Mozart: Gran Partita og uddrag af Cosi fan tutte

garnisons KirKE 15. januar 2013

»Guds stemme«

Wolfgang Amadeus Mozart (1756 - 91) »Gran Partita« serenade i B-Dur, K. 361

- Largo. Molto allegro - Menuetto - Adagio - Menuetto. Allegretto - Romance. Adagio - Tema con variazioni - Finale. Molto allegro

– – –

Wolfgang Amadeus Mozart »Cosi fan tutte«, K. 588 arrangeret for blæserensemble af Alfredo Bernardini - Ouvertura - La mia Dorabella capace non è - Ah guarda, sorella - Bella vita militar - Un’aura amorosa - Secondate aurette amiche - Tradito, schernito - Fortunato l’uom

Obo: Frank de Bruine, Lars Henriksson Klarinet: Nicola Boud, Fiona Mitchell Bassethorn: Ernst Schlader, Joachim Åkerlind Fagot: Jane Gower, Lisa Goldberg Horn: Ursula Monberg, Martin Lawrence, Gavin Edwards, Thomas Ekman Kontrabas: Megan Adie

Koncerten sendes direkte i DR P2 Koncerten

»Guds stemme«

Gran partita i B-durI Milos Formans Mozart-film Amadeus var det Gran Partita, der først overbeviste Salieri om, at Mozart måtte få sin musik direkte fra Gud. Salieri, som indtil da ikke havde tænkt andet om Mozart end at han var en infantil og opblæst sensation, fik lejlighed til at studere et af hans partiturer, tredje sats af Gran Partita: »On the page, it looked like nothing – the beginning simple, just a pul-se… Like a rusty squeeze box! And then, high above it, an oboe – a single note, hanging there, unwavering, until a clarinet took it over, sweetening it to a phrase of such delight. This was music as I had never heard. Filled with longing, such unfullfillable longing. It seemed to me as

Kunstværk af Troels Carlsen, værktitel: »In Which a Man Can Draw a Breath«Musik: Adagio-satsen fra Gran Partita»Jeg har malet motivet ovenpå nogle gamle anatomiske prints, der gengiver legemsdele fra en lemurabe. Jeg har valgt dette værk, fordi Mozarts musik snor sig besynderligt rundt om den gamle mand på billedet. Musikken er sådan lidt godmorgen skøn i det, og får det til at virke, som om det er helt hyggeligt, at stå med en motorsav i mosevand til knæene.« troelscarlsen.com

I was hearing the voice of God…«. Salieri forestiller sig, at Mozart trækker de guddommelige melodier lige ned fra himlen.

Men selvom det er rigtigt at Mozart aldrig skrev klad-der til sine kompositioner og at hans - i øvrigt meget elegante - partiturer var uden rettelser, så kom melo-dierne ikke til ham uden arbejde, som man måske får indtrykket af i Amadeus. Af senere komponister som Strauss og Brahms, som begge er kendte for deres ta-lent for at udforme gribende melodier, blev Mozart altid beundret for sin dygtighed til netop det. I det hele ta-

get er det vigtigt at supplere det gængse billede af det fortumlede geni Mozart (med det urimelige talent, som Salieri fortvivles over) med en ekstremt stædig og stilsik-ker komponist, der især blev nyskabende, fordi han blev ved indtil de melodiske forløb faldt på plads og aldrig gik på kompromis med det han hørte for sit indre øre. Med forfinet variation i instrumenteringen sammensatte Mozart for hvert af sine værker et helt specifikt klang-billede. Han elskede klarinetten og bassethornet, som er lidt større og mørkere klingende, og det er hans fortjene-ste at klarinetten begyndte at få plads i orkestrene. Det er karakteristisk, at Mozart udformede mellemstem-mer for klarinet, 2.-violin, bratsch osv. med en særlig forkærlighed. I Gran Partita fra 1781 bruger han første gang klarinetten, sammen med obo, bassethorn, fagot-ter – to af hver – samt fire horn og en kontrabas. Med 13 musikere ligger ensemblet på grænsen mellem orkester og kammermusikgruppe, så det spænder musikalsk fra solistiske udfoldelser og parspil til orkesterklang og alt ind imellem; hvert enkelt musiker må finde sin plads i de dynamiske forløb, og skiftevis træde frem som solospil-ler eller tilbage som tuttispiller.

