Grønne regnskaber 2013 · Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter En af Aalborg Forsyning, Renovations hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation ved …

1

Grønne regnskaber 2013

Grøn og dynamisk

– med respekt for dig!

2

Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen

Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2 9000 Aalborg

Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok. nr.: 2014-93072 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovation Forside: Fremtidsguld –dit skidt.

3

Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat MST-1231-00003 af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. A står for skønnet. Ligeledes skal der anvendes følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen

eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lig-

nende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN (ISO- standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret re-

ferencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetoder. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodken-

delsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser el-

ler lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndig-

hed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder.

Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter En af Aalborg Forsyning, Renovations hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation ved 100.000 husstande med 203.000 borgere, ca. 19.000 erhverv og Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale insamling af dagrenovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, containere, storcontainere, vippcontainere samt underjordiske containere. Indsamlingen af dagrenovation er delt i syv samler i ét distrikt. De øvrige distrikter er udliciteret, dog tager kundereklamationer. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovations

• Drift af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering, nering og kartering.

• Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Storvorde.• Diverse indsamlingsordninger ved private husholdninger og ved • Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. f• Modtagelse og behandling af anmeldelser på flytning af alt forurenet jord

grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der kan modtage jord med pågældende forurening

• Information om affaldsbortskaffelse Aalborg Forsyning, Renovation arbejder ud fra en generel prioritering om at øge genmiljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsbortskaffelse. Forbrænding af brændbart affald samt drift af de kontrollerede og Renovest I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modtagestation for farligt affald

virksomhedens aktiviteter

hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation borgere, ca. 19.000 erhverv og 5.000 sommerhuse.

Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale inenovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, containere, storcontainere, vipp

containere samt underjordiske containere.

Indsamlingen af dagrenovation er delt i syv distrikter, hvor Aalborg Forsyning, Renovation rige distrikter er udliciteret, dog tager Aalborg Forsyning, Renovation

Aalborg Forsyning, Renovations aktiviteter opdeles i: og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering,

Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Storvorde.Diverse indsamlingsordninger ved private husholdninger og ved kommunale institutionerRådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. Modtagelse og behandling af anmeldelser på flytning af alt forurenet jord, jord fra kortlagte grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der kan modtage jord med pågældende forureningsgrad. Information om affaldsbortskaffelse

arbejder ud fra en generel prioritering om at øge genanvendelseog arbejdsmiljøvenlig affaldsbortskaffelse.

Forbrænding af brændbart affald samt drift af de kontrollerede lossepladser foregår via I/S RenoDen fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modtagestation for farligt affald

Aalborg Forsyning, RenovationEr driftsvirksomhed under

Miljø- og EnergiforvaltningenStigsborg Brygge 5Postboks 222, 9400 NørresundbyTelefon 9931 9400 CVR-nr. 29189420 Aalborg Forsyning, Renovation Over Bækken 2 9000 Aalborg Telefon 9931 4955 P-nr. 1.003.386.019 Hjemmeside www.skidt.dk Mail [email protected]

4

hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation

Husstande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være tilsluttet den kommunale ind-enovation. Indsamling af dagrenovation sker i sække, containere, storcontainere, vippe-

Aalborg Forsyning, Renovation selv ind-Aalborg Forsyning, Renovation sig af alle

og Genbrugscenter Rørdal med deponering af affald, kompostering, jorddepo-

Drift af genbrugspladserne Over Kæret, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Storvorde. kommunale institutioner.

jord fra kortlagte grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvist til modtageanlæg, der

anvendelse og sikre

foregår via I/S Reno-Nord Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modtagestation for farligt affald.

Aalborg Forsyning, Renovation Er driftsvirksomhed under

og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby Telefon 9931 9400

nr. 29189420

Aalborg Forsyning, Renovation

Telefon 9931 4955

1.003.386.019

[email protected]

http://www.skidt.dk

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

5

Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kæret P-nr: 1.013.782.357 Miljøgodkendelse af den 12. februar 2003. Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: 1.013.782.470 Miljøgodkendelse af den 11. juni 2012.

Genbrugspladsen Gandrup (P-nr. 1018576003)

Miljøgodkendelse fra 22. september 2011. Pladsen er taget i brug den 2. juni 2013.

Genbrugsplads og P-nr: 1.013.787.928 genbrugscenter Hou Miljøgodkendelse af den 29. oktober 1996.

Tillæg til godkendelsen af den 21. september 2011.

Genbrugspladsen Nibe P-nr: 1.013.850.476 Miljøgodkendelse af den 21. november 1995.

Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj 1997.

Genbrugspladsen Storvorde P-nr: 1.013.782.594 Miljøgodkendelse af den 30. marts 2005. Affalds- og Genbrugscenter Rørdal P-nr: 1.013.783.574 Miljøgodkendelse af den 12.december 2006. Tillæg af den 11. juni 2008.

Aalborg Forsyning, Renovations P-nr: 1.003.386.019 Garageanlæg Tilladelse til at aflede spildevand 21. december 2010.

Følgende pladser er blevet lukket og afviklet i 2013: Genbrugspladsen Ulsted P-nr: 1.013.788.398. Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Genbrugspladsen Vester Hassing P-nr: 1.013.783.507. Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Tillæg af den 30. maj 2001.

Genbrugspladsen Gandrup P-nr: 1.013.783.523. Miljøgodkendelse af den 9. august 2000. Genbrugspladsen Hals P-nr: 1.013.783.566. Miljøgodkendelse af den 9. august 2000.

Miljømyndighed Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er Miljøstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Grønt regnskab Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010. Der er valgt at udarbejde et frivilligt grønt regnskab for hele virksomheden.

6

Miljø- og arbejdsmiljø Aalborg Forsyning har udarbejdet en fælles miljøpolitik, som går ud på at producere og levere ydelser med så lavt energi- og ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpolitik tilstræber Aalborg Forsyning, Renovation i det daglige arbejde at efterleve. Aalborg Forsyning, Renovations slogan mht. miljø er ” Grøn og dynamisk – med respekt for dig”. Aalborg Forsyning, Renovation vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne trives. Aalborg Forsyning, Renovations slogan på arbejdsmiljøet er ”Sund og rask – først som sidst”. Aalborg Forsyning, Renovation er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Certificeringen betyder bl.a.: at der er udarbejdet en miljø- og arbejdsmiljøpolitik at der er et overblik over den samlede miljøbelastning mht. ressourceforbrug og affald til genanven-

delse, forbrænding, deponi og specialbehandling at der er et overblik over arbejdsmiljøforholdene at der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet at der hele tiden arbejdes på forbedringer.

De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: at indsamling af affald foregår efter branchens optimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og be-

tingelser at genanvende mest muligt affald at øge bevidstheden om miljø både internt og eksternt at arbejde for, at alle medarbejdere tager ansvar for miljø og arbejdsmiljø samt udviser social ansvar-

lighed. at arbejde for, at affald i højere grad betragtes som ressource i stedet for affald.

I så stort omfang som muligt inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Der er således nedsat et MED-udvalg med tre arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsy-ning, Renovations miljø- og arbejdsmiljøpolitik fremgår af Renovations miljø- og arbejdsmiljøledelsessy-stem og hjemmesiden www.skidt.dk. Aalborg Kommunes affaldsplan udstikker retningslinjer for, hvor-dan affaldet fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal sorteres. Aalborg Forsyning, Renovati-ons indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, at byens bor-gere og virksomheder kan sortere deres affald til gavn for miljøet. Kvalitetsstyring I år 2009 blev der hos Aalborg Forsyning indført kvalitetsstyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovation gælder kvalitetsstyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling på affaldsområdet. Kvalitetsstyringen skal sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlin-gen samt sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovation blev certificeret i november 2009, og der har været en opfølgende gennemgang af kvalitetsstyringssystemet i år 2010 og 2011 samt en recertificering i 2012.

http://www.skidt.dk

7

Status 2013 og nye initiativer 2014 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er alt det affald, der stammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både det affald, som samles ind ved husstandene og det affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2013 var der sammenlagt 128.736 t affald fra husstandene. Mængden svarer til, at hver enkelt husstand producerede 1.259 kg affald på et år. Af tabel 1 fremgår affaldsmængder fordelt på affaldstyper.

Affaldsfraktion Status 2013 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr.

husstand t/år kg/år

Dagrenovation 40.012 40.012 391 Dagrenovation - underjordiske containere 5.996 5.996 59 Hjemmekompostering 500 500 5 Farligt affald 405 106 299 4 Flasker/glas 3.015 3.015 30 Pap & papir 9.534 9.534 93 Plastdunke 3 3 0,03 I alt 59.465 13.158 46.307 0 581

Asbest 1.001 1.001 10 Batterier 36 36 0,4 Beton, murbrokker m.m. 8.728 8.728 85 Brændbart affald 18.602 18.602 182 Dæk 182 182 2 Elektronikaffald 1.259 843 415 12 Fyldplads 4.016 4.016 39 Gips 930 930 9 Haveaffald 24.910 24.910 244 Havemøbler af plast 64 64 0,6 Imprægneret træ 744 744 7 Jern og metal 3.368 3.368 33 Kølemøbler 318 64 254 3 Lossepladsaffald 995 995 10 Sparepærer inkl. neonrør 8,4 8,4 0,1 Planglas 193 193 2 PVC 85 69 16 1 Træ til spånpladeproduktion 3.280 3.280 32 Tøj 216 216 2 Vinduesrammer med glas 334 334 3 I alt 69.270 43.225 19.272 6.773 678

I alt husholdningsaffald 128.736 56.384 65.579 6.773 1.259

Tabel 1: Husholdningsaffald, der er produceret i Aalborg Kommune i 2013. Der var 102.255 husstande i Aalborg Kommune i 2013 (99.791 boliger og 4.928 sommerhuse, som regnes som ½ bolig).

Ud over ovenstående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere 3.521 t lettere forurenet jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen.

8

Affaldet, som husholdningerne bortskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfraktioner fra 2008 til 2013:

Affaldsfraktion 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagrenovation 45.336 43.354 41.893 40.935 40.206 40.012 Dagrenovation -underjordiske containere 2.182 3.574 4.443 4.332 5.344 5.996 Hjemmekompostering 500 500 500 500 500 500 Farligt affald 364 362 570 373 406 405 Flasker/glas 2.864 2.963 2.822 2.950 2.927 3.015 Pap & papir 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 9.534 Plastdunke 0,4 0 1 10 5 3 I alt 60.039 60.060 60.916 60.179 60.003 59.465

Asbest 716 598 981 952 1.001 Batterier 27 39 32 36 39 36 Beton, murbrokker m.m. 13.473 10.411 7.671 8.594 9.054 8.728 Brændbart affald 25.486 21.844 19.964 19.280 18.245 18.602 Dæk 154 94 168 199 175 182 Elektronikaffald 1.327 1.389 1.379 1.406 1.346 1.259 Fast miljøfarligt affald (se under asbest fra 2009) 766 0 0 0 0 0 Fyldplads 5.787 5.850 4.442 4.645 3.925 4.016 Gips 995 882 820 1.128 890 930 Haveaffald 20.162 22.982 20.465 24.120 27.354 24.910 Havemøbler af plast 74,4 74 81 100 84 64 Imprægneret træ 494 560 456 591 658 744 Jern og metal 3.349 2.956 2.719 3.627 3.381 3.368 Kølemøbler 726 376 293 380 322 318 Lossepladsaffald 1.901 1.509 1.143 1.256 1.040 995 Sparepærer inkl. neonrør 9 8 9 11 11 8 Planglas 80 59 208 730 220 193 PVC 101 69 89 110 154 85 Træ til spånpladeproduktion 2.231 2.210 2.410 3.233 3.183 3.280 Tøj 273 275 533 465 419 216 Vinduesrammer med glas 333 334 I alt 77.415 72.302 63.485 70.892 71.739 69.270

