Global Økologi nr. 2, 21. årgang 2014

Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØGL BAL ØKOLOGIGL BAL ØKOLOGI

1 . J U N I 2 0 1 4 | N R . 2 | 2 1 . Å R G A N G

Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere

22Det konventionelle landbrug er på tålt ophold

11

Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A

TEMA OM FARLIG KEMI SIDE 14-21

3

2 ∙ GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014

Danmarks globale maga-sin med nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.

ISSN 0909-1912

Ansvarshavende redaktør: Gustav Bech. Tlf. 42 75 49 16 [email protected], [email protected]

I redaktionen: Peder Agger, Lasse Skou Andersen, Thorfinn Deluran, Bo Asmus Kjeldgaard, Kåre Press-Kristensen, Ulla Skovsbøl, Claus Wilhelmsen.

Udkommer: Global Økologi udkommer fire gange årligt: I marts, juni, sep-tember og december.

Udgiver: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. Tlf. 33 15 09 77, [email protected]

Pris: 345 kr./år For stud., pens. og ledige: 195 kr./år

Layout og grafik: Bechs Bureau/ph7 kom-munikation

Tryk: KLS Grafisk Hus.

Papir: Arctic Volume White FSC 90 g.© Global Økologi og skribenterne.

Det er tilladt at citere fra magasinets indhold med kildeangivelse.

Forsidefotos: Colourbox, Dollarphoto-club m.fl.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

5

Indholdn NYHEDSOVERBLIK

3 Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi GUSTAV BECH

4 Økologisk mekka i Ringsted GUSTAV BECH

4 Ny fokus på omstilling GUSTAV BECH

5 Virksomheder kan skære en tredjedel af energiforbruget GUSTAV BECH

6 Flere reparerer i stedet for at smide ud GUSTAV BECH

6 Få fikset din laptop på Vesterbro GUSTAV BECH

7 Insekter reagerer på klimaforandringerne GUSTAV BECH

8 Kvit kødet til fordel for klimaet GUSTAV BECH

8 Nyheder fra en varm fremtid GUSTAV BECH

n LEDER OG OPINION

9 Konsekvenserne af aftale mellem EU og USA kan være uoverskuelige CHRISTIAN EGE

10 Får vi en ny debat om atomkraft i Danmark? OLUF

DANIELSEN

11 Det konventionelle landbrug er på tålt ophold ANDERS BORGEN

n BAGGRUND OG ANALYSER

12 Spar penge og energi ved at rive 60.000 huse ned GUSTAV BECH

13 Flere tomme huse på de mindre øer GUSTAV BECH

14 EU har stadig ikke tilstrækkelig kontrol af kemikalier LONE MIKKELSEN

16 Virksomheder fjerner frivilligt Bisphenol A RIKKE UHRE

ANDERSEN

18 Stadig stor uenighed om hormonforstyrrende stof SIGNE MERETA LAUESEN

20 Ét stof tager fokus i debatten THOMAS PEDERSEN

22 Guerilla gardening kan gøre byerne grønnere PELLE

WEGEBERG

24 Nu skal der penge på bordet for at sikre grøn ud-vikling LEIF BACH JØRGENSEN

26 Økologisk planteforædning holder hus med vores ressourcer ANDERS BORGEN

28 Grøde på svampefronten PEDER AGGER

n NYT FRA RÅDET CHRISTIAN EGE

32 Støt Det Økologiske Råds arbejde

7

Notat om flytning fra land til by, om energiforholdene i de

tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en

planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel for

udvikling i andre

DET ÅBNE LAND – UDVIKLING KRÆVER OPRYDNING

22

12

GL BAL ØKOLOGI

28

GLOBAL ØKOLOGI

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. JUNI 2014 ∙ 3

Foto

: Col

ourb

ox

» I BEDSTE fald vil et farvel til olie og kul kun betyde meromkostninger på seks milliarder kroner, fremgår det af en rapport fra Energistyrelsen.

Af Gustav Bech

Et energisystem, der ikke er baseret på kul, olie og naturgas vil kun være lidt dyrere, når vi når frem til 2050, end hvis vi

fortsætter som nu.Det fremgår af Energistyrelsen som i

rapporten Energiscenarier for 2030, 2035 og 2050 har opgjort mereomkostningerne ved et fossilfri energisystem under for-skellige forudsætninger.

Rapporten understreger, at vi er på rette vej med energiforliget, mener klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

I bedste fald vil et farvel til olie og kul kun kun betyder meromkostninger på seks milliarder kroner. Med andre ord kan merprisen for et grønt energisy-

stem bringes ned under fem procent af Danmarks samlede energiomkostninger, pointerer ministeren.

Vi opnår mange fordeleHan peger også på, at Danmark for

den pris opnår en række fordele. Vi vil kunne leve op til klimaforskernes anbefa-linger, luftforureningen i byerne vil falde betragteligt, støjen langs vejene vil blive reduceret, når bilerne kører på el, vi vil bevare vores uafhængighed af energiim-port fra uroplagede dele af verden, og en-delig vi vil kunne udbygge den førerposi-tion inden for grøn energiteknologi, der alene i 2013 indbragte os 38 milliarder kroner i eksportindtægter og er med til at skabe masser af grønne arbejdspladser.

- Danmark skal satse på grøn energi og gå forrest i kampen mod klimaforan-dringerne. Vi har med energiforliget sat kursen mod et samfund, der kun kører på grøn energi. Det er jeg stolt af, og det skal vi forfølge uden hverken at ryste på

Beskeden merpris ved at skifte til grøn energi

hånden eller blinke med øjet, lyder det stålsat fra Rasmus Helveg Petersen.

Merprisen for et samfund, der kører på vedvarende energi, kommer først og fremmest fra transportsektoren, hvor de teknologiske løsninger endnu er dyre. Ifølge beregninerne ligger over halvdelen af omkostningerne i transportsektoren.

Inden for den del af energisektoren, der er dækket af energiforliget, er der efter ministerenes mening ikke meget at betænke sig på,

- Energiforliget er forudsætningen for, at rejsen bliver så billig som muligt. Hvis vi bremser nu, kan det blive dyrere, siger Rasmus Helveg Petersen.

Scenarieberegningerne tager ikke stil-ling til, hvilke virkemidler, der vil være nødvendige for at realisere omstillingen. Politikerne har muligheder for at skrue på både afgifter og tilskud, ligesom de kan regulere reglerne for at sætte fart på den grønne omstilling.

energi Det er muligt at omstille Danmark til 100 procent vedvarende energi med de teknologier, vi kender i dag. Merprisen er beskeden, hvis vi siger farvel til olie, kul og gas.

OVERBLIK


Stakladen er et nyt økologisk indkøbscenter, der vil slå sig op på lokalt producerede økologiske og grønne produkter.

Af Gustav Bech

Midtsjælland fik et nyt, stort økologisk indkøbscenter, da Stakladen i Ringsted åbnede

sidst i maj.

Et stort udvalg af lokalt producerede økologiske råvarer og andre grønne kvalitetsprodukter skal gøre Ringsted til Midtsjællands økologiske mekka, er ambitionen.

Stakladen skal også samtidig fungere som vækstmotor for regionens økologiske erhverv og for en ny socialøkonomisk måde at tænke på, fortæller Henrik Refs-gaard, der er direktør for Stakladen.

- Vi vil gerne være med til at skubbe til udviklingen i vores nærområde og i resten af landet. Økologien må gerne i fremtiden blive en endnu større del af

den samlede fødevareproduktion i Dan-mark, siger han.

Ved at handle i Stakladen kan den bevidste forbrugere desuden være med til at støtte op om det lokale erhvervsliv og dermed være med til at holde på danske arbejdspladser og stimulere lokal og regional vækst.

Økologiske supermarkederBåde i USA, Tyskland og Storbritanni-

en har store økologiske supermarkedskæ-der på trods af økonomisk krise formået at øge omsætningen og skabe vækst ved at sælge økologiske fødevarer og andre naturprodukter.

Også i Danmark har adskillige iværk-sættere forsøgt gennem årene forsøgt at etablere økologiske supermarkeder, men alle har måttet opgivet igen.

Stakladen i Ringsted er det første for-søg på et etablere et egentligt økologisk indkøbscenter med en stor torvehald og flere mindre butikker i samme bygning.

» DET ØKOLOGISKE indkøbscenter Stak-

laden skal fungere som en vækstmotor for

regionens økologiske erhverv.

OVERBLIK

Økologisk mekka i Ringsted

Nyt Fokus er navnet på et nyt gratis online tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH. Tidsskriftet skal inspirere til nytænkning og debat om bæredygtig omstilling.

Af Gustav Bech

Nyt Fokus, der er et nyt tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH, blev lanceret ved et debatmøde

i København 3. juni. Tidsskriftet afløser Miljøsk, som tidligere udkom på tryk. Nyt Fokus skal udelukkende være et online tidsskrift, men er til gengæld helt gratis.

Toke Haunstrup er ansvarshavende redaktør for det nye tidsskrift og med i redaktionen er Christina Lykke Rasmus-

Nyt fokus på omstillingsen, Sussanne Blegaa og Nynne Bruun Pedersen.

Det gode liv og en ny økonomiAllerede i første nummer vil redak-

tionen illustrere en del af spændvidden

i tidsskriftets emnefelt med flere artik-ler, der sætter fokus på grundlæggende reformer af økonomien og vores tilgang til det gode liv.

Her kan man blandt andet læse, hvor-dan trivselsforskning kan bruges til at udvikle supplerende forståelser af “det gode liv”, som ikke kræver økonomisk vækst og højt forbrug, oplyser Christina Rasmussen, som er aktiv i NOAH.

Andre artikler belyser konkrete initia-tiver til at skabe forandring på det lokale plan eller inden for omstillingsbevægel-sen. En af artiklerne i det første nummer beskriver mulighederne og udfordrin-gerne for en brugerdreven omstilling på Roskilde Festival.

Global Økologi byder velkommen og ønsker held og lykke til Nyt Fokus.

FR

A Ø

KO

NO

MIS

K V

ÆK

ST

TIL

BÆ

RE

DY

GT

IG U

DV

IKL

ING

NYT TIDSSKRIFT

DE 10 VIGTIGSTE REFORMER FOR EN ØKONOMI I LIGEVÆGT

KAN DANMARK GÅ FORREST?

ROSKILDE FESTIVALENI DELTAGERDREVEN TRANSFORMATION

MAJ 2014


Af Gustav Bech

Et stort, uudnyttet potentiale for at spare energi ligger og venter i de små og mellemstore virk-somheder, men indtil videre

er virksomhederne blevet overset i den almindelige indsats for at spare energi.

Hverken energiselskaber eller rådgi-vere har hidtil haft øje for lige netop den type virksomeder, og det er ærgerligt, mener Christian Jarby, energimedarbej-der i Det Økologiske Råd. Han har netop udarbejdet en publikation, som kortlæg-ger sparepotentialet og de barrierer, der forhindrer, at det bliver udnyttet.

Belysning, overskudsvarme og efterisolering

- Vi vurderer, at de små og mellem-store virksomheder kan spare omkring 33 pct. af energiforbruget ved f.eks. at investere i ny energibesparende belys-ning, udnytte overskudsvarme, efteriso-lere, udskifte døre, porte og vinduer og anskaffe ny energivenlig ventilationen, siger Christian Jarby.

- I mange tilfælde drejer det sig om overkommelige investeringer, som tilmed

kan sænke sygefraværet og øge produkti-viteten, vurderer han.

Når de små og mellemstore virksom-heder ikke af sig selv udnytter sparepo-tentialet, skyldes det i mange tilfælde, at det er svært at overskue, hvordan forbedringerne skal gribes an, og om de er rentable.

- Derfor er det vigtigt, at eksempelvis håndværkere og installatører får den nødvendige uddannelse i de nye energi-teknologier. De skal også kunne støtte sig til standardløsninger, kende til finansie-ringsmulighederne og formidle tilskud fra energiselskaberne.

Samarbejde med erhverskolerEnergistyrelsen kunne med fordel tage

initiativ til et samarbejde med erhvervs-skolerne og give håndværksuddannel-serne et eftersyn, der sikrer, at der bliver undervist i, hvordan man i praksis kan gennemføre og finansiere energibesparel-serne i de små og mellemstore virksom-heder.

- Der er i det hele taget brug for at fokusere mere på, hvordan det kan blive nemt og overkommeligt for de små og mellemstore virksomheder at spare på energien. Det skal være enkelt og over-skueligt at gennemføre energibesparel-serne, for at de sker, siger Christian Jarby.

» DET ER vigtigt, at eksempelvis håndværkere og installatører får den nødvendige uddannelse i

de nye energiteknologier.

OVERBLIK

Virksomheder kan skære en tredjedel af energiforbruget

10 FORSLAG

fra Det Økologiske Råd til initiativer, der med fordel kan indgå i regeringens vækstpakke.1. Udvikling af simple og effektive ind-

satser for energibesparelse i forskellige typer af SMV’er

2. Mindsket refusion af elafgift i handels- og serviceerhverv evt. med tilbagefø-ring af provenu

3. Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energi-effektivise-ringsdirektivet

4. Standardværdikatalog for SMV 5. Uddannelse af installatører og andre

håndværkere 6. Videnscenter for SMV7. Kommunerne som katalysator8. Nye finansieringsløsninger 9. Erhvervslejekontrakter med fokus på

energi10. Informationsaktiviteter

DOWNLOAD

Det Økologiske Råds nye publikation om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMV) er udgivet som e-publikation med støtte fra Energifonden. Den kan downloades gratis fra www.ecocouncil.dk

ressourcer Hvis de får den rette rådgivning, kan små og mellemstore virksomheder spare en tredjedel af energiforbruget, vurderer Det Økologiske Råd.

» CHRISTIAN JARBY: – De små og mellem-

store virksomheder kan spare omkring 33

procent af energiforbruget ved at udnytte

overskudsvarme, efterisolere mv.

Foto

: Col

ourb

ox


Foto

: Col

ourb

ox

OVERBLIK

ressourcer Det popper op med nye spændende reparations- og genbrugscafér i København.

Af Gustav Bech

Værktøjskassen på Den Røde plads på Nørrebro er et åbent, gratis og mobilt værksted indret-

tet i en campingvogn. Alle kan komme og låne værktøj

og hjælpe hinanden med projekter og reparationer. Der vil være forskellige fagfolk til stedet til at hjælpe med repara-tionerne.

I løbet af sommeren parkerer vognen på forskellige offentlige pladser i Køben-havn.

Ideen er at skabe et rum, hvor køben-havnerne kan møde hinanden omkring

Flere reparerer i stedet for at smide ud

en meningsfuld og konkret aktivitet og samtidig understøtte en mere aktiv brug af det offentlige rum og et mere bære-dygtigt forbrugsmønster.

Værktøjskassen er støttet af Uddan-nelse & Innovation under programmet Aktive Unge.

Få tilsendt nyhedsbrevDet Økologiske Råd udgiver et ny-

hedsbrev om reparation og har sammen med Miljø- og EnergiCentret Høje Tåstrup og Storskrald.dk etableret et netværk for foreninger, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der ar-bejder for at få flere til at reparere i stedet for at smide ud.

