Gravid efter bariatrisk operation - et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten til bariatrisk opererede gravide

Elizabeth Bierregaard

Lærke Bonnerup Hansen

Jordemoderuddannelsen

Hold J10V, 14. modul

Bachelorprojekt i jordemoderkundskab

Professionshøjskolen

University College Nordjylland

Afleveringsdato: 6. juni 2013

Vejleder:

Lene Toxvig

Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf.

Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010

”There is a crack in everything – that’s how the light gets in”

– Leonard Cohen

Resumé

Titel: Gravid efter bariatrisk operation – et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

til bariatrisk opererede gravide.

Beskrivelse af problemfelt: Vi oplever, at jordemødre stilles over for en klinisk udfordring,

idet antallet af bariatrisk opererede gravide er stigende. Ud fra Dansk Selskab for Obstetrik og

Gynækologis (DSOG) guideline fremgår det, at de obstetriske komplikationer hos disse

gravide varetages af obstetrikeren, mens jordemoderens rolle i støtten til disse ikke er

defineret.

Problemformulering: På hvilken måde støttes og imødekommes bariatrisk opererede gravide

i jordemoderkonsultationen uden at fokus lægges på de obstetriske komplikationer? Herunder

undersøges, hvordan en narrativ tilgang kan anvendes som redskab i

jordemoderkonsultationen.

Beskrivelse af teori og metode: Problemformuleringen besvares gennem et litteraturstudie

og egen empiri i form af kvalitative interviews, som belyser kvindernes oplevelse af at være

gravid efter en bariatrisk operation.

Resultat af analysen: Det, som kan fylde for bariatrisk opererede gravide, er i høj grad

relateret til det psykiske, heriblandt vægtøgning i graviditeten og bekymringer ift. obstetriske

komplikationer relateret til operationen. Derudover har de gravide et ønske om at italesætte

operationen og graviditeten efter denne, og det tyder på, at de oplever den største støtte, når

den sundhedsprofessionelle er gået ind i dét, der fylder for dem.

Jordemoderen kan anvende den narrative tilgang i mødet med bariatrisk opererede gravide i

konsultationen til at sætte fokus på deres styrker og ressourcer, hvorved de kan revidere deres

identitetskonklusion.

Diskussion af resultater: Analysens resultater diskuteres mhp. at vurdere jordemoderens

rolle i støtten til bariatrisk opererede gravide, samt anvendeligheden af den narrative tilgang i

jordemoderkonsultationen.

Konklusion: Vi konkluderer, at jordemoderens rolle ligger i den psykiske støtte til bariatrisk

opererede gravide og vurderer, at den narrative tilgang kan være et redskab, som

jordemoderen kan anvende i konsultationen til at støtte og imødekomme disse gravide.

Jordemoderen kan følge en række handleanvisninger ift. dette. Vi konkluderer, at der er en

begrænsning ift. vores resultater, da disse understøtter hinanden, og vi her kunne savne

litteratur som modsiger disse.

Abstract

Title: Pregnancy following bariatric surgery – a bachelor about the role of the midwife in the

support for pregnant women who have undergone bariatric surgery.

Background: We find that midwives are faced with a clinical challenge, as the number of

pregnant women who have undergone bariatric surgery is increasing. A guideline from the

Danish Society of Obstetrics and Gynaecology states that the obstetric complications in these

women are handled by obstetricians, while the midwife’s role in supporting this group of

women, is not defined.

Problem statement: How are pregnant women who have undergone bariatric surgery

supported and accommodated by the midwife, without focus being placed on obstetric

complications? Additionally, it is analyzed how a narrative approach can be used as a tool in

antenatal care.

Description of theory and method: The problem statement is answered by conducting a

study of literature and our own empirical research in the form of qualitative interviews that

shed light on women’s experience of being pregnant after bariatric surgery.

Results of the analysis: Important concerns for pregnant women who have undergone

bariatric surgery are mainly related to mental aspects, including weight gain in pregnancy and

matters related to obstetric complications following the surgery. Additionally, the women

wish to talk about the surgery and the following pregnancy, and it indicates that they

experience the best support when healthcare providers focus on their specific situations.

The midwife can use the narrative approach in relation to pregnant women who have

undergone bariatric surgery to reinforce their strengths and resources, allowing them to reflect

on their identity conclusion.

Discussion of results: The results of the analysis are discussed in order to assess the

midwife’s role in supporting pregnant women who have undergone bariatric surgery and the

benefit of the narrative approach in antenatal care.

Conclusion: We conclude that the midwife's role in relation to pregnant women who have

undergone bariatric surgery lies in the psychological support, and estimate that the narrative

approach can be a tool the midwife can use in the consultation to support and accommodate

these pregnant women. The midwife can follow a number of recommended courses of action

in relation to this. We conclude that there is a limitation in our results, as they support each

other, and we are lacking literature that contradicts these.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...................................................................................................................................... 1

2. Problemformulering ....................................................................................................................... 3

2.1 Begrebsafklaring....................................................................................................................... 4

3. Mål og formål................................................................................................................................. 4

3.1 Mål........................................................................................................................................... 4

3.2 Formål ...................................................................................................................................... 4

4. Teori og metode ............................................................................................................................. 4

4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser ........................................................................................... 4

4.2 Redegørelse og begrundelse for egen metode .......................................................................... 5

4.2.1 Kvalitative interviews ......................................................................................................... 6

4.2.1.1 Forskningsmetodologisk litteratur ............................................................................... 6

4.2.1.2 Udarbejdelse af kvalitativt interview ........................................................................... 6

4.2.1.2.1 Planlægning ......................................................................................................... 6

4.2.1.2.2 Udførsel ............................................................................................................... 8

4.2.1.2.3 Analysemetode .................................................................................................... 9

4.2.1.2.4 Validering ............................................................................................................. 9

4.2.1.2.5 Etiske overvejelser ..............................................................................................10

4.3 Projektets struktur ..................................................................................................................10

4.4 Redegørelse og begrundelse for valg af materiale ...................................................................11

4.4.1 De gravides perspektiv ......................................................................................................12

4.4.1.1 Kvalitative interviews .................................................................................................12

4.4.1.2 Blogindlæg .................................................................................................................12

4.4.2 Narrativt praksisredskab ...................................................................................................12

4.4.2.1 Kort over narrative landskaber & Narrativ teori .........................................................12

4.5 Litteratursøgning .....................................................................................................................13

5. Præsentation og analyse ...............................................................................................................14

5.1 De gravides perspektiv ............................................................................................................14

5.1.1 Vægtøgning i graviditeten .................................................................................................14

5.1.2 Bekymringer i graviditeten ................................................................................................16

5.1.3 Information i graviditeten .................................................................................................16

5.1.4 Støtte i graviditeten ..........................................................................................................17

5.1.5 Operationens indvirkning på livsstil ..................................................................................18

5.2 Narrativt praksisredskab ..........................................................................................................19

5.2.1 Kildekritik .........................................................................................................................19

5.2.2 Præsentation og analyse ...................................................................................................20

5.2.2.1 Eksternaliserende samtaler ........................................................................................20

5.2.2.2 Genforfattende samtaler ...........................................................................................23

6. Diskussion .....................................................................................................................................25

6.1 Diskussion af resultater ...........................................................................................................26

6.2 Diskussion af egen metode ......................................................................................................28

6.2.1 Diskussion af litteraturstudiet som metode ......................................................................28

6.2.2 Diskussion af kvalitative interviews som metode ..............................................................29

7. Konklusion ....................................................................................................................................30

8. Perspektivering .............................................................................................................................32

9. Referenceliste ...............................................................................................................................33

10. Bilagsliste ....................................................................................................................................35

Dette projekt omfatter 79.136 tegn inkl. mellemrum.

Elizabeth Bierregaard: 19.167 tegn inkl. mellemrum.

Lærke Bonnerup Hansen: 17.318 tegn inkl. mellemrum.

Elizabeth Bierregaard Lærke Bonnerup Hansen

___________________________ __________________________

1

1. Indledning

Bariatrisk kirurgi er den samlede term for en gruppe operationer, som bliver udført mhp.

vægttab. Operationerne bliver anvendt til behandling af overvægt for personer med et BMI

over 50, eller et BMI over 35 og samtidig forekomst af fedmerelaterede sygdomme

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, s. 3). Af disse operationer er gastric bypass den

mest anvendte i Danmark (DSOG 2012, s. 5). I løbet af de seneste år har antallet af bariatriske

operationer været stigende. Således er antallet af disse i perioden 2007-2010 steget fra 1266 til

4384, og op mod halvdelen af de opererede, er kvinder i den fertile alder (SSI 2012)1.

Der foreligger på landsplan ikke opgørelser over antallet af bariatrisk opererede gravide.

Grundet dette, har vi taget kontakt til obstetrisk overlæge Ulla Christiansen, som følger

bariatrisk opererede gravide på Aalborg Sygehus Nord2. Ifølge hende var antallet af disse i

2011 på Aalborg Sygehus, 67. Dette antal kan være medvirkende til at give en fornemmelse

af, hvor stor en andel af disse gravide der er tale om på landsplan. Det stigende antal af

bariatriske operationer vil dermed medføre, at jordemødre vil møde flere af disse gravide i

konsultationen og blive konfronteret med de medfølgende problematikker den bariatriske

operation kan have for graviditeten og de gravide.

Vi har i løbet af vores kliniske uddannelse oplevet, at der foreligger en utilstrækkelig viden

om bariatriske operationer og disses indvirkning på graviditet og fødsel. Desuden har vi en

oplevelse af, at jordemødre kan være usikre og ikke ved, hvordan de skal håndtere og forholde

sig til bariatrisk opererede gravide i praksis. Vi har dermed en antagelse om, at den

begrænsede viden om disse gravide kan have indvirkning på, at jordemødre ikke føler sig

tilstrækkelig fagligt udrustet til at imødekomme dem. Her tænker vi, at jordemødre står over

for en klinisk udfordring, idet der stilles krav til deres faglighed ift. at yde omsorg for gravide,

som har fået foretaget en bariatrisk operation.

I Vejledningen til cirkulære om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt,

indberetningspligt mv. beskrives, at omhu og samvittighedsfuldhed i jordemødres virke

indebærer, at jordemoderen er forpligtiget til at følge udviklingen inden for faget, og gøre sig

fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen (Indenrigs- og

1 Vi er opmærksomme på, at tallene er faldende i 2011, hvilket er relateret til de skærpede krav fra 2011 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, s. 3). På trods af dette vil der stadig være en stor gruppe af kvinder i den fertile alder, som har fået eller vil få foretaget disse operationer. 2 Begrundelsen for, at vi har valgt at opsøge netop hende, er, at en af os i gruppen har haft praktiksted i Aalborg og har været bekendt med, at hun ser denne gruppe gravide.

2

Sundhedsministeriet 2001, kap. 4). I en praksis, der efterlever denne lovbestemmelse, kan

jordemoderen dermed ikke udøve sin virksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed over

for bariatrisk opererede gravide, såfremt hun ikke tilegner sig viden herom og ajourfører

denne.

I det systematiske review: Pregnancy and Fertility Following Bariatric Surgery af Maggard

et al. fra 2008, beskrives følgende komplikationer i graviditeten, som kan være forbundet med

bariatrisk operation: Malabsorption af vitaminer og mineraler – heriblandt jernanæmi, lav

fødselsvægt samt operative komplikationer, hvoraf intern herniering er den hyppigst

forekomne (Maggard et al. 2008, s. 2290-2295). I fagbogen: Obstetrics: Normal and Problem

Pregnancies af Gabbe et al. påpeges det, at komplikationer forbundet med operationen,

eksempelvis intern herniering, kan manifestere sig som almene graviditetsgener såsom

kvalme, opkastning og abdominale smerter/ubehag. Det er dermed vigtigt, at jordemoderen er

opmærksom på dette. Desuden kan en bivirkning relateret til operationen være dumping

syndrom, hvilket skyldes øget sukkerindtag. Dette kommer til udtryk ved hjertebanken,

kvalme, opkast og diarré (Gabbe et al. 2012, s. 577).

Her ser vi at det er vigtigt, at jordemoderen tilegner sig viden om operationen og mulige

komplikationer forbundet hermed, og anser dette som værende en forudsætning for at

imødekomme og støtte bariatrisk opererede gravide.

Der er i 2012 udformet guidelines omhandlende bariatrisk kirurgi og graviditet, men der

understreges her, at disse bygger på begrænset evidens (DSOG 2012, s. 2). Der anbefales i

DSOG’s guideline en centralisering af behandlingen i graviditeten, øget kontrol hos en

obstetriker, samt henvisning til diætist mhp. kostvejledning (Ibid., s. 4). Her ser vi, at der bør

være en øget opmærksomhed omkring disse gravide.

Ud fra DSOG’s guideline anser vi det ikke som værende jordemoderens primære

fokusområde, i relation til bariatrisk opererede gravide, at gå ind i specifik kostvejledning og

obstetriske komplikationer. Herudfra kan vi se, at det anbefales, at dette varetages af

henholdsvis diætister og obstetrikere. Obstetrisk overlæge Ulla Christiansen påpeger

ligeledes, at dette, som udgangspunkt, ikke er jordemoderens opgave. I relation hertil, mener

vi ikke, at jordemoderens rolle i mødet med bariatrisk opererede gravide er defineret og her

stiller vi spørgsmålet: Hvordan kan vi som kommende jordemødre imødekomme og støtte de

bariatrisk opererede gravide?

3

I artiklen: Pregnancy Following Bariatric Surgery påpeges det, at jordemoderen, udover at

have en faglig forståelse for operationen og komplikationer forbundet hermed, ligeledes bør

være bevidst om, at disse gravide kan have behov for øget psykologisk omsorg (Richens &

Fiennes 2009, s. 359). Artiklen beskriver, at de gravide kan have bekymringer vedrørende

barnets vækst, og om barnet optager den rette mængde næring. Desuden kan de opleve skyld

over, at de kan skade deres børn ved, at de forud for graviditeten har valgt at få lavet en

bariatrisk operation. Ydermere kan bariatrisk opererede gravide have et forstyrret

kropsbillede, som følge af deres overvægt, hvilket kan reaktiveres i graviditeten (Ibid., s.

359). Denne artikel er udgivet i British Journal of Midwifery, og omhandler netop

jordemoderens rolle ifm. bariatrisk opererede gravide, og hvad den jordemoderfaglige omsorg

kan tage afsæt i. Dog efterspørger vi litteratur, som belyser de gravides oplevelse af

graviditeten efter en bariatrisk operation, samt mere om hvad jordemoderens rolle i omsorgen

for disse gravide kan være.

I artiklen påpeges ligeledes, at der er manglende litteratur om, hvordan jordemødre kan yde

omsorg for disse gravide. I relation til dette understreges der, at: “It is professionally correct

to be firm in the position that, on the contrary, the woman has courageously taken a life-

altering step, which has enhanced the future health prospects of her child” (Richens & Fiennes

2009, s. 359). Her fremgår det, at det kan være oplagt for jordemoderen at fremhæve, at den

gravides valg om at få foretaget den bariatriske operation, på trods af mulige komplikationer i

graviditeten, er med til at forbedre barnets helbred på længere sigt. Her lægges fokus i

graviditeten dermed ikke på de komplikationer, som den bariatriske operation kan medføre,

men i stedet på de muligheder denne kan give. Vi ser det dermed som værende en måde

hvorpå, jordemoderen kan imødekomme og støtte bariatrisk opererede gravide i

jordemoderkonsultationen. Vi tænker, at det er oplagt, at jordemoderen inddrager det

psykologiske aspekt i den jordemoderfaglige omsorg for disse gravide, og her tænker vi, at en

narrativ tilgang er anvendelig.

Dette leder os frem til følgende problemformulering.

2. Problemformulering

På hvilken måde støttes og imødekommes bariatrisk opererede gravide i

jordemoderkonsultationen uden at fokus lægges på de obstetriske komplikationer?

4

Herunder undersøges, hvordan en narrativ tilgang kan anvendes som redskab i

jordemoderkonsultationen.

2.1 Begrebsafklaring

Bariatri: Herved menes den medicinske betegnelse for svær fedme med ledsagende

sygdomme og forskelligartede problemer (Ingerslev & Hansen 2006, s. 1).

3. Mål og formål

Herunder vil målet og formålet for projektet blive præsenteret. Målet vil kunne afspejles i

konklusionen.

3.1 Mål

Målet med dette projekt er at undersøge jordemoderens rolle i støtten til de bariatrisk

opererede gravide, samt vurdere hvordan jordemoderen kan anvende narrative teorier til at

støtte og imødekomme disse i graviditeten.

