1

Fra funktion til faglært

Praktiske veje til en erhvervsuddannelse i Hæren

Svend Jensen, ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning

april 2016

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ………………………………………………………………………………………………… 3

Baggrund for projektet ……………………………………………………………………………. 3

1 Projektforløb og resultater …………….………….………………….………………… 4

1.1 Fra funktion til faglært ……………………………………..…………………………… 5

1.1.1 Ekstraordinær studievejledning …………………………………………………. 5

1.2 Meritforløb ………………………………………………..…………………………………… 5

1.3 Individuel kompetencevurdering i Hæren ..…………...……………………. 6

2 Nye veje til en erhvervsuddannelse for voksne ……………………………… 8

2.1 EUV2 som uddannelsesvej for konstabelgruppen ………………………. 9

2.2 Realkompetencevurdering for konstabelgruppen…………………………. 9

2.2.1 Model for EUV2 for konstabelgruppen ……………………………………….. 11

3 Realkompetencevurdering – udvalgte uddannelser ……………………….. 13

3.1 Teknisk designer ……………………………………………………………………………. 14

3.2 Redning og bjærgning …………………………………………………………………… 16

3.3 Lager og logistik ……………………………………………………………………………. 19

3.4 Samlet vurdering af mulighederne for afkortning ……………………….. 23

4 Professionel soldat som erhvervsuddannelse …………………………………. 25

4.1 Hærens Basisuddannelse ………………………………………..……………………. 26

4.2 Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse …..…………………………………………27

4.2.1 Målbeskrivelse …………………………………………………………………………….. 28

4.2.2 Uddannelsens opbygning ……………………………………………………………. 29

4.2.3 Varighed og ansættelsesforhold …………………………………………………. 30

4.2.4 Indhold i den Grundlæggende Militære Uddannelse …………………. 30

5 Ny erhvervsuddannelsesreform 2015 ……………………………………………… 31

5.1 Grundforløb 1 ………………………………………………………………………………… 33

5.1.1 Indhold i grundforløb 1 ………………………………………………………………. 33

5.2 Grundforløb 2 ………………………………………………………………………………… 34

5.2.1 Indhold i grundforløb 2 ………………………………………………………………. 35

5.3 Hovedforløbet ……………………………………………………………………………….. 36

5.4 Formelle krav til lærernes uddannelse …………………………………………. 37

6 En erhvervsuddannelse for konstabler i Hæren …………………………….. 38

6.1 Fagligt udvalg og organisationstilknytning …………………………………… 38

6.2 HBU som en del af grundforløbet? ……………………………………………….. 39

6.3 Reaktionsstyrkeuddannelsen som erhvervsuddannelse …….………… 39

6.4 Nye perspektiver på konstabeluddannelsen ………………………………… 42

7 Konklusion ……………………………………………………………………………………….. 43

3

Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende karriereveje

for ufaglærte konstabler i hæren med jobområder og arbejdsfunktioner

af relevans for en erhvervsuddannelse. Analysearbejdet er gennemført

ud fra følgende formålsbeskrivelse:

Formålet med projektet er at finde, anvise og afprøve karriereveje for

ufaglærte konstabler i hæren med jobområder og arbejdsfunktioner af

relevans for en erhvervsuddannelse.

Major Glenn Press-Hansen har gennemført analysearbejdet i samarbejde

med konsulent Svend Jensen fra ERA – Erhvervspædagogisk Rådgiv-

ning. Projektet indgår i og finansieres af OPU signaturprojekt ”Fra ufag-

lært til faglært”. Projektet er udviklet i en arbejdsgruppe nedsat af For-

svarets Brancheudvalg, bestående af repræsentation fra daværende

Hærens Operative Kommando (HOK) – nu Værnsfælles Forsvarskom-

mando, Hærstaben (VFK-H) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF). Kompetencesekretariatet har fungeret som rådgiver.

Der har undervejs været dialog med direktør Lars Kunov fra Danske

Erhvervsskoler, Lars Rasmussen fra Kriminalforsorgens Uddannelsescen-

ter, Kaj Andersen fra 3F, en repræsentant fra Transportfagets Uddan-

nelsesråd (TUR) samt John Møller Jensen fra Rescue Center Denmark.

Intentionerne med projektet var oprindeligt at udvikle og beskrive en

model for systematisk vurdering af jobområder/jobfunktioner for kon-

stabelgruppen i hæren i relation til relevante erhvervsuddannelser. Des-

uden var det hensigten at afprøve merit- og uddannelsesmulighederne i

praksis inden for udvalgte fagområder samt beskrive uddannelsescases

til inspiration for ufaglærte medarbejdere i hæren. Det har ikke været

muligt at gennemføre projektet som oprindelig planlagt. Det har fx ikke

været muligt at gennemføre afprøvningsforløbene, og derudover er der

gennemført en reform af erhvervsuddannelserne i løbet af projektperio-

den. Regelgrundlaget for individuel kompetencevurdering er også æn-

dret. Dette vil blive uddybet senere.

Baggrunden for projektet Der har gennem flere år været arbejdet med afprøvning af forskellige

meritmodeller i relation til udvalgte erhvervsuddannelser inden for fagli-

ge områder, hvor der er en tydelig kobling mellem jobfunktionen i hæ-

ren og relevante erhvervsuddannelser. Det gælder for funktioner som

forsyningsekspedient, kontorhjælper og vagt, hvor tilsvarende er-

hvervsuddannelser inden for lager og logistik, kontor og sikkerhedsvagt

kunne benyttes. Derudover har Forsvaret i en periode benyttet redder-

uddannelsen til opkvalificering af ambulancepersonel.

Hæren har mange medarbejdere på ufaglært niveau. Ud af ca. 6.800

medarbejdere er 3100 på manuelt niveau (konstabler og korporaler)

4

Faglærte udgør ca. 650 og dermed er ca. 2450 ufaglærte. Dette sam-

menholdt med, at Forsvaret som følge af forsvarsforliget i højere grad

skal tilnærme sine uddannelser til det civile uddannelsessystem, gør, at

der er et stort behov for en systematisk screening og vurderinger af

jobområder/jobfunktioner i relation til relevante erhvervsuddannelser

eller dele heraf.

Af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 fremgår (s 18):

”Forsvarets HR-strategi lægger op til nytænkning og markante ændrin-

ger inden for HR-området og medvirker til at øge fleksibiliteten i forsva-

ret og hjemmeværnet i forhold til blandt andet løn-, ansættelses- og

uddannelsesforhold….På uddannelsesområdet lægger HR-strategien op

til større fleksibilitet i forhold til det civile uddannelsessystem. Forsva-

rets uddannelse af militære medarbejdere skal tilnærmes de civile ud-

dannelsestilbud. Det vil styrke den enkelte medarbejders muligheder for

at skifte mellem det militære og civile arbejdsmarked og omvendt. Der-

med undgås en uddannelsesmæssig blindgyde for forsvarets medarbej-

dere.”

Forsvarskommandoen/Forsvarsministeriet har siden opdateret og juste-

ret HR-strategien. I den nyeste udgave af HR-strategien (af 13. decem-

ber 2013) fremgår blandt andet følgende principper:

Det civile uddannelsessystem nyttiggøres i fuld udstrækning på

alle niveauer i Forsvaret.

Forsvarets uddannelser niveaufastsættes og akkrediteres efter

forsvarsministeriets nærmere bestemmelse.

Forsvaret skal fremover målrettet og systematisk anvende eksi-

sterende uddannelsestilbud i staten frem for at udvikle egne. Det

gælder på alle niveauer fra AMU-kurser til masteruddannelser,

herunder som erstatning for hele som dele af uddannelser i for-

svarets regi.

Det fremgår desuden af HR-strategien, at Kvalifikationsrammen for Livs-

lang Læring vil så vidt muligt blive anvendt ved beskrivelse af forsvarets

uddannelser, hvormed uddannelserne i størst mulig omfang vil være

civilt kompetencegivende, og det anføres at forsvarets instruktører om-

skoles til at mål- og kompetencebeskrive uddannelser efter Kvalifikati-

onsrammen for Livslang Læring.

1 Projektforløb og resultater

I dette hovedkapitel vil det faktiske forløb af projektet blive beskrevet i

hovedtræk på baggrund af de vanskeligheder, der har været med at

realisere de intentioner, som fremgår af projektbeskrivelsen.

5

1.1 Fra funktion til faglært

Der blev oprindelig udvalgt følgende jobområder/jobfunktioner, som

skulle beskrives og udvikles:

Teknisk tegner / teknisk designer

Forsyningshjælper / logistik assistent / logistik operatør

Maskinfører / entreprenør maskinfører

Bjærgningsmand / redder inden for bjærgning

Kører/forsyningshjælper / erhvervschauffør

Sygehjælper / paramediciner

Kontorhjælper / kontorassistent

Soldat / fængselsbetjent eller socialpædagog

Det har ikke været muligt at gennemføre afprøvningsforløb for alle

ovennævnte funktioner. Årsagerne er i det væsentlige manglende tid på

grund af de omlægninger, som Hæren har været involveret i under pro-

jektforløbet. Desuden er en række funktionsbeskrivelser nedjusteret,

hvor kravet tidligere var en faglært baggrund til, at dette ikke længere

er nødvendigt. Dette har ikke bidraget til en større interesse for projek-

tets intentioner.

Konsekvenserne af disse nedjusteringer på de faglige kompetencer vil

på længere sigt påvirke det faglige niveau negativt ved enhederne og

medvirke til, at Hærens medarbejdere ikke kan få deres kompetencer,

anerkendt i det civile.

Der gennemføres et uddannelsesforløb ved Den kongelige Livgarde,

hvor ni forsyningshjælpere er i gang med at blive faglærte inden for

logistikoperatørområdet. Hertil kommer et forløb ved Ingeniørtropperne,

hvor tre faglærte medarbejdere gennemfører et uddannelsesforløb til

teknisk designer.

1.1.1 Ekstraordinær studievejledning Der har ikke været muligt at gennemføre ekstraordinær studievejledning

som led i projektet. Der har alene været tale om samlede orienteringer

af medarbejderne ved VFK-H foranstaltning samt individuelle drøftelser

med ledelsen. Disse orienteringer og drøftelser har ikke givet anledning

til at afsøge, hvilke muligheder medarbejderne måtte have for at opnå

en faglig uddannelse.

1.2 Meritforløb

I projektet indgår et meritafklaringsforløb ved den erhvervsskole, som

udbyder den ønskede uddannelse. Forløbet indebærer blandt andet, at

medarbejderen skal medbringe sine uddannelsesbeviser herunder de

relevante uddannelsesbeviser for den søgte uddannelse. Medarbejderen

skal desuden fortælle om sin jobfunktion, og de opgaver han/hun løser i

jobbet.

6

Meritafklaringen vil udrede hvor meget undervisning/praktik, der ude-

står, før man kan kalde sig faglært.

Som afslutning på et meritforløb og inden man kan modtage sit uddan-

nelsesbevis, skal man aflægge svendeprøve/fagprøve.

Herunder ses et eksempel på et meritforløb fra forsyningshjælper til

logistikoperatør med lager som speciale:

Der gennemføres en meritafklaring på en erhvervsskole. Merit-

afklaringen afdækker behovet for yderligere uddannelse.

Resultatet af meritafklaringen viser f.eks. manglende moduler in-

den for EDB, lagerøkonomi, indkøb og lagerstyring.

Varigheden af undervisningen fastsættes til 13 uger.

Efter endt skoleundervisning, aflægges svendeprøve og soldaten

er faglært.

Dette forløb afspejler imidlertid de tidligere regler på området, som på

væsentlige områder er ændret ved indførelse af den nye erhvervsud-

dannelsesreform 2015.

1.3 Individuel kompetencevurdering i Hæren

Hæren har i flere år i samarbejde med blandt andre AMU-Fyn gennem-

ført forskellige forløb, som har haft det formål, at forberede og gennem-

føre en individuel kompetencevurdering (IKV). Dette er sket på flere

forskellige måder.

Omdrejningspunktet i det at forberede en IKV har primært været 2 kur-

ser nemlig ”Den personlige job- og uddannelsesplan” med en varighed

på 2 dage og ”Personlig udvikling til arbejde og uddannelse” (PUTAU)

med en varighed på 5 dage.

