. rgan for fritænkerbevægelsen i Norge.

,Fri.tænkeren< utkometer i Bergen 1 gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.-Abonnement kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen-

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen.

Redigeres og ekspederes av Arnired Olesen

'Nummer 1. Januar - 1912.

2den Aargang.

En ny arbeidsdag.

Det Øle aar er tilende og det nye harallerede gjort sin indtrædelse. Dermed er atteroprunden en ny arbeidsdag' for vor bevægelse.

„Fritænkeren", hvis gamle format efter fattig

evne gjorde fyldest for sig i det svundne aar,fremtrær paany - i fornyet og utvidet. skikkelse- til fortsat kamp mot løgn, humbug og alskensfordomme. .

Med vort blad i spidsen hør vi haand i haandkjæmpe for vor ædle sak. Dens løsen er atutfri den uvidende hop - menneskeheten-som nu vaander sig i frvgten for et helvetemed de evige straffe. I sandhetens navn skalvi side om side løfte det slør som hviler overjordlivets mysterier - indtil hele den - avreligiøse .forestillinger _ vetskræmte masse erblet frie sel tændige mennesker, son; ikke bøiersig for andt end sin egen overbevisning.

Lat os se til at skape tænkende menneskeroveralt, hvor vi færde§. Lat os se til at vindefor vor bevægelse de store aander, som stadigkan gjøre nye opdagelser paa mystikens om-raade. Mangt og meget kan synes for os atvære mystik. Men naar vi planmæssig forskeri naturen og underordner os dens love findervi utrolig snart den naturlige aarsak til saa atsi alt mellem himmel og jord.

Har vi utrettet litet i det forgangne aar, saalat os ikke glemme at ta dobbelt igjen det for-sømte i det aar som nu er begyndt - vor nyearbeidsdag. Vore ideers fremgang avhænger foren stor del av vort blads utbredelse. I haapom at alle vore meningsfæller vil træ støttendetil med at sprede ,Fritænkeren" i de tusenhjem, ønsker vi dem alle lykke til arbeidet.

Gamle og nye ideer.

Det har altid været et utaknemlig hverv atforkynde nye ideer, og historien viser os hvilkenblodig uret der er blit dem tildel, som har søktat rokke de fra forfædrene nedarvede skikke ogfordomme til fordel for sin egen overbevisning.

Den græske filosof Sokrates. som vildepaavise tomheten og hulheten i de selvklokegrækeres aandsretning og læresætninger, maattefor denne sin dristighet tomme giftbægeret.Kopernikus og Galilæi, som fremførte sinepaastande om at det var jorden som kredsetrundt solen - og ikke omvendt - blev haanet

og spottet ikke alene av den mest uvidende delav befolkningen, men ogsaa av den tids mestansete lærde. Ja, det gik endog saa vidt atGalilæi blev tvunget til at avsværge sin tro.Værre skjæbne led Giordano Bruno. Hanblev brændt som gudsbespotter. fordi han paa-stod, at han i drømme hadde set at jorden varrund og kredset om solen. Da K o l u m b u spaastod at Jorden var rund, lo folk ham ut.Likeledes behandlet man F u lt o n . idet. manstemplet ham som gal. og digtet smædeviserom ham, fordi han hadde været saa fræk at,.indbilde" folk at man ved dampens hjælpkunde drive skiber frem.

Skjønt oplysningen nu staar paa et forholdsvishøit trin - saa hoit, at ethvert barn bl. a.kjender til at jorden er rund og kredser rundtsolen og at det er dampen, som nu driver defleste skibe frem osv., er dog de fleste menneskerendnu ikke klokere end at de fortvæk stemplersynsmaater som de end ikke har spor kjendskaptil, som det rene vanvid. ja betragter til og medderes forkyndere for idioter.

FRIT.<ENKEREN.

a

Naar nu enkelte av fritænkerbevægelsens' .tilhængere hæVcer, . at det er menneskene som.har, skapt :sig en gud og ikke omvendt, somf;.-,eks: presterne' paastaar, at guden skaptemennesket, saa 'vil selvsagt den slags syns-maater' vække den skarpeste motstand ikkealene hos. detr mest uvidende del av befolk-ningen, men kånske ogsaå' hos fremtrædendelærde teologer. Men likesaa sikkert som denulevende . slegter har maattet bryte med de

mange av fædrenes i aartusener nedarvede løgne.saaledes, vil ogsaa kommende slegter tilsidstmåatte gaa med paa at bortkaste gudsbegrepet

denne mystiske forestilling, som har sænketfolkets aandelige niveau langt under det dyriske.

Ar. 0.

Glem ikke at abonnere paa „ Fritænkeren"".Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed, saasendes aargangen for 1911 gratis.

Videnskap og kristendom.Av Ernst Haeckel.,)

III.

Kristelig morallære.

1. - Kristendommens selvforagt og

2. Kristendommens legemsforsgt.(Se »Fritænkeren"s desembernummer for 1911).

3. Kristendommens naturforagt;

En kilde til utallige teoretiske vildfarelserog praktiske feil, til taalt raaskap og beklage-lige savn ligger i kristendommens falskemenneskelighet, i den eksklusive stilling;som den anviser mennesket som Guds billede-i motsætning til den øvrige natur. Derved harden ikke bare bidraget til i en hoist skadeliggrad at gjøre os fremmed for vor herlige moder„Natur". men ogsaa fort til en beklagelig foragtfor de øvrige organismer.

Kristendommen kjender ikke den rosværdigekjærlighet til dyrene, den medlidenhet for deos næststaaende, venligsindede pattedyr thunden.hesten. kjørene osv.), hvilket hører til de m(,ral-ske love i mange andre. ældre religioner. frem-foralt i den størst utbredte, b u d d h i s ni e n.

Den, som i længere tid har levet i detkatolske Syd-Europa, har ofte været vidne til

') Oversat fra tysk for , Fritænkeren

eiter .'Die\Veltriitsel ='

de avskyelige dyrplagerier, som hos os dyre-venner baade vækker den dypeste medlidenhetog den høieste vrede; og naar han saa gjørdisse raa kristne" bebreidelser for deres grusom-het. faar han leende til svar: Ja, dyrene erdog ikke kristne!"

Desværre blev denne vildfarelse ogsaa be-fæstet ved Descartes*), som bare tilkjendtemennesket en følende sjæl. men ikke dyrene.Hvor ophøiet staar ikke i denne henseende vormonistiske morallære over den kristelige!

Darwinismen lærer os, at vi først og fremstnedstammer fra aperne og dernæst fra en rækkeældre pattedyr, og at disse er „vore brødre";fysiologien beviser os. at disse dyr har sammenerver og sanseorganer som vi. ht de kan følelyst og smerte likedan som vi. Ingen monistisknaturforsker med medfølelse vil nogensinde gjøresig skyldig i slik raa mishandling av dyrenesom den troende kristne tankeløst begaar i sinmenneskelige stormandsgalskap - som Gudskjærlighets barn" ! -

Men desuten berøver kristendommens prin-sipielle naturforagt menneskene en fylde av deædleste jordiske glæder. fremioralt den herlige.i sandhet dploftende nytelse av naturen.

Kommissionærer for _Fritænkeren" faar 20

provision

Er der et liv efter døden ?

--De, som sove i jordens støv. skulleopvaagne o. s. v.

([)an. 12. kap. 2. v. iDine døde skulle vorde levende. mine lid

skulle opstaa o. s. v.

(Es. 20. kap. 19. v.)Den time kommer. da alle i gravene skulle

høre hans rast o. s. v.

?,)oh. 5. kap. 28. v.)0g de skulle gaa hen disse til evig pine.

men de retfærdige til evigt liv.(\tath. 25. kap. 40. v.)

Nei! Der er intet liv.efter døden!- - Thi kvad er eders liv? - - som

en liden tid er tilsvne og derefter forsvinder.(Jak. 4. kap. 14. v.)

Saa lægger et menneske sig og reiser sigikke o. s. v.

(Job. 14. kap. 12. v.)\aar en mand dor. lever han da op iden?

o. s. v. (Job. 14, kap. ! 4. v.(I døden er der ingen ihukommelse o. s. v.

(Salm. (> - 0. v.)

Fransk filos^l og matematiker (1596 -16501.

FRITÆNKEREN.

Mennesket.

Pria. 'et atom i verdensaltet levet en flokvæsener, som kaldte sig mennesker og somskjønt de var jammerligere end det usleste kryp,i deres hovmod indbildte sig, at de var skapti en almægtig guds billede. I en fjern urtidhadde de været et med dyrene; men livethadde i et av sine gaatefulde luner git demevne til, at skape noget nyt, ut av de indtrykde fik, og derved git dem betingelser for atutvikle sig til- selvstændig tænkende og hand-lende væsener. Ti livet vilde, at de ved atforske naturen og søke det sande skulde læreat leve et liv i sandhet, ærlighet og fordrage-lighet.

Men menneskene mente, de var klogere endlivet og gik deres egne veie paa trods av detsbud. Istedetfor at forske naturen hengav desig til de taapeligste drømmerier. De lot sigvildlede av dem, der glimret ved forloren vis-dom, fraser, pynt og gjøgl, og troet paa deluftkasteller, deres forskruede troldmænd frem-gjøglet dem, skjønt de inderst inde godt følteløgnen deri, og de negtet at høre de alvors-ord, som livets tjenere - forskerne - taltetil dem. Følgen blev, at al sandhet forsvandtfra deres liv. og med den ærligheten og for-drageligheten. Tilværelsen blev for dem enevig strid om magt og gods, et helvede fordem, der laa underst. og intet himmerig fordem, der kom øverst.

Og tiderne gik, aar blev til aarhundrederog aarhundreder til aartusender uten at men-neskene magtet at bryte med fordommenesog gjøfilets livsfiendske lærdomme. I strid ogkiv gik livet hen. Som unge levet de overevne og nød tilværelsen paa unaturlig vis. ogfor en flygtig glæde ofret de tankeløst heleresten av livet. Følgen blev, at de hurtigældedes, i tanke som. paa legeme. Livet hen-gik for dem uten at opfvlde det haap omlykke, de hadde næret fra barndommen av. ognaar de saa en skjøn dag vaagnet til bevidst-het og saa 'ungdommens drømmeslotte liggesammenstyrtet, ja da manglet de mot til åtbryte med løgnen. men lot sig som kvæg. derviljeløst føres til siagtebænken. indeslutte iforestillinger om et nyt liv i herlighet ogglæde efter døden istedetfor det, de selv haddeforspildt her paa jorden. Den jordiske tilvæ-relse stod for dem som en plage, en skjærs-

ild, man skulde gjennemgaa for at modnes tilevigheten, og hele meningen med livet varkun at dø. Og de dyrket saa dødens strengeog hevnende gud i stedet for livets gode ogmilde.

Dog menneskene fandt ikke tilfredshet idødslæren, ti den stred mot deres -natur. Ogde klaget og jamret sig over livet, som degav skylden for alle deres lidelser, og gik omog ønsket sig døden, skjønt de frygtet den.Da ynkedes livet over dem og lot opstaamænd i deres midte, som prædiket sandhetenfor dem. Men den forsagte og krypende slegtturde ikke se sandheten i øinene; ti de varkomne for langt bort fra den til at forstaa den.Og de haanet og spottet, fængslet, brændte ogmyrdet dem, som livet hadde sendt til, deresbefrielse.

Videre gik tiden. Striden og ufreden blevværre aar for aar, og tilsidst helt uutholdeligfor dem, der maatte ligge underst i kampen.Og atter forbandet de livet.

Da lot dette paany fremstaa mænd, somforkyndte sandheten og lærte folket, hvorledes

de skulde leve. Nogle faa lyttet da ogsaa tilderes ord og søkte for en tid at følge livetslære; men da de saa, at begyndelsen var svær,faldt de hurtig sammen og under paaskud av,at de var klogere end livets budbringere,hengav de sig atter til den gamle ynkelighet.

Saa besluttet livet at komme selv og visedem den rette vei. I de klare kjendsgjerningersskikkelse traadte det frem for den uvidende delav folket og talte manende ord til det. Detlærte menneskene at forstaa dumheten og løgnenog fortalte dem, at livet hadde de faat for atleve i lykke og tilfredshet og ikke for at lide.Og det lidende folk lyttet begeistret til livets

ord, ropte hurra for det og bad det si dem,hvorledes de skulde opnaa en tilværelse som'den. der blev skildret.

Og livet sa til dem: ..I skal først og fremst .frigjøre ler fra alle fordomme om udødeligaand og hevngjerrige guder. hvilke kun er skaptav mennesker, og i stedet derfor dyrke den store.herlige natur. l skal være sanddru mot hver-andre og avsky løgn og svig. Og endeligskal I søke alvorligt efter livets sandhet og ikketro blindt paa det, I ikke forstaar".

„Er der mere?" spurte menneskene.

.,Ja," svarte livet. der er endnu et: I skallære at tænke selv!"

Da vendte menneskene sig bort; ti altkunde de gaa med paa for lykkens skyld, menat tanke selvstændigt - nei, dertil var dereshjerner for forkroblet.

Men livet saa haardt paa dem og utbrøt:

„Elendige, pialtede hop. hvor længe skal Ilide for I lærer at leve!"