Er du selv involveret i spændende projekter inden for reparation og gen-brug, er du meget velkommen til at skrive til Lone Mikkelsen, som er ansat i Det Økologiske Råd. Lone er kontaktperson og projektleder. [email protected].

ELEKTRONISK AFFALDHOBER SIG OP

Alene i Danmark kasserede vi mere end 26.000 tons IT og teleudstyr i 2012, og i EU som heldhed smed vi 11 millioner tons elektronik ud. Det elektroniske affald hober sig op på genbrugspladserne, og selv hvis råmate-rialerne bliver genanvendt, er det spild af ressourcer. I mange tilfælde kan printeren, computeren eller radioen nemlig repare-res og bruges længe endnu – tit for små midler. Noget af elektronik-afaldet er op mod tusind år om at blive nedbrudt.

Laptops, mobiltelefoner, blendere og al slags elektrisk isenkram bliver fikset, så det fungerer, når

Sidegaden og Repair Café Vesterbro holder reparationsværksted.

Det nye initiativ har ikke et permanent sted endnu, men holder ind til videre reparationdage i Satellitten, Saxogade 77 på Vesterbro.

FÅ TILSENDT NYHEDSBREV

Det Økologiske Råd udgiver et gratis nyhedsbrev om reparation, genbrug og ressourcer. På rådets hjemmeside kan du læse mere og tilmelde dig, hvis du gerne vil modtage nyhedsbrevet. www.ecocouncil.dk

REPARATIONSGUIDEN.DK

Reparationsguiden.dk er en fortegnelse over virksomheder og forretninger med eget reparationsværksted, som kan vareta-ge reparationer af dine ting - også selvom du ikke har købt produktet det pågældende sted og også efter garantiperioden er udløbet. www.reparationsguiden.dk

Få fikset din laptop på VesterbroFikserne er folk, der er særligt gode

til at reparere nogle bestemte ting - tøj, sko, møbler, elektronik, porcelæn osv. De møder op og deler gavmildt ud af deres viden på udvalgte temaaftener.

» REPARATIONSCAFÉ ER ikke kun et dansk fænomen. Billedet her er fra en reparationscafé i Holland.

» AL SLAGS elektronik bliver fikset

hos Sidegaden og Repair Café

Vesterbro.


Foto

: Col

ourb

ox

OVERBLIK

Af Gustav Bech

Sommerfugle og guldsmede med lyse farver klarer sig bedre i Syd-europas varme klima end de mørke. Det giver dem en fordel, når klima-

forandringer hæver temperaturen i Europa. Ændringer blandt insekterne kan al-

lerede spores hos guldsmede, viser et nyt studie fra bl.a. Københavns Universitet.

– Vi har fundet et tydeligt mønster for, hvordan sommerfugle og guldsmede er fordelt i Europa ved at undersøge deres farveskala, siger medforfatter og professor Carsten Rahbek fra Dan-marks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Ifølge studiet, der er publiceret i Nature Communications, er der flest lyse arter sydpå i varmere klima og mørke arter nordpå i køligere klima.

– Desuden har vi vist, at lystfarvede guldsmede udgør et væsentligt større del af sammensætningen i dag, end de gjorde for bare et par årtier siden. De har altså draget fordel af, at klimaet er blevet varmere, fortæller Carsten Rabek.

Centeret på Københavns Universitet forsker i at beskrive og forklare globale mønstre i den biologiske variation. Det skal give en bedre fundamental forståelse for, hvorfor dyr og planter findes, hvor de gør, og hvordan deres udbredelse ændrer sig nu og i fremtiden, under globale for-andringer som klimaforandringer.

Lyse insekter trives i varmenInsekter har ligesom firben og slanger

brug for solvarme for at få energi til at bevæge sig. Jo mørkere farve de har, jo mere sollys kan de udnytte. Derfor giver det mening at finde flere mørke insekter i køligere klima.

Alligevel var forskerne overraskede over at finde så tydeligt et farvemønster mellem nord- og sydlige arter, eftersom dyrenes farver også tjener en lang række andre for-mål som fx. camouflage. Det understreger, at behovet for varmeregulering er absolut dominerende for insekternes farveskala.

– For to af de store grupper af insekter har vi nu påvist et direkte link mellem klimaet, insekternes farve og hvor de lever henne, fortæller Carsten Rahbek om studiet, der blev udført ved hjælp af digital fotoanalyse af 473 forskellige arter af sommerfugle og guldsmede og infor-mation om deres levesteder. Det er et gennembrud, idet videnskaben mangler

klimaforandringer Forskerne har for første gang påvist et direkte link mellem klimaet, insekternes farve og deres levesteder for to store grupper af insekter.

grundlæggende forklaringer på, hvorfor arter lever, hvor de gør.

Forskere har observeret store ændrin-ger i Europas insektsamfund de sidste 20 år. For eksempel har flere middelhavsar-ter af guldsmede som fx Aeshna affinis, Crocothemis erythraea og Coenagrion scitulum udvidet deres nordlige leveste-der til bl.a. Tyskland.

Samtidig er visse sommerfuglearter fra middelhavsområdet indvandret til Tysk-land i løbet af de sidste 10 år og flytter sig stadig længere nordpå. Det gælder bl.a. Pieris mannii, som er beslægtet med de danske kålsommerfugle.

Dermed kommer studiet nærmere en forklaring på klimaets betydning for forandringer i arternes udbredelse.

Resultaterne tegner også et billede af, at de mørke insekter i fremtiden vil finde nye levesteder eller opsøge områder med mere skygge. Det giver et bedre grundlag for fremadrettet at forudsige insekters reaktion på klimaforandringer, oplyser Carsten Rahbek.

– Den viden kan vi bruge, når vi tilret-telægger indsatsen for arter i en verden under forandring, siger han.

Insekter reagerer på klimaforandringerne

» 473 FORSKELLIGE arter af sommerfugle

og guldsmede er blevet analyseret.


OVERBLIKFoto: Colourbox

Kvit kødet til fordel for klimaetDansk Vegetarforening vil have klimaministeren til at begrænse forbruget af kød. Det skal ske ved hjælp af oplysningskampagner til de danske forbrugere.

I fremtiden vil verdens befolkning komme til at opleve alvorlig fødevaremangel, vandstigninger

og flere ekstreme vejrfænomener som tørkeperioder og oversvømmelser på grund af de globale klimaforandrin-ger.

Det er konklusionen i den seneste klima-rapport fra FN, og det får nu Dansk Vegetarforening til at opfordre klimaministeren til at sætte mål for be-grænsning af danskernes kødforbrug.

– Vi ved, at produktionen af kød er ansvarlig for en stor del af den globa-le udledning af drivhusgasser. Derfor er det oplagt, at Danmark går foran i den grønne førertrøje og nedbringer forbruget af kød, siger foreningens formand, Mette Kure Hansen.

Kød bidrager med 18 procentEn tidligere rapport fra FNs

fødevareorganisation har beregnet kødproduktionen til at bidrage med 18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Beregninger fra både det hollandske miljøagentur og den amerikanske tænketank Worldwatch Institute viser dog, at potentialet for at mindske udledningen er langt større end bare 18 procent.

Ved at reducere kødforbruget kan der nemlig genplantes skov på tidligere landbrugsarealer, således at halvdelen af verdens samlede CO2 vil blive bundet i træer og planter. Det får formanden for Dansk Vegetarforening til at lange ud efter klimaministeren.

– Danmark har i mange år været first mover på CO2-reduktion. Nu ser vi et akut behov for at blive first mover på kødreduktion. Det er en dagsorden, som både den tidligere og den nuværende regerings klimamini-stre har forsømt, lyder kritikken fra Mette Kure Hansen. gb

Skole- og gymnasieelever kan frem til 10. oktober forsøge sig som klimajournalister og vinde en tur til Samsø med ophold på Samsø Energiakademi.

Af Gustav Bech

Nu kan skole- og gymnasieelever springe ud som lokale klima-journalister på DR’s kampag-

neside Nyheder fra en varm fremtid. De to bedste artikler vinder et ophold på Samsø Energiakademi.

Klimaforandringerne vil ramme klo-den hårdt, hvis ikke vi handler nu. Det er en af konklusionerne i FN’s klimapanels femte hovedrapport om klimaets tilstand, som bliver færdiggjort på et stort møde i København til oktober.

– Det er en dyster konklusion, men FN’s klimapanel fortæller også, at vi stadig har mulighed for at gøre noget. Derfor opfordrer vi landets skole- og gymnasieelever til at skrive journalistiske artikler om lokale initiativer, der gør en forskel for klimaet, siger Katrine Holst, redaktør for DR Skole og Gymnasium.

Elever fortæller lokale klimahistorierDet er DR og Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet, der inviterer landets ældste grundskoleelever og gymnasieele-ver til at være klimajournalister og dyste om hovedpræmien – et ophold for hele klassen på Samsø Energiakademi.

Nyheder fra en varm fremtidPå www.dr.dk/varmfremtid bliver alle

elevartiklerne samlet og vil danne et nyt billede af, hvordan Danmark arbejder med at skabe klimavenlige løsninger for fremtiden.

– Eleverne skal tage ud af klasselokalet og ud i den virkelige verden, siger klima-minister Rasmus Helveg Petersen, som var journalist, før han blev politiker og minister.

– Klimaforandringerne er allerede en del af vores hverdag mange steder, og det er løsningerne også. Når eleverne finder de gode klimahistorier og interviewper-soner, skal de beskrive, hvad de ser og hører, så teksten bliver levende. På den måde bliver klimahistorierne også en del af virkeligheden for læserne, forklarer Rasmus Helveg.

» ELEVERNE SKAL tage ud af klasselokalet

og ud i den virkelige verden, opfordrer

klimaminister Rasmus Helveg Petersen.


I Det Økologiske Råd har vi intet imod handel, hvis man respekterer parternes mulighed for at stille de nødvendige krav til beskyttelse af miljø og sundhed. Det hævder den danske regering vil være tilfældet

med en kommende frihandelsfatale mellem EU og USA – kendt som TTIP.

Men vi er især bekymrede for den såkaldte mekanisme-til-bilæggelse-af-tvister-mellem-investorer (ISDS). En sådan kendes fra andre frihandelsaftaler. Den gør det muligt for private virksomheder at sagsøge stater, hvis en politisk be-slutning har negativ indvirkning på fremtidige indtægter.

F.eks. er den amerikanske tobaksgigant Phillip Morris ved at sagsøge både Uruguay og Australien for deres anti-rygekampagner. Ved hjælp af en ISDS pressede selskabet Ethyl Corporation i 1997 Canada til at ophæve forbuddet mod giftstoffet MMT i benzin. I en sag mod Tyskland fik Vattenfall i 2011 ret til at omgå skrappere regler for forurening fra deres kulkræftværk i Hamburg. Det skete på grundlag af Energicharter-traktaten, som også inde-holder en ISDS.

Nu verserer en tilsvarende sag, som Vattenfall også har anlagt imod Tyskland – imod landets beslutning om at udfase atomkraften. USA og Canada er ikke med i Energicharter-traktaten – så en ISDS med disse lande vil være nyt.

DEN DANSKE REGERING hævder, at det eneste, som en ISDS skal sikre imod, er lovgivning, som diskrimine-rer mod udenlandske investorer. Men i de nævnte sager

Konsekvenserne af aftale mellem EU og USA kan være uoverskuelige

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsar-bejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebi-drag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk

Af Christian Ege,sekretariatsleder,Det Økologiske Råd

var der ikke tale om diskrimination, men om en generel skærpelse af vilkårene.

En aftale mellem EU og USA bør kunne indgås uden ISDS. Intet tyder på, at dette vil skræmme investorer væk. Det danske udenrigsministerium hævder så, at en ISDS i en EU-USA aftale skal bane vejen for ISDS i senere frihandelsaftaler med andre lande. Men der er som sagt negative erfaringer med ISDS fra mange steder på klo-den – så det er ikke noget godt argument, at vi skal sikre endnu flere af disse ISDS.

VI ER OGSÅ bekymrede for forsigtighedsprincippet i EU’s miljølovgivning. Princippet indebærer, at når der er videnskabeligt begrundet mistanke om at bestemte stof-fer eller andre miljøfaktorer kan give alvorlige skader på miljø eller sundhed, skal tvivlen komme miljøet og sund-heden til gode. Det er et meget vigtigt princip, især da det ofte tager mange år, før man kan bevise med sikkerhed, at bestemte miljøskader skyldes bestemte miljøfaktorer. Princippet anerkendes ikke i USA . Derfor er det et åbent spørgsmål, om det vil overleve en harmonisering af vores standarder inden for fødevarer, kemikalier m.v.

En frihandelsaftale vil – efter hvad vi ved i dag – inde-bære et reguleringsråd, som vil give erhvervslivet direkte adgang til den politiske proces. Politiske initiativer kan hermed stoppes, endnu før de fremlægges af Kommis-sionen for Ministerråd og EU-Parlamentet. Det kan gøre det vanskeligt at opnå fremskridt inden for f.eks. kemika-lieregulering.

Man regner mest optimistisk med en vækst på én pro-cent i eksporten som følge af handelsaftalen. Det skal ses i forhold til de nævnte risici. Vi ser gerne en frihandelsaf-tale, men uden ISDS og uden særlig adgang for erhvervs-livet til de politiske processer ud over den adgang, som erhvervene allerede har i følge de europæiske regler.


LEDER


Uranen på Kvanfjeldet blev diskuteret i 1970’erne som led i en beslutning om byg-ning af danske atomkraft-

værker. Risøs forskere havde undersøgt uranforekomsten, så den var kendt, men forblev uudnyttet dengang.

Den genopståede interesse for Kva-nefjeldet drejer sig også om udvinding af sjældne jordarter (rare earth metals) som i Terbium og Dysprosium m.fl., som findes sammen med uranen. Disse grundstoffer har kendte magnetiske egenskaber, som efterspørges i mange sammenhænge, bl.a. til produktionen af vindmøller.

Kendte forekomster findes i Kina, der er førende på prisfastsættelsen af disse strategisk vigtige stoffer. Så på verdens-markedet vil bidrag fra Grønland blive velmodtaget og skabe uafhængighed af

Får vi en ny debat om atomkraft i Danmark?

og andre mere ”fredelige” metaller end uran går det meget lettere at håndtere for Grønland selv inden for rammerne af selvstyret.

Opbevaring af affald

Atomkraft-debatten i Danmark har de senere år handlet om opbevaring af affaldet fra de lukkede forsøgsreaktorer på Risø. Der har været aktive lokalgrupper på de foreslåede lokaliteter rundt om i Danmark, især i det nordvestjyske har der været aktiviteter. En fornyet diskussion om byg-ning af danske atomkraftværker er næppe realistisk. Bygning af danske atomkraftvær-ker, der jo primært producerer elektricitet, vil betyde indgreb mod udviklingen på vindkraftområdet – ellers får Danmark for alvor for meget elektricitet!

