Upload
others
View
8
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Intended for
Tønder Kommune
Document type
Rapport
Date
Januar 2017
Teknisk forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose i Tønder
Kommune
FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT
KOGSBØL MOSE
Kogsbøl Mose
1 af 25
Revision 1
Date 04/01/2017
Made by Kristine Elisabeth Mulbjerg, Anja Kragsig Rathkjen,
Hanne Fogh Vinther
Checked by Mads Bøg Grue, Peter Mæhl
Approved by Jes Kromann Bak
Description Teknisk forundersøgelse for lavbundsprojekt ved
Kogsbøl Mose i Tønder Kommune
Ref https://projects.rambollgrp.com/projects/1100020862/Project Documents
Kogsbøl Mose
2 af 25
INDHOLD
1. Resumé 4 2. Indledning 5 2.1 Formål 5 1. Eksisterende forhold 6 1.1 Projektområde 6 1.2 Lodsejerforhold 14 1.3 Natura 2000 14 1.4 Hydrologi 15 2. Projektforslag 18 2.1 Holmegrøften 18 2.2 Dræn og grøfter 19 2.3 Afværgeforanstaltninger 21 3. Konsekvensvurdering 25 3.1 Hydrologiske forhold 25 3.2 Kulstof 26 3.3 Kvælstof 27 3.4 Fosfor 28 3.5 Okker 29 3.6 Natur 29 4. Anlægsoverslag 30 5. Myndighedsbehandling 31 5.1 Naturbeskyttelsesloven 31 5.2 Vandløbsloven 31 5.3 Museumsloven 31 6. Sammenfatning 32 7. Referencer 33
Kogsbøl Mose
3 af 25
BILAG
Bilag 1 Oversigtskort
Bilag 2 Eksisterende forhold
Bilag 3 Højdemodel
Bilag 4 Ejerforhold
Bilag 5 Opmåling
Bilag 6 Eksisterende længdeprofil Holmegrøften
Bilag 7 Eksisterende afvandingsforhold
Bilag 8 Projektkort
Bilag 9 Projekterede længdeprofil Holmegrøften
Bilag 10 Projekterede afvandingsforhold
Bilag 11 Regneark Naturstyrelsen fosfor
Bilag 12 Regneark Naturstyrelsen kulstof
Bilag 13 Drænplaner
Bilag 14 Jordprofilbeskrivelser
Bilag 15 Analyseresultater fosfor
Kogsbøl Mose
4 af 25
1. RESUMÉ
I forbindelse med tilskudsordningen ”udtagning af lavbundsjorde”, der er administreret af
Naturerhvervsstyrelsen, har Rambøll udarbejdet nærværende tekniske og ejendomsmæssige
forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose i Tønder Kommune.
Forundersøgelsen omfatter projektområdet på 34,23 ha
Projektet medfører en hævning af vandspejlet med henholdsvis 0,5 m og 0,3 m i Holmegrøften
ved etablering af to opstemmende stryg. Projektet inkluderede desuden tilkastning af eksisterende
grøfter i projektområdet, samt afbrydelse af dræn. Samlet medfører det en mere naturlig
hydrologi i området, som vil få projektområdet til at fremstå vådere end under de eksisterende
forhold.
Der etableres en afskærende grøft langs den sydvestlige projektgrænse, som sikrer at de
eksisterende afvandingsforhold bibeholdes for arealerne uden for projektområdet.
Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 415 kg P/år.
Udtagning af landbrugsjord i omdrift medfører en reduceret kvælstofudledning på 1.712 kg N/år.
Projektet vil medføre en samlet CO2 reduktion på 532,1 tons CO2-ækvivalenter pr. år og har en
omkostningseffektivitet på 3.107 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.
Kogsbøl Mose
5 af 25
2. INDLEDNING
I forbindelse med tilskudsordningen ”udtagning af lavbundsjorde”, der er administreret af
NaturErhvervstyrelsen, har Tønder Kommune anmodet Rambøll om at udarbejde en teknisk og
ejendomsmæssig forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose.
Lavbundsprojekter bidrager til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed og
bidrager til at forbedre vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige
lavbundsjorder. Indsatsen er som udgangspunkt baseret på frivillig medvirken fra lodsejere.
Formålet med tilskudsordningen til lavbundsprojekter er, gennem naturprojekter, at reducere
landbrugets udledning af drivhusgasser. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af
natur og biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskningen og lavere udledning af drivhusgasser fra
landbruget. Klimaeffekten opstår ved at jorden tilføres mindre ilt ved ophør af dyrkning. Jordens
kulstofindhold afbrændes derfor langsommere, hvormed der udledes færre drivhusgasser.
Gennemførsel af lavbundsprojekter bidrager således både til opfyldelsen af Danmarks EU-
forpligtelser på natur- og miljøområdet og den nationale målsætning om, at udledningen af
drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020.
Indholdet i den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse skal leve op til kriterierne i
vejledningen fra NaturErhvervstyrelsen: ”Lavbundsordningen - Vejledning om tilskud til
naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder 2015” og skal således opfylde bestemmelserne i
bekendtgørelse nr. 473 af 17. april 2015 om kriterier mv. for naturprojekter på kulstofrige
lavbundsjorder.
Ud over kriterierne i vejledningen har Tønder Kommune i deres udbudsmateriale angivet at
”Projektet er tænkt udført ved at sløjfe dræn og etablere naturlig hydrologi. En vigtig del af
opgaven bliver at komme med forslag til, hvordan projektet kan gennemføres og, hvordan det
undgås at naboarealerne påvirkes. Især udarbejdelse og redegørelse for afværgeforanstaltninger
kan forventes at have et stort omfang, da de lavt liggende naboarealer mod øst ikke ønsker at
deltage i projektet”.
Desuden skal der ”redegøres for, at projektet medvirker til at skabe et positivt udgangspunkt for
en senere etablering af en mere naturlig hydrologi i Kogsbøl Mose”.
