0

Aalborg Univers i te t Fredr ik Baje rs Vej 5

Postboks 159 9100 Aalborg Tl f :99409940

E-mai l : aau@aau.dk

FORSK2025

FORSK2025 AAU INPUT

01.06..2016

1

INDHOLDSFORTEGNELSE Aalborg Universitet (AAU) har taget udgangspunkt i OECD rapporten: “An OECD Horizon Scan of Megatrends and Technology Trends in the Context of Future Research Policy”. OECD-kataloget rummer 5 hovedtemaer og peger på 40 nøgleteknologier, som OECD anser for de vigtigste til at løse fremtidige udfordringer. De 40 teknologier er grupperet i 4 teknologiområder. De 5 hovedtemaer og 4 teknologiområder udgør således 9 fokusområder, hvor AAU har nedsat tværgående grupper til udarbejdelse af indspil. De 9 fokusområder er yderligere suppleret med AAU tværgående indsatser jfr. AAU’s strategi og andre AAU styrker, dvs. AAU indsender 14 løfterige fokusområder til FORSK 2025 kataloget.’ Vedlagt: Støtteerklæringer til AAU FORSK 2025 indspil OECD 1: Growing, migrating, and ageing: the 21st century human population covering demographics, international migration, and urbanization

• Urbanization, migration, precarization, ageing

Kontaktperson: Martin Bak Jørgensen, martinjo@cgs.aau.dk, tlf:99408390/26828856

• Smart Cities Kontaktperson: Hans Jørgen Andersen, hja@create.aau.dk, tlf:99408834/ 26214708

OECD 2: The water, energy, food and climate nexus: time for joined-up thinking covering water, energy, and food security, and climate change

• Den tværfaglige Nexus forskningspulje for et bæredygtigt samfund

Kontaktpersoner: Henrik Lund, lund@plan.aau.dk, tlf:99408309 Kirsten Gram-Hanssen, kgh@sbi.aau.dk, tlf:23605653

OECD 3 : The changing geo-economic and geopolitical landscape covering globalisation, the roles of states, localisation, and global power shifts

• Demografiske og geografiske udfordringer og migration

Kontaktperson: Bjørn Møller, bm@cgs.aau.dk, tlf:99402692/29659533

OECD 4: A moving frontier: how digitalisation will drive economies and shape the ways we work covering technological change, economy, productivity and jobs, and financialisation

• Digitalisering og IKT - og samfundsmæssige konsekvenser

2

Kontaktpersoner: Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, tlf:99408173 Knud Erik Skouby, skouby@cmi.aau.dk, tlf:99407197

OECD 5: Wealth, health and knowledge: the great global divide? Covering wealth and inequality, health and well-being, access to knowledge, and societal change

• Ulighed i sundhed

Kontaktperson: Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, tlf:24655246

OECD 6: Future key technologies: Digital

• Cyber-Physical Systemer Kontaktpersoner: Kim Guldstrand Larsen, kgl@cs.aau.dk, tlf:22171159 Preben Mogensen, pm@es.aau.dk, tlf:99408616 Birger Larsen, birger@hum.aau.dk, tlf:22767042 Arne Skou, ask@cs.aau.dk, tlf:99408851

• Participatory Data Design Kontaktperson: Torben Elgaard Jensen, tej@learning.aau.dk, tlf:40779596

OECD 7: Future key technologies: Energy + Environment

• Future key technologies: Energy and Environment Der sættes fokus på følgende teknologiske indsatsområder i dette afsnit:

1. Fleksibilitet i energiforbrug/produktion 2. Smarte energisystemer for grøn omstilling i transportsektoren 3. Avanceret regulering af energirelaterede infrastrukturer 4. Autonome robotter og elektrificering i transportsektoren 5. Batterier 6. Effektelektronik og Pålidelighed 7. Socio-tekniske aspekter i udviklingen af ny teknologi

Kontaktpersoner:

1. Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf:99409975 2. Søren Knudsen Kær, skk@et.aau.dk, tlf:99403300 3. Jakob Stoustrup, jakob@es.aau.dk, tlf:99408749 4. Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908 5. Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908 6. Frede Blaabjerg, fbl@et.aau.dk,tlf:21292454 7. Maja Hojer Bruun, mhb@learning,tlf:99403423

3

OECD 8: Future key technologies: Advanced Materials

• Materials; advanced structures and 2D materials Kontaktperson: Kjeld Pedersen, kp@nano.aau.dk, tlf:99409215

OECD 9: Future key technologies: Biotechnologies

• Sundhedsteknologi Kontaktperson: Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, tlf:99408811/24655246

AAU 1: Vidensamarbejde

• Universities’ interaction with public and private organisations – understanding mechanisms and assessing societal impacts Kontaktpersoner: Arne Remmen, ar@plan.aau.dk, tlf:99408318 Ina Drejer, id@business.aau.dk ,tlf:99402744 Palle Rasmussen, palleras@learning.aau.dk, tlf:99409952

AAU 2: Arktis

• Arctic Kontaktperson: Henrik Halkier, hum-dekan@aau.dk, tlf:20762004

AAU 3: Læring

• It, didaktik og innovation Kontaktperson: Birgitte Holm Sørensen, birgitte@learning.aau.dk, tlf:26885610

• Kompetenceløft og kompetencekløfter i fremtidens uddannelsessystem Kontaktperson: Anette Kolmos, ak@plan.aau.dk, tlf:20204208 Diana Stentoft, stentoft@hst.aau.dk, tlf:99409783 Erik Laursen, el@learning.aau.dk, tlf:99409967

AAU 4: Global digital produktion

• Global digital produktion Kontaktperson: Charles Møller, charles@business.aau.dk, tlf:99407101/61677786

AAU tværvidenskabelige projekter

• Regionale ubalancer

Kontaktperson: Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, tlf:99408173

• Digital Disruption Kontaktperson: Claus Rosenstand, cr@hum.aau.dk, tlf:99409796

4

OECD 1: Growing, migrating, and ageing: the 21st century human population covering demographics, international migration, and urbanization

Urbanization, migrat ion, precarization, ageing Kontaktperson: Mar t in Bak Jørgensen, mart in jo@cgs.aau.dk, t l f :99408390/26828856

This theme lends itself to a collaborative, inter-disciplinary research effort involving humanities, social sciences, health and architecture.

1. Resumé In this field we see opportunities for exploring the consequences of continuous urbanization. While this is often spoken about in dichotomous terms, this framework aims to go beyond binaries. It explores the transforming relations at global, regional (European) and national levels. While the transformations and their contexts differ, there are parallel processes and they are often interdependent. It is these interdependencies and differences that form the basis of different collaborative project opportunities focusing on social structure, health and human relations. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Cities and towns across the world are growing. In most cases people leave the rural areas for the bigger cities which are left in decline or the rural areas are being swallowed up or re-defined as urban areas. Still more people live in the cities – up to 60% in 2030. The majority of the world’s poorest people live in the cities and towns, hence not only repositories of inequality. While this sounds like a one-way traffic, it is far more complicated and the transformations much more unpredictable and uneven across the world. In Asia, millions are making their way towards the cities and country-sides are being urbanized; in Europe, there is a movement from the South and the East towards the North West of Europe combined with a double-urbanization as people move towards the cities and towards the smaller towns; in Denmark, we find what we may call a pauperization of the country-side as it is being emptied of functions and possibilities. However, urban areas also decline with subsequent waves of de-industrialization where, as James Ferguson famously noted about the Zambian copper field, people need to consider the possibility of a rural, rather than urban future. The export of social problems from the cities in Denmark to the rural areas may speak of a similar process, and similarly the concentration of universities and other educational institutions that tend to push young people towards the bigger cities. Furthermore, the concentration of public institutions in cities also generates a growing gender imbalance in Denmark, generating a surplus of men in West Jutland and surplus of women in the Northern part of Zealand. This development risks increasing precarisation of labour and life in general The ageing of populations in many part of the world also poses serious challenges that need to be addressed, and there are great variations in how welfare and pension in different countries are equipped to tackle this challenge. These examples illustrate many of the challenges involved in the transformations. However, the transformations also offer enormous possibilities – much like the city itself (incarnating both abjection and hope). Simultaneous with the double-urbanization, we for instance also find movements from outside the borders to the country-sides revitalizing rural areas and local communities. Immigrants and refugees can be pivotal in bringing back capital into these local societies making it possible to maintain local businesses and the social services.

5

3. Forskningsbehov There is a great need to explore urbanization, its causes and consequences for local as well as national and international scale: The continuous process of urbanization challenges the stability of existing social order and forms new opportunities and threats for the individual. As such has the transformations major impact on society and individuals as urbanization marks an important break with traditional society. Often, the urban is studied as a function of the rural (rural-urban migration) or in and of themselves (urban studies). There is a need to understand the transformations across different levels and in ways that stress the interdependence. Furthermore, it is rare to focus on the transformations from an interdisciplinary point of view that comprise humanities, social science and health. To take but one example: Contrary to common (and sometimes true) wisdom, cities grow not only because of migration; they grow because more people are born there than die. Consequently, cities are places where people are born – about 1 billion children live in slums – and die due to old age. This suggests that health and educational issues around children and ageing are more central than if we imagine the city as a place where young people go. How society – in Denmark and beyond – reacts to and copes with these challenges is important far beyond the immediate object of a single research project and indicative of the future society we are building. The challenges as well as the opportunities can only be fully identified, addressed and realized through a comprehensive, multi-disciplinary methodology and research approach and commitments to work towards solutions with relevant stakeholders, as well as state and civil society institutions to ensure that potential research collaboration will have profound impact on the future development. The overall research field opens up for different particular research possibilities. Such investigations could include: Global displacements: On the global scene Asia and increasingly Africa are becoming new ‘powerhouses’ changing the position of EU and North America. This change spurs new challenges. How can research contribute to a ‘good’ process. How can opportunities for Asian/African and Danish trade-relations be promoted within this process? Cities have become the hubs for capital and decision-making. While it offers opportunities for growth it also leads to displacement and precarisation. People working in the cities may no longer be able to afford to live there. Gentrification processes are pushing people out of the cities. Megapolitan regions numbering 40-60 million people are leading actors in this economic, social and cultural development. How does this development affect welfare, democracy, life quality, etc. If cities are the leading actors and this development will continue where will this leave the rural districts? Are they last causes or will they adapt to the new conditions and be able to offer alternative life choices and opportunities. How do we solve problems with increasing gender imbalance? How do we challenge processes of precarisation of the living conditions of people in the rural areas in terms of access to services and labour. If ageing is a problem, what is the answer? Ageing has a number of consequences: More people depending on public or private support, more need for health care etc producing rising social costs for society as a whole. In developing countries is the challenges the opposite – a large and growing share of the population is below age 20 and need training, employment etc. The transition countries experience the problematic shift towards a higher dependency ratio partly triggered by urbanisation, which prohibit the traditional solution: That parents stay with their children on their old age. Lifestyle and housing may simply

6

make this model impossible or highly difficult to maintain.There is a need of systematic research on ageing and how it is tackled in different countries. Where do find the best practices? 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen This theme focuses on urbanization, migration, precarization, and ageing which provides a challenge for the future development in Denmark. However, these issues are of global significance. Hence, the potential research collaborations will necessarily expand beyond Denmark. To tackle this problem projects will have to include stakeholders from the outset in order to address the issue of impact, which is a central element in all European efforts. While the inter-disciplinary focus on transformations is central for the research effort, it is equally important to relate the effort to some kind of intervention from the outset. This framework will open up for collaboration outside the universities with relevant stakeholders. These comprise on global level for instance development agencies and global players (like Dfid, the world bank and Danida to name but a few) who are keenly pre-occupied with urban transformations. In this way, the research effort lends itself towards the newly adopted Sustainable Development Goals on the urban, inequality, health, gender, sustainability and conflict. On regional, European level stakeholders comprise the European Union, civil society organizations and European businesses. On national (Danish) level, it comprises civil society groups (e.g. trade unions), municipalities and the government. It is important to include stakeholders in the potential project designs. Research within this theme has the potential of contributing to both the development of sustainable cities and development of life quality in the rural settings. This can only be done through interactions between research environments and local, national, international and global stakeholders.

5. Danske forudsætninger Denmark has a long-standing experience in creating sustainable cities and managing transformations. Its world-renown for architecture and sustainability also suggests that Denmark has particular competences in studying and exploiting the opportunities emerging from the urban transformations. There are strong well-established research environments which have contributed to the knowledge-base on urban developments, segregation, ageing and gender differences etc. There are already established links between Danish institutions and research institutions across Europe working on similar issues. These links could be further developed and be part of a larger effort to work towards a Horison2020 application within two years led by AAU researchers or researchers from other Danish research environments. 6. Mål, effekt og perspektiver The overall outcome of the research investment is to ensure a better understanding of urbanization as phenomena as well as which policies may influence the outcome of the urbanization process. This can only be achieved by an inter-disciplinary research effort, which might contribute to safer, healthier lives resulting from the urban transformations both in the cities and the rural communities. Outcomes of this research could help identify the causes for the transformation; It can help identify why this happens, why it takes the forms it does and how these challenges can be addressed by political means and which challenges cannot. There will be an added value in supporting a research framework which could encompass inter-disciplinary research approaches to urbanization as the development of for instance sustainable cities demands a comprehensive research design including not only research institutions but also stakeholders. Denmark is currently a frontrunner in the development of smart cities and livable cities. Danish cities repeatedly end up with high rankings in international comparisons. However, also Danish cities are faced with the challenges from increased urbanization. Research within this theme would allow us identify the

7

dynamics, factors and indicators within and related to urbanization. This knowledge is relevant in a Danish setting for the future development of sustainable and inclusive cities. The current refugee crisis and growing numbers of newcomers pose a challenge also to the rural-urban transformation and research in this theme will be able to have impact on how to steer this development. The experiences and knowledge-base derived from the Danish context, makes Danish research institutions key actors as international partners in the establishment of larger international research consortiums. Also on an international level it is important to include stakeholders in these collaborations. Urbanization is a global phenomenon and the knowledge from Danish research environments potentially offer Danish businesses an advantage in contributing to the development of smart and sustainable cities on a global level. From a non-economic perspective research would contribute to identifying key policy measures needed to create inclusive societies for the future by identifying processes of and solutions to precarisation. To maximize impact it is underlined again that stakeholders should be included from an early phase in project designing. Impact thus is not solely the application of research but research impacts the future development as it happens in collaboration with the relevant stakeholders. This could have an added value in identifying best practices and policy measures which can steer the urban-rural transformation in relation to migration, gender, age etc. but likewise contribute to a democratic development.

7. Kontaktperson Martin Bak Jørgensen – martinjo@cgs.aau.dk – 99408390/26828856

8. Forslagets prioritering

8

Smart Cit ies Kontaktperson: Hans Jørgen Andersen, hja@create.aau.dk, t l f :99408834/ 26214708 1. Resumé Den nutidige by er ikke længere blot én sammenhængende enhed med et klart defineret centrum og en fast defineret grænse. Det øgede global-lokale samkvem inden for økonomi, kultur, teknologi, forbrug og produktion sætter sine spor i en ny type bydannelse, der rummer store muligheder, men også udfordringer. Generelle samfundsmæssige forandringer inden for transport, migration, bosætning, produktion, forbrug og demografi kalder på, at man gentænker byens funktionsmåder for at give bedre livsvilkår for borgerne, at kunne udnytte knappe ressourcer mere optimalt, skabe bæredygtige samfundsløsninger samt etablere nye produktions- og serviceaktiviteter. Den grundlæggende ide inden for dette tema er, at data opsamles, behandles og cirkuleres tilbage til erhverv, myndigheder og borgere enten i individualiseret eller aggregeret form for derigennem at give ny viden og skabe mulighed for nye måder at agere på. Denne form for ’feedback urbanisme’ er grundstammen i smart city temaet. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Temaet berører de samfundsmæssige udfordringer som oftest betegnes ”Grand Challenges”. Med andre ord, problemstillinger vedr. bæredygtighed, klimaforandringer, migrationsstrømme og demografi. Det er ligeledes knyttet til en række muligheder omkring optimering og bedre ressourceanvendelse. Dette gælder eksempelvis intelligent trafikstyring, logistik, ressourcestyring på tværs af diverse sektorer samt velfærdsteknologier og sundhed, samt koblinger mellem disse, f.eks. aktiv mobilitet, luftkvalitet, m.v. Endelig rummer de nye teknologier muligheder for nye former for borgerinddragelse, myndiggørelse og deltagelse. Sidst, men ikke mindst, er temaet tæt knyttet til FN’s 11. bæredygtighedsmål (SDG #11): ”[T0] Make cities and human settlements inclusive, safe, resilient and sustainable” og kan være et medvirkende dansk bidrag til FN’s United Smart Cities (USC) initiativ, 3. Forskningsbehov Der er behov for at skabe bedre tekniske løsningsmodeller hvor anvendelsen af forskellige sensorteknologier samt optimeret software og systemer til dataopsamling, behandling og kommunikation etableres. Det vil sige, at der er et forskningsbehov som er tværdisciplinært, da tekniske løsninger og systemer skal kunne implementeres i virksomheder og organisationer såvel som de skal være tilgængelige for individuelle borgeres anvendelse. Samtidig er der behov for en løbende kritisk evaluering af Smart City-koncepter og teknologier. Dette kan eksempelvis være vurdering af adgang og rettigheder til data, risiko for overvågning, data sikkerhed, om øget brug af smart teknologi faktisk fører til mere bæredygtige byer (bredt forstået), og vurdering af øgede datamængders beslutningsunderstøttende effekter (og dermed bl.a. virksomheders og offentlige institutioners ”adaptive capacity” og evne til at indlejre og anvende data og viden). Der kan i den forbindelse være behov for at etablere og vurdere forskellige Smart City koncepter.

9

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Forskningsindsatser inden for Smart City området skal for en overvejende del implementeres ved triple helix samarbejder mellem private virksomheder, videninstitutioner, og offentlige institutioner, og i mange tilfælde også som quadruple-helix samarbejder med inkludering af civilsamfundet (oftest gennem NGOer). Forskningsindsatserne vil i mange tilfælde fordre inddragelse af borgere, og i nogle tilfælde også være borgerdrevne, men i al fald som minimum som testpersoner og som evaluatorer af løsninger. Det er vigtigt forskningsindsatserne bevæger sig fra pilot-projekter til i højere grad at være organiseret som forsknings- og udviklingsprojekter, der har en plan for endelig implementering af projekternes resultater og løsninger. Dermed understøtter temaet, at byerne bruges som laboratorium og forskningen bliver involverende og inddragende og med kort vej fra nyeste viden og til virksomheder. 5. Danske forudsætninger Udvikling af Smart City løsninger vil kræve et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Danmark har gode forudsætninger for at sætte dette samarbejde i spil. Der er et stort potentiale for at udvikle Smart City løsninger ved Danmarks erhvervsstruktur, der tæller større og internationalt førende virksomheder inden for energi og miljøsektoren, arkitekt og rådgivende ingeniørfirmaer, og adskillige større og mindre software virksomheder, som er den nødvendige forudsætning for udkrystallisering af løsninger. Mange af disse virksomheder opererer allerede inden for området og leverer løsninger både nationalt og internationalt og indgår i tætte samarbejder med universiteter, forskningsinstitutioner og offentlige virksomheder. Indtil flere danske byer og regioner har også udformet Smart City strategier og der er en voksende bevågenhed for betydningen af sådanne tiltag fra politisk hold både nationalt og regionalt, og der er taget initiativ til deltagelse i EU finansierede fyrtårnsprojekter inden for Smart City området. De større danske byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg figurerer også allerede i toppen af diverse Smart City rankinglister, og er efterspurgte samarbejdspartnere internationalt. 6. Mål, effekt og perspektiver Internationale vurderinger viser at investeringer i Smart City programmer kan give betydelige samfundsmæssige afkast. Fx vurderes det at Sydkoreas investering i Open Data på USD 2 mia. vil medføre 150.000 jobs og en værdiskabelse på USD 22 mia. (Arup, 2014: Delivering the Smart City). Samtidig fremhæves det, at involveringen af forskningsinstitutioner i Smart City-udviklingen giver mulighed for en mere helhedsorienteret tilgang. Mål, effekter og perspektiver af en Smart City indsats vil være to-fold. Der vil være umiddelbare effektiver ved projekter, der vil omhandle optimering og bedre udnyttelse af byens rum, funktioner og ressourcer. Projekter vil omhandle udvikling af systemer for bedre mobilitet inkl. trafikregulering, fremkommelighed, kapacitet af vejnettet, aktiv transport, overgang til elbiler eller anden CO2 neutral transport; smart-grid teknologier, der kan integrere og optimere energisystemet (el-, varme/køl, og gas nettene) med tilførsel af energi fra forskellige vedvarende kilder (sol, vind, bio etc.) samt muligheder for lagring i forskellige former. Mange af disse teknologier vil komme til at fungere skjult (automatiseret) og uden involvering af den gængse borger. Det andet perspektiv vil omhandle udvikling af teknologier, der kan understøtte de ”smarte borgere” og ”smart economy”. Disse teknologier vil i højere grad involvere den gængse borger ved udvikling af

10

teknologier, der gør informationslaget i byen såvel leveret af samt tilgængeligt for dem. Dette vil inkludere udvikling af metoder og systemer for bedre borgerinddragelse, nye forretningsmodeller. Et område, der endnu er i sin vorden, men er estimeret til at have et væsentlig potentiale og vil få stor indflydelse på fremtidens arbejdsliv. Figuren nedenfor deler Smart City begrebet ind i 6 temaer, Economy, Living, Mobility, Governance, Environment og People med en kort beskrivelse af dem. Inden for hver af disse seks temaer vil de to perspektiver finde anvendelse.

