6
INDHOLD: FUJ siden sidst: Arbejdet i FUJ 2 ADT/Trampolinhuset 2 Flyer til nyankomne + bisiddere 2 Asylbørnene Ud Nu 3 Ny bog: ”Afvist” 3 Irakerne i Brorsons Kirke 4 Udredning om de afviste fra IMR 5 FUJ & ulovligheder 6 Retur til Grækenland 7 Rigspolitiets Udlændingeafdeling 7 Interview med Arne Melchior 8 wwwflygtningeunderjordendk kontakt@flygtningeunderjordendk Nyhedsbrev nr. 37 • oktober 2009 Komitéen Flygtninge Under Jorden Udvalgte FUJ-sager: Ismail 10 Sofia 10 Zara 10 Susan 11 Lilit 11 Otman 12 ISSN: 1604-8385 FLYGTNINGE UNDER JORDEN Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719 Hun fik tilbud om fast job, som hun ikke kunne tage imod – men hun gennemførte kosmetologuddannelsen. Danmark havde svært ved at få familien sendt ud, fordi parret samlet set havde 4 forskellige ”hjemlande” – men det lykkedes at få Serbien til at acceptere dem omsider. Lilit gik i panik og frygtede hver eneste nat, at politiet ville komme og hente dem. FUJ forsøgte at hjælpe Lilit sammen med en dygtig advokat. På det tidspunkt var hendes mand imidlertid ret pludseligt blevet meget psykisk syg, formentlig som eftervirkning af ubehandlede traumer fra krigen i Bosnien. Det endte med, at han fik humanitær opholdstilladelse fordi hans medicin ikke er tilgængelig i Serbien. Man skal altså blive totalt nedbrudt for at få lov at blive her – uanset hvor stærk tilknytning man har til Danmark, og selvom man ikke har noget andet hjemland. Otman En gammel ven og støtte, som vi dog ikke kan bryste os af at have hjulpet – det har hans gode veninde Birthe derimod gjort gennem alle årene. Otman kom fra Algeriet for 10 år siden, hvor han havde været udsat for tortur – han fik afslag, men man kunne ikke garantere at han ikke ville blive fængset og tortureret igen ved en tilbagevenden. Otman samar- bejdede ikke desto mindre med politiet om hjemsendelse, og efter alle de år opgav politiet så endelig og erklærede, at udsendelsen var udsigtsløs – han fik opholdstilladelse! Hvorfor skulle det tage 10 år? Et eksempel ligesom Lilit på et ressource- stærkt menneske, som kunne have levet lyk- keligt og betalt sin skat i alle disse år fremfor at være blevet psykisk belastet og fastholdt i et nedværdigende, passivt institutionsliv. De fleste bukker under efter så lang tid, men Otman har holdt sig i gang med at skrive artikler og fotografere til New Times og deltage i alt, hvad han kunne få lov til af praktik, kurser osv. – bla. har han boet i storkollektivet Svanholm og han har været en af de mest aktive i Trampolinhuset. Han taler mange sprog og er en elskelig per- son med et stort hjerte, og har været i stand til at hjælpe mange andre asylansøgere. Nu flytter han til Slagelse, men han opgiver nok ikke helt sit engagement i asyl- verdenen! HUSK at indbetale et bidrag, alt efter formåen! Gironr 456 3719 eller netbank: 1551 - 4563719 – og husk at kigge forbi hjemmesiden wwwflygtningeunderjordendk

FUJ_nyhedsbrev_37

Embed Size (px)

DESCRIPTION

www .flygtningeunderjorden .dk kontakt@flygtningeunderjorden .dk HUSK at indbetale et bidrag, alt efter formåen! Gironr . 456 3719 eller netbank: 1551 - 4563719 – og husk at kigge forbi hjemmesiden www .flygtningeunderjorden .dk Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719 ISSN: 1604-8385

Citation preview

Page 1: FUJ_nyhedsbrev_37

INDHOLD:

FUJ siden sidst:

Arbejdet i FUJ . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

ADT/Trampolinhuset . . . . . . . . . . . . 2

Flyer til nyankomne + bisiddere . . . . . 2

Asylbørnene Ud Nu . . . . . . . . . . . . . 3

Ny bog: ”Afvist” . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Irakerne i Brorsons Kirke . . . . . . . . . . 4

