Friskolebladet nr. 2 2015

Nr. 2, 26. februar 2015

Storbyfællesskab på JordbærvejSkolernes skakdag på Aabenraa FriskoleForeningsdemokrati og foreningsfællesskabFriskoler har ikke råd til alle eleverSydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasseFlersprogede skoler skal åbne sig mod lokalsamfundetVejledning for dirigenter ved generalforsamlingerEliten, fy for pokker!

2 Friskolebladet 2, 26. februar 2015

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Per Gejl Jørgensen: s. 1/forsiden og s. 6, DR1 skærmdump: s. 2. Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling: s. 4. Maria Boesen: s. 10 - 14.

Claudi Clausen: s. 22 - 25, 28, 29 og 30. Colourbox: 33, 35 og 37.

Lørdag d. 14. februar, kl. 20:34, Gunnar Nu Hansens Plads, København, Danmark, 2015.

Mellem 30.000 og 40.000 var mødt op til mindehøjtidelighed for de to terrordræbte:Finn Nørgaard og Dan Uzan og fem sårede betjente.

Claudi ClausenRedaktør. Friskolebladet.

33Friskolebladet 2, 26. februar 2015

6

10

18

20

22

28

32

44

Skolernes skakdag på Aabenraa Friskole

Maria Boesen:

Storbyfællesskab på Jordbærvej

Dansk Friskoleforening:Foreningsdemokrati og foreningsfællesskab

Friskoler har ikke råd til at optage alle elever

Claudi Clausen:Sydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasse

Claudi Clausen:Flersprogede friskoler skal åbne sig mere mod lokalsamfundet

Claudi Clausen:Vejledning for dirigenter ved friskolernes generalforsamlinger. V2.

Jesper Grunwald:Eliten, fy for pokker– sangen om privatskolerne


Skoler og lokaliteteri dette nummer af bladet

Bordings

Aabenraa

Mentiqa

Nord Vest

Friskolen Mentiqa-Odense lukketDer manglede 1,33 elever

Mentiqa-skolen i Odense er luk-ket, fordi den ikke kunne opfyl-de elevtalskravet: Der skal være mindst 32 elever på klassetrinnene 0. til 7. klasse i gennemsnit over en treårig periode. Tallene opgøres den 5. september hvert år, og selv om der er kommet flere elever til siden, så tæller de ikke med. Det gør eleverne på 8. til 10. klassetrin heller ikke.

Skolen har mistet sit statstilskud. Der manglede 1,33 elever.

Bestyrelsesformand Hanne Bjørn Lund udtaler til tv2fyn, at hun synes, det er absurd, "at man kun kigger på en dato og ikke over et helt skoleår". Dertil skal dog siges, at sådan har reglerne hele tiden været, og det bliver der administreret efter. Reglerne burde derfor have været skolen bekendt allerede fra den 5. sep-tember 2014. Der er ikke tale om

nogen vilkårlighed fra ministeriets side, men om en kendt, mangeårig praksis.

På skolens Facebook-side rejses der også kritk af, at skolen efter den 5. september har optaget flere elever, som nu et halvt år efter skal til at skifte skole – fire måneder før eksamenstiden.

På Facebooksiden skriver Hele-ne Bjerno, at "der er ikke tale om, at myndighederne begår overgreb mod en stakkels uskyldig skole-ledelse, der har gjort det bedste, de kunne. Mentiqa Odense har reelt været lukningstruet i årevis med en meget dårlig økonomi og gennemgående alt for få elever. At det nu er gået galt, er 100% selv-forskyldt".

Skolen blev oprettet i 2006 for højtbegavede børn, som ofte trives dårligt i en almindelig skole.

7. b fra Bordings Friskolefik førstepræmie i historie

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling indbød 6.-10. klasserne til at bidrage til pro-jektet "Mit sted i historien". Eleverne skulle udvælge steder i lokalsamfun-det, som har betydning for dem – og som kunne gøres interessant for an-dre også, også udenfor lokalområdet. Eleverne skulle den 26. november indsende projektet på cd eller dvd til videncentret, som derefter ville kåre de tre bedste projekter ud af omkring 100 indsendte.

Vinderen ville blive præmieret med 10.000 kr. til et klassearrange-ment, og anden- og tredjepræmien vil begge få 5.000 kr.

Førstepræmien gik til 7. b på Bordings Friskole i København for projektet "Rundtur på Østerbro". Bedømmelsen lød på: "Klassens projekt er en helstøbt integration af relevante it-elementer, kort, billeder, videoklip og QR-koder, der lægger op til en aktiv og undersøgende tur i kvarteret. Projektet er originalt, kre-ativt og direkte anvendeligt. 7. b på Bordings Friskole løber således med 1. præmien på 10.000 kr. til et klas-searrangement."

Tillykke med det!

7.b sammen med Christine Antorini ved prisoverrækkelsen.

CC CC


Protac

Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70

Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D

Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børnmed særlige behov?Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motoriskog psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

20 års erfaring medsanseintegration

2

Foto: Sølystskolen SilkeborgProtac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

Protac tilbydergratis foredrag på DIN skole om

”sanseintegration og indlæring”

book ergoterapeut på 8619 4103

prøv vores produkter i praksis

tilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev påwww.protac.dk eller

scan QR-koden

Foredrag om ”Sanseintegration og indlæring” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

Danmarks Læringsfestival den 4. marts kl. 10.30, lokale 70

Skolemessen i Aarhus den 23. april kl. 12.30, lokale D

Besøg Protacs stand på begge messer... og få en sanseoplevelse!

Hvordan skaber vi et trygt miljø omkring børnmed særlige behov?Sansestimulerende hjælpemidler er en simpel måde at afhjælpe motoriskog psykisk uro samt nedsat koncentration med henblik på indlæring

20 års erfaring medsanseintegration

2

Foto: Sølystskolen SilkeborgProtac MyBaSe®, Protac SenSit® og Protac GroundMe®

Protac tilbydergratis foredrag på DIN skole om

”sanseintegration og indlæring”

book ergoterapeut på 8619 4103

prøv vores produkter i praksis

tilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev påwww.protac.dk eller

scan QR-koden


Fredag den 6. februar 2015 blev der i lighed med de foregående tre år spil-let skoleskak på Aaben-raa Friskole. Anledningen var deltagelsen i Skoler-nes Skakdag arrangeret af Dansk Skoleskak, − en tra-dition, der efter at være startet i Sønderjylland nu har bredt sig til en lands-dækkende begivenhed. Hele 28.454 elever for-delt på 226 skoler prøve-de kræfter med de sorte og hvide brikker på de 64 felter. 200 af disse elever kom fra Aabenraa Friskole, som har valgt, at alle ele-ver på skolen skal deltage ved Skolernes Skakdag.

Klokken nærmer sig 9.00, og ele-verne fra 9. klasse er blevet færdige med at sætte borde og stole op, samt anbringe 50 skakspil med dertil hø-rende brikker i 4 rækker med 12-13 spil i hver. Indenfor står jeg, skole-skaklærer Per Gejl Jørgensen, klar til at modtage eleverne fra 0. - 4. klas-se, som de næste 2 timer skal kaste sig over skakbrætterne og flytte rundt på de sorte og hvide brikker. Efter at eleverne er blevet placeret, kan un-dervisningen begynde. Der er stor spredning i, hvor meget den enkel-te kan, så undervisningen starter helt fra bunden. Eleverne lærer hurtigt bonden at kende og kan gennemfø-re nogle hurtige runder af "bonde-skak", − en forenklet skakform, hvor der kun spilles med bønder, og hvor

den, som først får en bonde ned i den anden ende af brættet, vinder. Efter kort tid udbygges spillet, først med løbere og derefter med tårne. Indtil videre skal eleverne ikke tæn-ke så taktisk, da der ikke er en kon-ge at skulle forsvare eller angribe, og eleverne kan koncentrere sig om brikkernes bevægelsesmønstre. Nu præsenteres springeren og dronnin-gen, og eleverne får indsigt i brikker-nes værdi. Efter at have spillet et rig-tigt parti bliver eleverne præsenteret for actionskak. Stolene tages væk, og eleverne skal på et givent signal be-væge sig en plads til højre, således at de midt i et parti skal tage stilling til et nyt spil med en anden opstil-ling og ovenikøbet også med brikker i modsatte farve. Denne sociale form for skak går lige ind hos de fleste børn, og der bliver til tider højlydt

kommenteret, hvad der sker rundt omkring ved brætterne i modsætning til de almindelige partiers rolighed og eftertænksomhed. Inden skakda-gen er slut, bliver eleverne præsente-ret for hjemmesiden www.skoleskak.dk/play. Her kan eleverne via for-skellige minispil styrke deres behæn-dighed med de forskellige brikker, samt løse slutspilsopgaver, så de rent faktisk på sigt også vil være i stand til at afslutte et parti til egen fordel. Efter deltagelsen modtager alle ele-ver bl.a. et flot diplom.

Efter en kort middagspause står jeg atter parat til at modtage elever − denne gang fra 5. - 9. klasse. Elever-ne kommer her igennem det samme program, men da skolen deltager for 4. gang, har de fleste prøvet det før. Derfor kan der i denne gruppe også bruges lidt tid på åbninger, så elever-

Skolernes Skakdag på Aabenraa Friskole

Modstanderne hilser, inden kampen går i gang.


ne får en forståelse for, hvilke brikker det kan være hensigtsmæssigt først at bringe i spil. Blandt de store elever hører man ind imellem kommentarer som "hvorfor skal jeg spilde en dag på at spille skak" eller "skak er kun for nørder". Pudsigt ser det derfor ud, når de selv samme elever efter ganske kort tid lader sig rive med, måske også en smule drevet af kon-kurrencegenet − eller når en elev umiddelbart efter Skolernes Skakdag henvender sig og spørger, om hun godt kan komme på skoleskakholdet på det kommende valghold i stedet for sit oprindelige valgfag.

For 16 af eleverne slutter deltagel-sen på Skolernes Skakdag ikke hér. I løbet af kort tid sættes skolens hold til Landsfinalen i Lalandia Billund. Disse elever skal spille skoleskak i det tropiske badeland. Aabenraa Friskole har deltaget i landsfina-len 2 gange før, og eleverne får en spændende dag, som ud over 5 partier skoleskak også byder på underholdning. Skolen har dog tra-dition for hellere at udvælge elever, som måske af den ene eller anden grund har brug for en god oplevelse end absolut at skulle stille med det

skakmæssigt stærkeste hold, da disse spillere jo i dagligdagen får masser af skakoplevelser.

Skoleskak på Aabenraa FriskoleI efteråret 2011 faldt jeg tilfældigvis over Dansk Skoleskaks hjemmeside, hvor jeg blev opmærksom på Skoler-nes Skakdag. Initiativet var på dette tidspunkt forholdsvis nyt, men ved hjælp af fondsmidler blev skolerne hjulpet i gang med materiel til 50 skakspillere. Skolen tog imod tilbud-det, og 3 lærere blev sendt afsted på aktivitetslederkursus arrangeret lokalt. Dette kursus klædte lærerne på til at varetage skoleskakaktiviteter, primært afvikling af Skolernes Skak-dag 2012. Som et pilotprojekt blev det eleverne fra skolens mellemtrin, som dengang fik mulighed for at deltage.

Da skolen nu var i besiddelse af materiel, kunne man udbyde skole-skak som valgfag i 6. - 9. klasse, og i skoleåret 2012-13 var skoleskak som valgfag en realitet på skolen. Samtidig blev der etableret en sko-leskakklub for de yngre elever, som

fra begyndelsen talte 6 elever, men gennem tiderne stille og roligt er vokset til nu at tælle 25 elever, eller med andre ord 12,5% af alle skolens elever. Derudover tæller valgholdet også op til 25 elever, så den reelle del af skakspillende elever nærmere ligger omkring 25%.

Skolens leder Werner Sternberg er glad for, at skoleskakken har fundet vej til Aabenraa Friskole og følger med i de mange undersøgelser, som løbende beskriver, hvilke positive indvirkninger skakspillet har på ele-vers indlæring, senest beskrevet ved forsøget med integration af skoleskak og matematik i Aarhus.

Per Gejl JørgensenLærer på Aabenraa Friskole

Alle skoler, som deltager på Sko-lernes Skakdag, får adgang til årets Landsfinale i Skolernes Skak-dag fredag den 20. marts i Lalan-dia i Billund. Skolernes Skakdag arrangeres af de lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleskak og Partnerne Skolemælk, Politi-ken, Spar Nord Fonden og Børne-nes Hovedstad, Billund.

VIA Center for undervisningsmidler

• Lån e-bøger

• Stream film og tv

• Vurdér digitalelæremidler

CFU servicerergrundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler,vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU

MØD OS PÅ

DANMARKS

LÆRINGSFESTIVAL

3.-4. MARTS

BELLA CENTER


Trysil SkihopRønne Revision

Bland dig IKKE udenom – på mobil

100 grundskoler i København og Århus kan nu booke et gratis mobbestop-møde som en del af kampagnen "Bland dig IKKE udenom".

Når mobbestop-kampagnen "Bland dig IKKE uden-om" besøger 100 grundskoler i Storkøbenhavn og År-hus og omegn i løbet af foråret, vil eleverne sidde klar med deres mobiltelefoner. De kan nemlig fortælle om deres oplevelser med mobning ved at sende anonyme sms'er op til en storskærm, hvorfra ordstyreren kan bringe deres input ind i debatten med eleverne.

Formålet med kampagnen er at forebygge mobning og give eleverne nogle konkrete redskaber til at sige fra og til at hjælpe hinanden, når de oplever mob-ning. Efter møderne kan klasserne arbejde videre med mobning og samværsregler via et klassesæt, som stil-les gratis til rådighed for alle skoler i landet via

mobbestop.dk.

Det er gratis at få besøg af mobbestop-mødet, som kan bookes via mobbestop.dk

Internet for de yngste

I dag er Internettet en central del af vores børns liv. .SE's (Stiftelsen for internetinfrastruktur) nye vejled-ning "Internettet - sådan virker det!" lærer de på en legende og pædagogisk måde mere om, hvordan Internettet fungerer.

Vejledningen er en illustreret historie for børn. Formålet er at imødekomme børnenes nysgerrighed overfor, hvordan Internettet fungerer, og stimulere til samtaler omkring teknikken i klasseværelset."Internettet - sådan virker det!" er skrevet af tek-nikjournalisten Hasse Nilsson. Den er oversat til dansk af Peter Martin.