Frrtænker.

Agiter for ,Fritænkeren"s utbredelse overalt.

FRITÆNKEREN.1

g..har.Jesus,kunnet drømt om, at maniufdå .befragte.hani som Gud". Hadde han

kunnet ^åabenbaret, sig paa denne dogmestridensid;r.vjide: han visselig ha sagt:

Ve eder, I darlige og blinde skriftlærde !vad, je. ment da jeg, l• tro paa min missiong .skjea' -ved'::. indvieisen dertil av døperen

Johannes., betragtet mig som Messias, -har minetilhængere aldrig ret forstaat, og efterverdenenhar. tillagt mig det,, som dei første kristne for-samlingei.-har trodd.

Fivad' jeg først og fremst sa var: Gudsrike. per nær, omvender eder," og jeg tænktederved likesom Judafolket paa min tid, at ytterstedommen snart skulde indtræffe. Men i alletrine prækener gjorde jeg mig aldrig til

Gud", søkte aldrig at trænge, mig frem tilGuds. side: Jeg forkynte kun hvad jeg ansaafor Guds vilje eller veien til den himmelskefader. Jeg ansaa mig ei for Guds søn", jeggjorde aldrig forsøk- paa at anstille mig somden vordende verdensdommer - det som stridermot dette er en omforming av mine, ord av

-de. første kristne. Jeg velsignet syke i Gudsnavn, men alle de ubegripelige underverker

.har alene. kirkefædrene digtet sammen

om mig. Aldrig sagde jeg mig er given almagt i himmelen og paa jorden", ei heller jeger verdens lys", „jeg og faderen er et", osv.Desværre skrev jeg intet, og beklageligvis n e d-skreves evangelierne længe efter mindød; derfor har de forskjellige forfattere lattfantasien løpe, - det virkelige var dem ikkenok. Dette burde senere tiders skriftlærde hagjennemskuet. Men desværre, jeg (inder at dehar været forblindet av dogmatik allesammen.

.og derfor sier jeg nu som før: Ve eder, Idaaragtige! - I ser vel den forskjel. der ermellem de tre første evangelier og Johannes-evangeliet. Jeg taler her aldeles uligt fra detre første: Hos Johannes stadig om mig selvog den blinde tro paa mig som Guds over-jordiske søn. I de første evangelier taler jegførst og sidst om Guds rike, omvendelsen ogdommedag. Disse tre skildrer mig for saa vidtrigtig, naar undtages en hel del dogmatiske til-sætninger, mot hvilke jeg protesterer.

- Johannesevangeliet har vistnok været envigtig kilde til eders treenighetsdogme. Mensandelig siger jeg. eder: Enhver, som ikke harfaat sin forstand fordunklet av dogmatiske spids-findigheter, maa kunne indse, at her er forfalsk-ning benyttet. Det hjælper ei om der i sluttenav evangeliet staar:

Dette er den discippelsom viduer om disse ting og har skrevet om

disse ting, og vi vite, at hans vidnesbyrd er

sandt," for baade først og sidst viser det sig,at der er flere som har skrevet, for de kaldersig vi", og disse er det som har skrevet* falskt-om Johannes, - der. var en almindelig simpelfisker som ikke var skrivekyndig. .

Og fremdeles: l blinde, som holder migfor Gud". Maatte jeg ikke som gud ha setverden i. panorama dengang jeg holdt mineprækener. Jeg maatte ha set martyrerne, somled for mit ords skyld, kjætterbaalene, kors-togene, djævletroen og dens virkninger. Jegmaatte ha set de kristne blusse av vanvid, allede magtsyke keisere og herskelystne presterskjule sig med mit ord. Jeg maatte fremdelesha set det bloddryppende missionsarbeide disseigangsatte under skin av at det var min vilje.Jeg maatte ha set al den spildte kraft, somstriden om min person har foraarsaket.

Hvordan kan I falde. paa at tro at jeg eraarsak i alt dette?

Jeg forstaar godt motstanden mot ederskristne lære med alle dens besynderlige dogmer

om mig som gud, treenig gud m. m- Celsus.Porfyrius, Julian med flere ædle tænkere, somallerede tidlig optraadte som filosofiske mot-standere av kristendommen, hadde altfor megetret i sine indvendinger, og dere kristne burdeikke ha ødelagt deres skrifter, for det er delvisde samme indvendinger I strides om indbyrdesnu en 18-19 aarhundreder senere.

Sandelig siger Jeg eder alle: Gaa til ederskristne læres historie og bli vis!"

Desværre har ikke Jesus aabenbaret sig.men jeg mener at ha talt hans sak i denne

R. W-e.

Skal jorden forgaa?Himlen og jorden skulle forgaa o. s. v.

(rAMfath. 24. kap. 35. v.)

Nei! Jorden skal aldrig forgaa!Slægt gaar og slægt kommer; men jorden

staar evindelig. (Præd. 1. kap. 4. v.)

Se her!

Med dette nummer stoppes forsendelsen avbladet til de abonnenter, som ikke har indsendtforskudskontingenten for 191-1. Abonnenter sombor utenom Bergen kan fornye sit abonnementpaa nærmeste poststed.

Abonnenter i Bergen maa indbetale kontingenten til Arnfred Olesen, Folkets hus.

.,Fritankeren " s bladstyre.

dogmestridens tid.

M. Krausz boktrykkeri, Folkets hus, Bergen.

Organ for fritænkerbevæ getsen i Norge.

>Fritænkerent utkonimer i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.Abonnement,kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Løsnuet. 5 øre.

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen.

Redigeres og ekspederes av Arnfred Oiesen

Nummer 2. Februar - 1912. 2den Aargang.

0. ARMAUER HANSEN.

6 FRITÆNKEREN.

G. A. H.

Vi bringer idag billedet av den verdens-berømte videnskapsmand og vor landskjendte

meningsfælle dr. G. Armauer Hansen,som døde Ilte februar d. a.

Avdøde, som var født i Bergen 29de juli1841, har særlig gjort sig berømt som opfin-der av L e p r a - bazillen. Foruten at værevidenskapsmand. var G. A. H. tillike kjendtsom en fremtrædende fritænker, Han var saa-ledes æresmedlem av F r i t æ n k e r k l u b b e ni Bergen likesom han ogsaa var medarbeider i

Fritænkeren ••.0. A. H. er død, men hans navn og me-

ninger vil aldrig do.Ar. 0.

Raad til forældre.Av Robert Ingersoll.

(Overlat av Chr. ' H.)

Forældre. som ikke tror, at bibelen er eninspirerer bok. burde ikke lære sine barn, atden er det. De burde være helt igjennem ær-lige. Hykleri er ingen dyd, og som regel erusandheter, mindre værdifulde end kjendsgjer-ninger.

En rationalist burde ikke tillate, at hansbarns siæl blir misdannet. forkuet og fortørketav overtro. Han burde ikke tillate, at barnetsfantasi blir besudlet. Intet er mere oprorendeend at benytte sig av barndommens hiælpeløs-het til at saa løgnens sæd i barnehjernen, atfængsle siælen i frvgtens fangehul, at lære densmilende barndom det skiændige dogme omevig straf -- ^>

fylde livet . med helvedenbrandglod.

Ingen rationaiist burde tillate sit barn atpines av ortodoksiens inkvisition. Han burdelike meget forsvare sjælen mot angrep somlegemet. Han burde anerkjende sjælens rettig-heter. I de ortodokse søndagsskoler læres bar-nene, at det er en pligt åt tro, at bevis eruvæsentlig, at tro er uavhadngig av kjendsgjer-ninger. og at religion staar høiere end fornuft.De læres til ikke at bruke sin naturlige for-stand, ikke at fortælle hvad de virkelig tænker,ikke at nære en tvil, ikke at gjøre syndigespørsmaal; men at motta og tro hvad dereslærere sier. Paa denne maate angripes. for-dærves og erobres barnesindene. 'ilde en op-Ivst mand sende sine barn til en skole, hvor\ewtons bevis om tyngdelæren blev benegtet,hvor loven om faldende legemer, saaledes somGalileo utformet den, bfev latterliggjort, hvor

Keplers tre. love blev erklære( for at væreidioti og jordens omdreiningsbevægelse ansetfor at være yderst absurd?

Hvorfor skulde da en intelligent mand tillatesit barn at lære bibelens geologi og astronomi?Barn burde læres at søke efter sandheten - atvære ærlige, gode, ædelmodige, taknemlige ogsande. De burde læres at elske friheten ogat leve efter idealet.

Hvorfor skulde en ,.vantro", som tror paanaturens lovmæssighet, paa den ubrudte ogubrytelige kjæde av aarsak og virkning - til-late sit barn at bli lært, at der har været gjort

mirakler. at mennesker har gaat legemlig tilhimmels, at millioner er blit mirakuløst bespistmed manna og vagtler, at ild har undlatt atbrænde menneskers klær og kjøtt, at jern er

bragt til at flyte og at jorden ikke bare er bragt tilat stoppe, men ogsaa til at dreie sig den an-dre veien, at djævelen har tat bolig i mændog kuinder, at sygdomme er blit helbredet vedord og at døde ved en berøring er blit kaldttillive igjen?

En tænkende mand vet, at der ikke er detmindste bevis for at disse mirakler nogensindeer utført. Hvorfor skulde han tillate, at hansbarn blir stoppet med slike taapelige og umu-lige logne? Hvorfor skulde han overlate sinebarn til overtroens ulver og hvæners omsorgog varetægt?

Barn-burde bare Mere. head man vet. Gjæt-•ninger burde ikke bindes dem paa ærmet sombeviste kjendsgjerni2n.;er. Hvis en kristen leveti Konstantinopel, viide han ikke sende sinebarn til moskeen for at lære, at Mohamed varen guds profet, og at koranen er en inspireretbok. Hvorfor ikke? Fordi han ikke tror paallohamed eller koranen. Det er Brund nok.Paa samme maate burde ikke en agnostiker*)som lever i Newyork tillate sine barn at blilært, at bibelen er °n inspireret bok. Jeg bru-ker ordet „agnostiker fordi jeg foretrækkerdet fremfor „atheist" "`) da det er en kjends-gjerning, at ingen vet at gud eksisterer ogingen vet at. gud ikke eksisterer. Efter minmening er der intet bevis for, at gud eksisterer-- at denne verden styres av en person medevig godhet, visdom og inagt, men jeg foregirikke, at jeg vet det.

Hvad jeg 'holder indt'ængende fast ved er,at barn - ikke bør forgiftes, ikke bør dragesfordel av; at de bør tillates at Utvikle sig in-derifra isted"etfor -at -bli proppet fuld utenfra, atde bør lære at bruke sin fornuft, ikke "at tro;

*) En som i forstaaelse av erkjendeisens avmnagthverken benegter eller bekræfter f. eks. guds tilvæ-relse.

,**) Gudsfornegter.

FRITÆNKEREN. 7

at tænke, granske og bruke sine sanser ogsine. tanker.

Mit rad: til. rationalister er, at de bør vogte'dine" barn. fra. de ortodokse søndagsskoler, frade'oi-iodokse• kirker' og fra- prækestolenes'_gift.

Lær dine :barm de kjendsgjerninger du kjen-der. " Hvis du .ikke kjender hogen, saa si det.Vær, like ærlig som du er uvidende. Gjør altdu kan forat :utvikle de tanker med detmaal for:øie,.at de maa Neve et nyttig og lyk-kelig- liv:

Kvæl;.. den' overtroens . slange som kryperhvislende. omkring vuggen. Vogt dine barnfor overfroens .. auguier, . sandsigere, medicine-mænd ' og prester.- Si dem, at alle religionerer menneskeverk, og- at. alle hellige bøker" er;skrevet av uvidende- mennesker.

•Lær dem, åt verden. er naturlig. Lær dem

at være.' absolut ærlig. Send' dem ikke `dithvor de paaføres sygdomme paa sindet -sjælens spedalskhet. La os gjøre alt hvad vikan for at::gjøre dem intelligente.

Borgerlig likfærd.

l anledning av en meddelelse i ,,,bM o r g e rt-b I a d e t" om at en prest hadde læst begra-velsesritualet og foretat jordpaakastelse i kre-matoriet ved dr. Armauer Hansens lik-færd, skriver dr. Johan Scharffenberg i„Socialdemokraten" bl. a. følgende:

„Saavidt jeg.husker,r har endnu ikke nogenkjendt nordmand faat en helt borgerlig likiærd.Det er 'et av de mange vidnesbyrd om, hvorlangt vi i Norge ligger tilbake i religiøs ær-lighet. I Danmark har derimot i de senereaar flere fremragende mænd faat en helt bor-gerlig likfærd, saaledes H o r u p, S c h a n -d o r p h og ll r a c h m a n n. Hørups baal-færd var den mest gripende sørgefest, jeg harværet vidne til.

For presterne selv maatte det føles som enstor lettelse at slippe at medvirke ved fritænkeres likfærd.

Naar mon vi skal se en norsk fritænkerslik behandlet i overensstemmelse med de me-ninger, han hyldet i liv og. lære?

Presternes paradis.

Der findes i Spanien 35,700 kirker ogklostre.

