Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Sådan slanker du dit barn

Forældreguide

Guide

Slanke-lægens bedste rådSådan taler I om slankekur

Foto: Byline

2

Side 4-5Sådan sætter du dit barn på kur

INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Side 6-7’’Jeg er træt af, at alle peger fi ngre af foræl-drene’’

Side 12-13Sådan hjælper du dit ty kke barn

Side 14-16Eksperten: Sådan taber dit barn sig

Sådan slanker du dit barn

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og

www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning An-dersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der

kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3

Vejer dit barn for meget? 240.000 danske børn er overvægtige - og tallet stiger. Overvægt i barndommen følges ofte af drillerier, lavt selv-værd og en dårlig livskvalitet for barnet. Og overvægtige børn

bliver ofte overvægtige voksne. Men det er svært at tale med sit barn om dets overvægt, fordi de fleste forældre gerne vil give de-res barn et »helle for drillerierne derhjemme. Men ... det er en dårlig strategi, mener eksperterne.

I denne guide giver Danmarks førende eksperter i vægttab og slankekure for børn deres bedste råd til dig som forældre - både hvad angår den svære snak, dagligdagen derhjemme, kosten og motionen.

4

Af Heidi Pedersenhped@bt.dk

Har dit barn for meget for sidebenene?

Så gælder det om at tale åbent om behovet for ændringer, når det gælder fredagsslik eller sovs til kar-toflerne og lade være med at skjule, at du laver kostforan-dringer i dagligdagen.

For selvom det kan være svært, når poderne pla-ger om mere, så er det til barnets bedste ikke at tie en kommende kur i hjemmet ihjel.

Involver børneneHemmelighedskræmmeriet vil nemlig blot få børnene til at tro, at deres overvægt ikke er noget problem.

Den bedste måde at bekæm-pe de ekstra kilo på er derfor ved at involvere de små i kampen mod kiloene. Det mener psykolog ved Enheden for Børn og Unge på Holbæk Hospital Helle Grønbæk, der dagligt er i kontakt med overvægtige børn.

- Når barnet stadig er under førskolealderen, giver det god mening, at det

Sådan sætter du dit barn på kur Skjul ikke noget - tal med dit barn om at få nye, sunde vaner, hvis det skal tabe sig.

5

ikke behøver at forholde sig til ændringer i kost- eller motionsvanerne. Men det er vigtigt, at de kan tale med deres forældre om det. Hvis først overvægt bliver tabu at snakke om i familien, risike-rer man, at barnet isolerer sig og kommer til at føle sig forkert. Det undlader måske helt at fortælle, at det bliver kaldt ’fede svin’.

- Derfor er det vigtigt at spørge ind til barnets ople-velser og anerkende, at det har nogle følelser omkring sin vægt, så barnet ikke fø-ler, det er alene om det. Hvis børn først begynder at få det skidt med deres krop og bli-ver mobbet, er det sværere at tabe sig på langt sigt, siger Helle Grønbæk.

Et astronomisk problemI dag er 240.000 danske børn er for tykke, og omkring 60.000 børn er svært over-vægtige. Et astronomisk problem, der potentielt kan udvikle sig til andre kompli-kationer og sygdomme som for eksempel hjertekarsyg-domme og diabetes - nogle af de dyreste sygdomme at behandle i sundhedsvæsenet.

Men også for den enkelte har det store konsekvenser. Når børnene kommer i skole begynder mobning, lavt selv-værd og en generel nedsat livskvalitet. I løbet af de se-neste 20 år er problemet kun blevet større, viser statistik-kerne. For at knække kurven skal forældrene involvere sig i børnenes vægttab - ellers smider de slet ikke de over-flødige kilo, mener psykolog Helle Grønbæk:

- Når forældrene undlader at købe chips til weekenden, så skal de ikke åbenlyst

fortælle barnet, at det skyldes overvægten. Men i stedet kan de f.eks. sige: ’Det er ikke sundt for os at spise chips hver weekend’. På den måde tager man ansvar uden at give barnet skyldfølelse, siger Helle Grønbæk.

Bange for at såre barnetMange forældre gør ellers det stik modsatte. De fortæller ikke deres børn, når de sætter dem på slan-kekur - netop fordi de er bange for at skade børnenes selvværd. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

- De er bange for, at barnet vil føle sig forkert, og at de får et an-strengt forhold til deres krop frem-over. Derfor forsøger de at skjule over for børnene, at de gerne vil forandre dem, siger antropolog Pernille Andreassen, der står bag ph.d.-afhandlingen ved Institut for Psykologi.