I alt husholdningsaffald 137.453 132.361 124.400 131.071 131.742 128.736

Tabel 2. Husholdningsaffald fordelt på affaldsfraktioner fra 2008-2013. Affaldsmængden i 2013 er faldet, hvilket primært skyldes, at der i 2013 er blevet afleveret omkring 2.500 tons mindre haveaffald på genbrugspladserne. De andre affaldsfraktioner er nogenlunde på samme niveau som i 2012. Fra år 2008 og frem til 2010 har der været et fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilket blev tilskre-vet finanskrisen. I 2011 steg affaldsmængderne igen, og siden har affaldsmængderne været på nogen-lunde samme niveau, dog med undtagelse af haveaffald. Desuden har der i 2013 været et fald på om-kring 50 % på det tøj der afleveres til genanvendelse, hvilket umiddelbart ikke kan forklares nærmere. Det er Aalborg Forsyning, Renovations mål, at så meget som muligt af affaldet går til genanvendelse. I følgende tabel ses, hvordan husholdningsaffaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og de-poni i procent:

9

Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 43,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 50,9 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0 5,3

Tabel 3: Husholdningsaffald fordelt på behandling i procent for 2008-2013. I 2013 blev der afleveret 43,8 % affald til genanvendelse, dvs. at genanvendelsesprocenten for hushold-ningsaffald er faldet lidt siden 2012, hvilket skyldes, at mængderne på haveaffald til genanvendelse er faldet. I 2012 var der ekstraordinært meget haveaffald i sommerhusområderne ved Hals i forbindelse med træfældningsprojekter. I ressourceplanen for affaldshåndtering 2013-2018 ”Danmark uden affald” beregnes genanvendelses-procenten uden haveaffald og byggeaffald. Ved at bruge denne beregningsmodel ligger genanvendel-sesprocenten for Aalborg Kommune på ca. 24 %. Målet for hele Danmark er, at denne genanvendelses-procent skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange initiativer med henblik på at øge andelen af affald til genanvendelse. Hvad der kommer til at ske i Aalborg Kommune, beskrives i den kommende affaldshåndteringsplan for Aalborg Kommune, som skal træde i kraft i oktober 2014 (se mere under ”Fokusområder 2013 og nye initiativer 2014”). Fokusområder 2013 og nye initiativer 2014

Dagrenovation Dagrenovation er det affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, og som brændes. Dagrenovation hentes enten i sække, små containere eller i underjordiske contai-nere. Renovation indsamler selv dagrenovation i et distrikt. De resterende 6 distrikter er udliciteret. Dog tager Renova-tion sig af alle reklamationer. Mængden af dagrenovation har igennem årene været på nogenlunde samme niveau, således at hver husstand afle-verer omkring 450 kg dagrenovation om året (se tabel 1 og 2), hvilket er omkring 35 % af den totale affaldsmængde.

Papir/pap Alle en- og tofamiliehuse har fået en 140 liters container til indsamling af papir og pap. Der er således leveret ca. 42.000 containere til boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved etageboliger og an-dre relevante steder i kommunen opstillet containere, kuber samt underjordiske containere. Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra 2008-2013.

Papir & pap, indsamlet i Aalborg Kommune fra husholdninger

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Papir og pap husstandsindsamling 3.349 5.807 5.826 5.789 5.088 Papir, pap kuber og containere 5.613 4.413 3.933 3.975 3.872 3.096 Papir, storskrald + bestillerordning 998 249 0 0 0 0 Papir, genbrugspladser 1.442 707 280 401 442 373 Pap, genbrugspladser 739 588 668 876 512 588 I alt papir og pap 8.792 9.307 10.688 11.078 10.616 9.534

Tabel 4: Papir- og papmængder indsamlet i Aalborg Kommune 2008-2013.

10

Som det fremgår af tabellen, er mængden af papir og pap til genanvendelse faldet siden 2011. Faldet tilskrives bl.a. at flere og flere husstande vælger ”Reklamer Nej Tak”. Desuden vælger flere og flere hus-stande digitale aviser og digital information. Der er således en tydelig tendens til, at potentialet på papir generelt er faldende.

Af nedenstående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra 1993-2013.

Figur 1: Papir- og papmængder til genanvendelse 1993-2013. I 2013 er der indsamlet 93,2 kg papir/pap pr. husstand.

Underjordiske containere

Siden år 2005 er der blevet installeret flere og flere underjordiske containere i Aalborg Kommune. Underjordiske containere er containere, hvor 2/3 del af containeren er under jorden - kun 1/3 del af containeren er synlig.

02.0004.0006.0008.000

10.00012.000

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

t

Papir og pap til genanvendelse 1993- 2013

11

Af nedenstående figur fremgår udviklingen i etableringen af de underjordiske containere.

Figur 2: Etablerede underjordiske containere i Aalborg Kommune 2005-2013 Der har været en stor stigning i etableringen af de underjordiske containere. I 2012 blev den første underjordiske containere til jern og metal etableret. I 2013 er der etableret 4 underjordiske containere til jern og metal. Udviklingen forventes at fortsætte. Storskrald - småt brændbart affald Storskrald er alt brændbart affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enten dagrenovation eller farligt affald. Storskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhentes papir og pap til genanvendelse. I år 2013 blev der indsamlet 2.382 t småt brændbart affald via denne ordning, hvilket er nogenlunde det samme som i 2012. Det var et mål i 2013 at kortlægge storskraldsordningen, dette mål er blevet overført til 2014, således at benyttelsesmønstret synliggøres mht. hvilket affald, der hentes, og hvor affaldet hentes. Kortlægningen skal bruges til at optimere ordningen, således at al unødvendig kørsel kan undgås. Bestillerordning: Bestillerordningen blev indført i år 2009. Bestil-lerordningen fungerer ved, at borgerne har mulighed for at bestille en afhentning af store ting op til 4 gange om året. I 2013 blev ordnin-gen udvidet til, at viceværter nu også kan be-nytte ordningen. Bestillerordningen er en ekstra service til de borgere, som ikke selv har mulig-hed for at komme på en af kommunens gen-brugspladser. Af følgende tabel fremgår hvor meget, der er afhentet via denne ordning.

Tabel 5: Affaldsfraktioner opgjort på mængde der afhentes, samt antallet af afhentninger 2010-2013.

0

100

200

300

400

500

600

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ant

al

Udvikling i etablering af underjordiske containere 2005 - 2013

Dagrenovation

Papir/pap

Flasker/glas

Jern/metal

Mængder 2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Brændbart 23 41 48 46 Jern 9 11 12 16 Hvidevarer 9 12 20 18 Kølemøbler 5 9 13 23 Elektronik 5 6 12 4 I alt 51 79 105 107

2010 2011 2012 2013 Antal afhent-ninger

Ikke registre-ret

2.117 2.290 1.264

12

Mængden, der afhentes via bestillerordningen, er nogenlunde den samme som i 2012, dog er der om-kring 1.000 færre afhentninger. Grunden er, at viceværter siden 2013 har haft mulighed for at benytte sig af ordningen. Viceværterne har typisk samlet ind for et område og herefter bestilt afhentningen, således at der er hentet mere affald pr. afhentning.

Fremtidsguld –dit skidt

I september 2013 blev udvalgt tre områder til at deltage i et forsøg med at sortere mere plast, metal, elektronik og sparepærer til genanvendelse. Områderne er en blanding af en- og tofamiliehuse og bo-ligblokke. Derudover deltager et kollegium i forsøget. Alt i alt svarer det til omkring 600 husstande af forskellige størrelse. Deltagerne i forsøget fik som supplement til deres almindelige affaldsbeholder to ekstra containere: Én til plastemballage og én metalemballage. Derudover fik de en mindre beholder til småt elektronik og sparepærer til at sætte ind i containeren til metal. Alle deltagere har taget rigtig godt i mod denne nye ordning, og resultatet af indsamlingen 2013 ses i tabel 6. Indsamlet affaldsfraktion I alt indsamlet kg Kg. pr. husstand

Kg pr. husstand Beregnet pr. år

Plast 2.340 4 15

Metal 1.890 3 9

Småt elektronik 322 0,52 1,6

Sparepærer 25 0,04 0,12

Batterier 77 0,12 0,37 Tabel 6: Mængder fra forsøgsordningen Fremtidsguld –dit skidt i 2013. Det har umiddelbart ikke givet problemer med at aflevere metal, småt elektronik og sparepærer til for-søgsordningen. Dette affald har været rigtig godt sorteret, og størsteparten kunne gå direkte til genan-vendelse. Dog har plastaffaldet givet nogle udfordringer. Det har været nyt for mange husholdninger at sortere denne affaldstype til genanvendelse. Noget af det plast, der blev afleveret, var stadig fyldt med madaf-fald, således at det var med til at forurene det øvrige plast. Derfor har det været nødvendigt at afsætte ekstra ressourcer i form af information, bl.a. ved oprettelse af forsøgets egen hjemmeside www.fremtidsguld.dk , ved et borgermøde og i form af nyhedsbreve, som udkommer ca. hver anden måned. Det har også været nødvendigt at oversætte nyhedsbrevene til engelsk til de udenlandske stu-derende på kollegiet. Forsøget fortsætter i år 2014 og skal være med til at danne grundlag for en frem-tidig indsamling af genanvendelige materialer i Aalborg Kommune.

http://www.fremtidsguld.dk

13

Erhvervsaffald Erhvervsaffald er alt det affald, der produceres af virksomhederne i kommu-nen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovation som følge af den nye or-ganisering af affaldssektoren ikke indsamlet genanvendeligt erhvervsaffald, ud over ved kommunale institutioner. Desuden overtog Miljøstyrelsen i 2010 opgaven med at opgøre data for det erhvervsaffald, der produceres i de dan-ske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave varetog kommunerne selv indtil 2009. Der er dog usikkerhed mht. de data, Miljøstyrelsen har opgjort for Aalborg Kommune både i 2010, 2011 og 2012. I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovation erhvervsaffaldsmængderne op til knap 355.000 t erhvervsaffald, som fordelte sig på hhv. 70,2 % til genanven-

delse, 17 % til forbrænding, 12,5 % til deponi og 0,3 % til særbehandling. Erhvervsaffald, håndteret af Aalborg Forsyning, Renovation I det følgende er en opgørelse over det erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret:

Erhvervsaffald, Renovation 2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Erhvervsaffald til genbrugsplads. Siden 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen

6.366

7.300

730

930

Batterier - 8 2,4 0,2 Dagrenovation 7.382 7.212 7.091 7.042 Dagrenovation storcontainer 12.897 14.614 14.057 13.593 Elektronik 407 343 279 278 Farligt affald 5 6 8 5 Flasker og glas - 11 6 11 Haveaffald til Genbrugscenter Hou - - 622 79 Lysstofrør - - 1,8 1 Papir/pap til genanvendelse 275 140 148 170 Specielt sygehusaffald 11 13 12 11 Storcontainer brændbart 1.623 1.474 858 807 Storcontainer genanvendelse - 14 - 17 Storcontainer lossepladsaffald 110 112 24 4 I alt erhvervsaffald 29.077 31.248 23.839 22.948

Tabel 7: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovation har håndteret 2010- 2013. I 2013 blev det vurderet, at virksomheder afleverede 930 ton erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sundsholmen. Mængden blev vurderet på baggrund af antal biler, der besøgte genbrugspladsen og størrelse af bilerne (se mere under afsnittet om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af er-hvervsaffald udgjorde 4,95 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for frit at aflevere erhvervsaffald på alle de store gen-brugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersøgelse blev mængden disse år beregnet til at udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generelt er mængden af det erhvervsaffald, som Aalborg Forsyning, Renovation håndterer, faldet, hvil-ket bl.a. skyldes at Renovation fra 2010 ikke længere har håndteret genanvendeligt affald fra virksom-heder, med undtagelse af de kommunale institutioner, og at der fra år 2012 for virksomheder kun har været adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen.