Disse fordummelsesanstalter betjenestilsammen av ikke mindre end 250.000 prester,munker og nonner. Følgen derav er. at avSpaniens' ca. 20 millioner indbvggere kan halv-delen hverken læse eller skrive.

Videoskap og kristendom.Av Ernst Haeckel.')

Kristelig morallære.

4. "Kristendommens kulturforagt.

Da vor jord efter Kristi lære er en jammer-dal, vort jordiske liv værdiløst og bare en for-

beredelse til ..det evige liv" i det bedre hinsides.saa forlanger den derfor konsekvent. at mennesket

skal gi avkald paa al lykke i dette liv og skalroragte alle de jordiske goder som bidragerhertil.

Men til disse .,jordiske goder" horer for detmoderne kulturmenneske alle teknikeris, hygi-enens og samfærdselens utallige smaa og storehjælpemidler, som gjør vort nuværende kulturlivbehagelig og hyggelig: - til disse ..jordiske. Z:1goder" horer alle den bildende kunsts. tone-kunstens, poesiens ophoiede nydeiser. som alle-rede i den kristelige middelalder tog trods dens

principper!) utviklet sig til en rik blomstring.

og som vi skatter hoit som ..ideale ;roder":- til disse „jordiske goder" horer alle viden-skapens og fremforalt naturcrkiendelsens uvurder-lige fremskridt. av hvis uanede utvikling deti 9de aarhundrede i sandhet kan være stolt.

Alle disse den forfinede kulturs -jordiskegoder", som efter vor nionistiske verdensanskuelse besidder det hoicste værd, er efter denkristelige lære værdilos. ja for storstedelen for-kastelig. og den strenge kristelige moral tttaamisbillige kampen for disse goder i samme gradsom vor naturalistiske morallære godkjender oganbefaler den. Kristendommen viser sig altsaaogsaa paa dette praktiske omraade kulturfiendtlig:den kamp. som moderne dannelse og videnskaper nødsaget til at fore herimot. er ogsaa idenne forstand „kulturkamp"'

I hæste artikel, som blir den sidste idenne række. vil kristendommens familieforagtog kvindeforagt bli behandlet.

Glem ikke at abonnere paa „Fritænkeren".Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed. saasendes aargangen for .1911 gratis.

Oversat fra tysk for >,Fritenkeren,Die R el'r:Itsrt=.

FRITÆNKEREN.

blad : fortæller, . at profeten har været i Lem-

:..-iand, 5ærlig gjælder dette en hr. Mikaelsen,somt i= 'rtogen tid har været under politiets op-sigt. Forleden dag hentedes han til en konei Lyngen, som jaa i barselfeber. Lægen haddeforordnet, at hun skulde holde sig ganske rolig.Men;-profeten Mikaelsen sa, at hun skulde baretro saa skulde hun staa op, og bli frisk. Konen.: , stod.; . ogsaa op. og spadserte paa gulvetmed profeten. Kort,.:tid efter døde hun. ' -Et

viken - og behandlet en tæringsyk gut. Hankommanderte gutten'til at kaste sin spyttekopbort. Han. skulde bare tro, saa blev han frisk.

Den lokale presse henstille til prester oplærere at- ta sig av forholdene.

V i synes, at den slags f a I s k e" profeterburde insættes i en sindssygeanstalt, før joheller.

Folkestammer. uten religion.

Professor Wilhelm Volz fra Breslau, en avde grttndigste kjendere av øen Sumatra ogdens i mere end en henseende merkelige ur-befolkning, har i- et tysk tidsskrift skrevet enartikel om Kubu-stammen, som bor i det indreav den store ø, og som; efter hvad den tyskevidenskapsmand allerede tidligere har meddelt,maa betragtes som et folk aldeles ute n re -li gi On;

Kubuerne er i sin tid - hvorledes vitesnaturligvis ikke - kommet til at bosætte sigi urskoge, som gjør det mulig for dem at levei en tilstand av _ fuldstændig avsondrethet ogselvstændighet. Disse skoge er nemlig ikke- slik som man er vant til at tænke sig detropiske urskoge - et sted med rikt liv, mensnarere en slags ørken. Det er en urskog, ihvilken man let kan sulte ihjel. Jorden blir

saa ofte sat under vand. at endog fuglene.bare de som lever av fisk, stadig kan opholdesig der, og ogsaa det øvrige dyreliv er over-raskende ringe. Paa et saadant omraade kanbare et folk, som hører hjemme der, leve. Alleomboende stammer vil ængstelig sky det.

Hvis nu, sier professor Volz, et folk kan levei en tilstand av fuldstændig likegyldighet like-overfor sine naturlige omgivelser, hvortil ogsaa

himlen med alle dens fænomener maa regnes.da tør man paastaa, at dette folk er fuldstæn-dig uten religion. Dette er tilfældet med ku-buerne. Hverken under et uveir eller ved en

stammefrændes død uttalte disse folk noget,som kunde tydes som tanker i anledning avbegivenheten. At en død. ikke længer aanderog derved adskiller sig fra de levende, serogsaa disse mennesker; ' men de har ingenforestilling om, hvad liv og død er for noget.

Kommissionærer for „ ntænkeren" faar 20 0 /0 provision

Referatfra Fritænkerklubben i' Bergen

Aarsmøte søndag 4de.februar 1912.

Regnskap og beretning blev oplæst og god-kjendt. Der har ialt været avholdt 18 møteri 1911, 12 medlemsmøter og 6 offentlige møter.Emner: Kristendom i liv og lære",„Fritænkerne og bibelen", Er deret liv efter døden?" (Jomfrufødse-len" samt

Religionen som livs-værdi". Desuten holdt dr. ArmauerH a n s e n et videnskabeligt foredrag om -A r-v e I i g h e t". fløterne har været besøkt avoptil 300 kuinder og mænd.Som formand gjenvalgtes K. R. 0 l s v i k.

viceformand valgtes E. F r i b o r g.sekretær

- Arnfred 0 1 e s e n.kasserer

- R. W i b e.økonom

A. A. NI o e n.Revisorer blev P. D y b v i g og J. J o h n s e n

Til Fritænkeren"s drift bevilgedes et beløpav 25 kroner.

Derefter behandledes` „F r i t æ n k e r e n° sregnskap. som godkjendtes.

Som redaktør av „Fritænkeren" gjenvalgtesArnfred O l e s e n.

Medlemmerne av bladstyret E. F r i b o r gog R. WV i b e. gjenvalgtes, hvorefter møtethævedes.

Sekretæren.

Formanden, K. R. 0 1 s v i k, indledet om.Treenighetslæren. Der var fremmottca. 230 mennesker. hvoriblandt repræsentanterira Frelsesarmeen. Indremissio-n e n og andre sekter. De fleste deltok medstor interesse i diskussionen og stemningenvar udmerket.

Viceformanden. E. F r i b o r g. var dirigent.Sekretæren.

Agiter for „Fritænkeren"s utbredelse overalt.

, = Nordlandsbladene ' omtaler ganske utroligehistorier.; om kvaksalveri og overtro i Nord-

111

Offentlig møte søndag 18de febr. 1912.

M. Krausz boktrykkeri, Folkets hus, Bergen.

fritænkerbevægelsen i Norge.

>Fritæhkerei utkomnier• i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.

Abonrieuientkan, tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Losnuet. 5 øre.

Utgit av, Frifættkerklnbben iBergen.

Redigeres og ekspederes av Arnfred Olesen

Nummer, 3 Mars - 1912. 2den Aargang.

raste 'dommen og. naturlovene.

Man hører saa ofte teologer og andre varm-hjertedej kristne beklage os fritænkere fordi vi,efter. deres mening har det saa ondt. Vi staar

altid overfor de kolde, ubøielige naturlove oghar ingen alkjærlig gud at gaa til med voresorger og bekymringer. Men denne medlidenhetkan de gjerne spare sig og heller tænke bedre overhvordan de selv har det. For vort vedkom-

mende skulde vi vel selv være de nærmeste tilat vite om vi har det ondt eller ikke.

Vistnok erkjender vi, at mennesket som 'endel av naturen, ogsaa . er underlagt naturenslover, og at regelen „ingen virkning utenaarsak", ogsaa kart overrøres paa menneskene.Dette ser vi da ogsaa eksempler paa til hverdag, hvis > vi bruker vore øine, og at villebenegte dette, vilde være likesag absurd somom vinteren at ville benegte sneens.hvite farve.

Men dette kan de kristne ikke være medpaa; ti derved, sier de, berøves mennesket den

frie vilje, som det fik av Gud ved skabelsen.- selv om. de ærer at det var denne frie 'viljesom førte menneskeslegten i fordærvelse.

Men fri vilje, saaledes som de kristne tænkersig den, har vi ikke spor av rum for. Hand-lingerne avhænger jo av viljen, og viljen er igjenavhængig av tanken; men tanken er avhængigav forestillingerne og disse er avhængig av

sanse-indtrykkene, og det hele beror da tilsyvende og sidst paa menneskenes livsmilieu.

Derfor. maa man ogsaa ta særlig hensyn tildette med opdragelsen. Og hvorfor skulde derellers lægges saa stor vegt paa opdragelsen.dersom man ved den frie ville kunde opnaasamme resultat.

Det vilde forresten være ettvilsomt gode dette. at ha en vilje som foretok

sig"noget uten nogensomhelst grund. Voltairesier paa sin egen bitende maate: ..Alle legemer

har sine urokkelige love; blot mennesket vilbryste sig med hin meningsløse gave: at villeuten andet maal og anden grund end, at ville.

Jeg vil her ikke gaa nærmere ind paa dette.'Kun saa meget vil jeg tilioie : At tro at livetpaa grund av disse anskuelser faar ringereværd, ville være det samsne som at tro atlegemet har mistet sit værd. siden man harfaat kundskap om hvordan det er bygget, ellerat tro at solen har mindre værd, siden manhar opdaget at den er en glolende ildkugle.

\\en naar vi vet at vi saaledes er underlagtnaturlovene, saa forsøker vi ogsaa at bringevort liv i overensstemmelse • med dem. Vi haringen lunefuld gud som sender svgdomme ogandre ulykker over os for ar prove vor taal-modighet eller ,.hjemsøke" os for vore mis-gjerninger. Ved at leve i overensstemmelsemed naturlovene undgaar vi svgdomme. ogskulde det hænde vi blir syke. saa vet vi atvi har syndet mot disse. ikke levet som viburde, og vi forsøker da straks at rette paafeilen ved at soke lægehiælp -- det. vil si:bruke naturlige hjælpemidler.

,%-Men hvorledes forholder det sig nu med dekristne og naturlovene: mon ikke ogsaa de maata hensyn til dem, direkte eller indirekte? Depraler vistnok av at Gud har ` sat dem til atherske over naturen. og dog har intet mennesketil denne tid kunnet gjøre den mindste forandringi nogen naturlov. Nei." sier de. „det harGud forbeholdt sig selv," og dog har deresgud aldrig bevislig forandret eller oph^evet

nogen ' naturlov, ei heller skapt nogen nv.Denne gud. som ellers kan Bjore alt for menne-skene. som har skapt himmel og lord og altander - ene og alene for deres skyld! - han

FRITÆNKEREN.

viser-sig kold,og konservativ, hvor det gjælderå{ opretholde sin magt ved gamle institutioner.Allikevel .kan de kristne rose sig av at de ikkebehøver at ta hensyn til naturlovene!

';Merr naturkræfterne, naturlovene gir ingennæring for følelseslivet," indvender saa de kristne.;;Fritaenkerrie' har ingen at hente trøst hos i sorgog ulykke." Denne indvending har til en vissgrad været berettiget overfor den tidligere ratio-rialistne;: fordi det var en overklassebevægelse,

en.bevægelse særlig blandt lærde mennesker.Mep nu da fritænkerbevægelsen begynder atgrundfæstes nedenfra, blandt de brede lag avfolket, nu 'er denne beskyldning grundløs. Intetkan vel mere tiltale følelsen. og gi den næringend ' arbeidet .for a V lindre nøden i samfondetog forhindre og bortskaffe uretfærdigheten. Oghvornreget mindre blir ikke sorger og bekym-ringer, naar man vet at de er naturprodukterlikesom vitriol 'og sukker. eller naar man tænkerpaa hvor smaa og intetsigende vi er i forholdtil hele naturen, til det store uendelige univers.

Jeg for min del kan da ikke begripe hvilkeford'ele det skulde være i at trøstes av en gud

,som gir dig ut for at være alkjærlig. men somallikevel kan taale at tusender paa tusender avmennesker lider nød, medens nogen faa i sam-fundet sitter inde med overflod af levnetsmidlerog' ikke engang behøver .at arbeide for sitdaglige brød.

9

Andr. Ta/z,L'Bines.

Syndefaldetav

Robert Ingersoll.

I kjender alle beretningen om syndefaldet.saadan som den er kommet os ihænde i førsteMosebok. Jeg har læst denne historie i hindu-ernes hellige skrifter og jeg kan ikke hiælpefor, at den der tiltaler mig betydelig mer endpaa det førstnævnte sted.

Ifølge hinduenes beretning besluttede Brahmaat skabe verden og et menneskepar. Førstskabte han saaledes verden og derefter manden

og kvinden samt anviste dem øen Ceylon tilopholdssted. Ifølge beretningen var det denskjønneste ø, et menneske kunde tænke sig.Hvilke fugle. hvilke blomster! Trærernes grenervar saa indrettede. at naar vinden suset-gjennemdem tonet tusentals harper!

Da Brahma hadde skabt dem. sa han til sigselv: „Lat dem nu faa tid at være forelsket ihinanden, ti jeg vil at der skal være kjærlighetfør egteskabet. ` Da jeg læste dette syntes reg

at det var meget mer opbyggelig end Jehovastale om at: „kvinden skulde være mandenshjælp."

Og de lykkelige møttes, da nattergalen sangi det tindrende stjernelys. De sat haand i haandblandt blomster og græs. Tænk dig dissemøter! Lunt og stille, ingen lurende og sladder-agtige naboer,. ingen som behovet at si: Ungemand. paa kvad maate tænker du at forsørgehende?" Intet saadant. -- De viedes sammenav den store Brahma, som sa til dem :

Blirher, I maa aldrig forlate denne ø." Nuvel.Efter en tids forløp sa manden - hans navnvar Adami, hendes Heva --til kvinden: Jegvil se mig litt omkring." Og han begav sigtil den nordlige ende av øen. hvor en litenlandtunge forbandt den samme med fastlandet.- Men djævelen. som altid driver gjæk med

.os menneskebarn. fik istand noget, slik at naarAdami saa over til fastlandet opdaget han deskjønneste klipper. daler, sletter, solbelyste sne-bjerge og fosser. over hvilke regnbuen hævet

sig i straalende glans. Han vendte tilbake tilHeva og sa til hende:

Landet derborte ertusen gange bedre end det her. Lat os reisedit." Hun svaret som enhver anden kvinde:„Lat det landet være saa godt det vil, vi harher kvad vi behøver.

Lat os bli her." MMenAdami gjentok: Lat os reise." Og saa fulgtehun ham. og da de kom til den store landtungC.tok han hende paa ryggen og har hende over.Men i samme øieblik de satte foten paa denanden strand horte de et plask og da de vendtesig om var den smale landtunge sunket i havet.Det skjønne var forsvundet og de saa kun sandog klipper. Nu dømte den store Brahma dembegge til helvede.

Da sa manden: „Forband mig. men ikkehende. Det Lar ikke hendes skyld, men min."

Saadan vil jeg tænke mig stamfaren for desletter som skulde befolke jorden.

Den store Brahma sa: Jeg skal reddehende, men ikke dig." I sin store kjærlighetropte da kvinden: Naar du ikke skaaner ham.saa'skaan heller ikke mig. ti jeg kan ikke leveuten ham!" Da sa den store Brahma - og

derfor er han værd at hoiagtes i motsætning tilJehova -:

Jeg vil skaane eder begge ogaltid vaake over eders barn."

Haanden paa hjertet, du kristne. er ikkedette en bedre og mer storslagen beretning.

Og til dem, som har en saadan religion.sender vi ut missionærer for at omvende demtil kristendommen. en religion, hvis lære staarlangt under deres! Var det ikke bedre at deomvendte os?

Agiter for „Fritænkeren''s utbredelse overalt.

FRITÆNKEREN.

I 1

° ^idenskap og kristendom.Av Ernst Haeckel.*)

III.

Kristelig morallære.-(Sidste artikel).

5. Kristendommens familjeforagt,

Til de beklageligste sider av den kristeligemoral hører den ringeagt den viser for familje-livet, for det naturlige samliv med de nærmesteblodsforvante, hvilket er likesaa uundværlig fornormale mennesker som for alle høiere socialedyr. Familien" gjælder jo med rette for„samfundets grundlag" og det sunde 'familjeliv

som forbillede for et. blomstrende statsliv. Aven ganske anden mening var Kristus. som -med sit mot det „hinsides" rettede blikagtet kvinden og familien like saa ringe somalle andre goder i dette liv". Om den sjeldneberøring med hans forældre og søskende vetevangelierne kun litet at fortælle; forholdet tilhans mor Maria var slet ikke saa ømt oginderlig som tusende vakre billeder fremstillerdet i poetisk for?klaring: selv var han ikkegift.

Den kjønslige kjærlighet syntes or Jesussnarere at være et nødvendig onde. Endnu

videre i den retning gik hans ivrigste apostelP a u i u s. som erklærte det for bedre ikke atgifte sig end at gifte sig. Det er godt formennesket. at han ikke rører nogen kvinde.-(1 Korinter 7. 1, 28-38). Hvis menneskehetenfulgte dette raad. vilde den rigtignok paa detvis bli kvit al jordisk lidelse og elendighet.men den vilde dog ved denne radikalkur dø uti løpet av et aarhundrede.

6. Kristendommens kvindeforagt.Da Kristus ikke selv kjendte kvindekjærlig-

het blev den fine forædling av det sandemenneskevæsen ham fremmed. som først ut-springer av det inderlige samliv mellem . mandog kvinde. Den intime kjønslige omgang,hvorpaa menneskehetens bevarelse alene beror.er derfor likesaa rmdvendig som begge kjøpsaandelige indforlivelse i hinanden og den gjen-

sidige utfylden. som begge yder hinanden saaveli det daglige livs praktiske behov som i sjæle-virksomhetens høieste ideale funktioner.

Ti

mand og kvinde er to forskjellige organismer.men av samme værd. hver med sine særskiltefortrin og mangler.

*) Oversat fra t'-sk for -Frit:enkeren< efter Haeckels-Die ^t'eltriitsel

Jo hoiere kulturen utviklet sig. desto mereblev den kjønslige kjærlighets ideelle værd er-

kjendt, og desto høiere steg agtelsen for kvinden..særlig i den germanske race; og hun er daogsaa den kilde, hvorav poesiens og kunstensherligste skud er sprunget ut. For Kristusderimot laa denne anskuelse likesaa fjern somfor næsten hele oldtiden; han delte den alminde-lig herskende opfatning i Orienten, at kvindenvar manden underordnet og at omgangen medhende var _uren". Den krænkede natur harhevnet sig frygtelig over denne' ringeagt, ogdens sørgelige følger er tegnet med blodig skriftnavnlig i den papistiske middelalders kultur-historie.

En kontrakt med djævelen.

Fra det gamle Jæderen fortælles i _Vestlan-det følgende om Elleff Svenson Bærget. somi 1 140 lot opsætte følgende kontr,^ t medsatan :

,.Jeg Elleff Svenson Bærget vil dig Satantil Husboa have og blive din Tiener i Sti :\ar.saa kan du faa mig. Jeg skal tiene dig ogdu mig. og saa skal du ha min Sjæl og tiropævig. Derfor begjær jeg rikeligen Fiske paamine \'ælder og at jeg aldrig Skade lider paadem eller Baad og Teifar. Og du skal skaffemig hu Kari Persdatter til Egtehustru til Vaareller Hosten. Saa gir jeg mig i din Vold.Fordi ingen skal vite voren Semja skal jeg gaatil Alter som andre. men spytte Gud:; Legerout igjen. Paa det Jeg skal vite om du sam-tykker vil jeg sec et Merke paa min Krop imorgen.

Elleff Svenson'.-

Denne kontrakt eller forskrivelse hadde Ellefflagt en aften paa en selvmorders grav. der vartilkastet i en utkant av kirkegaarden sammedag. Hensigten hermed var nok den, at selv-morderen skulde fungere som postbud ellerbudstikke mellem ham og adressaten. Menimidlertid hadde selvmorderen undlatt at utfaredet tiltænkte hverv. Vinden hadde derinsendt kontrakten nedover kirkeveien. hvor denblev fundet av en mand. der tok vare paa den.Efter sagnet fandt virkelig Elleff om morgenenved at ransake sin kroe nogen rade striperpaa sit bryst. som han utla som fandens aner-kjendelse av kontrakten. Og sagnet berettervidere at han virkelig fik den eftertragtede KariPersdatter til kone, og alt tegnet saaledes efteronske. Men dess ;rrre blev han frem i tidenuven med finderen av det skiæbnesvangre do-kument. som han trodde vel forvaret i den

FR1TÆNKEREN.

ondes', arkiv. Følgen av uvenskapet var, atfinderen', leverte, kontrakten til siælesørgeren og

-aapenbarte -derved Elleffs gruelige synd. Hvad_ ,verdslig 'sØ. Elleff, fik, vites ikke, ' men er

negersekt,. som har øvet. 30 mord paa negere

1.byeii";13irr^t i Po'en forsagte fornyig 30 kvin-delige; tilTiængere av eir religiøs sekt at overtaleen';.mand' til at la sig korsfæste. De betragtedeBarn som, en helgen og hans opstandelse skulderetfærdiggjøre deres lære. Da manden ikkestraks. gik, med paa deres forlangende. omringetkvinde'rne hans, hus, og kun politiets indgripenreddet ham Ifra en sikker død.

Likeledes meddeles, fra Texas i De forenedestater at politiet energisk ertersøker en religiøs

i, de 2 sidste uker. Disse ritualmord forøves forat sikre ofrene evig salighet. Forleden dræp-tes en' negerkone, hendes son og 2 døtre. Allemord foretages med okser, hvormed ofreneshoder knuses,. Øksene etterlates' altid paa mord-stedet.

MMeri; det er nok ikke bare. utenfor Norgeat vanviddet florerer. Fra Raudeberg vedStavanger meddeles f. eks, om en mand og enkvinde. som.holder paa med religiøse ..opbt•g-gelser", hvor der drives en ren heksesabat medhelvedsskræmsler og aandelig delirium. Jln-terne begynder gjerne kl. i om kvelden ogvarer` til` over midnat. Under disse moter blirbaade den fysiske og aandelige atmosfæreoverophetet, saa den' aandelige -edruelighet gaartapt baade for prædikanter og tilhørere. Folkformelig presses til at boie knæ og bekiende-.Skræmsler og pres er hovedmidlerne, ser detut til, for at frembringe „vækkelse- og ..vel-signelse".

Naar slikt holder paa kveld efter kveld,maa folk ta skade. Og forleden oplevet manden sørgelige begivenhet, at en yngre mand.som hadde været, meget paa disse møter, somsindssyk maatte bringes paa sykehus.

Det er slet ikke at undres over. 5aalængefolks væsentligste: aandelige fade fra barndo_oni-men er religion, har man ingen garanti for atikke denslags kan forekomme. Vi maa derforførst og fremst kræve telt r'on^n ut av sho-Ier77c, og samtidig sørge for at alle menneskersættes istand til at bli delagtige i kulturens.kunstens og kundskapens goder.

Referater fra Fritænkerklubbens møter.

M a s s e m o t e med adgang for fritænkereavholdt es søndag 3die mars 1012 kl. 5. -Fri-

tænkeren"s redaktør indledet om emnet „fit aa 1og midler for fritænkerbevægelsen". Dervar fremmott 100 fritænkere (kvinder og mænd)som fulgte diskussionen med levende interesse.Efterat nedenstaaande resolution enstemmig var

. vedtat indtegnedes 5 nye medlemmer, hvorav2 kyinder. Samtlige tegnet sig samtidig somabonnenter paa r Fritænkeren". hvorefter møtethævedes kl. 8.

Ovennævnte resolution lyder saaledes:

Fritænkerne samlet til massemøte sonidagden 3die mars 1012 for at drøfte „,\ Maal ogmidler for fritænkerbevægelsen-. vedtar følgenderesolution :

1: Fritænkeragitationen maa lia til hoved-opgave at arbeide for utryddelsen av al saadan- tro og lære paa religionernes omraade -som er-stridende mot fornuft og videnskap -og særlig med hensyn til bibelreligionerne.

?. Fritænkerne bor plan?:egge en agitationfor at forandre alle de sædgir. skikke og lovesom har sin rot i saadanne mot fornuft ogvideoskap stridende religiøse lærer.

3. Den maa gaa ut paa at bringre ældreog yngre een fornuftig og yidenskabelig op-lysning.

Dette kan bedst opnaaes ved oprette!se aviritænker-klubber eller foreninger.

Offentlig mote sundag l Me mars 1012.Møtet aapnedes kl. 5 ot; le:iedes av for-

manden. K. R. Olsvik. E. Friborg indledetom Den kirkelige situation. Han gik sterktirette med ,de kristne i :lissianshuset'`.Til diskussionen var indbudt saavel b i s k o p e nog presterne som indreanisionen. mer, deførste holdt sig dennegang klokelig borte.

Da der samtidig holdtes foredrag i Nye totalenom Jomfrufødsel o. 1. var Fritænkerklubbensmote besøkt av kun ca. i 50 niinder og mænd.væsentlig meningsfæller som var fuldt enig medindlederen. Motet hævedes kl. 7.

ti!e:n ikke at abonnere pa.! „Fritænkeren".lndbetal 50 øre paa nærmeste plaststed. saasendes aargangen for t O1 I gratis.

Kommissionærer for .,Fritænkeren ° faar 20`:,Provision

h'aard • kirkestraf lik han i form av aapenbare,skriftemasa; bod og pønitense.

eligicanen i praksis.

eit -gØr næsten. ikke' en dag, uten at mani dagspissen kan læse _ om, utskeielser, somreligionen<4. fører, ,til. overalt- i verden.

