1

Gardehusarregimentets deltagelse vedHans Kongelige Højhed Kronprinsen

og frk. Mary Donaldsons

bryllup den 14. maj 2004

2 3

Tilhører Gardehusarregimentets CasinofondMenig gardehusar med kæreste, 1885.Professor Vilh. Rosenstand

2 3

Fotograf Steen Brogaard

4 5

RegimentsmærketBeslutningen om at fremstille et nyt mærke til Gardehusarregimentet var en følge af forsvarsforliget af maj 1999, hvor Sjællandske Livregiment, Garde-husarregimentet og Danske Livregi-ment blev sammenlagt den 1. januar 2001 på Antvorskov Kaserne under navnet Gardehusarregimentet.

Det nye regimentsmærke blev godkendt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 22. december 2000, og blev udleveret til alt personel ved Gardehusarregimentet den 22. juni 2001.

Regimentsmærket er en hestemaske med Christian den 4´s kro-nede monogram lagt på et skriftbånd med valgsproget ”IN AC-TIS ESTO VOLUCRIS” som betyder ”vær lynsnar i handling”.

Christian den 4´s kronede monogram henviser til, at han som regent den 17. november 1614 oprettede den nationale milits og som en del af denne ”Sjællandske Kompagni”, der er Sjælland-ske Livregiments stamregiment. 17. november er nu Gardehu-sarregimentets årsdag

Den pansrede hestemaske kan ses som et symbol på de pans-rede enheder som et moderne kamptropregiment består af, samt Gardehusarregimentets tilknytning til hesten.

Regimentsmærket er fremstillet i to legeringer.

4 5

ForordDenne folder er udarbejdet i anledning af Hans Kongelige Høj-hed Kronprinsen og frk. Mary Elizabeth Donaldsons bryllup den 14. maj 2004.

Formålet er at beskrive faktuelle forhold omkring Gardehusar-regimentets (GHR) deltagelse i bryllupsarrangementerne. Der er et snævert og tillidsfuldt samarbejde med vores søsterregi-ment Den Kongelige Livgarde. Den Kongelige Livgarde har en fremtræden plads i forbindelse med brylluppet, grundet den meget tætte tilknytning til Kongehuset også i dagligdagen. Men i folderen koncentrerer vi os om, det vi ved noget om, Gardehu-sarregimentet.Folderen er tænkt som et opslagsværk for interesserede i forbin-delse med det kongelige bryllup; men folderen indeholder mange oplysninger af blivende karakter, og har derfor også generel in-teresse efter det kongelige bryllup

Da begivenheden ligeledes dækkes af et stort antal udenlandske pressefolk – er informationsfolderen også udgivet i en engelsk version.

J. Kidde-Hansenoberst

Regimentschef

6 7

Kapitel IGardehusarregimentets

deltagelse i forberedelserne samt brylluppet

Slagelse borgere møder gerne op om onsdagen, når Gardehusarregimentet rider gennem byen

6 7

Den 14. maj 2004 vil Gardehusar-regimentet opstille en Kongelig æreseskorte. Eskorten skal eskor-tere Kronprinseparret, fra Vor Frue Kirke til Amalienborg.

Eskorten vil være i rød galla (se be-skrivelse af gallauniformen i kap. II)

På Christiansborg Slot vil der i an-ledning af aftenselskabet den 11. maj blive opstillet et fodkomman-do og et beredent æreskommando med estandart. Endvidere vil seks trompeterer annoncere talerne i forbindelse med middagen. Den 13. maj opstilles et detachement i Det Kongelige Teater på 38 husa-rer.

Sammensætningen af kommandoet til fods på Christiansborg Slot den 11. maj Fører: Premierløjtnant L. Marin Næstkommanderende: 1 Befalingsmand 8 Gardehusarer heraf 1 i reserve

Sammensætningen af detachement til fods i Det Kongelige Teater den 13. maj Detachementsfører: Kaptajn U.G. Pedersen Fører for fodkommandoet: Løjtnant M.Q. Frederiksen Til rådighed for detachementsføreren: 1 Befalingsmand Næstkommanderende for fodkommandoet: 1 Befalingsmand 34 Gardehusarer

Gardehusarregimentets hoftjeneste op til og i forbindelse med

Det Kongelige Bryllup

En kongelig æreseskorte med næstkommanderende forrest, paukehesten og trompeterne kommer lige efter

8 9

Næstkommanderende Kaptajn P. Jordt

Paukehest 1 gardehusar

Trompeterkorps 9 gardehusarer

Delingsfører 1. deling Premierløjtnant G.P. Tsang

1. Deling 12 gardehusarer

Karet Kronprinseparret

Ledsagende kavalerer Oberst, kammerherre J. Kidde-Hansen chef for Gardehusarregimentet og Oberst F.H. Bertelsen Kommandanten i KøbenhavnEskortechefen Major P. HolmEstandartløjtnanten Kaptajn H. LundsgaardEstandartfører Oversergent T. DirksenEstandartvagter Seniorsergent M.W. Christiansen Oversergent K.B. Nielsen Oversergent S.E. Jensen Oversergent P.O. Nielsen Oversergent J. Dyhr Delingsfører 2. deling Premierløjtnant R. Hansen2. Deling 12 gardehusarer

Sluttende befalingsmand Seniorsergent K. BuskEn reserve Seniorsergent R. Poulsen

Den kongelige æreseskorte formeres i følgende opstilling:

8 9

Eskortens rute:Brudeparret kommer ud fra Vor Frue Kirke kl. 1700 og vil derfra blive eskorteret i karet via Nørregade, Nørrevold gade, Jarmers Plads, H.C. Andersens Boulevard, Rådhuspladsen, Strøget, (Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade), Kongens Nytorv, Bredgade, Frederiksgade ind til Amalienborg, hvor brudeparret vil blive modtaget ved Christian VII's Palæ. Ruten er 3.200 meter lang.

