Geotek_EN 1997-1-DK NA 2013

Side 1 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

DS/EN 1997-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler _______________________________________________________________________

Forord

Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1997-1 DK NA:2010-09 og erstatter dette fra

2013-05-15. I en overgangsperiode til 2013-09-01 kan svel dette som det tidligere nationale anneks

anvendes.

Tidligere udgaver, tillg og oversigt over samtlige udarbejdede NAer kan findes p www.eurocodes.dk.

Dette NA faststter betingelserne for implementeringen i Danmark af DS/EN 1997-1, for byggeri

efter Byggeloven eller byggelovgivningen og anlgskonstruktioner henhrende under Vejdirektora-

tets vejregler og Banedanmarks banenormer. Andre parter kan stte dette NA i kraft med en hen-

visning hertil.

De nationale valg kan vre i form af nationalt gldende vrdier, valg mellem flere metoder i euro-

coden eller tilfjelse af supplerende vejledning.

I dette nationale anneks er angivet:

Nationale valg samt oversigt over samtlige punkter, hvor der kan foretages nationale valg

Beskrivelse af nationale valg

Supplerende (ikke-modstridende) information, som kan vre til hjlp for brugeren af eurocoden

User license: Grontmij A/S

Side 2 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Nationale valg samt oversigt over samtlige punkter, hvor der kan fore-

tages nationale valg

Punkt Emne

Valg

2.1(8)P

Projekteringskrav

Mden, hvorp disse minimumkrav

er overholdt, kan vre angivet i det

nationale anneks.

De nationale minimumkrav er angivet i

nationalt anneks D, K og L.

2.4.6.1(4)P

Regningsmssige vrdier for la-

ster Vrdierne af partialkoefficienterne

kan vre angivet i det nationale an-

neks.

Vrdierne af partialkoefficienterne er an-

givet i nationalt anneks A, afsnit A.2, A.3

og A.4.

2.4.6.2(2)P

Regningsmssige vrdier af geo-

tekniske parametre Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.


givet i nationalt anneks A, afsnit A.2, A.3

og A.4.

2.4.7.1(2)P

Brudgrnsetilstande - Generelt Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.


givet i nationalt anneks A, afsnit A.2,

A.3.1 og A.4.

2.4.7.1(3)

Brudgrnsetilstande - Generelt Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.


givet i nationalt anneks A, afsnit A.6.

2.4.7.1(4) Brudgrnsetilstande - Generelt

Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.


givet i nationalt anneks A, afsnit A.2,

A.3.1 og A.4.

2.4.7.1(5) Brudgrnsetilstande - Generelt

Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.


givet i nationalt anneks A, afsnit A.3.1.


Side 3 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

2.4.7.1(6) Brudgrnsetilstande - Generelt Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.7.2(2)P

Eftervisning af statisk ligevgt

(EQU) Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.7.3.2(3)P

Regningsmssige lastvirkninger Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.7.3.3(2)P

Regningsmssig modstand Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.7.3.4.1(P)

Dimensioneringsmetoder - Gene-

relt NOTE 1 - Anvendelsesmden af lig-

ning (2.6) og (2.7) og den bestemte

dimensioneringsmetode, der skal

anvendes, kan vre angivet i det na-

tionale anneks.

NOTE 1 - Anvendelsesmden af ligning

(2.6) og (2.7) refererer i DK til dimensio-

neringsmetode 3.


Side 4 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

2.4.7.4(2) Eftervisningsprocedure og partial-

koefficienter for lftning

(2) Supplerende modstand mod lft-

ning kan ogs behandles som en sta-

biliserende, permanent lodret last

(GStb;d)

Paragraffen svarer til indholdet i

10.2(2)P, som er ndret i rettelses-

blad DS/EN 1997-1/AC:2010, og br

derfor lyde:

(2) Hvis det er tilladt iflge det nati-

onale anneks, kan modstand mod

lftning i form af friktions- eller for-

ankringskrfter ogs behandles som

en stabiliserende permanent lodret

last (Gstb;d)

Det er ikke tilladt at behandle modstand

mod lftning i form af friktions- eller for-

ankringskrfter som en stabiliserende

permanent lodret last (Gstb;d).

2.4.7.4(3)P

Eftervisningsprocedure og partial-

koefficienter for lftning Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.7.5(2)P

Eftervisning af modstand mod

brud p grund af strmning i jord

(HYD) Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.8(2)

Anvendelsesgrnsetilstande Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



2.4.9(1)P

Grnsevrdier for fundamentsbe-

vgelser De tilladte fundamentsbevgelser


neks.

De tilladte fundamentsbevgelser er angi-

vet i anneks H og i det nationale tillg til

anneks H.


Side 5 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

2.5(1)

Dimensionering ud fra erfarings-

regler I det nationale anneks kan der vre

refereret til sdanne konventionelle

og generelt konservative regler.

Konventionelle og generelt konservative

regler er angivet i nationalt anneks D, K og

L.

7.6.2.2(8)P

Brudbreevne baseret p statiske

belastningsforsg Vrdierne af korrelationsfaktorerne


neks.

Vrdierne af korrelationsfaktorerne er

angivet i nationalt anneks A, afsnit A.3.2.

7.6.2.2(14)P


belastningsforsg Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



7.6.2.3(4)P

Brudbreevne baseret p jordpa-

rametre Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



7.6.2.3(5)P Brudbreevne baseret p jordpa-

rametre Vrdierne af korrelationsfaktorerne


neks.



7.6.2.3(8)

Brudbreevne baseret p jordpa-

rametre Hvis denne alternative fremgangs-

mde benyttes, kan det vre ndven-

digt at rette de i anneks A anbefalede

vrdier af partialkoefficienterne b og s med en modelfaktor strre end 1,0. Vrdien af modelfaktoren kan

vre angivet i det nationale anneks.

Angivelserne er ikke gldende i DK.

7.6.2.4(4)P

Brudbreevne baseret p dyna-

misk prvebelastning Vrdierne af partialkoefficienten og

korrelationsfaktorer kan vre angivet

i det nationale anneks.

Vrdier af partialkoefficienten og korrela-

tionsfaktorer er angivet i nationalt anneks

A, afsnit A.3.1 og A.3.2.


Side 6 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

7.6.3.2(2)P

Trkbreevne baseret p plebe-

lastningsforsg Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



7.6.3.2(5)P

Trkbreevne baseret p plebe-

lastningsforsg Vrdierne af korrelationsfaktorerne


neks.



7.6.3.3(3)P

Trkbreevne baseret p jordpa-

rametre Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



7.6.3.3(4)P


rametre Vrdierne af korrelationsfaktorerne


neks.


angivet i nationalt anneks A, afsnit 3.2.

7.6.3.3(6)


rametre Hvis denne alternative fremgangs-

mde benyttes, kan det vre ndven-

digt at rette den i anneks A anbefale-

de vrdi af partialkoefficienten s,t med en modelfaktor strre end 1,0.

Vrdien af modelfaktoren kan vre

angivet i det nationale anneks.

Modelfaktoren er i DK 1,0, nr den analy-

tiske metode til breevnebestemmelse i

nationalt anneks L lgges til grund for

beregningen.