PUTAU har været brugt som kursus for hjemvendte soldater fra interna-

tionale missioner, som enten skulle fortsætte i Forsvaret i en anden

funktion eller skulle til at overveje en karriere uden for Forsvaret. For

begge grupper har det vist sig, at de har haft godt udbytte af at doku-

mentere og beskrive deres kompetencer og kvalifikationer. Det har kun-

net hjælpe dem med at træffe fremtidige karrierevalg. Desuden har det

givet dem et overblik, som de har kunnet bruge i forhold til at få foreta-

get en evt. IKV på et uddannelsessted.

Kurset ”Den personlige job- og uddannelsesplan” har i begrænset om-

fang været brugt i forhold til den nye organisering i Forsvaret med søg-

ning af ledige stillinger i forskellige enheder. En vigtig del af kurset har

også været at beskrive kompetencer og kvalifikationer. Det har betydet,

7

at deltagerne efterfølgende har kunnet få foretaget en IKV på et uddan-

nelsessted.

Fælles for begge kurser er, at de kan bruges som forberedelse til en IKV

på et uddannelsessted.

Set i lyset af de tidligere regler har det været meget forskelligt fra bran-

che til branche, hvordan en IKV blev gennemført. Det kunne variere

både i varighed og indhold. Nogle fag havde udarbejdet tests og opga-

ver, der skulle løses - andre kunne afklares gennem samtaler og skriftlig

dokumentation af opnåede kompetencer. Fælles var dog det kompeten-

cebevis eller uddannelsesbevis, som blev resultatet af IKVen. Var det et

uddannelsesbevis, der blev udstedt, betød det, at deltageren opfylder de

målbeskrivelser, der er i den pågældende uddannelse, og derfor kan gå

direkte til svendeprøve.

Ofte var det et kompetencebevis, der blev udstedt. Dette beskrev, hvil-

ke uddannelsesmål deltageren opfylder, og sammen med kompetence-

beviset blev der udarbejdet en uddannelsesplan. Denne plan beskriver,

hvilke uddannelsesmål deltageren mangler og skal have på en fagskole

eller i en praktikperiode for at kunne få uddannelsesbeviset.

Kompetencebeviset og uddannelsesplanen er brugt - i mange tilfælde –

som grundlag for at lave uddannelsesaftaler i den enkelte enhed.

Et af de projekter, som AMU-Fyn har haft gode erfaringer med, har væ-

ret ved DANILOG i Vordingborg, hvor udbyttet blev konkrete aftaler om

uddannelsesforløb inden for godschauffør, lager- og logistikoperatør

m.m. AMU-Fyn stod for forberedelsen af IKV, og derefter var det et

samarbejde mellem Forsvaret, AMU-Fyn, Selandia og andre relevante

skoler, der gennemførte IKVerne. Lignende IKV-forløb er gennemført

ved Randers Tekniske Skole og Hvidovre Tekniske Skole, hvor uddan-

nelsesforløb gennemføres for tekniske designere til Ingeniørtropperne

og logistik assistenter/operatører ved Den Kongelige Livgarde.

Til at understøtte veteraners muligheder for at italesætte deres kompe-

tencer har Forsvaret udviklet et kompetencekort, der kort beskriver,

hvilke kompetencer den enkelte soldat kommer med. Dette er medvir-

kende til, at en IKV kan reduceres i tid. Det hjælper også veteranerne til

at fokusere på deres muligheder og højne deres forståelse for, hvad de

rent faktisk har af kompetencer i forhold til konkrete uddannelses- eller

jobforløb.

Erfaringerne fra drøftelserne med enhederne og medarbejderne under-

streger, at det er vigtigt at fastholde meritforløb og brugen af IKV og

AMU med henblik på at få en erhvervsuddannelse. Reglerne på området

er som nævnt ændret afgørende, hvilket får konsekvenser for, hvordan

Hæren i fremtiden kan udnytte de muligheder, det erhvervsrettede ud-

dannelsessystem giver. Derfor skal der i det følgende udfoldes nogle

problemstillinger og eksempler, som belyser konsekvenserne af disse

ændringer.

8

2 Nye veje til en erhvervsuddannelse for voksne

Den nye erhvervsuddannelsesreform i 2015 etablerede et helt nyt

grundlag for, at ufaglærte konstabler kan udnytte deres kompetencer i

forbindelse med at opnå en erhvervsuddannelse. Adgangsbetingelser og

uddannelsesforløb samt individuel kompetencevurdering er ændret væ-

sentligt. Derudover er den grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

nedlagt.

Alle voksne over 25 år skal som udgangspunkt gennemføre et standar-

diseret hovedforløb for voksne. De standardiserede hovedforløb beskri-

ves af de faglige udvalg og fremgår af de enkelte uddannelsesbekendt-

gørelser og uddannelsesordninger efter samme systematik som er-

hvervsuddannelserne for unge. På det standardiserede hovedforløb for

voksne er skoleundervisningen som udgangspunkt mindst 10 pct. korte-

re end på det tilsvarende hovedforløb for unge, og praktikuddannelsen

varer maksimalt to år.

I forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse skal konstablen

via en realkompetencevurdering indplaceres på et af følgende tre ud-

dannelsesveje:

EUV 1 - Voksne med relevant erhvervserfaring

Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et stan-

dardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Det er

de faglige udvalg, der definerer kriterierne for to års relevant erhvervs-

erfaring, og de fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for de pågæl-

dende uddannelser. I formuleringen af kriterierne er der lagt vægt på,

at den relevante erhvervserfaring skal ækvivalere praktikuddannelsen.

Kriterierne for relevant erhvervserfaring definerer, hvad og i hvor lang

tid, man skal have arbejdet med forskellige jobfunktioner eller arbejds-

områder for at få godskrevet grundforløbet og praktikuddannelsen.

På denne måde bliver skolernes grundlag for realkompetencevurderin-

gen relativt specifik og objektiv og kan dermed være mere restriktiv end

tidligere. Hvis der er kriterier i uddannelsesbekendtgørelsens bilag, den

voksne ikke opfylder, så har vedkommende ikke retskrav på et standar-

diseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik, hvilket gi-

ver den maksimale afkortning af erhvervsuddannelsen. Umiddelbart

vurderet vil det være undtagelsen, at ufaglærte fra konstabelgruppen

kan benytte denne uddannelsesvej i kraft af tjenesten i Forsvaret. De

arbejdsdelingsmæssige snit i de arbejdsopgaver, ufaglærte konstabler

udfører, korresponderer antageligt ikke tilstrækkeligt med kriterierne i

relevante erhvervsuddannelsers bilag, selvom erhvervserfaringen kan

være af et betydeligt omfang. Konstabler kan imidlertid opnå en betyde-

lig merit via EUV 2.

9

EUV 2 - Voksne med erhvervserfaring og/eller en anden er-

hvervsuddannelse

Voksne med en uddannelse og erhvervserfaring, der ikke lever op til

kravet om to års relevant erhvervserfaring i forhold til den valgte ud-

dannelse, skal have et standardiseret uddannelsesforløb med en kortere

praktikperiode på maksimalt to år + skoleundervisning.

Voksne, der følger denne uddannelsesvej, har mulighed for at gennem-

føre hele eller dele af grundforløbets 2. del, men kan også godskrives

for hele grundforløbets 2. del. Det er skolen, der på baggrund af den

individuelle real-kompetencevurdering træffer afgørelse om afkortning

af skoleundervisningen på grundforløbets 2. del

De voksne elever skal til grundforløbsprøve, hvis de har modtaget un-

dervisning i det uddannelsesspecifikke fag. Hvis elevens grundforløb kun

består af grundfag, skal eleven ikke til grundforløbsprøve.

For at blive optaget på et hovedforløb skal voksne opfylde de over-

gangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge, med

mindre det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at euv2-elever er

undtaget fra kravene.

EUV 2 er den uddannelsesvej et flertal af hærens konstabler skal bruge

ved uddannelse til faglært niveau. Dette vil blive uddybet i næste un-

derkapitel.

EUV 3 - Voksne uden erhvervserfaring og uddannelse

Voksne uden uddannelse eller erhvervserfaring skal have et uddannel-

sesforløb, der svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med

grundforløbets 2. del. Denne uddannelsesvej er ikke relevant for ansatte

i Forsvaret, da alle har erhvervserfaring.

De tre uddannelsesveje sigter på at henvende sig til forskellige mål-

grupper af voksne på en differentieret måde, hvilket yderlig udbygges

igennem en ny form for individuel kompetencevurdering.

2.1 EUV 2 som uddannelsesvej for konstabelgruppen

Som udgangspunkt skal den voksne, der tager EUV2 gennemføre 2. del

af grundforløbet og max to års praktik i hovedforløbet. Skoledelen i ho-

vedforløbet skal afkortes med 10 % i forhold til ungdomsuddannelsen.

Der er via en realkompetencevurdering mulighed for afkortning på både

grundforløbets 2. del og hovedforløbets praktik samt skoleforløb. En

individuel realkompetencevurdering kan betyde at den voksne kan star-

te direkte på hovedforløbet, lige som det er tilfældet for EUV 1.

2.2 Realkompetencevurdering for konstabelgruppen

Den voksnes uddannelsesforløb tilrettelægges på baggrund af en syste-

matisk realkompetencevurdering, som gennemføres som den indledende

del af uddannelsen. Når den voksne har tilmeldt sig en erhvervsuddan-

nelse, gennemføres realkompetencevurderingen som det første. Den

10

voksne skal altså være tilmeldt en erhvervsuddannelse for at kunne bli-

ve realkompetencevurderet, men det er ikke en betingelse, at der er

indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Realkompetencevurderingen består af en objektiv, generel vurdering og

af en individuel vurdering. Varigheden af forløbet er fra ½ - 10 dage.

Den generelle vurdering

Den generelle vurdering bygger på faste objektive kriterier for godskriv-

ning. Det er de faglige udvalg, som opstiller kriterierne for godskrivning

for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Kriterierne fremgår af bilag

til de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Bilagene indeholder en be-

skrivelse af, hvilken konkret erhvervserfaring og hvilken tidligere gen-

nemført uddannelse, der skal føre til en given afkortning af uddannel-

sens hovedforløb. Skolerne foretager den konkrete vurdering på bag-

grund af disse.

Bilagene til uddannelsesbekendtgørelserne rummer ikke en beskrivelse

af, hvilke fag i den pågældende uddannelse, der afkortes for, men en

beskrivelse af omfanget af den afkortning, som tidligere erhvervserfa-

ring eller uddannelse giver.

I formuleringen af kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring er der

lagt vægt på, at den relevante erhvervserfaring skal ækvivalere praktik-

uddannelsen. Kriterierne for relevant erhvervserfaring definerer, hvad

og i hvor lang tid, man skal have arbejdet med forskellige jobfunktioner

eller arbejdsområder for at få godskrevet grundforløbet og praktikud-

dannelsen. Der er stor forskel på omfanget og detaljeringsniveauet i

beskrivelsen af kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring. At en

voksen godskrives for praktikuddannelsen betyder ikke, at det pågæl-

dende uddannelseselement eller område ikke skal berøres i uddannel-

sen, idet der vil være en vekselvirkning mellem skoleundervisningen og

den relevante erhvervserfaring.

Ud over kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring indeholder bilaget

også angivelse af, hvilken konkret erhvervserfaring eller tidligere gen-

nemført uddannelse, der kan give anledning til en given afkortning på

det standardiserede hovedforløb for voksne både i forhold til skoleun-

dervisning og praktikuddannelse. Denne mulighed for afkortning af det

standardiserede hovedforløb for voksne vil være den typiske for ansatte

ufaglærte i Forsvaret.

Det er skolerne, der træffer afgørelse om eventuel godskrivning af sko-

leundervisningen i grundforløbet i forhold til voksne, der ikke opfylder

kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring, som det også er tilfældet

i dag.

Den individuelle vurdering

Den individuelle vurdering skal afgøre, om den voksnes uddannelsesfor-

løb skal afkortes ud over det, der eventuelt er givet som led i den gene-

relle vurdering. Kompetencevurderingen skal bestå af en bred, individuel

11

vurdering af den voksnes tidligere erhvervede kompetencer, som også

kan inkludere kompetencer, der er tilegnet på andre måder, end dem

der er beskrevet i kriterierne for den generelle vurdering.