Eskortens tempo:Eskorten rides normalt i eskortetrav (meget kort trav). Afmarch finder dog altid sted i skridt indtil eskorten er formeret med karet på plads i eskorten. Under formeringen af eskorten i skridt blæser trompeterkorpset Estandartmarch. Når eskorten er formeret befales: »Kort trav!« , idet næstkommanderende langsomt hæver og sænker sablen tre gange. Tredje gang sablen sænkes, går hele eskorten i trav. Eskortetrav bibeholdes indtil opmarch finder sted, med mindre pau-kehesten skal indgå i den sidste del af eskorten, hvilket den vil gøre fra Rådhuspladsen. I så fald befales umiddelbart før det sted, hvor paukehesten afventer eskorten: »Skridt!«, idet næstkommanderende langsomt hæver og sænker sablen en gang. Når sablen sænkes, går hele eskorten over i skridt.

10 11

Modtagelse ved Vor Frue KirkeGardehusarregimentets Hesteskorte opmarcheres på Rådhusstræde og Ny-torv under bryllupscere-monien, og rider frem foran Vor Frue Kirke kl. 1700 ad Gl. Torv og Nørregade.

Der skydes salut, når for-mælingen er sket. Det vil ske fra Batteriet Sixtus, samt fra Kronborg og Fre-dericia.

Modtagelse på Amalienborg ved Chr. VII PalæNår næstkommanderende, eskortechefen og senere delingsfører 2. deling svinger fra Bredgade ind i Frederiksgade, kommanderer de: »Giv agt ... skulder!«. Der rides højre/syd om Rytterstatuen af Fre-derik V og opmarcheres jf. skitse, idet eskorte-chefen kommanderer:»Svingning til højre …opmarch et geled….holdt foran«.Eskortechefen saluterer og estandarten sænkes i samme takt. Når bru-deparret er inde i pa-læet og dørene er luk-ket, afmarcheres der til De Kongelige Stalde på Christiansborg ad Ama-liegade.

Den Kongelige Livgarde

Hesteskorten

10 11

Kareterne der skal bruges til BrylluppetHvis det er godt vejr skal Kronprinseparret køre i en Barouche fra Vor Frue Kirke til Amalienborg.Kareten blev bygget i Berlin af Jos Neuss i 1906. Denne karet blev også anvendt ved Hendes Majestæt Dronningens og Hans Kongelige Højhed Prinsens bryllup den 10. juni 1967 samt i forbindelse med sølvbrylluppet i 1992 ved eskortering i byer i Jylland.Kareten bliver trukket af seks Kladruberheste, der køres á la Daumont. Desuden benyttes to Kladruberheste til forridere. Kareten eskorteres af 48 heste fra Gardehusarregimentet.

Daumontrytterne som rider på de nærmere (venstre) heste er Livkusk Jens Christansen, Kusk Erik Kofoed og Biløber Poul Erik Petersen. Forrider ryttere er Biløber Ole Mortensen og Henrik Steimann.På lakajsædet er løberne Torben Nielsen og Jørn Müller.

Barouch 1906

12 13

Hvis det er dårligt vejr skal Kronprinseparret køre i Guldkareten fra Vor Frue Kirke til Amalienborg.Kareten er tosædet og belagt med 24 karats guld. Fading: underdel for-gyldt, bageste overdel sortlakeret med små forgyldte kroner af sølv langs taget. Rigsvåben med skjoldholdere påmalet dørene. Forgyldte lister langs fadingens kanter og døre. Forgyldt støttegreb. Fire forgyldte kroner på ta-get. Runde forgyldte lygter med krone. Lakajstade. Fading ophængt i svære læderremme mellem C-fjedre og med horisontale fjedre. Undervogn: sort-lakeret med staffering i rødt og guld. Indtræk: draperet silke. Bukdækken: rødt fløjl med possementarbejde i guldtråd, kvaster og rigsvåben med skjoldholdere broderet i silke- og guldtråd på siden.Den er bygget af karetmager Henry Fife i 1840. Brudeparret, Kronprins Frederik VIII og Kronprinsesse Louise holdt deres indtog i København den 10. august 1869 i kareten. I dag anvendes den af regentparret til bl.a. Nytårskur og officielle besøg.Kareten bliver trukket af seks Kladruberheste, der køres á la Daumont. Desuden benyttes to Kladruberheste til forridere. Kareten eskorteres af 48 heste fra Gardehusarregimentet.

Kusk er Livkusk Jens Christansen og daumontrytter er Biløber Poul Erik Petersen som rider på nærmer forløber. Forrider ryttere er Biløber Ole Mortensen og Henrik Steimann. På lakajsædet er løberne Torben Nielsen og Jørn Müller.

Kong Christian VIII's karet 1840

12 13

En gammel tradition ved Gardehusarregimentet er, at den nye officer ved sin tiltræden giver en sølvgave til Casino. Casino er betegnelsen for officersmessen ved Gardehusarregimentet.Ved sin tiltræden som løjtnant ved Gardehusarregimentet gav Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i 1988 ovennævnte sølvtal-lerken til Casino.

Gardehusarregiments Officerskorps har besluttet at give Kron-prinseparret to sølvtallerkner i bryllupsgave. De to sølv tallerk-ner vil være magen til Kronprinsen gave til Gardehusarregimen-tet i 1988, og vil have følgende inskription:• 14. maj 2004.• Kronprinseparrets monogram.• Gardehusarregiments Officerskorps.Sølvtallerknerne er fremstillet af Jan Ehlers, Hillerød.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen gav denne sølvtallerken til Casino i 1988

Gardehusarregiments Officerskorps gave til brudeparret

14 15

Kapitel IIGardehusarregimentets

estandart og fane

14 15

Gardehusarregimentets fane og estandartGardehusarregimen-tet har, som det eneste regiment i den vestlige verden - både en fane og en estandart .

Fanen og estandarten blev overrakt til Garde-husarregimentet den 18. september 2002 af Hen-des Majestæt Dronnin-gen, som afløsning for de to faner og estandar-ten fra de tre tidligere regimenter Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet.