7. Kontaktperson Hans Jørgen Andersen, hja@create.aau.dk, tlf: 99408834/ 26214708

8. Forslagets prioritering

11

OECD 2: The water, energy, food and climate nexus: time for joined-up thinking covering water, energy, and food security, and climate change Den tværfagl ige Nexus forskningspulje for et bæredygt igt samfund Kontaktpersoner: Henr ik Lund, lund@plan.aau.dk, t l f :99408309 Kirsten Gram-Hanssen, kgh@sbi.aau.dk, t l f :23605653

1. Resumé Med udgangspunkt i de udfordringer verden står overfor mht. vand, energi, fødevarer og klima, som er formuleret af OECD, foreslås der oprettet en forskningspulje øremærket tværfaglig forskning. Disse udfordringer kender ikke til fag- eller sektorgrænser og kræver derfor løsninger der går på tværs. Det foreslås derfor at oprette en pulje der hedder: Den tværfaglige Nexus forskningspulje – for et bæredygtigt samfund 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Befolkningstilvæksten og den stigende økonomiske vækst vil i fremtiden øge det globale behov for vand, energi, og fødevarer. De miljømæssige forandringer er tiltagende og sætter de samfundsmæssige fremskridt under pres. Disse udfordringer kræver nye svar og der er behov for at adressere udfordringerne indenfor vand, energi, fødevarer, og klima i et systemisk perspektiv. På globalt plan er en af de største fremtidige udfordringer adgangen til rent drikkevand. Med et stadigt stigende befolkningstal presses vandressourcerne i store dele af verden til det yderste. Udviklingen forværres af klimaforandringer, der medfører tørke, afsmeltning af gletsjere og udtørring af floder. Desuden medfører brug af sprøjtegifte og forurening af landområder, at ellers sparsomme grundvandsmagasiner forurenes i mange år fremover. Den økonomiske udvikling og befolkningstilvæksten på globalt plan betyder yderligere et stigende energiforbrug, hvor særligt områderne produktion, transport, og energiforbrug i erhvervsbygninger og boliger vil stå for den største vækst i energiforbruget. Klimaforandringer og effekter heraf repræsenterer udfordringer, som kræver mangesidede svar og løsninger. For at imødekomme den globale økonomiske udvikling og det moderne samfunds behov, vil det være væsentligt at udvikle nye multi-disciplinære tilgange og metoder for at opnå sammenhængende opgørelser af effekterne og udvikling af løsningsforslag, som imødekommer de sammenhængende udfordringer indenfor områderne vand, energi, fødevarer, og klima. Problemstillingerne rejser en række spørgsmål:

• Hvorledes forbedres den systemiske tilgang og hvorledes bidrager de forskellige aktører til at omstille til en low-carbon økonomi?

• Hvorledes bidrager de økonomisk stærkere lande til en teknologisk omstilling for et bæredygtigt

samfund i både udviklings – og vækst landene?

• Udfordringerne bliver at se på de forskningsmæssige implikationer af at samle emnerne under ét og herunder anlægge et helhedsperspektiv, hvor der er sammenhæng mellem de forskellige politikker og analyser på områderne, hvorved der kan skabes en række synergieffekter?

12

De nævnte udfordringer indenfor vand, energi, fødevarer og klima kræver dermed at der tænkes tværfagligt ift. traditionelle forskningsområder og sektorer:

- Der skal tænkes på tværs af forbrug og produktion - Der skal tænkes på tværs af sektorer (vand, el, varme, gas, miljø, mad, klima, transport,

byudvikling osv.) - Der skal tænkes på tværs af infrastrukturer (Bygninger, el-net, gas-net, fjv-net, fjernkøling, veje

osv.) - Der skal tænkes på tværs af fag (teknik-, natur-, samfunds og humanistiske videnskaber)

Det betyder naturligvis ikke at alle projekter skal arbejde tværfagligt og tværsektorielt på tværs af alle sektorer og faggrænser, men at det er væsentligt at der altid inkluderes flere perspektiver i hvert projekt. 3. Forskningsbehov Som følge af ovenævnte udfordringer og muligheder, er der en række forskningsbehov, som herunder er oplistet: Sammentænke forbrug, produktion og infrastruktur: I en bæredygtig udvikling af energi-, vand- og affaldssektorerne er det lige så vigtigt at se på forbrugssiden som på produktionssiden. Socio-teknisk forskning indenfor energi peger fx på, at brugerne har mindst lige så stor betydning for det endelige energiforbrug, som spørgsmålet om, hvor effektiv en teknologi er. Mange nye former for smart infrastruktur peger desuden på tættere styring mellem forbrug og produktion. Socio-teknisk forskning peger imidlertid også på, at den måde forbrugerne agerer på, hænger snævert sammen med udformningen af produktionssiden og infrastrukturen. Der er derfor brug for, at fremtidig infrastrukturudvikling og produktions planlægning baserer sig på viden om, hvordan husholdningers forbrugsmønstre formes, og udvikles afhængig af de teknologiske strukturer de indgår i. Fremtidens produktionssystemer og infrastruktur skal både være effektivt i sig selv og understøtte et bæredygtigt hverdagsliv hos slut brugeren. Energi og vand Samspil og synergieffekter mellem energi og vandforsyning forventes at have stor betydning i fremtiden både nationalt og internationalt. Der skal store mængder energi til at pumpe og evt rense vandet inden anvendelse, men også til spildevandet går der store mængder energi til rensning og udledning. Med nye metoder kan der hentes energi fra spildevandet sammen med andre affaldsformer f.eks fra husholdningen, således at der kan produceres biogas, fjernvarme ved affaldsforbrænding eller andre energiformer, således at der på sigt kan laves nul-energi systemer på spildevandsområdet. Endvidere kan sammentænkning af spildevandsrensning ved hjælp af primær produktion (phytoremediation eller double looping) med termokemisk produktion af biobrændstoffer åbne for effektive metoder til etablering af cirkulær økonomi indenfor fødevareproduktion og landbrug generelt. Det er vigtigt at få disse scenarier belyst og at få fundet nye metoder til minimering af energiforbruget og bedre anvendelse af vandressourcerne i denne sammenhæng. Der bør derfor i højere grad sættes fokus på samspillet mellem energi og vand. Smarte Energy Systemer (integration af el, varme og gas) Hvis man som samfund skal sikre en hensigtsmæssig overgang til fremtidige bæredygtige energisystemer skal vi holde op med at tænke i sektorer og begynde at tænke i samspil. Der er en stor fordel at høste, hvis vi tænker det som et samlet system med udveksling mellem sektorer som industri, transport, husholdninger og bygninger. El-baseret energiforbrug skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforbrug både hos de enkelte husejere og hos virksomhederne. Vi skal vænne os til at tænke, at det samlede energiforbrug skal falde i Danmark, men at vores elforbrug gerne må stige. Et smart

13

energisystem består af nye teknologier og infrastrukturer, som skaber nye former for fleksibilitet, primært i energisystemets ’konverteringsfase’. Kort fortalt går det ud på at kombinere el-, transport- og varmesektoren, således at fleksibiliteten på tværs af disse forskellige områder kan kompensere for den manglende fleksibilitet ved de vedvarende ressourcer såsom sol og vind. Der er derfor brug for forskning og udvikling på tværs af de traditionelle sektorer. For at kunne skabe de nye former for fleksibilitet er det endvidere nødvendigt at forske i nye, adaptive IKT infrastrukturer, der sikkert og pålideligt opsamler og analyserer data overalt i de integrerede energisystemer – herunder data om husholdningers forbrugsmønstre med henblik på nye forbedrede styringsformer. Elektrificering af transportsystemet. Introduktion af elbiler er gået langsommere end først forventet, men de fleste industriledere forventer, at fossile brændsler i sidste ende vil blive fortrængt af el som drivmiddel inden for transportsektoren. Denne udvikling giver både muligheder og udfordringer. Elbiler er typisk fleksible mht. hvornår og hvor kraftigt de lades. Ladefleksibiliteten kan potentielt udnyttes til at udligne effektubalance i elnettet, f.eks. fra vedvarende men tidsvarierende kilder som sol- og vindkraft. Dermed kan større mængder vedvarende energiproduktion integreres. En væsentlig indtrængning af elmotorer i transportsektoren stiller imidlertid krav til udbygning af elnettet, idet transportsektorens energibehov i løse tal udgør 70% af den nuværende elproduktion. Der er derfor behov for, at planlægning og drift af de to systemer integreres, så en stabil og sikker drift opnås, med en optimal udnyttelse af ressourcer og med minimale krav til udbygning af elsystemet. Kobling mellem el-nettet og den ikke-elektrificerede del af transportsystemet Hvor det største potentiale for den nære transport og persontransporten ligger i elektrificering, er der dele af transportsektoren, der ikke umiddelbart lader sig elektrificere: luftfart, skibsfart og dele af den tunge landtransport. Ved ovennævnte udbygningsbehov med vedvarende el-kilder opstår et potentielt produktionsoverskud, som ved sammentænkning af biobrændstofproduktion og elektrolyse effektivt kan balanceres ved at kanalisere overskuds-el til brintproduktion som lagres kemisk i et flydende brændstof. Dette kan være i form af syntetisk benzin, diesel eller jetfuel fra biomasse, eller i form af electrofuels, der syntetiseres katalytisk ved hjælp af CO2 og brint. Herved opnås en forsyningssikkerhed med hensyn til forsyning af disse dele af transportsektoren med stort potentiale for CO2 reduktion samt genanvendelse af en stor del af den eksisterende infrastruktur for flydende brændstof. Fremtidens fjernvarme (infrastrukturen der sammenbinder de andre) Fremtidens lavtemperatur fjernvarme vil muliggøre bedre integration af overskydende varmeproduktion fra forskellige processer, herunder industriel overskudsvarme, overskudsvarme fra biogas- eller electrofuel produktion samt affaldsforbrænding. Den vil desuden forbedre integrationen af energisektorerne, efterhånden som en større andel af forbrugere og behov vil øge det samlede systems fleksibilitet og dermed øge potentialet for integration af vindkraft via store varmepumper og kombineret opvarmning, køling og vindkraft, solvarmekilder, geotermi samt overskydende varme fra industrien. Det er muligt at udvinde mere varme fra disse ressourcer, hvis deres leveringstemperatur er lavere, men det kræver et samspil med alle de øvrige sektorer. Der er derfor brug for tværgående forskning indenfor dette felt. Bæredygtighedsvurdering og systemtænkning Fremtidens samfundsmæssige løsninger på udfordringer indenfor f.eks. klimaforandring, vand, ressourcer og biodiversitet, fordrer en systemisk tænkning og brede bæredygtighedsvurderinger, så det sikres at der ikke opstår ’grønne paradokser’ hvor løsning af ét miljøproblem fører til miljøudfordring andetsteds i systemet. Det kan eksempelvis være inddragelsen af areal for dyrkning af biomasse til energiformål, som

14

potentielt leder til globalt problem med fjernelse af skov og tab af biodiversitet. Der er brug for metoder og processer, som sikrer at foreslåede løsninger ikke blot flytter miljømæssige udfordringer til andre livscyklusstadier, andre udledningskategorier eller andre lande. Offentlighedens deltagelse og accept i bæredygtige løsninger Bæredygtige løsninger og teknologier, som f.eks. øget anvendelse af vedvarende energi, vil ofte have sociale og socio-økonomiske konsekvenser, og forskningen viser endvidere, at offentlighedens accept er central for gennemførelsen af VE projekter som f.eks. vindmøller og biogasanlæg. EU Kommissionen har ligeledes peget på, at offentlighedens accept er en hovedudfordring for den nødvendige udvikling af el-systemet. Der er derfor brug for øget viden om offentlig accept, hvordan de sociale og socio-økonomiske konsekvenser indtænkes og hvordan en konstruktiv borgerinvolvering vil kunne bidrage til bæredygtig omstilling inden for energisektoren. Denne forskning vil ske tvær-disciplinært mellem teknisk videnskab og humanvidenskab. Denne liste er ikke udtømmende men skal ses som eksempler på hvordan det at tænke på tværs af sektorer og fag kan bidrage til nye typer af løsninger som modsvarer den type af globale udfordringer vi står overfor i forhold til ressource problemstillinger for en voksende befolkning, der skal løses på en langsigtet bæredygtig måde.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Dette forslag har sit udgangspunkt i de udfordringer verden står overfor mht. vand, energi, mad og klima, som er formuleret af OECD. Disse udfordringer kræver, at der tænkes på tværs af traditionelle fagområder – ikke mindst indenfor forskningen. Sådanne tværfaglige forskningsindsatser falder imidlertid typisk mellem en eller flere stole, når der skal allokeres forskningsmidler opdelt efter traditionelle fag og forskningsfelter. Derfor foreslås der oprettet en forskningspulje øremærket tværfaglig forskning. Derved sikres det, at der allokeres midler til denne type af aktiviteter, og det sikres at tværvidenskabelige projekter ikke forhindres af barrierer forårsaget af den traditionelle opdeling. 5. Danske forudsætninger De danske forudsætninger for forskning på dette område kan bl.a. ses indenfor en stærk energiforskningstradition som har arbejdet tværfagligt og tværsektorielt i en årerække – dette er bl.a. udmøntet i at Danmark er et af de lande i EU som er længst fremme med at eksperimentere med smarte energ systemer som sammentænker produktion og forbrug og integration af fornybare ressourcer. Endvidere er der tradition for at skabe synergi med Danmarks internationale styrkepositioner inden for automation, big-data, indlejrede systemer og kommunikationssystemer. 6. Mål, effekt og perspektiver At sikre energi, fødevare og rent vand til verdens befolkning er en grundsten i forhold til global vækst og velfærd. I forhold til nationale interesser gælder, at der allerede på nuværende tidspunkt er stærke danske virksomheder indenfor de teknologier der knytter sig til dette nexus. En styrket forskningsindsats på området vil kunne bidrage yderligere til økonomisk vækst på dette område. Desuden vil en styrket forskningsindsats på dette nexus klart bidrage til at Danmark kan bibeholde de ledende positioner på flere af områderne under dette nexus, som udfordres globalt. Den tværfaglige tilgang til problemstillingen som også inkluderer samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange kan endvidere tilse at adgangen til disse ressourcer tænkes ind i demokratiske rammer og institutioner og udvikles på en måde som understøtter alle borgernes velfærd i en bredere social forstand.

15

7. Kontaktperson Henrik Lund, lund@plan.aau.dk, 99408309 Kirsten Gram-Hanssen, kgh@sbi.aau.dk, 23605653 8. Forslagets prioritering

16

OECD 3 : The changing geo-economic and geopolitical landscape covering globalisation, the roles of states, localisation, and global power shifts Demografiske og geografiske udfordringer og migrat ion Kontaktperson: Bjørn Møl ler , bm@cgs.aau.dk, t l f :99402692/29659533

1. Resumé Forskningsprogram om sammenhængen mellem globalisering, globale magtforskydninger, flygtninge/migrant-strømme fra Syd til Nord, demografiske udfordringer i det globale Nord, integration af nye indbyggere/borgere i Nords samfund og arbejdsmarkeder og konsekvenserne heraf for økonomisk vækst og velfærdssamfundene. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Samfund som det danske står overfor to udfordringer, der potentielt synes at kunne udligne hinanden, så udfordringerne kan transformeres til muligheder: 1) Ukontrollerede (og formentlig ukontrollerbare) flygtninge- og migrantstrømme fra det globale Syd, der på kort sigt udgør (bl.a. men ikke kun økonomiske) udfordringer for både samfundet som sådant og for de modtagende kommuner og lokalsamfund og deres institutioner (f.eks. skoler og børneinstitutioner); 2) Demografiske og geografiske udfordringer som f.eks. 2a) den såkaldte ”ældrebyrde,” der indebærer, at at faldende antal borgere i den arbejdsduelige alder skal forsørge et stigende antal ældre; samt 2b) en mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse brancher og på ufaglært arbejdskraft i andre; 2c) faldende indbyggertal i mange kommuner og lokalsamfund i ”udkants-” og ”vandkants”-Danmark, der mange steder kommer tæt på (eller allerede har passeret) den kritiske grænse for bæredygtighed, på den anden side af hvilken skoler og børneinstitutioner må lukke, og hvor kundegrundlaget for butikker osv. ikke længere er til stede, hvilket blot vil øge afvandringen, osv. Tilstrømningen af immigranter (herunder flygtninge) vil potentielt kunne afhjælpe de under 2) nævnte udfordringer, både på makroplan ved at ændre befolkningens aldersfordeling, og på mikroplanet ved at gøre truede lokalsamfund bæredygtige. Begge dele forudsætter imidlertid en integration i samfundet, men ikke nødvendigvis en fuldstændig assimilation. Dette er lykkedes på nogle områder og i nogle lokalsamfund, men langtfra overalt – formentlig bl.a. på grund af utilstrækkelig viden om, hvad der kan gøres. 3. Forskningsbehov Der er derfor behov for en systematisk og tværdisciplinær forskning i bl.a. følgende problemstillinger 1) Hvordan gøres flygtninge og (andre) immigranter arbejdsmarkedsparate? 2) Hvordan kan man (uden at krænke menneske- eller borgerrettigheder) sikre en mere hensigtsmæssig geografisk fordeling af tilflytterne, der både tilfredsstiller erhvervslivets behov for arbejdskraft og ”udfordrede” kommuners og lokalsamfunds behov. Hertil kommer mere kulturelle spørgsmål som, hvordan man kan håndtere den uundgåelige ”multikulturalisering” uden kritisk at svække det danske samfunds sammenhold og identitet. 3) Hvordan foregår den offentlige meningsdannelse om flygtningesituationen, hvordan indgår internationale erfaringer (herunder røster, der er kritiske over for Danmark) i den danske debat, og hvordan formidles og diskuteres lokale erfaringer med nye tiltag?

17

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen En meget vigtig del af forskningsindsatsen vil være indsamling af erfaringer fra andre samfund, der står overfor tilsvarende problemer, eller (endnu bedre) som har gjort det, men har formået at transformere udfordringer til muligheder - fortrinsvis i samfund, der ligner det danske i så mange henseender som muligt. Der vil dog også være behov for mere innovative tiltag – og for at vurdere disses problemløsnings-potentiale, fortrinsvis uden eksperimenter, der kan forårsage skade. 5. Danske forudsætninger AAU har gode forudsætninger for et sådant forskningsprogram, bl.a. takket være eksisterende forskningsgrupper og –miljøer som f.eks. • GRS (Global Refugee Studies v. CGS og beliggende i København) • CCWS (Center for Velfærdsforskning, ved Institut for Statskundskab, i Ålborg) • CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning, v. Institut for Statskundskab, i Ålborg) • Center for Mobility Research (CMR) • FCE (Forskningscenter for Evaluering v. Institut for Statskundskab i Ålborg) Hertil kommer div. forskningsenheder ved SBI (Statens Byggeforskningsinstitut), der bl.a. beskæftiger sig med udkantsområder. 6. Mål, effekt og perspektiver Det er (ligesom for al anden forskning) ikke muligt at forudsige, hvilke konklusioner forskningen vil nå frem til. Selv hvis ikke det store spørgsmål, hvordan man får transformeret flygtninge-/migrant-strømmen fra et problem/en udfordring til en mulig/delvis løsning på de ovennævnte demografiske og geografiske problemer, vil delkonklusioner kunne vise sig nyttige for bl.a. statslige og kommunale myndigheder ved at pege på muligheder og mulige faldgruber for påtænkte politiske tiltag. 7. Kontaktperson Professor (mso) Bjørn Møller (bm@cgs.aau.dk, tlf. 9940 2692/2965 9533) 8. Forslagets prioritering

18

OECD 4: A moving frontier: how digitalisation will drive economies and shape the ways we work covering technological change, economy, productivity and jobs, and financialisation. Digitalisering og IKT - og samfundsmæssige konsekvenser Kontaktpersoner: Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, t l f : 99408173 Knud Er ik Skouby, skouby@cmi.aau.dk, t l f : 99407197