14

Erhvervsgebyr Som udgangspunkt skal alle virksomheder, som er regi-streret i Aalborg Kommune i det Centrale Virksomheds-register (CVR), betale gebyr for administration, plan-lægning mv. af kommunens ordninger. I 2013 betalte 7.407 virksomheder administrationsgebyr. Alle virksom-heder har mulighed for at ansøge om fritagelse for ad-ministrationsgebyret. I 2013 er der modtaget ca. 750 henvendelser vedrørende opkrævning af administrationsgebyr for virk-somheder. Størstedelen af henvendelserne var ansøgninger om fritagelse for gebyr. Alle henvendelser blev sagsbehandlet individuelt og besvaret skriftligt. Fra 2012 blev muligheden for at benytte genbrugspladser for virksomheder ændret til at være et tilbud. I Aalborg Kommune blev det besluttet, at virksomheder mod betaling kunne benytte Genbrugspladsen Sundsholmen. Omkring 700 virksomheder har i år 2013 været tilmeldt ordningen. Adgang for virksom-heder på alle de andre genbrugspladser blev samtidig lukket. Viceværtordning I 2012 og 2013 blev der sat fokus på sortering af farligt affald, batterier, lysstofrør og lavenergipærer i etageboliger. Der blev bl.a. udarbejdet en folder til at hjælpe viceværter med at håndtere dette affald, og der blev stillet udstyr til rådighed til opbevaring af affaldet. Papirløs information I 2013 blev den årlige husstandsfolder ”Affaldsguide” elektronisk og ikke længere omdelt til de ca. 100.000 husstande i kommunen. Dette bl.a. for at spare på papir (hver enkelt folder vejer omkring 60 gram), og for at spare på omkostninger til trykning og forsendelse osv. Alt sammen besparelser, som kommer husholdningerne til gode. Inden den årlige husstandsfolder blev elektronisk blev der gennem-ført en undersøgelse, som viste at kun en lille procentdel rent faktisk brugte folderen. Samtidig er information via hjemmesiden og via mobil blevet udbygget og udbygges yderligere i 2014. IT Der implementeres/udvikles hele tiden IT-redskaber, som sikrer, at Aalborg Forsyning, Renovation føl-ger udviklingen. I 2014 moderniseres hjemmesiden www.skidt.dk og information via mobil udbygges betydeligt. Bæredygtighedsstrategi og energispareindsats I forbindelse med bæredygtighedsstrategien for Aalborg Kommune skal der på den enkelte virksomhed i kommunen implementeres bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser. Aalborg Forsyning, Renovati-on opfylder allerede nu kravet mht. miljøledelse og det grønne regnskab, men skal senest i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovation har et mål om at reducere energiforbruget af el og op-varmning med minimum 2 % pr. år. Se mere herom under afsnittet ”Miljøberetning 2013”.

http://www.skidt.dk

15

Modtagekontrol på I/S Reno-Nords energianlæg

I 2014 arbejder I/S Reno Nord på at etablere egen modtagekontrol, hvilket skal kortlægges og gennem-føres i samarbejde med Renovation. Humanitære organisationer

Renovation har i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen etableret et kommunalt genbrugsprojekt ”GenbrugNord”, hvor en gruppe menne-sker bliver beskæftiget med sortering og renovering af ting, der er afle-veret af kommunens borgere til genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sat containere op, hvor folk kan indlevere varer og produkter til direkte genbrug. Beskæftigelses-projektet ligger ved siden af Genbrugspladsen Sunds-holmen, hvor der er også er en genbrugsbutik, hvorfra projektet Gen-

brugNord sælger indleverede genbrugs-effekter. Butikken danner ramme og basis for uddannelse af ansatte i projek-tet. I 2013 blev der indleveret genanven-delige materialer til direkte genbrug som medførte, at GenbrugNord kunne done-re 250.000 kr. til 10 humanitære organi-sationer. Samme type projekt er etableret ved ”Loppehjørnet” i Gandrup, der får tilført materialer til direkte genbrug fra genbrugspladserne i Hals-området. Der har været et mål at kortlægge, hvor mange containere der leveres med genbrugsvarer til Genbrug-Nord og Loppehjørnet. Dette mål er overført til 2014. På kommunens genbrugspladser har humanitære organisationer også mulighed for at opstille containe-re til indsamling af genbrugseffekter som f.eks. tøj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 ton gen-brugsvarer via denne ordning hvert år.

16

Affaldshåndteringsplan for Aalborg Kommune

På baggrund af regeringens ”Danmark uden affald, ressource-plan for affaldshåndtering 2013-2018”, udarbejdes der en af-faldshåndteringsplan for Aalborg Kommune, som skal godken-des og træde i kraft i oktober 2014. Affaldshåndteringsplanen forventes at indeholde mange forskellige initiativer. Herunder bl.a.:

• Der udarbejdes information, som skal være med til at ændre folks opfattelse fra at se affald, som noget som bare skal fjernes til at affald er en ressource, som skal genanvendes.

• Der oprettes skoletjeneste. Skolerne i Aalborg Kommune får fra 2014 mulighed for at få en af-faldsekspert ud på skolerne til at undervise om affald og ressourcer.

• Der etableres ordninger for husholdningerne, som øger genanvendelse af husholdningsaffal-det.

• De forskellige indsamlingsordninger tilpasses ressourceplanens krav om digitalisering for kun-deorientering.

• Der etableres muligheder for genanvendelsesprojekter til ren jord. • Der etableres flere affaldsfraktioner til genanvendelse på genbrugspladserne • Osv.

Alle disse initiativer og flere vil blive beskrevet i den endelige affaldshåndteringsplan for Aalborg Kom-mune.

17

Status og initiativer mht. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemført følgende tiltag mht. at forbedre arbejdsmiljøet i 2013:

• Fokus på den sociale kapital. • Fokus på arbejdsulykker. • Beredskabsøvelser • Mere intern oplæring. • Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. • Fokus på det psykiske arbejdsmiljø. • Deltagelse i initiativer som ”Vi cykler til arbejde”.

Også i 2014 vil der være fokus på ovenstående arbejdsmiljøområder. Derudover følger Renovation som udgangspunkt Aalborg Kommunes arbejdsmiljøstrategi 2014-2017, som er følgende:

• ”Arbejdsmiljø – enkelt og ligetil”. • ”Plads til begejstring og mangfoldighed” med afsæt i social kapital, personalepolitik og ledel-

sesgrundlag.

Status 2013 - nye initiativer 2014 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægget

Det har været et mål at harmonisere alle kommunmunen har tæt til en moderne indrettet genbrugsplads.ved Gandrup taget i brug. Samtidig blev de fire små genbrugspladser i området afGenbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Hou blev færdig renoveret og ligeledes taget i brug i 2013. Målet mht., at alle borgere i kommunen sk Affaldsmængder til genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigtig gode til aopgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser.

Figur 3: Affald, som er tilført genbrugspladserne i Aalborg KommuneGandrup åbnet i 2013. Her blev der afleveret ca. 1.600 ton affald.

Figur 4: Affald fordelt på behandling i procent

05.000

10.00015.00020.00025.00030.00035.00040.000

2007 2008 2009 2010

t

Tilført mængder på genbrugspladserne 2007

62%24%

9%

5%

Genbrugspladser 2013, modtaget affald fordelt på behandling

Genanvendelse

Forbrænding

Deponi

Jord

for de kommunale genbrugspladser og garageanlægget

alle kommunens genbrugspladser, således at alle borgere i komunen har tæt til en moderne indrettet genbrugsplads. I juni 2013 blev den nyetablerede genbrugsplads

taget i brug. Samtidig blev de fire små genbrugspladser i området afviklet/lukketGenbrugspladsen Hou blev færdig renoveret og ligeledes taget i brug i 2013. i kommunen skal have en moderne genbrugsplads tæt på, er således opnået.

I Aalborg Kommune er vi rigtig gode til at bruge vores genbrugspladser. I nedenstående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser.

genbrugspladserne i Aalborg Kommune 2007-2013. Yderligere blev Genbrugspladsen åbnet i 2013. Her blev der afleveret ca. 1.600 ton affald.

Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmæden, se tabel 1 og 2. Affaldet fra de mindre gen(tidligere Hals Kommune) indgår i mængden på Genbrugpladsen Hou. Som det fremgår, har der været et mindre fald de mængder affald, der tilføres Genbrugspladsen Houket tilskrives, at der er kommet mindre haveaffaldhvor der har været træfældningsprojekter i omrøgede haveaffaldsmængden.

Størstedelen af det affald, der afleveres på genbrugne, går til genanvendelse.

i procent for 2013.

2011 2012 2013

Tilført mængder på genbrugspladserne 2007-2013

Over Kæret

Sundsholmen

Storvorde

Hou inkl. små pladser

Nibe

18

for de kommunale genbrugspladser og garageanlægget

at alle borgere i kom-blev den nyetablerede genbrugsplads

viklet/lukket. Genbrugspladsen Hou blev færdig renoveret og ligeledes taget i brug i 2013.

have en moderne genbrugsplads tæt på, er således opnået.

t bruge vores genbrugspladser. I nedenstående figur ses

Yderligere blev Genbrugspladsen

Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmæng-Affaldet fra de mindre genbrugspladser

indgår i mængden på Genbrugs-der været et mindre fald i

enbrugspladsen Hou, hvil-affald end i 2012,

hvor der har været træfældningsprojekter i området, som

der afleveres på genbrugspladser-

Hou inkl. små pladser

19

Udover ovenstående mængder er der på alle genbrugspladser placeret en container, hvor borgerne kan stille ting, der kan genbruges via beskæftigel-sesprojektet GenbrugNord. En del af affaldet sælges i den butik, der ligger i forbindelse med værkstedet. Det affald, der ikke kan sælges, går til den tredje verden. Mængderne af dette affald er på nuværende tidspunkt ikke kortlagt. Som eksempel kan der oplyses, at der årligt er ca. 350 fyldte con-tainere til GenbrugNord fra Genbrugspladsen Over Kæret. Det var et mål, at der i 2013 kortlægges den mængde genbrugsmaterialer, der afleveres til genbrugsprojektet, således at mængden fremadrettet kan integreres i husholdningsaffaldsstatistikken. Dette mål overføres til 2014. Genbrugspladsen Over Kæret Genbrugspladsen Over Kæret er den mest besøgte genbrugsplads i kom-munen. Her registreres antallet af besøgende ved hjælp af et bomanlæg. I 2013 har der været 372.104 besøgende på genbrugspladsen, hvilket svarer til ca. 1.000 besøgende pr. dag. Antallet af besøgende faldt med 7 % fra 2011 til 2012, hvilket sandsynligvis skyldes, at erhverv fra 2012 ikke længere havde ad-gang til genbrugspladsen.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal besøgende 390.086 383.676 369.373 399.842 371.274 372.104

Tabel 8: Registrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kæret 2008-2013. Antallet af besøgende på Genbrugspladsen Over Kæret fordeler sig således, at der i månederne decem-ber til februar er omkring 20.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra marts til november er mel-lem 25.000 og 40.000 besøgende om måneden.

Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Over Kæret 2007-2013.

Tabel 9: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Over Kæret i perioden 2008-2013. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Indleverede mængder Over Kæret

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Brændbart affald 11.012 10.012 9.573 9.228 7.874 7.769 Byggeaffald til deponering 3.840 3.246 2.867 3.278 2.512 2.683 Asbest 342 355 507 487 428 Byggeaffald til genanvendelse 5.732 4.873 4.343 5.990 5.320 5.363 Dæk 48 26 65 73 60 60 Elektronikaffald 572 557 608 614 561 506 Farligt affald 194 129 154 149 162 179 Flasker og glas 309 284 340 306 314 301 Haveaffald 7.798 8.711 8.522 9.561 8.687 8.025 Havemøbler 26 23 30 40 41 32 Jern og metal 1.219 1.008 1.126 1.539 1.395 1.371 Kølemøbler 320 180 129 154 115 129 Lettere forurenet jord 2.333 2.331 1.580 1.846 1.677 1.688 Lysstofrør 4,58 4 6 6 5 3 Papir og pap 1.051 618 482 694 462 431 Plastdunke 0 0,3 0,3 9 0,2 0 Tøj 156 138 248 231 189 106 I alt 34.615 32.481 30.427* 34.222* 29.862 29.074

20

Mængden af affald, som er afleveret på Genbrugspladsen Over Kæret er nogenlunde på samme niveau som i 2012, dog med et fald på omkring 600 ton på haveaffald. I den følgende tabel ses udviklingen af fordelingen i procent på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord.

