Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Høje forventninger i den
pædagogiske praksis
Er det tydeligt og klart,
hvad der venter én og
forventes?
Transparente forventninger
Find eventyrtræk i ”Kong
Lindorm” - Marco
• Historien starter med: ”Der var
engang”
• Der er en konge og en dronning med
• Der er en gammel dame som ved alt om alt med
• Der sker magiske ting så som at dronningen vil få børn ved at spise roser, og at hun føder et slange-menneske som æder mennesker
Find eventyrtræk i ”Kong Lindorm”
Lene
• Handlingsregler:
Den starter med: ”Der var engang”, og historien kunne have været realistisk indtil vi møder lindormen og
den gamle dame. Det foregår i en ubestemt verden ”på slottet” og ”inde i skoven”. Eventyret slutter
lykkeligt og problemet bliver løst. Det springer ikke dramatisk i tiden.
• Gentagelse og talregler:
Lindormen forlanger det samme tre gange, hvor han siger det samme: ”ellers splitter jeg både dig og dit
kongerige”.
Han får tilsendt 3 piger. Den gamle dame hjælper også til 2 gange hvor begge samtaler starter ens.
• Personregler:
Den vigtigste person bliver nævnt først: ”Kongen og hans dronning” og så er der modsætningsreglen:
Der er 2 prinsesser og 1 bonde, hvor det er bondepigen, der sejrer.
• Andre eventyrtræk:
Der sker overnaturlige tin, som at føde en lindorm, og at den bliver til en prins.
Og det handler om en kongefamilie, der bliver reddet af en bonde/fattig person, hvilket ofte sker i
eventyr. Der er meget tit en kongefamilie, der har et problem, som skal blive løst.
Udover det starter det stille og problemet udvikler sig meget drastisk og slutter stille og roligt.
• Aktantmodellen:
Aktantmodellen passer også til historien. Subjektet er lindormen, og den gamle dame hjælper de gode
med at sejre og løse deres problem, så hun er hjælperen. Modstanderen er lindormen, altså prinsens
dårlige side. Objektet er pigerne som lindormen vil have. Giveren er deres fædre og modtageren er
lindormen
.
Matrix-model
Du har løst opgaven til:
2 hvis du finder nogle eventyrtræk
4 hvis du finder de vigtigste eventyrtræk
7 hvis du finder de vigtigste eventyrtræk, som du systematisk lister op fx handlingsregler, personregler, gentagelsesregler, aktant- modellen
10 hvis du også forklarer, hvilket formål og virkning de anvendte eventyrtræk har
12 hvis du ud over det anvender et varieret og fyldigt sprog, mens du gør brug af de nye fagudtryk
Rubrics jfr. Blooms taksonomi
Rød: Niveau 1; viden og forståelse Navngive, beskrive, gengive, fortælle, opliste, finde
Forklare, gengive med egne ord, karakterisere, sammenfatte, skitsere,
relatere
Orange: Niveau 2; anvendelse Anvende, konstruere, udvikle, løse, måle, omforme, interviewe,
benytte sig af
Gul: Niveau 3; analyse analysere, redegøre for, identificere, fortolke, sammenligne, opdage
Grøn: Niveau 4; syntese og vurdering Kombinere, vælge, skabe, organisere, komponere, sætte sammen,
konstruere, vurdere, afgøre, bedømme, anslå, begrunde,
sandsynlighedsberegne, anbefale, vælge, udlede
Kompetencemål Læringsmål
trin 1
Læringsmål
trin 2
Læringsmål
trin 3
Læringsmål
trin 4
Beherske det
mundtlige sprog til
fremlæggelse og
formidling
Udtrykke fantasi,
følelser, erfaring og
viden
Fremlægge i en
sammenhængende
og disponeret form
Vælge form og
hjælpemidler, som
støtter hensigten
Anvende et
nuanceret ord- og
begrebsforråd
Her er jeg/ her vil jeg
være
Beherske det
mundtlige sprog til
oplæsning
Læse tekster flydende
op
Anvende tydelig
artikulation og
betoning
Bruge krop og
stemme afpasset
genren
Forstå et nuanceret
ord- og begrebsforråd
Anvende en
fortolkende betoning
Her er jeg/ her vil jeg
være
Beherske det
mundtlige sprog til
aktiv lytning
Forholde sig åbent til
andres mundtlige
fremstilling
Forholde sig
undersøgende til
andres mundtlige
fremstilling
Forholde sig
vurderende til egen
og andres mundtlige
fremstilling
Lede møder og styre
diskussioner
Her er jeg/ her vil jeg
være
Rubric-ex: dansk tale
Synlige regler, rutiner, ritualer (d=0,76)
• WALT – we are learning today
• WILF – what am I looking for (!!)