Det er skolerne, der træffer afgørelse om fritagelse for skoleundervis-

ningen på baggrund af øvrige teoretiske kompetencer, som ikke er om-

fattet af den objektive vurdering. De faglige udvalg træffer afgørelse om

afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhvervserfaring

og afkortning af den samlede varighed af uddannelsesforløbet. På bag-

grund af realkompetencevurderingen fastsætter skolen i samarbejde

med eleven og en evt. arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan.

2.2.1 Model for EUV2 for konstabelgruppen I tråd med projektets intentioner vises på næste side en model for,

hvordan man i Forsvaret kan bidrage til gennemførelse af et kompeten-

ceforløb for en konstabel, der sigter mod at tage en given erhvervsud-

dannelse. Modellen viser, hvordan konstablen kan opnå maksimal merit

og dermed få anerkendt sine kompetencer fuldt ud. Det er samtidig vig-

tigt at betone, at den afkortning, man opnår ved realkompetencevurde-

ringen i starten af erhvervsuddannelsen, er en tvangsmerit. Det er ikke

muligt at se bort fra elementer i en realkompetencevurdering.

Kompetenceforløbet starter med en uddannelsesplanlægning, der skal

fremme konstablens mulighed for at tage en bestemt erhvervsuddannel-

se. Uddannelsesplanlægningen skal også involvere opnåelse af en rele-

vant erhvervserfaring eller praktisk erfaring under udførelsen af kon-

stablens videre arbejde i Forsvaret. Man kan evt. planlægge en jobrota-

tion med henblik på at opnå bestemte praktiske kompetencer, der giver

merit i den pågældende erhvervsuddannelse. Uddannelsesplanlægnin-

gen kan sigte på deltagelse i bestemte AMU-kurser og derudover prak-

tikområder, som står opført i den pågældende uddannelses bilag. Dette

skal uddybes senere i rapporten i forhold til konkrete erhvervsuddannel-

ser. I forbindelse med den indledende uddannelsesplanlægning kan det

også være relevant at inddrage evt. kurser eller uddannelseserfaringer

før ansættelsen i Forsvaret fx ikke færdiggjorte uddannelsesforløb.

12

Revideret kompetence-kort med civilrettede læringsudbytter erhvervet i Forsvaret, AMU-kurser og dokumenteret specifik praktisk erfaring

Øvrige kompetencer erhvervet uden for Forsvaret herunder uddannelsesbaggrund, kurser, erfaring mv.

Den generelle vurdering

Den individuelle vurdering

Personlig uddannel-

sesplan

Afkortning

Afkortning

Gennemførelse af en afkortet

erhvervsuddannelse

Kompetenceforløb fra ufaglært til påbegyndelse af erhvervsuddannelse

Gennemførelse af udvalgte AMU-kurser ud fra den pågældende erhvervsuddannelses bilag

Erhvervelse af specifik erhvervserfaring ud fra den pågældende erhvervsuddannelses bilag fx via jobrotation

Uddannelsesaftale

Uddannelsesplanlægning i Forsvaret med henblik på opnåelse af en erhvervsuddannelse

13

Efter erhvervsuddannelsesreformen i 2015 er kompetencekortet blevet

et endnu vigtigere redskab til at opsamle og dokumentere konstablens

civilrettede kompetencer. Samtidig er der opstået et behov for at revi-

dere kompetencekortet, sådan at det fungerer bedre i forhold til de nu-

værende fremgangsmåder for realkompetencevurdering. I fremtiden bør

kompetencekortet kunne dokumentere følgende kompetencer:

Civilrettede læringsudbytter i militære uddannelsesforløb, som

det sker i dag.

AMU-kurser med de officielle kursusnumre og varigheder – også

når de indgår i militære uddannelsesforløb.

Praktisk erfaring inden for relevante områder – herunder varig-

heden – med henblik på evt. godskrivning i en erhvervsuddan-

nelse.

Det er vigtigt, at det reviderede kompetencekort udformes sådan, at det

let kan anvendes både i forbindelse med den generelle og individuelle

realkompetencevurdering. Denne intention opfylder ovenstående punk-

ter.

I forhold til realkompetencevurderingen generelt er det op til skolen at

tilrettelægge, hvordan den skal udmøntes i forhold til den gennemførte

undervisning. Det er ikke sikkert, at afkortningen af fag skoleforløbet fx

svarer til konstablens gennemførelse af bestemte af AMU-kurser. Det vil

være op til en helhedsvurdering i forhold til uddannelsens mål, hvordan

afkortningen kommer til udtryk.

3 Realkompetencevurdering - udvalgte uddannelser

I dette kapitel skal der beskrives nogle eksempler på realkompetence-

vurdering for konstabler i forhold til nogle udvalgte erhvervsuddannel-

ser. Formålet er at vise hvordan de nye regler fungerer i forhold til For-

svarets uddannelser. Der er tale om nogle forholdsvis generelle eksem-

pler og vurderinger. En dybere og mere specifik behandling vil kræve et

nyt projekt, hvor der udvikles og afprøves eksempler på en uddannel-

sesplanlægning ud fra modellen på s. 11.

De udvalgte uddannelser er følgende:

Teknisk designer/ teknisk tegner

Redder/ bjærgning – paramediciner/ medic

Forsyningshjælper / lager- og terminaluddannelsen

De tre uddannelsesområder er valgt, fordi de indbyrdes er meget for-skellige. Reglerne for afkortning kommer dermed i spil på flere illustrati-ve måder.

14

3.1 Teknisk designer

På denne og næste side ses skemaerne for relevant erhvervserfaring og

uddannelse, der giver ret til godskrivning i uddannelsens hovedforløb.

Det er tydeligt, at uddannelsen i hovedforløbet fokuseret på byggeri og

industri i forhold til godskrivning – både i relation til erhvervserfaring og

uddannelse.

Teknisk designer. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever

Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (sko-

leuger)

Afkortning af euv

(praktik måneder)

Teknisk dokumentation

Udført konstruktionstegninger ved anvendelse af relevant og tidssva-rende CAD software.

4 måne-der

1 1

Anvendt CAD programmer til frem-stilling af 3D modeller og print af relevante 2D-arbejdstegninger

4 måne-der

1 1

Anvendt et parametrisk CAD kon-struktionsprogram til at tegne.

4 måne-der

1 1

Anvendt it til at arkivere og admini-strere teknisk dokumentation her-under systematisk arkivering og administration af tegninger, filer og dokumenter.

4 måne-der

1 1

Beregning og konstruktion

Udført konstruktioner og beregnin-ger, der relaterer sig til fremstilling og industriel produktion.

4 måne-der

1 1

Udført konstruktionstegninger ved anvendelse af 2-D CAD- og 3-D CAD-systemer.

4 måne-der

1 1

Udført konstruktioner og beregnin-ger i forbindelse med projektering af byggeri og byggesagsbehandling.

4 måne-der

1 1

Kvalitetsstyring

Udarbejdet dokumentation i forbin-delse med kvalitetskontrol og kvali-tetssikring.

4 måne-der

- 1

Planlægning og projekt

Anvendt brancherelaterede plan-lægningsværktøjer.

2 måne-der

0,2 -

Deltaget i projektgennemførelse 2 måne-der

0,2 -

15

Visualisering/animation

Udført teknisk illustration samt an-vendt animation og grafik til præ-sentation af tekniske løsningsfor-slag.

3 måne-der

0,6 1

Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år.

Teknisk designer. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever.

Uddannel-se

Titel Uddannel-ses- kode

Afkort-ning af

euv (sko-le-

uger)

Afkort-ning af

euv (praktik

måneder)

AMU 3D CAD, konstruktion 46580 0,2 -

AMU CAD konstruktion og pladeudfoldning

46581 0,2 -

AMU CAD konstruktion og redigering

46582 0,2 -

AMU CAD konstruktion med brug af standard og objekt

46583 0,2 -

AMU CAD konstruktion, menu- og filhåndte-ring

46584 0,2 -

AMU CAD konstruktion, template og opsæt-ning

46585 0,2 -

AMU Teknisk dokumentati-on af samlingskon-struktioner

47155 0,2 -

AMU Teknisk konstruktion af samlingskonstrukti-oner

47156 0,2 -

AMU Teknisk dokumentati-on design af rør-konstruktioner

47203 0,2 -

AMU Teknisk dokumentati-on design af stålkon-struktioner

47204 0,2 -

Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.

Den jobfunktion for ufaglærte konstabler, der ligger tættest på teknisk

designer er teknisk tegner i ingeniørtropperne. Denne baggrund vil være

meritgivende i forhold til den individuelle vurdering, men næppe i for-

16

hold til den generelle vurdering. Dette hænger sammen med de valg

som det faglige udvalg har truffet vedrørende godskrivning i forhold til

specifik erhvervserfaring og uddannelse.

Hærens Geospatiale Center (GEOCEN) hører ind under Ingeniørregimen-

tet. Centeret gennemfører studie- og udviklingsvirksomhed indenfor det

geografiske område, herunder bl.a. deltagelse i det internationale udvik-

lingsarbejde på GIS-området. Desuden yder centeret støtte til myndig-

heder samt operative enheder. GEOCEN koordinerer korttjenesten i hæ-

ren. Her beskæftiger man tekniske tegnere inden for GIS (Geographic

Information System). Der findes også uddannelsesaktiviteter inden for

GIS-området. Det drejer sig om ARCGIS brugerkurser der afholdes af

leverandøren og derudover findes der også en GEO grunduddannelse

med en varighed på 4 uger, som sigter på fremstilling af digitale og ana-

loge kort. Der er imidlertid ikke mulighed for på dette grundlag at få

merit i hovedforløbet ud fra den generelle vurdering. GEO og GIS indgår

ikke i skemaerne.

Måske kan en teknisk tegner få merit i forhold til området: Anvendt it til

at arkivere og administrere teknisk dokumentation herunder systematisk

arkivering og administration af tegninger, filer og dokumenter. Dette må

komme an på en konkret vurdering af jobfunktionen i IGR.

Grundlæggende GIS indgår i grundforløbets 2.del, og her er der mulig-

hed for merit ud fra en individuel vurdering, som foretages af skolen.

Der vil også være andre områder, hvor en teknisk tegner fra IGR har

mulighed for at opnå merit i grundforløbet. Generelt vil det være på

grundforløbets 2. del, at den væsentligste afkortning kan opnås. Det

kan dog ikke udelukkes, at tekniske tegnere kan få mere merit på ho-

vedforløbet ud fra en individuel vurdering.

3.2 Redning og bjærgning

Forsvaret og Rescue Center Denmark har indgået et samarbejde om

uddannelse af Forsvarets ansatte i specialbjærgning – et kursus, som er

obligatorisk, før bjærgningsmandskabet kan uddanne sig til at bruge

Forsvarets store bjærgningsvogn, Wisent. Kurset ved Rescue Center

Denmark er et AMU-kursus (nr. 47614), med en varighed på 10 dage,

som giver deltagerne en civil kompetence. Kurset indgår i et uddannel-

sesforløb i Hæren i bjærgning på i alt 87 dage. Heri indgår udover det

omtalte AMU-kursus i specialbjærgning også kørekort kategori C+E,

krancertifikat D+E, Vejen som arbejdsplads, varmt arbejde § 26. Alle er

AMU-kurser bortset fra kørekortet. Dertil kommer et militært kursus i

bjærgning på i alt 22 dage.

Der er altså tale om en væsentlig uddannelsesbaggrund for de konstab-

ler i Hæren, der arbejder med bjærgning. Under forudsætning af at de

pågældende har arbejdet med bjærgning i mindst 1½ år, kan de opnå

en mindre afkortning af redderuddannelsens hovedforløb efter den ge-

nerelle vurdering (maks 2 skoleuger og 1 mdr. praktik).

17

3. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever

Relevant erhvervserfaring - autohjælp

Varighed år

Afkortning af euv

(skoleuger)

Afkortning af euv

(praktik måneder)

Mekaniker (personvogn og/eller lastvogn)

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 1

Bjærgning 1½ - 2 Maks. 2 Maks. 1

Dækservice (vejservice) 1½ - 2 Maks. 2 Maks. 1

Sygetransport (siddende og/eller liggende)

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 1

Kørekort kategori C giver også en ret til en mindre afkortning efter den

generelle vurdering. Den samlede afkortning efter den generelle vurde-

ring er beskeden set i forhold til de kompetencer, konstablerne inden for

bjærgning typisk har. Derfor må der være basis for en væsentlig afkort-

ning af hovedforløbet igennem den individuelle vurdering.

4. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever

Uddannelse – speciale

autohjælp

Titel Ud-dan-

nel-ses-

kode

Afkort-ning

af euv (skoleu-

ger)

Afkort-ning

af euv (praktik)

Afkort-ning

af eud (skoleu-

ger)

Afkort-ning

af eud (praktik

måne-der)

Vejgodstrans-

port

Chauffør

med speciale godschauffør

1560 Maks. 10 Maks. 1

måned

- -

Kørekort Kørekort,

kategori B Maks. 1,8 Maks. 2

uger

- -

Grundfag Samfunds-

fag, niveau F

23030 Maks. 1,5 Maks. 1

uger

- -

Kørekort Kørekort kategori C

Maks. 1,8 Maks. 2 uger

- -

Arbejdsmar-

keds- uddannelse

Godstrans-

port med lastbil

47854 Maks. 6 Maks. 1

uge

- -

Arbejdsmar-

keds- uddannelse

Introduktion

til offentlig servicetrafik

(1 dag)

46803 Maks. 0,2 Maks. 1

uge

- -

18

Arbejdsmar-keds-

uddannelse

Befordring af sygdoms- og

alderssvæk-kede passa-

gerer (2 dage)

46941 Maks. 0,4 Maks. 1 uge

- -

Arbejdsmar-keds-

uddannelse

Befordring af fysisk handi-

cappede passagerer

(2 dage)

46943 Maks. 0,4 Maks. 1 uge

- -

Uddannelse – speciale ambulanceassistent

Kørekort Kørekort, kategori B

Maks. 1,8 Maks. 2 uger

- -

Grundfag Samfunds-fag, niveau F

23030 Maks. 1,5 Maks. 1 uger

- -

Kørekort Kørekort

kategori C Maks. 1,8 Maks. 2

uger

- -

Arbejdsmar-keds-

uddannelse

Godstrans-port med

lastbil

47854 Maks. 6 Maks. 1 uge

- -

Arbejdsmar-

keds- uddannelse

Introduktion

til offentlig servicetrafik

(1 dag)

46803 Maks. 0,2 maks. 1

uge

- -

Arbejdsmar-keds-

uddannelse

Befordring af sygdoms- og

alderssvæk-kede passa-

gerer (2 dage)

46941 Maks. 0,4 Maks. 1 uge

- -

Arbejdsmar-

keds- uddannelse

Befordring af

fysisk handi-cappede

passagerer (2 dage)

46943 Maks. 0,4 Maks. 1

uge

- -

Medic-funktionen i Forsvaret kan også være meritgivende for konstablen

i forbindelse med en redderuddannelse, men kun efter en individuel

vurdering.

For at blive medic skal man have gennemført uddannelsen til junior-

medic først, hvilket giver det grundlæggende kendskab til livreddende

førstehjælp i en krigszone. Medic-uddannelsen finder sted hos Forsva-

rets Sundhedstjeneste på Flyvestation Skalstrup, mens uddannelsen til

junior-medic bliver holdt ude i værnene. Begge funktioner er værnsfæl-

les, men værnene kan efterfølgende lægge en værnsspecifik efterud-

dannelse oven på de to uddannelser.

19

Uddannelsen til medic indeholder blandt andet anatomi, fysiologi, far-

makologi og mikrobiologi, sygdomslære, traumatologi, hygiejne og be-

handlerassistance.

Derudover skal kursisterne tre uger i praktik - to uger på en skadestue,

heraf to dage på en anæstesiafdeling, og en uge i en Falck-ambulance

sammen med erfarne reddere.

Medicuddannelsen i Forsvaret minder i nogen grad om paramedicineren

som er en form for overbygning på redderuddannelsen. For at blive pa-

ramediciner skal man først være redder og dermed ambulanceassistent.

Efter at have fungeret som ambulanceassistent i minimum 18 mdr. kan

man blive ambulancebehandler. Uddannelsen varer 5 uger og består af

3 ugers teori og 2 ugers hospitals- og ambulancepraktik.

For at tage uddannelsen som paramediciner skal man have arbejdet

mindst 3 år som ambulancebehandler. Inden starten på den egentlige

uddannelse, skal man gennemføre et 8 ugers fjernundervisningsmodul.

Dernæst deltager man i 5 ugers praktisk og teoretisk undervisning for-

delt over sammenlagt 10 uger.

Der er altså ikke nogen direkte vej fra medic i Forsvaret og til at fungere

som paramediciner. Det er nødvendigt at tage redderuddannelsen først,

og efter mindst 4½ års erfaring kan man så begynde på denne uddan-

nelse. Det er næppe muligt at få merit eller en afkortning i den krævede

praktiske erfaring. Uddannelsen til paramediciner er ikke en erhvervs-

uddannelse.

I forhold til brandbekæmpelse er der mulighed for en mindre afkortning

af grundforløbet og evt. også i hovedforløbet afhængig af konstablens

baggrund. En del af Forsvarets konstabler har kurser i brandbekæmpel-

se ud over det, man opnår i basisuddannelsen.

3.3 Lager, logistik og transport

Arbejdet som forsyningshjælper er en oplagt baggrund for at opnå en

betydelig merit inden for lager- og terminaluddannelsen. Undertiden

fungerer en forsyningshjælper også som kører dvs. chauffør. Følgende

kompetencer er typiske hos forsyningshjælpere i forsvaret:

Konstablen er typisk overkonstabel eller korporal.

Erfaring i materieladministration, materielrekvisitioner samt ge-

nerel forvaltning og controlling af den pågældende myndigheds-

beholdning.

Evt. Demars 965 PM rekvirent vedligehold.

Kørekort i kategori C eller CE

Gennemført kurserne Demars grunduddannelse og Demars 904

myndighedsbeholdning samt Demars opdaterede myndighedsbe-

holdning STUP.

20

Kontrollere og rådgive de enheder, som konstablen udøver mate-

rieladministration over.

ADR bevis suppleret med kursus i landevejstransport kl. 1 mil.

Truckcertifikat

En erfaren forsyningshjælper dvs. mere end to års erfaring vil antageligt

kunne starte direkte på hovedforløbets trin 2. Det vil dog komme an på

en konkret vurdering, men ud fra skemaet for erhvervserfaring må det

umiddelbart vurderes, at en erfaren forsyningshjælper uden videre har

kompetencer svarende til hovedforløbets trin 1. Dette set ud fra den

generelle vurdering. Derudover kan det komme på tale med en yderlig

afkortning ud fra en individuel vurdering i forbindelse med gennemførel-

sen af trin 2. De to specialer kan give anledning til forskellige afkortnin-

ger afhængig af forsyningshjælperens uddannelsesvalg og uddannelse

og erfaring i hæren.

Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever

Relevant erhvervserfaring Varighed (år)

Afkortning af euv

(skoleuger)

Afkortning af euv

(praktik måneder)

For uddannelsens trin 1 (lagermedhjælper)

1. Varemodtagelse og vareforsendelse: Anvendt gaffeltrucks/gaffelstablere til af- og pålæsning af gods samt stuvet og stablet forskellige godstyper. Udført kontrol og registrering af varer samt lagt varer på plads.

1½ - 2 Maks. 1 Maks. 6

2. Vareekspedition og kundebetjening: Plukket og pakket varer samt klargjort og emballeret varer til forsendelse – herunder opbygget enhedslaster og udført lastsikring. Anvendt it-lagerstyringsprogram i forbindelse med det daglige arbejde og udført kundebe-tjening (interne og/eller eksterne kun-der).

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 6

For uddannelsens trin 2, specialet lager og logistik

3. Administration og logistik: Anvendt kvalitetsstyringssystemer og arbejdet med kvalitetsbevidsthed. Arbej-det med administrativ ordremodtagelse og ordrebehandling samt planlægnings- og koordineringsopgaver. Anvendt og beregnet relevante nøgletal (lagerom-sætningshastighed, lagerrente mv.).

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 6

21

4. Logistikstyring og organisation: Arbejdet med indkøbs- og salgsfunktio-ner samt lagerstyring og logistikstyring. Anvendt økonomistyring, kommunikati-ons- og informationsprocedurer (i alt svarende til minimum 10 uger beregnet som fuldtid).

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 6

For uddannelsens trin 2, specialet lager og transport

5. Administration og logistik: Anvendt kvalitetsstyringssystemer og arbejdet med kvalitetsbevidsthed. Arbej-det med administrativ ordremodtagelse og ordrebehandling samt planlægnings- og koordineringsopgaver. Anvendt og beregnet relevante nøgletal (lagerom-sætningshastighed, lagerrente mv.).

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 6

6. Transportrutine: Udført transport med varer/gods ved kørsel med varevogn under 3.500 kg og/eller rutine i kørsel med lastvogn over 3.500 kg.

1½ - 2 4 Maks. 6

For uddannelsens trin 3, lager- og terminaldisponent

7. Kvalitetsstyring og procesoptimering: Anvendt kvalitetsstyringssystemer og aktivt deltaget i certificeringsprocesser samt optimering og udvikling af rutiner, processer og arbejdsgange. Udført sty-ring af produkter, informationer og ma-teriel.

1½ - 2 Maks. 2 Maks. 2

8. Kundeservice og forhandlingsteknik: Forhandle med kunder, leverandører og medarbejdere samt givet en effektiv og korrekt kundeservice.

1½ - 2 Maks. 2 uger Maks. 2

9. Daglig ledelse og drift: Bistået ved ledelse af daglig drift herun-der kommunikeret med kunder og med-arbejdere. Udført koordinering af ar-bejdsopgaver, deltaget i medarbejderud-vikling og arbejdsmiljøledelse med tilhø-rende registreringssystemer.

1½ - 2 Maks. 4 Maks. 2

Hvis det vurderes ud fra den generelle vurdering, at konstablen ikke

fuldt ud kan få merit for trin 1 i hovedforløbet, så er der en række AMU-

kurser, som hver for sig giver en mindre afkortning af både praktik og

skoleundervisning. Dette fremgår af skemaet på næste side.

22

3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever

Godskrivning for uddannelsens trin 1, lagermedhjælper

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Enhedslaster 45077 1 Maks.

1 måned

- -

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Lagerindretning og lagerarbejde

45074 0,6 Maks. 3 uger

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Manuel lagerstyring 46894 0,4 Maks.

2 uger

- -

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Lagerstyring med it 46939 1 Maks. 1 måned

- -

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Kvalitetsbevidsthed 45370 0,4 Maks. 3 uger

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Kvalitetsstyring i

virksomheden

45371 0,4 Maks.

3 uger

-

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Opbevaring og forsendelse af farligt gods

46946 0,8 Maks. 1 måned

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Lagerstyring med it

– udvidede funktioner

44759 1 Maks.

1 måned

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Lagerstyring med it

– grundlæggende funktioner

47894 1 Maks.

1 måned

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Lagerøkonomi 40967 1 Maks.

1 måned

- -

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Logistik og samarbejde 45097 1 Maks. 1 måned

- -

Arbejdsmarkeds- uddannelse

Kundebetjening – lager

45078 0,6 Maks. 3 uger

- -

Kørekort Kørekort,

kategori B 1,8 Maks.

2 uger

- -

Grundfag Enten Engelsk, niveau F, eller

23008 2,0 Maks. 2 uger

- -

Grundfag Tysk, niveau F 23041 2,0 Maks.

2 uger

- -

Grundfag Samfundsfag,

niveau F

23030 1,5 Maks.

2 uger

- -

Godskrivning for uddannelsens trin 2

Grundfag Samfundsfag, niveau E

1,5 Maks. 2 uger

- -

23

Godskrivning for uddannelsens trin 2, specialet lager og transport

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Godstransport

med lastbil

47854 5,8 Maks.

2 måne-der

- -

Arbejdsmarkeds-

uddannelse

Godstransport

med lastbil samt grundlæggende kvali-fikations-

uddannelse

47857 9,8 Maks.

2 måne-der

- -

Kørekort Kørekort kategori C 1,8 Maks. 2 uger

- -

Som det ses i skemaet ovenover giver kørekort kategori C afkortning på

trin 2 i specialet lager og transport efter den generelle vurdering både i

praktik og skoletiden.

