Håndbog i jobrotation · efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Man kan ikke modtage løntilskud til vikaren. For yderligere information se bilag 1

Håndbog i jobrotationMaj 2011

Beskæftigelsesregionerne i Danmark

ForordHvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvordan er støttemulighederne til virksomhederne? Hvordan håndteres dialogen med virksomheden om jobrotation? Hvordan afdækkes virksomhedens ønsker til og behov for efteruddannelse af de ansatte og for vikarer? Hvordan planlægges, styres og gennemføres et jobrotationsprojekt?

Disse og mange andre spørgsmål søger vi at besvare i denne håndbog om jobrotation.

Jobrotation er i håndbogen defineret bredt – det vil sige både som brug af den lovgiv-ningsmæssige jobrotationsydelse, og som brug af andre ordninger, hvor virksomhedsret-tet aktivering af ledige kombineres med efteruddannelse af ansatte.

Håndbogen er udarbejdet af konsulentfirmaet mploy a/s på vegne af beskæftigelses-regionerne i Danmark.

Håndbogen er primært skrevet til medarbejdere i jobcentret, der kun har begrænset – eller slet ingen – erfaring med jobrotation. Vi håber imidlertid også, at medarbejdere med lidt mere erfaring med jobrotation og medarbejdere fra uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer kan få gavn af håndbogen.

Formålet med håndbogen er at gøre det lettere for dig – som medarbejder – at arbejde med jobrotation. I håndbogen giver vi en række bud på og gode råd om, hvordan du kan arbejde med jobrotation. Den rummer også en række eksempler på, hvordan jobcen-tre, der er i gang med jobrotation, har valgt at håndtere de forskellige opgaver. Endelig beskriver den, hvordan du kan samarbejde med andre interessenter om jobrotation.

Håndbogen er opbygget om de centrale faser i arbejdet med jobrotation. Faserne kan læses i sammenhæng men også hver for sig som en form for opslagsværk.

De gode råd i håndbogen bygger bl.a. på input fra ca. 100 ledere og medarbejdere fra virksomheder, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, der har erfaringer med arbejdet med jobrotation.

Som supplement til håndbogen er udarbejdet en pjece om jobrotation til politikerne, medlemmerne af LBR og de kommunale ledere m.fl. Der er også udarbejdet en web-baseret version af denne håndbog.

Vi mener, at der er mange gevinster ved jobrotation. Jobrotation er med til at kompe-tenceudvikle såvel ansatte som ledige til gavn for både virksomheden, den enkelte og samfundet som helhed. Og ofte fører jobrotation til, at de ledige, der indgår i rotatio-nen, opnår ordinært job efterfølgende.

Det er vores håb, at håndbogen og de øvrige aktiviteter kan være med til lette dit arbejde og dermed medvirke til at øge antallet af jobrotationer på landsplan.

Med venlig hilsen Beskæftigelsesregionerne i Danmark

Egne notater

Der er sat god plads af til, at du kan skrive dine egne notater i håndbogen.

2 HånDBOg I JOBROtatIOn

Indhold Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? 4

Muligheder for efteruddannelse af de ansatte i virksomheden 4

Muligheder for støtte til ansættelse af vikarer i virksomheden 8

Målgrupper der kan indgå som vikarer i jobrotation 8

Introduktions- og opkvalificeringsforløb forud for ansættelse som vikar 8

ansættelsen som vikar i virksomheden 8

Brug af mentor i jobrotation 12

Konkrete eksempler på jobrotation 12

Faser i arbejdet med jobrotation 13

Fase 1: Forberedelse af arbejdet med jobrotation 14

Organisering og styring af jobrotation 13

Fase 2: Den indledende dialog med virksomheden 15

Den første henvendelse fra virksomheden 15

afvikling af det første møde 16

Opfølgning på det første møde 17

Fase 3: Afdækning af virksomhedens behov 18

Forberedelse af det konkrete projekt 18

afvikling af opstartsmødet 19

Virksomhedens behov for efteruddannelse af ansatte 20

Virksomhedens behov for vikarer 20

Virksomhedens økonomi i forbindelse med jobrotation 21

Fase 4: Rekruttering af vikarer 24

Den første kontakt til de ledige 24

Informationsmødet for de ledige 25

Udvælgelse af ledige til jobrotation 26

Hvordan kan frafaldsproblemer reduceres? 26

Cases om rekruttering af vikarer 27

Fase 5: Gennemførelse af jobrotation 28

Fase 6: Evaluering af jobrotation 29

Organisering af arbejdet med jobrotation 30

Dannelse af en styregruppe 30

Projektbeskrivelsens indhold 31

De administrative opgaver i forbindelse med jobrotation 32

Opgaver i forhold til de ansatte 32

Opgaver i forhold til ledige (vikarer)

Hjælpeværktøj 33

Bilag 1: Uddybende skemaer over lovgivning på målgrupper og finansieringsmodeller 34

Bilag 2: Oversigt over gevinster ved jobrotation for de involverede parter 42

Bilag 3: Beregningseksempler på virksomhedens støttemuligheder og udgifter 43

Bilag 4: Diagrammer over forskellige faser i rekruttering af vikarer 44

Bilag 5: Skabelon for projektplan samt eksempel på ”udfyldt” projektplan 46

Bilag 6: Skabelon for projektbeskrivelse samt eksempel på ”udfyldt” beskrivelse 48

Kolofon

Håndbog i jobrotation 1. udgave, 1. oplag

Udarbejdelse: Udarbejdet af mploy a/S på vegne af Beskæftigelsesregionerne i Danmark

Design og tekstforfatning: Sputnik Reklame og Kommunikation· grafik og layout: Jurgen Bender· tekstforfatning: Hanne Hedetoft

Foto: · Polfoto· Istock Photo· Michael Bo Rasmussen · Lars Horn

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele heraf er i henhold til gæl-dende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående tilladelse.

Maj 2011

Egne notater

HånDBOg I JOBROtatIOn 3

Jobrotation er betegnelsen for en aftale, hvor en virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden, jf. § 97 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

antallet af ansatte og ledige kan variere – lige fra jobrotation, der kun involverer én ansat og én ledig vikar, til projekter hvor f.eks. en hel afdeling i en virksomhed over længere tid deltager i efteruddannelse og erstattes af flere ledige.

Jobrotation behøver ikke at være store projekter, som kun er relevante for større arbejdspladser, men kan tilrettelægges efter virksomhedens konkrete behov.

Der er desuden mange måder at bygge et jobrotationsprojekt op på. Den valgte model afhænger bl.a. af, hvilke ansatte der skal deltage i efteruddannelse.

I dette afsnit gennemgår vi de forskellige muligheder for at lave job-rotationsprojekter. Først beskriver vi muligheder for støtte til efterud-dannelse af de ansatte i virksomheden. Dernæst beskriver vi, hvilke lovgivningsmæssige muligheder der er for støtte til de ledige vikarer.

I jobrotation anvendes typisk to finansieringsmodeller:

1) Virksomheden sender ansatte på efteruddannelse og modtager jobrotationsydelse svarende til 160 pct. af højeste dagpengesats. Virksomheden betaler løn til de ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar (jobrotationsydelse kan ikke kombineres med løntilskud).

2) Virksomheden sender ansatte på efteruddannelse og modtager VEU-godtgørelse (voksenerhvervsuddannelse), SVU (statens vok-senuddannelsesstøtte) eller voksenlærlingetilskud. Virksomheden betaler løn til den ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar med løntilskud (eventuelt efterfulgt af ordinær ansættelse).

nedenfor gennemgår vi mulighederne for støtte til jobrotation for henholdsvis de ansatte i virksomheden og de ledige vikarer.

Muligheder for efteruddannelse af de ansatte i virksomheden

Virksomhedens primære interesse i jobrotation vil typisk være centre-ret om at få efteruddannet allerede ansatte i virksomheden.

Det er derfor vigtigt, at jobcentret sammen med uddannelsesinstitu-tionerne kan rådgive og bistå virksomheden med at afdække, hvilken efteruddannelse der skal igangsættes, hvilke muligheder lovgivningen åbner for efteruddannelse, og hvordan efteruddannelsen bedst kan finansieres.

I den forbindelse er det vigtigt, at du har et godt overblik over lovgiv-ningens muligheder og rammer samt over de forskellige støtteordnin-ger mv.

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Egne notater

Eksempler på jobrotation:

Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse.

Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar ansættes i en længere periode (max. 12 måneder) til at vikariere for flere an-satte, der uddanner sig på skift.

Flere vikarer/flere ansatte: Flere ledige ansættes til at vikariere for flere ansatte, der uddannes i forskellige perioder. Vikariaterne kan forskydes i forhold til de ansattes konkrete fraværsperioder.


Der er fire typiske finansieringsmodeller, som du skal kende. De fire modeller retter sig mod forskellige grupper af ansatte med forskelligt uddannelsesniveau:

• Jobrotationsydelse Virksomheden kan få støtte til at efteruddanne for-trinsvis kortuddannede ansatte. Kravet er, at virksom-heden samtidig ansætter en ledig som vikar.

• VEU-godtgørelse Virksomheden kan få støtte til, at ansatte voksne – fortrinsvis kortuddannede – kan deltage i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse til og med erhvervsuddan-nelsesniveau.

• StatensVoksenuddannelsesstøtte(SVU) Virksomheden kan få støtte til, at ansatte – fortrinsvis voksne – kan efter- eller videreuddanne sig. Det kan de gøre på folkeskoleniveau, i en gymnasial uddannelse eller på en videregående uddannelse.

• Voksenlærlingetilskud Virksomheden kan få støtte til at efteruddanne ansatte voksne – fortrinsvis ufaglærte – som lærlinge.

I skemaet herunder har vi beskrevet de fire finansierings-modeller mere detaljeret. Du skal være opmærksom på, at skemaet ikke er udtømmende, da ikke alle detaljer om krav og eventuelle undtagelser fremgår. Vi henviser til bilag 1 for en endnu mere detaljeret gennemgang af reglerne for de enkelte modeller.

Egne notater


ansatte der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover. Der kan desuden gives tilskud til ansatte med en forældet uddannelse(se dog særlige opmærksomheds-punkter).

ansatte der ikke i forvejen har en er-hvervsuddannelse eller derover. Der kan desuden gives tilskud til ansatte med en forældet uddannelse.

ansatte over 25 år(se dog særlige opmærksomheds-punkter).

ansatte over 25 år der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover. Der kan desuden gives tilskud til ansatte med en forældet uddannelse.

Voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelses-niveau.

Uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau samt på videregående niveau.

Uddannelser inden for fagom-råder med gode beskæftigelses-muligheder og på områder med mangel på arbejdskraft (jf. ”positivliste” fra beskæftigelses-regionen).

Jobrotationsydelse

VEU-godtgørelse

SVU

Voksenlærlingetilskud

alle uddannelser

HVEM KaM MODtagE StøttEn? HVILKE UDDannELSER Kan StøttEn gIVES tIL?

Skema a: De fire finansieringsmodeller


ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

Der skal udfyldes én blanket pr. deltager.

ansøgning om Statens Voksenuddannelsesstøtte.


ansøgning om tilskud til voksenlærling (aB 501).


80 pct. af max. dagpengesats(pr. 1. januar 2011: 3.064 kr. pr. uge for fuldtidsansatte).

80 pct. af max. dagpengesats(pr. 1. januar 2011: 3.064 kr. pr. uge for fuldtidsansatte).

30 kr. i timen i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen.

anmodning om jobrotations-ydelse (aF 93).

(Ved KVU/MVU desuden et særligt jobrotationsskema).

Der skal udfyldes én blanket pr. projekt – uanset antal deltagere

160 pct. af max. dagpengesats (pr. 1. januar 2011: 165,56 kr. pr. time)

HVILKE BLanKEttER SKaL BRUgES?

HVaD ER StøttEBELøBEt SæRLIgE OPMæRKSOMHEDS-PUnKtER

Inden for en given pulje kan KVU’ere og MVU’ere også modtage jobrota-tionsydelse. Puljen administreres af arbejdsmarkedsstyrelsen og fordeles efter først-til-mølle princippet. Der er afsat 10 mill.kr. i 2011.Man kan ikke samtidig modtage godtgørelse efter lov om voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.Man kan ikke modtage løntilskud til vikaren.For yderligere information se bilag 1

For yderligere information se bilag 1 eller www.veug.dk.

Fra 1. juli 2011 skal virksomheder ansøge om VEU-godtgørelse digitalt på www.efteruddannelse.dk.

Der er en række undtagelser og yderlig-ere krav til, hvem der kan modtage SVU, f.eks. ift. alder og krav om beskæftigelse forud for ansøgning. Det anbefales derfor at søge yderligere information i bilag 1 eller på www.svu.dk.

For yderligere information se bilag 1 eller beskæftigelsesregionernes hjemmeside (f.eks. www.brnordjylland.dk).

Egne notater


Muligheder for støtte til ansættelse af vikarer i virksomheden

Et jobrotationsprojekt er karakteriseret ved, at virksom-heden ansætter et antal vikarer i den periode, hvor dens ansatte deltager i efteruddannelse. Vikarernes opgave er helt eller delvist at udfylde jobbet for de ansatte, der er på efteruddannelse.

Det er derfor vigtigt, at du kan rådgive og bistå virksom-heden med at afdække,

• hvilkekompetencervikarerneskalbesidde

• hvilkemulighederlovgivningenåbnerforopkvalifice-ring af vikarerne forud for ansættelse i virksomheden

• hvilkemulighederlovgivningenåbnerforfinansieringafog støtte til ansættelse af vikarerne i virksomheden.

