FYSIK NANOTEKNOLOGI - Aalborg Universitet · På bacheloruddannelsen kombinerer du Fysik med et andet fag, fx Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge

F Y S I KN A N O T E K N O L O G I

3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E

2 - Å R I G K A N D I D A T U D D A N N E L S E

F LY T V E R D E NF R A T E O R I

T I L T E K N O L O G I

Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen.

Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og

sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne

fordyber du dig, eksperimenterer og ser tingene i et større perspektiv.

Du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala.

På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at

undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at

forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp

af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage

jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du

har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker.

På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille

nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man

arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer.

Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi

i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for

nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge

industrier.

Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig

forundring og fordybelse.

Vi glæder os til at se dig!

BACHELORUDDANNELSEN

En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddan-

nelsesforløb på 3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med

en bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidat-

uddannelse og derved få en kandidatgrad.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

En diplomingeniøruddannelse varer 3 ½ år. De første 5 semestre

af uddannelsen foregår på universitetet som en kombination

og kurser og projektarbejde, mens 6.-7. semester, der er det

afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en

kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et

afgangsprojekt. Med en diplomingeniøruddannelse kan du vælge

enten at søge ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på en

kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.

KANDIDATUDDANNELSEN

En kandidatuddannelse er en to-årig overbygning på en

bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig

en kandidatgrad efter bestået eksamen.

En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik.

En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen

civilingeniør i Nanobioteknologi (Cand.polyt.)

En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver

titlen civilingeniør i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.).

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K

3

BACHELOR 3 ÅR

DIPLOMINGENIØR 3 ½ ÅR

KANDIDAT 2 ÅR

U D D A N N E L S E N S O P B Y G N I N G


4

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K

F Y S I KTEORETISK ARBEJDE

Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske

naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et

indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare

verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge

kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og

faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende

forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige

udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk

fysik sammen.

Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at

man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå

og forklare verden - lige fra det enkelte atoms opbygning til universets

begyndelse og udvikling. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken

hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål omkring vores oprindelse og på

grundlæggende fænomener.

Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk

karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se

blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til

transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil

også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE

Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række

spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring

med en lang række eksperimentelle metoder, ligesom du

lærer, hvordan man bedst planlægger og udfører et

eksperiment og efterfølgende tolker resultaterne

i samspil med den tilhørende teori. Elementære

statistiske metoder anvendes til vurdering af den

usikkerhed, som måleresultater er behæftet

med. Her får du et indtryk af de forskellige

discipliners sammenhæng og samspil, når

det gælder en løsning af sammensatte

problemer.

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I F Y S I K

4. SEMESTER

4. semester går i dybden med optik og grundlæggende kvantemekanik.

I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede materialers optiske

egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille, karakterisere og

modellere fotoniske krystaller.

5. SEMESTER

På 5. semester følger du dit tilvalgsfag.

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden

for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger

desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af

fysikken.

FYSIK SOM GYMNASIELÆRERUDDANNELSE

Fysik kan læses som sidefag i gymnasielæreruddannelsen. Vælger du

at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre i kombination

med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt, og fire semestre,

hvis dit centrale fag er humanistisk eller samfundsvidenskabeligt.

På bacheloruddannelsen i Fysik kommer du til at studere naturen på

baggrund af både klassisk og moderne fysik. Du kommer til at studere og

arbejde med emner som elektromagnetisme, optik og mekanik samt med

kvantemekanik, atom- og molekylefysik og relativitetsteori. Du får også

mulighed for at lære om og anvende den moderne fysik gennem arbejde

med bl.a. lasere, halvlederkomponenter og materialer på atomar- og

nanoskala. I løbet af bacheloruddannelsen kommer du til at beskæftige

dig med:

• Klassisk fysik som omfatter mekanisk fysik, termodynamik,

elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik

beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og

resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig

ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen.

• Moderne fysik og nanofysik som går i dybden med fysikken. For at

forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er

det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den

klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken,

som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til

at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers

opbygning og egenskaber.

Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og

molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes

af kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med

fysikkens grundlag, metoder og anvendelse. På uddannelsen beskæftiger

du dig med emner som elektromagnetisme, optik, klassisk mekanik,

kvantemekanik, faststoffysik, atom- og kernefysik og relativitetsteori.

Uddannelsen giver dig en solid viden om den klassiske og moderne fysik

og klæder dig på til at kunne beherske både den teoretiske beskrivelse

og eksperimentelle undersøgelser.

På bacheloruddannelsen kombinerer du Fysik med et andet fag, fx

Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge

fag, men med Fysik som dit centrale fag.

1. SEMESTER

På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende

elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at

karakterisere magnetiske felter.

2. SEMESTER

2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik.

I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske

egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller.

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende

faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimenter for at

undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne.



”Aalborg Universitet var et naturligt valg

af mange årsager, men især det tætte

samarbejde med vejlederne, der sikrer,

at uddannelsen har fokus på udfordringer

og innovation. Gruppearbejdet og den

problemorienterede arbejdsform overraskede

meget positivt og kan kun anbefales til alle – ja, selv den

mest skeptiske individualist! Studieformen giver plads til personlig

udvikling og lærer dig samtidig at samarbejde med andre og

udnytte hinandens evner til det fælles bedste.

Efter 10 semestre ender man med at være en skøn blanding af

ekspert på mange områder og generalist. For mig har Fysik været

et spændende og alsidigt fag – glem alt om støvede bøger! Det er et

studium, som rummer både teoretisk arbejde, computersimulering

og sjove eksperimenter. Projekterne på Fysik giver utroligt mange

muligheder for at have inspirerende og lærerige semestre.”

Søren Smidstrup, studerende på Fysik


6

C A N D . S C I E N T. U D D A N N E L S E N I F Y S I K

På uddannelsen kan du specialisere dig inden for følgende områder:

• Kvantefysik som retter sig specielt mod fordybelse i den

kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige

fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og

lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor

kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller

elektriske egenskaber.

• Materialefysik som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling,

karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres

opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en

lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi,

skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a.

computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få

indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå

materialer helt ned på atomar skala.

• Nanooptik som er rettet mod design og anvendelse af strukturer på

nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske egenskaber

til brug inden for fx kommunikations-, energi- og sensorteknologi.

Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at forbedre solceller

og solfangere ved at forbedre overfladers optiske egenskaber via

nanostrukturering.

1. SEMESTER

1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne

fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller

eksperimentel faststoffysik.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og –materialer samt

videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes

indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik.

3. SEMESTER

På uddannelsens 3. semester følger du dit tilvalgsfag.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både

teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med vejleder.

På kandidatuddannelsen i Fysik studerer du naturen på baggrund af

klassisk og moderne fysik. Du arbejder med klassisk fysik, såsom

elektromagnetisme, optik og mekanik, kvantemekanik, atom- og

kernefysik og med Einsteins relativitetsteori. Du kommer også til at

arbejde med fx lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala.

Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret, ligesom

projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forskningsmiljøerne. Det giver

dig en mulighed for at fordybe dig fagligt

og udvikle dine evner til at anvende

og forklare videnskabelige

metoder og resultater.



”Jeg valgte at studere Fysik, fordi jeg ville vide, hvordan verden var

skruet sammen. Jeg har fundet ud af, at verden er et endnu mere

forunderligt og mærkeligt sted, end jeg i min vildeste fantasi havde

forestillet mig. Bare tanken om, at de underligste ting foregår lige

under overfladen af det, som vi kender som virkeligheden, er

nok til at få mig til at blive ekstra nysgerrig. Og netop

den nysgerrighed bliver tilfredsstillet gennem min

uddannelse her i Aalborg.”

Steffen Kiel, studerende på Fysik

J O B O G K A R R I E R EF Y S I K

Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx

Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå kompetence

i at undervise på gymnasiet gennem pædagogikumordningen. Fysikere

er ofte en efterspurgt faggruppe.

Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige

problemstillinger side om side med civilingeniører i højteknologiske

virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte

af danske og udenlandske højteknologiske industrier inden for områder

som fx:

• Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling

af elektroniske komponenter eller apparaturer.

• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye

katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.

• Tynd-film-industrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader.

• Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af

komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.

• Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr.

Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i

erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og andre

forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter

kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse, som fører til

en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat

med fuld løn enten på Aalborg Universitet eller på et andet universitet

i Danmark eller i udlandet. Med en kandidatgrad i Fysik har du også

mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år

med både teori og praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i

en uddannelsesstilling.


7




8



N A N O T E K N O L O G INanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere

materialer med dimensioner på nanoskala, dvs. fra 0,1 til 100

nanometer. Grunden til, at det lige er denne skala, der er

interessant, er, at mange materialer får fundamentalt

anderledes fysiske og kemiske egenskaber, når de

reduceres til dimensioner på nanoskala - fx er

nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom

større klumper af sølv er helt uskadelige.

Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor

grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet

verdens mest kompakte datalagringssystem

ved at sammensætte molekyler på nanoskala.

Ved at designe materialer på nanoskala kan

man opnå en enestående kontrol over deres

egenskaber, og man kan derfor konstruere

nye materialer med unikke egenskaber

til anvendelse inden for kommunikation,

datalagring, katalyse, biosensorer eller

medicin - for blot at nævne nogle få områder.

Nanoteknologi er et meget tværfagligt område,

og det involverer bl.a. fagområderne matematik,

fysik, kemi, biokemi og -teknologi. Uddannelsen i

Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for at

kombinere alle de naturvidenskabelige discipliner, hvilket

er noget, der i stigende grad er behov for inden for moderne

forskning og teknologi.

”I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning

jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at

det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning,

der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette.

På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel,

og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede

arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god

struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den

rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed

for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed,

som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa.”

Line Guldbrand, studerende på Nanoteknologi


9



B A C H E L O R U D D A N N E L S E NI N A N O T E K N O L O G I

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

I NANOTEKNOLOGI

Diplomingeniøruddannelsen i Nanoteknologi følger bacheloruddannelsen

i Nanteknologis 1.-5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der

er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som

en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et

afgangsprojekt.

Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde

med den virksomhed, hvori de har været i praktik. Eksempler på

afgangsprojekter er:

• UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor du arbejder

med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for bl.a.

mikroelektronik.

• Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor du arbejder med

hele bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning af bakterier.

• Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor du arbejder med optiske

systemer som biomolekylers interaktion med

andre biomolekyler, eller med en ultra sensitiv

påvisning af en kemisk reaktion katalyseret

af et biomolekyle.

På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med

tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i

praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første

år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi.

Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi.

De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af

nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentielt.

1. SEMESTER

På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende

nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomar

kraftmikroskopi (AFM) og absorptionsspektroskopi.

2. SEMESTER

2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer.

I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller

selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres

efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester.

3. SEMESTER

På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal

nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge

metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer.

4. SEMESTER

4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af

nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet

kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller.

5. SEMESTER

5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede

litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges

til fremstilling af moderne computerchips i industrien.

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden

for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger

desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af

nanoteknologien.


1 0



C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N N A N O B I O T E K N O L O G I

Civilingeniøruddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de

mange muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne.

Du får en detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer

bioteknologien repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning

og biomedicin til diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret

genteknologi, molekylær elektronik, molekylære simuleringer og

selvsamlende systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de

naturligt forekommende biologiske systemer, der igennem evolution har

resulteret i elegante systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i

nanobioteknologien.

1. SEMESTER

1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer.

I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/

eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske

nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer

som fx ’drug delivery’ systemer, og du får grundlæggende viden om

fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader.

I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige

dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/DNA og deres fysiske

egenskaber.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet

• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet

• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)

• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan

både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd

med vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop

det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med.

Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,

man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3.

semester.

”På baggrund af min interesse inden for naturvidenskab

valgte jeg at studere Nanoteknologi, og jeg

er nu i gang med min specialisering inden

for Nanobioteknologi. Uddannelsen i

Nanoteknologi er de første år, fagligt, en

meget bred uddannelse. Hvert semester har

et tema, som man skal skrive et projekt inden

for, og som passer til de fag, man følger. Der

er en god overensstemmelse mellem fagene

og projektet, specielt fordi fagene er relevante,

og man får brugt de kompetencer, man lærer i

fagene, til at lave sit projekt.