8.5.2(2)P

Regningsmssige vrdier for ud-

trkningsmodstand bestemt ud fra

forsgsresultater Vrdien af partialkoefficienten kan

vre angivet i det nationale anneks.




Side 7 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

8.5.2(3)

Regningsmssige vrdier for ud-

trkningsmodstand bestemt ud fra

forsgsresultater Note 8.5.2(3) glder for de foran-

kringstyper, der ikke individuelt kon-

trolleres ved hjlp af godkendelses-

prvning. Hvis der benyttes en korre-

lationsfaktor a, skal den vre base-ret p erfaring eller vre angivet i det

nationale anneks.

NOTE 8.5.2(3) glder for alle foran-

kringstyper. Vrdien af korrelationsfakto-

ren a er angivet i nationalt anneks A, af-snit A.3.3.

8.6(4)

Beregning af anvendelsesgrnsetil-

stand Vrdien af modelfaktoren kan vre

angivet i det nationale anneks.

Der er ikke angivet en vrdi for en model-

faktor i DK. Der henvises til nationalt an-

neks A, afsnit A.6.

10.2(2)P Brud ved lftning

Tredje stning:

Modstanden mod lftning i form af friktions- eller forankringskrfter

kan ogs behandles som en stabilise-

rende permanent lodret last (Gstb;d)

erstattes af

Hvis det er tilladt iflge det natio-nale anneks, kan modstand mod lft-

ning i form af friktions- eller foran-

kringskrfter ogs behandles som en

stabiliserende permanent lodret last

(Gstb;d)

Rettelsen fremgr af rettelsesblad

DS/EN 1997-1/AC:2010, men er der

fejlagtigt angivet for 10.2(3)

Det er ikke tilladt at behandle modstand

mod lftning i form af friktions- eller for-

ankringskrfter som en stabiliserende

permanent lodret last (Gstb;d).


Side 8 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

10.2(3) Brud ved lftning

I rettelsesblad DS/EN 1997-

1/AC:2010 er som pkt. 23 anfrt n-

dringer til 10.2 herunder (citat)

I (3):

Erstattes hele frste afsnit med fl-

gende:

Hvis det er tilladt iflge det nationa-le anneks, kan modstand mod lft-

ning i form af friktions- eller foran-

kringskrfter ogs behandles som en

stabiliserende permanent lodret last

(Gstb;d).

NOTE - Vrdierne af partialkoeffi-

cienterne kan vre angivet i det nati-

onale anneks.

Rettelsen er ved en fejl (i CEN) henfrt til

10.2(3), men skulle vre henfrt til

10.2(2)P.

Den oprindelige tekst:

(3) I ukomplicerede tilflde kan kontrol af krfter i ligning (2.8) erstattes af kon-

trol af de totale spndinger og porevands-

tryk.

bevares.

11.5.1(1)P

Stabilitetsberegning for skrninger Vrdierne af partialkoefficienterne


neks.



A.2 Partialkoefficienter til eftervisning

af ligevgtsgrnsetilstande (EQU)

Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer

er angivet i nationalt anneks A, afsnit A.2.

A.3.1 Partialkoefficienter for last (F) eller lastvirkning (E)


er angivet i nationalt anneks A, afsnit

A.3.1.

A.3.2 Partialkoefficienter for jordpara-

metre (M)

Partialkoefficienter er angivet i anneks A,

afsnit A.3.1.

A.3.3.1 Partialkoefficienter for direkte

fundering

Partialkoefficienter for modstandsevne

(R) for direkte fundering benyttes ikke i DK, jf. nationalt anneks A, afsnit A.3.1.

A.3.3.2 Partialkoefficienter for plefun-

damenters modstandsevne

Partialkoefficienter for plefundamenters

modstandsevne er angivet i nationalt an-

neks A, afsnit A.3.1.


Side 9 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Punkt Emne

Valg

A.3.3.3 Korrelationsfaktorer for plefun-

damenter

Korrelationsfaktorer for plefundamenter

er angivet i nationalt anneks A, afsnit

A.3.2.

A.3.3.4 Partialkoefficienter for mod-

standsevne af forspndt foran-

kring Partialkoefficienter for modstandsev-

ne af forspndt og ikke-forspndt

forankring.

Partialkoefficienter for modstandsevne af

forankring, gldende for bde forspndt

og ikke-forspndt forankring, er angivet i

nationalt anneks A, afsnit A.3.1. Korrelati-

onsfaktorer til udledelse af karakteristiske

vrdier ud fra henholdsvis statiske belast-

ningsforsg og jordparametre bestemt ved

geotekniske undersgelser er givet i afsnit

A.3.3.


standsevne (R) af stttekonstruk-tioner


(R) af stttekonstruktioner benyttes ikke i DK, jf. nationalt anneks A, afsnit A.3.1.


standsevne (R) af skrninger og totalstabilitet


(R) af skrninger og totalstabilitet benyt-tes ikke i DK, jf. nationalt anneks A, afsnit

A.3.1.


af grnsetilstand for lftning

(UPL)


til eftervisning af grnsetilstand for lft-

ning (UPL) er angivet i nationalt anneks

A, afsnit A.4.


af grnsetilstand for hydraulisk

hvning (HYD)

Partialkoefficienter til eftervisning af

grnsetilstand for hydraulisk hvning

(HYD) behandles i DK som (UPL), jf.

nationalt anneks A, afsnit A.5.


Side 10 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Supplerende (ikke-modstridende) information

Punkt Emne Valg

2.4.7.3.4.4 Dimensioneringsmetode 3 NOTE 2 glder i DK ogs for bestemmel-

se af jordtryk.

7.6.2.2(9)


belastningsforsg


7.6.2.3(7)

Brudbreevne baseret p jordpara-

metre


A.6 Partialkoefficienter, korrelationsfak-

torer og modelfaktorer til eftervis-

ning af anvendelsesgrnsetilstande

og ulykkesgrnsetilstande.

Partialkoefficienter, korrelationsfaktorer

og modelfaktorer til eftervisning af anven-

delsesgrnsetilstande og ulykkesgrnse-

tilstande er angivet i nationalt anneks A,

afsnit A.6.

Anneks Emne

Valg

D Direkte fundering. Analytisk metode

til breevneberegning

Breevneformler, der sammen med parti-

alkoefficienterne for direkte fundering

giver den krvede danske sikkerhed, er

angivet i nationalt anneks D.

H Deformation af konstruktion Supplement vedr. almindelige husbyg-

ningskonstruktioner er givet i tillg til

anneks H.

K Srlige forhold ved geotekniske un-

dersgelser og parametre

Srlige danske forhold ved geotekniske

undersgelser er angivet i nationalt anneks

K.

L Plefundering - Analytisk metode til

breevnebestemmelse

En analytisk metode til bestemmelse af

ples breevne er angivet i nationalt an-

neks L.