Når mange foræl-dre vælger at gribe situationen sådan an, skyldes det, at de i mange tilfælde ønsker at beskytte deres børn.

- I skolen bliver barnet hele tiden målt og vejet - men mange forældre synes, at hjemmet skal være et sted, hvor det ikke bliver identificeret med deres tykke mave, men accepteret som det er, siger antropolog Pernille Andreassen.

- Hvis ikke vi havde så mange fordomme om, at tykke menne-sker er dårlige menne-sker, så ville forældrene måske heller ikke være så meget i tvivl om, hvordan de skal gribe børnenes overvægt an, siger hun.

6

’’Jeg er træt af, at alle peger fingre af forældrene ’’

7

Af Heidi Pedersenhped@dk.dk

15-årige Rasmus Svend-sen har på egen hånd beslut-tet, at han gerne vil tabe sig. I dag er han til konsultation på Holbæk Sygehus, der har stor succes med at få de overflødige kilo til at forsvinde.

- Kunne du tænke dig at starte til håndbold?, spørger overlæge og leder af Enhe-den for Børn og Unge på Hol-bæk Sygehus, Jens-Christian Holm, mens han kigger på Rasmus.

Han kigger lidt skeptisk på lægen og ryster på hovedet. Han er mere til speedway.

- Ja, speedway er piv sjovt, men du gider ikke gå til håndbold?

Rasmus vil helst holde fast i sin motorsport, så foreslår i stedet:

- Jeg har også nogle ven-ner, der går til fitness, siger han.

- Ok, hvis dine kammera-ter går der, så er det i orden. Det skal helst være noget, du laver sammen med andre, lyder det fra Jens-Christian Holm.

Rasmus er en af de 60.000 børn, der er svært overvæg-

tige i Danmark. En kedelig statistik, der foreløbig ikke har været til at knække. I Holbæk ser der dog alligevel ud til at være håb forude. Foreløbig har ca. 1400 børn været igennem de program-mer, som hospitalet har udviklet, og 70 procent af de børn, der er i behandling opnår et varigt vægttab. Manden bag succesen er overlæge Jens-Christian Holm.

- Langt de fleste men-nesker har den holdning, at overvægt skyldes en svag karakter, og at det er folks egen skyld. De skal bare tage sig sammen og lade være med at gå på McDonald’s. Men det er en misforståelse, lyder det fra Jens-Christian Holm.

Kroppen kæmper imodIfølge ham er der nemlig ofte en genetisk grund til, at nogle mennesker bliver tykke, mens andre bare kan spise løs.

- Hvis man prøver at tabe sig - og man har tilbøjelighed til overvægt - så vil kroppen opfatte det som om, at der ikke er energi nok. Det vil sige, at kroppen konstant vil forsøge at opretholde eller øge energimængden, siger

Jens-Christian og forklarer i børnehøjde:

- Din krop synes ikke, det er sjovt, den skal tabe sig. Derfor skruer den ned på energien til at udføre sine standardopgaver; som f.eks. sin temperatur, evnen til at få børn, evnen til at bekæmpe infektioner og så videre. Så selvom du spiser mindre slik og bevæger dig mere, så svarer din krop igen ved at øge fedtmassen, siger Jens-Christian, der derfor understreger, at Rasmus fremover skal have styr på hver eneste kalorie, der kommer ind i kroppen.

Rasmus ser ud til, at Jens Christians ord giver god mening. Siden fjerde klasse har kiloene sat sig solidt på sidebenene. Nu er han er dog godt og grundig træt af, at tøjet ikke sidder, som det skal. Selvom Rasmus er for tyk, bliver han ikke mobbet - i hvert fald ikke længere. Men han har tidligere skiftet skole, fordi de andre elever var efter ham på grund af de ekstra kilo.

- Jeg blev engang slået med et bat i hovedet af nogle af de store elever. Da jeg sagde det

Overlæge Jens-Christian Holm på Holbæk Sygehus har haft stor succes med at få overvægtige børn til at tabe sig. 70 procent af hans patienter opnår et varigt vægttab

Fortsættes på næste side

Fortsættes på næste side

8

til en lærer, fik jeg at vide, at jeg bare kunne svare igen. Efter det skiftede jeg skole, siger han.

Rasmus er indstillet på, at der skal drastiske ændringer til for at opnå et varigt vægt-tab. Alt skrives minutiøst ned i et skema, og i den kommende tid skal han lære at portionsanrette, starte til en mere aktiv sport end sin nuværende speedway, spise morgenmad, skære ned på saft, se mindre tv - for blot at nævne nogle af de ting, han skal ændre.

Børnene forstår alvorenMen forstår Rasmus og alle de andre børn, der kommer hos Enheden i Holbæk nu også alvoren af, at de vejer for meget?