Målgrupper der kan indgå som vikarer i jobrotation

Følgende målgrupper af ledige kan indgå som vikarer i jobrotationsprojekter:

1) Ledige dagpengemodtagere

2) Ledige kontanthjælps-, starthjælps- og introduktions-ydelsesmodtagere

3) Modtagere af introduktionsydelse efter Lov om inte-gration af udlændinge

Det er typisk enten dagpenge- eller kontanthjælpsmodta-gere, der indgår som vikarer i jobrotation. Derfor koncen-trerer håndbogen sig om disse to målgrupper.

Introduktions- og opkvalificeringsforløb forud for ansættelse som vikar

I mange jobrotationsprojekter er der et introduktions- og opkvalificeringsforløb for de ledige, der skal indgå i rotation som vikarer. Det vil typisk blive tilrettelagt ud fra de almindelige regler om aktivering af ledige. Et forløb vil ofte bestå af en kombination af:

• 6-ugersselvvalgtuddannelse(fordagpengemodtagere)efter gældende regler

• Uddannelsemedjobplaneftergældenderegler

• Virksomhedspraktikeftergældenderegler

I forhold til en mere detaljeret gennemgang af reglerne for aktivering og opkvalificering henvises til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansættelsen som vikar i virksomheden

Selve ansættelsesperioden i virksomheden, hvor den ledige fungerer som vikar for en eller flere ansatte på efteruddannelse, kan ske enten som virksomhedsprak-tik, løntilskud, ansættelse med jobrotationsydelse eller ansættelse uden jobrotationsydelse.

Valget af model for ansættelse af de ledige vikarer afhæn-ger bl.a. af:

• hvorlængedenledigeharværetledig

• hvorlangtidansættelsenskalvare

• hvilkenstøtteordning,deranvendesfordeansatte,jf.afsnittet ovenfor

I skemaet herunder oplister vi de forskellige muligheder for ansættelse i virksomheden for dagpenge- og kon-tanthjælpsmodtagere. Du skal være opmærksom på, at skemaet ikke er udtømmende. Vi henviser til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for en nærmere gennemgang af reglerne for de ledige.

Egne notater


Egne notater


alle ledige med mindst 6 mdrs. sam-menlagt/sammenhængende ledighed (afhængig af ydelse)

alle ledige

alle ledige

alle ledige

alle ledige med mindst 3 mdrs. sam-menlagt/sammenhængende ledighed (afhængigt af ydelse)

Ja. ansættelsen betragtes som aktivering, og der skal laves jobplan på ansættelsen. Den ledige er omfattet af reglerne om løbende kontakt.


nej.

Privat løntilskud

Ansættelse uden jobrotations-ydelse

Offentligt løntilskud

Virksomhedspraktik

Ansættelse med jobrotations-ydelse


HVEM Kan VIRKSOMHEDEn MODtagE StøttE tIL?

ER DEn LEDIgE OMFattEt aF BESKæFtIgELSESLOVgIVnIngEn UnDER anSættELSEn?

Skema B: Oversigt over støtte-muligheder til ledige vikarer ved ansættelse i jobrotation


aB 201aB 211aB 221

Findes på www.jobnet.dk

aB 131


aF 93

Jobrotationsskema (ved MVU/KVU)Findes på www.jobnet.dk

Løntilskuddet udgør 132, 51 kr. i timen (pr. 1. januar 2011)

Staten giver 50 pct. refusion.

Der er ingen udgifter for jobcentret til selve praktikken. Dog skal den ledige fortsat have sin almindelige ydelse (f.eks. dagpenge).


Jobrotationsydelsen udgør 160 pct. af max. dagpengesats svarende til 165,56 kr. pr. time (pr. 1. januar 2011)

Staten giver 100 pct. refusion

aB 201aB 211aB 221


Løntilskuddet udgør 68,55 kr. i timen (pr. 1. januar 2011)


HVILKE BLanKEttER SKaL UDFyLDES?

HVaD ER UDgIFtEn FOR JOBCEntREt?

SæRLIgE OPMæRKSOMHEDSPUnKtER

Kan ikke bruges, hvis virksomheden modtager jobrotationsydelse

For nærmere information, se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på www.ams.dk – regler og satser

Kan ikke bruges hvis virksomheden modtager jobrotationsydelse.

For nærmere information se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på www.ams.dk – regler og satser

Dagpengemodtagere kan max. have 4 ugers virksomhedspraktik i virk-somheden.


Vikaren skal være ansat i mindst 10 timer pr. uge via en periode på 12 mdr. Vikaren genoptjener ikke dagpengeret. Vikaren bruger ikke af sin dagpengeperiode, men bruger af sin 3-årige referenceperiode for opgørelse af dagpengeperioden

Der skal være time-til-time relation mel-lem de lediges ansættelse og de ansattes efteruddannelse. Der skal være tidsmæs-sigt sammenfald mellem den periode, hvor vikaren er ansat, og den periode, hvor den ansatte er på efteruddannelse (dog kan der være kortere perioder af 1-4 ugers varighed, hvor ingen af de ansatte er på efteruddannelse)


Egne notater


Brug af mentor i jobrotation

Jobcentret kan bevilge mentorstøtte til de ledige vikarer – både ved deltagelse i introduktionsforløb og i selve ansættelsen på virksomheden.

Mentorstøtten kan bruges til frikøb af en ansat på virk-somheden eller uddannelsesinstitutionen eller til køb af en ekstern konsulent.

I samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinsti-tutionen fastsætter du et timetal for mentorfunktionen. timetallet fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den ledige. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan du fastsætte et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.

Konkrete eksempler på jobrotation

til venstre giver vi en række konkrete eksempler på, hvor-dan man har valgt at tilrettelægge jobrotationsprojekter i en række kommuner.

tønDER - JOBROtatIOnSyDELSE

aaLBORg - JOBROtatIOnSyDELSE

HOLStEBRO - VOKSEnLæRLIngEORDnIngEn

Industri

Social og sundhedsområdet

Serviceområdet, Holstebro Sygehus.

Ca. 10 ufaglærte ansatte opkvalificeres vha. jobrotationsydelse til f.eks. erhvervsuddannelse som industrioperatør eller industritekniker.yderligere 10 er i gang med efteruddannelse, som kan vare fra 1 uge til flere måneder.

Ca. 90 ufaglærte husassistenter opkvalificeres til social- og sund-hedshjælpere via jobrotationsydelse.

70 ufaglærte ansatte opkvalificeres til serviceassistenter via voksenlærlingeordningen.

11 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 6 ugers uddannelse som er et særligt sammensat forløb (mix af VUC, Handelsskole og EUC Syd) samt 4 ugers praktik. Herefter ordinær ansættelse i 12 mdr. (uden genoptjening af dagpengeret).

Ca. 90 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 6 ugers opkvalificering og 2 x 2 ugers praktik inden for SOSU-området.Herefter 12 måneders ordinær ansættelse (uden genoptjening af dagpengeret).

Knapt 100 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 4 ugers kursus (hygiejnebeviset).Herefter i løntilskud i 6 måneder efterfulgt af jobgaranti på 6 måneder.

Branche

Branche

Branche

Ansatte på efteruddannelse



Vikarer

Vikarer

Vikarer

Egne notater

3 ekseMpler på joBrotation:


FASE2Den indledende dialog med virksomheden

FASE1Forberedelse af arbejdet med jobrotation

FASE3Afdækning af virksomhedens behov

Faser i arbejdet med jobrotation

Organisering og styring af jobrotation

Du kan anvende fasebeskrivelsen som vejledning til at løse konkrete opgaver i en jobrotation. For at nå sikkert i mål skal du også være opmærksom på at få organiseret jobrotationsprojektet og sikre en stram projektstyring tidligt i processen. Samtidig er det en god ide, hvis du på forhånd afklarer, i hvilket omfang jobcentret vil påtage sig de administrative opgaver i jobrotationen.

Da det er svært at indplacere disse tre emner præcist i de seks faser (ofte vil projektorganisering og -styring ske parallelt med den ind-ledende dialog og behovsafdækningen), har vi valgt at udarbejde to selvstændige afsnit, som du finder sidst i håndbogen:

• Organiseringafarbejdetmedjobrotation.HerunderhvordanI etablerer styregruppen og udarbejder projektbeskrivelsen for jobrotationsprojekter.

• Deadministrativeopgaveriforbindelsemedjobrotation. Herunder forslag til, hvem der kan løse hvilke opgaver.

arbejdet med jobrotation kan opdeles i en række faser, jf. ovenstående figur:

Vi gennemgår de enkelte faser nærmere herunder, hvor vi også byder ind med en række gode råd om hånd-

tering af de enkelte faser.

FASE4Rekruttering af vikarer

FASE6Evaluering af jobrotation

FASE5Gennemførelse af jobrotation

Egne notater


Vi har nedenfor formuleret en række ”gode råd” til, hvad du og din leder med fordel kan overveje og afklare, inden du går i gang med jobrotation eller tidligt i arbejdet med jobrotation. De gode råd byg-ger på erfaringer fra jobcentre, der har arbejdet med jobrotation i en længere periode.

Gode råd til forberedelse af arbejdet med jobrotation:

• Deterengodide,hvisdererpolitiskopbakningtilditarbejdemedjobrotation, og de politiske beslutningstagere har drøftet og fastlagt et ambitionsniveau for arbejdet med jobrotation.

• Deterengodide,hvisdinledertidligtiarbejdetmedjobrota-tion tager stilling til organiseringen af arbejdet med jobrotation i jobcentret. Herunder: Hvor mange ressourcer, der er prioriteret til opgaven? Hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for jobrotation? Hvilke opgaver, de enkelte medarbejdere skal varetage? Hvilken leder i jobcentret, der er ansvarlig for arbejdet med jobrotation?

• Deterengodide,hvisdinlederudpegerénellerfleremedarbejderei jobcentret med stor viden om jobrotation, som telefonomstillingen kan stille om til ved henvendelse fra virksomheder om efteruddan-nelse af ansatte og/eller jobrotation.

• Deterengodide,atduogdinlederudarbejderenbeskrivelseaf,hvilke kompetencer og hvilken viden du og dine kollegaer skal op-træne i forbindelse med arbejdet med jobrotation, jf. boks til venstre.

• Deterengodide,atduogdinlederomsætterdeoverordnedepoliti-ske mål og ambitioner til en egentlig indsatsplan for dit og jobcen-trets arbejde med jobrotation. Hvad skal der helt konkret ske? Hvad skal i nå? og lignende spørgsmål.

• Deterengodide,atduogdinlederfastlæggerdenserviceogdetserviceniveau, du kan tilbyde virksomhederne, når det handler om at planlægge og gennemføre jobrotation, jf. boks til venstre.

• Deterengodide,atduogdinledertagerstillingtil,hvordanIskalsamarbejde med eksterne samarbejdspartnere om jobrotation. eksempelvis uddannelsesinstitutioner, VeU-centre, faglige organisa-tioner,andrekommunerm.fl.

Der er udarbejdet en særskilt pjece med en uddybende beskrivelse af, hvordan politiske beslutningstagere og jobcenterledelsen med fordel kan forberede og udvikle jobcentrets arbejde med jobrotation.

Fase 1: Forberedelse af arbejdet med jobrotation

Egne notater

Hvilken viden og hvilke kompetencer er det en god ide at udvikle i forhold til arbejdet med jobrotation?

•Videnomlovgivningogstøttemulighederiforholdtiljobrotation

•Videnomtypiskemodellerforrotation

•Videnomefteruddannelseafansatteogopkvalificeringaf vikarer mv.

•Evnentilatmotiverevirksomhedernetiljobrotation

•Evnentilatsamarbejdemedvirksomhederomjobrotation

•Evnentilatfindederigtigeledigetilvikarjobogevnentilat matche ledige og virksomheder

•Evnentilatforhandleogsamarbejdemedenbredkredsaf aktører

•Evnentilatledeogstyreetprojekt

•Videnomogevnetilatløsedeadministrativeopgaverforbundet med jobrotation herunder blanketter mv.

Hvad kan indgå i jobcentrets tilbud om service til virksomhederne i forbindelse med jobrota-tion?

•Planlægningogkoordineringafjobrotation–viljobcentret stå for planlægningen af jobrotationen og for involvering af relevante aktører mv.?

•Økonomi–viljobcentretståforatudarbejdeforslagtilmodeller og økonomiberegninger mv.?

•Projektledelseijobrotation–viljobcentretpåtagesigatvære tovholder og udarbejde projektbeskrivelse og tids- og aktivitetsplaner mv.?

•Rekrutteringafvikarer–hvilkeopgaverviljobcentretpåtage sig i forhold til at udsøge, motivere, visitere og opkvalificere ledige som vikarer i jobrotationen?

•Administrativeopgaver–viljobcentretpåtagesigadministrative for virksomheden eksempelvis i forhold til blanketter mv.?


Du kan blive involveret i jobrotation på flere forskellige måder og på forskellige tidspunkter i planlægningen af rotationen. Den indledende dialog om jobrotation kan eksempelvis udspringe af at:

• virksomheder,uddannelsesinstitutionerellerfagligeorganisationerhenvender sig til dig med et projekt, som er mere eller mindre i gang

• virksomhederhenvendersigtildigmedetefteruddannelsesbehov–eller mere specifikt om jobrotation

• duogdinekollegaerfårkendskabtilvirksomheder,somkanhaveinteresse i jobrotation. Det kan eksempelvis være virksomheder med et stort rekrutterings- eller kompetenceudviklingsbehov.

Vi har nedenfor formuleret en række gode råd om, hvordan du kan håndtere den indledende dialog med virksomheden. Rådene tager hovedsageligt udgangspunkt i, at virksomheden selv henvender sig, men mange af dem kan også bruges, hvis dialogen begyndes på anden måde.

I den indledende dialog er det vigtigt, at du sender et klart signal til virksomheden om interesse for og parathed til at drøfte jobrotation nærmere.