2.1 Formål
Formålet med den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse for lavbundsprojektet ved
Kogsbøl Mose er at muliggøre en vurdering af lavbundsprojektets gennemførlighed både med
hensyn til ejendomsmæssige og med hensyn til tekniske forhold.
Rapportens indhold er udarbejdet med baggrund i Rambølls besigtigelse, opmåling og
prøvetagning (fosfor og kulstof) ved Kogsbøl Mose, oplysninger fra Tønder Kommune samt
tilgængelig information om området via historiske kilder, vandplandata, Natura 2000 data, data fra
miljøportalen mv.
Kogsbøl Mose
6 af 25
1. EKSISTERENDE FORHOLD
Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted og Bredebro.
Skast, Kogsbøl og den noget mindre Borg mose ligger på hedesletten klemt inde mellem den vest
for liggende Hjerpsted Bakkeø og den øst for liggende Abild Bakkeø. Mosefladerne ligger kun 3-4
meter over havet, og før diget ved Ballum blev anlagt, kunne stormfloder oversvømme moserne.
Området er en nedbrudt højmose under tilgroning med blandt andet birk og græsser. Stedvis kan
tue- og høljestrukturer stadig erkendes, ligesom en række karakteristiske arter for højmose fortsat
er til stede. Samtidig sker der - særligt i den sydlige del - en næringsberigelse, som ændrer
vegetationens sammensætning til fordel for mere næringskrævende arter.
Mosen og det omgivende terræn er fladt. Den nordlige del af mosen (Skast Mose) afvandes mod
nord til kanalen Hørmols. Den centrale og sydlige del (Kogsbøl Mose) afvandes mod syd til Vestre
Randkanal. En asfaltvej fører ind til den centrale del af de ellers meget utilgængelige moser. Vejen
vidner om tidligere tiders tørvegravningsvirksomhed i området /1/.
Mosen afvandes via drænkanaler og grøfter. Afvandingen forårsager udtørring i de tidlige forårs-
og sommermåneder. Vandstanden ligger således lavere end de naturlige økologiske forhold
betinger. I den sydlige del antyder den kraftige vækst af tagrør og dunhammer, at mosen er i
kontakt med grundvand /1/.
1.1 Projektområde
Selve projektområdet udgøres af et areal på godt 34 ha, og er beliggende i den sydvestlige del af
moseområdet. Arealet udgøres af landbrugsjord i omdrift samt et areal med vedvarende græs.
Figur 1 Projektområdet set mod Kogsbøl Mose
Projektområdet er lavtliggende og dyrkning af arealet besværliggøres af det høje indhold af tørv i
de øverste jordlag, se Figur 2 samt Figur 3, som viser en overfladisk afvandingsrende på en mark
med afvandingsproblemer trods intensiv dræning.
Kogsbøl Mose
7 af 25
Figur 2 Jordprofil ved dræningsgrøft, den tørveholdige jord ses som tydelige sorte aflejringer.
Figur 3 Overfladisk afvandingsrende på tørveholdig mark
De eksisterende forhold, som er beskrevet i det følgende, er vist på Bilag 2.
Kogsbøl Mose
8 af 25
1.1.1 Vandløb
I Kogsbøl mose er der et forgrenet system af afvandingskanaler. I relation til projektområdet løber
Holmegrøften på grænsen mellem mosen og det opdyrkede areal mod syd. Holmegrøften har tilløb
fra flere åbne drængrøfter fra den syd for beliggende landbrugsjord. Som tidligere nævnt afvander
den sydlige del af mosen til Vestre Randkanal, som er en forgrening af Vidå-systemet med udløb i
Vadehavet gennem Vidå sluse.
Vandløbene i projektområdet og nedstrøms herfor er ikke målsat i statens vandplaner.
Figur 4 Holmegrøften længst til højre danner den nordvestlige afgrænsning af projektområdet ind mod Kogsbøl Mose, som på billedet ses i horisonten mod nord og i højre side af billedet mod vest. Holmegrøften har flere åbne tilløb fra afvandingsgrøfter langs projektstrækningen.
Holmegrøften er på den opstrøms strækning tydeligt påvirket af udsivende vand fra Kogsbøl Mose,
se Figur 5, hvor det brunlige mosevand ses tydeligt.
Kogsbøl Mose
9 af 25
Figur 5 Holmegrøften er på den opstrøms strækning tydeligt påvirket af udsivende vand fra Kogsbøl Mose. Billede tv: Holmegrøften i opstrøms retning. Billede th: Holmegrøften i nedstrøms retning, stadig påvirket af mosevandet.
Der er ingen egentlige tilløb fra Kogsbøl Mose til Holmegrøften på projektstrækningen, men helt
opstrøms i Holmegrøften går grøften næsten i et med mosen og der er en tydelig udveksling af
vand (Figur 6).
Figur 6 Holmegrøftens udspring ved grænsen til Kogsbøl Mose
Kogsbøl Mose
10 af 25
1.1.2 Jordbundsforhold
Okker
Projektområdet er i den sydlige del klassificeret med middel risiko for okkerudvaskning.
Arealanvendelse
Projektområdet anvendes til intensivt landbrug samt vedvarende græs.
Geologi og jordbundsforhold
Jordbundstyperne er angivet som humusjord og lerblandet sandjord jf. miljøportalen.
Figur 7 Jordartskort for projektområdet, humusjord er vist med grøn, mens lerblandet sandjord er vist med orange (©Geodatastyrelsen)
1.1.3 Plangrundlag
Beskyttet natur
Kogsbøl Mose er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Projektområdet grænser op til
den beskyttede mose. Inden for selve projektafgrænsningen er der registreret et § 3 beskyttet
engområde, samt flere små § 3 søer, se Bilag 2. Projektafgrænsningen omfatter desuden § 3
beskyttede vandløb. Tilstandsændringer af de beskyttede områder kræver dispensation fra
naturbeskyttelsesloven.