Sagen er jo, at når vi i perioder med for lidt elektricitet fra vindkraften im-porterer elektricitet, så er en del af denne elektricitet faktisk atomstrøm fra Sverige og Tyskland; så vi har adgang til atom-kraft og har haft det i mange år.

Modstandsgrupper vil opståHvem er det, der vil foreslå atomkraft

i Danmark? De politiske partier har i årevis lavet energipolitik uden atomkraft. Måske har Liberal Alliance bragt forsla-get frem? Dong er dybt involveret i vind-kraften. Danske industrivirksomheder havde gearet sig til området i 1960érne (Danatom bl.a.), men det er de næppe for nærværende, udover at Grundfoss altid er der med de nødvendige pumper.

Så snart det vil blive bragt i forslag, vil lokale modstandsgrupper genopstå, som vi har set det med affaldet fra Risø, der SKAL deponeres i Danmark – og altså ikke sendes til andre lande til opbevaring.

Vindmøllerne har givet mange prote-ster fra naboer. Atomkraft vil give endnu større protester, som det skete i perioden frem til 1985, hvor Folketinget beslut-tede ikke at bygge atomkraftværker i Danmark.

DELTAG I DEBATTEN

Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt. [email protected]

OPINION

Uranforekomsten i Grønland har på det seneste givet anledning til debat, men en ny diskussion om atomkraft i Danmark er næppe realistisk.

Kinas forekomster. Problemstillingen drejer sig mere om dansk-grønlandsk råstofpolitik end om en fornyet diskus-sion om atomkraft i Danmark. Rare earth metals kan ikke udvindes uden sammen med uran.

Det drejer sig med andre ord mere om Grønlands stilling i rigsfællesskabet end om råstofpolitik som sådan. Jern

» VINDMØLLERNE HAR givet mange protester fra naboer. Atomkraft vil give endnu større protester.

Af Oluf DanielsenLektor ved Roskilde Universitet. Har skrevet doktorafhandling om den danske debat om atomkraft 1974-85

AKTUEL KOMMENTAR

Foto

: Col

ourb

ox


Det konventionelle landbrug er på tålt ophold

Regeringen er i gang med et så-kaldt servicetjek af Danmarks økologi-politik, og det er der bestemt behov for.

For at vurdere om vi er på rette vej, må vi først se på, hvor vi gerne vil hen. Og det er nok allerede her, at ministeren skal vise, om han vil økologi eller ej. For hvad er egentlig meningen med økologisk landbrug?

Når jeg arbejder med økologisk landbrug, er det fordi jeg synes, at det medicinske overforbrug og den industria-liserede dyremishandling i den konven-tionelle produktion er uværdig for både dyrene og for os mennesker, og jeg synes, det er dumt og kortsigtet at forurene vor natur med pesticider, medicin og over-gødskning. I det økologiske landbrug har jeg mulighed for at udfolde min lyst til at gøre det godt og for at udvikle metoder, der kan vise frem mod et bedre landbrug.

Hidtidige regeringers økologi-politik har primært handlet om at sikre, at bevidste og velbjergede forbrugere har haft mulighed for at købe sunde fødeva-rer. Dette har ikke været i modsætning til målsætningen om at begrænse skaderne skabt af det konventionelle landbrug. Tværtimod har økologikontrollen og merpriserne på de økologiske varer været den nødvendige metode til at finansiere udviklingen af den økologiske produktion og dermed vise beslutningstagere, at det kan lade sig gøre at gøre tingene på en anden måde.

Repressiv tolerancePolitikere, og i de sidste par årtier også

det konventionelle landbrug, har været tolerante overfor økologerne. Vi har fået lov til at lade være med at klippe halerne af grisene, og vi har fået lov til at lade være med at sprøjte gift ud i naturen.

Regeringens servicetjek for økologi-indsatsen må gøre op med den repressive tolerance.

Men denne tolerance skal ikke gengældes med en tilsvarende tolerance overfor det konventionelle landbrugs ret til at for-urene og mishandle dyrene.

Det er lige præcis det, som ungdoms-oprørets cheffilosof Herbert Marcuse beskrev i sit skrift fra 1965 ”Repressiv tolerance”. Hvis vi økologer bruger al vor energi på, og er tilfredse med, at dyrke 6 procent af landbruget på en rimelig måde, men samtidig accepterer at de 94 procent af landbruget bliver dyrket på en uacceptabel måde, så spilder vi vor tid. Vor indsats giver kun mening, hvis vi tror på og holder fast i, at vort arbejde med økologisk landbrug er et led i en langsig-tet plan om afvikling af de dyrkningsme-toder, som vi mener er uacceptable.

Regeringen har haft et mål om, at det økologiske areal skal fordobles, og at det konventionelle landbrug dermed bliver reduceret fra 94 procent af landbrugsare-alet til 87 procent af landbrugsarealet.

Jeg har kun arbejdet med økologisk landbrug i 30 år, og det er muligt, at jeg kan beskyldes for at være en utålmodig mand, men ærlig talt synes jeg ikke, at denne målsætning er særlig ambitiøs. Det er muligt, at det ikke er realistisk at nå videre inden 2020, men hvad er det lang-sigtede mål så? Har regeringen en lang-

sigtet målsætning for økologisk landbrug og konventionelt landbrug?

Konventionelt landbrug på tålt opholdDet lykkedes for regeringen at lave en

langsigtet målsætning og handlingsplan om afvikling af forbruget af fossil energi. Vedvarende energi startede med hjemme-byggede vindmøller i baghaven nogen-lunde samtidig med økologisk landbrug, og samfundet er da langt mere afhængig af fossil energi, end vi er af minkekspor-ten til rige kinesere.

Har Dan Jørgensen styrken til at lave en langsigtet økologi-politik, der ligesom det fattige land Buthan åbent siger, at konventionelt landbrug ligesom fossil energi er på tålt ophold, men at det lang-sigtede mål er at omlægge til økologiske metoder?

Det er nu, at Dan Jørgensen har chan-cen for at vise, om han er den fornyer af landbrugspolitikken, som vi har forvent-ninger om, eller om han ligesom sine forgængere blot vil administrere øko-logien som en legeplads i et lille hjørne af landbruget, der kan holde de kritiske ryster beskæftiget, så de ikke bruger al deres energi på at genere metoderne i den konventionelle produktion.

Af Anders Borgen Cand.agro og økologisk planteforædler

AKTUEL KOMMENTAR

GLOBAL ØKOLOGI ∙ 1. MARTS 2014 ∙ 11

OPINION

» POLITIKERE, OG i de sidste par årtier også det konventionelle landbrug, har været tolerante

overfor økologerne. Vi har fået lov til at lade være med at klippe halerne af grisene, og vi har

fået lov til at lade være med at sprøjte gift ud i naturen.


ENERGI

Af Gustav Bech

Tomme og ofte ringe byg-ninger skæmmer landskabet mange steder i de danske landdistrikter. Statens Byg-

geforskningsinstitut har vurderet, at 60.000 huse på landet er til overs og så ringe, at de burde rives ned.

Husene, der i mange tilfælde har stået tomme i flere år, skæmmer ikke kun land-skabet og giver landdistrikterne et dårligt omdømme, men de også en hindring for den nødvendige energieffektivisering af boligmassen.

Det vurderer energimedarbejder i Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen. Han har netop udarbejdet et notat med en række anbefalinger til initiativer, krav og lovændringer, som kan fremme en stor bolig-oprydning i det åbne land.

Dårligt isolerede og ringe materialer– De dårlige huse på landet har et alt

for stort energiforbrug. De er dårligt isolerede og materialerene er så ringe, at det er både bedre og billigere at rive dem ned end at sætte dem i stand, siger Søren Dyck Madsen.

Hvis det skal lykkes at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 som plan-lagt, er det ikke nok at omstille energi-forsyningen til vedvarende energikilder. Det er nødvendigt og faktisk også billigst

samtidigt at nedbringe det totale ener-giforbrug. Her er de mange dårlige og overflødige huse på landet en stopklods for processen.

– Boligmarkedet i de åbne land er gået i stå, huspriserne er lave, og det er oftest umuligt at optage lån til boligforbedrin-ger af de huse, som er bevaringsværdige. Det er simpelthen nødvendigt at skabe en bedre balance mellem udbud og efter-spørgsel, siger han.

Bedre kommunal planlægningFor at oprydningen kan blive en

succes, kræver det dog nye rammebetin-gelser og bedre kommunal planlægning, understreger Søren Dyck-Madsen.

– Nedrivningen skal fokusere på de energimæssigt dårligste huse, og den støtte, der bliver givet til nedrivning skal målrettes til de kommuner, som kan fremlægge en sammenhængende plan for oprydning i bebyggelserne i det åbne land, siger han.

Lovgivningen bør ændres, så kom-munerne får bedre økonomiske redskaber til at hjælpe de borgere, som fortsat bor

Spar penge og energi ved at rive 60.000 huse ned energieffektivisering 60.000 huse på landet er så elendige, at de bør rives ned hurtigst muligt. De sluger alt for meget energi og er så dyre at renovere, at det er både bedre og billigere at jævne dem med jorden end at sætte dem i stand, mener Det Økologiske Råd.

Foto: Colourbox


ENERGI

på landet i åbenlyst nedslidte eller uhen-sigtsmæssigt beliggende bygninger, men som ikke selv har råd til at forbedre eller rive dem ned.

Det skal være attraktivt at bo på landet

Kommunerne skal have mulighed for genhusning og bør sikre, at den sker på en måde, der styrker de udpegede ud-viklingsområder, mener Det Økologiske Råd.

– Når man river de grimme, forfaldne huse ned, får kommunerne desuden mu-ligheder for at forbedre herlighedsvær-dierne i landdistrikterne og koncentrere bosætningen, så det både bliver attraktivt at flytte på landet igen og det bliver bil-ligere at servicere borgerne, siger Søren Dyck-Madsen.

Foto: Colourbox

» SØREN DYCK-MADSEN: - De tomme huse

er en hindring for den nødvendige energief-

fektivisering af boligmassen.

48.500 boliger har været ubeboede siden 2010, og det er især boligerne langt ude på landet og på de små øer, der står tomme, viser tal fra Danmarks Statistik.

Af Gustav Bech

Vil man se på tomme huse, skal man blot tage langt ud på landet eller rundt på de

mindre øer. Især på Samsø og Læsø står mange boliger tomme, selv om nogle anvendes som sommerhuse. I perioden fra 2010 til januar 2014 var hver femte bolig på de to øer uden tilmeldte beboere.

I hovedstadsområdet bliver der derimod længere og længere imellem de tomme huse. Det samme gælder i mange forstadskommuner, hvor kun en procent af boligerne har været uden tilmeldte beboere siden 2010.

Ifølge nye tal fra Danmarks Sta-tistik var der på landsplan 163.436 tomme boliger pr. 1. januar 2014.

Det svarer til, at cirka seks procent af alle boliger i Danmark står tomme. I løbet af de sidste fire år er der blevet 2.850 flere ubeboede huse.

De fleste eksperter er enige om, at en stor del af de tomme huse er uegnet til beboelse.

15 procent af dem mangler helt elementære installationer som toilet, bad og opvarmning. Hertil kommer at mange af dem er bygget før 1920 og er dårligt vedligeholdte.

40 procent af de boliger, der stod tomme 1. januar 2013, var beboet igen året efter, viser tallene fra Dan-marks Statistik.

TOMME HUSE

Her er flest ubeboede huse:• Læsø• Samsø• Langeland• Ærø• Lolland• Lemvig• Vordingborg• Thisted• Frederikshavn• Morsø

Flest tomme huse på de mindre øer

» NEDRIVNINGEN SKAL fokusere på de energimæssigt dårligste huse, mener Det

Økologiske Råd.

» MANGE AF de tomme huse er dårligt

isolerede. I mange tilfælde kan bedre betale

sig at bygge nyt.

Foto: Ulla Skovsbøl

Læs mere :Det Økologiske Råd: Det åbne land – Udvikling kræver oprydning. Notat, maj 2014Notat om flytning fra land til by, om energifor-holdene i de tiloversblevne bygninger på landet og om mulighederne i en planlagt afvikling af bygninger i nogle områder til fordel for udvikling i andre.


KEMIKALIER

Af Lone Mikkelsen

Der er stadig mange kemika-lier på det danske og euro-pæiske marked, som ikke er reguleret tilstrækkeligt. Og

der er ligefrem tilfælde, hvor et forbud mod et specifikt kemikalie ikke er nok til at fjerne en dokumenteret fare. Det sidste gør sig f.eks. gældende for de stoffer, der er meget lang tid om at blive nedbrudt i naturen. Det er de såkaldt persistente stoffer, som vi bl.a. kan måle i isbjørne i Arktis og inuitter i Østgrønland på trods af, at disse kemikalier aldrig har været brugt i de egne af verden.

For eksempel er bly og kviksølv delvist forbudt, men der er brug for flere initiati-ver og indgreb, som kan mindske risikoen for, at vi bliver udsat for stofferne. Gamle depoter skal ryddes op, og der skal mere oplysning til borgerne, f.eks. i forhold til indtag af specifikke fødevarer.

Rovfisk og havpattedyr kan indeholde relativt høje koncentrationer af kviksølv, og arsen findes i størstedelen af vores fø-devarer. Beregninger viser, at indtaget af arsen i Danmark kan være så højt, at det kan medføre en lille stigning i risikoen for at udvikle kræft i blandt andet lunger

og hud. Blandt andet derfor råder man borgerne til at spise varieret.

Fælles lov i 2007 har øget sikkerhedenDet har uden tvivl øget sikkerheden for

menneskers sundhed og vores miljø, at EU i 2007 indførte en fælles kemikalielovgiv-ning, som omfatter alle EU-medlemslan-dene samt Norge, Island og Liechtenstein. Der er mange forordninger og direktiver, som tilsammen omfatter lovgivning for alle kemikalier, men den mest omfattende er uden sammenligning REACH. Målet med denne forordning er, at alle de særligt bekymrende kemikalier skal være listet i 2020 og efterfølgende vurderes i forhold til, hvor stramt de skal reguleres.

Desuden blev bevisbyrden for påvis-ningen af, hvorvidt et givent kemikalie er sikkert i forhold til mennesker og miljø vendt, da REACH trådte i kraft.

Tidligere var det de enkelte landes myndigheder, som skulle påvise, om et givent kemikalie var farligt, og derfor skulle forbydes eller på anden måde reguleres, mens det i dag er de enkelte producenter eller importører, der skal fremvise data for, at kemikalierne er sikre at anvende. Alligevel er der stadig mange mangler i lovgivningen.

Der arbejdes på højtryk i EU for at finde løsninger, men desværre er højtryk i EU ikke kendt for at tage pusten fra nogen.

Da REACH blev vedtaget i 2006, var der flere områder, på hvilke man ikke havde nok viden til at kunne skrive en specifik regulering ind i lovteksten. Det gjaldt bl.a. de hormonforstyrrende stoffer, de såkaldte cocktaileffekter og nanomaterialer, som alle var relativt nye bekymringer. Man var dog ikke i tvivl om, at de senere skulle have specifik regulering og derfor blev der fastsat deadlines i REACH for, hvornår denne regulering skulle være på plads.