Side 11 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Nationale valg

Anneks A - normativt

Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer for brudgrnsetilstande og anven-

delsesgrnsetilstande

A.1 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer

(1)P Partialkoefficienterne () for brudgrnsetilstande og anvendelsesgrnsetilstande i permanente og midlertidige situationer og korrelationsfaktorerne ( ) for plefunderinger og forankringer i alle situationer er anfrt i dette anneks.

(2)P Partialkoefficienterne for jordparametre (M) og modstandsevne (R) samt korrelationsfaktorer () for plefunderinger og forankringer er angivet for de dimensioneringstilflde, hvor sikkerheds-vurderingen skal gennemfres med nedre regningsmssige vrdier. Sfremt sikkerhedsvurderingen

skal gennemfres med vre regningsmssige vrdier, skal anvendes reciprokke vrdier af de an-

givne partialkoefficienter og korrelationsfaktorer.

NOTE - Partialkoefficienterne glder for jordparametre fastlagt under hensyntagen til de i DS/EN 1997-1, 3.3.6(1)P

anfrte betragtninger.

A.2 Partialkoefficienter til eftervisning af ligevgtsgrnsetilstande (EQU)

(1)P Partialkoefficienter () og konsekvensfaktorer (KFI) er angivet i tabel A.2-1.

(2)P Til eftervisning af ligevgtsgrnsetilstanden (EQU) skal anvendes de i tabel A.2-1 angivne

partialkoefficienter for last (F) og for jordparametre (M).

Konsekvensfaktoren KFI afhnger af konsekvensklassen:

Hj konsekvensklasse, CC3: KFI = 1,1

Middel konsekvensklasse, CC2: KFI = 1,0

Lav konsekvensklasse, CC1, glder ikke for geotekniske konstruktioner.

Lastkombinationsfaktoren 0, jf. EN 1990.


Side 12 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Tabel A.2-1 Partialkoefficienter for EQU-dimensionering

Partialkoefficienter for last F

Per

man

ent

last

Tyngde,

generelt 1)

Ugunstig G;dst 1,1KFI

Gunstig G;stb 0,9

Tyngde af jord og

(grund)vand,

geotekniske konstruktio-

ner 2)


Gunstig G;stb 0,9

Var

iab

el l

ast

Bygn

inger

Dominerende Ugunstig Q,1 1,5KFI

vrige Ugunstig Q,i 1,50KFI

Var

iab

el

last

Bro

er3) Dominerende Ugunstig Q,1 1,4KFI

5)


Partialkoefficienter for jordparametre M

Friktionsvinkel 7) 1,2

Effektiv kohsion c 1,2

Udrnet forskydningsstyrke cu 1,8

Simpel trykstyrke q 1,8

Rumvgt 1,0

1) Konstruktionslast, der omfatter alle former for permanent egenlast, se 2.1 i DS/EN 1991-1-1 2) Geoteknisk last, der omfatter tyngde af jord og (grund)vand, der pvirker den geotekniske konstruktion som geoteknisk last, se 1.5.2.1 i DS/EN

1997-1 og A.3.1(2)P, NOTE i DS/EN 1997-1 DK NA:2013

3) For variabel last p bane- og vejdmninger, kajer m.m. glder samme partialkoefficienter som for broer 5) For tunge srtransporter p spor (SW/2): 1,2KFI hhv. 1,2 7) Den angivne partialkoefficient glder for tan


Side 13 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

A.3 Partialkoefficienter til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske

(GEO) grnsetilstande

A.3.1 Partialkoefficienter for last (F) eller lastvirkning (E), for jordparametre (M) og for modstandsevne (R)

(1)P Partialkoefficienter () og konsekvensfaktorer (KFI) er angivet i tabel A.3-1 for direkte fundering, jordtryk og stabilitet og i tabel A.3-2 for ple og ankre.

(2)P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grnsetilstande skal

dimensioneringsmetode 3 anvendes med:

Kombination: (A1* eller A2) "+" M2 "+" R3

og med de i tabel A.3-1 og A.3-2 angivne partialkoefficienter for last (F), for jordparametre (M) og for modstandsevne (R), samt en faktor (0) p partialkoefficient for styrkeparametre og breevner for konstruktionsmaterialer, jf. DS/EN 1992 DS/EN 1996 og DS/EN 1999.





Lastkombinationsfaktoren 0, jf. EN 1990. NOTE Konstruktionslast, der henfres til geoteknisk last, skal tillgges partialkoefficienter som gldende for Tyng-de, generelt.

(3) Lastkombination 1-5 i tabel A.3-1 og A.3-2 er rettet mod alle typer geotekniske konstruktioner,

hvor lasten udgres af kombinationer af konstruktionslast, jordtryk og/eller vandtryk. Undersgel-

sen refererer her til ligningerne:

(2.6a) med regningsmssig lastvirkning Ed = E{F Frep; Xk/M; ad}

(2.7a) med regningsmssig modstand Rd = R{F Frep; Xk/M; ad}

(2.7b) med regningsmssig modstand Rd = R{F Frep; Xk; ad}/R.

NOTE 1 - I alle 5 lastkombinationer skal partialkoefficienterne for styrkeparametre og breevne for konstruktionsmate-

rialer jf. DS/EN 1992 DS/EN 1996 og DS/EN 1999 pfres faktoren 0. For jordparametre og modstandsevner er 0 indeholdt i de angivne partialkoefficienter M og R.

NOTE 2 For konstruktioner, der ikke er pvirket af geotekniske laster, kan eftervisning ske alene ved anvendelse af lastkombination 1 og 2.

NOTE 3 For konstruktioner, der udelukkende er pvirket af geotekniske laster, kan der ved eftervisning ses bort fra lastkombination 1 og 2.

NOTE 4 - Lastkombination 5 anvendes ved eftervisning af STR for konstruktionsmaterialer, som indgr i geotekniske

konstruktioner. I denne eftervisning benyttes de sdvanlige partialkoefficienter for konstruktionsmaterialerne anfrt i


Side 14 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

de respektive konstruktionsnormer pfrt faktoren 0. Partialkoefficient for jordparametre og modstandsevne i jorden er 1,0 i lastkombination 5. Denne lastkombination vil typisk vre dimensionsgivende for geotekniske konstruktioner, hvor

vandtryk udgr en vsentlig del af lasten.

(4)P Partialkoefficienterne for direkte fundering giver den krvede danske sikkerhed, nr breev-

neformlerne i nationalt anneks D anvendes.

(5)P Partialkoefficienter for ple og ankre skal benyttes i kombination med korrelationsfaktorer i

afsnit A.3.2 og A.3.3.

(6)P I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter for jordparametre og modstandsev-

ne multipliceres med en modelfaktor s = 1,25.

(7)P For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre geotekniske konstruktioner

under udfrelse anvendes partialkoefficienter, hvis vrdier faststtes til (M) og (R)

, hvor er et

tal, for hvilket det glder, at 0 1. Nr et svigt indebrer risiko for personskade, eller hvor der er risiko for beskadigelse af tredjemands bygninger og/eller trafikerede vej- og banearealer, eller vil

medfre store samfundsmssige konsekvenser, skal der benyttes partialkoefficienter svarende til

= 1. NOTE - Nr et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre geotekniske konstruktioner under

udfrelse ikke indebrer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til = 0,5 eller - hvis omstndighederne taler for det - svarende til -vrdier endnu nrmere = 0 (partialkoefficient 1,0).