Viden om de eksisterende forhold for naturtyperne i og omkring projektområdet er indsamlet via
Danmarks Miljøportal samt NaturAppl.
I Kogsbøl Mose er der foretaget § 3 registrering på et areal i selve mosen i 2011. Området er
registreret som nedbrudt højmose, og der er udbredt tegn på afvanding, idet fugtigbundsplanter
kun forekommer hist og her. Der er fundet arter som mosepors, klokkelyng samt smalbladet
kæruld, der alle er indikatorarter for god tilstand i mose og kær, samt hedelyng, som er positiv
art.
Kogsbøl Mose
11 af 25
I projektområdet er der af det tidligere Sønderjyllands Amt foretaget tilsyn på engen i 2006.
Arealet blev her registreret som ferskeng. Der blev observeret engforglemmigej, som er en positiv
art for naturtypen eng, og herudover bl.a. tagrør, mosebunke, lyse siv, sødgræs sp., gåsepotentil
og kruset skræppe. I dag er engen udlagt med vedvarende græs.
Indenfor projektområdet ligger fem mindre § 3 beskyttede vandhuller. Der er registreret data fra
tilsyn på fire af disse.
Længst mod nord i projektområdet ligger et vandhul på 1.000 m2 som er tilset i 2014 af Tønder
kommune.. Vandhullet har en udbredt forekomst af padder og et alsidigt dyreliv, herunder blå
mosaik guldsmed. Vegetationen består bl.a. af liden og stor andemad, alm. sumpstrå, svømmende
vandaks samt alm. vandranunkel. Ved besigtigelsen i 2016 fremgik det, at vandhullet er oprenset
for nyligt (Figur 22).
På kanten af projektområdet ligger et vandhul, der er opstået som en udposning på en grøft.
Vandhullet er i 2014 af Tønder kommune registreret som næringsrigt. Der tilføres drænvand til
vandhullet. Dyrelivet er alsidigt og der forekommer padder i vandhullet. Vegetationen består bl.a.
af vandpileurt, enkelt pindsvineknop, manna sødgræs og rørgræs.
På kanten af den sydøstlige del projektområdet, som støder op mod Kogsbøl mose, ligger to små
vandhuller, begge på ca. 180 m2. Der er foretaget tilsyn på vandhullerne af det daværende
Sønderjyllands Amt i 2006 og der er registreret bredbladet dunhammer, sødgræs sp., tagrør og
knæbøjet rævehale på begge lokaliteter. På den vestligste lokalitet er der desuden registreret
engforglemmigej, engkarse, vejbred skeblad samt trævlekrone som alle er positivarter for enten
ferskeng eller vandhul/sø.
Endelig ligger der et vandhul i den midt/sydlige del af projektområdet. Der er ikke fundet data for
tilsynsoplysninger på dette vandhul. I forbindelse med opstartsmødet blev der taget fotos på
lokaliteten, og et foto af vandhullet ses på Figur 8. Der blev observeret forekomst af bredbladet
dunhammer og tagrør i rørsumpen.
Figur 8 § 3 sø i projektområdet
Kogsbøl Mose
12 af 25
I kanten af projektområdet op mod Kogsbøl mose ligger det beskyttede vandløb Holmegrøften,
som længere nedstrøms løber sammen med Vestre randkanal. Der foreligger ikke data for tilsyn
på vandkvalitet og smådyrsfauna i Holmegrøften, men ca. 3 km nedstrøms for projektområdet har
Naturstyrelsen foretaget regelmæssige tilsyn i Vestre randkanal siden 1998. Seneste tilsyn fra
2015 viser, at Vestre randkanal har en meget god biologisk kvalitet med en DVFI
(DanskVandløbsFaunaIndeks) på 6. Holmegrøften er en lige kanal, der er påvirket af dræntilløb og
udsivende vand fra Kogsbøl mose (Figur 4, Figur 5 og Figur 6). Bunden er sandet uden forekomst
af sten og grus, og der ses tegn på sandvandring. Samlet set indikerer dette en lavere faunaklasse
end for Vestre randkanal.
Fredning
Mosen blev, som en del af det 390 ha. store område i Skast-, Kogsbøl- og Borg Moser, fredet i
1977 /2/.
Beskyttelseslinjer
Projektområdet er i den nordlige ende beliggende inden for en skovbyggelinje.
Kultur
Der er ikke beskyttede fortidsminder beliggende inden for projektafgrænsningen.
1.1.4 Tekniske anlæg
LER
Der er indhentet oplysninger fra LedningsEjerRegistret (LER) i forbindelse med forundersøgelsen.
Tønder Forsyning oplyser at de ikke har nogen ledninger i området. Der er desuden indkommet
oplysninger fra SE og TDC, som heller ikke har ledninger i området.
Dræn
Projektområdet er drænet med nedgravede dræn og åbne drængrøfter. Der er indhentet
drænoplysninger i Orbicons drænarkiv for drænprojekt 1269, 1805, 3092 og 4494. Figur 9 viser en
oversigt over det samlede drænnetværk ved projektområdet, mens Bilag13 viser de enkelte
drænplaner.
Kogsbøl Mose
13 af 25
Figur 9 Drænnetværk i området (©Geodatastyrelsen)
1.1.5 Opmåling
Rambøll har i forbindelse med nærværende forundersøgelse foretaget opmåling af vandløb, grøfter
og tekniske anlæg i projektområdet (Bilag 5). Figur 10 viser en oversigt over de opmålte grøfter
og vandløb i projektområdet. Der er foretaget en fuld opmåling til VASP af Holmegrøften,
længdeprofil af Holmegrøften fremgår af Bilag 6. Grøfter i og i umiddelbart tilknytning til
projektområdet er blevet opmålt med enkelte tværsnit, drænudløb og vandspejl.