Det er EU-Kommissionens ansvar at leve op til disse deadlines, men de overskri-des gang på gang. Derfor er vi stadig om-givet af bl.a. hormonforstyrrende stoffer, herunder mange pesticider, som mistænkes for at have sammenhæng med bl.a. bryst- og testikelkræft, nedsat fertilitet og misdan-nede kønsorganer ved især drengebørn.

Kan skade børns hjerneudviklingSenest har dansk forskning vist en

sammenhæng mellem flere af de kemi-kalier, vi omgives af i vores hverdag og skade på hjernens udvikling hos små børn, hvilket bl.a. kan medføre ADHD, autisme eller nedsat intelligens.

Modsat har Center for Føtal Program-mering og Statens Serum Institut for nylig fundet, at mængden af flere af de

EU har stadig ikke tilstrækkelig kontrol af kemikalier analyse Kemikalier kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller give hjerneskader hos småbørn. Alligevel er mange af kemikalierne stadig ikke reguleret i EU, mens andre bliver importeret til vores marked via forbrugerprodukter, som er produceret i lande uden tilsvarende kemikalieregulering.

Bly og kviksølv er delvist forbudt, men der er brug for flere initiati-ver og indgreb, som kan mindske risikoen for, at vi bliver udsat for stofferne.

Foto

: Bio

Fach


KEMIKALIER

Foto

: Bio

Fach

» KOSMETIK OG hudplejemidler indeholder

ofte problematiske stoffer.

samme miljøgifte (som undersøgt i det andet studie) i gravides blod ikke hæn-ger sammen med deres børns risiko for udvikling af depression eller ADHD. Dog understreger de to institutioner, at de ikke frikender stofferne, da de i andre studier har fundet sammenhæng mellem de specifikke kemikalier og risikoen for fedme, astma og fertilitetsproblemer.

Disse modsatrettede resultater vil man ofte se i forskning, og man må derfor altid vurdere, hvor tungtvejende beviser man tør vente på, før man skrider til handling. Hvis kemikalier medfører hjer-neskader, medfører det såvel menneske-lige lidelser som store udgifter for sam-fundet, som bl.a. vil miste arbejdskraft.

For mange stoffer er uregulerede på trods af anerkendt videnskabelig doku-mentation. Herudover har vi problemer med kemikalier i forbrugerprodukter, som strømmer ind over de europæiske grænser fra lande, som har langt mindre regulering af kemikalier. Produkter, der importeres fra ikke-EU-lande er nemlig stort set ikke omfattet af REACH.

Et eksempel er nonylphenol (NP) og nonylphenolethoxylater (NPE), der ifølge REACH ikke må markedsføres eller anvendes i bl.a. tekstil- og læderfor-arbejdning. Derimod er NP/NPE ikke begrænset i importerede tekstiler, hvorfor disse stoffer kan forekomme i bl.a. tøj, der importeres fra lande uden for EU, som ikke har fastsat begrænsninger for anvendelsen af NPE og NP i fremstil-lingsprocessen.

NPE nedbrydes til NP, der anses for at være hormonforstyrrende og er derfor et stof, vi ikke bør udsættes for. Dette hul i REACH medfører, at man på lovlig vis kan indføre sundhedsskadelige forbruger-

produkter til Danmark. Der er desuden en relativt stor forekomst af ulovlige produkter på markedet. Dette kommer til udtryk i RAPEX-registeret, som er et europæisk varslingssystem for farlige nonfoodprodukter.

Hvis det konstateres, at et produkt (f.eks. legetøj eller kosmetik) er farligt, skal den ansvarlige nationale myndighed tage passende forholdsregler for at afværge fa-ren. Den kan trække produktet tilbage fra markedet, kalde det tilbage fra forbruger-ne eller udstede advarsler. Herefter under-rettes EU-Kommissionen om produktet, hvilke risici det udgør for forbrugerne, og hvilke foranstaltninger myndigheden har truffet. Dette kommunikeres videre til de nationale kontaktpunkter i alle de øvrige EU-lande, som på denne måde kan tjekke deres eget marked for produkterne. F.eks. viser en gennemgang for perioden 2010-2014, at der er indrapporteret mindst 44 forbrugerprodukter med for høje niveauer af bly (helt op til 71 procent i ét kosmetisk produkt).

Det viser med al tydelighed, at især børn stadig er i farezonen for at blive udsat for blyforurening. Og det på trods af, at Danmark i 2000 indførte et bredt dækkende forbud mod import og salg af langt de fleste blyholdige produkter.

Filosofien bag produktreguleringen og den danske blybekendtgørelse er ifølge Miljøstyrelsen, at den bedste måde at undgå bly i miljøet på er helt at forhin-dre, at det indgår i produkter og dermed også i affaldsstrømmen. Tanken er god, men der er desværre langt endnu.

Vi skal ikke altid vente på EUDet Økologiske Råd arbejder for, at

vi i Danmark ser på, hvordan vi i højere

grad kan beskytte befolkningen mod kemikalier, som allerede findes i miljøet, og som kun forsvinder meget langsomt pga. deres nedbrydningstid.

De danske myndigheder bør ikke altid afvente, at EU-landene bliver enige om ny lovgivning. I nogle tilfælde kan en aktiv og hurtig indsats være nødvendig for at sikre, at de mest følsomme grupper (ofte børn) bliver beskyttet mod en given risiko. Det har Danmark da også tidligere gjort over for bl.a. ftalat-blødgørere i produkter til børn. Det har så medvirket til, at EU efterfølgende har skærpet den fælles lovgivning.

REACH var et kæmpe fremskridt for forbrugersikkerheden, men var samtidig også en erkendelse af, at man ikke havde tilstrækkelig videnskabelig ballast til at regulere alle områder. Den viden fore-ligger i langt større omfang i dag, ikke mindst pga. en solid forskningsindsats fra Danmark.

Dette underbygger, at de danske myn-digheder bør deltage aktivt i udviklingen af kriterier for hormonforstyrrende stof-fer. For hovedparten af de kræftfremkal-dende stoffer har man for længst indset, at der ikke findes nogen nedre grænse for, hvornår de er ufarlige. Det samme gør sig efter alt at dømme gældende for de hormonforstyrrende stoffer. Selv ganske små mængder kan være skadelige på kritiske tidspunkter i menneskers liv. Dette inkluderer især fosterstadiet, de første leveår samt kvinders fødedygtige alder. Derfor bør de hormonforstyrrende stoffer reguleres ligeså stramt som de kræftfremkaldende.

Det er nu på tide at få udfyldt hullerne i REACH, især omhandlende de hor-monforstyrrende stoffer samt importen fra ikke-EU-lande, som falder helt uden for regulering. Der er stadig store opga-ver at løse, inden vi har en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse mod sundhedsska-delige kemikalier.

n Lone Mikkelsen er kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.


KEMIKALIER

Af Rikke Uhre Andersen

Det står ikke sort på hvidt i nogen lov, at virksomhe-der skal fjerne Bisphenol A (BPA) fra emballage til

fødevarer for personer over tre år. Men alligevel tager flere virksomheder selv initiativ til det. Det viser en rundspørge blandt virksomheder og koncerner med fødevareemballage på det danske marked, foretaget i november og december 2013.

BPA findes overalt i vores hverdag; i lakken på indersiden af dåser og kon-serves og i hård, klar plast til fødevarer. Ifølge EU’s risikovurdering fra 2008 stammer 99,4 procent af den BPA, vi ud-sættes for, fra materiale, der har kontakt med fødevarer. Det skyldes, at der sker en lille afsmitning af BPA til fødevaren.

Undersøgelser viser, at BPA er hor-monforstyrrende på forsøgsdyr, men der er uenighed om, hvor stor en dosis mennesker skal udsættes for, før det er skadeligt. Det har resulteret i, at det har taget lang tid at lovgive omkring BPA.

Der er dog en grænse for, hvor meget vi må udsættes for, men nye undersøgel-ser viser, at vi måske bliver påvirket af lavere doser, end man tidligere troede. Usikkerhed og manglende lovgivning gør, at flere virksomheder selv vælger at gøre noget.

Virksomheder finder alternativerEn af de virksomheder, der er med i

undersøgelsen, er Urtekram International A/S. De tester alternativer og bruger al-

lerede nogle af dem. For eksempel bruger de dåser, der er coatet med sølvlak for at mindske BPA-indholdet. Og de steder, hvor det er muligt, har de skiftet dåserne ud med glas.

– Det ligger i vores økologiske profil, at vi vil være miljøbevidste og tage ansvar. Vi vil gerne kunne sige, at vi er BPA-fri med god samvittighed, siger kvalitets- og miljøkoordinator hos Urtekram A/S, Rikke Aagaard-Møller.

Fødevareproducenten Santa Maria valgte i april 2013 at skifte al embal-lage, der var i kontakt med fødevarer, ud med BPA-fri alternativer. Forbrugerne ønskede BPA-fri produkter, lyder det fra virksomheden.

Tulip Food Company, som har mær-kerne Jaka og Faaborg, bruger derimod stadig BPA i deres konserves. De bruger ikke alternativer, men undersøger og te-ster dog alternativer. Tulip planlægger at udfase BPA i alle emballager til fødevarer, men har ikke lavet en tidsplan for det.

Hos Orkla Food Danmark, som dækker over mærker som Den Gamle Fabrik, Beauvais, Glyngøre og Bähncke, undersøger de også alternativer til BPA i konservesdåser og låg.

– Vi undersøger markedet, men vi me-ner ikke, der er kommet et godt alterna-tiv til BPA endnu. Så snart det kommer, vil vi teste produkterne, siger Jeanette Gottlieb, udviklingschef hos Orkla Foods Danmark.

Arla Foods testerHos Arla Foods er der også fokus på

BPA. Arla anvender BPA i deres dåser, låg og tuber af metal, men ønsker at være på forkant og tester derfor flere forskellige alternativer. I 2014 udskiftes for første


OM UNDERSØGELSEN

SÅDAN GJORDE VI

n Vi sendte spørgeskemaet ud til 20 virksomheder, både producenter af enkeltmærker og supermarkedskæder med egen fødevareemballage på det danske marked.

n Vi spurgte, om de anvender BPA, om de undersøger alternativer, og om de har taget initiativer ud over lovgivnin-gen på området.

n Vi fik svar fra ni ud af 20 adspurgte. Fem af respondenterne svarede direkte på det udsendte spørgeskemaet, mens fire svarede ved interview.

n Alle, der svarede på undersøgelsen, anvender eller har anvendt BPA i deres emballage, pånær en.

n Alle respondenter havde et større eller mindre omfang fokus på BPA i deres fødevareemballage.

n Undersøgelsen er foretaget i november og december 2013.

farlig kemi Flere virksomheder har valgt at tage aktivt stilling til det hormonforstyrrende stof Bisphenol A. Også selvom der ikke er nogen lov, der tvinger dem til det. Det skyldes især pres fra forbrugerne.


KEMIKALIER

» BPA, DER virker hormonforstyrrende på

forsøgsdyr, findes overalt i vores hverdag; i

lakken på indersiden af dåser og konserves

og i hård, klar plast til fødevarer.

gang nogle låg ud med BPA-fri alterna-tiver, men har ikke planer om at skifte mere ud foreløbigt.

– Vi hopper ikke bare på vognen og skifter det hele ud lige med det samme. Vi bliver nødt til at have nogle sikre alter-nativer. BPA har vi 50 års erfaring med.

De nye alternativer ved vi ikke meget om endnu, siger Peter Holm Nielsen, pack-aging engineer hos Arla Foods.

Forbrugernes pres betyder mestOgså store internationale virksom-

heder har fokus på BPA. Fødevarepro- ducenten Heinz fra USA skrev allerede i 2009, at de gerne vil gå forrest for at finde alternativer, der er BPA-fri. De mente dog ikke, at der var videnskabeligt belæg for, at det niveau, vi bliver udsat for af BPA, er farligt, men ændrede ind-stilling på grund af forbrugernes bekym-ring for stoffet.

Campbell Soup Company fulgte i samme spor i marts 2012. På det tids-punkt skrev de i en rapport, at de ville udfase BPA fra alle deres dåser. De mener selv, at deres emballager er sikre at bruge, men på grund af debatten og pres fra for-brugerne, valgte de også at imødekomme forbrugernes bekymring.

I USA blev der i 2010 lavet en stor undersøgelse af Green Century Capital Management og As You Sow, som hed ’Seeking Safer Packaging’. De un-dersøgte virksomheder i USA, som


BPA I VORES HVERDAG

Selvom det ikke lige er til at se det, så indeholder mange ting i vores hverdag Bisphenol A (BPA). BPA anvendes primært på to områder. Som polycarbonat plast (PC) og som epoxy resins. Poly-carbonat bruges blandt andet i beholdere til mad og drikke, fordi det er en holdbar klar plast. Epoxy resins bruges blandt andet i lakken på indersiden af dåser og konserves til fødevarer og drikkevarer, så metallet ikke påvirker smagen. BPA bruges ikke kun i kontakt med fødevarer, men også i andre produkter som CD’er, medicinsk udstyr, kasseboner og tandfyldninger.

BPA kan bruges på mange måder, og derfor er det også et af de industrike-mikalier, som der produceres mest af på verdensplan. Samlet blev der produceret 3.800.000 ton BPA i 2009. EU og USA står tilsammen for 50 procent af verdens samlede produktion. I Danmark producerer vi ikke selv BPA, men vi bruger omkring 1.000 tons om året.

Kilde: Survey of Bisphenol A and Bisphenol-A-diglycidylether polymer, Miljøstyrelsen, 2013.


bruger dåser til at emballere deres fødevarer. Undersøgelsen konklude-

rer, at der klart er vilje fra føde- og drik-kevareindustrien til at finde alternativer og bruge dem. Det er bekymringen fra forbrugerne, der motiverer virksomhe-derne til at finde alternativer.

Økonomisk fordel ved at tage stillingClaus Frier, chief sustainability spe-

cialist hos COWI A/S, har arbejdet med CSR, Virksomheders samfundsansvar, i mange år. Han ser flere grunde til, at virksomheder vælger at komme lovgiv-ningen i forkøbet. For det første vælger de at gøre noget, hvis der er meget fokus på det fra myndigheder og interesseorga-nisationer. Det kan også være krav eller pres fra investorer, kunder eller forbru-gerne. Men det kan også ske af egen drift, fordi virksomheden har et værdi-sæt, hvor de ønsker at være eksempelvis miljøbevidste. Men uanset grundene, så får virksomhederne noget ud af at tage stilling selv.

– Virksomhederne får et bedre re-nommé. De får lettere ved at skaffe penge hos investorer, og det åbner døre for at sælge flere produkter, fordi mange forbrugere foretrækker, at deres varer er fri for hormonforstyrrende stoffer, siger Claus Frier.