Over Kæret % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % % %

Genanvendelse 49 50 51 55 57 55 Forbrænding 34 32 33 28 28 28 Deponi 11 11 11 11 10 11 Jord 7 7 5 5 5 6 I alt 100 100 100 100 100 100

Tabel 10: Afleveret affald på Genbrugspladsen Over Kæret fordelt på behandling i procent 2008-2013. Det fremgår, at genanvendelsesprocenten er steget støt i løbet af de senere år, dog med et lille fald i 2013, hvilket tilskrives at der er blevet afleveret mindre haveaffald.

Miljøtilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte et miljøtilsyn i år 2012, som resulterede i ”Høj systematik og høj lovlydighed”. Der var enkelte opfølgninger, som er blevet afklaret. Støj-, støv-, lugtforhold Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret støv- eller lugtproble-mer i løbet af år 2013. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 blevet registreret 1 miljøhændelse og 3 arbejdsmiljøhændelse og en nærved hændelse på Genbrugspladsen Over Kæret.

Klager Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Over Kæret ikke registreret klager i løbet af år 2013.

Genbrugspladsen Sundsholmen Siden 2012 har virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang til Genbrugspladsen Sundshol-men. I 2013 var der 192.641 besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilket svarer til ca. 500 be-søgende på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder.

Tabel 11: Registrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen 2013.

Antal besøgende 2012 2013 Husholdninger 192.931 190.745 Virksomheder 1.661 1.896 I alt 194.592 192.641

21

Husholdningernes besøg fordeler sig således, at der i månederne november til februar var omkring 10.000 besøgende pr. måned, og i månederne fra marts til oktober mellem 14.000 og 22.000 besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig over året med ca. 155 virksomheder pr. måned. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Sundsholmen 2008-2013.

Indleverede mængder Sundsholmen

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Brændbart affald 6.720 5.570 5.525 5.494 4.664 4.632 Byggeaffald til deponering 2.588 2.432 1.991 2.045 1.698 1.751 Asbest 230 171 346 303 285 Byggeaffald til genanvendelse 4.203 4.243 3.760 4.728 3.987 4.218 Dæk 42 30 53 62 46 49 Elektronikaffald 327 357 400 428 364 331 Farligt affald 105 93 116 121 108 111 Flasker og glas 169 153 144 130 113 120 Haveaffald 5.997 6.050 4.869 5.804 5.434 4.790 Havemøbler 28 23 30 38 27 20 Jern og metal 911 954 837 1.139 969 936 Kølemøbler 206 104 98 148 105 99 Lettere forurenet jord 1.074 1.392 1.017 1.341 1.447 1.134 Lysstofrør 3 2 2 3 3 1 Papir og pap 557 295 229 276 187 190 Plastdunke 0,4 0,0 0,5 0,4 5 1 Tøj 117 104 186 145 134 65 I alt 23.047 22.031 19.429* 22.250* 19.595** 18.733***

Tabel 12: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden 2008 -2013. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald. ** 4 % af totalmængden er erhvervsaffald. *** 5 % af totalmængden er erhvervsaffald.

I år 2013 blev erhvervsaffald beregnet til at udgøre 930 t af den mængde, som i alt er afleveret på Gen-brugspladsen Sundsholmen, hvilket svarer til ca. 5 % af totalmængden. I den følgende tabel ses udviklingen i fordelingen i procent på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord.

Sundsholmen % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % % %


Tabel 13: Afleveret affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordelt på behandling i procent 2008-2013 Som det fremgår af ovenstående tabel, så er genanvendelsesprocenten været på samme niveau de seneste 3 år. Miljøtilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte et miljøtil-syn i år 2013. På tilsynet blev det vurderet at tilsynsfrekvensen på pladsen skal være mindst engang i løbet af en periode på 3 år. Miljøtilsynet fulgte op på den reviderede miljøgodkendelsen fra 2011 mht. indarbejdelse af

22

standardvilkår. I 2015 skal containere med metalaffald være placeret på et område med tæt belægning. Dette arbejde sættes i gang i 2014. Støj-, støv-, lugtforhold Seneste støjredegørelse er udarbejdet i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af driftstiden. På baggrund af støjredegørelsen er der foretaget en vurdering af støj i forbindelse med eks-tra belastning af erhverv i formiddagstimerne. Vurderingen viser, at støjbelastningen holder sig inden for støjgrænserne. Der har i 2013 ikke været problemer mht. støv eller lugt på Gen-brugspladsen Sundsholmen. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 blevet registreret 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljø-hændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen.

Klager Der er i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Sundsholmen registreret én klage fra naboer vedrørende støj fra gummigeden. Klagen er blevet færdigbehandlet. Mål Det var et mål i 2013 at der skulle laves en brugerundersøgelse mht. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldstyper de afleverer, og hvor store mængderne er osv. Dette mål er over-ført til 2014. Der er etableret LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i 2013.

23

Genbrugspladsen Storvorde Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Storvorde 2008-2013.

Indleverede mængder Storvorde

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Brændbart affald 2.290 2.033 2.068 1.963 1.600 1.885 Byggeaffald til deponering 760 590 486 641 584 575 Asbest 148 131 226 173 196 Byggeaffald til genanvendelse 2.070 1.932 1.523 2.075 1.811 1.888 Dæk 26 11 26 36 49 36 Elektronikaffald 57 137 146 154 139 124 Farligt affald 46 36 45 51 44 48 Flasker og glas 88 87 75 164 156 149 Haveaffald 2.411 2.901 2.605 3.077 3.051 2.766 Havemøbler 13 18 14 18 0 4 Jern og metal 354 354 449 567 473 477 Kølemøbler 77 55 54 54 62 42 Lettere forurenet jord 805 705 450 609 699 526 Lysstofrør 1 1 1 1 1 0 Papir og pap 143 140 112 122 108 110 Tøj 0 0 101 92 47 23 I alt 9.139 9.147 8.288* 9.851* 8.997 8.849

Tabel 14: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Storvorde, år 2008-2013. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde:

Storvorde % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % %


Tabel 15: Afleveret affald på Genbrugspladsen Storvorde fordelt på behandling i procent 2008-2013.

Som det fremgår af ovenstående tabel har genanvendelsesprocenten været på nogenlunde samme niveau igennem årene, med et lille fald i 2013, hvilket bl.a. skyldes et fald i mængden af haveaffald og en stigning af det brændbare affald.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn blev gennemført i år 2011.

24

Støj-, støv-, lugtforhold Der er udarbejdet en støjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, at der er søgt om udvidelse af drifts-tiden. Der er i 2011 beskrevet de ekstra aktiviteter, der er i forbindelse med udvidelsen af driftstiden på helligdage. Støjbelastningen holder sig inden for støjgrænserne, og der afventes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen mht. ansøgning om de ændrede driftstider. Der er ikke registreret støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2013 i forbindelse med driften af Genbrugs-plads Storvorde. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Hændelser Der er registreret en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2013 på Genbrugspladsen Storvorde. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Storvorde i år 2013. Genbrugspladsen Nibe Pladsen er blevet udvidet og moderniseret i 2013. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Nibe 2008-2013.

Indleverede mængder Nibe

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013

Brændbart affald 1.179 997 1.127 1.188 1.102 1.018 Byggeaffald til deponering 783 722 507 575 407 492 Asbest 15 Byggeaffald til genanvendelse 1.152 953 858 1.114 904 964 Dæk 24 20 16 19 0 18 Elektronikaffald 76 104 112 96 90 73 Farligt affald 3 32 38 37 47 32 Flasker og glas 65 68 63 163 119 131 Haveaffald 836 2.246 1.762 2.190 1.893 1.385 Havemøbler 0 0 0 0 2 3 Jern og metal 177 146 126 129 118 200 Lettere forurenet jord 131 Kølemøbler 0 2 0 0 0 0 Lysstofrør 0 1 1 1 0,4 0,4 Papir og pap 198 109 87 82 73 64 Plastfolie 3 0 0 0 Tøj 0 23 50 44 38 18 I alt 4.494 5.422 4.750* 5.636* 4.795 4.552

Tabel 16: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Nibe, år 2008-2013. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.


Nibe % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % %


Tabel 17: Afleveret affald på Genbrugspladsen Nibe fordelt på behandling i procent 2008-2013.

25

Genanvendelsesprocenten i 2013 er bl.a. faldet pga. at der er afleveret mindre haveaffald.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på Genbrugspladsen Nibe har været i 2013 i forbindelse med at den nye plads blev taget i brug. Der er enkelte ting, der skal følges op på. Støj-, støv-, lugtforhold Der er i år 2013 ikke registreret støv- og lugtproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Støvgener forhindres i tørre perioder ved bl.a. vådfejning.

Hændelser Der er i 2013 registreret 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe.

Klager Der er ikke registreret klager vedrørende driften af Genbrugspladsen Nibe i 2013. Genbrugsplads- og Genbrugscenter Hou Pladsen er blevet moderniseres i 2013. Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser 2008-2013.

Indleverede mængder Hou

2008 t

2009 t

2010 t

2011 t

2012 t

2013 t

Brændbart affald 1.097 771 936 995 894 764 Byggeaffald til deponering 827 653 551 604 557 226 Asbest 8 Byggeaffald til genanvendelse 4.145 2.095 2.016 1.207 1.864 798 Dæk 17 8 24 28 21 15 Elektronikaffald 89 108 92 106 92 69 Farligt affald 42 34 35 27 28 21 Flasker og glas 22 9 34 49 43 35 Haveaffald 3.284 3.295 4.660 5.848 8.491 8.014 Havemøbler 9 12 15 15 14 6 Jern og metal 516 468 392 440 401 206 Kølemøbler 52 38 35 52 31 19 Lettere forurenet jord 136 320 224 380 224 73 Lysstofrør 1 1 0 1 1 0 Papir og pap 242 142 130 230 124 149 Plastdunke 1 0 0 0 0 0 Tøj 0 12 0 0 15 3 I alt 10.482 7.963 9.143* 9.981* 12.799 10.406

Tabel 18: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Hou i perioden 2008-2013. * 9 % af totalmængden er erhvervsaffald.

Faldet af mængden skyldes bl.a. at Genbrugspladsen Gandrup blev taget i brug i juni 2013.

26


Hou m. fl. % fordeling på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 % % % % %


Tabel 19: Afleveret affald på Genbrugspladsen Hou fordelt på behandling i procent 2008-2013.

Den høje genanvendelsesprocent skyldes primært, at der afleveres store mængder haveaffald til kom-postering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en stor del af haveaffald i området lavet til flis di-rekte ved sommerhusene. Denne ordning blev ned-lagt.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på Genbrugspladsen Hou er blevet gennemført i år 2013. Der er planlagt et op-følgende tilsyn i 2014, da pladsen i 2013 var under ombygning. Støj-, støv-, lugtforhold Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou i løbet af år 2013. Støvgener forhindres i tørre perioder ved befugtning af veje.

Hændelser Der er registreret én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-området I 2013 blev de fire små genbrugspladser i området lukket. Dette blev gjort samtidig med, at den nye genbrugsplads i Gandrup blev åbnet. Der har i 2013 været afsluttende miljøtilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøtilsynene konstatere-de, at pladserne var afsluttet efter reglerne.

27

Genbrugspladsen Gandrup

Pladsen blev taget i brug i juni 2013.

Modtagne mængder Af følgende tabel fremgår de mængder affald, der er modtaget på Genbrugspladsen Gandrup i 2013

Indleverede mængder Gandrup

2013 t

Brændbart affald 382 Byggeaffald til deponering 201 Asbest 83 Byggeaffald til genanvendelse 443 Dæk 6 Elektronikaffald 37 Farligt affald 8 Flasker og glas 29 Haveaffald 168 Havemøbler 0 Jern og metal 138 Kølemøbler 11 Lettere forurenet jord 0 Lysstofrør 0 Papir og pap 27 Plastdunke 0 Tøj 4 I alt 1.537

Tabel 20: Affaldsmængder, som er blevet afleveret på Genbrugspladsen Gandrup i 2013. Affaldet fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde:

Gandrup % fordeling på behandling

2013 %

Genanvendelse 55 Forbrænding 27 Deponi 18 Jord 0 I alt 100

Tabel 21: Afleveret affald på Genbrugspladsen Gandrup fordelt på behandling i procent 2013.