Kogsbøl Mose
14 af 25
Figur 10 Oversigt over opmåling i projektområdet, se også Bilag5 (©Geodatastyrelsen)
1.2 Lodsejerforhold
Projektafgrænsningen omfatter følgende matrikler:
Matr. nr. 711 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Matr. nr. 530 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Matr. nr. 360 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Matr. nr. 170 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Matr. nr. 518 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Matr. nr. 710 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune
Alle matrikler som er beliggende inden for projektafgrænsningen har samme lodsejer (Klaus
Refslund Hansen).. Se endvidere Bilag 4.
1.3 Natura 2000
Kogsbøl Mose er en del af Natura 2000-område nr. 103 Kogsbøl og Skast Mose /1/, som udgøres
af fuglebeskyttelsesområde F69. Natura 2000-området har et areal på 557 ha.
Natura 2000-området ligger i Tønder Kommune og indenfor vandplanområdet Hovedvandopland
Vadehavet og Vesterhavet og Det Internationale Vanddistrikt Vidå og Kruså.
Området er udpeget for at beskytte fuglearterne rørhøg, hedehøg, tinksmed, sortterne og
mosehornuglen (alle ynglefugle). Levestedet for rørhøg er i moderat naturtilstand, hvilket primært
skyldes fravær af rørsump. Levestedet for tinksmed er i ringe naturtilstand, hvilket primært
skyldes mangel på mudderflader og blankt vand, og at området generelt er for tørt.
Kogsbøl Mose
15 af 25
I området er der fokus på egnede levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget - dvs.
genoprettelse af mosens naturgivne hydrologiske forhold og nedbringelse af kvælstoftilførslen. Det
overordnede mål for området er:
At sikre god-høj tilstand for områdets levesteder for udpegningsarter.
Mosehornugle og sortterne prioriteres højt, da arterne er truede på nationalt niveau.
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje
og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for
arterne.
1.4 Hydrologi
1.4.1 Hydrometri Holmegrøften
Der foreligger ingen længere tidsserie med vandføringsmålinger for Holmegrøften. I forbindelse
med en undersøgelse af grundvandsforholdene i Kogsbøl og Skast Mose udført af Alectia i 2009 er
der foretaget enkeltmålinger af vandføringen i Holmegrøften nedstrøms Kogsbøl Mose. Figur 11
viser en grafisk oversigt over vandføringsmålinger, som fordeler sig med syv målinger i 2001, 13
målinger 2002, 15 målinger i 2003, 12 målinger i 2004 og 6 målinger i 2005. Desuden er der
angivet årsmiddel (58,4 l/s), beregnet på baggrund af målinger fra 2001-2005.
Figur 11 Vandføringsmålinger i Holmegrøften nedstrøms Kogsbøl Mose, samt beregnet årsmiddel vandføring på baggrund af målingerne
Da der er tale om enkeltmålinger og ikke en længere kontinuert tidsserie, er der som supplement
indhentet vandføringsdata fra Brede Å, målestation nr. 40000001 til beregning af karakteristiske
vandføringer i Holmegrøften. Beregningerne er foretaget under antagelse af proportionalitet
mellem opland og afstrømning. Brede Å har et opland på knap 295 km2 ved målestationen, mens
det samlede opland til Holmegrøften er på knap 4 km2 ved projektgrænsen. Brede Å er således et
væsentlig større vandløb end Holmegrøften, hvorfor der kan være usikkerheder forbundet med
beregningen af karakteristiske vandføringer i Holmegrøften. De beregnede karakteristiske
vandføringer fremgår af Tabel 1.
Tabel 1 Karakteristiske vandføringer
Vandløb Brede Å Holmegrøften
Opland [km2] 294,7 3,6
Afstrømning [l/s/km2] [l/s] [l/s]
Medianminimum 4,1 1.196,7 14,6
Årsmiddel 16,1 4.753,5 58,0
Medianmaksimum 62,6 18.438,3 225,0
Kogsbøl Mose
16 af 25
Som det fremgår af Tabel 1 er den beregnede årsmiddel på baggrund af vandføringsmålingerne fra
Brede Å stort set lig med den beregnede årsmiddel på baggrund af vandføringsmålingerne i
Holmegrøften fra perioden 2001-2005. Den beregnede årsmiddel vandføring på 58 l/s anses derfor
at være valid.
1.4.2 Eksisterende afvandingsforhold
På baggrund af den beregnede årsmiddelvandføring i Holmegrøften er de eksisterende
afvandingsforhold i projektområdet beregnet. Afvandingsforholdene er beregnet ved at trække en
gradient fra de beregnede vandspejl i vandløbet ud igennem terrænet i ådalen. Gradienten svarer
til det fald, som der generelt afvandes med i de ånære arealer. Ved dyrkede arealer vil dette fald
typisk være på 2 ‰, mens det ved naturarealer og græsningsarealer til tider kan være
nødvendigt at arbejde med et lavere fald og til tider et vandret vandspejl for at kunne gengive de
eksisterende forhold i ådalen. Dette skal tolkes som en illustration af den teknisk mulige
afvandingstilstand, hvis der anlægges et dræn med den gradient, som modellen er bygget på. Dvs.
hvor der er en drændybde større end 1 meter, så er det muligt at lægge et dræn 1 m under
terrænet og afvande til vandløbet med den pågældende gradient. Beregningerne foretages med
Rambølls GIS applikation EngLand og med denne metode sikres det, at der kan opretholdes en
uændret afvanding af de omgivende arealer.
Da grøfter og vandløb i projektområdet er beliggende væsentlig under terræn, er der antaget et
fald på afvandingen på 2 ‰ i projektområdet. Figur 12 viser de beregnede eksisterende
drændybder ved årsmiddel.
Figur 12 Eksisterende drændybder ved årsmiddel (©Geodatastyrelsen)
Arealerne i Kogsbøl Mose øst og nordøst for projektområdet afvander ikke til Holmegrøft, men til
et internt net af afvandingsgrøfter og vandløb. Det vil derfor kun være de områder af Kogsbøl
Mose der støder direkte op til Holmegrøften, der vil være påvirket af vandstanden i Holmegrøften
og de tilstødende grøfter. Kogsbøl Moses interne afvandingssystem er ikke medtaget i
Kogsbøl Mose
17 af 25
drændybdeberegningerne, hvorfor de angivne afvandingsforhold på Figur 12 vil være behæftet
med stadig større usikkerhed jo længere afstanden til Holmegrøften bliver.
