Grazat Nr 2 2011

De sejeste astronomer · vilde facts om solsystemet · lav dit eget solur Opgaver til dig · quiz, tegnserie og meget mere

tema:

medlemsblad for bævere og ulve · nr. 2 april 2011 · spejdernet.dk/grazat

SolSyStemet

Planeterneleder Har du prøvet at ligge på ryggen i græsset en varm som-mernat i mørket, og kigge på på stjernene? Og set stjerneskud og fundet stjernebilleder? No-gen af stjernerne er planeter, som man kan se uden en kikkert, og dette nummer af GRAZAT handler om de 7 andre planeter i vores solsystem, som er helt an-derledes end Jorden. Vi skal også kigge på Solen som sørger for lys og varme til livet på Jorden, og den mystiske Måne som er det eneste sted i rummet der har været mennesker på besøg. Så spænd astronauthjelmen, vi skal på en flyvetur i det ydre rum! ○

Bladet udgives af KFUM-Spejderne i DanmarkWagnersvej 33, 2450 København SVTlf: 70102666, [email protected].

Indhold, layout og illustrationMalene Hald, [email protected].

FotografAlle fotos af Johny Kristensen, fotopatruljen. Øster Utrup Gruppe i Aalborg Distrikt.

Idéer og kommentarer kan sendes til : [email protected].

11

10

12

2 · grazat 2/2011 · kfum-spejderne i danmark

6

8

14

IndholdMest for voksneLeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

det vidste du ikke om solen og månenDet vidste du ikke! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Østre Ultrup gruppe leger med planeterFotoreportage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Aktiviteter: Sol, måne og stjernerIdéer til temaløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Fakta om planeterneHistorien om de 8 planeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

de 3 allersejeste kloge astronomerKopernikus, Galilei og Brahe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Tegneserie: rejsen til månenEr månen virkelig lavet af grøn ost? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Opgaver: kryds, tværs og stjernegasOpgaver du kan hygge dig med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Quiz: Hvem ved mest om stjernerne?Test dig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

lav det selv: dit eget solurLav dit eget solur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Det vidste du ikke om:

Centrum i universetSolen er centrum i vores solsystem, og er en stjerne i den galakse der hedder Mælkevejen, som er en af mange galakser i rummet. Solen be-står af brint og helium – brint er et superstærkt brændstof, der brænder bedre end benzin, og helium er det stof der f.eks. får en luftballon til at svæve, så solen er faktisk en kæmpe brændende, svævende klump!

Solen...

Sikke en masse gaver!Solen er sådan cirkus 4,57 milliarder år gammel. Det er ellers en del fød-selsdage!

månedag og SoldagMånen og solen findes mange ste-der i vores sprog: måned er det mest kendte, men faktisk hed mandag i gamle dage månedag, og søndag hed soldag.

Solen: den ældste gudSolen har været hovedpersonen i mange gamle myter og religioner, hvor der har væ-ret en solgud. F.eks. kaldte egypterne deres solgud Ra, aztekerne i Mexico kaldte ham Tonatiuh, mayerne Itzamaná og inkaerne In-ti. I Grækenland kaldte man solguden Helios, som er det græske ord for sol.

SolformørkelseEn solformørkelse opstår, når det passer med, at Månen er lige mellem Solen og Jorden, og derved skygger helt for Solen – men det va-rer ikke mere end 3-4 minutter, så man skal stå parat udenfor for at opleve det. Fordi man ved så meget om verdensrummet, kan man regne ud, præcis hvor og hvornår solformørkelser vil ske, og den næste der kommer i Danmark vil først blive d. 25. maj 2142!

Solbrændt?Det er også solen der har gjort at mennesker har forskellig hudfarve, alt efter hvor vi bor, vi har ikke så meget sol i Danmark, derfor er vi f.eks. helt blege i huden.


månenMånen er Jordens eneste måne, og er med til, sammen med solen, at styre tidevandet og døgnets timer på Jorden. Afstanden mellem Månen og Jorden svarer nogenlunde til, hvis man lagde Jorden 30 gange ved siden af sig selv. Månen er ca. en fjerdel af Jordens stør-relse, og den er ca. 27 dage om at nå hele vejen rundt om Jorden – havde du gættet, at det er derfor vi kalder det en måned?

og månen

højdespring på månenTyngdekraften er ikke den samme på Månen som på Jorden. Alting er 6 gange lettere, så et jord-kilo vejer faktisk kun 166 gram på Månen. Hvis du f.eks. vejer 30 kilo, vil du altså veje 5 kilo på månen, og hvis du kan hoppe 1 meter på Jorden, kan du hoppe 6 meter på Månen!

den magiske, mystiske måneMånen har altid været magisk på mange må-der: du kender nok til de uhyggelige historier om mennesker der bliver til varulve, når det er fuldmåne, eller historien om Manden i Månen, fordi månens overflade nogen gange kan ligne en glad mand med runde kinder.