Side 15 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Tabel A.3-1 Partialkoefficienter for STR/GEO-dimensionering: Direkte fundering, jordtryk og stabilitet

Dimensioneringsmetode 3

Grnsetilstand STR/GEO STR

Lastkombination 1 2 3 4 5

Partialkoefficienter for last

ref. ligning (2.6a) 8) F A1* eller A2

Per

man

ent

last

6)

Tyngde, generelt 1) Ugunstig G;sup 1,2KFI

4) 1,0KFI 1,2 4) 1,0 1,0

Gunstig G;inf 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0

Tyngde af jord og

(grund)vand, geo-tekniske konstrukti-

oner 2)

Ugunstig G;sup 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Gunstig G;inf 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Var

iab

el l

ast,

Bygn

inger

Dominerende Ugunstig Q,1 0 1,5KFI 0 1,5 0

vrige Ugunstig Q,i 0 1,50KFI 0 1,50 0

Var

iab

el

last

,

Bro

er3) Dominerende Ugunstig Q,1 0 1,4KFI

5) 0 1,4 5) 0


Partialkoefficienter for jordparametre

ref. ligning (2.7a) M

9) M2

Friktionsvinkel 7) 1,2 1,2 KFI 1,0

Effektiv kohsion c 1,2 1,2 KFI 1,0

Udrnet forskydningsstyrke cu 1,8 1,8 KFI 1,0

Simpel trykstyrke q 1,8 1,8 KFI 1,0

Rumvgt 1,0 1,0 1,0


ref. ligning (2.7b) R

9) R3

Direkte fundering b - - -

Jordtryk og stabilitet R;e - - -

Faktor p partialkoefficient for styrkepa-

rametre og breevne for konstruktionsma-

terialer jf. DS/EN 1992 DS/EN 1996 og DS/EN 1999

0 1,0 1,0 KFI KFI 1,2KFI 4)

1) Konstruktionslast, der omfatter alle former for permanent egenlast, se 2.1 i DS/EN 1991-1-1 2) Geoteknisk last, der omfatter tyngde af jord og (grund)vand, der pvirker den geotekniske konstruktion som geoteknisk last, se 1.5.2.1 i DS/EN

1997-1 og A.3.1(2)P, NOTE i DS/EN 1997-1 DK NA:2013 3) For variabel last p bane- og vejdmninger, kajer m.m. glder samme partialkoefficienter som for broer

4) For broer: 1,25KFI hhv. 1,25 5) For tunge srtransporter p spor (SW/2): 1,2KFI hhv. 1,2

6) De karakteristiske vrdier af alle permanente laster fra en enkelt kilde multipliceres med G;sup, hvis den samlede resulterende lastvirkning er ugunstig, og med G;inf, hvis den samlede resulterende lastvirkning er gunstig. Eksempelvis kan alle laster hidrrende fra konstruktionens egen-vgt anses for at komme fra n kilde.

7) Den angivne partialkoefficient glder for tan . 8) Jvnfr ogs DS/EN 1990 ligning (6.10a) og (6.10b)

9) For jordparametre og modstandsevner er 0 indeholdt i de angivne partialkoefficienter M og R.


Side 16 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Tabel A.3-2 Partialkoefficienter for STR/GEO-dimensionering: Ple og ankre

Dimensioneringsmetode 3

Grnsetilstand STR/GEO STR

Lastkombination 1 2 3 4 5

Partialkoefficienter for last

ref. ligning (2.6a) 8) F A1* eller A2

Per

man

ent

last

6)

Tyngde, generelt 1) Ugunstig G;sup 1,2KFI

4) 1,0KFI 1,2 4) 1,0 1,0

Gunstig G;inf 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0

Tyngde af jord og

(grund)vand, geo-

tekniske konstrukti-oner 2)

Ugunstig G;sup 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Gunstig G;inf 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Var

iab

el l

ast,

Bygn

inger

Dominerende Ugunstig Q,1 0 1,5KFI 0 1,5 0


Var

iab

el

last

,

Bro

er3) Dominerende Ugunstig Q,1 0 1,4KFI

5) 0 1,4 5) 0


Partialkoefficienter for jordparametre

ref. ligning (2.7a) M

9) M2

Friktionsvinkel 7) - - -

Effektiv kohsion c - - -

Udrnet forskydningsstyrke cu - - -

Simpel trykstyrke q - - -

Rumvgt 1,0 1,0 1,0


ref. ligning (2.7b) R

9) R3

Spidsmodstand af trykpvirkede ple b 1,3 1,3 KFI 1,0

Overflademodstand af trykpvirkede ple s 1,3 1,3 KFI 1,0

Total/kombineret modstandsevne af

trykpvirkede ple t 1,3 1,3 KFI 1,0

Overflade af trkpvirkede ple s;t 1,3 1,3 KFI 1,0

Forankringsmodstand a 1,3 1,3 KFI 1,0

Faktor p partialkoefficient for styrkepa-

rametre og breevne for konstruktionsma-

terialer jf. DS/EN 1992 DS/EN 1996 og DS/EN 1999

0 1,0 1,0 KFI KFI 1,2KFI 4)

1) - 9) Se tabel A.3-1.


Side 17 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

A.3.2 Korrelationsfaktorer for plefundamenter

A.3.2.1 Korrelationsfaktorer til udledelse af karakteristiske vrdier ud fra statiske plebe-lastningsforsg

(1)P Ved fastlggelse af den karakteristiske brudbreevne Rc;k ud fra vrdier af Rc;m mlt i t eller

flere plebelastningsforsg skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og til ind-

flydelsen af plenedbringningen. Den karakteristiske brudbreevne bestemmes som:

mc

kc

RR

;

;

hvor

= 1,1 for selve de prvebelastede ple

= 1,25 for de vrige ple, hvor plebelastningsforsgene er reprsentative.

A.3.2.2 Korrelationsfaktorer til udledelse af karakteristiske vrdier ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersgelser

(3)P Den karakteristiske brudbreevne:

berc

kc

RR ;;

skal udledes af beregningsregler baseret p efterviste sammenhnge mellem resultaterne af statiske

belastningsforsg og resultaterne af mark- eller laboratorieforsg. Disse beregningsregler skal vre

udformet p en sdan mde, at brudbreevnen ved brug af karakteristisk vrdi Rc;k ikke overstiger

den mlte brudbreevne divideret med

= 1,5

(4)P Beregningsreglerne skal vre baseret p anerkendt dokumentation. En analytisk metode til

breevnebestemmelse er angivet i nationalt anneks L.

(5)P Breevne for borede ple skal bestemmes i henhold til angivelserne i nationalt anneks L.

NOTE - Breevne for CFA-ple skal bestemmes som for borede ple.