De to AMU-kurser er længerevarende grunduddannelser i kørsel med

lastbil med en varighed på 30 dage (47854) og 50 dage (47857).

Det er oplagt at koordinere uddannelsen til forsyningshjælper i Forsvaret

til erhvervsuddannelsen inden for lager- og terminalområdet. Der er et

betydeligt slægtskab imellem jobfunktionerne i Forsvaret og de tilsva-

rende jobfunktioner i det civile. Derfor er det hensigtsmæssigt at arbej-

de på, at forsyningshjælperen kan opnå en væsentlig afkortning ud fra

den generelle vurdering. Fx kan man systematisk arbejde på at øge

kompetencerne inden for grundfag, hvis de står i vejen for en mere om-

fattende afkortning. Dette kan også styrke forsyningshjælperens daglige

arbejde.

Derudover skal man også styrke den enkelte konstabel kompetence-

mæssigt i forhold til den individuelle vurdering.

Forsyningshjælpere der samtidig har en væsentlig erfaring som kører vil

også have gode muligheder for en betydelig afkortning af vejgodstrans-

portuddannelsen efter den generelle vurdering.

3.4 Samlet vurdering af mulighederne for afkortning

De nye regler for realkompetencevurdering giver forskellige muligheder

for afkortning, der i ganske høj grad er bestemt af, hvordan jobfunktio-

nen og uddannelsen i Forsvaret spiller sammen med kriterierne i bilage-

ne til de pågældende uddannelser. Inden for nogle uddannelser kan

konstablen opnå en betydelig afkortning ud fra en generel vurdering,

hvilket fx er tilfældet for forsyningshjælpere i relation til lager- og ter-

minaluddannelsen.

I andre tilfælde kan konstablen ikke opnå en væsentlig merit efter en

generel vurdering, fordi erhvervsuddannelsen og uddannelsen samt job-

24

funktionerne i Forsvaret korresponderer for dårligt. Her vil konstablens

muligheder for afkortning bero på den individuelle vurdering.

Ved at inddrage beslægtede uddannelsers bilag i uddannelsesplanlæg-

ningen i Forsvaret kan man tilrettelægge både uddannelsen og jobfunk-

tionen i Forsvaret på en måde, der sikrer et bedre samspil med en rele-

vant erhvervsuddannelse og dermed sikre bedre meritmuligheder ud fra

den generelle vurdering. Set i forhold til de foregående uddannelsesek-

sempler vil en sådan strategi falde temmelig forskelligt ud.

Mulighederne for at komme længere med generelle meritmuligheder i

forhold til uddannelsen til teknisk designer er bestemt af hvor meget

byggeri og industri, der kan inddrages uddannelsesmæssigt og jobfunk-

tionsmæssigt for konstablen i Forsvaret. Her er problemstillingen et

manglende samspil i forhold til indholdet af jobfunktionen/uddannelsen i

Forsvaret og uddannelsen til teknisk designer.

Mulighederne for at komme længere med generelle meritmuligheder i

forhold til redderuddannelsen er i højere grad bestemt af strukturelle

forhold. Medic-funktionen spiller ret godt sammen med paramedicineren

i det civile, men vejen til at blive paramediciner blokerer for en afkort-

ning af uddannelsesforløbet for konstablen. Her er problemstillingen et

manglende strukturelt samspil i forhold til jobfunktionen/uddannelsen i

Forsvaret og uddannelsen til paramediciner. Principielt kan en strukturel

og indholdsmæssig koordinering af medic-uddannelsen til det civile sikre

en formel anerkendelse af medic-uddannelsen som paramediciner evt.

via et aftalt supplerende uddannelsesforløb. Om det er praktisk muligt,

skal der ikke tages stilling til her.

I forbindelse med forsyningshjælperen er der et tæt samspil med lager-

og terminaluddannelsen både indholdsmæssigt og strukturelt. Det er

muligt at gennemføre en uddannelsesplanlægning i Forsvaret, der sikrer

konstablen en erhvervsuddannelse inden for dette område som en inte-

greret del af arbejdet og uddannelsen til forsyningshjælper. Det er anta-

geligt muligt at tilrettelægge et forløb, hvor arbejdet og uddannelsen i

Forsvaret fuldt ud anerkendes som meritgivende i lager- og terminalud-

dannelsen i et omfang, der betyder, at konstablen kun skal deltage i

enkelte uddannelsesmoduler inden svendeprøven ved udgangen af trin

2. De erfarne forsyningshjælpere kan antageligt få afkortning for hele

praktikforløbet, og hvis man koordinerer indholdet i uddannelsesdelen i

Forsvaret til lager- og terminaluddannelsen, så er det muligt at udvikle

et uddannelseskoncept, hvor uddannelsen til forsyningshjælper samtidig

bliver en uddannelse inden for lager- og terminalområdet i det mindste

til og med trin 2, men trin 3 er også inden for rækkevidde. Et sådant

uddannelseskoncept kan fungere, uden at der afsættes tid til erhvervs-

uddannelsen, der ikke er relevant for funktionen som forsyningshjælper.

Både indholdet og kravene i jobbet korresponderer godt med det civile

arbejdsmarked, hvilket en søgning på jobannoncer kan dokumentere.

25

4 Professionel soldat som erhvervsuddannelse

De ovenfor skitserede muligheder for faglært uddannelse tager ud-

gangspunkt i en faglighed, som anvendes civilt. Der findes imidlertid

også muligheder for at udvikle en erhvervsuddannelse uden en entydig

civil faglig pendant, hvor konstabler kan opnå en erhvervsuddannelse

med afsæt i arbejdet i hæren.

Hærens uddannelse af konstabler kan i fremtiden få svært ved at opret-

holde en uddannelsesform, der kun findes i hæren. Set i et overordnet

perspektiv er det næppe holdbart i længden, at Forsvaret efterhånden

bliver det eneste job- og uddannelsesområde, der ikke sikrer unge en

civilt anerkendt kompetencegivende uddannelse. Det vil antageligt give

rekrutteringsproblemer i fremtiden, hvis Forsvaret uddannelsesmæssigt

bliver en blindgyde set i lyset af de muligheder, der stilles til rådighed i

den øvrige del af samfundet. Politisk er der også en modsætning i, at en

statslig arbejdsgiver har en jobstruktur og organisering, som i realiteten

unddrager sig den brede politiske målsætning om, at så mange som

overhovedet muligt i det danske samfund skal have en kompetencegi-

vende uddannelse. I dag er uddannelse både en ret og en pligt for den

enkelte med henblik på at kunne være selvforsørgende hele livet. Dette

taler for, at man må se hærens omfattende uddannelsesaktiviteter i nye

perspektiver, der i endnu højere grad samtænker uddannelsen af kon-

stabler med uddannelser i det civile erhvervsuddannelsessystem. Dette

skal behandles nærmere i det følgende.

Mulighederne for at udvikle hærens basisuddannelse (HBU) og reakti-

onsstyrkeuddannelsen (HRU) samt efterfølgende videre konstabelud-

dannelse inden for rammen af en erhvervsuddannelse må bygge på vur-

deringer af, hvordan hærens uddannelser kan indarbejdes i en hen-

sigtsmæssig struktur, der opfylder kravene til en erhvervsuddannelse.

Disse krav fremgår i det væsentlige af ”Bekendtgørelse om erhvervsud-

dannelser” (hovedbekendtgørelsen). Det fremgår blandt andet, at en

erhvervsuddannelse skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige,

studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til ar-

bejdsmarkedets behov. Derudover skal en erhvervsuddannelse indehol-

de flere kompetencegivende trin – dette kan der dog under særlige for-

hold dispenseres fra. Uddannelsen skal desuden knyttes til et fagligt

udvalg, der skal sikre uddannelsens kvalitet og udvikling i form af bl.a.

uddannelsesbekendtgørelse, uddannelsesordning og sekretariatsbistand

i øvrigt. I denne forbindelse er der en del arbejdskrævende formaliteter,

der skal varetages både i forbindelse med etablering af uddannelsen og

den løbende vedligeholdelse.

Indledningsvis skal der peges på tre afgørende problemstillinger, som

behandles nærmere i det følgende:

1) Hvis man skal opnå den anerkendelse på arbejdsmarkedet, som

en erhvervsuddannelse giver, så skal den samlede uddannelses-

26

konstruktion opfylde de regler, der gælder for erhvervsuddannel-

sesområdet. Disse regler er rettet mod både uddannelsernes ind-

hold og struktur. Her er det nødvendigt at være forholdsvis spe-

cifik med hensyn til uddannelsens indhold og konkrete opbygning

set i lyset af den nye erhvervsuddannelsesreform 2015. Uddan-

nelsens indhold er kategoriseret i fag, der ikke uden videre kan

ændres.

2) Uddannelserne i Hæren bygger typisk på funktioner i en særlig

militær organisering, der samtidig sikrer en effektiv opgaveløs-

ning under vanskelige og varierende forhold. Dette vil kræve en

høj grad af fleksibilitet både indholdsmæssigt og strukturelt ved

uddannelse af soldater inden for rammen af en erhvervsuddan-

nelse. En erhvervsuddannelse har normalt et veldefineret indhold

og en fast opbygning, der er bindende for uddannelsens gennem-

førelse. Det er selvfølgelig muligt at udvikle uddannelsen, når der

opstår nye behov, men det tager en vis tid.

3) For den enkelte soldat skal den anerkendelse, som en erhvervs-

uddannelse giver på det danske arbejdsmarked, også kunne om-

sættes i en senere civil beskæftigelse eller videreuddannelse.

Dette vil i nogen grad blive tilgodeset via reglerne for en er-

hvervsuddannelses indhold og opbygning. Det er imidlertid vig-

tigt, at den civile anerkendelse og videreuddannelsesmuligheder

er et selvstændigt opmærksomhedspunkt under udviklingen af

militær erhvervsuddannelse for konstabler. Det er ikke så inte-

ressant for soldaten at stå tilbage med en erhvervsuddannelse,

som reelt kun anerkendes i hæren.

Disse problemstillinger skal ikke ses som en barriere for at udvikle en

militærfaglig erhvervsuddannelse. Der er mange muligheder for at ud-

nytte den betydelige fleksibilitet, der ligger i erhvervsuddannelsessy-

stemet antageligt også på nogle områder, som ikke tidligere har været

afprøvet.

4.1 Hærens Basisuddannelse

Basisuddannelsen i hæren (HBU) er en grundlæggende militær uddan-

nelse, der gennemføres som en del af værnepligtstjenesten eller som

en indledende grunduddannelse på mange af Forsvarets øvrige uddan-

nelser. Soldaten bliver trænet i grundlæggende militære færdigheder

samt i førstehjælp, brandbekæmpelse og redningshjælp.

Uddannelsens varighed er 4 mdr. svarende til 615 timer, der fordeler sig

således:

27

Grundlæggende militærtjeneste 324 timer

Våbenuddannelse 80 timer

Skyttetjeneste 139 timer

Hjælp til den øvrige del af samfundet 35 timer

Indføring i fredsstøttende operationer 20 timer

Hvervning til Hærens reaktionsstyrkeuddannelse 17 timer

Der er følgende undtagelser:

Ved Den Kongelige Livgarde gennemføres 4 mdr. basisuddannelse samt

efterfølgende 4 mdr. vagttjeneste ved de kongelige slotte.

Ved Gardehusarregimentet, Hesteeskadronen gennemføres 4 mdr. ba-

sisuddannelse samt efterfølgende 8 mdr. tjeneste.

Efter gennemført uddannelse, kan soldaten lade sig hjemsende og opta-

ges efterfølgende i totalforsvarsregistret i tilfælde af katastrofebekæm-

pelse.

I det videre arbejde er det vigtigt vurdere, hvilken status basisuddan-

nelsen skal have i en erhvervsuddannelsessammenhæng.

4.2 Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) består overordnet set af

Grundlæggende Militær Uddannelse (GMU), som er fælles for alle, og et

efterfølgende tjenestegrensspecifikt modul (funktions- og enhedsuddan-

nelse) i henhold til funktionerne inden for pågældende våbenart (vedli-

geholdelse, sanitet, artilleri, mekaniseret infanteri m.v.). Uddannelsen

er i hovedreglen baseret på 8 mdr. tjeneste, hvoraf de ca. 29 dage er

GMU.