Vejledningen kan downloades gratis på: iis.se/guider.SE (Stiftelsen for internetinfrastruktur) er en uaf-hængig almennyttig organisation, der arbejder på at fremme en positiv udvikling af Internettet i Sverige. .SE er ansvarlig for Internettets svenske topdomæne .se med registrering af domænenavne samt admi-nistration og teknisk drift af det nationale domæne-navnsregister.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 0–15 år 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE


Fredericia Advokaterne

Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV


Storbyfællesskab på Jordbærvej

Skrevet af Maria BoesenCand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Det kræver en hel landsby at opdrage et barn”Jeg elsker Jordbærvej. Man siger, at det kræver en hel landsby at op-drage et barn. Sådan er det her på Jordbærvej. Om sommeren løber alle børnene rundt og leger med hin-anden, mens man drikker et glas vin ind over hækken med naboen”, siger Lotte begejstret.

Jordbærvej består af 6 stier i alt med 10 rækkehuse på hver sti. Jakob og Lotte kommer mest sammen med de stier, som de deler henholdsvis indgang og baghave med. Derudover

er der dog masser af fælles arrange-menter for alle beboere.

En af grundene til, at KAB har kunnet bygge kvalitetsboliger til en rimelig udlejningspris, er, at bebo-erne selv er meget ansvarlige for at vedligeholde området. Der er ingen vicevært. Beboerne deler blokvagter og afdelingsvagter. En person fra hver sti mødes f.eks. om søndagen og gør rent på udendørsarealerne. Derudover er der nedsat en super-brugergruppe, der arbejder med genvæksten i boligerne. De kan vejlede andre beboere i indstilling af ventilationsanlægget, aflæsning af vand mm. På den måde var der allerede fra starten lagt kimen til et

Når du tænker på Nord-vest i København, er det før-ste, der falder dig ind, må-ske ikke rækkehusidyl med overvægt af ressourcestær-ke familier. Nordvest er of-te blevet skildret som et råt kvarter, hvor kriminalitet, stoffer, lavere socialklasser, rocker-, og indvandrergrup-per dominerer. Ikke mindst i nyere litteratur og film er det den karakteristik af Nordvest, som vi bliver præ-senteret for. Men på Jord-bærvej ser virkeligheden anderledes ud. Min jagt på nye fællesskaber har den-ne gang ført mig til en lil-le plet, der ligger gemt væk bag Borups Allé og Hillerød-gade i Københavns Nord-vestkvarter.

Lotte og Jakob er begge læ-rere. Udover sin lærerud-dannelse har Jakob taget en cand. pæd. i antropologi. De bor i et tre-plans rækkehus på 130 m2 med deres to pi-ger − Johanne, der går i 0. klasse, og Ingeborg, der går i 2. klasse. De blev skrevet op til deres hus allerede, in-den byggeriet gik i gang. Jeg har besøgt dem for at høre om, hvordan et storbyfæl-lesskab kan opstå i et ny-bygget boligkvarter.

Lotte, Jakob, Ingeborg og Johanne.


arbejdsfællesskab i boligforeningen. Andre udvalg blev dog hurtigt nedsat − bl.a. et eventudvalg til at tage sig af de mere festlige arrangementer.

”Vi fejrer årets traditioner sam-men. Vi holder fastelavn og Sankt Hans. Til jul kommer julemanden,

Facebookside. Lotte fortæller, at der nogle dage kan komme næsten 10 opslag på siden:

”Det kan være alt fra gratis afhent-ning af børnetøj i str. 92 til spørgs-mål om, hvad farvekoden er på lof-terne, eller om nogen har flormelis

familier sende deres børn hen til den familie, der havde biograf. Så viste man en film, man vidste, at alle børn kunne lide. Det var en god måde for børnene at lære hinanden at kende på, selvom det mest var børn fra vo-res egen sti, der deltog”.

Det gode fællesskabMen hvad er det, der kendetegner et godt fællesskab − og hvordan får man skabt det et nyt sted?

”Jeg tror, at lige børn leger bedst. Folk, der bor her, har generelt mel-lemlange eller videregående uddan-nelser. Vi har samme tilgang til det at bo sammen, til at opdrage børn og

"Billige lejeboliger"I 2009 lovede Ritt Bjerregaard 5.000 billige lejeboliger i forbindelse med kommu-nalvalget i København. Hun fik politisk modvind, da hun ikke kunne finde grunde til at bygge på. Boligselskabet KAB ønskede, under konceptet AlmenBolig+, at støtte op om Ritts dagsorden og på eget initiativ bygge lejeboliger til familier med gennemsnits-lønninger. 80 m2 skulle koste 5.500 om måneden. Et af resultaterne af KAB’s bygge-projekter blev i 2012 til Jord-bærvej i Nordvest. Her ligger nu rækkehuse til udlejning på henholdsvis et-plan, to-plan og tre-plan på en tidligere er-hvervsgrund, der bl.a. har væ-ret brugt til busholdeplads.

og der bliver danset rundt om ju-letræet på den store fælles plæne. Så kommer der 100 børn, og folk kommer med slik, godter, æbleskiver og småkager. Til Halloween er der græskarudhulning og blodsuppe om eftermiddagen. Om aftenen har de, der vil være med, et Halloweenskilt på døren, så kan børnene komme der og ringe på og få slik”, fortæller Lotte.

Facebook koordinerer tingeneDen indbyrdes kommunikation og koordination husene og stierne imellem foregår over Jordbærvejs

til glasur”.Mødregrupper er blevet dannet,

svømmehalsture arrangeret og løbe-ture aftalt. Cykler og tøj er gået i arv fra hus til hus. Fælles arrangementer bliver også planlagt på siden.

”Når vi er mange, der mødes, foregår det på vores store plæne, fordi vi ikke har noget fælles hus. Så kan man aftale over Facebook, hvem der sætter det store telt op”.

Om vinteren kan folk godt gå lidt i hi. Jakob søsatte dog en søndagsbio-graf for børnene den første vinter på Jordbærvej:

”Det handlede om, at en børnefa-milie på skift havde børnebiograf om søndagen fra 10-12. Så kunne alle

En af stierne med rækkehuse.


til at vedligeholde områderne”, siger Jakob.

”I starten var jeg ikke så vild med tanken om nybyggeri”, siger Lotte. ”Jeg tænkte; der mangler sjæl. Men så fulgte vi byggeprocessen, og det er de mennesker, der er her, der skaber sjæl og fællesskab. Det er ikke en sjæl som i villakvarterer med gamle huse − men sjælen er allige-vel kommet”.

Jakob fortæller, at han nogle gan-ge kan få tilfredsstillet sit sociale behov bare ved at gå ud med skral-deposen. I en periode, hvor Jakob gik hjemme, mødtes han nogle gange med en anden nabo, der også gik hjemme. Så drak de en kop kaffe sammen og fandt ud af, at de havde en fælles interesse for meditation.

”Folk snakker sammen og er me-get åbne. Vi gør brug af hinanden, kommer ind i hinandens hjem og låner ting af hinanden. Man tør spørge ind til livet. Man fortæller ik-ke sine dybeste hemmeligheder, men man kan heller ikke skjule så me-get”, griner Lotte. ”Hvis man har en stor konflikt med sit barn, går man ind og lukker døren. Men måske er det også trygt, at man fremstår som et godt forbillede i og med, at man modererer sig overfor hinanden”.

Kan det ikke blive for meget med alt det fællesskab og naboskab?

”Jo, måske for nogen. Men jeg sy-nes, at det er dejligt, at man i en travl hverdag kan have venner omkring sig uden at behøve at invitere dem. Så siger man bare, at man skal vide-re og smider folk hjem, når det ikke passer mere. Det er meget spontant og meget trygt. Hvis et barn græder, ved man, hvem det er. Forleden dag var vores piger ved en misforståelse gået hjem fra skole, hvor jeg skulle have hentet dem. Døren var låst, og vi var ikke kommet hjem. Så kom de ind hos vores genboer Bianca og Ele-na, til vi kom hjem”, fortæller Lotte.

Behovet for at bestemme selvBianca og Elena bor sammen med deres dreng Jayden på 1 1⁄2 år i et to-plans enderækkehus på 103 m2 skråt overfor Jakob og Lotte. Bianca er pædagog, og Elena er ambulan-ceredder. Jeg går over stien for at høre om deres oplevelse af at bo på Jordbærvej.”Jeg synes, at det var spændende at bo i rækkehus midt i byen. Så mødte jeg Bianca, og jeg fik hende med på idéen”, siger Elena.

”Vi havde ikke gjort os tanker om at bo så tæt. Så fik vi chokket sene-re”, griner Bianca. ”Jeg synes hurtigt, at der blev en kamp på fællesmø-derne om, hvem der havde ret til at bestemme tingene. I vores lillebitte have havde vi et kæmpestort træ. Det ville vi gerne have fjernet, men det var der andre, der skulle være med til at bestemme. Lige pludselig var vi havnet i et fællesskab med

fælles beslutninger om, hvor højt et hegn måtte være og sådan noget”.

Træet blev dog fjernet, og både Bianca og Elena er også enige om, at der er meget positivt forbundet ved at bo på Jordbærvej − især for børne-familier. Elena fortæller, at der var tre hjemmefødsler den første måned, de boede på Jordbærvej.

”Det er først nu, at vi er begyndt at søge fællesskabet, fordi vi har fået et barn. Fællesskabet er meget for dem med børn. De, der får børn, begynder stille og roligt at søge fællesskabet. Tidligere har vi heller ikke søgt det”, fortæller Bianca. ”En ulempe kan så være, at fællesskabet allerede er meget etableret nu, så det kan være svært at komme ind i kernen. Men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at være en del af det tætte fællesskab”.

Plads til alleHvad gør I selv for at komme ind i

Bianca, Elena og Jayden.


fællesskabet?”Jeg ser ikke mig selv sidde til

fællesspisning med alle blokkene for hyggens skyld. Der melder jeg mig nok ret meget ud. Jeg søger dem, som jeg har noget tilfælles med”, siger Bianca.

”Jeg kan godt lide at bo her. Tan-ken om, at mit barn kan løbe rundt her på stierne og lege med naboens børn. Vi vil deltage i nogle arrange-menter, men vi kommer ikke til at være dem, der er fuldt aktive i fæl-lesskabet”, supplerer Elena.

Elena fortæller, at der er plads til alle typer på Jordbærvej. Der er de mange unge familier med børn, men der er også midaldrende med større børn. Der er de festlige og dem, som man kun ser en gang om året. Om sommeren er der generelt mere snak husene imellem.

”Nogle af naboerne fandt først ud af, at Bianca var gravid, da hun var 7 måneder henne, fordi det havde været vinter. Vi kommer mere ud, og

folk nusser i haven om sommeren”.

Storby på godt og ondtJordbærvej ligger i Nordvest − men også lige på grænsen til villakvarte-rerne på Frederiksberg og i Vanløse. De børn, der bor på Jordbærvej, hø-rer derfor til skoledistriktet i Vanløse. Lotte og Jakobs piger går selv hjem fra skole, selvom de skal krydse Hillerødgade, som er en flersporet trafikeret vej. Men politibetjentene opfordrer forældrene i indskolingen til fra skolestart af at lære børnene at færdes i trafikken.

”I starten fulgte vi jo lidt efter dem. Men der kan også ske ting på landet, hvor der ikke er cykelstier”, siger Lotte.

På Jordbærvej er der fuglefløjt og ro, og blot 500 meter derfra er der storbytrafik. Lotte og Jakob boede før i en andelslejlighed lige ud til Borups Allé. Her kunne de mærke forureningen direkte på deres ruder, som blev beskidte efter 14 dage. Det var også et andet klientel, de mødte i deres gård. Der var flere mennesker på kontanthjælp. De fortæller, at de først havde tænkt på at flytte til Sydfyn og finde et bofællesskab der. Men så opstod boligerne på Jord-bærvej.Er I så blevet helt fri for den negative side af Nordvest?

”Der har været udendørs tyverier. På den måde er det jo stadig en stor-by, vi bor i. Der kom en varevogn en dag, der kørte med en masse barnevogne, klapvogne og cykler. Så man skal spænde sine ting godt fast udenfor”, fortæller Lotte.

Bianca og Elena har været ge-neret af tilbagevendende rotter. De fortæller, at der bliver arbejdet på at rottesikre boligerne, da det ikke blev gjort fra starten, da byggeriet blev sat i gang. Lotte og Jakob har dog aldrig set en rotte.

Selvom Bianca og Elena kan li-

Den store fællesplæne set fra stuevinduet på anden sal hos Lotte og Jakob.

Lotte ind over lågen i forhaven.


de at bo på Jordbærvej på godt og ondt, så er deres plan, at de på et tidspunkt vil flytte længere væk fra byen. De vil gerne have flere børn og mere plads.

Nordvest på vores egen mådeLotte og Jakob har det største hus, man kan få på Jordbærvej. Udover tre etager, en for-, og en baghave, har de også en tagterrasse med ef-termiddags- og aftensol. Her kan de sidde og kigge ud over byens tage. De deltager aktivt i nabofællesskabet og har gjort Jordbærvej til deres egen oase i storbyen. For at kombinere den landlige idyl med storbylivet, har de en skolehave 50 meter fra, hvor de bor. På den måde er de lidt selvforsynende, og børnene kan få jord under neglene.

Lotte og Jakob fortæller, at en del af deres fælles plæne på Jordbærvej netop er blevet solgt til kommende ungdomsboliger. Så det er spænden-de at se, om folk begynder at flytte, eller hvad der sker i fremtiden. Men som det ser ud nu, kan Lotte og Ja-kob sagtens forestille sig, at børnenes studentergilder kan blive holdt rundt omkring i husene på Jordbærvej.

SkolehaverDe første skolehaver blev grundlagt i 1903 af kommunelærer P.W. Lindholm. Idéen var, at arbejdet med jorden skulle disciplinere børn fra byerne, så de kunne lære at værdsætte legemligt arbejde og kom-me lidt væk fra de skumle baggårde. I dag er der kun otte skolehaver tilbage. Nogle haver bliver inddraget til undervisning i københavnske skoler. Men bedsteforældre og forældre til skolebørn i Københavns kommune har også mulighed for at få adgang til en skolehave. Her lærer børn om, hvordan en urtehave fungerer. Under vejledning dyr-ker man sin egen jord, tager ukrudt op og er med til at køre hestepæ-rerne ud på marken. Haven er åben to gange om ugen.

Fælles legeområde foran husene.

Samme stillingsannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000:

1/4 side 110 x 84 mm 2.3501/2 side h 110 x 172 mm 4.700 1/2 side b 227 x 84 mm 4.7001/1 side 227 x 172 mm 9.400Separat indrykning kun på nettet: 2.350,-

Alle priser excl. moms. Henvendt dig kun til et af bladene.


Syddansk Universitet

AFS

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN

Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem.

Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK

Fra forskning til klasse

E F t E r u d d a n n E l s E

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet:❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/naturfagsundervisning

naturfagsundervisning

M A S T E R i

F o r s k n i n g s b a s E r E t E F t E r u d d a n n E l s E

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni.❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på

e-mail: [email protected]

E f T E R u d d A n n E L S E S M E S S E

➜ Tirsdag d. 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet i Odense.


GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs

Er du uddannet lærer og drømmer du om: At bo i det nordlige Ghana og komme tæt på befolkningen? At se nærmere på skole- og undervisning i Ghana? At køre ud over savannen bag på en motorcykel?

Kan du: Være vært for en ghaneser i 2 uger? Give en ghanesisk lærer indsigt i ”den danske skole”? Navigere i uforudsigelige situationer? Betale rejsen og personlige udgifter selv?

Ja, så er du måske én af dette års 4 udvekslingslærere. Ansøgningsfrist den 15/4 - 2015

School for Life er en del af Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, og du finder flere oplysninger om Organisationen samt ansøgningsskema på: www.ghanavenskabsgrupperne.dk/program/uddannelse/laererudveksling/

Fire ghanesiske lærere med tilknytning til SfL eller ansatte i organisationen an-kommer til Danmark den 10. september 2015.Den første uge tilbringer de på Silkeborg Højskole og bliver introduceret til Danmark.Fire danske lærere åbner deres hjem og skole for dem i to uger.Derefter følges alle otte ad til Nordghana, hvor rollerne nu byttes om, og danskerne bor i en uge hos den ghanesiske lærer. Den anden uge bruges dels til, at de danske lærere får indblik i Ghana Venskabsgruppernes program ”Em-powerment for Life” og deltager som facilitatorer i et pædagogisk seminar.Programmet slutter den 16. oktober 2015. Men det er normalt, at danskerne benytter lejligheden til en privat rundtur i det smukke og interessante Ghana, før turen går hjem til Danmark igen.

Gunnar og Lis Brandt. Tel 6472 1538 eller 4076 3302. E-mail [email protected] Tidligere udvekslingslærere: Lotte Bruun [email protected], Vivi Madsen 40500369 [email protected] Dorte Holm Hansen, 60245064, [email protected]

Samme stillings-annonce i Friskole-bladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000:1/4 side 110 x 84 mm 2.3501/2 side h 110 x 172 mm 4.700 1/2 side b 227 x 84 mm 4.7001/1 side 227 x 172 mm 9.400Separat indrykning kun på nettet: 2.350,-Alle priser excl. moms.Henvendt dig kun til et af blade-ne.

www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr


Unitas

VIA

SKOLEMESSENDin fagmesse for læremidler

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17

Gratis kurser Gratis adgang 60 gratis foredragMere end 120 udstillere

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboMette E. Bruun

Daniel Zimako� Hella Joof

Følg med påBestil også her din GRATIS billetog deltag i konkurrencen om hotelophold

skolemessen.dk

Gyldendal · Alinea · Landbrug & Fødevarer · Ordbogen.com · Solutors · FUI · Protac A/S · Centre for Undervisningsmidler

året

s ski

tur skolerejsen begynder på

www.unitasrejser.dk

ærlighed | tryghedtroværdighed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, René og KlausSkoleafdelingen

Nyheder 2016. Inkl. skileje & liftkort!Winterberg • kort rejsetid Inkl. transport, overnatning, helpension samt 3 dage skileje og

liftkort... fra kr. 2.275

Trysil • skiløb for alle Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og


Hemsedal • Nordens Alper

Inkl. transport, overnatning, slutrengøring samt 4 dage skileje og



Nyt fra

Foreningsdemokrati og foreningsfællesskab

Af Peter Bendix PedersenFormand Dansk Friskoleforening

Nu er det snart igen tid til Landsmøde i Dansk Frisko-leforening. Invitationerne er sendt ud til medlemssko-lerne, og inden længe udkommer Årsberetningen 2014. Landsmødet er både en fest for demokratiet og en fest for fællesskabet.

Hold demokratiet i formForeningsdemokratiet er ikke en selvfølge, men noget vi skal holde i form. Demokratiet er den styreform, vi har valgt med strukturer, valghandlinger og arbejdsform. Men det er i høj grad også samtalen, samarbejdet, ge-nerøsiteten og viljen til at bøje sig mod hinanden. Vi har brug for begge dele, for selv den bedste struktur virker ikke, hvis ikke der er samtale på tværs af foreningen.

Ved landsmødet sidste år ændrede vi på foreningens struktur, fordi gode strukturer tænkt i en anden tid skal gentænkes og reformeres, når tiden er en anden. Ting lever kun, hvis de ændres i tide! Vi må ikke blive mage-lige i vores demokrati, og det kræver hårdt arbejde at få ting til at lykkes. Derfor skal I komme til landsmødet, så vi gøder samtalen med hinanden om det, der optager os. Det er en rigtig god anledning til at mødes – det er afgø-rende for Dansk Friskoleforenings demokratiske nerve og samtale.

Landsmødets vigtigste demokratiske del er general-forsamlingen. Styrelsens beretning vil omhandle for-eningens nye organisation, men også sætte fokus på den lokale skole, det sociale ansvar og på, hvordan vi kan udvikle skoleformen i fremtiden. Dertil komme de politi-ske og økonomiske udfordringer, som vi konstant er midt i. Vi har inviteret politikere til at diskutere med os, og der bliver god mulighed for at indgå i debat med dem.

Der skal ske mindst et nyvalg til styrelsen, hvilket er en meget direkte og synlig demokratisk rettighed for alle at deltage i. Frist for opstilling at kandidater er 10. marts

2015, og på foreningens hjemmeside www.friskoler.dk er der flere oplysninger om det.

Trim fællesskabetForeningens sjæl ligger i fællesskabet. Landsmødet er derfor mere end demokrati og formelle dagsordener. Det er en god anledning til at rodfæste vores synspunkter og en god ramme at kitte fællesskabet med hinanden sam-men på.

Der er himmelråbende forskel på land og by i det her lil-le land. Der kæmpes en hård kamp for at tage vare på det lokale demokrati og nærmiljø – og fordi alting skal have en økonomisk fornuft, udfordres livet på landet me-re end nogensinde. Dermed også friskolen på landet. Den dagsorden er vigtig, og vi er nødt til at indlede en samtale med hinanden om, hvordan vi kan imødegå dis-se udfordringer. Derfor har vi inviteret journalist og for-fatter Finn Slumstrup og regionsrådsformand Carl Holst til at stille skarpt på en værdidebat om Danmarks udvik-ling. Det skal også inspirere os til at tænke friskolerne ind i den sammenhæng.

Professor Svend Brinkmann holder søndag formiddag et foredrag med titlen ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang”. Det er vigtigt, at vi diskuterer, hvad der sker med os i et samfund i konstant udvikling og forandring. Er svaret mere egoistisk levevis? – eller større interesse for andre mennesker, natur og kultur? Svend Brinkmann stiller skarpt på en anden tænkning i tiden, der betoner sindsro, værdighed og pligt.

Og så skal vi synge med Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen! Høre en fantastisk fortælling med Bent Hansen. Under festmiddagen lørdag giver Outlandish koncert med sin vellykkede fusion af musik, sprog og kultur.


Vores folkemødeLandsmødet er vores eget lille folkemøde. Derfor en op-fordring til at deltage i både foreningens demokrati og foreningens fællesskab. Velkommen til landsmøde 2015 på Comwell Kolding den 18. og 19. april 2015. Delta-gelse i generalforsamlingen er gratis. Tilmeldingsfristen er den 13. marts 2015 og sker via www.friskoler.dk.

Invitation til landsmøde 201518.–19. april Comwell, Kolding

ProgramLørdag• Velkomst

• Fællessang med Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen

• Skal der bo mennesker i hele landet? samtale mellem Finn Slumstrup og Carl Holst

• Generalforsamling

• Koncert med Outlandish

• Dans ved Soulbandet

Søndag• En fantastisk fortælling ved Bent Hansen

• Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstrang. Foredrag med Svend Brinkmann

Pris for deltagelseLørdag og søndag: 1.090 kr. Lørdag: 830 kr.

Overnatning:Enkeltværelser 760 kr.Dobbeltværelser: 560 kr. pr. person3-sengs værelse: 410 kr. pr. person

Det er muligt at booke overnatning på Danhostel Kolding, tlf. 75509140 og Kolding Hotel Apartments, 75541800. Booking foregår direkte til disse overnat-ningssteder.

Praktiske oplysningerLandsmødet afholdes på Comwell Koldingden 18.-19. april 2015.

Comwell KoldingSkovbrynet 16000 Koldingwww.comwell.com

Yderligere oplysninger: Friskolernes Hus Middelfartvej 77 5466 Asperup df(at)friskoler.dk www.friskoler.dk


En sparringspartner i øjenhøjdeDet kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00

www.ey.com/dk

© 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Friskoler har ikke råd til at optage alle elever, selv om de gerne vilEn rundspørge med svar fra 177 fri-skoler viser, at 39 % af skolerne har afvist inklusionselever (~ støttebe-hov under 12 lektioner om ugen). 41 % har sagt nej til elever med særligt støttebehov (~ over 12 lek-tioner om ugen). 60 % af skolerne har ikke afvist elever.

Afvisningerne skyldes, at sko-lerne kun får dækket omkring 40 % af udgifterne. Pengene kommer fra en central pulje, som tages fra tilskuddet til skolernes almindeli-ge undervisning. En elev med et støttebehov på 12 timer om ugen vil i gennemsnit koste en friskole 130.000 kr. om året, som skal fi-nansieres over det generelle tilskud og forældrebetalingen. Flere elever

med støttebehov vil derfor betyde, at forældrebetalingen for alle elever vil stige. Det vil påvirke elevtilgan-gen og give social slagside.

Når friskoler siger nej til inklu-sionselever og elever med særligt behov skyldes det, at der ikke følger tilstrækkelig finansiering med. Der er grænser for, hvad skolerne har råd til. Kommunerne har lov til at lade pengene fra folkeskolen følge eleverne, hvis en støttekrævende elev flytter til en friskole, men det skal de ikke.

Formand for Dansk Friskole-forening, Peter Bendix Pedersen, foreslår, at friskolerne får 71 % af udgiften til en specialklasseelev i folkeskolen. CC


Alfa Travel

Tilskud til friluftsliv og naturoplevelserfra FriluftsrådetFrivillige foreninger og alle andre kan nu få del i de 60 millioner, som Friluftsrådet hvert år uddeler til pro-jekter, der giver befolkningen bedre mulighed for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Næste ansøg-ningsfrist er 1. marts.

Hvert år uddeler Friluftsrådet omkring 60 millioner kr. fra udlod-ningsmidler til friluftsprojekter over hele landet. Puljen støtter både store og små projekter, som fremmer na-turforståelse og friluftsliv. Der lægges vægt på, at aktiviteterne kommer mange mennesker til gode.

Puljen støtter initiativer, der frem-mer friluftsliv i nærmiljøet. Puljen spænder vidt lige fra kommunen,

der sammen med foreninger skaber nye friluftsmuligheder, til mountain-bikeklubben, der bygger træbroer i mosen og landsbyer, der bygger bål-plads og udendørs aktivitetspladser.

Pengene kommer fra overskuddet i Danske Lotteri Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S. Alle kan søge puljen.

Man søger ved at udfylde ansøg-ningsskemaet på Friluftsrådets hjem-meside:

www.friluftsraadet.dk/tilskudHer er der også eksempler på, hvad andre har fået tilskud til.

Ansøgningsfristen er 1. marts.

VARIERET PROGRAMFULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

PROGRAMFORSLAG Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur - islandske sagaer, vandfald og lavafelterAltinget - et af verdens ældste demokratierHistorie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fugleliv og vulkaner

på vulkaner....

ISLANDFORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

PRISeR FRA kR. 2.248,- Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,-Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,-

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden, og laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen Juliane Frederiksen Kirsten Kallesøe

Friskolebladet_Island15.indd 1 2/4/2015 9:15:22 AM


Sydkoreansk besøg som projektopgave i 9. klasse Af Claudi Clausen

Fotos: Mathias Fredløv Hansen

Sydkorea har kun været demokratiskog fuldt integreret i verdensøkono-mien i 23 år. Alligevel har landet opnået en imponerende udvikling økonomisk, teknologisk og uddan-nelsesmæssigt. Sydkorea har således været topscorer i Pisa i en årrække indenfor samtlige discipliner: Læs-ning, matematik, naturfag og pro-blemløsning. Trods den fine place-ring i Pisa er koreanerne alligevel begyndt at blive lidt betænkelige.Eleverne er flittige. De går i skole fra otte til 16 og fortsætter derefter på private kurser eller med hjemmestu-dier, hvor de repeterer det, de har haft om dagen i skolen.

De er ofte først færdige med da-gens skolearbejde ved 22-tiden. Den store arbejdsindsats gør dem dygtige − til at reproducere den viden, som Pisa måler. Men de koreanske elever

er til gengæld frygteligt kede af at gå i skole!

Konkurrencen er benhård, alting måles og testes, og selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge, og mange hægtes af i det hår-de opløb og falder ud i bunden.

Koreanerne er selv blevet op-mærksomme på problemet og er begyndt at se sig om efter alternative skolesystemer, hvor elevernes triv-sel, selvstændighed og kreativitet er bedre.

I september 2014 afholdt det sydkoreanske undervisningsministe-rium en stor konference med titlen 'International Forum for Alternative Education', hvor der deltog skolefolk fra USA, Australien, England, Tysk-land, Sydkorea − og Danmark. Folk fra private og frie alternative skoler.

Fra Danmark deltog Maren Skotte,

kommunikaionskonsulent fra Dansk Friskoleforening og Vibeke Helms, skoleleder ved Den frie Hestehave-skole og styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening (se Friskolebladet nr. 9, 2014).

Sydkorea ser efteralterativer i DanmarkI januar fulgte koreanerne intentio-nerne op ved at sende en 20 mand stor delegation til Danmark og Eng-land for at studere landenes skoler. Overskriften var 'Alternative Educa-tion Overseas Fieldtrip'. Deltagerne skulle undersøge, om der var alter-native tilgange til undervisning, som Sydkorea kunne blive inspireret af. Erkendelsen af, at en topplacering i Pisa ikke kan stå alene, ervågnet.

22 sydkoreanere på besøg i Danmark for at se, hvorfor danske ele-ver er så glade for at gå i skole. Det satte de forskellige skoletradi-tioner i relief− og fik to 9. klasseelever ved Den fri Hestehavesko-le til at se nærmere på de to skolesystemer i en projektopgave.

Mathias Fredløv Hansen og Tobias Svanberg Stokholm sammen med tre fra den sydkoreanske skoledelegation.