28

Miljøtilsyn Der har været miljøtilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i 2013. Miljøtilsynet resulterede i enkelte små-ting, som er blevet afklaret. På tilsynet blev det vurderet, at der skal være et tilsyn på genbrugspladsen mindst hvert 3. år. Støj-, støv-, lugtforhold Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Gandrup i løbet af år 2013. Støvgener forhindres i tørre perioder ved befugtning af veje.

Hændelser Der er registreret én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Gandrup. Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af Genbrugspladsen Gandrup. Aalborg Forsyning, Renovations Garageanlæg

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn blev gennemført i 2011.

Støj-, støv-, lugtforhold Der er ikke registreret støj-, støv- eller lugtproblemer i løbet af år 2013 i forbindelse med driften garage-anlægget/vaskehallen.

Klager Der er ikke registreret klager i forbindelse med driften af garageanlægget/vaskehallen i 2013.

29

Miljøberetning 2013

Aalborg Forsyning, Renovations forbrug af ressourcer er primært el, vand, varme, papir og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovations aktiviteter medfører også støj, støv og lugt. En stor del af aktiviteterne mht. håndtering af affald har dog direkte betydning for miljøet, idet ændringer i positiv eller negativ retning kan have miljømæssig betydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovation året igennem øje med, at bortskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efter de krav, der er mht. bortskaffelse af affald. En måde at få overblikket på er, at der årligt udarbejdes statistik mht. affaldsstrømmen i kommunen, jf. ske-ma 2 (se bagest i afsnittet). Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er beskrevet i et afsnit for sig selv.

Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har været omkring 150 ansatte i 2013. Derudover er der i administrationen ansat vikarer, som midler-tidig hjælpere til ekstra opgaver. El, vand og varme m.m. er det væsentligste forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovations faste an-læg. Forbruget af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bagest i afsnittet fremgår det samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovations anlæg). Varmeforbrug

Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2013

Der har været en stor stigning af varme i værkstedet/vaskehallen. Det høje forbrug skyldtes, at der har været fejl i en ventil i varmestyringssystemet. Denne fejl er nu blevet rettet, og det forventes at forbru-get igen falder i 2014. Det store forbrug af varme i administrationen i 2012 tilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er arealet af administrationsbygningen blevet fordoblet i 2013.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

m3

Varmeforbrug 2003-2013

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

30

Vandforbrug

Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2013 Vandforbruget er steget lidt på værkstedet og i vaskehallen. Stigningen her tilskrives den øgede aktivi-tet i forbindelse med vask af biler og containere. I administrationen har vandmængden ligeledes været stigende, hvilket skyldes at der i forbindelse med tilbygningen blev etableret flere bademuligheder og flere toiletter. Der skal i 2014 undersøges nærmere hvad stigningen helt præcis skyldes. Toppen i 2008 i administrationsbygningen skyldtes en læk i forbindelse med tilledning af vand til spring-vandet. Det store vandforbrug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldtes ligeledes en læk i vandledninger.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

m3

Vandforbrug 2003-2013

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Rørdal

Storvorde

Hou

Små genbrugspladser

31

Elforbrug

Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovations anlæg 2003-2013 Elforbruget er generelt faldet, dog med undtagelse i administration, hvor det er steget en del. Stigningen undersøges nærmere i 2014, men vurderes umiddelbart at skyldes tilbygningen af admini-strationsbygningen med ventilation og flere elektroniske installationer. Faldet af el i forbindelse med værkstedet/vaskehallen skyldes, at der er sat en stopper for automatisk motorvarme fra kl. 3 om natten. Motorvarmen styres nu via udetemperaturen, så motorvarmen først slår til, når der er 3 grader eller herunder. Energispareindsats Aalborg Forsyning, Renovation har er mål om at reducere energi-forbruget til el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Aalborg Forsyning, Renovation har udarbejdet nøgletal for varme/m2 og elfor-brug/m2 med udgangspunktet i 2008:

2008 2009 2010 2011 2012 2013 Opvarmning m3/m2 1,7 m3/m2 2,0 m3/m2 2,4 m3/m2 2,1 m3/m2 3,3 m3/m2 3,0 m3/m2 El kWh/m2 72,0 kWh/m2 88,0 kWh/m2 91,2 kWh/m2 98,3 kWh/m2 90,3 kWh/m2 71,5 kWh/m2

Tabel 22: Opgørelse over forbrug af varme/m2 og el/m2. Forbruget til opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovations lokaler er steget en del, hvilket skyldes at administrationsbygningen er blevet dobbelt så stor. Derudover har der været fejl på varmestyringssy-stemet ved værkstedet/vaskehallerne. I 2008 satte Aalborg Forsyning, Renovation et mål om at spare 2 % på varme og el frem til 2011. Dette mål er ikke nået, hvilket skyldes, at der siden 2008 og frem til 2013 har været en del byggeprojekter hos Renovation. Administrationsbygningen er blevet dobbelt så stor, genbrugspladserne Nibe og Hou er blevet moderniseret og der er blevet lavet en ny genbrugsplads i Gandrup. Først fra 2014 er alle bygge-projekter afsluttet, og tallene herfra vil danne grundlag for det faktiske forbrug.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

kWh

Elforbrug 2003-2013

Administration

Værksted/hal

Over Kæret

Sundsholmen

Rørdal

Storvorde

Hou

små genbrugspladser

Nibe

32

500.000

520.000

540.000

560.000

580.000

600.000

620.000

2009 2010 2011 2012 2013

liter

Dieselforbrug 2009 - 2013

Der har dog igennem tiden hele tiden være fokus på forbrug af vand, varme og el, således at eventuelt usædvanligt højt forbrug kunne konstateres hurtigt, og således at der kunne sættes ind mht. at finde grunden til dette høje forbrug. Der er gennemført flere tiltag for at spare på forbruget. Der er bl.a. :

• Udpeget én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruget. • Fokus på brug af motorvarme. Motorvarmen styres nu alle steder via udetemperaturen. • Installation af LED-lys på genbrugspladser. Der er installeret LED-lys på Genbrugspladsen Over

Kæret og Genbrugspladsen Sundsholmen. Der installeres LED-lys i 2014 på Genbrugspladsen 2014.

• Der er opat flere målere, således at forbruget kan afdækkes for et bestemt område. • Værkstedet, vaskehallerne og administrationen gennemgås mht. forbrug af vand, varme og el i

2014. Energicentret hjælper med denne opgave.

Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovations maskinpark i 2013 omfattede lastbiler, kassebiler, servicebiler, en værkstedsbil og diverse entreprenørmateriel, som alle har et dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovation udskifter løbende den ældste del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lastvogne sikres det, at vognene som minimum er udstyret med EU5-motorer.

Figur 8: Dieselforbruget for Aalborg Forsyning, Renovations biler 2009-2013 Fordelingen af dieselforbruget på de enkelte tankanlæg kan ses i skema 1a bagest i afsnittet. Faldet i dieselforbruget skal ses som en rationaliseringsgevinst ved optimering af indsamlingsruterne, bedre biler samt medarbejdernes bevidsthed om miljørigtig kørsel ved brug af f. eks. sms Fuel og Dynafleet. I år 2013 er der kørt omkring 1.000.000 km (i dette tal er der dog ikke medregnet al intern transport af alle maskiner på genbrugspladserne), og der er blevet brugt omkring 550.000 liter diesel. Aalborg Forsyning, Renovation udleder på et år omkring 800 t CO2 fra lastbilerne (ITD online bereg-ningsmodel). Mængden af det årlige CO2 svarer til 80 personers årlige forbrug, hvis det forudsættes, at hver person gennemsnitlig udleder 10 t CO2 pr. år. Mængden af CO2 fra lastbilerne er faldet med ca. 200 t CO2 siden 2008, selv om der er indkøbt flere køretøjer. Faldet skyldes, at nogle af de ældre køretøjer er udgået, og at der er anskaffet nye køretøjer, som udleder mindre CO2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer til vandforbruget.

33

Afledning af overfladevand sker efter vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har dog i forbindelse med de seneste miljøtilsyn og ændringer i eksisterende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sat fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovation vil derfor i fremtiden vurdere behov for rensning af over-fladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2013 total registreret 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde:

Figur 9: Registrerede miljøhændelser i 2013 fordelt på de områder, hvor hændelserne skete. Hændelserne er primært fejlsorteringer, fejlregistreringer og oliespild. Hovedparten af miljøhændelser-ne er behandlet og afsluttet. Der er i 2013 totalt registreret 35 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde:

Figur 10: Registrerede arbejdsmiljøhændelser i 2013 fordelt på de områder, hvor hændelserne skete. Hændelserne sker primært på genbrugspladserne og i forbindelse med transport af affald, og det er primært faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra materiel. Størstedelen af arbejdsmiljøhændel-serne er behandlet og afsluttet.

0

2

4

6

8

10

Afviste læs Rærup Genbrugspladser Oliespild - egne biler Rørdal Rørdal-jord Transport af affald

Ant

al m

iljøh

ænd

else

r

Statistik på miljøhændelser 2013

0

2

4

6

8

10

12

14

Anta

l arb

ejds

milj

øhæ

ndel

ser

Statistik på arbejdsmiljøhændelser 2013

34

Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovation I år 2013 er modtaget 3.098 henvendelser fra kunder mht. dagrenovation. Antallet af henvendelser er faldet med 24 % fra 2012. Det ses specielt i distrikt 3 og 6.

Figur 11: Henvendelser pr. tømningsenhed fordelt på distrikter 2009-2013 Det fremgår af figuren, at antallet af henvendelser pr. tømningsenhed ligger lavest i distrikt 1, som er det område, Renovation selv kører i. Det ses i øvrigt også af kurven, at Renovation har haft en meget hård vinter i 2010, hvor antallet af henvendelser lå 30 % over gennemsnittet.

I det følgende ses antal henvendelser pr. måned i år 2013 sammen holdt med gennemsnittet for hen-vendelser år 2008-2013.

Figur 12: Henvendelser 2013 fordelt over året sammenholdt med gennemsnitlige henvendelser 2008-2012. Der ses tydeligt i ovenstående figur, at antallet af henvendelser stiger i takt med at der er vinter vejr. Derudover kan det også ses, at der sker en mindre stigning i forbindelse med et vognmandsskift som typisk ligger i oktober, og når ferieafløsere starter i juni.

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

2009 2010 2011 2012 2013

Hen

vend

else

/tøm

ning

esen

hed

Henvendelser pr. tømningsenhed 2009 - 2013

Distrikt 001

Distrikt 002

Distrikt 003

Distrikt 004

Distrikt 005

Distrikt 006

Distrikt 007

0

200

400

600

800

Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec

Ant

al h

enve

ndel

ser

Henvendelser 2013 sammenholdt med gennemsnitet for henvendelser 2008 - 2012 for alle distrikter

2013

Gennemsnit 2008 -2012

35

Henvendelser i AT-team For at sikre, at alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacitet osv.) og transport- og kørevej overholdes, er fem medarbejdere til dagligt beskæftiget med at vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold til de kommunale regulativer. I 2013 kom der omkring 1.500 sager ind, hvoraf de 755 er lukket pr. 1. januar 2014. Resten, 794 sager er stadig under behandling. Grunden til at antallet af sager under behandling er så højt, er fordi distrikt 5 blev systematisk gennemgået i slutningen af 2013. Alle adresser er blevet besøgt med henblik på at få forholdene bragt i orden, hvilket har affødt ca. 600 AT-sager. Desuden er der blevet lukket 230 sager i systemet, som er fra før 2013. Der er stadig 23 sager fra før 2013, som ikke er afsluttet. Andre henvendelser Der er også dagligt en del henvendelser mht. papir/pap, henteordning, bestillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser registreres på nuværende tidspunkt ikke i nogen systemer. Aktindsigtssager og pressen I 2013 har pressen i flere tilfælde ønsket udvidet aktindsigt i flere sager, dels omkring jordflytning fra flere lokaliteter i kommunen, dels omkring en genbrugsplads. Dette har betydet, at Renovation har måttet afsætte betydelige medarbejderressourcer til at besvare pressen, da der i vidt omfang har været tale om historiske data. Alle sager er blevet behandlet og afsluttet. I forbindelse med dette arbejde har Renovation udvist en usædvanlig god styrke og robusthed.