3.2 Formål

Formålet er at skabe forudsætninger for at bedre svangreomsorgen for bariatrisk opererede

gravide. Vi ønsker at sætte fokus på, hvad jordemoderens rolle kan være i relation til disse

gravide

4. Teori og metode

I dette afsnit vil vi indledningsvist redegøre og argumentere for de videnskabsteoretiske

overvejelser ift. problemformuleringen. Dernæst vil projektets anvendte metode blive

præsenteret. Der gives en oversigt over projektets strukturering, hvilket illustreres i

strukturdiagrammet under afsnit 4.3. Derefter begrundes valget af det anvendte materiale til

besvarelse af problemformuleringen og der redegøres for litteratursøgningen.

4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser

Projektets problemformulering lægger op til anvendelse af en humanvidenskabelig tilgang, da

vi ønsker at få en forståelse for kvinders oplevelse af at være gravid efter en bariatrisk

operation. Her er det relevant at gøre brug af kvalitative metoder, som tager udgangspunkt i at

forstå det specifikke, og ikke det generaliserende (Kvale 1997, s. 43-44). For at kunne støtte

den enkelte gravide i konsultationen, er det netop vigtigt, at jordemoderen tager udgangspunkt

5

i den gravides specifikke situation. Humanvidenskaben bygger på forståelse af menneskers

tanker, følelser og handlinger (Birkler 2009, s. 93). Dette ligger inden for den forstående

forskningstype, som ser på menneskets specifikke kontekst, hvor menneskets meninger,

vurderinger, motiver og intentioner søges afdækket (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 24).

Dette anser vi for værende en forudsætning for, at jordemoderen kan støtte og imødekomme

bariatrisk opererede gravide i konsultationen. Her tager vi udgangspunkt i den narrative

tilgang, som ligeledes hører ind under humanvidenskaben.

Vi finder det ud fra ovenstående relevant at inddrage begreberne hermeneutik og

fænomenologi. Vi vil ifølge hermeneutikken altid have en forforståelse forud for interviewene

og skal være bevidste omkring denne for at kunne revurdere vores forståelse af kvindens

oplevelse af graviditeten efter operationen (Birkler 2009, s. 96). Forforståelsen ligger

ligeledes til grund for kvindens forståelseshorisont, som er et vigtigt grundlag for, hvordan

hun anskuer sig selv og verden på (Ibid., s. 98). Dette ligger tæt op ad den narrative tilgang,

hvor kvinden kan skabe en alternativ forståelse af sig selv og sin identitet. Her hjælpes

kvinden til at få en ny helhedsforståelse, vha. delforståelser, som skabes ud fra fortællingen.

Her kommer den hermeneutiske cirkel i spil (Ibid., s. 98).

Fænomenologien undersøger den måde, hvorpå bevidstheden viser sig som en relation til

noget. Bevidstheden retter sig altid mod noget (Ibid., s. 104). Dette kaldes intentionalitet, som

også er et begreb inden for narrativiteten, hvor der tages udgangspunkt i menneskers

intentioner bag deres handlinger. I fænomenologien undersøges kvindens livsverden, som er

udgangspunkt for enhver af hendes tanker og handlinger. Her er det hverken graviditeten eller

operationen i sig selv, som er i fokus, men derimod kvinders oplevelse af graviditeten efter

operationen (Ibid., s. 105-106), hvilket netop er fokus i anden analysedel.

For afsnit 4.1: Lærke Bonnerup Hansen

4.2 Redegørelse og begrundelse for egen metode

Projektets metodiske tilgang er et litteraturstudie, suppleret med kvalitative

forskningsinterviews. Litteraturstudiet tager udgangspunkt i eksisterende teori (Glasdam

2011, s. 47). Her har vi systematisk udvalgt litteratur, som kan afdække de dele af

problemformuleringen, som omhandler den narrative tilgang, da der foreligger eksisterende

litteratur omkring dette. Vi er bevidste om, at den anvendte litteratur omhandlende den

narrative tilgang, ikke er udarbejdet med det formål at belyse netop vores problemstilling

6

(Launsø, Olsen og Rieper 2011, s. 118). Det er dermed vigtigt, at vi forholder os kildekritisk

hertil.

Da vi i projektet har fokus på jordemoderens støtte til bariatrisk opererede gravide, anser vi

det som værende relevant at inddrage de gravides oplevelser. Da vi efter systematisk

litteratursøgning har erfaret, at der ikke foreligger tilstrækkelig litteratur omhandlende de

bariatrisk opererede gravides oplevelser, har vi valgt at indsamle egen empiri vha. kvalitative

forskningsinterviews. De kvalitative interviews som metode, er velegnet til at forstå

interviewpersonernes perspektiver, ud fra deres oplevede livsverden (Kvale & Brinkmann

2009, s. 41). Hermed kan vi få en forståelse for, hvordan gravide kan opleve graviditeten efter

en bariatrisk operation.

I det følgende vil vi gøre rede for de metodiske overvejelser ifm. de kvalitative interviews.

4.2.1 Kvalitative interviews

I dette afsnit beskrives udarbejdelsen af vores kvalitative interviews, hvilket vil danne

grundlag for materiale til belysning af, hvordan bariatrisk opererede gravide oplever

graviditeten. Der tages her udgangspunkt i forskningsmetodologisk litteratur, hvor vi kort vil

redegøre og begrunde for valg af materiale anvendt til udformning og bearbejdning af

interviewene.

4.2.1.1 Forskningsmetodologisk litteratur

Vi har anvendt bogen: Interview – Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale og Svend

Brinkmann, som er henholdsvis professor i pædagogisk psykologi, og professor i almen

psykologi og kvalitative metoder. De skriver specifikt om interviewmetoder inden for

kvalitativ forskning, hvilket vi finder anvendeligt til udarbejdelse af interviewguide og

analyse af egen empiri. Enkelte steder har vi inddraget teori fra en tidligere udgave af bogen.

4.2.1.2 Udarbejdelse af kvalitativt interview

Vi har valgt at inddele udarbejdelsen af interviewene i tre dele: Planlægning, udførsel og

analysemetode. Derudover vil vi præsentere metoden til validering af interviewene, samt

etiske overvejelser ifm. interviewene.

4.2.1.2.1 Planlægning

Ifølge Kvale og Brinkmann er der følgende centrale spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan,

som skal afklares forud for et interview. Hvad omhandler forforståelsen af det emne, som skal

undersøges, mens hvorfor er medvirkende til at afklare formålet med undersøgelsen. Hvordan

7

relaterer sig til tilegnelse af viden omkring forskellige interview- og analyseteknikker. Dette

mhp. at frembringe den tilsigtede viden (Kvale & Brinkmann 2009, s. 125).

Hvad: Vi har som referenceramme for interviewet tilegnet os viden omkring bariatriske

operationer (Bilag 1) og hvilke komplikationer disse kan medføre i graviditeten. Derudover

har vi haft kontakt med obstetrisk overlæge Ulla Christiansen, som har beskrevet, hvilke

problematikker hun oplever, der kan være hos bariatrisk opererede gravide. Desuden har vi

gennem ustruktureret søgning på internettet, fundet indlæg skrevet af bariatrisk opererede

gravide, hvor disse giver udtryk for deres tanker og bekymringer herom. Vores forforståelse

forud for interviewet var, at de gravide kan være bekymrede over eksempelvis barnets vækst,

vægtøgning i graviditeten og uvished omkring operationens betydning for graviditeten.

Hvorfor: Formålet med interviewene er at få eksempler på, hvordan kvindernes oplevelse af

graviditeten påvirkes af, at de er bariatrisk opererede. Desuden på hvilken måde de har

oplevet støtte fra sundhedsprofessionelle i graviditeten. Vi er interesserede i kvindernes

oplevelse af støtte i graviditeten, da jordemoderens opfattelse af støtte til disse gravide ikke

nødvendigvis stemmer overens med, hvad de gravide oplever som værende en støtte.

Formålet er desuden at lave et eksplorativt interview, da vi ikke har en hypotese, som skal

testes, men et åbent emne. Vi vil i interviewet gennem spørgsmål præsentere et område, der

skal afdækkes, forfølge den interviewedes svar, og dermed søge nye informationer og vinkler

på emnet (Kvale & Brinkmann 2009, s. 126).

Hvordan: Vi har her valgt at interviewe to kvinder. Ud fra disse kvinders udsagn, kan vi ikke

lave en statistisk generalisering, men en analytisk generalisering. Her er det os, som

argumenterer for, hvorvidt interviewresultaterne kan overføres til andre bariatrisk opererede

gravide (Kvale & Brinkmann 2009, s. 292). Vi forventer, at der herudfra er noget, vi kan

generalisere mere end andet, vedrørende kvindernes udsagn og oplevelser/bekymringer.

Udvælgelsen af deltagerne er sket gennem obstetrisk overlæge Ulla Christiansen på Aalborg

Sygehus. Dette har vi anset som værende den oplagte måde at selektere interviewpersonerne,

idet hun følger disse gravide og derved kan adspørge dem. Vi er opmærksomme på, at

ulempen ved denne selektion er, at kvinderne ikke er tilfældigt udvalgt, men da vi ikke har

fokus på det statistiske, er dette uden betydning (Ibid., s. 289, 292).

8

Forud for interviewene har vi udarbejdet en interviewguide (Bilag 2), mhp. et semistruktureret

interview. Vi har udarbejdet fire forskningsspørgsmål og har herudfra udformet

interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009, s. 152-153). Spørgsmålene er ment som en

rettesnor og forslag til samtalens struktur, men vi er åbne for ændringer i spørgsmålenes form

og rækkefølge (Kvale 1997, s. 129). Interviewspørgsmålene er ligeledes ment som en hjælp,

hvis kvinderne trækker fokus i anden retning end tiltænkt, eller hvis samtalen går i stå (Ibid.,

s. 44). Dette skyldes, at vi er uerfarne med at udføre interviews, og føler os trygge ved at have

formulerede spørgsmål på forhånd.

For afsnit 4.2.1.2.1: Elizabeth Bierregaard

4.2.1.2.2 Udførsel

Vi er bevidste om, at tilstedeværelsen af os begge, kan være overvældende for kvinderne, men

vi har dog valgt, at vi begge er til stede under interviewet, da vi efterfølgende samlet skal

analysere materialet. Vi har fordelt rollerne således, at det hovedsageligt er den ene, som

stiller spørgsmålene, mens den anden noterer og supplerer.

I interviewet har vi haft fokus på, at vi som interviewere har til opgave at fastholde

interviewets fokus, men at lade kvinderne bringe de dimensioner frem, som de finder vigtige

(Kvale 1997, s. 44). Dette har vi forsøgt ved eksempelvis at benytte os af følgende typer af

interviewspørgsmål: Opfølgende3, sonderende

4 og specificerende

5. Desuden har vi været

bevidste om åbenhed over for nye og uventede fænomener. Ifølge Kvale & Brinkmann er

bevidst naivitet vigtigt for at kunne få omfattende beskrivelser af vigtige temaer i den

interviewedes livsverden (2009, s. 48-49). Vi har som jordemoderstuderende en forforståelse

af, hvordan bariatrisk opererede gravide kan opleve graviditeten. Her har vi forsøgt, at

medtænke den bevidste naivitet i interviewet således, at vi kan arbejde refleksivt i

forskningsprocessen (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 72).

Under interviewet oplevede vi, at kvinderne flere gange appellerede til os som

jordemoderstuderende og søgte svar på spørgsmål. Vi forsøgte at undlade at respondere herpå,

3 Kvindens svar kan udvides ved, at intervieweren anlægger en nysgerrig og vedholdende holdning. Ved at gøre

brug af nik, ”hmm”, gentagelse af betydningsfulde ord, eller en pause, kan kvinden opfordres til yderligere uddybning og videre beskrivelse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 155). 4 Herved forfølges svarene og indholdet sonderes, men intervieweren refererer ikke til, hvilke aspekter i det sagte, der skal detaljeres (Ibid., s. 155-156). 5 Her kan kvindens generelle udsagn specificeres, og ved at følge op på svarene, kan intervieweren få mere præcise beskrivelser (Ibid., s. 156).

9

idet vores formål ikke var at agere fagpersoner over for kvinderne. Dette var dog svært, idet vi

er vant til at rådgive og vejlede kvinder omkring graviditet og fødsel. Enkelte gange

responderede vi dog på kvindernes spørgsmål af hensyn til interviewets flow.

I interviewet gjorde vi løbende brug af interviewspørgsmålene, men kvinderne var gode til at

holde samtalen i gang og flere spørgsmål forekom naturligt i samtalens sammenhæng. Efter

25 min. afsluttedes interviewene, da vi havde en fornemmelse af, at emnet var udtømt og den

tidsmæssige ramme blev holdt.

4.2.1.2.3 Analysemetode

For at kunne gøre data fra interviewene anvendeligt til nærmere analyse, transskriberes

interviewene. Ifølge Kvale og Brinkmann er transskriberingen af et interview en

fortolkningsproces, idet der er forskelle mellem det talte og det skrevne sprog (2009, s. 199).

Vi har dermed gjort os overvejelser omkring udførelsen af transskriberingen. Vi har været

opmærksomme på at transskribere kvindernes udtalelser ordret og betone disse, da vi tænker

at dette kan være medvirkende til at give en betydning af udsagnene mhp. at foretage en

meningsanalyse.

Som analysemetode benyttes meningskondensering, som bygger på et fænomenologisk

grundlag (Kvale & Brinkmann 2009, s. 227). Vi finder meningskondensering anvendelig, da

metoden kan bruges til at analysere interviewtekster ved at se efter naturlige meningsenheder

og udlægge deres hovedtemaer (Ibid., s. 228). Meningskondensering kan derved være

medvirkende til at skabe struktur og overblik over transskriberingen (Ibid., s. 223). Gennem

meningskondensering gives meningerne, kvinderne udtrykker, en kortere formulering.

Hermed sammenfattes lange udsagn til korte, hvormed hovedbetydningen af det, der er sagt,

omformuleres til få ord (Ibid., s. 227). Herudfra vil vi udlede temaer af de kortere udsagn for

dermed at skabe et overblik over det indsamlede data. Vi vil foretage første gennemlæsning

og meningskondensering af interviewene hver for sig, da vi ønsker flest mulige nuancer af det

indsamlede data. Herefter analyseres dataet samlet for at skabe helhed i analysen og finde

frem til de centrale temaer.

For afsnit 4.2.1.2.3: Lærke Bonnerup Hansen

4.2.1.2.4 Validering

For at vurdere validiteten af materialet tages der udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tre

former for validitet: Håndværksmæssig, kommunikativ og pragmatisk validitet (Kvale &

10

Brinkmann 2009, s. 267-292). Den håndværksmæssige validitet indbefatter gennemsigtighed i

forskningsprocessen, hvormed det bliver muligt for læseren at følge de valg, som er blevet

foretaget i forskningsprocessen. Dette omhandler bl.a. planlægning af interviewet, kvaliteten

af interviewprocessen, transskribering af interviewene samt analysemetode (Ibid., s. 274-279).

Den kommunikative validitet vedrører gyldigheden af videnspåstande i samtalen og

omhandler således interviewsituationen, transskriberingen, analyse af materialet samt

formidling af resultaterne (Ibid., s. 280-283). Den pragmatiske validering relaterer sig til,

hvorvidt resultaterne af interviewene er brugbare og tilskynder til handlingsforandringer

(Ibid., s. 283-286).

4.2.1.2.5 Etiske overvejelser

Forud for interviewene, har vi gjort os etiske overvejelser om, at kvinderne informeres

omkring interviewets formål, og at dette beror på frivillig deltagelse, hvormed kvinderne til

enhver tid kan trække sig ud af projektet (Kvale & Brinkmann 2009, s. 89). I den skriftlige

information (Bilag 3), samt ved briefingen til interviewene, informeres kvinderne om

interviewets formål og at interviewet optages. Ligeledes informeres om, at private data, som

kan være medvirkende til at identificere dem ikke vil blive rapporteret i projektet (Kvale &

Brinkmann 2009, s. 91).

4.3 Projektets struktur

Problemformuleringen lægger op til, at analysen inddeles i to dele:

De gravides perspektiv: Hvordan oplever kvinderne graviditeten efter en bariatrisk

operation, og hvordan oplever de støtten i graviditeten?

Narrativt praksisredskab: Hvordan kan jordemoderen anvende en narrativ tilgang i

jordemoderkonsultationen til at støtte og imødekomme bariatrisk opererede gravide?

