GEN

SGAD

E

JER

NBA

NEG

ADE

BRIN

CK

SEID

ELIN

S G

ADE

DAN

MAR

KSG

ADE

MAR

KEDS

GADE

LANG

ELAN

DSGAD

E

DR

ON

NIN

GEN

SGAD

EPR

INSE

NSG

ADE

NØ

RR

EGAD

E

TØR

HO

LMSVEJ

SKOLEGADE


industribyen, 1900-1970i løbet af det 19. århundrede tidob-ledes indbyggertallet, fra 750 til 7.900 indbyggere, et tal der fortsatte med at stige støt indtil slutningen af 1970’erne, hvor tilvæksten fladede ud.

især næringsmiddelindustrien var i vækst i det 20. århundrede, med to kiksefabrikker og et svineslagteri som byens tre største private virksomhe-der. indtil Kommunalreformen i 1970 var byen administrativt centrum for Hjørring Amt.

efter industrien, 1970 til i dagi dag er de primære arbejdspladser inden for industrien nedlagt og Hjør-ring bærer præg af at være tidligere

Historisk rids

havne og ulovlig skudehandel, formåede Hjørring at fastholde en del handel i 1500-tallet og begyn-delsen af 1600-tallet. med reforma-tionen mistede byen sin status som kirkeligt centrum, der istedet blev flyttet til Aalborg.

industrialisering og byvækst i 1840’erne blev det vendsyssel-ske vejnet udbygget med Hjørring som knudepunkt. med åbningen af jernbaneforbindelsen til Aalborg og Frederikshavn, tog industrialiseringen fart.

Hjørring udvidede sig i 1800-tal-let mod øst langs en stor og bred hovedgade. Det gamle rådhus ved torvet blev opføret i 1834.

Hjørring omtales første gang i mid-ten af 1100 tallet. Byen er opstået nord og vest for det der i dag er gågadens nordlige ende ved Sct. Olai Plads. Udviklingen koncentre-rede sig omkring de tre middelal-derkirker der ligger i området.

Byen lå oprindelig gennemskåret af en lille bæk kaldet ’Strømmen’ der gav navn til Strømgade. Bæk-ken havde sit udspring i kildevæld et ved foden af Sct. Olai kirke-bakke, og blev opsamlet i et bassin ved den nuværende Baptistkirke, herfra blev den ledt videre til andre vandposter rundt om i byen.

i 1243 blev byen købstad og i kon-kurrence med kystens udskibnings-

gengivelse af V.F. Berggrens kort fra 1899 publiceret i j.P. traps ”Kongeriget Danmark” 3. udgave (gAD)


amtshovedstad med en anseelig mængde offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner. Sygehus Vendsyssel er byens største arbejds-giver.

i takt med industriens udflytning fra byen er det blevet frigivet plads i byen, særlig omkring jernbanen i syd. i dag foregår den urbane udvikling her og langs Frederikshavnsvej i ret-ning af e45 i byens østlige del.

infrastrukturelt samles byens ind-faldsvej på en Cityring (en parke-rings-ring), der omkranser bymidten. Denne Cityring har stor trafikal betydning, men fremstår flere steder svag i sit udtryk.

bymidtens historiske spor en bys historiske bygninger, steder og miljøer er med til at skabe dens identitet. Det kan også synliggøre hvad byen har været og hvad den skal blive. Hjørring by er meget bevidst om sin ældre historie, med museumsområdet og den gamle by som hovedcenter.

i den sydlige del af bymidten bliver historien derimod mere uklar. Amtmandsgården ligger delvist hengemt bag storcenteret me-tropols bagside, og de historiske parkmiljøer i Christiansgave og Svanelunden er ikke en integreret del af bymidten.

Spor af byens efterkrigs-industri og historie, eksempelvis Kvægtor-vet og Slagterigrunden, er stort set forsvundet.

Spor fra byens industriperiode er sværere at varetage, da den også minder om tabte arbejdspladser og flere af forandringerne i den sammenhæng går mere i retning af afvikling end udvikling.

i det videre arbejde med bymid-teplanen er en af udfordringerne at inkludere byens historie i dens udvikling og formidle fremtidige ændringer på en positiv måde.

Kommercielle kræfter trækker i dag byens handelsliv mod syd-øst, mens Springvandspladsen og de traditionelle byrum som P. Nørkjærs Plads og Stokbrogade er blevet fortrængt.

Ved opførelsen af et nyt Teateroplevelseshus på Mammutpladsen forstærkes denne udvikling. En væsentlig udfordring er, at forhindre, at den nordlige ende bliver en død ’museumsby’ og at midtbyens sydlige del bliver en historieløs bydel uden identitet.


AnALySer

AnALySer

Billede fra Hjørring Live 2012, fotograf nicolaj Kristensen

byrummenes struktur

Hjørring bymidte er, som de fleste danske provinsbyer, kendetegnet ved at være sammensat af forskel-lige rum-typer og strukturer. Her er først kortlagt strukturer og på den efterfølgende side de forskellige typer af rum vist.

Hjørring by har en tydelig struktur, der er fremkommet ved at byen er vokset frem fra en ældre bydel og siden har bredt sig i kraft med han-del, erhverv og bosætning er øget.

en markant forandring i byens struktur blev introduceret med jernbanen. Denne urbane driver blev lagt syd for byen, for at skabe overgang til de landskabelige om-råder i dette område. i de følgende

år ’trak’ stationsbygningen byen mod syd.

Disse strukturer er synlige den dag i dag, som forskellige bygningsty-per og gadeforløb.

Det er tydeligt at byen har fået et nyt centrum omkring Springvands-pladsen omkring industrialiserin-gen, hvor der blev bygget højt, borgerligt og tæt i østergades nordlige ende.

går man lidt tættere ind på byens rum kan man identificere tre klare typer som findes i bymidten. De er alle med til at skabe den karakter bymidten har i dag, hvilket er en blanding af det klassiske byrum fra

omkring industrialiseringen, det herskabelige byrum med grønne elementer fra cirka samme periode og de moderne byrum som ofte rummer en blanding af funktioner og en større gadebredde.

Samlet set konkluderes at struk-turen af byrummene i Hjørring by-midte kendetegnes af en ’stadskro-ne’ omkring Springvandspladsen, hvorfra byen flader ud og bliver mere løs.

Det vil derfor være en udfordring, at opnå en attraktiv fortætning af bylivet, blot nogle få meter væk fra byens hovedgader.


det klassiske byrum

Den tætte bys gader og pladser, de typiske mødesteder.

Det klassiske byrum er et byrum med høje facader, hvor der veksles mellem at have god kontakt med bygningerne i stueetagen de ste-der hvor der er butikker og mindre god kontakt hvor der er en høj stueetage for erhverv.

Byrummene indeholder en tæt-hed af funktioner, der gør dem til et stort potentiale i udviklingen af Hjørring bymidte.

det herskabelige byrum

grønne arealer mellem historisk bebyggelse.

Der herskabelige byrym er et af-vekslende byrum med mange små forskydninger og grønne rum.

Ofte er den omkringliggende arki-tektur af en høj kvalitet og Hjørring har mange af denne type byrum, hvilket er med til at give Hjørring sin identitet.

det åbne, moderne byrum

Ofte funktionelt betinget som par-keringsplads eller lignende.

Det åbne, moderne byrum har en større bredde end eksempelvis de klassiske byrum. Denne bredde gør det på den ene side svært at få byrummet til at ’nå sammen’ mens det på den anden side giver plads til nye initiativer i byrummene.


byrummenes tyPer

Bymidten i Hjørring er sammensat af forskellige typer byrum, der ofte er bundet op på funktioner.

Store arealer er forbeholdt parke-ring og trafik, mens andre er mindre, uudnyttede og ligger som ’gemte skatte’.

På denne måde adskiller byrummene i Hjørring sig ikke fra byrum i andre danske provinsbyer.

men en fordel i Hjørring er at de klas-siske byrum er forbundet med gade-rum, der stort set er bilfri og dermed venlige overfor bløde trafikanter.Det er endvidere markant at gåga-den er meget lang og mangler de ’perler på snoren’ som er i den vest-

lige del af byen, hvor gågaden løber gennem klassiske byrum.

Det er vigtigt at man i planlægnin-gen af bymidten hele tiden vurderer om trafikken skal holdes ude af et område. Der er en balancegang mel-lem at skabe flow i en gade, holde butikker i gang og skabe fredelige rammer for et byliv uden biler.

Samlet set er det kendetegnende at Hjørring har nogle få klassiske byrum af en type der bør bevares som en styrke for bymidten.

Det er ligeledes markant at disse klassiske byrum forbindes af en en-kelte streng som udgøres af gåga-den, Strømgade og østergade.


trafikalt rum med parkering. trafikalt rum med færdsel.

gaderum uden tung trafik.

rekreative rum.de gemte skatte.

klassisk byrum som plads.


Forventningen til byens liv og by-ens rum har ændret sig i takt med udviklingen.

engang var byerne støjende tætte områder, hvor man boede, arbej-dede og handlede. i dag er byerne, og specielt bymidterne, forbun-det med at man aktivt opsøger oplevelser og service. Det er ikke steder man naturligt kommer til, uden man har et ærinde eller et formål der.

For at skabe byliv må man derfor i dag skabe byrum, der appelerer til at man bruger dem og har lyst til at bevæge sig for at komme til dem. De gode byrum skaber en ramme for et byliv, hvor menne-sker mødes på tværs af alder og interesser, hvor der er aktivitet og mangfoldighed.

Byliv er meget mere end de fysiske rammer man stiller til rådighed for byens borgere og besøgende. Bylivet er i høj grad, hvad disse rammer stimulerer og bruges til.

Det er vigtigt, at byens liv og byens rum dimensioneres til den by de er i. i en by med Hjørrings størrelse skal man ikke forvente, at kunne fylde alle byens rum på en hver-dag. Selv på dage med begivenhe-der og aktiviteter i hele bymidten, kan det være svært at tiltrække tilstrækkeligt med mennesker til at fylde byen med liv. Det gælder derfor om, at være realistisk i sit sigte, at bruge de stedbundne kva-liteter man har i byen bedst muligt og om at lægge realistiske planer, der kan føres ud i livet.

en række forhold har væsentlig betydning for, hvordan vi oplever byrummene og stimulerer bylivet. Disse forhold indgår i planlægnin-gen for byrummene:

• Byens gader, pladser og torve skal være velholdte og trygge.

• Byrummene skal være komfor-

table, tilrettelagt under hen-syntagen til sol og vindforhold.

• De skal indbyde til ophold, leg og andre aktiviteter.

• Der skal være forskellige sid-demuligheder, for såvel unge som ældre.

• Byrummenes indretning skal inspirere til aktiviteter, såvel planlagte som spontane.

• god gadebelysning, oplyste butiksvinduer, caféer, restau-ranter og andre mødesteder skal gøre byrummene hygge-lige og tillokkende om aftenen og i vinterperioden.

• Byrummene skal tilbyde for-skellige oplevelser afhængig af årstiden og tid på døgnet.

• Kunst, vand, lys med mere kan skabe oplevelser og identitet i byrummene.

byLiv og byrum

Hvor Stokbrogade møder nørregade dannes med enkle elementer et byrum, der indgår i torvet ved det gamle rådhus.


byliv på vendsysselsk Som kommuneplanen påpeger, bliver det en stor udfordring i de kommende år at skabe mere byliv, så byens tiltrækningskraft udbyg-ges. Det kræver fokus på, hvordan man skaber et levende bymiljø. et mangfoldigt bymiljø, hvor unge og gamle, børn og voksne, de kunst-neriske og kontorfolkene, de hand-lende og de svage, skoleleverne og de studerende færdes og mødes. Hvor de får glæde af bymidten, hvad end de bor der eller har et ærinde der.

Hjørrings Kommuneplan 2009: ”Udviklingen af byens midte og dens liv er af afgørende betydning for, om indbyggere og gæster har lyst til at bo her eller besøge byen. Det er på gadeplan, i øjenhøjde, at man oplever byens attraktivitet. Det er her, der må tages særligt fat for at give byen det liv, der skal til. Her spiller et miks af kulturtilbud, shoppingoplevelser, serviceerhverv og boliger en stor rolle.”

en mulighed for at udvikle by-midten er, at flere af de aktiviteter folk bruger i deres fritid, placeres

i bymidten. Ved at øge udbudet af fritidsaktiviteter i bymidten, øges mængden af mennesker i bymid-ten og sandsynligheden for at by-ens borgere i højere grad anspores til at bruge bymidtens aktiviteter og tilbud.

Befolkningens sammensætning forventes at ændre sig i de kom-mende år. Der vil komme en stigning i antallet af ældre, samti-dig med at der forventes et fald i ungdomsårgangene. Den ændrede alderssammensætning vil dermed få betydning for sammensætning og udbygning af boligmassen i de kommende år, hvilket skal indtæn-kes i arbejdet med byudviklingen. Det er vigtigt med en særlig sats-ning på de unge, og at indtænke de unges ønsker til boliger for at fastholde de yngre årganges dyna-mik i byen.

Hjørrings byliv er varierende hen over året. Der er en koncentration af aktiviteter i sommerhalvåret med mange turister, der kommer ind fra Vestkysten, eller tager til Hjørring revyen og Dana Cup. Samtidig er det gode handelsliv i

Hjørring også i stand til at tiltrække besøgende i vinterhalvåret med fokus på indkøb og oplevelser.

byens lagen måde at betragte byens rum og byens liv på, og navnligt at forbinde byens fysiske og sociale ressourcer, er at se det som lag med hver sin karakter, der overlap-per nogle steder og er i en perma-nent udveksling. Det er i høj grad udvekslingen mellem byens lag der skaber den dynamik, som er nødvendig for at holde en by i live og skabe en sammenhæng mellem byens rum og byens liv.

Byens lag er ofte bundet sammen med byens styrker, og med en velovervejet strategi kan lagenes potentiale udvikles.

med denne forståelse i baghovedet kan man beskrive byens styrker og udfordringer.


Hjørring bymidte er i dag en blan-det by, sammensat af byrum, der både har historisk købstadspræg og moderne urbant udtryk. i by-midtens vestlige del ligger i dag byens kulturelle fundament inden for musik, teater og kunst. med etableringen af teateroplevelses-huset ved mammutpladsen opnås en bedre balance i bymidtens kulturattraktioner.

indkøbscenteret metropol i byens syd-østlige del repræsenterer sammen med Strømgade, øster-gade og Bispetorvet, byrum for den moderne handelsby. Handel er en styrke for Hjørring, der skal fastholdes og udvikles.

Byens grønne byrum, Christiansga-ve og Svanelunden, har et stort po-tentiale som rekreative parkmiljøer.

Der kan her skabes grobund for flere fritidsaktiviteter i bymidten. i takt med at sådanne muligheder etableres bør Hjørring bys grønne byrum integreres i bymidten som ’bynatur’ og en naturlig del af en grøn hverdag, med lommeparker, grønne læringsrum og sansehaver. På den måden trækkes landskabet og naturen ind i byen og der ska-bes en relation til landskab udenfor byen.

Byens uddannelsesinstutioner er koncentreret øst for bymidten. Uddannelsesinstutioner generer et flow af unge mennesker i transit, der giver liv og dynamik til byens rum og gader.

en af bymidtens fremtidige styrker beror således på, at inkludere dette flow i udvikling af byrum, så

’den unge dynamik’ i større grad tænkes med i bymidtens samlede udvikling.

Hjørring bymidte har en lang ræk-ke styrker som både er markante og unikke for byen. De skal vokse i styrke, mængde og mandfoldig-hed.

På næste side er der fire bud på styrker, der skal være fokus på.

byrummenes styrker

Springvandspladsen på en markedsdag.


Detailhandlen i Hjørring bymidte skal betjene kommunens opland, men også tiltrække turister og kun-der fra hele Vendsyssel. Kvaliteten af detailhandelsmiljøet spiller en væsentlig rolle for bylivet og er af-gørende i forhold til byens attrakti-vitet og hvad der sker i byens rum.

Hjørring har muligheden for at fastholde et inspirerende og inten-sivt shoppingmiljø med en både bred og specialiseret sammen-sætning af butikker, indenfor såvel dagligvarer som udvalgsvarer.

Hjørring har et stærkt kulturelt fundament, inden for både musik, teater og kunst, som rummer et stort potentiale for byens rum. Der er et vækstlag af unge på det kulturelle område, som er unikt for en by af Hjørrings størrelse.

Kulturlivets styrker kan i højere grad koncentreres og sammenkæ-des med bylivet, så det kan eks-poneres og udfoldes, der hvor folk færdes og mødes - i byens rum.

Hjørrings nuværende uddan-nelsesinstutioner, så som VUC, UCn og gymnasiet, giver byen et potentiale for at inkludere og tilret-telægge byudviklingen for unge menneskers behov, som det også påpeges i kommunens nye udvik-lingsplan.

Byens grønne byrum og opland er markante for kvaliteten af Hjørring bymidte i dag. Det er styrker, som i endnu højere grad kan inddrages i bylivet for at skabe rum for fritids-aktiviteter og grønne oplevelser, blandt andet ved at skabe indby-dende forbindelser fra bymidten til

Svanelunden samt fra Christians-gave til Skolegade.

Derudover kan der på forskellig vis arbejdes med at forbinde på tværs af den barriere, som jernbanen danner mellem den eksisterende bymidte og Svanelunden mod syd.

De unge bidrager til byens liv, uanset åbningstid og er et vigtig satsningsområde for at opretholde byens befolkningstal. De bringer liv og kulør til byens rum og viser nye måder at bruge byens rum på.

kuLtur

uddAnneLse

HAndeL

nAtur


byrummenes udfordringer

Bymidtens udfordringer er i dag tæt knyttet med dens styrker. Den økonomiske krise sætter sine spor på detailhandlen, samtidig som at nye byggerier og funktioner æn-dret bymidtens balance. Det tid-ligere centrale omdrejningspunkt for handlen i bymidten, Spring-vandspladsen og den tilstødende del af gågaden, kæmper med tomme lokaler specielt efter H&m og Føtex er flyttet mod syd og øst. Det har betydet at der er mindre byliv i byens centrale rum end for nogle få år siden.

med etableringen af en læn-gere gågade, er fodgængere og cyklister sat øverst i bymidtens trafik-hierarki. men tilgængelighe-den ud af og ind til byens gågade

er nogle steder besværlig, både som gående og i bil. Cityringen, der omkrandser den centrale del af bymidten, er dårligt formidlet i byrummene og ved indfaldsvejene.

manglende planlægning, sam-menhæng og karakter i byens rum bevirker at bymidtens styrker frem-står som fragmenter fremfor som én sammenhængende enhed.Specielt fremhæves uddannelses-området mod øst, der lukker sig om sig selv, samt de rekreative om-råder mod syd og vest, der også er aflukkede områder med deres egen udvikling.

Hvis bymidtens udfordringer ikke håndteres, kan den i fremtiden risikere at blive delt i to: en ’muse-

umsby’ mod vest og en ’moderne’ by med handel og ungdom mod øst.

i forhold til adgangs og parkerings-forhold kan byen siges at være delt op i en nord og syd del. man kører således enten til nord eller syd for at bruge byen, og bevæger sig ikke på tværs.

en sådan negativ udvikling efterla-der Hjørring bymidte uden en sam-menhængende identitet og med kun få udvekslingspunkter, uden møder mellem folk og funktioner. På næste side er der fire bud på udfordringer, der skal tages op.

Scenen ved Sct. Olai Plads


Ved etableringen af storcentret metropol, med omkring 40 butik-ker, er gågadens tyngdepunkt rykket mod øst i bymidten. Dette er yderligere forstærket af at Bispetorvet er etableret med en række større detailhandelsesvirk-somheder.

en række butikker og funktioner er derfor flyttet mod syd og øst, hvil-ket giver store udfordringer med tomme butikker i gågaden. tomme butikker bidrager til fornemmelsen af en ’død by’, med få mennesker og byliv i byens rum.

østergade har nogle klimamæs-sige udfordringer idet, sydsiden af gaden ligger i skygge. gaden er bred og lige, bygningerne høje, og intet bryder den primære vindret-ning der til tider kan forårsage et ugæstfrit miljø.

Der mangler steder i byrummene, hvor man har lyst til at opholde sig eller hvor en investor har mod på at etablere en café eller et spise-sted.

Parallelvej er et vigtigt vejforløb gennem Hjørring og ind til bymid-ten. Den er en del af Cityringen og har en stor mængde gennem-kørende trafik. Det skønnes, at trafikmænden forstærkes af, at p-søgningen ikke er koordineret så man ’shopper’ efter p-pladser ved

Bymidten har mange spændende tilbud og byrum, men der er kun i meget lille grad nogen sammen-hæng mellem udtryk, inventar, be-lægning, beplanting - byrummene i mellem.

For at få bymidten til at hænge bedre sammen, skal der være en genkendelig karakter ved byrum-mene - så man, navnligt som be-søgende, ved hvor man er og kan finde rundt.

at køre hele vejen rundt om bymid-ten. Det bevirker at der flere steder skabes en barriere, som forhindrer en sammenhæng mellem de tilbud som ligger uden for Cityringen og dem der er inde i bymidten.

Aktivér de tomme butikker

skAb Læ og intime oAser

nedbryd bArriererne

skAb sAmmenHæng


b

På fladekortet ses hvordan bymid-ten har en koncentration omkring springvandspladsen med høje gaderum hvorefter byen flader hurtigt ud.

gågadeforløbet afspejler byens historie som købstad og admini-strationsby. Bygningsstrukturen er homogen og kendetegnet ved overvejende tre-fire etager høje huse med røde tegltage, hvor over kirketårnene troner. Denne byg-ningsstruktur bør også fremover være gældende i den historiske del af bymidten, hvor ny bebyg-gelse skal spille videre på den ’melodi’ husene har. Det vil sige, at den skala og rytme bygninger og gadeforløb udgør, skal danne forudsætning for nye bygningers komposition/udformning.

På snittene ses hvordan bygnings-højden igen stiger markant langs Parallelvej. Langs Parallelvej er bygningsvolumenerne, i modsæt-ning til den tætte bymidte, mere spredt. De står som selvstændige kasser og danne ikke egentlige by-rum. i kontrast til bykerne vurderes den sydlige kant af bymidten bedre at kunne klare de højere bygnings-type.

den tætte by

ASVANELUNDEN

PARALLELVEJ

METROPOL

ØSTERGADE

KOMMENDE

TEATER- OG

OPLEVELSESHUS

BRINCK SEIDELINS

GADE

METROPOL

CHRISTIANSGAVE

DRONNINGENSGADE

PRINSENSGADE

JERNBANEGADE

b

SVA

NE

LUN

DE

N

PAR

ALLE

LVE

J

ME

TRO

PO

L

ØS

TER

GA

DE

KO

MM

EN

DE

TEATE

R- O

G

OP

LEV

ELS

ES

HU

S

BR

INC

K S

EID

ELIN

S

GA

DE

ME

TRO

PO

L

CH

RIS

TIAN

SG

AVE

DR

ON

NIN

GE

NS

GA

DE

PR

INS

EN

SG

AD

E

JER

NB

AN

EG

AD

E

Christiansgave Prinsensgade jernbanegade Kommende teateroplevelseshus


A

AA

bb

AASVANELUNDEN

PARALLELVEJ

METROPOL

ØSTERGADE

KOMMENDE

TEATER- OG

OPLEVELSESHUS

BRINCK SEIDELINS

GADE

METROPOL

CHRISTIANSGAVE

DRONNINGENSGADE

PRINSENSGADE

JERNBANEGADE

metropoløstergade Parallelvej Svanelunden

bbS

VAN

ELU

ND

EN

PAR

ALLE

LVE

J

ME

TRO

PO

L

ØS

TER

GA

DE

KO

MM

EN

DE

TEATE

R- O

G

OP

LEV

ELS

ES

HU

S

BR

INC

K S

EID

ELIN

S

GA

DE

ME

TRO

PO

L

CH

RIS

TIAN

SG

AVE

DR

ON

NIN

GE

NS

GA

DE

PR

INS

EN

SG

AD

E

JER

NB

AN

EG

AD

E

jernbanegade metropolKommende teateroplevelseshus


rygradKigger man på placeringen af udbudspunkter i Hjørring by er det tydeligt, at byen har en markant rygrad op gennem gågaden med en

her. til støtte for udbudspunkterne skal der suppleres med offentlig service, kultur m.m.

mindre udposning omkring spring-vandspladsen og ved metropol.For at sikre en fortsat stærk rygrad, er det essentielt, at fortætte byen

savtakkeret studie af, hvor tæt man i bil kan køre på gågaden fra Cityringen viser en tydelig savtakket struktur. Denne

Detailhandelsanalyse 2011 viser et klart billede af hvor udbudspunkterne i Hjørring by er lokaliseret.

struktur har risiko for, at man kun be-væger sig ind og ud – og sjældent på tværs mellem bymidtens gårdrum.


12

34

5 67

8

9

10 11

12

øer af identiteteffekten fra savtakstrukturen forstær-kes af, at bymidten i dag rummer en række funktioner, der ligger som øer uden, eller med ringe sammenhæng.

sammenhængSom oplæg til den fysiske løsning, er der brugt to greb for at skabe sammenhæng i bymidten: mulighedsrum og Prioriterede forbindelser.

museumsområdetsct. olai PladsrådhusetkunstmuseetChristiansgavemammutpladsenAmtmandstoftenmetropolbanegårdensvanelundenbispetorvuddannelsesområdet

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.

i de efterfølgende visionsplan og projekt-plan er grebene arbejdet sammen med de øvrige analyser for derefter at blive beskrevet og bearbejdet mere detaljeret.

mulighedsrumFor at skabe sammenhæng i by-midten er en række mulighedsrum blevet kortlagt. Det er områder, der

rummer et uudnyttet potentiale, der ved forskellige interventioner kan opkvalificeres så bymidten som hel-

hed opleves mere sammenhængen-de og dermed bliver mere interes-sant at besøge og opholde sig i.



Prioriterede forbindelsertil at støtte mulighedsrummene i at give byen sammenhæng er udpeget et system af forbindelser, der i plan-lægningen skal opprioriteres. De har til formål, på tværs af savtakkerne, at forbinde øer og Cityringen.

Hovedparten af forbindelserne (vist med grøn) henvender sig til de bløde trafikanter, mens studier i byen har vist, at det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde en nord-sydgående si-vegade midt på Cityringen (vist med rød). Behovet er at trække personer i bil op i midtbyen, specielt gåga-den. en ensrettet sivegadeløsning vil dække dette behov og samtidig bibeholde gågadekvaliteten, hvor de to mødes.


ViSiOnSPLAn

ViSiOnSPLAn vision for bymidten: kuLturkiLden i vendsysseLvisionen for bymidten har to spor - det detailhandelsbaserede og det kulturelle. de to spor går selvfølgelig hånd i hånd, da der er stor synergi i mellem udviklingen af hvert af områderne.

i den nyligt vedtaget detailhandels-analyse er der opsummeret en række indsatspunkter for bymidten i relation til en bæredygtig detailhandelsudvik-ling. nedenfor er de mest relevante indsatser kort gengivet.

Visionsplanens fokus er herefter det kulturelle, idet den introducerer ’Kulturkilden i Vendsyssel’. Altså en vision om, at Hjørring bymidte med sin kulturelle historie og ikke mindst det kommende teateroplevelseshus, skal være den regionale kilde til kulturlivet. Kildevældet ved Sct. Olai kirke, der gennem historien har forsynet byen med vand, forsyner nu byen med kul-tur og oplevelser.

Det er tanken, at bymidten, gen-nem implementeringen af de mange projekter i handlingsplanen, inden for en seksårig periode, vil fremstå som et sted, rigt på kulturelle oplevelser. Hjørring midtby skal i både lokalbe-folkningens og turisternes bevidsthed være forbundet med kulturoplevel-ser. Der skal være et bredspekteret kulturliv, der dækker alt fra skulpturer og scenografiske ruminstallationer til gadeteater, fortællekunst og meget mere.

mens byens nordvestlige del har rum til fordybelse og ro, vil den sydøstlige del appellere til et mere moderne publikum.

Hjørring bymidte skal være så at-traktiv, at man gerne kører langt for at besøge Hjørring, og man tager der fra beriget af oplevelser.

Bymidten skal give plads til de unge, og give dem lyst til at blive i byen, el-ler komme tilbage til byen efter endt uddannelse. Dermed tilføres byen løbende ny energi, der er med til at sikre byens fremtid.

Det skal være en bymidte, der er stolt af sit aktive kultur- og handelsmiljø og hvor de to miljøer beriger hinanden på nye måder.

Det skal være en bymidte, hvor man finder naturlige mødesteder på tværs af samfundslag, alder og kulturel bag-grund. Det skal være en bymidte med sam-menhængende og karakterfulde byrum. en bymidte der bliver kendt for at tilgodese behovene for både byens borgere og de besøgende.

Det skal være en bymidte, der funge-rer i hverdagen, og som kan udvikle sig på en realistisk måde i årene fremover.

Ved at kombinere alle disse styrker og mål, er det visionen, at Hjørring midtby bliver ’Kulturkilden i Vendsyssel’. Ste-det, hvor kulturen springer fra et nyt originalt, ungt vækstlag, hvilket skaber et bymiljø, der kan stimulere handel og turisme og bringe Hjørring fremad.

merkantile mål for Hjørring bymidte – fra detailhandelsanalyse 2012• At rendyrke arbejdsdelingen mel-

lem bymidten, karakteriseret ved mindre beklædnings og udvalgs-varebutikker, og Frederikshavns-vej og Bispetorvet, med større ’boksbutikker’.

• At stoppe udbygningen med udvalgsvarebutikker i en periode indtil overskuddet af butiksarealer er udlignet.

• At samarbejde med handelslivet og ejere af butikslokaler i bymid-ten om, at gøre det mere attrak-tivt at etablere butik i bymidten. Herunder eksempelvis en indsats for at få de udspredte butikker til at flytte til bymidten.

• At arbejde målrettet for iværk-sætteri i detailhandlen, herunder at forbedre mulighederne for nystartede butikker i bymidten, via attraktive huslejeordninger.

• At overveje om ankomstsystemet kan udvikles således, det bliver lettere for oplandet, at ankomme til den nordlige og vestlige del af bymidten.

• At prioritere byfortætning i bymidten og de nærmeste by-områder højt, sådan at kunde-grundlaget i form af beboere og arbejdspladser øges kontinuerligt over en længere periode.

• At støtte bymidten med offentlige støttefunktioner, der kan trække kunder til området og forbedre mulighederne for at kombinere andre ærinder med indkøb i by-midten.

For at få det merkantile og det kultu-relle spor til at supplere hinanden og skabe synergi, er der på de følgende sider opstillet tre missioner for bymid-ten som alle peger i samme retning - at skabe liv i byen efter devisen; menneskelig aktivitet skaber menne-skelig aktivitet.

i Handlingsplanen samles trådene i en konkret udviklingsstrategi for bymid-ten, vævet af små og store projekter som præsenteres tematisk.


mere byliv skabes af menneskelig aktivitet, flere oplevelser og flere oplevelsesmuligheder.

jo mere liv der er, jo mere liv vil der genereres. Det er derfor vigtigt, at bymidtens funktioner ikke spre-des, de skal tværtimod samles så meget, at det nuværende byliv ikke bliver opløst. Der skal være fokus på at skabe et robust, bæredygtigt bymiljø med en realistisk størrelse. en størrelse, der kan fastholde fornemmelsen af liv og urbanitet, og indeholde variation inden for styrkeområderne og samtidig fast-holde bymidten som et attraktivt sted for beboelse.

misionen er uddybet på næste side.

Byens liv skabes mellem men-nesker - hvor vi møder hinanden, uanset alder og baggrund.

Pladser, bygninger og strøg, hvor forskellige miljøer og funktioner mødes, giver grundlag for denne udveksling mennesker imellem.

Som eksempel kan nævnes metro-pol, der ud over at være butiks-center også er bibliotek og turist-bureau og dermed tilfører stedet en multifunktionel karakter. Der skabes et ’overlap’ af funktioner, så byens rum kan udnyttes bedre og mere intensivt, på tværs af dagen, ugen og året.

Der skal med bymidteplanen ska-bes aktiviteter, der koncentrerer bylivet på udvalgte steder. Funktio-ner der overlapper, mødesteder for både unge og ældre, borgere og besøgende.

Bylivet skabes af menneskeflow. Hjørring bymidte servicerer et stort opland og derfor er tilgængelighed til bymidten et centralt element for bymidtens udvikling. Det gælder både for personbiler, kollektiv transport og bløde trafikanter.

Det skal derfor være nemt at finde ind til Hjørring bymidte og finde en ledig p-plads. Den kollektive trafik skal være sammenhængende, så det er nemt at skifte mellem tog, bus og cykel med mere.

Byens attraktioner og byrum skal bindes bedre sammen og der skal skabes en større sammenhæng mellem dem.

Det skal være nemt at orientere sig som fodgænger i forhold til byens tilbud. Der skal være gode stiforbindelser og oplevelsesrige passager, der forbinder de attrak-tive bymiljøer indenfor bymidten og bymidtens grønne rum, med de rekreative ressourcer udenfor bymidten.

mission for bymidten - bærende PrinCiPPer

mere byLiv bedre sAmmenHæng fLere mødesteder


Sociale aktiviteter i byens rum skaber tryghed og kan være selvforstærkende til at generere mere liv

mission 1: mere byLivliv skaBER liv

Midlertidighed og events Brugen af byens rum kan kickstar-tes ved at gøre opmærksom på stedet og dets muligheder. Bymid-teplanen skal skitsere en række events og midlertidige tiltag så vel som større fysiske forslag, der kan skabe sammenhæng og forbindel-ser på tværs af bymidten.

Det uventede, eksempelvis en mid-lertidig café, koncert eller kunstin-stallation, der bryder med hverda-gens vante omgivelser, bekræfter fornemmelsen af den levende by, der byder på overraskelser og oplevelser.

Hjørring er i dag delvis en ’som-merby’ med en række arrangemen-ter, der generer liv i byens gaden om sommeren. Udfordringen er at bruge events som et strategisk værktøj - også om vinteren.

Aktivitet og bevægelse At indtænke aktivitet og bevægel-se i udviklingen af byens liv, er ble-vet et centralt værktøj i takt med at danskernes idrætsvaner har æn-dret sig. idræt og sport indtager

en stadig større del af byrummene og leg i det offentlige rum er ikke forebeholdt børnefamilier.

en aktiv og sund byprofil udvikles ved at skabe rammer, hvor bevæ-gelse er en naturlig del af hverda-gen, det er eksempelvis nemmere at cykle igennem bymidten fremfor at køre. Det er afgørende at bevægelses-faciliteterne er gratis, offentlige og lettilgængelige. Skab rammer for ’både-og’ i stedet for ’enten-eller’.

Fleksible grønne oplevelser en robust strategi er derfor at involvere potentielle brugere, ek-sempelvis unge, tidligt i processen med at skabe nogle fleksible rum, der ikke er bundet til en enkelt ak-tivitet. Kan man forestille sig at et fodboldmål også kan bruges som rampe eller siddemøbel?

Ved at inddrage en brugergruppe i planlægning og design-fasen, opstår et ejerskab og en ansvars-følelse for et givet sted, hvilket er med til at få byrummet til at leve og holde i længden.

FortætningFortætning er et vigtigt værktøj, der kan øge og underbygge en levende og intensiv by. i dag bor ca. 25.000 mennesker i Hjørring by og 1.250 bosat indenfor Cityringen. nye bymidtenære lejlighedsbyg-gerier til ældre og unge giver liv og øjne på byens gader efter butikker-nes lukketid.

en plan for mere byliv begrænser sig ikke kun til fortætning af byg-ningsmassen, men omhandler i lige så høj grad fortætning af funktio-ner og anvendelsesmuligheder af byens rum. en mulighed er, at give plads til flere fritidsaktiviteter, som motion, dans, musik, spil, marked, mad osv. i byens rum.

På denne måde øges mængden af mennesker i bymidten og sand-synligheden for at byens borgere i højere grad anspores til at bruge bymidtens aktiviteter og tilbud øges også.

Aktiviteter kan også afspejle det enkelte områdes tema og skabe identitet i byens rum.

PArK(ing) Day er en årlig, global event hvor borgere, kunstnere og aktivister omdanner parkeringspladser til midlertidige offentlige parker. Foto: Henning thomsen [www.cphx.dk]

mulighed til bevægelse og udfoldelse skal være en naturlig del af byen. Foto: 2200n.dk


kuLtur

uddAnneLse

HAndeL bynAturFor at skabe et flow og en udveksling på tværs af bymidten ses på mulige sammenhænge og forbindelser, der kan styrke relationerne mellem de forskellige områder. På denne måde dannes et mere nuanceret billede af forskellige ’lag’ på kryds og tværs af bymidten, der giver nogle nye muligheder frem for at betragte bymidten som bestående af få tyngdepunkter med en mere eller mindre tilfældig udveksling. jo større samspil der er mellem bymidtens områder og funktioner jo større er muligheden for at opnå synergi og udvide anvendelsen af bymidten, Hjørrings styrkepositioner skal sammenbindes og være nemt tilgængelige, både i bil, cykel og til fods.

mission 2: bedre sAmmenHængfLow skAber Liv

tilgængelighed Bymidten skal rumme en bred vifte af funktioner og aktiviteter, der på-virker, hvordan og i hvilket omfang folk færdes og opholde sig i byen.