Regimenterne blev sammenlagt under navnet Gardehusarregi-mentet den 1. januar 2001. Fanen føres, når regimentet er til fods og estandarten føres når regimentet er til hest. De kan aldrig føres samtidig.

Forskellen på fanen og estandartenForskellen er i grove træk flagdugens størrelse. Dugen på estandar-ten er ca. 1/3 så stor som fanens, idet estandarten skal kunne føres af en rytter med en hånd i stærk blæst og den anden hånd til at føre hesten med.

MonogrammerFanen og estandarten fører også, som noget enestående for Gar-dehusarregimentet, to monogrammer i dugen – foruden Dronning Margrethe II monogram (den regerende monarks monogram føres i alle kongelig indviede faner/estandarter) også Kong Frederiks VI’s monogram. Dette for at vise, at denne konge har været regimentschef for et af de tre oprindelige regimenter (Sjællandske Livregiment).

Estandarten og fanen blev overrakt til Gardehusarregimentet den 18. september 2002 af Hendes Majestæt Dronningen

16 17

SpyddetFane- og estandartspyd (toppen af stangen) er prydet af Kong Chri-stian 4’s navnetræk som tegn på, at det ældste af de tre sammenlagte regimenter (Sjællandske Livregiment), blev oprettet af Kong Chri-stian 4 i 1614. På fanen og estandarten er der slået tre søm i øverst på stangen. Det første er kongesømmet med Christian VIII monogram, idet han var den monark, der udleverede den første estandart til Gardehusarregimentet, dette blev slået i af Hendes Majestæt Dron-ningen, det næste blev slået i af forsvarsminister Svend Åge Jensby og det sidste af forsvarschefen, general Jesper Helsø. De sidst to nævnte er umærkede.

SølvringePå selve stangen under dugen er der også påsat tre sølv ringe med de tidligere regimenters mærke, navn og årstal: Sjællandske Livregiment 1614 – 2000. Gardehusarregimentet 1762 – 2000. Danske Livregiment 1763 – 2000. FanebåndEndvidere er fanen og estandarten forsynet med tre fane/estandart-bånd i forbindelse med de slag de tre regimenter har udemærket sig i.• Lutter Am Barenberge 1626,• Kjøbenhavn 1659,• Landskrona 1676,• Dybbøl 1848,• Dybbøl 1864,• Isted 1850,• Isted 1850,• Kolding 1849,• Jagel 1850,• Stralsund 1809,• Gade Busch 1813,• Sehested 1813,• Bov 1848,• Slesvig 1848,• Fredericia 1849,• Sankelmark 1849.

Fanen og estandarten fører som noget enestående for Garde-husarregimentet, to monogrammer i dugen

16 17

Hendes Majestæt Dronning Margrethe overrakte den 18. september 2002 den nye estandart til regimentschef oberst J. Kidde-Hansen, som derefter udleverede den til estandartføreren, og bistod denne med at anbringe estandarten i skoen og fastgøre karabinhagen

Under den Kongelige æreseskorte føres Gardehusarregimentets estandart Udlevering og føring af estandartEstandarten bliver udleveret i staldområdet af en sabelbevæbnet officer. Eskortechefen lader skuldre og kommanderer: »Før estan-darten til midten!« Trompeterkorpset blæser estandartmarchen og eskortechefen saluterer. Den udleverende officer fører estandarten frem til estandartføreren og bistår denne med at anbringe estan-darten i skoen monteret på stigbøjlen og fastgøre karabinhagen. Herefter træder han tilbage, hilser estandarten og forlader eskor-ten. Eskorten er herefter formeret med estandart. Sablerne forbliver trukne indtil estandarten igen afleveres.

Afleveringen af estandartEskortechefen lader skuldre og kommanderer: »Før estandarten i kvarter!«. Trompeterne blæser estandartmarchen og eskortechefen saluterer. Den modtagende officer gør holdt umiddelbart foran estandarten og hilser denne, hvorefter han modtager estandarten fra estandartføreren, idet han bistår denne med at løsne karabinha-gen. Derefter gør han omkring og fører estandarten i kvarter.

18 19

Kapitel IIIHvad er gået forud for brylluppet

En paukist skal kunne spille på paukerne både ridende og til fods. Bemærk at rytteren fører hesten, hvor tøjlen har kontakt til biddet via stigbøjlen

18 19

Hvad er gået forud for.Tjenesten som husar ved Hesteskadronen består i 12 måneders tjenestetid. Hesteska-dronen indkalder to hold værnepligtige på ca. 40 mand om året i august og i januar. Hvilket betyder, at der til stadighed er en de-ling, ældste deling, der løser de ceremonielle opgaver Hesteskadronen bliver pålagt, passer og rider hestene. Den anden deling, yngste deling, er under uddannelse, således at den kan overtage, når ældste deling hjemsendes. Fra hvert indkaldelseshold sendes tre menige på Sergentskolen i Sønderborg, hvor de gennem-går en uddannelse på otte måneder. Herefter kommer de tilbage til Eskadronen, hvor de gør tjeneste som sergenter i 12 måneder.

Et år ved Hesteskadronen vil normalt se således ud:Delingen, der skal ride i forbindelse med brylluppet, er indkaldelses-hold august 2003. De blev indkaldt i august, og gennemgik herefter i de første tre måneder en militær grunduddannelse. Grunduddan-nelse omfatter bl.a. fag som skydeuddannelse, førstehjæp, idræt, signaltjeneste, kortlære, og skytteuddannelse, dog vil fredagen, efter fjerde uddannelses uge, normalt blive brugt i staldområdet. Grunduddannelsen afsluttes med en ugelang øvelse (REX-tur), hvor soldatens færdigheder bliver kontrolleret. Husaren kan nu bære de sølvfarvet REX´er, der kendetegner husarerne ved Hesteskadro-nen. Fra 4.-12. måned ligger vægten i uddannelsen på den beredne tje-neste. Det overordnede mål med uddannelsen er, at husaren kan deltage i omtalte beredne kommandoer i forbindelse med hoftjene-sten; men i praksis omfatter rideuddannelsen flere elementer. Af disse skal nævnes; grundlæggende rideuddannelse, hvor gardehusarens ridefærdigheder kontrolleres og udvikles og den videregående ri-deuddannelse, hvor gardehusaren umiddelbart før hjemsendelse