EU-parlamentariker begejstretChristel Schaldemose, MEP for

Socialdemokraterne, er begejstret over, at nogle virksomheder skifter BPA ud frivil-ligt. Hun har selv BPA som mærkesag og var med til at få forbuddet om BPA i produkter og fødevarer til børn fra 0-3 år i hele EU igennem i 2011.

– Jeg synes, det er super godt, at de gør det frivilligt. Jeg har dyb respekt for det. Når de kan gøre det, så er der også en mulighed for et forbud imod det. Så findes der alternativer. Det er også en fordel for dem, at de har teknologien til det, hvis der kommer en lov, siger hun.

Dyrt at gøre noget og med risiciPå kort sigt koster det dog ekstra at

fremstille dåserne BPA-fri. Den ameri-kanske økologiske fødevareproducent

Eden har valgt at skifte deres bønnedåser ud med dåser, der er uden BPA. Det øger udgifterne med 14 procent, skriver CanTechInternational.

Claus Frier fra COWI A/S påpeger også, at det kan være risikabelt at gå foran, fordi det kan vise sig at være en fejlinvestering. Det kan være, at der slet ikke kommer en lovgivning på området, eller at nye undersøgelser viser, at stoffet slet ikke er så farligt som hidtil antaget. I så fald vil virksomheden have haft en ekstra udgift i forhold til deres konkur-renter. Derfor venter virksomheder som regel til, de er rimeligt sikre, inden de foretager en stor investering i alternative teknologier, forklarer Claus Frier.

Styrelse afventer rapport fra EUBPA (Bisphenol A) er på Miljøministe-

riets liste over uønskede stoffer (LOUS) fra 2009. Listen er en vejledning til virk-somheder om problematiske stoffer, som de selv må tage initiativ til at fjerne.

I maj 2013 lavede Miljøstyrelsen en rapport, ’Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)’, som konkluderede, at styrelsen ikke vil gøre mere, før der foreligger en rapport fra EU og EFSA, The European Food Sa-fety Authority.

I august 2013 kom der imidlertid en ny rapport fra Landes Bioscience, som konkluderer, at vi bliver påvirket af helt ned til 40 gange lavere doser end hidtil andtaget. Og det er den mængde, som vi normalt bliver udsat for, skriver Medi-calXpress.

Mens hverken videnskabsfolkene eller lovgiverne kan blive enige om, hvad der skal ske med BPA, så vælger flere virk-somheder at være på den sikre side.

– Vi bliver nødt til at sikre, at vores kunder kan købe vores produkter med sindsro, siger Peter Holm Nielsen, pack-aging engineer hos Arla Foods.

n Rikke Uhre Andersen er journaliststuderende. Artiklen og undersøgelsen er lavet i november/december 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

KEMIKALIER

Efter 30 års forskning er det stadig umuligt at overskue de mulige effekter af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.

Af Signe Mereta Lauesen

Bisphenol A (BPA) er et af de kemikalier, der ifølge en tysk rapport er blevet forsket mest i over de sidste 30 år,

men stadig findes der ikke et håndfast bevis for, at det er skadeligt. I forsker-kredse er der nemlig udbredt uenighed om, hvilke mængder man skal udsættes for i hverdagen, før det er skadeligt.

Siden den russiske kemiker Alek-sandr Dianin i slutningen af forrige århundrede opdagede BPA, er der ud-kommet mere end 5000 forsknings-rapporter om det hormonforstyr-rende stof. Det gør BPA til en af de mest mistænkeliggjorte komponenter i vores dagligdag.

I takt med en stigning de sidste 30 år i kræfttilfælde og antallet af drenge født med misdannelser på kønsorganer og dårligere sædkvalitet, er mængden af kemikalier i vores hverdag steget markant. Det har fået videnskaben til at mistænke især hormonforstyrrende stoffer som BPA for at spille en faktor.

Den første mistankeStoffet bliver som kemikalie brugt

blandt andet til at hærde plastik, på indersiden af dåser, kasseboner og i elektronik.

Bisphenol A er også et syntetisk østrogen og blev i en kort periode i 1930’erne brugt som et direkte medikament til kvinder. Et direkte indtag af stoffet har været forbudt siden 1950’erne, da forskerne fik en begrundet mistanke om, at Bisphenol A kunne forårsage kræft.

Konstant påvirkningIfølge en rapport fra the Advisory

Committee of the German Society

Stadig stor u enighed om hormonforstyrrende stofDet er bekymringen fra for-

brugerne, der motiverer virksom-hederne til at finde alternativer.


KEMIKALIERFo

to: D

olla

rpho

toclu

b

of Toxicology er der bred enighed blandt forskere om, at vi konstant bliver udsat for en lav dosis af BPA. Det sker hoved-sageligt på grund af emballagens afsmit-tende effekt på maden, men også ved kontakt med plastik, elektronik og især kasseboner.

En europæisk undersøgelse fra 2012 af 3.688 mødre og deres børn i 17 europæi-ske lande, som Københavns Universitet har deltaget i, viste overraskende, at der ikke var nogen nævneværdi forskel, hver-ken nationalt og regionalt på de doser af BPA, man fandt i deltagernes urinprøver. Med andre ord bliver folk i byerne og på landet udsat i samme omfang.

Undersøgelsen viste dog også, at værdierne lå langt under den grænse på 0.05mg/kg i Maksimalt Daglig Indtag (TDI) som Det Europæiske Fødeva-resikkerhedsagentur, EFSA fastsatte i 2006. Ifølge en pressemeddelelse fra selv samme EFSA er vi generelt udsat for en lavere mængde af BPA end hidtil antaget.

Faren ved den lille ændringEt amerikansk forskerteam med Pro-

fessor Frederick vom Saal i spidsen udgav i sidste år en opfriskning af en undersø-gelse fra 2007, hvor forskerne sammen-ligner de overordnede videnskabelige resultater om BPA.

Undersøgelsen vurderer, at selv om vi udsættes for minimale mængder af stof-fet, så kan det faktisk have en større effekt på vores hormonsystem over tid end høje

doser. Dette er en mekanisme som biolog Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd også advarer imod, da vores hormonsy-stem er skabt til at forholde sig til små ændringer og modstå store.

– Man ser hos mange hormonforstyr-rende stoffer, at de faktisk har en sund-hedsskadelig effekt, når vi udsættes for små doser, selvom de ikke har en effekt, når vi bliver udsat for høje dosis, siger Lone Mikkelsen.

Usikre resultaterProfessor Richard Sharpe, cheffor-

sker på Center for Vækst og Reproduk-tion på University of Edinburgh, var blandt de første i Europa, som forskede i BPA og om påvirkning i fosterstadiet, kunne føre til misdannelser af mandlige kønsdele.

– Alle de studier, der er blevet lavet i forsterstadiet konkluderer, at BPA fak-tisk ikke er et særligt virksomt stof, men faktisk er et ret svagt østrogen, forklarer han. Ifølge ham viser stofskiftestudier også, at kroppen nærmest med det sam-me nedbryder og udskiller BPA, så den

lave dosis, vi alle har i vores system, stort set ikke er aktiv.

I hans øjne kan den moderne vestlige kost og livsstil være lige så sandsynlig en forklaring på nogle af de sygdomme, vi ser en stigning i.

Han afviser ikke, at der kan være en sundhedsmæssig effekt ved, at vi udsættes for stoffet, men ser det som en overreak-tion at lovgive og forbyde BPA blot ud fra en mistanke om, at stoffet kan påvirke hormonsystemet negativt.

Lone Mikkelsen nævner også, at en medvirkende faktor i registeringen af fle-re kræfttilfælde kan være, at sundhedsvæ-senet er blevet bedre til at diagnosticere. Hun mener dog ikke, at man uden videre skal lade stoffet blive brugt ureguleret.

– Man går på en måde industriens ærinde ved at sige, at det skal ligge be-viser, før man lovgiver. Med den nuvæ-rende EU-kemikalielovgivning (REACH) er det fantastisk, at det industrien, som skal bevise, at de stoffer, de bruger, ikke er sundhedsskadelige, siger Lone Mikkel-sen. Hun forklarer, at det indenfor viden-skaben er svært at nå frem til endegyldige beviser, da der altid vil være forsøg, som når frem til andre resultater eller bruger andre målestokke.

n Rikke Uhre Andersen er journaliststuderende. Artiklen skrevet i november/december 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Forkortet af red)

Stadig stor u enighed om hormonforstyrrende stof

» DER ER udbredt uenighed om, hvilke

mængder af det hormonforstyrrende stof

BPA, man skal udsættes for i hverdagen, før

det er skadeligt. Stoffet bruges blandt andet

til at hærde plastic.


Af Thomas Pedersen

Foto: Signe Lauesen

Ét stof tager fokus i debatten

Bisphenol A bliver næsten altid nævnt som eksempel, når man diskuterer hormonforstyrrende stoffer. Men det er ikke alle, der er glade for, at kun ét stof alene skal tage hele skraldet for de øvrige stoffer.

Et så abstrakt udtryk som hor-monforstyrrende stoffer har brug for en frontmand. Et ansigt, der er genkendeligt for

den europæiske befolkning, så vi bliver bevidste om farerne ved de kemikalier,

der omgiver os i hverdagen. Bisphenol A er blevet ansigtet på de stoffer, der for-vrænger hormoner.

Ud af de 432 hormonforstyrrende stoffer på EU’s kandidatliste, er Bisphenol A det stof, der får klart mest opmærksom-

KEMIKALIER

» VI UDSÆTTES for alt for mange hormonforstyrrende stoffer, mener Christel Schaldemose, MEP for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.


man, at der ikke var tilstrækkelig viden på området til at lovgive om hormonforstyr-rende stoffer ligesom med de kemiske stoffer.

De blev i stedet smidt på en godken-delsesliste, hvorefter man blev enige om at kigge på det igen i juni 2013. Men økonomisk krise og fortsat tvetydighed i forskningsresultater gjorde, at hormon-forstyrrende stoffer igen blev forbigået. Der er i mellemtiden kommet megen ny viden, men alligevel ønsker grønne politikere og organisationer ikke at åbne for REACH igen.

Frygten går på, at det kunne ende med et reelt tilbageskridt for den europæiske folkesundhed, hvis REACH blev revide-ret. De grønne fremskridt der blev gjort tilbage i 2005 kunne potentielt blive rullet tilbage. Derfor var det bedre, at de hormonforstyrrende stoffer endnu engang blev sat på hold.

Debat uden konklusionDet Europæiske Fødevare Agentur,

EFSA, har svinget meget i dets vurde-ringer, men har til stadighed afvist det skadelige potentiale. EFSA har afvist de undersøgelser, der viser, at det er skade-ligt, med argumentet om, at man ikke kan overføre dyreforsøg til mennesker.

Christel Schaldemose, som har været en af de store forkæmpere for en stram-mere regulering, er dog ikke i tvivl.

– Vi ved, at stadig flere i Danmark og resten af Europa får sværere ved at få børn. Både mænd og kvinder. Vi ved, at stadig flere børn fødes med misdannelser på deres kønsorganer. Samtidig ved vi, at der bruges stadig flere hormonforstyr-rende stoffer. Forskerne i Danmark, der ved noget om det her, er ikke i tvivl om sammenhængen, siger hun.

Samtidig antyder hun, at EFSA udtaler sig på en uhensigtsmæssig måde. Man kan nemlig kun sige ja eller nej til, om eksempelvis Bisphenol A er skadeligt.

Christel Schaldemose er også utilfreds med, at EU efter hendes mening under-

vurderer skadevirkningerne ved hor-monforstyrrende stoffer og tager for lidt hensyn til forbrugerne.

– EFSA kigger for meget på indu-strien, i stedet for hvad der er godt for mennesker. Fordi man ikke kan sige med sikkerhed, at det er skadeligt, siger man i stedet, at det er uskadeligt. Det er det, der bekymrer mig med hele vores politik om hormonforstyrrende stoffer i EU, siger Christel Schaldemose.

Medlemslande går forrestNår EU tøver med at gøre en indsats,

har tendensen været, at enkeltlande fra unionen selv er gået forrest. Danmark gjorde det med sutteflaskerne, der blev til forbudt i 2011. Og fra januar 2015 har Frankrig i sinde at indføre et total-forbud mod BPA i al emballage, der har kontakt med fødevarer. Det er et hidtil uset stort skridt i kampen mod hormon-forstyrrelser. Forbuddet i sig selv vil kun beskytte franske forbrugere imod et ud af 432 hormonforstyrrende stoffer, men det er signalværdien og diskussionen, der betyder noget.

– Jeg syntes, det er rigtigt godt. De tror på, at det er muligt at tage teten og lave forbud på det her område. De er jo også et stort land, de har store virksomheder, og de fylder mere, så de tror på, at de godt kan være markedsførende. Hvis Frankrig lægger en standard, så vil det have betyd-ning, siger Christel Schaldemose.

Hos PlasticsEurope er begejstringen ikke helt lige så fremtræden. Tværtimod så sætter man spørgsmålstegn ved, om Frankrig stadig vil kunne leve op til loven om det frie marked, og hentyder igen til, at Bisphenol A er dømt sikkert, så forbuddet derfor er en stor overreaktion. Organisationen mener, at Bisphenol A igen bliver udsat for hetz, som det ikke fortjener. PlasticsEurope har tilmed lavet en hjemmeside dedikeret til Bisphenol A i håb om, at forbrugerne får et mere nuanceret billede af stoffet.

– Der er så megen diskussion om Bisphenol A, mange spørgsmål, mange forkerte informationer og mange be-skyldninger. Vi håber, at folk ikke bare læser de skræmmende overskrifter, siger Jasmin Bird.

Christel Schaldemose håber, at det franske forbud bliver udvidet til hele EU.

n Thomas Pedersen er journaliststuderende. Artiklen er skrevet i novemberdecember 2013 som del af et EU-projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Foto: Signe Lauesen

hed. Grønne organisationer og politikere ærgrer sig over, at Kommissionen er tilbageholdende med at lovgive på om-rådet. Samtidig føler plastikindustrien sig trådt over tærerne, fordi man bruger BPA i plastikprodukter og dermed mener, at industrien bliver taget som gidsel i kampen mod hormonforstyrrende stoffer generelt.

– Alle kender ordet BPA. Det er værd at bruge de her enkeltstoffer som løf-testang for hele diskussionen. Det er jo hormonforstyrrende stoffer i al almin-delighed, der er en udfordring. Og vi udsættes for alt for mange af dem, siger Christel Schaldemose, MEP for Det Pro-gressive Forbund af Socialdemokrater.

I plastikindustrien deler de dog ikke begejstringen ved, at Bisphenol A er ble-vet referencen, når det gælder hormon-forstyrrende stoffer. De mener, at forbud-det mod BPA i blandt andet sutteflasker fra 2011, var en klar overreaktion. Det har haft store konsekvenser for indu-strien, fordi enkelte firmaer har måttet omstille sig til et nyt materiale. Det har også kostet i forhold til deres image.