For at kunne skabe mulighed for synergi mellem Hjørrings forskel-lige områder, tilbud og funktioner, er det vigtigt at de er forbundne og let tilgænglige. Dette gælder både for kørende i bil, på cykel og gående. Præges byen af store barrierer i gadenniveau vil dette forstærke oplevelsen af Hjørring som opdelt og adskilt.

Derfor skal de eksisterende funk-tioner og tilbud, sammen med de nye, der er på vej, planlægges som grundlag for et større samspil og udveksling mellem byens aktivite-ter.

et eksempel på dette er det nye teateroplevelseshus, der gives en klar bymæssig integration som ’dri-

ver’ for et helt område af bymidten. i planlægningen af teateroplevel-seshuset er det vigtigt at indtænke forbindelsen mellem henholdsvis huset, gågaden og infrastrukturen

tilsvarende skal der ved opgrade-ring af byens rum ikke kun tænkes i udtryk og inventar, men også sammenhæng til andre rum og funktioner, således de understøtter det byliv de er bedst egnede til. visuel helhed Bymidten har i dag en bred vifte af byinventar. Kvaliteten er generelt høj, men på grund af forskellighe-den fremstår bybilledet flere steder, ,blandt andet i gågaden og i de grønne områder, rodet og usam-menhængende.

Byen savner en klar strategi for placering, anvendelse, identitet og æstetik af det inventar som er nødvendigt for at få midtbyen til at fungere til hverdag.

en sortering af inventaret vil være en måde at skabe et mere harmo-nisk udtryk i bymidten og mere veldefinerede rum, anvendelseszo-ner og miljøer i gågaden.

missionen er at skabe en klar sam-menhæng og helhedsoplevelse på tværs af bymidten, samt ikke mindst at prioritere og koncentrere de elementer, der allerede er i spil.

Konkret skal der i bymidten insta-leres en række informationstavler, både faste og digitale, supleret med gratis WiFi. Læs mere herom under de konkrete forslag senere i bymidteplanen.


De strategiske krydsningspunkter hvor byens lag og flow overlapper, har et særlig potentiale som gode mødesteder.

mission 3: fLere mødesteder mødet skAber Liv

hvad er et godt mødested? Opfattelsen af byens rum har æn-dret sig, så et byrum ikke bare er et smukt indrettet torv, en flot plads eller en grøn park. Det er steder, hvor mennesker møder hinanden, for aktiviteter og mangfoldighed.

et godt og gennemtænkt samspil mellem bymidtens eksisterende og kommende funktioner er afgørende. Både det enkelte steds type, funk-tioner og kontekst skal overvejes, for at opnå den størst mulige effekt.

når man mødes med andre menne-sker kan det være fordi man dyrker den samme fritidsaktivitet eller interesse (bonding), men mødet kan også ske mellem mennesker som endnu ikke ved, at de har noget til fælles (bridging). For at byli-vet får den højeste kvalitet, er det nødvendigt at man giver mulighed for begge dele. Der skal etableres steder, hvor interessegrupper kan mødes, men også steder, hvor man kan møde hinanden uden at have

nogen umiddelbar fælles interesse.

mødestederne skal være en trygge og attraktive, for at der kan skabes relationer mellem mennesker, både mellem dem man kender og dem man ikke kender.

På denne måde kan man både knytte de personer, der allerede kender hinanden, tættere sammen og bygge bro mellem personer, som endnu ikke kender hinanden. gennem mødet på tværs øges den sociale kapital og kvaliteten af byens liv.

Hjørring har et stærkt kulturliv med mange og varierede tilbud, men da det er detailhandel, der er mest syn-lig i bybilledet får bymidten i praksis en ’åbningstid’, der er afhængig af butikslivet.

Bymidtens øvrige styrker, uddan-nelse og grønne områder, skal gøres synlige ved at markere byens stra-tegisk udvalgte krydsningspunkter,

som udvekslingen mellem byens lag som blev beskrevet tidligere.

Her er potentiale for en særlig sy-nergi og samspil mellem funktioner, mennesker og gøremål. Byens for-skellige tilbud vil også eksponeres i kraft af hinanden. en attraktiv og levende bymidte er kendetegnet ved at folk vælger at bruge deres fritid på aktiviteter placeret i bymidten. jo flere, der prioriterer eller gives grund til at anvende bymidten, des større er mulighederne for synenergier mel-lem folk.

Ved at tilbyde flere oplevelser og aktiviteter, der ikke er købsbe-tingede, er det muligt at nå flere personer. Sådanne oplevelser kunne blandt andet trække på ressourcer-ne fra uddannelsesinstitutionerne og de muligheder der skabes med de grønne lommer og nærheden til naturen.


HAnDLingSPLAn

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere

Kommende urbane drivere

Handelsaksen - Gågaden

Kulturaksen - Kulturkilden

1. Sct. Olai Plads2. Specialforretninger og marked3. Stokbrogade4. P. Nørkjærs Plads5. Springvandspladsen6. Mammutplasen7. Østergade8. Ungdomsområdet9. Svanelunden10 Bispetorv

Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

1. sct. olai Plads2. specialforretninger og marked3. stokbrogade4. springvandspladsen5. P. nørkjærs Plads 6. mammutplasen7. østergade8. ungdomsområdet9. Amtmandsboligen og haveanlæg10. Cityringen11. svanelunden12. bispetorv

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

Handelsaksen - gågaden

kulturaksen - kulturkilden

urbane drivere

kommende urbane drivere

Cityringen

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

Urbane drivere





Cityringen

Hovedgreb

kulturkildenKulturkilden starter ved Sct. Olai kilde og går via området omkring Vendsyssel Kunstmuseum ned til Svanelunde, gennem mammutpladsen og det nye teateroplevelseshus.

Langs Kulturkilden er der forskellige kunst og kultur oplevelser, fra skulpturer og bykunst til tea-terforestillinger og uformelle scener i byens rum og Svanelunden.

Det understreges at opdelingen ikke skal skabe påbudszoner, men blot er ment som oplæg fra Hjørring Kommune til en overordnet opdeling, der på sigt kan give nogen fordele i kraft af grupperingerne og synergi ved den derfra kommende områdekarakter.

1

35

7

910

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen

Uddannelsesområde

Metropol

Station

Teateroplevelseshus

Rådhus

P. Nørkjærsplads

Sct. Olai Plads

gågadenHandelsaksen, gågaden, er defineret som værende den eksisterende gågade, fra Sct. Olai Plads og Strømgade til og med metropol. Der er således en del af østergade der ikke længere er tænkt som en del af det primære gågade, dette er gjort for at samle handelsfunktionerne og intensivere oplevel-sen af gågaden.

For at skabe et varieret bymiljø og tilgodese de fysiske karakterer langs gågaden er det tænkt at have en variation i udformning og programmer. Området omkring Sct. Olai Plads og Stokbro-gade er tænkt som markeds og torveområde, hvor specialforretninger, kunsthåndværkere og de enkeltstående butikker er beliggende. Området omkring metropol er tænkt mere urbant, her er der plads til nogle af de større og mere pladskrævende forretninger. Det er ikke tænkt, at der er en skarp overgang mellem de to områdetyper, men at der sker en gradvis graduering. Der er således også plads til store butikker omkring Sct. Olai Plads og små forretninger nær metropol.

Urbane drivere





Cityringen

springvandspladseni mødepunktet mellem de to akser ligger Spring-vandspladsen, der fortsat skal være bymidtens centrum med plads til events og aktiviteter.


Formålet med handlingsplanen har været, at skabe en sammenhæn-gende bymidte der tilbyder funk-tioner og oplevelser, der tiltrækker kommunens borgere og besøgen-de fra ind og udland. Der er derfor arbejdet med områdeidentiteter og unikke oplevelser i byens rum.

For at sikre at der skabes liv og udvikling i midtbyen, arbejdes der med at lavet en overordnet strategi som ses på illustrationen på forrige side. Den overordnede strategi definerer en handelsakse, gågaden, og en kulturakse, Kulturkilden, hvor begge akser har en graduering i funktioner og intensitet alt efter det omkringliggende områdes karakter.

ProjektprioriteringOpdelingen og kategoriseringen af midtbyen er blandt andet blevet til som en led i udarbejdelsen af en projektprioriteringsplan for midt-byen. med afsæt i Kommuneplan 2012 og de foregående afsnit af by-midteplanen, er der opsat en vision for kommunens ønske til fremtidige investeringer. Dette er gjort med henblik på, at investorer og interes-senter kan få tilkendegivelser fra kommunen om, hvor det ud fra et helhedsorienteret planlægnings-perspektiv vurderes som værende fornuftigt, at foretage investerin-

ger fordelt på funktionstyper og lokaliteter.

Projektprioriteringen indeholder en række anbefalinger til, hvor og hvordan Kommunen ser det vil være hensigtsmæssigt at opgra-dere bymidten. Der er i anbefa-lingerne medtaget tiltag, som Kommunen selv vil kunne foretage og i høj grad også tiltag hvor det vil være op til private interessenter at tage initiativ. Der er udvalgt nogle væsentlige urbane drivere i midtbyen som fo-kusområder for fremtidig udvikling. Denne udvælgelse er foretaget på baggrund af devisen om at ’men-neskelig aktivitet skaber menne-skelig aktivitet’, og med henblik på at disse urbane drivere skal danne særlige mødesteder i bymidten. mødesteder, hvor bylivet får mulig-hed for at udfolde sig og sprede sig til resten af midtbyen.

nogle af de udvalgte urbane drivere har de sidste år oplevet en grad af nedgang. Disse prioriteres derfor højt for at få kickstartet livet i midtbyen. Andre af udvalgte fokusområder er valgt med henblik på nuværende og kommende pro-jekter i området, med ønsket om at styrke disse og forbindelsen til midtbyen.

sct. olai Plads

området omkring spring-vandspladsen og kunst-museet

mammutpladsen

sivegade på tværs af øster-gade og byrummet i forbin-delsen hermed

sammenhængen mellem midtbyen og bispetorv

1.

2.

3.

4.

5.

Projekterne er, i prioriteret rækkefølge;


designvejledningFor at få bymidten til at fremstå som et sammenhængende område, kan der arbejdes med at skabe en fælles identitet ved hjælp af belægning, inventar og lignende, uden at dette bliver en begrænsning. Ved at lave en designvejledning kan det sikres at midtbyen får et sammenhængende udtryk, hvor der stadig er plads til at det enkelte område kan fremstå med en egen identitet. Der skal eksempelvis arbejdes med at skabe forskellige stemninger og identite-ter alt efter om man opholder sig i området omkring Stokbrogade og Sct. Olai Plads, på mammutpladsen eller i ungdomsområdet. Dog kan der med fordel være nogle elemen-ter og noget inventar, eksempelvis belægning, belysning, beplantning med mere, der går igennem hele gågadeområdet - for at skabe et sammenhængende visuelt udtryk.

forbindelseret andet vigtigt element i udviklin-gen af bymidten er forbindelserne, både i området - men også ud af området til de nærliggende områ-der.

For at sikre en attraktiv bymidte skal denne være tilgængelig. På nuvæ-rende tidspunkt deles bymidten i en nord og syd del, adskilt af gågade-forløbet, der ikke er muligt at krydse med bil, ligesom det kan være svært for bløde trafikanter at krydse City-ringen. Der skal derfor arbejdes med at sikre disse forbindelser - både

fysisk og mentalt. Dette bliver ek-sempelvis gjort ved etableringen af en sivegade på tværs af østergade, passage på tværs af jernbaneskin-nerne i forbindelse med teaterople-velseshuset og ved genkendelighed i byrumsinventaret og belægningen.

Det er også vigtigt, at binde de to ankre i gågaden, Sct. Olai Plads og metropol, sammen, om end ikke fysisk så mentalt, således borgere og besøgende ikke oplever den mellemliggende strækning som ’død’ og kedelig, men i stedet får oplevelser med på vejen. Der skal derfor arbejdes med at bruge by-rumsinventaret til at skabe rum og oplevelser, ligesom der skal bruges elementer fra scenekunsten til at skabe oplevelser.

byens scenografiHjørring har en gammel og tradi-tionsrig kultur omkring teater og scenekunst, dette skal udnyttes og være med til at give bymidten en unik identitet.

Ved at tage elementer fra scene-kunsten og anvende dem aktivt i byrummene skabes en variation i oplevelserne, samtidig med at der fremkommer en overordnet sam-menhæng. Der kan for eksempel bruges projektører til at oplyse skulpturerne rundt om i byen og der kan afholdes en Scenografife-stival. en event, hvor kunstnere, lo-kale som internationale, iscenesæt-ter byrum og byliv, med belysning.