Hvad er gået forud for brylluppet

Hesteskadronens mærke

20 21

kommer op til en rideprøve i dressur og spring på minimum LC-niveau. Eskortetræning, hvor garde-husaren lærer at ride i forma-tion og den dertil hørende sa-beleksercits. Opvisningstræ-ning, hvor gardehusaren lærer et program i kvadrilleridning, ungarsk post med mere.Der tages desuden ud af hver deling 6 - 9 husarer med mu-sisk interesse og talent til at blæse på trompet eller slå på pauke i Hesteskadronens trompetertrop. Trompeterne undervises af en professionel musiklærer. Trompeterne og paukisten skal kunne spille både ridende og til fods.

Lidt om livet i staldeneFor hold august 2003, ser hverdagen nogenlunde således ud:Hver morgen starter husarerne med hestevartning af alle 75 heste i stalden, herefter skal hestene rides. De rides som minimum en gang hver dag, hvilket kan foregå i hesteskadronens ridehus, eller her om sommeren på den udendørs anlagte ridebane. For at kunne nå at ride alle heste, rides der normalt tre lektioner hver dag af en time og femten minutters varighed, hvor ridelæreren eller rideinstruktører underviser. Resten af dagen går med vedligeholdelse af trense, kan-dar, sadeltøj og galla udrustning til både rytter og hest samt de ydre områder. Mandag er speciel, da der om formiddagen er hesteparade, hvilket betyder, at alle hestene mønstres for (helbredstjekkes) be-slagsmeden, dyrlægen, ridelæreren og eskadronschefen. Det giver mulighed for at se hestenes foder- og helbredsmæssige tilstand og

Før den beredne uddannelse påbegyndes, gennemgår de værnepligtige ved Hesteskadronen i løbet af de første tre måneder, en militær grunduddannelse

20 21

eventuelt opfange eventuelle sygdomme eller skader hos hestene.Onsdag er ligeledes speciel, da der efter middag rides tur igennem Slagelse by. Derved trænes og øves eskorteridningen.Derudover skal det nævnes, at der ved Hesteskadronen altid er fire staldvagter, 24 timer i døgnet 365 dage om året. Staldvagten besæt-tes af de værnepligtige husarer, der fodrer og muger m.v. I vinter perioden er der hesterøring hver søndag, det betyder, at ti husarer møder og rider alle eskadronens heste. I sommerperioden er der foldsætning hver weekend, hvilket betyder, at fire husarer møder og lukker heste på fold.

Transporten til KøbenhavnHestene transporteres til København ved hjælp af eskadronens to heste-transportere med hæn-gere. De to transportere kan flytte de 48 heste, som bryllupseskorten kræver, i to omgange. Første hold heste læsses efter mor-genfodringen, forud for det, sendes et såkaldt forkommando mod Chri-stiansborg, København. Kommandoet opretter staldene på Christians-borg. Samme kommando aflæsser hestene, når de ankommer til staldene. I Slagelse er der efterladt et kommando, der rengør i staldområdet og læsser det sidste hold heste, når hestetransporterne kom-mer retur. Når de sidste Overkonstabel af 1. grad Holme Olstrup udfører den svære diciplin

"Ungarsk Post"

22 23

Disse to specialbyggede lastbiler kan transportere alle 48 heste til København af to gange

heste er læsset, kører alle mod København. Der vil dog være et kom-mando hjemme, til at passe og ride de resterende heste i Slagelse.

Staldene og indkvartering på ChristiansborgAlle heste opstaldes i de fine gamle stalde på Christiansborg, hvor Den Kongelige Staldetat har domicil. Hestene står i spiltov, der er klargjort med halm eller spåner af forkommandoet. Så snart Heste-skadronen er ankommet til København meldes til adjudantstabsche-fen. Såfremt hestene ikke er redet forud for flytningen til København, rides de snarest efter ankomst til Christiansborg.

Træning og klargøring til eskorte på ChristiansborgHesteskadronen vil være i København fra mandag den 10. maj 2004. En normal træningsdag starter med hestevartning af hestene, hvor-efter hestene rides på den udendørs ridebane ved Christiansborg. Efter middag er der byridning i København. På selve eskortedagen vil der travlhed i staldområdet. Hestene skal vartes, de skal rides på ridebanen og naturligvis gøres ekstra fine i forbindelse med eskor-ten. Hest og rytter iklædes galla og på befalet tidspunkt rides der til det befalede sted ved Vor Frue Kirke, hvorfra brudeparret skal eskorteres til Amalienborg.

22 23

OrganisationHesteskadronen har i dag mellem 65 - 75 heste opstaldet på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Hesteska-dronen består af to de-linger, hver med ca. 35 værnepligtige menige og to værnepligtige sergenter. Derudover et antal faste office-rer, befalingsmænd af sergentgruppen, konstabler og civile håndværkere (sadelmager, beslagsmede, dyr-læge og musiklærer).

Hesteskadronens opgaverHesteskadronens hovedopgave, er at stille beredne kommandoer til tjeneste for regenten. Disse opgaver omhandler eskortering af Dronningen i forbindelse med Nytårskur, bryllupper, jubilæer, fød-selsdage og udenlandske statsbesøg. Hesteskadronen eskorterer også udenlandske ambassadører, når de skal aflevere deres akkreditiver til regenten. Eskorteringerne foregår i København eller Fredensborg.

Hesteskadronens organisation

Man kan som ung kvinde aftjene sin værneret ved Hesteskadronen. Det er en fordel at man kan dokumentere sine ridefærdigheder, når man søger

Aktivitesniveauet er højt om morgnen for alle 75 heste skal vartes

24 25

Oplevelser og udfor-dringerUdover de kongelige opgaver, deltager He-steskadronen med trompetere og/eller opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i ud-landet. Et af de faste indslag, der indøves, hvis der blandt de værnepligtige findes folk med tilstræk-keligt mod og talent, er ungarsk post. Her står gardehusaren på to heste og rider dem i alle gangarter.