Ingen ejer månenMan har en lov om, at ingen lande kan gøre krav på månen, og man må kun bruge den til fredelige formål.

månen er lavet af grøn ost!Hvis du er glad for ost bliver du skuffet, for Månen er ikke lavet af ost, men overfladen ligner faktisk en hullet, grøn gammelost. Udtrykket kan bruges, hvis du ikke tror på noget nogen siger: »Ja, det skal nok passe, og månen er lavet af grøn ost!«

månevisitMånen er det eneste himmelobjekt som men-nesket har besøgt, bortset fra Jorden. Sov-jetunionen var de første til at få en rumsonde til at komme tæt på Månen, men USA var de første til at lande på Månen med en rumraket – den første mand på månen, var Neil Arm-strong d. 21. Juli 1969.

kfum-spejderne i danmark · grazat 2/2011 · 5


Sol, måne og Stjerner

Aktiviteter til patruljen

Til venstre kan du se, hvordan det gik, da Øster Utrup Gruppe i Aalborg Distrikt lavede aktiviteter om solsystemet, og herunder kan du finde inspiration til et stjerneløb, du kan lave i din egen gruppe. Hver post er lavet som en konkurrence mellem to patruljer, så løbet fungerer bedst med 4 patruljer eller flere.

PoSt merkurMerkur er den hurtigste planet, så her skal der løbes på tid. Lav en forhindringsbane af rafter, reb, spande og hvad I ellers har, som alle i patruljen skal gennem-føre. F.eks. skal man »gå på line« på et reb der ligger på jorden, løbe slalom imellem spande osv.

PoSt venuSVenus er den klareste stjerne på himlen, og budbringer om sol-nedgang og solopgang, så her skal du morse med lys. Èn i patrul-jen udvælges til at være den der morser, og får en lygte. Resten af patruljen går mindst 50 meter væk, og skal opfange morsebe-skeden fra »lysets budbringer«.

PoSt jordenJorden er vores egen planet, og har du styr på hvor den ligger i solsystemet? Her skal patruljen tegne solsystemet, med solen i midten, planeterne i rigtig ræk-kefølge, tegne månen ind osv.

PoSt marSI mange år troede vi på, at der var liv på Mars, og der er mange idéer om, hvordan de små grønne marsmænd så ud! Her skal patrul-jen bygge en marsmand af toilet-ruller, tape, pap, møtrikker, snore og hvad der ellers findes i rode-skuffen. Der tildeles point efter opfindsomhed!

PoSt juPIterJupiter er den største af alle pla-neterne, og her gælder det om at bygge et raftetårn på tid, og få hele patruljen op og sidde på den hurtigst!

PoSt SaturnSaturn er kendt for sine ringe, så denne post går selvfølgelig ud på, at svinge med hulahoprin-ge! Det gælder om, at lave flest svingninger med en hulahopring inden tiden er gået. Hvis der fx er fem patruljer, får den patrulje med flest svingninger 5 point osv derned af.

PoSt uranuSUranus er den koldeste planet overhovedet, så på denne post gælder det om hurtigst muligt at smelte 10 isterninger. Patruljen må gøre hvad de har lyst til, smel-te dem med hænderne, pakke den ind – gøre hvad de vil. De må også smelte den med munden el-ler slå den i stykker – de hurtigste får flest point!

PoSt nePtunNeptun er vandplaneten og op-kaldt efter havets hersker, og nu skal der løbes vandstafet! Hver patrulje får en spand med vand i, og et krus – og så gælder det om at hente vand fra spanden i den ene ende af banen og hælde det ned i en tom spand i den anden ende. Den patrulje der spilder mindst vand har vundet!