Udredning om de afviste fra IMR . . . . . 5

FUJ & ulovligheder . . . . . . . . . . . . . . 6

Retur til Grækenland . . . . . . . . . . . . 7

Rigspolitiets Udlændingeafdeling . . . . 7

Interview med Arne Melchior . . . . . . . 8

www .flygtningeunderjorden .dkkontakt@flygtningeunderjorden .dk

Nyhedsbrev nr. 37 • oktober 2009Komitéen Flygtninge Under Jorden

Udvalgte FUJ-sager:

Ismail . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sofia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Zara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Susan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Lilit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Otman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

ISSN: 1604-8385

FLYGTNINGEUNDER JORDEN

Støt vores arbejde:Giro nr. 456 3719

Netbank: 1551-4563719

Hun fik tilbud om fast job, som hun ikke kunne tage imod – men hun gennemførte kosmetologuddannelsen. Danmark havde svært ved at få familien sendt ud, fordi parret samlet set havde 4 forskellige ”hjemlande” – men det lykkedes at få Serbien til at acceptere dem omsider. Lilit gik i panik og frygtede hver eneste nat, at politiet ville komme og hente dem. FUJ forsøgte at hjælpe Lilit sammen med en dygtig advokat. På det tidspunkt var hendes mand imidlertid ret pludseligt blevet meget psykisk syg, formentlig som eftervirkning af ubehandlede traumer fra krigen i Bosnien. Det endte med, at han fik humanitær opholdstilladelse fordi hans medicin ikke er tilgængelig i Serbien. Man skal altså blive totalt nedbrudt for at få lov at blive her – uanset hvor stærk tilknytning man har til Danmark, og selvom man ikke har noget andet hjemland.

Otman En gammel ven og støtte, som vi dog ikke kan bryste os af at have hjulpet – det har hans gode veninde Birthe derimod gjort gennem alle årene. Otman kom fra Algeriet for 10 år siden, hvor han havde været udsat for tortur – han fik afslag, men man kunne ikke garantere at han ikke ville blive fængset og tortureret igen ved en tilbagevenden. Otman samar-bejdede ikke desto mindre med politiet om hjemsendelse, og efter alle de år opgav politiet så endelig og erklærede, at udsendelsen var udsigtsløs – han fik opholdstilladelse! Hvorfor skulle det tage 10 år? Et eksempel ligesom Lilit på et ressource-stærkt menneske, som kunne have levet lyk-keligt og betalt sin skat i alle disse år fremfor at være blevet psykisk belastet og fastholdt i et nedværdigende, passivt institutionsliv. De fleste bukker under efter så lang tid, men Otman har holdt sig i gang med at skrive artikler og fotografere til New Times og deltage i alt, hvad han kunne få lov til af praktik, kurser osv. – bla. har han boet i storkollektivet Svanholm og han har været en af de mest aktive i Trampolinhuset. Han taler mange sprog og er en elskelig per-son med et stort hjerte, og har været i stand til at hjælpe mange andre asylansøgere. Nu flytter han til Slagelse, men han opgiver nok ikke helt sit engagement i asyl-verdenen!

HUSK at indbetale et bidrag, alt efter formåen!Gironr . 456 3719 eller netbank: 1551 - 4563719

– og husk at kigge forbi hjemmesiden www .flygtningeunderjorden .dk

Page 2: FUJ_nyhedsbrev_37

2 3

FUJ SIDEN SIDST:

Arbejdet i FUJVi annoncerede om frivillige sagsbehandlere på bl.a. Københavns Universitets hjem-meside, og fik en håndfuld brugbare henvendelser. Lige nu har vi så 4 unge stude-rende, de to læser jura, alle har erfaringer med det internationale på forskellig vis og Laura er også gået ind i det bredere FUJ-arbejde. De nye har været med rundt og besøge både nyankomne og ”gamle” asylansøgere i centrene, og de har været med i arbejdet på et par konkrete sager. Det er skønt med nye kræfter! Vi har også forsøgt os med en ny struktur i komiteen og holdt færre møder.

ADT/Trampolinhuset/VisAvisFUJ har et medlem i bestyrelsen af Asyl Dialog Tanken (ADT), som stadig arbej-der på at finde permanente lokaler til det ene af sine børn: Trampolinhuset. Dem finder vi forhåbentlig snart, så bl.a. den gratis advokathjælp kan blive et fast tilbud. Vi har voldsomt brug for penge til de første måneders husleje, så skriv til [email protected] og bliv fast bidragsyder, fx 150 pr/md. Det andet barn af ADT er avisen VisAvis, som udgav sit første nummer i juni (det indeholdt bl.a. et interview med FUJ).