Hvordan kommer man indVed Hesteskadronen er næsten alle værne-pligtige frivillige, og mange de fleste har en ridemæssig bag-grund. I første omgang tager sessionsmyn-dighederne stilling til, om en ung mand er fysisk egnet, der-næst om der er ledige pladser ved Hesteska-dronen. For at styrke mulighederne for at blive bereden garde-

Hesteskadronens maskot Aramis er alles yndling

Hovene bliver kontrolleret for sten og andet flere gange dagligt

Det er staldvagtens opgave at sadle op og sadle af når en officer eller befalingsmand har været ude at ride

24 25

husar, kan man ved sessionen fremlægge dokumentation for ens ridefærdigheder. Dokumentationen bør være udfærdiget af en berider eller ridelærer, men man kan også efter aftale aflægge en rideprøve ved Hesteskadronen.

Hvis man som ung kvinde ønsker, at aftjene sin værneret

ved Hesteskadronen skal man kontakte Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Også her er det en fordel at man kan dokumentere sine ridefærdigheder.

Særlige forholdDer er nogle særlige forhold som Hesteskadronen lægger vægt på:* En højde på ikke over 184 cm og slank, af hensyn til hesten og gal-launiformen.* Hvis ridefærdighederne er gode, kan der dispenseres for højden, dog maks. 188 cm.* En god fysik og især en stærk ryg.* Gode ridefærdigheder (dokumentation er en fordel). * Endelig må man ikke være straffet eller tiltalt for vold eller tyveri, da dette er uforeneligt med hoftjene-sten.

Hver hest har sin egen boks med vindue

I staldene er der et vaskerum som bruges til at vaske det værste skidt af og afkøle hestene om sommeren

26 27

Kapitel IVGardehusarregimentets

gallauniform

Der er forskel på en officers og en menigs gallauniform

26 27

I 1762 var der optræk til krig mellem Dan-mark og Rusland. I Danmark frygtede man meget den kommende kamp. Især var man betænkelig ved de russiske lette ryttere: ko-sakkerne. Vi havde ikke i Danmark tilsva-rende lette rytterstyrker. Imidlertid var man opmærksom på en ny type lette ryttere, der efterhånden fandtes i de fleste hære i Europa: husarerne. Disse kom fra Ungarn, der var en del af det østrig-ungarske kejserrige. Husa-rerne havde eksisteret i den østrig-ungarske hær siden 1688. De var lette ryttere, hvilket vil sige, at de red på små, lette heste, de var bevæbnet med lette, krumme sabler og iklædt lette uniformer, der var inspireret af den ungarske folkedragt. Husarenhederne var velegnede til indsættelse i opklaringsop-gaver samt mod fjendens flanker og ryg, lige-som de var velegnede som ordonansryttere. Med de østrig-ungarske husarer som forbil-lede oprettede man den 10. februar 1762 et dansk husarregiment, der skulle kunne tage kampen op mod de russiske kosakker, hvis det kom til krig mellem Danmark og Rus-land. Efterligningen af de østrig-ungarske husarer gik så vidt, at selv uniformerne var nøje kopier af de tilsvarende ungarske. Kri-gen med Rusland blev ikke til noget, men husarregimentet bestod fortsat og er et af stamregimenterne for det nuværende Gardehusarregiment. Gardehusarregimentets gallauniform har den dag i dag fortsat tydeligt præg af den ungarske folkedragt. I det efterfølgende vil de enkelte uni-formsdele blive beskrevet.

Kepi med ponpon, svejf, kordon og fangsnorDet første husarregiment bar som hovedbeklædning en såkaldt schach-telhue, der var en høj cylinderformet sort hue med hvid besætning og en hvid fjer. I begyndelsen af 1800-tallet blev huen forsynet med skygge

Gallauniformen

Kaptajn C.S. Pojezny i fuld galla

28 29

og med årene blev den lavere. I 1870 fik den, den nuværende facon og blev her-efter betegnet: kepi. Den oprindelige fjer blev til en svejf, der fastgøres til kepien med en ponpon. Svejfen er for officerer af hvide bøffelhår, mens den for det øvrige personel er af hvide hestehår. På kepien er anbragt en såkaldt kordon, der er en snor anbragt på tværs over kepien. Kor-donen skulle oprindelig holde sammen på schachtelhuen, men er i dag kun til pynt. Til hest sikres kepien af en fangsnor, der er fastgjort bag på kepien og rundt om halsen på husaren. Kordon og fangsnor er af guld for officerer og hvide for øvrigt personel.

HusarjakkeDe oprindelige husarer var iklædt en kort lyseblå jakke med hvid snorebesætning. Denne jakke blev betegnet dolman. Dol-manen havde på brystet en tætsiddende række vandrette snore. Snorebesætnin-gen skyldes, at den ungarske folkedragt ikke havde knaphuller, og at tøjet derfor blev holdt sammen med snore og runde snapper eller pinde. I 1870 blev dolmanen afskaffet og erstattet af den nuværende husarjakke. Hvor en dolman kun gik til bæltestedet har en husarjakke lange rund-gående skøder som en almindelig jakke. Yderligere er snorebesætningen på brystet mere simpel på husarjakken, idet den består af fem vandrette snore med en nedhængende sløjfe i hver side. Dolmanens oprindelige lyseblå farve er bevaret for husarjakken. Snorebesætningen er sølv for officerer og hvide uldsnore for øvrigt personel. Den rigtige forklaring på jakken's snorebesætning er, at den stammer fra den ungarske folke-dragt. Imidlertid har den også haft den militære betydning, at snorene på brystet kunne sammenlignes med et skelets ribben, hvorved husaren kom til at virke ekstra skræmmende på en modstander i kamp.