ROSA

NB

OSC

H

ROSAN BOSCH PRØVESTENSBROEN 3A, STUEN DK-2300 KØBENHAVN S T+45 3379 1939 [email protected] WWW.ROSANBOSCH.COM

THE KALEIDOSCOPEIn a concrete tunnel in the city of Albertslund, you can now have a sensuous and colourful experience with a Kaleidoscope creating a unique light and colour experience for the passer-bys and the neighbourhood.

As part of a range of artistic and creative initiatives for the neighbourhood, a giant Kaleidoscope has been placed in a light shaft in a concrete tunnel in Albertslund South, where the sunlight creates a beautiful inflow of light. Above the ground, the coloured glass mosaic of the installation creates a visible light-decoration over the light shaft, and beneath the ground in the tunnel, the mosaic creates a captivating play of light on the flo-ors and walls. The Kaleidoscope is constructed as a gyroscopically hung glass mosaic that apart from creating a beautiful light in the tunnel peeps above the ledge of the shaft and tempts the passer-bys to walk through the tunnel the next time around.

The Kaleidoscope consists of a round glass mosaic in a movable frame, which enables the mosaic to move and shift position. Moreover, there is installed a motor, which rotates the Kaleidoscope with intervals, whereby new light and colour combinations are constantly created. The special qualities of the Kaleidoscope lie in its beautiful glass mosaic and the light the mosaic reflects both in and above the tunnel, in daylight as well as in darkness. The Kaleidoscope serves as a contrast to the grey concrete of the tunnel and creates life and identity through its varied play of colours. During the day, the Kaleidoscope takes advantage of the daylight, where the sun is the only source of illumination. The rays of the sun hit the Kaleidoscope from above and reflect the colour patterns in the tunnel. At night, spots illuminate the Kaleidoscope, creating a beautiful play of colours both in and above the tunnel. The Kaleidoscope thus creates light and identity in the tunnel as well as in the surrounding environment.

With its setting in the local environment, the Kaleidoscope becomes part of the existing architecture and con-tributes to the existing environment by creating a new way of seeing and experiencing the neighbourhood. Through the Kaleidoscope, the grey concrete tunnel gains a unique identity, life and colours, and makes the trip through the tunnel an experience one gladly takes a detour to have.

Client Albertslund Municipality / Location Albertslund, DK / Project type Light and colour installation in public space / Year 2011 / Scope

Installation in concrete tunnel / Design Rosan Bosch & Rune Fjord

ROSA

NB

OSC

H

ROSAN BOSCH PRØVESTENSBROEN 3A, STUEN DK-2300 KØBENHAVN S T+45 3379 1939 [email protected] WWW.ROSANBOSCH.COM

THE KALEIDOSCOPEIn a concrete tunnel in the city of Albertslund, you can now have a sensuous and colourful experience with a Kaleidoscope creating a unique light and colour experience for the passer-bys and the neighbourhood.

As part of a range of artistic and creative initiatives for the neighbourhood, a giant Kaleidoscope has been placed in a light shaft in a concrete tunnel in Albertslund South, where the sunlight creates a beautiful inflow of light. Above the ground, the coloured glass mosaic of the installation creates a visible light-decoration over the light shaft, and beneath the ground in the tunnel, the mosaic creates a captivating play of light on the flo-ors and walls. The Kaleidoscope is constructed as a gyroscopically hung glass mosaic that apart from creating a beautiful light in the tunnel peeps above the ledge of the shaft and tempts the passer-bys to walk through the tunnel the next time around.

The Kaleidoscope consists of a round glass mosaic in a movable frame, which enables the mosaic to move and shift position. Moreover, there is installed a motor, which rotates the Kaleidoscope with intervals, whereby new light and colour combinations are constantly created. The special qualities of the Kaleidoscope lie in its beautiful glass mosaic and the light the mosaic reflects both in and above the tunnel, in daylight as well as in darkness. The Kaleidoscope serves as a contrast to the grey concrete of the tunnel and creates life and identity through its varied play of colours. During the day, the Kaleidoscope takes advantage of the daylight, where the sun is the only source of illumination. The rays of the sun hit the Kaleidoscope from above and reflect the colour patterns in the tunnel. At night, spots illuminate the Kaleidoscope, creating a beautiful play of colours both in and above the tunnel. The Kaleidoscope thus creates light and identity in the tunnel as well as in the surrounding environment.

With its setting in the local environment, the Kaleidoscope becomes part of the existing architecture and con-tributes to the existing environment by creating a new way of seeing and experiencing the neighbourhood. Through the Kaleidoscope, the grey concrete tunnel gains a unique identity, life and colours, and makes the trip through the tunnel an experience one gladly takes a detour to have.

Client Albertslund Municipality / Location Albertslund, DK / Project type Light and colour installation in public space / Year 2011 / Scope

Installation in concrete tunnel / Design Rosan Bosch & Rune Fjord

reference: Albertslund har Bosch & Fjord forvandlet en ellers kedelig fodgænger-tunnel til et stærkt rum af oplevelser med installationen Kaleidoscope.

ProjektkAtALog


1. sct. olai Plads2. specialforretninger og marked3. stokbrogade4. springvandspladsen5. P. nørkjærs Plads6. mammutplasen7. østergade8. ungdomsområdet9. Amtmandsboligen og haveanlæg10. Cityringen11. svanelunden12. bispetorv

1

35

7

9

10

11

2

4

6

8

12

Urbane drivere





Cityringen


reference: inddeling i gang- og opholdszoner, University mall, Seattle.

Sct. Olai Plads er i dag en vigtig parkeringsplads, der servicerer den nordlige del af bymidten. Byrum-met er funktionelt betonet og hverken indretning og inventar un-derstøtter de potentialer rummet har i kraft af placering og propor-tioner. Pladsen er på nuværende tidspunkt ikke en del af gågade, blandt andet fordi områderne adskilles af scenekonstruktionen, der blokerer overgangen mellem gågaden og pladsen.

Pladsen er omkranset af butikker og har en god orientering i forhold til sol og vind. Ved at lave nogle fysiske, og æstetiske, tiltag, som eksempelvis at fjerne scenekon-struktionen, indrette opholdszoner, tilføje beplantning og en anden areal opdeling, vil Sct. Olai Plads kunne fungere som klar og tydelig afslutning på gågaden.

i dag opleves pladsen stor, åben og uden komfortzoner, ligesom den mangler en naturlig afgrænsning mod nord. Ved at beplante kanten mod nord skabes der en naturlig afgrænsning og definition af plad-sen. mens en omstrukturering og fortætning kan ske ved at indtæn-ke nye funktioner i området.

1. sCt. oLAi PLAds

Principskitse for fremtidige forhold


reference: eksempel på bymæssig opgradering af parkeringsplads til marked som Columbia road market, London (www.icimages.com)

gennem tiden har den nordlige del af Hjørring midtby været rig på handel og er det stadig. i områ-det har der tidligere blandt andet været torvepladser hvor bønderne kom og solgte deres produkter.

i dag rummer området forskellige specialforretninger som eksempel-vis fiskeforretning, vinhandel og ostehandler. Denne karakter skal styrkes og derved skabe et områ-de med en udpræget karakter, der er med til at definere den nordlige del af gågademiljøet som området

Stokbrogade adskiller sig fra Strømgade og østergade ved at have et mere hyggeligt og intimt bymiljø. Stokbrogade har et smalt og snoet gadeforløb og bygnings-facaderne har ofte op- og frem-spring, kombinationen af dette er med til at understrege Stokbroga-des unikke bymiljø.

Ved at bibeholde det unikke bymiljø i Stokbrogade opstår der, sammen med markedsområdet på Sct. Olai Plads, variation i gåga-dens funktioner og udformning centreret omkring den nordlige del af bymidten.

for byens specialforretninger. Der ses potentiale i at samle byens specialforretninger og etablere et markedsområde i den nord-lige ende af bymidten, på Sct. Olai Plads. Ved at samle sådanne funktioner i et område, skabes der en stærk identitet og området kommer til at adskille sig fra resten af gågaden. Områdets identitet kan også styrkes ved en samlet gadeforskønnelse således området fremstår med et sammenhængen-de visuelt udtryk.

2. sPeCiALforretninger og mArked

3. stokbrogAdeVed at etablere specialbutikker, gallerier, kunsthåndværksbutikker og lignende kan det særegne by-miljø i Stokbrogade understreges. Det kan med fordel være butikker der ønsker en mere personlig og unik udformning af lokalerne der etablerer sig i Stokbrogade, da det kan være en udfordring for de mere standardiserede kædeforret-ningerne at tilpasse sig bymiljøet og de eksisterende bygninger. Der bør derfor udarbejdes retnings-linjer for hvordan butikkerne og generel gadeforskønnelse kan understrege og støtte det unikke bymiljø.

reference: På få år har jægerborgsgade i København gennemgået en radikal transformation, hvor små niche butikker og spisesteder med markante skilte bidrager til den kreative atmosfære.


Springvandspladsen er midtbyens samlingssted. Det er her gågaden og Kulturkilden krydser hinanden og der opstår et møde mellem to af midtbyens fremtidige hovedfunk-tioner.

i forbindelse med renoveringen af rådhuset har Springvandspladsen i en periode, grundet byggerod og støj, været mindre attraktiv og livlig. Det er derfor vigtigt at have fokus på Springvandspladsens fremtidige funktion og udformning i forbindel-se med færdiggørelsen af rådhuset.

en renovering af Springvands-pladsen er tiltrængt, da den stadig bærer tydeligt præg af den tidli-gere gennemkørende trafik. Ved en renovering er der flere aspekter at indtænke i pladsens funktion og udformning. Pladsen skal være fleksibelt indrettet, således den kan bruges til mange forskellige funktio-ner og aktiviteter og tilpasses byens og borgernes behov. Ligesom der skal tilføjes grønne elementer i form af forskellige former for beplant-ning. Ved at få brudt fladen, enten med midlertidige funktioner, skulp-turer eller beplantning, opstår der også en anden oplevelse af pladsen. Den åbne flade kan også bruges som kulisse i byens scenografi. Der kan opstilles skulpturer, laves inter-aktiv og foranderlig belysning som interagerer med forbipasserende eller der kan på anden vis skabes oplevelser i byrummet.

4. sPringvAndsPLAdsen


tidligt forslag til indretning af Springvandspladsen, rambøll.


mellem Vendelbogade og Strøm-gade ligger Vendsyssel Kunst-museum og P. nørkjærs Plads, tilbagetrukket og gemt fra byens hovedgader.

P. nørkjærs Plads er omkranset af bygninger og ligger som en oase i bymidten, hvortil der kun er adgang fra små porte, hvoraf de fleste ikke er markerede. Plad-sen står som en skarp kontrast til byen, her er der farvestrålende skulpturer, grønne træer og buske og et springvand i midten. Om-kring pladsen er der søjlegange og bygninger med åbne facader der orienterer sig med pladsen og det er her muligt at lave et samspil mellem P. nørkjærs Plads og funk-tionerne inden i bygningerne.Ved at gøre adgangsvejene til P.

i forbindelse med etableringen af et teateroplevelseshus, på om-rådet hvor rutebilstationen lig-ger, skal mammutpladsen også gennemgå en transformation fra parkeringsplads til nyt og attraktivt byrum. mammutpladsen har en strategisk god placering belig-gende på Kulturkilden og i kryds-ningspunktet mellem banegården/busterminalen, gågaden og uddan-nelsesinstitutionerne.

mammutpladsen vil blive et vigtigt element i forbindelse med etab-leringen af det nye teateroplevel-seshus, da den skal fungere som forplads til huset. Forbindelsen fra teateroplevelseshuset til gågaden og den nordlige den af Hjørring

5. P. nørkjærs PLAdsnørkjærs Plads og kunstmuseet mere tydelig, eksempelvis ved at lave en portal, bruge elementer fra scenografien eller lignende samt lave bedre og mere tydelig skiltning, kan der skabes øget op-mærksomhed på placeringen. Det er også muligt at åbne op for mu-seets forplads og gjort den til en integreret del af byen, eksempelvis ved at fjerne muren til telefoncen-tralen og skabe en ny adgangs-vej, der er mere hensigtsmæssig placeret og markant end den nuværende. Der skal også laves en afstikker på ’Snogen’ der løber gennem østergade for at lede flere folk til P. nørkjærs Plads. når ’Sno-gen’ deler sig i to og leder ind på P. nørkjærs Plads, skabes der også opmærksomhed på pladsen, dens funktioner og på kunstmuseet.