1. Resumé Der er i disse år stort fokus på den accelererende teknologiske udvikling – ikke mindst digitalisering og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - og dens økonomiske og sociale konsekvenser. IKT’s gennemslag som en generisk teknologi, der anvendes overalt medfører ændringer på alle samfundsområder: produktion, hverdagsliv og underholdning. Der tales om den fjerde industrielle revolution, og ”disruption” er blevet et nøgleord, erhvervsledere og politikere må forholde sig til. En videnskabelig analyse af temaet kalder mere end noget på en interdisciplinær tilgang, der kan kombinere viden fra naturvidenskaberne (specielt viden om IKT-området), økonomi (specielt viden om innovation), de øvrige samfundsvidenskaber (arbejdsmarked, sociale konsekvenser, udfordringer og nye muligheder for velfærdsstaten, nye juridiske problemer). Nedenfor præsenteres input til, hvordan sådan et tværvidenskabeligt projekt med eksterne partnere kunne se ud. 2. Udfordringer og muligheder: Forskningsbehov Den interdisciplinære tilgang er som anført oplagt, men også nødvendig, idet det er vores forståelse, at den accelererende teknologiske udvikling ikke bare bestemmes af de teknologiske potentialers dynamik, men gennem en interaktion mellem disse potentialer og den samfundsmæssige udvikling, herunder økonomi, velfærd og juridisk regulering. Siden OECD i 1980’erne proklamerede, at erhvervsudviklingen i stigende grad præges af et fremvoksende IKT-paradigme, er der sket afgørende ændringer i erhvervsudviklingen nationalt og internationalt. Den internationale arbejdsdeling udvikler sig med rivende hast, og der sker i stigende grad sammensmeltning mellem fremstilling og service. Hvor der i de sidste årtier af det forrige århundrede var fokus på udviklingen indenfor IKT-erhvervene i sig selv, er det nu de bredere erhvervsmæssige implikationer, der står i centrum. Vigtige overskriften i den forbindelse er globalisering af produktionen i form af kontinuerligt forandrede internationale arbejdsdelinger, stigende vægt af serviceerhverv i den samlede nationale og internationale produktion herunder ’servicegørelse’ (servitization) indenfor mange fremstillingserhverv, og stærkt faldende transaktionsomkostninger med afgørende konsekvenser for erhvervsstrukturen bl.a. i form af nye netværksstrukturer. Det åbner nye muligheder for entreprenørskab og øger vigtigheden af platforme, som bidrager til at reducere transaktionsomkostninger. I det følgende giver vi bud på, hvilke elementer, der bør inddrages i en analyse af temaet. 3. Teknologi a. Internettet Internettet kan ses som rygraden i fremtidens IKT-baserede samfund. Det nuværende Internet blev konstrueret med på den grundlæggende arkitektoniske forudsætning, at det er en enkel global netværkstjeneste, som kan anvendes som et universelt middel til at sammenkoble intelligente slutsystemer. Det har haft omfattende konsekvenser for hele samfundet. Detailhandelen er presset af e-handel, den del af bankernes service, der retter sig mod forbrugerne, er digitaliseret, og der åbner sig

19

muligheder for helt at by-passe banksektoren; der åbner sig nye muligheder for telemedicin og selvmedicinering, og der er generelt en tendens mod internationalisering og ’servicering’ af produktion, forbrug og underholdning. b. Mobilkommunikation Den stadig mere effektive mobilkommunikation ændrer internettjenesterne og introducerer en verden af ’pervasive’ og altid-tilsluttede mobile tjenester, der er allestedsnærværende og tilgængelige for alle overalt, indendørs eller udendørs c. Internet of Things (IoT) IoT-teknologi vil i stadig stigende grad integrere Internettet i et væld af ting, der gøres Internet-adresserbare. Tøj, indpakning af fødevarer, lys- og varmesystemer vil tilbyde ’kontekstbevidsthed’ og kommunikationsfunktioner, d. Cloudcomputing og Big Data Cloud Computing er en cyberinfrastruktur, der muliggør outsourcing af IT opgaver, der kan varetages mere effektivt i større specialiserede enheder – herunder ikke mindst behandling af store datamængder opsamlet internt eller gennemovervågning af brugeradfærd. e. ’Smart Homes’ og ’Smart Cities’ 'Smart Homes’ er udviklet som home automation, der byder på fjernbetjening og timer styring af systemer og indlejrede enheder så som lys, varme, underholdningssystemer og apparater til at forbedre komforten, energieffektivitet og sikkerhed. 'Smart Cities' er udviklet til at skabe et bæredygtig og omkostningseffektiv bymiljø. En fremtidig Smart City infrastruktur skal kunne integrere de intelligente hjem til et sammenhængende Smart City koncept. f. Medier Eksisterende nationale mediestrukturer er ved at blive globaliserede. Streamingtjenester og ’Over The Top’ tjenester (Netflix mfl) udfordrer de traditionelle public service broadcasttjenester. Afledte forskningsområder Disse teknologifelter kræver både en positiv beskrivende og analyserende forskning i teknologi og samfundsudvikling og deres indbyrdes relation samt i betydningen af proaktive forslag til dansk erhvervspolitik. Centrale forskningsområder vedrører karakteren af de globale produktionsstrukturer, serviceøkonomiens stigende betydning, IKT’s rolle i fremvæksten af en økonomi, som åbner op for en større grad af entreprenørskab, og som realiseres via reduktion af transaktionsomkostninger. Relationen til samfundsvidenskab og den indbyrdes relation uddybes i det følgende. 4. Samfundsvidenskab Det er i sagens natur ikke let at forudse fremtiden – specielt har man sjældent haft succes med at forudsige disruptions – og forskningen kigger traditionelt hellere bagud. Men netop gennem en tværvidenskabelig tilgang har man større mulighed for i det mindste at indkredse nogle af tendenserne. Samfundsforskere har ringe eller begrænset fornemmelse af de teknologiske muligheder, men måske en bedre fornemmelse for, hvilke muligheder, der er økonomisk mulige – og socialt og politisk acceptable. I

20

samfundsforskningen har man også erfaring med at blive vildledt af teknologisk determinisme – det er ikke en envejs kausal relation. Gennemgående har den samfundsvidenskabelige erfaring været, at forudsigelser om de sociale konsekvenser af den teknologiske udvikling har været overdrevne. Fra 1960’erne kendes berømte sociologiske værker om konsekvenserne af automatisering, og i forbindelse med de fleste teknologiske nybrud kommer der forudsigelser om teknologisk arbejdsløshed. Billedet er i disse år måske mere forvirrende end nogen sinde. På den ene side peges der – ganske troværdigt – på kvantespring i den teknologiske udvikling, der kan lede til store arbejdskraftbesparelser. På den anden side har man i hovedparten af de rige lande set en aftagende produktivitetsudvikling i hovedparten af de rige lande og i de sidste ti år også en aftagende investeringsvillighed. I de seneste år har danske virksomheders indtjening været ganske tilfredsstillende, men de har været tilbageholdende med at investere, både i både ind- og udland. Og efter et spring opad straks efter krisens gennemslag har den danske produktivitetsudvikling skuffet fælt. Netop sådanne tilsyneladende paradokser kalder på mere forskning. Man behøver ikke at vide, hvilke teknologier der går deres sejrsgang, for at forudsige, at behovet for omstilling på arbejdsmarkedet vil vokse. Det vil spille sammen med en markant senere tilbagetrækning. Til og med fødselsårgang 1953 kunne man trække sig tilbage på efterløn som 60-årig. Men med kraftig modregning for pension bliver efterlønnen de facto hurtigt udfaset, og indekseringen af pensionsalderen med restlevetiden for 60-årige vil formentlig betyde, at pensionsalderen allerede fra fødselsårgang 1971 bliver 70 år – for derefter at stige yderligere. Det betyder, at typiske erhvervskarrierer om 20-30 år snarere bliver 45-50 år end 35-40 år. Det kan lægge op til, at man i større omfang skal tænke ikke blot i efter- og videreuddannelse, men måske i omskoling og flere forskellige karriereretninger inden for den enkelte persons arbejdsliv. Men hvordan håndterer man sådanne udfordringer, og er systemerne gearet til at håndtere sådanne udfordringer fremover? Er der denne gang en reel risiko for teknologisk arbejdsløshed, fordi udviklingen ikke genererer nye jobmuligheder i samme tempo, som traditionelle jobs elimineres? Hvor skal/kan de nye jobmuligheder opstå? Fra den virkelige verden kan vi f.eks. notere, at App Store blev introduceret i 2008 – otte år efter taler vi om et arbejdsmarked for udvikling og design af apps, der er på tærsklen til at skulle tælles i millioner. I Europa har man længe talt om risikoen for en vækst i ”precarious jobs” – og den teknologiske udvikling kan muliggøre en meget betydelig ”fleksibilisering”, der kan erodere den type af ansættelsesforhold, der hidtil har været dominerende. Det rejser dog spørgsmålet om reguleringsbehov og –muligheder. Visse typer af ”fleksibilisering” vil ikke nødvendigvis blive accepteret politisk – Uber er et aktuelt og endnu uafsluttet eksempel. Det rejser spørgsmålet om reguleringsbehov. Det rejser spørgsmålet, om sådanne reguleringer overhovedet er mulige – og/eller om deres negative sideeffekter. Og det rejser spørgsmålet om, hvad politiske aktører og herunder ansvarlige myndigheder faktisk gør - i termer af problemforståelse, decisions og non-decisions osv. Der er stadig flere eksempler på, at det er stærke kompetencer indenfor udvikling og anvendelse af IKT, der er definerende for hvem, der er de vigtigste aktører indenfor en given sektor. Uber er nævnt, men også Airbnb udgør meget omtalte eksempler på, hvordan softwarebaserede virksomheder kan trænge ind og udvikle sig til dominerende spillere i brancher domineret af traditionelle strukturer. Men tendenserne genfindes i andre brancher såsom foto, musik og film distribution, reklamer osv. Tesla’s og Google’s udvikling af nye koncepter for biler er andre eksempler. For en lille åben økonomi som den danske er IKT kompetencer hos medarbejdere på alle niveauer derfor nødvendig for, at virksomhederne kan være en del af denne udvikling. Det kræver kompetencer, der ud over tekniske kompetencer indenfor IKT udvikling også omfatter brugerinddragelse og organisationsudvikling. Man taler sjældent om teknologiske forandringer uden at tale om risiko for ny ulighed. Men hvor stærke er sådanne tendenser? Kan der gribes ind over for dem – og med hvilke konsekvenser? Bliver der grebet ind over for dem? I hvor høj grad er der sammenhæng mellem de tendenser til stigende ulighed, man har

21

observeret i de fleste lande, og den teknologiske udvikling? Er der teknologien, globaliseringen eller helt andre faktorer, der er årsager til den stigende ulighed? Endnu et klassisk og uløst problem er i øvrigt, hvordan man kan skelne mellem effekter af globaliseringen og effekter af den teknologiske udvikling – og om det overhovedet er muligt. Går vi over i det humanistiske område, kan vi konstatere, at der sjældent har været en rivende teknologisk udvikling, uden at der er fulgt kulturelle opbrud med. Det være sig i form af (fx romantiske) modreaktioner, eller det være sig i form at begejstring over teknologiens frigørende potentialer. Mere end nogen sinde er der nok også grund til at tænke i termer af ”det gode liv” – filosofisk og politisk. Det er en tanke, der i flere årtier har ligget noget underdrejet, på det seneste forstærket af den økonomiske krise. Efter 10 års økonomiske nulvækst som i Danmark – for første gang i to århundreder – er det ikke overraskende, at vækst er tidens mantra. Men vækst for hvem, til hvad og hvordan er spørgsmål, der også uundgåeligt trænger sig på. Politisk-juridisk er den voksende mængde elektroniske data og personoplysninger er drastisk udfordring. Den øgede tid, der bruges online har inspireret virksomheder, marketingfolk og andre interesserede parter som f.eks. datamæglere til at blive en del af processen og finde nye tilknyttede forretningermodeller. Personlige data er blevet en vigtig drivkraft i internettets dynamik og et hurtigt voksende aktiv. Tendensen til at serviceudbyderne værdisætter brugernes personlige oplysninger har allerede været udbredt i lang tid. I de fleste tilfælde bunder den økonomiske værdi i anvendelse af brugerdata til andre formål end det formål, de er indsamlet til – idet det går fra dagligdags formål til meget private sundhedsrelaterede data. De indsamlede data kan omfatte oplysninger, som brugerne data bliver bedt om at give feks. e-mailadresse, køn, alder, geografisk placering samt oplysninger om brugernes online-aktivitet (personlig interesse). Kvaliteten og værdien af disse data kan så blive forhøjet ved at kombinere med andre kilder såsom 3. parts databaser, offentlige registre og butiksindkøb (offline). Disse oplysninger kan derefter yderligere deles med markedsførings- og reklamevirksomheder eller datamæglere. Brugere skal i medfør af et nyt EU-direktiv have oplysninger om disse anvendelser. Men der er brug for afklaring og klargøring af regler, således at teknologiernes potentialer udnyttessamtidig med at privatliv og datasikkerhed beskyttes. Denne balancegang kan sikres dels ved udformningen af offentligretlige og civilretlig regler, dels – og nok så centralt – gennem ”privacy by design”. De produkter, det være sig fjernsyn, mobiltelefoner eller el-udstyr, der på en gang forener brugerens og virksomhedens stadigt øgede behov for service-duelighed med hensynet til brugerens berettigede krav til privatliv, vil være fremtidens vinder-produkter. Samtidig skal den lovgivning, der danner rammerne på én gang være så fleksibel, at den ikke i unødig grad skræmmer investorer og samtidig være så tilpas klar, at investorer og virksomheder kan indrette sig efter lovgivningen.I begge hensyn – produkt såvel som investorhensyn – indgår endvidere risikoen for cyberkriminalitet og den sikkerhedsstruktur, f.eks. overvågning og sessionslogning, der både skal beskytte mod kriminaliteten og som samtidig kan udgøre en privatlivsrisiko også for virksomhederne. Som antydet ovenfor ligger den største forskningsmæssige udfordring nok i den interdisciplinære tilgang og i at tænke ud over teknologisk determinisme. Formentlig står samfundet over for en dramatisk teknologisk udvikling med ”disruptive” konsekvenser i et meget betydeligt omfang. Men ligesom ved tidligere teknologiske revolutioner er det ikke en envejs proces. Uanset hvilke udfordringer og muligheder, vi vender os imod, er det samtænkningen af teknologi, økonomi, offentlig regulering, sociale ændringer og menneskelige behov, præferencer og ideer, der kan give de spændende spørgsmål og svar. Det strækker sig også til samarbejdspartnere uden for det akademiske miljø. Der bør søges samarbejde med en række relevante stakeholders. Det gælder naturligvis virksomheder, der arbejder inden for ICT i bredeste forstand, eller som påvirkes af den teknologiske udvikling. Det gælder den offentlige sektor, hvor der er en accelererende udvikling i retning mod at udnytte de nye muligheder fx inden for

22

sundhedsområdet. Det gælder den offentlige administration på både statsligt og kommunalt plan. Det gælder i forhold til arbejdsmarkedets parter, for hvem disse udfordringer er essentielle i de kommende år. Osv. Danmark – og Aalborg Universitet – har mange styrkepositioner i relation til dette forskningsfelt. Dels fordi man har faglige styrkepositioner på mange af de nye teknologier, på arbejdsmarkedspolitik, offentlig regulering, sociale og velfærdsstatslige udfordringer mv. Dels fordi man har tradition for tværfagligt samarbejde – først og fremmest mellem discipliner inden for hovedområderne, men også på tværs af hovedområderne. Dermed synes der at være usædvanligt gode muligheder for at bidrage til den internationale vidensbase. 5. Kontaktperson Kontaktpersoner: Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, tlf:99408173 Knud Erik Skouby, skouby@cmi.aau.dk, tlf:99407197

23

OECD 5: Wealth, health and knowledge: the great global divide? Covering wealth and inequality, health and well-being, access to knowledge, and societal change. Ulighed i sundhed Kontaktperson: Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, t l f :24655246 1. Resumé Ulighed i sundhed har konsekvenser for alle sektorer i verdenssamfundet, og har også betydning for industri og vækst. Reduktion i ulighed i sundhed er et politisk erklæret mål, men dette mål ligger i praksis ofte under for andre mål som fx økonomisk vækst, produktivitet og effektivitet. Forskning i ulighed i sundhed er essentiel for at sikre at ressourcerne mod ulighed anvendes effektivt. I et internationalt perspektiv giver de danske registre en unik mulighed for at se bredere end blot sundhedskonsekvenser af ulighed i sundhed.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Der er en velkendt ulighed i sundhed mellem såvel såkaldt udsatte grupper og resten af samfundet som en mere usynlig social gradient i sundhed. Det er dog helt centralt at de indsatser, der bliver iværksat mod ulighed i sundhed, først indledes, når det er afdækket hvem og hvilke grupper der reelt ikke har lige muligheder eller oplever ikke at have det - og som må formodes at have udbytte af den pågældende indsats. Ulighed i sundhed er samtidig ikke en statisk størrelse, hverken historisk eller samfundsmæssigt. De grupper der er svage i nogle relationer kan vise sig at blive stærke, når der f.eks. bliver indført nye teknologiske redskaber, og omvendt kan grupper som ikke forventes at være svage pludselig vise sig at være svage. Som ovenstående bl.a. afspejler, kan ulighed i sundhed endvidere have forskelligt grundlag. Uligheden kan være økonomisk eller uddannelsesmæssigt begrundet, men også teknologiske færdigheder og sociale forhold kan spille ind. I nogle sammenhænge betragtes ældre overordnet som en svag gruppe, og i andre sammenhænge unge, men også forhold som vi pt. ikke har identificeret kan være væsentlige faktorer. Det er derfor centralt, at der iværksættes flere og forskellige indsatser, og at de rammer de relevante grupper. Sundhedsøkonomisk set har det været relativt uforandret over årene, at en lille del af befolkning (ca. 10%) bruger størstedelen af sundhedsvæsenets udgifter (ca. 75%). Denne skæve fordeling er trods vores viden om ulighed og trods vores teknologiske udvikling mv. stadig associeret med de traditionelle socio-økonomiske variable. Dette billede gælder også i andre europæiske lande, at man trods mange års forskning og politiske tiltag ikke har formået at vende udviklingen. Nyere samfundsøkonomisk forskning fra udlandet tyder samtidig på, at ulighed udgør et langt større samfundsøkonomisk tab end traditionelle beregningsmetoder angiver, både som uudnyttet ressource, manglende innovation og øgede transaktionsomkostninger i samhandel og regulering på grund af manglende social sammenhængskraft og reduceret tillid. Effektive tiltag til reduktion af ulighed i sundhed kan dermed også være en medvirkende kraft til forbedret driftsøkonomi på længere sigt for velfærdsstaten. Uddannelse og indkomst

24

Det er kendt, at personer med en kort uddannelse og/eller lav indkomst i hyppigere grad bliver syge og risikerer kortere levetid end personer med en lang uddannelse og/eller høj indkomst. Disse sociale uligheder i sundhed er stigende både i Europa og Danmark. Der er påvist socialt relaterede forskelle for en lang række sygdomme. Denne utilsigtede uretfærdighed medfører en utilfredsstillende og potentielt skadende situation for samfundet, idet det vides at ulighed er relateret til manglende social sammenholdskraft. Herudover er der betydelige økonomiske konsekvenser forbundet med kortere levealder for nogle grupper, fravær fra arbejdsmarkedet og et øget ressourcetræk på sundhedsydelser, pensioner og andre overførselsindkomster. Livsstil Årsagerne til social ulighed i sundhed er kun delvist kendte, forskelle i livsstil som tobak, alkohol, kost og motion er faktorer som spiller en rolle, men livsstil alene forklarer langt fra forskellene. Samtidig fjerner fokuseringen på livsstilsfaktorer fokus fra det faktum, at et tilsyneladende frit valg af livsstil kan afspejle underliggende fjernere sygdomsårsager knyttet til sociale og/eller kulturelle faktorer, herunder muligheder, viden og ressourcer. Levevilkår er således helt centrale og et valg af livsstil er sjældent frit. Sundhedskompetence (”health literacy”) Selvom eksistensen af en social gradient er velkendt, er årsager og medierende faktorer ikke kendte, og det bliver fortsat diskuteret, om både sociale og psykologiske faktorer interagerer i evnen til at opnå og fastholde sundhed. Dette kan være relateret til både traditionelle socioøkonomisk status (SES) faktorer som uddannelse, ressourcer (økonomi) og social status, men også til personlige egenskaber som evnen til at forstå og agere på sundhedsinformation (sundhedskompetence), overbevisningen om at være i stand at håndtere det omgivende (oplevelse af sammenhæng) og i relationen til omgivelserne (social støtte eller social kapital). Disse faktorer udvikler sig sandsynligvis i et livsløbsperspektiv, kan være nedarvet fra forældre, etableret i barndommen i relationen med omgivelserne, og videreudviklet i løbet af livet. De forskelle der udspringer heraf kan på den måde komme til at fungere som proxy-mål for forskelle i psykologiske og dybereliggende sociale faktorer. Forskning viser, at effekten af de offentlige sundhedstiltag er reduceret for de målgrupper, som besidder ringe sundhedskompetencer, hvilket bidrager til yderligere ulighed i sundhed. Herved peges på nødvendigheden i at øge sundhedskompetencerne hos patienter. Der er dog fortsat behov for at kortlægge årsager i en bredere forstand for at forstå samspillet mellem determinanter. Kompleksiteten heri gør det usandsynligt, at forsimplede indsatser vil påvirke årsagerne til fx at ændre adfærd for at forbedre sundheden. Sammenfattende har sundhedstjenesteforskningen givet os en vigtig og grundlæggende forståelse for basale sammenhænge mellem ulighed i sundhed og en lang række bio-psyko-sociale faktorer. Dette har imidlertid ikke været tilstrækkeligt for at kunne udvikle effektive interventioner. Vores forskningsbaserede forståelse bør derfor udvides til også at inkludere et bredere teoretisk og metodisk grundlag. Som eksempler kan nævnes flere studier af ulighed i sundhed ud fra et livsforløbsperspektiv, betydningen af strukturelle faktorer, studier af relationer mellem stærke og svage grupper, komplekse og multifacetterede interventioner m.m. Denne forskning bør særligt omfatte tværfaglige tilgange. En bredere tværfaglig teoretisk og empirisk forståelse vil tilsvarende give mulighed for udvikling og afprøvning af nye former for interventioner med større sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk potentiale. Dette kan som eksempel inkludere mere individcentrede tilgange (med patientens/borgerens situation, behov og præferencer i centrum) samt en forståelse for komplekse interventioner (med såvel epidemiologiske og sygdomsspecifikke samt organisatoriske og situationsspecifikke virkningsmekanismer).