Nord for projektområdet, er der et mindre areal af Kogsbøl Mose, som afvander til Holmegrøften,
Figur 13.
Figur 13 Diffus tilstrømning af vand fra Kogsbøl Mose til Holmegrøften
Kogsbøl Mose
18 af 25
2. PROJEKTFORSLAG
Projektet ved Kogsbøl Mose hører under beskrivelsen aktiv udtagning. Ved en aktiv udtagning
tages landbrugsareal ud af omdrift, mens der samtidig etableres projekttiltag, som sigter mod en
mere naturlig hydrologi i projektområdet. Området får efterfølgende vådområdelignende karakter
og vil i varierende grad kunne anvendes til ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af græsning
og/eller slet.
2.1 Holmegrøften
Holmegrøften er under de nuværende forhold beliggende relativt dybt i terræn, Figur 14.
Figur 14 Holmegrøften set mod sydøst, som den ser ud under de nuværende forhold.
For at hæve vandstanden i projektområdet foretages der en hævning af vandløbsbunden i
Holmegrøften. Holmegrøften bevarer sit eksisterende forløb på hele projektstrækningen og der
ændres ikke på de grundlæggende dimensioner. Bundhævningen udføres ved midlertidigt at banke
en stålplade ned omkring St. -730 m, hvorved Holmegrøften tørlægges og bundhævningen kan
foretages med tilkørt lerjord. Der skal bruges 2.200 m3 jord til bundhævningen. Af hensyn til
bundfauna og fisk anbefales at udlægge et 20 cm jævnt lag af gydegrus på hele strækningen Til
dette vil der skulle bruges 520 m3 gydegrus med en sammensætning af 85 % sten på 16-32 mm
(nøddesten) og 15 % sten på 32-64 mm (singles + håndsten). Under anlægsfasen pumpes vandet
fra opstrøms St. -730 m til nedstrøms St. 950 m, således at oversvømmelser ovenfor undgås og
vandføringen nedenfor bevares.
En anden løsning vil være etablering af et nyt forløb af Holmegrøften ind gennem projektområdet.
Denne løsning ønskes ikke belyst nærmere af Tønder Kommune.
Tabel 2 viser en dimensioneringstabel for det projekterede forløb af Holmegrøften med angivelse
af bundkoter, fald og stationering for start og slut af stryg. Holmegrøften er stationeret efter
regulativ, stationering fremgår af Bilag 8.
Kogsbøl Mose
19 af 25
Tabel 2 Dimensioneringstabel
Station Bundkote Fald Bemærkning
m m DVR90 ‰
-771 2,99 Projekt start
Eksisterende bund hæves med 50 cm
-250 2,70 Stryg start
2,73
-150 2,42 Stryg slut
Eksisterende bund hæves med 30 cm
750 1,90 Stryg start
2,93
893 1,48 Stryg slut, projekt slut
Figur 15 viser vandløbsbunden i Holmegrøften under de nuværende forhold og med den
projekterede bundhævning, se endvidere Bilag 9.
Figur 15 Angivelse af eksisterende og projekterede bundkote I Holmegrøften, se desuden Bilag 9
For at bibeholde eksisterende afvandingsforhold nedstrøms projektet afsluttes projektet i St. 893
m med en fastholdelse af eksisterende bund i kote 1,48 m. Det sikrer, at afvandingsgrøften
mellem matr. 530 og matr. 528 kan bevare de eksisterende afvandingsforhold.
2.2 Dræn og grøfter
For at hæve vandstanden i projektområdet og i videst muligt omfang sikre naturlig hydrologi skal
interne grøfter og dræn afbrydes.
Som det fremgår afsnit 1.1.4 er området under de nuværende forhold intensivt drænet. Der er
opmålt en række drænudløb i grøfter og vandløb, Figur 16.
Kogsbøl Mose
20 af 25
Figur 16 Angivelse med gul af opmålte drænudløb til vandløb og grøfter i projektområdet (©Geodatastyrelsen)
Jf. vejledningen /4/ skal afbrydelse af dræn i projektområdet ske punktvis ved opgravning af 2-3
meter lange strækninger og efterfølgende tilfyldning med jord. Tilsvarende skal interne grøfter
tilkastes over tre meter lange strækninger, til dette kan anvendes skrab fra terrænet omkring
grøften. Da grøfterne i projektområdet er beliggende relativt dybt i terræn, anbefales det at
tilkaste grøfterne på hele strækningen, for at undgå dybe vandhuller med stillestående vand i
området. Jorden til tilkastningen kan dels hentes fra arbejdet med den nye afskærende grøft (jf.
afsnit 2.3) og dels fra skrab af det omkringliggende terræn.
De drænudløb, der er indmålt og som skal afbrydes ved projektgennemførsel, fremgår af Figur 17,
hvor de er markeret med rød. Drænudløb, som automatisk afbrydes ved tilfyldning af grøfter, er
markeret med gul, mens dræn der skal sikres forsat afvanding er markeret med lys blå. Derudover
skal selve drænene afbrydes i knudepunkter.
Kogsbøl Mose
21 af 25
Figur 17 Afbrydelse af dræn angivet med rød, dræn der afbrydes ved tilfyldning af grøfter er angivet med gul, drænudløb der skal sikres fortsat uændret afvanding angivet med lys blå. En grøn prik angiver lokaliteter til søgerender. Grøfter til tilfyldning skraveret med brun (©Geodatastyrelsen)
Baseret på indhentede drænoplysning burde der være drænudløb til flere af grøfterne i området,
vist med grønt på Figur 17. Som det fremgår af Figur 16 og Figur 17 er der ved opmåling i
området ikke fundet drænudløb. Det er altså uvist om drænplanen er udført og om drænene
fortsat er i funktion. Ved en detailprojektering skal det sikres, at der ikke sker en afvanding af
projektområdet via disse dræn, til den nye afværgegrøft langs projektgrænsen. Jf. vejledningen
skal der punktvis laves søgerender intern i projektområdet til identificering og efterfølgende
opgravning af dræn.