''- Frai'T,yskland meddeles saaledes følgende:

M. Krausz bok-» ;:deri. -elkels ccs. Beisen.

Organ for fritænkerbevægelsen i Norge.

>Fritænkeren- utkometer i Bergen i gang maanediig og koster forskud 50 øre aaret - fnt tilsendt i posten.

Abonnement kan tegnes paa landets poststeder sanst i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Losnum. 5 ore.

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen.

Redigeres og ekspederes av Arnired Olesen

Nummer 4. April - 1912. 2den Aargang.

Liv uten religion.Av 1. C. Kall.

Naar det religios«e liv i hele dets utstrækning

er lagt paa videnskabens dissektionsbord, eksi-

sterer der ikke religion længere. men kun den

forskende fornuft. Underkjendes alle positive

religioner, saa forsvinder alle guder og dermed

al religion.Atheismen sætter indlevelsen i det virkelige

liv istedetfor indhildningen om et andet liv.

Den spørger. om det virkelig skulde være sandt.

at livet ikke har styrke nok til at hvile i sig

selv, og den maaler derfor dets indhold paa de

sterkeste kræfter, som bærer det. istedetfor. som

religionerne glor. det, paa idealer. som er hævet

op over naturen og uteira sat ind i den.

Atheismen vil ikke selv være en ny religion.

Den foreskriver ikke en dogmatik. som alle og

enhver skal sætte sig ind i. Likegyldighet

overfor religiøse emner er den nok. Glemsel

av al religion er dens maal. for at sporsmaalet

om, hvad der ligger utenfor livet. engang kan

være utdebatteret . . . . De næsten overmen-

neskelige kræfter, der er ofret paa religionerne.

maa hellere utnyttes i det nærværende livs

tjeneste. Atheismens fremtidsmaal maa være

en tilstand. hvor mennesket med alle evner og

alle sandser vaakne vender sig mot det virke-

lige liv for at gjøre det saa rikt som mulig.

Det kan kun ske. naar man har erhvervet et

kjendskap og en tillid til livet. sone nu av

mange erstattes av tilflugten til troen paa et

andet liv. Religionen betyr en uendelig dyp

mistillit -til virkeligheten. niar de. som lever.

kun kan finde livet værd at leve. dersom det

ses paa bakgrand av en dromt og digtet usyn-

lig verden . . . . lo niere menne s kene: blir

nødt til at leve uten religion. destornere maa

de sætte alt ind paa at glore det virkelige liv

godt

At leve og saa saa meget som mulig

ut av livet er vor eneste bestemmelse

Den overbeviste atheist vil- virkelig vite.

head religionen er. og hvorfor han ikke selv

deler den. Derfor er atheisme ikke simpelthen

et negativt standpunkt. Den har et ganske

positivt indhold. nemlig en helt anden tænke-

maate end den fra sædrene arvede. .\ledens

enhver religion kræfer overveiende følelse. hen-

givelse og tro av sine dyrkere. kræver atheis-

men en solid underbygning av tanken. Den's

grundvold er v i d e n s k a b e n. som ener athe-

istens mening indeholder alt det. som vor be-

vissthet har opfattet av virkeligheten. og som

vi tør forlate os I aa . . . Livet er i sin brede

almindelighet en stor selvfølgelighet. Et rent

organisk velvære. betinget av legemets sundhet.

er noget. der blot har hygienisk værdi:

det har ogsaa et. ideelt værd, som ikke var

til;trækkelig paaagtet i de 'Eider. da alt dreiet

sig om at sikre siælen evig hestaaen. Den

dype kløft mellem siæl og legeme maa foldes

ut. Brelen maa drages ned paa jorden igjen

og kli det. den var for kristendommens tid: le-

gemets harmoni. som dor sammen med legemet.

GA.A hurtigst mulig til presten og forfang

dig stroket av statskirken.

_'tiegtmdte '4it smelte..e . n rettede bittre klager. til elementet.

de »hvor grusomt du hærer diltad':xned mil. Dem der,' gir du varighetote« 'mig edela gget du !»

Snart feires i' ,disse. dage paasken. Denhar været den fornemste blandt de kristneshøitider, •paa samme tid som den er den ældste.

Høitiden har forøvrig 'sin oprindelse frajødedommen og forskjelleri mellem den jødiskeog' den. kristne' paaske beror væsentlig paaformaalet med . feiringen. )Tedens jødernespaaske feiredes til minde om mordengelen somved den tiende plage, der. hjemsøkte Æg•pten

paa- Mose tid, skaanende forbigik israeliterne_hus og ikke tilføiet deres førstefødte nogenskade, saa er Jesu opstandelse fra de døde -en tildragelse. sorra vi fritænkere naturligvis be-`tegner som aldeles umulig, men som merkelignok har stor betydning for hele kristenheten- formaalet for de kristnes paaskefeiring.

De religiøse- vildfar;lser som ligger til grundfor saavel den jødiske som den kristne paaske-feiring -og opkomst, turde i vore dager anseessom temmelig interesselos. De maa imidlertidomtales en smule. De første kristne som om-vendtes fra jødedommen fortsatte til en begyn-delse med _ at feire den jødiske. paaske. paasamme tid som de dog ogsaa festet for dekristne 'gminder - korsets paaske og opstan-delsens paaske. Spisningen av paaskelammetog feiringen av paasken paa en bestemt maa-nedsdag, vakte endel anstøt blandt de fra he-dendommen omvendte kristne og foraarsaketmange merkelige stridigheter inden forsamlin-gene i Lille-Asien. Spørsmaalet avgiordessenere paa møtet i?N i c æ a aar 325. hvor denromerske opfatning blev den seirende. Opstan-delsens fest skulde feires paa en søndag. nem-lig den første søndag efter paaskefuldmaztnen.hvormed forstaaes den fuldmaane. som indtræf-fer efter 21 de mars.

Paasken var desuten en offerfest som fei-redes av vore forfædre. En hel del av de her-skende skikke ved paaskens feiring viser ogsaatilbake paa de ældre kulturstadier.

Utdrag av bibelen.Spørsmaal og svar til ertertanke.

Hjælper det at paakalde guds navn?

- = Hver den, som paakalder guds navn.skal vorde salig. (Rom. 10. kap. 13. v.)

Nei! Det hjælper ikke !

Ikke enhver som siger til mig: Herre. herre,skal indgaa i himmeriges rige o. s. v.

(i^ lath. 7. kap. 21. v.)

Skal de vantro fordømmes?

Hvo, som tror paa sønnen, har et evigt livo. s. v.

(Joh. 3. kap. 36. v.,)Men den tvilende er fordømt o. s. v.

(Rom. 14. kap. 23. v.)

Nei! De vantro skal ikke fordømmes!

Om nogen hører mine ord og ikke tror.ham dømmer jeg ikke o. s. v.

(Joh. 12. kap. 47. v.)Thi faderen dømmer ikke o. s. v.

(Joh. 5. kap. 22 v.)

Var Jesus guds eneste son?

- -- (Sud har sendt sin son den ul)aarncc

til verden o. s. v.

(1. Joh. 4, kap. 0. v.)

Nei! Gud hadde flere sønner!

- - Guds sovner kom for at fremstillesig for herren og da kom ogsaa satan o. S. V.

)Joh. 1. kap. (i. v.)

Gjorde Jesus undergjerninger?

Thi ingen kan gjøre de tegn (undere)som du gjor. tiden at gud er med ham.

)Joh- 3. kap. 2. v.)

Nei! Jesus gjorde ingen undere!

- - Sandelig siger leg eder. at intet tegn(under) skal gives o. s. v.

(`tare.

. kap. 12. v.

Der var en tidBrudstv kke av „Menneskelig kvintessens".

Der var en tid, da kirken raadet over time-lige tvangsmidler og da staten ovet hoihetsretover sine undersaatters tro:rcligrir. Men nu til dags sees det jo at baadestat og kirke kan klare si(, uten denne reli-gionstvang, hvis blodige minder staar for ossom en række bornerte grusomheter.

Dr-. Si; rrrd 117so'ii.

girlen. ilden,. svarte: »Du har intet andetat,' klage over .-end din egen . natur.. Tihead. Øig .angaar, "saa er jeff overalt ogallØgne ild.

W. Reinse.

ori (edle karnpaniske _ vaser blev hærdet.

FRIT.-EPIKEREN.

`:8n husgud alv. voks, paa hvilken man:hadde, alttet, stod ved siden av en ild

De' hellige grave.En liten saga.

FRITÆNKEREN.

15

,Ved randen av ørkenen laa graven og Has-san het den _ gamle'tler vogtet helligdommen.

Det var, Jænge, siden. Hassan var kom-met den vei• ridende paa et ærel, og sultenog,-, træt 'hadde startset ved, graven. Nu var denihyertfald viden kjendt og mange var. de kara-vaner • som fra tid. til anden gjorde holdt ogbad ved graven. Og de gav dens fromme beskyt-ter gode almisser: Denne Hassan hadde ogsaaen søn .. d, navn. Jursti; . en sterk og klok yng-ling. -En dag' syntes faren hann gut var blitsaa voksen, - at han burde ut og se sig om iden store verden. Hassan sadlet derfor et æsel,satte, sin søn 'paa det og sa: „Rid nu til men--neskene, fortjen selv dit brød og tag lærdomav hvad -du ser." Jursti drog da avsted overørkenen, men for' vild og to dage efter faldthans dyr om av tørst' og sult. ; Følgende lan-dets skik gik Jursti igang med at begrave detgamle æset .i sandet. Han holdt endnu paamed dette, da en karavane dukket frem og komret imot Jursti. „Head er dit arbeide, og hvor-for ser du saa sorgfuld ut," ropte karavanensanfører. „Ak," svarte Jursti. „min herre, denvise og hellige mand er' død, og jeg har be-gravet ham her."

Da stanset alle i det lange tog og gik fremtil sandhaugen. faldt ned paa sit ansigt og badlænge. Saa drog de videre, efter først at hagit Jursti store gaver, at han kunde stanse.

1&vogte og skjøtte om graven. En slik sjeldenopleyelse som denne, spredtes snart og flereog flere blev der, som besøkte stedet hvor denhellige hvilte. Over hele landet fløi beretnin-gen, til den nye grav gik sluttelig hele pile-grimsfærder. - - - -

Den' grav, som Hassan fremdeles trofastvernet om, gik nu rent av mindet. Ingen komlængre , dit :for at bede og - der var ingenlængre. som gjerne rakte vogteren gaver. -Hassan grundet længe over dette. Da komham for øre nyheten om den anden grav, ogidet tiden gik mens han forblev ensom, tvangnøden tilslut den gamle avsted. Helt naturliggik vandringen derhen, hvor alle hans gamlebesøk hadde tat veien. Stor var Hassans for-bauselse da han ved maalet - den nye grav- fandt sin' son Jursti som vogter. Hansførste spørsmaal var: Hvordan er det mulig.at jeg faar se dig her som vogter ved en hel-lig mands grav, hvis første elev du tilmed var.At der hos dig var anlæg i den retning røpetdu allermindst." „Nei far." svarte Jursti. sakener helt enkelt denne. Det æ sel du gav mig

døde, og jeg begrov det her. Men folket trormin historie, og jeg lever godt." Den gamlestod længe taus.` Saa sa han: Som en godsøn har du været oprigtig mot din far. Vidda. at jeg fik min stilling paa samme maate.Ogsaa i . den grav, jeg har vogtet. hviler et- æsel."

Til den hellige grav i .Jerusalem har tu-sener av enfoldige kristne valfartet i aarhun-dreder. Nu begynder imidlertid oplysningenat stige. Dumheten svinder aar for aar og -„den hellige grav" glemmes.

OPGJØR for „Fritænkeren" maa indsendeshver maaned.

Hyklere!

Efter Jesu egne ord at dømme. maa vi velkunne kalde predikanterne for hyklere:

.,Og naar du taler, skal du ikke være somhyklere; ti de stag gjerne og bede i synageg-erne og paa gaternes hjørner. forat de kunnesees av menneskene" o. s. v. Math. b -- 5.

Ikke alene kirker og bedehuse. men ogsaa

gatehjerner er i vore duge stadig benyttet tilbon. Og de samme mennesker paastaar. atvære Jesu efterfolgere !

Fy for en humbug!

Potifar.

Religiøs uro.

1 midten av forrige maaned holdt professorGerhard G r a n 3 foredrag om ovenstaaendeemne.

I sit første foredrag erklærte linn v i d e ti-skapen for bankerot i flere spørsmaal.I sit andet og tredje foredrag omtalte han hen-holdsvis den religiøse erfaring ogde dødes røster.

Professorens haanlige utfald mot naturviden-skapens forskere bidrog meget til at avsvækkeforedragene. som vistnok i det hele blev enstor skuffelse for de tilstedeværende fritænkere.Presterne og de øvrige religiøse tilhørere lotderimot til at føle sig behagelig overrasketover professorens v i d e n s k a b e l i g e fore-drag.

Fritænker.

HOLD kirken og presterne utenfor alt. somvedrører giftermaal, eller begravelse.

En røversynodeeller. et. kirkeligt stiftsmøte?