Flyer til nyankomne + bisiddereDet er lykkedes os med hjælp fra frivillige, hvoraf de fleste selv er flygtninge, at få lavet vores folder med gode råd til nyankomne asylansøgere på 7 sprog: Engelsk, arabisk, russisk, farsi/dari, somali, fransk og bosnisk/kroatisk/serbisk. Stor tak til alle dem, der har hjulpet med oversættelse! Og også stor tak til Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dansk Flygtningehjælp, Amnesti Nu og Landsfor-eningen Danske Flygtningevenner, som har med-virket på forskellig vis. Alle versionerne kan hentes på vores hjemme-side under det nye punkt ”Asylum seekers - click here!” I forbindelse med dette arbejde er vi blevet

opmærksomme på muligheden for at være bisidder, når en asylansøger skal til inter-view med myndighederne. Det kan være en værdifuld støtte, men skal gøres med omtanke og kræver forberedelse.

Asylbørnene Ud NuMichala fra FUJ blev inviteret med i baggrundsgruppen for kampagnen ”Asylbør-nene ud nu”, som dr. jur. Eva Smith har taget initaitiv til, og som sigter på at indsamle 500.000 underskrifter for at få politikerne i tale og give asylbørnene et liv, de ikke ta-ger skade af. På hjemmesiden har vi samlet en mængde dokumentation om børne-nes forhold og et par stærke filmklip – gå ind og download fakta-ark, underskrift-ark, flyers og annoncer og vær med i den nye folkebevægelse: www.asylbørneneudnu.dk. Tag et underskrift-ark med til dit næste møde, hæng sedler op i kantinen, send en annonce til din lokalavis! Hvis de første 10.000 underskrivere finder 10 hver som finder 5 hver, så når vi faktisk op på den kvarte million.

Ny bog: ”Afvist. Asylansøgere i Danmark”Bedsteforældre for Asyl fik i juni udgivet en bog på forlaget Tiderne Skifter. Michala fra FUJ blev inviteret med tidligt i processen og bidrog med et antal af bogens 20 personlige beretninger fra asylansøgere, en stor del af de 20 fakta-afsnit samt et kapitel om diskrimination af flygtninge. Desuden lavede hun bogens omslag og ind-samlede et antal fotos fra asylcentrene. Det er blevet en meget stærk og brugbar bog, som både gennem de personlige, griben-de historier og samlingen af faktuelle oplysnin-ger giver et grundigt billede af hele det danske asylsystem og de problemer, det indeholder. Den fik flotte anmeldelser i Information og Jyllandsposten, og alle Folketingets udlændin-geordførere har fået foræret et gratis eksemplar. Vi anbefaler alle, der har bare den mindste interesse for asylpolitik at købe den, læse den og forære et par stykker væk! Bogen kan købes for 130,- kr. inkl. porto på www.tiderneskifter.dk

For free advice you can contact the NGO Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, Copenhagen, every Wednesday 13.00-15.00. You can also call every day 09.00-15.00: 33735000 or send an e-mail to: [email protected] (in English or Danish)

Important information for newly arrived asylum seekers

in Denmark

Advice to help you through the asylum process

You will not get help from a lawyer during the first process,

therefore it is important that you read this thoroughly!

This leaflet is written by independent NGOs and asylum lawyers:

The Committee for Underground Refugees: www.flygtningeunderjorden.dk

•Association of Danish Foreign Law Lawyers:

www.fauadv.dk•

Amnesti Nu: www.amnesti-nu.dk

•The National Association of Danish Refugee Friends:

www.ldf.nu

ENGLISH VERSION

Also available in Arabic, French, Russian, Spanish, Kurdish, Dari/Farsi, Somali and Bosnian/Croatic/Serbic.

All versions can be found on the websites: www.flygtningeunderjorden.dk + www.fauadv.dk

YOUR WAY THROUGH THE ASYLUM SYSTEM:(amounts of time are only rough estimates and can vary!)