– Det var en overbeskyttende og unødvendig reaktion fra Kommissionen. Bisphenol A har været igennem alle tænkelige undersøgelser og er flere gange blevet defineret som sikkert, men så bli-ver det gjort forbudt alligevel. Det gør, at vi i industrien bliver stigmatiseret, siger Jasmin Bird, kommunikationschef for PlasticsEurope, en interesseorganisation for den europæiske plastikindustri.

Fortsat lang udsigt til reguleringLone Mikkelsen, der er kemikaliefag-

lig medarbejder i Det Økologiske Råd, mener, at de hormonforstyrrende stoffer bliver frikendt på et helt forkert grundlag. Hun siger, at Kommissionen bygger deres tilbageholdenhed på rapporter, der viser, at blandt andet Bisphenol A ikke er farligt for mennesker i høje doser, og at det der-for heller ikke er farligt i lave doser.

– Vi mener, at BPA bør reguleres ud fra det synspunkt, at der faktisk ikke findes nogen nedre grænseværdi. Selvom forsøg ved høje doser ikke viser nogen effekt, så er der forsøg, der viser , at det har en virkning med lave doser. Det er en mekanisme, som især hormonforstyrren-de stoffer kan have, fordi vores hormon-system er indrettet til at blive påvirket af meget små koncentrationsforskelle, siger Lone Mikkelsen.

Da EU’s kemikalielovgivning, REACH, blev lavet i 2005 konkluderede

KEMIKALIER

Vi mener, at BPA bør reguleres ud fra det synspunkt, at der faktisk ikke findes nogen nedre grænseværdi.


GRØNNE BYRUM

Af Pelle Wegeberg

Rundt omkring i Danmark og i resten af verden tager indbyg-gerne ansvaret for, at deres by bliver grønnere. Guerilla

gardening er et nyt begreb til et gammelt koncept, der går ud på at tilplante områ-der, man ikke har juridisk råderet over.

Det er typisk golde, forladte bygge-tomter eller negligerede jordområder, der bliver taget i behandling af guerilla gartnerne. Nogle anlægger urte- og grøn-sagshaver, som de plejer sæsonen igen-nem og høster fra, mens andre planter prydhaver, hvor der er behov for det.

Herhjemme eksisterede Have På En Nat i fire år som frivillig brugshave for Nørrebros beboere. Denne startede som guerillahave. I 2008 anlagde man Den Blå Have på Frederiksberg, som ligeledes fungerede som socialt opholds- og akti-vitetssted.

Positivt for miljø og mikroklimaUd over disse to store haver findes der

utallige små projekter rundt omkring. Guerilla gartnerne er aktive modstandere af forladte og golde områder og bruger planter til at skabe en sund og social by, hvor den ellers var forladt.

Byens grønne områder har store positi-ve effekter på byens miljø og mikroklima. Varmeøer, støj-, lugt- og luftforurening samt klimatilpasning er alle problemer, som byens grønne islæt kan være med til at løse.

Grønsager i byrummet kan skabe kritisk stillingtagen til vores ubære-dygtige fødevareproduktion og selv de mindste bede og blomster kan være med til at skabe en større biodiversitet i byen. Desuden er det bredt anerkendt, at have-arbejde virker terapeutisk og afstressende.

Men vi har jo masser af parker, kan man jo spørge. Og det er jo ulovligt, kan man jo sige.

Begge dele er som sådan rigtige. Men guerilla gardening kan noget, som kommunen ikke kan. Dels er guerilla gardening en effektiv måde at fortælle

omverdenen, at byen skal være grønnere. Og for det andet er planter harmløse og sjældent noget, folk brokker sig over. En aktivist fra Den Blå Have fortæller, at politiet flere gange roste dem for at rydde op på byggetomten, og Jon Pape, Køben-havns Kommune, fortæller ifølge bolius.dk, at så længe det ikke er voldeligt, synes de, at det er fint og tolererer det.

Sådan gør duFind et stykke dårligt vedligehold jord

eller en tom grund. Til en køkkenhave skal der bruges bede. Paller og palleram-

Guerilla gardening kan gøre byerne grønnereGuerilla gardening er et nyt begreb til et gammelt koncept, der går ud på at tilplante områder, man ikke har juridisk råderet over. Fænomenet breder sig i alverdens storbyer, hvor grønne guerille-gartnere smider frøbomber og skaber små grønne oaser.

Foto

s: Ul

la S

kovs

bøl

Foto

s: Ul

la S

kovs

bøl


GRØNNE BYRUM

mer er udmærkede til dette formål. Fyld dem med jord og plant dine grønsager. Snak gerne med forbipasserende om, hvad du laver, og hvorfor du gør det.

Når du planter på offentlige områder, må du være forberedt på at dele dine grønsager. Til gengæld kan du bidrage til, at byboere, der ikke er vandt til havear-bejde, kan nyde en friskdyrket grønsag.

Hvis du vil dyrke blomster, bør du finde et misvedligeholdt stykke jord. Disse er lige til at gå til. Sæt eventuelt et lille kreativt hegn eller skilt op, så folk kan se, at der ligger en guerillahave. Du

sender bedre dit budskab ved at gøre gue-rillaaspektet af din have tydeligt. Alter-nativt kan du altid gå rundt med lidt frø i lommen og så eller strø, hvor du mener, der mangler lidt blomster.

Byggetomter er dem, der kræver mest arbejde, da de ofte blot er stampet grus, men det er også dem, der trænger hårdest til planter. Frøbomber er oplagte til dette formål. Disse konstrueres af fem dele jord, en del kompost og en del blom-sterfrø. Blandingen rulles sammen til en kugle og lægges til tørre. Frøbomber kan kastes på selv de goldeste områder. Da

de selv har næring med, behøver de kun regn for at vokse.

Enkelte blomster og haver løser ikke vores klimaproblemer eller gør byen mærkbart grønnere. Men tager vi alle en lille del af dét ansvar, kommunen og staten ikke tager, kan vi sammen gøre en stor forskel.

God fornøjelse!

n Pelle Wegeberg studerer geografi på RUC og interesserer sig for byøkologi, bæredygtighed og alternative fødevaresystemer.

» GUERILLA GARTNERE bevæbnet med blomster, jord og skovle i færd med at tilplante og gøre Klostertorvet i Aarhus smukkere.

» RESULTATET AF anstrengelserne 14 dage senere.

Foto

s: Ul

la S

kovs

bøl


LANDBRUG

Nu skal der penge på bordet for at sikre grøn udvikling

Af Leif Bach Jørgensen

Regeringen har to helt afgø-rende beslutninger foran sig: Der skal gives grønt lys for en selvstændig national naturfond,

og der skal flyttes penge fra den di-rekte EU-støtte til landmændene over til miljøstøtteordningerne via den såkaldte modulation. Med disse to beslutninger kan regeringen skabe rammerne for, at Danmark kan opfylde sine internatio-nale forpligtigelser på natur- og miljø-området. Uden disse beslutninger vil vi se et stort tilbageskridt i den udvikling, vi har skabt gennem de seneste tre årtier med hensyn til landbrugets påvirkning af vandmiljø og klima, og vi vil heller ikke i dette årti få stoppet tilbagegangen i biodiversiteten i den danske natur.

Vigtigheden af den danske indsats understreges af, at EU-kommissionen indbringer Danmark for EU-Domstolen, fordi Danmark endnu ikke har offentlig-gjort færdige vandplaner. Disse planer skulle have været vedtaget senest no-vember 2009, således at det skulle være muligt at nå ”en god økologisk tilstand” i hovedparten af de danske vandområder senest i 2015.

Virkeligheden er, at der er kun er sket en mindre reduktion af landbrugets tab af næringsstoffer siden målet for Vand-miljøplan II blev nået i 2003 med en halvering af udledningen af kvælstof til vandområderne. Selv om flere forskere angiver behovet til yderligere 40 procent reduktion, så var Vandmiljøplan III rela-tivt uambitiøs, Grøn Vækst-planen ligeså. Og landbruget har fortsat sin kamp mod yderligere regulering.

Regeringspartierne, der kom til mag-ten i 2011, havde ellers lovet at tage helt

analyse To vigtige beslutninger om en uafhængig statslig Naturfond og om modulation af EU´s landbrugsstøtte supplerer hinanden. Regeringen skal træffe de nødvendige beslutninger inden august, hvis den vil sikre, at Danmark kan opfylde sine internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet.

anderledes fat på problemerne end den tidligere regering. Straks efter sin tiltræ-den nedsatte regeringen ”en hurtigt ar-bejdende uafhængig natur- og landbrugs-kommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordrin-ger, herunder hvordan landbrugserhver-vet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” (Regerings-grundlaget, 2011). Kommissionen kom med sin rapport i april 2013 med en lang række anbefalinger, som kommissionen lagde vægt på skulle gennemføres i sin helhed – det skulle altså ikke opfattes som et katalog, hvor man kan plukke virke-midler, men som et samlet hele.

Begge de to forslag, som denne artikel omhandler, indgik i fra Natur- og Land-brugskommissionens anbefalinger. Det er altså allerede her forudsat, at Natur-fonden og miljøstøtteordningerne i EU’s landbrugsstøtte skal supplere hinanden.

Naturfonden skal frigøresSikring af biodiversiteten bør bl.a. ske

via en sikring af de eksisterende natur-værdier, f.eks. ved at bevare gammelt ved i skovene og ved beskyttelse af stran-denge og lysåbne engarealer. En stor del af disse arealer er omfattet af Natura 2000-udpegningerne, hvoraf kun en del af engarealerne rækker ind i landbrugs-arealet.

De vigtigste nuværende naturområder er altså ikke omfattet af EU’s landbrugs-støtteordninger, og en væsentlig del af indsatsen for biodiversitet skal ske via naturplaner for områder udenfor land-brugsarealet. Derfor er det helt afgø-rende, at Naturfonden oprettes til at sikre vedligeholdelse og genopretning af natur og biodiversitet. Etablering af ny natur skal især ske som en understøttelse af ek-sisterende naturområder og som en sam-menbinding af eksisterende områder i et netværk. Dette kan f.eks. ske ved udtag-

ning af jord i ådalene, hvor der vil kunne opnås en god synergieffekt i forhold til miljø og klimamålsætningerne.

Det er ambitionen fra både Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) og fra de medvirkende private fonde, at Naturfonden skal udvikle sig til mindst fire gange den nuværende størrelse efter en model som den engelske National Trust. Kommissionen skriver: ”Det er derfor vigtigt, at naturfonden både får en selvstændig bestyrelse, organisation og projektforvaltning samt ejerskab til sine arealer, så den kan opleves som en ny og uafhængig aktør, der er attraktiv i forhold til donationer og frivillige bidrag.”

Det er her, vi venter på den første beslutning fra regeringen: Indtil nu har finansministeren ikke villet give slip på de 500 millioner, som regeringen har aftalt at afsætte i Finansloven for 2014. Der er lagt op til, at staten bidrager til natur-fonden med 500 millioner, mens Aage V. Jensens Naturfond og Villum Fonden bidrager med tilsammen 375 millioner kroner.

Som nævnt i Global Økologi i marts truer fondene med at trække deres støtte i protest mod regeringens udspil til en fondskonstruktion, som fondene mener ikke lever op til deres krav om politisk uafhængighed. Hvis ambitionen om at midlerne i fonden skal vokse via fol-kelig opbakning, så er det nødvendigt, at fonden frigøres fra ministeriet og skiftende finanslovsaftaler. Lad os nu få lovgivningen igennem, så konstruktionen

» DANSKE LANDMÆND modtager hvert år

omkring ni milliarder kroner i landbrugs-

støtte. Men de enkelte EU-lande kan flytte

op til 15 procent af den direkte støtte til

projkter under Landdistriktsprogrammet,

så det i højere grad kan støtte klima, natur

og miljø. Foto

: Col

ourb

ox


LANDBRUG

Nu skal der penge på bordet for at sikre grøn udviklingkan virkeliggøres og fonden kan komme i gang med arbejdet.

Støtten skal redde vand og klimaDer udbetales hvert år omkring ni

mia kr. til de danske landmænd via EU´s landbrugsstøtte, CAP. Op til den seneste reform af CAP for perioden 2014 til 2020, lagde EU-kommissionen op til at skabe øget legitimitet for uddelingen af de mange penge ved en øget vægt på princippet om Public Money for Public Goods. Altså at pengene i højere grad skulle anvendes til at skabe et mere bæ-redygtigt landbrug med vægt på goder inden for klima, natur og miljø frem for at blive givet direkte til et stærkt forurenende landbrug. Denne hensigt er udvandet frem mod den endelige reform (se artikel i Global Økologi oktober 2013). Men aftalen rummer en mulighed for at landene selv via den såkaldte modulation kan vælge at flytte op til 15 procent fra den direkte støtte til Landdistriktspolitikken, som rummer mulighed for støtte til initiativer inden for natur- og miljøpolitikken – herunder til virkemidler, som indgår i Danmarks opfyldelse af målene i Vandrammedirek-tivet og i klimaplanen.

En sådan overflytning af penge blev entydigt anbefalet af Natur- og Land-brugskommissionens rapport (anbefaling 38). Her fremgår det blandt andet, at:• Via statslige bevillinger og anden na-

tional medfinansiering skal der sikres fuld hjemtagning af EU-midler under det kommende landdistriktsprogram.

• Virkemidlerne i Grøn Vækst kan rummes inden for en modulation på fem-seks procent. En øget modula-tion – op til 15 procent – bør kobles til og indfases i takt med behovet for udtagning og ændret arealanvendelse på sårbare jorde ved indførelse af ny målrettet regulering af kvælstof.

Modulation er en forudsætningModulation er en forudsætning for

en målrettet regulering, dvs. princippet om at prioritere en indsats på de sårbare arealer, samtidig med at kravene lempes på robuste arealer: Modulation kan sikre en solidarisk ordning, hvor de landmænd som vil nyde godt af mere lempelige krav, kommer til at dække kompensationen for de landmænd, der må holde for i en mere målrettet regulering.

Ifølge NaturErhvervsstyrelsens forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020 vil

de samlede midler til Landdistriktspro-grammet falde med op mod 45 % fra 2012/13 til den nye reformperiode (se Det Økologiske Råds høringssvar fra februar 2014 på www.ecocouncil.dk). Det skyldes dels faldet i EU´s landbrugsstøtte generelt og i særdeleshed skævridningen af støtten til fordel for den direkte støtte til landmændene, dels den danske medfi-nansiering til Landdistriktsprogrammet, som står til et fald på op imod 210 mill. kr. per år. Et sådant fald vil både under-minere den hidtidige indsats og hindre en gennemførelse af de store opgaver, som Danmark står overfor, med Vandplaner, Naturplaner og landbrugets bidrag til klimaplanen.

Det Økologiske Råd vil i de kommen-de måneder sammen med en række andre grønne organisationer lægge pres på regeringen for senest 1. august at træffe beslutning om en dansk modulation på 15 procent, som vi mener, er absolut nødvendigt for at opfylde Danmarks in-ternationale forpligtigelser når det gælder natur, miljø og klima.

n Leif Bach Jørgensen er landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd

Foto

: Col

ourb

ox


PLANTEFORÆDLING

Af Anders Borgen

Ethvert husdyr og enhver kulturplante tager et lille bitte skridt i retning af yderligere domesticering hver gang, den

får unger eller sætter frø. Opfører en hund sig som en ulv, bliver den aflivet, men jo mere den opfører sig som en god hund, jo større er dens chancer for at leve længe og få mange hvalpe.