En jysk friskolesom eksempelDet første skolebesøg i Danmark gik til Den frie Hestehaveskole ved Gal-ten, hvor Vibeke Helms, der var med ved konferencen i Sydkorea, er sko-leleder. Delegationen besøgte der-udover Skanderborg Ungdomsskole, Mølleskolen i Ry, Frijsenborg Ung-domsskole og sluttede af i Undervis-ningsministeriet − inden turen gik vi-dere til England.

Besøget blev indledt ved, at elever fra 9. klasse på engelsk fortalte om skolen, valgfag, temauger, udlands-rejser og elevråd, hvorefter gæsterne deltog i skolens morgensang sam-men med elever og lærere. Derefter guidede eleverne de besøgende rundt på skolen i små hold, så de i løbet af dagen fik overværet under-

visning på forskellige klassetrin og i forskellige fag.

De lykkeligste eleverDer var særligt en ting, koreanerne hæftede sig ved og kommenterede:

"Det er de lykkeligste elever, jeg nogensinde har set i nogen skole. Det vigtigste af det hele er, at ele-verne her virker så glade og selv-stændige.Jeg håber, vi om nogle år har mange skoler af den her slags i Korea", sagde Lee Jong Tae, der er leder af en high school i Syd-korea.

(Jens-Erik Sinnbeck: Midtjyllands Avis, 27. jan., 2015).

Besøget som optakttil projektopgaveTo af eleverne i 9. klasse var guider for den koreanske delegation under hele besøget i Jylland, også på Skan-derborg Ungdomsskole, Mølleskolen i Ry og Frijsenborg Ungdomsskole.Det var Mathias Fredløv Hansen og Tobias Svanberg Stokholm. De kom-binerede besøget med deres projekt-opgave i 9. klasse, som de havde uge seks til at gøre klar til fremlæggelse torsdag den 5. februar.

Projektopgaveni 9. klasseI folkeskolen skal eleverne i 9. klas-se lave en projektopgave, som de får fem sammenhængende dage til. De skal selv formulere en problem-stilling, som de skal løse på tværs af skolens fag og emner. Projektopga-ven kan besvares skriftligt eller ved en mundtlig fremlæggelse evt. ved brug af Power Point, video, plan-cher eller andet. Opgaven bedøm-mes med en udtalelse og en karakter, som kan påføres afgangsbeviset, men det er op til elevens eget valg.

Projektopgaven i 9. klasse er ikke obligatorisk for de frie grundskoler og efterskoler, men de fleste friskoler gennemfører den ikke desto mindre. Og på Den fri Hestehaveskole får de også en udtalelse og en karakter, der påføres afgangsbeviset.

Mathias og TobiasJeg talte med Mathias og Tobias et par dage efter besøget af den kore-anske delegation, og inden de rigtigt gik i gang med projektopgaven.Hvad er jeres indtryk af det sydkore-anske skolesystem på nuværendetidspunkt, inden I rigtigt er gået igang med projektopgaven?Mathias: De sydkoreanske elever går i skole fra 8 til 16, men bagefter væl-

Mølleskolen i Ry, hvor elever lå på gangen og lavede matematik − til koreanernes forundring: "Så kan lærerne jo ikke holde styr på dem".


ger de så at tage ekstraundervisning for at kunne leve op til kravene om, at man skal være den bedste og kun-ne komme ind på den bedste high school. De er i individuel konkurren-ce med hinanden. Kun hvis man er den bedste, er man god.

Tobias: De kan først slappe lidt af i college. Men selv der er der man-ge, der om fester og fritidsaktiviteter siger, 'det gider vi ikke', eller 'det har jeg ikke tid til, for jeg skal bare blive den bedste og have de bedste jobs og tjene nogle penge'. Det er den vej de kører på.

Mathias: De tester i alle fag, og i hvert kvartal skal de op i alle fag.Hvad var deres reaktion på de fire skolebesøg, I var med til?

Mathias: Vi var ude på 10. klas-secentret i Skanderborg, og det for-stod de ikke rigtigt det med, at man skulle have et år mere som sådan ikke rigtigt betyder noget. De kunne ikke forstå, at eleverne ikke bare tog videre på gymnasiet lige med det samme. 10. klasse er jo bare et opfri-

skerår. De forstår ikke det der med, at vi tager omveje.

Vi var ude på Mølleskolen i Ry, hvor vi mødte elever, der lå på gan-gen og lavede matematik, og det forstår de ikke. 'Så kan lærerne jo ikke holde styr på dem'. De forstår heller ikke, at eleverne foretager sig ting, som læreren ikke har givet dem besked på.

Projektugen her, det vil jo være et mareridt for dem! De kan ikke sætte sig selv i gang med noget. De kan kun gøre det, der bliver sagt.

De er ikke så sociale hverken i frikvartererne, i ferierne eller i timer-ne. Det er meget individuelt.

Tobias: Der var en af koreanerne, der fortalte, at det ikke engang var sikkert, at en mand og kone snakke-de sammen om deres økonomiske problemer. De arbejder, går hjem i seng og snakker næsten ikke sam-men.

Mathias: De har som os mellem 180 og 200 skoledage, men når de har ferie, er skolen åben, og rigtig

mange af dem tager fag og laver ekstra ting for at være klar til det nye skoleår.

Tobias: De ender fatisk med at gå i skole 300 dage om året. Og de ar-bejder til klokken 10 om aftenen.

Vibeke [Helms] fortalte også, at da hun var i Korea, var der en, der kom for sent, så sagde hun, at det var, fordi,hun havde været nede for at få reguleret sin stressmedicin − som var dét en helt almindelig ting i Korea!

Hvis man begynder at skulle have stressmedicin i grundskolen, så synes jeg, man er ved at have et problem.

Mathias: Samværet med dem var ret afslappet. De snakkede meget til os eller rettere prøvede i hvert fald. De var meget åbne og ligetil, men ikke særligt gode til engelsk.

Der var sågar en af dem, der gav mig 610 won. Det svarer til 3 kr.Fordi du havde været en flink dreng?

Mathias: Ja.Jeg lagde mærke til, mens vi gik rundt på skolen, at de små elever var meget trygge ved jer og kendte jer

Delegationen fra Korea: skoleledere, lærere samt repræsentanter fra det sydkoreanske undervisningsministerium – samt eleverne fra 9. klasse, Vibeke Helms (bagerst t.v.) og Maren Skotte (bagerst t.h.).


Vi tænker ikke over, hvor godt vi har detTorsdag den 5. februar var en sær-lig dag for de store elever på Den fri Hestehaveskole. Det var projektafle-veringsdag − ikke bare for 9. klasse, men også for 7. og 8., som på den måde bliver fortrolige med arbejds-

godt, selv om I er de ældste elever på skolen.

Mathias: Når børnene starter i skolen, får de en skoleven. Vi i 9. har hver en fra 0. klasse. Det er 9. klasse og somme tider 8. klasse. Vi følger dem så til morgensamling hver morgen.

Vi har også emneuger, 8.-9.-klas-sesture og mange andre ting, hvor vi er sammen på tværs af klassetrin, så vi bliver rystet sammen og sidder ikke bare hver for sig.

De små er måske også en anelse mere kreative og fantasifulde end os, og det kan måske give os et andet perspektiv. Det mangler de måske også i Korea?

Hvad gør I nu? I går igang med pro-jektopgaven i morgen, selv om I alle-rede er lidt i gang.

Tobias: Vi har lavet en række spørgsmål, som vi gerne skal have svar på. Noget med, hvad de gør, og hvad vi gør. Og hvad kan de gørebedre, og hvad kan vi gøre bedre. På den måde kan vi måske finde ud af, hvad den ideelle skole er. En sko-le, der både klarer sig godt i Pisa, og hvor eleverne samtidigt er glade for at gå i skole. Hvordan kan vi klare os bedre i Pisa-test, men samtidig have det sjovt?Er der noget, I kan bruge fra det ko-reanske skolesystem?

Mathias: Disciplinen, måske. I

folkeskolen har jeg fået indtryk af, at der ikke var super meget disciplin. Der var larm, og folk var ligeglade et eller andet sted. Der var meget lal. Her synes jeg, vi er mere seriøse og målrettede.

Gensidig respekt, det er en stor del af den her skole. Det er altid sjovt og altid uventet sjovt.

Begge drenge var enige om, at for-holdet mellem lærere og elever på Den fri Hestehaveskole var præget af gensidig respekt og stor grad af fri-hed uden, at det gik ud over disci-plinen."Lærerne stoler bare på os generelt."

formen. De har alle brugt fem sko-ledage på at forberede fremlæggel-sen af deres selvvalgte projekter. Alle med en enkel undtagelse har arbej-det i grupper, og i fremlæggelserne har de betjent sig af visuelle præsen-tationer (PowerPoint, Prezi o.lign.).

Fremlæggelserne foregik i tre hold og i hvert sit lokale, og på hvert hold

var klassetrinnene blandede, så der var både 7., 8. og 9. klassegrupper på alle hold. Den fri Hestehaveskole blander af princip gerne årgangene. Tilhørere til fremlæggelserne var de andre elever på holdene plus foræl-dre og interesserede.

Mathias og Tobias fremlagde deres sammenligning mellem det korean-

Mathias og Tobias under fremlæggelsen. Alle fremlæggelserne foregik fra kl. 15 til 22 med fælles spisning kl. 19.


ske og det danske skolesystem ved hjælp af både dias og video, og de indledte med at fortælle om deres todages rundtur i det danske ud-dannelsessystem med den 22 mand store delegation. Det var venlige og imødekommende mennesker, men det forbavsede Mathias og Tobias, at de udenlandske gæsters engelsk ikke var bedre. Også andre kulturelle overraskelser gav det an-ledning til som f.eks., at gæsterne skar rundstykkerne over på midten ovenfra.

De sydkoreanske skolefolk havde to genkommende spørgsmål, mens de var med rundt på de danske sko-ler: "Hvordan kan I holde styr på eleverne med de arbejdsformer?" og "Hvordan ved I, at de laver det, de skal?".

I det hele taget gav besøget lejlig-hed til at sætte spørgsmålstegn ved vante selvfølgeligheder. Sydkorea har

haft 20 år til at opbygge et uddan-nelsessystem, som vi har haft 200 år til. Mathias og Tobias fremhævede den gensidige respekt mellem læ-rere og elever som en styrke i det danske system, men det kunne nok kombineres med lidt mere disciplin. Til gengæld opfattede de det som en ubetinget fordel, at vi i Danmark også havde tid til fritidsaktiviteter, som de opfattede som en vigtig del af et bredere uddannelsesbegreb. De anså det for sandsynligt, at vi ved at fastholde og udbygge styrkerne i det danske skolesystem med den nye skolereforms tiltag ville kunne over-hale Sydkorea i løbet af nogle årtier.

Som Tobias sagde ved fremlæg-gelsen: "Vi tænker vist ikke nok over, hvor godt vi faktisk har det".

Og det var måske et ikke så ringe udbytte af projektet...

Tegn abonnement! Og få bladet direktei din postkasse hver måned


Dette er en smuk bog både udvendig og indvendig. Grundlæggende er bogen en aktualisering af den kold-ske-grundtvigske poetiske-historiske skole. Ikke som en modsætning til naturvidenskaben. Det har Jens Rasmus-sen og Lars Qvortrup desværre fatalt fremturet med siden 1900erne. Men som en forståelse af, at videnskaben, kunsten, livserfaringen osv. kaster vigtige lys på menne-skelivet. Denne højskolebevægelse (Poul La Cour 1846-1908) endte i 1970ernes i en Løgstrupsk kritik af positi-vismen og Smedemark lægger sig op af denne tradition: Naturvidenskaben handler ikke om snævre målinger, men om passion og meningsfølelsen som også rationel-le. Vor tids evidensbaserede bevægelse fra dannelse til læring udfordres her: Smedemark understreger oplivning før oplysning, trivsel som andet end instinkt og kvaliteten ved genfortællingen. Smedemark inddrager skønlitte-raturen, taler om menneskelivets uforudsigelighed og om fagligheden som en del af almendannelsen. Det er forløsende i en tid, der ellers har glemt livsoplysningen og begrebet ”god undervisning”. Bogen er hermed en enestående reaktualisering af den højskoletradition, der forbinder ånden og videnskaben, og som nogen bør ge-nerindre, når uddannelsesreformens instrumentalisme og moralisme forklædes som læringsteorier og -metoder.

At bogen er smuk er også dens problem. Det pæda-gogiske paradoks ender som en naiv reformpædagogisk pointe om elevens nødvendige frivillighed og 12 punkter for læringseffektivitet, som opremser behovet for tillid, tryghed, samhørighed, glæde, succesoplevelser osv. i undervisningen. Men almenpædagogisk set er under-visning ofte præget af nødvendig tvang, at erkende fejl, at opleve dilemmaer, at blive frustreret, at møde den moderne fremmedgørelse osv. (se L. Komichke-Konne-rup). Lidelse er afgørende menneskelige oplevelser, der starter betydningsfulde lærings- og dannelsesprocesser. De sider er ikke så smukke, og bliver ofte overset i høj-skoleverdenens sympatiske fokus på lyst og tillid. På den måde bliver højskolen for ”de i forvejen lykkelige”. Den autentiske passionerede lærer, som Smedemark fremhæ-ver, ender derfor magtesløs, fortvivlet og privatiseret! For-di menneskelivet ofte er udsat for andet end glæde og en del børn på ingen måde går ikke i skole i tillid og frivil-ligt. Kort sagt er livet ind imellem grimt, og det er grund-læggende det, som pædagogikken kompensere for ved at skulle og kunne håndtere mistilliden, frustrationerne og de nødvendige ubehagelige læringsprocesser. Smede-

mark synes ikke om dikotomier og vil have synteser, men oplysningstiden smed os netop ud af paradisets have: fremmedgørelsen, det ensomme ansvar, modsætningerne blev en del af et menneskeligt livsvilkår. Også i under-visningen. Derfor kaldte Grundtvig os et ”guddommeligt eksperiment”.

Kritikken her ændrer dog ikke ved, at man virkelig kan finde glæde ved skønheden i bogen her. Der udfoldes et inspirerende møde mellem biologien og teologien, mel-lem det skønlitterære og videnskaben, mellem lærings- teorier og dannelsesteorier, mellem psykologien og pæ-dagogikken osv., der erindrer os om, at naturvidenska-ben ikke er sat i verden for at reducere menneskelivet til ren fysik, men at menneskets læringsnatur er vores mulighed for menneskelighed: ”Læring er tegn på men-neskets overlevelse. Uden hukommelse, ingen læring. Uden læring, ingen erindring. Uden erindring, ingen refleksion. Uden refleksion, ingen målbevidst handling. Uden præstation, ingen livshistorie. Uden livshistorie, ingen identitet”. Det er altså ganske simpelt smukt skre-vet. Det er en opbyggelig bog, der giver håb om, at det er muligt igen at få fornuft ind i den offentlige debat om undervisning og opdragelse: Læringens biologi kan an-befales til lærer- og diplomuddannelserne, som en vigtig replik til en human professionsforståelse.