Registration + identity + interview with the police

about your travel route

Form-filling

Interview with Udlændingeservice (Immigration Service)

DUBLIN PROCEDUREIf you entered another EU-country

before entering Denmark you might be sent back to there

NORMAL PROCEDURE

Udlændingeservice grants asylum:

positive (10%)

HUMANITARIAN CASECan be an option, processed

by Integrationsministeriet (Ministry of Integration)

ASYLUM3 years integration

programme in a kommune

➜➜

➜➜

REJECTIONYou must leave

the country

one week

2-6 months

2-3 months

2-3 months

➜➜

Udlændingeservice rejects asylum:

negative (90%)

APPEALAutomatically the case goes to

Flygtningenævnet (the Refugee Board) – here you get a lawyer to help you

Manifestly Unfounded(Åbenbart Grundløs)

Dansk Flygtningehjælp can veto, then the case goes to Normal Procedure

Page 3: FUJ_nyhedsbrev_37

4 5

Irakerne i Brorsons KirkeFUJ er skeptiske overfor Kirkeasyl og deres aktion i kirken. Vi er dybt imponerede over, hvor stor opbakning og opmærksomhed, aktionen har givet, bla. takket være en meget positiv dækning i medierne. Og vi er glade for, at så mange mennesker i alle aldre har engageret sig i flygtningesagen. Men vi mener sagen blev grebet skævt an fra starten. Bl.a. burde det i højere grad have været irakernes eget projekt, og der blev alt for meget fokus på kirkens rolle i Danmark. Senerehen kom de med direkte opfordringer til at skjule irakere under jorden – 9.000 mennesker i en Facebookgruppe føler sig nu som romantiske, oprørske helte, men det er ikke nogen løsning for irakerne at gå under jorden. Lige nu sidder en håndfuld skræmte irakere rundt omkring i Danmark og aner ikke deres levende råd – så længe de er under jorden, er deres sager henlagt, og hvis de kommer tilbage, bliver de fængslet og sandsynligvis udsendt. Den politiske ordre er tydeligvis, at de skal ud i en fart, koste hvad det vil på retssikkerheden. 26. juni rettede Amnesty International, FN-forbundet, Rehabiliterings- og Forsk-ningscentret for Torturofre, Red Barnet og Euro-Mediterranean Human Rights Net-work en fælles appel til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. De ville have ministeren til at genoverveje udsendelsen og i stedet give dem humanitær opholds-tilladelse. Senere har bl.a. Danmarks Lærerforening, Folkekirkens Nødhjælp, Børns Vilkår og Dansk Psykologforening tilsluttet sig opfordringen. Da det forlød, at et større antal irakere skulle være gået under jorden, blev FUJ kimet og mailet ned af alle tænkelige medier hele sommeren, som gerne ville i kontakt med en iraker under jorden. Det havde vi ikke lyst til at hjælpe med, men udtalte os generelt om situationen til Radioavisen, i studiet hos TV2-News samt med citater i Politiken og Kr. Dagblad.

Laura fra FUJ overværede rydningen natten til d. 13. august men slap heldigvis for den ekstreme politivold. Morgenen efter rydningen udsendte vi en personlig mail til medlemmerne af Folketinget for SF og S med en opfordring til at gribe den sidste chance for at vise menneskelighed og respekt for FN ved at protestere mod regerin-gens udvisninger samt imod den overdrevne politivold. 4 SF’ere svarede sympatisk tilbage men gjorde ikke den helt store indsats, ikke en eneste socialdemokrat sva-rede. Politivolden fik vist heller ikke rigtig nogen konsekvenser. Tænketanken Cevea stillede endelig danskerne det rigtige spørgsmål: Skal vi ud-sende flygtninge imod FNs anbefalinger? 68% svarede nej. Af socialdemokrater var det 83% og SF’ere 87%. Amnesty i Danmark indsamlede 35.000 underskrifter og tryk-te helsidesannoncer i alle dagblade, generalsekretæren for Amnesty International Irene Khan fordømte i skarpe vendinger Danmarks politik, ligesom UNHCR rettede en direkte henvendelse til regeringen og gentog sine advarsler.