Derudover er det vigtigt, at du bruger dialogen til at spore dig ind på virksomhedens ønsker til jobrotation og efteruddannelse af ansatte, og får et grundlag for at planlægge den videre kontakt til virksomheden.

Den første henvendelse fra virksomheden

Den første dialog med virksomheden er vigtig. Du skal så vidt muligt sikre, at virksomheden får svar på konkrete spørgsmål om jobrota-tion mv. Samtidig skal du sørge for at få et billede af virksomhedens ønsker og behov, at præsentere mulighederne for og gevinsterne ved jobrotation, og indgå en aftale om den videre proces.

Gode råd om den første henvendelse fra virksomheden:

• Ringvirksomhedenophurtigstmuligt,hvisvirksomhedenikkekomigennem til dig i første omgang.

• Aftalenfællespraksisijobcentretfor,hvilkeoplysningerduskalgivevirksomheden ved den første henvendelse – og hvilke oplysninger du skal have fra virksomheden.

• Vendaltidhurtigttilbagemedsvarpåspørgsmål,duikkeumiddel-bart kunne besvare i den første samtale.

• Iforlængelseafdentelefoniskehenvendelsebørdualtidtilbydeet møde på virksomheden, hvor i kan drøfte behov og muligheder nærmere.

Fase 2: Den indledende dialog med virksomheden

Egne notater

Den indledende dialog skal bl.a. medvirke til:

•atafdækkevirksomhedensønskerogbehov

•atsikreatvirksomhedenfårdennødvendige viden og information

•atpræsenterejobrotationsometeffektivtog økonomisk fordelagtigt redskab til efteruddannelse af ansatte

•atgiveetpositivtførsteindtrykafjobcentrets service og viden

•atsætteengodrammefordenvideredialog og det videre samarbejde

•atsikreatderelevanteinteressenterinddrages

•atsikreatderliggerklareaftalerfordenvidere proces


• Aftalmedvirksomheden,hvaddererformåletmeddetførste møde. eksempelvis: 1)uforpligtende drøftelse af behovogmuligheder,2)idéudvikling,3)planlægningogudmøntning af konkret projekt eller andet.

• Aftalmedvirksomheden,hvemderskaldeltageidetførste møde. anbefal at tillidsrepræsentanten inviteres med.

Deltagerkredsen på det første møde vil ofte afhænge af, hvor langt virksomheden er i overvejelserne om efterud-dannelse og jobrotation. Er virksomheden langt i sine overvejelser, kan det være en god ide at invitere en uddannelsesinstitution med til mødet for at få drøftet behovet for kompetenceudvikling af de ansatte. Det kan også være en god ide at involvere tillidsrepræsentanter og den relevante faglige organisation tidligt i forløbet.

Du kan hjælpe virksomheden ved at identificere kontakt-personer hos henholdsvis uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer og stå for at invitere disse med til det første møde i virksomheden.

Afvikling af det første møde

Du skal naturligvis være velforberedt til det første møde med virksomheden. Her vil det primære fokus være virksomhedens ønsker og behov, og hvordan I sammen kan tilgodese dem i et jobrotationsprojekt. I nogle tilfælde vil virksomheden allerede være langt henne i processen, og det primære formål med at inddrage jobcentret er at rekruttere vikarer – i andre tilfælde er virksomheden inde i en søgeproces om efteruddannelse af ansatte og eventuelt jobrotation.

Hvis du og virksomheden ved den indledende kontakt har aftalt, at der skal deltage repræsentanter fra uddannel-sesinstitutionen og en faglig organisation i mødet, kan du med fordel kontakte disse inden mødet og informere dem om den foreløbige dialog med virksomheden.

Gode råd om det første møde i virksomheden:

• send en mail som mødebekræftelse til virksomheden med forslag til en kort dagsorden for mødet.

• Mailellersendeventueltrelevantmaterialeomjobro-tation. eksempelvis informationsmateriale om mulig-heder for jobrotation, korte beskrivelser af modeller for jobrotation eller cases på vellykkede projekter. Det kan også være jobcentrets og uddannelsesinstitutionernes service i forbindelse med jobrotation eller en beskrivelse af virksomhedens opgaver i jobrotation, du sender.

Egne notater

Hvad kan du med fordel spørge virksomheden om ved den første henvendelse?

•Basisoplysningeromvirksomheden(branche,størrelsem.v.)

•Hvilkegrupperafansatteskalkompetenceudvikles–oghvor mange?

•Hvorlangtervirksomhedeniafdækningenafbehovforkompetenceudvikling?

•Harvirksomhedenværetidialogmedandre–f.eks.uddannelsesinstitutioner–omprojektidéen?

Hvad vil virksomheden typisk spørge om ved første henvendelse:

•Hvaderøkonomienijobrotation?

•Hvormegetadministrationkræverdet?

•Harjobcentretledige,dermatchervirksomhedensbehov?

Bilag 2 er en liste over gevinster ved jobrotation for virksomheden og for andre involverede

Hvad er formålet med det første møde?

•Afdækkevirksomhedenskonkreteønskerogbehov.Hvorfor har virksomheden henvendt sig?

•Præsenteremulighederoggevinsteriforholdtiljobrotation for virksomheden og de ansatte

•Præsenteredeforskelligeøkonomiskemulighederijobrotation

•Præsenteredenserviceogindsatsjobcentret,uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer kan tilbyde

•Præsenteremodellerforjobrotation

Hvad skal I afdække på mødet?

•Førsteoverordnedebilledeafønskertilogbehovforefteruddannelse af de ansatte

•Førsteoverordnedebilledeafønskerogkravtilvikarer(antal og kvalifikationer)


• Påmødetkandumedfordelfokuserepå: · at lytte til og afdække virksomhedernes konkrete behov

og ønsker til efteruddannelse af ansatte og jobrotation. Hvorfor er virksomheden interesseret?

· at lytte til og afdække virksomhedens interesse for og eventuelle forbehold over for jobrotation. Hvad skal der til, for at virksomheden vil gå videre med jobrota-tion?

· at besvare virksomhedens spørgsmål og præsentere de forskellige muligheder for og gevinster ved jobrota-tion?

• Dubørvedafslutningenafmødetsikre,atdererenklaraftale om:

· hvad jobcentret skal undersøge og afdække inden næste kontakt

· hvad virksomheden skal overveje inden næste kontakt · det næste skridt i processen – herunder behovet for at

gennemføre et decideret opstartsmøde. Hvis det ikke allerede er sket, bør du sørge for at aftale med virksom-heden, om – og i givet fald hvornår – uddannelsesinsti-tutioner og faglige organisation skal involveres.

Opfølgning på det første møde

Hvis virksomheden ønsker, at I skal arbejde videre med jobrotation, er det vigtigt, at du hurtigt følger op på de aftaler, I har indgået på det første møde. En hurtig opfølg-ning er med til at fastholde virksomhedens interesse for at indgå i en aftale om jobrotation.

Gode råd om opfølgning på det første møde med virksomheden:

• Udarbejdogrundsendenskriftligopsamlingpådrøf-telserne og aftalerne på mødet. Det kan enten du eller uddannelsesinstitution/faglig organisation gøre.

• Hvisdetførstemødetyderpå,atderertaleometrelativt ukompliceret jobrotationsprojekt, kan du - og de øvrige deltagere - eventuelt gå direkte i gang med planlægning og opstart af jobrotationen.

• Vedstørreogmerekompleksejobrotationsprojekterkandu som opfølgning på det første møde foreslå virksom-heden et egentligt opstartsmøde (uddybes på de næste sider).

• Hvisvirksomhedenønskeratarbejdevideremedjob-rotation, så kan du med fordel opfordre til at inddrage tillidsrepræsentanten på dette tidspunkt ( hvis han/hun ikke allerede er inddraget)

• Hvisvirksomhedenikkeønskeratarbejdevideremedprojektet, kan du eventuelt spørge virksomheden, om jobcentret må henvende sig igen på et senere tidspunkt vedrørende mulighederne for jobrotation.

Egne notater


når en virksomhed i den indledende dialog giver udtryk for, at den gerne vil arbejde videre med jobrotation, skal du i dialog med virk-somheden have afdækket virksomhedens konkrete behov for efter-uddannelse af ansatte og ønsker til vikarer. Desuden skal du sammen med virksomheden vælge en model for jobrotation og planlægge en overordnet køreplan for forberedelse og gennemførelse af projektet.

Forberedelse af det konkrete projekt

En grundig forberedelse af jobrotationen kan lette det videre arbejde – og minimere risikoen for, at projektet ”løber af sporet”. Forbere-delsen skal afspejle virksomhedens udgangspunkt for at gå ind i et jobrotationsprojekt. Samtidig er det vigtigt, at du tidligt får involveret de rette samarbejdsparter. Det sikrer en effektiv arbejdsdeling og res-sourceudnyttelse, hvor alle aktører byder ind med ressourcer og viden.

Gode råd om forberedelse af det konkrete projekt:

• Indgåenaftalemedvirksomhedenom,hvemderskalinvolveresijobrotationen (hvis det ikke allerede er sket i den indledende fase). især ved lidt større projekter kan VeU-center/den relevante uddan-nelsesinstitution og den relevante faglige organisation med fordel involveres tidligt i forberedelsesfasen.

• Taginitiativtil,atallederelevanteoginvolveredeparterdeltageriet opstartsmøde med virksomheden. Her kan de hver især bidrage med deres ekspertise. Ved mindre, ukomplicerede jobrotationer kan opstartsmødet være unødvendigt.

• DukanmedfordelopfordrevirksomhedentilatinddrageTR-syste-met i planlægningsfasen for at sikre bred opbakning fra både ledelse og ansatte internt i virksomheden.

• Dubørpointerevigtighedenafatsikreopbakningtiljobrotationenialle virksomhedens ledelsesniveauer – især fra de ledere, som vil blive direkte involveret i projektet.

Fase 3: afdækning af virksomhedens behov

Egne notater

Hvornår er der behov for et opstartsmøde?

•Hvisderertaleomstørreogmerekompleksejobro-tationsprojekter

•Hvisflereparterskalsamarbejdeomatgennemføreprojektet

•Hvisderideindledendekontaktererstilletprinci-pielle spørgsmål, som efterfølgende er afklaret

•Hvisvirksomhedeniøvrigtønskerdet


Afvikling af opstartsmødet

Opstartsmødet er en vigtig milepæl i jobrotations-projektet. Det er på opstartsmødet, at du og de øvrige aktører aftaler grundlaget for jobrotationen og det videre samarbejde.

Er det først ved opstartsmødet, at VEU-center/uddan-nelsesinstitution og faglig organisation involveres, er det en god ide, hvis du inden mødet orienterer dem om status for processen og aftaler rollefordeling på opstartsmødet.

På opstartsmødet kan du og de øvrige samarbejdsparter med fordel præsentere virksomheden for et eller flere konkrete forslag til modeller for jobrotation – herunder beregninger på virksomhedens økonomi ved at gennem-føre efteruddannelse af ansatte gennem jobrotation.

Modellerne skal tage udgangspunkt i de ønsker og behov, som virksomheden har peget på i den indledende dialog. De forskellige modeller skal give virksomheden et billede af fordelene ved at indgå i jobrotation og dermed et bedre grundlag for at vælge den konkrete model.

I kan også med fordel diskutere det administrative arbejde ved de forskellige modeller med virksomheden. Jobcen-tret kan vælge at tilbyde at stå for en del af arbejdet, så belastningen af virksomheden bliver mindre.

Gode råd om opstartsmødet:

• Udsendendagsordentilalledeltagereiopstartsmødet.

• Mødetbørhavefokuspåennærmereafdækningafvirk-somhedens behov for kompetenceudvikling af ansatte og behov for vikarer.

• Præsentervirksomhedenformuligemodellerforjobrota-tion og konsekvenserne heraf. Du kan eventuelt gøre det i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

• Dukanmedfordelforudformødettagestillingtil,ihvilketomfangduviltilbydeataflastevirksomhedenidet administrative arbejde med jobrotation.

• Dukan–eventueltisamarbejdemeduddannelsesinsti-tutionen - forud for mødet udarbejde økonomiske bereg-ningseksempler for jobrotation, som kan præsenteres for virksomheden på mødet.

Egne notater

Hvad skal I afklare på opstartsmødet?

•Antalansatte,virksomhedenønskerefteruddannet

•Hvilkenopkvalificeringdeansatteskalgennemføre

•Antalledige,somskalrekrutteressomvikarer.

•Hvorlængevikarerneskalværeansat

•Forholdetmellemantalletafansatteogantalletafvikarer

•Hvilkenopkvalificeringdeledigeskalgennemføreforatkunne afløse de ansatte på efteruddannelse

•HvilkenmodelforjobrotationIvilanvende

•Økonomiskegevinsterforvirksomhedenvedatanvendeforskellige modeller


Virksomhedens behov for efteruddannelse af ansatte

Det er en god ide at overlade den konkrete afdækning af behovet for efteruddannelse af de ansatte til den rele-vante uddannelsesinstitution. Det er deres arbejdsområde, og de er eksperterne på området. Uddannelsesinstitutio-nen vil også typisk forvente at blive inddraget senest på dette tidspunkt

Du kan med fordel medvirke i den indledende del af afdækningsprocessen. Det giver dig mulighed for at be-vare overblikket over det samlede projekt og samtidig få informationer om de kompetencer, som vikarerne så vidt muligt skal matche. Du kan også allerede her få en pejling på behovet for at opkvalificere vikarerne, inden de skal medvirke i jobrotationen.

Gode råd til arbejdet med at afdække virksomhedernes behov:

• Kompetenceafdækningenskaltageudgangspunktiden enkelte virksomheds behov og sikre, at behovene omsættes til konkrete aftaler om efteruddannelsesaktivi-teter. eksempelvis har nogle virksomheder et meget klart billede af, hvilken opkvalificering de ønsker, mens andre har et mere diffust billede.