25

Sundhedsvæsenets rolle Sundhedsvæsenet synes i nogle sammenhænge at kunne bidrage til en opretholdelse af de sociale uligheder i sundhed i forhold til ordineret medicin, klinisk udredning og resultatet af behandlingen. Det kunne tyde på at det enkelte individs evne til at gøre brug af sundhedsoplysning, såvel som personalets adfærd og selve sundhedssystemets organisering, har markant betydning for at opretholde uønskede sundhedsmæssige uligheder i relation til SES. Med en udvikling af det sekundære sundhedsvæsen i retning af endnu mere specialiserede og centraliserede sygehusfunktioner kan denne udvikling antages at ville forstærkes. Også organiseringen af det primære sundhedsvæsen i kommuner og adgangen til praktiserende læger, tandlæger mv. er relateret til ulighed i sundhed. Om end det ikke er velundersøgt, synes forebyggelsestiltag hhv. rehabiliteringstiltag at blive udnyttet forskelligt afhængig af SES. På trods af at en sundhedspædagogisk indsats og forskellige rehabiliteringsstrategier er blevet gennemført for at reducere problemet, har det kun været med moderat succes. Det afspejler desuden de til tiden store vanskeligheder med at gennemføre vedvarende livsstilsrelaterede ændringer. En vigtig faktor for resultatet for den enkeltes behandling og rehabilitering i sundhedssystemet er samspillet mellem patient og sundhedsvæsen. Patienten vil bruge erfaringer fra tidligere kontakter, forventninger, viden om symptomer og viden om, hvad sundhedsvæsenet har at tilbyde. Også det sociale netværk og støtte fra pårørende har en effekt. De bedste resultater vil opnås af patienter der har sundhedskompetencer, dvs. de der forstår og kan agere på hvordan henvisningssystemer og sundhedspersonale arbejder. Selvom de professionelle ansatte i sundhedsvæsenet har en forestilling om at behandle alle patienter ens, vil de blive påvirket af egen historie, erfaringer og holdninger, der fører til skabelse af social ulighed fra sundhedsvæsenet side. Hvis den sociale ulighed i sundhed fra sundhedsvæsenets side skal minimeres og patienter behandles ens, vil systemet sandsynligvis skulle udvikle differentierede måder at behandle patienter på, så der skeles til f.eks. sundhedskompetence og andre psykosociale faktorer. Sundhedsvæsenet er samtidig en af de mest voksende, innovative og produktive sektorer i samfundet. Sundhedsvæsenets initiativer har virkninger på alle andre sektorer i samfundet og sundhedsvæsenets aktører er allerede i dag integreret i mange komplekse samspil med det øvrige samfund. Det er et stort potentiale for at påvirke samfundets udvikling, økonomi og livskvalitet i befolkningen gennem initiativer med udgangspunkt i sundhedsvæsenet. Alder, køn og ulighed i sundhed Populationen af personer over 65 år er stigende i alle vestlige lande, hvilket rejser en generel udfordring for det traditionelle velfærdssystem ift. at skelne mellem populationsrettede og individrettede forebyggelsesstrategier. Videre ses en stigende andel af ældre at klare sig rigtig godt, at leve længere og med et bedre helbred. Denne undersøgelse hviler dog på en kohorte af ”overlevere”, der består af de mest robuste ældre. Modsat er der en anden gruppe af ældre med multiple kroniske sygdomme, og komplekse behov, der nemt bliver overset i populationsbaserede strategier og interventioner. Betydningen af køn for ulighed i sundhed i denne gruppe er desuden sparsomt belyst. På trods af denne store gruppe af multisyge borgere er der fortsat en tendens til at sundhedsprofessionelle fokuserer på de akutte sygdomsepisoder og/eller retter indsatsen mod bestemte, specifikke diagnoser og enkeltepisoder. For gruppen af multisyge betyder det at de nemt “falder ud” af systemet og/eller ”falder imellem” systemer. Det viser sig, at patienter i denne gruppe ofte har svært ved at forholde sig til sundhedsvæsenets nutidige krav om at være den aktive

26

patient, hvor det forventes at den enkelte patient er aktivt involveret i at skabe sammenhæng og kontinuitet i eget forløb. Samtidig kan den sociale ulighed øges yderligere, hvis den enkelte patient fra denne gruppe oplever ikke at blive set eller mødt af og/eller oplever et sundhedsvæsen, der er ikke er i stand til at håndtere ”kompleksitet”, dynamik og forløb over tid For gruppen af sårbare ældre med multiple kroniske lidelse(r) er der behov for et ”paradigmeskift”, hvor sundhedsvæsenet agerer langt mere proaktivt, har øje for de mere diffuse behov og påvirkningen af den enkeltes livsomstændigheder. Dette vil stille ændrede krav til både organiseringen af sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelles roller, samt ikke mindst samspillet og samarbejdet mellem patienten og de sundhedsprofessionelle. Uligheden i sundhed retter sig mod flere niveauer:

• Social ulighed ift. sundhed og sygdom generelt • Ulighed ift. at kunne håndtererollen som den aktive patient og at kunne navigere inden for

sundhedsvæsenet (patientrettigheder, frit valg, ”gennemskue systemet”) • Sundhedsvæsenet bliver mere og mere ”depersonaliseret” og fragmenteret. • Tendensen er at det er patienten (og/eller dennes pårørende) der skal være proaktiv og have

kendskab og overskud til at ”skabe sammenhæng”. Dette kræver et stærkt socialt netværk, og er der ikke det, kan tendensen medvirke til ulighed i sundhed.

Misbrug Mennesker som har et misbrug af f.eks. alkohol betragtes ofte som tilhørende en sundhedsmæssig svag gruppe. Hidtidig forskning afspejler, at der ikke kun kan tales om én gruppe, men forskellige grupper, som oppebærer forskellige former for misbrug. Samtidig afspejler forskning i konkrete indsatser, at ikke alene er afdækningen af misbruget komplekst, men også den måde, hvorpå befolkningen reagerer i forhold til konkrete indsatser mod misbrug. Dette understreger at indsatser mod ulighed i sundhed er nødvendige på kommunalt, regionalt, nationalt, såvel som internationalt niveau. Det er samtidig essentielt at indsatserne afspejler en sammenhæng, så fx kommunale indsatser følges op af regionale indsatser. Ligesom den raske borger, såvel som den syge borger skal være i fokus på alle niveauer. Informationsteknologi (IT) og ulighed i sundhed Ulighed i sundhed er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, og kan til dels adresseres og afhjælpes gennem aktiv brug af informations- og kommunikationsteknologi. Specielt kan teknologi hjælpe i forhold til telesundhed og telerehabilitering i form af træning, vurdering, monitorering, uddannelse, konsultation og rådgivning over distance og med brug af ny teknologi, hvor patienter og sundhedspersonale kan være i kontakt, mens patienten er i eget hjem. Men set fra et samfundssynspunkt er der et antal udfordringer i forhold til sådan teknologi og udvikling af ulighed i sundhed. For det første er det en stor udfordring at designe IT som skal være tilpasset den enkelte patients behov (”personalized telehealth”), således at teknologien matcher patientens kompetencer, være inkluderende for mange forskellige personer med et utal af forudsætninger, kompetencer og motivationer for at bruge teknologien. For det andet kræver sådan IT, at den designes til hvad der kaldes ”domestic computing”, dvs. brug af teknologi hjemmet, noget som er markant anderledes end design af IT til sygehuse og lignende. Hvis man fejler i forhold til ovenstående udfordringer er risikoen set fra et samfundsmæssigt synspunkt, at man faktisk kommer til at øge uligheden ved indførelse af IT. På den anden side kan ny teknologi være med til at give patienter og borgere sammen adgang til sundhedsvæsenets tilbud og til lægespecialister.

27

Formålet med forskning i ulighed i sundhed er dermed at medvirke til at løse en af de store samfundsmæssige udfordringer:

• At afdække/beskrive ulighed i sundhed • At afdække og forstå mekanismer i samfundet der medfører/fremmer ulighed i sundhed • At undgå/reducere ulighed i sundhed • At afhjælpe/imødekomme konsekvenser af den ulighed i sundhed der eksisterer

3. Forskningsbehov Udsatte grupper På baggrund af ovenstående er forskning essentiel for at afdække:

• Hvilke grupper, der ikke selv oplever at have lige muligheder i forhold til sundhed • Afdækning af hvilke grupper som sundhedsprofessionelle og evt. andre fagprofessioner oplever

ikke har lige muligheder (svage grupper) • Afdækning af hvilke grupper, der reelt er svage (ikke har lige muligheder i sundhed) og hvorfor.

Med forskning er det muligt at identificere forskellige grupper, og løbende monitorere udviklingen iblandt grupper i befolkningen. Derved kan de indsatser, der påvirker befolkningens sundhed til enhver tid målrettes de grupper, hvor der er behov for det. Ligeledes kan forskningen bidrage til, at de indsatser, der iværksættes har den rette karakter til de enkelte grupper. Patientperspektivet Der er en generel mangel på den viden, der genereres af patientperspektivet:

• Hvilke udfordringer, behov og barrierer oplever patienterne og de pårørende ift. ”det gode sammenhængende forløb”

• Hvordan oplever patienterne samspillet med de sundhedsprofessionelle • Hvilke udfordringer oplever patienterne ift. at skulle navigere i ”systemet” • Hvordan oplever særligt den ”sårbare” gruppe af ældre inddragelsen af patient og pårørende

Organisatoriske tiltag Med henblik på at reducere effekterne af ulighed i sundhed er der behov for at udvikle modeller for behandling og pleje, der understøtter kontinuitet både i forløbet men også i relationer med sundhedsprofessionelle. Udviklingen af sådanne modeller forudsætter eksperimentelle studier og interventioner, der er målrettede, fleksible, forankret lokalt og som kan tilpasses den enkeltes behov. Der er herudover et behov for at udvikle metoder til tidlig identifikation af sårbare/udsatte grupper - tidsnok til at man undgår, at ulighedskomponenten yderligere forværrer deres tilstand. Det eksisterende sundhedsvæsen er ofte fokuseret på akutte manifestationer af sygdom og behandlingen heraf. En meget væsentlig komponent af ulighed i sundhed kan imidlertid relateres til de livsforudsætninger som borgeren/patienten har før og efter kontakten med sundhedsvæsnet. Der er således behov for at de sundhedsprofessionelle er mere proaktive og fokuserer på patienternes forløb over tid, hvorved elementer som forebyggelse og rehabilitering kan få en større plads, og derved reducere uligheden i sundhed. Med et sundhedsvæsen der er karakteriseret ved en vis kompleksitet og udgøres af flere og forskellige aktører og sektorer opstår der af og til komplikationer i forbindelse med ”overgange” – fx i opgaveoverdragelsen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Der er behov for forskning i, hvordan strukturerede informationssystemer udbygges på tværs af samtlige sektorer i samfundet og i

28

hvordan informationsteknologier kan bidrage til at mindske uligheden i sundhed. Det er særlig væsentligt at forstå fordele og ulemper til bunds før en teknologi udbredes i stor skala. Forskningsmetoder Ovenstående tydeliggør, at forskningen bør hvile på et teoretisk og metodisk bredt fundament. Kvantitative, registerbaserede studier er en af hovedhjørnestenene i afdækningen af ulighed i sundhed og dens betydning for samfundet. Ved kobling af diverse registre er det muligt at foretage forskning, der kan danne grundlag for politiske beslutninger og samtidig være hypotesegenererende for andre indsatser, f.eks. interventionsstudier. Sundhedsøkonomiske data vil desuden spille en stor rolle. Kvalitative metodetilgange, som hviler på fænomenologisk og/eller hermeneutisk grundlag, er essentielle, når den enkelte/gruppers erfaringer og viden skal indfanges. Et væsentligt element i at afdække konkrete befolkningsgrupper og udvikle den rette indsats er at få indsigt i borgernes egne opfattelser af deres sundhed og mulighed for sundhed. Er det fx et svaghedstegn at unge ikke i samme udstrækning er bruger af det offentlige digitale netværk, eller er det fordi de ikke har behovet. For en ældre medborger kan der ligge en værdi i at få adgang til fx egen journal. Det behov vil sandsynligvis ikke være så højt blandt unge idet de generelt set er mere raske. I det perspektiv kan de unges manglende interesser, og heraf evner, betragtes som en styrke. Kvalitative forskningsmetoder er således særligt værdifulde, når borgernes egne oplevelser og forståelse skal afdækkes. Forskningsprojekter hvor der anvendes en række forskellige forskningsmetoder som det er tilfældet ved Mixed Metode Studier har samtidig en hel unik plads i afdækning af ulighed i sundhed og i en forskningsevaluering af de indsatser der iværksættes. Med forskellige forskningsmetoder i samme projekt opnås oftest ret nuancerede fund begrundet i en række data af forskellig art, som genererer en række forskellige indsigter. Kompleksiteten inden for fx alkoholmisbrug og sundhed nødvendiggør at forskningen hviler på forskellige metodiske tilgange. Interventionsstudier stiller ikke alene krav om forskningsmæssige ressourcer, men oftest også ekstra ressourcer, der hvor interventionen skal gennemføres. Til gengæld er interventionsforskning helt nødvendigt for at få et retmæssigt billede af de indsatser mod ulighed i sundhed som skal vurderes. Løbende evalueringer af indsatser mod ulighed i sundhed er ikke kun nødvendige, men også økonomisk vigtige, for at indsatserne udvikler sig med den kontekst de skal fungere i. En indsats som gennem en forskningsbaseret evaluering vurderes som rentabel og værdifuld ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv, vil sandsynligvis ikke vedblive at være det, idet den kontinuerlige udvikling af muligheder i samfundet kan ændre, hvilke grupper der er svage. Derfor må interventionsstudier såvel som forskningsbaserede evalueringer prioriteres. Participatoriske forskningsmetoder har en særlig plads i udviklingen af indsatser mod ulighed i sundhed. Med denne forskning er det muligt at inddrage borgerne allerede i udviklingen af indsatserne. Ved metoder som Participatory Design inddrages borgere på flere forskellig vis og i flere faser af forskningen, hvorved borgernes perspektiver kontinuerligt har indflydelse på den indsats der udvikles. Dette gør sig ikke alene gældende i udviklingsfasen, men også efterfølgende, når indsatserne implementeres og er implementeret, hvilket sikre at indsatserne udvikler sig i takt med den generelle samfundsmæssige udvikling. For at afdække kompleksiteten i uligheden i sundhed er også tværfagligt, tværinstitutionelt, tværregionalt og internationalt forskningssamarbejde essentiel.

29

Informationsteknologi (IT) og ulighed i sundhed Anvendelse af mange typer data Informationsteknologi i sundhed vil i fremtiden ikke blot udgøres af overførsel af billeder/video, lyd eller skrift vedr. en borger/patient. Alle borgere er i høj, og formentlig i accelererende grad bidragydere med elektroniske informationer om fx deres lokalisation, aktiviteter, internetsøgninger, kostindtag samt fysiologiske data (fx puls, blodtryk). Indsamling, integration og anvendelse af disse mangeartede data (Big Data) kan potentielt anvendes til at afdække områder med ulighed i sundhed, såvel som målrette information og tiltag til bestemte grupper i samfundet. Big Data giver mulighed for bedre forståelse og prædiktion i udvikling af sygdom og effekt af behandling for den enkelte patient. Borgeren/patienten Der er behov for at forske i brug af teknologi i hjemmet i forhold til borgerens/patientens behov, muligheder og motivationer (Personalization of Healthcare/Participatory Medicine (PM)). PM rummer på én gang potentiale for øget effekt i behandlingen af den enkelte patient og reducerede omkostninger gennem en bedre forståelse for den enkelte patients situation. Samtidig udfordres eksisterende guidelines/retningslinjer og økonomiske incitamenter, når der i stigende grad skal tages særlige hensyn til den enkelte. Der er brug for øget tværvidenskabelig forskning i anvendelse og potentiale i PM, big data og patientcentrering og dermed et muligheder for at opnå et mere såkaldt ”værdibaseret sundhedsvæsen.” Design af teknologi Specielt er der behov for at studere teknologi i brug og designe teknologi til brug i hjemmet i forskellige settings, skabt af sociale rammer. Dette kræver både tværfaglig viden og kompetencer omkring design af prototyper og andre eksperimentelle systemer, samt viden og kompetencer til at studere sådanne systemer i private hjem. Dette kræver som oftest længerevarende studier med deltagelse af tværvidenskabelige forskningsmiljøer. Organisation og lovgivning Anvendelsen af IT i sundhedsvæsenet rejser en række generelle etiske og juridiske spørgsmål vedr. samfundets brug af data, hvilket også gør sig gældende i relation til –ulighed i sundhed. Sådanne spørgsmål understreger behovet for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning, idet resultaterne heraf er væsentlige for at sikre en for samfundet hensigtsmæssig og acceptabel udbredelse af IT i forhold til uligheden i sundhed. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Inddragelsen af borgere såvel som sundhedsprofessionelle i forskning kan spille en væsentlig rolle for at resultaterne af forskningen implementeres i praksis. Som beskrevet ovenfor er det muligt – og nødvendigt - at anvende forskellige brugerinddragende forskningsmetoder. Nyere forskning i implementering af komplekse interventioner viser tilsvarende, at viden om potentielle barrierer og muligheder for implementering bør indtænkes allerede fra starten i udviklingen og pilotafprøvningen af nye interventioner. Hermed understreges endnu en gang behovet for mere tværvidenskabelig forskning med udgangspunkt i klinikken. Yderligere vil det være væsentligt, at sundhedsprofessionelle i klinisk praksis tager del i konkrete forskningsprojekter, således at forskningen opleves at have en umiddelbar relevans for klinikerne, hvilket giver optimale muligheder for implementering af resultaterne. Derved bliver resultaterne

30

tidligt indlejret i praksis og er ikke fremmed for klinikerne, når en egentlig implementering sættes i værk. Dertil kommer at alene ejerskabet – det at have deltaget i forskningen – skaber et positivt grundlag for implementeringen af forskningens resultater. 5. Danske forudsætninger Styrkepositioner Alle danske borgere besidder et CPR-nummer der ikke blot kobler registrene sammen på sundhedsområdet men også til en lang række andre registre, f.eks. for arbejdsmarkedstilknytning, bopæl, indkomst, familierelationer m.v. Danske borgere udviser en høj grad af tillid og lader sig beredvilligt registrere ved alle kontakter til sundhedsvæsenet og i det offentlige system i øvrigt. Danske registre er verdenskendte inden for sundhedsforskning pga. den omfattende registrering der finder sted. Eksempler herpå er Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Receptdatabasen, der bl.a. har været anvendt til at blotlægge sammenhænge mellem forskellige typer almindelig smertestillende medicin og hjertekar-dødsfald. Ud over de store databaser, findes desuden en række kvalitetsdatabaser, der på samme måde anvender CPR-nummeret, hvilket muliggør kobling til de øvrige store registre samt en meget høj opfølgningsgrad af populationen. På grund af koblingsmulighederne mellem registrene, er det endvidere muligt at generere valide sundhedsøkonomiske data, der dels kan afdække forhold omkring ulighed i sundhed men også beskrive outcome og cost-effectiveness af løsninger. Der er et ensartet sundhedsvæsen i Danmark og generelt en forståelse og accept af at social ulighed i sundhed er noget, der i videst muligt omfang skal mindskes. Det indebærer at der kan antages at være interesse i store dele af sundhedsvæsenet for at indgå i forskning, der fokuserer på interventioner i relation til ulighed i sundhed. Endelig har de danske universitetsmiljøer en styrkeposition inden for tværfaglig samt anvendelsesorienteret forskning. Der er udbredt tradition for, at klinisk personale deltager i tværvidenskabelig forskning ligesom sygehusvæsenet har etableret velfungeret forsknings og udviklingsrelationer til både industri og andre offentlige sektorer. Potentielle svagheder En forskningsindsats der baseres udelukkende på registre og administrative data vil kunne overse væsentlige forhold i beskrivelsen af samfundsgrupper. Der kan dermed opstå ”huller” ift. viden om borgeres/patienters funktionsniveau og almentilstand. Registre og administrative data bør således suppleres med valide kliniske data fra de sektorer, som primært har kontakt med borgere/patienter. Trods meget store og velfungerende centrale registre opsamles i Danmark meget få klinisk relevante data fra primær og socialsektoren. Dette forhold bør adresseres og forbedres. I et moderne samfund som Danmark er der en vis risiko for stigmatisering af specifikke befolkningsgrupper og dermed de individer, der formodes at tilhøre gruppen. Når undersøgelser eller forskning peger på at der er en tendens til at borgere i konkret afgrænsede grupper er særlig udsatte for ulighed i sundhed er det væsentligt at sådanne fund behandles med deres validitet in mente. Når

31

specifikke grupper fastlåses som sådan er risikoen, at deres egen selvforståelse påvirkes eller at sundhedsprofessionelles forståelse af dem har rod heri. Der er endvidere en svaghed i at opdele individer i grupper på baggrund af umiddelbare forskelle, f.eks. efter alder, fordi andre forhold kan gøre at dele af en aldersgruppe slet ikke er svage. I Danmark har der de seneste år været en tendens til at karakterisere grupper, der bor langt fra de større byer (såkaldt Udkantsdanmark) som værende svage grupper, fx ældre syge borgere bosat på landet eller langs visse kyster. Forskning har imidlertid bidraget til at nuancere dette billede, idet særligt ældre mænd, der bor langt væk fra hospitalet, viste sig at have et specielt incitament til at bruge den kommunikationsteknologi der blev tilbudt i deres patientforløb, idet de derved oplevede at sygehuset var langt tættere på. Derfor må forskningen til enhver tid være af høj kvalitet, og formidling af forskningen skal ske professionelt. 6. Mål, effekt og perspektiver Ulighed i sundhed har konsekvenser for alle sektorer i verdenssamfundet, og har også betydning for industri og vækst, og uligheder i sundhed er stigende både i Danmark og i resten af verden. Uligheden i sundhed medfører, foruden generne for den enkelte patient, betydelige økonomiske konsekvenser relateret til kortere levealder, fravær fra arbejdsmarkedet og et øget ressourcetræk på sundhedsydelser, pensioner og andre overførselsindkomster. Forskning i ulighed i sundhed vil potentielt kunne bidrage til længere levealder, en øget økonomisk vækst og ikke mindst øget fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Det er essentielt at resultaterne af forskningen hviler på forskning af høj kvalitet, så indsatser mod ulighed i sundhed sker målrettet og til de rette grupper for at opnå den højeste grad af livskvalitet for alle borgere i samfundet og for at økonomiske og menneskelige ressourcer målrettes og udnyttes effektivt. Formålet med forskning i ulighed i sundhed er dermed at medvirke til at løse en af de store samfundsmæssige udfordringer ved at:

• Afdække/beskrive ulighed i sundhed • Afdække mekanismer i samfundet, der medfører/øger ulighed i sundhed • Undgå/reducere ulighed i sundhed • Afhjælpe/imødekomme den ulighed i sundhed der eksisterer

En væsentlig del af forskningen bør være tværfaglig og orienteret mod udvikling af tværfaglige (komplekse) interventioner med det enkelte individ i centrum.