Åbent samråd 17. september om aftalen med IrakFUJ deltog, og der ligger en længere tekst om det på hjemmesiden. Kort fortalt, så afviste ministeren alt med sin sædvanlige nedladenhed og sort snak.Ordførerne fra oppositionen henviste til UNHCRs advarsler, de modstridende meldinger fra den irakiske regering om aftalen med Danmark, det pludseligt opdukkede appendix og mulighederne indenfor loven om humanitært ophold. Til det sagde Birthe: ”Nar man ikke vil forstå mine svar er det måske fordi man lever i et andet univers og ikke vil forholde sig til kendsgerningerne.” Hun sagde også ordret: ”Vi sender ikke syge mennesker ud”. Det er nu sat i ekstra grelt relief af, at den voldsomt demente 72-årige og hans kone, som opholdt sig i kirken, netop er blevet fængslet. I forvejen var Abdeljabbar Al-Ruwahi blevet udsendt efter fængsling, han havde været udsat for tortur igennem 7 år og har naturligvis taget skade af det (i denne sag har RCT indgivet klage over Danmark til FNs Torturkommission).

Udredning om afviste asylansøgere fra Institut for MenneskerettighederFUJ var med til præsentationen af IMRs nye ”Udredning nr. 6: Om afviste asylansø-gere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark”. En meget mærkelig oplevelse, hvor alle de fremmødte flygtningevenner var ved at tabe både næse og mund over at høre Jonas Christoffersen forsvare Flygtningenævnets afgørelser, og hans afvisninger af diverse menneskeretskrænkelser på området.Læ

s int

ervi

ewet

i Po

litik

en fr

a 15

.sept

: sø

g ”a

rtic

le78

8713

” på

ww

w.p

oliti

ken.

dk

Page 4: FUJ_nyhedsbrev_37

6 7

Ved grundig gennemlæsning af rapporten over sommeren blev forvirringen ikke mindre. De to IMR-medarbejdere har lavet et fantastisk grundigt og overbevisende feltarbejde med 60 kvalitative interviews, gennemgang af madbudget for en asyl-ansøger og meget andet. Hvert kapitel indeholder også en række forslag til forbed-ringer, som er skarpe og gode. Det mærkelige er så, at afsnittene hvor asylpraksis vurderes i forhold til menneskerettighederne er ikke bare slatne og vævende, men flere steder direkte modsigende i forhold til citaterne fra konventionernes artikler. I Asylnetværket har vi arrangeret et møde med IMR, hvor vi kan få svar på vores spørgsmål. Udredningen kan bestilles/læses på: www.menneskeret.dk

FUJ bruger statsmidler til ulovligheder!Da vi afviste at sætte BT i forbindelse med en afvist iraker og i øvrigt ikke havde lyst til at udtale os til BT over-hovedet, fandt de selv på at sætte en kampagne imod FUJ i gang. I 3 forskellige netartikler og med fordre-jede citater fra Ritzau fortalte BT og Peter Skaarup, at FUJ bruger statens penge (tipsmidler) til at drive ulovlig virksomhed ved at hjælpe illegale flygtninge, og at midlerne skal stop-pes. Peter Skaarup forsøgte sig med samme vinkel i 2000 men blev be-stemt afvist af daværende finansmini-ster Lykketoft. FUJ har altid ment, at vores råd-givning og formål er fuldt lovligt, og vi har samlet penge ind med politi-tilladelse i 23 år. Kirkeasyl har startet en støtte gruppe med det formål at indsamle penge til forplejning af dem, der er under jorden. Politiet er i gang med at undersøge, om det er lovligt.

Retur til GrækenlandSom omtalt i forrige nyhedsbrev fortsætter Danmark med at returnere asylansøgere til Grækenland på trods af, at landet påviseligt ikke tilbyder nogen form for asylprocedure og ikke yder ansøgerne den mest basale støtte. Man aner dog en vis tvivl, idet uled sagede mindre-årige ikke sendes tilbage. Situationen viser alt for tydeligt, hvor urimeligt Dublinforordningen virker i praksis – aftalen om at kun ét land i Europa har ansvaret for en asylbehandling bli-ver til en russisk roulette styret af tilfældigheder og menneskesmuglere. Reelt gør Danmark sig skyldig i refoulement, idet Græken-land slet ikke behandler asylansøgningen og i mange tilfælde sender folk retur i bus-ser til Tyrkiet og Iran. En desperat afghansk mor til 4 små børn syede sin mund sammen med sytråd i Avnstrup Asylcenter og nægtede i flere dage at indtage vand og mad, i et forsøg på at forhindre returnering til Grækenland. FUJ var i løbende kontakt med en støtteper-son i centret og det lykkedes os at få TV2-nyhederne til at filme da politiet alligevel hentede kvinden kl. 05 om morgenen.