• TIB - this is because
Hvor er jeg?
Hvor skal jeg hen?
Hvordan vil det se ud, når
jeg når dertil?
Hvad er mit næste skridt?
Eleverne kan være aktive deltagere i
feedbacken fx:
• Udformningen af vurderingskriterierne
• Lave spørgsmål til prøver
• At giver makkerrespons på baggrund af
vurderingskriterier
• At rette egne svar
• At diskutere forskellige besvarelser i
grupper
Effekt:
1,44
Spørgsmål før lektionen
• Hvad er dagens mål?
• Hvor meget ved jeg allerede om dagens
mål? (fra ”ingenting” til ”en hel masse”)
• Jeg tror, at dagens mål vil være (fra
”meget svært” til ”meget let”)
• Hvor meget energi vil jeg lægge i dagens
mål? (fra ”ingen” til ”en hel masse”)
Spørgsmål efter lektionen
• Hvad var dagens mål?
• Nåede jeg det mål? (fra ”slet ikke” til
”fuldt ud”)
• Hvor meget energi lagde jeg i målet?
(fra ”ikke meget” til ”en hel masse”)
Begrundelser for målopfyldelsesgrad
Jeg nåede målet fordi
• Jeg ønskede at lære stoffet i
dag
• Jeg ønskede at nå dagens mål
• Jeg var opmærksom
• Jeg tjekkede mine svar
• Jeg fandt ud af, hvorfor jeg
ikke havde lavet det rigtigt
• Jeg så på eksemplerne i min
lærebog
• osv
Jeg nåede ikke målet fordi
• Jeg blev distraheret
• Jeg gav op
• Det var for svært
• Det var for nemt
• Jeg forstod ikke, hvad det var,
jeg skulle gøre
• Jeg skyndte mig med mit
arbejde, fordi jeg ønskede at
blive hurtigt færdig
• Læreren havde alt for travlt
med de andre
• osv
9 retningslinjer for feedback jfr. Shute (2008)
• Fokuser på opgaven – ikke den lærende
• Giv uddybende feedback – beskriv hvad, hvordan, hvorfor
• Giv feedback i håndterbare doser
• Vær specifik og klar i dine feedbackbudskaber
• Tilpas feedbacken til læringsniveauet
– Lavt præsterende elever: øjeblikkelig, styrende/korrektiv,
stilladserende
– Højt præsterende elever: forsinket, faciliterende, verificerende
• Reducer usikkerheden mellem præstationer og mål
• Giv neutral, objektiv, skriftlig feedback – øger troværdigheden
• Flyt fokus fra præstation til læring - byd fejl velkommen
• Giv feedback efter de lærende har forsøgt en løsning
– øger selvregulering
Effekt:
0,75
Feedback: Dommer og/eller træner
• Præstationssituationer: Læreren som
dommer. Eleven placerer sig i komfortzonen for
at undgå fejl og vise sig fra sin bedste side.
Fokus på elevens produkter og evner.
• Læringssituationer: Læreren som træner.
Eleven oplever, at deres indsats og fejl er
nødvendige for at komme videre. Fokus på
elevens progression og læringsstrategier.
Så mange læringssituationer som muligt, så
mange præstationssituationer som nødvendigt !
Helmke 2013
Navn: _______________________ Dato: _____
Opgave: _______________________
Tjekliste før ”Take off” Inden du afleverer din opgave, bør du tjekke, at du har:
____ skrevet egennavne med stort begyndelsesbogstav, fx navne på
personer, byer, lande
____ begyndt med stort bogstav efter punktum, spørgsmålstegn, kolon
og udråbstegn
____ varieret din periodelængde, 1 – 5 sætninger pr. periode
____ sat tegn mellem sætningerne i en periode, komma eller semikolon
____ delt din tekst op i afsnit
____ holdt tiden, enten berettet i nutid eller i datid
____ stavet rigtigt ved at bruge stavekontrollen og slå ordene op i
ordbogen
____ varieret dit ordvalg
____ brugt den valgte genres virkemidler
____ skrevet en passende længde; FSA ca. 650 ord, FS10 ca.750 ord
Lærerrespons: Dato: _____
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
Det får mig til at tænke på: Dato: ______
____________________________________________________________________
____________________________________________________________________
Jesper Wung-Sung: En – to – tre – NU! Læringsmål: Når denne periode er slut, skal du kunne •redegøre centrale litterære virkemidler ved en vurdering af en roman
•bevidst anvende centrale litterære virkemidler i egen produktion af episke tekster Det betyder, at du kender og kan bruge følgende begreber: Komposition
•Berettermodel •Aktantmodel •In media res •Synsvinkel Tid Fortalt tid Kronologisk Tilbageblik Flash back Forudgreb Hop i tid Tidsmarkør
Du kan vise, at du har nået målet ved at løse
fortolkningsopgaver til teksten og selv skrive en
episk tekst.