På denne måde sker der hele tiden en udvikling af tamhunden som art, og for hver generation bevæger den sig stille og roligt væk fra at være ulv. Denne process er foregået siden jægerstenalderen for 40.000 år siden, længere end for noget andet dyr. Derfor er hunden med tiden blevet menneskets bedste ven.

for mange mennesker på kloden til at overleve som jægere og samlere, og en bæredygtig udnyttelse af denne genetiske kulturarv er af vital betydning for hele samfundets eksistens.

På denne baggrund er det relevant at se på, om vor forvaltning af vore geneti-ske ressourcer er bæredygtig, og dermed om vort samfund er det.

Plantesorter forsvinderI øjeblikket forsvinder sorter af plan-

ter i en hast, som ikke er set tidligere. Indenfor de sidste 100 år vurderer FAO, at omkring 75 procent af vore plantege-netiske ressourcer er forsvundet. Tabet af biodiversitet i naturen, som der er så meget fokus på i miljøkredse, er lige så udtalt iblandt kulturplanterne. Vi mister dermed en uerstattelig del af vor kultur-arv, og dermed vore fremtidige mulighe-der for at videreudvikle vor fødevarepro-duktion.

kulturplanter Økologisk planteforædling handler ikke bare om at udvikle nogle sorter, som kan sælges til de økologiske landmænd for at give et højere udbytte. Det handler i lige så høj grad om at udvikle et system for bæredygtig bevarelse og udvikling af vore plantegenetiske ressourcer, som er den vigtigste kulturarv vi har.

Økologisk planteforædling holder hus med vores ressourcer

De husdyr og kulturplanter, som hører agerbruget til, kommer for de flestes vedkommende fra Mellemøsten, hvor domesticerings-processen begyndte for 10.000 år siden. Det er lang tids udvik-ling, som er gået med rigtig mange bitte små skridt, og domesticeringen af vore dyr og planter kan siges at være noget af det mest centrale i hele vor kulturarv, og som vi bør værdsætte med den største respekt. Den mindste afbrydelse af udvik-lingen vil føre til uddøen af husdyrarten eller kulturplanten, så vi skal begynde forfra. Vi forsøger os nu med nye hus-dyrarter, men selv med moderne teknik og metoder er der forsat lang vej igen før mink, laks, kænguruer bliver tamdyr på samme niveau som de oprindelige husdyr som hest, hund og malkeko.

Hele vort samfund bygger på en fødevareforsyning fra landbrugssystemet, som bygger på vor genetiske kulturarv i form af husdyr og kulturplanter. Vi er

Foto: Colourbox


PLANTEFORÆDLING

Hvor planter i gamle dage blev dyrket som landsorter, så dyrkes de i dag som kommercielle sorter. Det er en afgørende forskel. En landsort er en dynamisk population. I en landsort er de enkelte planter forskellige, og de vil krydse sig med hinanden, og de bedst tilpassede med den bedste kombination af gener vil klare sig bedre og dermed bidrage til evolutionen.

En kommerciel sort er derimod gene-tisk ensartet. Den udvikler sig ikke, for alle planter i sorten er ens. Og vedlige-holdelsen af sorten varetages af en plan-teforædler, som vil gøre, hvad han kan for at forhindre, at landmanden laver sin egen såsæd af sit korn, for det er me-ningen, at han hvert år skal købe nyt af ejeren af sorten. Det er jo det, plantefor-ædleren lever af. I dette system bidrager landmanden og haveejerne ikke længere til udviklingen af vore kulturplanter, og der sker kun den udvikling, som plante-forædlerne laver i deres laboratorier og forsøgsmarker. Hvor der tidligere var milliarder af mennesker rundt om i ver-den, som hvert år vedligeholdt og bidrog til videreudviklingen af vore kulturplan-ter, så er dette nu indskrænket til nogle få kommercielle firmaer, der ikke har bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer som deres primære målsæt-ning. Tværtimod.

Situationen er i dag den, at der bliver færre og færre firmaer, der beskæftiger sig med planteforædling. Små firmaer over-tages af store, og de store fusionerer med hinanden. Bare otte firmaer kontrollerer i dag 94 procent af verdenshandlen med grønsagsfrø, og bare tre af dem Monsanto, Dupont og Syngenta sidder på 53 procent af verdens samlede handel med frø.

Landsorterne, som vedligeholdes lokalt af bønderne med forskellige betin-gelser i forskellige egne af verden, var en guldgrube af genetisk diversitet. Disse er nu ved at forsvinde. EU’s frølovgivning forbyder i praksis dyrkningen af dem, og denne lovgivning forsøges nu ved inter-nationale handelsaftaler at blive spredt til resten af verden.

Nu, hvor landsorterne er væk, går udviklingen videre i retning af hybridavl og patentering af planter for yderligere at forhindre, at landmænd, gartnere og

haveejere er aktive i forvaltningen af vor kulturarv.

Prøv at kikke på frøposerne i super-markedet. I nogle grønsagsarter er det i praksis umuligt at finde ikke-hybride sor-ter. Hybridsorter kan ikke vedligeholdes af brugeren, og overgangen til hybrider skyldes igen industriens forsøg på at sikre sig yderligere kontrol over frømarkedet, og dermed forhindre en bæredygtig for-valtning af de plantegenetiske ressourcer.

Monokulturer fører til sygdommeEnsretningen af dyrkningssystemet

er ikke kun et problem for bevarelsen af de genetiske ressourcer. Det reducerer også fødevaresikkerheden i sig selv. Når alle planter i en mark er ens, så er de også modtagelige for de samme sygdomme og skadedyr. I en naturlig population vil planterne være forskellige, og kommer der en sygdom, vil nogle bleve angrebet, mens andre vil være resistente. Når alle er ens, vil de enten alle være resistente, eller de vil alle være modtagelige. Derfor opstår der epidemier af plantesygdomme i afgrøder med stor ensartethed, når plante-sygdommene ligesom de årlige influenza-epidemier ændrer sig blot en lille smule. Det første og mest kendte eksempel var hungersnøden i Irland i 1800tallet, som skyldes skimmel i deres kartofler.

Kartofler formeres jo vegetativt med knolde, så i denne afgrøde var der al-lerede tidligt genetiske ensartethed. I Sydamerika, hvor kartoflen kom fra, dyrkede man mange forskellige sorter, og det forhindrede epidemier. I Europa og i Irland var kartoflen dengang en helt ny afgrøde, så der var kun én sort, Lumber-kartoflen, som alle i Irland dyrkede.

Da kartoffelskimlen ramte landet i 1848-49 rådnede alle kartoflerne, og millioner af mennesker døde, eller måtte flygte til Amerika. En direkte følge af mangel på diversitet i dyrkningssystemet. Det er dette system, som man nu med moderne plante-forædling har kopieret til alle andre afgrø-der i hele verden i form af hybridsorter og genetisk ensformighed i de selvbestøvende arter. Ikke bare de enkelte marker, men på hele kontinenter dyrkes der i nogle afgrøde i praksis kun en enkelt eller ganske få sorter uden genetisk variation. En helt ekstrem genetisk ensretning.

Vi ser ikke de epidemiske sygdomme i dag på samme måde som i Irland i forrige århundrede, for de holdes nede af et fortsat stigende forbrug og større afhængighed af pesticider. Og hvem er det godt for?

Ja, det er godt for de firmaer, som sælger sprøjtemidler, og igen er det de samme firmaer med Monsanto, Dupont og Syngenta i spidsen, der baner vejen for et dyrkningssystem med stort behov for sprøjtemidler, og som markedsfører sorter med modtagelighed for sygdom-me, og som også lever af at sælge sprøj-temidlerne til at bekæmpe sygdommene. Forvaltningen af vor genetiske kulturarv og dermed sikringen af hele vor fødeva-reforsyning bliver i stadig stigende grad privatiseret, kommercialiseret og de facto pantsat hos en lille håndfuld kemikalie-firmaer.

Vi må tilbageerobre vores kulturarvI arbejdet mod bæredygtighed må vi

tilbageerobre vor kulturarv. Fødevaresu-verænitet kræver frø-suverænitet, og vi må sikre en planteforædling forankret i brugerne, i folket, i samfundet. En plan-teforædling, som gør fødevareforsynin-gen uafhængig af kommercielle interesser og i særlig grad uafhængig af pesticidpro-ducenterne.

Økologisk planteforædling handler ikke bare om at udvikle nogle sorter, som kan sælges til de økologiske landmænd for at give et højere udbytte. Det handler i lige så høj grad om at udvikle et system for bæredygtig bevarelse og udvikling af vore plantegenetiske ressourcer, som er den vigtigste kulturarv vi har.

Derfor er den lille men voksende græs-rodsbevægelse for frøsamlere og kampen mod EU’s frølovgivning en lille, men vig-tig sag om retfærdighed, bæredygtighed og i sidste ende selve vor overlevelse.

n Anders Borgen er cand agro, økologisk planteforædler og aktiv i Frøsamlerne.

» MONSANTO, DER sælger gensplejsede frø til majs, sidder sammen med Du-pont og Syngenta på over halvdelen af verdenshandelen med frø

FRØSAMLERNEFrøsamlerne er en forening stiftet i 1987, der ligesom lignende foreninger i andre europæiske lande har oplevet en kraftig medlemstilgang i de sidste par år. For-eningen holder liv i gamle plantesorter og arbejder politisk for at lovliggøre dyrkning af gamle og specielle plantesorter. Web: http://froesamlerne.dk/

Foto: Colourbox


NATUR

Grøde på svampefronten

Af Peder Agger

Gennem de seneste fem år har over 200 svampeentusiaster i en velkoordineret indsats for-søgt at danne et samlet billede

af de danske svampes udbredelse og status. Landet blev inddelt i 10x10 km kvadrater og svampene stedfæstet så præcist som muligt indenfor hvert kvadrat. Målet var om muligt at få undersøgt alle kvadrater. Det er dog ikke hele svamperiget, Funga, som det hedder, der er blevet kortlagt, men fortrinsvis de arter, der danner store synlige frugtlegemer. Det drejer sig om alle basidiesvampene fraregnet rust- og brandsvampe, eller det vi andre i daglig tale betegner som svampe. Af flere grunde er undersøgelsen og dens resultater af in-teresse også for andre end svampenørder.

SvampeneFor det første er der svampene i sig selv.

De 200-300 rapportører nåede at gøre 243.150 godkendte fund, der kombineret med den i forvejen eksisterende viden bringer os op på over en halv million fund af de undersøgte arter. Den svamp, der blev registreret flest gange, var Stor Løgbrusk-hat, der er knyttet til bøg (se billede). De tre arter, der forekom i flest kvadrater, var Rødmende Fluesvamp, Knippe Svovlhat og Broget Læderporesvamp. En del arter blev kun fundet på en enkelt lokalitet, f.eks. Sa-frangul Fedtporesvamp, der kun er fundet på to meget gamle egetræer på Lolland.

Af de svampe, der blev fundet i atlas-undersøgelsen, var de 2.450 nogle man i forvejen vidste fandtes i landet. Men sam-menligner man med tallene fra 1913, som er det år, hvorfra vi har det første tro-værdige opgørelse af Danmarks svampr,

er forskellen til at få øje på. Dengang regnede man med 1.200 arter. Omvendt var der 536 af de danske arter, som ikke blev truffet i atlas-perioden, hvilket dog ikke er så underligt, da svampes fore-komst kan være meget vanskelig at fastslå (se nedenfor). Mere bemærkelsesværdigt var det, at 12 arter, som man troede var forsvundet fra landet, blev genfundet.

Sensationelt var det, at ikke mindre end 202 af de fundne arter aldrig tidli-gere havde været registreret i Danmark. Vi taler her om svampe med pænt store frugtlegemer. Og den helt store sensation var, at syv af disse aldrig tidligere er blevet beskrevet fra noget andet sted på kloden, dvs. de var nye for videnskabens verden.

RegistreringsproblemerMen selvom der således stadigt kan

opdages arter, der er nye for landet, og endog arter, der er nye for verden, er der ikke nødvendigvis grund til at juble. Det er vores viden, der øges, fordi flere har været på svampejagt og udstyret med bedre hjælpemidler.

Biodiversiteten går efter næsten alt andet at dømme den modsatte vej. Og svampe er meget drilske, når det gælder en sikker registrering.

Alene det, at der er tale om flere tusinde arter, er et problem, fordi kun de færreste, selv nok så kyndige svampekendere, har det fulde overblik. Dertil kommer, at arts-karaktererne er usikre og kan variere på finurlige måder.

Svampene selv, eller rettere deres frugt-legemer, som er det, vi ser over jorden, har en kortvarig forekomst indenfor en periode, som kan være fra måneder helt ned til få døgn. I den kan de skifte udse-ende og dermed volde vanskeligheder for bestemmelsen.

Endelig er svampe ofte stærkt fluktu-erende i deres forekomst fra det ene år til det andet. Et godt svampeår kan efterføl-ges af adskillige, hvor der kun ses få eller ingen frugtlegemer. Vil man være god til at bestemme svampe, skal man derfor både vide, hvornår det er tid og kunne håndtere den ikke helt lette bestemmelse.

Det danske svampeatlas har derfor en særlig stor rigdom af registreringer i om-råder, hvor der findes mange mennesker, der både kan og orker at overkomme disse besværligheder. Dvs. typisk mænd over 50, boende i nærheden af en af de større universitetsbyer.

Teknologiske hjælpemidlerEn væsentlig årsag til at projektet, dis-

se vanskeligheder til trods, alligevel har

danmarks svampeatlas , der blev præsenteret ved et seminar på KU den 25.april, er lærerigt. Selvom biodiversiteten er i krise, kan der stadig gøres overraskende fund i svampenes forunderlige verden. Projektet afslører dog også en række problemer, der alment gør sig gældende for forvaltningen af biodiversitet.

» RØD FLUESVAMP er en popu-

lær svamp i juledekorationer. Den er

giftig, og da den menes at have en

euforiserende virkning, findes der en del

eksempler på, at den er blevet benyttet som

rusmiddel.

Foto: CC BY flickr Peter Leth


NATUR

Grøde på svampefronten

kunnet komme igennem med så mange interessante fund, er af teknologisk art.

IT-alderens muligheder for at kom-munikere, etablere databaser og sende elektroniske fotos har revolutioneret mulighederne for at indhente, udveksle og verificere registreringer på kortere tid og i større omfang end tidligere. En bestemmelsesnøgle, MYKO-KEY har kunnet anvendes til at bestemme slægten på fundet på nettet, hvorfra ’atlas-nøgler’ også har kunnet hentes til den endelige artsbestemmelse, som så har kunnet dokumenteres med fotos og tjekkes af eksperter.