Paa det .kirkelige stifsmøte, som blev av-holdt i' Bergen i begyndelsen av forrige maa-ned har det nok gaat ganske „v a r m t" til,om man- skal dømme efter enkelte av de de-puteredes uttalelser. Saaledes uttalte sogneprest,MMarcus G i e s s i n g bl. a. følgende:

;,De..t er. første gang, jeg har an-ledning til at delta i et kirkeligtstiftsmøte. Jeg maa si,,jeg haddeikke trodd, at et kirkeligt stifts-møte'sammensat av prester ogmenighet'ers deputerte. brugteat gi sit bifald og mishag tilkjendeved klapping og tramping i gul-vet ved rabalder som hos etgalleripublikum paa teatret.-

En- anden taler - hvis navn i øieblikketikke erindres - bemerket n o k s a a i r o n i s ktil stiftsprovst Hans-teen: E r dette enrøversynode eller er det et kir-keligt stiftsmøte? hr. dirigent!"

Disse uttalelser er saameget mere bemer-kelsesværdig som der blandt de deputerte hver-ken fandtes m o r m o n e r eller andre vantrosom jo av de kristne betegnes som u g u d e-lige. Det var tvertimot de eneste Sandegudsbarn og. Jesu fromme tilhæn-g er e som deltok i rabalderet.

Den. slags gti dsdvrkelse" nærmersig sterkt begrepet ..gudsbespottelse"!Eller hvad mener f. eks. overlærer Jens G reveog professor Absalon T a r a n g e r ærlig taltom denslags ?

A nost/ker.

Kjærlighetssekten kommer ! ! !

Fra London meldes, at den bekiendte Aga-pemone - eller kjærlighets-sekt i Spaxtonskal nedlægge sin virksomhet der. SmythPigot. som er sektens hode og kalles Messias.vil om kort tid sammen med sine tilhængerebegi sig til Norge og slaa sig ned i nærhetenav Kristiania.

KAST ikke fritiden bort i kirken eller paabønnemoter.

Fritænkerbevægelsen i Bergen(1909 -. 18de april - 1912.)

lanledning av Fritænkerklubbens3-aarige - bestaaen den 18de april d. a. vil derbli arrangeret en festlig sammenkomst i Fol-kets hus søndag den 2 ide april medfesttale, oplæsn.ing og beværtningm. m., hvortil ogsaa utenforstaaende menings-fæller har adgang.

Det er vel en selvfølge, at vore utenbysmeningsfæller og abonnenter paa „Fritænker.en"erindrer 3 -aarsdagen ved at sende os en hilsentelegrafisk eller pr. brev. Saadanne `smaa op-muntringer vil nemlig skjærpe os i vor kampmot religiøs dumhet og overtro.

Sekretæren.

Referat fra Fritænkerklubbens møter.Medlemsmøte avholdtes søndag 31 te

mars kl. 5 i Folkets "hus.Som medlemmer av arrangementskomiteen

ianledning .3-aarsdagen valgtes J. .1 o h n s e n,E. F r i b o r g og Arnfred 0 1 e s e n. Derefterindledet R. W i b e om begrepet o r a l".Foredraget var samvittighetsfuldt og omhygge-lig utarbeidet og samtlige medlemmer, kvindersom mænd. deltok med levende interesse i denpaafolgende diskussion. Fremmøtet var trodsdet gode veir ganske fuldtallig.

Diskussionen avsluttedes kl. 811.Reft'l"c'ntt'n.

Kommissionærer for ..Fritænkeren" faar 20 t",) provision

195 nye abonnenterhar ..Fritænkeren" faat i løpet av fore-gaaende kvartal. Hvis det - fortsætter slik iindeværende kvartal er det ikke usandsvnlig at„F ri t æ n k e r e n" kan begynde at utkomme14-daglig, fra I ste juli d. a.

.Meningsfæller !Agiter for ..F r i t æ n k e ren" uten avladelse.

Glem ikke at abonnere paa „Fritænkeren".Indbetal 50 øre paa nærmeste poststed. saasendes aargdagen lor 1 O 1 I gratis.

Agiter for „Fritænkeren"s utbredelse overalt.

FRITÆNKEREN.

6

M. Krausz coktryhkeri, Folkets hus, Bergen.

Organ for fritænkerbevægelsen i Norge.

,Fritænkerenr utkometer i Bergen i gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret

frit tilsendt i posten.Abonnement kan tegnes paa landets poststeder sanit i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Løsnuet. 5 øre.

Utgit av Fritænkerktubben i Bergen. Redigeres og ekspederes av Arnired Blesen

Nummer 5. Mai - 1912.

2den Aargang.

Kristendom i teori og ra sis.

Av de utallige religioner rundt om i verdener der vel neppe nogen som er mere ufordra-gelig og mindre i samklang med Kristi humanelære end kristendommen. ialfald som den harværet praktiseret til alle tider.

I fortiden forfulgte Ide kristne alle ander-ledestænkende blandt sine medmennesker ogmyrdet dem paa den skiændigste maate og.,hi-storien lyver vel neppe, naar den melder omde frygtelige religionskrige, som senere utkjæm-pedes mellem protestanter og katoliker. Nu-tidens kristendom er i praksis ingenlunde bedre.Dag for dag melder aviserne om de frygte-ligste jødeforfølgelser. specielt i Rusland. Like-ledes hører man daglig om. hvordan der myr-des tusenvis av uskyldige tyrkere. Og doghører saavel jøderne som tyrkerne til de krist-nes medmennesker - - -.

Og saaledes som kristendommen har væretpraktiseret i utlandet. slik presenterte den sigogsaa her i Norge. - Ved forfølgelser motanderledestænkende og ved myrderier i tusen-vis blev den grundfæstet av mænd. som sna-rere burde betegnes som vanvittige end somkristne. I det aandelige mørke brændte der avog til lys - men, det var lys i form av baal

- naar en eller anden -heks og troldmand"skulde ofres til gudens pris. Og saadanne ni-ringer var ingen sjeldenhet. selv efter at deneneste saliggjorende lære - re-formationen - var indiort og autoriseret overalt.

Der er nu længe siden at kristne menneske-ofringer har fundet sted paa baalet; men ufor-

Du skal elske din, næste som dig selv.

drageligheten er i det store hele uforandret.For ikke saa mange aar siden. da forskjelligesekter trak sig ut av statskirken og dannetegne kirkesamfund, var dette selvsagt e n t o r ni o i e t hos samtlige forkyndere av den e n e-ste saliggjørende lære. Hvorledes blevf. eks. ikke den saakaldte i r e I s c s a r ni e isin tid haanet og spottet. Og hvorledes for-fulgte ikke de kristne en av i n d r e m i s s i o-n e n s grundlæggere Hans Nilsen H a u_g e.som blev anklaget og sat fængslet til hanshelse var ødelagt. Der kunde nævnes eksem-pler i flæng.

Nu vover imidlertid ikke presterne længereat forfølge direkte de forskjellige sekter. sombryter ut av statskirken. Dissenterloven girnemlig adgang til frie religionsovelser for alledissenter, a: de som bekjender sig til den kri-stelige religion uten dog at tilhøre statskirken.Og de verdslige autoriteter paaser -- heldigvis- med strenghet og tolerance. at denne lovoverholdes. - - -

Blandt de kristne dissenter findes og ensekt, som i daglig tale kaldes for m o r m o-n e r. men hvis rigtige navn er ...1 e s uKristi- kirke av de sidste dagesh e l l i g e". Denne sekt har tidligere. i likhetmed biblens Abraham og SaIoni o. dre-vet flerkoneri. hvilket den nu forlængst er op-hort med. Netop i disse dage har presternedesuagtet igangsat en indirekte forfølgelse motdisse sine medmennesker. En av presterne -Karl S c h r e i n e r - er saa ivrig i tjenesten.

at han endog -har skrevet en brochure motmormonerne, hvori der bl. a, findes følgende;,sruakfulde" utgydelser:

:.„Man har i det længste haapet,.at autdrit.e.terne vilde gripe indog sætte en stopper for denneskammelige trafik. Men i dettehaap er ma'n blit grundig skuffet.Au-toriteterne harpaaberaaptsig,at ogsaa mot tn onerr e maa ha fuldreligionsfrihet og negter derforat. foretå sig noget imot dem. Denøier.sig med.at henvise dem, somvil kjæmpe mot dem, til at gjøre.dette med aand,elige

vaaben".'"Og han siger videre:„Naar det gjælder mormonerne.

bør der Ikke være tale om tole-rance. Ingen bør indlate sig isamtale med dem eller motta no-get skrift av dem. De bør straksutvises åv ethvert hus, hvor devover at sætte sin 'fot og pla detstrengeste forbydes at kommmeigjen. Saa faar man haape. at dendag kommer. da opinionen blirsaa sterk blandt vort folk. at au-toriteterne ikke længer tor und-late at ta hensyn til den. men utenskaansel utviser alle mormonerav landet."

Ved at læse ovenstaaende kommer manuvilkaarlig til at mindes den jesuitiske leve-regel: Hensigten helliger midlet.Hos de katolske prester er det hensigten, somhelliger midlet. naar de samme prester ophidserdet uvidende folk til kamp mot uskyldige ;Tierog tyrker. Men de luterske prester vil ikkevære sine katolske kolleger underlegne; thi deindbilder sig at kunne ophidse et opiyst folkmot autoriteterne, fordi disse fordrer loven om

religionsfrihet overholdt. Vi for vor del mener,at autoriteterne har ret. Og uten at ta stand-punkt til fordel for mormonerne mere end forde øvrige sekter og kirkesamfund. mener vi. atselv om de ikke er bedre end de ovrigekristne. saa er de paa ingen maa,e værre enddisse. Et sporsmaal blir d e t. om presterneikke længer stoler paa sin guds almagt ogderfor tviler paa de aandelige vaabensstyrke. Et andet om saadanne prester ikke eruværdige til at kaldel Kristi efterfolgere. Thisaa længe saadanne prester raader. vil budetom kjærlighet til næsten aldrig re-spekteres.

KAST ikke fritiden bort i kirken eller paabonnemoter.

Sagnet forteller onz giresterne i detgamle Rom, at de aldrig- saa hinandenlike i niraene, naar de møttes paa gaten.De frigtet nemlig for at briste i latter overalle de skrøner, sont ile i ,a'llesska, fikindbildt det godtroende t lk,,

Glem iCke at abonnere paa „Fritænkereni°.indbetal 50 øre paa nærmeste poststed, saasendes aargangen for 1911 gratis.

Bibelstudier.1. Er guds ord sandhet?

Det staar i skriften at: Gud er ikke etmenneske, at han skulle lyve. ei heller et men-neskes barn, at han skulde angre; skulde hansige noget og ikke gjøre det. og skulde hantale og ikke holde det-? (4. Atoseb., 23, 1 l).)

Ilen ikke desmindre viduer bibelen motguds sandfærdighet.

Slaa op 1. n1osebok. 3. 1 7. Der siger gudtil Adam: Men av travet til kundskap om godtog ondt, av det skal du ikke æte: ti paa dendag du æter av det, skal du visselig dø."

Men trods dette, levet .Adam i 9.30 aar (1..'M-loseb. 5. 5.) De religiti:^e har naturligvis søktat bortforklare dette misforliold derhen, at detikke var legemlig dod. ngen aandelig dod. Mensamme ord. -visselig dtp" forekommer paa fleresteder i bibelen, og beviser,' at ordene var etbrukelig uttrvk for legemlig dod hos hebreerne.

Samme ord anvendes om Abimelek. son,hadde tat Abrahams hustru. ., Viten dersom du

ikke giver hende tilbage. da vid. at du skalvisselig do". (iste Jloseb. Der kandet vel iki'e betyde aandelig død, da man iaaranta. at Abimelek var aandelig dod forut.

Det lykkes altsag ikke at fortolke detteord utover. hvad det betyr: at A d a in s k u l d e

do med det samme: men det skedde ikke.han levet og avlet sønner o- dotre.

Men hvordan (raar det saa med guds sand-færdighet? Og dette findes paa bibelens førsteblad, hvordan kan Hogen da sætte lit til det.gud har sagt bakefter? Efter syndfloden lovethan Noa. at: ,.flereiter skal. saalæng*e lordener til. sæd og host. frost og hete. sommer ogvinter. dag og nat ikke aflade"men u40 aar derefter indtraf en 7-aarig periode.i hvilken det hverken blev sæd eller host 11.moseb. 45. (;.) Han lovet .Abraham og hansetterkommere Kanaan til evig besiddelse i l stemoseb. 13. 15.). men det heter et andet sted.at „han gav ham ikke arvelod deri. end ikke

FRITÆNKEREN.

FRITÆNKEREN.

19

en fotbred" '(Ap. gj. _7. 5.) -'Han lovet Israelsk derimot var det ikke fuldt saa tilfredsstillende.barn,' at de skulde ha brød nok og bo trygt i j Efter hvad han hadde bragt i erfaring, taltessit'. land, og intet' sverd skulde gaa gjennemderes land (3.. moseb. 26., 5. 6.), men av hi-storien, vet vi. at .landet har været herjet,brændt- og ødelagt av- ægyptere, assyrere, kal-dæere,• og .romere, og, at dets befolkning vedmange leiligheter er blit_: bortført i fangenskap.