A.3.2.3 Korrelationsfaktorer til udledelse af karakteristiske vrdier ud fra rammemodstand

(1)P Den karakteristiske brudbreevne:

mc

kc

RR

;

;

skal udledes af beregningsregler baseret p efterviste sammenhnge mellem resultaterne af statiske

belastningsforsg. Disse beregningsregler skal vre udformet p en sdan mde, at brudbreevnen


Side 18 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

ved brug af karakteristisk vrdi Rc;k i gennemsnit ikke overstiger den mlte brudbreevne divideret

med

= 1,5, hvor breevnen er baseret p en rammeformel

= 1,25, hvor breevnen for den betragtede pl desuden er analyseret ved stdblgemlinger

= 1,4 for de ple, hvor stdblgemlingen er reprsentativ.

(2) For ple med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbreevne bestemmes ved

hjlp af Den Danske Rammeformel, se nationalt anneks L, med -vrdier som anfrt.

A.3.3 Korrelationsfaktorer for modstandsevne af forspndt og ikke-forspndt forankring

(1)P Ved fastlggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) Ra;k ud fra vr-

dier Ra;m mlt i t eller flere belastningsforsg skal der tages hensyn til variationen i jordbundsfor-

holdene og til indflydelsen af udfrelsesmetoden. Den karakteristiske brudbreevne bestemmes

som:

hvor

a = 1,1 for selve de prvebelastede ankre a = 1,25 for de vrige ankre, hvor belastningsforsgene er reprsentative.

(2)P Ved fastlggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) Ra;k ud fra vr-

dier Ra;ber bestemt ved beregningsregler skal disse vre baseret p efterviste sammenhnge mellem

resultater af statiske belastningsforsg og resultater af mark- og laboratorieforsg. Den karakteri-

stiske brudbreevne bestemmes som:

Beregningsreglerne skal vre udformet p en sdan mde, at brudbreevnen ved brug af den

karakteristiske vrdi Ra;k ikke overstiger den mlte brudbreevne divideret med

a =1,75.

(3) Hvor der foreligger dokumenteret erfaring, kan breevnen bestemmes p grundlag af bereg-

ningsregler efter principperne i nationalt anneks L.

(4)P Srlig opmrksomhed skal rettes mod risiko for progressivt brud.


Side 19 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

A.4 Partialkoefficienter til eftervisning af grnsetilstand for lftning (UPL)

(1)P Partialkoefficienter ( ) og konsekvensfaktorer (KFI) er angivet i tabel A.4-1 og A.4-2.

(2)P Til eftervisning af grnsetilstand for lftning (UPL) skal anvendes de i tabel A.4-1 og A.4-2

angivne partialkoefficienter for last (F), for jordparametre (M)og for modstandsevne (R).





Lastkombinationsfaktoren 0, jf. EN 1990 Tabel A.4-1 Partialkoefficienter for UPL-dimensionering


Per

man

ent

last

Tyngde, generelt 1) Ugunstig G;dst 1,1KFI

Gunstig G;stb 0.9

Tyngde af jord og

(grund)vand, geo-

tekniske konstrukti-

oner 2)


Gunstig G;stb 0,9

Var

iab

el

last

,

Bygn

in-

ger



Var

iab

el

last

,

Bro

er3) Dominerende Ugunstig Q,1 1,4KFI

5)



Friktionsvinkel 7) 1,2



Partialkoefficienter for modstandsevne R

Modstandsevne af trkpvirkede ple s;t 1,3

Forankringsmodstand a 1,3

1) Konstruktionslast, der omfatter alle former for permanent egenlast, se 2.1 i DS/EN 1991-1-1

2) Geoteknisk last, der omfatter tyngde af jord og (grund)vand, der pvirker den geotekniske konstruktion som geoteknisk last, se 1.5.2.1 i DS/EN


5) For tunge srtransporter p spor (SW/2): 1,2KFI hhv. 1,2 7) Den angivne partialkoefficient glder for tan .


Side 20 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Tabel A.4-2 Partialkoefficienter for UPL dimensionering,

- glder kun for konstruktioner, hvor vandtryk er maksimeret ved overlbsarrangementer

- der m ikke medregnes stabiliserende adhsions- og friktionskrfter langs konstruktionens sider


Per

man

ent

last

Tyngde, generelt 1) Ugunstig G;dst 1,0KFI

Gunstig G;stb 1,0

Tyngde af jord og

(grund)vand, geo-tekniske konstrukti-

oner 2)


Gunstig G;stb 1,0

Var

iab

el

last

,

Bygn

inger



Var

iab

el

last

,

Bro

er3

) Dominerende Ugunstig Q,1 1,4KFI5)



Friktionsvinkel7) 1,2



Partialkoefficienter for modstandsevne R

Modstandsevne af trkpvirkede ple s;t 1,3

Forankringsmodstand a 1,3

1) Konstruktionslast, der omfatter alle former for permanent egenlast, se 2.1 i DS/EN 1991-1-1

2) Geoteknisk last, der omfatter tyngde af jord og (grund)vand, der pvirker den geotekniske konstruktion som geoteknisk last, se 1.5.2.1 i DS/EN


5) For tunge srtransporter p spor (SW/2): 1,2KFI hhv. 1,2 7) Den angivne partialkoefficient glder for tan .

(3)P Ved rene opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kldre) anvendes enten vrdier angi-

vet i tabel A.4-1 med partialkoefficient G,stb = 0,9 p permanent last og partialkoefficient G,dst = 1,1KFI p opdriften eller vrdier angivet i tabel A.4-2 med partialkoefficient G,stb =1,0 p permanent last og partialkoefficient G,dst = 1,05 KFI p opdriften og ingen adhsions- eller frikti-onskrfter p lodrette snitflader. Der skal regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt

ansatte egenlaster.

(4) Ved et rent opdriftsproblem refereres der til undersgelser, hvor problemet er afgrnset til og

alene relateret til opdrift og dets lsning, dvs. problemet er entydigt henfrt til grnsetilstand for

lftning (UPL). Modstningen hertil er opdrift, der indgr i andre problemstillinger, som fx stabili-

tetsanalyser og dimensionering af fundamenter, hvor opdrift skal henfres til strukturelle (STR) og

geotekniske (GEO) grnsetilstande.


Side 21 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

(5)P De to st af partialkoefficienter kan betragtes som ligevrdige, i relation til at der frit kan

vlges et af de to st til dokumentation af sikkerhedsniveauet, afhngigt af hvilke forudstninger

der lgges til grund. Partialkoefficienterne fra tabel A.4-1 reprsenterer grundtilfldet, hvor der

kan medregnes stabiliserende adhsions- og friktionskrfter. Partialkoefficienterne fra tabel A.4-2

glder kun for konstruktioner, hvor vandtryk er maksimeret ved overlbsarrangementer, ligesom

der ikke m medregnes stabiliserende adhsions- og friktionskrfter langs den undersgte kon-

struktions sider. NOTE - Overlbsarrangementer kan anordnes som en kombination af overlb via overkant af eller bninger i vgge

og/eller overlb via svanehalse gennem gulvkonstruktion. Der skal sikres fornden kapacitet, bde hvad angr mngder

og fordeling hen over konstruktionen, ved anordning af drn og bortledningselementer. Overlbsvand indgr som stabi-

liserende element og m ikke bortpumpes, fr vandtrykket igen er stabiliseret i et acceptabelt niveau.