I første analysedel inddrages egen empiri i form af kvalitative interviews, samt et blogindlæg

fra internettet omhandlende en kvindes fortælling om at være gravid efter en bariatrisk

operation. Derefter inddrages i anden analysedel Michael Whites (White) narrativitetsteori

vha. bøgerne: Kort over narrative landskaber samt Narrativ teori. I første analysedel vil

interviewene og blogindlægget blive præsenteret og analyseret. Anden analysedel vil blive

struktureret således, at kilderne indledningsvist vil blive valideret, hvorefter de vil blive

præsenteret og analyseret. Her inddrages eksempler fra første analysedel. Forud for dette har

vi selekteret i, hvilke udsnit af kilderne, som er relevante ift. belysning af

11

problemformuleringen. I diskussionen vil resultaterne af analysen holdes op mod hinanden,

og vi vil her gøre os praksisnære overvejelser om, hvordan jordemoderen i konsultationen kan

støtte bariatrisk opererede gravide, samt anvendeligheden af den narrative tilgang. Desuden

diskuteres projektets metode. Herefter vil vi i konklusionen besvare problemformuleringen og

vurdere, hvorledes projektets mål er opfyldt. Afslutningsvist laves en perspektivering. Se

strukturdiagram.

4.4 Redegørelse og begrundelse for valg af materiale

I det følgende vil vi præsentere de udvalgte kilder, som anvendes til belysning af

problemformuleringen. Vi vil her beskrive deres anvendelighed og relevans for denne, samt

redegøre for den enkelte kildes videnskabsteoretiske tilgang og præsentere kildernes

forfattere.

12

4.4.1 De gravides perspektiv

4.4.1.1 Kvalitative interviews

Vi har valgt at udarbejde to kvalitative interviews, da vi gennem systematisk litteratursøgning

ikke har kunnet finde materiale, som belyser de bariatrisk opererede gravides perspektiv.

Interviewene vil i analysen anvendes til at få en forståelse for, hvad bariatrisk opererede

gravide kan have af tanker i graviditeten, hvordan de mener, de er blevet støttet i graviditeten,

og hvilken rolle jordemoderen har haft i dette. Eksemplerne fra kvinderne kan vi inddrage i

vores diskussion, hvor vi, sammenholdt med analysen af de narrative redskaber som

jordemoderen kan anvende, kan komme frem til, hvordan hun kan støtte disse gravide i

konsultationen.

4.4.1.2 Blogindlæg

For at supplere de kvalitative interviews, inddrages bloggen: sarahs-gb.webbyen.dk. Her

fortæller en kvinde, gennem løbende dagbogsopdateringer, omkring sine oplevelser og tanker

forbundet med at få lavet en gastric bypass-operation, og hvordan det er at være gravid efter

denne. Vi kan anvende dagbogen i analysen og diskussionen til at få en forståelse for, hvilke

tanker og bekymringer gravide kan have i relation til bariatrisk operation. Vi finder dagbogen

anvendelig, idet denne kvindes udsagn ikke er præget af vores specifikke spørgsmål og

opstillede kontekst, som det gør sig gældende i interviewene. Ifølge David Silverman, som er

professor i sociologi, er naturligt forekommende data i form af internetsider anvendelig ift. at

få en forståelse for, hvordan mennesket opfatter fænomener (Silverman 2010). I forlængelse

heraf finder vi dette blogindlæg brugbart i analysen. Desuden kan vi i dagbogen følge

graviditeten måned for måned og hermed se, om der løbende sker ændringer i kvindens

udsagn i relation til hendes oplevelse af graviditeten efter en bariatrisk operation.

4.4.2 Narrativt praksisredskab

4.4.2.1 Kort over narrative landskaber & Narrativ teori

For at belyse, hvordan jordemoderen kan anvende narrative tilgange i samtalen med bariatrisk

opererede gravide, inddrages bøgerne: Kort over narrative landskaber og Narrativ teori af

Michael White. Han var psykoterapeut og beskæftigede sig med identitet og hvordan

fortællinger er med til at skabe identitetskonklusioner, samt hvordan man i fællesskab med sin

klient kan skabe alternative historier omkring dennes liv, hvorved der kan skabes et nyt

perspektiv på klientens identitet (White 2008, s. 18). I den narrative tilgang tages der dermed

udgangspunkt i sproget (White 2006, s. 22). Vi vil bruge denne teori til at belyse, hvordan

jordemoderen i konsultationen kan støtte og imødekomme bariatrisk opererede gravide ved

13

eksempelvis at styrke deres identitetskonklusion. Herefter vil vi i diskussionen sammenholde

dette med resultaterne fra første analysedel.

White har en humanvidenskabelig tilgang, da han beskæftiger sig med terapeutiske samtaler

og har fokus på, hvordan mennesker fortolker og fortæller om deres liv. Det narrative

perspektiv har en socialkonstruktivistisk tankegang (White 2008, s. 18), da udgangspunktet

er, at mennesker erkender og forstår virkeligheden forskelligt alt efter, hvordan og hvornår de

iagttager den (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 10). Vi anser White for værende en valid

kilde, da han var én af grundlæggerne af den narrative teori, har undervist terapeuter og holdt

foredrag verden over.

4.5 Litteratursøgning

I dette afsnit redegøres for den systematiske litteratursøgning og udvælgelsen af materiale til

belysning af problemformuleringen. For at finde relevant litteratur, har vi foretaget søgning i

databaserne PubMed, CINAHL Plus with Full Text (CINAHL), Psycology and Behavioral

Sciences Collection og PsycINFO. Sidstnævnte databaser er internationale, og indeholder

artikler inden for eksempelvis psykologi og sociologi. Databaserne PubMed og CINAHL er

internationale med et sundhedsfagligt fokus, som bl.a. indeholder jordemoderkundskab og

obstetrik. Der er foretaget søgning på følgende temaer: ”Bariatric surgery”, ”pregnancy”,

”midwifery” og ”qualitative studies”. Vi har her anvendt kontrollerede emneord, da det var i

vores interesse at finde materiale, hvor emneordene var centrale. Ved kombination af

temaerne ”bariatric surgery” og ”pregnancy” med AND gav det 144 resultater i CINAHL.

Efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts på disse, fandt vi artiklerne: Pregnancy and

Fertility Following Bariatric Surgery – A Systematic review og Pregnancy following bariatric

surgery, som var relevante at inddrage i indledningen. Ved yderligere at kombinere søgningen

med temaet ”midwifery” med AND, gav dette ét resultat. Denne artikel er sidstnævnte fra

gennemlæsning af forrige søgning. Ved søgning i databaserne PubMed, Psycology and

Behavioral Sciences Collection og PsycINFO, fandt vi ingen brugbare artikler til belysning af

problemformuleringen.

For at kunne få materiale, som afdækker vores problemformulering tilstrækkeligt, har vi

gennem forespørgsel hos vores underviser i psykologi fået henvisning til relevant litteratur.

Dette drejer sig om forfatteren Michael White, som vi tidligere har beskæftiget os med i

psykologiundervisningen. Vi har via kædesøgning på UCNbib.dk fundet bøgerne: Kort over

narrative landskaber samt Narrativ teori. Desuden har vi gennem ustruktureret søgning på

14

internettet fundet ét blogindlæg vedrørende en kvindes udsagn ift. graviditet efter bariatrisk

operation, som er relevant at anvende som supplement til egen empiri.

Se vedlagt DOSIS-guide og eksemplarisk søgehistorie (Bilag 4,5)

5. Præsentation og analyse

I det følgende præsenteres og analyseres kilderne, som belyser henholdsvis de bariatrisk

opererede gravides oplevelse af graviditeten og den narrative tilgang.

5.1 De gravides perspektiv

I det følgende præsenteres og analyseres materialet fra interviewene med to bariatrisk

opererede gravide samt blogindlægget. Vi har foretaget meningskondensering af disse hver

for sig og har derved fundet frem til centrale temaer, som vi i det følgende samler og opdeler i

overskrifter for at skabe overblik over materialet. Af hensyn til de interviewedes anonymitet

har vi forkortet navnene til bogstaver. L refererer til den tredjegangsfødende, som blev

interviewet to dage post partum. N refererer til den førstegangsfødende, som blev interviewet

i uge 21, mens S refererer til kvinden, som har skrevet blogindlægget. Kildehenvisningerne i

dette afsnit refererer til de adskilte meningskondenseringer (Bilag 6).

5.1.1 Vægtøgning i graviditeten

Kvinderne er bevidste omkring vægtøgningen i graviditeten og kan være bekymrede og have

svært ved at forholde sig til denne. Dette kommer til udtryk hos L: ”Den [graviditeten] har

også været hård i, at du har tabt 50 kg og at du lige pludselig har taget 11 på igen. Og de sad

jo bare på maven, så det føltes som sådan en bold, der bare hang hen over buksekanten”

(Bilag 6, s. 1). Her understreger hun, at det er hårdt at tage på i graviditeten efter et stort

vægttab. I relation til dette understreger hun, at denne graviditet sammenlignet med hendes

tidligere graviditeter har kunnet mærkes på en anden måde (Ibid., s. 1).

N giver udtryk for den psykiske udfordring, som vægtstigningen medfører i graviditeten og

udtrykker dette således: ”Det er en psykisk udfordring at skulle se sig selv blive stor uden at

gøre noget ved det” (Ibid., s. 6). Hun oplever her, at den psykiske udfordring ligger i, at hun i

graviditeten skal forholde sig til, at hun tager på i vægt og ikke har kontrol over

vægtøgningen. Desuden ser hun graviditeten som en proces, hvor hun skal indse, at hun ikke

kommer op på sin udgangsvægt (Ibid., s. 6-7). Hun beskriver:

15

Jeg ser mig selv som en kæmpe hval, fordi… jeg er lige rundet de 90 kg. Det er

grænseoverskridende og i mit hoved, så er der ikke langt fra de 90 til de 130

kg… realistisk set er der voldsomt mange kg imellem, men psykisk set og ud fra

hvordan man føler det og sådan noget, så er der ikke ret langt (Ibid., s. 6).

Her ser vi, at det er svært for N at være realistisk ift. tanker omkring vægtstigningen og at

følelserne har en stor indvirkning herpå. Hun føler et behov for at bekæmpe vægtstigningen

og udtrykker det således: ”Det ligger nærmest instinktivt i mig at ville bekæmpe det” (Ibid., s.

6). Dette bunder i, at vægtøgningen kan have indvirkning på hendes mulighed for en fremtidig

graviditet (Ibid., s. 7). L udtrykker det således: ”Altså jeg har det, selvom at jeg har fået de der

kg på nu, så har jeg det: De skal bare af igen” (Ibid., s. 1). S påpeger frygten for at blive stor

igen, da hun skriver: ”Jeg kan ikke helt acceptere, at jeg bliver større igen og tror at der sidder

en angst dybt i mig for at blive tyk igen” (Ibid., s. 9). Vi kan dog se, at kvinderne har en

ambivalens ift. vægtstigningen idet de påpeger, at denne også fører noget godt med sig.

Eksempelvis siger S: ”På den anden side er jeg jo glad for, at jeg kan tage på, da det jo er tegn

på, at bettemusen og jeg får nok at spise” (Ibid., s. 10). Vi kan se, at der sker en ændring ift.

hendes oplevelse af vægtstigningen, da hun løbende får lettere ved at forholde sig til denne i

takt med, at selve graviditeten bliver mere synlig (Ibid., s. 9).

N anser operationen som måden hvorpå hun kan undgå en stor vægtstigning, idet hun siger:

”Jeg håber et eller andet sted, at den [operationen] kan redde det, så jeg ikke kommer derop…

så jeg håber hele tiden og tænker at den redder det. Den holder det – det får ikke lov til at

blive så vildt” (Ibid., s. 6).

Vi kan ud fra kvindernes udsagn se, at vægtøgningen i graviditeten kan være et svært tema.

Der ses en tendens til, at de tænker meget over vægtøgningen i graviditeten og kan opleve

dette som en psykisk udfordring. Ift. problemformuleringen er vægtøgningen i denne

sammenhæng ikke et emne, som er relateret til de obstetriske komplikationer, men et emne

som er oplagt for jordemoderen at være opmærksom på. Her kan hun imødekomme bariatrisk

opererede gravide ved eksempelvis at spørge ind til, hvordan de har det med vægtstigningen i

graviditeten. Da vi kan se, at de gravide kan have svært ved at se realistisk på vægtstigningen,

kan det være relevant for jordemoderen at støtte den gravide konkret i dette, ved eksempelvis

at informere hende om, hvad selve graviditeten vejer.

For afsnit 5.1.1: Elizabeth Bierregaard

16

5.1.2 Bekymringer i graviditeten

En bekymring som kan fylde i graviditeten er barnets vækst. S skriver løbende i sine

blogopdateringer omkring dette og om barnet får tilstrækkelig næring trods operationen. Dette

kommer bl.a. til udtryk i følgende udsagn: ”Jeg skal scannes… for at se, hvad vægten på

bebsen er, hvilket kan give en indikation om, hvorvidt den får næring nok eller ej!” (Bilag 6,

s. 10-11). Vi kan i opdateringerne se, at S fokuserer på, at barnet er en gennemsnitsbaby

vægtmæssigt (Ibid., s. 11). Barnets vægt er ligeledes i tankerne hos L, som udtrykker

bekymringer relateret til konsekvenserne af et vækstretarderet barn: ”Men det er også det dér

med, skal man så på børneafdelingen eller? Det ved vi jo godt, at det kan blive nogle grimme

oplevelser” (Ibid., s. 4). Dette affødes af, at lægen har gjort hende opmærksom på, at det kan

forventes at barnet er mindre (Ibid., s. 4).

Der ses herudfra, at der kan være bekymringer i graviditeten relateret til den bariatriske

operation og obstetriske komplikationer og at jordemoderen derfor ikke nødvendigvis kan

undgå at gå ind i disse.

5.1.3 Information i graviditeten

Det kommer til udtryk, at der er forskel på, hvordan kvinderne oplever information i

graviditeten. N giver udtryk for, at informationen hos obstetrikeren har været dækkende og at

fokus har ligget på den information, som har været aktuel i situationen. Hun mener ikke, at

det er nødvendigt at have kendskab til alle de mulige komplikationer i graviditeten, som kan

være relateret til operationen, og siger:

Jeg tror det [information] skræmmer mere end det gavner. Jeg synes man skal

tage, hvad der er aktuelt. Der er ingen grund til at vide, hvad der kan ske i

værste tilfælde. Jeg vil hurtigt kunne begynde at flippe ud for så tænker man, at

man hele tiden skal gå og holde øje med symptomerne (Bilag 6, s. 8).

N giver her udtryk for, at hun ikke har behov for unødig information, som ikke er aktuel på

det pågældende tidspunkt.

L har en oplevelse af, at hun selv skal fortælle om operationen og gøre opmærksom på denne,

når hun ser andre sundhedsprofessionelle end obstetrikeren. ”Det er sådan lidt, man gider jo

heller ikke fortælle det hele tiden… det er faktisk jer, der er uddannet inden for det” (Ibid., s.

3). Her ser vi, at hun har en forventning om at sundhedsprofessionelle har kendskab til

graviditet efter en bariatrisk operation.

17

Det tyder herudfra på, at de gravide kun har behov for den information, som er aktuel i deres

specifikke situation. Ift. problemformuleringen kan jordemoderen imødekomme disse gravide

ved i konsultationen at have fokus på det normale i graviditeten og tage udgangspunkt i dét,

der fylder for den gravide. Herved kan jordemoderen tilbyde den gravide en kontrol, hvor der

er mulighed for at tale om andre aspekter af graviditet efter en bariatrisk operation, end de

obstetriske komplikationer.

5.1.4 Støtte i graviditeten

Kvinderne har følt den største støtte i graviditeten i de tilfælde, hvor jordemoderen eller lægen

er gået ind i de emner, som har fyldt for kvinderne. L havde en jordemoder, som spurgte ind

til selve operationen, men ikke specifikt til hvordan hun oplevede at være gravid efter denne. I

sammenhæng med dette, udtrykker L: ”Man forventer jo ikke sådan, at folk [jordemødre] de

går rundt og spørger om det… ikke fordi man vil jo også gerne fortælle det” (Bilag 6, s. 4).

Her ser vi, at hun gerne vil italesætte operationen, men på den anden side forventer hun ikke,

at der bliver spurgt ind til dette. L har i stedet set lægen som en støtte i graviditeten, idet hun

har oplevet, at lægen har haft en forståelse for hendes situation og har taget udgangspunkt i

denne (Ibid., s. 3).