7. Kontaktperson Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, tlf:24655246

8. Forslagets prioritering

OECD 6: Future key technologies: Digital Cyber-Physical Systemer Kontaktpersoner:

32

Kim Guldstrand Larsen, kgl@cs.aau.dk, t l f :22171159 Preben Mogensen, pm@es.aau.dk, t l f :99408616 Birger Larsen, b irger@hum.aau.dk, t l f :22767042 Arne Skou, ask@cs.aau.dk, t l f :99408851

1. Resumé Cyber-Physical Systemer er indlejrede og intelligente IKT systemer, der skaber grundlaget for fremtidige applikationer med disruptiv funktionalitet og med hidtil usete sociale og økonomiske gevinster for borgere, virksomheder og samfund. Det er derfor afgørende at Danmark fortsat indtager en førende position med hensyn til forskning, udvikling og innovation inden for Cyber-Physical Systemer og digitalisering. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder I Europa såvel som i USA ses Cyber-Physical Systemer (CPS)1 som den centrale driver for vækst og velfærd inden for stort set alle områder af samfundet, herunder en lang række sektorer som energi, transport, produktion, sundhed, logistik, landbrug, byggeri og skibsfart. CPS er indlejrede og intelligente IKT systemer, der gør det muligt at realisere smartere produkter og processer, der både kan agere uafhængigt og autonomt og interagere og samarbejde. CPS vil udgøre den absolutte kerne-komponent i fremtidens mange smarte løsninger inden for f.eks. produktion, mobilitet, transport, energi og sundhed. CPS omfatter software, hardware, kommunikation, monitorering med henblik på styring og optimering af komplekse fysiske komponenter og processer i de forskellige anvendelser. Det er i den forbindelse vigtigt, at man forskningsmæssigt dækker alle centrale kerne-discipliner relateret til CPS. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det afgørende, at der udvikles generiske CPS løsninger og platforme, der er genanvendelige på tværs af alle anvendelsesområder, og involverende de bedste CPS miljøer. Samtidigt kræver det enkelte anvendelsesområde, at forskellige IKT discipliner sammentænkes til en samlet nøgle-disciplin Cyber-Physical Systemer omfattende blandt andet sensorer, indlejrede systemer, IoT, Big Data, trådet og trådløs kommunikation og software. Givet at CPS vil gennemtrænge alle dele af samfundet er der centrale udfordringer forbundet med at sikre deres brugbarhed, pålidelighed, effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed.

1 ARTEMIS SRA og HORIZON2020, ICT WP 2016-17.

33

I Horizon2020 indtager CPS en nøgleposition, hvor ARTEMIST JU over en 10-årig periode vil investere 2.5 mia EUR i forskningsprogrammer indenfor CPS2. Ifølge IDC3 forventes CPS at overstige 1 billion $ i 2019 i takt med at CPS fortsætter sit disruptive indtog i traditionelle industrier som produktion, energi og transport. Samtidigt vil de enkelte nøgle-teknologier, der indgår i CPS (microprocessorer, netværk, operativsystemer, grænseflader fraregnet PCer, telefoner, server og tablets) i sig selv mangedobles i såvel antal (til 1,4 mia enheder) som markedsværdi (til 1 billion $) i perioden 2016-2019. Specielt forventes IoT ifølge Gartner hype cyklus for kommende teknologier (August 2015) i løbet af det næste årti at bidrage med 50-100 mia installerede IoT enheder. CPS forventes således at spille en afgørende rolle i den kommende fremtid, ikke blot i forhold til erhvervslivet, men også i forbindelse med en række samfundsudfordringer indenfor f.eks. fødevarer, klima, energi, produktion samt en lang række andre områder såsom transport, miljøovervågning, og energi- og vandforsyning. Ikke mindst i kraft af en digital førerposition, der omfatter en velfungerende og særdeles digitaliseret offentlige sektor (med en række forsyningsselskaber), et antal fremsynede og omstillingsparate store virksomheder inden for en række sektorer, suppleret med et stort antal innovative SMVer, er Danmark i en særdeles gunstig position både i forhold til at frembringe, udnytte og eksportere CPS løsninger. 3. Forskningsbehov Fremtidens CPS vil blive mødt med store krav til deres brugbarhed, tilgængelighed, pålidelighed, effektivitet, sikkerhed, og bæredygtighed. For at imødekomme dette kræves der en forstærket forskningsmæssig indsats indenfor og på tværs af de kerne-discipliner, der indgår i CPS, som f.eks. sensorer, energihøstning, indlejrede systemer, kommunikation, IoT, cloud services, Big Data og data analyse, samt interaktionsdesign. Kun gennem en forskningsmæssig satsning vil Danmark kunne have 2 ARTEMIS Strategic Research Agenda 3 International Data Corporation Press release 16. October 2014: And report #252046 October 2014.

34

indflydelse og indsigt i de industrielle standarder, der vil blive udviklet. Samtidigt forudsætter udviklingen af brugbare CPS løsninger proaktiv involvering af systemernes slutbrugere. Den forskningsmæssige udfordring er her at afdække, hvordan CPS systemer af stor kompleksitet kan levere maksimal værdi i forhold til en given brugskontekst, og hvordan løsningerne kan være adaptive til ændrede forudsætninger. Mere specifikt er der er behov for forskning inden for og på tværs af følgende områder:

• generiske CPS platforme og arkitekturer • designmetoder, værktøjer, modellering og simulering • pålidelighed og sikkerhed • autonome systemer og robotter • sømløs konnektivitet og interoperabilitet • System of Systems • interaktionsdesign og bruger-dreven innovation • nye programmerings paradigmer for parallelle arkitekturer • energi-høstning

Ovennævnte forskning bør ske i tæt interaktion med relevante anvendelsesområder, industrielle sektorer og med fokus på de forretningsmæssige muligheder. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at sikre en forankring af forskningsindsatsen i forskningsgrupper, som adresserer fundamentale metodiske problemstillinger inden for Cyber Physical Systemer, samtidig med at relevans og udnyttelse sikres gennem udpræget tværvidenskabeligt samarbejde, og samarbejde mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner. Samtidig skal indsatsen selvsagt koordineres med internationale indsatser, ikke mindst Horizon 2020 herunder specielt ARTEMIS/ECSEL, samt de adskillige igangværende og planlagte nationale forskningsmæssige, offentlige og erhvervsmæssige infrastruktur projekter. Implementeringen af forskningsindsatsen vil have afgørende betydning for Danmarks indflydelse, adgang til og tidlige udnyttelse af de industrielle standarder, der vil fremkomme på området, f.eks. inden for kommunikation (beyond 5G og IPv6) og ikke mindst indenfor IoT, hvor industrien i stor udstrækning efterspørger standarder. En forskningsmæssig satsning på CPS vil således være en driver for økonomisk vækst4

5. Danske forudsætninger Danmark har særdeles gode forudsætninger for en stærk forsknings- og innovationsindsats inden for CPS. Ikke blot eksisterer der stærke forskningsmiljøer indenfor de enkelte kerne-kompentencer - f.eks. sensorer, energihøstning, indlejrede systemer, kommunikation, IoT, cloud services, Big Data og data analyse, software samt interaktionsdesign og brugerdreven innovation – men der er også eksisterende stærke tværvidenskabelige miljøer med direkte fokus på CPS og dets anvendelse indenfor en række områder (f.eks. CITIES, DiCyPS). Således har danske forskningsmiljøer og virksomheder haft stor indflydelse og udbytte af ARTEMIS. Samtidigt udgør miljøerne omkring den lange række af sektor specifikke SPIR projekter et godt udgangspunkt (f.eks. iPower, MADE, inSPIRE, Patient@Home).

4 Getting Europe up to scale for the ICT-enabled economy

35

Endeligt har Danmark i mange år haft en digital førerposition, der omfatter en velfungerende og særdeles digitaliseret offentlige sektor samt en række tilknyttede forsyningsselskaber. Desuden har Danmark et antal fremsynede og omstillingsparate store virksomheder (Danfoss, Grundfos, Vestas, Siemens, ARLA, Danish Crown, MAN B&W, Terma, Lego, Mærsk, Kamstrup) samt et stort antal innovative SMVer, der er parate til at indgå i et CPS-drevet økosystem. Slutteligt har de fleste større danske byer ambitioner om Smart City initiativer. Dog viser de nyeste undersøgelser5 at Danmark primært gør sig bemærket som bruger og ikke skabere af digitale løsninger. En forskningsmæssig satsning på CPS vil stille Danmark i en særdeles gunstig position i forhold til at frembringe, skabe og eksportere CPS løsninger. 6. Mål, effekt og perspektiver En dansk satsning på Cyber-Physcial Systemer vil bidrage til udvikling af stærke tværvidenskabelige forsknings- og innovationsmiljøer, der bidrager til løsning af en række samfundsmæssige udfordringer, samt udvikling af innovative produkter og services hvori IKT indgår som centrale komponenter. Cyber-Physical Systemer bidrager specielt med generiske løsninger på tværs af samtlige sektorer og med inddragelse af alle relevante IKT-kompetencer, og skaber herigennem grundlaget for kommerciel udnyttelse og økonomisk vækst. 7. Kontaktperson Kim Guldstrand Larsen, kgl@cs.aau.dk, tlf:22171159 Preben Mogensen, pm@es.aau.dk, tlf:99408616 Birger Larsen, birger@hum.aau.dk, tlf:22767042 Arne Skou, ask@cs.aau.dk, tlf:99408851 8. Forslagets prioritering

5 DI: Hvad ved vi om digitaliseringen af Danmark.

36

Part icipatory Data Design Kontaktperson: Torben Elgaard Jensen, tej@learning.aau.dk, t l f : 40779596 1. Resumé Participatory Data Design drejer sig om at udvikle metoder og designpraksisser, som skaber bro mellem store mængder af allerede indsamlede data og konkrete aktører, fx. lærere og sundhedsprofessionelle. Gennem participatory data design kan forskere og praktikere samarbejde om at udvikle formater (fx. interfaces, indikatorer, algoritmer) som bidrager til kvalificering af den specifikke faglige praksis. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Participatory data design er en strategisk mulighed, som relaterer sig til to samfundsudfordringer. Den første udfordring er, at data generelt bliver underudnyttet: Den generelle digitalisering har medført en hastigt stigende indsamling og tilgængelighed af data, men anvendelsen og værdiskabelsen af disse data har ikke tilnærmelsesvis den samme udviklingstakt. Der er en udpræget tendens til, at data bliver en forsinket registrering snarere end til en aktiv ressource for udvikling af praksis. Den anden samfundsudfordring er, at professionerne er under omstillingspres: I disse år bliver alle videnssamfundets professioner udfordret af hastige forandringer og mange løbende tilpasnings og udviklingsbehov. Disse udfordringer kan ikke imødekommes uden en systematisk indsats. I denne sammenhæng er de traditionelle virkemidler efteruddannelse og standardisering af praksisser i stigende grad utilstrækkelige. Der er derfor brug for faglige udviklingsstrategier, som understøtter professionelle praktikeres dømmekraft og kompetence på en måde som både er direkte forankret i deres dagligdag og som inddrager og mobiliserer data i videst muligt omfang. Participatory data design er en strategi som skaber værdi i data gennem inddragelse af fagprofessionelles viden, og som bidrager til en kompetenceudvikling gennem mobilisering af digitale ressourcer. 3. Forskningsbehov Participatory data design rejser en række forskningsspørgsmål, som kan belyses gennem udviklingsprojekter, analyse af best cases, og gennem mere systematiske kvalitative og kvantitative undersøgelser: (1) Hvilke metoder kan anvendes til at idenficere et match mellem data og praksisser, der kan udvikles? (2) Hvilke workshop formater og understøttende teknologier kan facilitere en udvikling af data-anvendelse og faglig praksis? (3) Hvordan indvirker mobilisering af data på udviklingen af praksis og praksislæring. (4) Hvad er best practice for håndtering af de etiske, politiske og praktiske udfordringer vedr. data brug i organisationer (ejerskab, fortrolighed, sikkerhed). (5) Hvilke nye videns- og innovationsfællesskaber kan der etableres omkring nye anvendelser af data? 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Forskningsindsatsen forudsætter, at der opbygges miljøer, som har kompetencer i dataanalytics, datadesign og SSH (social science and humanities). Der skal desuden udvikles netværksstrukturer der understøtter opbygning af kritisk masse på tværs af offentlige aktører, etablerede private virksomheder og entreprenører. 5. Danske forudsætninger Danmark har unikke forudsætninger for at udvikle participatory data design. Vi har store mængder af velorganiserede data inden for mange faglige områder (fx uddannelsesdata og sundhedsdata). Vi har et højt uddannelsesniveau blandt fagprofessionelle og en stærk tradition for løbende kompetenceudviklingsaktiviteter og projekter. Vi har en udviklet tradition for samfunds-engagerede universiteter og tværfagligt samarbejde. Vi har - trods en portion sund skepsis - et generelt åbent forhold til deling og anvendelse af data. Sidst men ikke mindst har Danmark en række stærke forskningsmiljøer,

37

som har deltaget i eller er inspireret af den Skandinaviske tradition for participatory design. 6. Mål, effekt og perspektiver Beskrivelse af den betydning, en forskningsindsats på et givent område kan have for samfundet, eksempelvis i forhold til vækst og velfærd Forskningsfeltet kan yde et substantielt bidrag til at nye data og nye teknologiske muligheder bliver omsat til værdifuld og virksom kompetenceudvikling blandt de professioner, som spiller en nøglerolle i videnssamfundet og til kulturudvikling inden for professionerne omkring datas betydning for samfundsnødvendig udvikling. 7. Kontaktperson Kontaktperson angives med email og telefonnummer Torben Elgaard Jensen, tej@learning.aau.dk, tlf:40779596

8. Forslagets prioritering

38

OECD 7: Future key technologies: Energy + Environment: Future key technologies: Energy and Environment Der sættes fokus på følgende teknologiske indsatsområder i dette afsnit:

• Fleksibilitet i energiforbrug/produktion • Smarte energisystemer for grøn omstilling i transportsektoren • Avanceret regulering af energirelaterede infrastrukturer • Autonome robotter og elektrificering i transportsektoren • Batterier • Effektelektronik og Pålidelighed • Socio-tekniske aspekter i udviklingen af ny teknologi

Kontaktpersoner:

1. Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf:99409975 2. Søren Knudsen Kær, skk@et.aau.dk, tlf:99403300 3. Jakob Stoustrup, jakob@es.aau.dk, tlf:99408749 4. Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908 5. Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908 6. Frede Blaabjerg, fbl@et.aau.dk,tlf:21292454 7. Maja Hojer Bruun, mhb@learning,tlf:99403423

1 FLEXIBILITET I ENERGIFORBRUG/PRODUKTION 1. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Danmark har verdensrekorden i andelen af elektriciteten der kommer fra vind: 42% i 2015, med yderligere vækst planlagt. Dette muliggør en kraftig Co2 reduktion fra energiproduktionen, men giver samtidig nye udfordringer da vind, sol, og andre grønne energiformer ikke kan planlægges. Det er derfor essentielt at kunne håndtere fleksibiliteten i energiforbrug (og produktion) optimalt. Dette kan gøres både ved at flytte forbrug til produktion (Demand Response) og ved egentlig energilagring, afhængig af tidshorisonten. 2. Forskningsbehov Fleksibilitet i energiforbrug/produktion har traditionelt været håndteret indirekte, f.eks. gennem prissignaler o.l. Nyere dansk forskning har dog vist at der er et stort potentiale i at modellere og håndtere fleksibiliteten eksplicit, f.eks. gennem såkaldte flex-offers. Der er behov for forskning i hvordan fleksibiliteten modelleres bedst, så mest muligt af den reelle fleksibilitet fanges. Det er også vigtigt at undersøge hvordan fleksibiliteten aggregeres, så mange små fleksible forbrugsenheder, f.eks. fra elbiler, varmepumper, vaskemaskiner, eller industriel produktion, kan sættes optimalt sammen til store fleksibilitetsenheder der kan handles på energimarkeder, både de traditionelle markeder men især de helt nye markeder for fleksibilitet, f.eks. under Nordpool. Der er ligeledes brug for forskning indenfor hvordan energilagring og energikonvertering kan integreres med fleksibiliteten, herunder lagrings, konverterings-,- og genvindingsomkostninger. Metoder til at forudsige fleksibilitet og optimere i.f.t. en række kriterier, f.eks. pris, energiforbrug, og netbelastning, så det f.eks. kan afgøres om elektriciteten skal bruges nu, laves om til varme, eller lagres til senere. Endelig er der brug for forskning i markeds-, pris- og forretningsmodeller for fleksibiliteten.

3. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

39

Det er meget vigtigt at forskningen ledsages af et udregningsarbejde omkring en optimal afgiftsstruktur, som foreslået af Dansk Energi. 4. Mål, effekt og perspektiver Danmark har som sagt en verdensledende position indenfor produktion af grøn energi. Baseret på den beskrevne forskning kan Danmark også få en verdensledende position indenfor udnyttelsen af grøn energi.

6. Kontaktperson Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf: 99409975

40

2 SMARTE ENERGISYSTEMER FOR GRØN OMSTILLING I TRANSPORTSEKTOREN 1. Resumé Fremtidens smarte energisystem kræver effektiv konvertering mellem elektricitet, varme og gasformige/flydende brændstoffer. Omdannelsen af elektricitet til brint og her fra videre til gasformige eller flydende brændstoffer er et helt centralt teknologiområde i relation til lagring af store energimængder og grøn omstilling af transportsektoren.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Forskningsområdet medvirker til at muliggøre en grøn omstilling i transportsektoren samt energieffektiv udnyttelse af store mængder vindenergi.

3. Forskningsbehov Med udgangspunkt i samlede systemløsninger kræves forskning og udvikling i de indgående komponenter og deres samspil. Forskning inden for termodynamisk optimering af de samlede systemløsninger er centralt for at opnå en energieffektiv løsning. Parallelt her med kræves forskning inden for såvel elektrolyseteknologien som de efterfølgende processer til fremstilling af syntetiske brændstoffer. Centrale emner er nye materialer samt mekanisk, termisk og fluidmekanisk optimering.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Indsatsen bør tage udgangspunkt i reelle problemstillinger relateret til udvikling og/eller forbedring af en samlet løsning/produkt.

5. Danske forudsætninger Danmark har alle de nødvendige kompetencer til at sikre en ledende international position på området. Der er et veletableret samarbejde mellem forskningsmiljøerne og industrien og de grundlæggende kompetence er til stede.

6. Mål, effekt og perspektiver Projektet adresserer centrale problemstillinger, der er relevante også i internationalt perspektiv. Såfremt Danmark sikrer sig en førerposition på området vil der være et stort forretningspotential internationalt.

7. Kontaktperson Søren Knudsen Kær, skk@et.aau.dk, tlf:99403300

41

3 AVANCERET REGULERING AF ENERGIRELATEREDE INFRASTRUKTURER 1. Resumé Forslaget vedr. forskning i avanceret regulering af energirelaterede infrastrukturer. Forskningen retter sig til dels mod grøn omstilling men også bredere mod de udfordringer og muligheder den teknologiske udvikling giver for at operere energirelaterede infrastrukturer mere pålideligt, mere effektivt og mere bæredygtigt. Det forventes, at de opnåede resultater endvidere vil kunne reducere udbygningstakten af infrastrukturer betydeligt.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Investeringer i energirelaterede infrastrukturer udgør en betydelig del af samfundsøkonomien. Ved at sikre, at alle komponenter af en given infrastruktur udnyttes fuldt ud, kan udbygningstakten af den pågældende infrastruktur reduceres betydeligt. Adskillige af de danske og europæiske infrastrukturer er under kraftig forandring, dels baseret på indførelse af ny teknologi, dels baseret på ændringer i brugen af dem. Dette giver behov for at sikre sikkerhed, pålidelighed, effektivitet og bæredygtighed af energirelaterede infrastrukturer.