-Skriften. sier.". ,,Han -kaldte hunger over landet,han sønderbrøt hver-brødets stav" (Ps. 105. 16.),

og profeten Jeremias siger: .,,Ak, herre, herre!Sandelig, skuffelse har- du beredt dette folk ogJerusalem, " idet mån sagde.: fred skal vorde"eder tildel.. .Og sverdet er dog trængt ind i.sjælen".. (Jer. 4. 10.)

Profeten Esaias sier, at „der skal ikke merehøres vold •i' dit land; ødelæggelse og forstyr-relser inden dine landemerker" (Es. 60. 18.)Men læs Asaf beskrivelse av kaldæernes frem-færd og Jerusalems ' indtagelse. Han sier : Dehar. sat ild paa din helligdom, like til, grurrdenhar de vanhelliget- dit navns bolig. De harsagt i sit hjerte : vi ville ødelægge dem alletilhobe. De har opbrændt alle guds forsam-lingshusei landet".

„Hedningerne er trængt ind i din arv, dehar gjort det hellige tempel urent. de har gjortJerusalem . til en grushop. De har git dinetjeneres lik til føde for himmelens fugle, dinehelliges kjøt til vilde dyr. De har utost deresblod som vand trindt omkring Jerusalem. ogder var ingen, som begrov dem." (Ps. 79:1-3). Han siger at han skaffer sit folks græn-ser fred, mætter det med hvetens fedme (Ps.

147 14); men Jeremias, som var øienvidne tilJerusalems beleiring, klager,, at nøden var saasvær, at „ømhjertede kvinders hænder kogtesine egne born", og at de tjente dem til fødeved mit folks datters undergang. (Begrædel-sens bog 4. 10.)

Saaledes opfyldtefolk, som, da 'ingensit haap til herren:

Det internationale vanvid.Planter fra religionens drivhus.

Fra flere kanter av landet klages der atterog atter i aviserne over sværmersk og vanvittigreligiositet. som virker skadelig i mange ret-ninger. - Vi hidsætter enkelte notiser omdisse beklagelige foreteelser.

Under' sidste helseraadsmote i Aal i Halling-dal oplyste distriktslæge Bruun. at sundhetstil-standen forsaavidt var bra. som der forekomliten legemlig sygdom.

I aandeiig henseende

der nu i tunger baade ber og der i bygden,og saa vidt hadde religiøse prædikanter drevetdet, at hos enkelte holdt forstanden paa at gaasin vei. Der har i den senere tid været sporeten sterk, men tildels mindre sund religiøs væk-kelse paa flere steder i Hallingdal. Desværreskal den ogsaa i andre bygder ha git sig lig-nende utslag som de distriktslæge Bruun om-talte fra Aal,

Et , andet blad meddeler saaledes om enrystende tragisk begivenhet som har opskræmtsindene paa Nedre Eker. I en galoschear-beiderfamilie er baade moderen og 2 døtre blitsindsyke. Familien er a nervøst belastet, ognaar sygdommen nu er brudt saa voldsomt ut,skyldes det forholde. som staar i forbindelsemed den sterke religiøse interesse. Den eneav døtrene vilde endelig reise til Kina sommissionær, hvad hendes paarørende dog mot-satte sig. Dette , tok den unge pike sig saanær av. at hun blev vanvittig av sorg. Her-over formørkedes ogsaa moderens forstand saahun maatte indlægges paa Gausta. Der avgikhun skjærtorsdag ved døden, idet en aarebe-tændelse støtte til. Hendes lik kom paaskedagtilbake til Nedre Eker, men da var ogsaa denanden datter blit sindsyk og begge døtre blevderfor sendt til Gausta.

Endvidere meldes fra Vo s s at en murer vedsiden av sit haandverk ogsaa har drevet præ-dikantvirksomhet paa forskjellige steder i tieg-den. Han har saaledes paa Vossevangen byggetet hus med forsamlingslokale og samlet en flokav tilhængere om sig. Paa moterne drivesreligiose øvelser av den eiendommeligste slags.Saavel mureren som andre av deltagerne op-trær med hysteriske fakter og underlige lyd oggebærder. Tildels kryper man under honne-timerne omkring nede paa gulvet og yælterog vaander sig under hyl og jamuler. Dethænder at moterne varer utover natten. og like-ledes at berusede personer deltar i de religioseøvelser. - Mureren gir sig ogsaa av med atutdrive djævle', hvorav han ofte linder de be-søkende besat. likesom han gir sig av med athelbrede sygdomme og legemlige onder vedbon. En pike som er krank og maa benytteto krykker. blev av mureren paa et av moternebefalet at kaste krykkerne.

Da hun gjordedette faldt hun om paa gulvet. Dette tilskrevmureren selvfølgelig hendes skropelige tros-styrke. - En stor daapshandling. som vil findested under aapen himmel. er bestemt til istemai. En hel del vil da efter bestemmelsenbli døpt.

Ogsaa i utlandet tireder det religiose vanvidsig til stadighet.

sine løfter til detvar paafærde. satte

R.

gud

nød

FRITÆNKEREN.•-

Fra .Lafayette i Louisianna, Amerika, tele-graferes, '-at en. overprestinde for en negersekthar ' tiistaat, at hun i løpet av ganske kort tid'hår.. dræpt 35 mennesker. Klementine Bar-

såa er hendes navn, har y'derligere 17.mord paå samvittigheten. For dommeren er-kjærte hun, at hun, trodde, at det var nødven-dig. for, den sorte racer utvikling 1 i Amerika, atållg ,rtegerfåmilier, som tællet mer end 5 med-leninier blev utryddet. Utstyret med en tryl-lestav", gik hun ledsaget av to mænd og enkvinde ved midnatstid til de „merkede" huseog dræpte beboerne med en øks efteraf de førstvar blit bedøvet med et narkotisk middel.

Gudstjenesten i sektens kirke var saa for-færdelig, at den ikke kan. beskrives. De tro-ende" opførte sig som vanvittige, skrek, lo,rev av sig klærne og rullet sig naken om paajorden, mens andre avfyrte revolverskud ogistertmte vanvittige sange. Negerbefolkningenvil- ikke. tro andet end at mordene er en høieremakts verk og' at man kun kan verge sig motdem ved at bede. Prestinden er intelligentereend negre i sin almindelighet, men hun lider avreligiøst vanvid. 'Politiet mener, at hun er etverktøi i hænderne paa to fanatiske negerprester,som nu etterspores.

Jo! Det er nydelige kulturbilleder i aaret1912.

„Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.

Frit^nkerklubbens 3-aarsdagfeiredes i Folkets hus søndag 21. april ved enfestlig sammenkomst med frugtbeværtning m. m.

Viceformanden E. F r i b o r g holdt festtalenog talte særlig om det arbeide, som var utførti de forløpne 3 aar. Efter beværtningen læstejournalist 01 o f s s o n op en del skrøner, somselvsagt fik humøret paa glid hos alle de til-stedeværende. Formanden i festkomiteen refe-rerte derpaa de 'telegrafisk indløpne lvkønsk-ninger, medens redaktøren for den haandskrevneavis derefter læste op det for anledningen redi-gerte festnummer. Senere paa aftenen talte C. A.Bernstrøm og K. R. Olsvik for bevæ-gelsen, hvorefter en av de kvindelige medlem-mer tilsidst deklamerte et smukt digt. som se-nere vil bli indtat i bladet.

Den festlige og meget hyggelige sammen-komst, som paagrund av det smukke veir kunvar besøkt av henved 30 kvinder og mænd -medlemmer og meningsfæller - avsluttedeskl.

i 1.Rett'rt'utcii.

Referat fra fritænkerklubbens møter.

Søndag 14. april avholdt Fritænkerklub-ben i Bergen' offentlig mote, hvortil mor-monerne og presterne m. fl. var indbudt. Møtet,som tiltrods for det smukke veir. var besøkt avhenved 250 kvinder og mænd, aapnedes kl. 41/4av viceformanden E. Friborg. Formanden K. R.Olsvik indledet om emnet : Har mormo-nerne troesfrihet? I det vel utarbeidedeforedrag, som varte vel 1 time, omtalte ind-lederen skjævheten ved kristendommen, sliksom den nu praktiseres, og han mente, at mor-mon e r n e - uten at han dog tok parti fordisse - neppe var va?rre i sin religiøse praksisend de øvrige kristne sekter og kirkesamfund.

I diskussionen deltok mormonernes præsi-d en t samt flere av hans tilhængere. Han Med-delte forsamlingen, at han trodde paa en gud,paa en Jesus og likeledes paa en hellig a a n d.Han meddelte videre, at flerkoneriet forlængstvar avskaffet og at presternes agitation motDe sidste dages hellige (mormonerne) varhelt uberettiget og intolerant. Flere andre talerehævdet, at der var troesfrihet i landet og selvom de ikke var mere enig med mormonerneend de øvrige kristne, fordret de. at troesfri-heten i samfundet maatte respekteres. Manhadde ventet, at presterne hadde været tilstede.men disse holdt sig merkelig nok borte fradette møte. Tilsidst vedtoges saagodtsom en-stemmig (mot I stemme) følgende resolutionsaalvdende:

„Til Justisdepartementet!Forsamlingen henstiller til mvndigheterne

at søke overholdt den (Yrundlovsbesternmelse.som hævder fuld religionsfrihet for alle Norgesindbyggere.

Forsamlingen protesterer mot den av flerelutherske prester igangsatte agitation mot reli-gionsfriheten i sin almindelighet og forfølgelsemot m o r m o n e r n e i særdeleshet. Forsamlingenmener, at mormonerne hverken er værre ellerbedre end de øvrige kristne sekter og kirke-samfund."

Efter at ovenstaaende resolution var vedtat.takket dirigenten - E. Friborg - forsam-lingen for opmerksomheten. hvorefter motethævedes kl. 7.

Sckrtetæren.

Kommissionærer for Fritænkeren" faar20";',)provision

HOLD kirken og presterne utenfor alt, somvedrører giftermaal, eller begravelse.

M. Krausz boktrykkeri, Folkets flus. Øereen.

Organ for frilænkerbevægelsen i Norge.

»Fritænkerent utkometer i Bergen 1 gang maanedlig og koster forskud 50 øre aaret - frit tilsendt i posten.Abonnement kan tegnes paa landets poststeder samt i ekspeditionen i Folkets hus, Bergen. - Lesnun:. 5 øre.

Utgit av Fritænkerklubben i Bergen.

Redigeres og ekspederes av Arnfred Olesen

Nummer-,6-7. Juni-juli 1912. 2den Aargang.

Iivad erDette spørsmaal har altid optat menneske-

slegten, og det staar fremdeles i første rækkeblandt -de spørsmaal, som beskjæftiger den un-drende verdensborger

Den store higen utover, den dype længselefter forklaring om tingenes sammenhæng -er det, som skaper tanken om Gud" i men-neskehjernen - -

Hvis drømmen om Gud" kunde løftemenneskebevisstheten, hvis den kunde bringeklarhet om livets store gaate, saa vilde lykkenog freden bli gudsdyrkelsens sande fru;gter. ogsaken var da værd al vor agtelse og hen-givenhet - - -.

Men desværre, - det store spormaal:h v a d e r x „G u d" - staar fremdeles likedunkelt for det sandhetssøkende menneske.

Et blik ind i samfundsforholdene maa na-turnødvendig dræpe gudsbegrepet hos det ær-lige og oprigtige menneskebarn. At saa er til-fælde kan ikke nogen komme forbi.

Den almægtige, den alt gjennemskuendemaatte da i al fornufts navn gripe ind i detvældige kaos av elendighet - hvis han varen eksistens ; han kunde umulig la være atforandre misforholdene. Vi ser jo daglig denting, at det, som gaar under begrepet uret, faarpassere, uten hogen indgripen fra det ene

eller det andet væsen. og man maa da velregne med tingene som de i v i r k e l i g h e tforholder sig.

Under denne synsvinkel blir ,.Gud" bortefor det sandhetssokende menneske. og de

,,Gud"skjønne dromme blir i bevisstheten til infamelogne.

\'or erkiendelse faar derfor sit otta i: idenne opdagelse og resultatet av vor higen mot„Gud" blir gudsiornegtende.

Hvem vil saa dumme fritænkeren. hvemvil dømme sandhetssokeren , Skal man karsketa fornuften fangen under troens lydighet'- Vi

torutsætter, at der var en ..Gud". og at tide,:kom, da fritænkeren skulde stilles til doms forsine furnuftsgrunde. -- for sin agitarun motden Gud`, han ikke kunde begripe med denfornuft. som den samme ..Gud- hadde git ham.Hvad vilde saa slke? Jo. fritænkeren kunde daganske rolig spørre: ,Var du ikke almttgtig togalt gjennemskuende? Sa ikke din bibel. at alle

ting var blevne til av dig og ved dig'- l)uhar selv dannet min fornuft saaledes. at denopponerte. og ansvaret blir saaledes dit ogikke mit."

Er ikke dette den logiske folge av begre-pet Gud". naar det kommer under fornuftenslys? Døden. dommen og det evige liv vil ufra-vigelig gaa samme vei. hvis det sættes undertankens og sandhetens lys.

Dogmerise er gjenstand for tro. det v- tvi; men umulige at begripe. Derior. la os væresandheten tro. ogsaa naar det giælder spors-maalet: hvad er .,Gud"

1o )r<nt K. J.