2.3 Afværgeforanstaltninger
For at sikre de eksisterende afvandingsforhold uden for projektområdet skal der etableres en
sammenhængende afværgegrøft rundt langs projektområdets vestlige og sydlige grænse (vist med
blågrå på Figur 18 og Bilag 8). Den afskærende grøft tager udgangspunkt i eksisterende grøfter i
området og afvander til det eksisterende vandspejl umiddelbart nedstrøms projektgrænsen.
Grøften løber fra den nordlige ende af projektområdet, ned langs den sydvestlige grænse og
afvander til Holmegrøften længst nedstrøms.
Kogsbøl Mose
22 af 25
Figur 18 Eksisterende grøfter vist med lys blå, Holmegrøften med mørk blå og ny afskærende grøft med blågrå (©Geodatastyrelsen)
Den afskærende grøft er projekteret med udgangspunkt i de opmålte bundkoter og vandspejl i
eksisterende grøfter langs projektgrænsen. Dermed sikres det at den projekterede bundkote som
minimum ligger i samme kote som de eksisterende bundkoter, se Figur 19. Grøften etableres med
et varierende fald der er tilpasset terrænforholdene i området.
Figur 19 Opmålte bundkoter i eksisterende grøfter og de tilhørende vandspejl, projekterede bundkote i ny afskærende grøft vist med grøn
Tabel 3 angiver dimensionerne for den nye afskærende grøft. Grøften er stationeret modstrøms
med St. 0 m ved udløbet i Holmegrøften.
Kogsbøl Mose
23 af 25
Tabel 3 Dimensioneringstabel ny afskærende grøft
Station
[m]
Bundkote
[m]
Bundbredde
[m]
Fald
[‰]
Anlæg
1:
2.220 4,04 1,0
3,04 1,5
2.100 3,67 1,0
1,65 1,5
1.770 3,13 1,0
1,29 1,5
1.240 2,44 1,0
0,32 1,5
638 2,25 1,0
1,18 1,5
118 1,63 1,0
0,81 1,5
14 1,55 1,0
0,43 1,5
0 1,49 1,0
Den afskærende grøft sikrer, at eksisterende drænudløb fra arealer uden for projektområdet kan
bevares, samt at afvandingsforholdene for arealerne uden for projektområdet kan bevare de
eksisterende afvandingsforhold.
I den nordlige del af projektområdet er der ifølge drænplanerne et dræn, der
krydserprojektgrænsen og afvander til en grøft inden for projektområdet, som vil skulle tilfyldes
ved projektgennemførsel, se Figur 20.
Figur 20 Dræn i den nordlige del af projektområdet, som muligvis vil skulle omlægges (©Geodatastyrelsen)
Kogsbøl Mose
24 af 25
Ved besigtigelse i forbindelse med opstartsmødet kunne der konstateres nyligt drænarbejde i
området, hvilket tyder på, at drænet er blevet omlagt siden udarbejdelsen af drænplanerne, Figur
21.
Figur 21 Dræn-/jordarbejde i den nordlige del af projektområdet
Drænet er muligvis omlagt, således at det nu har afløb til den nordlige sø, som var nyligt oprenset
ved besigtigelsen, Figur 22. I forbindelse med en detailprojektering skal drænforholdene i området
undersøges nærmere.
Figur 22 Nordlig sø
Kogsbøl Mose
25 af 25
3. KONSEKVENSVURDERING
3.1 Hydrologiske forhold
Den hævede vandløbsbund i Holmegrøften betyder, at årsmiddelvandspejlet i grøften længst
opstrøms vil ligge ca. 50 cm over det eksisterende årsmiddelvandspejl. Vandløbet vil således
fremstå mere terrænnært og med mulighed for, at sprede sig til det omkring liggende terræn ved
store afstrømninger. Figur 23 viser længdeprofilet af Holmegrøften, med angivelse af den
eksisterende bundkote (vist med sort) og fremtidige bundkote (vist med rød), samt eksisterende
og projekterede årsmiddel vandspejl, se også Bilag 9.
Figur 23 Længdeprofil af Holmegrøften med den eksisterende bundkote (vist med sort) og den projekterede bundkote (vist med rød), samt beregnede årsmiddelvandspejl for eksisterende forhold (mørk blå) og projekterede forhold (lys blå). Se også Bilag 9.
Som det fremgår af Figur 23 er det projekterede vandspejl identisk med det eksisterende
vandspejl umiddelbart før den afskærende grøft løber til Holmegrøften i St. 894 m. Herved sikres
uændrede afvandingsforhold nedstrøms projektområdet, samt på arealerne vest for den nye
afskærende grøft. Figur 24 viser de projekterede afvandingsforhold i projektområdet ved
årsmiddel.
Kogsbøl Mose
26 af 25
Figur 24 Projekterede afvandingsforhold ved årsmiddel (©Geodatastyrelsen)
Projektområdet kommer generelt til at fremstå vådere og med mere naturlig hydrologi. Den nye
afskærende grøft langs projektområdets sydvestlige grænse, vil betyde, at den sydvestlige del af
projektområdet vil afvande til denne fremfor til Holmegrøften. Vandspejlet i den afskærende grøft
vil være lavere end vandspejlet i Holmegrøften, da grøften har til formål at sikre uændrede
afvandingsforhold uden for projektområdet. Det betyder, at afvandingstilstanden i projektområdets
sydvestlige del, forventeligt vil fremstå tørre end det fremgår af Figur 24, hvor
afvandingstilstanden er beregnet på baggrund af vandspejlet i Holmegrøften.