3. Forskningsbehov For at opnå de ønskede gevinster, bør der investeres i forskning i reguleringsteori for komplekse systemer. Med henblik på anvendelsen til energirelaterede infrastrukturer bør forskningen i særlig grad have fokus på: skalerbarhed, robusthed, modstandsdygtighed og sikkerhed. Løsningerne skal kunne implementeres gradvist i sameksistens med nuværende reguleringsløsninger og skal kunne tilpasses relevante aktørers ansvarsområder og forretningsmodeller.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der er behov for en indsats, der tillader større konsortier at deltage, så alle typer af aktører inden for de betragtede infrastrukturer kan inddrages.

5. Danske forudsætninger Danmark har en lang tradition for at være i front mht. at udvikle og implementere nye løsninger til store infrastrukturer. Det gælder både indførelse af ny teknologi og integration af infrastrukturer baseret på eksisterende teknologi. Dansk forskning både inden for energiområdet og inden for avanceret reguleringsteori regnes ligeledes for at være helt i front.

6. Mål, effekt og perspektiver Energirelaterede infrastrukturer er afgørende for samfundet som helhed og for en meget stor del af dansk produktion. Ved at sikre, at fremtidige investeringer i infrastrukturer giver det bedst mulige udbytte i form af øget tilgængelighed af resourcer og services, vil dette generelt løfte dansk produktivitet og konkurrencedygtighed. Den mest umiddelbare effekt vil være et øget antal arbejdspladser inden for energibranchen og en større konkurrencedygtighed af denne, men stærkere infrastrukturer vil generelt give flere arbejdspladser og større konkurrencedygtighed i alle industrielle brancher. 7. Kontaktperson Jakob Stoustrup, jakob@es.aau.dk, tlf:99408749

42

4 AUTONOME ROBOTTER OG ELEKTRIFICERING I TRANSPORTSEKTOREN 1. Resumé Selvkørende biler vil væsentligt ændre måden vi lader os selv og vare transportere på. Perspektiverne er store, f.eks. mindre trængsel på vejene og spildtid, færre parkeringsproblemer i byerne, lavere energiforbrug ved motorvejskørsel, mere el integreret i transportsektoren, osv. For at dette er muligt, kræves der dog en betydelig forskningsmæssig indsats af især teknisk karakter.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Autonome robotter og selvkørende biler er under hastig udvikling på trods af, at området stadig er i sin vorden. Selvkørende biler vil radikalt ændre måden hvorpå vi tænker, ejer og bruger transportmidler. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser for, hvilke nye forretningsmuligheder der vil opstå. Nogle af de oplagte fordele ved selvkørende biler er mindre trængsel på vejene, da bilerne kan køre tættere, hvorved energiforbruget også sænkes for de biler der ligger i læ af vinden. Tiden under kørslen kan benyttes til mere produktive formål og der vil blive mindre parkeringsproblemer.

3. Forskningsbehov Området er så stort og bredt, at der er mange forskellige discipliner, hvor en forskningsindsats er nødvendigt. Først og fremmest er der det tekniske med at få bilerne til at køre selv og kommunikere med hinanden og omgivelserne. Derudover, bliver det også en udfordring at automatisere opladningen, så det foregår på en pålidelig og effektiv måde. Det er også nødvendigt at analysere behovet for rækkevidde, antal ladestationer (det antages, at de selvkørende biler er eldrevne), integration med elnettet, osv. Derudover kommer samfundsmæssige forhold såsom lovgivning, indflydelse på byplanlægning, forretningsmodeller, osv. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der er behov for at udenlandske aktører kan indgå i forskningssamarbejdet, da Danmark ikke råder over producenter af biler, hvilket selvfølgelig er et af nøgleelementerne.

5. Danske forudsætninger Danmark råder over nogle vigtige kompetencer inden for området, f.eks. robotter, effektelektronik, Smart-grids, energiregulering og planlægning og IKT.

6. Mål, effekt og perspektiver Hvis ikke brugeren skal koncentrere sig om at køre bil, kan tiden benyttes til mere produktive formål, f.eks. arbejde, hvilket vil øge landet produktivitet. Selvkørende elbiler kan også være en måde at få integreret mere el i transportsektoren, og visse transportopgaver kan også løses uden menneskelig indblanding, hvilket vil øge konkurrenceevnen. 7. Kontaktperson Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908

43

5 BATTERIER 1. Resumé Udviklingen inden for batterier går stærkt; både prismæssigt of performance-mæssigt. Batterier er vigtige for integration af vedvarende energi samt i køretøjer. Nye typer batterier giver nye anvendelsesmuligheder, men kræver også en bedre forståelse af disse.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Batterier er en nøglekomponent til at integrere mere fluktuerende vedvarende energi i el-nettet, samt at mindske energiforbruget i transportsektoren. Prisen på lithium batterier er faldet hurtigere end forudset blot få år tilbage (Nykvist, B., and M. Nilsson, Rapidly falling costs of battery packs for electric vehicles, Nature Climate Change, 2015) og energidensiteten forbedres løbende, hvilket vil give nye anvendelsesmuligheder.

3. Forskningsbehov Der er behov for bedre at forstå degraderingsmekanismerne i batterier, samt at omdanne denne viden til forholdsvis simple modellere der kan afvikles i forskellige applikationer. Derudover er der også behov for bedre at forstå nye typer, f.eks. lithium-sulfur og lithium-air, da de opfører sig væsentligt anderledes end traditionelle lithium-ion batterier. Derudover er der også behov at inddrage samspillet med det omgivne system.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der er brug for programmer, der støtter bredt hele vejen fra grundlæggende forskning til demonstration.

5. Danske forudsætninger Danmark er godt med forskningsmæssigt både på materiale-siden samt anvendelse-siden. Derudover er der også nogle få virksomheder inden for området, der er med langt fremme.

6. Mål, effekt og perspektiver Det er ikke blot i Danmark, der er brug for batterier, men i hele verden. Ved at værre på forkant med de nye typer batterier, kan der udvikles nye produkter og metoder, der kan give danske virksomheder en konkurrencefordel.

7. Kontaktperson Erik Schaltz, esc@et.aau.dk, tlf:30622908

44

6 EFFEKTELEKTRONIK OG PÅLIDELIGHED 1. Resumé Effektelektronik er en nøgleteknologi i alt elektrisk energiteknologi og er i hastig udvikling med nye egenskaber og der er behov for nye måder at lave effektelektronisk apparat-design på herunder at kunne designe til en ønsket pålidelighed og tilgængelighed af disse og samtidig have høj virkningsgrad og lav pris.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Danmark har i mange år været stærk på energi-effektivisering via udvikling af effektive elektriske apparater, der kan spare betydelig mængder af energi. To teknologier er afgørende – det ene er IKT som muliggør kontrol og interfacing med omverdenen og det andet er effektelektronik, som kan omsætte elektrisk energi fra en form til en anden. Samtidig benyttes teknolgien også til at styre solceller og vindmøller således de kan producere styrbar energi ind på nettet. Kombinationen giver intelligente, styrbare og effektive energisystemer der er brugbare til at styre nettet. En række danske virksomheder er ledere indenfor er kendte for at anvende denne teknologi og har global vækst, Kravene til apparaterne er mange og ikke mindst hvor de på sigt skal tage del i net-styringen, idet nøgleord som tilgængelighed, pålidelighed, beskyttelse og evne til at håndtere net-fejl bliver essentielt. Samtidig udfordres apparaterne af udviklingsmæssigt at de skal være billigere, fylde mindre og blive mere effektive. Indenfor såvel IKT og effektelektronik foregår mange aktiviteter, som kan understøtte udviklingen af disse produkter samt anvende dem smart i nettet. På IKT området er det såvel kommunikation, elektronik, trådløs teknologi, styringsteknik, indlejrede systemer, pålidelig software hvor tæt samspil imellem forskningsinstitutioner og virksomheder pågår. 3. Forskningsbehov En række tiltag bør initieres for at fremme udviklingen af fremtidens effektelektroniske apparater på nettet Forskning i design for pålidelighed til optimering af elektriske apparater, herunder inkludere deres forventede performance med nye komponenter der kan udfordre den klassiske måde at designe et apparat på. For øjeblikket regnes med at apparaterne vil kunne arbejde med en frekvens der er ti gange større end i dag. Udvikling af nye kontrol-metoder til elektriske apparater der lever op til fremtidige krav fra nettet, samt effektiv styring af belastningen Afprøvning af de nye funktionaliteter på nettet mhp at kunne levere omtalte funktionaliteter – såvel i mindre som større skala Etablering af bedre test-værktøjer til software i apparaterne med henblik på at sikre høj software-pålidelighed og dermed appara-pålidelighed Analyse af elektriske og harmoniske fænomener ved udpræget brug af elektriske apparater med effektelektrik, herunder værktøjer til at identificere kritiske konfigurationer og driftsforhold på nettet Udvikling af intelligente funktioner i apparaterne, der både kan monitorere net og belastning, samt give feedback til producenter om apparaternes drift med henblik klarere at få et billede af apparaterne ”mission profile”. Samtidig gøre apparaterne i stand til at være forudseende omkring egne interne fejl. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der er brug for programmer, der støtter bredt hele vejen fra grundlæggende forskning til demonstration.

45

5. Danske forudsætninger Danmark er godt med forskningsmæssigt både på materiale-siden samt anvendelse-siden. Derudover er der også nogle få virksomheder inden for området, der er med langt fremme.

6. Mål, effekt og perspektiver Virksomheder der producerer elektrisk apparater har i en del år været i konstant vækst og det forventes at det vil forsætte idet effektelektronik og IKT vil indgå i stadig flere produkter. Som eksempel vokser markedet for effektelektronik til biler med to-cifrede vækstrater og en styrket positionering vil give øgede muligheder for virksomheder. 7. Kontaktperson Frede Blaabjerg, fbl@et.aau.dk,tlf:21292454

46

7 SOCIO-TEKNISKE ASPEKTER I UDVIKLINGEN AF NY TEKNOLOGI

1. Resumé Den grønne omstillings smarte energisystemer kræver, at forskellige teknologier til energibesparelse og fleksibelt energiforbrug, -produktion og lagring kombineres: Varmepumper, vindmøller, solceller, elbiler, intelligente og brugerstyrede elforbrugssystemer etc. Befolkningen skal tage de nye teknologier til sig og integrerer dem i deres hverdags- og arbejdsliv, og forsyningsselskaberne og producenterne af el og de smarte teknologier skal tilpasse sig nye behov og praksisser hos brugerne. Grænserne mellem kategorier som forbrugere og producenter og mellem professionelle og amatører ophæves, og nye kategorier som 'pro-sumers' og 'pro-ams' opstår. Det kræver nye forståelser af, hvordan forskellige individer og kollektiver deltager i de nye energisystemer på bedst mulig vis. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Selv den mest avancerede teknologi kræver samarbejde med dens brugere. I værste fald udvikles teknologier, som ikke bliver udnyttet eller som individer og grupper protesterer imod. Samtidigt er der behov for at være på forkant med etiske, organisatoriske og praktiske overvejelser, hvordan de nye teknologier påvirker vores liv og hverdag, vores værdier og måder at organisere samfundslivet. 3. Forskningsbehov Der er ikke nok viden om, hvordan forskellige individer og teknologiske fællesskaber lever med de nye energibesparende og fleksible teknologier, hvordan de indgår i deres hverdags- og arbejdsliv samt hvad der motiverer folk til at investere i og tage nye teknologier i brug og ændre deres vaner og holdninger. Der er behov for at integrere de enkelte energi- og kommunikationsteknologier i en bredere samfundsmæssig, social og værdimæssig sammenhæng. Der er også behov for at udvikle nye metoder til at teste og udvikle samspillet mellem teknologierne, fx living labs/levende laboratorier. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i de socio-tekniske aspekter af ny teknologi bør være en kompenent i alle dele af forsknings- og udviklingsprocessen, fra udvikling til ibrugtagning og løbende forbedring af nye teknologier og kan i princippet knyttes til alle teknologiske indsatsområder. 5. Danske forudsætninger Danmark er førende inden for en lang række komponenter af de smarte energisystemer, herunder energiregulering, intelligente elmålere og IKT. Danmark og de andre nordiske lande har en lang tradition for forskning i og praktisk gennemførsel af participatory design og er førende, når det gælder inddragelse af borgere og brugere i udvikling, design og implementering af ny teknologi. Der er gode samarbejdsrelationer mellem forskningsinstitutioner, virksomheder, civilsamfund og politiske organisationer. 6. Mål, effekt og perspektiver Foruden de hjemlige udfordringer med at implementere smarte energisystemer er der tale om et internationalt marked i vækst, hvor Danmark vil have omfattende mulighed for at eksportere de integrerede løsninger samt at tilpasse dem til internationale samfundsmæssige kontekster. 7. Kontaktperson Maja Hojer Bruun, mhb@learning, tlf:99403423

47

OECD 8: Future key technologies: Advanced Materials: Kontaktperson: Kje ld Pedersen, kp@nano.aau.dk, t l f :99409215 1. Resumé To develop new product solutions for the future, progress must be made in understanding structure property relations in complex combined chemical, physical and mechanical loadings and the development of novel multifunctional materials. This includes extending the current focus on two-dimensional materials with further research covering the chain from basic understanding to matured materials of industrial relevance and research on advanced structures in materials. 2. Samfundsmæssige udfordinger og muligheder Development of new materials with tailored performances is one of the most important drivers for progress in a wide range of technological areas of high strategic interest for the future progress of our societies. In this sense materials research is the most cross-disciplinary field in modern science, with direct impact on all areas of everyday life. Research in materials chemistry and physics thus addresses future society challenges in fields such as energy, environment, transport, health, and food with obvious possibilities for generic research. The fast development of both synthesis and characterization capabilities at the nanometer scale over the past decade has enabled the design of new materials with properties not available in the conventional ones. The development of computer modelling techniques has also enabled design of materials tailored for specific uses (e.g., materials genome initiative). The strong focus on two-dimensional materials (e.g., Graphene and Transition metal dichalcogenide monolayers) is an example of nanoscale materials that may offer completely new solutions in a wide range of technologies. Such two-dimensional materials have attracted significant interest, as extraordinary electronic or optical properties can arise when, e.g., electrons are restricted in their motion in the third direction. Beyond graphene, new approaches and classes of two-dimensional materials are constantly being developed, e.g. also non-crystalline materials, and new applications are being investigated. Such two-dimensionally confined materials have very large potentials that deserve intense research, both with respect to basic properties and maturing the materials for industrial use. This includes the possibility to stack these layered materials in any desired sequence in order to develop novel three-dimensional materials with completely new functions. State-of-the-art materials technology and industry are rarely aligned, primarily because it is extremely complicated and of high risk to change a materials platform in an industrial setting. This is because such change challenges existing know-how, product design, manufacturing processes and leads to products that have not proven functionality during a lifetime. A validation can in some cases take several years, companies take risks sending products to market before they are fully validated. Thus it is important for industry to be able to minimize risks through access to a foundation and knowledgebase that allow an understanding of the materials’ behavior founded in basic science and with the possibility of predicting long-term behavior, especially under complex loading. It is necessary to develop reliable computational methods and simulation techniques that can replace, at least partially, expensive and time-consuming real experiments with tests that provide additional information about performance of their products under extreme conditions. This is broadly acknowledged and initiated in the societal partnership “fasttrack”. However, this is merely a starting point as such activities are seen to accelerate in the coming decade with increased focus on for example sustainability.

48

3. Forskningsbehov Functional materials can be materials that show special properties like stimuli responsiveness. For example, they can be piezoelectric or change volume when subjected to different pH or release guest molecules when subjected to light. Research in advanced structures and functional materials is of interest in its own role. New materials for sensor applications, batteries, drug release or solar harvesting are evidently interesting. However, from a research viewpoint, the most interesting aspect is that basically all materials can be considered functional, at least to some degree. Changing temperature or changing mechanical stress affects the rate of diffusion and radiation degradation of a polymer causes an increase or decrease in the number of crosslinks and hence influences other properties. Materials used in products are subjected to mechanical, chemical and physical loads, hence drawing on the same knowledgebase as the more classical functional materials. There is thus a need for research, in which materials properties are tested in complex and relevant loading situations. This type of research is very challenging due to its interdisciplinary nature covering physics, chemistry, mechanics, and mathematics. Furthermore there is a need for advanced laboratories to create multiphysics loads and in many situations access also to large scale facilities will be an advantage. With respect to two-dimensional materials, research is required in a wide range of aspects from the fundamental understanding and theory to improved synthesis methods, overcoming current characterization limitations, and introduction into real devices. For example, defects and doping needs to be controlled, the role of the substrates used for synthesis must be better understood, synthesis of tailored amorphous two-dimensional materials must be realized, and the atomistic mechanisms that control disorder and functionalities at different length scales should be clarified. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Materials research is by nature cross disciplinary covering most fields of science and engineering. Furthermore, very many solutions that are developed will have applications of interest for several of the societal challenges described for instance in H2020. It should thus be considered if research programs that support materials research addressing generic solutions to several fields can be part of the future research programs. 5. Danske forudsætninger Denmark has strong international research positions in materials science and engineering as evidenced by the high scientific production in several central fields. A solid basis in materials science and engineering is thus present. Along with this, excellent local infrastructures for synthesis and characterization of both crystalline and non-crystalline materials have been developed at the universities and GTS institutes. In the future the conditions for materials research will improve significantly with the current investments in large infrastructures, both national (NUFI) and through the ESS involvement. Furthermore, large (on a Danish scale) companies have focus on long-term product development that depends on advanced materials, including Siemens Windpower (wings), Danfoss (power electronics), LEGO (safe materials with long lifetime and sustainable), Hempel (service life for corrosion protection up to 50 years), and Haldor Topsøe (catalysts). Danish industry is thus well motivated to improve their competitiveness by implementing new materials research in future products. 6. Mål, effekt og perspektiver Focus on multifunctional materials and new two-dimensional materials will enhance understanding, modeling, synthesis, and characterization of materials. This will enable new applications of advanced

49

materials in all areas of technology. Danish research in these fields will give local companies direct access to the most advanced developments and will serve as a connection between basic materials research and development of industrial applications. Materials research will in the future take even more use of large infrastructures such as those represented in the Danscatt organization. University activities at these facilities may stimulate industrial research and development that take advantage of the unique possibilities offered by these infrastructures. 7. Kontaktperson Kjeld Pedersen, kp@nano.aau.dk, tlf:99409215 8. Forslagets prioritering

50

OECD 9: Future key technologies: Biotechnologies Sundhedsteknologi Kontaktperson: Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, t l f :99408811/24655246 1. Resumé Bedre sundhed til alle står højt på den internationale velfærdspolitiske dagsorden. Vi lever længere og verdens befolkning vokser. Det giver en demografisk profil med flere ældre og dermed flere med akutte og kroniske sygdomme. Der et stort behov for nytænkning i hele sundhedsvæsnet. Dvs. nytænkning af den måde vi agerer som borgere, og af den måde vi organiserer og driver sundhedsvæsnet på. Vores nye supersygehuse med færre senge og forventelig kortere indlæggelser giver også nye udfordringer. Alt dette skaber behov for udvikle nye metoder og teknologier til at forebygge, diagnosticere og behandle på. Der er behov for forskning i nye og forbedrede SUNDHEDSTEKNOLOGIER. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og et voksende udgiftspres på sundhedssektoren skaber efterspørgsel efter ny viden, teknologier og ydelser, der kan bidrage til forståelse, diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme, forebygge skader, reducere bivirkninger af behandlinger samt bidrage til større egenomsorg for sygdom og for at forblive sund. Der er et stort globalt marked under udvikling for nye forebyggende produkter, der skal sikre billigere og bedre tilpassede tilbud til den enkelte borgers/patients individuelle behov. Sundhedssektor og plejesektor er under pres for nye teknologiske løsninger grundet den demografiske udvikling, hvor vi oplever flere ældre og færre personer til at behandle og pleje. Samtidig er sundhedssektoren under et stærkt udgiftspres, der også kalder på nye teknologiske løsninger.

FAKTA Sundhedsteknologi er synonymt med medicoteknik. På engelsk hedder det Biomedical Engineering. NIH’s definition af Biomedical Engineering er: “Biomedical Engineering integrates physical, chemical, mathematical, and computational sciences and engineering principles to study biology, medicine, behavior and health. It advances fundamental concepts, creates knowledge from the molecular to the organ systems levels, and develops innovative biologies, materials, processes, implants, devices, and informatics approaches for the prevention, diagnosis, and treatment of disease, for patient rehabilitation, and for improving health”. Begrebet er således bredt og inkluderer tele-medicin og i visse sammenhænge også velfærdsteknologi.