36

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Måltal

Metode1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2013

Antal ansatte 2 M/NRB antal 125,9

142

149

149,5

144

150 150 Lokaler 3 M/NRB m2 3.054 3.323 3.323 3.323 3.956 4.645 4.160 Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 200 200 200 200 200 200 200 El M/NRB 1.000 kWh 221 293 303 327 357 332 300 Fjernvarme M/NRB m3 5.203 6.792 8.003 7.563 13.005 13.793 12.000 - graddag korrigeret B/PER m3 5.531 6.731 6.997 8.094 13.045 14.137 - Gas m3 1.145 850 1.252 1.115 1.223 2.155 2.000 Vand M/NRB m3 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 1.827 2.000 Antal lastbiler4 M/OTH antal 43 46 46 48 47 43 45 Antal servicebiler M/OTH antal 5 5 6 7 6 6 6 - kørte kilometer6 M/OTH km 903.000 973.000 998.000 1.073.867 965.462 996.677 975.000 - brændstof M/OTH 1.000 ltr. 490 543 556 604 573 542 600 - smøreolie M/OTH liter 2.653 2.477 2.5005 2.5005 2.5005 2.5005 3.000

Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Note 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Note 3: Lokaler omfatter kontor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Note 4: 43 lastbiler med 13 stk. med EU-3, 10 stk. EU-4, 18 stk. EU-5 og 2 kassebiler Note 5: Skønnet. Note 6: I opgørelsen er der ikke medtaget den interne transport af store maskiner. Km er kun registreret på lastbilerne. Registreringen er dog behæftet med en usikkerhed, bl.a. er intern transport af diverse maskiner ikke medregnet i kørte km, men dieselforbruget er med. Derfor viser kørte km kun en tendens. Skema 1a: Forbrug på de enkelte lokaliteter

Varme m3 2007

m3 2008

m3 2009

m3 2010 m3

2011 m3

2012 m3

2013 m3

Administration 1.911 1.852 2.000 2.103 2.036 6.728 2.769

Værksted/hal 1.529 1.131 1.532 2.131 1.725 2.755 7.025

Genbrugspladsen Sundsholmen 2.127 1.891 2.750 3.365 2.866 3.200 3.719

Genbrugspladsen Over Kæret 438 329 510 404 317 322 280

I alt m3 6.005 5.203 6.792 8.003 6.944 13.005 13.793

Vand - m3 2007

m3 2008

m3 2009

m3 2010 m3

2011 m3

2012 m3

2013 m3

Administration 606 740 560 356 392 291 422

Springvand 15 59 72 16 21

Værksted/hal 238 185 192 275 472 601 628

Genbrugspladsen Sundsholmen 245 356 644 374 359 370 322

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 0 0 0 0 127 0 0

Genbrugspladsen Over Kæret 117 136 160 106 87 115 117

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 323 67 74 39 57 71 51

Genbrugspladsen Hou 25 25 47 51 0 72 94

Genbrugspladsen Gandrup 68*

Genbrugspladsen Storvorde 10 135 49 86 0 54 66

Genbrugspladsen Nibe 27

Genbrugspladsen Vester Hassing 12 2 1 1 15 2 0

Genbrugspladsen Ulsted 10 1 2 9 12 4 0

Genbrugspladsen Hals 18 80 20 15 73 38 11

I alt m3 1.604 1.727 1.764 1.371 1.666 1.634 1.827 *Ny installation

37

Gas 2007

m3 2008

m3 2009

m3 2010 m3

2011 m3

2012 m3

2013 m3

Genbrugspladsen Storvorde 1.150 1.145 850 1.252 1.115 1.223 1.223 Genbrugspladsen Gandrup 852

El- kWh 2007 kWh

2008 kWh

2009 kWh

2010 kWh

2011 kWh

2012 kWh

2013 kWh

Administration 26.242 28.019 29.570 30.563 35.089 53.187 66.019

Værksted/hal 20.079 37.304 51.279 83.846 78.272 72.462 58.212

Genbrugspladsen Sundsholmen 35.750 38.870 69.670 54.510 61.890 63.910 59.830

Genbrugspladsen Sundholmen brønd 211 116 147 150 239 227 177

Genbrugspladsen Over Kæret 44.649 55.619 57.137 45.944 55.516 58.682 44.928

Rørdal nr. 88097 25.441 23.144 25.198 22.326 23.640 24.000 21.854

Rørdal nr. 73353 værksted 1.870 4.781 4.820 4.020 3.810

Genbrugspladsen Hou 19.552 21.156 28.144 25.903 27.317 25.766 14.791

Genbrugspladsen Gandrup 12.376

Genbrugspladsen Storvorde 10.776 8.591 7.382 12.941 14.686 17.253 19.000

Genbrugspladsen Nibe 7.020 10.000 8.535 12.774 21.272 13.676

Genbrugspladsen Vester Hassing* 1.120 2.462 4.237 4.826 4.369 5.700 6.847

Genbrugspladsen Ulsted* 4.400 3.015 2.606 1.765 1.501 3.952 0

Genbrugspladsen Hals* 6.400 5.031 5.985 7.074 6.648 6.888 10.841

I alt kWh 194.620 230.347 293.225 303.164 326.761 357.319 332.361 *Disse pladser blev lukket i juni 2013.

Forbrug diesel 2009 2010 2011 2012 2013 liter liter liter liter liter

Tank garageanlæg/dieselbiler 447.973 450.320 436.461 419.402 394.953 Servicebiler benzin 614 621 296 0 0 Servicebiler diesel 1.326 1.819 2.917 2.194 2.098 Værkstedsbil 1.225 1.750 1.093 1.527 844 Elbil 17 18 0 0 0 Vaskehal 1.209 1.982 2.225 2.280 1.598 Nibe 1 1 26.033 20.553 22.512 Hou 21.341 28.778 31.795 15.722 8.0804 Ny genbrugsplads Gandrup 16.975 Storvorde 24.717 26.594 30.245 28.814 30.692 Sundsholmen 8.0951 7.2162 29.816 26.394 22.853 Rørdal 35.786 36.833 42.502 55.7833 41.181 I alt 542.303 555.930 603.383 572.669 541.786

1. Fra 2011 kørte Renovation selv fra Genbrugspladsen Nibe. Tidligere blev denne opgave udført af en privat vognmand. 2. I 2011 fik genbrugspladsen deres egen gummiged. Tidligere kørte gummigeden fra Over Kæret til Sundsholmen. Diselforbruget fra den delte gummiged blev registret både under ”Tankanlæg/dieselbiler” og under ”Sundsholmen” 3. I 2012 modtag Rørdal en del mere jord, hvilket krævede ekstra maskintid og mere dieselforbrug. 4. Indtil 2012 havde Hou et tank, hvor lastbilerne og maskinerne kunne tanke. Denne blev sløjfet i 2012. Fra 2012 er der tanket diesel ved en tankstation i nærheden eller ved tankanlægget Over Bækken 2.

38

Skema 2: Husholdningsaffald fordelt på behandling

2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mål 2014

t % t % t % t % t % t % % Genanvendelse 54.121 39 53.888 41 50.249 40 57.890 44 60.281 46 56.384 44 46 Forbrænding 75.067 54 70.366 53 67.933 55 66.206 51 64.829 49 65.579 51 49 Deponering 8.266 6 8.114 6 6.219 5 6.976 5 6.632 5 6.773 5 5 I alt

137.454

100 132.367

100 124.400

100 131.071

100 131.742

100 128.736

100

100

39

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal

Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter

Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter foregår på et areal på ca. 32 ha. Arealet er lejet af Aal-borg Portland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Deponeringsaktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal medfører, at der etableres en bakkeø med et samlet volumen på 2.300.000 m3 jord- og fyldpladsaffald. Det færdigopfyldte areal kommer op i en højde på ca. 18 m over terræn. Restvolumen for hele pladsen er blevet opmålt i september 2013 til 824.980 m3, og restvolumen pr. 31. december 2013 er beregnet til 779.901 m3. Jordmængderne, der de-poneres er faldet, da der i 2013 blev stoppet for tilførsel af ler og kridt. Deponeringsaktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forventes at blive afsluttet om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er etableret på en gammel losseplads, som er registreret som af-faldsdepot i henhold til den tidligere affaldsdepotlov. Der er ikke etableret membran eller perkolat-opsamling. Anlægget ligger kystnært med grundvandsstrømning mod Limfjorden, og der er ingen drik-kevandsinteresser i området, se mere under ”Grundvand og Limfjorden”. På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal modtages der jord og affald til deponering og behandling på føl-gende behandlingsanlæg og depoter:

• Fyldplads • Renjordsdepot • To specialdepoter for lettere forurenet jord • Sorteringsplads for jord.

Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Rørdalsvej 111 9220 Aalborg Ø Telefon 9815 3498 Telefax 9911 7276 P-nr. 1.013.783.574

40

Desuden drives det et komposteringsanlæg for have- og parkaffald. Kompostering varetages af ekstern entreprenør, mens øvrige aktiviteter udføres af Aalborg Forsyning, Renovation med egne entreprenør-maskiner. Have- og parkaffaldet kommer fra virksomheder (private og offentlige) samt kommunale genbrugs-pladser. Fyldpladsaffaldet kommer primært fra de kommunale genbrugspladser. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, som ikke forventes at give an-ledning til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet og Limfjorden, jf. afsnit om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I marts 2011 blev Affalds- og Genbrugscenter Rørdal anlægsklassificeret af Miljøstyrelsen Århus som et anlæg til mineralsk affald MA1.

Miljøgodkendelse og andre tilladelser Hovedaktiviteten på anlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K105(i). Biakti-vitet på anlægget er omfattet af godkendelse K 214.

• Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med tillæg den 11. juni 2008. • Tilladelse af den 29. januar 2008 til at anvende vand fra sø til overrisling af veje i tørre perioder

frem til den 1. februar 2018. • Dispensation af den 18. januar 2007 fra lokalplan 08-036 vedrørende etablering af volde.

Miljømyndighed Miljøstyrelsen Århus er tilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen er godkendelsesmyndighed.

Grønt regnskab Ifølge Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 er der pligt til at udarbejde grønt regnskab for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscenter Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovations generelle politik mht. miljø og arbejdsmiljø.

Miljøarbejde generelt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på at sikre kvaliteten i arbejdet på anlægget, herunder også at sikre en høj miljøstandard, er der udarbejdet en driftsinstruks, som opdateres løbende, dog mindst en gang om året.

41

Status 2013 og nye initiativer 2014 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Restvolumen for de forskellige områder Restkapacitet for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forskellige områder ses i følgende:

Område Beregnet restvolumen 2012

m3

Opmålt restvolumen septem-

ber 2013 m3

Beregnet restvolumen 31.12.2013

m3

Fyldplads 131.800 126.230 125.405 Ren jord 300.550 154.950 134.563 Specialdepot 1 + 2 604.590 447.090 423.873 Restområde (kompost, kartering osv.) 96.060 96.710 96.710 I alt 1.133.000 824.980 779.901

Tabel 23: Restvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2012-2013 Fyldpladsen: I 2013 blev der i alt tilført 4.379 ton til fyldpladsen. Det skønnes, at der årligt tilføres om-kring 5.000 t (ca. 2.800 m3) affald til fyldpladsen. Hvis det forudsættes, at området fortsat skal bruges til fyldpladsaffald, så vil levetiden her være omkring 44 år. Ren jord: I 2013 blev der tilført 108.194 ton ren jord. Tilførslen af ren jord forventes at falde, da der ar-bejdes på at få det genanvendt i forskellige projekter. Den årlige tilførsel vurderes at falde til omkring 100.000 t (ca. 56.000 m3), og restlevetiden vil dermed være omkring 2 år. Specialdepot 1 og 2: I 2013 blev der tilført 123.111 ton jord til specialdepotet. Tilførsel af jord til specialde-potet faldet lidt. Der forventes fremover at blive tilført ca. 150.000 t (ca. 85.000 m3), således at leveti-den af området vil være omkring 5 år. Derudover skal der være ca. 1 m slutafdækning over arealet, hvilket yderligere begrænser levetiden. Restområde: Der er et restområde, hvor der bl.a. laves kompost, foregår kartering osv. Dette område udgør 96.710 m3. Restvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2013 er beregnet til 779.901 m3. Der forventes et årligt påfyld på ca. 250.000 ton, således at deponeringsaktiviteterne afsluttes om ca. 4-6 år.