(6) For geotekniske konstruktioner, hvor tyngde af konstruktionsdele og vand er de dominerende

krfter, er det hensigtsmssigt ad konstruktiv vej (eksempelvis ved overlbsarrangementer) at opn

veldefinerede beregningsforudstninger med tilhrende relativt lille regningsmssig sikkerhed

frem for at kunne eftervise en strre regningsmssig sikkerhed med usikkert fastlagte forudstnin-

ger. Eksempelvis vil konstruktioner almindeligvis ikke kunne sikres mod erosion og lftning p

hensigtsmssig mde alene ved pfrelse af partialkoefficienten p vandtryk. Konstruktionen m i

stedet beskyttes ad konstruktiv vej.

(7)P Anvendes der trkelementer til delvis sikring mod opdrift, skal gruppevirkningen af trkele-

menterne vurderes under anvendelse af samme partialkoefficienter som dem, der glder for det

enkelte trkelement.

(8)P Ved anordning af trkelementer skal det sikres, at bde det enkelte trkelement og gruppe-

virkningen af trkelementer inkluderer den effektive vgt af et jordvolumen, der mindst svarer til

hhv. Rd og Rd, hvor er korrelationsfaktoren, og er partialkoefficienten, samt Rd og Rd er den ved UPL-undersgelsen bestemte ndvendige regningsmssige modstandsevne af hhv. det en-

kelte trkelement og gruppen af trkelementer.

NOTE - Adhsions- og friktionskrfter virkende for selve forankringen (trkelementerne) m tages i regning, ogs

selv om stabiliserende adhsions- og friktionskrfter langs den undersgte konstruktion ikke m medtages ved anven-

delse af partialkoefficienter efter tabel A.4-2.

(9)P - Hvis der til opnelse af statisk ligevgt tilfjes et anker eller lignende, skal dette anker di-

mensioneres svarende til den regningsmssige kraft, der mangler for opnelse af statisk ligevgt.

(10)P Fastlggelsen af jordvolumen skal tage udgangspunkt i det niveau, hvor overfrsel af krfter

fra trkelement til jord sikrer kompatibilitet mellem deformationer og kraftoverfrsel.

NOTE - Det har i mange tilflde vret god praksis, at der ved bestemmelse af jordvolumenet tages udgangspunkt i en

keglestub med hldning 1:2 (vandret:lodret), der for traditionelle friktionsankre har dybdepunkt midt i forankringszo-

nen, idet der qua den frie lngde kun kan overfres krfter til jorden langs forankringslngden. For trykrrsankre kan

tages udgangspunkt i ankerfoden. For ple vil det stabiliserende jordvolumen vre afhngigt af fordelingen af disponi-

bel friktionsmodstand langs hele plelngden.


Side 22 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

A.5 Partialkoefficienter til eftervisning af grnsetilstand for hydraulisk hv-

ning (HYD)

(1)P Partialkoefficienter til eftervisning af grnsetilstand for hydraulisk hvning (HYD) behandles

i DK som (UPL).

NOTE - Piping og erosion krver srlige overvejelser.

A.6 Partialkoefficienter, korrelationsfaktorer og modelfaktorer til eftervis-

ning af anvendelsesgrnsetilstande og ulykkesgrnsetilstande

(1)P Ved undersgelse af anvendelsesgrnsetilstande og ulykkesgrnsetilstande anvendes

partialkoefficienter M=1,0 for jords og konstruktionsmaterialers styrke- og deformations-parametre. For ple og ankre anvendes partialkoefficienter R = 1,0 og korrelationsfaktorer =1,0. Regningsmssige lastvrdier fastlgges i henhold til EN 1990 (tabel A.1.3).

(2) Modelfaktorer for kraften i anvendelsesgrnsetilstanden br fastlgges p baggrund af en

interaktionsanalyse med varierende stivhed for jord, ankre og konstruktion. Vrdien af

modelfaktoren fastlgges sledes, at der altid er en sikkerhed p ankermodstanden svarende til

sikkerheden i brudgrnsetilstanden.

(3) Lastkombinationsfaktoren 0, 1 og 2 i EN 1990 skal benyttes, dog under hensyntagen til la-stens varighed og jordens egenskaber.


Side 23 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Anneks D - informativt

Direkte fundering - Analytisk metode til breevneberegning

D.1 Generelt

(1) Den regningsmssige lodrette breevne, Rd, af et fundament undersges for svel udrnet som

drnet brud.

(2) Der tages hensyn til virkningerne af flgende:

Jordens styrke, generelt reprsenteret ved de regningsmssige vrdier af cu, c' og ' Excentricitet og hldning af regningsmssige laster

Formen, dybden og hldningen af fundamentet

Jordoverfladens hldning

Vandtryk og hydrauliske gradienter

Jordens uensartethed, isr lagdeling.

(3) En generel definition af bredygtige aflejringer kan ikke angives. Eksempler p aflejringer, der

ikke uden srlige foranstaltninger kan betragtes som bredygtige, er gytje, trv, postglacialt ler,

muld, ukontrolleret fyld og omgravet eller frossen jord.

(4) Frostsikker dybde for fundamenter kan i DK normalt sttes til 0,9 m for almindeligt byggeri og

1,2 m for fritstende konstruktioner. Dybden kan reduceres ved opvarmning eller isolering.

(5) Ved fundering p ler med IP >15 % kan udtrring og vandopsugning give anledning til

betydelige lodrette og vandrette bevgelser, som kan imdegs ved anvendelse af forstrket

fundering (ekstra funderingsdybde, armering) og ved restriktioner vedrrende bevoksning i

nrheden af funderingen.

D.2 Analytisk metode

D.2.1 Generelt vedr. analytisk metode

(1) Flgende symboler er benyttet i anneks D.

A' = B' L det regningsmssige, effektive fundamentsareal b de regningsmssige vrdier af faktorerne for fundamentets hldning, med indekserne c, q og

B fundamentsbredde

B' den effektive fundamentsbredde

e excentriciteten af kraftresultanten, med indekserne B og L

i lastens hldningsfaktorer, med indekserne kohsion c, overfladelast q og rumvgt

L fundamentslngde

L' den effektive fundamentslngde

m eksponent i formler for hldningsfaktoren i

N breevnefaktorer, med indekser for c, q og q overlejringstryk eller overfladelast i niveau med fundamentets underkant

q' den regningsmssige effektive overfladelast i niveau med fundamentets underkant

s formfaktorer for fundamentsarealet, med indekser for c, q og


Side 24 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

V den lodrette last

hldningen af fundamentunderkanten med vandret

friktionsvinkel i grnsefladen mellem konstruktion og jord ' den regningsmssige effektive rumvgt af jorden under fundamentsniveau

retning af vinklen H.