Projektet har hele vejen igennem været online med Googledocs, dropbox, goog-lemap-lokalisering og videokonferencer. Derudover har der været afholdt ni ’atlas-lejre’ for at koordinere metoder og for at få dækket ellers tyndt besøgte områder af landet. Som det blev konkluderet på se-minaret: Experter+amatører+IT=success.

Og der er selvsagt mere i vente. DNA-identifikation benyttes i stigende

grad til at afgøre dyrearters forekomst f.eks. i en sø. Identifikation af svampe f.eks. i jordprøver vil ikke kun kunne give os mere sikre artsbestemmelser, det vil også i foruroligende grad kunne rykke ved hele vores opfattelse af svampever-denen. På seminaret blev der refereret til en tysk undersøgelse, der i kun 16 jord-prøver, indsamlet over en linje på mindre end tre meter, havde givet anledning til intet mindre 3.320 identifikationer.

Noget sådant vil for alvor kunne rokke ved den gængse opfattelse af biodiver-sitet, målt som artsrigdom på nationalt niveau. Som atlas-undersøgelsen har vist, kender vi langt fra alle arterne i den dan-

ske flora, fauna og funga. Vi siger i dag, at der er 37.000 arter i Danmark. Men det kan sagtens vise sig at være alt for lavt sat.

AtlasprojekterDer har tidligere været gennemført

atlasprojekter for andre artsgrupper, eksempelvis sommerfugle, ferskvandsfisk, fugle og pattedyr samt de fleste planter. For fuglene, hvor det første atlasprojekt er fra begyndelsen af 1970’erne, er man nu i gang med det tredje. Da fugle er lettere at registrere og artsantallet mere overkommeligt (467 fugle mod mindst 3.000 svampe), er man yderligere begun-stiget af at have ti gange flere rapportø-rer.

Det kan måske synes at være en meget grov kortlægning. Men det er nu en-gang det bedste, der har kunnet opnås. Alternativet kan være nul-viden, fordi den slags landsdækkende undersøgelser vil koste kassen, hvis den skal udføres af offentligt lønnede registratorer. Nu er det lykkedes ved frivilliges hjælp og en i sammenhængen beskeden økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Naturfond til koordinerings-, validerings- og database-funktioner.

Udover at fremskaffe værdifuld viden om naturen, som en helt utilstrækkeligt

finansieret naturforvaltning nu næsten er tonedøv overfor, har den slags projek-ter den værdi, at de udover at stimulere vores glæde og forundring over naturens mangfoldighed, også er med til at mobili-sere modstand mod den fortsatte erosion af biodiversiteten.

Biodiversiteten og dens proselytter får så at sige lettere ved at få plads ved bor-det, når landbruget, skovdriften, frilufts-livet og hvem der ellers er med, tager for sig af retterne.

Svampene er ikke den eneste, men er en af de organismegrupper, der viser, hvordan vi langsomt men sikkert er ved at forandre vores omgivelser.

Den omfattende spredning af nærings-stoffer, især nitrat fra landbrug og af-brænding af fossile brandstoffer, er sam-men med intensiv skovdrift, med mindre dødt ved og færre tilfælde af brand, nogle af de mest markante årsager til tilbage-gange. Men klimaforandringer er endnu ikke slået klart igennem.

På den ene side kan der anes en fremgang af sydlige rørhat-arter. På på den anden side har den netop afsluttede registrering ført til, at 10 nye nordlige arter er registreret. Svampeatlasset er med andre endnu for ufuldstændigt i så henseende.

Det viser noget om vores uvidenhed og samtidigt, hvor dynamisk og sårbar vores funga er. Vi må afvente fremtidige analyser. Indtil da kan man følge med på:• www.svampeatlas.dk og • www.svampe.dk/soeg.

n Peder Agger er med i redaktionen for Global Økologi

» EN NY svampeart ved navn Hebeloma

griseopruinatum er nu officielt kommet på

verdens liste over arter. Svampen, hvis navn

kan oversættes til ‘den gråduggede tåre-

blad’, blev opdaget på Vestsjælland under en

svampetur ledet af postdoc Jacob Heilmann-

Clausen fra Københavns Universitet.

Foto: CC BY flickr Peter Leth

NYT FRA RÅDETFoto: Colourbox


Konferencer om uranudvinding i Grønland

Det Økologiske Råd holdt sammen med VedvarendeEnergi, NOAH/Friends of the Earth og den grønlandske miljøor-ganisation Avataq velbesøgte konferen-cer d. 22. marts i Nuuk og d. 25. marts på Christiansborg om uranudvinding i Grønland. Der var oplæg af bl.a. børne-

læge og A-kraftekspert Helen Caldicott fra Australien og fysiker Jan Willem Storm van Leuwen fra Holland. Der var paneldebat med politikere fra henholdsvis Grønland og Danmark.

Storm van Leuwen udgav d. 28. april en rapport, som viser Kuannersuit/Kvane-fjeld-mineprojektets mangel på bæredyg-tighed – kan ses på www.ecocouncil.dk.

» DET ØKOLOGISKE Råd forsøger løbende at overbevise politikerne om at bevare grønne afgifter, som tilskynder til energibesparelser.

Bevar tilskyndelsen til at spare på energien Vi forsøger løbende at overbevise politikerne om at bevare

grønne afgifter, som tilskynder borgere og virksomheder til at spare på energien. Vi har bl.a. protesteret imod, at regeringen og den borgerlige opposition vil droppe forsyningssikkerheds-afgiften, herunder afgift på brændefyring. Vi udarbejdede et forslag til afgift på brændefyring, som kunne lave løst pro-blemerne i regeringens oprindelige forslag til brændeafgift. Dermed kunne man have bevaret forsyningssikkerhedsafgiften frem for at hæve indkomstskatten, som Folketinget nu er på vej til.

Tilsvarende gælder sagen om PSO – en afgiftslignende betaling for vedvarende energi m.v. – som er lagt på køb af el. PSO’en giver nogle problemer for en mindre gruppe af virk-somheder, som er konkurrenceudsatte, og hvor energi udgør en væsentlig del af deres omkostninger. Men for det store flertal af virksomheder giver den ingen problemer – tværtimod øger den deres motivation for at spare på energien en smule. Det er

nødvendigt målrettet at hjælpe den mindre gruppe virksomhe-der, hvor PSO’en udgør et problem. Regeringen foreslår i sin vækstplan, som blev fremlagt 8. maj, både at PSO’en sænkes mål-rettet i disse virksomheder, og at den sænkes generelt. Det sidste er uforholdsmæssigt dyrt, og et sænker blot virksomhedernes motivation for at spare på el.

Oppositionen vil gå endnu hårdere til værks over for PSO og andre grønne afgifter. Det bygger på en opfattelse af. at man kan bevare arbejdspladser ved at slække på kravene om energibespa-relser og overgang til vedvarende energi. Men man glemmer, at Danmarks styrke netop ligger i den grønne omstilling, og at denne hæmmes, hvis vi slækker på klimapolitikken.

I starten af maj kom tallene for den danske eksport af grøn energiteknologi. Den er vokset med hele 17,6 procent fra 2012 til 2013. Denne eksport bunder i den stærke danske tradition for brede energiforlig, som sikrer investeringssikkerhed i år fremad. Derfor er det meget uheldigt, at Venstre nu sætter spørgsmåls-tegn ved energiforliget fra 2012.

Fem nye publikationer om EU og miljøet

Det Økologiske Råd har udgivet fem publikationer – et generelt hæfte (trykt), som giver et overblik over EU’s miljøre-gulering, samt fire netpublikationer, som uddyber vigtige områder: Kemikalier, klima & energi, luftforurening samt landbrug. Se www.eumiljo.dk


n Nyt fra Rådet er redigeret af Christian Ege


NYT FRA RÅDETFoto: Colourbox

STØTDET ØKOLOGISKE RÅDS ARBEJDE

Det Økologiske Råd er en forening. Du kan støtte vores arbejde på forskellige måder, bl.a. gennem medlemskab og støttebidrag.

Vi er godkendt af Skat som almennyttig organisation. Derfor kan man trække bidrag til Det Økologiske Råd fra i skat – ligesom vi modtager tilskud fra Tips&Lotto.

For at opretholde denne godkendelse skal vi hvert år modtage mindst 100 gavebidrag á mindst 200 kr (Skat har netop hævet beløbet til 200 kr).

Vi opfordrer til, at du støtter vores arbejde ved at indbetale mindst 200 kr som gavebidrag.

om at gøre dette, og vi holdt sammen med Danmarks Naturfredningsforening en høring for ordførerne om dette emne 12. maj. Læs også artiklen side 24.

Stort potentiale for energibesparelser

Vi har 2. maj udsendt en ny (elektronisk) publikation om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Disse kan skære en tredjedel af energiforbruget, hvis de får den rette rådgivning. Det gør de oftest ikke i dag. F.eks. satser energiselskaberne i deres rådgivning på de store virksomheder. Læs artiklen side 5 og www.ecocouncil.dk.

Netværk skal fremme reparation af elektronik

Det Økologiske Råd er gået sammen med bl.a. Miljø- og EnergiCentret Høje Tåstrup og Storskrald.dk om at fremme reparation, især af elektroniske produk-ter. Projektet støttes af puljen for Grønne Ildsjæle. Vi har startet et nyhedsbrev om fremme af reparation. Tilmeld dig ny-hedsbrevet på www.ecocouncil.dk og læs artiklen side 6.

Hæfte om trafikkens luftforurening

Vi har udsendt et nyt hæfte på dansk og engelsk om trafik og luftforurening.

Hvert år dør ca. 400.000 europæere for tidligt og millioner bliver alvorligt syge på grund af luftforurening med fine partikler. Det kan nedbringes drastisk ved at begrænse biltrafikken samt bruge ef-fektive filtre. Se www.ecocouncil.dk.

Stram kemikalieloven og beskyt børn mod hjerneskade

Et nyt studie, som for nylig blev of-fentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet, dokumenterer, at almindeligt anvendte kemikalier kan give børn hjerneskader. Derfor haster det med at få strammet EU’s kemikalielov. Vi holdt seminar 20. marts med en af for-fatterne, professor Philippe Grandjean, SDU.

Overflyt mere af EU’s landbrugsstøtte til miljøstøtte

Danmark er bagud med at opfylde kra-vene i EU’s vandrammedirektiv om bedre vandkvalitet. Det kræver især at forure-ningen fra landbruget sænkes. Natur- og Landbrugskommissionen foreslog i sin rapport fra april 2013 en række tiltag for at opfylde dette og pegede samtidig på, at det kunne finansieres ved at overflytte en større del af EU’s landbrugsstøtte fra den såkaldte hektarstøtte til landdistrikts-midler, herunder miljøstøtte. I efteråret 2013 vedtog EU et nyt budget, bl.a. for landbrugsstøtten. Dette indebærer, at landdistriktsmidlerne beskæres mere end den øvrige støtte. Samtidig har medlems-landene mulighed for at overflytte en del af hektarstøtten til landdistriktsmidler. Dette skal i givet fald meddeles til EU-kommissionen senest d. 1. august. Vi ar-bejder intenst på at overbevise politikerne

Tak for dit engagement i miljødebatten! Kære læser,

Jeg har efter syv gode år valgt at stoppe som redaktør på Global Økologi.

Global Økologi har sammen med Det Økologiske Råd en lang og stolt tradition for at for-

midle faglig viden om miljø og klima til en bred målgruppe. Det skal vi blive ved med, for

der er brug for organisationer og medieplatforme, som kan komme med konkrete anvisnin-

ger til den enkelte om, hvordan hun eller han bedst medvirker til en bæredygtig udvikling

– samtidig er der brug for vagthunde, som både kan være konstruktive og kritiske i forhold

til regeringens miljø- og klimapolitik.

Fagligt er der store udfordringer i at bevare overblikket og styre igennem et farvand, der

rummer stor kompleksitet og etiske dilemmaer. Hvordan får man fx forenet klima og res-

sourcedagsordenen – når et energirigtigt køleskab koster flere ressourcer at producere end

det gamle?

Formidlingsmæssigt er faglig formidling presset i alle medier af hurtige nyheder og kravet

om at være til stede på så mange elektroniske platforme som muligt. Global Økologis ker-

neværdi har altid været faglig formidling med plads til fordybelse. Samtidig er miljøsagen

jo ikke forbeholdt de få – men os alle – så at nå ud til en endnu bredere målgruppe er også

en nødvendighed.

Det Økologiske Råd og Global Økologi har i alle år vist sig villig til at gå nye veje, og finde

de løsninger der skal til for at sikre en saglig miljødebat. Jeg er sikker på at denne udvik-

ling vil fortsætte.

Med venlige hilsner,

Tina Læbel, redaktør Global Økologi

NB Ved redaktionens afslutning var den nye redaktør ikke fundet.

Det Økologiske RådFremtidens miljø skabes i dag

ID-nr. 47464

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Afsender

Global Økologi

c/o Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Giv en grøn gave... der varer hele året

Giv kæresten, en god ven eller moster Magda en gave, der giver mening og varer hele året.

Giv et abonnement på Global Økologi. Så sender vi Danmarks globale miljømagasin i de næste 12 måneder. Det koster kun 345 kr./år.

Global Økologi skriver om: ● Klima ● Natur ● Miljø ● Grøn omstilling

Magasinet udkommer fire gange årligt med nyhedsoverblik, debat, baggrund og analyser.Udgives af Det Økologiske Råd.

Send en mail til [email protected] eller ring til tlf. 33 15 09 77 for at bestille.

Helle Thorning lover os et

grønnere Danmark

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

O K T O B E R 2 0 1 3 | N R . 3 | 2 0 . Å R G A N G

Håbet om en grønnere

landbrugspolitik i EU brast

26

9Ida Auken til afhøring hos

affalds-agenterne

7

Økologien blomstrer

i Lejre Kommune

Tema om kommuner

SIDE 14-25

Sodpartikler er et hidtil overset klimaproblem

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

Gl Bal økoloGi

J U L I 2 0 1 3 | N R . 2 | 2 0 . Å R G A N G

Nyt håb for naturen

245

Klimaet kræver handling nu

Første år i miljø- og energihuset SIDE 14

Dansk bistand til Nepal: Sol på verdens tag SIDE 18

Stort tema om energi:Baggrund og analyser SIDE 10-23

9

Til: ....................................Fra: ....................................

Ny naturfond skal sikre naturen et løft

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGI

D E C E M B E R 2 0 1 3 | N R . 4 | 2 0 . Å R G A N G

Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen

14

4

Beskat forurening i stedet for brænde

6

Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen SIDE 17-21

Kemikalier giver børn

hjerneskader

DANM

ARKS GLO

BALE MAG

ASIN

FOR KLIM

A, N

ATUR O

G M

ILJØ

GL BAL ØKOLOGIGL BAL ØKOLOGI

1 . M A R T S 2 0 1 4 | N R . 1 | 2 1 . Å R G A N G

Sandhedens time ved

Sjællands nordkyst

24

6Er det umuligt at

lære af historien?

20

Op ad bakke for

grøn skat i Europa

SIDE 14

Documents

Global Økologi nr. 2, 21. årgang 2014