Menig M. Rasmussen i galla uniformen for øvrigt personel

28 29

PelsI den ungarske fol-kedragt indgår en pelstrøje. Denne er en stofjakke, der er foret med pelsværk, således at man kan se pelsvær-ket ved ærmerne, på kraven samt langs kan-terne. Pelstrøjen kunne tages på i koldt vejr, el-ler den kunne hænges over skulderen i godt vejr. Denne pelstrøje har lige siden 1762 indgået i den danske husaruni-form. Den har altid væ-ret rød og med samme snorebesætning som dolmanen/husarjakke. Den betegnes pels og bæres i dag næsten altid over venstre skulder, men kan også fortsat bæres ”påtrukket”. Of-

ficererne bærer en karmoisinrød pels med sølvsnore af samme type som husarjakken fra 1870. Øvrigt personel bærer en højrød pels med hvide snore. Denne besynderlige forskel mellem officerspelsen og det øvrige personels pels skyldes den engelske kong Edward VII. Kongen, der var gift med kong Christian IX´s datter prinsesse Alexandra, var æresoberst i Gardehusarregimentet. I 1870 ved afskaffelsen af den gamle dolman og indførelsen af husarjakken blev pelsen afskaffet. Dog kunne behold-ningerne af pelse fortsat anvendes indtil de var slidt op. Kong Edward (på det tidspunkt stadig prins af Wales) foreslog dog pelsen genindført, men kun for officerer. Dette kunne lade sig gøre, da officererne som selvbeklædere selv skulle betale deres pelse. Den nye officerspels blev udformet som husarjakken. Pelsen for sergentgruppen og menige fra før 1870 er fortsat under "opslidning" og findes derfor stadig. Begge typer pelse er forsynet med bæresnore, der anvendes til fastholdelse af

Valrappen refererer til ridderens rustningsklædte hest

30 31

pelsen, når den bæres hængende på venstre skulder. Disse bæresnore kaldes mantequets.Selvom pelsen primært skulle beskytte husaren mod dårligt vejr, havde den også en militær funktion. Den blev båret på venstre skulder, og beskyttede derved husarens venstre side under kamp til hest. Denne var ellers ubeskyttet, når husaren førte sin sabel i højre hånd og holdt hestens tøjler i venstre hånd.

HusarridebukserTil uniformen bæres lyseblå ridebukser med en hvid stribe i ydersøm-men. De lyseblå bukser blev indført i 1822. Før den tid anvendtes snævre bukser i forskellige farver. De oprindelige fra 1762 var ligeledes lyseblå, men fra ca. 1774 til 1822 anvendtes mest gule bukser.

HusarridestøvlerTil den ungarske folkedragt hørte korte støvler af blødt læder. Støvle-skafterne blev holdt oppe af en snøre, der blev bundet foran for oven på støvleskaftet. Ved oprettelsen af husarregimentet i 1762 blev der anvendt støvler af denne type. Siden 1889 har Gardehusarregimentet anvendt al-mindelige sorte ridestøvler, der dog til minde om den oprindelige snøre er forsynet med en hvid kant og en roset på støvleskaftets overkant. Til støvlerne bæres almindelige spændesporer.

SabeltaskeDen ungarske folkedragt havde meget snæv-re bukser, hvorfor der ikke var plads til buk-selommer. I stedet havde ungarerne en pose bundet i livremmen, hvor personlige fornø-denheder kunne opbevares. Denne pose blev også en del af den militære husaruniform. Den blev efterhånden forsynet med en hård forside, der blev udsmykket med den rege-rende monarks kronede navnetræk. Danske husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra kong Frederik V til dronning Margrethe II. Som lette ryttere blev husa-rerne ofte anvendt som ordonnanser. I denne funktion var sabeltasken meget anvendelig til opbevaring af de ordrer og meldinger m.m.,

Danske husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra kong Frederik V til dronning Margrethe II

30 31

Snekkerne skulle udover at pynte, beskytte hesten mod sabelhug

som den beredne husar som ordonnans skulle transportere. Yderligere kunne sabeltaskens stive bagside anvendes som en slags feltmæssigt skriveunderlag, når ordonnansen skulle nedskrive en mel-ding eller ordre. Officersabeltaskerne er udført i et overdådigt sølvbroderi, mens øvrigt personels tasker er i uld. Tasken bæres i tre bæreremme i livremmen så-ledes at tasken vender skråt bagud til venstre. Sablen bæres i en fjerde rem umiddelbart foran bæreremmene til sabletasken. Heraf navnet sabeltaske og ikke sadeltaske, som nogen fejlagtigt betegner den.

SabelDen oprindelige lette, krumme husar-sabel blev i 1843 afløst af en fælles ryt-tersabel for alle danske rytterregimenter. Denne sabeltype anvendes stadig dog i en lidt lettere udgave end den oprinde-lige sabel model 1843.

ValrapOver sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med den regerende

monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762. I dag anvendes en almindelig sadel af Gardehusarregimentet. Oprindeligt red man ikke på en sadel, men på en opbygning af træ og læder. Denne var ikke særlig køn og blev derfor skjult af et pænt broderet tæppe med det kongelige navnetræk. Selvom der i dag anvendes sadler, der godt kunne tåle at ses, anvendes der af historiske grunde dog stadig valdrap over sadlen.SnekketøjGardehusarregimentets sadeltøj er udsmykket med små muslingeskal-ler, der kaldes kauriskaller. Disse stammer fra en flodmunding i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud har disse muslingeskaller haft den militære be-tydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug.

32 33

Kapitel VGardehusarregimentets

opstilling af eskorter og kommandoer

Der er altid mange interesserede tilskuere ved eskorterne

32 33

Eskorte typerGardehusarregimentet forretter tjeneste for Hendes Majestæt Dronningen:a. Ved at opstille kongelig æreseskorte i forbindelse med statsbesøg, nytårskur og ved særlige begivenheder i Kongehuset.b. Ved at opstille beredent kommando ved ambassadørmodtagelser på Christiansborg Slot, Amalienborg, eller Fredensborg Slot, samt i forbindelse med nytårskur på Christiansborg Slot.c. Ved at stille kommando til fods på Christiansborg Slot, i anledning af nytårskur, aftenselskab, taffel eller ambassadørmodtagelse, på Fredensborg Slot og Amalienborg i anledning af ambassadørmod-tagelse samt i Det kongelige Teater ved festforestillinger.d. I øvrigt, hvor Hendes Majestæt Dronningen måtte ønske eskorte opstillet eller kommandoer etableret.