6. mAmmutPLAdsenmidtby vil primært være via mam-mutpladsen, og denne har derfor et stort potentiale til at blive et ak-tivt og velbesøgt byrum. Samtidig vil omdannelsen af mammutplad-sen til et attraktivt byrum gøre den mentale afstand mellem teaterop-levelseshuset og gågaden kortere.

mammutpladsen skal på sigt gen-nemgå en omdannelse fra par-keringsplads til levende byrum. Pladsen skal udformes på en sådan måde at livet og energien fra tea-teroplevelseshuset fortsætter ud på pladsen, det kan eksempelvis være ved hjælp af en åben scene, belysning, begning, siddepladser med mere.

reference: i Holstebro knyttes de omgivende byrum sammen med musikteateret som fokuspunkt (nederst).


østergade har nogle udfordringer i forhold til form og proportioner sammenlignet med eksempelvis Strømgade. Proportioneringen af østergade bærer tydeligt præg af, at der tidligere har været gen-nem kørsel i området. med vejens bredde og øst-vest orientering er der ikke noget der bryder den pri-mære vindretning, der til tider kan forårsage et ugæstfrit miljø.

østergades bredde rummer både muligheder og udfordringer. Den bredde gade er svær at fylde med udvalgsvarer, men giver mulig-hed for at opdele byrummet og indrette mindre områder. Der skal derfor arbejdes med at skabe rum i østergade, enten med grønne rumdelere, belysning eller på an-den måde.

For at gågaden ikke kommer til at opdele byen i en nord og syd del, skal der også arbejdes med at lave en sivegade på tværs af østergade hvor bilerne kan passere. i det asymmetriske kryds mellem Brinck Seidelins gade, østergade og Ven-debopladsen, skal der gives mulig-hed for gennemkørsel for biler. Ved etableringen af en sådan sivegade skal der være en klar markering af at det ikke er den prioriterede vej, den krydser gågaden og vil derfor stå i anden række, med fodgæn-gerne og de bløde trafikanter som første prioritet.

7. østergAde

reference: Hamilton-Bailie Associates forslag til Hereford Broad Street i england, hvor biler passerer gågaden.



Der er dagligt en strøm af unge mennesker mellem station og ud-dannelsesinstitutionerne øst for bymidten.

Denne strøm af unge mennesker kan bruges til at skabe et område rettet mod en ung brugergruppe. Området skal indeholde aktiviteter og funktioner der relaterer sig til ophold, leg og passage gennem området, ligesom der skal være elementer der gør det mere attrak-tivt at bruge tid i området.

Ved at indrette et område målret-tet en ung brugergruppe kan der laves forskellige aktiviteter rettet

8. ungdomsområdemod bevægelse og leg i byrum-met, eksempelvis skaterbane, par-kourområde og klatrevægge. Der kunne også være andre aktiviteter, der indbyder mere til ophold, ek-sempelvis kan der være et område med scene og tilhørende siddepa-ladser eller et loungeområde med trådløst internet. Der skal arbejdes med at gøre området attraktivt og inviterende, således forbipasseren-de stopper op og bruger området men også at man taget dertil med det formål at benytte områdets tilbud, der kan eksempelvis bruges farverige materialer med forskel-lige overflader, belysning og lyd.

reference: Forpladsen til Barcelona museum of Contemporary Art er fyldt med liv og skaber en bymæssig forbindelse til museet.

mellem metropol og Brinck Seide-lins gade ligger den fredede Amt-mandsbolig og tilhørende havean-læg. metropol har bagsiden vendt mod Amtmandsboligen og der er i dag en forbindelse på tværs af Amtmandstoften og over til Brinck Seidelins gade.

Amtmandsboligen er blevet op-købt af realdania og skal reno-veres med henblik på igen at få offentlige funktioner i bygningen. i den forbindelse skal haveanlægget også genopbygges og gøres til et offentligt område. Den nuværende sti gennem området er for mange af byens brugere og beboere

9. AmtmAndsboLigen og HAveAnLæggetukendt og derfor også ubrugt. Der kunne derfor arbejdes med at skabe en synlig forbindelse fra teateroplevelseshuset, gennem det historiske område til metropol.

Ved at etablere en synlig offentlig forbindelse på tværs af den histo-riske Amtmandshave skabes der også et link mellem det nutidige og de historiske spor. Haveanlæg-get kan også fungere som en grøn oase i midtbyens hektiske liv. Pas-sagen skal fungere i sig selv, men også sammentænkes i en større sammenhængende øst-vestgå-ende forbindelse, eksempelvis fra banegården til udannelsesområdet.

reference: nicolai Kulturcenter har transformeret det der var en øde passage og baggård til en attraktiv forplads med varierte rumligheder og nyt og gammelt i samspil. Foto: Arkitekt Kristine jensen.


Cityringen er byens parkeringsring. Langs Cityringen findes parke-ringspladser tæt ved midtbyen. Cityringens rute og funktion er generelt dårligt formidlet, ringen er markeret ved skilte langs vejen, der viser hvor på ruten man befinder sig, men skiltene er små og overses let.

idet Cityringen omkranser midt-byen kan den, med en tydelig mar-kering og visuel identitet, definere overgangen fra by til midtby. en tydelig markering af Cityringen vil også gøre det nemmere for bilisterne at følge rutens forløb og naturligt lede dem rundt i syste-met.

10. Cityringenen klar og tydelig markering af Cityringen kan laves på mange måder, det kan være med belæg-ning, skilte farver eller lignende. eksempelvis kan ruten optegnes på kørebanen eller der kan laves en ny form for skiltning der er lettere for bilisterne at afkode og som ikke kan forveksles med anden skiltning i byen. Samtidig kan det gøres lettere at finde ledige parkerings-pladser ved eksempelvis at lave dynamiske skilte, som kendt fra mange andre byer, hvor der vises hvilke steder i byen der er ledige parkeringspladser, derved kan man også lede trafikanterne de rigtige steder hen og mindske søgetrafik-ken.

eksempel på dynamisk p-henvisning.

markering af Cityringen i dag.

Svanelunden er et lystanlæg belig-gende i umiddelbar forbindelse med Hjørring midtby. Lystanlæg-get blev beplantet i 1878 og er en del af et grønt bånd der løber gen-nem Hjørring by. i Svanelunden er der en restaurant med serverings-terrasse og en pavillon musiktri-bune der stadig er i brug.

På trods af Svanelundes beliggen-hed tæt ved midtbyen afskæres den herfra af jernbanen og Paral-lelvej. Der kunne derfor med fordel laves en fysisk forbindelse mellem midtbyen og Svanelunden. Ved at få skabt en fysisk, og mental, forbindelse mellem midtbyen og Svanelunden kan bymidten tilføjes

11. svAneLundenen ny type bymiljø, det grønne og rekreative scene- og oplevelses-rum.

Der kan skabes en fysisk forbin-delse under, eller over, jernbanen og Parallelvej, således adgangen til Svanelunden bliver mere ty-delig og direkte. en sådan sam-menhæng vil styrke visionen om Kulturkilden og lade Svanelunden og dens udendørs sceneområde være afslutningen på Kulturkildens fysiske manifestation. Der skabes derved forskellige rum/scener langs Kulturkilen, disse lægger op til forskellige typer af oplevelser og der skabes et diverst kulturmiljø i Hjørring midtby.

reference: målløv Aksen v. Liwplanning/Adept sammenbinder to boligområder med et smeltevandsmotiv, hvor en undergang er en lysende passage gennem isen. Foto: Adept Architects


Bispetorv fremstår sammen med metropol som indgangen til bymid-ten fra Frederikshavnsvej, men en visuel forbindelse mellem Bispe-torv og metropol er ikke eksiste-rende.

Forbindelser der krydser den markante Parallelvej og jernbanen, både visuelt og fysisk, er vigtige for at skabe en forbindelse mel-lem de to områder. i dag er der en

12. bisPetorv

nuværende gangtunnel under Frederikshavnsvej.

tunnel under jernbaneskinnerne. Dels en ensrettet for biler, dels en trappe/elevator løsning for bløde trafikanter. Specielt skal der for underføringen for bløde trafikan-ter arbejdes med synliggørelse. Der skal desuden arbejdes med at skabe en visuel forbindelse mellem de to områder, ved at skabe en ’byport’ ved indgangen til byen fra Frederikshavnsvej.


mentALe forbindeLser ikke alle forbindelser i byen behø-ver nødvendigvis at være fysiske passager, stier og lignende, nogle kan være visuelle, overførte eller fortolkede. Sådanne forbindelser kan være med til at skabe en men-tal forbindelse mellem forskellige dele af midtbyen. mentale forbin-delser kan få afstanden til at synes kortere og binde bykernen sam-men på tværs af de mere traditio-nelle infrastrukturelle spor i byen.

Der løber en underjordisk kilde fra Sct. Olai Plads, gennem Strømga-de, over Springvandspladsen, gen-nem det kommende teateroplevel-seshus og videre til Svanelunden som mange ikke ved findes. Kilden har haft stor betydning for byens udvikling med torvedannelser i forbindelse med vandposter, udløb og lignende. Den historiske kilde

kunne bruges aktivt til at trække midtbyen sammen og fremhæve forbindelser der ikke nødvendigvis er de mest fremtrædende i byen.

Forbindelser på tværs at byen kan skabes på mange måder, det kan eksempelvis være ved at fremhæ-ve den underjordiske kildes forløb fra Sct. Olai Plads til Svanelunden. Fremhævning kan laves på mange måder, det kan være med skulptu-rer, lys, vand belægning, beplant-ning og lignende. Ved at udnytte karakteren af de byrum, gadefor-løb med mere forbindelsen pas-serer, kan der skabes en variation i formen på en sådan forbindelse, således den både er noget der relaterer sig til enkelte sted men samtidig også hægter midtbyen sammen mentalt og visuelt.

Hjørring har en stærk kulturarv i form af kunst og skulpturer i by-rummene, især i de ældre dele af byen og omkring P. nørkjærs Plads og kunstmuseet.

Ved at udnytte den identitet der allerede er omkring kunstmuseet, kan kunsten være med til at skabe aktivitet og oplevelse i midtbyen, og skabe endnu et område i Hjørring midtby med unik identi-tet. Ved udnytte det at Hjørring allerede nu udstiller skulpturer og kunst i byrummene og gøre det til en overordnet strategi, at der altid skal være en form af kunst i by-rummene, vil midtbyen få endnu et unikt kendetegn og et element der binder midtbyens byrum sammen.

Ved at lave midlertidige aktiviteter, eksempelvis værksteder til kunst-nere, udstillinger og lignende, i de tomme lokaler der ligger i umid-delbar forbindelse med P. nørkjærs Plads, kan der skabes et bymiljø med kunst som omdrejningspunk-tet. Samtidig bliver de tomme lokaler aktiveret og der skabes liv og originale oplevelser for byens borgere og besøgende, samti-dig med at de lokale kunstnere promoveres. især i dette område er det oplagt at benytte elementer fra scenografien til at iscenesætte skulpturer, beplantning og andre byrums elementer og skabe en oplevelse for de forbipasserende og besøgende.

kunst i byen

reference: et lille, forsænket vandløb sammenbinder byrummet i Hundsund grendesenter af Bjørbekk & Lindheim Landskabsarkitekter.

reference: Skulptur af Per Kirkeby ved AroS, Aarhus.


når man bor i lejlighed i bymidten har man sjældent et godt uderum tilknyttet boligen, det er derfor ofte ikke muligt at grille eller være fysisk aktive i umiddelbar forbin-delse med ens bolig.

Ved at etablere lommeparker og opstille udekøkkener kan der skabes nogle lokale bymiljøer der henvender sig til nærmiljøet og som løser nogle af de ’downsi-des’ der er forbundet med livet i midtbyen. med lommeparker og

At bruge lys og lyssætning be-vidst i forbindelse med byrum og inventar har mange steder været sammentænkt med ophold og forbindelser i byen. i Hjørring kan der tages skridtet videre og bruge lyssætning til at iscenesætte, frem-hæve og fortælle en historie.

med det fokus der er på teater- og scenekunst og kultur i Hjørring kan der arbejdes med at skabe by-mæssige oplevelser, ud fra nogle af de samme principper som bruges ved eksempelvis teateropsætnin-ger, fremvisninger på gallerier og museer. Der kan være spots på skulpturer og andet i byrummene der skal fremhæves, der kan ska-

beLysningbes stemning ved at bruge møn-stre og farver i belysningen eller der kan fortælles en historie med det lys der projekteres på husgavle og facader.