Da jordbundsforholdene i projektområdet generelt er tørv og da grøfter og dræn bliver afbrudt, vil
projektområdet generelt have en begrænset permeabilitet, hvilket betyder, at der vil være en
tendens til vand på terræn efter større nedbørshændelser.
Mod øst og nordøst vil vandstandshævningen i Holmegrøften medføre højere vandstande i de mest
ånære arealer. Generelt afvander mosen mod øst og nordøst, hvorfor vandstandshævningen i
Holmegrøften er af begrænset betydning for mosens afvandingstilstand. Mosens interne
afvandingssystem er ikke medtaget i beregningerne, hvorfor afvandingsforholdene i mosen vil
være behæftet med usikkerhed.
3.2 Kulstof
Hele projektområdet er beliggende inden for Tørv2010 kortlægningen, og der er derfor ikke
udtaget supplerende kulstofprøver, Figur 25.
Kogsbøl Mose
27 af 25
Figur 25 Tørv2010 kortlægning ved projektområdet (©Geodatastyrelsen)
Grundlaget for beregningen af projektets CO2-ækv./ha/år fremgår af Bilag 12. Tabel 4 summerer
resultaterne af beregningerne fra Bilag 12. Som det fremgår, er den samlede gennemsnitlige
effektivitet på 16,4 tons CO2-ækv/ha/år. Dette betyder, at projektet overholder kravet til
effektivitet, som er på >13 tons CO2-ækv/ha/år /4/.
Tabel 4 Skematisk oversigt over projektets effektivitet målt i tons CO2-ækv pr. år. Samt i tons CO2-ækv pr. støtteberettigede ha. pr. år. Tallene fremgår desuden af Bilag 12.
Projektområdets nuværende udledning
CO2-ækv i [tons/år] 1.358,1
Projektområdets fremtidige udledning
CO2-ækv i [tons/år] 826,0
Reduceret udledning
CO2-ækv i [tons/år] 532,1
Gennemsnitlig effekt
CO2-ækv i [tons/ha/år] 16,4
3.3 Kvælstof
Efter projektgennemførsel, vil projektområdet ved Kogsbøl Mose få vådområdelignende tilstand på
størstedelen af arealet. Den højere grundvandsstand og de udrænede arealer vil medføre, at
området bliver vådere, hvorved der vil opstå arealer med iltfrie forhold i jordmatricen. På arealer
med iltfrie forhold vil der ske en omsætning af kvælstof i jorden, hvorved udledningen af kvælstof
fra projektområdet til Holmegrøften mindskes.
Kogsbøl Mose
28 af 25
Grundet den afskærende grøft modtager projektområdet ikke næringsholdigt drænvand fra
oplandet, og der vil derfor ikke ske en nettotilførsel af kvælstof til projektområdet.
Da der ved projektgennemførsel hverken vil ske overrisling med næringsholdigt drænvand eller
oversvømmelser fra vandløb, vil der næppe være en større kvælstofomsætning i området.
Reduktionen i udvaskningen af kvælstof til Holmegrøften er således udelukkende beregnet på
baggrund af ekstensiveringen af landbrugsarealerne i projektområdet. Dette vil give anledning til
en reduceret udledning på 1.712 kg N/år.
3.4 Fosfor
Til kvantificering af muligt fosfortab i forbindelse med projektrealisering er der udtaget 25
fosforprøver i projektområdet. Prøverne er udtaget efter Kvantificering af fosfortab fra N og P
vådområder, rev. 26. juni 2014 /3/ Der er efter prøvetagningen udkommet en revideret udgave af
vejledningen Ændringerne i vejledningen relaterer sig dog kun til sødannelse (vejledningen kapitel
8) og har derfor ikke betydning for prøvetagning eller vurdering af fosfortab ved nærværende
projekt.
Den geografiske placering af de 25 fosforprøver fremgår af Figur 26.
Figur 26 Geografisk placering af de 25 fosforprøver med angivelse af de fremtidige afvandingsforhold i området ved en årsmiddel vandføring i Holmegrøften (©Geodatastyrelsen)
Baggrunden for beregningerne af potentielt fosfortab fra projektområdet fremgår af Bilag 11, mens
jordprofilbeskrivelserne fremgår af Bilag 14.
Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 425 kg P/år.
Kogsbøl Mose
29 af 25
Grundet projektets udformning, som ikke medfører overrisling med drænvand og/eller
oversvømmelser med vandløbsvand, kan der ikke beregnes en potentiel fosfortilbageholdelse.
3.5 Okker
Projektet medfører en generel vandstandshævning i projektområdet, hvilket reducerer risikoen for
okkerudvaskning.
3.6 Natur Ved vandstandshævningen i projektområdet forventes en positiv indvirkning på de beskyttede
naturtyper eng, vandhul og vandløb, beliggende i projektområdet. Engområdet, som på
nuværende tidspunkt er udlagt som vedvarende græs, vil med vandstandshævning og ophør af
dyrkning opnå større forekomst af arealer med vandmættet, våd og fugtig eng. Hermed vil der
være skabt mulighed for at en varieret engflora kan indvandre på længere sigt.
Med vandstandshævning i projektområdet sikres en mere stabil vandstand i vandhullerne, således
at risikoen for udtørring nedsættes. Ved udtagning af projektområdet af landbrugsdrift nedsættes
også den mulige randpåvirkning fra gødskning og sprøjtemidler. Levevilkår for padder og smådyr i
vandhullerne forventes herved også at bedres.
Forbedringen af bundstrukturen i Holmegrøften i form af udlægning af grus vil give forberede
forhold for vandløbsfauna og fisk. Med udtagning af arealer fra landbrugsdrift vil
næringsstoftilførslen til vandløbet samtidig mindskes.