Påklædning.a. Tjenesten for Hendes Majestæt Dronningen udføres i Gardehusar-regimentets gallauniform.b. Hvis ikke andet er befalet anlægges rød galla. Til hest anlægges fangsnor (se forklaring under gallauniformer). I tiden 1. oktober til 31. marts kan eskorter og kommandoer til hest anlægge pelsen påtrukket efter ordre eller indhentet tilladelse fra Chefen for Hen-des Majestæt Dronningens Adjudantstab. Pelsen bruges sjældent påtrukket.

Eskorten opmarcherer på Amalienborg slotsplads

34 35

Under ekstremt dårlige vejrforhold kan blå kappe anlægges efter ordre eller indhentet tilladelse fra Chefen for Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab.

Eskortetyper.a. Kongelig æreseskorte kan gennemføres overalt i landet. De fle-ste eskorter gennemføres i København og Fredensborg, men også i Århus kan der lejlighedsvis gennemføres eskorter, ligesom der har været gennemført eskorter i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens deltagelse i byjubilæer andre steder i landet.b. På Amalienborg foregår modtagelsen af kareterne oftest fra Chr. IX Palæ eller Chr. VII Palæ. Eskorter fra Amalienborg vil normalt gå til aflevering på Christiansborg Slot, eller Københavns Rådhus. c. På Christiansborg Slot foregår modtagelsen af kareterne normalt i Indre Slotsgård og eskorten går normalt til aflevering på Amalienborg.d. Modtagelse ved Kongevejskrydset i Fredensborg kan finde sted, når den eller de personer, der skal eskorteres ankommer til Fredens-borg med bil. Af-leveringen vil i så fald finde sted på Fredensborg Slot.

Chefen for Gardehusarregimentet og Kommandanten i København rider bag den bil dronningen sidder i

34 35

Eskortens opstilling. 1 major el. kaptajn Eskortechef. 1 kaptajn el. premierløjtnant Næstkommanderende. 2 premierløjtnanter Delingsførere. 1 kaptajn el. premierløjtnant Estandartløjtnant.1 chefsergent el. seniorsergent Sluttende befalingsmand 1 befalingsmand Estandartfører 5 befalingsmænd Estandartvagter. 1 gardehusar Pauker. *) 9 gardehusarer Trompetere. 24 gardehusarer Menige gardehusarer. Chefen for GHR Ledsagende kavaler bag 1. karet/vogn.**) Københavns adjudant Ledsagende kavaler bag 1.karet/vogn.**)

2 fra Dronningens adjudantstab Ledsagende kavalerer bag 2. karet/vogn.***) 50 heste

*) Paukehest med pauker deltager kun i den del af eskorten, der foregår i skridt.

**) Såfremt Chefen for Gardehusarregimentet og/eller Komman-danten i København får forfald indgår en oberstløjnant af GHR som ledsagende kavalerer bag 1. karet/vogn.

***) Såfremt Adjudanter/Hendes Majestæt Dronningens Adjudant-stab får forfald indgår en major eller en kaptajn af GHR som ledsa-gende kavalerer bag 2. karet/vogn.

Der er altid befalet for reserver.

36 37

En kongelig æreseskorte formeres i følgende opstilling: Næstkommanderende.Paukehest (når den deltager).Trompeterkorps (ni gardehusarer).1. Delingsfører.1. Deling (tolv gardehusarer).1. Karet/vogn. Ledsagende kavalerer (Chefen for Gardehusarregimentet nærmest Hendes Majestæt Dronningen) og Kommandanten i København.Eskortechefen.Estandartløjtnanten.Estandartvagten (seks befalingsmænd).Eventuelt 2. karet/vogn.To ledsagende kavalerer. 2. Delingsfører.2. Deling (tolv gardehusarer).Sluttende befalingsmand.

Eskadronchef, major P. Holm, inspicerer en sidste gang inden opmarch på Amalienborg slot

36 37

March til og fra eskortering.March til og fra eskortering finder sted med eskorten formeret med estandart og trukne sabler. Eskortechefen kan undtagelsesvis, hvis det af en særlig grund findes hensigtsmæssigt, vælge en anden plads i eskorten. Såfremt dette er tilfældet, skal han dog inden indridning på et slot, hvor der skal aflægges honnør for Den Kongelige Livgar-des stående vagt med fane, indtage sin korrekte plads, hvorfra han skal kommandere honnøraflæggelsen. Ligeledes skal han forblive på sin korrekte plads indtil eskorten har forladt slotspladsen.

Aflæggelse af honnør. a. Under eskorte, når eskorten er formeret som kongelig ærese-skorte, og Hendes Majestæt Dronningen eller andre personer, der skal eskorteres, befinder sig i kareterne/køretøjerne, skal der ikke aflægges honnør for hverken faner, kommandoer eller enkeltperso-ner. Heller ikke ledsagende kavalerer må hilse eller besvare hilsen fra andre.

b. Under march til og fra eskortering gælder almindelige regler for honnør aflæggelse og hilsen. Under passage af Den Kongelige Livgardes stående vagt med fane ved ud og indridning før og efter eskorteringen på de Kongelige slotte aflægges der honnør og samt-lige officerer saluterer. Eskortechefen kan enten selv kommandere eskorten eller befale: »Delingsvis honnør til højre (venstre).«

38 39

Kommando til fodsDer vil blive opstillet et fodkommando på Christiansborg Slot den 11. maj 2004 og et detachement til fods inkl. vagter i Det Kongelige Teater den 13. maj 2004.