Der skal i 2013 tages en vurdering af, hvordan områderne i den resterende levetid fyldes op. Projektleder til styring af jordprojekter I 2013 blev der ansat en projektleder til at tage sig af de forskellige jordprojekter i Aalborg Kommen, bl.a.:

Nyt jorddeponi Der sættes undersøgelser i gang mht. til at finde nye egnede områder til genanvendelse af jord. Der er sat undersøgelser i gang med hensyn til, om Østerådalen evt. kan bruges til genanvendelse af jord. Der er også sat initiativer i gang mht. at øge højden på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal for at øge kapaciteten.

42

Genanvendelse af ren jord For at mindske forbrug af jomfruelige råstoffer undersøges det, om det rene jord, kan bruges til forskel-lige genanvendelsesprojekter. Der er p.t. sendt en forespørgsel til Miljøstyrelsen. Ler og kridt Ler og kridt er problematisk at modtage på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, da dette hindrer opbyg-ning af deponiet og gør interne veje meget fedtede. Det har givet mange problemer, og der er derfor taget beslutning om, at der i 2013 lukkes for modtagelse af ler og kridt. Dette tiltag har været med til at reducere den mængde jord, der tilføres anlægget. Kompost En stor del af den kompost, der produceres, bruges til afdækning på anlægget. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger kompostentreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Husholdningerne har mulighed for at aflevere haveaffald og byggeaffald samt jord. I det følgende ses, hvor mange husholdninger der har benyttet sig af tilbuddet 2011, 2012 og 2013:

Figur 13: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2011, 2012 og 2013. Alt i alt har omkring 2.000 husstande afleveret affald på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal i 2013. Føl-gende mængder blev afleveret:

Affaldstype 2012 Mængde

t

2013 Mængde

t Fyldplads 1 25 Haveaffald 418 398 Jord 44 349 Lettere forurenet jord 384 186 I alt 847 958

Tabel 24: Mængder husholdninger har afleveret direkte på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have afleveret ovenstående affald på en af kommunens genbrugs-pladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovation transportere affaldet med en lastbil til Rørdal. Der er således en stor besparelse mht. arbejdstid og dieselforbrug, når borgerne kører direkte til Rørdal. Der kan gennemsnitlig være 7 t pr. læs på en lastbil. Med en totalmængde på ca. 900 t, spares der læsning og kørsel af ca. 125 lastbiler. Der er ikke taget højde for et husholdningernes forbrug til benzin eller die-sel ved at køre flere km for at aflevere deres affald.

0

100

200

300

400

500

jan feb marts april maj juni juli aug sep okt nov dec

Ant

al a

flæ

snin

ger

Husholdninger på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2013

2011

2012

2013

43

Forbrug af el Der har i 2012 og 2013 været fokus på at reducere elforbruget på Rørdals værksted. Derfor blev der in-stalleret et airconditionanlæg på værkstedet. Dette tiltag har resulteret i en besparelse på knap 1.000 kWh siden 2011. Tiltaget virkede således efter hensigten.

Miljøberetning 2013 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal benyttes forskellige driftsmidler og energi, herunder primært el, vand og diesel, jf. skema 1 (bagest i afsnittet). Derudover medfører driften støj og støv. De væsentligste miljøpåvirkninger, der er forbundet med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, er en eventuel udvaskning af forurenende stoffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolat-opsamling på anlægget, jf. skema 3 og skema 4 (bagest i afsnittet). Personale, bygninger og kørsel For at kunne varetage de skærpede krav, der er til driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, er der ansat 5 medarbejdere på anlægget. Der bruges primært el i mandskabsbygningerne til bl.a. opvarmning og til udendørs belysning. Vand anvendes til vask af entreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes til entreprenørmaskinerne på anlægget. På nuværende tidspunkt er der følgende ma-skiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og traktor. Derudover er der en lille terrænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøvetagning af jord. Dieselforbruget i år 2013 er faldet, hvilket skyldes at mængderne af jord, der tilføres anlægget, er blevet reduceret i 2013.

Modtagne mængder Af nedenstående figur fremgår mængden af jord, som er modtaget på anlægget. I skema 2 bagest i af-snittet kan der ses tal over modtaget mængde 2002-2013.

44

Figur 14: Jordmængder, som er tilført Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2012 Mængden af modtaget jord er faldet med 88 % siden 2012, og mængden af lettere forurenet jord til spe-cialdepotet er faldet med 58 % siden 2012, hvilket skyldes forskellige tiltag med at omdirigere rent jord til andre projekter, og at der i 2013 blev lukket for modtagelse af ler og kridt. Tilførte mænger til fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger:

Figur 15: Tilførte mængder til fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2013 Der tilføres fliser, klinker, glaseret tegl og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De tilførte mængder til fyldpladsen er steget 10 % fra 2012 til 2013. Tilført haveaffald til kompostanlægget ses i føl-gende:

Figur 16: Haveaffald der er tilført kompostanlægget på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2013.

050.000

100.000150.000200.000250.000300.000350.000400.000450.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

ton

Tilført jord til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2013

Jord tilført i alt

Specialdepot for jord

Renjorddepot

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

tonTilført fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2013

05.000

10.00015.00020.00025.00030.00035.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

tonTilført kompostanlægget på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal 2002-2013

45

Støj, støv og lugt Der er lavet støjberegninger for anlægget, og herefter er anlægget indrettet, og driften af anlægget tilrettelagt således, at støjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Støvproblemer afhjælpes i tørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfaciliteterne på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Spilde-vandet herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som tidligere blev brugt som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af kompostentreprenøren. Spildevandet herfra opsamles i tank og bortskaf-fes efterfølgende til renseanlæg.

Overfladevand Der foretages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden

For at sikre, at Affalds- og Genbrugscenter Rørdal hverken forurener grundvandet eller Limfjorden, stilles der en række krav mht. egenkontrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandets strømningsretning vurderes, og der skal laves en grundvands-monitering. Vandprøver fra moniteringen analyseres halvårligt svarende til en standardmonitering, og hvert 5. år foretages en udvidet monitering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigtskortet over pladsen.

Figur 17: Etablerede boringer på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

46

Grundvandet under Affalds- og Genbrugscenter Rørdal analyseres for forurenende stoffer, som er på EPER-listen, hvilket er EU-kommissionens register over forurenende stoffer. Der er gennemført monite-ringer af grundvandet på følgende tidspunkter: Udvidet monitering:

• September 2007 • September 2012

Standardmonitering: - Marts og september 2008, 2009, 2010, 2013 - Juli og oktober 2011 Analyseresultaterne af standardmoniteringen fremgår af skema 3 bagest i afsnittet, og analyseresulta-tet af den udvidede monitering fremgår af skema 4 bagest i afsnittet. Den maksimale tilladelige koncen-tration, som er anført i skema 3 og skema 4, er korrigeret for fortynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opstrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedstrøms. Der er tvivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlertid ikke kritisk for tolkning af moniteringsre-sultaterne, og etablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkrævet. I 2011 blev der besluttet at B1 og B2 boringerne skal være en del af analyseprogrammet. (Boringerne B1 og B2 blev egentlig etableret med henblik på at fastlægge mindre konservative transportparametre så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den potentielle udsivning til Limfjorden). Boring B2 blev dog ødelagt af landbrugsmaskiner og er først blevet en del af moniteringsprogrammet i 2013. Moniteringsprogrammer fra 2013 viser, at der med undtagelse af krom og sandsynligvis bly ikke synes at være nogen sammenhæng imellem variationerne i tungmetalindhold i grundvand og perkolatbelastnin-gen. Samlet er den evt. belastning med tungmetaller så ringe, at det vurderes, at den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Benzen findes sporadisk i uproblematiske koncentrationer, mens naftalen eller benzen(a)pyren er aldrig detekteret i moniteringsboringerne. Analyseresultaterne indikerer perkolatpåvirkning i AK5 (stabil), AK6 (let aftagende), AK7 (let aftagen-de), B1 (svagt stigende) og B2 (stabil). Påvirkningen ligger dog langt under den maksimale tilladelige koncentration. Det skal bemærkes, at der ikke findes drikkevandsinteresser i området, og at det derfor udelukkende er udledningskravene til Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning til at tro, at der fra jord og affald udvaskes forurenende stoffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på at forebygge, at der modtages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjor-den, udføres der også løbende en effektiv visuel kontrol af affald og jord, der modtages på anlægget, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfremt et læs ikke opfylder kvalitetskravene, anvises der til andet anlæg, eller der laves eventuelt en forsortering på anlægget. Endvidere foretages der ana-lysedokumentation på vejjord og jord i øvrigt, der ikke med analyser er dokumenteret tilstrækkeligt, når jorden modtages.

47

Hændelser I 2013 blev der registreret 1 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Miljøhændelsen var en fejlregistrering af jord. Derudover er der registreret nogle fejllæs til fyld-pladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorteret, og urenhederne blev fjernet, inden affaldet blev deponeret på fyldpladsen.

Miljøtilsyn Det seneste miljøtilsyn på anlægget har været i 2011. Klager Der er ikke modtaget klager i 2013 i forbindelse med driften af Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.

48

Skema 1: Personale, bygninger og kørsel

Metode1 Enhed 2006 2007 2008

2009

2010

2011

2012

2013 Måltal

2013 Antal ansatte M/NRB antal 3 3 4 4 5 5 5 5 5 Lokaler M/NRB m2 77 107 107 107 107 107 107 107 107

Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 6 8 10

10

10

10

10

10 10

El M/NRB 1.000 kWh 30 26 23

27

27

28

28

26 28

Vand M/NRB m3 115 323 67 74 39 87 71 51 75 Antal entrepre-nørmask. M/OTH antal 3 4 4

4

5

5

5

5 5

Dieselforbrug M/OTH l 23.497 27.064 31.971 35.786 36.833 42.502 55.783 41.181 56.000 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet.

Skema 2: Modtagne mængder

Metode1 Enhed 2006 2007 2008 2009

2010

2011

2012

2013 Måltal

2013 Kompostanlægget tilført M/NRB t 23.315 27.277 27.253 28.665

23.273

28.346

28.442

27.185 30.000

Fyldpladsen, tilført M/NRB t 6.612 6.196 5.626 4.824 4.656 5.104 3.935 4.379 5.000 Renjorddepot, tilført M/NRB t 29.799 28.765 47.019 72.641

71.740

120.378

203.646

108.194 120.000

Specialdepot for jord, tilført M/NRB t 154.064 189.057 176.400 145.470

154.140

162.107

194.682

123.211 160.000

Sorteringsplads for affald, tilført M/NRB t 399 497 465 524

428

93

53

37 100

I alt, tilført M/NRB t 214.189 251.792 256.763 252.124

254.237

316.029

430.758

263.008 320.000 Sorteringsplads for affald, fraført M/NRB t 399 497 465 524

525

73

20

47 100

Kompostanlæg-get, fraført M/NRB t 15.995 18.955 27.253 17.253

2.9892

7.6002

9.4572

9.3602 10.0002

Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Mængden er den mængde, der laves til bioflis, den mængde der tilføres genbrugspladserne og kompost til landbrug.

Derudover bruges der en del kompost til afdækning på anlægget.