• Selveafdækningenafkompetencebehovetogdetkon-krete valg af kurser kan du med fordel overlade til den relevante uddannelsesinstitution.

• Detervigtigt,atuddannelsesinstitutionenhardenødvendige informationer til at kunne afdække behovet. Derfor har du en vigtig opgave i at orientere uddannel-sesinstitutionen om den forudgående proces, hvis ud-

dannelsesinstitutionen ikke har været involveret i denne.

Virksomhedens behov for vikarer

Det er vigtigt, at du sammen med virksomheden grundigt og præcist afdækker virksomhedens behov for vikarer. Og at du sikrer en god og præcis forventningsafstemning med virksomheden omkring vikarerne.

Virksomhedernes interesse vil naturligvis være at finde ledige, som umiddelbart er kvalificerede til at kunne er-statte de ansatte, der skal deltage i efteruddannelse. Det vil ikke altid være muligt for dig/jobcentret at leve op til virksomhedernes ønsker og forventninger.

Det er derfor vigtigt, at du tidligt i processen indgår i en dialog med virksomheden om forventninger og ønsker til vikarernes kompetencer, og at du melder klart ud, hvilke vikarer jobcentret reelt kan skaffe. Du kan med fordel samarbejde med virksomheden om at udarbejde konkrete kompetenceprofiler på vikarerne.

Samtidig er det en god ide, at du inddrager virksomhe-den i at tilrettelægge et eventuelt introduktionsforløb og forudgående opkvalificeringsforløb for de ledige. Du skal have fokus på, at forløbene i så høj grad som muligt retter sig mod de opgaver, som skal løses i virksomheden i jobrotationen.

Du og virksomheden kan endvidere drøfte mulighederne for intern rokering af de ansatte, hvis det kan give større udbytte af vikarerne for virksomheden.

Egne notater

Hvilke informationer er vigtige for uddannel-sesinstitutionerne at få fra dig inden opstart af afdækningen af efteruddannelsesbehov

•Antalansatteoghvilkefaggrupper,virksomhedenønskerefteruddannet

•Hvorafklaretervirksomhedenomefteruddannelsesbe-hov

•Formuleredeønskertilefteruddannelse

•Deforeløbigedrøftelsermedvirksomhedenommodelforjobrotation, ordninger og tilskudsmuligheder mv.

Hvad kan indholdet være i den foreløbige beskrivelse af behovet for vikarer

•Antalletafvikarer

•Ansættelsesperiode–start-ogsluttidspunkt

•Overordnetbeskrivelseafdeopgaverogjobfunktioner,som vikarerne skal varetage

•Krav/ønskertilvikarernesuddannelsesniveau

•Beskrivelseafkrav/ønskertilvikarernesfaglige,almeneog personlige kompetencer

•Krav/ønskertilspecifikkekompetencervikarerneskal

være i besiddelse af eksempelvis certifikater mv.


Gode råd til afdækning af virksomhedens behov for vikarer:

• Gåidialogmedvirksomhedenomforventningerogønsker til vikarer.

• Lyttilogafdækvirksomhedensønskerogkrav.

• Foretagenforventningsafstemningmedvirksomhedenom, hvilke vikarer jobcentret kan tilbyde virksomheden. åbn eventuelt mulighed for at løntilskudspersoner i virk-somheden kan indgå som vikarer (hvis reglerne tillader det).

• Udarbejdsammenmedvirksomhedenenkompetence-profil og en overordnet stillingsbeskrivelse for vika-rerne. kompetenceprofilen og stillingsbeskrivelsen kan anvendes til at målrette din udsøgning af ledige, men også til at gøre ledige interesserede i og motiverede for at deltage som vikarer.

• Diskutermulighederogbehovforintroduktionsforløbforvikarerne i virksomheden forud for opstart i jobrotatio-nen.

• Talommulighederogbehovforforudgåendemålrettetopkvalificering af de ledige vikarer med virksomheden og uddannelsesinstitutionen. er der særlige og specifikke kompetencer vikarerne skal være i besiddelse af? eksem-pelvis særlige certifikater mv.

Virksomhedens økonomi i forbindelse med jobrotation

Det er ofte kompliceret at foretage en præcis beregning af virksomhedens økonomi i det enkelte jobrotationspro-jekt. Der er mange forskellige faktorer, der har betydning for regnestykket, og ofte vil det være nødvendigt at både jobcentret, uddannelsesinstitutionen og virksomheden bidrager med oplysninger til regnestykket.

Vi har udarbejdet en oversigt over de faktorer, der typisk indgår i beregningen af de økonomiske konsekvenser af jobrotation for virksomheden. Du skal være opmærksom på, at faktorerne vil variere, alt efter hvilken finansierings-model der er valgt for efteruddannelse af de ansatte og ansættelse af de ledige.

I bilag 3 kan du finde konkrete beregningseksempler på jobrotationsprojekter.

Egne notater


160 pct. af max. dagpengesats pr. ansat i max. 52 ugerPr. 1. januar 2011: 165,56 kr. pr. time.

80 pct. af max. dagpengesats pr. ansat i målgruppen for aMU-uddannelse.

Pr. 1. januar 2011: 3.064 kr. pr. uge.

80 pct. af max. dagpengesats iht. gældende regler i max. 40 uger for folkeskole og gymnasieniveau – og 52 uger til videregående uddannelse.

30 kr. i timen i praktikperioderne i de to første år af ansættelsen.

Privat løntilskud:68,55 kr. i timen pr. 1. januar 2011.

Offentligt løntilskud: Op til 132,51 kr. pr. time pr. 1. januar 2011.





Jobrotationsydelse

VEU-godtgørelse

SVU

Voksenlærlingetilskud

StøttE tIL EFtERUDDannELSE aF anSattE

StøttE tIL anSættELSE aF VIKaRER

Skema C: Oversigt over virksomhedernes støtte-muligheder og udgifter til jobrotation


Udgifter til løn til ansatte og vikarer.



Kortuddannede: Deltagergebyr på enten 590 kr. eller 880 kr. pr. uge.

MVU/LVU: Deltagergebyr på mellem ca. 1.000 kr. og 5.000 kr. pr. uge.

Kortuddannede: Deltagergebyr fra gratis (folkeskolenivau) til 110/450 kr. for kernefag på gymnasialt niveau og 1.100 kr. for øvrige fag. Fuld HF er gratis.

MVU/LVU: Deltagergebyr på mellem 20.000- 50.000 kr. for fuld uddannelse. For enkeltfag mellem 1.000 og 5.000 kr.

Ingen deltagerbetaling ved gVU-plan eller uddannelsesaftale.


Virksomheden betaler deltagergebyr for det valgte uddannelsesforløb iht. gældende regler.

UDgIFt tIL Løn UDgIFt tIL KøB aF UDDannELSESPLaDS

anDRE UDgIFtER

• Pension,feriegodtgørelsemv.til vikarerne.• Eventueltarbejdstøj,sikkerhedsud- styr mv. til vikarerne.• Tidogressourcertiladministration mv. i forbindelse med jobrotationen.• Eventuelttabafproduktivitetiden periode hvor de ansatte erstattet af vikarer.

Egne notater


I nogle tilfælde kan det være en udfordring for dig at finde kvalifi-cerede ledige til jobrotation. Det kan være tilfældet, hvis de ledige skal erstatte ansatte med specialiserede kompetencer, og/eller hvis arbejdsgivernes forventninger til de lediges kompetencer ikke står mål med virkeligheden – det gælder især i perioder med lav ledighed.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at virksomhederne ofte har et ønske om, at vikarerne selv, og på eget initiativ skal søge om at indgå som vikarer i jobrotation.

Du skal derfor på den ene side afstemme virksomhedernes forvent-ninger til vikarernes kompetencer og på den anden side tiltrække et kvalificeret ansøgerfelt blandt de ledige.

De lediges motivation øges typisk

• hvisderenteneransættelsesgarantiellergodemulighederforatblive ansat i virksomheden under eller efter jobrotationen

• hvisvikariatetheltellerdelvistbestårafenordinæransættelse,hvor de optjener dagpengeret

• hvisdetilbydesenattraktivopkvalificeringgennemjobrotationen

Du skal også være opmærksom på, at de faglige organisationer også er nøgleaktører i rekrutteringsprocessen. Erfaringer viser, at en tidlig inddragelse af organisationerne kan gøre det lettere at tiltrække ledige til projektet og samtidig medvirke til, at vikarerne får en god modtagelse blandt kollegerne. De faglige organisationer har desuden en stor viden om, hvad forskellige modeller for jobrotation betyder for de ansatte og vikarerne.

Den første kontakt til de ledige

I afdækningsfasen har du sammen med virksomheden udarbejdet kompetenceprofiler og eventuelle stillingsbeskrivelser for vikarerne. Det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i disse, når du skal skabe den første kontakt til de ledige. Og at du vælger den fremgangsmåde for kontakten, som passer bedst til den konkrete målgruppe af ledige.

I de helt små jobrotationer vil du og dine kollegaer ofte kunne finde relevante ledige ud fra kontakten med ledige i dagligdagen. I mellem-store og store projekter har I behov for en bredere søgeproces, som kan involvere samarbejde med faglige organisationer, nabojobcentre, og andre. Resten af dette afsnit omhandler den brede søgeproces.

Du kan på baggrund af kompetenceprofilerne/stillingsbeskrivelserne og kendskabet til virksomhedens behov udarbejde et forslag til en jobannonce, som virksomheden efterfølgende skal godkende. Jobannoncen kan udgøre grundlaget for det efterfølgende ”salg” af jobrotationsprojektet til ledige.

Gode råd om den første kontakt til de ledige:

• Tagstillingtil,hvordanrekrutteringenskalforegå.

· skal der rekrutteres bredt eller målrettet? · Hvordanmotiveresflestmuligeledigetilatmedvirkesomvikarer?

Fase 4: Rekruttering af vikarer

Egne notater

Hvordan tager du kontakt til de ledige?

En bred tilgang

I kan udsende skriftlige invitationer til et informationsmøde til en bred målgruppe blandt ledige. Somsupplementkanmedarbejderepåjobcentret(ogeventuelt også i uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer) uddele invitationer til ledige, som I møder i dagligdagen. Der er eksempler på, at den brede tilgang suppleres med annoncer i trykte medier.

En målrettet tilgang

I kan også vælge en mere målrettet tilgang, hvor I udpeger ledige. Forudsætningen er et tættere kendskab til de lediges kompetencer. I nogle projekter samarbejder faglige organisationer og jobcentret om at finde relevante ledige til et informationsmøde eller gennem direkte samtaler med virksomhederne om at deltage i projektet. Der er også et eksempel på, at udpegningen er sket ud fra virksomhedens arkiv over jobansøgninger. I bilag 4 er vedlagt diagrammer med hhv. en bred og en målrettet rekrutteringsproces.


skal rekrutteringen baseres på frivillighed eller pligt?

• Nårduskalbeslutte,hvordanrekrutteringenskalforegå,kan du med fordel vurdere, hvor vanskeligt det bliver at rekruttere de ønskede vikarer.

· er der mange ledige, der kan indgå som vikarer, eller er der få?

· er vikarjobbene inden for et ”populært” jobområde?

• Tagstillingtil,hvordanderbedstskabeskontakttildeledige:

· annoncering i avis eller på hjemmesider · Brev til de ledige · opslag i jobcentret · Uddeling af informationspjecer ved kontakt med de

ledige (samtaler mv.)

• Sætgodtidaftilatskabekontakttilogrekruttereledige

· særligt i de større jobrotationer, og hvor det kan være svært at få de ledige til at melde sig.

• Involvergernedenrelevantefagligeorganisationiatskabe kontakt til ledige.

• Indgåeventueltisamarbejdemednabojobcentreomatskabe kontakt til ledige.

• Arrangeretinformationsmøde,derspecifiktomhandlerjobrotationen. Du kan med fordel arrangere det i samar-bejde med virksomhed, uddannelsesinstitution og faglig organisation.

• Nårderudsendeseninvitationtilinformationsmødet,erdet vigtigt, at den er kortfattet, præcis og forståelig, så den giver de ledige lyst til at deltage i mødet. invitatio-nen skal orientere om projektet, men det lige så vigtigt, at de lediges gevinst ved at medvirke står helt klart be-skrevet. endvidere bør alle de medvirkende aktører være nævnt.

Informationsmødet for de ledige

Informationsmødet er vigtigt i motivationen af de ledige til at deltage i jobrotation. Samtidig giver det de ledige en større indsigt i den virksomhed, hvor jobrotationen foregår. På mødet kan de ledige få oplysninger om og mulighed for at stille spørgsmål til ansættelsen som vikar, de jobfunktioner der skal udfyldes, krav til kompetencer, mulighed for og krav til opkvalificering forud for vikaran-sættelsen og mulighederne for ordinær ansættelse i og efter jobrotationen.

Informationsmødet afholdes typisk på jobcentret eller uddannelsesinstitutionen. Erfaringer viser dog, at mødet med fordel kan gennemføres på den virksomhed, som indgår i jobrotationen. Det styrker typisk de lediges lyst til at deltage i mødet, og samtidig giver det de ledige et førstehåndsindtryk af virksomheden.

Gode råd om informationsmødet:

• Taginitiativtil,atallenøgleaktørerijobrotationendeltager i informationsmødet – det vil sige virksomhed, uddannelsesinstitution, faglig organisation og jobcenter. Uddannelsesinstitutionen bør dog kun medvirke, hvis introduktionsforløbet indeholder opkvalificering i form af et kursus.

• Forberedmødetgrundigtogaftalopgaver,rollerogansvar på mødet:

· Du kan med fordel orientere om jobrotationsprojektet, og hvordan de ledige kan styrke deres jobmuligheder ved at deltage. Det er også vigtigt, at du fortæller om processen efter informationsmødet.