I N’s tilfælde har jordemoderen haft en stor rolle ift. støtten i graviditeten. Her har

vægtøgningen fyldt og dette er jordemoderen gået ind i. Hun beskriver jordemoderens rolle

således: ”Det er at hjælpe og støtte… det gør hun ved… råd om, hvordan jeg undgår at den

vægt, hvad kan man sige, får en psykisk plads i det hele” (Ibid., s. 7). Her giver N udtryk for,

at hun har behov for psykisk støtte fra jordemoderen til at håndtere de bekymringer, hun har.

Et redskab, jordemoderen i denne situation har anvendt, er at komme med konkrete eksempler

på, hvordan N kan afhjælpe disse tanker. Eksempelvis har N og jordemoderen lavet følgende

aftale: ”Jeg har aftalt med jordemoderen, at nu har jeg rundet de 90 [kg] og nu bliver jeg nødt

til at sætte vægten væk” (Ibid., s. 7). Da vægtøgningen har fyldt meget for N i graviditeten,

har det hjulpet hende til at håndtere det psykiske omkring vægtøgningen, da hun ved at sætte

vægten væk ikke fokuserer på dette dagligt.

En væsentlig del af den professionelle støtte til bariatrisk opererede gravide kan være at

tilstræbe kontinuitet i forløbet. Det tyder på, at dette har betydning for kvinderne, idet de

sundhedsprofessionelle er bekendte med kvindernes forløb, således at de ikke kontinuerligt

behøver at sætte disse ind i deres situation. Dette kommer til udtryk i følgende udsagn: ”Hvis

der var noget [problemer], så kunne man bare ringe [til obstetrikeren]. Det har virkelig været

18

rart at have en livline. Fordi du kan sagtens ringe til fødegangen, du kan også sagtens ringe til

akut, men du skal alligevel forklare det hele forfra” (Ibid., s. 3).

Ud fra ovenstående ser vi en tendens til, at bariatrisk opererede gravide kan have et øget

behov for tryghed i graviditeten og for at have et sted at henvende sig, hvis der opstår

utryghed. Vi kan se, at de gravide giver udtryk for, at det er obstetrikeren, de henvender sig

til, hvis der opstår komplikationer. Ud fra dette antager vi, at det netop er det psykiske aspekt

jordemoderen kan have fokus på i støtten til de gravide. Desuden tyder det på, at de gravide

har et ønske om at fortælle om operationen og her kan jordemoderen imødekomme dem ved

at spørge ind til denne og oplevelsen af at være gravid efter denne.

For afsnit 5.1.4: Lærke Bonnerup Hansen

5.1.5 Operationens indvirkning på livsstil

N har oplevet, at operationen har haft indvirkning på hendes nuværende livsstil og har

medført, at hun er blevet mere bevidst omkring kostvaner, både ift. sig selv, men også ift. sin

stedsøn (Bilag 6, s. 8). Dette har ikke været overvejelser, hun har gjort sig inden hun fik

operationen, men disse er opstået løbende. Især er hun opmærksom på at overføre sunde

kostvaner til sit eget barn. Hun ser det desuden som positivt, at operationen har muliggjort

fysisk udfoldelse, som eksempelvis gør det nemmere for hende at lege med sit barn. Hun

siger: ”Så jeg ved, at der kommer til at være nogle ting, som jeg kan… og jeg kan deltage

aktivt i det” (Ibid., s. 8). Operationen har dermed været medvirkende til at ændre N’s livsstil

og har ændret hendes syn på, hvordan hun ser sig selv som mor.

Her ser vi, at den bariatrisk opererede gravide har reflekteret over, hvilke indvirkninger

operationen kan have på hendes livsstil og hvordan hun ser på sig selv. Jordemoderen kan her

støtte kvinden i, at hun ved at have taget beslutningen om operationen kan være med til at

ændre sit og barnets livsstil.

Vi har ved at analysere de kvalitative interviews og blogindlægget fundet frem til, at det som

kan fylde for bariatrisk opererede gravide i høj grad er relateret til det psykiske, heriblandt

vægtøgning og bekymringer relateret til operationen. Derudover har de gravide et behov for at

føle tryghed og det tyder på, at de oplever den største støtte, når den sundhedsprofessionelle er

gået ind i dét, der fylder for dem. Her kommer det til udtryk, at jordemoderen har en rolle i

støtten.

19

Da vi kan se, at det psykiske aspekt fylder hos disse kvinder, vil vi i det følgende analysere,

hvordan jordemoderen vha. narrative tilgange kan støtte bariatrisk opererede gravide.

5.2 Narrativt praksisredskab

I det følgende præsenteres og analyseres de narrative tilgange jordemoderen kan anvende i

konsultationen, vha. udvalgte kapitler fra Kort over narrative landskaber og uddrag fra

Narrativ teori. Der indledes med en kildekritik af disse.

5.2.1 Kildekritik

Forfatteren Michael White beskæftiger sig i bøgerne Kort over narrative landskaber og

Narrativ teori med narrativ terapi. Vi har hovedsageligt taget udgangspunkt i førstnævnte

bog, da denne giver et godt overblik over de narrative samtalemetoder og underbygger disse

med praksisnære eksempler. Ligeledes beskriver foregangsmand for den narrative metode i

Danmark, Allan Holmgren, i sit forord til denne bog, at dette er den bedst samlede

fremstilling, der er givet af den narrative terapi (White 2008, s. 17). Vi har dog valgt at

supplere med Narrativ teori, da denne indeholder begreber, som ikke fremgår i førstnævnte

bog. White har udarbejdet bøgerne ud fra sin praksis i Australien. Vi mener, at teorierne kan

overføres til danske forhold, da den australske kultur ikke ligger langt fra den danske. Den

narrative tilgang har fokus på den måde mennesker taler om deres problemer og dem selv på.

Ved at lade mennesker fortælle om deres problemer på andre måder end der normalt lægges

op til, kan der blive skabt en alternativ historie, som giver plads til andre aspekter af

menneskets identitet (Ibid., s. 12). En af de centrale teorier bag den narrative tilgang er at give

mennesker mulighed for at blive agenter i deres eget liv, idet de selv får mulighed for, med

egne ord, at definere deres oplevelse af verden (Ibid., s. 14). Vi finder den narrative tilgang

anvendelig i projektet til belysning af, hvordan jordemoderen kan støtte bariatrisk opererede

gravide i konsultationen. Det er vores antagelse, at fokus hos disse gravide kan blive lagt på

de obstetriske komplikationer eller, at jordemoderen undlader at gå nærmere ind i dette

område. Her tænker vi, at det er oplagt, at jordemoderen har fokus på de alternative

fortællinger og fremhæver disse, hvormed hun kan få en mere udforskende rolle.

Bogen består af seks kapitler, som hvert indeholder en metodisk tilgang til samtalen i den

narrative praksis. Herudfra har vi udvalgt to kapitler: Eksternaliserende samtaler og

Genforfattende samtaler, som vi finder anvendelige i analysen. Tilgangene i bogen er

guidelines for praksis og ikke fastlagte procedurer (Ibid., s. 11). I den narrative samtale er der

dermed ikke bestemte skemaer eller rækkefølger, som skal følges, hvormed vi mener, at

20

jordemoderen kan inddrage dele af disse tilgange i konsultationen. Vi er bevidste om, at

bogen er henvendt til terapeuter og der tages udgangspunkt i mennesker med et problem, som

selv har taget kontakt til en terapeut. Derudover er vi opmærksomme på den begrænsede

tidsperiode jordemoderen har i konsultationen, og at hun derfor ikke har tid til og har til

opgave at gå ind i en dybere terapeutisk samtale. Vi mener dog, at dele af denne tilgang er

anvendelige i jordemoderkonsultationen. Allan Holmgren beskriver, at det kan være en hjælp

for sundhedsprofessionelle at have forskellige redskaber til rådighed afhængig af hvilken

situation mennesket over for dem befinder sig i (White 2006, s. 20). Det kan dermed være en

hjælp for jordemoderen at have disse redskaber til at kunne orientere sig i den gravides

situation.

Vi har i følgende analyse udskiftet betegnelsen terapeut med sundhedsprofessionel, da vi

mener, at alle faggrupper, som udgangspunkt, kan anvende dele af disse teorier, hvilket

underbygges af Allan Holmgren, som anvender betegnelsen professionelle praktikere (Ibid., s.

20).

5.2.2 Præsentation og analyse

I det følgende præsenteres og analyseres de dele af den narrative tilgang, som vi finder

relevante for jordemoderen at anvende i konsultationen. Vi vil herunder, på udvalgte steder,

inddrage udsagn fra interviewene og blogindlægget til at eksemplificere dette.

5.2.2.1 Eksternaliserende samtaler

White beskriver, at mennesker har en tendens til at tro, at deres problemer bunder i indre

omstændigheder ved dem selv. Dette kan være medvirkende til at problemerne forværres, når

man prøver at løse disse. Eksternaliserende samtaler kan imødegå dette ved at skabe

objektivering af problemet, da det her bliver muligt for mennesket at opleve en identitet

adskilt fra problemet. Det er således problemet og ikke personen, som bliver problemet

(White 2008, s. 29). Her kan det være oplagt, at jordemoderen tager fat i de oplevelser, som

fylder for den bariatrisk opererede gravide, så denne får en støtte til en håndtering af disse.

Her kan det eksempelvis være den bariatriske operation eller vægtøgningen i graviditeten,

som skal objektiveres. White påpeger, at eksternaliserende samtaler ikke kun kan anvendes til

håndteringen af de problemer, mennesker søger hjælp til, men ligeledes kan bruges i relation

til at udvikle menneskers styrker og ressourcer (Ibid., s. 55-56). Her ser vi, at det ikke

nødvendigvis behøver at være problemer, disse gravide har i konsultationen, men at

21

eksternaliserende samtaler ligeledes kan anvendes af jordemoderen til at fremhæve styrker og

ressourcer hos de gravide.

White har udarbejdet fire spørgsmålskategorier, hvorigennem mennesker får mulighed for at

definere en stillingtagen ift. deres problemer og give udtryk for det, der ligger til grund for

deres bekymringer (Ibid., s. 56-57). Dem vil vi i det følgende tage udgangspunkt i trinvist.

1. Finde en erfaringsnær og konkret definition af problemet

På dette trin støttes mennesket i at formulere og definere dets problemer og bekymringer. Der

tages udgangspunkt i at gøre definitionerne erfaringsnære og konkrete. Ved erfaringsnært

forstås en beskrivelse, der tager udgangspunkt i sprogbrugen hos det enkelte menneske, som

bygger på dets forståelse af tilværelsen. Ved konkret tages højde for den individuelle

oplevelse af bekymringen, idet denne opleves forskelligt fra menneske til menneske (White

2008, s. 58). Her kan det være oplagt, at jordemoderen i mødet med den bariatrisk opererede

gravide spørger ind til, hvordan hun oplever at være gravid efter en bariatrisk operation. På

denne måde åbner jordemoderen op for emnet i konsultationen og giver kvinden mulighed for

at fortælle med egne ord om dette. Jordemoderen kan herudfra klarlægge, om kvinden oplever

dette som en problematik i graviditeten og forfølge svarene ved at benytte kvindens egne

udtryk. Her kan jordemoderen eksempelvis tage udgangspunkt i, hvordan kvinden benævner

operationen6 eller den oplevelse/bekymring

7 hun har og herved integrere kvindens

benævnelser i samtalen. En måde hvorpå jordemoderen kan opfordre den gravide til at

italesætte dette på kan være ved at spørge på følgende måde: ”Hvad vil du kalde det, der

fylder for dig?”.

2. Kortlægge effekten af problemet

Her repræsenteres en nærmere beskrivelse af menneskets opfattelse af den indvirkning

problemet har på forskellige livsområder, såsom: Familierelationer, forhold til sig selv,

identitet og fremtidige muligheder. Denne beskrivelse bør omfatte væsentlige konsekvenser

som følge af problemet (White 2008, s. 61). Her kan jordemoderen få en forståelse for,

hvordan det definerede problem/oplevelse påvirker den gravides forskellige livsområder. Her

kan jordemoderen eksempelvis være opmærksom på, at vægtøgningen i graviditeten kan have

konsekvens for kvindens forhold til sin egen krop, da den bariatrisk opererede gravide kan

6 I interviewet benævner N gentagende den bariatriske operation som gastric (Bilag 6, s. 7). 7 En af de obstetriske komplikationer relateret til den bariatriske operation kan som nævnt i indledningen være væksthæmning hos barnet. S har i sine blogopdateringer fokus på barnets vækst og bruger betegnelsen gennemsnitsbaby (Bilag 6, s. 11).

22

have en ændret kropsopfattelse som følge af operationen og vægttabet. Eksempelvis kan vi ud

fra interviewet se, at N udtrykker, at hun føler sig som en kæmpe hval grundet vægtøgningen i

graviditeten (Bilag 6, s. 6). Denne ændrede kropsopfattelse kan eksempelvis have indvirkning

på hendes familierelation, da hun grundet denne kan have svært ved at være intim med sin

partner. Ift. fremtidige muligheder udtrykker N, at vægtøgningen i graviditeten kan have

konsekvens for, om hun har mulighed for at få hjælp til fertilitetsbehandling i en kommende

graviditet (Ibid., s. 7). Her kan jordemoderen støtte kvinden ved at spørge på følgende måde:

”Hvad får dette dig nogle gange til at tænke og gøre?” eller ”Hvilken effekt har dette på din

selvfølelse?” (White 2006, s. 20).

3. Evaluere effekten af problemets aktiviteter

På dette trin hjælper den sundhedsprofessionelle mennesker med at evaluere deres egen

opfattelse af problemets effekt på deres liv. Her opfordres man til at reflektere over særlige

udviklingstræk ved sit liv. Da den sundhedsprofessionelle her spørger direkte ind, er det

vigtigt at denne foregriber spørgsmålene med en kort opsummering af nogle af de virkninger

af problemet, der blev beskrevet på andet trin (White 2008, s. 62). Her kan jordemoderen

spørge ind til, hvordan den gravide har det med sine oplevelser af at være gravid efter en

bariatrisk operation. Derudover om den gravide mener, at oplevelserne er positive eller

negative. White mener, at man som sundhedsprofessionel nemt kommer til at vurdere

konsekvenserne som negative og derved lukker samtalen af og går videre ud fra denne

formodning (Ibid., s. 64). I denne forbindelse kan jordemoderen ikke vide om den gravide

tillægger oplevelsen negativ eller positiv værdi, og det er derfor ligeledes vigtigt at forfølge de

positive konsekvenser. Et eksempel fra interviewene er N, som beskriver operationen som en

redning for, at hun ikke tager så meget på i graviditeten (Bilag 6, s. 6). Jordemoderen kan

gøre brug af opsummering til at få bekræftet, hvordan den gravide forholder sig til

oplevelserne og hvad der derved skal forfølges. Jordemoderen kan stille følgende spørgsmål

til evaluering af oplevelsens effekt: ”Hvad synes du om, at dette har den indflydelse på

graviditeten/dig selv, som det har?” eller ”Er det noget, som du synes er i orden?” (White

2006, s. 20).

4. Begrunde evalueringen

Her redegøres nærmere for begrundelsen for menneskers evalueringer ved brugen af

”hvorfor”-spørgsmål. I nogle tilfælde kan det dog være mere naturligt at lade mennesket

fortælle en historie fra sit liv, der illustrerer begrundelsen (White 2008, s. 65-66). I relation til

23

dette kan jordemoderen spørge ind til, hvorfor den gravide har en bestemt oplevelse af

konsekvensernes betydning. Dette kan være medvirkende til at give den gravide mulighed for,

at sætte ord på sine livsopfattelser og intentionelle forståelser og kan give en indsigt i, hvad

hun værdsætter i livet (Ibid., s. 66). Dette kan medføre, at den gravide kan udvikle sin egen

identitet ved at sætte ord på sine holdninger og livsforståelse, udvikle disse og derved få en

selvindsigt i, hvorfor hun tænker, som hun gør. Ifm. dette påpeger White, at fordelen ved

”hvorfor”-spørgsmål er, at de kan hjælpe mennesker med at udvikle mere positive

konklusioner om deres identitet og derved revurdere denne (Ibid., s. 67). Konkrete spørgsmål,

som jordemoderen kan stille på dette trin kan være: ”Hvorfor mener du, som du gør, om

oplevelsens indflydelse?”, eller der kan spørges ind til: ”Hvilke værdier/ønsker rammer denne

oplevelse ind i, som er centrale for dig?” (White 2006, s. 20-21).