Vurdering for læring WALT og WILF
1. Kompetencemål: kunne bevidst anvende litterære
virkemidler i egne tekster
2. Læringsaktivitet: aflevere en novelle
3. Vurderingskriterier: bygget op efter berettermodellen,
anvendt min. 5 sproglige billeder, anvendt min. 2
forudgreb, tilbageblik/flashback, beskrivelse af en af
novellens hovedpersoner, sikker brug af synsvinkel
4. Egen og makkervurdering: to roser og en idé
5. Lærervurdering: Skriftlig tilbagemelding ved første og
andet udkast og karakter for det endelige resultat
Har jeg
aldrig
hørt om
Har jeg
hørt om
Kender
jeg til
Har jeg
helt tjek
på
Komposition Berettermodel
Aktantmodel
In media res
Synsvinkel
Tid Fortalt tid
Kronologisk
Tilbageblik
Flashback
Forudgreb
Hop i tid
Tidsmarkør
Personkarakteristik
Miljøkarakteristik
Sprog Metafor
Sammenligning
Personificering
Besjæling
Verbets valens
Motiv - tema
Genrer Episk
Lyrisk
Dramatisk
Sproglige virkemidler i episke tekster Navn: _______________________
Optakt til Jesper Wung-Sung: En – to – tre - NU! Hvad er mit udgangspunkt?
For at nå målet med forløbet skal jeg specielt have fokus på flg.:
_____________________________________________________
Makkerrespons
• Eleverne motiveres
• Sammenholdet øges
• Kognitive tankeprocesser øges, fordi
eleverne er nødt til at gennemtænke,
hvordan de kan forklare ting til
klassekammeraterne
Makkerrespons til anden del af novelle Du skal forholde dig, om novelleudkastet har: Et anslag, præsentation af
novellens personer, brug af sproglige billeder, brug af forudgreb eller
tilbageblik/flashback
To roser og en god idé til Christoffer
• Der er et godt sprogligt billede i starten,
anden linje
• God tegnsætning
• Giv snart en præsentation af novellens
hovedperson
Med venlig hilsen, din makker Pernille
Makkerrespons til anden del af novelle Du skal forholde dig, om novelleudkastet har: Et anslag, præsentation af
novellens personer, brug af sproglige billeder, brug af forudgreb eller
tilbageblik/flashback
To roser og en god idé til Pernille
• Måden, du fremhæver Tobias på, virker godt
i sammenhængen.
• Jeg kan godt lide den måde, du
sammenligner klassen med en børnehave.
• Prøv at komme ind på Tobias igen. Du har
allerede plantet en rigtig god stemning om-
kring ham, og det kan du udnytte helt vildt.
Med venlig hilsen, din makker Christoffer
Lærerrespons med lærer som træner
Tjek før 1. aflevering til lærerrespons:
Jeg har husket: • At teksten skal fylde mindst 750 ord
• At starte novellen ”In medias res”
• Mindst 5 sproglige billeder
• Mindst 2 tilbageblik
• Mindst 1 forudgreb
• Mindst 1 afsnit med en scenisk fremstilling
• Mindst 1 intertekstuel kobling
Derudover har jeg brugt flg. virkemidler:
________________________________________________________
Jeg vil gerne have et godt råd om:
________________________________________________________
________________________________________________________
Lærerrespons:
____________________________________________________
________________________________________________________
Slutevaluering på egen novelle
Hej _______________
Når denne periode er slut, skal du gerne have nået dine læringsmål:
Du skal bevidst kunne anvende centrale litterære virkemidler i egen
produktion af egne tekster.
For at vise at du har nået dine læringsmål, skal du bl.a. skrive en novelle,
hvor du bruger nogle af de virkemidler, som vi har arbejdet med.