LAT dine born være fritar for at d o p e sog konfirmeres.

22 FRITÆNKEREN.

En bok for, sandhetssøkende.ti'illtelin Rasmussen :

-

%Icnneskets utvikling.(Gyldendal. 16 hefterå 50 øre.)

Naar religionen endnu har slik magt overmenneskene, skyldes det aldeles ikke, at denreligiøse følelse er os medfødt og uundværlig,som prestene og andre skriftkloke gjerne for-tæller os.

Aarsakene er sociale. Det er først ogfremst den omstændighet. at prestene endnuhar ret til - uten at straffes - at øve sinaandelige voldtægt paa de uutviklede, kritiskevneløse barnesind gjennem kristendomsunder-visningen i skolene. Og dernæst fordi livetendnu arter sig saa uendelig trist, uretfærdigog meningsløst for det største antal av menne-skene, at en stor del - og særlig kvinderne- blir sterkt disponeret for den religiøse for-kvndelse ved sin lære om denne jordiske jam-merdal og sine fantasier om et andet liv medopreisning og salighet for dem, som nu sliterog har det ondt.

Dette er noget vi fritænkere har let for atglemme. Vi harmes ofte over menneskenesdumhet og stivsindighet under vor agitation forsand og sund oplysning. Og vi lar os kanske

henrive til sterke fordømmelser. Men de flestereligiøse - prestene undtat - kan ingentingbebreides. Deres tankesæt er som et uretfærdigsamfund har dannet det.

Derfor er ogsaa vor opgave saa uendeligtung. Det kan være let nok at bringe folk tilat kaste overbord endel av de latterligste reli-giose dogmer og troessætninger. men at føreet menneske, hvis hjerne er gjennemsyret av

religionens gift. ind i en l i v s a n s k u e l s e.bygget paa f ,,rdomsiri. natur-videnskabcIig f orskning, det erikke gjort saa hurtig. Det kræver arbeide -intenst. personlig tankearbeide. hvis detskal sikre mot tilbakefald og gi værdier til atleve paa.

Men vanskeligheterne bor ikke avskrækkeos. De er til for at overvindel. Vi maa stadigarbeide paa at faa folk til at følge vort motto:tænk selv!

Av denne grund er det ogsaa, jeg gjernevil henlede fritænkeres og sandhetssokendemenneskers opmerksomhet paa et verk. som idisse dage atkommer i subskription paa Gyl-dendals forlag. Det er den danske skolemand,Vilhelm Rasmussens: :'Menneskets ut-vikling.

Paa en fængslende og almenfattelig maateredegjør forfatteren for videnskabens resultater

om menneskets oprindelse like fra de gamleforestillinger til nutidens mening om utviklin-gen og fremtidsmuligheterne. Gode og talrikeillustrationer anskueliggjør fremstillingen. Fors edel heter: Mennesket` - et dyr?",anden del: Individets utvikling" ogtredie del: Slegtens utvikling".

Ved slaaende eksempler fra den viden=skabelige erfaring blotstiller forfatteren - oftebitende ironisk -- en række av de bibelske„sandheter`.

Der er hittil utkommet ca. 8 hefter, men'Jet gaar sikkert an at tegne subskription hosbokhandlerne fremdeles. ^,kaf dig boken. hvisdu kan! Enhver vil ha rikt utbytte av den.

For os fritænkere skulde det være enBrund mere til at skaffe os den. at forfatterener avsat fra sin stilling som lærer paa Brundav sine fritænkerske anskuelser..

Clu K

Natur-kur.

Forlaget: The International Health Co.Qnternationalt sundhetsselskab) i Yonker N. Y.,U. S. A.. har sendt os: \atur-kur. Solkokt og

blandet diæt for sunde og sylte av mr. \ielsen.

en streng vegetar. Det er ingen ..kokebok",men en grei. fordomsfri

filr,safD over d:agjæng_e levemaate og :anvisning paa opnaaeiseav sundhet ved at undgaa ..nydelse- av altskadelidt. hvoriblandt forfatteren ogsaa regneralt kokt. Forfatterens oiensynlig nogternt nna-terialistiske livssyn t^'istn^^k paavirket av mr.James* nve filosofi) har i de ,,ange etater fraberømte forfattere sakt en slags anskuelses-undervisning til leseren. og de amerrikansk-korte leveregler er Talfald saa fordomsfri i sinappel til sund fornuft. at den fortjener utbre-delse: læge-materialismens gode sider kunde

derved faa styrke ogsaa her. I .,medicinsk"renning er boken osteopatisk og kritiserer ki-rurgerne sterkt, men derom strides vel alti .

ut: i.

Indskrift i en gammel bønnebok.

Denne bok tilhører mig med rette.derfor skal ingen om boken trætte.Den. som denne bok vil nappe.skal ramle ned ad t <lvedes trappe.

GLEM ikke at abonnere paa ,.Fritænl:e

ren". Indbetal 50 ore paa nærmeste poststed.saa sendes brochureri t7clenslz^, O l,^ r^t^ n-^k»rr gratis.

FRITÆNKEREN.

23

Den internationale fritænker-bevægelse.

Sekretæren for Det internationale fritænker-forbund - Dr. Eugene Hins i Bruxelles -har nylig sendt os sin beretning om Den inter-nationale fritænkerbevægelses arbeide i 1911.

Af. beretningen fremgaar bl. a., at der erstiftet nye fritænkeisklubber over hele verden ogat disse igjen staar sammensluttet i forbund forhvert land.

Ogsaa fritænkerpressen er i sterk fremgang.idet der findes fritænkerorganer ikke alene idefleste europæiske stater, men ogsaa i Amerika,Australien. Asien og Afrika.

Av de europæiske fritænkerblade skal vinævne:„The Freethinker" („Fritænkeren") i London.„La Raison" („Fornuften") i Paris.„Der Freidenker" („Fritænkeren") i Berlin.„II Rogo" („Baalet") i Rom.„La Pensee" (.,Tanken") i Bruxelles."De vrije Gedachte" („Den frie tanke") i Haag.„Der Atheist" („ Gudsfornegteren") i Ni ruberg..,Der Freidenker" („Fritænkeren`) i Wien.„El Pais" (,,Freden") i Madrid.

De fleste av bladene - som utkometerenten ukentlig eller halvmaanedlig - sendesregeln:å =sig til ,Fritænl<eren"s redaktion ogredaktøren vil - alt eftersom tid og leilighetgives - oversætte de vigtigste meddelelser,som igjen vil bli indtat i Fritænkeren".

Nu gjælder det altsaa. at enhver hiælpertil med at utbrede ..Fritænkeren", slik atogsaa den for jo heller kan begynde at ut-komme 14-daglig.

Agiter for Fritænkeren"s utbredelse overalt.

Fritænker-kongresser.

En i n t e r n a t i o n a l fritænkerkongresskal iaar avholdes i M i n c h en i begyndelsenav september maaned. Omtrent samtidig vil derbli avholdt en s k a n d i n a v i s k fritænkerkon-gres i G o t e b o r g. Dagsordenen vil senerebli offentliggjort i vort blad.

Hvorvidt Fritænkerklubben vil sende re-

præsentanter til ovennævnte kongresser erendam ikke avgjort.

KAST ikke fritiden bort i kirken eller paabønnemøter.

Frihet.

Naar jeg lyttede tysttil al skabningens lyst,jeg fornemmed en smerte derundersom en sukken i løn,som en taushedens bon,det er f r i h e t, hvorefter den stunder.

Naar jeg stundom var fro,naar jeg lekte og lo.o. der ulmet en smerte paa bunden;thi min jammer og nødog den lurende dødholdt med mægtige lænker mig bunden.

Ja, jeg føle det maa.at i trældom jeg gaa.derav kommer min higende længsel;o. naar lænken blir løst.hvilken fryd, hvilken trost.hvilket haap under vandringens trængsel.

Naar ieg. arme. var trætog mit oie forgræt.saa jeg hen til den frihet. som kommer:og mit hjerte fandt roi den seirende tro.at vi iler mot frihetens sommer.

Om presterne.

Hvor elsket presterne har været av folketfremigjennem , tiderne. vil man se av neden-staaende saftige vers.

I en vise fra det 1.5. aarhundrede heter detnemlig:

"Vorherre skjænke os lykke og heldKurie eleison!

til at slaa ret mange prester ihielKurie eleison!"

HOLD kirken og presterne utenfor alt, somvedrorer giftermaal. eller begravelse.

(Fremsagt av fru Ch. J. paa Fritænkerklubbens.3-aarsdag.

GAA hurtigst mulig til presten og forlangdig strøket av statskirken.

24 FRITÆNKEREN.

-Religiøs fanatisme.

Paa „vandring" til Zion.

Fra Newyork meldes om nogen underligeutslag av religiøs fanatisme, der har fundet sted

i hovedsætet for zionisternes sekt Zion-City, 50kilometer nord for Chikago, hvor der er fore-gaat vældige slagsmaal.

Zionisternes ældste har nemlig, for at op-retholde sektens forbud mot tobaksrøkning,formelig beleiret en fabrik, hvor der var ansatendel englændere, ' som haardnakket trodsetforbudet. Da de røkende englændere nu forlotfabrikken, kom det til farlige slagsmaalsscener.Et par av englænderne, som negtet at bortkastesine tændte cigarer, slæptes byen rundt, medenszionisterne haante dem og samtidig sang sal-men Vi vandrer til Zion".

Slagsmaal blandt gudsbørn.

Romerske katoliker vilde forledengaa i procession til den hellige gravs kirke iJerusalem. Men tilhængere av den g r æ s k-katolske kirke spærret indgangen. For at hindreblodsutgydelse maatte kirken omringes av militær.

Den katolske kirke spaltet sig i aaret 1053i to grene : Den r o m e r s k-katolske og deng r æ s k-katolske kirke. Sidstnævnte kirkesam-fund anerkjender ikke paven som overhoved.

Hensigten helliger midlet.

Presteskapets jesuitiske agitation mot mor-monerne har naturligvis ledet til, at der ofteforekommer spektakler paa deres møter. Dethændte saaledes under en 1-,de niai-fest sommormonerne hadde arrangert i Osterhaugsgaten27 i Kristiania, at en beruset mand begyndteat lave haloi ved døren. Da en av mormoner-nes ældste tilholdt ham at være rolig. stak hanmormonen først i halsen. siden i haanden, like-som en anden mormon. der kr.n tilstede. fik etknivstik i hodet. Da nianden skulde arresteres.stak han kniven ind i brystet paa konstablenog rammet denne i hjerteregionen.

Det har længe været paa tale blandt pre-

sterne at faa ¥_edtat en lov om utvisning avmormonerne. Mon det ikke var heldigere atutvise de kristne" individer. som ved ansvars-løst fylderi anstifter ulykker overalt i landet

OPGJOR for Fritænkeren" maa indsendeshver maaned.

Nye religionsmagere.

For kort tid siden ankom til Paris enganske ung mand, en 15-aarig hindu ved navnKrishnamurli, som vakte en vis opmerksomheti den ellers ikke let overraskede by ved Seinen.Man fik vite, at den unge mand var stifter aven ny religiøs sekt, tydeligvis en avart av den

Det er imidlertid, efter alt at dømme, denunge hindus lære, der særlig har vakt opsigt.Denne gaar i hovedsaken ut paa, at vi har enny Messias ivente og at et nyt kontinent forden nye religion skal hæve sig op av Detstille havs bølger.

Siden er der atter dukket op en ny reli-gionsstifter i verdensstaden ved Seinen. Det eren inder ved navn Assan Di no,der optrær i sin beskytterinde, baronesse Braultssalon. Assan stammer fra Lahore. Derfra ut-vandret han med sin far til Ceylon. Han op-holdt sig senere 10 aar i et braminertempel ogreiste saa til Paris, hvor han hurtig fik mangetilhængere. Hans religion er bygget paa densætning, at man allerede i det jordiske liv kanvinde sig himlens lyksalighet. Alle farer. somtruer en. kan undgaaes og alle sygdomme av-vendes. Paa den maate kan man bli herre oversig selv, glæde sig over naturen og nyde him-melsk lyksalighet paa Jorden.

Der har rigtignok været en mængde av

religionsmagere i aarenes lop.. men ingen avdem maa vel synes mer sympatisk end oven-nævnte Assan Dino. Han bygger jo paa menne-skenes intelligens. medens hans forgjængere harbygget paa mængdens enfoldighet og dumhet.

Kommissionærer for „Fritænkeren" faar 20 °j,, provision

Referat fra Fritænkerklubbensmøter.

Torsdag 13. Juni avholdtes medlemsmote.„Fritænkeren"s redaktør refererte en skrivelsefra den svenske fritænkeragitator 0. L j u r, g-d a li 1 med tilbud om at holde endel foredragi Bergen og omliggende byer. Enstemmig be-sluttedes at anmode hr. L j u n g d a h l om atkomme hit til høsten.

Efter at endel andre saker var behandlet.hævedes motet.

S 'k 1'it i'7'i'12.

,,Fritænkeren" sælges i alle Bergens kiosker.

teosofiske bevægelse.

M. Krausz boktrkkcr Fo!kes hus. °erren.