Uddannelsens indhold og opbygning tager udgangspunkt i myndighe-

dernes behov og kapacitet, og ikke som tidligere uddannelse af enheder

med henblik på efterfølgende udsendelse.

Såfremt der igen opstår et behov for kontinuerlig udsendelse af enheder

fra Hæren, kan den tidligere uddannelse udfoldes og implementeres

igen.

Formål og mål

Formålet med Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) er at videre-

uddanne soldater efter basisuddannelsen med henblik på indtræden i

eksisterende vakancer ved Stående Reaktionsstyrke (SRS). Uddannelsen

gennemføres i enhedsramme for at opretholde Hærens evne til at pro-

ducere og indsætte samarbejdede enheder. Gennemførelse af uddannel-

sen muliggør – ved behov – indtræden i beredskab eller udsendelse i

mission umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Målet med uddannelsen er at bibringe soldaten den nødvendige viden,

færdigheder og kompetencer, så indtræden i SRS kan ske så gnidnings-

frit som muligt.

28

Uddannelsen gennemføres i samarbejde med den kommende enhed

med henblik på at sikre soldatens forståelse for sin fremtidige ramme og

herved yderligere muliggøre en smidig overførsel til SRS efter endt ud-

dannelse.

4.2.1 Målbeskrivelse Soldaten skal gennemføre HRU bestående af en grundlæggende militær

uddannelse samt funktionsuddannelse og enhedsuddannelse. Både funk-

tions- og enhedsuddannelse målrettes decentralt af myndighederne mod

aftagerenhederne. I særlige tilfælde gennemføres uddannelsen af en-

keltpersoner, der i hovedsagen skal anvende en allerede erhvervet

kompetence som hovedfunktionsuddannelse (F.eks. mekanikere, IT-

personel, kontorpersonale). For disse personer udgår funktionsuddan-

nelsen og enhedsuddannelsen af uddannelsens indhold.

Uddannelsen gennemføres i enhedsramme med udgangspunkt i den

relevante, enhedstypebestemte Blivende Bestemmelser for Uddannelsen

af Enheder (BBU/ENH). Uddannelsen gennemføres i muligt omfang med

organisatorisk materiel, idet uddannelse i grundlæggende taktiske og

tekniske procedurer skal prioriteres højere end uddannelse på organisa-

torisk materiel, der anvendes efterfølgende i SRS.

Følgende læringsmål er styrende for uddannelsen:

Viden

Soldaten skal have forståelse for og demonstrere, at et retssamfunds

anvendelse af militære magtmidler er fast forankret i respekt for og

overholdelse af landets love og tiltrådte internationale aftaler bl.a. ved-

rørende humanitær folkeret.

Soldaten skal kunne forholde sig til og diskutere viden fra de enkelte fag

i interaktion med de øvrige soldater i enheden.

Færdigheder

Soldaten skal beherske de grundlæggende fag og derved kunne overle-

ve på kamppladsen inden for dansk normalterræn og -temperaturer.

Soldaten skal kunne udføre sin funktion i rammen af enheden (gruppe-

niveau) og i almindeligt forekommende øvelsesscenarier.

Kompetencer

Soldaten skal tage initiativ til at løse alle opståede problemer inden for

egen primærfunktion, og skal herunder medvirke til at foretage de rette

tiltag under vejledning fra nærmeste fører.

Soldaten skal tage ansvar for enhedens (gruppe-niveau) fastholdelse af

læring, etablering og fastholdelse af positive relationer samt samlede

taktiske opgaveløsning.

29

Bedømmelse.

Uddannelsen kan samlet vurderes bestået såfremt soldaten:

Består alle fag i den grundlæggende militære uddannelse; her-

under kan bestå de gældende fysiske krav.

Består den gennemførte funktions- og enhedsuddannelse.

Efterlever gældende sikkerhedsbestemmelser i omgang med

ammunition, våben og sensitivt materiel i øvrigt.

Chefvurderes til, efter endt uddannelse, at kunne indgå i en en-

hed i SRS.

4.2.2 Uddannelsens opbygning Uddannelsen indledes normalt i direkte forlængelse af Hærens Basisud-

dannelse i henholdsvis juni og december.

Sekvensering af uddannelsen fastlægges decentralt.

Overordnet indhold. Grundlæggende militær uddannelse Tid Bemærkninger

Grundlæggende militære fag 29 dage Tiden er inkl. tjeneste i

perioden 17-06 i henhold

til de enkelte læringspla-

ner.

Samlet uddannelsestid 29 dage

Uddannelse i enhedsramme Tid Bemærkninger

Tjenestegrensspecifik uddannelse,

Militær Fysisk Træning og administra-

tionstid

121 dage Gennemføres med ud-

gangspunkt i relevant

BBU/ENH

GMU 202 Militær Fysisk

Træning gennemføres

uanset enhedstype. Gen-

nemføres fordelt over hele

uddannelsen.

Samlet uddannelsestid 121 dage

Samlet uddannelsestid i alt * 150 dage Derudover 20 dages

ferie.

* 170 dage er median for de to uddannelsesperioder (start december

hhv. start juni).

30

4.2.3 Varighed og ansættelsesforhold Uddannelsen har en varighed af 8 uddannelsesmåneder, og der kan

maksimalt planlægges med anvendelse af de i perioden rådige kalen-

derarbejdsdage. Der skal endvidere forholdsmæssigt afvikles 20 dages

ferie i perioden. Soldaten ansættes på en korttidskontrakt i overens-

stemmelse med de ansættelsesforhold, der er tilknyttet denne kontrakt-

form. Efter bestået HRU kan soldaten udnævnes til konstabel og overfø-

res til Stående Reaktionsstyrke (SRS).

4.2.4 Indhold i den Grundlæggende Militære Uddannelse (GMU)

NR FAG Timer Bemærkninger Ansvarlig

GMU 201 Eksercits 9 HSGS

GMU 202 Militær Fysisk Træ-

ning

** Gennemsnitligt 2 timer pr.

uge plus mikrotræningspas.

FSU

GMU 203

Basisteori, del II 14

Grundlæggende Militær

Sikkerhedsuddannelse

gennemføres via Forsva-

rets Elektroniske Skole

(FELS).

HSGS

GMU 204 Materielkending 1 10 HEC

GMU 216 Håndgranat 8 Inkl. 4 timer i skydeterræn. HKIC

GMU 216 Skyttetjeneste 30

Inkl. 4 timer i skydeterræn. HKIC

GMU 218 Pionertjeneste 16 IGR

GMU 220 Værnsfælles CBRN-

grunduddannelse

14

IGR

GMU 224 Orienteringslære 15 IGR

GMU 235 Våbenuddannelse II,

Gevær M/95-

familien, afkortet

34 Inkl. 27 timer i skydeterræn.

Kan substitueres af GMU

233 under anvendelse af

51 timer fra ”Tjenestegrens-

specifik uddannelse”.

HKIC

GMU 257 Panserværnsvåben

M/95

9 Inkl. 4 timer i skydeterræn. HKIC

GMU 542 VHF Operatør RDO

152

15 Kræver sikkerhedsgodken-

delse til FORTROLIGT med

koder ilagt, og TIL TJENE-

STEBRUG uden koder.

TGR

GMU 552 Signaluddannelse II 17 TGR

GMU 603 Taktisk Sanitetstje-

neste for Enkeltmand

23 TRR

I alt 214 I alt ca. 29 dage.

** Tid til Militær Fysisk Træning er indeholdt i ”Uddannelse i enheds-

ramme”, som ses i skemaet for overordnet indhold på foregående side.

31

5 Ny erhvervsuddannelsesreform 2015

Udvikling af et uddannelsesudkast til en militær erhvervsuddannelse for

konstabler skal ganske detaljeret tage højde for især det nye grundfor-

løb, der er indført i forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform

i 2015. Der er ikke større ændringer på erhvervsuddannelsernes hoved-

forløb i forhold til tidligere; til gengæld er indgangsstrukturen ændre

afgørende. Skemaet på næste side viser ændringerne, hvor der ikke

længere opereres med indgange, men 4 nye hovedområder.

Nye hovedområder Gamle indgange

1) Omsorg, sundhed og pædagogik • Sundhed, omsorg og pædagogik

• Krop og stil

2) Kontor, handel og forretningsservice • Merkantil

3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Mad til mennesker

• Dyr, planter og natur

4) Teknologi, byggeri og transport

• Strøm, styring og it

• Bil, fly og andre transportmidler • Bygge og anlæg

• Produktion og udvikling

• Medieproduktion

En militær erhvervsuddannelse skal placeres i hovedområde 4. Dette

sætter rammerne for hvilke faglige udvalgsområder, der evt. kan kom-

me på tale at samarbejde med.

På næste side ses en model for strukturen i den nye erhvervsuddannel-

sesreform. Det er især ændringerne i grundforløbet, der er afgørende,

og de kan opsummeres, sådan som det fremgår af oversigten på side 30

øverst.

32

Ny EUD-model

Unge som har afsluttet grundskolens 9. eller 10. kl. inden for de seneste 12 mdr.

Andre unge un-der 25 år

Grundforløb 1

20 uger

Hovedforløb

Hovedforløb

Grundforløb 2

20 uger

Grundforløb 2

20 uger

Januar/august

Grundforløb 2

20 uger Hovedforløb

August/oktober/

januar/marts Løbende

Unge over 25 år Erhvervsuddan-nelse for voksne (EUV)

33

5.1 Grundforløb 1

Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer,

opbygge modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse. Der skal

lægges vægt på følgende:

Styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer

I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab,

almen dannelse herunder privatøkonomi, seksualundervisning,

motion, sundhed og andre livskompetencer.

De samme kompetencer opnås i alle 4 hovedområder, men skolerne

tilrettelægger og gennemfører undervisningen med inddragelse af den

erhvervsfaglige kontekst, som danner grundlag for elevens læring og

uddannelsesmæssige afklaring. Eleven kan kun begynde én gang på

grundforløbets 1. Del. Dette gælder også selvom eleven ikke fuldfører

grundforløbet.

5.1.1 Indhold i grundforløb 1 Grundforløbets 1. del skal indeholde grundfaget dansk på niveau E/C

afhængig af elevens niveau ved uddannelsesstart (4 uger) og fagtyper-

ne erhvervsfag (12 uger) og valgfag (4 uger).

Grundforløbets 1. del indledes med 2 ugers erhvervsintroducerende un-

dervisning. Efter 2 uger vælger eleven fagretning. Den enkelte skole

skal udbyde fagretninger, der er tematiseret indenfor ét i begrænset

omfang to hovedområder. Fagretningerne skal indeholde erhvervsfaglige

karakteristika, der giver eleverne indblik i de enkelte uddannelser.

En fagretning skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv,

og altid indebære, at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som

undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervis-

ningen om et enkelt erhverv. En fagretning kan f.eks. være rettet mod

Grundforløb 1:

- Kun én gang - Giver adgang til alle uddannelser - Dansk niveau E

Grundforløb 2: - Flere grundfag - Højere niveauer

- Beståelseskrav som adgang til hovedforløbet - Max 3 gange - 20 uger på alle uddannelser

34

industriel produktion og design. Indholdsmæssigt er der tale om en stor

faglig bredde.

Fagretningerne danner grundlag for skolernes holddannelser. Fagene

integreres i fagretningen så vidt muligt i et helhedsorienteret, tværgå-

ende og projektorganiseret forløb. Følgende erhvervsfag optræder i alle

fagretninger:

Arbejdspladskultur (1,5 uge)

Praktikpladssøgning (1 uge)

Samfund og sundhed (1,5 uge)

Arbejdsplanlægning og samarbejde (niv. 1, 1 uge – niv. 2 yderlig 1 uge)

Faglig dokumentation (niv. 1, 1 uge – niv. 2 yderlig 1 uge)

Faglig kommunikation (niv. 1, 1 uge – niv. 2 yderlig 1 uge)

Innovation (niv. 1, 1 uge – niv. 2 yderlig 1 uge)

Metodelære (niv. 1, 1 uge – niv. 2 yderlig 1 uge)

Disse erhvervsfag er centralt beskrevet af Undervisningsministeriet med

formål, mål, indhold, didaktiske principper m.m. Der er tale om rumme-

lige beskrivelser, som gør det muligt for skolerne at tone undervisningen

indholdsmæssigt i forhold til fagretningerne.