Lad os se, om du har
- Anvendt berettermodellen i din novelle
- Anvendt mindst 5 sproglige billeder
- Anvendt flashback/tilbageblik eller forudgreb
- En sikker synsvinkel
- Varieret dit ordvalg
- Varieret din periodelængde
- Opbygget en troværdig person
Øvrige kommentarer: _________________________________________
Konklusion: Du har skrevet en novelle til karakteren _______
Afslutning af lektionen - for læring
• Udgangskort
• Logbog
• TIB – this is becaurse
• Thumb up/down
• To ting jeg har lært + det der var svært
• En arbejdsopgave, der kræver, at eleverne
gengiver nøglebegreberne med egne ord
og anvender dem i nye sammenhænge
12 Fremragende
10 Fortrinligt
7 Godt
4 Jævnt
02 Tilstrækkeligt
00 Utilstrækkeligt
-3 Helt uacceptabelt
Dækkende i forhold til opgaveformulering
Flot du har det hele med
Genrebevidsthed
Du mangler åbne spørgsmål og undrer dig ikke, men du har din egen mening – godt!
Sproget er forståeligt, klart og varieret
Fint sprog, dejligt at læse.
Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning
Kun enkelte stavefejl. Komma er der næsten styr på
Indholdets fylde
Fint!
Disponering i forhold til indhold og genre
Du kommer godt omkring det hele
Orden og layout
Det ser fint ud, men der mangler sidetal.
Elevfeedback til lærer
Det afgørende er ikke, om lærerne er fremragende eller
bliver anset for at være fremragende blandt kolleger,
men om de bliver betragtet som fremragende af elever –
det er eleverne, der sidder der i timerne; de ved, om
læreren ser læring gennem deres øjne, og de kender
kvaliteten af relationen. Hattie 2013
Jeg synes, du skulle
være lidt mere alvorlig
med afleveringsfristen.
Jeg synes, du ofte giver
fx 2 uger, og når så
halvdelen af klassen ikke
har lavet det, så tigger de
bare om mere tid
Jeg synes, det er
fedt, at vi har en
lærer, som ikke er
bange for eleverne.
Rasmus
Du skulle måske lave
nogle flere
miniprojekter , hvor vi
har et emne og selv
skal finde oplysninger
fx ”Karen Blixen”
Vincent
Et af de vigtigste budskaber i ”Synlig Læring”:
Lærerne taler med hinanden om virkningen af
deres undervisning
• Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne
som resultat af dette forløb? (grundlæggende læring)
• Hvordan kan eleverne vise, at de har erhvervet sig den
grundlæggende viden og de grundlæggende færdigheder? Er
vi enige om de kriterier, vi vil bruge til at bedømme kvaliteten
af elevernes arbejde, og kan vi anvende kriterierne
konsekvent? (kriterier for målopfyldelse)
• Hvordan vil vi intervenere i forhold til de elever, der har svært
ved tingene, og berige læringen for de dygtigste elever?
• Hvordan kan vi bruge tegn på elevernes læring til at
forbedre vores individuelle og kollektive professionelle
praksis?
Mikroundervisning
• Filme egen undervisning
• Diskutere optagelserne med kolleger
om undervisningen/pædagogikken
Effekt: 0.88
Læringsprogressionskvadrant
I hvilket felt befinder
vores elever sig?
Hvordan ved vi det?
Hvad har vi tænkt
os at gøre ved det?
Høje forventninger er et
skoleanliggende
Det påhviler skolelederen at sikre, at
klasselæreren og klassens øvrige lærere
planlægger og tilrettelægger under-
visningen, så den rummer udfordringer for
alle elever. Folkeskoleloven § 18.2.
Hvis lærerne skal arbejde ud fra høje
forventninger til deres elever, er både
ledere og lærere nødt til at have høje
forventninger til sig selv og hinanden.
EVA 2013
Teamets præsentationsportfolio til teamsamtalen
Vores skoleleders kriterier for udvælgelse i år:
3 arbejder, hvor af ét er om faglig læseindsats
– ét af skolens indsatsområder
Teamets valg:
1. Faglig læseindsats
2. Dannelsesmålet: Positiv tilgang
3. Et fagligt forløb: Matematikforløb ”Huset”
Adgangsbilletter påhæftet
Refleksionsbrev vedlagt Lederne kan være med til at styrke
betydningen af teamarbejdet ved at
rammesætte arbejdet og foretage
professionelle ”forstyrrelser” EVA 2013