- Folk er desperate, de vil gøre hvad som helst for at tabe sig. Ja, de forstår godt, at de kan blive alvorligt syge, hvis ikke de gør noget, siger Jens-Christian.

- Hvis man er 11 år gam-mel og har strækmærker på kroppen, så er det ikke sjovt at stå i et omklædnings-rum. De skammer sig. Den hverdag skal man lige forstå, inden man foreslår, at de jo bare kan starte til svømning, siger Jens-Christian.

Men hvis skyld er det så, at hvert femte barn i Dan-mark er overvægtigt? Det mest oplagte er vel foræl-drene?

- Jeg er så træt af, at alle peger fingre af forældrene. Mange ved slet ikke, hvad de skal stille op. Dem, der

kritiserer forældrene, glem-mer regeringen, industrien, skolerne, kommunerne og resten af samfundet. Ansva-ret ligger hele vejen rundt, siger Jens-Christian Holm.

Rasmus bekymrer sig ikke så meget om, hvis skyld det er, at han vejer for meget. Det er én selv, der skal tage sig sammen, siger han.

15-årige Rasmus har vejet for meget siden 4. klasse. Nu er han godt træt af det, og hans største ønske er at tabe sig. Han har sin mor med til første konsultation, hvor mad- og motionsvanerne bliver gennemgået

grundigt.

Hvis man er 11 år og har strækmær-

ker på kroppen, så er det ikke sjovt at stå i et omklæd-ningsrum

9

Rasmus Svendsen på 15 år er et af de 240.000 danske børn, der er overvægtige. Han får nu hjælp af eksperterne på Holbæk Sygehus

10

Overvægtige børn skal opspores, inden de bliver et problem for vores samfund og sig selv, når de bliver voksne

Af Heidi Pedersenhped@bt.dk

240.000 er for tykke, og omkring 60.000 børn er svært overvægtige. Der er alt for mange, mener Sundhedsstyrelsen, og derfor er den netop nu i gang med at udforme en ny vejledning til landets sundhedsplejer-sker, så de tidligere kan opspore overvægtige skolebørn. Hvornår den helt præcist lanceres, og hvad den helt konkret indeholder, vil styrelsen endnu ikke afsløre, men den fortæller, at det bliver engang i første halvdel af 2013.

Formanden for Fagligt selskab for Sundhedsple-jersker, Susanne Hede, har været med til at skrive vejledningen. Hun synes, det er en god ide, at der kom-mer større fokus på, at alt for mange børn har problemer med vægten.

- Problemet er, at der er mange kommuner, som ikke har en fornuftig indsats, og derfor er der behov for en

vejledning, som samler den bedste viden ét sted. Jo før vi opdager overvægten, jo nemmere er det at hjælpe børnene, siger Susanne Hede.

Hun erkender, at Sund-hedsplejerskerne godt kunne blive bedre til at opdage overvægten noget før. Og de skal blive bedre til for eksempel at tale med foræl-drene om, at deres barn er for tyk.

- Det kan hurtig komme til at virke som en anklage mod dem. Hvis man siger til dem på en barsk måde, at deres barn vejer for meget, så siger man måske også indirekte, at de har fejlet som forældre, siger Susanne Hede.

Hun anbefaler, at Sund-hedsplejerskerne bruger BMI kurven til at vise foræl-drene, at deres barn vejer for meget.

- Mange forældre tænker bare, at barnet vokser fra de ekstra overflødige kilo. Men når vi viser dem kurven, så forstår de, at der er tale om et reelt problem, siger Susanne Hede.

Hun understreger, at sundhedsplejerskerne ikke er de eneste, der skal løfte opgaven med de overvægtige

børn. Det skal ske i samarbejde med en lang række andre instanser som for eksempel skolerne, politikerne og kommu-nerne.

Sundhedsplejersker skal opspore flere af de tykke børn

11

PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk

BLIV SUND MED CHRIS

Chris skriver blandt andet om:

Skal vi leve som i stenalderen?

Brug dine dårlige undskyld-ninger til noget godt

Sådan kommer du af med stressen

Sådan holder du fast i dine nye gode vaner.

Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv.