Set ud fra det brede erhvervsintroducerende sigte med Grundforløb 1 og

de obligatoriske fags indhold så er det næppe muligt at få tilgodeset

specifikke militære kompetencer i denne del af en erhvervsuddannelse.

Dette vil blive uddybet senere i rapporten.

5.2 Grundforløb 2

Grundforløbets 2. del er specifikt rettet mod et givent hovedforløb,

eventuelt flere hovedforløb med samme overgangskrav. Undervisningen

består af uddannelsesspecifikke fag (12 uger), ét grundfag (niv. E/C

afhængig af elevens niveau ved uddannelsesstart, 4 uger) og valgfag (4

uger). Grundfag skal bidrage til, at erhvervsuddannelserne bliver et

stærkere grundlag for videreuddannelse. Valgfagsdelen giver eleverne

mulighed for at få boglig eller faglig støtte, talentundervisning eller opnå

overgangskrav, de ikke i forvejen opfylder (fx. elever, der begynder di-

rekte på 2. del).

Det faglige udvalg formulerer overgangskrav til skoleundervisningen i

hovedforløbet. Overgangskravene fastsættes i uddannelsesbekendtgø-

relsen. Overgangskravene kan bestå af:

Grundfag, med niveau, bestå- eller evt. karakterkrav

Krav om faglig viden, faglige færdigheder og kompetencer i rela-

tion til hovedforløbet

Kompetencekrav svarende til certificering (f.eks. traktorkørekort,

førstehjælp m.v.)

35

5.2.1 Indhold i grundforløb 2 Indholdet i grundforløbets 2. del fastlægges i et væsentligt omfang ud

fra det pågældende faglige udvalgs overgangskrav:

Ét uddannelsesspecifikt fag beskrevet af skolerne efter en skabelon

udarbejdet af Undervisningsministeriet og på grundlag af faglige udvalgs

overgangskrav. Varigheden er normalt 12 uger. Undervisningen skal

give eleven faglige kompetencer inden for det hovedforløb, som eleven

har valgt.

Fagene skal lede frem til, at eleverne kan vælge og anvende konkrete

og uddannelsesspecifikke faglige metoder, materialer og værk-

tøj/udstyr (herunder it) i en given kontekst – samt at eleverne kan be-

grunde deres valg. Der er desuden fokus på refleksion over valg og an-

vendelighed i forskellige faglige sammenhænge samt alternative løsnin-

ger.

Grundfag – varighed 4 uger. Undervisningen i grundfag tilrettelægges i

sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår ind-

sigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anven-

delse i de andre teoretiske og praktiske fag og områder, der er knyttet

til det valgte erhvervsområde. Samtidig skal grundfag bidrage til studie-

kompetence samt de erhvervsfaglige kompetencer, der indgår i elevens

uddannelse.

Valgfag – varighed i alt 4 uger. Skolen skal give valgmuligheder og

tilbyde fag inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag

skal være den ene:

Støttefag – Fag, der støtter elevens boglige og/eller praktiske læ-

ring. Undervisning for elever, der har svært ved at nå målene for

et eller flere fag i grundforløbet.

Talentfag – Fag, der giver elever mulighed for at fordybe sig i

særlige faglige elementer og problemstillinger herunder fag, der

styrker elevers deltagelse i fagkonkurrencer (Skills m.v.)

Grundfag – andre fag end de obligatoriske eller fag på højere ni-

veau

Erhvervsfag 3, niveau 2 (fra grundforløbets 1. del)

Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prø-

ven skal bedømme elevens kompetence til at kunne vælge og anvende

grundlæggende faglige metoder og redskaber til at løse en enkelt faglig

opgave og begrunde sine valg. Varigheden kan ligge mellem 30 min og

7 timer og bedømmes ud fra karakteren bestået/ikke bestået. Prøven

skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i ho-

vedforløbet, medmindre det faglige udvalg bestemmer, at dette ikke

gælder for den enkelte uddannelse.

36

Som det ses i beskrivelsen ovenfor, så er grundforløbets anden del ind-

holdsmæssigt rettet mod det hovedforløb, som eleven har valgt at ud-

danne sig inden for. I forbindelse med en militær erhvervsuddannelse

betyder det, at det uddannelsesspecifikke fag skal have et militært ind-

hold inden for en varighed på 12 uger. Valgfag kan også komme på tale

i forbindelse med militærfaglige kompetencer. Dette skaber nogle mu-

ligheder for at inddrage grundforløbets 2. del i udviklingen af en er-

hvervsuddannelse til konstabel i Hæren. Dette uddybes senere i rappor-

ten.

5.3 Hovedforløbet

Den nye erhvervsuddannelsesreform skaber ikke de store strukturelle

ændringer i forbindelse med hovedforløbet. På nogle områder er der dog

tale om vigtige ændringer, som løfter niveauet i en typisk erhvervsud-

dannelse. Adgangen til de videregående uddannelser dvs. erhvervsaka-

demiuddannelser og professions- og universitetsbacheloruddannelser

skal styrkes, f.eks. ved at sidestille eud-fag på højt niveau med gymna-

siale fag. Adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-

loruddannelser kræver en erhvervsuddannelse med en varighed på mi-

nimum 3 år.

Erhvervsuddannelse (EUV) for voksne (alder 25 år og derover) er en

nyskabelse, men EUV følger i det væsentlige erhvervsuddannelseslovens

almindelige ordning dvs:

Samme adgangskrav

Mål og niveauer

Afsluttende prøve

Uddannelsesbevis

Betegnelse som ved erhvervsuddannelse for unge

Der skal i højere grad ske en integration af AMU i EUV. AMU-kurser kan

integreres i de standardiserede forløb som uddannelsesspecifikke fag. En

realkompetencevurdering (1⁄2 til 10 dage) indleder EUV.

De faglige udvalg skal for hver erhvervsuddannelse udvikle et standardi-

seret hovedforløb for voksne inden for de rammer, UVM fastsætter. Sko-

leundervisningen skal som udgangspunkt gennemsnitligt være 10 pct.

kortere end hovedforløbene for de unge. For voksne, der skal have et

uddannelsesforløb med grundforløb op til 20 uger, kan praktikuddannel-

sen højst vare to år. Voksne uden erhvervserfaring vil få et ordinært

hovedforløb og praktik.

Erhvervsuddannelsen for voksne skaber nogle muligheder for, at alle

voksne konstabler i Hæren med tiden kan få godskrevet deres kompe-

tencer og igennem et relativt kort forløb bl.a. via AMU-kurser kan opnå

et svendebrev for erhvervsuddannelsen ”Konstabel i Hæren”. Det er

37

vigtigt at medtænke denne mulighed for de erfarne konstabler ved ud-

viklingen af den militære erhvervsuddannelse.

5.4 Formelle krav til lærernes uddannelse

Der er ingen ændringer vedrørende de formelle krav til lærernes kvalifi-

kationer. Hvis HBU og/eller HRU skal indgå i en erhvervsuddannelses

skoledel, så skal underviserne opfylde de formelle krav for lærere ved

erhvervsskolerne. Den lærer, der står for undervisningen, kan godt assi-

steres af personer, som ikke opfylder uddannelseskravene, men

han/hun skal være tilstede under undervisningens gennemførelse.

Ved ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne skal man have en

erhvervsrettet uddannelse eller en relevant professionsuddannelse inden

for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i pas-

sende omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannel-

se, herunder efteruddannelse.

Lærere, der skal undervise i erhvervsrettet fagligt stof, skal have mindst

fem års erhvervserfaring. For øvrige lærere skal erhvervserfaringen væ-

re af mindst to års varighed. Herudover skal man have en studenterek-

samen (STX, HTX, HHX, HF) eller dele af en sådan. Hvis dette ikke er

tilfældet skal læreren senest tre år efter ansættelsen have gennemført

uddannelse svarende til fag i den erhvervsgymnasiale fagrække.

Efter et års ansættelse skal man påbegynde en pædagogisk diplomud-

dannelse (PD), hvis den pågældende ikke har en tilsvarende pædagogisk

uddannelse i forvejen. Den skal være gennemført senest seks år efter

ansættelsen.

38

6 En erhvervsuddannelse for konstabler i Hæren

I dette kapitel leveres en række vurderinger af de muligheder, der fin-

des i forhold til udvikling af en erhvervsuddannelse for konstabler i Hæ-

ren set i lyset af den nye erhvervsuddannelsesreform. Umiddelbart er

det ikke nemt at udvikle en uddannelsesløsning, som tager højde for de

konkrete og praktiske forhold omkring Hærens opgaveløsning og samti-

dig er i overensstemmelse med regelværket for erhvervsuddannelserne.

Det vil blive nødvendigt at tilpasse organiseringen af arbejdet for kon-

stablerne i den tid, de er under uddannelse f.eks. under gennemførelsen

af Uddannelsesperiode 3.

6.1 Fagligt udvalg og organisationstilknytning

Det ligger fast at en erhvervsuddannelse for konstabler i hæren skal

placeres i hovedområde 4 – teknologi, byggeri og transport. Der er imid-

lertid flere muligheder for at oprette det lovpligtige faglige udvalg for

uddannelsen. Dette skal antageligt være på plads, inden man kan søge

Undervisningsministeriet om at udvikle en ny erhvervsuddannelse. TUR

kan være en mulig samarbejdspartner i forbindelse med at oprette et

fagligt udvalg og samtidig etablere den nødvendige sekretariatsbetje-

ning af udvalget.

Følgende organisationer er repræsenteret i TUR: 3F, DI, DE, DSB, Dansk

Jernbaneforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danske Regioner, Kommu-

nal Brandvæsen, FOA og HK. TUR varetager udvalgs- og sekretariats-

funktionen for transporterhvervets uddannelser (EUD) og efteruddannel-

se (AMU).

Man kunne overveje en anden mulighed, der sikrer, at erhvervsuddan-

nelsen for konstabler og AMU for Forsvaret i fremtiden udvikles i et tæt

samspil. Dette bliver endnu vigtigere, når Forsvarets Brancheudvalg får

adgang til via HAKL at udvikle en særskilt FKB til det militære jobområ-

de. Generelt er det almindeligt, at de samme udvalg varetager både

EUD og efteruddannelse. Da ekspertisen på det uddannelsesniveau, der

svarer til AMU og EUD-niveauet, allerede findes i Kompetencesekretaria-

tet, så vil det være naturligt at overveje, om et fagligt udvalg for en

konstabeluddannelse i Hæren skal forankres her. Man kan overveje om

det faglige udvalg kan være et underudvalg under Forsvarets Branche-

udvalg, og lade sekretariatsfunktionen blive varetaget af Kompetence-

sekretariatet.

Endnu en mulighed er at overveje en samarbejdsrelation mellem TUR og

Kompetencesekretariatet, hvor Kompetencesekretariatet varetager se-

kretariatsfunktionen i relation til EUD for det militære jobområde sam-

men med AMU-funktionen efter samme model som HAKL-samarbejdet.

39

6.2 HBU som en del af grundforløbet?

Det er næppe muligt at gøre HBU til en del af grundforløbet af flere

grunde. Dels er HBU politisk bestemt og dels har Grundforløb 1 et bredt

erhvervsintroducerende sigte, som HBU ikke kan imødekomme. Derud-

over er det vanskeligt at se en værnepligt som et led i en erhvervsud-

dannelses grundforløb også i forhold til grundforløb 2.

Den obligatoriske fagstruktur med 12 ugers uddannelsesspecifikke fag,

4 ugers grundfag og 4 ugers valgfag kan næppe imødekommes ud fra

de krav, der er til den værnepligtige del af uddannelsen i Hæren, som

desuden varierer i længde fra 4 – 12 mdr. afhængig af tjenestested.

Under alle omstændigheder vil HBU give mulighed for at springe grund-

forløb 1 over. I praksis vil man blive forsinket et år ved aftjening af

værnepligten i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse, og

så skal man starte på grundforløb 2. Hvis man tegner en uddannelsesaf-

tale med en arbejdsgiver, så skal man også starte på grundforløb 2.

Med andre ord vil soldaten ved underskrivelse af en uddannelsesaftale

med Hæren i praksis få afkortet uddannelsestiden med et halvt år – alt-

så mere end de 4- mdr., som HBU varer.