· Virksomhederne kan supplere med en præcis beskri-velse af opgaver og arbejdsvilkår for vikarerne og deres muligheder for ansættelse i forlængelse af jobrotationen.

· Uddannelsesinstitutionen kan fortælle om den op-kvalificering, som er en del af introduktionsforløbet – herunder om der er særlige krav, ledige skal opfylde for at deltage.

· De faglige organisationer kan med fordel anbefale de ledige at deltage i projektet og orientere om, hvad deltagelsen i projektet betyder for vikarernes ledighed (f.eks. om det er en ”død” periode).

· aktørerne kan overveje at udarbejde en pjece om pro-jektet, som kan udleveres til de ledige på mødet.

Det er naturligvis vigtigt, at de ledige kan stille spørgsmål til alle aktørerne på informationsmødet.

Egne notater


Udvælgelse af ledige til jobrotation

Udvælgelsen af ledige til jobrotation er vigtig: Lever vikarerne op til virksomhedernes forventninger, vil mulig-heden for en succesfuld jobrotation og en efterfølgende ordinær ansættelse af den ledige i virksomheden være større.

Virksomheden vil desuden være mere motiveret til at for-længe projektet med nye rotationer og eventuelt udvide samarbejdet med jobcentret til nye områder.

Der er flere modeller for udvælgelse af de ledige vikarer:

• Alleinteresseredekommertilsamtalehosvirksomheden.

• Jobcentretlaverenindledendescreeningafdeledige,og de mest kvalificerede kommer til samtale.

• Virksomhedenudvælgervikarernepåbaggrundafetudfyldt kvalifikationsskema – uden egentlig ansættel-sessamtale.

Det er altid en fordel, hvis udvælgelsesprocessen ligger tæt op ad en almindelig ansættelsesproces.

Gode råd om udvælgelse af ledige vikarer:

• Inddragaltidvirksomhedentætiudvælgelsesprocessenog aftal, hvad rollefordelingen er.

• Dukanmedfordelopfordrevirksomhedentilatgen-nemføre en egentlig jobsamtale med de ledige, der er udvalgt af jobcentret.

• Opfordrgernevirksomhedentilatinvolvereentillidsre-præsentant i udvælgelse af ledige til jobrotation.

• Aftalmedvirksomheden,hvordanIsikrerentilbagemel-ding til de ledige, som ikke tilbydes deltagelse i projektet.

Hvordan kan frafaldsproblemer reduceres?

Frafald blandt ledige både inden og efter jobrotationens begyndelse kan være et problem.

Der kan være forskellige årsager til frafaldet:

• Deledigekanfindeetandetarbejdeellerfortrydederes deltagelse i projektet.

• Virksomhedernekanophæveansættelsen,hvisvikarenikke lever op til forventningerne. Det vil typisk ske i forbindelse med den praktik, som indgår i introdukti-onsforløbet.

Gode råd om hvordan frafald reduceres:

• Minimertidenfraudvælgelsenafdeledigetilintrodukti-onsforløbet begynder.

• Orientergernevirksomhedenom,atfrafaldetblivermindre, hvis der er garanti for ordinær ansættelse efter (eller som en del af) jobrotationsprojektet.

• Foreslå,atderdeltagerflereledigeiintroduktionsfor-løbet, end der er behov for i jobrotationen (en ”overka-pacitet” i tilfælde af frafald). De ledige skal naturligvis orienteres om denne fremgangsmåde.

• Indledeventueltintroduktionsforløbetmedenugeskursus og en uges praktik. ofte vil et frafald allerede ske efter disse to uger, og der kan være mulighed for at indsluse nye ledige i forløbet.

• Foreslå,atvirksomhedenudarbejderenkonkretplanformodtagelse og indslusning af de ledige både i virksom-hedspraktik og i selve rotationen. elementer i planen kan være.

· Hvordan informeres de ansatte om jobrotationsprojektet?

· Hvordan kan tillidsrepræsentanten medvirke til god modtagelse?

· Eventuel udpegning af mentorer i virksomheden. · Eventuel udnævnelse af en fælles leder for alle

vikarerne.

Egne notater

Hvordan kan udvælgelsen foregå?

Her er to eksempler på praksis ved udvælgelse:

Udvælgelsen kan begynde på informationsmødet

I nogle projekter begynder udvælgelsen allerede på informationsmødet ved, at interesserede ledige udfylder et”kvalifikationsskema”.Skemaetafleverestilenafaktørerne, som får et førstehåndsindtryk af den ledige. Efter mødet udvælges ledige til en jobsamtale med en leder og TR fra virksomheden.

Alle ledige kommer til jobsamtale ved målrettede udvælgelser

Ved mere målrettede udvælgelser gennemføres jobsamtaler med alle de kandidater, som den faglige organisation og jobcentret har udpeget.


Cases om rekruttering af vikarer

til højre finder du to cases, som beskriver henholdsvis en bred og en målrettet tilgang til rekruttering af vikarer:

Egne notater

CASE1:REKRUttERIng aF LEDIgE tIL æLDRESERVICE I JaMMERBUgt KOMMUnE

CASE2:REKRUttERIng aF LEDIgE tIL HyDRO aLUMInIUM I tønDER KOMMUnE

Ca. 20 personer, som inden jobrotation gennemgår et introduktionsforløb med seks ugers uddannelse og fire ugers praktik

1. Rekrutteringen indledes med, at der udsendes en invitation til 500 ledige om at deltage i et informationsmøde om jobrotationsprojektet. Jobcenter-medarbejdere, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer kan også udlevere en invitation til ledige.

2. På infomødet er alle de involverede aktører i projektet til stede. De ledige orienteres om projektet samt hvilke arbejdsopgaver, der venter dem i rotationen. Der møder typisk 50-60 ledige frem til et infomøde, og 40-45 af dem udfylder et ansøgningsskema.

3. alle ansøgere indkaldes til en jobsamtale hos en distriktschef (og en til-lidsrepræsentant) i ældreplejen, og omkring halvdelen tilbydes deltagelse på introduktionsforløbet.

4. Der kan være et frafald under introduktionsforløbet, men der er typisk omkring 20 personer klar til at indgå i rotationen.

Ca. 18 ledige, som inden rotationen gennemgår et introduktionsforløb med 6 ugers individuelt tilpasset kursus og 4 ugers praktik.

1. Rekrutteringen indledes med, at Hydro aluminium udsøger ledige fra virksomhedens database med jobansøgninger. Jobcentret sikrer, at de ledige opfylder kravene for at medvirke i jobrotation. 60 ledige inviteres til et informationsmøde, hvor jobcentret også deltager.

2. På infomødet orienterer HR-chefen om projektet. Kravene til vikarerne bliver tegnet meget tydeligt op (f.eks. 3 holdskift, opgavernes karakter).

3. Efter infomødet bliver alle interesserede interviewet individuelt af en team-leder, en tillidsrepræsentant og en medarbejder fra jobcentret, og på den baggrund bliver 18 personer udvalgt til introduktionsforløb. Udvælgelseskri-terierne er primært personlige og sekundært faglige kompetencer.

Behov:

Behov:


når du har planlægningen af jobrotationsprojektet på plads, det vil sige når finansieringsmodellen er valgt og de ledige vikarer rekrutteret, skal projektet gennemføres.

Det er vigtigt, at du sammen med de øvrige involverede parter i rotationen har aftalt et system til at ”samle op” på afvigelser under-vejs i projektet. Det kan eksempelvis være i forhold til frafald blandt deltagerne.

Uanset hvor grundigt et jobrotationsprojekt er planlagt, vil der ofte ske ting undervejs, der afviger fra planen. I mange tilfælde er der tale om små ting, du relativt nemt og uproblematisk kan håndtere, men i andre tilfælde kan det være ting af mere vidtgående betydning.

Hvis du ikke har lavet klare aftaler med de øvrige aktører om, hvordan I løbende følger op på projektet og håndterer mulige risici, er der større risiko for, at projektet ”løber af sporet” ved uforudsete hændelser.

Erfaringerne viser, at det er særligt vigtigt at følge op i de tidlige, sårbare faser af projektgennemførelsen og ved afslutningen (mulig-hed for nye rotationer eller fast ansættelse af vikarer). Ved uforudset frafald af vikarer skal du være klar til at handle hurtigt og finde nye vikarer, hvis det er muligt i det konkrete projekt.

Der er mange forskellige modeller for opfølgning på jobrotationspro-jekter afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet. Det væsent-lige er, at opfølgningen er skriftlig, og at den er tilpasset det enkelte projekt og de aktører, der er involveret.

I afsnittet om organisering af jobrotationsprojekter kan du læse mere om, hvordan man kan organisere jobrotationsprojekter, eksempelvis ved at lave en styregruppe. Du kan også læse mere om tids-, aktivitets- og projektplaner, som kan være en måde at sikre tæt opfølgning på projektet.

Gode råd om gennemførelse af jobrotationsprojektet:

• Følgtætoppågennemførelsenafprojektet.Opfølgningenbørbl.a.omfatte: – opfølgning på tidsplan og milepæle. – Håndtering af eventuelt frafald blandt deltagere. – informationsudveksling og samarbejde blandt parterne.

• Udpegkontaktpersonerhosdeinvolveredeinteressenterogudvekslkontaktoplysninger.

• Sørgfor,atopfølgningenerskriftlig,såderaltidermulighedforatdokumentere hændelsesforløb og aftaler. Det kan eksempelvis være i form af referater af styregruppemøder.

• Havsærligfokuspåopfølgningpåvikarerne.Detkanværemedtilat forebygge frafald og sikre, at eventuelt frafaldne vikarer hurtigt erstattes af nye.

Fase 5: gennemførelse af jobrotation

Egne notater


når et projekt er afsluttet, skal du sammen med de øvrige aktører i projektet sikre, at der sker en fælles opsamling på projektet via udar-bejdelse af en evaluering.

Erfaringer fra jobrotationsprojekter viser, at evalueringen ofte er en uformel, mundtlig drøftelse ved et afsluttende møde i styregruppen. typisk sættes der især fokus på, hvor mange vikarer, som er kommet i job. Mange uddannelsesinstitutioner evaluerer også på deltagernes tilfredshed med deres uddannelsesforløb.

Det kan være en god idé at arbejde mere systematisk med evaluerin-ger. På den måde kan der opsamles ny viden om jobrotation, som du og de andre aktører kan anvende til at styrke fremtidige projekter. Et positivt resultat af en evaluering kan med fordel formidles til andre virksomheder for at synliggøre gevinster ved jobrotation.

Der er bred enighed om, at evalueringen skal tilpasses det konkrete projekt. I nogle tilfælde - eksempelvis ved enkeltrotation - kan en evaluering være ganske kort.

Ved større projekter med mange deltagere og mange samarbejdspar-ter kan det være en fordel at lave en større evaluering med eksempel-vis effekt- og tilfredshedsmålinger. Her er det en stor fordel, hvis der er opstillet mål og succeskriterier for jobrotationsprojektet.

Gode råd til evaluering af jobrotationsprojektet:

• Sørgforatlaveskriftligeevalueringer,uansetomfangetogformenaf evalueringen. ellers er der risiko for, at læringen af projektet bliver personafhængig og ikke spredes ud.

• Detervigtigtatevaluerevirksomhedensudbytteafjobrotationifor-hold til det fortsatte ”salg” af jobrotation. er virksomheden tilfreds, kan i foreslå, at der udarbejdes en case om projektet, som kan indgå i informationsmateriale.

• Evalueringenafeffektenforvikarerne,detvilsige,hvormangedererkommet i ordinært job i virksomheden – eller en anden virksomhed – er vigtigt i forhold til ”salg” af jobrotation til kommunens politiske/strategiske niveau og hermed for prioriteringen af redskabet.

• Ikanopfordrevirksomhedentilatværeambassadørforjobrotationover for andre virksomheder. nogle respondenter fra virksomhederne anvendes i vid udstrækning til at holde oplæg om deres gode erfaringer med jobrotation.

Fase 6: Evaluering af jobrotation

Egne notater

Hvad kan en evaluering indeholde?

•Enopgørelseaf,hvormangeansattederhar gennemført deres opkvalificering

•Enopgørelseaf,hvormangevikarersomer kommet i job i virksomheden eller i andre virksomheder

•Enevalueringafprocessenomkringjobro-tationsprojektet–erprocessenforløbetsom beskrevet i projektbeskrivelsen/tidsplanen? Og hvordan er afvigelser og udfordringer håndteret undervejs?

•Enevalueringaf,hvordandeansatteople-verudbyttetafderesopkvalificering–harderes jobsituation ændret sig?

•Enevalueringaf,hvordanvikarerneharop-levetudbyttetafforløbet–erdekommettættere på det ordinære arbejdsmarked?

•Enevalueringaf,hvordanvirksomhedenhar oplevet udbyttet af forløbet


En jobrotations succes afhænger blandt andet af, om man får organiseret projektet rigtigt. Du og de øvrige aktører i projektet skal tage stilling til, om der er behov for en formel organisering i form af en styregruppe, eller om en anden – mere uformel – organisering er tilstrækkelig.

Er der tale om en enkeltrotation eller helt små projekter, kan det være tilstrækkeligt at udpege en tovholder (koordinator) for projektet. Ofte vil det være oplagt, at du påtager dig denne rolle.

Ved større jobrotationsprojekter viser erfaringerne, at det er en god idé at nedsætte en styregruppe hurtigst muligt. Deltagerne i styregruppen vil typisk være virksomheden, en uddannelsesinstitution, en tillidsre-præsentant og repræsentant fra den faglige organisation og dig selv.