Her kan vi se, at den gravide, gennem den eksternaliserende samtale, kan udvikle sig fra at

tænke, at hun er problemet – eksempelvis: Hun er den overvægtige gravide eller den bariatrisk

opererede gravide – til at kunne objektivere problemet og derved se positivt på sin identitet og

have oplevelser/problemer adskilt fra denne, som hun evt. ser negativt på. Jordemoderen kan

bruge den eksternaliserende samtale til at hjælpe den gravide med at skabe en refleksiv

distance til det problem/de oplevelser, der er defineret af den gravide selv, som udtryk for

hendes oplevelse af sin tilstand.

Det er ifølge White ikke nødvendigt at gøre brug af eksternaliserende samtaler i alle

situationer (White 2008, s. 76). Der kan være situationer, hvor den gravides identitet ikke er

defineret af oplevelserne/problematikkerne og hvor det er mere oplagt at gå ind i hendes

fortælling. Derfor finder vi det relevant for jordemoderen at inddrage aspekter fra den

genforfattende samtale, da denne har fokus på menneskets fortalte historie, eksempelvis

omkring problemer og bekymringer.

For afsnit 5.2.1, 5.2.2.1: Elizabeth Bierregaard

5.2.2.2 Genforfattende samtaler

Genforfattende samtaler inviterer mennesker til at videreudvikle og fortælle historier om deres

liv. Samtalerne er medhjælpende til at inkludere mere oversete, men potentielt

betydningsfulde oplevelser, som kan afvige fra menneskets dominerende fortælling. Der er

her tale om unikke hændelser eller undtagelser, og dette danner udgangspunkt for

genforfattende samtaler (White 2008, s. 77). I relation til dette kan det være oplagt, at

24

jordemoderen frem for at fokusere udelukkende på de oplagte problemer/oplevelser i

kvindens fortælling, ligeledes ser på ”sprækker” i fortællingen, som kan være trivielle

handlinger og forfølger disse. Ift. problemformuleringen kan et eksempel her være en gravid,

som fokuserer på de obstetriske komplikationer relateret til den bariatriske operation og

bekymringer forbundet med dette. For denne gravide er dette den dominerende fortælling. Her

kan jordemoderen anvende dobbeltlytning (White 2006, s. 99) ved at have interesse for både

kvindens oplevelser, men også det fraværende, men implicitte i fortællingen. Dvs. hun lytter

og responderer på den gravides udsagn omkring de obstetriske komplikationer, men samtidig

har fokus på, hvordan kvinden håndterer disse komplikationer og hvad hun udtrykker

omkring de ressourcer og styrker, hun har. Et konkret eksempel her kunne være

vækstretardering hos fostret, som følge af malabsorption efter den bariatriske operation. Her

kunne jordemoderen tage udgangspunkt i, hvordan kvinden håndterer dette, eksempelvis vha.

kostændring for at optimere fosterets næringsoptag, eller at den gravide på trods af

vækstretarderingen kan fastholde fokus på at glæde sig over barnet. Dette kan være

medvirkende til, at den gravide reflekterer over, hvilke styrker og ressourcer hun har.

White beskriver, at fortalte historier udgøres af to landskaber: Handlingslandskabet og

identitetslandskabet8. Handlingslandskabet er historiens ”materiale” og de konkrete

hændelser, som sammenlagt udgør samtalens tema (White 2008, s. 91,113). Her handler det

om at få den gravide til at sætte ord på hændelserne og hvordan disse kan forstås, frem for at

jordemoderen konkluderer udsagnene. Her tages der udgangspunkt i, at mennesker

kontinuerligt handler, tager initiativer og responderer, men sjældent inddrager dette i den

fortalte historie. Ifølge den narrative tilgang er antagelsen dermed, at kun tre procent af

menneskers handlinger og initiativer er med i den fortalte historie (White 2006, s. 16). Disse

underliggende handlinger og initiativer skal jordemoderen hjælpe frem i historien for at kunne

fremme kvindens konklusion. Den gravide kan opmuntres til at sætte ord på hændelserne vha.

konjunktiver (White 2008, s. 114), hvor jordemoderen kan spørge på følgende måde: ”Hvad

kunne det her sige om det, der er vigtigt for dig?” eller ”Hvilke konklusioner kunne man

drage ud fra dette?”. Her vises det, at jordemoderen vha. denne tilgang ikke er ekspert på den

gravides liv, men i stedet forholder sig nysgerrigt og spørgende for at kunne medvirke til at

fremme den alternative fortælling (White 2006, s. 19).

8 Identitetslandskabet er af White omdøbt fra bevidsthedslandskabet, da han mener, at bevidsthed i denne sammenhæng kan misfortolkes, da det kan blive opfattet som et udtryk for handlinger i livet, som er bevidste (White 2008, s. 95)

25

Identitetslandskabet vedrører de refleksioner mennesket gør sig over de konkrete hændelser i

handlingslandskabet, hvilken betydning mennesket tillægger disse og hvad mennesket udleder

om de hensigter og intentioner, som ligger bag hændelserne (White 2008, s. 91). Herved kan

jordemoderen hjælpe den gravide til at reflektere over og sætte ord på, hvorfor hun har de

oplevelser i graviditeten og hvorfor disse oplevelser fylder for hende. Her kan jordemoderen

eksempelvis også spørge ind til, hvorfor den gravide valgte at få lavet operationen og

herigennem få hende til at reflektere over sine intentioner og værdier relateret til valget om at

få operationen og derved sætte ord på sin identitet9. Dette er ud fra en antagelse om, at

mennesker tillægger deres oplevelser af hændelserne i deres liv betydning ved, at de sættes

ind i en forståelig ramme. Gennem den narrative struktur skabes der dermed en

forståelsesramme for meningsskabende handlinger i hverdagslivet, hvor identiteten

konstrueres i udvekslingen af historier om menneskets eget liv (Ibid., s. 93). Den gravide kan,

ved at sætte ord på sine intentioner og handlinger i specifikke situationer, mere konkret forstå,

hvorfor hun gør, som hun gør og dermed definere sin identitet.

Det er vigtigt at understrege, at jordemoderen vha. den narrative tilgang ikke fremfører en

mere sand og oprindelig historie, men en mere foretrukken (White 2006, s. 15). Der bliver

hermed ikke sagt, at den gravides dominerende udsagn negligeres, men at jordemoderen

støtter hende i at se alternative sider af sig selv og muligheder i graviditeten.

Vi har, ved at analysere den eksternaliserende og genforfattende samtale udledt bud på,

hvordan jordemoderen kan anvende den narrative tilgang til at støtte bariatrisk opererede

gravide i konsultationen. Dette leder os videre til diskussionen, hvor vi vil sammenfatte

projektets to analysedele.

For afsnit 5.2.2.2: Lærke Bonnerup Hansen

6. Diskussion

Vi vil her, med udgangspunkt i interviewene, diskutere, hvordan jordemoderen kan støtte og

imødekomme bariatrisk opererede gravide. Herunder diskuteres, hvordan jordemoderen kan

anvende den narrative tilgang som et redskab i jordemoderkonsultationen til dette, samt

hvornår denne tilgang er anvendelig. Dernæst vil projektets metode blive diskuteret.

9 Menneskets identitet skabes af konklusioner vedrørende: Personlighedstræk, ønsker, drifter, målsætninger, håb, drømme, værdier, personlige egenskaber, holdninger, forpligtigelser mv.. Disse er bestemmende for hvilken betydning specifikke hændelser tillægges, og videreudvikles gennem refleksioner over disse hændelser (White 2008, 120-121).

26

6.1 Diskussion af resultater

Som vi har givet udtryk for i indledningen, er jordemoderens rolle i relation til bariatrisk

opererede gravide ikke defineret. Dette, mener vi, kan medføre, at jordemødre ikke ved,

hvordan de skal forholde sig til disse gravide. Vi har i analysen fundet frem til, at

jordemoderen vha. en narrativ tilgang kan spørge ind til og italesætte operationen og

graviditeten efter denne. Dog ser vi, at de bariatrisk opererede gravide ikke oplever, at

jordemødrene altid spørger så meget ind til graviditeten efter operationen, og at dette kan

være uhensigtsmæssigt, da vi ud fra interviewene kan se, at de gravide gerne vil tale om

denne. Desuden erfarede vi under interviewene, at kvinderne var meget åbne omkring emnet

og havde lyst til at fortælle om deres oplevelser i graviditeten.

Vi kan ud fra vores indledning se, at der kan opstå komplikationer i graviditeten forbundet

med den bariatriske operation og mangel på viden om disse kan muligvis få jordemødre til at

undgå at spørge ind hertil i konsultationen, da de kan være usikre på, hvordan de skal vejlede

omkring dette. Vi har dog fundet frem til, at dét, de gravide ønsker at tale med jordemoderen

om, er relateret til det psykiske aspekt. Netop dér mener vi, at jordemoderen, som en

forudsætning for at kunne støtte bariatriske opererede gravide, skal turde spørge ind til

graviditeten efter operationen. Her kan jordemoderen med fordel støtte sig op ad den narrative

tilgang og evt. starte med at spørge ind til, hvorfor den gravide valgte at få lavet operationen.

Dette har vi ud fra analysen fundet frem til, at kvinderne ønsker at tale om og jordemoderen

kan støtte dem til, på baggrund af deres intentioner om at få lavet operationen, at udvikle

deres identitet som mor. Eksempelvis har N fået lavet operationen for at kunne blive mor, da

vægttabet kunne muliggøre graviditet, enten spontan eller vha. fertilitetsbehandling. Dette kan

jordemoderen forfølge ud fra denne samtale, hvormed hun kan støtte kvinden i en ændring af

sin identitetsopfattelse. Vi vurderer herudfra, at selvom jordemoderen ikke går ind i de

obstetriske komplikationer, kan hun stadigvæk støtte den gravide vha. den narrative tilgang.

Vi kan ud fra analysen se, at kvinderne kan bekymre sig om obstetriske komplikationer såsom

væksthæmning og vurderer, at det er oplagt, at jordemoderen i nogle tilfælde går ind i dette.

Derfor kan vi ikke sige, at jordemoderen i alle tilfælde skal undgå at gå ind i

komplikationerne. Dog kan jordemoderen anvende den genforfattende og eksternaliserende

samtale ved at være bevidst om, at de obstetriske komplikationer kan være den dominerende

fortælling og på denne måde ikke negligere disse, selv om hun tager udgangspunkt i den

alternative fortælling. Her kan jordemoderen vha. den eksternaliserende samtale spørge ind

27

til, hvorfor den gravide har disse bekymringer angående komplikationerne, og hvilken

indvirkning dette har på hendes livsområder. Jordemoderen kan desuden bruge den

genforfattende samtale til at få den gravide til at udtrykke, hvordan hun håndterer disse

bekymringer og forfølge dette. På denne måde kan jordemoderen tage udgangspunkt i den

gravides styrker og ressourcer.

Vi kan ud fra analysen af interviewene og blogindlægget se, at vægtøgning i graviditeten er et

gennemgående og svært emne, som fylder for bariatrisk opererede gravide, og de kan have

behov for psykisk støtte ift. dette. Herudfra kan vi sige, at det er oplagt for jordemoderen at gå

ind i dette emne, da disse gravide har været overvægtige forud for operationen, og vi

formoder, at vægten derfor spiller en væsentlig rolle. Dog kan dette modargumenteres hvis

jordemoderen skal bruge den narrative teori, da hun her lader den gravide selv formulere

problemet og reflektere over dette. Her skal den gravide selv italesætte vægtøgningen i

graviditeten og jordemoderen kan lede hende mod at italesætte, hvordan dette påvirker hendes

livsområder og hvorfor hun bliver påvirket af dette. Der kan således argumenteres for og

imod, at jordemoderen selv italesætter emner i konsultationen, men vi mener, at de gravide

bliver styrket bedst, hvis jordemoderen gør brug af den narrative tilgang. Dette understøttes

af, at kvinderne i interviewene udtaler, at de har brug for at tale om dét, der fylder for dem, og

oplever den største støtte herved. En forudsætning for at jordemoderen kan anvende den

narrative teori og derved opmuntre den gravide til selv at italesætte og reflektere over

eksempelvis vægtøgningen, mener vi, at det er væsentligt, at jordemoderen er fortrolig med

den narrative teori og gør sig erfaringer med denne. Vi kan ud fra analysen af den narrative

tilgang se, at de initiativer og intentioner, som ligger bag handlingslandskabet hos den

gravide, i mindre grad inddrages i den fortalte historie og derved ikke bliver en del af hendes

identitetslandskab. Dette mener vi, at jordemoderen skal være bevidst om, samt at brug af

denne tilgang kræver, at hun i samtalen har fokus på tilsyneladende trivielle handlinger i den

gravides fortælling. Her skal jordemoderen være bevidst om sin spørgeteknik og formulere

spørgsmål, som kan lede op til refleksion hos den gravide og herved ændre den gravides

identitetsopfattelse. Desuden vurderer vi, at jordemoderens brug af opsummering i denne

sammenhæng er væsentlig for, at hun ikke blot konkluderer på den gravides vegne.

Tidsperspektivet i jordemoderkonsultationen bør tages i betragtning ved anvendelsen af den

narrative tilgang, da vi vurderer, at tilgangen kræver, at jordemoderen tager sig tid til og

prioriterer at have en udforskende rolle samtidig med, at hun skal varetage vanlig

graviditetskontrol.

28

Vi kan diskutere om den narrative tilgang er anvendelig ift. alle bariatrisk opererede gravide

og i alle tilfælde hos den samme gravide. N giver udtryk for, at hun ser sig selv som en

kæmpe hval. Her er det oplagt for jordemoderen at anvende den narrative teori i sin støtte, da

vi her mener, at N tydeligvis har en identitetsforståelse, som kan revideres. Jordemoderen kan

her anvende den eksternaliserende samtale til at objektivere dette identitetsbillede. Eller hun

kan anvende den genforfattende samtale til, vha. dobbeltlytning, at finde sprækker i N’s

historie og eksempelvis få hende peget i retning af, at hendes modstand mod vægtøgningen

kan bunde i hendes intention om at ville leve et sundere liv og føre dette videre til sit barn. N

giver udtryk for, at hun har følt sig støttet på anden vis af sin jordemoder ift. vægtøgningen. N

har aftalt med jordemoderen, at hun skal stille vægten væk, når denne rammer 90 kg. Da vi

formoder, at dette er en konkret handling foreslået af jordemoderen, er dette modstridende ift.

den narrative tilgang, hvor den gravide, som beskrevet, selv skal komme frem til refleksioner

og handlinger. Her ser vi, at andre tilgange end den narrative kan være medvirkende til, at den

bariatrisk opererede gravide føler sig støttet i bestemte situationer. Dog kan vi ikke sige,

hvorvidt N havde følt sig støttet, hvis jordemoderen havde anvendt den narrative tilgang.

Hvorvidt den narrative tilgang vil være anvendelig ift. alle bariatrisk opererede gravide kan vi

stille spørgsmålstegn ved, idet oplevelserne/problematikkerne kan have større eller mindre

betydning for deres identitetsopfattelse. Ligeledes er vi bevidste om, at narrativiteten beror på

sprogets præmisser, hvor der ikke tages højde for, at de gravide kan styres af følelser, vaner

mv., som de ikke er bevidste om og derfor ikke nødvendigvis kan udtrykke sprogligt. Vi

mener dog stadig, at jordemoderen kan benytte sig af denne tilgang, da vi vurderer, at det ikke

er skadeligt at afprøve denne, og at jordemoderen kan ændre sin tilgang til den gravide i de

tilfælde, hvor den ikke har den ønskede effekt.

6.2 Diskussion af egen metode

Vi vil herunder diskutere egen metode og validering af denne mhp. at vurdere

anvendeligheden af vores resultater.

6.2.1 Diskussion af litteraturstudiet som metode

Vi mener, at vi med de udvalgte kilder omhandlende den narrative tilgang besvarer den del af

problemformuleringen, som omhandler, hvordan denne tilgang kan anvendes som redskab i

jordemoderkonsultationen. En begrænsning ved metoden er dog, at kilderne ikke er

udarbejdet mhp. at belyse netop vores problemformulering, og at disse er fremstillet som et

redskab til terapeuter og ikke jordemødre.

29

For at understøtte vores analyse kunne vi have ønsket, at der kunne forefindes litteratur

omhandlende bariatrisk opererede gravides oplevelse af graviditeten, hvilket kunne være

medvirkende til at supplere vores resultater.

For at supplere vores litteraturstudie kunne en mulighed her have været at indsamle egen

empiri i form af kvalitative interviews eller et fokusgruppeinterview med jordemødre til

belysning af, hvad den jordemoderfaglige omsorg kan tage afsæt i.