Ved at bruge lyset aktivt i byens rum skabes der en oplevelse og mulighed for forandring og tilpas-ning. Lysinstallationer kan være midlertidige eller permanente, de kan bruges til at iscenesætte og formidle ligesom de kan bruges til at skabe tryghed og sikkerhed. Der er derfor mange muligheder for brugen af lys i byens rum, og kun fantasien sætter grænser hvordan belysning kan bruges til at skabe identitet og oplevelser.

LommePArker og udekøkkenerudekøkkener skabes der mulighed for at flytte aktiviteterne udendørs, samtidig med at der bliver skabt lokalt ejerskab og nye fællesskaber, hvilket giver tryghed og styrker den sociale kapital.

Udekøkkener med grill pladser vil også være med til at afhjælpe problemet med de mange brugte engangsgriller, der nogle gange ligger spredt i Christiansgave og Folkeparken.

reference: mUF architects installation på Barking town Square i London, med interaktiv belysning på torvet i en uge, for at gøre folk opmærksomme på stedet.

reference: På islands Brygge i København står en række offentlige udekøkken med grillfaciliteter og vand.


gågaden strækker sig som nævnt tidligere over en lang strækning hvor vejrforholdene ikke altid opleves lige gunstige, idet udform-ningen gør at vinden kan suse lige gennem gaden. gågaden er samti-dig bred, da der tidligere har været plads til både fodgængere, butiks udstillinger og biler i gadeforløbet, og kan derfor syne tom og øde på dage, hvor der ikke er mange men-nesker. For at opdele forløbet i nogle mindre og mere intime rum kan der opsættes grønne rumdelere, det kan eksempelvis være træer eller flytbare plantekummer. Ved at have et forløb af træer gennem gågaden skabes der både horison-tal og vertikal rumdeling. tæerne fylder i gaderummet og får gaden til at syne smallere, lavere og mere intim, ligesom de også bryder det

Parkeringspladser kan fremstå på mange måder, de kan være store tomme flader hvis der ingen biler er, kaotiske hvis de er fyldte eller et æstetisk element i byen hvis de er designet med det formål. i Hjørring er der eksempelvis lavet et grønt parkeringsområde i forbindelse med gymnasiet, hvor pladsen fremstår som et rekreativt areal med en variation af japanske mos-ser og løvtræer når pladserne står tomme.

grønne rumdeLerelige vue hvor man kan se fra den ene ende af gågade til den. Ved at have løvfældende træer i byrum-met sker der også en ændring af bybilledet der følger årstiderne, træerne kan være grønne og fyldige eller de kan være gullige og mere luftige i takt med årsti-dernes skiften. Ved at beplantnin-gen ændrer karakter skabes der en oplevelse af omskiftelighed og tilpasning i byen.

en anden mulighed kan være at have flytbare træer og plantekum-mer således gågadens udtryk kan ændres og tilpasses alt efter behovet. Der kan opsættes grønne vægge der fungerer som vindstop-pere gennem gågaden i efterårs-perioden, mens de om foråret kan samles i et område, hvor de sættes sammen og skaber små nicher og kroge, hvor man kan sidde i læ og

nyde den første forårssol. Der kan også laves en installation, hvor brugerne selv kan flytte rundt på eksempelvis træerne eller plante-kummerne og skabe den opde-ling de ønsker. Ved at opsætte et system af mobile plantekummer bliver byrummet fleksibelt og brugerne kan tilpasse det til deres behov, eksempelvis små kroge og intimitet eller en stor åben flade med plads til optræden og events. Det bliver derved muligt at benytte byrummet til forskellige aktiviteter og derved også skabe ejerskab.

grønne PArkeringsPLAdser

Ved at beplante, og i det hele taget indrette, parkeringspladserne således de ikke fremstår som øde asfalt ørkener når de er tomme, skabes der både noget der visuelt er pænt at se på men også en anderledes oplevelse af byrummet. Parkeringspladserne kan derfor gå fra at være en øde asfalt flade til at være et æstetisk og grønt element i byen.

reference: rijksstraatweg, Haren, Holland

reference: Parkeringspladserne til Viborg nye rådhus er delvis overdækket af grønne tage med solceller og nogle steder afbrudt af regnvandsbassiner og trærækker. (Liwplanning)


en anden måde at undgå at par-keringspladserne fremstår som store tomme flader er lave dem multifunktionelle. Flere steder ses parkeringspladserne der er indret-tet således de kan benyttes som bold-, cykel- eller skater baner efter butikkerne lukketid.

en mulighed er at lave en drive-in biograf i området. Ved at benytte en af de tilstødende bygninger som lærred og parkeringspladsen som tilskuerområde, vil der blive skabt endnu en unik aktivitet i Hjørring midtby. Det vil også være

i udbredelsen af kendskabet til tilbuddene i Hjørring midtby samt byens historie skal der inddrages nye teknologier og laves digital formidling.

Der kan laves et samarbejde med for eksempel Vendsyssel Histo-riske museum & Historisk Arkiv om at formidle Hjørrings ’skjulte’

muLtifunktioneLLe PArkeringsPLAdsermuligt at vise optagelser af teater-forestillinger, musicals med mere på storskærm og derved skabe en forbindelse mellem byen, bylivet og teateroplevelseshuset.

en drive-in biograf vil også være endnu en ting der fremhæver Hjør-ring som kulturby der har noget unikt at byde på, da det i Danmark kun er i Lynge på Sjælland der findes en drive-in biograf. Drive-in biografen kunne ligge på Sct. Olai Plads eller mammutpladsen og derved blive en integreret del af bymidten.

digitAL formidLing

reference: the World Park af Agency magma er en mobil-interaktiv oplevelse der skaber særlig opmærksomhed om new yorks parker en dag om året.

reference: Drive-in biograf (www.nanapalm.blogspot.dk)

historie med gPS-kodning og tags på bygningerne. På samme måde kan bymidtens parker og byrum transformeres til læringsrum, hvor skoleklasser kan lære om forskel-lige emner som botanik, biologi og bæredygtighed. Der kan også laves ’skattejagt’ eller ’opdagelsesrejser’ gennem bymidten og derved ople-ves nye sider at byen.


Hjørring er mange steder kendt for sit teater og dets opsætninger, men for mange er teateret fjernt fra deres hverdag. i forbindelse med satsningen på scenekunsten og etableringen af det nye tea-teroplevelseshus kan der skabes en nærhed til befolkningen ved at gøre teateret mere tydeligt i gade-billedet og bylivet.

Som nævnt tidligere, kan der laves scenografier i byen og byrummene kan iscenesættes så der skabes en oplevelse for befolkningen. en

Hjørring bibliotek blev bygget i 2008 og er landets mest moderne folkebibliotek. Biblioteket havde som mål at blive en naturlig del af borgernes hverdag, et sted alle har adgang til og hvor man kan komme og være.

Ved at lave plads til at biblioteket rykker udenfor kan biblioteket sprede sit budskab til endnu flere. Der kan i sommerperioden etab-leres opholdspladser, hvor man kan tage biblioteksbøgerne med uden for, eller hvor der er adgang til de digitale tilbud som biblioteket tilbyder, såsom e-bøger og blade, film, musik med mere.

infotAvLeranden måde at trække scenekun-sten ud i byen på kan være ved at opsætte storskærme i byen, eksempelvis på Sct. Olai Plads, hvor der vises stykker fra lokale opsætninger. Ved at opsætte en storskærm og siddepladser skabes der et sted hvor finkulturen bliver til hverdagskultur, og der skabes en ny oplevelse i bymidten. en sådan opsætning vil inspirere flere til at gå i teateret og se forestillingerne, hvor de kan opleve den intense stemning der er omkring et sådan setup og som ikke opleves på film.

bibLioteket som en deL Af byens rum

Ved at integrere biblioteket i gaderummet skabes der også en sammenhæng mellem en offentlig funktion og byens liv. Det er såle-des muligt at formidle budskabet om biblioteket og dets tilbud til en bredere gruppe, hvis det trækkes ud på gaden hvor der er mange forbipasserende. Her kan der med fordel også anvendes scenogra-fiske elementer til at tiltrække opmærksomhed, og formidle informationer. reference: Kulturmaskinen, Litnet

og Odense Centralbibliotek har i samarbejde skabt Litteraturmaskinen, Odenses nye litterærer scene. Udendørs er Farvergården specialindrettet til udendørs kulturbegivenheder.

reference: interaktiv multitouch-skærm der formidler byens historie. ref. Københavns museum ’Væggen’ der skærmer for metroarbejde på rådhuspladsen i København.


BAggrUnDS-AnALySer

BAggrUnDS-AnALySer

i tagt med udflytning af traditionel produktion og service, er kultur blevet en integreret del af by-planlægningen og byudviklingen af danske byer. Hjørring står, sit indbyggertal taget i betragtning, i en særstilling. Byen har en meget levende musik-scene, en historie med kunst som en integreret del af byrummet, samt en lang re-vytradition og et vækstlag af unge teaterspirer.

At kulturen er en del af byplanlæg-ningen og byudviklingen, under-støtter den moderne oplevelses økonomi med særlig vægt på turisme. i følge detailhandelsanaly-sen fra 2012 er turisternes primære årsag til at besøge Hjørring by handel. Dette er også tilfælde for de fastboende i Hjørring by og op-landet, hvor ca. 5 % tager turen til bymidten for hyggeture og meget få for at opleve nogle kulturarrage-menter.

kulturel byudviklingKulturel byudvikling (cultural plan-ning) bliver af kultur-planlægger Colin mercer defineret som “den strategiske og integrerede plan-lægning og brug af kulturelle ressourcer til udvikling af byer og samfund”. i udviklingen af Hjørring bymidte er det derfor vigtigt at af-dække de eksisterende ressourcer og målrette de tiltag der tilsam-men kan danne en kulturbaseret udvikling.

byrummenes kuLturPotentiALe

Hvor og hvad er så de ’kulturelle ressourcer’? Det er naturligvis byens kunst, medie og kulturarv, hvor sidstnævnte også bør inklu-dere den antropologiske kulturarv. Dette inkluderer byens traditioner, festivaler og andre fejringer; sport og fritid; ungdomskultur,etniske minoriteter og deres kultur. en kulturel ressource er også kvali-teten i det fysiske miljø, heriblandt parker, åbne rum og steder hvor folk mødes (f.eks. caféer, pubs, og restauranter) endeligt er alt der er med til at definere Hjørrings egenart, i form af dialekt, lokale ordsprog, sange og madretter en værdifuld ressource.

nyt teateroplevelseshus Hjørring er i stærk konkurrence med f.eks. Skagen og Lønstrup når det gælder om at markedsføre sig som den kulturelle destination i nord-jylland. Fremfor at betragte dem som konkurrenter, bør regio-nen definere sin samlede profil, hvor de enkelte byer kan under-støtte hinandens tilbud. Opførelsen af et nyt teateroplevelseshus er med til at skærpe Hjørrings kul-turprofil og definere Hjørring som byen for scenekunst i Vendsyssel.

hvorfor en kulturel byudvikling? At bruge kulturen som en del af strategien for byens udvikling, kan;• ændre byens selvforståelse • skabe opbakning og midler til

ny fysisk og kulturell infra-struktur

• øge turistindtægterne • i det lange løb; fastholde

kreative kræfter og ressourcer i byen så der skabes attraktive arbejdspladser

man skal naturligvis huske at kultur er mere end det etablerede og umiddelbart synlige. Der er meget kultur, som er flygtigt og består i oplevelser af byens liv eller mødet med kunsten.

nogle af de største kulturelle oplevelser behøver man ikke løse billet til. Samlet set er der i bymidten en lang række kulturtilbud og noget for enhver. Der er mange tilbud som skal opdages og erfares på egen hånd.