Rigspolitiets UdlændingeafdelingFUJ deltager løbende i charme-møderne hos Udlændingeservices Brugerforum, som i august havde besøg af en leder fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Han fortalte om, hvor menneskeligt og nænsomt politiet forsøgte at behandle de asyl-ansøgere, der skulle deporteres. Det stemmer ikke helt overens med vores egne erfaringer og talrige beretninger fra asylansøgere, og det kom i et særligt pudsigt lys da man få dage senere så Københavns Politi tæve løs på demonstranter, der sad ned og ikke gjorde den mindste modstand, og angiveligt på irakerne i bussen. Senere hørte man om ulovlige afhøringer uden bisidder, hvor Rigspolitiet ikke har hørt de fremsatte trusler, som tolken bekræfter. På mødet blev dog også med beklagelse omtalt en henvendelse fra Flygtninge-hjælpen, som oprindeligt stammede fra FUJ. Det var en særligt ubehagelig hændel-se, som vi havde fået beskrevet fra en nyankommen, ung kvindelig asylansøger og hendes danske støtteperson. Den politimand, som havde afhørt hende om identitet og rejserute i Sandholm havde været så grov og ubehagelig, at begge kvinder var begyndt at græde.

Page 5: FUJ_nyhedsbrev_37

8 9

INTERVIEW MED TIDL. MINISTER FOR CD, ARNE MELCHIOR

af Laura

Hvad mener du om, at de afviste irakerne med hjælp fra Kirkeasyl søgte tilflugt i en kirke?Det undrer mig, at man ikke vil acceptere kirken som et fristed. Ordet ’kirke’ er græsk og betyder ’indviet til Herren’. Det er klart, at hvis en person, der har voldtaget eller myr-det, søger tilflugt i en kirke, så skal han stilles for retten. Men irakerne er jo ikke forbrydere. Så længe værtskabet i kirken ikke nægter dem at være der, så burde politiet ikke gå ind i kirken og hente dem.

Er du overrasket over Birthe Rønn?Nej, det er jeg ikke. Jeg vidste hele tiden, at en dag ville politiet rykke ind i kirken, og Birthe Rønn har ikke overrasket mig. Hun har ikke altid været sådan, men hun har været en skrap moster længe nu. I denne sag har hun hele tiden henvist til loven, men samtidig nægter hun at bruge de redskaber, som loven giver hende. Der er jo absolut intet i loven, der forhindrer hende i at give dem humanitært ophold. Derfor er det fuldkommen hyklerisk, når hun flere gange på tv hævder at have medfølelse med de millioner af flygtninge, der er i verden. Den medfølelse giver jeg ikke meget for, den er fuldkommen gratis. I denne sag har hun chancen for at vise medfølelse og give lidt færre end 300 mennesker humanitært ophold, men det vil hun ikke. Medfølelsen er forduftet! Desuden er det en overdrivelse af rang indtil løgn, at man siger, at Flygtningenæv-net er domstolslignende. En domstol må aldrig dømme skyldig, hvis der er tvivl i en sag. Men det er det, de gør. Irak er jo anderledes end Danmark, man registrerer ikke folk på samme måde som herhjemme. Derfor kan flygtningenes papirer se falske ud i danske øjne. Hvis de tre mennesker i Flygtningenævnet var uvildige, så kunne de se, at der i flere af sagerne er tvivl, og så ville en domstol aldrig fordømme.

Forstår du, hvorfor irakerne kan være her i så lang tid, uden at det kommer til en anstændig løsning?De afviste irakere skulle have haft opholdstilladelse for længe siden. Hvad er det for et system, der kan trække sådan en afgørelse ud i så lang tid? Det passer simpelthen

ikke. Sagerne tager ikke så lang tid, for der eksisterer slet ikke så mange appelinstan-ser. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan gøre det bedre i et velordnet, akademisk samfund. Jeg kan derfor ikke forestille mig at det er andet end ond vilje ovenfra.

Poul Nyrup Rasmussen har erklæret sig uenig i Socialdemokratiets støtte til hjemsendelserne…Poul Nyrup har hjertet på rette sted, og ham burde man rette sig efter. Jeg tror egentlig ikke, at Helle Thorning er mere ondskabsfuld eller ubarmhjertig end Poul Nyrup eller du og jeg, men hun vil til magten. Og så er det altså, at man lader målet hellige midlet.