I planen ”Danmark i arbejde. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger”, fremhæves det, at det er visionen, at Danmark skal være blandt de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af sundheds- og velfærdsløsninger baseret på forskning (Regeringen juni 2013, s. 8). I Danmark udgør sundheds- og velfærdsvirksomheder 3,6 % af værdiskabelsen i dansk økonomi, beskæftiger 1,7 % af den samlede arbejdsstyrke og står for hele 12 % af eksporten (Regeringen juni 2013, s. 7). Den offentlige sektor i Danmark skal ifølge samme regeringsplan frem mod 2020 frigøre 12 mia. kr. til kernevelfærd

51

gennem moderniseringer, som skal realiseres gennem øget fokus på digitalisering og velfærdsteknologi, øget offentlig-privat samarbejde og resultater mv. I forlængelse af dette er der udarbejdet en strategi ”Fælles Offentlig Strategi for Digital Velfærd 2013-2020”, som skal hjælpe med at udmønte visioner og mål til handlinger. 3. Forskningsbehov Adgang til forskning på et højt internationalt niveau bidrager til danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne på sundheds- og velfærdsområdet. Det har særligt betydning for de forskningstunge erhvervsområder som lægemiddelindustrien og virksomheder, der producerer sundhedsteknologisk udstyr og -apparater, men også virksomheder, der producerer fx hjælpemidler og sundheds-it, kan udvikles gennem forskning. Endvidere kan stærke forskningsmiljøer bidrage til at skabe en pipeline af nye vækstvirksomheder i Danmark, tiltrække de bedste talenter i form af forskere og studerende samt tiltrække samarbejdsprojekter og dermed investeringer i arbejdspladser fra store internationale selskaber inden for specifikke fagområder. Dansk sundhedsforskning er på et højt internationalt niveau, og vi har en stærk forskningsinfrastruktur. Samtidig understøtter de danske innovationscentre viden-hjemtagning til og innovation i virksomheder og forskningsmiljøer i Danmark gennem fokuseret netværksopbygning til udenlandske forsknings- og udviklingsmiljøer. Den globale konkurrence på sundheds- og velfærdsområdet øges imidlertid væsentligt i disse år. Mange andre lande har ligesom Danmark fokus på at udvikle og producere nye sundheds- og velfærdsløsninger, der kan imødekomme den hjemlige efterspørgsel og samtidig udnytte vækstpotentialet på området. De investerer som følge heraf betydelige midler i forskning, udvikling, innovation og uddannelse. Der er derfor behov for en fortsat høj prioritering af sundhedsforskningen, herunder den sundhedsteknologiske forskning, og forskning i velfærdsteknologi i Danmark. Sundhedsteknologi dækker et bredt felt af teknologier der skalamæssigt går fra molekyle til system og omfatter: Bioinformatik, Biochips, Biosensorer, Beslutningsstøttesystemer, Rehabiliteringsteknologi, Kardiologisk teknologi, Personalised Medicine, Medicinsk billedteknologi, Molekylær medicin, Neuroteknologi, Regenerativ Medicin , Robotteknologi, Tissue Engineering, Smerteteknologi, Sundhedsinformatik, Telemedicin og Velfærdsteknologi. Der er behov for fortsat støtte til og udvikling af de eksisterende forskningsmiljøer som er veletablerede på eksempelvis AAU og DTU. Forskningsmæssigt findes der her meget stærke miljøer indenfor neuroteknologi, kardioteknologi, smerteteknologi, beslutningsstøtte, molekylær medicin, signalbehandling, ultralyd og medicinsk billedbehandling. Det er imperativt at disse miljøer har adgang til forskningsstøtte for at kunne fastholde og udbygge de eksisterende styrkepositioner i fortsat tæt samarbejde med de kliniske miljøer og med industrien, og det er derfor essentielt at området tilgodeses i FORSK2025. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Den globale konkurrence på sundheds- og velfærdsteknologi øges væsentligt i disse år. Mange andre lande har ligesom Danmark fokus på at udvikle og producere nye løsninger, der kan imødekomme den hjemlige efterspørgsel og samtidig udnytte vækstpotentialet på området. De investerer som følge heraf betydelige midler i forskning, udvikling, innovation og uddannelse. Der er derfor behov for en fortsat høj prioritering af den danske sundhedsforskningen, herunder forskning i sundheds- og velfærdsteknologi i Danmark. 5. Danske forudsætninger

52

Danmark har en veludviklet sundhedsteknologisk industri og et veludbygget sundhedsvæsen og flere af de danske universiteter huser en række internationalt anerkendte sundhedsteknologiske forsknings- og undervisningsmiljøer.

FAKTA Den danske sundhedsteknologiske branche i ta l

• Medicovirksomheder i Danmark og danske v i rksomheder i ud landet omsatte i 2014 for 52,7 mi l l iarder k roner . En st ign ing f ra 2013 på 3%

• Medicovirksomheder i Danmark og danske v i rksomheder i ud landet beskæft igede i 2014 33.500 mennesker. En st igning f ra 2013 på 5,5 %

• Omkring 250 v irksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskel l ige grene af medicobranchen

• Men i a l t er godt 1.000 v irksomheder i s tørre e l ler mindre grad beskæft iget med medicoområdet

• De 20 s tørs te v irksomheder tegner s ig for ca. 75 pct. a f omsætningen

• 2/3 af v irksomhederne i branchen har under 50 ansat te Det danske marked

• Det danske marked for sundhedsteknologi udgør 0,5% af det g lobale marked (k i lde: Espicom.com)

• Udgif ter t i l medic insk udstyr udgør ca. 5 pct. af de samlede of fent l ige udgif ter t i l vores sundhedsvæsen (k i lde: Espicom.com)

• Det of fent l ige sundhedsvæsen via de fem regioner er den størs te af tager af branchens produkter

• Andre af tagere er kommuner ( f .eks. i forb indelse med pleje og genoptræning) , pr ivate hospi taler e l ler pr ivate borgere

Ekspor tmarkedet

• i 2014 var USA er Danmarks største ekspor tmarked for medicoudstyr med 25% af ekspor ten. Deref ter fu lgte Tysk land (15%), Sver ige (6%), Japan (4%) og Kina (4%). (Ki lde: Espicom.com)

• Over 95 pct . af den danske produkt ion eksporteres • Medicovirksomheder i Danmark eksporterede i 2014 for omkring

13,5 mia kroner (Espicom.com).

Branchen er i vækst med et stort vækstpotentiale i de kommende år. Sundhedsteknologisk udstyr indgår på forskellig vis i langt de fleste processer i sundhedsvæsenet. Medicoindustrien har derfor et indgående kendskab til sundhedsvæsenets aktører og processer, og kan i kraft heraf fungere som facilitator og integrator mellem patienter og sundhedsprofessionelle i bestræbelserne på at finde effektive og patientvenlige løsninger. Branchen skaber attraktive, videns tunge arbejdspladser, tiltrækker udenlandsk kapital og bidrager med store eksportindtægter til samfundsøkonomien.

53

6. Mål, effekt og perspektiver Sundhedsteknologiske virksomheder tager ofte afsæt i den forskning, der sker på universiteter og i de kliniske miljøer. Universiteterne udviser stor imødekommenhed i forhold til offentlig-privat samarbejde, men de økonomiske rammer for, at universiteterne kan gennemføre en målrettet forskning, kræver tilførsel af forskningsmidler og ikke besparelser, såvel i det offentlige forskningsbudget som eksempelvis gennem beskatning af de fonde, som yder et betragteligt tilskud til offentlig forskning. Universiteterne er derfor i højere grad nu end tidligere henvist til kortsigtede projektmidler, som vanskeliggør en langsigtet forskningsplanlægning. Øget prioritering og forskningsindsats indenfor de ovennævnte områder er en forudsætning for at væksten indenfor virksomheder, der producere sundheds- og velfærdsteknologi, afføder en blivende produktion af høj kvalitet, der hviler på viden og evidens. På den lange bane er det en nødvendig betingelse for at teknologien kan skabe blivende velfærd. 7. Kontaktperson Kim Dremstrup, kdn@hst.aau.dk, tlf:99408811/24655246 8. Forslagets prioritering

54

AAU 1: Vidensamarbejde Universit ies’ interact ion with public and private organisations – understanding mechanisms and assessing societal impacts Kontaktpersoner: Arne Remmen, ar@plan.aau.dk, t l f :99408318 Ina Drejer , id@business.aau.dk, t l f :99402744 Pal le Rasmussen, pal leras@learning.aau.dk, t l f :99409952 1. Resumé Universities impact on society through a wide variety of activities, including research collaborations with industry, science based consultancy, idea spin-off into new firms, education of graduates, etc. Often the impact is measured in relatively narrow economic terms over a limited period of time. However, many impacts are difficult to isolate or identify in the short or medium run. Therefore, there is a need for more systematic and versatile knowledge on the channels and societal impact of universities’ interaction with public and private organizations, which is based on quantitative as well as qualitative analyses. A dedicated research effort addressing these issues can provide an informed foundation for policies aiming at improving universities’ interaction with and impact on the society as well as a raised awareness among actors at all levels in universities on, how they can work with and monitor their interactions with the society as an integrated activity. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder There is an increased focus on the instrumental position of universities as important drivers of economic and wider societal development, not least at the regional level. Policy-makers are increasingly expecting that the application of university knowledge and technologies will lead to significant economic impacts. Universities’ general-abstract roles in creating, transmitting, circulating, extending and phasing out knowledge have become linked with their capacity to make that knowledge available to create development benefits. University impacts on society may be achieved through a wide variety of activities, including for example research collaborations with industry, science based consultancy including public sector consultancy, idea spin-off into new firms, the contribution to deliberation in the public sphere on crucial social and political issues. Much of the impact comes from the work of university graduates in all sectors of society, and quality and relevance of the education and training universities give these graduates. Here, however, we focus mainly on other activities. The choices of channels vary according to the characteristics of knowledge being exchanged and range from codified forms of knowledge such as publications and patents to informal discussions, internships and student projects, collaborative research and the mobility of people between institutions. There are several gaps in our understanding of universities’ societal engagement roles. The extent to which universities can impact on e.g. industrial innovation and the forms of channels or linkages will vary depending on the particular industry, the extent to which the industry is dependent on scientific knowledge, and the degree of interaction between key firms and longstanding academic partners. Studies have shown that firms’ collaboration with universities can e.g. lead to higher productivity and higher revenues from new or improved products in firms (e.g. Hanel and St-Pierre, 2006; Lööf and Broström, 2008).

55

Nevertheless, there is still relative little systematic knowledge of the mechanisms through which the impact occurs in the firms, how different channels of interaction work in relation to different types of firms, and what the relevant time frame is for studying impacts of different types of interactions. Second, universities’ impact on society does not only occur through interacting – directly or indirectly – with private firms. Universities interact with a much wider range of actors. These include of course public sector organizations which may have substantial implications for the functioning of the public sector. After the wave of mergers where many government research institutes were merged into universities, these have formalized tasks in providing knowledge to specific public authorities as basis for policy (myndigheds-betjening). Furthermore, universities do also collaborate with Non-Governmental-Organisation (NGOs), voluntary associations and different types of semi-public organizations. The impacts of these interactions are much less investigated than interactions between firms and universities, and accordingly, the lack of systematic knowledge on channels and impacts is even more outspoken. Partly because of the focus on university-industry collaboration, a strong trend has been to measure the impact of university collaboration with industry and other parts of society in economic terms – as a question of increase in turnover, employment or wages of key personnel. Some analyses have investigated increase in number and types of innovations as a step forward, but this is still a narrow way of measuring outcomes and misses many of the actual effects of collaboration and knowledge exchange. Traditional econometric analyses of the “effect” of university-industry interactions may provide insights regarding one type of outcome of these interactions. However, this tell us little about why an effect occurs (or is absent) as well as which circumstances are most conducive for a fruitful interaction. Furthermore, economic measurements ignore a wide range of impacts, which may be difficult to isolate or identify in the short or medium run. Such impacts can include that firms or branches of firms choose to locate near a university both as the result of a collaboration and in order to facilitate future collaboration and recruitment of university graduates. Interaction with a university may also affect the way that an organization engages with customers/users; utilizes resources; gets access to new competences; perceives current and future markets and user groups; focuses on employees’ job-satisfaction, etc., leading to gradual changes the organization’s behavior, which may take time to show as “bottom line effects” (if the organization is a profit-seeking firm) even though they can have a large qualitative influences on the organization and its surroundings. Such impacts are difficult to measure, which is another reason that existing knowledge on these phenomena is limited. However, this underlines the need to not only expand our knowledge of mechanisms through which universities can impact public and private partners, but also address the issue of what, how and when we should aspire to measure. 3. Forskningsbehov As mentioned above, there is a need for more systematic and versatile knowledge on the channels and societal impact of universities’ interaction with public and private organizations. As noted, previous assessments of the impact of university interactions have primarily attempted to quantify the effects of universities’ research collaborations with firms on e.g. innovation or productivity. In general, these analyses are either not able to distinguish between different types of collaboration, or they are focused on evaluating the effects of specific programs. The quantitative assessments rarely address the underlying mechanisms through which effects of the interaction may occur.

56

Thus, there is a requirement for research the contributes to the development of generalizable methods for i) identifying formal as well as informal channels for universities’ interaction with different parts of and actors in society, and ii) identifying and operationalizing the different types of impacts of these interactions. The development of generalizable methods demands conceptual clarification that can partly draw on existing research; but is also demands close studies of the mechanisms and the impacts in different contexts. Thus the research must combine general conceptual and empirical research with case studies of the societal impact of university interactions within different scientific fields. 4. Forhold vedr udmøntning og implementering af forskningsindsats Some research has targeted directly the types of interactions and the outcome of university collaboration with different groups of stakeholders. Besides, many researchers apply different means in the interaction with theses public and private organisations. Much experience with and knowledge about interaction between universities and society is also concentrated in the innovation or collaboration units of Danish universities. This knowledge is little documented in a systematic form, and an important precondition for developing an improved understanding of these phenomena is to access this knowledge and develop ways of organizing it. This will demand ways of either anonymising or gaining acceptance from involved partners. 5. Danske forudsætninger Denmark has a strong tradition of collaboration on knowledge creation and implementation. An example of this are different types of initiatives to make research-based knowledge available to users, for instance the publically approved technological institutes (GTS institutes) and the mediation through public agencies of evidence-based intervention programs for social work practitioners. Such initiatives are probably made easier by the relatively small ‘power distance’ in Danish everyday life. 6. Mål, effekt og perspektiver The outcome of the research is intended to be: • A general overview of actors, interaction mechanisms and types of impact, based on existing

research-based knowledge and new empirical research. • A limited number (e.g. five) detailed case studies of actors, interaction mechanisms and types of

impact in different scientific fields (including social sciences/humanities). • A conceptual model and an inventory of types of interaction and impacts. The model will include more

versatile indicators of impact than those generally applied today. The main effects of the research activities will be • A more informed foundation for policies aiming at improving universities interaction with and impact on

the surrounding society. This is an important basis for policymakers and others, who have the obligation and authority to formulate policy. The outcome should be targeted and efficient policy initiatives (but of course, impact is not guaranteed…).

• A raised awareness among actors at all levels in universities – managers, innovation units and researchers - on how they can work with and monitor their interaction with the surrounding society as an integrated activity. This awareness is of course primarily expected in Danish universities, but mediation to international partners and organizations is also relevant.

7. Kontaktpersoner Arne Remmen, ar@plan.aau.dk, tlf:99408318

57

Ina Drejer, id@business.aau.dk, tlf:99402744 Palle Rasmussen, palleras@learning.aau.dk, tlf:99409952

8. Forslagets prioritering References P. Benneworth, P. & Jongbloed, B. (2008) Excellence in the third mission: valorising the Humanities, Arts & Social sciences. Paper presented to the CHER conference “Excellence and Diversity in Higher Education. Meanings, Goals, and Instruments” Pavia, Italy, 10th-13th September 2008. Hanel, P. and St-Pierre, M. (2006) Industry–University Collaboration by Canadian Manufacturing Firms, Journal of Technology Transfer, 31 (4), 485-499. Lööf, H. and Broström, A. (2008) Does knowledge diffusion between university and industry increase innovativeness?, Journal of Technology Transfer, 33 (1), 73–90. Maria Theresa Norn, M.T.; Wohlert, J. & Anthonsen, M. (2014) University researchers’ collaboration with industry and the public sector – a survey of university researchers in Denmark. Copenhagen: DEA

58

AAU 2: Arktis Arct ic Kontaktperson: Henr ik Halk ier , hum-dekan@aau.dk, t l f :20762004

1. Resumé With on-going dramatic changes in climate, nature and economy in the Arctic, informed decision-making, planning and regulation is of vital importance to the future of the people living in the region. A common trans-disciplinary and intensified research effort in collaboration between local communities, authorities and research institutions should be coordinated and adapted to the unique Arctic context. Such a contribution of knowledge and research will facilitate dialogue on future development and advance the opportunity for forward-thinking solutions. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Arctic is becoming increasingly important in geopolitical terms due to environmental changes that are creating new economic possibilities and international political rivalries, while at the same time having important impacts on local communities, from Greenland and northern Scandinavia to North America, Canada and Russia. The Arctic is becoming an important strategic priority in Danish foreign policy, and ensuring a well-functioning Rigsfællesskab (community of the realm) with development opportunities for all its constituent parts will be a precondition for Denmark’s continued status as a major actor in the Arctic. This proposal highlights key areas of future research that, in line with the general requirements for Forsk2025, focus on understanding sustainable development processes in Arctic societies as well as the ways in which these may fit with Danish collaborative skills in research, education and innovation.

The premises for sustainable development to be secured in these communities are challenging, as the social and natural environments are influenced by multiple drivers of change affecting the region. The Arctic is, as the OECD report reminds us, severely affected by climate change, new opportunities with transport and logistics are challenging existing governance structures as well as demographic features such as increased urbanisation and fragile labour markets. They cause changes in the livelihoods, culture and demographics and create a situation, where the social and socio-ecological impact pathways are particularly complex. For that reason, Arctic futures are inherently complex. The current scope and speed of change in the Arctic makes it paramount to understand the ongoing processes of change in order to cope with challenges and identify opportunities for long-term sustainable paths that will strengthen local communities and their relationship with the rest of the world. Here it is worth stressing that there are also important opportunities related to the Arctic experiences of living ‘off the grid’ in terms of e.g. energy, experiences that entail important lessons of relevance to other parts of Europe and the world in relation to economizing with scarce resources in intelligent ways.

The proposal identifies two main areas of societal challenges/opportunities which relate to constituent elements of Arctic societies, but also reflect broader trends with regard to wealth, health and wellbeing. These are closely linked to each other by operating in a quickly expanding geographical space inhabited by small communites and great political and ecoonomic actors. The two areas of enquiry proposed are

• changing economies: from traditional industries (commercial fisheries, subsistence primary activities) towards new multi-scalar activities (agriculture, tourism, mining, construction)

• changing societies: internal/external migration flows, health, learning, education, and training For both these areas, understanding the changing context in which social and economic development takes place is necessary, bringing additional focus on changing infrastructures (transport,

59

communications, housing and urban development) and new forms of governance (from community involvement to international diplomacy). While bearing these contexts in mind these economic and social areas of enquiry will be used in the following to exemplify challenges/opportunities, research needs etc.

The Danish interest in Arctic issues is clearly associated with Greenland being part of Rigsfællesskabet, but challenges and solutions are likely to have relevance, at least, throughout the Arctic, and thus research on Greenland from an international Arctic perspective will have positive implications for Danish firms and organisations involved. While the research activities will typically be international in scope, in the following Greenland will be used as an example.

Changing economies . Since the 1920s, the fisheries have served as the lynchpin of a self-sustaining Greenlandic economy and national identity. The two largest fisheries in terms of volume and value are prawn and Greenland halibut, with prawns accounting for 50 per cent of the Greenlandic fisheries. But fisheries are dynamic and continuously subjected to environmental, social and governance changes – e.g. in climate and access rights – as the current shift from a polarized industrial/subsistence fishery towards more multi-scalar forms demonstrate.

New sectors of growth are needed in Greenland and politicians see mining as an inevitable option. Denmark has experience with green growth technologies to meet some of those sustainability challenges and the human impact of those changes needs to be addressed as well because it is changes which provoke and inform new positions as right-holder or land-holder but also in ambivalent positions as stakeholder or partner. Research focusing on public participation and social impact assessment (SIA) can inform public debates about those new positions and impacts.

Climate change holds opportunities for new forms of agriculture in the Arctic, potentially transcending the current subsistence orientation of e.g. sheep and cattle rearing through introduction of new (old) breeds and branding for wider markets. Extensive management of robust breeds for free-range grazing will promote in situ conservation, cultural and semi-natural lands, improved productivity of high-quality local goods and economic benefits to land owners. Many native and minority breeds are - and will likely continue to be - limited by their lack of productivity for the purposes of intensive farming. Conversely, their hardiness and self-sufficiency allows for animals that are relatively easy to maintain, and keeping multipurpose local breeds can easily be combined with other economic activities for landowners and managers. This can not only increase the self-sustained nature of Arctic society with regard to food can also generate export earnings through the sale of branded high-end specialty foods trading on the perceived purity of the Arctic.

Increased access to the Arctic stemming from climate change has resulted in major development opportunities in tourism and related economic opportunities. Cruise ship traffic has expanded dramatically and is now joined by rapid growth in pleasure craft travel. In the Baffin Bay Davis Strait Region, Greenland is well-positioned to take advantage of changes in accessibility because of a strong tourism foundation developed over the past 30 years. An acute challenge is to identify tourism innovation models which are able to add value to Arctic tourism products for local communities, for instance through developing new experiences in collaboration with complementary small-scale economic activities in fishing, sheep farming and agriculture.