6.3 Reaktionsstyrkeuddannelsen som erhvervsuddannelse

I det følgende skal det udredes, hvordan Hærens Reaktionsstyrkeud-

dannelse kan indgå i et evt. erhvervsuddannelsesforløb for konstabler.

Der er tale om nogle foreløbige sonderinger med henblik på at opnå et

vist overblik over de muligheder, der ligger i en militær erhvervsuddan-

nelse. På side 41 ses en model, der skitserer et forløb, som man kan

tage udgangspunkt i under de videre drøftelser.

Den militære erhvervsuddannelse starter i modellen med grundforløbets

2. del efter HBU. I grundforløbets 2. del, som har en varighed på 6

mdr., kan man højst placere ca. 3 måneders militærfagligt indhold sva-

rende til det uddannelsesspecifikke fag. Valgfag på 4 uger kan evt. an-

vendes.

HRU integreres i hovedforløbet på den militære erhvervsuddannelse.

Reaktionsstyrkeuddannelsen er i hovedreglen baseret på 8 mdrs. tjene-

ste, hvoraf de ca. 29 dage er GMU. Dette svarer omtrent til en uddan-

nelsestid på 6 uger i en erhvervsuddannelse. Den efterfølgende uddan-

nelse i enhedsrammen udgør 121 dage svarende til 24 uger i en er-

hvervsuddannelse. Den samlede uddannelsestid for en konstabel er alt-

så 30 uger. Dette kan omfatte både trin 1 og trin 2 i en erhvervsuddan-

nelse volumenmæssigt set. Fx har erhvervsuddannelsen til ernæringsas-

sistent en samlet skoletid på netop 30 uger i hovedforløbet med 10 uger

på trin 1 og 20 uger på trin 2. Konstablens nuværende uddannelse i

Hæren har altså et omfang, der kan sammenlignes med en erhvervsud-

dannelse med to trin.

40

GMU integreres i skoleperioden på 10 uger i hovedforløbets trin 1. Efter

trin 1 skal der være en afstigningsmulighed i uddannelsen med mindre

Undervisningsministeriet giver en dispensation. Dispensationer gives

normalt kun, hvis det ikke er muligt at opnå en erhvervskompetence i

forbindelse med en afstigning i uddannelsen.

Hovedforløbets trin 2 tænkes at bestå af en skoleperioder på 10 uger og

en skoleperiode på 10-15 uger. Hovedforløbets trin 2 kan indeholde den

nuværende konstabeluddannelse i enhedsrammen, der pt. har en varig-

hed på 24 uger. Måske kan nogle af de uddannelsesaktiviteter, der i dag

finder sted i enhedsrammen, ses som praktik og dermed give anledning

til afkortning af skoletiden. Hvad der er skole og praktik i en militær

sammenhæng kan være en fortolkning. Et skydeterræn kan være begge

dele. Derudover kan man også udvikle almene fag og lægge ind i hoved-

forløbet efter behov for at styrke konstablens almenkvalificering.

Den fleksibilitet, der kræves i forhold til tjenestegrensspecifikt funktions-

og enhedsuddannelse i henhold til funktionerne inden for pågældende

våbenart (vedligeholdelse, sanitet, artilleri, mekaniseret infanteri m.v.),

kan varetages igennem funktionsspecifikke fag i erhvervsuddannelsen.

De funktionsspecifikke fag er specialefag i erhvervsuddannelserne, og de

kan både være bundne og valgfrie. Dette betyder i praksis, at erhvervs-

uddannelsens hovedforløb kan indeholde mange fag og dermed svare til

de funktioner, der er behov for. Disse fag kan som valgfrie specialefag

sammensættes og vælges efter behov og på denne måde bidrage til

forskellige kompetenceprofiler. De nuværende fagplaner kan omskrives

til både bundne og valgfri specialefag i erhvervsuddannelsen. Fagpla-

nerne er i dag beskrevet efter den nationale kvalifikationsramme, hvil-

ket letter transformationen til erhvervsuddannelserne væsentligt. Det er

det faglige udvalg, der formelt forestår dette igennem det pågældende

uddannelsessekretariat. Hvis man får behov for nye specialefag i uddan-

nelsen, kan de oprettes meget hurtigt dvs. typisk inden for en 1-2 må-

neder, uden at uddannelsen i øvrigt skal ændres.

Derudover kan man også sende lærlingen på kursus i praktiktiden. Dette

sker relativt ofte i industrien fx i forbindelse med erhvervelse af specielle

kompetencer, certifikater o.l.

I forbindelse med udviklingen og beskrivelsen af uddannelsesbekendtgø-

relsen er det vigtigt at medtænke mulighederne for de erfarne konstab-

ler i Hæren, der har haft ansættelse i mindst 2 år. Ved beskrivelsen af

meritmulighederne kan der i henhold til den nye erhvervsuddannelses-

lov fra 2015 gives en meget betydelig afkortning af erhvervsuddannel-

sen for de erfarne konstabler, sådan at de kun behøver at følge for-

holdsvis få fag forud for at kunne gå direkte til eksamen. Praktiktiden

kan de uden videre få merit for. Det beskrevne uddannelsesinitiativ er

altså ikke kun en fordel for kommende konstabler, men vil i omtrent lige

så høj grad være en gevinst for de erfarne konstabler.

41

Hærens basisuddannelse

(HBU)4 mdr.

Hovedforløb 110 uger med GMU

inkluderet

Grundforløb 2Skoleperiode

20 uger6 mdr. inkl. ferie

Hovedforløb 310 uger

Inkl. konstabeludd. i enhedsramme

Hovedforløb 410-15 uger

Inkl. konstabeludd. i enhedsramme

Erhvervsuddannelsen trin 1 – varighed 1 år 6 mdr.

Erhvervsuddannelse trin 2 – varighed 2 år

Erhvervsuddannelse til konstabel i Hæren

uddannelsesaftale

Grund-forløbs-prøve

Praktik Praktik

Evt. eksamen Trin 1

Evt. ny uddannelses-

aftale for trin 2Praktik

Eksamen Trin 2

Praktik Praktik

42

6.4 Nye perspektiver på konstabeluddannelsen

En optimal udvikling af konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse

vil kræve, at man anlægger nogle nye perspektiver på de opgaver, kon-

stabler udfører, og hvad denne opgaveløsning kræver af uddannelsen.

Den stærke funktionsorientering må kombineres med et mere helheds-

orienteret uddannelsesforløb, sådan som en erhvervsuddannelse repræ-

senterer. Dette vil give nye muligheder i forbindelse med konstablernes

arbejdsopgaver i hæren på samme måde, som det har været tilfældet

hos medarbejdere i industrien igennem mange år. Dette giver en kon-

traktperiode på 4 år gode muligheder for.

En stærk funktionsorientering har i industrien været forbundet med

ufaglærte. Specialiserede kurser f.eks. inden for svejsning, montage

m.m. har været det kompetencemæssige grundlag for udførelsen af

arbejdsopgaverne. I takt med at den enkelte medarbejder har skullet

varetage bredere jobs og mere ansvar, har man ved hjælp af AMU-

kurser søgt at skabe en bredere profil hos produktionsmedarbejderne.

Denne udvikling har bidraget til at udvikle virksomhederne så afgøren-

de, at uddannelseskravene i dag typisk er, at medarbejderne i mange

produktioner skal være faglærte. Virksomhederne efterspørger en bre-

dere og mere fleksibel faglighed i kombination med, at medarbejderen

skal kunne lede sig selv, varetage koordineringsopgaver, have overblik

og kunne vurdere, hvad en given opgave kræver af egen indsats. Funk-

tionsorienterede uddannelsesforløb, som man typisk opnår igennem

AMU-kurser, er ikke tilstrækkeligt, fordi det helhedsorienterede perspek-

tiv i kompetenceudviklingen mangler.

I hæren fremhæves det ofte, at det at kunne varetage sin funktion

100% som soldat er særdeles afgørende, og at manglende kompetencer

kan koste liv. Det er naturligvis helt korrekt, men der er ikke et mod-

sætningsforhold mellem et bredere erhvervsuddannelsesforløb og det at

kunne være fagligt fokuseret og funktionsspecifik i opgaveløsningen.

Faglærte i industrien skal også kunne være meget funktionsspecifikke i

opgaveløsningen – maskinhavarier kan koste millioner – men de faglær-

te er funktionsspecifikke på et højere niveau, hvilket deres erhvervsud-

dannelsesbaggrund også afspejler. Det skitserede uddannelsesforløb

giver muligheder for at løfte de funktionsspecifikke kompetencer hos

konstablen på en højere niveau og samtidig gøre kompetenceprofilen

bredere. Dette vil alt andet lige betyde, at konstablen bliver bedre ud-

dannet.

Den særlige militære kontekst vil give en del udfordringer i relation til

erhvervsuddannelsessystemet. Der er ingen erhvervsskoler, som kan

varetage det specifikke militære uddannelsesindhold. Her må hærens

skoler inddrages evt. i et tæt samarbejde med en erhvervsskole. En an-

den mulighed er at arbejde på, at hærens skoler kan godkendes som

udbyder af konstabeluddannelsen som erhvervsuddannelse.

43

7 Konklusion

De muligheder, der i rapporten er belyst i forhold til udviklingen af kon-

stabeluddannelsen som en erhvervsuddannelse, skal ses som skitser. En

forudsætning for at disse skitser kan blive til virkelighed er blandt andet

et omfattende analysearbejde af de konkrete jobfunktioner, som kon-

stablerne varetager i hæren. Undervisningsministeriet kræver generelt

en omfattende analyse og dokumentation for behovet og relevansen af

en ny erhvervsuddannelse, og de særlige forhold, der vil være omkring

en erhvervsuddannelse af den beskrevne type for konstabler i hæren, vil

ikke gøre dokumentationskravene mindre. Derudover skal uddannelsen

udvikles og beskrives, hvilket også vil være en stor opgave, som vil in-

volvere en række funktioner og fagområder i hæren.

Selvom det videre analyse- og udviklingsarbejde vil blive en temmelig

kompliceret proces, så er der betydelige gevinster forbundet med initia-

tivet både for soldaten, hæren og samfundet. Uddannelsespolitisk er det

helt i tråd med intentionerne om, at så mange som muligt skal have en

kompetencegivende uddannelse, der også giver adgang til de videregå-

ende uddannelser. Dette må betyde, at Undervisningsministeriet vil se

positivt på udviklingen af konstabeluddannelsen til en erhvervsuddan-

nelse.

Som afslutning på rapporten skal følgende konklusioner fremhæves:

Der er gode muligheder for at udvikle konstabeluddannelsen til

en erhvervsuddannelse på 3 år, der også giver adgang til er-

hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

uden at dette initiativ i sig selv vil svække funktionsorienteringen

i konstablernes opgaveløsning i hæren.

Det beskrevne uddannelsesinitiativ er ikke kun en fordel for

kommende konstabler, men vil i omtrent lige så høj grad være

en gevinst for de erfarne konstabler.

Der ligger nogle problemstillinger i den praktiske gennemførelse

af konstabeluddannelsen som en erhvervsuddannelse. Dette

hænger sammen med, at erhvervsskolerne ikke har militærfagli-

ge kompetencer og relevant udstyr til denne type undervisning.

Her må der udvikles nogle særlige gennemførelsesformer, der

også skal være i overensstemmelse med de gældende regler for

udbud og gennemførelse af erhvervsuddannelser. Der ligger også

nogle udfordringer i forhold til de formelle regler omkring lærer-

nes uddannelsesbaggrund.

44

I forbindelse med oprettelse af et fagligt udvalg for uddannelsen

er det vigtigt at overveje en løsning hvor det faglige udvalg er et

underudvalg under Forsvarets Brancheudvalg, og at sekretariats-

betjeningen udføres af Kompetencesekretariatet med henblik på

at undgå en adskillelse af AMU fra erhvervsuddannelsen.

I forhold til den øvrige del af projektet leder erfaringerne frem til

en anbefaling om at udvikle et bedre samspil mellem uddannel-

serne i Forsvaret og de meritmuligheder, som bilagene til uddan-

nelsesbekendtgørelserne fastlægger ud fra den generelle kompe-

tencevurdering. Derudover kan man arbejde på at styrke kon-

stablen kompetencemæssigt i relation til den individuelle vurde-

ring.

Kompetencekortet bør revideres med henblik på at fungere mere

hensigtsmæssigt i forhold til de nye regler for realkompetence-

vurdering.