Er det med opportunismen symptomatisk for dagens Danmark?Vi er i Danmark blevet en slags bedrevidere, der ikke vil rette sig efter UNHCR s anbe-falinger, bare fordi der er stemmer i det. Jeg tror ikke på ”de gode gamle dage”, men vi er inde i en meget trist og uheldig bølge af opportunistisk tænkning.

Kirkeasyls demonstrationer har fået stor opmærksomhed, og i den seneste tid har flere prominente folk sagt, at de er parate til at skjule en flygtning. Tror du det er ved at blive trendy at hjælpe flygtninge?Nej, det tror jeg desværre ikke. Hvis alle giver en håndsrækning, så skal fornuften nok sejre til sidst, men jeg ser det ikke lige om hjørnet. Alt i alt synes jeg ikke, at demon-strationerne har fået tilstrækkelig praktisk virkning, når man holder sig sagens vigtig-hed for øje. Modstandsbevægelsen under krigen voksede også langsomt, og derfor må enhver gøre sin lille del.

Hvordan har du det med, at der bliver trukket paralleller til modstandsbevægelsen? Sammenligningen med besættelsestiden holder ikke ret langt. I dag er det jo de danske myndigheder, der har magten. Men jo, i det danske samfund er der en mod-bevægelse mod denne ”væren-sig-selv-nok”. Jeg elsker mit land, men vi er blevet selvgode og selvtilstrækkelige, hvilket er meget uheldigt i en globaliseringstid, hvor det ufravigeligt går den modsatte vej. Vi skal kunne tåle hinanden og samarbejde, også med dem der er anderledes.

Som vi før har talt om, støtter en stor del af danskerne op om hjemsendelserne. Hvad tror du der skal til, for at danskerne accepterer en mere lempelig asylpolitik? Det er oplysning der skal til. Men det er en svær proces at lade næstekærligheden omfatte dem, man ikke forstår. Vi har det jo alle bedst med vore venner og familier, det er det nemmeste. Men her er der tale om kynisk politik. I dag kunne Birthe Rønn og Pia Kjærsgaard være medlemmer af samme parti. Det finder jeg bedrøveligt.

Page 6: FUJ_nyhedsbrev_37

10 11

for at få ophold. I så fald er hun meget ihærdig, eftersom hun forhindrer både sine egne børn og sine naboer i at sove hver nat. FUJ bad en uafhængig psykiater om at undersøge hende og skrive en erklæring, som vi indsendte til ministeriet – men det er nødvendigt med flere undersøgelser for at få klarlagt en diagnose og en be-handling, idet tilstanden virker ret usædvanlig. Senere har asylcentrets psykiater også erkendt at det er alvor, og vi afventer nu en diagnose.

SusanEn veninde henvendte sig til mig (Michala) og bad mig snakke med en iransk kvinde, som havde været i Danmark i 9 år. På det tidspunkt var hun helt knust over endnu et afslag på humanitær opholdstilladelse, havde splittet sit værelse ad og ville ikke engang tale med personalet, som var meget bekymrede. Men hun ville gerne tale med mig. Det blev til en lang aften, hvor jeg fik hele hendes rystende historie om fængsling og tortur pga. arbejdet som journalist i Iran, hendes mærkelige sagbe-handling og afslag, hende og datterens mange hårde år i asylcentrene, og hendes rygoperation og endelig kræftbehandling, hendes mange tanker om selvmord. Jeg fik også at vide, at hendes historie havde været fortalt i flere aviser år tilbage, og flere dygtige folk havde forsøgt at tale hendes sag. En advokat med stor viden om Iran arbejdede oven i købet gratis for hende, og for et år siden var der indgivet en helt usædvanligt grundig ansøgning om genoptagelse af asylsagen. Jeg var nødt til at sige, at jeg nok ikke kunne komme op med nogen løsning, når alt var prøvet. Det blev hun vred og skuffet over – hun var træt af at fortælle sin historie til alle mulige som alligevel ikke gjorde noget ved det. Efter den svada kunne jeg ikke bare give op – så jeg samlede alle dem, der kendte hendes sag til et møde. Et par måne-der senere fik hun brev fra Flygtningenævnet med besked om at sagen var genop-taget, med baggrund i mediernes nylige omtale af hendes sag, hvor hun stod frem med navn og foto. Efter det brev var hun en helt anden person – nu er hun sikker på, at mareridtet stopper.