For Natura 2000 området Kogsbøl og Skast mose vil vandstandshævningen i området have
betydning for de områder af Kogsbøl Mose, der støder direkte op til Holmegrøften. Den øvrige del
af Kogsbøl Mose øst og nordøst for projektområdet afvander ikke til Holmegrøft, men til et internt
net af afvandingsgrøfter og vandløb. I naturplanen for Kogsbøl og Skast mose er nævnt, at
området generelt er for tørt, og at man ønsker at genoprette mosens naturlige hydrologiske
forhold og nedbringe kvælstoftilførslen. De områder af Kogsbøl mose, som støder op til
projektområdet forventes at opnå disse positive effekter ved vandstandshævningen. Hermed vil alt
andet lige skabe fornedrede muligheder for etablering af velegnede levesteder for rørhøg,
tinksmed og sortterne.
Kogsbøl Mose
30 af 25
4. ANLÆGSOVERSLAG
I forhold til erfaringspriser fra seneste licitationer er omkostningerne ved etablering af
lavbundsprojektet ved Kogsbøl Mose vurderet til:
Tabel 5 Anlægsoverslag (ekskl. moms)
Post Beskrivelse Pris (dkr)
1. Byggeplads 50.000
2. Vandløb
Udgravning af ny afskærende grøft (450
m)
54.000
Oprensning af eksisterende grøfter
(1.500 m)
180.000
Hævning af vandløbsbund med ler
(2.200 m3)
440.000
Tilfyldning af grøfter (1.160 m) 139.200
Stålplade til tørlægning af Holmegrøften 5.000
Tørpumpning af Holmegrøften (7 dage) 14.000
3. Dræn og grøftearbejde
Afbrydelse af dræn (14 stk.) 21.000
Søgerender (5 stk. af 10 m) 50.000
Ø315 mm drænbrønd Matr. 360 6.000
Omlægning af dræn Matr. 360
Ø100 mm (200 m)
80.000
4. Stensikring og gydegrus
Gydegrus (520 m3) 364.000
5. Detailprojektering og tilsyn
Konsulentbistand 250.000
I alt 1.653.200
Det er væsentligt at understrege, at ovennævnte anlægsoverslag udelukkende er baseret på
erfaringspriser og ikke på indhentning af egentlig entreprenørbud.
Anlægsoverslaget er lavet på baggrund af det foreliggende projektforslag. Der kan komme ekstra
arbejder og dermed ekstra udgifter i forbindelse med tilpasninger af projektet under udførelsen,
særligt omkring sikring af dræn, som der ikke er forudgående kendskab til eller dræn, som er
beliggende anderledes end forudsat.
Udover anlægsoverslaget kan der ligeledes være udgifter forbundet med arkæologiske tilsyn og
fund i forbindelse med anlægsarbejdet.
Projektets omkostningseffektivitet er beregnet til 3.106,98 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.
Kogsbøl Mose
31 af 25
5. MYNDIGHEDSBEHANDLING
5.1 Naturbeskyttelsesloven
Projektet kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven for tilstandsændringer af naturarealer
omfattet af § 3 og for ændring af Holmegrøften.
5.2 Vandløbsloven
Projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens kapitel 8, restaurering af vandløb samt efter
kapitel 10 med ændring og etablering af broer i vandløbet.
5.3 Museumsloven Findes der under anlægsarbejdet historiske genstande, skal Museum Sønderjylland kontaktes (tlf.: 73 52 33 60).
Kogsbøl Mose
32 af 25
6. SAMMENFATNING
Der er i nærværende rapport udarbejdet et projektforslag for et lavbundsprojekt ved Kogsbøl
Mose. Projektforslaget medfører en hævning af vandspejlet med henholdsvis 0,5 m og 0,3 m i
Holmegrøften ved etablering af to opstemmende stryg. Projektet inkluderer desuden tilkastning af
eksisterende grøfter i projektområdet, samt afbrydelse af dræn. Samlet medfører det en mere
naturlig hydrologi i området, som vil få projektområdet til at fremstå vådere end under de
eksisterende forhold.
Hævningen af vandstanden i Holmegrøften kan udføres ved at hæve vandløbsbunden på hele
strækningen. Denne løsning vil give de bedste forudsætninger for opfyldelse af
vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i Holmegrøften. Rambøll anbefaler, at
det er denne løsning der vælges.
Alternativt kan vandspejlshævningen sikres ved en hævning af vandløbsbunden isoleret til
strækningerne omkring strygene. Denne løsning vil skabe stuvningszoner i Holmegrøften med øget
vanddybde og stillestående vand. Løsningen vil ikke give anledning til en forbedring af den
økologiske tilstand i Holmegrøften.
Projektforslaget tager højde for afværgeforanstaltninger ved etablering af en afskærende grøft
langs den sydvestlige projektgrænse, som sikrer at de eksisterende afvandingsforhold bibeholdes
for arealerne uden for projektområdet.
Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 415 kg P/år.
Udtagning af landbrugsjord i omdrift medfører en reduceret kvælstofudledning på 1.712 kg N/år.
Projektet vil medføre en samlet CO2 reduktion på 532,1 tons CO2-ækvivalenter pr. år og har en
omkostningseffektivitet på 3.106,98 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.
Projektet vil føre til en positiv udvikling for flora og fauna tilknyttet naturtyperne eng og vandhul
samt for det beskyttede vandløb Holmegrøften og de arealer fra Kogsbøl og Skast Mose, som
støder op til projektområdet. Med hævning af vandstanden i projektområdet vil mere
fugtigbundskrævende arter af flora kunne etableres og leveforhold for padder, smådyr og fugle vil
forbedres som følge af ekstensiveringen af landbrugsdriften og en mindre risiko for udtørring.
Kogsbøl Mose
33 af 25
7. REFERENCER
/1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011. Natura 2000-plan 2010-2015. Kogsbøl og Skast Mose. Natura 2000-område nr. N103
/2/ Fredning af Skast-, Kogsbøl-, og Borg Moser. Fredningsnævnet den 15. juni 1977. /3/ Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder, DCE, 10. september 2013, rev. 26. juni
2014. /4/ Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, teknisk rapport, 20. april 2015, DCE