(2) De i afsnit D.2.2 og D.2.3 angivne ligninger for den regningsmssige lodrette breevne kan

benyttes med flgende prcisering: Jordens styrke, generelt reprsenteret ved de regningsmssige

vrdier af cu, c og forudsttes beregningsteknisk konstant i det jordvolumen, der styrer den aktuelle grnsetilstand.

D.2.2 Udrnede forhold

(1) Den regningsmssige breevne beregnes ved hjlp af:

qisbcAR cccdud ;2'/ (D.1)

med de dimensionslse faktorer for:

hldningen af fundamentunderkanten:

2

21

cb

formen af fundamentet:

'/'2,01 LBsc

lastens hldning p grund af en vandret last H:

du

ccA

Hi

;'11

2

1

hvor ducAH ;'


Side 25 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

D.2.3 Drnede forhold

(1) Den regningsmssige breevne beregnes ved hjlp af:

isbNBisbNqisbNcAR qqqqccccdd ''5,0'''/ (D.2)

med de regningsmssige vrdier for dimensionslse faktorer for:

breevnen:

)2/'45(tan2tan

dqdeN

dqc NN 'cot1 2/3'cos14/1 dqNN forudsat 2/'d (ru underlag)

hldningen af fundamentunderkanten:

'tan/1 dcqqc Nbbb 2'tan1 dq bb

formen af fundamentet:

'/'2,01 LBss cq

'/'4,01 LBs

hldningen af lasten p grund af vandret last H:

2

qii

2

'cot''1

ddd

dcq

cAV

Hii


Side 26 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Tillg til Anneks H - informativt

Som supplement til angivelserne i anneks H kan der for almindelige husbygningskonstruktioner

som vejledning anfres, at stninger for direkte udlagte gulve ikke br overstige de omkringliggen-

de vgges stninger med mere end 5 mm.


Side 27 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Anneks K - informativt Srlige forhold ved geotekniske undersgelser og parametre

K.1 Generelt

(1) Aflejringer liggende under faste, senglaciale eller ldre aflejringer er ofte karakteriseret ved gode

styrke- og deformationsegenskaber. Vigtige undtagelser er:

Senglaciale allerdaflejringer

Interglaciale hav- og moseaflejringer

Sprkket ler, hvor undtagelsen relaterer sig til normale konstruktionsmssige laster

Lerarter karakteriseret ved IP > 15 %, hvor undtagelsen relaterer sig til ssonmssige variatio-ner i vandindhold (vegetation)

Kridt og kalk knust af isen eller nedbrudt (oplst) af nedsivende overfladevand ("skorstene").

(2) Ved en geologisk vurdering af optagne jordprver eller p stedet besigtigede jordlag skal det sik-

res, at undersgelsen har konstateret alle betydende jordlag, herunder specielt:

Strkt stningsgivende aflejringer af gytje (dynd), trv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet jord

Kvldende leraflejringer

Skredfarlige aflejringer.

Undersgelsen skal normalt mindst fres ned i faste senglaciale eller ldre aflejringer. Er det ikke

muligt, skal undersgelsen fres s dybt, at dybereliggende lag ikke kan have nogen vsentlig indfly-

delse p konstruktionens sikkerhed mod brud eller dens bevgelse og deformationer.

K.2 Projektundersgelser

(1) Projektundersgelser omfatter forskellige former for geofysiske undersgelser, mekaniske sonde-

ringer, prveboringer eller gravninger med prveoptagning, vingeforsg og pejlinger af frie vandspejl,

poretryksmlinger, prvepumpninger og laboratorieundersgelser. Laboratorieundersgelserne omfat-

ter geologisk vurdering og jordartsbeskrivelse, klassifikationsforsg samt mere specielle forsg til

bestemmelse af styrke, deformationsegenskaber, permeabilitet, geokemiske forhold etc. Projektunder-

sgelser kan hensigtsmssigt opdeles i tre faser:

Placeringsundersgelser, der typisk vil omfatte enkelte, spredte undersgelsespunkter (boringer, CPT mv.) med henblik p skitsemssigt at belyse funderingsforholdene p en given grund.

Samtidig kan det undersges, om der er forurening p grunden. Hensigten med en sdan under-

sgelse vil bl.a. vre at udpege omrder, hvor byggeriet mest hensigtsmssigt kan placeres.

Parameterundersgelser, der typisk vil vre undersgelser til fastlggelse af funderingsformen for et konkret projekt. De fres sdvanligvis s vidt, at de kan danne grundlag for et funde-

ringsprojekt. Ved forurening vil der i boringerne ofte blive optaget prver til vurdering af milj-

forhold.

Optimeringsundersgelser, der sdvanligvis udfres med henblik p en konomisk optime-ring af et funderingsprojekt. Projektet kan i denne forbindelse med fordel behandles i skrpet

funderingsklasse.

(2) Vedr. omfang af projektundersgelser henvises til EN 1997-2.


Side 28 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

K.3 Geotekniske kategorier

(1) Konstruktioner i geoteknisk kategori 1 m ikke indebre risiko for beskadigelse af nabobygnin-

ger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer etc.

(2) Direkte funderede konstruktioner, opfyldninger og gulve kan kun behandles i geoteknisk kategori

1, hvis funderingen sker p faste senglaciale eller ldre aflejringer, der ikke falder ind under de i af-

snit K.1 nvnte undtagelser.

(3) Flgende er eksempler p konstruktioner eller konstruktionsdele, der kan behandles i geoteknisk

kategori 1:

Let byggeri med maksimal regningsmssig fundamentslast 250 kN p enkeltfundamenter og 100 kN pr. m stribefundament, hvortil der ikke stilles srlige krav vedrrende stningsforhol-

dene

0,30 m og 0,40 m tykke jordtrykspvirkede, in situ-stbte betonkldervgge i feltstrrelse p indtil henholdsvis 10 m

2 og 15 m

2, hvis vggene kun er understttet p tvrvgge og klder-

gulv, og henholdsvis 15 m2 og 20 m

2, hvis vggene tillige er fastholdt foroven fx ved dk.

Vggene m ikke indeholde vindues- og drhuller

Stttemure og byggegrubeindfatninger med maksimalt 2 m terrnforskel.

Opfyldninger med maksimal pfyldningshjde 3 m

Ledninger og drn med lgningsforhold, der tillader standardudfrelse efter de respektive normer

Opfyldninger p maksimalt 0,6 m af komprimeret sandfyld under gulve

Terrndk og belgninger med udformning og dimensioner fastlagt efter gngse erfaringsreg-ler uden nrmere beregningsmssige undersgelser

Afgravninger med anlg strre end 1,5 og med maksimal terrnforskel p 4 m.

(4) Den regningsmssige fundamentslast i geoteknisk kategori 2 m ikke overstige 5 000 kN p en-

keltfundamenter eller 1 000 kN pr. m stribefundament. For direkte funderede konstruktioner m det

regningsmssige fundamenttryk p det effektive areal ikke overstige 1 000 kN/m2 i geoteknisk kate-

gori 2.