49

Skema 3: Stan-dard Grundv.-monitering

PH Konduk-tivitet mS/m

COD mg/l

Benzen µg/l

Naftalen µg/l

Benz a pyren µg/l

Cadmium µg/l

Krom, total µg/l

Bly µg/l

Kviksølv µg/l

Kobber µg/l

Nikkel µg/l

Zink µg/l

AK1, 2007 6,9 118 31 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 0,50 0,15 <0,01 57,0 12,0 5,3 2008 mar 6,9 130 31 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,16 0,19 <0,05 15,0 10,0 2,6 2008 sep 7,0 120 28 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,32 0,30 <0,05 81,0 9,5 2,5 2009 mar AK1 7,0 130 28 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,42 1,60 <0,05 36,0 11,0 3,8 2009 sep 7,1 130 29 <0,04 <0,02 <0,01 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1,4 2010 maj 7,0 120 21 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,14 0,56 <0,05 38,0 8,9 2,8 2010 okt 7,0 130 35 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 0,31 0,49 <0,05 43,0 6,7 <0,5 2011 juli 7,1 120 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,069 0,37 1,3 <0,05 38 5,6 5,2 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

6,9 7,3 7,2 7,0

120 120 120 120

20 23 23 22

<0,04 <0,02 <0,02 <0,02

<0,02 <0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 <0,01 <0,01

0,015 0,017

<0,004 <0,004

0,5 0,25 0,17 0,18

0,51 0,38

0,074 0,044

<0,05 <0,05 <0,05 <0,05

49 44 30 17

7 6,2 5,5 4,5

2,9 3,5 2,3 2,8

AK2, 2007 7,3 93 15 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,01 <0,01 2,2 1,1 1,5 2008 mar 7,4 95 15 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,43 0,10 <0,05 4,8 1,4 0,7 2008 sep 7,3 93 11 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,07 0,61 <0,05 12,0 1,4 6,0 2009 mar AK2 7,6 96 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,57 2,50 <0,05 4,3 1,9 16,0 2009 sep 7,6 98 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5,3 2010 maj 7,5 97 12 <0,04 <0,02 <0,01 0,10 0,25 1,80 <0,05 27,0 1,6 7,1 2010 okt 7,5 94 17 <0,04 <0,02 <0,01 0,02 0,17 0,38 <0,05 19,0 0,9 1,0 2011 juli 7,6 85 14 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,14 0,43 <0,05 31 1,4 3,6 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7,4 7,9 7,8 7,7

81 78 74 75

11 12

9,1 16

<0,04 <0,02 <0,02 <0,02

<0,02 <0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 0,031 <0,01

0,0065 0,13

<0,004 <0,004

0,098 0,51

0,048 <0,04

0,6 3,1

0,11 0,026

<0,05 <0,05 <0,05 <0,05

6,3 13

2,2 2,8

1,8 2,3 1,6 1,5

0,67 16

6,6 <0,05

AK3, 2007 7,1 105 46 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 <0,01 <0,1 <0,01 0,3 0,5 1,4 2008 mar 7,2 110 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,24 0,03 <0,05 <0,04 0,5 0,5 2008 sep 7,1 100 38 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,16 0,10 <0,05 0,06 0,5 2,3 2009 mar AK3 7,1 100 33 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,13 0,76 <0,05 0,75 0,5 7,1 2009 sep 7,4 110 37 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1,9 2010 maj 7,5 88 22 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,18 3,30 <0,05 20,0 0,5 16,0 2010 okt 7,2 110 57 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 0,29 2,80 <0,05 4,0 1,7 15,0 2011 juli 7,2 110 73 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 0,25 0,51 <0,05 1,6 0,78 1,6 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7 6,9 7,3 7,1

100 110 110 110

50 63 26 54

<0,04 <0,02 <0,01 <0,01

<0,02 <0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 <0,02 <0,02

<0,004 <0,004 <0,004 <0,004

0,4 0,23 0,14 0,21

0,79 <0,025 <0,025

0,047

<0,05 <0,05 <0,05 <0,05

0,65 <0,040

0,24 1,3

1 0,68 0,45 0,49

3,3 <0,50

3,9 1,2

AK4, 2007 7,2 83 40 <0,04 <0,05 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5,9 2008 mar 7,3 73 19 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 0,29 0,15 <0,05 17,0 3,1 7,9 2008 sep 7,4 91 44 <0,04 <0,02 0,02 0,21 1,2 3,50 <0,05 36,0 4,1 22,0 2009 mar AK4 7,4 100 21 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4,6 2009 sep 7,7 57 24 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4,2 2010 maj 7,6 46 110 <0,04 <0,02 <0,01 0,07 0,52 1,60 <0,05 16,0 2,8 5,5 2010 okt 7,6 140 47 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 1,10 0,56 <0,05 77,0 6,0 12,0 2011 juli 7,3 92 26 <0,04 <0,02 <0,01 0,054 0,64 0,27 <0,05 33 3,3 15 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7 7,1 7,5 7,4

99 110 97 78

67 35 20 26

<0,04 0,023 <0,01 <0,01

<0,02 <0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 <0,02 <0,02

0,035 0,052

<0,004 <0,004

1,4 1,2

0,37 0,57

0,26 0,063 0,038 0,070

<0,05 <0,05 <0,05 <0,05

32 1,4

0,76 3,7

3,6 7,1 1,7 1,9

11 <0,50

1,3 0,98

AK5, 2007 7,2 1.600 400 0,17 <0,05 <0,01 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1,1 2008 mar 7,1 1.800 480 0,20 <0,02 <0,01 <0,004 5,90 0,17 <0,05 2,8 1,6 28,0 2008 sep 7,0 1.700 310 0,21 <0,02 <0,01 0,24 6,00 1,00 <0,05 0,2 1,7 15,0 2009 mar AK5 7,2 1.700 340 0,23 <0,02 <0,01 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1,2 2009 sep 7,6 1.800 540 0,17 <0,02 <0,01 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1,4 2010 maj 7,2 1.800 330 0,16 <0,02 <0,01 <0,03 5,00 0,74 <0,05 2,7 1,8 21,0 2010 okt 7,4 1.700 370 0,14 <0,02 <0,01 <0,03 5,40 0,69 <0,05 1,1 1,4 45,0 2011 juli 7,7 1700 460 0,16 <0,02 <0,01 0,0075 6,9 0,7 <0,05 0,93 1,6 24 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7,4 7,1 7,7 7,4

1500 1700

1.700 1700

310 440 340 260

0,085 0,15 0,19 0,17

<0,02 0,02

0,025 <0,02

<0,01 <0,01 <0,01 <0,01

0,018 0,0081 <0,004 0,0049

5,9 5,1

4,0 5,5

1,8 0,43 0,12 0,12

0,082 <0,050

0,068 <0,05

1,6 3

0,27 1,1

2,4 0,95 0,76

1,2

99 29

<0,5 1,8

AK6, 2007 7,4 168 120 <0,05 <0,05 0,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7,5 2008 mar 7,3 210 100 <0,04 <0,02 <0,01 <0,004 1,70 0,36 <0,05 13,0 2,6 1,2 2008 sep 7,1 180 73 <0,04 <0,02 <0,01 0,06 1,50 2,10 <0,05 54,0 5,3 6,4 2009 mar AK6 7,0 260 150 <0,04 <0,02 <0,01 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9,8 2009 sep 6,6 210 200 <0,04 <0,02 <0,01 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24,0 2010 maj 7,0 210 130 <0,04 <0,02 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22,0 2010 okt 7,0 230 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,03 2,10 1,80 <0,05 110,0 4,6 15,0 2011 juli 7,2 210 120 <0,04 <0,02 <0,01 0,016 1,9 1,2 <0,05 60 2,4 15 2011 okt 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7 7

7,5 7,5

200 250 210 200

160 120 96 70

<0,04 0,035 <0,02 <0,02

<0,02 <0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 0,013 <0,01

0,17 0,11

<0,004 <0,004

3,4 1,7 1,5 6,5

13 6,6

0,24

<0,05 <0,05 <0,05

110 77

3,3

5,6 3,5 1,0

40 55

9,6

50

*Niveau følges

Skema 4: Udvidet Grundvandsmonitering

Sulfat

mg/l

Calcium

mg/l

Natrium

mg/l

Kalium

mg/l

Nitrogen total mg/l

Fosfor total-P

mg/l

Klorid

mg/l

Jern

mg/l

Mangan

mg/l

NVOC

mg/l

AK1, 2007 29 120 24 47 1,1 0,57 29 14 1,2 5,5 2012 5,6 190 28 36 3,5 0,34 29 21 1,7 9,3 AK2, 2007 200 130 17 13 0,36 0,38 26 1,4 0,21 4 2012 120 120 17 9,9 0,26 0,037 70 3,3 0,27 5,2 AK3, 2007 190 210 32 12 1,1 0,076 54 10 0,52 15 2012 140 170 39 13 1,6 0,064 65 11 0,52 23 AK4, 2007 38 69 55 11 0,81 0,98 50 17 0,51 9,3 2012 20 120 120 8,4 1,7 1,1 150 7 1,1 14 AK5, 2007 12 130 2.700 110 69 17 3.800 0,01 0,003 96 2012 46 120 3.200 120 57 18 4.700 0,2 <0,005 98 AK6, 2007 44 37 240 35 6,2 2,6 140 7,4 0,47 19 2012 44 290 180 63 15 1,6 190 16 1,7 40 AK7, 2007 100 52 250 220 9,9 1,3 240 1,5 0,11 63 2012 260 210 500 250 14 3,3 450 0,16 0,12 64 Max tilladelig koncentration

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*Der er ikke fastsat en maksimal koncentration, niveau følges.

AK7, 2007 7,3 243 230 <0,05 <0,05 <0,01 <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2,6 2008 mar 7,4 240 160 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3,0 2008 sep 7,2 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,10 0,37 <0,05 0,4 1,2 1,8 2009 mar AK7 7,4 240 180 <0,04 <0,02 <0,01 <0,03 2,20 0,16 <0,05 0,8 1,5 2,9 2009 sep 7,8 280 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1,1 2010 maj 7,4 280 170 <0,04 <0,02 <0,01 0,01 1,80 0,21 <0,05 0,7 1,6 5,3 2010 okt 7,5 320 220 <0,04 <0,02 <0,01 0,05 2,60 0,14 <0,05 2,7 1,7 1,9 2011 juli 7,6 320 180 <0,04 <0,02 <0,01 0,0088 2,4 0,062 <0,05 0,93 1,3 7,2 2011 okt 7,3 340 190 <0,04 <0,02 <0,01 0,0084 3,2 0,26 <0,05 0,97 2,1 4,8 2012 sep 2013 mar 2013 sep

7,2 7,8 7,6

400 460 490

230 270 340

<0,02 <0,02 0,049

<0,02 <0,02 <0,02

<0,01 <0,01 <0,01

0,013 <0,004 <0,004

3,4 0,087

6,5

0,44 0,031

1,2

<0,05 <0,05 0,058

1,5 1,4 2,7

1,7 0,44

4,0

73 <0,5

1,9

2011 okt B1 2013 marts 2013 mar 2013 sep

7,1

7,3 7,1

250

200 240

140

65 80

<0,04

<0,02 <0,02

<0,02

<0,02 <0,02

<0,01

<0,01 <0,01

0,067

<0,004 <0,004

2,6

0,87 1,2

0,26

0,031 0,20

<0,05

<0,05 <0,05

0,96

1,4 7,7

4

0,44 0,77

2,7

<0,5 2,1

2011 okt B2(1) i stykker

2013 mar 2013 sep

8,07,9

180 180

10 7,8

<0,02 <0,02

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

<0,004 <0,004

0,081 0,072

<0,025 <0,025

<0,05 <0,05

0,78 0,25

0,79 0,35

31 24

2011 okt B2(2) i stykker

2013 mar 2013 sep

8,0 7,8

240 250

120 130

0,027 <0,02

<0,02 <0,02

<0,01 <0,01

<0,004 <0,004

2,5 4,2

0,18 0,19

<0,05 <0,05

2,8

0,66

5,4 2,9

38 5,3

Max tilladelig konc. * * * 646 323 0,32 808 323 1.809 97 937 2.681 27.778

Documents

Grønne regnskaber 2013 · Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter En af Aalborg Forsyning, Renovations hovedaktiviteter er at administrere og indsamle dagrenovation ved …