6.2.2 Diskussion af kvalitative interviews som metode

Vi har i metodeafsnittet forsøgt at redegøre for de metodiske valg i forskningsprocessen,

hvilket, vi mener, er medvirkende til at opnå gennemsigtighed i denne. Ifølge Kvale og

Brinkmann er interviewenes kvalitet afhængig af interviewerens kvalifikationer og erfaring

(2009, s. 274). Havde vi været mere erfarne inden for interviewteknik er det muligt, at

interviewene kunne have resulteret i andre udsagn fra kvinderne. Vi har forsøgt at

kompensere for dette ved at uddybe spørgsmålene i interviewguiden. Vi mener, at vi med

fordel forud for interviewene kunne have opøvet vores interviewfærdigheder. Dette var dog

ikke en mulighed, tidsperspektivet taget i betragtning.

Vi vurderer, at vores udvælgelseskriterier ift. kvinderne har været relevante. Vi har bevidst

valgt at interviewe en fleregangsfødende og en førstegangsfødende, idet en fleregangsfødende

vil have et sammenlignelighedsgrundlag ift. tidligere graviditetsforløb, hvilket kan give os

andre perspektiver på graviditeten efter den bariatriske operation. Det var intentionen at

interviewe den fleregangsfødende inden fødslen. Hun nåede dog at føde, men vi mener ikke,

at dette nødvendigvis har været en ulempe, da interviewet blev foretaget to dage post partum,

hvor graviditeten fortsat var frisk i kvindens erindring. Da vi ud fra blogindlægget kan se, at

der kan ske en ændring i den gravides oplevelse af graviditeten undervejs i denne, kunne det

have været interessant at have interviewet en gravid omkring uge 35. Dette kunne, suppleret

med de andre interviews, have givet os et mere nuanceret perspektiv på de gravides

oplevelser.

Vi er opmærksomme på, at vi som jordemoderstuderende har lavet en undersøgelse inden for

eget felt, hvilket kan have resulteret i indforståethed mellem os som interviewere og kvinden.

Således kan der have været oplagte udsagn i interviewene, hvortil der ikke er blevet stillet

uddybende spørgsmål. Vi tænker dog, at dette er uden større betydning for vores resultater.

30

Ud fra resultaterne vurderer vi, at vi som udgangspunkt har anvendt åbne spørgsmål og har ud

fra dette fået åbne og nuancerede udsagn fra kvinderne. Vi mener derfor, at interviewene er

håndværksmæssigt valide.

For at højne den kommunikative validitet har vi forsøgt, i så vid udstrækning som muligt, at

inddrage kvindernes udsagn i analysedelen. Dette mhp. at give læseren indblik i analyse- og

fortolkningsprocessen. Desuden har vi i denne foretaget meningskondensering hver for sig og

fortolket kvindernes udsagn ens. Dette mener vi bidrager til validiteten, da der her er tale om

konsensus (Kvale & Brinkmann 2009, s. 281).

Som forudsætning for at kunne vurdere den pragmatiske validitet, anser vi det som

nødvendigt at afprøve projektets resultater i praksis. En måde hertil kunne være at opfordre

jordemødre i konsultationen til at tage udgangspunkt i de bariatrisk opererede gravides

oplevelser frem for de obstetriske komplikationer eventuelt vha. den narrative tilgang.

Herudfra tænker vi, at vi vha. jordemødrenes og de gravides udsagn kan vurdere den

pragmatiske validitet.

Vi har ud fra interviewenes resultater fundet frem til, hvad der kan fylde for de bariatrisk

opererede gravide. Her kan vi se, at der er tendens til, at nogle temaer er gennemgående hos

disse kvinder. Vi kan dog ikke, ud fra disse, lave en statistisk generalisering, men da dette

ikke er målet for vores projekt, finder vi resultaterne anvendelige. Vi kan anvende resultaterne

til at vurdere, hvad den jordemoderfaglige støtte til de bariatrisk opererede gravide kan være

ud fra disses udsagn.

For afsnit 6.2: Lærke Bonnerup Hansen

7. Konklusion

Med afsæt i analyse og diskussion besvares problemformuleringen, og det vurderes om målet

for projektet er blevet indfriet.

Vi kan ud fra analyse og diskussion konkludere, at bariatrisk opererede gravide kan have

bekymringer i graviditeten relateret til operationen, herunder vægtøgning i graviditeten,

barnets vækst og fremtidige muligheder. Vi finder, at disse bekymringer kan påvirke de

gravides identitetskonklusion. Desuden har de bariatrisk opererede gravide et ønske om at tale

om operationen og graviditeten efter denne. De kan ligeledes have et øget behov for at føle

31

tryghed og kontinuitet i graviditetsforløbet. Ift. dette tyder det på, at de gravide henvender sig

til obstetrikeren, hvis der opstår obstetriske komplikationer. Vi finder derfor, at

jordemoderens rolle ligger i den psykiske støtte til bariatrisk opererede gravide og vurderer, at

den narrative tilgang kan være et redskab, som jordemoderen kan anvende i konsultationen til

at støtte og imødekomme disse gravide.

Ud fra analyse og diskussion finder vi følgende konkrete handleanvisninger ift. at støtte og

imødekomme bariatrisk opererede gravide ved brug af den narrative tilgang:

Jordemoderen kan imødekomme den gravide ved at turde italesætte operationen og

spørge ind til hendes oplevelse af graviditeten efter denne. Jordemoderen kan herved

få en fornemmelse for, hvad der fylder for den gravide, og hvad hun evt. kan forfølge

ud fra dette.

Jordemoderen bør ajourføre sin viden om graviditet efter en bariatrisk operation, så

hun får en bedre forudsætning for at sætte sig ind i den gravides situation, samt støtte

og vejlede hende i graviditeten.

Jordemoderen kan forsøge at fremme den gravides styrker og ressourcer ved at

anvende den genforfattende samtale til at finde sprækker i den fortalte historie og på

den måde få den gravide til at revidere sin identitetskonklusion.

Jordemoderen skal være bevidst om at anvende dobbeltlytning i samtalen med den

gravide og have fokus på tilsyneladende trivielle handlinger, da intentioner bag

handlinger sjældent inddrages i den fortalte historie. Herved kan jordemoderen få

fokus flyttet fra bekymringerne/problemerne i den dominerende fortælling og støtte

den gravide i at få den alternative fortælling frem.

Jordemoderen kan anvende den eksternaliserende samtale til at objektivere den

gravides bekymringer/problemer, hvis disse har en indvirkning på hendes

identitetskonklusion.

Jordemoderen kan anvende opsummering og herved sikre sig, at hun ikke konkluderer

på den gravides vegne. På denne måde bliver det den gravides egne formuleringer og

konklusioner, som ligger til grund for støtten.

32

Jordemoderen bør have fokus på det psykiske aspekt for at støtte de gravide i at se

alternative sider af sig selv og muligheder i graviditeten, men skal stadig være bevidst

om ikke at negligere de gravides udsagn i form af problemer/bekymringer.

Vi vurderer, at vi med tilegnet viden om de gravides oplevelse af graviditeten efter en

bariatrisk operation, samt ovenstående handleanvisninger med udgangspunkt i den narrative

tilgang, er bedre rustede til at imødekomme og støtte bariatrisk opererede gravide i

jordemoderkonsultationen.

Vi finder, at brug af den narrative tilgang i jordemoderkonsultationen kræver øvelse og ikke

nødvendigvis er den mest velegnede tilgang i alle tilfælde, men vi konkluderer, at det er et

forsøg værd for jordemoderen at inddrage denne tilgang.

Det skal pointeres, at der er en begrænsning ift. vores resultater, da litteraturstudiet og de

kvalitative interviews understøtter hinanden. Vi kunne savne litteratur, som modsagde vores

resultater, da vi herved kunne have fået en mere nuanceret bevarelse af

problemformuleringen.

8. Perspektivering

I projektet er vi, ud fra den narrative tilgang, nået frem til handleanvisninger ift. at støtte og

imødekomme bariatrisk opererede gravide i jordemoderkonsultationen. Vi mener, det er

muligt at implementere disse i praksis. Dette kræver dog, at der skabes fokus omkring disse

gravide og anvendeligheden af den narrative tilgang i jordemoderkonsultationen. Her finder vi

det oplagt, at der oprettes temadage/undervisning til jordemødre, omhandlende både de

obstetriske komplikationer relateret til den bariatriske operation, samt anvendeligheden af den

narrative tilgang, hvormed jordemødre får en viden omkring dette. Dette vil dog indebære

organisatoriske og økonomiske ressourcer. Forudsætningen for, at den narrative tilgang kan

fungere i praksis, er, at jordemødre er villige til at sætte sig ind i tilgangen og afprøve denne i

konsultationen. Her har vi en formodning om, at nogle jordemødre kan have forbehold over

for at afprøve nye tilgange i deres ellers velfungerende konsultation.

Vi vurderer, at implementeringen af den narrative tilgang i jordemoderkonsultationen, ikke

blot er anvendelig ift. bariatrisk opererede gravide, men generelt, da den kan være

medvirkende til at fremme de gravides styrker og ressourcer og være et redskab til at orientere

sig i de gravides situation.

33

9. Referenceliste

Birkler, J., 2009. Videnskabsteori: En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark

Bmibrikken.dk, 2012. Graviditet efter gastric bypass [Online].

Tilgængelig fra: http://bmibrikken.dk/graviditet-efter-gastric-bypass [Lokaliseret 28-05-

2013].

DSOG, 2012. Gravide som er bariatrisk opererede – Sandbjerg 2012 [Online]. DSOG.

Tilgængelig fra:

http://www.dsog.dk/sandbjerg/120311%20Gravide%20som%20er%20bariatrisk%20operered

e%202012%20Final%20Rettet.pdf [Lokaliseret 28-05-2013].

Gabbe S. G. et al., 2012. Obstetrics: Normal and Problem Pregnancies. 6. udgave.

Philadelphia: Churchill Livingstone Elsevier.

Glasdam, S. red., 2011. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i

videnskabelige metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001. Vejledning om jordemødres virksomhedsområde,

journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151 af 08/08/2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010. Retningslinjer for visitation og henvisning på

fedmeområdet – udsendes til relevante parter [Online]. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Tilgængelig fra:

http://www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/December/~/media/Filer/Sundhed/Retningslinj

er%20for%20visitation%20og%20henvisning%20til%20fedmekirurgi_PDF.ashx

Ingerslev, J. & Hansen, L.P., 2006. Bariatri – Hvad er det?, Dit Lægemagasin, nr. 1, s. 2-7.

Kvale, S., 1997. Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.: Hans

Reitzels Forlag.

Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interview: En introduktion til det kvalitative

forskningsinterview. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O., 2011. Forskning om og med mennesker. 6. udgave. Kbh.:

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

34

Madsen, L.J. & Albrechtsen, S.J., 2009. Diætbehandling af fedmeopererede, Diætisten, nr.

100, s. 11-14.

Maggard, M. A. et al., 2008. Pregnancy and fertility following bariatric surgery, The Journal

of the American Medical Association, årg. 300, nr. 19, s. 2286-2296.

Richens, Y. & Fiennes, A.G.T.W, 2009. Pregnancy following bariatric surgery, British

Journal of Midwifery, årg. 17, nr. 6, s. 356-359.

Silverman, D., 2010. David Silverman on Qualitative Research Methodes and Natural Data

Part 1 [video]. YouTube.

Tilgængelig fra:

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=AVnIO4vzXg8 [Lokaliseret

28-05-2013].

SSI, 2012. Fedmeoperationer [Online]. Kbh. S: SSI. Se under: Tabel 1.

Fedmeoperationsforløb fordelt på alder efter operationssår og køn 2007-2011

Tilgængelig fra:

http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Dataformidling/Sundhedsdata/Saropgorelser/Fedmeoper

ationer.aspx [Lokaliseret 28-05-2013].

SST, 2008. Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark [Online]. SST.

Tilgængelig fra: http://www.sst.dk/publ/publ2008/Plan/fedmekir/DKprotokol_fedmekir.pdf

[Lokaliseret 28-05-2013].

White, M., 2006. Narrativ teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

White, M., 2008. Kort over narrative landskaber. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Anvendt referencesystem: Harvard

35

10. Bilagsliste

Bilag 1: Den bariatriske operation

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 3: Informationsmateriale til kvinderne

Bilag 4: DOSIS-guide

Bilag 5: Eksemplarisk søgehistorie

Bilag 6: Meningskondensering

Bilag 7: Kildesamling (CD-R)

1

Bilag 1

Den bariatriske operation

Som referenceramme forud for interviewene, redegøres her kort for den bariatriske operation.

Formålet med dette er at få en forståelse for, hvordan operationen udføres og hvad denne

indbefatter, hvilket giver os som interviewere en baggrundsviden forud for interviewene.

Der gives her en kort redegørelse for den bariatriske operation og i det følgende redegøres for

metoderne: Gastrisk banding og gastrisk bypass, da dette er de foretrukne metoder i Danmark

(SST 2008, s. 3). Ud af disse to metoder, er gastric bypass det mest anvendte, idet denne

medfører et større vægttab post operativt (ca. 60-70 % af overvægten, sammenlignet med 40-

50 % af overvægten ved banding). Derudover ses der en større tendens til en større effekt på

fedmerelaterede sygdomme, såsom type 2 diabetes (SST 2008, s. 4). På trods af at gastric

bypass er den mest anvendte metode, mener vi dog, at det er relevant at have kendskab til

gastric banding, da denne ligeledes udføres. Begge operationer udføres laporaskopisk.

Gastric banding: Banding er en restriktiv procedure (SST 2008, s. 3), da denne medfører, at

mængden af fødeindtaget begrænses grundet reduceret kapacitet i ventriklen. Indgrebet

indbefatter, at der placeres et justerbart silikonebånd rundt om

ventriklens fundusdel, hvormed der dannes en mindsket

mavesæk, pouch på 15-25 ml (se figur). Båndet er tilkoblet et

slangesystem og en ballon, hvilket muliggør justering af båndets

volumen, hvormed at kapaciteten af pouchen kan op- og

nedjusteres (SST 2008, s. 3). Eftersom at operationen omfatter

ventriklen og ikke tarmsystemet, vil der være en mindre risiko

for insufficient næringsoptagelse og komplikationer forbundet

med malabsorption, hvilket kan være tilfældet med gastric bypass (Gabbe et al. 2012, s. 577).

Desuden kan båndet i graviditeten blive justeret, hvilket kan medvirke til tilstrækkelig

fødeindtag i graviditeten (Gabbe et al. 2012, s. 577).

Gastric bypass: Denne er en kombination af restriktiv og malabsorptiv procedure. Ved

indgrebet minimeres ventriklen ved, at ventriklens fundus deles, hvormed at der dannes en

pouch på 25-50 ml (SST 2008, s. 3). Denne pouch er separeret fra resten af ventriklen, hvilket

bevirker, at æltning af føden bliver mindre effektiv og opblanding af føde og mavesaft

forringes (Madsen & Albrechtsen 2009, s. 11). Desuden laves en bypass udenom duodeum og

2

det proximale jejunum, hvormed der laves en deling af

tarmsystemet, da pouchen og jejunum anastomoseres (se

figur) (SST 2008, s. 3). Idet der laves en afkortning af

tyndtarmen, nedsættes optagelsen af næringsstoffer, da

optagelsen af disse – heriblandt jern og calcium, normalt

foregår i den del af tyndtarmen, som føden ledes uden om

(Madsen & Albrechtsen 2009, s. 11). Kombinationen af den

mindskede ventrikel samt malabsorption medfører et stort

vægttab, men grundet malabsorption kræves en livsvarig

behandling med vitamin- og mineraltilskud (SST 2008, s. 11).

Ovenstående beskrivelse af de to typer af bariatriske operationer er medvirkende til, at give en

forståelse for indgrebets omfang og hvad den gravide har gennemgået forud for graviditeten.

1

Bilag 2

Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål

Hvad er kvindens begrundelse for, at Først vil vi gerne vide, hvornår du fik lavet din

have fået foretaget en gastric bypass-operation? gastric bypass-operation?

Hvad var grunden til, at du valgte at få lavet

operationen?

Hvordan har kvinden oplevet at være Kan du fortælle lidt om, hvordan din graviditet

gravid efter en gastric bypass-operation? har været?

(Hvordan har denne graviditet været, sammen-

lignet med dine tidligere graviditeter?)

Er der noget som især har fyldt i denne graviditet?

Hvilke tanker har du gjort dig inden du blev

gravid?

Har det, at du har fået en gastric bypass-operation,

haft indflydelse på, hvordan du har oplevet

graviditeten? Hvordan?

Har du gjort dig nogen tanker om, om gastric

bypass-operationen kunne påvirke graviditeten?

Hvilke?