Styregruppen skal sikre, at de forskellige aktiviteter i forberedelsesfa-sen planlægges og koordineres. Det kan eksempelvis være at afdække behovet for kompetenceudvikling til de ansatte, at rekruttere og opkvalificere vikarer, at fordele administrative opgaver med videre. Styregruppen kan også løse uforudsete problemer i projektets driftsfase og sikre, at der gennemføres en evaluering, når projektet afsluttes.

Styregruppen udarbejder tidligt i forløbet en projektbeskrivelse af jobrotationen.

Dannelse af en styregruppe

Jobcentret vil ofte have et vidtforgrenet netværk til VEU-centre, ud-dannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Dermed har du også en viden om, hvilke repræsentanter det vil være mest relevant at inddrage i et konkret jobrotationsprojekt.

Du kan derfor med fordel gå i dialog med virksomheden om, hvordan I bedst sammensætter en styregruppe for det konkrete jobrotations-projekt. Styregruppen skal sammensættes, så den har den nødvendige beslutningskompetence (mandat) for at sikre handlekraft.

Gode råd om styregrupper:

• Taginitiativtilatudarbejdeet(kort)kommissoriumforstyregruppen.Det er vigtig med et klart mandat til styregruppen og en klar ansvars- og opgavefordeling mellem medlemmerne i styregruppen.

• Taginitiativtilatudpegeenformandogensekretærforstyregruppen.

• Taginitiativtilataftaleenmødeplanforstyregruppen.Isærvednyopstartede projekter bør der aftales hyppige møder – det gælder især i forberedelses- og opstartsfasen.

• Taginitiativtilataftale,hvemdersørgerforatindkaldetilmøderogudarbejde mødereferater med videre. referaterne er vigtige, da de dokumenterer alle beslutninger og aftaler truffet på møderne.

• Styregruppenbøraftale,hvilkeinformationermedlemmerneskaludveksle før og efter rotationen begynder. eksempelvis er det vigtigt, at frafald fra introduktionsforløb og i rotationen meddeles hurtigt til jobcentret og den faglige organisation.

Organisering af arbejdet med jobrotation

Egne notater

Hvad bør et kommissorium for styregruppen indeholde?

•Kortbeskrivelseafprojektet

•Navneogkontaktoplysningerpåmedlemmerne

•Mødeproces(dagsorden,referater,mv.)

•Styregruppensopgaverogansvar

•Beskrivelseafinformationsudvekslingmellemmedlem-merne


Projektbeskrivelsens indhold

Især ved mindre, ukomplicerede jobrotationer kan en tids- og aktivitetsplan suppleret med de relevante blanketter være tilstrækkelig til at styre et jobrotationsprojekt.

Ved jobrotationer af en vis størrelse og kompleksitet vil det dog være en god idé at udarbejde en egentlig projektbeskrivelse. Det gælder også, hvis aktørerne ikke har erfaring med jobrotation eller med samarbejde om jobrotation.

En god projektbeskrivelse kan spare deltagerne for pro-blemer senere i forløbet, da alle får den samme viden om aftaler, indhold og opgaver i jobrotationsprojektet.

Projektbeskrivelsen kan med andre ord bruges som en manual for projektet, da beskrivelsen indeholder en tids-plan med milepæle, aktiviteter med videre.

Gode råd om udarbejdelse af projektbeskrivelser:

• Taginitiativtil,atstyregruppenudarbejderenkortfattetog handlingsorienteret projektplan. pas på, at planen ikke bliver for stor og kompliceret.

• Taginitiativtil,atprojektbeskrivelsenanvendessometdynamisk dokument, der løbende drøftes og justeres, hvis der opstår behov for det undervejes i projektet.

• Aftaltidligtiforløbet,hvemderharansvarforatjustereprojektplanen.

Egne notater

Indholdet i en tids- og aktivitetsplan:

•Overblikoverfaserijobrotationen

•Overblikoveropgaverogaktiviteterideenkeltefaser

•Overblikover,hvornårdeenkelteopgaverogaktiviteterskal igangsættes og være afsluttet

•Overblikover,hvemderharansvaretforatløsedeen-kelte opgaver

I bilag 5 kan du se et eksempel på en projektplan

Hvad indeholder en projektbeskrivelse?

En projektbeskrivelse skal altid indeholde en tids- og aktivi-tetsplan. Derudover kan den indeholde en beskrivelse af:

•Formålmedjobrotationsprojektet

•Målogsucceskriterier,eksempelvis: –Hvormangeansatteskalgennemføreefteruddannelse –Hvormangevikarerderfårordinæransættelseefterjobrotationen

•Antalansatte,derskalefteruddannes–oghvilkenuddan-nelse

•Antalvikarer,somønskesrekrutteret–samtprofiler

•Modelforjobrotationen

•Organiseringafprojektet

•Evalueringafprojektet

I bilag 6 finder du et eksempel på en projektbeskrivelse


Mange virksomheder er bekymrede over de administrative opgaver, som følger med et jobrotationsprojekt. årsagen er ofte tidligere erfaringer med jobrotation. Indtil 2007 var det administrativt tungt at gennemføre jobrotation, men indførelsen af jobrotationsydelse har betydet en simplere sagsgang, når denne model anvendes.

De øvrige modeller er fortsat forbundet med en del administration, som blandt andet består i at udfylde blanketter og skemaer. De admi-nistrative opgaver kan med fordel løses i fællesskab mellem jobcent-ret, uddannelsesinstitutionen og virksomheden.

Det kan være afgørende for virksomhedernes interesse og motivation for jobrotation, at jobcentret og VEU-centre/uddannelsesinstitutio-nerne er villige til at påtage sig en række af de administrative opgaver ved opstart af projektet.

Det er derfor vigtigt, at du sammen med din leder på forhånd har besluttet, hvilken administrativ service du kan tilbyde virksomheden. Og at du har drøftet med den relevante uddannelsesinstitution, hvad de kan tilbyde til virksomheden.

Opgaver i forhold til de ansatte

De administrative opgaver i forhold til at efteruddanne virksomhe-dens ansatte består i at få dem tilmeldt den valgte uddannelse. Des-uden skal der udfyldes skemaer og blanketter til brug for ansøgning om økonomisk støtte til uddannelsen. De nødvendige skemaer og blanketter afhænger af den valgte finansieringsmodel, men vil typisk være følgende:

• Anmodningomjobrotationsydelse(findespåwww.jobnet.dk) Der skal udfyldes en blanket pr. projekt uanset antallet af deltagere. Dog skal der udfyldes et ekstra skema, hvis de ansatte har en kort eller mellemlang uddannelse (KVU/MVU)

• AnsøgningomVEU-godtgørelse(findespåwww.veug.dk–fra1.juli2011 på www.efteruddannelse.dk) Der skal udfyldes én ansøgning pr. ansat deltager i projektet.

• AnsøgningomStatensVoksenuddannelsesstøtte(findespåwww.svu.dk) Der skal udfyldes én ansøgning pr. ansat deltager i projektet

• Ansøgningomvoksenlærlingetilskud(findespåwww.jobnet.dk) Der skal udfyldes en ansøgningsblanket pr. deltager. Der skal desuden udarbejdes en uddannelsesaftale pr. deltager som bilag til ansøgningen

Gode råd om fordeling af administrative opgaver i forbindelse med de ansatte:

• OverordnetsetbørVEU-center/uddannelsesinstitutionogvirksom-heden samarbejde om de administrative opgaver i forhold til de ansatte. Det gælder omkring tilmelding til den valgte uddannelse, ansøgning om tilskud til de ansatte med videre.

• Jobrotationsydelseadministreresafjobcentret,sombehandleroggodkender ansøgninger. Den særlige ordning for kVU/MVU sagsbe-

Egne notater

De administrative opgaver i forbindelse med jobrotation


handles af arbejdsmarkedsstyrelsen – dog skal jobcen-tret lokalt vejlede om ordningen og udfylde ansøgnings-skemaet til styrelsen.

• Voksenlærlingetilskudsagsbehandlesligeledesafjobcentret, som også skal vejlede om ordningens regler. Det er dog uddannelsesinstitutionen, der i samarbejde med virksomheden skal udarbejde uddannelsesaftalen.

Opgaver i forhold til ledige (vikarer)

De administrative opgaver i forhold til de ledige vikarer afhænger af, om den ledige ansættes med jobrotations-ydelse eller i løntilskud:

• Jobrotationsydelse Der er ingen administrative procedurer specielt for-bundet med de ledige vikarer. De indgår i det samme ansøgningsskema som de ansatte (jf. ovenfor).

• Løntilskud(ogpraktik) Der skal udarbejdes jobplaner for de ledige vikarer på løntilskudsansættelsen. Det samme gælder, hvis eksem-pelvis en ledig kontanthjælpsmodtager er i praktik un-der en del af ansættelsesforløbet. I løntilskuds-/praktik-perioden vil I på jobcenteret fortsat skulle gennemføre jobsamtaler med vikarerne efter de gældende regler. Virksomhederne skal som ved alle andre praktikforløb og løntilskudsansættelser løse en række administrative opgaver som eksempelvis godkendelse af løntilskuddet/praktikken, ansøgning om udbetaling af løntilskud med videre.

Hvis den ledige vikar skal have et introduktionsforløb forud for ansættelsen i virksomheden, skal der udarbejdes en selvstændig jobplan – uanset hvilken model man vælger. Desuden skal introduktionsforløbet planlægges med visitation til kurser, praktikforløb i virksomheden med videre.

I selve forberedelsen af jobrotationsprojektet vil der være en række administrative opgaver i forbindelse med at rekruttere erstatningsarbejdskraften. Der skal laves kom-petencebeskrivelser, udarbejdes jobannoncer/infopjecer, afholdes jobsamtaler med videre.

Som nævnt kan du med fordel være opmærksom på, at servicen fra jobcentrets side vil have betydning for, om virksomheden vil indgå i jobrotation. Jobcentret må dog afveje dette i forhold til, hvilke administrative opgaver man kan og vil løfte ud fra et ressourcemæssigt hensyn. Samtidig er det på nogle områder påkrævet, at virksom-heden selv påtager sig opgaven, fordi virksomheden har den nødvendige viden.

Gode råd om fordeling af administrative opgaver for de ledige:

• Jobcentretharalleadministrativeopgaveriforbindelsemed kontaktforløb og aktivering af de ledige (herunder udarbejdelse af jobplaner).

• Dukantilbydeathjælpevirksomhedenmedatudfyldede nødvendige blanketter til brug for godkendelse af løntilskudspladsen, ansøgning om udbetaling af tilskud-det med videre.

• Dukaninddrageuddannelsesinstitutioner/VEU-centreiplanlægning af introduktionsforløb.

• Dukanmedfordelværedenprimæretrækkraftpådeadministrative opgaver i forhold til rekrutteringsproces-sen, men det er vigtigt, at virksomheden inddrages tæt.

Egne notater


arbejdsmarkedsuddannelser, enkeltfag fra erhvervsuddannelserne og andre uddannelsesaktiviteter, herunder gVU, EUD og IKV.

Uddannelser inden for fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder og på områder med mangel på arbejdskraft.

Folkeskole og gymnasieuddannelse. Forberedende voksenundervising (FVU), ordblindeundervisning og specialundervisning for voksne, almen voksenuddannelse (avu). Støtte gives til videregående uddannelse, hvis ansøger opfylder optagelseskrav. For regler herom, se Bilag 1c.

arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser, der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften hertil.

VEU

Voksenlærlingeordning

SVU

Jobrotationsydelse

gives kun til voksne der er fyldt 25 år. Uddannelsen skal være på beskæftigelsesregionens positivliste.

Den ansatte skal være 25 år for at få SVU til folkeskole eller gymnasial uddannelse. Dog 20 år, hvis uddannelsen er FVU, ordblindeundervisning eller specialundervisning for voksne. Skal have været beskæftiget 26 uger før ansøgning.

Kan ikke kombineres med VEU og SVU. Kan ikke kombineres med løntilskud til vikaren.

HVILKE UDDannELSER Kan StøttEn gIVES tIL?

HVILKENStØttEKANMODtAgES? SæRLIgE OPMæRKSOMHEDS-

PUnKtER

Bilag 1a: Skema over støttemuligheder til efteruddannelse af ufaglærte

arbejdsgiver sender en ansat på voksenuddannelse (VEU eller SVU beret-tiget), eller ansætter i voksenlærlingeordning. arbejdsgiveren udbetaler løn til ansat og modtager VEU/SVU godtgørelsen eller voksenlærlingetilskud. Der ansættes en ledig med løntilskud som vikar.

arbejdsgiver sender en ansat i uddannelse med løn i uddannelsesperioden. arbejdsgiveren har ret til jobrotationsydelse, hvis der ansættes en ledig som vikar

FINANSIERINgSMODELLER

34 HJæLPEVæRKtøJER

VEU godtgørelsen udgør 3.064 kr. pr. uge, svarende til 80 % af højeste dagpengesats. Ved deltidsuddannelse nedsættes støtten forholdsmæssigt.

tilskuddet udgør 30 kr. pr. time og gives i 2 år af uddannelsesaf-taleperioden.

SVU godtgørelsen udgør 3.064 kr. pr. uge, svarende til 80 % af højeste dagpengesats. Ved deltidsuddannelse nedsættes støtten forholdsmæssigt.

Jobrotationsydelsen udgør 165,56 kr. pr. time.

ansøgningsskema udleveres som udgangspunkt fra uddannelsesstedet. Se eksempel på skema på www.veug.dk.

Fra 1. juli 2011 skal ansøgning om VEU-godtgørelse ske digitalt på www.efteruddannelse.dk

Blanket aB 501 udfyldes og sendes til jobcentret i den kommune, hvor lærlin-gens praktiksted ligger.Blanketten kan findes på www.jobnet.dk under blanketter.

ansøgningsskem hentes fra www.svu.dk Skemaet skal afleveres til VUC eller en a-kasse.

ansøgningsskema aF93, som findes på www.jobnet.dk under “blanketter”.