(5) Hvor et projekt eksempelvis ved udgravning, pleramning eller grundvandssnkning indebrer

risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer eller

lignende, skal de geotekniske undersgelser og beregninger vedrrende nabokonstruktionernes for-

hold mindst svare til geoteknisk kategori 2, men skal i vrigt afpasses efter disse konstruktioners art,

strrelse og fundering.

(6) Hvis der uden forudgende varsel kan ske varige beskadigelser af konstruktioner eller brende

jordlag ved manglende eller svigtende grundvandssnknings- eller drnanlg, skal konstruktionen

behandles i geoteknisk kategori 3.

(7) Fundering p skrivekridt indeholdende kaviteter og p fed ler af tertir oprindelse skal undersges

og behandles i geoteknisk kategori 3.


Side 29 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

(8) I aflejringer, hvor permeabiliteten vokser med dybden, skal udgravninger, der gr vsentligt under

grundvandsspejlet, behandles i geoteknisk kategori 3.

K.4 Geotekniske parametre

(1) Ved plan tjningstilstand kan friktionsvinklen, pl, for sand og grus bestemmes ved at forge

den triaksialt mlte friktionsvinkel svarende til pl = (1 + 0,1 ID) tr. NOTE - Nr de analytiske metoder lgges til grund for fastlggelse af en breevne for fundamenter i henhold til

DS/EN 1997-1 DK NA, D.2, kan den plane friktionsvinkel anvendes.

(2) Ved aflastning (afgravning og aktivt jordtryk) skal man for sprkket ler og ler med spalteflader

regne med c = 0. Ved belastning (breevne eller passivt tryk) kan fuldt udviklet brud, specielt for

normalkonsoliderede aflejringer, vre forbundet med s store deformationer, at de tilsvarende styr-

keparametre kun lader sig definere ved anvendelse af deformationsafhngige brudkriterier.

NOTE - Bortset fra sprkket ler og ler med spalteflader ved aflastning, kan effektiv kohsion i jorden tages i regning,

nr den effektive normalspnding p brudsnittet er positiv.


Side 30 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Anneks L - informativt Plefundering - Analytisk metode til breevnebestemmelse

(1) For en prismatisk eller cylindrisk enkeltpl med spidsen i kohsionsjord kan den karakteristiske

breevne bestemmes ud fra:

bersberb

kc

RRR

;;

;

for trykple

bers

kt

RR

;

; for trkple

hvor

buberb AcR 9; i kohsionsjord

si

n

i

ubers AcrmR

1

; i kohsionsjord

sim

n

i

mbers AqNR'

1

;

i friktionsjord

bA tvrsnitsareal

siA overfladeareal i jordlag i

6,0mN for trykple

2,0mN for trkple

stlfor 7,0

betonfor 0,1

for tr0,1

m

(2) For rammede ple med spidsen i meget fast morneler kan der erfaringsmssigt regnes med:

buberb AcR 18;

(3) Regenerationsfaktoren r vil afhnge af lerets styrke, sledes at r falder med stigende styrke.

Foretages der ikke en nrmere bestemmelse, kan regenerationsfaktoren for kohsionsjord sttes til

r = 0,4, nr der ikke regnes med strre styrker end uc = 500 kN/m2. Ved geostatisk beregning af den

negative overflademodstand regnes med r = 1,0.

(4) Ved beregning af en pls spidsmodstand tages der hensyn til styrken i lagene svel over som

under plespidsniveau.


Side 31 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

(5) For rammede ple med spidsen i friktionsjord er den geostatiske beregning s usikker, at den

ikke br anvendes til endelig bestemmelse af trykbreevnen.

(6) For borede, in situ-stbte ple kan breevnen vre vsentligt mindre end for tilsvarende ram-

mede ple. Der m ikke pregnes overflademodstand p mere end 30 % af den tilsvarende ramme-

de pls overflademodstand eller strre regningsmssig spidsmodstand end 1000 kN/m2, medmin-

dre der foreligger anerkendt dokumentation for at tage en strre breevne i regning.

(7) Hvis der benyttes rammeformel til at bestemme breevnen for trykpvirkede ple, skal form-

lens gyldighed vre baseret p enten anerkendt dokumentation eller statiske belastningsforsg med

samme type pl af tilsvarende lngde og tvrsnit samt ved lignende jordbundsforhold.

(8) For ple med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbreevne bestemmes ved

hjlp af "Den Danske Rammeformel".

(9) I geoteknisk kategori 1 tillades Den Danske Rammeformel anvendt, nr plespidsen er ram-met ned under de stningsgivende lag.

(10) Den karakteristiske brudbreevne kcR , af ple rammet med faldhammer kan bestemmes p

grundlag af Den Danske Rammeformel:

mdyn

kdynkc

RRR

;

;;

hvor

0

;5,0 ss

hGR mdyn

EA

hGLs

b

p20

)tan1(0

effektivitetsfaktor

0 effektivitetsfaktor ved lodret mgler

friktionskoefficient mellem hammer og mgler

hldning af mgler

G tyngde af faldhammer

h lodret komposant af faldhjde

s blivende nedsynkning af pl pr. slag

Lp plens lngde

Ab plens tvrsnitsareal

E plens elasticitetsmodul.


Side 32 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013


Side 33 af 33 DS/EN 1997-1 DK NA:2013

Formlen forudstter, at der for de indgende elasticitetsmoduler anvendes flgende vrdier:

Betonple E = 20 106

kN/m 2

Trple E = 10 106

kN/m 2

Stlple E = 210 106

kN/m 2 .

For ple kortere end 20 gange sidelngden indsttes middelvrdien af den faktiske plelngde og

20 gange sidelngden i rammeformlen. For trple benyttes middeldiameteren ved beregning af

arealet Ab. For stlple er Ab stlets tvrsnitsareal.

(11) Undersgelse i anvendelsesgrnsetilstanden for mindre plefunderinger kan sdvanligvis

indskrnkes til en undersgelse af den negative overflademodstands indflydelse p stningerne,

forudsat der ikke under plespidserne findes strkt stningsgivende aflejringer. Undersgelsen kan

gennemfres som en vikarierende beregning, idet flgende kriterium skal vre opfyldt:

R

bersberb

negdc

RRFF

;;

;

Fc;d plens regningsmssige aksiale tryklast i brudgrnsetilstanden med kvadratroden

af partialkoefficienter for lastkombination STR/GEO uden bidrag fra negativ

overflademodstand

Fneg plens regningsmssige negative overflademodstand med partialkoefficient R =

1,0, og korrelationsfaktor = 1,0 bestemt som den mindste vrdi af overflade-modstanden over undersiden af de stningsgivende lag eller den stningsgivende

last

Rb;ber, Rs;ber den del af plens beregnede breevne, der hidrrer fra lagene under de stnings-

givende aflejringer

korrelationsfaktor i henhold til anneks A, afsnit A.3.2

R partialkoefficient i henhold til anneks A, tabel A.3-2, A.4-1 og A.4-2.

(12) Ved geostatisk beregning af negativ overflademodstand br der anvendes vre karakteristiske

vrdier af jordens styrke.


Documents

Geotek_EN 1997-1-DK NA 2013