Hvis der har været bekymringer, er du så kommet

af med dem i løbet af graviditeten? Hvordan?

Hvilken information har kvinden oplevet Hvilke informationer har du fået omkring

at have fået, inden og under graviditeten? gastric bypass og graviditet, inden du blev gravid?

Hvilke informationer har du i graviditeten fået af

Ulla, omkring risici forbundet med gastric bypass?

Er der noget der har fyldt særligt under disse

samtaler?

Er der noget du manglede at vide noget om?

Hvad?

Har du kunnet få svar på alle dine spørgsmål?

Hvis ikke, hvorfor?

Hvad har jordemoderens rolle været under Har du snakket med din jordemoder om din

graviditeten, i forbindelse med operationen? gastric bypass-operation? Hvad har I snakket om?

1

Bilag 3

Information omkring interview

I forbindelse med vores bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen, har vi fokus på gravide

som har fået foretaget gastric bypass-operation.

Vi har kontaktet overlæge Ulla Christiansen med henblik på, at få en større viden omkring

dette område, for at vi som kommende jordemødre kan støtte gravide, som har fået foretaget

en gastric bypass-operation.

Vi vil i interviewet spørge ind til din graviditet, samt din gastric bypass-operation. Interviewet

vil blive anvendt i vores bachelorprojekt, for at supplere den teori vi har om området. Der vil

desuden blive inddraget udsagn fra andre gravide. Vi er i forbindelse med vores uddannelse

underlagt tavshedspligt. I projektet vil dine udsagn derfor blive anonymiseret, så du ikke kan

blive genkendt. Bachelorprojektet vil være tilgængeligt for University College Nordjyllands

undervisere, samt studerende.

Du har naturligvis ret til, til enhver tid, at trække dine udsagn tilbage fra undersøgelsen.

Der er fra skolens side krav om, at du bekræfter, at vi må anvende interviewet i vores projekt.

De venligste hilsner

Jordemoderstuderende Elizabeth Bierregaard og Lærke Bonnerup Hansen

…………………………………………………………………………………………………...

Jeg bekræfter hermed, at mit interview må bruges af Elizabeth Bierregaard og Lærke

Bonnerup Hansen, i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt på

jordemoderuddannelsen.

Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst og uden

begrundelse kan trække mit udsagn om deltagelse tilbage, uden at det påvirker den nuværende

eller fremtidige behandling af mig.

Dato/underskrift:

___________________________________________________________________________

1

Bilag 4

- guide*10

spørgsmålet bestemmer søgestrategien

Navn: Elizabeth Bierregaard og Lærke Bonnerup Hansen

Hold, modul: J10V, modul 14

Uddannelse: Jordemoderuddannelsen

Vejleder: Lene Toxvig

Titel: Gravid efter bariatrisk operation – et bachelorprojekt om jordemoderens rolle i støtten

til bariatrisk opererede gravide.

Problemformulering: På hvilken måde støttes og imødekommes bariatrisk opererede

gravide i jordemoderkonsultationen uden at fokus lægges på de obstetriske komplikationer?

Herunder undersøges, hvordan en narrativ tilgang kan anvendes som redskab i

jordemoderkonsultationen.

Stikord: Bariatric surgery, pregnancy, prenatal care, midwifery, nurse midwives, qualitative

studies

Database eller informationskilde Begrundelse for valg af database eller informationskilde

PubMed

Kernefaglig international medicinsk database, som indeholder jordemoderfaglige artikler.

CINAHL Plus with Full Text

Kernefaglig international medicinsk database, som har vægt på støttefag – heriblandt jordemoderfaget. Den indeholder fortrinsvis artikler.

Psycology and Behavioral Science Collection

Database med videnskabelige artikler og reviews inden for adfærdsvidenskaberne, heriblandt psykologi, psykiatri og sociologi mv.

PsycINFO

Database med mere end 3 mio. artikler, med vægt på peer-reviewed litteratur inden for adfærdsvidenskaberne.

10 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning

2

Søgestrategi Tema 1: Bariatric Surgery

Tema 2: Pregnancy

Tema 3: Midwifery

Tema 4: Qualitative studies

Database 1: PubMed

Kontrollerede emneord: Bariatric surgery[MeSH]

Kontrollerede emneord: Pregnancy[MeSH]

Kontrollerede emneord: Midwifery[MeSH] Nurse midwives[MeSH] Prenatal care[MeSH]

Database 2: CINAHL Plus with Full Text

Kontrollerede emneord: Bariatric surgery+

Kontrollerede emneord: Pregnancy+

Kontrollerede emneord: Midwifery+ Nurse midwife

Kontrollerede emneord:

Qualitative studies+

Database 3: Psycology and Behavioral Science Collection

Kontrollerede emneord:

TX Bariatric surgery

Kontrollerede emneord:

TX Pregnan*

Database 4: PsycINFO

Kontrollerede emneord: Bariatric Surgery

Kontrollerede emneord:

Pregnancy

Kontrollerede emneord:

Midwifery Nurse midwives Prenatal care

Kontrollerede emneord:

Qualitative research

3

Selektionskriterier

Publikationsår Sprog Geografi Publikationstype

Database 1 – navn:

Database 2 – navn:

Database 3 – navn:

Selektionskriterier

Tidsskrift

Abstract Aldersgruppe Tilgængelighed

Database 1 – navn:

Database 2 – navn:

Database 3 – navn:

4

Søgeresultat Tema 1: Bariatric surgery

Tema 2: Pregnancy

Tema 3: Midwifery

Tema 4: Qualitative studies

Database 1: PubMed

12.684 681.750 36.161

Database 2: CINAHL Plus with Full Text

3.587 111.521 16.042 71.254

Database 3: Psycology and Behavioral Science Collection

366 45.880

Database 4: PsycINFO

604 27.063 9.181 88.998

Søgeresultat Tema 1 AND Tema 2

Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3

Tema 1 AND Tema 3

Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 4

Database 1: PubMed

226 12 12

Database 2: CINAHL Plus with Full Text

144 1 2 0

Database 3: Psycology and Behavioral Science Collection

87

Database 4: Psycinfo

4 0 3 0

5

Relevant materiale

Trin 1: Antal via bibliotekets fysiske materialesamling

Trin 2: Antal via bibliotekets elektroniske tidsskrifter

Trin 3: Antal via gratis kilder på Internet

Trin 4: Antal fjernlån via biblioteket

Database 1: PubMed

Database 2: CINAHL Plus with Full Text

2

Database 3: Psycology and Behavioral sciences Collection

1

Bilag 5

1

Bilag 6

Meningskondensering interview 1

Omtales som L i analysen. P2, gastric bypass-opereret 2010, 2 dage post partum ved

interviewtidspunktet.

Hovedtema Naturlig enhed Centralt tema

Årsagen til at få

operationen

Slankekur – der ikke virkede.

Når man har været det i mange år nok og den tykke

pige i klassen, så ender det bare med, at hmm.. var

den løsning der var – så var det den løsning der

var.. Så tager man den eller så lader man den ligge.

Du får kun chancen én gang for at få hjælpen!

Operationen var

løsningen på

overvægten.

Hjælp til at komme

ned i vægt.

Vægtøgning i

graviditeten.

Graviditetens tyngde

– anderledes

graviditet

Så det har været en helt anderledes graviditet i, at

man havde de ekstra kg den gang, så har man ikke

mærkede det så tungt, som den her gang

Der er jo mange man hører, der har spist sig tykke

igen. Altså jeg har det, selv om, at jeg har fået de

der kg på nu, så har jeg det: de skal bare af igen,

altså der er ikke noget. Men det ved jeg jo heller

ikke, altså her bagefter om de bare ryger lige så

stille af eller om man skal kæmpe for dem lige som

man gjorde før.

Den (graviditeten) har været tung at bære på, når

man først har haft dem af.

Den har jo på sin vis ikke været anderledes. Altså

det har jo kun været, at det har været tungere at

slæbe på.

Den [graviditeten] har også været hård…..i at du

har tabt 50 kg og at du lige pludselig har taget 11

på igen. Og de sad jo bare på maven, så det føltes

som sådan en bold, der bare hang hen over

buksekanten.

Det var en belastning. Den sad jo i vejen altid.

Hvor de andre, der har man jo ikke rigtig kunne

mærke det, for der var du jo tung i forvejen. Så om

du havde 10 kg ekstra eller.. det gjorde jo ikke

Anderledes graviditet

– har kunnet mærkes

på en anden måde

Motiveret for at

graviditetskiloene

skal tabes.

Tydelig oplevelse af

graviditetsvægten.

Bevidst om

vægtøgningen i

graviditeten jf.

tidligere graviditeter

med stor overvægt.

Hårdt at tage på i

graviditeten efter et

stort vægttab.

Bekymret for

vægtøgningen i

starten af

graviditeten.

2

nogen forskel.

Jamen det var jo underligt, fordi nu var de jo

egentlig af [kiloene] og man havde jo egentlig en

rigtig god stabil vægt og så kunne du bare se for

hver dag du stod på vægten, at så tænkte du: 2 kg

mere, men der kommer jo noget godt ud af det.

Fokus på at der

kommer noget godt

ud af vægtøgningen.

Ekstra tjek i

graviditeten

Jeg er jo blevet fulgt faktisk mere end normalt kan

man sige…. Altså jeg har så ikke kunne optage jern.

Det har jeg fået i drop herude to gange om ugen,

fordi jeg simpelthen ikke kunne optage det i min

krop og har været nyt, altså jeg blev jo svimmel og

måtte sætte mig ned i bruseren og sådan noget,

fordi det hele bare sejlede. Og det var simpelthen,

fordi tallene var så lave. Det vidste jeg jo ikke, fordi

jeg har ikke noget problem med det ellers med at

optage det.

Det har da også været lidt irriterende at skulle

rende herude to gange om ugen, når man så

kommer en gang om måneden også.

Har haft jernanæmi

under graviditeten

gener.

Blevet fulgt mere i

graviditeten.

Netværk Jeg har også mange veninder, som har fået den og

som har født helt normalt og ikke været udsat for

noget som helst

Der har ikke været noget, som ikke har helet eller

noget der ikke har virket bagefter eller noget som

helst Man kan jo nok godt sige, at jeg har været en

af de heldige for der er altså mange, der har været

en tur nede med nakken over de der operationer.

Netværk som

referenceramme.

Har inden

graviditeten ikke haft

komplikationer fra

operationen

Informering

Det har jeg så ringet om og fået tilsendt nogle

brochurer og sådan noget. Men der står slet ikke

noget i om sådan noget… fordi der var også det der

med de der glucosebelastninger, det kan man jo

ikke på samme måde……..det vidste man jo heller

ikke. Og lægerne ved det faktisk heller ikke. Ens

egen læge! De ved faktisk ikke rigtig noget om de

der operationer.

Jamen det har da været lidt underligt, at sådan hver

gang man har ringet, så selv om du havde sagt det

en gang og de havde fået en folder omkring det, så

Føler ikke, at hun har

fået så mange

informationer om

graviditet efter

operationen. Har

derfor selv opsøgt

disse.

Oplevelse af at det er

hende som selv skal

fortælle om

3

vidste han det stadig ikke.

Jamen så kan du lige forklare den én gang til.

Det er sådan lidt, men man gider jo heller ikke

fortælle det hele tiden, at det er fordi…

Det har været som om, at jeg selv har skulle

fortælle om det og gøre opmærksom på det og hvor

man tænker et eller andet: det er faktisk jer, der er

uddannet inden for det. Men selvfølgelig er det

jo..det er jo nogle nye diller, der kommer frem, at

man ved måske ikke så meget om det. Og det gør vi

jo heller ikke selv et eller andet sted, altså. Vi ved jo

bare, hvad vi må spise og hvad vi ikke må spise og

hvor meget vi må spise og ellers så ved man jo ikke

rigtig sådan.

operationen og gøre

opmærksom på

denne.

Støtte i graviditeten

Lægen har været en rigtig god støtte, men hun har

også vidst, at jeg har mistet og sådan noget. Hun

har virkelig lyttet.

Hvis der var noget, så kunne man bare ringe. Det

har virkelig været, det har været rart at have en

livline. Fordi du kan sagtens ringe til fødegangen,

du kan også sagtens ringe til akut, men du skal

alligevel forklare det hele forfra.

Hun tog sig af det med mit blodtryk lige fra starten

– også det med jernet. Det fik hun også sat i gang

med det samme.

Så har hun lyttet på, at der var noget, som der ikke

skulle være i, at jeg besvimede og havde det skidt.

Hun har bare vidst, at hvis jeg har ringet, så har jeg

ringet fordi der har været noget. Det har ikke været

fordi jeg har været pylret. Hun – hun ved bare, at

jeg kan mærke på min krop, at der er noget der ikke

er som det skal være. Og jeg var ikke i tvivl om at

det, det var barnet eller noget, for hun havde det jo

fint nok. Jeg kunne mærke hende – det var bare min

krop der ikke.. kunne mere eller.. manglede noget.

Og det har hun bare lyttet, at.. nå men så er det der

vi skal ind. Det var ikke noget med at undersøge alt

muligt andet først, fordi det var ikke det, der var

Kvinden har oplevet,

at lægen har haft en

forståelse for hendes

situation.

Føler at kendthed er

vigtig, så hun ikke

skal forklare sig på

ny hver gang.

Der har været en

grund til kvindens

henvendelse.

Bekræftigelse af

kvindens

kropsfornemmelse.

Der er blevet lyttet til

denne. Opmærksom

herpå.

4

relevant. Så det synes jeg er rart, at man ikke bliver

sendt igennem øh.. et hav af undersøgelser, fordi

det er lige der, at der er problemer.

Og det synes jeg var rart, at så har hun holdt sig

inden for det. Så var det ikke noget med at man

skulle tjekke om det var det ene eller det andet.

Fokus på det der har

været relevant.

Fokus på det som har

fyldt for kvinden. Ex.

svimmelhed.

Jordemoderens rolle Men det er jo dét, man har ikke rigtig noget at

snakke med hende om, når man ved, et eller andet

sted, at der ikke er mulighed for, at det skulle være

hende, der trådte ind ad døren nede på fødegangen.

Så havde jeg ikke noget at snakke med hende om.

Og så har jeg nok bare følt mere, at det var bedre at

spørge om herude [på sygehuset], for det var

herude jeg skulle.

Hun spurgte lige de første par gange, hvordan det

havde været at få operationen og sådan. Ikke noget

sådan med graviditeten og sådan.

Man forventer jo ikke sådan, at folk de går rundt og

spørger om det ´. Det gør jeg ikke i hvert fald. Det

er ikke et krav for mig, at folk de behøver, ikke fordi

man vil jo også gerne fortælle det, men det er ikke

sådan, at folk de kommer og spørger hele tiden.

Føler kendthed er

vigtig.

Jordemoderen har

spurgt ind til

operationen, men

ikke i relation til

graviditeten.

Forventer ikke at folk

spørger ind til

operationen, men vil

gerne fortælle om

den.

Barnets vækst Og hun var jo så også mindre end de andre to.. og

det vidste man jo egentlig heller ikke.

Men hun snakkede om, at der var noget med, at hun

var mindre, at det skulle man forvente.

Altså hun var sat til lige under 2500

Men igen, så havde jeg også, at 2500 det kunne ikke

passe, fordi hun fyldte jo hele maven.

Men det er også det dér med, skal man så på

børneafdelingen eller?… det ved vi jo godt, at det

kan blive nogle grimme oplevelser….. Men hun er

sund og rask.

Bekymringer relateret

til barnets vækst.

5

Meningskondensering interview 2

Omtales som N i analysen. P0, gastric bypass-opereret 2011, fertilitetsbehandling. GA 20+6

ved interviewtidspunktet.

Hovedtemaer Naturlig enhed Centralt tema

Årsagen til at få

operationen

Jeg har PCO.. og ville ikke kunne få børn, hvis

jeg ikke fik tabt de kg.

Jeg fik at vide, at det [graviditet] ville være

umuligt, hvis jeg vejede 130 kg.

For mig var det måden [gastric bypass-

operationen]! Jeg var godt klar over, da jeg havde

tabt de første 30, at skulle jeg gøre det med de

næste mange kg, så kunne jeg ikke overskue det.

Jeg var fuldstændig sønderknust[over alligevel at

skulle have fertilitetsbehandling]. Det er jo alle

drømme og forhåbninger, der bliver ødelagt. Og i

og med at jeg havde valgt at få operationen, for

så kunne det være at jeg kunne blive gravid.

Jeg var ligeglad med udseendet – det er jeg

stadigvæk. Men mit eneste håb var, at jeg kunne

få det barn. Det blev ødelagt.