øKOnOMI aDMInIStRatIOn BEMæRKnIngER

En ansøgningsblanket pr. deltager.

Én ansøgningsblanket pr. deltager. Der skal udarbejdes en uddannelsesaftale pr. deltager som bilag til ansøgningen.

Eventuel deltagerbetaling til folkeskole og gymnasial udannelse kan dækkes via SVU.SVU gives maksimalt i 40 uger ved heltidsuddannelse. til FVU dog højst i 18 uger.Én ansøgningsblanket pr. deltager.

Der skal udfyldes én blanket pr. projekt uanset antallet af deltagere.

Bilag 1a: Skema over støttemuligheder til efteruddannelse af ufaglærte

35HJæLPEVæRKtøJER



FVU, Ordblindeundervisning og specialundervisning for voksne. Dog: støtte gives til folkeskole og gymnasial uddannelse, hvis uddannelsen er for-ældet (ikke brugt i 5 år). Støtte gives til videregående uddannelse, hvis ansøger opfylder optagelseskrav. For regler herom, se Bilag 1c.

arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften hertil.

VEU

Voksenlærlingeordningse opmærksomhedspunkter

SVUse opmærksomhedspunkter

Jobrotationsydelse

gives kun til voksne, der er fyldt 25 år. Personens faglige uddannelse må ikke have været anvendt de seneste 5 år. Voksen-lærlingeuddannelsen skal være på beskæftigelsesregionens positivliste.

ansat skal være 25 år, dog kun 20 år ved FVU mv. Hvis Fol-keskole og gymnasialuddannelse, må den faglærte uddannelse ikke have været anvendt de seneste 5 år. Såfremt personen opfylder optagelseskrav til videregående uddannelser, kan vedkommende få SVU til gennemførelse heraf. Krav om 26 ugers beskæftigelse forud for ansøgning.

Kan ikke kombineres med VEU og SVU. Kan ikke kombineres med løntilskud til vikaren.



PUnKtER

Bilag 1b: Skema over støttemuligheder til efteruddannelse af faglærte

arbejdsgiver sender en ansat på voksenuddannelse (VEU eller SVU beret-tiget), eller ansætter i voksenlærlingeordning. arbejdsgiveren udbetaler løn til ansat og modtager VEU/SVU godtgørelsen eller voksenlærlingetilskud. Der ansættes en ledig med løntilskud som vikar





tilskuddet udgør 30 kr. pr. time og gives i 2 år af uddannelses-aftaleperioden.

SVU godtgørelsen udgør 3.064 kr. pr. uge, svarende til 80 % af højeste dagpengesats. Ved deltidsuddannelse nedsættes støtten forholdsmæssigt.


ansøgningsskema udleveres som udgangspunkt fra uddannelsesstedet. Se eksempel på skema på www.veug.dkFra 1. juli 2011 skal ansøgning om VEU-godtgørelse ske digitalt på www.efteruddannelse.dk.

Blanket aB 501 udfyldes og sendes til jobcentret i den kommune, hvor lærlingens praktiksted ligger.Blanket findes på www.jobnet.dk under blanketter.

Én ansøgning per. ansat. ansøgningsskema hentes fra www.svu.dk Skemaet skal afleveres til VUC eller a-kasse, hvis det er en videregående uddannelse



Én ansøgningsblanket pr. deltager


Eventuel deltagerbetaling til folkeskole og gymnasial ud-dannelse kan dækkes via SVU. SVU gives til FVU i højst 18 uger. SVU gives maksimalt i 40 uger ved heltids-uddannelse på folkeskole oggymnasialt niveau.Èn ansøgningsblanket pr. deltager.

Der skal udfyldes én blanket pr. projekt uanset antallet af deltagere.




Videregående voksenuddannelser på heltid, der ikke berettiger til SU: åben uddannelse, Universitetsuddannelser og fagspecifikke kurser.


VEUse opmærksomhedspunkter


SVUse opmærksomhedspunkter

Jobrotationsydelse

Uddannelsen må ikke have været anvendt de seneste 5 år. til trods for uddannelsen ikke har været anvendt i 5 år +, foretages der konkret vurder-ing af, om uddannelsesniveau er forældet ved ansøgning om tilskud.


Den ansatte skal inden for de sidste fem år have været beskæftiget svarende til mindst tre år på fuld tid (hvis fuldtids-beskæftiget), og svarende til mindst to år på fuld tid hvis deltidsbeskæftiget. ansat skal være fyldt 25 år

Kan kun bevilges inden for en given økonomisk ramme, der administreres af aMS og fordeles efter “først til mølle” princippet - medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de seneste 5 år. Kan ikke kombineres med VEU og SVU. Kan ikke kombineres med løntilskud til vikaren.



PUnKtER

Bilag 1c: Skema over støttemuligheder til efteruddannelse af personer med KVU/MVU






tilskuddet udgør 30 kr. pr. time og gives i 2 år af uddannelsesaf-taleperioden.

SVU godtgørelsen udgør 3.064 kr. pr. uge, svarende til 80 % af højeste dagpengesats.


ansøgningsskema udleveres som udgangspunkt fra uddannelsesstedet. Se eksempel på skema på www.veug.dk.Fra 1. juli 2011 skal ansøgning om VEU-godtgørelse ske digitalt på www.efteruddannelse.dk

Blanket aB 501 udfyldes og sendes til jobcentret i den kommune, hvor lærlin-gens praktiksted ligger.Blanket findes på www.jobnet.dk under blanketter.

ansøgningsskema hentes fra www.svu.dk Skemaet skal afleveres til a-kassen eller Kbh/aarhus universitet.



til uddannelser på aMU skal der betales fuld deltagerbetaling på ml. 3.000 og 5.000 kr. om ugen, uanset at uddan-nelsen er forældet og ansat kan få VEU-godtgørelse.Én ansøgningsblanket pr. deltager.


Ét skema pr. deltager. SVU gives i mak-simalt 52 uger til heltidsuddannelse.

Der skal udfyldes en blanket pr. projekt uanset antallet af deltagere og et yderligere skema, når de ansatte har en kort eller mellemlang uddannelse (KVU/MVU).






Videregående voksenuddannelser på heltid, der ikke berettiger til SU: åben uddannelse, Universitetsuddannelser og fagspecifikke kurser.


VEUse opmærksomhedspunkter


SVU

Jobrotationsydelsese opmærksomhedspunkter

Uddannelsen må ikke have været anvendt de seneste 5 år. til trods for uddannelsen ikke har været anvendt i 5 år +, foretages der konkret vurder-ing af, om uddannelsesniveau er forældet ved ansøgning om tilskud.


Den ansatte skal inden for de sidste fem år have været beskæftiget svarende til mindst tre år på fuld tid (hvis fuldtids-beskæftiget) -og svarende til mindst to år på fuld tid hvis deltidsbeskæftiget. ansat skal være fyldt 25 år.

Kræver at uddannelsen ikke har været anvendt de seneste 5 år. Kan ikke kombineres med VEU og SVU. Kan ikke kombineres med løntilskud til vikaren.


HVILKENStØttEKANMODtAgES?


SæRLIgE OPMæRKSOMHEDS-PUnKtER

Bilag 1d: Skema over støttemuligheder til efteruddannelse af personer med LVU



tilskuddet udgør 30 kr. pr. time og gives i 2 år af uddannelses-aftaleperioden.

SVU godtgørelsen udgør 3.064 kr. pr. uge, svarende til 80 % af højeste dagpengesats.


ansøgningsskema udleveres som udgangspunkt fra uddannelsesstedet. Se eksempel på skema på www.veug.dk.Fra 1. juli 2011 skal ansøgning om VEU-godtgørelse ske digitalt på www.efteruddannelse.dk

Blanket aB 501 udfyldes og sendes til jobcentret i den kommune, hvor lærlin-gens praktiksted ligger.Blanket findes på www.jobnet.dk under blanketter.

ansøgningsskema hentes fra www.svu.dk Skemaet skal afleveres til a-kassen eller Kbh/aarhus universitet.



til uddannelser på aMU skal der betales fuld deltagerbetaling på mellem 3.000 og 5.000 kr. om ugen, uanset at ud-dannelsen er forældet og ansat kan få VEU-godtgørelse.Ét skema pr. deltager.


Ét skema pr. ansat. SVU gives i mak-simalt 52 uger til heltidsuddannelse. Der gives kun SVU til videregående uddannelser tilrettelagt på heltid.

Der skal udfyldes en blanket pr. projekt uanset antallet af deltagere.


• Virksomhedernefårenmålrettetogtilpassetopkvalificeringaf medarbejderne

• Virksomhedernefåropkvalificeretmedarbejderneudenstornedgangi produktionen

• Virksomhedernereducererudgifternetil/omkostningerved efteruddannelse

• Virksomhedernestyrkerderesrekrutteringsgrundlag (erstatningsarbejdskraften)

• Virksomhedernefårenmålrettetservicefrajobcenterog uddannelsesinstitutioner

• Deansatteefteruddannesogopnårnyekompetencer

• Deansatteøgermulighedenforatfastholdederesjob

• Deansatteøgerderes”markedsværdi”ivirksomhedenogift.andrevirksomheder

• Deansatteopnårofteøgetarbejdsglædeogselvtillid

• Uddannelsesinstitutionernetjenerpengepåatsælgeopkvalificering/kurser

• Uddannelsesinstitutionernestyrkerderesprofiloverforvirksomhederne

• Uddannelsesinstitutionernekanudviklederestilbudogprodukter

• Uddannelsesinstitutionerneetablerernetværktilfagligeorganisationer,jobcenter m.fl.

• Kommunenunderstøtteretgenereltkompetenceløftafarbejdsstyrken

• Kommunenfårflereledigeijob-effektenafjobrotationerrelativstor

• Kommunensikrermålrettetopkvalificeringafledigerelativtbilligt

• Kommunenfårgoodwillblandtvirksomhederogåbnerdørentilandetsamarbejde

• Kommunenstyrkernetværkettiluddannelsesinstitutionerogfagligeorganisationer

• Deledigeopnårnyekompetencerviaopkvalificeringog/ellerjobivirksomheden

• Deledigefårofteordinæransættelseiforlængelseafjobrotations-projektet

• Deledigeøgerderes”markedsværdi”gennemopkvalificeringogerhvervserfaring

• Deledigefårudvidetderesnetværkogdermedstyrketderes jobsøgning

Gevinster for virksomhederne

Gevinster for de ansatte

Gevinster for uddannelsesinstitutionerne

Gevinster for kommunen / jobcentret

Gevinster for de ledige der er erstatningsarbejdskraft i jobrotationsprojektet

Bilag 2: Oversigt over gevinster ved jobrotation for de involverede parter

Oversigten giver gode argumenter for jobrota-tion, som jobcentret kan anvende i dialogen med virksomheder og ledige.

Samtidig kan gevinsterne anvendes i indstillinger til politikere og beslut-ningstagere om en øget satsning på jobrotation i beskæftigelsesindsatsen.


Bilag 3: Beregningseksempler på virksomhedens støttemuligheder og udgifter

EKSEMPEL 1

EKSEMPEL 2

EKSEMPEL 3

tre specialarbejdere deltager i 12 ugers fagligt kursus på en teknisk skole. Mens de uddanner sig, erstattes de i produktionen af tre vikarer.

Udgifter:Løn til vikarer (3 vikarer x 12 uger x 125 kr /time x 37 timer) kr. 166.500atP feriepenge med videre (15 pct.) kr. 24.975Samlede udgifter kr. 191.475

Indtægter:Jobrotationsydelse (3 ansatte x 12 uger x 165,56 kr /time x 37 timer) kr. 220.526Restbeløb* kr. 29.051

En rengøringsvirksomhed opkvalificerer 11 ufaglærte til serviceassistenter via gVU. Uddannelsen begynder med et grundforløb på 20 uger. Der ansættes 4 vikarer i privat løntilskud i den maksimale periode for løntilskud (52 uger). De beskæftigede kører grundforløbene i tre hold med forskudt start.

Udgifter:Løn til vikarer (4 vikarer x 52 uger x 124 kr. /time x 37 timer) kr. 954.304atP feriepenge med videre (15 pct.) kr. 143.146Samlede udgifter kr. 1.097.450

Indtægter: Løntilskud (4 vikarer x 52 uger x 68,55 kr./time x 37 timer) kr. 527.561VEU-godtgørelse til ansatte (11 ansatte X 20 uger X 3.064 kr/uge) kr. 674.080Samlede indtægter kr. 1.201.641Restbeløb* kr. 104.191

En kommune opkvalificerer 2 pædagogmedhjælpere til pædagogisk assistent via gVU. Der ansættes 2 vikarer i 52 uger.

Udgifter:Løn til vikarer (2 vikarer x 52 uger x 125 kr. /time x 37 timer) kr. 481.000atP feriepenge med videre (15 pct.) kr. 72.150Samlede udgifter kr. 553.150

Indtægter: Jobrotationsydelse (2 ansatte x 52 uger x 165,56 kr./time x 37 timer) kr. 637.075Restbeløb* kr. 83.925

Beregningseksempler på jobrotationsprojekters økonomiske konsekvenser for de medvirkende virksomheder

*RestbeløbRestbeløbet skal udgøre hel eller delvis dækning af øvrige udgifter for virksomheden forbundet med projektet, herunder: Deltagerbetaling for de ansattes uddannelse, pension, arbejdstøj og udstyr, produktionstab mv.