Gran Partita er i syv satser med en vekslen mellem hur-tige og langsomme satstyper. Det er en serenade af den slags, som almindeligvis blev brugt som behagelig bag-grundsmusik ved udendørsarrangementer – derfor in-strumenter, der kan spilles stående.

Cosi fan tutte (uddrag)Alfredo Bernadini, italiensk oboist og gæstedirigent for Concerto Copenhagen, har arrangeret otte uddrag af Mozart-operaen Cosi fan tutte, en titel der på dansk be-tyder noget i retning af »Sådan er alle kvinder«! – og Cosi fan tutte giver da også kvindekønnet en ret hård medfart:

to unge mænd tester styrken af deres forlovedes kærlig-hed ved at klæde sig ud som albanere (!) og kurtisere hinandens kærester. De kan efter uendelige forviklinger konkludere, at kvinders troskab ikke varer længere end til den første flotte udlænding.

I både Mozarts samtid og hans eftertid rystede man på hovedet af det lave plot. Man syntes at librettoen var uværdig til Mozarts guddommelige musik. Handlingen er nemlig ikke bare endnu en udgave af det klassiske forbytningsplot; de unge mennesker snydes og ydmyges på måder, som er mere perfide end de er morsomme. På grund af den klassicistiske ro og tidløshed, der ken-detegner Mozarts musik, overser man ofte, at hans levetid med det beskedne spænd 1756-91 er sammen-faldende med en af de heftigste perioder af Europas historie. Revolutionens vinde blæste over kontinentet, og skønt Mozart ikke var særligt politisk orienteret, var han som titusindvis af andre europæere påvirket af oplysningstidens nye idéer. Handlingen i Cosi fan tutte afspejler tidens gennemgribende sociale omvæltninger, som på grund af deres iboende styrke blev voldsomme og blodige.

Concerto Copenhagen spiller et udvalg af arier, duetter, terzetter og kor fra Cosi fan tutte. Med Mozart er det nærliggende at lade instrumenter indtage hovedrollerne i en opera, for hans instrumentalmusik har netop ’opera-karakter’: i hans kammermusik kan man fornemme for-skellige personligheder i hvert instrument, distinkte ud-sagn, en musikalsk scenografi og endda sceneskift. Her får blæserne lov til at agere albanere og forelskede unge kvinder.

©2013 Eva Tandrup Kock

»I dråben er havet så lille som dråben; i havet er dråben så stor som havet« Hazrat Inayat Khan, Nirtan

Følg Concerto Copenhagen på www.facebook.com/concertocopenhagen

Næste koncert i Garnisons Kirke:Mandag 11. februar kl. 20. »Jeg arme menneske«, kantater af Bach, Händel og Hoffman, dobbelt- og triplekoncerter af Fasch og Telemann. Ander J. Dahlin tenor, Katy Bircher fløjte, Antoine Torunczyk obo, Fredrik From viola d’amore, Lars Ulrik Mortensen musikalsk ledelse

Vores nyhedsmail udkommer 8-12 gange årligt. Abonnér via www.concertocopenhagen.dkMeld dig ind i Foreningen Concerto Copenhagens Venner og få medlemsfordele! www.cocosvenner.dk

Concerto Copenhagen støttes af: Statens Kunstråds Musikudvalg, Augustinus Fonden, Den Obelske Familiefond,OAK Foundation Denmark, Beckett Fonden, Oticon Fonden, Léonie Sonnings Musikfond.

Mediepartner: DR