PlaneternemerkurMerkur er den mindste planet og tættest på Solen. Den blev opdaget af Galilei i 1600-tallet, og er op-kaldt efter den romerske gud Merkur, som var gu-dernes budbringer. Det passer fint til Merkur, som bevæger sig meget hurtigt i sin bane. Hvis man er på ferie i Sydeuropa, kan man være heldig at se Merkur med det blotte øje.

venusVenus er omtrent samme størrelse som Jorden, og indtil man fik en rumsonde derop, troede man, at mennesker kunne bo der. Men Venus er dækket af et tykt lag skyer som består af ren svovlsyre, og det er for giftigt til at man kan bo der. Til gengæld kan man nemt se Venus uden kikkert. Den er ofte den klareste stjerne på himmelen lige før solop-gang eller lige efter solnedgang, og kaldes også morgen- eller aftenstjernen. Venus er navnet på den romerske kærlighedsgudinde.

jordenJorden er den 3. planet fra Solen, og kaldes også Tellus. Jorden er, så vidt vi ved, den eneste planet i universet med liv. Der er varmest på midten af Jorden fordi det er tættest på Solen, og derfor er der frodigere planter, og helt andre dyr end vi har i Danmark, hvor vi er længere væk fra Solen. Jorden er et døgn om at dreje rundt om sig selv, og et helt år om at dreje rundt som Solen.

marsMars hedder også den røde planet, fordi den har en gylden, varm farve. Navnet stammer fra den romer-ske krigsgud Mars. Siden 1880’erne har man troet, at der var liv på Mars, fordi man troede, at man kunne se en slags bebyggelse gennem en kikkert. I mange år har marsboere derfor været hovedpersoner i film og bøger, og selvom man senere har opdaget, at der ikke er liv på Mars, lever historierne om marsboere vide-re. Man har sendt adskillige rumsonder til Mars, men endnu ingen mennesker.

obs! Planeterne er ikke vist i rigtig størrelse i forhold til hinanden – Jupiter er f.eks. over 300 gange så stor som Jorden.


jupiterJupiter er en ordentlig basse af en planet, den stør-ste i solsystemet, og har ikke mindre end 63 måner, og man kan se Jupiter fra jorden. Den er opkaldt ef-ter den øverste romerske gud, som var gud for lyn og torden – ligesom Zeus var det for grækerne, og Thor for vikingerne, og det passer godt til Jupiter, som er den største planet af dem alle, og på den måde Solsystemets konge.

SaturnSaturn er den næststørste planet efter Jupiter, og er nem at kende, fordi den har en masse ringe rundt om sig, der ligner en stor hulahopring. Ringene be-står dog af tusindvis af små isklumper og sten, der drøner rundt om planeten som et bredt bælte. Sa-turn har mindst 50 måner, og er opkaldt efter den græske gud Kronos, som hedder Saturnus på latin.

uranusUranus blev opdaget i 1781, og er den tredjestørste planet. Den er stort set lavet af gas, og har også ringe ligesom Saturn, men de er langt fra så nemme at få øje på, og så er Uranus den allerkoldeste planet. Den har 27 måner (alle planeter har bare mange flere må-ner end Jorden!). Uranus drejer rundt om sig selv på en anden måde end f.eks. Jorden gør, så nogen steder kan natten vare op til 40 år!

neptunNeptun er den fjerdestørste planet og består af brint og helium ligesom solen, men indeholder også metan, som giver den en blå farve, og får den til at se ud som om, den er dækket af vand. Derfor passer navnet Nep-tun godt, for Neptun var den romerske gud for havet. Det blæser helt vildt på Neptun, med en vindstyrke på op til 2500 km i timen, så hold på hat og briller!

PlutoPluto var engang en rigtig planet, men Den Internationale Astronomiske Union har be-sluttet, at Pluto ikke er en planet, men en dværgplanet. En rigtig planet har renset sin bane for små asteroider og andre himmellegemer, så den har fri bane til at bevæge rundt om solen, og det har Pluto altså ikke. Planeten er opkaldt efter den romerske gud for underverdenen. Pluto blev først opdaget i 1916, og er derved den nyeste planet, eller ups, dværgplanet.