Iben Benedikte Valentin JensenCand. Pæd. og Master i professionsvejledning

Kaj Smedemark Læringens biologi og undervisning der virker 2014, Klim 279 sider Isbn: 9788771293869

Anmeldelse:Kaj Smedemark: Læringens biologi og undervisning der virker


Den 27. januar var de flersprogede friskoler inviteret til møde på Nord Vest Privatskole i København NV. Mødet handlede om, hvordan sko-lerne med muslimske familier af udenlandsk oprindelse skulle agere i forhold til pressen og det omgivende samfund. Ikke mindst efter terrorak-tionerne i Paris og Nigeria er tonen i den danske debat blevet skærpet, og det er ikke blevet bedre af, at vi er i starten af en valgkamp, hvor partier-ne skal profilere sig hårdt. Der bliver mindre plads til nuancer. På Face-book oplever man, at muslim og ter-rorist bliver gjort synonyme.

Fra Dansk Friskoleforening deltog formand Peter Bendix Pedersen og kommunikationskonsulent Maren Skotte.

I daglig tale omtales skolerne ofte som muslimske friskoler, men de er lige så forskellige indbyrdes som alle andre friskoler, og der er stor forskel på religionens plads i dagligdagen.

Ayoub Chahine, skoleleder ved Al-Salahiyah Skolen i Odense, sag-de, at "de kristne friskoler har flere kristne friskoler, end vi har". Cömert Kücükakin, der er skoleleder på Sa-lix Skole, fortalte, at de både inddrog muslimske og danske traditioner. De havde både juleklip og nissevenner. Skolerne udelukkede ingen, og med Ayoub Chahines ord opfattede han skolen som en dansk friskole med flersprogede børn. Men der er brug for, at "vi bliver mere synlige både i friskoleforeningen og i samfundet".

Hvad skal skolerne kaldes?Det udløste en diskussion om, hvad man så skulle kalde skolerne, og føl-

gende forslag blev nævnt:

• Flersprogede friskoler

• Multikulturelle friskoler

• Danske friskoler med tospro-gede elever

• Danske friskoler med flerspro-gede elever

• Danske friskoler med mu-slimsk baggrund

Afklaret blev det ikke, måske fordi der ikke var helt noget indlysende og mundret bud, men der blev lagt vægt på det inkluderende, det dan-ske og friskolenavnet.

Undertegnede undrede sig i den sammenhæng over, at der ikke var en eneste af de 24 skoler, der brugte friskolebetegnelsen i skolens eget navn, mens der var flere, der kaldte sig privatskoler, hvilket måske var uheldigt i forhold til den verserende debat om, hvorvidt de frie skoler på-tog sig et tilstrækkeligt socialt ansvar. De flersprogede skoler er skoler med mange sociale udfordringer, som de under ofte vanskelige vilkår gør en stor og målrettet indsats for at takle.

Særlige udfordringerAziz El-Wali, skoleleder ved Al-Hilal Skolen, fortalte, at de muslimske fri-skoler var et alternativ for muslimske forældre og deres børn. Skolen skal uddanne unge i respekt for deres

muslimske identitet og samtidig gøre dem til stærke medborgere både so-cialt og fagligt.

Skolen har en særlig udfordring i at fastholde eleverne og få dem til at gennemføre deres skolegang − og holde dem væk fra yderliggående grupper og bander. Eleverne skal indgå positivt i det danske samfund.Cömert Kücükakin gjorde opmærk-som på, at forældrene med tyrkisk baggrund ikke var fortrolige med den danske skoletradition. Derfor havde de været nødt til at indgå kontrakter med forældrene om at deltage i al-le møder, de blev indkaldt til på sko-len.

De gjorde også meget ud af at kontakte forældrene telefonisk, hvis der var problemer. Mange af elever-ne var svage fagligt, hvorfor de hav-de en række mentorer som rollemo-deller for eleverne, for skolen havde en opgave i at bryde den sociale arv.

Nye mulighederUnder ledelse af Maren Skotte blev der sat fokus på styrker, svagheder, trusler og muligheder for de flerspro-gede skoler. Skolernes styrke var at kunne give eleverne et trygt miljø med god kontakt til forældrene og i respekt for deres muslimske bag-grund, men samtidig indføre dem i en moderat islam og berede dem til at deltage aktivt i det danske sam-fund.

Svaghederne var fordomme og en negativ holdning fra dele af det omgi-vende samfund, en identitetsforvirret elevgruppe og en større generations-kløft mellem forældre og børn end i befolkningen som helhed.Men der var også muligheder. Der var stor enighed om, hvad der skulle gøres:

Flersprogede friskoler skal åbne sig mere mod lokalsamfundet

Aziz El-Wali, Al-Hilal Skolen.


• Øget åbenhed mod lokal-samfundet

• Besøg på plejehjem/markeds-dage på skolen/valgmøder/venskabsklasser med andre fri- og folkeskoler

• Bruge de lokale medier

• Alle skoler indgår i Åben Skole (første torsdag i novem-ber)

• Partnerskabsaftaler

• Direkte kontakt til lokale po-litikere

• Involvere bestyrelsesmedlem-mer i skolens åbenhed

• Skoleleder og bestyrelse skal geares til at udtale sig til pressen

• Politisk besøg på skolen

Aldrig har det været bedre at være muslim i DanmarkTil mødet var Tarek Omar, som er de-batredaktør på Politiken og forfatter, indbudt til at fortælle om friskolerne og pressen. Han tog udgangspunkt i K.E. Løgstrup, som hævdede, at til-lid er et menneskeligt grundvilkår, en a piori-indstilling, vi møder vo-res medmennesker med, og som er forudsætning for sammenhængskraf-ten. Men tilliden bliver udfordret, og det udløser angst, hvilket giver hand-lingslammelse.

Det er vigtigt at tænke klart og kritisk. Faktum er, at det aldrig har været bedre at være muslim i Dan-mark end nu. Der opstår en mu-slimsk middelklasse både økonomisk og kulturelt. Vi har en euroislam, og

Danmark er allerede multikulturelt. Vi er i en post-integrationsfase. Islam er ved at tage form i Danmark.

Vi skal gøre op med integrations-lobbyen, der er med til at fastholde problemet.

Danske muslimer er nødt til at stille krav:

• Overhold lovgivningen

• Vær en aktiv del af arbejds-styrken (hvis du kan)

• Deltag i de demokratiske processer

Gør du det, er du "en god borger".Vil du mere end bare det, skal du

også engagere dig i:

• Civilsamfundet: deltag i for-eningsdanmark og frivilligt arbejde

• Kulturen: litteratur, teater, sport og kunst

Ifølge Omar er det vigtigste det sid-ste: Kulturen.

Ved at google på "friskoler" kan han konstatere, at tonen er blevet hårdere, og at islam opfattes som udemokratisk.

Omars kontante råd til de flerspro-gede skoler er:

• Scor gode karakterer

• Byt klasse med en anden sko-le en uge: børn skal mødes på tværs af etniske skel

• Udfordr jeres verdensbillede: tag kontakt til jødiske skoler, indkald præster og samarbejd med andre trosretninger

• Saml ind til børn, til hjem-løse. Hav ikke altid en mu-slimsk dagsorden

• Vær proaktive og hav en klar antiradikaliseringsstrategi

• Debatter andet end islam: Dannelse, kreativitet og an-dre almene emner

Det var gennemgående for hele net-værksmødet, at de flersprogede fri-skoler skulle åbne sig mere overfor lokalsamfundet og i større udstræk-ning blande sig i helt almindelige humanitære, politiske og kulturelle forhold og være mere synlige i det danske samfundsliv.

Maren Skotte opfordrede skolerne til at have en klar og åben strategi over-for pressen, så skoleleder og besty-relseformand var forberedt på, hvem der skulle være forberedt på at kun-ne udtale sig til pressen.

Claudi Clausen

Tarek Omar, debatredaktør.

Khalil Mohamad, Al-Irchad Skolen; Adel El Hussein, Den Moderne Kulturelle Skole; Ayoub Chahine, Al-Salahiyah Skolen og Anette Frandsen, Jinnah International School.

Ghulam Rasool Khan, Jinnah International School; Rachid Hamze, Al Huda Skolen;

Cömert Kücükakin, Salix Skole; Line Mansour, Nord Vest Privatskole.

1

2


Det væsentligste forhold ved at være menneske er, at vi skal være det sammen. Det faktum bør vi målrette vores gøren og laden efter som mennesker og i opdragelsen af vores børn. Det handler om at være til at holde ud − for de andre…

Men desværre handler mangt og meget ofte om os selv. Vi skal finde os selv, mærke efter og finde svarene indeni. Vi skal først og fremmest have os selv med i væ-sentlige beslutninger, lyt til din mavefornemmelse, selv-udvikling, mig, mig, mig… Det hele peger indad. Når vi så er færdige med at mærke efter og søge efter svarene et eller andet sted indeni og lettere deprimerede må kon-statere, at vi ikke fandt, hvad vi søgte, så bliver vi kede af det, frustrerede og deprimerede, ser endnu bedre efter og mærker endnu mere... Indenfor sundhedsvæsnet taler man om sundhedens paradoks, at jo mere vi mærker efter, desto mere syge bliver vi! Det kunne måske være en fordel, hvis vi retter opmærksomheden lidt udad, væk fra os selv. Det bliver sikkert ubehageligt i starten, men måske kan vi vænne os til det? Min pointe er, at vi er forpligtet på at lære vores børn at kunne se udover egen næsetip, og at den egenskab bliver afgørende for fremti-den.

Det siger sig selv, at hvis livet handler om at være menneske på en god måde sammen med de andre, så kolliderer det voldsomt med vores udprægede selv-opmærksomhed og deraf følgende selvhøjtidelighed. Ego-mennesket anno 2015 sørger for at skabe plads og muligheder for sig selv og sine nærmeste. Børn og unge bliver opdraget til at se og gå efter egne muligheder og behov før noget andet. De andre må udholde os, hvilket medfører et naturligt efterfølgende spørgsmål om, hvem der så skal udholde de andre..? Opdragelse til almen dannelse er erstattet af en cost benefit opdragelse, hvor det afgørende parameter hedder individuel profit. Hvad er der i det for mig? Det skal kunne betale sig, ellers er det uinteressant.

Det er en verdensomspændende tendens og set i et større perspektiv bliver det rigtig ulækkert. Forskellen på rig og fattig bliver stadig større og større såvel i Danmark som på verdensplan. Mens vi er ved at æde os ihjel og drukne i forbrugsfestens affald, sulter store dele af ver-dens befolkning, mens de samler skrald i dyngerne. Flere

og flere danskere er villige til at klappe grænsebomme-ne i, og vi er i fuld gang med at lukke os om os selv i selvtilfredse velfærdsfællesskaber, der bredt accepterer præmissen om grundlæggende ulighed lokalt, nationalt og globalt. Af og til samler vi ind til de stakkels fattige. Så får de nogle af vores mange millioner, så vi igen kan føle os godt tilpasse. Verden trænger i høj grad til, at de velbemidlede i mere end bare økonomisk forstand får hovedet ud af røven og begynder at arbejde for og med de mennesker, der har rigtige problemer at slås med.

Opdragelse til social ansvarlighed

Af Thomas Skovbo, far, bonusfar og viceskoleleder ved Den frie Hestehaveskole.

Friskolebladet 2, 26. februar 2015


til tidens politik, kultur og samfund

31

Men vi skal starte med os selv, og det er svært, når det er blevet selvfølgeligt at have så meget.

I mindre skala ses de samme tendenser, når vi opdra-ger vores børn. Ønskebørn. Jagten på det perfekte liv, den perfekte familie, de perfekte børn ( dog ofte med særlige behov), forældre, børn og unge, der ikke umid-delbart er opdraget til at indgå konstruktivt og bidragen-de til fællesskabet, fordi deres egne behov står i vejen for det forpligtende fællesskab. Forældre der i døren lige vil sikre sig, at læreren eller pædagogen tager helt særlige hensyn til deres lille vidunder med de bedste intentioner selvfølgelig, og lidende under et tavst, men domineren-de forældregruppepres og et pres fra konkurrencestaten Danmark har vi committed os til at feje enhver forhin-dring af vejen, før tilværelsens bump sætter ubehagelige spor og ar i det enkelte barn. Det må ikke gøre ondt, og vi skal helst glide elegant gennem strømmene af mælk og honning. Curling. Børn snydes gang på gang for at gø-re sig ægte erfaringer af velmenende voksne, der knokler rundt med tungen ude af halsen, med blodsprængte øjne og stresssymptomerne hvirvlende efter sig. Vi servicerer vores børn og unge og blander os i deres liv i en grad, der tenderer stalking eller decideret overvågning. Resul-tatet bliver livs-inkompetente børn og unge, der er dømt til en tilværelse i livslang pleje og omsorg fra enten deres forældre eller fra vores velfærdssystem, der i sig selv medvirker til befolkningsapati. Når vi ikke bliver passet i hoved og røv, så er det systemets skyld. Vi synes, at det er for dårligt, når hjemmeplejen ikke har tid til at tale lidt med vores gamle forældre, desværre har vi ikke selv tid, vi har jo så travlt… I et velsmurt velfærdsmaskineri som det danske kommer det meget hurtigt til at handle om, hvad vi har ret til at få i stedet for, hvad vi har pligt til at yde. Vi skal starte med os selv.

Vi er begyndt at se følgevirkningerne af vor tids for-ældregeneration på gymnasierne og sågar på universite-terne, hvor forældre fortsat curler løs og forsøger at bane vejen for deres enestående afkom. På arbejdspladser er det ikke ualmindeligt at skulle lære voksne mennesker helt basale ting om at gå på arbejde før den egentlige opgave kan forsøges løst. At man skal møde til tiden, også om mandagen, når man har tømmermænd, at man ikke kan få fri, fordi man ”plejer at være på Roskilde”,

at man ikke kan gå tidligt fredag, fordi det kunne være dejligt, eller at man som nyansat løser en del skodopga-ver og snupper de dårlige vagter og ikke har ret til ferie med løn før året efter − uden brok og vigtigst af alt uden at deres velmenende forældre ringer til arbejdsgiveren og taler deres voksne børns sag. Den anden dag hørte jeg en tankevækkende historie. En ung kvinde havde sin mor med, da hun skulle aflevere sin ansøgning til et pæ-dagogmedhjælperjob på skolen. Skolelederen spurgte, om de begge to ansøgte stillingen. Det gjorde de ikke, ”mor var bare taget med for at se stedet og hjælpe med at finde kontoret”… Først smilede lederen bare og nikke-de, men havde efterfølgende følt sig forpligtet på at ind-hente dem på parkeringspladsen og forklare dem begge to, hvorfor han på ingen måde havde tænkt sig at tilbyde hende et arbejde. De blev både forundrede og fornær-mede, og hvis der havde været en mulighed for at klage, havde det sikkert været deres næste move.

Når unge mennesker i dag flytter hjemmefra, er det ikke ualmindeligt, at deres forældre køber en lejlighed til dem. Det er der mange rationelle og gode grunde til (bl.a. et fordelagtigt skattefradrag for det stenrige grå guld), men spørgsmålet er bare, om det er en god måde at hjælpe dem på? Når man skal ”flyve fra reden og stå på egne ben” er det forbundet med en usikkerhed, der på længere sigt gør en stærk og modvindskompetent til tilværelsens op − og nedture. Man lærer nogle afgørende og helt basale overlevelsesmekanismer, der ruster en til at tilkæmpe sig en plads i samfundet. Det er bl.a. dét drive, viljen til at yde og kæmpe, som Danmark skal leve fedt af i fremtiden. Ægte erfaringer med utryghed, modstand og nøjsomhed er også afgørende værdier at have med i bagagen. Det, tror jeg ikke, er forandret med tiden. Det er et grundvilkår som menneske i hele verden dog med enormt store geografiske og kulturelle forskelle. Alle skal lære at stå på egne ben. Det er ikke særlig rart, men i mine øjne er det afgørende og nødvendigt, og det er vores fornemste opgave som forældre, at gøre vores børn robuste og livsduelige mennesker med overskud til andre end sig selv. Den opgave kræver en målrettet og viljefast indsats fra os som forældre. Det hjælper ikke altid at hjælpe vores børn og unge, når målet er, at de skal kunne selv!



Vejledning for ved friskolernes generalforsamlinger

Alle landets friskoler skal mellem den 1. marts og 30. april holde generalforsamling. Nogle har gjort det mange gange, andre skal

til det for første gang. Afgørende er, at mødet bliver styret effektivt, så de beslutninger og valg, der træffes,

ikke bagefter kan drages i tvivl. Derfor disseråd til dirigenterne, som har ansvaret for

den praktiske gennemførelse.

Opgaven er nemlig ikke nem.

Forberedelsen indengeneralforsamlingenDirigenten ved en generalforsamling på en friskole skal først og fremmest sikre lovligheden af mødets beslut-ninger og valg, så der ikke efterføl-gende kan rejses tvivl om dem. Sam-tidig skal dirigenten afvikle mødet, styre dagsordenen, talerrækken og sørge for, at alle kommer til orde, og beslutninger og valg træffes korrekt. Dirigenten skal kunne træffe afgø-relser m.h.t. valgafvikling og indlæg. Dirigentens afgørelser kan ikke ap-pelleres, mens forløbet står på. Han har samme rolle som en fodbold-dommer, mens kampen spilles. Diri-genten kan dog opsiges, hvis der bli-ver flertal for et mistillidsvotum − en ny skal så vælges – men det sker dog yderst sjældent.

Valget af dirigent er altid det første punkt på generalforsamlingens dags-orden. Derfor er det første, han eller hun skal gøre som nyvalgt at kon-statere, om generalforsamlingen ”er lovligt indkaldt”. Det er en forudsæt-ning for, at generalforsamlingen kan gennemføres og er beslutningsdygtig.

De nærmere regler for, om mødet er lovligt indkaldt, er beskrevet i sko-

lens vedtægter, som dirigenten derfor skal have sat sig ind i før generalfor-samlingen. Dirigenten skal også væ-re i besiddelse af vedtægterne under mødet, hvis der skulle opstå tvivl.

Særlige regler for friskolerNormalt ved dirigenten i forvejen, at han/hun bliver foreslået af bestyrel-sen, så valget er i de fleste tilfælde en formalitet. Men det er ikke nok, at dirigenten blot overfører sine even-tuelle erfaringer fra f.eks. forenings-livet i al almindelighed, for friskoler-ne er underlagt en særlig lovgivning, og desuden rummer skolens vedtæg-ter egne bestemmelser og regler, som ikke engang er ens fra friskole til fri-skole!

Derfor kan det være en god idé, at dirigenten inden generalforsam-lingen mødes med en eller flere fra bestyrelsen for at diskutere slagets gang, og for at dirigenten ved, hvad der er ”præcedens” for, d.v.s. hvad man plejer at gøre. Selv om det sid-ste selvfølgelig ikke nødvendigvis er ”rigtigt”, så har den tidligere praksis i det mindste vundet en vis grad af ”hævd”.

Har dirigenten prøvet det før, kan det være nok at mødes en time før generalforsamlingen.

DagsordenGeneralforsamlingen ledes af besty-relsesformanden – indtil første punkt er overstået, nemlig valget af diri-genten.

En dagsorden indeholder ofte følgende punkter (de obligatoriske punkter står i vedtægterne):

1. Valg af dirigent.2. Bestyrelsen aflægger beretning.3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab.4. Indkomne forslag.5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. a. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer. b. Skolekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer (hvis der er en skolekreds).6. Valg af suppleanter. a. Forældrekredsens valg af suppleanter. b. Skolekredsens valg af suppleanter (hvis der er en skolekreds).7. Eventuelt.

V.2


Inden mødet for alvor går i gang…Det første, den nyvalgte dirigent skal sikre, er, at generalforsamlingen er indkaldt i overensstemmelse med skolens vedtægter, og at mødet der-for er ”lovligt indkaldt”.

For det første skal en almindelig generalforsamling afholdes inden for et bestemt tidsrum, som vedtægterne angiver. Det kan f.eks. være i tids-rummet fra 1. marts til 30. april.

En lovlig indkaldelse kan også in-debære, at skolen senest 14 dage før generalforsamlingen skal have ud-sendt et brev med posten eller som mail, der indbyder til mødet, fastslår tid og sted og indeholder en dagsor-den efter de retningslinier, som ved-tægterne fastsætter. Dirigenten skal kunne se eller bevidne, at indkaldel-sen faktisk er udsendt. Supplerende kan indkaldelsen være bragt i sko-

lens eget interne blad, men de fleste vedtægter tillader ikke, at en sådan indkaldelse står alene.

Er der f.eks. ”indkomne forslag”, skal de være afleveret til bestyrelsen inden den frist, som vedtægterne an-giver − ellers kan de ikke behandles, og der kan ikke træffes beslutning om dem.

Dirigenten skal i øvrigt bemærke, at generalforsamlingen kun kan træf-fe de beslutninger, som direkte har hjemmel i vedtægten, er indstillet af bestyrelsen eller fremgår af dagsor-denen.

Generalforsamlingen kan ikke indskrænke bestyrelsens overordne-de ansvar ved at træffe beslutninger, som bestyrelsesmedlemmerne i yder-ste konsekvens skal stå personligt til ansvar for. Afstemning om en række klassiske beslutningsforslag kan såle-des kun sættes til vejledende afstem-ning; fx en afstemning om skolens

1. Dirigenten takker for valget − og konstaterer, om mødet er lovligt indkaldt.2. a. Debat, uddybning og kommentarer til beretningen. b. Beretningen "tages til efter- retning" (ikke "godkendes").3. Som ovenfor: a. og b.4. Er der indkomne forslag, debat- teres og besluttes/forkastes de. 5. *[ a. Hvem er i forældrekredsen på valg til bestyrelsen, og hvem stiller op? -> Valg. ]** b. Hvem er på valg i skolekredsen (hvis der er en), og hvem stiller op? -> Valg. 6. *[ a. Valg af forældrekredsens suppleant: som ovenfor. ]** b. Valg af skolekredsens suppleant: som ovenfor.7. Er der indlæg under "Eventuelt"?

* Generalforsamlingen ophæves formelt, og der foretages valg i forældrekredsen.** Mødet i forældrekredsen hæves og generalforsamlingen genoptages.

Slagets gang i hovedtræk

"Takt og tone" er også dirigentens ansvar.


undervisningstimeforbrug.Endvidere skal dirigenten, inden

der for alvor bliver taget hul på dags-ordenen, sikre, at der både bliver valgt en protokolfører (”referent”) og valgt de fornødne stemmetællere − og at der er stemmesedler og skrive-redskaber til valg og evt. afstemnin-ger og en tavle/flipover til at skrive kandidaternes navne op på.

Dirigentens rolle er i det hele ta-get at sørge for, at alt det "kedelige" er i orden.

Bestyrelsens beretningDirigenten skal sørge for, at besty-relsens beretning, som det normalt er formanden, der aflægger, bliver diskuteret og uddybet ikke mindst m.h.p. fremtiden. Beretningen skal ikke godkendes, men ”tages til ef-terretning”. Beretningen er nemlig bestyrelsens selvdefinerede opgave, men de fleste vedtægter udtrykker, at bl.a. beretningen skal drøftes på de-mokratisk vis.

Mistillidsvotum kan i dag kun stilles, hvis der er hjemmel til det i vedtægten, og kun hvis en tillidsaf-stemning fremgår af dagsordenen og altså er rettidigt indleveret inden ge-neralforsamlingen. I sådanne tilfælde skal nyvalg til bestyrelsen også indgå i dagsordenen. Spontan mistillid vil altså aldrig kunne få betydning, medmindre der efterfølgende ind-kaldes til en ekstraordinær general-forsamling med tillidsafstemning på dagsordenen.

RegnskabDet revisorreviderede regnskab frem-lægges normalt af kassereren, hvor-efter der skal være plads til spørgs-

mål og uddybning. Regnskabet og det tilhørende budget for det kom-mende år skal heller ikke godken-des, da regnskabsansvaret entydigt påhviler bestyrelsen.

ForældrekredsAntallet af bestyrelsesmedlemmer fremgår af vedtægterne. Minimum er 5, men der kan sagtens være flere. Der kan være bestemmelser om, at nogle af dem udpeges eller vælges af andre organisationer eller foreninger. Det mest almindelige er imidlertid, at bestyrelsesmedlemmerne vælges af forældrekreds og skolekreds.

Har skolen en skolekreds, skal valget af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter foregå i to omgange. Det gør det hele lidt besværligt. Nogle steder har man måske ikke engang taget sig af det tidligere, men her er det faktisk dirigentens ansvar at sørge for, at det foregår juridisk korrekt, så grundlaget for skolens og bestyrelsens virke ikke kan anklages for fodfejl, som kan få alvorlige kon-sekvenser i en krise.

Alle friskoler har en forældre-kreds. Det siger loven. Forældre-kredsen består kun af forældre med forældremyndighed til børn i skolen (eller dem, der har offentligt aner-kendt myndighed over dem, f.eks. plejeforældre). Forældrekredsen skal vælge (mindst) 2 bestyrelsesmed-lemmer, og valgbare er kun forældre med forældremyndighed. (Forældre, der samtidig er ansat på skolen, har stemmeret i forældrekredsen, men er ikke valgbare).

Mindst 1 suppleant skal også væl-ges af og blandt forældrekredsen.

Valg i forældrekredsen er bestemt af reglerne for valg af tilsynsførende (”Bekendtgørelse om valg af til-

synsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.”) og er altså ikke noget, skolen selv bestemmer over.

Derfor kan der i forældrekred-sen stemmes ved skriftlig fuldmagt fra den, som den fremmødte deler forældremyndighed med. D.v.s. at stemmeberettigede i forældrekred-sen også er fraflyttede ægtefæller og tidligere samlevere, og de kan enten stemme ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt.

Det gælder uanset, hvor i landet de bor, og det er ikke regler, skolerne kan lave om på.

1 suppleant og mindst 2 besty-relsesmedlemmer skal altid være valgt af og i forældrekredsen, som i princippet skal indkaldes separat, men valghandlingen kan dog foregå under generalforsamlingen, når dette fremgår af skolens vedtægt, eller diri-genten udtrykkeligt gør opmærksom på, at generalforsamlingen kortvarigt suspenderes til fordel for valghand-lingen i forældrekredsen.

Til dette valg må skolekredsmed-lemmer uden børn på skolen ikke deltage, men de må gerne være til stede, hvis det accepteres af foræld-rekredsen.

SkolekredsMange friskoler har også en skole-kreds, men den kan være defineret meget forskelligt. En skolekreds kan bestå af mennesker, som er optaget personligt, uden at de har børn på skolen, eller af mennesker, som sko-len særligt har udvalgt til dette med-lemskab – eller af alle forældre, an-satte og skolens venner.

Skolekredsens indflydelse på sko-len kan være defineret forskelligt. Det må dirigenten have sat sig ind i på forhånd.


På de friskoler, som har en skole-kreds, der har valgret og er valgbare, er det vigtigt, at valgene til besty-relsen foregår i de to kredse adskilt – med klar skelnen mellem, hvem der har stemmeret hvor, og hvem der kan vælges.

I skolekredsen kan der ikke afgi-ves stemme per fuldmagt. Til gen-gæld kan alle, der i øvrigt opfylder den enkelte skoles kriterier for at være med i skolekredsen, stemme og vælges – hvis de optræder på en godkendt medlemsliste. En sådan skal altså kunne fremvises. Det kan f.eks. være nye samlevere eller nye ægtefæller, også selv om de ikke har forældremyndighed til børnene. Hvem skolekredsen består af, be-stemmer skolen nemlig selv (via sine vedtægter) – i modsætning til foræl-drekredsen.

Forældrekredsen er en del af sko-lekredsen.

Der gælder m.a.o. helt forskellige regler for forældrekreds og skole-kreds. Det skal dirigenten gøre op-mærksom på og gennemføre mødet i overensstemmelse med.

Forældrekredsversus skolekredsDet er vigtigt at overholde de for-skellige regler for forældre– og skole-kreds – også selv om det er indviklet – fordi skolen skal kunne dokumen-tere, hvor mange og hvem der er valgt af og blandt den ene og den anden kreds. Det skal nemlig fremgå af referatet.

For skolens ansatte gælder, at de er med i forældrekredsen, hvis de har børn, der går på skolen. De kan stemme i forældrekredsen, men de kan ikke vælges. De kan også være

medlemmer af skolekredsen, uanset om de har børn eller ej, hvis ved-tægterne tillader det, men her har de ikke stemmeret til bestyrelsesvalg og kan heller ikke stille op.

Mindst (men ikke højst) 2 bestyrel-sesmedlemmer skal være valgt af og blandt forældrekredsen, og mindst 1 suppleant skal være valgt af og blandt forældrekredsen. Og det skal fremgå klart af referatet hvem, så man også véd det på de kommende generalforsamlinger, for det afgør, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der skal vælges af hen-holdsvis forældre– og skolekreds.

Ved udtræden kan et foræld-rekredsvalgt bestyrelsesmedlem ikke erstattes af en skolekredsvalgt suppleant – heller ikke, hvis der alligevel vil være mindst 2 foræld-rekredsvalgte. En forældrekredsvalgt kan ikke erstatte et skolekredsvalgt medlem. Men det omvendte kan

man godt. En forældrekredsvalgt suppleant kan godt erstatte et skole-kredsvalgt bestyrelsesmedlem.

Resten af bestyrelsen (3 – 5 med-lemmer) kan vælges af skolekredsen, ligesom en suppleant kan det, bare der også er en suppleant, der er valgt af forældrekreden.

Er der to suppleanter, er det me-ningsløst at bruge betegnelserne første og andensuppleant, da den skolekredsvalgte ikke kan erstatte et forældrekredsvalgt medlem.

Lettest ville det selvfølgelig være blot at lade forældrekredsen vælge det hele, men det vil være et brud på mange skolers skolekultur og en knægtelse af skolekredsmedlemmer-nes demokratiske rettigheder – også selv om det måske ikke i praksis vil gøre nogen forskel på resultatet.

Forældrekredsens valg kan i øvrigt i nogle tilfælde faktisk være ganske misvisende, fordi personer med for-

Dirigentens rolle er at sikre, at regler, procedurer og øvrige formalia er i orden.


Hvordan bliver man en bedre dirigent?Ovenstående gennemgang af dirigentens opgaver ved gene-ralforsamlingen på en friskole koncentrer sig om de ting, som er anderledes end i andre for-eninger. Men de overordnede, demokratiske spilleregler er trods forskellighederne ens.Vil man have en god, kortfattet og samtidig grundig introdukti-on til de generelle retningslinier for, hvordan dirigenten (og besty-relsen for den sags skyld) leder en generalforsamling, så kan den kun 62 siders lille bog – ”For-eningsledelse. Før – under og efter generalforsamling” – anbe-fales; den koster kun 89 kroner. Eggersens Forlag. Kan bestilles på www.eggersen.dk

Friskoleloven kan ses på Dansk Friskolefor-enings hjemmeside: www.friskoler.dk > Skoleadmini-stration > Love og regler.Hvis disse råd og henvisnin-ger ikke er tilstrækkelige, så er der hjælp at hente i Friskolernes Hus: tlf.: 62 61 30 13.

Skole-demokratietGeneralforsamlingen er skolens øverste myndighed. Friskolerne er forældrenes og skolekredsens. Ejerforholdene og det økonomiske ansvar er helt forskelligt fra folke-skolen. Derfor er bestyrelsens rolle også meget anderledes end skole-bestyrelsernes i folkeskolen. I fol-keskolen er ejeren og bestyrelsen kommunalbestyrelsen, mens det er forældrene/skolekredsen, der forvalter skolen gennem general-forsamlingen og den valgte besty-relse. Det er generalforsamlingen, der ansætter og afskediger skole-lederen.Derfor skal de demokratiske spille-regler tages alvorligt; de er juridisk forpligtende, selv om de ind imel-lem kan forekomme formali- stiske. Det er formalia, dirigenten skal sørge for. De tjener til at sikre forældrenes og skolekredsens de-mokratiske indflydelse − og der-med den danske skolefrihed.

ældremyndighed ved fuldmagt kan afgive stemme uden nogensinde at have været på skolen.

En er nok til at kræve skriftlig afstemningTrods besværlighederne er det nød-vendigt at sikre de ofte engagerede og aktive mennesker i skolekredsen deres valgret og valgbarhed (hvis de har den ifølge vedtægterne). Derfor er man nødt til minutiøst at gennem-føre 2 klart adskilte valgrunder for valg af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter. Andet ville også være ulovligt.

Dirigenten skal huske, at enhver afstemning skal foregå skriftligt, hvis blot én deltager ønsker det. Det kan være en god ide, at dirigenten for-tæller dette.

Rapport fra de forældrevalgtetilsynsførendePå mange skoler er det almindeligt, at den eller de forældrevalgte tilsyns-førende fremlægger deres tilsynser-klæring mundtligt på generalforsam-lingen. Den skal ikke "godkendes" af forsamlingen, men kan selvfølgelig drøftes og kommenteres.

Fremlæggelsen kan f.eks. ske un-der ”eventuelt”, hvis det ikke er sat på dagsordenen som selvstændigt punkt.

Selv om tilsynserklæringen er en del af det sidste punkt "Eventuelt", kan de tilsynsførendes fremlæggelse godt placeres på et andet tidspunkt, f.eks. under stemmeoptællingen. Di-rigenten skal blot gøre opmærksom på, at forsamlingen flytter et punkt under eventuelt ind i pausen, og at

man bagefter genoptager punkterne under dagsordenen.

Til allersidst…Når hele generalforsamlingen er gennemført, konstaterer dirigenten, at generalforsamlingen er hævet – og bestyrelsesformanden overtager igen mødeledelsen – for at slutte af.

Efter generalforsamlingens afvik-ling skal bestyrelsen sørge for, at ”protokollen” (referatet) underskrives og dermed godkendes af dirigenten. Det skal ske, mens dirigent og be-styrelse stadig kan huske, hvad der foregik.

Claudi Clausen

Har skolen ingen skolekreds, men kun en forældrekreds, skal valget dér stadig ske "udenfor" generalforsamlingen (ved at ophæve den og indlede mødet i forældrekredsen, og derefter genoptage generalforsamlingen).


SorøGrundt-vigsk Forum

Mammen


SorøGrundt-vigsk Forum

Mammen

Vi søger pr. 1. august 2015 mindst 2 fagligt stærke, engagerede og motiverede lærere til at undervise på vores dejlige efterskole.

SGE er en skole med plads til 183 elever. Vi har et engageret og dygtigt personale. Skolen lægger vægt

på gymnastik, og et fagligt højt niveau i alle fag.

Se flere oplysninger på vores hjemmeside www.soroefterskole.dk

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfristen er 15. marts 2015. Ansøgningen mailes til [email protected]

Vi har brug for:

•Matematik, engelsk og fysik på 9-10. klassetrin.

•Fællesgymnastik, pigegymnastik og

springgymnastik samt parkour & freerunning.

Vi søgerFagligt stærke, engagerede og motiverede lærere

Vil du være en

del af en rivende

udvikling?

Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter.

Vi søger en alsidig person med en håndværker-baggrund og gerne med erfaring fra bygningsved-ligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt.

Blandt arbejdsopgaverne er:• Planlægning, budgettering og opfølgning af

vedligeholdelses- og ombygningsopgaver• Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt

gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelin-

gen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger

• Udvendig renhold og rengøring• Indvendig vedligeholdelse• Ejendommens EL og EDB-installationer

• Drift og vedligeholdelse af varmcentral

Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik:Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor!

Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende

arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer• Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter

prøvetiden på 3 måneder

Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015.

For information om jobbet, kontakt sekretariats-leder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, [email protected]) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, [email protected]) – efter den 20. februar)

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.

MED LIV OG SJÆL

Vartov i hjertet af København søger nyforvalter/vicevært

VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.

grundtvigskforumKIRKE SKOLE KULTUR SAMFUND

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Ansøgning kan ske online direkte via linket ”opret ansøgning” på vores stillingsliste ”Executive Jobbørs” via adressen www.lohff.dk eller manuelt på linket http://job.lohff.dk

Privatskolen Als er en fri grundskole med knap 300 elever. Skolen har tosporet overbygning, 10. kl. og en aktiv SFO.

Skolens værdier er faglighed, ansvarlighed og anerkendelse. Skole-lederen vil indgå i et team på ca. 35 medarbejdere.

Hovedopgaven er som leder at sørge for skolens drift og udvikling i tæt samarbejde med ansatte, forældre og med direkte reference til bestyrelsen. Desuden vil opgaven bestå i at vedligeholde og udbygge Privatskolen Als position som en kendt, respekteret og faglig skole, der er blandt de bedste i Danmark.

Se mere om stillingen på www.lohff.dk


Bjerregrav

Vokslev

Vokslev Friskole og Børnehave

søger ny skolelederMed over 110 elever fra 0. til 9. klasse, en velfungerende børne-have med 20 børn og en aktiv SFO er Vokslev Friskole et sted med ambitioner for både børn og voksne.

På Vokslev Friskole danner og uddanner vi hele børn, som kan gå trygge og velforberedte ud i livet. Vi vægter både faglighed og socialisering – gerne med en musisk eller praktisk dimension. Vi anerkender eleverne som individer og dyrker samtidig de gode fællesskaber – både for børn, forældre og ansatte.

Vi er en friskole, der lægger vægt på:• at eleverne bliver fagligt dygtige og udvikler deres kompetencer• at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider• at eleverne oplever tryghed og trivsel• at eleverne tør være sig selv – uden at være sig selv nok• at forældrene inddrages og har medansvar for skolen

Skolemiljøet er præget af: • at det enkelte barn ses, høres og forstås• at der er højt til loftet, men samtidig faste rammer• elevsamarbejde og nærvær på tværs af årgange• at alle passer på hinanden og skolen

Vokslev Friskole og Børnehave har:• dygtige og engagerede lærere og pædagoger

• en medlevende, aktiv og engageret bestyrelse• solid forankring i lokalsamfundet, bl.a. med mulighed for

samarbejde med idrætsforeningen

Vi søger en skoleleder, der:• har en troværdig, anerkendende og lyttende tilgang i mødet

med elever, forældre og personale og er synlig i sit daglige virke som skoleleder

• kommunikerer tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og på den måde er den, der tegner skolen udadtil

• har sans for – og lyst og evne til at lede det samarbejde, der skal til mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse

• er bevidst om, at skolen skal være og markedsføres som områ-dets attraktive uddannelsestilbud, herunder kunne styrke og udvikle skolens profil

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet kr. 410.611 - 492.334 pr. 1. april 2014.

Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Anette Marcher på tlf. 21 20 02 41.

Ansøgning inkl. bilag mailes til bestyrelsesformand Anette Marcher senest 9. marts 2015 på [email protected]. Samtaler vil finde sted: 11. og 12. marts. Tiltrædelse pr. 1. maj eller efter aftale.

Har du lysten, modet og kompetencerne til at være del af det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, så grib chancen nu!

Se stillingsopslag på fremtidig skoleleder og viceskoleleder fra d. 2.3.2015 på www.bjerregravfriskole.dk & www.jobnet.dk

VI VIL STÅ PÅ HOVEDET FOR AT FINDE DET PERFEKTE NYE LEDERTEAM

”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Har du lysten, modet og kompetencerne til at være del af det nye lederteam på Bjerregrav Friskole, så grib chancen nu!

Se stillingsopslag på fremtidig skoleleder og viceskoleleder fra d. 2.3.2015 på www.bjerregravfriskole.dk & www.jobnet.dk

VI VIL STÅ PÅ HOVEDET FOR AT FINDE DET PERFEKTE NYE LEDERTEAM

”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”


Rudme

Nordmors

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder

Naturfr iskolen Nordmors søger skoleleder t i l ny etableret fr iskole t i l ca. 55 børn fordelt på 0-7 klasse. Start pr. 1. august 2015. Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et højt fagligt niveau.

Vi kan ti lbyde følgende:

- velholdte skolebygninger med interaktive tavler.

- samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel.

- idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo.

- kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum.

- f lot natur med korte afstande ti l skov, strand og sø.

- en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds.

Er du nysgerrig? -så læs mere på vores hjemmeside www.Naturfriskolen.dk, hvor hele sti l l ingsannoncen er, el ler kontakt skolebestyrelsesformand Anne Juhl Lauridsen tlf. : 25560782

Ansøgningen sendes ti l Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej 64,7900 Nykøbing Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder

Naturfriskolen Nordmors søger skoleleder til ny etableret friskole til ca. 55 børn fordelt på 0-7 klasse. Start pr. 1. august 2015.

Vi ønsker en skole med fokus på natur og udeliv men også med fokus på et højt fagligt niveau.

Vi kan tilbyde følgende: - velholdte skolebygninger med interaktive tavler. - samarbejde med kommunal børnehave på samme matrikel. - idrætshal og fodboldbane som nærmeste nabo. - kultur med bla. lokalt kunst, landbrugs -og molermuseum. - flot natur med korte afstande til skov, strand og sø. - en engageret bestyrelse, forældre- og støttekreds.

Er du nysgerrig? - så læs mere på vores hjemmeside www.Naturfriskolen.dk, hvor hele stillings-annoncen er, eller kontakt skolebestyrelsesformand Anne Juhl Lauridsen tlf.: 25 56 07 82

Ansøgningen sendes til Anne Juhl Lauridsen, Skranderupvej 64,7900 Nykøbing Mors senest d. 16/3 2015 med morgenposten.

Skoleleder til Rudme FriskoleRudme Friskole er en lille velfungerende Grundtvig-Koldsk fri-skole på Midtfyn med 76 elever og en børnehave normeret til 24 børn. Vi søger en ny leder til at værne om skolens værdier og historie og føre skolen sikkert videre. Vi ønsker stillingen besat 1. maj 2015 eller snarest muligt.

Vi søger en person, der • Kan varetage den pædagogiske, administrative og perso-

nalemæssige ledelse af Rudme Friskole • Har kendskab til og lyst til at arbejde med de frie grund-

skolers værdier og ideologisæt • Har en umiddelbar og anerkendende samarbejdsform,

som kan få det bedste frem i personalet • Er god til at lytte, har humor og er i øjenhøjde med børnene • Er tydelig, robust og tør træde i karakter • Har flair for økonomi og kan stå for skolens daglige drift • Er uddannet lærer • Kan indgå i den daglige undervisning, meget gerne i musik

Rudme Friskole er en skole med klassetrin fra 0. til 7. klasse. Skolen er stærkt forankret i lokalsamfundet med stor forældre-opbakning. Der er en engageret lærergruppe og en dejlig flok velfungerende, glade og videbegærlige børn.

Skolen vægter – foruden det boglige – de kreative og musiske fag højt og har teater flere gange årligt. Morgensang og fortælling danner rammen om vores skoledag. Moderne undervisnings-former, incl. bl.a. IT, læringsstile og cooperative learning, har slået rødder i vores friskoletradition, hvor vi underviser på tværs af klassetrin.

Kontakt skolen på 6262 4676, formand Michael Due Larsen 2678 7472 eller konstitueret leder Lisbeth Hoffmeyer 2130 4175 for rundvisning, eller hvis du har spørgsmål. Se stillings-beskrivelsen på www.rudmefriskole.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674 (april 2014)

Ansøgning med bilag sendes pr. mail til adressen: [email protected]

Ansøgningsfrist den 9. marts 2015 kl. 12.00.


SydthyAls

Gjerrild-B

NY SKOLELEDER SØGESGjerrild-Bønnerup Friskole ligger naturskønt i en levende landsby.

Vi er pt. 125 elever og har snart 25 års jubilæum.

Se det fulde stillingsopslag på www.gbfriskole.dk

Ansøgningsfrist 13. marts med ansættelse 1. august 2015.

Gjerrild-Bønnerup FriskoleKnud Albæksvej 4, Gjerrild, 8500 Grenaa

Tlf 86 38 44 22, [email protected]

SKOLELEDER

SKOLELEDER SØGES da vores nuværende går på efterløn. Tiltrædelse pr. 15. juni 2015.

Sydthy friskole er en skole med snart 40 år på bagen. En skole der lægger sig meget op af det Grundvig- koldske. Vi lægger vægt på både hoved, hånd og hjerte. Skolen ligger placeret centralt midt i den fantastiske Thy-landske natur. Sydthy friskole er en børneskole fra børnehave til og med 8. klasse.

DU...− vil være vores frontfigur – til en levende skole og

børnehave− vil sikre faglig og pædagogisk udvikling af skolen− har en god faglig ballast som underviser og

erfaring i teamsamarbejde− skal lede skolens administration og personale− skal være en aktiv del af skole-fællesskabet− kender til fællessang og kan synge med på bla.

...de stærkeste rødder har træer i blæst

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 374.616 – 445.674 kr. (Grundbeløb pr. april 2014).

Besøg skolens hjemmeside – www.sydthy-friskole.dk.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Charlotte Brændgaard Kappel på tlf. 51742352. Bedst mellem 10 – 13.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til bestyrelsesformanden på [email protected] senest den 1. april 2015.

SYDTHY FRISKOLEØSTERGÅRDSVEJ 2, VISBY

7755 BEDSTED THY

Friskole, børnehaveog vuggestue

Da vores skoleleder søger nye udfordringer søger vi en ny skoleleder der vil stå i spidsen for Mammen Fri. – Et godt sted at være, et godt sted at lære.

Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole startet i 2004, børnehaven kom med i 2013 og vug-gestuen i 2015. Således blev en vision til virke-lighed, alle tre institutioner blev til en enhed.

Du bliver således leder af hele Mammen Fri med en afdelingsleder i Børnehave /vugge-stue og en souschef i skolen som en del af ledelsesteamet.

Friskolen tilbyder undervisning fra bh.-klasse til 8. klasse, vi har p.t. 80 elever i skolen, 47 børn i vores SFO, 37 i børnehaven og 20 i vuggestuen.

Vi søger en skoleleder der i samarbejde med ansatte, bestyrelse, elever og forældre vil videreføre og udvikle vores dejlige skole. En leder der forstår at udtrykke sig klart og som er parat til at støtte op, så alle inviteres til at tage ejerskab for den skole, vi er stolte af at være en del af.

Vores forventninger til skolelederen:• Du har visioner for læring og udvikling, med

udgangspunkt i de gode tiltag vi allerede er i gang med

• Du er en dygtig formidler og kommunikator

• Du er optaget af pædagogik og læring, og kender til det Grundtvig/Koldske

• Du er god til økonomistyring og har admini-strativt overblik

• Du har lyst til at være skolens ansigt i lokalsamfundet

• Du har lyst til at undervise i et vist omfang

Vi tilbyder: • Et hus med engagement og lyst til udvikling• Et hus der sætter fællesskabet højt• Et hus med fokus på idræt og bevægelse fra

vuggestue til de ældste elever• En hverdag med glade, motiverede og

livlige børn

For yderligere information find os på Facebook eller besøg vores hjemmesidewww.mammenfri.dk

For spørgsmål og/eller aftale om besøg:Souschef, Helle Rasmussen, 29 80 16 77 eller bestyrelsesformand, Dorte Lund, 25 16 14 88.

Ansøgningsfrist den 2. marts. Ansøgningen sendes til [email protected] afholdes i uge 11, en eventuel 2. runde afholdes i uge 13.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation, (løninterval 374.616 - 445.674.)

Stillingen er med tiltrædelse:1. august 2015.

Mammen Fri søger ny skoleleder


Hindholm

Da vores nuværende leder gennem mange år går på efterløn søger Hindholm Privatskole en ny skoleleder, der med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens historie, kultur og værdier kan føre os sikkert ind i fremti-den.

Om Hindholm PrivatskoleHindholm Privatskole er økonomisk sund og veldrevet, og både lærere og elever trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt fagligt niveau både bogligt og kreativt.

Vi lægger stor vægt på at fremme selvstændighed og alsidighed og varierer undervisningsformerne, så alle får det størst mulige udbytte. Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, at vi er her sammen. Hvert enkelt individ er med i et værdifuldt fællesskab, både til hverdag og i et større, samfundsmæssigt perspektiv.

En del af ansvaret for fællesskabet er, at man bidrager med det, man kan. Det kan måske lyde, som begreber, der er gået lidt af mode, men vi ser flid, arbejdsdisciplin og dannelse som dyder, der ikke blot gør eleverne til gode med-borgere, men grundlæggende gør deres vej gennem livet lettere. Konkret betyder det f.eks. at på Hindholm Privatskole er lektier en naturlig del af undervisningen. Som forberedelse og som faglig træning, men også som en del af det at opbygge en god arbejdsdisciplin.

Vi er glade for vores skole og også stolte af den, og vi søger nu en skoleleder, der vil stå i spidsen for den videre ud-vikling.

Vi søger …• En synlig, handlekraftig og autoritativ skoleleder• En demokratisk og empatisk skoleleder, der inddrager, lytter og lader sig inspirere af personalet• En skoleleder, der har fingeren på pulsen og tænker nyt, men gør det i respekt for det eksisterende• En person, der kan få hele holdet til at yde deres bedste samtidig med, at trivslen er i top• En god og lyttende sparringspartner både for den enkelte og for holdet• En, der kan håndtere en konflikt, så alle kommer styrkede videre

På det mere formelle plan skal du være uddannet lærer og have erfaring med ledelse, økonomi og administration. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har en del af erfaringen fra privat-, fri- eller efterskolemiljøet.

Vi tilbyder …• Et spændende job på en skole med en høj faglighed• Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder• Et arbejde i gode, velholdte rammer med gode up-to-date it-faciliteter• En engageret lærerstab, bestyrelse og forældregruppe• En skole med varieret pædagogik, hvor bl.a. udeundervisning og cooperative learning er en del af hverdagen

Øvrigt …Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til bestyrelsesformand Lars Frederik Henningsen, som træffes på mobil 41 29 92 37.

Ansøgningsfrist: 16. marts 2015. – Tiltrædelse: 1. juli 2015 eller efter nærmere aftale.

Indkaldelse til og afholdelse af samtaler forventes at ske ultimo marts 2015.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen ligger i intervallet 410.611 – 492.334 kr. Dertil kommer pensionsordning.

Ansøgningen sendes til bestyrelsen via bestyrelsesformanden på e-mail [email protected]

Hindholm PrivatskoleTelefon 55 45 31 14 · Hindholmvej 21 · 4250 Fuglebjerg · E-mail: [email protected] · www.hindholm.dk

Skoleleder til Hindholm Privatskole


Haastrup

Visionær, humoristisk og tydelige skoleledersøges til

Haastrup FriskoleVi er en 22 årig Grundtvig Koldsk Friskole, beliggende i den aktive landsby Haastrup i et naturskønt område tæt ved de fynske alper.

Vi er en lille skole stærkt forankret i lokalmiljøet, hvor der er et stort engagement og opbakning til friskolen, med en aktiv forældre- og skolekreds.

Vi er et levende fællesskab med 50 elever fordelt fra 0. til 7. klasse, samlæst på 3 hold. Der er mulighed for at gå på Haastrup Friskole til og med 9. klasse inkl. afgangseksamen.

Rammerne for vores værdier” faglighed, tryghed og kreativitet” dannes bl.a. gennem musikken, naturen og bevægelsen.

• Rytmer, oplevelser, sanser og udtryk gennem musikken.• Den rige natur omkring Haastrup bruges ofte i undervisningen.• Bevægelse tænkes ind i undervisningen.

Vi er en skole for alle og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne og forældrene med en anerkendende tilgang og med den ligeværdige samtale som det vigtige redskab.

Du indeholder:• En leder med stort hjerte og drømme for fremtiden• Stort overblik og overskud, samt administrativ og økonomisk ansvar• Frontfiguren og ansigtet udadtil• En del af undervisningen med høj faglighed• Evnen til samtalen der mestrer både personale og pædagogisk ledelse• Kommunikation og vægter forældresamarbejde højt• En iver for at videreudvikle vores lærings- og arbejdsmiljø• Nytænkning og nærvær• Skæve og overraskende tanker

Skolens overlevelse er betinget af at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad, derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever udefra og udvikle skolens tilbud til vores dejlige børn.

Er ovenstående lige DIG, tilbyder vi ansættelse fra 1. maj.

Ansøgning skal være os i hænde senest d 9/3 2015 og samtalerne vil blive afholdt i uge 12 og 13.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 til kr. 445.674 (april 2014).

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen enten pr. mail eller tlf. jvf. nedenstående kontaktoplysninger.

Ansøgningen stiles til Haastrup Friskole ATT. Bestyrelsen Bygaden 14, Haastrup 5600 Faaborg Bestyrelsen Haastrup Friskole: mail: [email protected] Rasmussen tlf. 21 24 60 27 mail: [email protected] Nielsen tlf. 28 68 17 72 mail: [email protected]

Haastrup Friskoleskolen for livet

343


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskolebladet.dk

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21725939, 86280315

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

Kommende numre: Nr. 3: torsdag d. 19. martsNr. 4: torsdag d. 23. aprilNr. 5: torsdag d. 21. majDeadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected].

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.



AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

En dygtig cand. scient. pol. og univer-sitetschef og samfundsdebattør kaster stolt din kærlighed på arbejderklas-sen, sit eget mønsterbryderi og folke-skolen. (...)

Debattøren i Politiken kan ikke nøjes med kærligheden til folke-skolen. Arbejder-akademikeren skal selvfølgelig lige tage kvælertag på det, han samlet kalder privatskolerne. "Privatskolerne er fluepapir for elitens børn", hedder overskriften – og så kører hele det klassiske, socialde-mokratiske angreb på de frie skoler. Staten er vor mor. Vi skal have enhed. Privatskolerne er for de rige svin – og underforstået: De burde lukke, for de fastholder klassedelingen mellem de privilegerede og de fortabte.

I bedste tidsåndsstil ser man verden højst et par centimeter ud over næ-setippen med egne erfaringer. Jeg er mønsterbryder. Følg mine erfaringer!

Og i skyndingen glemmer man lige historien om den grundtvigske og den koldske skoletradition, som var en del af almuens oprør mod borgerskabet i midten af 1800-tallet. De underpri-viligerede klassers oprør før de røde faner. En kamp mod den stivnede latinskole og den forstenede religions-opfattelse. Og man springer også lige over lilleskole-bevægelsen i 1960’er-ne og 70’erne, som var et decideret oprørsk, venstreorienteret projekt. Eller nutidens muslimske friskoler, som vel ikke ligefrem er overklassefa-brikker. (...)

Det er meget mørkt i forstaden, da jeg samler de tre børn op på vej til skole. De er søskende og jeg skal for min vi-dere histories troværdighed understre-

ge, at de ikke bliver kørt i skole altid. Men den ene bror (tvillingebrødre, tveæggede, tror jeg) har været igen-nem en kompliceret fodoperation – så bror og lillesøster får lov at køre med.

Og endnu en forsigtighed, inden jeg flås for mine sympatier: De bor i et parcelhus, mens jeg mener ikke at kunne se nogle egentlige overklasse-tendenser eller særlige elitære tilbyg-ninger, tårne eller spir.

De er de rareste unger, jeg har kørt med i månedsvis. Vi hygger og snakker – også om deres skole. Og ja, det er en af disse PRIVATSKOLER – i mit vokabularium en af de frie skoler, fordi den IKKE er af den klassiske realskole-kultur. De fortæller om timerne, om livet. Også det, de har uden for skolen. Om forældrene, som valgte den skole, fordi den både var rarest og tæt på. Om friskoler i det he-le taget, fordi taxamandens egne børn har gået i en grundtvig-koldsk friskole. (Deres far brød mønsteret den forkerte vej – og blev taxichauffør).

Da vi kører op foran skolen ser den faktisk ud som alle andre skoler. Lidt mere rodet i byggeriet, fordi den ikke havde solide kommunale kroner til udbygning, men er vokset lidt ef-ter lidt. Børnene ser almindelige ud. Og forældrene halvtrætte. Ikke helt så velbjergede som elite-forældrene i Rungsted, Hellerup, Søllerød og Gentofte. Her taler jeg ikke om den fremragende Bernadotte-skole, som er internationalt anerkendt, men som desværre er skabt og drevet på privat initiativ, så de gamle initiativtagere burde skamme sig – og som er en af Politiken-skribentens værste væmmel-ser.

Nej, jeg ta-ler om elitens kommune- skoler – i de ri-ge kommuner. Fjern dem! Men lad mig nu stoppe sar-kasmen, inden jeg bliver lidt for smart.

For jeg synes faktisk, at der er for-nuftigt at diskutere, hvordan man kan undgå dominansen af middelstands-børn i de fleste private skoler.

Jeg ville bare minde om virkelig-hedens set gennem forruden på en Mercer denne vintermorgen. De tre unger, – mine kunder, som enhver far og mor ville være stolte af.

De turde ligefrem sige det højt, det med omsorgen:

– Det var hyggeligt, taxamand. Hav en god dag. Måske ses vi en anden gang?

De var ikke forkælede elitebørn. De var bare glade for livet, taxaturen – og skolen. Friskolen, som deres for-ældre valgte uden skumle, klassefor-dærvende hensigter.

Og hvorfor gør valgfrihed så ondt?God morgen Danmark – lad os

dementere nogle myter i dag!

Jesper GrunwaldJournalist, blogger og taxachaufør

Jesper Grunwald var kanalchef og chefredaktør i DR Radios chefreda ktion – tog sit tøj og gik – for at blive taxachauffør. I dag er han taxamand.dk, driver sin egen blog og har flere tusinde venner på Facebook og en fast klumme i Ekstrabladets weekendtil-læg. Og så har han netop udgivet bo-gen JEG ER BARE TAXAMAND.

Eliten, fy for pokker! – sangen om privatskolene...


Documents

Friskolebladet nr. 2 2015