Kommando til fods på Christiansborg Slot.Kommandoets sammensætning.En premierløjtnant FørerEn befalingsmand NæstkommanderendeOtte gardehusarer heraf en i reserve

Afmarch til Kongetrappen. a. Når Den Kongelige Livgardes æreskommando træder an, lader næstkommanderende for fodkommandoet træde an og foretager en sidste kontrol af påklædningen. Handsker anlægges. b. Når føreren kommer tilstede melder næstkommanderende komman-doet af. c. Fodkommandoet følger Den Kongelige Livgardes æreskommando, idet det svinger til højre i den østlige ende af Drabantsalen og fort-sætter ind til Kongetrappen til højre for den røde løber frem til den sydligste ende af rummet, derefter over løberen og fortsætter frem til umiddelbart før døren ind til Audiensgemakket, hvor kommandoet gør holdt med sablerne indstukket og lodret sabelbæring.

En fodkommando bestående af 1 premierløjtnant, 1 befalingsmand og 8 gardehusarer

38 39

Opstilling ved KongetrappenKommandoet opstilles med føreren, næstkommanderende og syv gardehusarer i højdeorden og på et geled i nævnte orden, således at der er rigelig plads mellem føreren og døren til audiensgemak-ket, med ryggen mod gemakket og tåspidserne ved løberens kant. Føreren kontrollerer afstand og lader sablerne trække.

Kommando til fods i Det Kongelige Teater. Det samlede kommandos sammensætning.En kaptajn DetachementsførerEn premierløjtnant Fører for fodkommandoetEn befalingsmand Til rådighed for detachementsførerenEn befalingsmand Næstkommanderende for fodkommandoetEt antal gardehusarer heraf fjorten i fodkommandoet, og et antal som poster.

Opstilling foran Det Kongelige TeaterKommandoet opstilles med føreren, næstkommanderende og syv gardehusarer i højdeorden og på et geled i nævnte orden således, at der er rigelig plads mellem føreren og døren til Det Kongelige Teater. Føreren kontrollerer afstand og lader sablerne trække.

Særlige bestemmelser for posternePosterne udstilles af detachementsføreren. Der udstilles et nærmere angivet antal poster. Vagterne opstilles med trukket sabel i hvil og i rørstilling. For dobbeltposters vedkommende udpeges den ene til at have kommandoen for så vidt angår honorering. Posterne kom-manderer ved hjælp af »pist«. Ved »pist« rettes. Ved yderligere et »pist« skuldres. Ved tredje »pist« tages sabel i hvil og ved fjerde »pist« indtages rørstilling. Der honoreres med skuldret sabel eller i retstilling med sabel i hvil.

40 41

Honoreringsbestemmelser:

Kommandoet aflægger honnør med skuldret sabel, og føreren saluterer, for følgende:Hendes Majestæt Dronningen.Personer af Kongehuset med prædi-kat: Majestæt, Kongelig Højhed og Højhed.Fyrstelige personer og fremmede Stats-overhoveder.

Kommandoet aflægger honnør i retstilling og føreren honorerer med sabel for følgende:Officerer af oberstløjtnants-, komman-dørkaptajns- og højere grader.Personer, der er benådet med Kom-mandørkorset af Dannebrogordenen eller højere dansk orden.Udenlandske ambassadører og ge-sandter til ære for hvem kommandoet er opstillet.

Honnør med skuldret sabel

40 41

Kapitel VIGardehusarregimentets

historiske billeder

42 43

Christian den X regerings jubilæum i 1937

42 43

Kronprinsesse Margrethes bryllup den 10. juni 1967

Kronprinsesse Margrethe og Prins Henrk blev gift den 10. juni 1967. Brylluppet blev en folkefest i Danmark

Kronprinsesse Margrethe strålede som en sol, da hun sammen med sin far kørte til Holmens Kirke for at blive gift med Henri de Monpezat

44 45

Dronning Alexandra afrejser fra Klampenborg station i efteråret 1908

Parade på Rosenborg eksercerplads ved Gardehusarregimentets 175 års jubilæum den 10. februar 1937. Forrest Kong Christian X fulgt af oberst Giersing dernæst Kronprins Frederik og generalløjtnant Erik With

44 45

Kong Frederik VII

Eskorte ved Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrids indtog i København den 26. maj 1935 efter formælingen i Stockholm

46 47

Ritmester A.K. Møller med estandartvagten ved Enkedronning Louises bisættelse den 28. marts 1926

Estandartvagt den 13. oktober 1959

46 47

Kong EdwardVII blev æresoberst ved Gardehusarregimentet i 1879. Kongen genindførte officerspelsen i 1879, samt tog initiativ til at sabeltasken atter blev anlagt af officererne

Hesteparade 1916Ritmester Bojesen-Trepka, premierløjtnant Castenskiold oberst Giersing og oberst Juel

48 49

Kronprins Frederik og Prins Joachim ved regentparrets sølvbryllup 1992

Hans Majestæt Kongen skridter fronten af ved Rigsdagens åbning den 28. maj 1918, ledsaget af Deres Kongelige Højheder Kronprins Frederik, Prins Gustav og Prins Knud

48 49

Den Kongelige Stald på Christiansborg

Fra Regentparrets sølvbryllup, Amalienborg slotsplads.I kareten sidder Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelig Højhed Prinsen. Bag kareten som kavalerer til hest rider Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Prins Joachim

50 51

I forbindelse med officielle eskorter er stalden på Christiansborg godt fyldt med heste. Foruden de faste 20 heste kommer Gardehusarregimentet med mellem 45 og 50 heste.

Hendes Majestæt Dronningen kører fra Dronningeporten på Christiansborg Slot efter den store nytårskur 2000. De ledsagende kavalerer er den daværende chef for Gardehusarregimentet oberst, kammerherre Holger Olsen og den daværende Kommandant i København

50 51

På vej til ambassadørmodtagelse i Fredensborg

Den Kongelige Stalds 300 års jubilæum, 1990. Set fra venstre ekvipager fra de kongelige stalde i Sverige, Holland, England og Danmark