De 3 allersejestekloge aStronomerI mange hundrede år troede vi at det var jorden der var universets centrum. Først i 1500-tallet beviste videnskabsmanden Kopernikus, at det faktisk er jorden der drejer rundt om solen og ikke omvendt.

nIColauS koPernIkuSKopernikus var en polsk astronom og læge, som levede fra 1473-1543. Han var den første til at prøve at bevise, at planeterne og Jorden faktisk drejer rundt om Solen og ikke rundt om Jorden. Den katolske kirke blev godt og grundigt knotten over, at det ikke var Jorden der var centrum i universet, og Kopernikus’ bøger om den nye viden blev forbudt.

galIleo galIleIGalileo Galilei var en italiensk filosof, fysiker og astronom som levede fra 1564-1642. Galilei forbedrede teleskopet, og opdagede derfor månens kratere ,undersøgte Venus’ faser, pletter på solen og formen på Satur. Han fastslog også, at det er planeterne der cirkler rundt om Solen og ikke om Jorden, og derfor kom han også op at toppes med den katolske kirke, som fik ham til at sværge på, at han alligevel ikke troede på det.

tyCho BraheTycho Brahe levede næsten samtidig med Galilei fra 1546-1601, og be-tragtes som opfinderen af moderne astronomi. Han betragtede ver-densrummet nat efter nat med nøjagtige instrumenter han selv byg-gede, på sit egne observatorier, Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund. Tycho Brahe opdagede en spritny stjerne allerede da

han var 26 år, som viste sig at være en supernova (en stjerne der eksploderer), og er en af de vigtigste astronomiske opdagelser nogensinde.

Jeg var den før-ste til at opdage, at det

ikke er Jorden men solen der er centrum for vores solsy-

stem. Jeg styrer totalt!

rolig nu, kopernikus, hvor godt gik det lige? ingen

måtte læse din bog! det er mig der er seJest, Jeg er både astronom

og fysiker!

slap af, i to gamle nisser. i ved Jo godt, at Jeg

er den seJeste. Jeg opdagede en supernova, for søren da! og Jeg

har en sølvnæse!



Denne sukodu består af 4 kasser med 2 x 2 felter. Den skal udfyldes så hver kas-se og alle felter i hver vandret række og hver lodret række har alle fire figurer.

Sikke en masse forskellige stjerner! Men der er kun to ens – kan du finde dem?

krydS, tværS og StjernegaSLøsninger på bagsiden

Kan du hjælpe drengen i raketten med at finde frem til planeten?


krydS, tværS og StjernegaS

Hvad kalder vi vores egen galakse?

Hvilken dværgplanet deler navn med en berømt tegne-seriehund?

1 5

6

Hvad hedder den fjerde pla-net fra solen?

Hvad hedderdenne planet?

Hvilken berømt videnskabs-mand boede på slottet/ob-servatoriet Uranienborg på øen Hven?

2

1

2

4

6

3

5

4

3


SolyStemquIz1. hvad kalder man det, når

Solen skygger for månen?

a. En måneformørkelseb. En solformørkelsec. En skyggemåne

2. har der været mennesker fra jorden på mars?

a. Nejb. Ja

3. hvor mange planeter er der i vores solsystem?

a. 7b. 8c. 9

4. hvor lang tid er jorden om at dreje rundt om Solen?

a. 365 dage b. 30 dagec. 24 timer

Hvor godt kender du lige vores eget solsystem? Hvis du ikke kender svaret, kan du måske finde svaret et sted i bladet. De rigtige svar finder du på bagsiden.


SolyStemquIz5. hvor lang tid vil solen fortsætte

med at skinne før den brænder ud?

a. 2 mia årb. 4 mia årc. 6 mia år

6. hvad betyder det at slikke solskin?

a. At man slikker på en appelsinb. At slikke sig om mundenc. At man nyder en varm solstråle

7. hvad er mælkevejen lavet af?

a. En speciel slags rum-mælk der flyder af sted som en flod

b. Tusindvis af små asterorider og himmellege-mer som ligner en hvid tåge set fra Jorden

c. Det er et synsbedrag som Solen er med til at skabe

8. hvad er et stjerneskud?

a. Det er en stjerne der brænder ekstra megetb. En slags fyrværkeric. Det er en brændende meteor som kommer ind

i Jordens atmosfære


Løsning til Quiz1: a – 2: a – 3: b – 4: a5: b – 6: c – 7: b – 8: c

Lav dit eget

SolurBind en snor fast til en pind, og stik pinden i jor-den, pinden skal være ca. 1 meter og snoren skal være ca. 1,5 meter. Bind også en pind fast i den anden ende af pinden. Brug den ene pind til at tegne en cirkel rundt om pinden i midten. Hver

gang klokken er hel, skal du lægge en sten, der hvor midterpindens skygge rammer cirklen. Skriv med sprittusch på stenen, hvad klokken er – vupti, dit eget solur!

Documents

Grazat Nr 2 2011