Det har været drivværket.

Jeg tror også grunden til… jeg vil gerne have

flere børn… så jeg ved godt at jeg vil have én

mere, så jeg tror også at det er dér vægtplusset

tæller ind, fordi vejer du over 80 kg, så får du

altså ikke hjælp… til barn nummer to.

I mit tilfælde har det gjort, at jeg kan blive mor.

Begrundelsen for

operationen har været

graviditetsønske.

Haft en forhåbning

om, at operationen

kunne medføre, at

hun kunne blive

spontant gravid.

Lykkedes spontan

graviditet ikke, gav

operationen mulighed

for at få fertilitets-

behandling.

Vægtstigning i

graviditeten er en

bekymring, da den

kan have indvirkning

på en fremtidig

graviditet

Ser operationen som

midlet til at kunne

blive gravid

Ekstra tjek i

graviditeten

Jeg har ekstra tjek og.. besøg og sårn på

sygehuset.

Jeg synes – der har været mange ting og især nu

her, hvor der har været ekstra. Man hører jo godt

nok folk der siger: så skulle de til jordemoder, så

skulle de ud på sygehuset, men vi har ekstra

ekstra, så det er lige dobbelt op af det hele

Så man føler sig godt og grundigt passet på…..

Bliver fulgt mere i

graviditeten

Hun synes der er

mange tjek i

graviditeten, men det

gør at hun føler

tryghed.

6

Jeg har kunnet ringe til sygehuset og til

jordemoder og til læge, hvis der var det mindste.

Og jeg føler mig egentlig ret godt mandsopdækket

Graviditeten – fokus

på vægtøgning

Det er en psykisk udfordring at skulle se sig selv

blive stor uden at gøre noget ved det.

Det lægger nærmest instinktivt i mig at ville

bekæmpe det.

I forhold til de kg der kommer og i forhold til det

stigende omfang [af maven]. Det synes jeg faktisk

er rigtig psykisk svært og jeg bryder mig ikke om

det!

Altså, jeg glæder mig til at der kommer en baby

ud af det, men jeg kan ikke lide selve følelsen af at

være gravid og se tyk ud og sådan noget.

.. det er det der psykiske pres, at jeg bliver nødt til

at bekæmpe det.

.. det skal væk igen, det er nærmest fuldstændig

imod det jeg har kæmpet for.

Så i selve hormonbehandlingen og med hormon-

nåle og piller og alt sådan noget, så tog jeg 4 kg

på. Så allerede der begyndte jeg at kunne mærke

det.

Jeg ser mig selv som en kæmpe hval, fordi jeg kan

huske de der… jeg er lige rundet de 90 kg. Det er

grænseoverskridende og i mit hoved, så er der

ikke langt fra de 90 til de 130 kg. Og så er jeg

lige pludselig tilbage på de 130 kg. Realistisk set

er der voldsomt mange kg imellem, men psykisk

set og ud fra hvordan man føler det og sådan

noget, så er der ikke ret langt.

.. at nå tilbage på det man egentlig flygtede fra.

..jeg håber et eller andet sted, at den

[operationen] kan redde det, så jeg ikke kommer

derop.

Så jeg håber hele tiden og tænker, at den redder

der. Den holder det – det får ikke lov til at blive

så vildt.

Det sidder der i hovedet psykisk med, at i første

omgang har man brugt 2 år på at indse, at man

Vægtøgning i

graviditeten er en

psykisk udfordring.

Svært at forholde sig

til det stigende

omfang og

vægtøgningen.

Glæder sig over selve

barnet, men ikke

graviditets voksende

omfang, som får

hende til at se tyk ud.

Føler et behov for at

bekæmpe

vægtstigningen.

Bekymret for at ende

på udgangsvægten før

operationen.

Ser operationen som

en måde, hvorpå hun

kan undgå at komme

op på

udgangsvægten.

Operationen er en

måde hvorpå hun kan

regulere fødeindtaget.

Graviditeten som en

proces, hvor kvinden

indser, at hun ikke

kommer op på sin

udgangsvægt på trods

af vægtstigning i

graviditeten.

7

ikke vejer 164 og så skal man bruge en hel

graviditet til at indse, at man ikke kommer til det.

Så ved jeg godt, at jeg vil have en mere, så jeg

tror også det der vægtplus tæller ind, fordi vejer

du over 80 kg, så får du ikke hjælp. Eller ikke til

barn nr. 2. Så jeg tror lige så meget, at det er

derfor faktisk, at jeg er bekymret for ikke at tage

for meget på.

Vægtøgning har

indvirkning på

kvindens oplevelse af

mulighed for at få en

nr. 2 graviditet.

Jordemoderen og

hendes rolle

..jeg har aftalt med jordemoderen, at.. nu har jeg

rundet de 90 og nu bliver jeg nødt til at sætte

vægten væk.

Det er at hjælpe og støtte, så jeg er helt sikker på,

at både lillemanden og jeg selv får nok

Det gør hun ved…råd om, hvordan jeg undgår at

den vægt, hvad kan man sige, får en psykisk plads

i det hele

Lige pludselig så stod jeg med de der ting, der

har været psykiske….. og skulle forholde mig til

dem samtidig med vægttab

Ja, det har været vægten og hvordan at jeg har

skulle håndtere, at jeg har taget på.

Jeg har sat vægten væk og så må det have lov til..

det gjorde jeg også.. der havde vi aftalt, at når

den rundede 90, så skulle jeg sætte den væk.

Vægtøgning har fyldt

i samtalen med

jordemoderen.

Ser jordemoderen

som en hjælp og

støtte

Jordemoderen har

fokus på det

psykiske.

Netværk – kan afføde

bekymringer

Jeg har en veninde, som har fået indvendig

tarmslyng i hendes graviditet. Det havde nær

kostet hende og barnet livet. Så på den måde

havde jeg fået information, men jeg har ikke fået

sådan ekstraordineret af læger af, hvad der ellers

kan være

En ting [amning] der fylder, fordi jeg har en

veninde, som også er gastric opereret og hun

kunne ikke amme, fordi hendes krop havde ikke

næring nok både til at give hende mad og have

nok mælk til den lille.

Og så har jeg skrevet rundt omkring med de

forskellige, som har fået gastric og der er faktisk

ikke mange, som har kunnet amme.

Information gennem

netværk.

Bekymringer bunder i

historier fra kvindens

netværk, som

ligeledes er gastric

bypass-opererede.

8

Jeg er meget spændt på at se om jeg kan

amme…Jeg går meget og tænker på, hvordan kan

jeg få det sikret?

Normalt så skal man lige sikre sig, at det ene er i

orden og så kan man gå videre til de andre

tanker.

Bekymring for om

hun kan amme.

En afklaring på én

bekymring kan afføde

en ny.

Informering

Jeg tror det [information fra sygehuset]

skræmmer mere end det gavner Jeg synes man

skal tage, hvad der er aktuelt. Der er ingen grund

til at vide, hvad der kan ske i værste tilfælde. Jeg

vil hurtigt kunne begynde at flippe ud for så

tænker man, at man hele tiden skal gå og holde

øje med symptomerne. Det synes jeg er meget

stress oveni, at man skal huske den vægt, og den

mad og huske at veje de kalorier og alt det oveni.

Jeg føler, at den har været god [informationen]

og har dækket det behov, der har været. Hun har

ikke været inde omkring alt muligt andet. Vi

holdte os meget til det, der var nødvendigt. Og det

er det jeg synes, der har været rart.. at man ikke

kommer for langt omkring.

Behov for den

information der er

aktuel på det

pågældende

tidspunkt. Har ikke

behov for at vide,

hvad der kan ske.

Information hos

obstetrikeren

dækkende. Fokus på

den nødvendige

information.

Afgrænset

informering.

Operationen -

indvirkning på livsstil

Jeg har en stedsøn på 5 år og kan godt se i

forhold til mine gamle kostvaner og så til mine

nuværende kostvaner og hans kostvaner. Der er

jeg ekstra opmærksom på, at han ikke får for

meget sukker, får rørt sig nok og jeg er meget obs

på, at han i hvert fald ikke kommer ud i den

situation. Det tror jeg også kommer til at blive det

samme med min egen. Jeg kommer til at være

ekstra obs og måske tænker lidt ekstra sundt. Det

tror jeg helt sikkert er den del og så have

mulighed…så jeg kan lege mere med ham.

Sidste sommer var jeg den eneste voksne, som

kunne passe i rutsjebanen. Så min søsters børn –

hun har 5 var helt oppe at køre – ellevilde over,

at moster hun kan. Så jeg ved, at der kommer til

at være nogle ting, som jeg kan og andre ikke kan

– og jeg kan deltage aktivt i det.

Ændrede kostvaner,

som bliver overført til

stedsønnen og barnet.

Muliggørelse af

fysisk udøvelse.

Har efter operationen

mulighed for at gøre

ting, som ikke var

fysisk muligt før.

9

Meningskondensering: Sarahs Gastric Bypass Dagbog

Omtales som S i analysen. Havde et BMI på 53, da hun blev godkendt til operation

(udgangsvægt på 143 kg). Tabte 60 kg på 1 ½ år efter operationen. Ønske om graviditet.

Hovedtema Naturlig enhed Centralt tema

Vægtøgning

10/1 – 07 Hvor er det en underlig fornemmelse.. Nu

har jeg på under 1 ½ år smidt næsten 60 kg (faktisk

61 kg hvis man regner fra min højeste vægt på 147

kg) og nu begynder min krop at tage på igen pga.

graviditet. Jeg har dog kun taget 1,2 kg på, så det

er jo ingenting, men min krop forandres virkelig

lige i tiden.. jeg kan ikke passe mine bukser længere

og har været nødt til at købe ventebukser allerede

(tidligt taget i betragtning af at jeg kun er 10+1 i

dag!) men mine elskede cowboybusker strammer

over maven og det kan jeg slet ikke holde ud.

Jeg kan ikke helt acceptere at jeg bliver større igen

og tror der sidder en angst dybt i mig for at blive

tyk igen. På den anden side er jeg jo glad for den

lille peanut vokser som den skal. Men det er godt

nok svært synes jeg! Men mon ikke jeg lærer at leve

med det, når jeg tænker på, hvad godt der kommer

ud af det – det har jo været mit højeste ønske at

blive mor i rigtig mange år!

18/1 -07Jeg har det lidt bedre med de forandringer

min krop undergår, men kan ikke lade være med at

syntes at det er ærgerligt at jeg ikke kan passe mine

dejlige jeans! Men jeg er helt sikker på at jeg nok

skal komme ned i dem igen efter jeg har født.

Vægten siger pt. 88,2 kg så det er ok… tror det

sværeste bliver at komme over 90 kg… Men en ting

er sikkert – jeg kommer aldrig over 100 kg igen..

Håber jeg.

3/4-07 Jeg er nu gået ind i 6. måned og vægten

siger +9 kg.

Men på trods af bækkenløsning elsker jeg at være

gravid og selv om det da er ærgerligt at jeg har

taget på, kan man nu sagtens se at det er pga.

graviditet og ikke bare dårlige madvaner!

9/5-07 Ja der er 12 uger til min termin og jeg er

Ambivalens ved at

have tabt mange kg

og tage på i

graviditeten

Svært ved at

acceptere at tage på i

graviditeten.

Fokus på at der

kommer noget godt

ud af det.

Tænker over

grænseværdier i

vægten.

Fokus på

vægtøgningen

skyldes graviditeten

og ikke dårlige

madvaner.

Svært ved at gå på

10

efterhånden ved at være godt tyk.. Tør nærmest ikke

gå på vægten mere, da jeg er ret sikker på at den

ligger lige omkring de 100 kg.. Det er ikke særlig

opmuntrende at tænke på, men jeg må jo bare

kæmpe mig af med den overflødige vægt når jeg har

født! Lige nu er bettemusen det vigtigste og så

længe den vokser som den skal, så er jeg glad!

10/5-07 I morges tog jeg mig sammen og gik på

vægten… noget jeg ville ønske at jeg ikke havde

gjort… faktisk så virkede vægten ikke, hvilket jeg

nok skulle have taget som et tegn, men stædig som

jeg er, ville jeg vide hvad den stod på…99,6 kg..

Det er fuldstændig vildt! Men det viser jo bare at

min intuition fra i går var rigtig! Det er sgu godt

nok hårdt for psyken snart at runde de 100 kg

igen… På den anden side er jeg jo glad for at jeg

kan tage på, da det jo er tegn på at bettemusen og

jeg får nok at spise… Jeg håber virkelig at jeg efter

fødslen kan komme ned i 80’erne igen… men mon

ikke at det er realistisk, hvis jeg bare får gang i

amningen, lange gåture med barnevognen og spiser

lidt fornuftigt!

17/6-07 Min vægt er begyndt at stige igen og jeg er

kommet over 100 kg… må ærgerligt indrømme at

jeg ikke ved hvor meget, da jeg faktisk er ligeglad

efterhånden… Gik på vægten sidste torsdag og der

stod den på 100,4 kg.. og ved I hvad.. det gjorde slet

ikke ondt!

23/7-07 Jeg har ondt over alt og er koloenorm

stor…Vågner flere gange fordi jeg skal vende mit

gigantiske korpus

vægten. Bekymret for

at denne ligger på

100 kg.

Fokus på at tabe kg

post partum

Psykisk hårdt at se

vægten stige.

Ambivalent med

vægten, da dette

betyder, at barnet og

hun selv får nok

næring.

Fokus på vægttab

post partum.

Kommet over 100 kg.

Blevet mere ligeglad

med dette.

Føler sig stor.

Barnets vækst

28/2-07 Jeg var til jordemoder for første gang

sidste onsdag – babyen vokser som den skal…

3/4-07 Bettefisen vokser som den skal og sparker

godt til efterhånden.

23/4-07 Maven vokser godt og jeg synes selv den er

smuk.

9/5-07 Lige nu er bettemusen det vigtigste og så

længe den vokser som den skal, så er jeg glad!

Jeg skal scannes den 25. maj for at se hvad vægten

på bebsen er, hvilket kan give en indikation om

hvorvidt den får næring nok eller ej! Jeg spiser

Fokus på at barnet

vokser, som det skal.

Bekymret for om

11

oftere og oftere efterhånden, men portionerne er

også blevet mindre.. Kan godt mærke at der ikke er

så meget plads til maven længere, selv om at den er

så lille som den er!

17/6-07 Ifølge min jordemoder en guldklumpen i

maven noget af en klump… i uge 31 skønnede hun

den til at veje 2200 gram, hvilket er noget over

gennemsnittet – så der er i hvert fald ikke risiko for

at den sulter! Jeg skal scannes sidste gang her den

29. juli, så det bliver spændende at se hvad den

vejer der! Har besluttet at blive sat i gang før tid,

hvis den er meget over 3000 g, da der stadig er over

5 uger til termin på det tidspunkt!

23/7-07 Alle scanninger og undersøgelser viser at

den lille trives og er en ganske normal

gennemsnitsbaby. Den anslåede vægt, hvis jeg går

til termin, er 3700 gram, hvilket er en normal

størrelse

barnet får

tilstrækkelig næring.

Bekræftes i at barnet

vokser hos

jordemoderen.

Fokus på at barnet er

en gennemsnitsbaby.

Ernæringen

18/1-07 Men jeg glæder mig til scanningen d. 5

februar – er meget spændt på om der skulle gemme

sig 2 styk i dybet… Dog tror jeg ikke det vil være

ideelt med min bypass.. Har på fornemmelsen, at

jeg nok skal få problemer nok med at spise nok til

en.

25/1-07 Min appetit fejler heller ikke det mindste –

bliver nogen gange lidt bange over hvad jeg kan

sætte til livs (set i forhold til hvad jeg normalt

spiser)! Jeg er dog slet ikke i nærheden af de

mængder jeg var før operationen… heldigvis.. Det

pres tror jeg ikke min lille mave kan holde til.

23/7-07 Dog har jeg lidt problemer med at holde

mit blodsukker konstant og det falder meget hurtigt

hvis jeg ikke spiser en gang i timen. Hvis først mit

blodsukker er lavt tager det ekstrem lang tid før jeg

kommer ovenpå igen, jeg ryster over det hele og er

meget svimmel, men det er til at leve med.

Bekymring for om

der er nok næring til

barnet i graviditeten.

Øget appetit i

graviditeten. Pointer

at det ikke er de

samme mængder som

før operationen.

Behov for at spise

jævnligt for at holde

blodsukkeret.

1

Bilag 7

Kildesamling – indhold

1. Kort over narrative landskaber

White, M., 2008. Kort over narrative landskaber. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

2. Narrativ teori

White, M., 2006. Narrativ teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.