Bilag 4: Diagrammer over forskellige faser i rekruttering af vikarer til jobrotation

UDaRBEJDELSE aF JOBOPSLag På VIKaRER

UDaRBEJDELSE aF JOBOPSLag På VIKaRER

UDVæLgELSE aF LEDIgE tIL JOBSaMtaLE

InVItatIOn aF 3-500 LEDIgE tIL In-FORMatIOnSMøDE

gEnnEMFøRELSE aF JOBSaMtaLER

BESKED tIL VaLgtE Og FRaVaLgtE LEDIgE

Fig. 1: Målrettet tilgang til rekruttering af ledige

En målrettet tilgang til rekruttering af ledige, vil som oftest være relevant i de mindre jobrotationsprojekter, hvor der skal rekrutteres få vikarer. Her har jobcentret god mulighed for at anvende kendskabet til både virksomheden og de ledige i jobcentret til at sikre et godt match. nedenstående gennemgang af rekrutteringsprocessen er udarbejdet på baggrund af behov i virksomheden på få vikarer, dvs. et lille jobrotationsprojekt

Jobcentret vil på bag-grund af kendskabet til virksomheden og efter en kort drøftelse om kom-petencekrav til vikarerne udarbejde et jobopslag

Som forberedelse til ud-arbejdelse af jobopslaget, kan jobcentret, virksomhed og uddannelsesinstitution med fordel drøfte krav til vikarernes kompetencer, herunder:

•Virksomhedensforvent-ninger og ønsker til vikarer

•Hvilkevikarerjobcentretkan tilbyde virksomheden.

•Hvordanevt.opkvalifi-ceringsforløb på uddan-nelsesinstitution vil kunne tilrettelægges

Jobcentret vil i sam-arbejde med de faglige organisationer udvælge et antal relevante ledige til jobsamtale

Som led i fastlæggelsen af, hvordan flest mu-lige interesserede ledige møder op til informati-onsmøde om projektet, kan overvejes forskellige midler:

•Behovforudarbejdelseaf ”reklamemateriale” i form af pjece, plakater mv.

•Uddelingafinvitationerpå jobcentret, i a-kassen og hos anden aktør.

•Søgningivirksomhedsjobsøgningsdatabase og efterfølgende udsendelse af invitation

Jobsamtaler gennemføres af virksomheden, men jobcentret har ansvar for at indkalde og organisere samtalerne

Virksomheden kontakter de ledige, som har fået stillingerne, mens job-centret kontakter de ledige, som får afslag.

Fig. 2: Bred tilgang til rekruttering af ledige

En bred tilgang til rekruttering af ledige, vil som oftest være relevant i de større jobrotationsprojekter, hvor der skal rekrutteres mange vikarer, og hvor det derfor er nød-vendigt at få fastlagt en meget klar rolle- og ansvarsforde-ling mellem jobcenter, virksomhed, faglige organisationer og uddannelsesinstitutionen. nedenstående gennemgang af rekrutteringsproces er udarbejdet på baggrund af rekrutteringsbehov på flere hundrede vikarer, hvilket er et stort jobrotationsprojekt


aFHOLDELSE aF InFORMatIOnS-MøDE

UDVæLgELSE aF LEDIgE tIL JOB-SaMtaLE

gEnnEMFøRELSE aF JOBSaMtaLER

BESKED tIL VaLgtE Og FRaVaLgtE LEDIgE

Rolle – og ansvarsforde-lingen mellem jobcentret, virksomheden og uddan-nelsesinstitution samt faglige organisationer afklares inden afholdelse af informationsmøde.

Det aftales i forlængelse heraf, hvem der udarbej-der et kvalifikationsskema, som de interesserede ledige udfylder og afleverer efter mødet.

I planlægningen af hvor-dan ledige udvælges til jobsamtaler, bør fordelin-gen mellem virksomhed og jobcenter overvejes:

•Hvemscreeneransøg-ningerne før de sendes til virksomheden?

•Udvælgerjobcentretledige til samtale, eller udvælger virksomheden?

•Foretagesjobsamtalenpå virksomheden eller i jobcentret

•Hvormangeskalind-kaldes til samtale?

Det afklares, hvordan jobsamtalerne kan gen-nemføres, dvs:

•Hvorskaldeafholdes?

•Hvemdeltager– jobcenter, virksomhed mv?

•Hvormangedeltager?

•Skalnogleafsamtalernetages af jobcentret alene og andre af virksomheden?

•Afrapporteringeftersamtale – skal der udfyldes et lille skema ift. overblik over afholdte samtaler?

Proceduren omkring besked til de ledige, som tilbydes stillingerne og dem, der får afslag, skal fastlægges. Der skal i forlængelse heraf afklares hvad jobcentret og virk-somheden har ansvaret for.


Opstartsmøde

1. møde i styregruppen

Afdækning af virksomhedens behov for efteruddannelse

Afdækning af virksomhedens behov for vikarer

2. møde i styregruppen

Den første kontakt til ledige

Informationsmøde med ledige

Udvælgelse af ledige til ansættelse som vikarer

Startpåintroduktionsforløb

3. Møde i styregruppen

Evaluering

4. Møde i styregruppen

Startpårotation

1. august 2011

15. august

23. august - 15. september

5.-19. september

19. september

19. september-14. oktober

24. oktober-31. oktober

1.-4. november

14. november-20. januar 2012

3. februar

23. juli

23. januar -22. juni

Udsende dagsorden til opstartsmøde den 8. august

Udsende dagsorden til møde den 22. august med forventede forberedelses aktiviteter.

Møder i underudvalg til styregruppen

Møder i underudvalg til styregruppen

Udsende dagsorden til møde den 26. september

Målrettet udsøgning af ledige via kontaktforløb og breve til informations-møde

Forberede og gennemføre informations-møde for ledige den 31. oktober

Forberede og gennemføre ”jobsamtaler” for vikarer

1 uges kursus, 1 uges praktik, 5 ugers kursus, 3 ugers praktik

Udsende dagsorden til møde den 10. februar 2012.

gennemføre aftalt evaluering

Udsende dagsorden til møde 1. august 2012 med resultat af evaluering

1. hold medarbejdere går på efterud-dannelse og afløses af 1. hold vikarer.

aKtIVItEtER MILEPæLE tIDSPUnKt/PERIODE

Bilag 5: Eksempel på udfyldt projektplan

Projektplan–OpdigteteksempelfraprivatvirksomhediX-købingKommuneDu kan finde en tom skabelon til projektplan i internetversionen af Hånd-bog i jobrotation.


Virksomheden EUC nord, 3F, jobcenter


Virksomheden, EUC nord og jobcenter

Virksomheden og jobcenter


Jobcenter, faglige organisationer, private aktører, uddannelses-institutioner mv.


Virksomheden

Virksomheden, EUC nord og Jobcenter


EUC nord, 3F og jobcenter


Virksomheden, EUC nord og Jobcenter

Virksomhedskonsulent jobcenter


Uddannelseskonsulent fra EUC nord







Virksomhedskonsulent Jobcenter




MEDVIRKEnDE aKtøRER (naVngIVnE PERSOnER)

anSVaRSHaVEnDE(naVngIVnE PERSOnER)

OBS-PUnKtER

Få drøftet afdækning af virksomhedens behov samt modeller for jobrotation

Få drøftet proces og få udarbejdet projektbeskrivelse eller projektplan

Resultatet er aftale om uddannelseskøb samt støtteordninger

Resultatet er kompetenceprofil for vikar samt aftale om introduktionsforløb

Drøfte fremgangsmåde for rekruttering af vikarer – herunder jobbeskrivelse

Mål: Der skal inviteres xxx ledige til informationsmøde

aftal inden mødet roller og opgaver mellem nøgleaktører

Jobcentret understøtter de praktiske forberedelser

Der skal være tæt dialog mellem de tre nøgleaktører

Status på projektet samt evaluering ved afslutning

Evaluering samt vidensdeling om projektet


Baggrund

Formål

Målbaresucceskriterier

Organiseringog styring

Tidsplan

Parter

• Dererstigendekravtildekompetencerenchaufførskalhaveforatkunnevaretagejobbet. Jobbet er krævende både fysisk og psykisk, og det nødvendigt, at chaufførerne har kompetencer til at håndtere den krævende kørsel med farligt gods på en sådan måde, at jobbet bliver mindst muligt opslidende.

- Både ansatte og arbejdsgiver ønsker opkvalificering af ufaglærte medarbejdere til en erhvervsuddannelse som chauffør. Samtidig ønsker arbejdsgiver kvalificerede vikarer for de ansatte, når de skal uddannes. arbejdsgiver ønsker endvidere et grundlag for rekruttering af ny arbejdskraft. På den baggrund er et jobrotationsprojekt aftalt.

25 ansatte chauffører får erhvervsuddannelse som chauffører og erstattes under uddan-nelse af 12 ledige vikarer, som efterfølgende ansættes ordinært i virksomheden.

Virksomhed (Megatrans logistics), Jobcenter X-købing, EUC Midt, og 3F

• 25ansatteskalopkvalificeres

• 12ledigeansættesiordinærtjobefterrotation

EUC Midt

Jobcenter X-købing

Megatrans

3F

De beskæftigede

Vikarer

Styregruppe

tovholder

Mødekadence

aftaler om ansvarsfordeling

Milepæle

EUC Midt

Jobcenter X-købing

Megatrans

3F

• 17december2010:Opstartsmødeistyregruppe• 1.februar2011:6ugersopkvalificeringafvikarerstarter• 15.marts2011:AMUkurserforansattechaufførerstarter• 25juli2011:AMUkursermodul2starter,herunder6ugerspraktikforløb• 1.oktober2011:Svendeprøver.

• Afdækningafuddannelsesbehov• Tilrettelæggelseafuddannelse• Opfølgningpåuddannelse• Tilrettelæggelseafuddannelseideledigesintroforløb

• Tovholderfunktion• Udsøgningafledige• Udvælgelseafledige• Opfølgningpåvikarer• Administration,blankettermv.• Opkvalificerendeintroforløbforvikarer• Økonomiberegning• Løbendeudredningafproblemer

• Udvælgelseafledige• Introduktionafledigetilvirksomhed• Udvælgelseafvikarertilordinærtjobefterfølgende

• Understøttedeansatteiefteruddannelsen• Udsøgningafledige• Introduktionafledigetilvirksomhed

• December2010-maj2011:1.mødeommåneden.Iudgangspunktetdensidste torsdag i måneden medmindre andet aftales.• Juni2011-Oktober2011:Opfølgningsmødeprimoaugustogafrundingprimo oktober.

tove Vanggaard

[email protected]

tv@x-købing.dk

[email protected]

[email protected]

Ole Jensen, Ud-dannelseschef

tove Vanggaard, teamleder

Jonni FløjgårdHR-Manager

Else nielsen

12345678

23456789

22334455

33445566

Projekttitel

Bilag 6: Eksempel på projektbeskrivelse (opdigtet)

Du kan finde en tom ska-belon til projektbeskrivelse i internetversionen af Håndbog i jobrotation


Tidsplan(fortsat)

Uddannelseaf de beskæf-tigede

Udvælgelseaf vikarerne

Økonomi

Evaluering

aftaler om hvem der gør hvad hvornår

antal deltagere

antal deltagere

Opkvalificering af beskæftigede

ansættelse af vikarer

tidsplan for evaluering

Introforløb

Opfølgning

Evalueringsmodel

Leverandører

Indhold

Forløbstid

Udsøgning

Udvælgelse

Uddannelses-tidspunkt

Pr. dec. 2010:• Tovesætterudsøgningenafledigeigang• IngetagerkontakttilTRpåmegatrans.• Jonniannoncererefteruddannelsesmulighedenpåfællespersonalemøde• Olesikrer,atdererkapacitetpåEUC-Midt.• Alleopgaverafsluttetindenstyregruppemøde27januar2011.

• Derdeltager25ansattechauffører,somerindividueltkompetencevurderet.

• Derskalindgå12fuldtidsvikareriprojektet.Iudgangspunktetrekrutteres14

• Projektetfinansieresvedjobrotationsydelse:(25ansatteX165,55kr/timeX26uger X 37 timer/uge)= 3.981.478 kr• Uddannelsenkoster:(25ansatteX47.125krinkl.moms)=1.178.125kr.

• (12vikarerX130kr/timeX46ugerX37timer/uge)=2.655.120Kr.

• Evalueringgennemføresnovember2011ogafrapporteresprimodecember2011

• 6ugersopkvalificering–6ugersselvvalgtudd.

• Virksomhedenafholderløbendeopfølgningssamtalermedvikarerne(hver13uge)

• Derevaluerespåbrugertilfredshedhoskunderneogpådeansattestilfredshed

• EUCMidtafvikleruddannelseafdeansatte

• Projektetstarterdecember2010medIKVafdeansattechaufførerogafsluttes oktober 2011 med svendeprøve og svendebrev.

• Vikarerneindgåriprojektetienetårigperiode,hvorefterdegaranteres6mdrs ordinær ansættelse.• Deførste6ugerudgøresafopkvalificerendeforløb.

• 100-130ledigeudvælgesisamarbejdemellem3Fogjobcentret• Deinviterestilinformationsmøde

• Afde,deraflevererudfyldt’ansøgningsskema’udvælgesca.25isamarbejdemellem virksomhed og jobcenter• Derafholdesindividuellesamtalermedde25ogca.14udvælgestildeltagelse

• Medarbejdernegennemgårenfællesuddannelsepåialt10uger.• Derefterindgåsuddannelsesaftalemeddenenkeltechauffør,ogderafvikles individuelle forløb i forhold til meritafklaringen.• Allechaufførerafsluttermedsvendeprøveca.1.oktober2011• Fra15.marts2011–22.maj2011afviklesAMU-kurseritransportaffarligtgods.• Fraden25.juli2011til1.oktober2011afviklesindividuelleAMU-kurseri6uger, 6 ugers praktik samt svendeprøve.


Egne notater

50 EgnE nOtatER

Egne notater

51EgnE nOtatER

Documents

Håndbog i jobrotation · efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Man kan ikke modtage løntilskud til vikaren. For yderligere information se bilag 1