Miljøet på studiet er meget åbent. Kontakten mellem undervisere

og de studerende er uformel; hvis man har spørgsmål, kan man

altid komme forbi undervisernes kontor. Dette gør, at man opnår

et tæt samarbejde med sine undervisere. Studiet er tilrettelagt

således, at de studerende har en høj grad af medbestemmelse

og mange muligheder for at arbejde med de absolut nyeste

forskningsområder inden for Nanoteknologi.”

Mohtadin Hashemi, studerende på Nanoteknologi


1 1

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI N A N O M A T E R I A L E R O G N A N O F Y S I K

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

· Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet

· Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet

· Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)

· Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan

både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd

med vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop

det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med.

Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,

man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3.

semester.

Civilingeniøruddannelsen i i Nanomaterialer og Nanofysik fokuserer på

anvendelse af nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter

samt på nye materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi,

sensorteknologi eller katalyse. Du følger bl.a. kurser omkring

nanostrukturerede materialers specielle elektroniske og optiske

egenskaber samt om modellering, karakterisering og produktion af

nanostrukturerede materialer. Du får derfor en bred, interdisciplinær

viden om både nanofysik og nanoteknologi, og du kommer til at arbejde

med projekter, der spænder helt fra grundvidenskabelige undersøgelser,

til anvendelse af nanoteknologiske fabrikationsmetoder i forbindelse

med fremstilling af fx integrerede optiske kredsløb eller solceller.

1. SEMESTER

1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering

af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med

nanolitografi og elektronmikroskopi.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling

af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og

overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne

til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner.




1 2



J O B O G K A R R I E R EN A N O T E K N O L O G I

Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at

udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for nanoteknologiske

ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier.

Med en civilingeniøruddannelse i ”Nanobioteknologi” eller

”Nanomaterialer og Nanofysik” har du derfor mange spændende

karrieremuligheder.

Karrieremulighederne inden for området er:

• Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre

biosensorer.

• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye

katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.

• Tynd-film-industrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye

typer solceller.

• Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af

elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb.

• Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af

komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.

• Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye

materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye ”drug

delivery” systemer.

Med en kandidatuddannelse i ”Nanobioteknologi” eller ”Nanomaterialer

og Nanofysik” har du også mulighed for at fortsætte på universitetet

som ph.d.- studerende.


1 3



P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder

med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse

med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste

erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,

allerede inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt

samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives

for og i samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret

undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden

for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor

tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der

brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være

aktuelle artikler fra tidsskrifter.

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du

synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert

semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at

du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at

udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne

klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at

du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på

universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i

en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé

er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse

erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både

du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.


1 4

AT L Æ S E I A A L B O R G

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg

på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum

af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du

virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens

mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest

markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en

påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,

at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,

en café med højt til loftet og med et væld af koncerter

med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når

studierne skal glemmes for en stund.

GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store

universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige

lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen.

AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger

i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger

i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg

Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”-garanti. Det

betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig

til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig.

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Kayerødsgade 39, 4. sal

9000 Aalborg

Mail: [email protected]

Tlf. 99 31 42 98




1 5

O P TAG E L S E



ADGANGSKRAV TIL

BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Fysik A

• Kemi B eller Bioteknologi A

Eller


(stx, eux ,hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Fysik B

• Kemi A

ADGANGSKRAV TIL

BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI


(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Fysik B

• Kemi B eller bioteknologi A

ADGANGSKRAV

TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI


(stx, eux ,hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Matematik A

• Fysik B

• Kemi C eller Bioteknologi A

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1

år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du

allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder

de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves

til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik,

kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.

DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet,

og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: [email protected]

DECENTRALE STUDIEVEJLEDERE

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i

uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Telefon: 21 84 80 02

Email: [email protected]

F Y S I KN A N O T E K N O L O G I

SES.AAU.DK

K O N T A K T

Vi l du v ide mere?

SES.AAU.DK

Documents

FYSIK NANOTEKNOLOGI - Aalborg Universitet · På bacheloruddannelsen kombinerer du Fysik med et andet fag, fx Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge