FZ '*&-'

X33SAW1VNOIXVN

POUL STR0MSTAD

FRA LAUGSTIDEN

Tegninger

«/

MADS STAGE

NATIONALMUSEET

Vignetten pa side 3: salvskilt fra velkomst, p<i side 4: stueskilt.Alle vignetter er tegnet e f t e r laugsgenstande i Nationalmuseels samlinger.

Flertallet af klicheerne er venligst udlant af bladet ^Arbejdsgiveren".© Copyright Nationalmuseet 1965.

Trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense.2. udgave 1976.

ISBN 87-430-0116-3.

INDHOLD

Om laugsvaesenet 4

Velkomsten 10

Skafferstokken 12

Laugsladen 14

Sksenkekanden 16

Herbergsskiltet 18

Stueskiltet 20

Lydhammeren 22

Laugsbessen 24

Tobakstallerkenen 26

Saekbrzedtet 28

Signet og skrivetej 30

Mestertavlen 32

Vejledning til laugssamlingen

i Nationalmuseet 34

OM LAUGSV^SENET

I middelalderen opstod der handvserker-laug i de fleste st0rre, europseiske byer.Ogsa i Danmark sluttede handveerkernesig sammen i laug, men da intet skriftligter bevaret fra laugenes tidligste tid, kanman ikke med sikkerhed fastsla tidspunk-tet for de f0rste danske laugs opstaen. Ensammenslutning af riandvserkere omtalesi Slesvigs stadsret, der stammer fra tidenomkring 1200, og i 10bet af det felgendepar hundrede ar vokser laugene frem ialle storre, danske byer.

Laugenes opstaen var en felge af de0konomiske og teknologiske amdringer, der skete i Europa imiddelalderen. Med varehandelens udvidelse og overgangentil pengeekonomi skete der en specialisering af handva^rks-arbejdet, hvorved en raskke selvstsendige fag opstod.

Pa grund af de usikre retsforhold sluttede borgerne sigsammen i religiose selskaber, Vcernegilder, hvis formal var atyde 0konomisk st0tte og anden hjaelp til medlemmerne. En-hver, der havde en vis ekonomisk standard og forte en sasde-lig vandel, kunne blive gildesbroder. Handva^rkerlaugene varen videreudvikling af gildeinstitutionen, idet laugene forudende religiose og underst0ttelsesma?ssige formal ogsa plejedemedlemmernes faglige interesser. Oprindeligt kunne kun me-strene va^re medlemmer af laugene, mens svendene var til-knyttet laugene igennem deres mestres medlemsskab. Denneordning sendredes i 10bet af det 15. arhundrede, saledes at

svendene dannede selvsta^ndige svendelaug, der stod i en vismodsaetning til mesterlaugene, af hvilke de dog fortsat varafheengige.

De store fag havde deres egne laug, mens mindre fag, derikke kunne m0nstre sa mange medlemmer, kunne vasre slut-tet sammen i blandede laug. I det enkelte laugs vedtasgter,skraen, fandtes bestemmelser om laugets indre forhold og omdets stilling udadtil. Oprindeligt blev skraen udformet. ogvedtaget af laugets medlemmer, senere fik de forskelligelaugs skraer et mere ensartet prseg, og de blev stadfasstet af0vrigheden.

Skraen indeholdt regler for laugets rettigheder og detssammensaetning. Medlemmerne var ved ed bundet til strengtat overholde skraens bestemmelser, og overtrsedelse straffedesmed b0der eller i vaerste fald udst0delse af lauget. Blev enmester eller en svend udst0dt af lauget, kunne det betydeskonomisk ruin for ham, og han var i hvert fald henvist tilat f0re en forhutlet tilvaerelse som b0nhas, en betegnelse, derhaeftedes pa de svende, der sa at sige illegalt arbejdede ifaget uden at vasre medlem af lauget. B0nhaserne var nser-mest retslese overfor laugsmedlemmerne, som jasvnligt fore-tog razziaer for at tilintetgere benhasernes vaerkt0j og vare-lager. De skulle endda vsere lykkelige, hvis de undgik enkorporlig afklapsning ved samme lejlighed. Skraen gav ogsaregler for betaling af optagelsesgebyr, for understottelse afsyge og for hjaelp til medlemmernes begravelse. Den fore-skrev, at lauget skulle have en formand, oldermanden, derreprassenterede lauget udadtil, og som ledede laugsmederne.Ved sin side havde han to bisiddere, men laugets h0jestemyndighed var laugsstsevnet, der afholdtes fire gange omaret, og som bestod af samtlige medlemmer. For disse medersforlob var der fastsat ganske bestemte regler, som skulle £01-ges til punkt og prikke, hvis de trufne beslutninger skulleanses for gyldige, og hvis man ville undga b0destraf. I seneretid kaldtes disse kvartarlige m0der ogsa nfastende steevne"

i modsastning til de selskabelige sammenkomster, hvor detofte kunne ga livligt til. For at holde Iaugsbr0drene i tommeunder festerne var der fastsat beder for klammeri, uh0viskeord eller gebserder, eller for at vaelte 01krusene. Pa den andenside kunne man ikke undsla sig for at deltage i festerne.nHvo- som slger nej til at vaere med, nar bredrene vil danse,skal bode to mark engelsk", hedder det i en af skraerne.

Oprindeligt bar det vel staet den enkelte frit for, om banville vsere medlem af sit fags laug eller ej, men allerede i10bet af det 14. arhundrede blev laugstvangen gennemfort,sa at ingen kunne ud0ve et handvaerk uden at vaere medlemaf det pagseldende fags laug. Hermed havde laugene fact enmonopolstilling indenfor erbvervslivet, idet de kunne giveretningslinier for varernes pris og kvalitet. Laugenes monopolkunne fere til opskruede priser og andre misforhold, hvorforbystyret ved at have indseende med priserne matte sikre for-brugerne, at hver vare fik sin passende pris.

Bystyrets tilsyn med laugene medferte, at handvcerkerneudelukkedes af byernes rad, idet man ikke kunne have, athandvserkerne fik indflydelse pa afg0relsen af de sager, hvoride selv var part. Hermed traengtes handvsrkerstanden i bag-grunden af den forende gruppe i byerne, kobmandsstanden.Denne opdeling af borgerne i fast afgreensede stzender sva-rede helt til datidens samfundsopbygning. I et stillestaendesamfund kunne denne ordning maske nok fungere, men hvisman ville have del i de fremskridt, der skete pa det tekniskeomrade, matte man fra statsmagtens side gribe regulerendeind for at hindre, at laugene kom til at virke som en hemskopa udviklingen. Mens laugene s0gte at styrke deres magt vedat skcerpe reglerne for optagelse, f. eks. ved at fastsla., at derkun matte vsere et bestemt antal mestre indenfor faget i denpagasldende by, ved at krsve en bestemt laere- og svendetid,zegte f0dsel,et stort indtrasdelsesgebyr eller et kostbart mester-stykke, s0gte bystyre og statsmagt at bryde laugenes magt vedat give enkelte mestre tilladelse til at arbejde i de forskellige

fag uden at vsere medlemmer af lauget eller ved at udstedeforbud mod skserpelse af optagelsesbetingelserne.

Da de merkantilistlske teorier 1 slutningen af det 16. arhun-drede begyndte at trsenge frem her i landet, indkaldte manudenlandske handvasrkere, som ved at arbejde udenfor lau-gene skulle pafere disse konkurrence. Herved hindredes denstagnation indenfor handvserket, som de lukkede laug ellersville have forarsaget. En hja^Ip i sine bestrsebelser fik stateni det store antal tyske handvaerkere, der i det 17. og 18. ar-hundrede segte hertil pa grund af de darlige sociale og eko-nomiske forhold i Tyskland. Man opnaede herigennem denenskede tilgang af veluddannet arbejdskraft, men samtidig0gedes den tyske indflydelse bl. a. pa laugene, hvis organi-sationsform herefter beherskedes af de tyske laugsskikke,ziinft en.

Ziinften var det kompleks af ritualer og ceremonier, somgennem tiden var blevet opbygget omkring laugene i udlan-det. Med de vandrende handvaerkere bragtes de fremmedeskikke her til landet, og fra omkring 1600 indarbejdedes dei det danske laugsvassen som dansk handvserksskik, hvis reg-ler skulle iagttages pa det nojeste. Da vandringerne tog til,og det store antal fremmede tilvandrede svende kraevede, atlaugene var zunftige, matte de danske laug f0Ige trop. Varde ikke zunftige, blev de betragtet som ,,u0erlige", og ingensvend ville indtrasde som medlem i dem, da han derved selvblev uasrlig. Ligesa kunne danske svende, der pa vandringkom til udlandet, ikke blive anerkendt af laugene der, hvis deikke kom fra et zunftigt laug.

Det var dog ikke alle fag, der var zunftige. Staerkest gjordeziinften sig gaeldende indenfor de fag, hvor vandringerne varaf stort omfang, f. eks. i byggefagene, mens fag som slagtereog guldsmede var sa godt som upavirkede af den. I modsast-ning til fagets skra var dets ziinft en uskreven lov, som manferst blev indviet i, nar man var blevet udlsert og skulle op-tages i lauget. Inden den udlaerte svend blev optaget, betrag-

tedes han som et uvidende Individ, et umaslende dyr, som kunved at gennemga laugets ziinftige optagelsesceremoni kunneblive en serlig og retskaffen svend. Snedkerlgerlingen blevh0vlet, bedkerdrengen skulle slibes. Bogtrykkeren matte modeop med horn i panden, sa han ved at fa hornene st0dt afkunne blive forvandlet fra dyr til menneske. Andre fagbrugte kroning, dab, harklipning eller andre ceremonier. Narsvenden havde gennemgaet denne mere eller mindre hard-haendede behandling, holdt oldermanden en pra^dlken forham, og man naede frem til hojdepunktet, tildrikningen afvelkomsten. F0rst herefter var han fuldgyldigt medlem aflauget, og man kunne ga over til at fejre begivenheden meden I0ssluppen fest.

Ziinften traengte ind i alle laugets forhold. Laugssamlin-gerne begyndte med, at oldermanden ,,klappede op" ved atsla tre gange pa laugets hellige skrin, laden, og abne den.Mens den alvorligere del af m0det fandt sted, skulle ladenvaere aben, og kun oldermanden, eller den, han gav ordet,matte tale. Der var streng straf for at ng0re ulyd", d. v. s.for at afbryde den, der havde ordet. Ferst nar oldermandenhavde lukket laden og slaet tre gange pa laget, var ordet frit.

Efterhanden udartede ceremonierne, de blev mere og mereindviklede og foltes af den enkelte som et snaerende band pahans handlefrihed. Statsmagten sa med betsenkelighed palaugenes egenradighed og s0gte at begraense deres magt, delsved at udstede forbud mod ,,de aeldre Tiders raae og vildeSadder", dels ved at udstede forordninger, der greb ind ideres arbejdsforhold. Fra midten af det 18. arhundrede fiklaugene da ogsa mindre betydning, bl. a, fordi man ved stats-bevillinger til industrielle virksomheder paf0rte dem konkur-rence. Man overvejede ved flere lejligheder muligheden afhelt at ophseve laugene, men da man var sta^rkt afhamgig afarbejdskraft fra udlandet, hvor laugsvsesenet stadig blom-strede, kunne en fuldstaendig op!0sning ikke gennemferes.F0rst da produktionsformerne var a^ndret sa meget henimod

stordrift, at laugsvaesenets ideindhold virkede forasldet, skredman med nseringslovens udstedelse i 1857 til fuldstasndigt atophgeve alle laug. Da den nye nseringslov tradte i kraft i1862, oplostes en hel del af de mindre laug, mens andrefortsat bestod som mesterforeninger og svendeforeninger. Defleste af dem virkede dog kun som hjadpe-, syge- og begra-velseskasser, en virksomhed, som enkelte af dem udevede,indtil den nye sygekasselov af 1960 helt udslettede dem.

Mange af de gamle laugsgenstande, lader, velkomster,skilte, pengeb0sser, drikkekander og bsgre, som var i lauge-nes besiddelse ved ophasvelsen, gik i arv til sygekasserne,mens andre blev solgt og gik over i privateje. Med tiden ermange af dem ved k0b, som gaver eller deposita indgaet iNatlonalmuseets store samling af danske laugsgenstande.

VELKOMSTEN

Velkomsten var laugets hellige drikke-kar, som blandt andet brugtes vedoptagelsen af de nyudleerte svende.Tildrikningen foregik efter et stiftceremoniel, som ufravigeligt skulle f01-ges. Overfor velkomsten skulle manudvise den storste asrefrygt og aerb0-dighed. Man skulle modtage den bar-hovedet og semmeligt paklaedt, og delvar ikke tilladt at berore den med debare haender. Man skulle enten havehandsker pa eller tildeekke hsendernemed et rent, hvidt terklsde.

Tildrikningen overvseredes af samt-lige laugsmedlemmer, og som regel vardet oldgesellen, der forested handlin-gen. Mellem ham og den nybagte svendveksledes en raekke spergsmal og svari et h0jttravende og snirklet sprog.Svenden fik gode rad og formaningermed pa vejen og undervistes i sine

pligter og rettigheder. Alt imens stod velkomsten, der varfyldt med 01, pa bordet ved siden af den abne lade og laugetsevrige klenodier. Oldgesellen 10ftede velkomsten op fra bor-det, tog laget af og drak svenden til, mens han ved hver afdisse handlinger fremsagde bestemte replikker. Derpa raktehan velkomsten til svenden, der drak af den som tegn pa, athan nu var optaget i lauget som de andre svendes ligemand.

10

Til minde om begivenheden skaenkede svenden et solvskilttil velkomsten. I skiltet var hans navn, datoen og laugetsinsignier indgraveret. Skiltet blev hsengt pa velfcomsten, somefterhanden kunne komme til at bsere en tung og kostbarselvskat Nar der var tilstrsekkeligt mange skilte, lod mandem gerne omsmelte, og lauget fik pa denne made en nyvelkomst. De a^ldste velkomster var enten lavet af trse elleraf dyrehorn, men efterhanden fik de fleste laug velkomsteraf tin eller, hvis det var et velbeslaet laug, af s01v.

Den afbildede velkomst er fra 1604 og dermed den seldste,bevarede laugsvelkomst i Danmark. Den er af tin og rimelig-vis fremstillet i Sydtyskland. Sider og lag baerer inskriptionerog graveringer. Pa den ene side er indgraveret buntmager-nes laugssymbol, et udspasndt foervasrk syet af sma skind, ogarstallet 1604. Pa den anden side ses handskemagernes hand-ske. Velkomsten er et stykke gedigent kandesteberarbejde,fin i formen og udferelsen - og tung at 10fte med en handuden at spilde.

SKAFFERSTOKKEN

Der var mange ting at tage vare pa i degamle laug. Oldermanden havde den0verste myndighed og repraesenteredelauget udadtil, mens skafferen var hanshjaelper i det daglige. Skafferembedetgik ligesom de andre hverv inden forlauget pa omgang mellem medlemmerne,og man kunne kun undsla sig fra hverveten gang - og kun mod at betale sig fradet med en halv t0nde 01 eller for 1 markvokslys.

Hvis en laugsbroder blev syg, skulleskafferen forstrtekke ham med pengehjaelp

af laugets kasse og udvselge br0drene til parvis at vage overham. D0de den syge, skulle skafferen hjselpe til med at ordnehans begravelse og s0rge for, at der blev sunget sjtelemessefor ham. Pa helligdage skulle der taendes vokslys ved laugetsalter i kirken, og til laugets fester og sammenkomster skullehan k0be god mad og rigeligt at drikke. Han tilsagde brodrenetil laugsstasvne og anviste dem deres pladser ved bordet. In-den de fik lov at komme ind, sa han noje efter, at de ikketog deres spyd, svserd eller kniv med sig ind, thi det var ham,der skulle holde eventuelle slagsbrodre i ave. Der kunne letopsta klammeri i skafferens umiddelbare nsrhed, nar hanskulle indkrseve olpenge og betaling for det, der ellers varblevet fortseret. Skafferen var saledes en vigtig person ilaugslivet, og det kostede da ogsa dobbelt bode at afbrydeham, nar han talte. Hans sserstilling markeredes ved, at han

12

var udstyret med et VEerdighedstegn, en skafferstok, som deher afbildede. Skafferstokken var gerne drejet i trse og maleti staerke farver og maske yderligere smykket med lange,kulerte silkeband.

Drejernes skafferstok er naturligvis sasrlig fint udformet.Det er den snoede, der ses til venstre pa foregaende side.Nedenfor til hojre ses bogbindernes. De to andre skafferstokkeer eksempler pa den almindeligste form, en drejet stok, hvisskaft ved udskaering er opdelt i en rsekke prismeagtige led,der er malet hvide, gule, rode eller bla.

LAUGSLADEN

Mens oldermaend, skaffere og menige laugsbrodre skiftedegennem tiderne, bevaredes laugets gamle klenodier gennemarhundreder. Der stod respekt om laugets gamle skrin, laden,som opbevaredes hos oldermanden. I laden la laugets doku-menter og vaerdigenstande, og for at sikre, at ingen pa egenhand kunne abne den, var den forsynet med flere lase. Older-manden og lademestrene havde en negle hver, og kun nar dealle var til stede, kunne laden abnes.

Ved laugsstsevne anbragtes laden pa bordet i laugshuset,og oldermanden abnede modet ved at nklappe op". Med sinlydhammer eller skafferens stok slog han tre slag pa ladenslag, hvorefter han og lademestrene abnede lasene med deresnegler. Sa laenge laden var aben, skulle al tale og opferselforega efter et stift ceremoniel. Hver Scetning skulle indledesmed en bestemt vending, f. eks. BAlt i sere" eller nMed gunst",og det var en alvorlig sag at bryde reglerne, mens laden varaben. Ikke blot straffedes overtraedelserne med dobbelte b0-der, men lovbryderen kunne i graverende tilfselde risikere atblive erklaeret for «uasrlig", hvilket var ensbetydende medudstedelse af lauget og dermed forbud imod at ud0ve hand-vserket. Nar forhandlingerne var til ende, nye medlemmeroptaget og eventuelle klager fremfart, kunne oldermandennklappe i", laden lukkedes, og sa var ordet frit.

De eeldste danske laugslader er rigt udsmykket. Man harfact dygtige snedkere og billedsksrere til at lave et skrin tillaugets vserdigenstande. Den afbildede lade har tilhert K0-benhavns bagermesterlaug og er fra tiden omkring 1630. Dener 63 cm lang og 43 cm hej. Sider og lag har rige udskserin-

14

ger og er dekoreret med brogede farver og forgyldning. Ladenhviler pa fire loveformede fodder, dens sider og lag harudskceringer med motiver fra Bibelen. I de to kortflader eranbragt en ringformet jernhank, og i forsiden er der treneglehuller.

Nu og da matte laden gores lidt i stand. Det skete f. eks.i 1742. Den davasrende oldermand, Cort Legan, benyttededenne lejlighed til at fa indsat et stykke snitvasrk med sitnavn pa i laget, og af en pamaling pa laget ses, at oldermand/. B. Kryger i 1787 har ladet laden nrenovere". Laden errimeligvis fremstillet her i landet. Dens ophavsmand harvseret en seerdeles dygtig billedskasrer og betalerne en raekkevelhavende, kobenhavnske bagermestre, hvis initialer findesi felterne og forneden pa karyatiderne.

SK^NKEKANDEN

Lseser man i laugsskraerne, de gamle laugs vedta^gter, stoderman ofte pa ordet 01, ja, det er vel et af de ord, der optra^derhyppigst. Nye medlemmer blev budt velkommen med 01, ded0de mindedes med 01, savel ved glsde som ved sorg var der01 pa bordet.

Det store 01forbrug kan ikke bedemmes med vore dagesmalestok. Dels er der jo forskel pa 01s styrke, dels var 01dengang en langt vigtigere bestanddel af det daglige forbrug.Til den megen saltmad matte man have rigeligt at drikke, ogda vandet i byerne som regel var urent og mange stederdirekte livsfarligt at drikke, la 01forbruget h0jt. Selv b0rndrak efter vor opfattelse rigeligt med 01. I 1630'rne var

16

rationen saledes i B0rnehuset fire potter svagt 01 dagligpr. barn.

Ved laugsfesterne har man sikkert drukket langt mere pr.mand, og Iaugsbr0drene opferte sig ofte meget lossluppentI laugsskraerne blev der derfor hurtigt indfojet strenge or-densregler, som skulle overholdes under laugsdrikken. Enalmindelig regel var, at man ikke matte tappe mere 01, endman kunne tale. Men hvem kan bedomme det? Faldt man is0vn i laugshuset, eller kastede man op der eller pa vejenhjem, vankede der b0de. Spildte man mere 01 pa bordet, endman kunne daskke med handen, og slog man bsegre i stykkereller kastede 01t0nden om, matte man atter punge ud. Ingenmatte Isegge en ny t0nde 01 op uden tilladelse, og man kunnenaturligvis heller ikke have, at br0drene br0d 01ka^lderen opfor at fa mere 01.

De mange forbud antyder, at det ofte gik livligt til vedlaugenes fester. Der var ofte lovovertrsedere, som matte be-tale b0der, og da boderne som oftest betaltes in natura, nem-lig med 01, var man inde i en cirkelbevsegelse, der alt efteromsta^ndighederne kunne betragtes som ond eller god.

Skafferen tappede 0IIet af t0nderne og haeldte op i br0dre-nes basgre af en kande, men en del laug havde en stor skasnke-kande, som stod midt p£ bordet. Tegningen viser de k0ben-havnske rebslagersvendes store skgenkekande fra 1764. Dener af tin, og pa siderne er Iaugsbr0drenes navne indgraveret.Gennem den store hane forneden lod skafferen det skum-mende 01 fosse ned i br0drenes altid tomme bsegre.

HERBERGSSKILTET

HandvEerkervandringer har vaeret kendt langt tilbage i tiden,men det er f0rst med det ziinftige laugsvaesens udbredelse,at vandringerne bliver obligatoriske. Allerede omkring 1600var vandringstiden for en sadelmager i det kebenhavnskelaug tre ar. F0rst nar svenden havde vasret pa vandring idette tidsrum, blev han anset for at vsere et veludlsert ogziinftigt medlem af lauget. Men selv efter at have overstaetden fastsatte vandringstid kunne svenden blive sendt ud palandevejen igen. Vandringerne virkede nemlig som regulatorpa arbejdslivet. Nar mesteren ikke havde mere arbejde tilsin svend, sagde han ham op, og svenden matte sa findefrem til en anden mester, der kunne beskasftige ham. Derforsa man kun fa svende pa landevejene, nar tiderne var gode;men satte en krise ind, sogte de alle bort fra det kriseramteomrade til egne, hvor der var arbejde at fa.

Aret rundt var der svende pa landevejen, vandrende fraby til by. Mange af svendene kom vidt omkring i Tyskland,0strig og Schweiz pa valseturen, og de enkelte fag dannedeefterhanden en slags broderskaber, som bredte sig vidt om-kring uden hensyn til landegramser. Laugsanden var inter-

18

national, og dette kom den vandrende svend til gode,idet manforst og fremmest lagde vsegt pa, at ban var en laugsmaessigtuddannet handvaerker. Var han det, blev ban betragtet somen BEerlig" svend og havde de samme rettigheder som andreziinftige svende.

Det fsrste, en svend gjorde, nar han pa sin vandring komtil en by, var at soge ind pa sit fags herberg. Hvis det var etstort fag, havde det som regel sit eget bus med et udhsengtskilt til orientering for de tilrejsende.

De to afbildede skilte er begge lavet af jern. Det ene erfra bodkernes herberg i Kobenhavn og viser fagets veerktojog produkter. Det andet er fra skomagernes herberg i Kalund-borg. Den enbenede soldat er skomagerhelten Hans vonSagan. Under et slag i 1370 udviste han stor tapperhed, menmistede sit ene ben. Som belonning gav den tyske kejserskomagerne lov til at bruge den kejserlige dobbeltern i dereslaugsmonogrammer. Nar man ser den enbenede soldat ellerdobbeltornen, ved man derfor, at man er blandt skomagere.

STUESKILTET

Med Den f0rste Verdenskrigs udbrudoph0rte den gamle skik, at en hand-vserker skulle have veeret pa vandring,men endnu for et halvthundrede arsiden herte det med til handvasrker-uddannelsen, at man havde veeret p£

valsen. Hvis en svend ikke ville udseette sig for sine arbejds-fsellers ringeagt, matte han kunne fremvise en vandrebogmed mange stempler i og kunne fortzelle gode historier fravandrearene. Vandretidens betydning la i, at svendene fikset sig om, og at de ved at arbejde forskellige steder fik ind-sigt i fremmede arbejdsforhold og lasrte nye arbejdsmetoderat kende.

Man vandrede alene eller flere sammen, og nar dagensvandring var overstaet, samledes man p£ herberget, hvor detofte gik lystigt til. Nar nye svende ankom, matte det fejresmed sang og baegerklang, og det samme skete, nar andredrog videre. Ofte beh0vede man end ikke en s£ oplagt be-vaeggrund til at fugte ganen. Var nogle af byens arbejdsleseeller arbejdssky svende, nkror0dderne", til stede - og de hangnzesten dagen lang pa herberget - skulle de nok vide at fade nyankomne lokket til at spendere pa sig.

Herbergernes ry var derfor ikke altid lige godt, men sven-dene skulle jo have et sted at overnatte. Flere fag kunne vterefoelles om herberget, og hvert fag havde da sit eget bord iherbergssalen. For at de fremmede straks skulle kunne se,hvilket bord deres fag holdt til ved, var der over hvert bordopheengt et stueskilt med fagets symboler.

20

Tegningerne viser stolemagersvendenes og nagelsmede-svendenes stueskilte fra herberget i Kobenhavn, mens dettredie skilt stammer fra et smedelaug.

Mangen fremmed svends ansigt er klaret op ved synet afdisse skilte. Nar han sa dem, vidste han, at der under skiltetvar venner at finde. Her ville han blive modtaget med etgodt bseger af fagfseller, der ville betragte ham som en afderes egne.

LYDHAMMEREN

Foruden laugsfesterne, som holdtes 2-3 gange om aret, holdtman som regel hvert kvartal et nfastende stsevne", d. v. s. etIaugsm0de, hvor der ikke var spisning. Her dreftede laugs-bredrene faglige sager, tidepenge opkrasvedes, og man trafaftaler om praktiske forhold.

Indkaldelse til moderne foregik gerne ved, at skaffereneller den, der sidst var blevet optaget i lauget, gik rundt ibyen til medlemmerne og tilsagde dem til m0det. Udeblevnogen uden lovligt forfald, matte han betale bode enten ikontanter eller 1 naturalier, det ville sige med 01 og vokslys.

Ved moderne havde brodrene bestemte pladser ved bordet.Den, der havde vasret broder Isengst, sad nsermest ved older-manden. Skulle der opsta tvivl om placeringen, havde manskafferen til at anvise pladserne, og der var straf for at til-egne sig en plads.Man kunne ikke have, at en broder ,,Eeltede"en anden ud af bans saede, som det hedder i en smedeskrafra 1491. Herved kunne der jo ogsa opsta sksends- og slags-mal og hele m0det ende i kaos til spot og spe for lauget oghandvserket.

Oldermanden ledede m0det. Hans ord var lov. For at un-derstrege dette - og for at han med den fornodne kraftkunne sla til lyd, hvis sindene kom i kog - havde han enlydhammer. Med en reekke kraftige slag i bordet skaffedehan 0renlyd, og den, der herefter rabte op og gjorde ulyd,sa oldermanden for vild i sin tale, eller en laugsbroder, somoldermanden havde givet lyd, blev afbrudt, matte betale b0de.

22

Lydhammeren var forst og fremmest et vaerdighedstegn,og oldermanden har sikkert ofte mattet sla langt kraftigeremed den, end den var beregnet til. En skra fra 1403 siger:HEr der nogen, som ypper ustyr, og vil han ikke give sig til-freds, da ska! han udskydes af fire karle". Den spinkle lyd-hammers magt la ikke i slagenes styrke, men i den symbolskekraft, som dens smseld mod bordpladen udsendte.

Til venstre ses Holbask skomagerlaugs lydhammer, en 18cm lang, drejet trEehammer med indskarne initialer og ars-tallet 1687. Den anden tegning viser Kebenhavns hjul- ogkaretmagerlaugs lydhammer, der har form som et fladt bold-trx. Den er af egetras, 43 cm lang og malet med spragledefarver pa gr0n bund. Pa den side, der vises her, ses et karosse-stel og et kunstfserdigt rokokohjul, pa den anden side er ud-skaret to karetstel og arstallet 1769, mens det korte handtagender i to 0rnehoveder.

LAUGSB0SSEN

Den gensidige hjselp var et aflaugsvsesenets grundtrsek. I tider,hvor der ikke fandtes forsikrings-vaesen eller underst0ttelseskasser,var laugsmedlemmernes indbyr-des stotte af stor betydning. Slogdet ind med darlige tider, ellerblev man syg og gammel, sa man

ikke kunne passe sit daglige arbejde, tradte lauget til medpengehjaslp til fagfasller og deres familie.

Omkring 1450 havde skomagersvendene i Roskilde denordning, at en broder, der blev syg, af skafferen fik fire skil-ling i underst0ttelse. Dette beleb kunne ban dog kun fa ud-betalt h0jst tre gange umiddelbart efter hinanden, og blevhan rask ingen, skulle han betale belebet tilbage. Afgik densyge ved doden, ydede lauget ogsa hj aslp, men kunne afdedesbo dsekke udgifterne, skulle understettelsen tilbagebetales tillauget. Det haendte ikke helt sjasldent, at den afdode fagfeellevar blevet sa forarmet, at boet ifcke kunne daskke gulden.Lauget matte da - Bfor Guds Skyld" som det hedder i laugs-vedtEegterne - eftergive ham belobet.

Pengene til understettelserne kom ind ved, at medlemmer-ne hvert kvartal betalte et fastsat belob, tidepengene, somopkraevedes af skafferen. Alle betalte lige meget, og det ind-komne belob var laugets kassebeholdning, som ogsa brugtestil betaling af fortseringen ved laugsmoderne, til betaling afskriveren og til anskaffelse af inventar til laugshuset.

Nar skafferen havde afkreevet Iaugsbr0drene tidepengene,

24

blev de lagt i en pung af stof eller Iseder, der anbragtes iladen sammen med laugets 0vrige vaerdier. Tegningen her-under viser en sadan pung fra det 17, arhundrede. Den er afbrunlig silke med broderier.

Hyppigst opbevaredes pengene dog i en besse med forsvar-Hge lase, sa b0ssen kun kunne abnes, nar alle, der havden0gler dertil, var til stede. Pa tegningen overfor ses de k0ben-havnske bagermestres kobberb0sse fra 1732. I laugsartiklernefra 1403 siges, at hvis en af br0drene bliver syg og han nhaverintet at fortaere, da skulle br0drene komme hanum til hjelpmed 4 skilling liibsk ud af b0ssen".

B0ssen fra 1732 er saledes blot en i den rzekke af b0sser,som bagermestrene gennem arhundrederne har benyttet tilderes veldaedige formil.

TOBAKSTALLERKENEN

Efter at det ferste tobaksspinderi i Kebenhavn var blevetoprettet i 1665, blev r0gtobak og snus hurtigt et uundveerligtnydelsesmiddel for personer af stand. Med store handbevse-gelser og under udfoldelse af et belt ceremoniel tog man sigen pris af snustobaksdasen for at vise, at man h0rte til dendannede klasse.

Der gik lang tid, for det blev anset for passende, at alleog enhver hengav sig til den nye last. Der kunne slet ikkevasre tale om, at laeredrenge matte ryge. Havde en drengtrods det strenge forbud alligevel fors0gt at bakke pa pibenog var blevet afs!0ret, fik ban det at f0Ie ved svendeindviel-sen. Inden ban fik adgang til laugshuset, matte ban ryge enskampibe, som svendene med stor omhu bavde stoppet medH0nsem0g. Til alles store moro matte han ryge den i bund,og efter denne himmerigsmundfuld matte ban endda betaleb0de. Ingen matte ryge under laugsceremonierne. F0rst narde var overstaet, og laden igen lukket, kunne rygningen ogden almindelige samtale begynde.

Den spundne tobak, som man k0bte alenvis, opbevaredes ien feelles tobakskasse, som man forsynede sig af efter behov.Kridtpiberne, der fremstilledes af de mange privilegeredekridtpibefabrikker, k0btes dusinvis, og man tasndte dem vedhjxlp af gloder fra et glodfad, der kunne va^re af messing,tin eller som blytakkernes, der ses foroven, af kobber. Narpiberne var r0get ud, kradsede man dem ud i tobakstallerke-nen. Tobaksspindernes tallerken fra 1773 er af tin og bar i

26

midten en indianerfigur, som i hejre hand holder en kaede,hvortil en pibekradser er fastgjort. Langs randen er gravereten inskription: Hvo der vil Roge maa Fadet Foroge, en op-fordring til laugsbrodrene om at yde deres til, at lauget file enendnu finere og sterre tobakstallerken end den, det havde.

Efterhanden bredte tobaksrygningen sig til alle lag, ogligesom i vore dage blev der fra mange sider advaret modden slemme last. En velmenende mand foreslog i midten afdet 18. arhundrede, at al tobaksrygning skulle forbydesi garde og huse pa grund af den store brandfare, den med-f0rte. Overtrasdere af forbudet skulle stilles 1 gabestokken, ogfor at komme ondet til livs skulle drenge, der reg tobak,,,gives pa Rumpen med Ris 1 Skolen". Det ser ikke ud til athave hjulpet synderligt!

S^EKBR^DTET

I mange af de gamle laug blev det efterhandenalmindeligt at ndrikke pa seek". Dette udtryksiger os ikke meget i dag, men dengang vidsteenhver svend, at det beted, at man drak i feel-lesskab. Enhver kunne drikke sa meget, hanorkede, men udgiften til drikkevarerne fordel-tes ligeligt pa alle laugets medlemmer, Ideenbag denne ordning var oprindelig at yde stattetil tilrejsende eller arbejds!0se svende, somtrakteredes et vist antal gange pa laugets be-kostning, men efterhanden udartede skikken.

Ordet sack er en fordanskning af det tyskezeche, der kan betyde gilde, fortaering ellerregning, og regnskabet over det, der blev druk-ket, blev f0rt pa et seekbraedt. Udformningen afde saskbraedter, som mange laug efterhanden an-skaffede sig, kunne vaere h0jst kunstfaerdig og vidt forskelligfra laug til laug. Blytaskkersvendenes ssekbra^dt herover er afkobber og har foruden graverede ornamenter en inskription,der fortaeller, at det er skaenket til lauget i 1768 af tre svende,to fra Hamburg og en fra Kolding. Stolemagernes elegant for-mede saekbraedtaf tras ogtil atdreje frahmandensestilvenstre,

Oprindelig var der pasaekbraedtet kun plads tilregnskab over to slagsdrikkevarer - 01 ogbraendevin - som pai bly-taskkersvendenes. Drak

man andet, eller ville man have noget at spise, gik det udenfor nssekken" og matte betales saerskilt. Senere, da tobakkenvar blevet et almindeligt nydelsesmiddel, indrettedes ssek-brasdtet ogsa til regnskab over tobaksforbruget. Hjul- ogkaretmagernes ssekbraedt har form af to sma1 tavler indsati trEerammer, der er forbundet med et par ha^ngsler, sa de kanlukkes saramen som en bog. Indvendig er der malet fire bog-staver, B for brsendevin, 0 for 01, P for piber og T for tobak.

Saskbrsedtet opbevaredes pa herberget, og mens oldunstenog tobaksregen bredte sig i lokalet, segte skafferen eller kro-fatter at holde rede pa forbruget ved at krydse af pa brsedtet,hver gang en ny omgang kom pa bordet.

SIGNET OG SKRIVET0J

Mange har sikkert endnu i vore dage i deres gemmer liggendeen gammel signetring eller et signet til at hasnge ved ur-kseden, men det er vel de fserreste, der i dag besegler deresbreve. Gummistempel og svsertepude har af!0st signet ogvoks, og nu bruges signeter naesten kun af instttutioner ogoffentlige kontorer. Men for ikke sa leenge siden havdeenhver sit eget signet, som brugtes ved brevskrivning og ud-fserdigelse af dokumenter.

Oprindelig var det rimeligvis kun kongen, der havde rettil at bruge segl, men efterhanden bredte denne ret sig tiladel og gejstlighed, og med tiden blev brugen af segl sa al-mindelig, at borgere og bender ogsa kom med. De seldste afvore handvasrkslaug havde signeter allerede i middel alder en.Mange af disse eksisterer stadigvsk, men en del kender mankun fra de segl, der findes pa dokumenter, som laugene gen-nem tiden har udstedt.

Nysted Smedelaugs signet, der er afbildet til venstre, findesnu pa Natjonalmuseet. Det er af messing og har et fint pro-fileret handtag. Trykfladen er rund, og langs randen ItesesNyesteds Smedeamts Seigl. I midten ses arstallet 1728 og

smedeattributterne nogle, ham-mer, tang og hestesko.

Det var imidlertid ikke nok athave signet. Dokumenterne skullejo ogsa skrives, og da det var defasrreste af laugenes medlemmer,der var sa forfarne i skrivekun-sten, at de selv kunne affatte

30

dem, matte lauget ty til en ,,skriftklog", en skriver. Han del-tog i laugets meder og forte protokollen. Til gengasld matteban drikke frit ved laugets fester og fik desuden en fast sumom aret. Ofte kom ban selv med sine skriveredskaber, f jerpen,bla^khorn eller papir og sandhus, men nogle laug anskaffedeselv disse sjaddne sager. Den 26. februar 1772 skaenkede reb-slagersvendene det afbildede skrivetoj Mtild derres Lade tilPrydelse". Det er af tin og fremstillet af den kebenhavnskekandestobermester Erik Lundberg, hvis stempel sidder i bun-den. Skrivetejet hviler p£ to 10ver; pa forsiden er gravereten inskription med dato og navnene pa oldermand, bisiddereog oldgeseller. Forneden sidder en penneskuffe, ovenovertil h0jre et blaskhus og til venstre et sandhus, der indeholdtfint sand eller kaolin, som man dryssede ud over det skrevne,for at det ikke skulle 10be ud. I hver side sidder en lyseholder.

Det har vasret en hejtidelig stund, da skriveren ved skaeretfra de to lys prentede meddelelsen om denne kostbare gavetil lauget i laugsprotokollen.

MESTERTAVLEN

Det var saerdeles vigtigt for den van-drende svend, at han kunne bevise, at hanvar udlcert pa rette made og indskreveti fagets laug. Som handgribeligt bevisherpa kunne han have et Iserebrev udstedtaf oldermanden og bisidderne i hjembyen.Endnu vigtigere var det dog, at han kunnelegitimere sig som en ziinftig svend ved at

fremsige fagets gruss. Det var en hemmelig hilseformular,lang og snirklet, som varierede fra fag til fag, og som skullefremsiges pa en ganske bestemt made.

Nar svenden kom vandrende til en by, henvendte Kan sigtil herberget, hvor han overfor oldgesellen eller skafferenfremsagde grussen.Efter denne eksamination blev han spurgt,om han ville have arbejde. Svarede han bekrseftende, mattehan pa mestertavlen, der opbevaredes pa herberget, under-soge, hvilken mester han skulle henvende sig til ferst. P£mestertavlen var mestrene opfort efter alder, og svendenskulle bes0ge dem i bestemt reekkefslge, fra den seldste til denyngste. Denne ordmng var gennemtvunget af mestrene for atundga, at nogle mestre blev forfordelt. Svendene sogte til sta-dighed at fa gennemfort, at de selv kunne vcelge den mester,de ville arbejde hos, men ferst ved en forordning fra ar 1800afskaffedes mestertavlerne.

At mestertavler var i brug leenge efter forordningens ikraft-trzeden, viser Helsingor snedkerlaugs mestertavle, der er fra1823. Den bestar af to smE traerammer, der kan lukkes sam-

32

men som en bog. Pa hver rammes inderside er fastgjort etstykke papir med mestrenes navne.

Mestertavlen pa foregaende side stammer fra KronborgGevserfabrik i HellebEek. Dens bagstykke er dekorativt ud-skaret, og pa lagen ses arstallet 1774. Nar en bossemagersegte arbejde pa fabrikken, anbefalede oldgesellen ham tilmesteren med felgende ord: BGiv ham hvidt brod og sortefile, og lad ham sove bravt Isenge hos jomfru kokkepigen, savil mester have en god svend i ham."

VEJLEDNING TIL

LAUGSSAMLINGEN

Nationalmuseets laugssal er indrettet i den del af museums-bygningen, der i arene 1929-1936 opfertes efter tegninger afarkitekt Mogens Clemmensen som en tilbygning til PrinsensFalse. Palseet stod fserdigt i 1744 og var udformet af hofbyg-mester Niels Eigtved. Laugssalens sejler er fra 1669 og stam-mer fra det gamle kongelige bibliotek pa Slotsholmen.

Laugsgenstandene er anbragt i udstillingsmontrerne efterfagenes navne, som ses til venstre i montrerne. I montre 7vises lauget som organisation og i montre 9 belyses laugs-festerne.

I folgende vejledning er alle de udstillede genstande omtalt.

/ montren i rum 72 ses: Fire s01vbroderede cartoucher (A) tilde kebenhavnske bodkersvendes ligteeppe. 1758. Herpa sesb0dkerva^rkt0j og nogle af fagets produkter. - To malede car-toucher (B) med skrsedder- og Vceversymboler. 1793. - (C ogD) ligbaerertegn. (C) er fra Kebenhavns t0mrerlaug. 1770.Jordfund 1964 fra Adelgade. - Solvbroderet cartouche (E) fraK0benhavns dugmagerlaugs ligtceppe. 1780. Hovedmotivet erto korslagte skytteler. - S01v- og guldbroderede cartoucher(F) fra Kebenhavns tamrerlaugs ligtceppe. 1755. Herpa sest0mrervzerkt0j. - (G) Tre af ialt fern s01vskilte fra K0ben-havns rebslagersvendes HgtEeppe. 1826.

P£ vaeggen til venstre for montren: Fane fra K0benhavnsforgylderlaug. 1800-^rene.

34

Venstre side af laugssalen:

Pa tvaervaeggen t.v. for doren haenger en udskaren hylde frabagerlauget i Arhus. Har maske vseret farugt til at stille vel-komsten pa. — Derunder de k0benhavnske bagersvendes stue-skilt fra 1833. Det er lavet helt af dejg og betragtedes i sintid som et sa stort kunstveerk, at man fejrede dets 25-ars jubi-Iteum i 1858. Svendene har skrevet deres navne pa brodet, derholdes af to lover.

Montre 1. Eager e.

Pa sidevaeggen t.v. to skafferstokke (A). K0benhavns bager-svendelaug. I dette laug var der indtil 1848 altid een dansk ogeen tysk oldgesell. Pa stokkene er malet navnene pa oldgesel-lerne fra 1825 og 1826 og en arraskke frem. - Pa hylden enkobberpengeb0sse fra 1721 (B). Kebenhavns bagersvendelaug.- Signet med arstallet 1750 (C). Holbaek bagerlaug. - Messing-pengeb0sse fra 1710 (D). Kebenhavns bagersvendelaug. Pasiden indskrift: BDette er Bacher Suennenes Straf B0se. AnNo1710". - Pa bagvasggen t.v. og t.h. 13 s01vskilte (E) fra 1682-1753 til ophgengning pa velkomsten. Helsing0r bagermester-laug. En kronet kringle er hovedmotivet pa de fleste af skil-tene, der i modsEetning til andre laugs solvskilte bserer savelmtendenes som hustruernes navne. Dette traek minder om demiddelalderlige gilder, laugenes forgcengere, som kvindernedeltog i jcevnsides med msendene. Under den senere, tysk pa-virkede ,,zunftige" ordning af laugene var kvinderne ude-lukket. - I gruppen t.h. ses i midten et drevet guldskilt (F)med emaljearbejde. Skeenket til K0benhavns bagermesterlaugaf kgl. hof- og rejsebager Daniel Hellms ca. 1675. — Midt pabagvasggen kobbertrykplade (G) til kundschaft fra ca. 1790.Kebenhavns bagermesterlaug. Et kundschaft trykt med denneplade ses i montre 6, (M). Nar en svend var pa vandring med-bragte han ofte et kundschaft, der var udstedt af lauget i denby, hvor han sidst havde arbejdet. Det var et bevis pa, at han

35

var godkendt af lauget som ziinftig svend. - Midt pa hyldento lagpokaler og tre ba^gre af s01v (H). 1776-1797. K0ben-Havns bagersvendelaug. Resten af de kobenhavnske bager-svendes solvsamling er udstillet i montre 3. Etiketterne an-giver, hvornar tingene er sksenket til lauget og - i parentes -fremstillingsaret - Forneden t.v. pengeb0sse (I) af maletjernblik med heengelas. K0ge bagermesterlaug. Pengeb0sse(K) af kobber med sveer jernlas. Kebenhavns bagermesterlaug.Overfaldet over n0glehullet kan spxrres med en hasngelas,saledes at der har skullet to n0gler til at abne b0ssen. Penge-b0sse (L) af malet messingblik med hasngelas. K0ge bagerlaug-.-Lade fra 1631 (M). Kebenhavns bagermesterlaug. Relieffer-ne viser scener med bibelske motiver, og pa hvert af dem sesdesuden initialerne pa den laugsmester, der har skasnket dettil laden. Mens bagermester Cort Legan var oldermand, blevladen repareret, og han lod da i laget indssette et stykke snit-vaerk, der bserer hans navn og arstallet 1742. Laden, der me-nes at veere dansk arbejde, blev atter nrenoveret" i 1787, daI. B. Kryger var oldermand. Koran ligger n0glerne til ladenstre lase. Kun nar indehaverne af disse n0gler, oldermandenog de to bisiddere, var samlet, kunne laden abnes. Se side 15.- Pa hylden t.h. kobberpengebosse (N) fra 1707. K0benhavnsbagermesterlaug. - Signet (0) med arstallet 1718. Kalundborgbagerlaug. - Jernbeslaet trsepengeb0sse (P) med pamaledekringler. 1700-arene. Kalundborg bagermesterlaug. - For-neden t.h. kobberpengebosse (Q) fra 1732. K0benhavns bager-mesterlaug. B0ssen, der ligesom laden har tre lase, har palaget en indprikket indskrift: nBager Laugets Fattiges B0sseudi Ki0benhaun", Den er sksenket til lauget af den rige bagerJohan Ki0bke. Se side 25. - Forneden t.v. muskatrivejern (R)af kobber fra 1783. K0benhavns bagersvendelaug. Muskat vari slutningen af 1700-arene et yndet krydderi, som bl. a. blevbrugt til at blande i punch. - Signet (S). K0benhavns bager-laug. Foruden den kronede kringle ses gengivelser af tidensbagvterk. - Forneden t.h. glaskrus (T). Odense bagerlaug. -

36

Pa vEeggen t.h. skafferstok (U) fra 1700-arene. Bagerlaugeti Krempe (Holsten).

Lysekronen, der haenger midt i laugssalen, bar tilh0rt dekobenhavnske bagermestres laug. En indskrift pa den fortsel-ler: ,,Oldermanden for Bagerlauget ANDRES FLOOR haverladet forfserdige denne Lysekrone og forseret den til Laugs-huset. Ki0benhavn d. 18. Decb. 1782".

Montre 3. Bagere.

De kebenhavnske bagersvendes store solvskat giver pa engang et indtryk af laugets formaen og den k0benhavnske s0Iv-smedekunsts blomstring i 1700-arene. Forneden og pa hyldenses 21 s01vbsegre og -pokaler (A) skaenket af svendene til K0-benhavns bagersvendelaug i arene 1761-1850. Samtlige gen-stande er fremstillet af kobenhavnske selvsmede. Se ogsasolvbssgrene i montre 1 (H). - Forneden t.v. tobakstallerken(B) af s01v med s01vpibekradser. 1782. - S01vbordklokke medbakke (C) 1744. Med senere inskriptioner. - Pa bagvseggen12 s01vskeer (D) fra 1818 og en str0ske (E) af s01v fra 1823. -Pa hylden sukkerskal og tang (F) af s01v fra 1797. - Fornedenmidtfor velkomst af s01v (G). Udf0rt i K0benhavn 1748.Langs randen er indgraveret oldermandens og bisiddernesnavne. De fire genier under lagets baldakin basrer forskelligebr0dsorter fra datiden. Til denne velkomst h0rer 39 s01vskilteog skiltmedaljer, der er ophsengt pa bag- og sidevaeggen (H).- 39 skilte og skiltmedaljer (H) af delvis forgyldt S01v fra1754-1822. Pa skiltene ses forskellige former for br0d samten bagersvend fra 1700-arene i stadsdragt med trekantet hatog karde ved siden. - Forneden t.h. tobakstallerken (I) af s0Ivmed s01vpibekradser, 1788, og to solvlysestager (K) fra 1788.

Montre 5. Drejere m. f l .

Pa sidevaeggen skafferstok (A). K0benhavns drejersvende-laug. Se side 13. - I loftet et lykkespil (B) fra 1825. Drejer-

37

lauget i Eckernforde. Nar abningerne i kuglerne, der kandrejes rundt, star ud for hinanden, falder en terning ud afhulrummet. - Forneden t.v. lade (G) fra 1790 af mahogni.Kebenhavns drejersvendelaug. Fodstykket mangier. - I mid-ten velkomst (D) af tin fra 1665 med 12 skiltmedaljer af selvfra 1700-arene. K0benhavns drejersvendelaug. Pa velkomstenses et skjold, der indeholder drejernes laugssymboler, krum-passeren, kuglen og drejerjernene. Udenom er indgraveret:BREINHARD HINRICH BVSSEN VON ALFEL BIN ICHGENAND. MEIN GELOCK STEHT IN GOTTES HANTANNO 1665". - Foran tinbzeger (E) fra 1782 (med keben-havnsk tinstempel fra 1803). Kebenhavns drejersvendelaug.Foruden laugssymbolerne (se D) er langs randen indgraveret:BDette er Dreiyer Svendenes Beger + Das 1st die DrechslerGesellen ihre Beger". Laugenes dansk-tyske sprog, der er af-f0dt af handvEerkervandringerne, fremgar tydeligt af en ind-skrift som denne. Der er i samlingen adskillige andre eksem-pler pa to-sprogede indskrifter. Signet (F). Horsens drejer-laug. Som hovedmotiv ses en rok, en af drejernes vigtigstevarer. - Tobakstallerken (G) af tin fra 1825. Kebenhavnsdrejersvendelaug. - Pa bagvseggen t.h. svendebrev (H) for enkok. Kalligraferet pa pergament i 1773. Der fandtes ikkelaug for kokkene, der hovedsagelig var beskeeftiget hos kon-ger og fyrster. Deres svendebreves prangende udstyr er rime-ligvis et forseg pa at efterligne overklassens adelspatenter ogprivilegiebreve. Dette svendebrev er i 1773 udstedt af dron-ning Juliane Maries mundkok Hechtor Friederich Wulf somen bekrseftelse pa, at Jens Nielsen Fogt, der var fedt i Jyl-land, efter tre ars tjeneste i det kongelige kekken, kan ansesfor at have udstaet sin Iseretid og vasre skikket til at vandreud i Europa til Bfremder Fiirsten, Grafen und Herren Hofe,oder auf andere vornehme Orter und Lande ,..".- Velkomst(I) fra 1755 med 12 skiltmedaljer fra 1755-1878. Kebenhavnsdrejersvendelaug. Pii velkomsten er bl. a. graveret vers patysk og dansk:

38

BDi Drexler aber atziiglichSol machen diesen Wilkomst rict.Mien Bruder gibst du mit dazuSo trinkt da von beide ich und du".

BEln Wilkomst wir vor Augen sehnMit schoner Arbeit wol zu stehnVon alten Zeiten zu gedachtUnd jetzo nu ist Volgebracht".

BFor Dreier Lauget her nu staarEn Hvaelkomst som i mange AarI Laden haver Voxet opMen nu har faaet sin fulde topDerfor siger vi dennem Taksom har for lang tid sagt god Nat".

Velkomsten er saledes fremstillet af s01vskilte, som man gen-nem lang tid har samlet og opbevaret i laden, indtil der vartilstrcekkelig mange til, at man kunne fa lavet en velkomst afdem. Bemaerk det stiliserede rokkehjul i fanen. - Foran sig-net (K) med arstallet 1751. Horsens drejerlaug. Som motivses bl. a. en slyngdrejet stav og en skakbrik, to af de produk-ter, drejerne fremstillede. - T.h. solvbasger (L) fra 1778. K0-benhavns drejersvendelaug. Med indgraverede drejersym-boler og dansk-tysk tekst, der oplyser, at det er drejersvende-nes badger. - Lade (M) fra 1658. K0benhavns drejermester-laug. Pa endestykket ses i indlagt arbejde en drejer i fzerdmed at fremstille en rok, samt vaerktoj og forskellige produk-ter. De forgyldte beslag er fra 1700-arene. - Pa sidevasggent.h. to marskalstave (N) omviklet med s0rgeflor. K0benhavnsdrej ersvendelaug.

Montre 7. Lauget som organisation.

Foran t.v. laugsprotokollen (A). Heri indfortes regnskaber,fortegnelser over svende og mestre, referater fra laugsmeder-

39

ne samt meget andet af betydning for lauget. Randers hand-skemagerlaugs protokol fra 1684-1818. - Bagtil t.v. skrive-t0jet (B). Protokollen fortes ved Iaugsm0derne af en skriver.I skrivetejet var der plads til penne, blaek og en beholder medfint sand - datidens ,,tr3ekpapir". K0benhavns rebslagersven-delaug. 1772. Se side 31. - I midten signetet (C). Brugtes tilforsegling af dokumenter, udstedt af lauget: svendebreve,kontrakter, aftaler o.s.v. Kolding handskemagerlaug. Se side30. - Pa bagvceggen t.v. mestertavlen (D). Pa mestertavlenvar byens Mndveerksmestre opf0rt efter alder. En tilvan-drende svend skulle s0ge arbejde hos mestrene i den raskke-f01ge, hvori de var opf0rt pa mestertavlen, fra den aeldste tilden yngste. Helsing0r snedkerlaug. 1823. Se side 32. - Pabagvaeggen foroven skiltflytningen (E). Et af hejdepunkternei laugets festligheder. Nar lauget flyttede fra et herberge tilet andet - eller maske til et helt nyt laugshus - skete det meden procession. Her drager de kebenhavnske snedkere afstedi 1770 med alle deres laugsting. Laden, der beeres af ottemand foroven til hajre, eksisterer stadig. De kan se den idenne montre (I). Samtidigt stik. - Bagtil i midten pengeb0s-sen (F). Den gensidige hjaelp var et af laugsvsesenets grund-traek. Til indsamling og opbevaring af pengene havde allelaug en eller flere pengebosser: fattigbosse, liglaugsbosse (tilbegravelseshjaelp), samt b0sser til indkassering af kontingen-tet, ntidepengene" og boder. B0sserne var forsynet med flere,gerne tre haengela.se. N0glerne til disse havde laugets for-mand, oldermanden, samt laugets to sekretaerer, bisidderne,sa b0ssen kun kunne abnes, nar de alle tre var til stede. K0-benhavns murersvendelaug. 1713. Se side 24—25. — Foran lyd-hammeren (G). Brugtes af oldermanden under Iaugsm0dernetil at skaffe ro under den mere formelle del af m0det. Narhan slog tre slag i bordet eller pa laden, skulle der vasre ro.Blev der ikke det, faldt der b0de til urostifteren - oftest iform af et kvantum 01, der skulle indtages i laugshuset. Hol-

skomagerlaug. 1687. Se side 22-23. - Pa bagvaeggen skaf-

40

ferstokkene (H). Skafferen var oldermandens hjaelper I depraktiske, daglige garemal: kassemester, bedemand, ordens-marskal ved laugsmederne o.s.v. Skafferstokken var symboletpa hans position. K0benhavns rebslagersvendelaug. Se side12-13. - Laden (I) rummede laugets klenodier: laugsskraen,der var det dokument, hvori fcongen godkendte laugets opret-telse, laugsprotokollen, signetet, laugspungen med laugetsrede penge og andre Vcerdigenstande. Laden stod hos older-manden. Den var forsynet med flere la.se, til hvilke olderman-den og bisidderne havde noglerne, sa ingen pa egen handkunne komme til dens indhold. Kobenhavns snedkerlaug.1679. Se side 14-15.

Montre 9. Laugsfesterne.

T.v. velkomsten (A). Af denne drak den nyudlserte svend,nar han ved en h0jtidelighed i laugshuset blev optaget 1lauget. Til minde om begivenheden skxnkede svenden et s0Iv-skilt til at htenge pa velkomsten, der til sidst kunne blive heltdsekket af skilte. Her er der mere end 140 skilte. Kebenhavnsmurersvendelaug. 1775. Se side 10-11. - Pa bagvasggen dennye svends indvielse (B). Inden svenden, der er i sit festt0j,far velkomsten overrakt, skal han besvare en raskke sporgs-mal i et indviklet og snarklet sprog samt have en rsekke goderad med pa vejen. Kort efter indvielsen drog den unge svend,,pa valsen" i Europa i flere ar. Tegning af P. Klsestrup ca.1870. Se side 10-11. - Foran t.v. tobakstallerkenen (C). Fra1700-arene blev tobakken en vigtig del af livet i laugshuset -som den var blevet det af dagliglivet. Man kobte spunden to-bak i alenvis, kridtpiber dusinvis. Nar piben - som man havdestoppet ved den fselles tobakskasse - var reget fserdig, blevden kradset ud i tobakstallerkenen. Man brugte pibekrad-seren, som er fastgjort til indianerfiguren med en kgede. Detgar ikke, at banke en kridtpibe ud. K0benhavns tobaksspinder-laug. 1773. Se side 26-27. - I midten gledfadet (D). F0r tsend-

41

stikkerne blev opfundet, kunne man tsende piben med trse-kulsg!0der, der la og ulmede i g!0dfadet. Til at tage g!0dernemed havde man en tang - gerne som her lavet af kobber.K0benhavns blyta^kkersvendelaug. Se side 26. — Pa bagvaeg-gen zechbrsedtet (E). Herpa noteredes laugsbredrenes fortas-ring i laugshuset. Zechbrasdtet her har fire kolonner, hvorkrofader med kridt har kunnet notere forbrug af kridtpiber(P), tobak (T), brasndevin (B) og 01 (0). Man drak og r0g ifadlesskab - npa sack", som det hed. De kridtstreger, der harvseret anf0rt, har derfor angivet antallet af ,,omgange". K0-benhavns hjul- og karetmagerlaug. 1700-arene. Se side 28-29. - Pa bagvasggen t.h. stueskiltet (F). Var flere fag faellesorn et herberg, havde hvert fag sit eget bord i herbergssalen.For at en tilrejsende svend straks skulle kunne finde sine fag-fasllers bord, var der over hvert bord ophsengt et stueskiltmed fagets symboler. K0benhavns stolemagersvendelaug.Slutningen af 1700-arene. Se side 20-21. - I midten bagtildrikkekrus (G). Hvert laug havde et utal af drikkekrus i for-skellige materialer: trse, Iert0j, glas, s01v og - isaer - tin; 011etvar en vigtig bestanddel af Iaugsbr0drenes sammenkomster- som det var det i dagliglivet. Lagkruset er lavet i 1692, an-skaffet af lauget i 1780. K0benhavns skomagermesterlaug. -Foran fiks£rkruset (H). En ziinftig sp0g: De indviede svendehavde megen forn0jelse af at se den nye svend pr0ve at drikkeaf et sadant krus. Han vidste ikke, at 01Iet skulle suges opgennem det Kile hul i randen. Derfor spildte han ned ad sigog matte betale en b0de i form af en omgang 01. Roskildesmedelaug. 1740. - T.h. ska^nkekanden (I). 011et k0bte mani t0nder, hvis indhold blev omhasldt pa kander. Nar det skullevsere fint, havde lauget en stor skaenkekande pa fod og medhane som denne. Var der mange laugsbradre til stede, havdeskafferen travlt med at holde brodrenes bsegre fyldte. K0-benhavns rebslagersvendelaug. Tinkande 1764, krus 1785.Se side 16-17.

42

Montre 11. Kobbersmede - karetmagere.

Pa sidevasggene to skafferstokke (A). Kobenhavns hjul- ogkaretmagerlaug. Se side 12-13. - T.v. tobakskasse (B) medliggende 10ve af kobber pa laget. Kebenhavns kobbersmede-svendelaug. — Velkomst (G) af messing fra 1848. Kobenhavnskobbersmedesvendelaug. Arsagen til, at man bar nejedes meden velkomst af messing afsleres af inskriptionen:

„! Aaret 1848 har Kobbersmedelauget ligesom 1808skienket Laugets S01vt0i til vort vedFjendtligt Overfald betraengte F0deland".

I medaljonen lasses:,,Denne Welkomst er anskaffet af Kobbersmedesvendenes

Broderskab og tilh0rer dem som evig Eiendom. Kiobenhavnd. 7de Mai 1848". Ni ar senere kom loven, der pab0d, at allelaug skulle vasre op!0st inden den 1. januar 1862. Pa skiltet(H) ses et billede af den velkomst, der blev omsmeltet i 1808.- Pa bagvaeggen 33 s01vskilte og skiltmedaljer (D) fra 1724-1844. H0rer til velkomsten (C). En del af svendene nasvnes paskiltene kun med fornavn og f0deby. Indtil ca. 1820 er skilte-nes tekst affattet pa tysk. Som motiv ses nogle af kobbersme-denes almindeligste produkter: vandkedler og fyrfade. - For-an t.v. signet (E). I signetet ses to 10ver, der holder hamre ogen vandkedel. K0benhavns kobbersmedesvendelaug. - To-bakstallerken (F) af kobber fra 1786. Tallerkenen basrer trek0benhavnske kobbersmedestempler fra 1770. Figur og tal-lerken er drevet, d.v.s. hamret ud af en kobberplade. Omkringfiguren leeses: nDEN HAARDE KLIPPE MIG FORDUMBAER IEG INGEN SM0G DEN YDET = LAUREZ VONDRAMMEN [Lauritz Bergstr0m] ER DEN SOM MIG DERTIL HAR DANNET MIG OG PRYDET. ANNO 1786".K0benhavns kobbersmedesvendelaug. - Bagtil skasnkekande(G) af tin fra 1707. Kanden har rande af messing og i lagetindlagt plade af kobber, hvorpa ses en kedel. K0benhavns

43

kobbersmedesvendelaug. - Foran skilt (H) med gengivelse afK0benhavns kobbersmedelaugs velkomst, der blev omsmelteti 1808 (se (C)). - Pa bagveeggen to kobberplader (I) med k0-benhavnske kobbersmedestempler fra 1730-1778. I 1746 blevdet pabudt kobbersmedene at stemple deres arbejder. Plader-ne stammer fra Kobenhavns radhus, hvor de opbevaredes somkontrolforanstaltning. — Foran i midten handskreven gewohn-heit (K) fra Odense karetmagerlaug. Heri er nedskrevet degamle handvcerkerskikke, der gjaldt for fagets udevere. -Bagved zechbrasdt (L) af kobber. 1791. Kobenhavns kobber-smedesvendelaug. I bagsiden er hugget k0rnerprikker, derhar gjort det rnuligt at skrive pa kobberet med kridt. Se side28-29. - Bagtil to rercher (sma baegre) (M-N) af tin. Basgrettil h0jre er fra 1733. K0benhavns hjul- og karetmagerlaug. Padem begge ses indgraveret et ornamentalt hjul. Begge baegrehar i den klokkeformede fod en terning bag et gitter. Pa bse-geret til venstre er gitteret af messing og formet som et hjul.- T.h. skaenkekande (O) af solv. 1768. K0benhavns hjul- ogkaretmagerlaug. Langs randen er indgraveret:

,,Aller Ehrlicher Rath und Stellmacher GesellenFrisch Schenck Kanne A° 1768 d. 1. Januari".

Foran t.h. regimente (P), d.v.s. oldermandens lydhammer fra1769. Kobenhavns hjul- og karetmagerlaug. Pa fladerne stili-serede gengivelser af hjul og karetstel. Se side 23. — Bagtil t.h.velkomst (Q) af s01v fra 1748. K0benhavns hjul- og karet-magersvendelaug. Pa foden laeses: nAlle Erlige Rad UndStelmager Gesellers Welckom. W [og] 170 Lod 2q[vin]t.Anno 1748 d. 21. April". Figuren pa laget basrer en side af etkaretstel. - Pa bagvseggen 13 s01vskilte (R) fra 1726-1942 tilvelkomsten Q. Kobenhavns hjul- og karetmagerlaug. Pa skil-tene ses bl. a. stiliserede karetstel. Skiltet overst til h0jre erikke skaenket i den almindelige anledning: en ny svends ind-vielse. Det bserer folgende indskrift: ,,Alle Brawe Rad- undStellmacher Gesellen Zu Ehren - Kroe Fader Peder J0rgen-

44

sen Schow og Huustrue Karen Andres Daater 1735", — T.h.fikserkande (S) af tin fra 1748. Kobenhavns hjul- og karet-magerlaug. Pa siden ses foruden et karetstel ordene: ,,AlleEhrlichen Rad und Stel Macher Gesellen Ficksier Kanne d.21. April Anno 1748". Drikken skulle gennem hullet i hankensuges op gennem den hule hank. Samtidig skulle man holdefor de to huller 0verst i hanken. Kun de indviede vidste dette.Den nyoptagne svend ville Jmidlertid uveegerligt - pa grundaf den gennembrudte rand og sin uvidenhed - spilde ned adsig og matte straks betale en b0de derfor i form af en omgang01.

Et zechbrsedt fra K0benhavns hjul- og karetmagerlaug erudstillet i montre 9, (E).

Montre 13. Grov- og kleinsmede, nagelsmede, bossemagere.

Pa sidevasggen t.v. skafferstok (A) fra 1833 med pamaletsmedevzerkt0j. Skselsk0r smedelaug. - Derover stueskilt (B)fra nagelsmedesvendenes herberg i Kobenhavn. Pa anker-stokkens ene side lasses: ,,Nagelsmed = Svendenes = Her-berg", pa den anden: nNagelschmied = Gesellen = Her-berge". Se side 21. - Pa hylden t.v. to tinkander (C) fra 1882.Kebenhavns nagelsmedesvendelaug. Pa siderne er - forudennavnene pa 19 svende - indgraveret to 10ver, der holder na-gelsmedenes symbol: et hjerte med to korslagte nagler og etanker. I laget laeses: ,,Wivat leben die Nagelschmet". - Totinkander (D) fra 1846. K0benhavns nagelsmedesvendelaug.Dekoration omtrent som (C). Pa siden er indgraveret navnenepa ti svende, af hvilke de syv er fra Kebenhavn. - Pa bag-vasggen skjotd (E) af forsolvet messing med bassemagersym-boler. Kobenhavn. Ca. 1750- Vistnok et stueskilt fra b0sse-magerlauget, der var en sserlig afdeling af smedelauget. -Forneden t.v. tinkande (F) fra 1785 med indgraveret pistoli laget og velkomst (G) af tin fra 1737 med 52 solvskilte fra1739—1829. Skgelsk0r smedelaug. Af inskriptionen fremgar,

45

at grov- og kleinsmedene i byen har vseret organiseret i sam-me laug. I byer, hvor de enkelte handvaerk kun havde fa ud-0vere, fandtes ofte kun et feelleslaug. - Det almindeligste mo-tiv pa skiltene er smedevasrktej, i reglen suppleret med enhestesko. - Syv signeter (H). Fra venstre: Holbcek smedelaug,med arstallet 1626, Nysted smedelaug, K0ge smedelaug, sme-delauget i Wilster (Holsten), K0benhavns nagelsmedesvende-laug, Holbsek smedelaug, med arstallet 1831 og Skeelsk0rsmedelaug, med arstallet 1834. - Messingpengeb0sse (I) fraSlagelse smedesvendelaug. - Bagtil t.v. velkomst (K) af s01v,udf0rt i K0benhavn 1793. Fra Kronborg gevzerfabrik i Helle-bgek. Pa de to salvskilte ses to korslagte pistoler, det gennem-gaende symbol pa laugssager fra Kronborg gevserfabrik, derhavde sit eget laug. - I midten tobakstallerken (L) af tin fra1770. Kebenhavns nagelsmedesvendelaug. Inskriptionen langsranden fortseller: nNagelsmede Svendenes Tobaks-Tallerkenskenket og Foraeret af Velaedle, Heiserede Her Gregers JensenKHttgaard tillige hans kjserlige Madame Anna ChristinaKlittgaard den 26. febr. 1770". Og i bunden: ^Fornyet afSvendene Anno 1832". Figuren har sk0dskind pa og basrerparyk med pisk samt tophue. Under armen sidder en pibe-kradser. - Midt pi bagvasggen mestertavle (M), (walltavle),fra 1774. Kronborg gevaerfabrik. Pa skydelaget malet inskrip-tion: ,,Cronborg Fabriqves Mester Tavle Anno 1774". For-neden tre krydsede pistoler. Bag skydelaget sad en liste medmestrenes navne, sa de tilvandrende svende heraf kunne se,hvilken master de f0rst skulle henvende sig til, nar de s0gtearbejde. Se side 33. — Foran i midten pengetavle (N) af trse.Smedelauget i Wilster (Holsten). Minder om de pengetavler,man brugte i kirkerne til indsamling af penge under guds-tjenesten. Bemasrk de pamalede pengestykker med Chr. VII'smonogram. - Pa bagveeggen t.h. zechbrsedt (0) af sortmalettrae. Roskilde smedelaug. Til brug for smedemestrene. Detsto sider er opdelt i fire kolonner, hvis overskrifter lyder:nFrans BRN" (fransk brasndevin = cognac), HWien", M0ir

46

og ,,BRN" (bramdevin). - Pi hylden t.h. to messinglysestager(P) fra 1600-arene. Holbsek smedelaug og (Q) velkomst aftin fra 1778 med 24 solvskilte og -medaljer fra 1784-1825.Slagelse smedelaug. Pa velkomst og skilte ses indgraveretsmedevasrkt0j og hestesko. — Forneden t.h. r0rchen (lille bas-ger) (R) af tin fra 1712. Pa laget en drejelig pil til spil. K0-benhavns nagelsmedesvendelaug. - Foran sembid (S) af s01vfra 1797 med tilharende futteral. Roskilde smedelaug. S0m-bidet er som type en af de yngste laugssager. Efter traditionenskulle de nyoptagne svende bide i sombldet; hvis de ikkekunne bide det over - og det kunne selv de stasrkeste smede-tgender ikke klare - matte de give en omgang 01. - Skafferstok(T). Slagelse smedelaug. Bagtil t.h. velkomst (U) af kobberfra 1762 med 24 solvskilte fra 1851-1863. Roskilde smede-laug. S01vfl0jen er fra 1777, «tulipanen", der ligeledes er afs01v, er fra 1835. Skiltene viser smedeva?rkt0j og fagets pro-dukter: hestesko, n0gler o.s.v. - Glasflaske (V). Haderslevgrovsmedelaug. Pa forsiden ses hestesko og det va2rkt0j, deranvendes til skoning af en hest: virkejern, knibtang, hammerog fil. Bagsiden har indskriften: ,,Vivat der Huff Schmidt". -Pa sidevseggen t.h. stueskilt (X) fra ukendt smedelaug. Medminiaturegengivelser af fagets produkter: hestesko, anker,drasg og plovjern. - Scepteragtig skafferstok (Y) med s01v-krone og fire indlagte s01vskilte fra 1796. K0benhavns nagel-smedesvendelaug.

De k0benhavnske smedes laugssager er endnu i fagforenm-gens eje.

En lade af jern fra smedelauget i Wilster (Holsten) star tilvenstre for deren til rum 72.

Montre 15. Tobaksspindere ~ temrere.

Pa sideva^ggen t.v. to marskalstave (A) med tobaksruller for-oven. K0benhavns tobaksspindersvendelaug. - Forneden t.v.messingpengeb0sse (B). K0benhavns tobaksspinderlaug. Pa

47

siden et drevet skjold med tobaksrygende figur (indianer?) -Stalstempel (C) til Kobenhavns tobaksspinderlaugs segl fra1750. I vabenet indgar bl. a. tobaksrygende indianere. - Bagtiltinkande (D) fra 1761. Kobenhavns tobaksspindersvendelaug.I laget Fr. VIFs monogram. Pa forsiden indgraveret figur ihollandsk klsededragt, rygende pa jordpibe. Ved bans fodderstaende og liggende ruller af spunden r0gtobak. - I hjernett.v. velkomst (E) af tin fra 1750. Kobenhavns tobaksspinder-svendelaug. Til velkomsten horer de 11 selvskilte pa bagveeg-gen (F). Velkomsten hviler pa seks sma fodder, formet somruller af spunden tobak. - Pa bagvasggen t.v. 11 S01vskilte (F)fra 1752-1789 til velkomsten (E). K0benhavns tobaksspinder-svendelaug.

Pa skiltene i everste raskke ses bl. a. handel med tobaks-blade (nr. 3 fra venstre) og spinding af tobak (nr. 2 til hejre).Pa det f0rste af de fern store skilte i nseste raskke ses to vild-masnd, der basrer et skjold med en indianer. Pa det nxstebcerer to indianere et skjold med en osmanner (tyrk), og padet sidste i denne raskke er det to osmannere, der basrer etskjold med en indianer. De to nederste skiltes motiver viserHollands betydning for tobakshandelen i 1700-arene. Pa skil-tet til venstre ses i skjoldet en (hollandsk} vindmelle, og paskiltet til hojre stetter to hollsendere et skjold med en in-dianer. Pa samtlige skilte ses pakker og ruller med tobak. -Forneden i midten de kebenhavnske tobaksspindermestreslade (G) fra 1826. Beslagene er fra en aeldre lade fra 1750.Pa beslaget til venstre laeses:

wDe forste adjungerede Mestereog Biesiddere vare Chri-stopher Hendrichsen RuckNiels Christensen Trompog Knud Povelsen. Dadette Laug blev indrettetden 26. Juny1750".

48

P£ beslaget til hojre laeses:

nDenne Lade er bekostetog skienket Til Tobak-spinder Laugs Ladeaf Forste OldermandChristian NielsenTrompKiobenhavnden 26. juni 1750".

Pa ladens malede sider ses forskellige stadier af fremstillin-gen af rag- og skratobak. Hovedmotivet pa den side, der ven-der udad, viser tobakshest i et ,,kinesisk-indiansk" fantasiland-skab. - Foran t0mrerbceltespzender (H) af messing fra 1800-1850. Ogsa hos t0mrerne er fagets vigtigste vasrkt0j det domi-nerende motiv. - Forneden t.h. rarchen (lille basger) (I) af tinfra 1706. Fra et t0mrerlaug. — Pa bagvasggen t.h. to parade-0kser (K) af papirbeklsedt tne fra Holmens tomrere i K0ben-havn. - Forneden t.h. messingpengebesse (L) fra 1855. K0ben-havns hustomrerlaug. Pa siden er indgraveret forskelligt t0m-rervasrkt0j: passer, hovl, tvserokse, bind0kse, bredbil, stik0kse,vinkel, stiksav samt f01gende indskrift: ,,Den fremden Zim-mergesellen in Kopenhagen Anno 1855". - Foran t.h. snus-tobakskasse (M) med skydelag, hvori t0mrernes laugssymboler indlagt i selv. Fra de tyske tomrersvendes forening i K0-benhavn. — Pa sidevaeggen t.h. kundschaft (N) med prospektaf Kobenhavn. Udstedt i 1793 som bevis for, at den mecklen-borgske t0mrersvend Jochim David Orgelien i seks manederbar arbejdet tilfredsstillende hos t0mrermester Jochim ErnstBurmester.

Resten af de kobenhavnske t0mreres laugsgenstande erendnu i t0mrerlaugets eje.

I montren i rum 72 er udstillet de s01vbroderede cartoucher(F) til de kobenhavnske tomreres ligta^ppe fra 1755, samt etligbasrertegn (C) fra K0benhavn.

49

De kebenhavnske tobaksspindersvendes tobakstallerken erudstillet i montre 9, (C).

Pa salens tvasrvaeg t.v. for d0ren hsenger to skilte fra sko-magerherberger. Det overste er fra Holbeek, dateret 1848, detnederste fra Kalundborg. Se side 18-19.

Hejre side af laugssalen, (nar man kommer fra rum 72):Pa tvaervasggen t.h. for doren hunger en udskaren cartouchefra guldsmedelaugets stol i Helllgandskirken i K0benhavn.Maleriet, der viser forskellige guldsmedearbejder, er nogetyngre end snitveerket, d.v.s. fra slutningen af 1700-arene. -Derunder star en lade af jern fra smedelauget 1 Wilster,Holsten.

Montre 2. Bogbindere - bedkere.

Pa hylden t.v. sksenkekande (A) af tin. Dateret 1665, menfremstillet i begyndelsen af 1600-arene. K0benhavns bodker-svendelaug. - Forneden t.v. lade (B) fra 1725. K0benhavnsbogbinderlaug. Udf0rt i tree og betrukket med lasder, der erudsmykket med rigt forgylderarbejde i stil med tidens bog-bind. Fornyet i 1791. - Pa hylden t.v. lagbseger (C) af solvfra ca. 1780. Kebenhavns bogbinderlaug. Pa dets tre skjoldeer navnene pa 37 svende fra Danmark, Norge, Sverige, Tysk-land og Letland indprikket, Handvaerkerstanden havde - tak-ket vasre handvarkervandringerne - ofte en international ka-rakter. - Pa bagvasggen de k0benhavnske bedkersvendes her-bergsskilt (D) fra 1710. Skiltet, der er af jern, viser handvasr-kets redskaber og produkterne: tender og kar. — Foran i mid-ten messingfattigbosse (E) fra K0benhavns bodkerlaug. Padens sider findes Fr. IV's monogram samt f01gende indskrift:

50

,,EFTER VEL^DLE ,,HVER B0DKER SVENDMAGISTRATENS SOM HER I STADEN SIGANORDNING AF AF HANDVERKED ERNERDATO DEN 27 JA SKAL GIVE TIL DE FATNUARIS 1706 ER TIGES FORN0DEN HEDDENNE B0SSE FOR UDI ALDER MANF^RDIGET TIL AT DEN TIDEMANDIND SAMLE DI 4 SK[illing] LAVRIDSENSMAANEDS PENGE SOM..." TID"

Fanespids (F). K0benhavns bogbinderlaug. - Drikkekrus (G)af tin. K0benhavns badkersvendelaug. Inskriptionen lyder:,,Forfserdiget til Brug for Bedkerlaugets Svende den 3 Oc-tober 1851". Kruset h0rer til et sset pa ialt seks krus. - Lag-kande (H) af tin. Haderslev bsdkerlaug. - Signet (I). Svend-borg bsdkerlaug. Pa hylden i midten tre t0ndeformede solv-bcegre (K). Fremstillet i K0benhavn 1817. Kebenhavns b0d-kersvendelaug. - Pa hylden t.h. lagbasger af selv (L) fra 1780.K0benhavns bogbinderlaug. Pa dets tre ovale skjolde er ind-prikket navnene pa 28 svende fra Danmark, Sverige, Tysk-land og Letland. Se ogsa (C). - Pa hylden t.h. velkomst af selv(M) fra 1817. K0benhavns bodkersvendelaug. Den er ,,Be-kaastet til samlige B0dkersvendenes Brug og Forn0yelse" den10. oktober 1817. Pa velkomsten haenger 13 selvskilte. Defleste er fra tiden efter laugenes ophasvelse i 1862, og mangeaf dem er mindeplader, der er bekostet ved saerlige lejlighederi den efter 1862 dannede b0dkersvendeforening. Pa skilteneses b0dkersvendevssrkt0j samt fagets produkter og gengivel-ser af K0benhavns b0dkerlaugs segl fra 1678. Skilte som disseer et vidnesbyrd om, at visse laug fortsat eksisterede, selv omalle laug og korporationer ophasvedes ved loven om nsrings-frihed i 1862. Fra at have veeret faglige organisationer blevde selskabelige foreninger. - Forneden t.h. lade (N). Svend-borg b0dkersvendelaug. - Pa sidevaeggen skafferstok (0).Svendborg bedkersvendelaug.

51

Fire s01vbroderede cartoucher til de kobenhavnske bedker-svendes ligtaspper fra 1758 er udstillet i introduktionsrummet,rum 72, (A).

Montre 4. Blytcekkere - dugmagere.

Pa sidevasggene to skafferstokke (A). Kobenhavns dugmager-svendelaug. - Pa hylden t.v. velkomst af tin (B) fra 1751 med15 s01vmedaljer fra 1751-1830, og 21 s0Ivskilte (pa bagvsg-gen, se (D)) fra 1734-1803. K0benhavns blytaskkersvendelaug.Pa velkomstens sider er indgraveret:

,,Ich Liebe den FriedenUnd Hasse den Neidwer aus mier Trinckder thut es mit Freud.Wer aber zum Streiten ist geneugtUnd mich fiihr Ungultig erzeugtder wirdt bekommen seinen Lohnund Straffe geben nach seinen Thun".

Tysk var pa den tid de europaeiske handvaerkeres fadlessprog.Som medaljevedhasng ses flere steder blytaekkerhamre, dersom motiv gar igen pa de fleste af blytaekkerlaugets genstan-de. - Pa hylden t.v. velkomst af tin (C) fra 1853 med 15 s01v-skilte fra 1777-1834. Kobenhavns buntmagersvendelaug. Ho-vedmotivet pa samtlige skilte er to 10ver, der holder et skjoldmed buntmagernes laugssymbol, et foervasrk, syet af smaskind. - Pa bagvasggen 21 s01vskilte (D) fra 1734-1803 tilKebenhavns blytaekkersvendelaugs velkomst (B). Selv om skil-tene er meget forskellige i deres udformning, er hovedmotivetpa dem alle een eller flere blytsekkerhamre. Skiltet 0verst, derer bekostet af den hamborgske blytaekkersvend HieronimusParidon Dummert i 1752, basrer f01gende indskrift: ,,Gottsegnet mild. Er ist mein Schildt". - Forneden t.v. fern ,,r0r-

52

chen" (smabeegre) (E) af tin. 1751-1769. Kebenhavns blytask-kersvendelaug. I ba^grenes sider er indgraveret sentenser:

,,David Schiit bin ich genandmein Gliick steht in gottes handGott gebe alle de mig kennen16 - Dobel so fil als se mig gonnen - 49"

,,17 — Jacob Hansen Borring - 69Treue lieb und Einigkeitist bey uns zu jederzeit".

Arstallet ma va^re en fejl for 1749.

"J- J- Petersen bin ich genantIn Copenhagen ist mein VaterlandtAnno 1763"

,,I. H. PrusingDen woll wohn zum Genussden iiber wollen zum VerdrussAnno 1751".

,,0. L. Hanckel nent man michalle Jungfern lieben mich.Anno 1751".

Forneden t.v. pengeb0sse af jernblik (F) med indbygget lygte.Pengestykker, der leegges i b0ssen, vil blive belyst af denKile olielampe og saledes vzere synlige gennem de tre tilgit-rede ruder. — Forneden i midten lade (G). K0benhavns bly-tsekkersvendelaug. Pa dens forside ses i indlagt arbejde kors-lagte blytskkerhamre. - Pa hylden t.h. velkomst (H) af delvisforgyldt s01v fra 1706 med 16 skiltmedaljer af s0Iv fra 1754-1804. Kebenhavns blytaekkerlaug. Pa laget ses en figur med

53

skodskind og blyteekkerhamre. Pa siderne er indgraveret nav-nene pa laugets mestre og svende. — Pa hylden t.h. velkomstaf tin (I). K0benhavns gortlersvendelaug. Messingbandene tilophasngning af skilte er pasat senere. I den forgyldte fane erindgraveret: nVivat Gurtler". Figuren pa laget kendes fraandre velkdmster (se f. eks. velkomsten (E) i montre 8). -Forneden t.h. tinlysestage (K) fra 1769 med dobbelt lysearm.— Bordklokke (L). Tinhandtaget er formet som en figur, derba^rer en blytaekkerhammer. Klokken er af s01v. - nStjerne"af kobber (M) fra 1768. Anvendelse ukendt. Langs randen erindgraveret: ,,A° 1768 d. 7. Martz haben die 2 Alt-GesellenH. A. Drossch J. P. Maancke beyde von Hamburg diesen sternVerehret. Vivat Hamburg". Under denne indskrift ses sporaf en anden indprikket tekst, nu ulaeselig. — Zechbrsedt afkobber (N) fra 1768. I oversiden er graveret: flDIE DREIGESELLEN DRESCH VON HAMBURG AAGAARD VONCKOLDING HABEN DESES ZECHBRED VEREHRET.ANNO 1768 DEN 8. IANUARI". Se side 28. Alle fire gen-stande fra K0benhavns blytsekkersvendelaug.

En af de to s01vbroderede cartoucher til de k0benhavnskedugmageres ligtseppe fra 1780 er udstillet i rum 72, (E).

De kebenhavnske blytaskkersvendes g!0dfad er udstillet imontre 9, (D).

Montre 6. Garvere - glarmestre - handskemagere.

Pa hylden t.v. velkomst af tin (A) fra 1604. Kebenhavnshandskemagerlaug. Dette er Danmarks seldste bevarede vel-komst. Den menes at veere fremstillet i Sydtyskland. Pa denene side er indgraveret buntmagernes laugssymbol, et ud-spasndt foervserk, syet af sma skind. Pa den anden side sesen handske, handskemagernes bomserke. Se side 11. - Pa hyl-den t.v. velkomst af tin (B) fra 1721. Assens handskemager-laug. Den er bekostet af oldermanden Lorentz Laursen i for-ening med resten af laugets svende. - R0rchen (lille beeger)

54

(C) af tin. Kobenhavns glarmesterlaug. Beegeret, der basreret kebenhavnsk krontin-stempel fra 1746, har i laget indgra-veret bl. a. arstallet 1741 og pa forsiden oldermand Peder Si-monsens navn samt arstallet 1775. Et eksempel pa den var-somhed, der ma udeves ved datering af en ting udfra indgra-verede arstal alene. - Pa bagveeggen mesterstykke (D) fra1827 for den kebenhavnske glarmester I. G. Gabe. - Fornedent.v. lagkrus af tin (E) fra 1779. Kebenhavns handskemager-svendelaug. - (F) ,,HANDSKE MAGER SVENIS KANDEVDI KI0GE SOM ER BEKOSTED VDI DET AAR 1678".I indersiden af laget - der kan vsere fornyet - findes et tin-stempel fra 1748. - Lagkrus af tin (G) fra 1785. Kobenhavnshandskemagersvendelaug. — Pa bagveeggen forneden t.v. per-gamentblad (H) fra middelalderligt handskrift, hvorpa ermalet arstallet 1555 samt en pung og et par handsker og enplattysk Stetning, der oversat lyder: BHvo som ikke kan lavedette har forbrudt 6 mark lybsk til lauget. 1555". De afbildedegenstande er mesterstykket. Assens handskemagerlaug. — For-neden bagtil t.v. monsterbog (I), lavet af en glarmester iOdense i 1670. Pa dens sider, der er af begetree, er tegnet22 menstre til blyindfattede vinduer, f. eks. nbiskop staff,nk!0verblad" og ,,spidse ruder". — Forneden fortil t.v. hand-skreven gewohnheit (K), hvori bl. a. ritualet for svendenes op-tagelse i lauget er nedskrevet. Odense 1749: Bemserk ssetnin-gen nederst pa titelbladet: «Zu Gehb'rt Petter von Ottense"(nTilh0rer Peter fra Odense"). Sproget er tysk - som det varalmindeligt pa den tid blandt de i reglen vidt berejste hand-vaerkere. - Forneden bagtil i midten fikserkrus af tin (L) fra1675. K0ge handskemagerlaug. 011et skal suges gennem denhule hank og mundingsrand ud gennem det lille hul underlaget. Pa lagets overside findes en drejelig pil, der sammenmed tallene I-XII danner en slags roulette. Det er til dettespil, der hentydes med inskriptionen pa krusets side: n!6 —L0CKEN RAMER MANNENN - 75". - Pa bagv^ggen for-neden t.h. kundschaft (M) udstedt d. 26. april 1842 af K0ben-

55

havns garverlaug. En kobbertrykplade til et sadant kund-schaft ses udstillet i montre 1, (G). - Pa hylden til hejre kandeog to basgre af selv (N) fra 1837. K0benhavns garversvende-laug. Pa siderne er indgraveret et udvalg af garvervaerkt0j.- Velkomst af solv (0) fra 1842. K0benhavns garversvende-laug. - Forneden i midten skafferstok (P). 1775. SvendborgHandskemagersvendelaug. - Forneden fortil syv signeter (Q).Fra venstre:

1) K0benhavns kammagersvende2) Assens handskemagerlaug med arstallet 15553) Faborg handskemagerlaug4) Middelfart handskemagerlaug5} Horsens feldberederlaug med arstallet 16866) K0benhavns garverlaug med arstallet 17317) Ukendt handskemagerlaug.Randers handskemagerlaugs protokol kan ses i montre 7, (A).Samme sted er Kolding handskemagerlaugs segl udstillet, (C).

Montre 8. Malere — murere - mollere.

Pa sidevseggene to paradesvserd (A). Kobenhavns murersven-delaug. Brugtes ved optog i anledning af skiltflytning ellerved andre festlige lejligheder. Se tegningen i montre 7, (E).- Pa hylden 12 tinbsegre (B) (af ialt 20 i museets eje) fra 1789-1848. K0benhavns murersvendelaug. I baegrene er forudenmurernes vigtigste vserkt0j samt arstal indgraveret navnenepa en rzekke oldgeseller og bisiddere. - Pa hylden i midtenlagkande af tin (C) fra 1721. Kebenhavns murersvendelaug.En inskription pa laget fortceller, at: nM[ester] IACOB DA-NIELSEN FOR^RER SVEN[DE]NE DENNE KANNE1721". Pa forsiden murervaerktaj: passer, murerhammer, lod-snor, vinkel, loddestok, alenstok. - Pa bagvaeggen t.v. skaffer-stok (D) af hvidmalet og forgyldt trse fra 1782. K0benhavnsmurersvendelaug. Bandene pa stokken er nye. Det skyldes,

56

at de k0benhavnske murersvende endnu bruger deres laugs-genstande, som er deponeret pa Nationalmuseet. Dette gadderogsa s01vvelkomsten, der ses i montre 9, (A) og som stadigbliver behtengt med nye skilte fra nyudleerte svende. - For-neden t.v. velkomst af tin (E) fra 1721. K0benhavns murer-svendelaug. Laget kan skrues fra hinanden. I den understedel er indrettet spareb0sse. Se ogsa (N). - Foran t.v. speendeaf messing (F) til murersk0dskind med K0benhavns vaben ogmurersymboler. - Tinkande (G) fra 1847. Kebenhavns murer-svendelaug. Af kandens tyske inskriptioner fremgar, at dener ngestiftet" den 13. august 1830 til brug for de nfremmede"(d.v.s. vandrende) murersvende. Den er nfornyet" (d.v.s. ny-lavet) den 20. februar 1847. - Pa bagvseggen processionsred-skaber (H) af forgyldt trae. Kobenhavns murersvendelaug.Anvendtes bl. a. ved skiltflytninger (se ogsa (A)). - Fornedent.v. kofaberpengeb0sse (I) fra 1765. K0benhavns mellersvende-laug. B0ssen er - saledes som det var almindeligt - forsynetmed beslag til tre haengelase. Den ene havde oldermandenn0gle til, de to andre kunne abnes af de to bisiddere. Saledesskulle laugets tre everste embedsmasnd vasre til stede pa eengang, nar man skulle til laugets pengebeholdning. - Forant.v. tre signeter (K):

1) Kobenhavns m011erlaug, med arstallet 17512} T0mrer- og murersvendelauget i Nykobing Falster3) Murerlauget i Slesvig

- Forneden i midten tinkande (L) fra 1735. K0benhavns mu-rersvendelaug. - Foran i midten de kobenhavnske m011ersven-des s01vskilt (M) fra 1648. Skiltet, der vistnok er det asldstebevarede danske laugsskilt, blev baret om halsen af oldgesel-len. - Forneden t.h. skasnkekande af tin (N) fra 1721 pa fodfra 1736. Kebenhavns murersvendelaug. Kanden har oprinde-lig haft to haner. Velkomsten (E) og denne sksenkekande bse-rer samme tekst:

57

„! Her Oldermand Lauridtz Ericksens TiidAnno 1721 Blef Denne Laugs Kande tilMuur mester svenene Forfzerdiged"

Foran kanden star tre tinbsegre fra samme laug fra 1769-1789(se B). - Forneden t.h. jernbeslaet trzebosse (O) med to lase.Kebenhavns malermesterlaug. - Pa bagvseggen t.h. stueskilt(P) med mureremblem fra 1804. Kabenhavns murersvende-laug.

Kabenhavns murersvendelaugs kobberpengebosse (F) kanses i montre 7, selvvelkomsten i montre 9, (A).

Et ligbserertegn er udstillet i montren i rum 72, (C).

Montre 10. Rebslagere — skomagere.

Pa sidevasggen t.v. del af laugsskilt (A). Fra K0benhavns reb-slagersvendelaug. - Pa hylden t.v. og t.h. seks tinbaegre (B)fra 1731 og 1784. Kebenhavns rebslagersvendelaug. I baegreneer indgraveret navne pa oldermsend og oldgeseller. - To tin-kander (C) anskaffet i 1784 samtidig med baegrene (B). K0-benhavns rebslagersvendelaug. I skjoldene ses rebslagernesbomasrke: tre Bkroge" omsluttet af et skjold, der baeres af tovildmcend. I laget star: ,,Fifadt saa lever die Lestige Reeb-slager Svenne". - Forneden t.v. velkomst af tin (D) fra 1671med inskription: WDENNE VELKOMST ER KONGELIGMAYESTEDS REFSLARS SVENNES". Fra Den kongeligereberbane i K0benhavn. Pa velkomsten, der er istandsat i juli1811, hamger syv selvskilte fra 1815-1830. - Tinkande (E)fra 1772. K0benhavns rebslagersvendelaug. Baerer olderman-dens, bisiddernes og altgesellernes navne. - Foran tre tin-bsegre (F) fra 1785 med inskription: ,,De Kongl: RebslagerSvennes drikke Bseger".

Tre andre bsegre fra samme saet er udstillet sammen med dekebenhavnske rebslagersvendes sksenkekande i montre 9, (I).- Pa bagvaeggen 36 solvskilte (G) fra 1669-1854 til velkbm-

58

sten (L). Kebenhavns rebslagersvendelaug. Enkelte af skil-tene er forgyldte. Adskillige af skiltene fra omkring 1775,har lange indskrifter pa vers. Som eksempler kan anferes:

nBevis at ieg - ey siger NeyTil Hvad vort Lav kand sereEt Skielt ieg her - som moden erVor Skienk vil offerereHver somand som - Har Tomlet omPaa Havets stolte B01geHand 0nsker saa - gid VelstandMaa vort Lav Bestandig Felge.

Ki0benhavn d. 22. Febru: 1773Otthe Christopher

Morthorst".

og et andet:

wFor Fire Aar min FaderFik som oldermand den Naadudvirket at vi til Forste Herber gikMed Ceremonie aldting blev skiketsaaledes at dog uden RoesVi deraf Kan med ere BrammeDa Vort optog af alle saaesog mange venner beasret sammeJeg nu af stammen tredie ersom med til Andet HerbergDrager og med det offerJeg Frem Ber =Erindre vil de meldteDager at mange efter FolgeMaa til Reeb SlagerLaugets got og gammen ogKongen laengeLeve saa

59

Med os i mange Aartil sammen0nskes af

I. N. ManagerKi0ben:d. 10 May 1776".

Forneden i midten lade (H) fra 1730, sikret med jernband.Kebenhavns skomagermesterlaug. Pa forsiden er malet: ,,SKO- MA - GER - NES - LIG - CHASE - 17 - 30". - Fornedent.h. Johannesbasger (I) af tin fra 1772 og tre samtidige kI0ver-bladskander af tin (K). K0benhavns rebslagersvendelaug. Ivisse laug skete tildrikningen af den nye svend f0rst af de tremindre bsegre, densest af Johannesbaegret og til sidst af vel-komsten. I basgrene er indgraveret navnene pa oldermand,bisiddere og altgeseller. Pa kleverbladskanden anvendes istedet for nbisidder" udtrykket nlademester". - Velkomst aftin (L) fra 1771. Kobenhavns rebslagersvendelaug. Med 36s01vskilte (pa bagvaeggen (G)). Ogsa denne bserer navnene paoldermand, bisiddere og altgeseller, samt indskriften: ,,REB-SLAGERSVENDENES LAUGSKANDE ELLER WEL-KOMST. KI0BENHAWN ANNO 1771".

De kebenhavnske rebslagersvendes skrivet0j er udstillet imontre 7, (B), deres sksenkekande og tre af deres basgre imontre 9, (I).

Den kongelige reberbanes to skafferstokke er udstillet imontre 7, (H).

Tre af de fern s01vskilte til det k0benhavnske rebslager-svendelaugs ligtaeppe er udstillet i montren i rum 72, (G).

Montre 12. Skomagere - sadelmagere — slagtere.

Pa sidevseggen t.v. to skafferstokke (A) fra skomagerlaugenei Assens (yderst) og Holbask (inderst). - Pa hylden t.v. (B) tilvenstre stueskilt i form af st0vle. 1700-arene. Haderslev sko-magerlaug. Til h0jre drikkekar af Iseder fra 1701, formet som

60

en bredsnudet sko. - Bagvseggen foroven herbergsskilt (C) afjern. Kalundborg skomagerlaug. Den enbenede soldat er sko-magerhelten Hans von Sagan. Under et slag i 1370 udvistehan stor tapperhed, men mistede sit ene ben. Som be!0nninggav den tyske kejser skomagerne lov til at bruge den kejser-lige dobbeltern i deres laugsmonogrammer. Se side 18—19. —Forneden t.v. velkomst af tin (D) fra 1834. Assens skomager-laug. Pa dens sider er indgraveret navnene pa oldermand ogde to bisiddere samt: nWelkomst for Assens Skomager Svende1834". - Foran t.v. bseltespaende (E) til slagter. y£r0. Man serslagtning af ko og svin. Bema^rk p01sen pa stangen i baggrun-den. - R0rchen (lille badger) af tin (F) fra 1688 med indgrave-ret rytterst0vle. - Foran i midten syv signeter fra skomager-laug (G). Fra venstre:

1) Kalundborg 5) Ringsted2} Hobro, med arstallet 1751 6) Kalundborg3) Assens, med arstallet 1608 7) Skselsker4) Holbdk

T.v. lagkrus (H) af s01v fra 1709. K0benhavns skomagerme-stres laug. Kruset er fremstillet i K0benhavn i 1709, men f0rsti 1797 anskaffet til lauget. En inskription pa laget forklarerde mange indgraverede navne pa krusets sider: ,,Denne KandeEr Bekaastet af de Masstre vis Navne Herpaa Er udstuKKetTil Lauvets brug og Notte. Anno 1797". I det ovale skjolder anf0rt navnene pa oldermanden, de fire kvartalsmestre, deto ,,forstandere ved svendeladen" og de fire Bbislddere vedHgkassen". lalt findes indgraveret 133 navne.

Et andet lagkrus, fremstillet i Trondhjem i 1692 og anskaf-fet af de kebenhavnske skqmagermestre i 1780, er udstillet imontre 9, (G). I stedet for en velkomst erhvervede lauget disseto krus. - Pa bagvseggen forneden stueskilt (I). K0benhavnssadelmagerlaug. Udformet som en miniaturesadel. 1700-arene. - Forneden i midten solvbasger (K) fra 1700 med ind-graveret sadel. K0benhavns sadelmagerlaug. - (L) s01vbseg;er

61

fra 1699 med indgraveret rytterst0vle. - Signet (M) fra 1780med tilherende s01vdase. K0benhavns skomagerlaug. Pa den-ne dases lag oplyses det, at den er fora^ret ntil erindring" afoldermanden og kvartalsmestrene. Selve signetet er forment-lig aeldre. Arstallet 1483 hentyder dog til laugets asldste privi-legier og ikke til fremstillingsaret. - Forneden t.h. lerkrus (N)med tinlag. Kebenhavns skomagerlaug. I laget er indsat et3-markstykke fra Frederik den IV's regeringstid. Dette er enaf de fa bevarede laugsting i let forgaengeligt materiale. Lau-gene har haft et betydeligt antal drikkekar i mange andrematerialer end tin og s01v, men det meste, bl. a. sr at sige alletraedrikkekarene, der var meget almindelige endnu i 1600-arene, er gdet tabt. - Bagvasggen t.h. maleri af skomagervserk-sted (O). Ga. 1820. Forestiller skomager Groth i sit vserkstedi Br0ndstr£ede i Kebenhavn. - Forneden t.h. messingpenge-besse (P) fra Kalundborg skomagersvendelaug og lade (Q) fra1750. Vordingborg skomagersvendelaug. Pa forsiden er maletsko og stovle. Laden er repareret i 1819. - Foran t.h. tre s01v-skilte (R) fra Skselskor skomagersvendelaugs velkomst (ikkeudstiJlet). Nsesten alle velkomstens skilte viser bl. a. en teg-ning af dobbelt0rnen. Se forklaringen under (C) og side 19. -Forneden t.h. pengeb0sse (S) af malet jernblik fra 1742. K0-benhavns sadelmagerlaug. - Pa sidevseggen t.h. to skaffer-stokke (T). Skselsk0r skomagersvendelaug.

Holbsek skomagerlaugs lydhammer fra 1687 er udstillet imontre 7, (G).

Pa salens tvserva^g til venstre for d0ren hsenger to skilte fraskomagerherberger (Holbaek og Kalundborg).

Montre 14. Skr&ddere - snedkere m. f l .

Pa sidevseggen t.v. to skafferstokke (A). Den forreste fra K0-benhavns snedkerlaug, den bageste fra Holbaek snedkerlaug.K0benhavns snedkerlaugs skafferstok er udsmykket med selv-medaljoner fra 1807-1835. Disse er sksnket af ladesvende,

62

hvis betegnelse pa enkelte skilte er forvansket til ,,Ladens-Vednds" eller nAmtets Ven". Man sporer en tradition underop!0sning. — Pa hylden t.v. jernbeslaet, drejet traspengebesse(B). K0benhavns snedkersvendelaug, og fire signeter (C):

1) ^Er0sk0bing skrgedderlaug, med arstallet 17452) Holbzek snedkerlaug3) Assens snedkerlaug4) Assens snedkerlaug

Forneden t.v. lade (D) i indlagt arbejde fra 1733. Helsingersnedkersvendelaug. - Pa hylden midtfor velkomst af tin (E)fra 1753 med 24 selvskilte fra 1753-1769. Helsing0r skrasd-derlaug. Pa siden af velkomsten er indgraveret et af to 10verbaret nvaben" med en aben saks, mellem hvis ben Frederikden V's monogram er graveret. Desuden Iseses oldermandensog oldgesellernes navne. Sa at sige alle skilte viser somhovedmotiv den abne saks. Pa det addste af skiltene lapses:nDieses Schilt Ver Ehret mstr Rudolf Munschet das ihm seinesGleichen mogten alle nachfolgen. 1753". - Bagvasggen i mid-ten maleri (F) af snedkersvend i sit vasrksted. Malet pa glasi 1789. - Forneden i midten slebet glas (G) fra 1766 fra etsilke- og f!0jlsvasverlaug. Pa den ene side Christian den VII'skronede monogram, pa den anden side teksten: ,,VIVAT. Esleben die Herrn Seiden und Samf wehber d. 27 July 1766". -Glaskrus (H) med slebne ornamenter fra 1733. Fra et potte-magerlaug. Langs mundingsranden inskriptionen: ,,Vivat daslobl handwerck der Topffer Meister". - Strafbesse (I) af selvfra 1749. K0benhavns guldsmedelaug. - H0vl (K) fra 1733.Angives at have vseret brugt ved ,,beh0vlingen" af de ny-optagne svende. Oplysningen herom er dog usikker. - Pahylden t.h. fattigb0sse af messing (L) fra 1664. K0ge skned-derlaug. Under bunden er indgraveret: WDETTE ER DEFATTIGES B0SSE VDI SKREDER LAFVIT I KI0GE.ANNO 1664". - Pa hylden t.h. fattigbesse af messing (M) tiltre hsengelase, fra 1640. K0benhavns skraedderlaug. Pa sider-

63

ne er indgraveret: nTHVE AYF DEINE MILDE HANDTVNDE BEDENCKE DEN ARMEN SOWIRDT DER HER-RE SIGH WIEDER UBER DICH ERBARME. ANDREASMATSEN HANS OLEFSEN 1640". - Velkomst af tin (N)fra 1692. Assens skreedderlaug. Pa siderne er graveret nav-nene pa 19 af laugets bisiddere. - Forneden t.h. lade (0). K0-benhavns skraeddersvendelaug. Udfort omkring 1625 af denflensborgske billedskaerer Heinrich Ringerink og rimeligvisden geldste bevarede, danske laugslade af tree. - Pa sidevasg-gen t.h. skafferstok (P). Helsingor skrsedderlaug. - Helsingersnedkerlaugs mestertavle samt Kebenhavns snedkerlaugs ladefra 1679 er udstillet i montre 7, (D og I).

To malede cartoucher med skrsedder- og veeversymboler erudstillet i montren i rum 72, (B).

En udskaren cartouche fra guldsmedelaugets stol i HelHg-andskirken i Kobenhavn haenger til venstre for doren tilrum 72.

Pa vseggen til hejre for deren i salens modsatte ende hun-ger et herbergsskilt fra Haderslev snedkerlaug.

Montre 16. Stolemagere m. fl.

Pa sidevaeggen t.v. plade af tin (A) med tilhorende aftryk. Fraden lille kobstad Kongelv i nserheden af Goteborg, nu Kungs-alv, hvor alle handvasrkere udgjorde eet laug. Pa pladen ergraveret handvasrkernes forbogstaver og symbolerne for deresfag. 1701-1749. - Pa hylden t.v. tinkande (B) fra 1802. K0-benhavns strempevseverlaug. Pa lag og side indlagte messing-skjolde. Skjoldet pa siden viser et sammenkomponeret udvalgaf vasveredskaber. Pa kanden er endvidere indgraveret navnog hjemby for 41 svende, der stammede fra Danmark, Norge,Sverige og Tyskland. Gennem indskrifter af denne art farman et indtryk af den internationale karakter, laugene havde,takket vasre handvaerkervandringerne. - Pa hylden t.v. kandeaf tin (C) fra 1843. Kobenhavns stolemagerlaug. Pa siden er

64

indgraveret en pa det tidspunkt almindelig stol. Pa laget:,,Vivat es Leben die Stuhlmacher Gesellen". - Kande (D) aftin. 1806. Kebenhavns stolemagerlaug. - Pa hylden i midtenpokal af trse (E) med indlagte glas-,,£edelsten". Fra ,,Snedker-Stolemagernes Sangforening" i Kebenhavn. - Forneden t.v.fire snapsebasgre af tin (F). K0benhavns stolemagersvende-laug. - Bagved elkande af kobber (G) fra 1783. K0benhavnslinnedvasverlaug. - Foran t.v. tobakstallerken af tin (H) medmessingpibekradser i ksede. 1806. Kobenhavns stolemager-svendelaug. - Forneden i midten lade (I) fra 1744. K0ben-havns stolemagersvendelaug. Pa laden, der er lavet i 1744af Peder Bendzen, ses stole, taburetter og kanapeer i indlagtarbejde. - Pa hylden t.h. liglaugsbesse af kobber (K) fra 1755,(L) r0rchen (lille bseger) af tin fra 1777. K0benhavn, (M)rerchen af tin fra 1699. Har oprindelig haft rum til terningi bunden (se montre 11, (M)), (N) r0rchen af tin fra 1788.Fra Arhus. I laget indlagt messingspilleskive. - Pa bagvaeggent.h. skafferstok (O). K0benhavns stolemagersvendelaug. - For-neden t.h. zechbraedt (P). K0benhavns stolemagersvendelaug.Pa indersiden af de to halvdele, der er til at dreje fra hin-anden, har man med kridt, der la i den lille fordybning, kun-net notere Iaugsbr0drenes forbrug pa laugshuset. - Fornedent.h. velkomst af tin (Q) fra 1725. K0benhavns stolemager-svendelaug. Pa siderne ses indgraveret navnene pa 16 stole-magere, i hovedsagen danske og norske, enkelte tyske. Pa de15 selvskilte fra arene 1826-1861 er tidens stole og sofaergengivet. — Lille tinkande (R) fra 1813. Kobenhavns stole-magersvendelaug. - Sidevaeggen t.h. tre ziegenhainere (S).Anvendtes af de vandrende svende som spadserestokke. Frem-stillet af naturgroede, snoede vinstokke.

De k0benhavnske stolemagersvendes stueskilt er udstillet imontre 9, (F).

Pa laugssalens tvservasg t.h. for d0ren heenger et herbergs-skilt fra snedkerlauget i Haderslev. - Nedenunder star en ladefra possementmagerlauget i K0benhavn. 1634.

65

Nationalmuseets laugssal rummer den st0rste samling aflaugsgenstande i Danmark, men alligevel udger denne sam-ling kun en ringe brokdel af de mange laugssager, der gen-nem tiden har vasret i de danske handvasrkerlaugs eje. En dellaugsgenstande er stadig i privateje, ligesom enkelte af vortids laug har videref0rt de gamle laugsskikke og fortsat bru-ger de laugsklenodier, de har taget i arv fra de gamle laug.

Laugsgenstandene er materielle vidnesbyrd om de gamlelaugsskikke, som gennem Here arhundreder prsegede livet ilaugene. Om handvaerkernes liv i hellig og sogn fortaeller degamle laugsskraer og laugsprotokoller. Mange af disse vig-tige kilder til dansk handvasrks historic er gennem tiden gaettabt, men i vore arkiver og hos en del laug er dog stadigvaskbevaret en maingde vserdifulde arkivalier. Tid efter andenhar laugshistorikere bearbejdet og udnyttet dette arkivmate-riale, og mange laug har i form af jubilseumsskrifter offent-liggjort redegorelser for den historiske udvikling indenforderes fag. Hvis De vil felge det enkelte fags historic, m£oplysningerne sages i disse skrifter. Hvis De derimod vil laesemere om de laugsskikke, der var vaeret radende indenfor detdanske laugsvaesen som helhed, eller om de laugsgenstande,der var knyttet til disse skikke, kan folgende vzerker anbe-f ales:

Foul Bredo Grandjean: Danske Haandvaerkerlavs Segl, 1950.G. Nyrop: Fra Lavenes Tid. 1879.C. Nyrop: Haandvserksskik i Danmark. 1903.C. Nyrop: Nogle Gewohnheiter. 1904.Bernhard Olsen: Danske Lavssager. I Tidsskrift for Kunst-

industri. 1888-1889.Laurits Pedersen: Haandvserksskik i helsingerske Lav. 1918.Peter Riism011er: Fra Svendekro og Lavshus. 1940.

Pa omslagets forside: Kobenhavns skrasddersvendelaugs lade fra ca. 1625,K0benhavns murersvendelaugs solvvelkomst fra 1775 og skafferstok fra1782 sarnt Holbask skornagerlaugs herbergsskilt fra 1848. Tegningen. her-over: Kobenhavns handskemagerlaugs thwelkomst fra 1604, Danmarks

Eeldste.