12

Lad være med at tænke dit

barns vægttab som en slankekur, hvor I skærer slik og sodavand væk i en måned. Det gælder om at foretage en livsstilsændring, som kan holde på langt sigt. Fjern derfor stille og roligt de ting i hverdagen, som du godt ved ikke er godt for vægten - med de små forandringer behøver dit barn ikke tænke over, at der sker ændringer

Børn skal ikke på slankekur

Som forælder er du ofte den nærmeste til at stå for de forandrin-ger, der er nødvendige for, at dit barn kan tabe sig. Her kan du læse nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt hjælper dit barn:

Forklar dit barn, at børn er forskellige

- nogen kan spise meget, og andre kan ikke spise så meget - så dit barn ikke føler sig forkert. Fortæl også, at vi ikke alle sammen behøver at ligne hinanden, men at det er ok at være anderledes - ikke alle ser ud som i modebladene, på fi lm, i reklamer m.m.

Fortæl om forskellighed

Hvis dit barn er ked af det, fordi det er for ty kt, er det

vigtigt at tale om. Spørg ind til, hvordan barnet har det og anerkend, at barnet måske er ked af det. På den måde kan man undgå, at barnet isolerer sig og kommer til at føle sig forkert, hvis det f.eks. bliver drillet. Sørg også for, at du ikke kommer til at virke anklagende, hvis barnet spiser for meget.

Tal og lyt til dit barn

Sådan hjælper du dit tykke barn

13

Sådan hjælper du dit tykke barn

Sørg for at dit barn får mo-tion. Hvis dit barn motionerer,

behøver du ikke at sætte helt så stramme restriktioner på maden. Langt de fl este børn kan godt lide at bevæge sig f.eks. i leg. De bliver glade og får mere energi.

Sørg for motion

Tykke børn vokser sjældent fra deres

overvægt uden en indsats fra forældrene - som oft est bliver de blot mere overvægtige. Lad derfor være med at bortforklare dit barns overvægt med, at det er hvalpefedt. Gør i stedet en aktiv indsats, hvor du fokuserer på mæng-den af slik, fastfood, computer- og tv-forbrug.

Drop bortforklaringerne

Hvis det hver-ken hjælper at

øge motionen eller at skære ned på chips, slik og store por-tioner, kan det være en god ide at få noget hjælp udefra. Der kan være andre faktorer som for eksempel arvelighed eller stofskift et, som spiller ind, og som er svære selv at regulere på.

Søg professionel hjælp

Kilde: Psykolog Helle Grønbæk, Enheden for Børn og Unge på Holbæk Sygehus.

14

Spis: Havregryn, havregrød, minifras eller ristet rugbrød med 1-6 procent

pålæg (tun, torskerogn, makrel, kalkun, fi let, kylling, roast-beef, skinke eller hamburgerryg).

Spis ikke: Hvidt brød, smør, chokopops eller guldkorn.

Morgenmad

Jens-Christian Holm er børnelæge og leder af Enheden for Børn og Unge på Holbæk Sygehus. Her er hans bedste råd til, hvordan dit barn kan tabe sig:

Spis: 4 halve sty kker rugbrød med 1-6 procent pålæg.

Spis ikke: Leverpostej, spege-, kød- eller rullepølse (alle cirka 45 procent fedtindhold) eller hvidt brød.

Frokost

Spis: Havregryn, havregrød, rugfras, minifras eller ristet rugbrød med 1-6

procent pålæg.

Lad være med at: gå i skabe, spise nudler, fedt pålæg eller fastfood.

Eft ermiddag

Husk: Portionsanret maden i køkkenet. Spis anden portion eft er 20 minutter for

at vænne sig til mæthed.

Lav en Tallerkenmodel, det vil sige grøntsager på halvdelen af tallerknen, den anden halvdel deles mellem kød, fi sk, æg, bælgfrugter på den ene halvdel og kartofl er, ris, pasta eller brød på den anden.

Aft ensmad

Eksperten: Sådan taber dit barn sig

15

Eksperten: Sådan taber dit barn sig

Husk: Spis dig mæt til måltider med måde (for at undgå sult og dermed

overspisning, hurtigspisning og trøstespisning. Det er især vigtigt ikke at springe måltider over morgen og eft ermid-dag, da det udløser en voldsomt sult om aft enen med overspisning til følge).

Alle måltider

Husk: Du må højest drikke sodavand, saft , juice eller iste en gang om ugen og højest en halv liter

i alt. Drik i stedet minimælk, skummetmælk eller afk ølet vand.

Drik

Husk: Spis højest to sty kker frugt dagligtFrugt

Husk: Start til en fysisk aktivitet, som skal være relativ sjov - helst en holdsport to gange om ugen.Sjov

Husk: Du skal cykle eller gå i skole, hvis det er muligt.Motion

Husk: Højest to timer med tv eller computerspil om dagen.Tv

16

Få meget mere indhold påPLUS for 29 kr. per måned

Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om:

Sundhed

MotionPrivatøkonomi

Rejser

Slank

Se mere på bt.dk/plus

eller b.dk/plus