Case: innspæll - et kraftscener for scenekunst, verdal, norge. i Verdal, en lille by med 14 000 ind-byggere, 100 km nord for trond-heim i midt-norge, har teaterselskabet innSpæll (indspil) haft sit virke i 10 år. Selskabet er det eneste af sin slags i regionen, og ejes og driftes af lokale kunst-nere. Deres mål var at samarbejde og udnytte hinandens kompe-tence i den hensigt at bidrage til at skabe ny teaterkunst i egen region, baseret på eget kulturgrundlag og sprog. innSpæll havde fra star-ten et nært samarbejde med den administrative og politiske ledelse i kommunen, hvor deres perspek-tiv på kultur som vigtigt element i samfundsudviklingen var afgø-rende for selskabets etablering. en anden vigtig forudsetning, var økonomisk støtte de første 3 år fra f.eks. den lokale bank.

innspæll har i dag kunstnerisk ansvar for centrale teaterbegiven-heder, samarbejder med institu-tionsteatrene, og påvirker store teaterfaglige, og kulturpolitiske emner, både regionalt og nationalt. Verdal Kommune har i forlæn-gelse af innspælls miljø, indgået et samarbejde med Høgskolen i nord-trøndelag, der nu tilbyder en 3-åring bachelor uddannelse i tea-terproduktion og Skuespillerfag. man taler nu om ’nordtrøndelags-modellen’, der i korte træk betyder at teaterkvaliteten i regionen, er udviklet i mødet mellem profesio-nel og amatør.


byrummenes uddAnneLsestiLbud

Hjørrings mange uddannelsesinstu-tioner, som gymnasium, lærer- og pædagogseminarium, handels-skole, teknisk skole og AmU-center er primært beliggende udenfor bymidten.

i selve bymidten er der kun få uddannelsestilbud og mest som af-tenskole, daghøjskole eller klubber.

mest markant er den musiske skole som ligger i kanten af bymidten med et tilbud om undervisning i musiske fag.

men at uddannelsestilbudene rent fysisk ligger uden for bymidten betyder ikke at de er ubetydelige for bymidtens udvikling.

Unge er tit ’storforbrugere’ af byens rum, da det er her de kan mødes, ’hænge ud’, shoppe, se og blive set. Dette er et værdifuldt bidrag til byens liv, og et potentiale der kan udfoldes i større grad i Hjørring.

i Hjørring bevæger de unge sig ofte til og fra uddannelsesinstituti-onerne med offentlige trafiktilbud. Det betyder at, der i hverdagene er en strøm af unge mennesker fra

busterminal og station, til uddan-nelserne i øst. Specielt om efter-middagen er de synlige i gadebil-ledet når de skal hjem med bus og tog, og går gennem bymidten.

Det er en markant kilde til liv i byens rum at Hjørring har disse uddannelsesinstitutioner. Der vil næppe komme større institutioner inden for bymidten i fremtiden så det er vigtigt at fastholde mulighe-den for de unge at komme omkring bymidten når de er i nærheden.

Samlet set er byrummene i by-midten ikke fysisk hjemsted for uddannelsesinstitutioner, men de institutioner der ligger uden for by-midten er et stort potentiale for ud-viklingen af bymidten og derfor en vigtig dimension i bymidteplanen.


Cafe Kiffy er et vigtig mødested i bymidten.


Hjørring by profilerer sig selv i nogle sammenhænge som ”Han-delscentrum i norden”. med en tradition som købstad, varierede specialbutikker, dagligvarefor-retninger, et moderne shopping-center, samt restauranter og eget bryghus, er Hjørring en overordnet handelsby med et stort opland.

Kommuneplanen beskriver hvor-dan detailhandelen i Hjørring skal betjene kommunens opland, men også tiltrække turister og kunder fra hele Vendsyssel, samt endags-turister fra norge. et levende han-delsmiljø er således en vigtig del af målsætningen for at byens centrale byrum skal ”opleves summende af liv i øjenhøjde”.

Bycentrum eller Bycenter? Kan ønsket om at skabe rammer for liv i bymidten, kontra behovet for større erhvervslokaler til kæde-butikkerne kombineres?

etableringen af storcenteret metro-pol er en naturlig og vigtig udvik-ling for Hjørring bymidte. mange af bymidtens butikslokaler er små og svært tilgængelige, mens flere af de nye forretningskoncepter stiller helt andre krav til indretning med bl.a. større butikslokaler. metro-pol har udfordret byens gågade system, nu på 600-700 meter, fra Sct. Olai Plads over Springvands-pladsen til Langelandsgade. Flere af butikkerne er flyttet til centeret, og de tomme vinduer bidrager ikke postivt til oplevelsen af, og ønsket om en levende by.

De eksisterende udvalgsvarebutik-ker langs Frederikshavnsvej og detailhandelsområdet på Slag-terigrunden er en udfordring for

byrummenes HAndeL

koncentrationen af liv i bymidten. Der er risiko for, at handlen spre-des over et for stort område, så de nordlige handelsgader ikke kan fastholde deres position.

Kommuneplanen bør fastholde, at der ikke åbnes for detailhan-del på byomdannelsesområdet gasværksbakken, og den tidligere regionplans retningslinie vedr. Frederikshavnsvej bør fortsættes, således at der ikke tillades yder-ligere udvalgsvarebutikker langs denne.

Detaljhandelsanalysen 2012 påpe-ger at over 10% vælger Hjørring som indkøbsby pga. - cafeer og spisesteder, samt nærmere 20 % si-ger ”flot og hyggeligt bymiljø” som årsag. At turen kan kombineres med andre formål er også vigtigt. Her svarer en række interviewper-soner at sundhed, personlig plejemv. er det formål med turen, som de ofte har efter indkøb.

handel i byens rumUdfordringen for handelslivet i by-midten er derfor at skabe en bre-dere basis i sit tilbud og merværdi til indkøbsoplevelsen. Det er vigtigt, at der arbejdes på at fastholde den centrale del af byen, der er udpeget til detailhandels-område, levende og aktiv i dagti-merne, og at der muliggøres nye aktiviteter i områderne efter butik-kernes lukketid. Samtidigt bør der udarbejdes retningslinier for de forskellige han-delgader, hvor byliv og skabelsen af merverdi er i fokus.Dette inklu-derer at formulere krav til hande-len, f.eks. åbne, levende facader.

200 m

Bruuns GalleriÅrhus Banegård

Århus Domkirke

Sct. Olai Kirke

Metropol


Stokbrogade har en intim skala og et hyggelig miljø. retningslinier og krav til butikkernes facader vil forhindre at der opstår „døde” facader, der er med til at undergrave gadens liv.


Hjørring har i sin kommuneplanen beskrevet at byens grønne træk i højere grad skal inddrages i bylivet, blandt andet ved at skabe indby-dende forbindelser fra bymidten til Svanelunden og flere forbindelser fra Christiansgave til Skolegade.

At tænke bymidten som en del af Hjørrings rekreative landskab, samt at betragte nogle af dens parker, steder og rum som ”bynatur” med en rekreativ værdi, åbner for et nyt syn på bymidtens potentiale.

Hjørring bymidte opleves som en serie byrum med spredt beplant-ning, oftest som kultiverede træer, der enten er opstammet eller kraf-tigt beskåret.

Der er enkelte grønne lommer i byen, bl.a. Amtmandstoften, som er i forbindelse med ældre bolig-områder.

De primære grønne rum ligger i kanten af bymidten, navnligt mod vest og syd.

Samlet set er byrummene mindre begrønnet end hvad man ser i andre danske provinsbyer. Der er store arealer med parkering, hvor der slet ikke er beplantninger.

Dog er der en serie små grønne byrum som udmærket kunne forbindes og udvikles så de kunne indgå i grønne forbindelser på tværs af bymidten.

byrummenes grønne og rekreAtive tiLbud


De grønne arealer ved stadion øst for bymidten, er i dag kun brugt til udsmykning.

en række enkeltstående tiltag forsøger at aktivere byens rum i dag, men mange savner en større sammenhæng

Christiansgave

Stinet i Svanelunden Amtmandsboligens have


2931

9996

970415.500 14.000

13.000

2.000

4.000

5.000

4.5006.000

5.500

6.500

11.5009.000

5.500

2.000

10.000

10.00013.000

2000

500

500

byrummenes trAfik

trafikken bidrager, på godt og ondt, til liv i bymidten. god mobi-litet er en forudsætning for at folk mødes, det er derfor vigtigt, at der er god adgang til bymidten for alle uanset hvilket transportmid-del der vælges - om det er offent-lig transportmidler, private biler, cykler eller til fods. Dette bør have et særlig fokus set i lyset af at Hjør-ring tiltrækker mange besøgende, studerende og handlende fra et stort opland.

ankomstmuligheder med bil De mest benyttede indfaldsveje til Hjørring er fra vest Frederikshavn-vej, fra øst er det Vestbanegade og fra syd er det Bispensgade. Fra nord kommer der stort set lige mange biler fra hhv. Skagensvej og tørholmsvej.

trafikken fra indfaldsvejene kom-mer ind på Cityringen, der også er en parkerings-ring. Herfra fordeles trafikken efter de forskellige trafik-mål. Det er ikke muligt at køre på tværs af bymidten pga. gågaden, som strækker sig tværs gennem bymidten. Der er generelt god ad-gang til bymidten og kun sjældent opleves der kø-problemer.

Byens trafikale rum Cityringen er sammensat af mange forskellige vejforløb, der ofte æn-drer retning og bredde. Ankommer man fra øst, skifter Frederikshavns-vej fra 4 vejbaner til 2 vejbaner og omgivelserne skifter fra store nye forstadsmæssige bygningsvolu-mener til ældre og meget mindre bygninger.

Vejsystemets belastning i Hjørring Bymidte.


<50%50% - 69%70% - 90%>90%Ikke talte pladser

Parkeringsmuligheder Fra Cityringen er der i dag adgang til ca. 2.400 p-pladser, der ser-vicerer arbejdspladser, butikker og boliger i bymidten. Pladserne er opdelt i offentlige og private p-pladser, der er offentligt tilgæn-gelige. Alle butikker og kontorer i bymidten har god adgang til parkeringspladser og ingen har længere end 100 meter til nærme-ste p-plads.

Der er i 2007, 2008 og 2010 gennemført tællinger af antal parkerede biler på en række af p-pladserne i bymidten. Udviklingen fra 2007 til 2010 viser tydeligt, at der efter etableringen af metro-pol og efter at Føtex er flyttet til Bispetorvet, holder færre biler på p-pladserne i den nordlige del af bymidten. enkelte p-pladser er dog mere eller mindre fyldte en

Offentligt tilgængelige p-pladser i Hjørring Bymidte.

Pladsernes belægningsgrad, lørdag 2007

Pladsernes belægningsgrad, onsdag 2007

Pladsernes belægningsgrad, lørdag 2010

Pladsernes belægningsgrad, onsdag 2010

stor del af dagen på hverdage. Det drejer det sig om Sct. Olai Plads i terræn, trianglen, den nordlige del mammut pladsen og gruspladsen øst for metropol.

På lørdage er der stor søgning til Sct. Olai Plads i terræn, den nord-lige del af mammutpladsen, den sydlige del af Vendelbo-pladsen og metropol.


Folkeparkruten

Højeneruten

byrummenes mobiLitet

Fremtidige udfordringer i takt med at bymidten udvikler og forandrer sig vil der opstå udfor-dringer bl.a. med at rumme den øgede trafikmængde som følge af en mere attraktiv bymidte, fyldt med kultur-, handels- og uddan-nelsestilbud.

man kan i en vis grad forudsige, hvor i bymidten disse udfordringer kommer. Planlægger man initiati-ver efter det, kan udfordringerne mindskes eller helt forsvinde i fremtiden.

Byens gaderumHjørring har gennem 20 år lagt vægt på de lette trafikanter, med etablering af gågade i Strømgade og Stokbrogade. i 2008 fulgte østergade efter, der med gang- og cykelruten ’Snogen’, også er en markant øst-vest gående forbin-delse for fodgængere og cyklister. i det kommende år bliver ’Snogen’ en del af en nord-syd gående cykelrute med etablering af Højeneruten og Folkeparkruten.

nogle af de udfordringer man kan se i dag er:

når en bilist ankommer fra øst eller vest er det svært at få øje på cen-terringen fordi vejens udformning og omgivelser ændres markant.

Bilister fra Frederikshavnsvej kan nemt køre forkert i vejanlægget som forbinder Bispensgade med Frederikshavnvej og tørholmsvej.

Cityringen har nogle meget sam-mensatte vejforløb, der ikke virker sammenhængende og har skarpe sving koblet med en lav vejbredde.


De røde cirkler og pile viser, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre tilgængeligheden til Hjørring Bymidte.

tid for en ny strategi? Cityringen skaber i dag en cirkulati-onstrafik rundt om bymidten, hvor den nemme tilgænglighed og parkerings-muligheder for kørende ved metropol og Bispetorv har gjort at mange kører direkte til disse, uden at interagere med de indre gader. De mange parke-ringspladser i tilknytning til gågaden har delvis en lav belægningsgrad (jf. diagram over parkeringsbelægning de foregående sider). Hvilke muligheder giver det ved at inddrage nogle af disse pladser til andre formål? Hvad vil der ske hvis byens trafik-strategi blev mere destinationsrettet, fremfor cirkulation?


Documents

Hjørring bymidtePLAn › media › 3765 › bymidteplan-2012.pdf · så de styrker bymidtens profil og øger dens anvendelsesmuligheder. Således at bymidtens tilbud og brugen af