Lilit (læs en længere version i bogen ”Afvist. Asylansøgere i Danmark”)Lilit måtte forlade sit fædreland som 4-årig. Hun er fra Azerbaidjan, men fordi fami-lien er etniske armenere blev de deporteret til Armenien under krigen mellem de to lande. Derfra flygtede de til Rusland, og efter flere år kom hun til Danmark sammen med sine forældre og sin lillesøster – men fik afslag på asyl. Da forældre og søster blev deporteret efter 7 år i Danmark blev Lilit tilbage i asylcentret, hun var nemlig blevet voksen og havde giftet sig med en asylansøger fra Bosnien, og de fik en søn sammen. Efter 10 år i Danmark talte og skrev Lilit flydende dansk udover sine andre 4 sprog, og følte sig hjemme her trods Sandholms trøstesløshed. Ved et debatmøde spurgte hun Henrik Dam Kristensen på perfekt dansk, hvorfor hun ikke kunne få lov at blive i det land, hun tænkte på som sit hjemland? ➜

UDVALGTE FUJ-SAGER (anonymiserede bortset fra Lilit og Otman):

IsmailEn af de få irakere, vi har kørt sag for, er en 51-årig mand fra Najaf i Irak. Han blev afvist allerede i 2002, og har siden fået afslag på genoptagelse. Hans to yngste børn og hustru er blevet i Irak, og hans tre ældste børn har fået asyl i Sverige som uled-sagede mindreårige – selvom deres far på det tidspunkt var asylansøger i Danmark. Han har arbejdet for Iraks Olympiske Komité og vil pga. dette være i alvorlig fare ved hjemsendelse ifølge UNHCRs seneste rapport. Det afviste Flygtningenævnet imidler-tid og sendte afslag i en række sager lige netop dagen inden 22 irakere blev sat på et fly og fløjet til Bagdad i nattens mulm og mørke. En af dem var Ismail. Han gem-mer sig nu i sin hjemby, men tør ikke opholde sig hos familien. En TV-journalist har med hjælp fra FUJ forsøgt at komme til at besøge ham, men det er ikke lykkedes.

SofiaFUJ fik en mail fra et ægtepar, som forsøgte at hjælpe en polsk kvinde og hendes teen agesøn, som nu var under jorden. Efter at have fået sagen forklaret, blev vi me-get for bavsede – simpelthen over, at der overhovedet VAR en sag, og især over de råd, hun havde fået fra en advokat og den sagsbehandling, hun havde fået i asylsy-stemet. Hun kom til Danmark i 2000 og blev gift to gange med danske mænd, men skilt pga. vold og mistede dermed opholdstilladelsen som familiesammenført. En advokat rådede hende så til at søge asyl og senere humanitær opholdstilladelse, og hun blev deporteret til Warzava! Men hun har jo hele tiden haft ret til ophold som EU-borger efter at have boet, arbejdet samt søgt arbejde her. Desuden vil det være håbløst at få asyl eller humanitært ophold når man kommer fra Polen. Hun skulle naturligvis blot have søgt hos Udlændingestyrelsen om et EU-opholds-bevis med det samme. Da hun gjorde det efter rådgivning fra FUJ, fik hun straks permanent opholdstilladelse.

ZaraFUJ fik en henvendelse fra en god ven i et asylcenter, som var bekymret for sine na-boer – en ret nyankommen roma-familie fra Serbien med fire større børn. De havde boet i et telt, som var blevet jævnet med jorden, og de var flere gange blevet brutalt overfaldet af maskerede, serbiske nationalistgrupper. Efter ankomsten til Danmark blev deres sag vurderet som Åbenbart Grundløs fordi manden ikke havde redegjort tilstrækkeligt for forfølgelsen, og man mener at den serbiske stat arbejder seriøst med at beskytte romaer. Konen i familien er imidlertid alvorligt psykisk syg, og er decideret til fare for sig selv og andre. Hun opfører sig helt forstyrret, laver kaffe og råber højt midt om nat-ten, tager tøjet af foran fremmede, tænder for alle kogepladerne. Første gang, hun besøgte centrets psykiater skrev han, at han mistænkte hende for at spille skuespil