Arctic construction is a copy of southern countries and only poorly developed on the conditions of the Arctic people and climate. The opportunities for the Arctic communities lie in developing their own construction sector and sustainable buildings and urban areas, which are in line with their own culture and

60

opportunities in the ground and climate. Local based development is an achievable opportunity, where the Arctic communities cooperate with each other supported by applied research from the southern countries based on applied practice-based learning and research, something that the Danish construction sector and associated suppliers/advisors may stand to benefit from, especially from a sustainability perspective. Social change. Greenland's population and geography differs from the Danish, and this offers opportunities for reflection and mutual benefits in health. Greenland is undergoing a development that is recognized from Denmark. An example is the question about the consequences of the growing group of elderly will undoubtedly flourish in Greenland in the coming years. It is not certain that the experience from Denmark can be directly transferred to Greenland, but coordination could form the basis for an early understanding of the real challenges for Greenland. In addition, geography is a separate element concerning monitoring and specialized care for elderly people with accumulated chronic diseases such as diabetes, COPD, osteoporosis, etc. Activating collaboration. Research and knowledge play crucial roles in tackling all of the above challenges and in capturing some of the opportunities, which we have pointed to. In small communities however, building knowledge capacities can prove a challenge. Recruiting employees from outside of Greenland is extremely expensive and the workforce turnover is substantial. The massive resources wasted through constant work enrollment and replacements are some of the economic reasons why the inclusion and up-skilling of more people living in Greenland are of outmost importance. It is crucial to ensure that research collaborations with Danish and Arctic universities and knowledge institutions can play an active part in managing knowledge resources in innovative ways. Cooperation is already growing, both with Ilisimatusarfik (University of Greenland), public bodies and private firms, as evidenced by the Polar Research conference in Aalborg in December 2015, also in applied areas like construction planning and management. Moreover, Danish universities can engage in collaboration with Greenlandic university centers and research institutions to build relevant skills relevant for the Greenlandic labor market. The development of local skills in Greenland could e.g. follow the bottom-up innovation approach known from craft development in Western Europa. 3. Forskningsbehov To address the various societal challenges, interdisciplinary research is needed in order to understand the challenges and opportunities brought about by socio-economic change – and inform decisions about how to move towards a sustainable Arctic future. Or more directly to cooperate in practice-based learning and research (PBLR), where the gap between research, practice and effect are very short, development speed is high and the process fits well to the needs and opportunities of the Arctic region. Addressing future challenges will necessitate researchers from the social sciences and humanities, as well as the natural and technical sciences as well as education and innovation in cooperation with business and workers.

Fisheries is a good case in point because proper balancing of economic, social and biological sustainability in fishery-based development can only be addressed by means of relevant partnerships across sectors, institutions and national borders. But likewise research into Arctic agriculture/food and construction is needed, focusing on the particular needs of the region rather than attempting to adapt non-Arctic business models to a sparsely populated context with a cold climate.

Research is needed to identify needs and opportunities for sustainable innovation in mining and to facilitate new connections and dynamic partnerships between private and public stakeholders, e.g. engaged in the tourism industry. Regarding mining, mechanical experience and planning tools have to be

61

in place, but is also important to think of mining as a process of social in addition to only ecological impacts. Similarly, research into Arctic tourism, both conventional and alternative small-scale forms, requires an international and interdisciplinary approach in order to understand the socio-economic processes of change and identify opportunities that may be created.

There is also a need for intensified research regarding health in Greenland. The population studies in Greenland supports a knowledge of the diseases occurring in Greenland, while there is a need for a knowledge of the effect of interventions and treatments, as well as parts of the health care and elderly care, not covered by current population studies.

In the area of construction problem-based learning and research is required so that results can be implemented in the Arctic region. The research includes how to implement PBLR through peer training from bottom up, how the needs and opportunities for urban areas and buildings in the Arctic are set up, and how this can be supported by interdisciplinary development with regard to property, construction, industrial production, education/training and planning.

Arctic supply chains are a key element in moving Arctic products to the main export markets, and in order to be competitive, more efficient methods are required. Improving the logistic setup in Arctic supply chains is a prerequisite in support of sustainable economic growth and integration in the global economy.

These examples underline the importance of a interdisciplinary and problem-based approach to understanding the challenges and opportunities of sustainable development of wealth, health and wellbeing in the Arctic. It is, in other words, an area in which Aalborg University is well equipped to make a major contribution, and the recent setting up of AAU Artic as a shared platform for collaboration illustrates that the organizational foundations for making the most of this exciting opportunity is now in place.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen There are three important preconditions for a successful research program on sustainable Arctic development. First, research will need to be interdisciplinary in terms of content and will, therefore, often be cross-institutional in terms of organization, business, education and research. Secondly, that they have a strong international outlook in order to engage in ongoing dialogue with researchers engaged. And, thirdly, it is paramount that the universities involved will have strong links with key public and private partners in the Arctic in order to further knowledge co-production and dissemination, because the key to long-term success will be close association with local actors in the localities in which Danish researchers engage. 5. Danske forudsætninger Denmark hosts several well establish university research units which are at the forefront of Arctic research and related research fields (in particular AAU, DTU, AU, CBS, SDU, KU and RUC) and who are connected in different ways to other relevant Nordic networks and research groups. Danish researchers are therefore well-placed to make a significant contribution to new knowledge about Arctic, also with regard to applied and strategic forms of research aimed at understanding and furthering sustainable development in this part of the world. This can only succeed through extensive collaboration with local knowledge institutions and public/private partners, and here Aalborg University has particular strengths on the basis of its long-standing engagement in interdisciplinary research, problem-based learning, international collaboration, recently strengthened through the setting up of AAU Arctic. Only with an interdisciplinary approach is it possible to identify the interactions among the environmental, social and

62

economical aspects of the Greenlandic community. The identification of these interactions is crucial for the creation of sustainable models that can adapt to the consequences of climate-induced changes.

6. Mål, effekt og perspektiver This proposal highlights key areas of future research that, in line with the general requirements for Forsk2025, focus on understanding and supporting sustainable development processes in Arctic societies as well as the ways in which these may fit with Danish capabilities in terms of research, education and innovation.

A Forsk 2025 strategic research program on sustainable Arctic development will revolve around a series of calls for projects addressing specific societal challenges, including

• Development of a resilient labor market and business structures • Addressing determinants of Arctic health and well-being including food, water, housing and

other infrastructure • Identifying commercial potentials and contributing to innovation and utilization • Addressing the influence of change process on communities and community responses • Effect of regulatory mechanisms and administration • Building human capital and adaptive capacity • Local knowledge, and the significance of culture, tradition and language in Arctic communities

By supporting a well-functioning Rigsfællesskab with development opportunities for all its constituent parts will be a precondition for Denmark’s continued status as a major actor in the Arctic. Moreover, by offering research-based collaboration for Greenlandic business and policy development, Denmark has a unique possibility to build stronger partnerships with the Greenlandic business communities, government and civil society. The benefits of the research program are in other words both political (ensuring Danish stature as Arctic power by strengthening ongoing engagement with Green and the wider Arctic) and economic: addressing societal challenges that are relevant in a wider geography creates business opportunities and knowledge development that can also be used to build constructive engagement and exchange with other parts of the world. 7. Kontaktperson Henrik Halkier, hum-dekan@aau.dk, tlf:20762004

8. Forslagets prioritering

63

AAU 3: Læring It , didaktik og innovation Kontaktperson: Birg i t te Holm Sørensen, b irg it te@learning.aau.dk, t l f : 26885610 1. Resumé In tegration af teknologi i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet har hovedsageligt haft fokus på administrative systemer og på udvikling af kompetencer i brug af teknologi, mens de didaktiske muligheder kun i ringe grad er udforsket. It giver mulighed for udvikling af innovative didaktiske design i forhold til at kvalificere læreprocesser og læringsresultater på alle niveauer i uddannelsessystemet samt at udvikle elever/studerendes deltagelse og aktivitet til at tage (med)styring i egen kompetenceudvikling. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder I de senere år har det været et stærkt fokus på at integrere teknologi i undervisning på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne integration har hovedsageligt haft fokus på dels administrative systemer og dels udvikling af kompetencer i brug af teknologi, mens de didaktiske muligheder er under udvikling. Der ligger således en udfordring i de muligheder it giver for innovative didaktiske design i forhold til at kvalificere læreprocesser og læringsresultater på alle niveauer i uddannelsessystemet samt at udvikle elever/studerendes kompetencer til at tage (med)styring i egen kompetenceudvikling (21st Century Skills). I grundskole og på ungdomsuddannelser er der særligt behov for at udvikle didaktiske design i forhold til fag og tværfaglig undervisning (Forum for Koordination af Uddannelsesforskning 2015), hvor it giver nogle særlige muligheder for at udvikle nye undervisnings- og læringsformer i de forskellige fag, således at elevernes deltagelse og aktivitet øges. I relation hertil ligger der en didaktisk udfordring i de nye administrative platforme med undervisningsunderstøttende tilgange. På videregående uddannelser ligger der en særlig udfordring i at øge de studerendes aktivitet og involvering i undervisningen f.eks. ved at øge samspillet mellem undervisningsrummet og digitale ressourcer og aktiviteter for at skabe større variation i samspillene mellem digitale og fysiske undervisningsrum. Dette indbefatter ligeledes hvordan it-didaktisk innovation kan medvirke til at øge de studerendes studieaktivitet. Endelig ligger der en stor udfordring i at klæde elever/studerende på til at blive netværkslærende både som elever/studerende og udvikle netværkskompetencer, der senere kan bringes i spil i et arbejdsperspektiv som medarbejdere i virksomheder og organisationer. Dette betyder, at elever/studerende skal kunne navigere i og skabe personlige digitale læringsnetværk og indgå i nye typer af samarbejder - fra samarbejde i små grupper, til løst forbundne, kortvarige samarbejder til masse-samarbejder med mange og skiftende samarbejdspartnere regionalt, nationalt som internationalt. Det sidste indbefatter også øgede interkulturelle samarbejdskompetencer. Følgende forhold står centralt:

● Transformering af skole/uddannelsesinstitutioner til kontinuerligt at have fokus på it-didaktisk innovation og organisatorisk forandring.

● Fra det lukkede klasserum/forelæsningslokale til åbne regionale, nationale og globale uddannelsesarenaer, hvor undervisere og de lærende får adgang til nye læringsressourcer og kan selv producere læringsressourcer (også for andre), og i relation hertil forandres de lærendes og undervisernes positioner. (http://ufm.dk/publikationer/2016/an-oecd-horizon-scan-of-megatrends-and-technology-trends-in-the-context-of-future-research-policy p.45)

64

● Udvikling af nye typer af samarbejder og samarbejdskonstellationer, som kan bringes videre/transformeres i virksomheder og organisationer.

● Udvikling af elever/studerendes aktørpositioner til deltagelse og aktivitet gennem brug af it, videndeling, peerrespons, samarbejde, gruppearbejde i den hensigt at kvalificere læreprocesser og læringsresultater.

● Nye typer af værktøjer og platforme, der understøtter løbende evaluering og feedback, samt opsamling af data om elevers progression spiller en stigende rolle for lærerarbejde på grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

3. Forskningsbehov En ændring/transformation af eksisterende undervisningsformer i grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er en stor forandring, for såvel elever/studerende og undervisere. Det kræver et målrettet forsknings- og udviklingsarbejde at generere didaktiske modeller, som inddrager digitaliserede undervisnings- og læringsformer. Dette kan omfatte

● Udviklings- og forsøgsinterventioner i grundskole- og ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser med fokus på elevernes/de studerendes deltagelse og aktiviteter i forhold til de forskellige faglige læreprocesser og læringsresultater med undersøgelser før, under og efter interventioner.

● Undersøgelser af hvilke typer af samarbejde og samarbejdskonstellationer, som opstår med fremvæksten af nye medier og teknologier, og hvad de betyder for organisering af undervisning, læring og samarbejde.

● Etablering af forsker og undervisersamarbejder samt etablering af underviserteams i et implementeringsperspektiv, herunder udvikling og forskning i metoder, der understøtter samarbejde mellem praktikere og forskere.

● Undersøgelser og udvikling af værktøj og platforme til fremstilling og formidling af undervisningsmaterialer, samarbejde, videndeling, herunder særligt at arbejde med, hvorledes man kan øge udbredelse, deling og anvendelse af Open Educational Resources (OER)

● Undersøgelse af hvordan undervisere på forskellige niveauer kan ibrugtage og didaktisere pædagogiske ressourcer som OERs og andre åbent tilgængelige ressourcer og kursusudbud.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Forskningen vil hensigtsmæssigt kunne gennemføres af faglige og tværfaglige forskningsteams med anvendelse af flere forskningsmetoder. 5. Danske forudsætninger I Danmark er der fra 2013-2015 gennemført et demonstrationsskoleprojekt med fem subprojekter, som der kan bygges videre på både indholdsmæssigt og metodisk i forhold til grundskole og ungdomsuddannelser. I forhold til udfordringerne om at skabe øget aktiv læring, studenter/elevstyring, kollaboration og it-didaktisk innovation på alle niveauer i uddannelsessystemet står Danmark med gode forudsætninger, da vi har en lang tradition for en høj grad af elev og studenterinvolvering, samt ideen om, at læring bygger på kritisk dialog og samarbejde. Danmark er således forskningsmæssigt og praktisk godt rustet til at omstille sig til i forhold til at have større fokus på kontinuerlig it-didaktisk innovation, med interventionsbaserede tilgange, learning analytics og metoder, der anvendes indenfor digitale miljøer som basis for et internationalt forskningsmiljø. 6. Mål, effekt og perspektiver

65

En innovativ it-didaktisk indsats på alle niveauer vil kunne kvalificere indholdet af undervisningen, læreprocesser og læringsresultater. Det ville være et skridt mod at omstille uddannelsesinstitutionerne mod et større fokus på kontinuerlig udvikling og innovation, således at det ikke bliver en enkelt indsats, men en mere omfattende forandringsproces, der kan sætte varige spor i uddannelsesverden. For samfund og erhvervsliv er en omstilling mod nye arbejds- og organiseringsformer vigtige. Mestring af disse kræver nye kompetencer og forståelser, som kun kan bibringes gennem en kombineret international forskning og udviklingsindsats, der ikke kun sigter mod at identificere, men i ligeså høj grad være med til at skabe rammerne for at disse kan udfolde sig i de kommende år. 7. Kontaktperson Birgitte Holm Sørensen, birgitte@learning.aau.dk, tlf:26885610 8. Forslagets prioritering

66

Kompetenceløft og kompetencekløfter i fremtidens uddannelsessystem Kontaktperson: Anette Kolmos, ak@plan.aau.dk, t l f :20204208 Diana Stentof t , s tentof t@hst.aau.dk, t l f :99409783 Er ik Laursen, el@learning.aau.dk, t l f :99409967 1. Resumé Omlægning af produktionen og globaliseringen udfordrer det fremtidige uddannelsessystem i forhold til både at uddanne tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og at videreudvikle sammenhængskraft gennem social mobilitet. Der er behov kompetenceløft og nye måder at tænke uddannelse på. Såvel udfordringerne i at udvikle kompetenceløft og eksisterende kompetencekløfter er særligt synlige i overgangene mellem uddannelsesinstitutioner og sektorer, og intensivering af forskningen omkring netop disse overgange er vigtig. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Danmark har sammen med en række andre vestlige lande en førende position inden for sundhed, videnskab og teknologi. Der er i stort omfang konsensus om, at vi også i kommende årtier bør satse på vækst via en øget indsats for at styrke vores position som videnssamfund og frontløber indenfor videnstunge områder. En stadig øget automatisering i produktionen og øget globalisering i forhold til både marked og mobilitet gør det nødvendigt at der fremover er fokus på opbygning af landets kapacitet til at dække en større faglig bredde og større faglig dybde på arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng spiller tilrettelæggelsen af uddannelser på alle niveauer en helt central rolle for udviklingen. Der vil være behov for uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse på tværs af sektorer og institutioner for at opnå højeste grad af fleksibilitet og tilførsel af mest mulig fokuseret viden til arbejdsmarkedet. En utilsigtet konsekvens af den øgede globalisering, herunder internationale konkurrence og mobilitet på tværs af grænser, er, at der i Danmark kan konstateres en voksende social ulighed og marginalisering. Dette udfordrer samfundets sammenhængskraft, som udgør en del af velfærdssamfundets grundlag og værdimæssige ballast. Samtidig er det muligt at identificere potentielle ressourcer, der ikke udnyttes i dagens samfund og som i stedet havner som forbruger af velfærdssamfundets ressourcer. Udviklingen af et uddannelsessystem der til stadighed tilpasser sig samfundsmæssige forandringer og udfordringer udgør det strategiske modsvar. En vigtig strategi for at opretholde førerpositionen globalt er at videreudvikle uddannelser i samspil med samfundets øvrige aktører. Dette indebærer bl.a. at fremtidens uddannelsessystem strukturelt spiller sammen med arbejdsmarkedet og samtidigt er attraktivt for de unge der skal færdes i det. Dette gælder både i forhold til uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse. Det kræver endvidere at uddannelsessystemet fremover både fastholder solide eksisterende praksisser for uddannelse, og samtidig også åbner muligheder for udvikling af nye praksisser og åbner op for udvikling af nye kompetencer. Kompetencer knyttet til håndtering af komplekse vidensområder bør grundlægges i løbet af de første år i skolesystemet og have en klar progression igennem alle niveauer af uddannelsessystemet. Dette kan inkludere etablering af nye fag som kan understøtte udviklingen af bæredygtig innovation og entrepreneurship og som understøtter fagligt baseret kreativitet igennem uddannelsessystemet. Der er en særlig udfordring knyttet til overgangene mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet, samt ikke mindst overgang fra uddannelse til arbejde. Begge typer af overgange bliver ofte betragtet som kløfter frem for muligheder for samarbejde og videreudvikling.

67

Analyse af overgange vil kunne afdække både muligheder for kompetenceløft og udfordrende kompetencekløfter, da det er i overgangene at opnåede kompetencer kan sammenstilles med ønskede kompetencer, og om det reelt er muligt at omsætte viden, færdigheder og kompetencer i nye rammer. Med en øget opmærksomhed på overgangene åbnes der op for et skarpere blik på, hvordan den enkelte uddannelsesinstitution kan bidrage til at fastholde og løfte den enkelte videre i udviklingen af ønskede og samfundsrelevante kompetencer – og det er afgørende at de betingelser og udfordringer der knytter sig til overgange analyseres for ikke fremover at tabe potentiale og talent i processen. Eksempelvis kan her nævnes:

• Undersøgelser peger på, at der i forbindelse med efter- og videreuddannelse er en ringe udnyttelse af medarbejdernes nye kompetencer med et betydeligt spild af investerede ressourcer til følge. Undersøgelser peger på kompetencekløft mellem uddannelse og arbejde, hvor de unge kandidater ikke oplever at være parate til at træde ind på arbejdsmarkedet.

• Fejlvalg, frafald, faglige overlap, gentagelser samt dårlig trivsel, der knytter sig til overgangene mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Udfordringer, der kan tolkes som symptomer på dårlig videns overførsel mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Der er problemer med at ’oversætte’ eller tilegne sig universiteternes faglighed så det giver mening og spiller sammen med fagligheden oplevet i gymnasiet.

• Overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Meget kan i dag tolkes som at for mange kommer i gymnasiet. En af de store udfordringer er at indrette uddannelsessystemet på en måde, så unge bedre kan gennemskue - og manøvrere i systemet og kan udvikle deres faglige styrker og interesser i folkeskolen og få det til at spille sammen med de valg der må foretages i forhold til ungdomsuddannelserne.

3. Forskningsbehov Det synliggøres i overgange mellem institutioner og sektorer, hvorvidt viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på et niveau reelt flyttes med til og integreres med fagligheden på næste niveau, eller om det tabes på gulvet i overgangens kompleksitet eller på grund af uhensigtsmæssige forløb. På ovenstående baggrund er der en række forskningsbehov der vil kunne bidrage til formning af fremtidens uddannelsessystem.

• Transfer og implementering af viden og kompetencer i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Der vil med øgede automatiseringsprocesser i industrien blive et stort behov for efter- og videreuddannelse for ikke mindst ufaglærte og faglærte grupper. Samtidig vil den øgede hastighed i udvikling af ny viden, ny teknologi og nye digitaliserede samarbejdsformer skabe et bredt behov for efter- og videreuddannelse for alle dele af arbejdsstyrken, inklusivt den højtuddannede. Der er i denne forbindelse et stort behov for undersøgelser af i hvilken omfang og hvordan arbejdspladserne faktisk formår at udnytte ny viden og nye kompetencer hos medarbejderne.

• Transfer fra uddannelse til arbejdsmarked, hvor undersøgelser af kompetencebehov og kompetenceudbud på alle niveauer af uddannelsessystemet og i forhold til alle dele af arbejdsmarkedet, bør knyttes sammen med bredere undersøgelser af, hvordan og hvor effektivt arbejdsorganisationer generelt selekterer, implementerer og evaluerer anvendelsen af ny viden og nye kompetencer. Specielt nye kompetencebehov som sundhed, innovation, entrepreneurship, digitalt samarbejde og global orientering bør medtænkes.

• Transfer fra førskole til ungdomsuddannelser og videregående uddannelse med særlig fokus på faglig progression og social inkludering. Der sker en klar segregering igennem folkeskolen, om end ikke allerede fra førskole niveau til folkeskolen. Men specielt i forhold til den social

68

eksklusion/inklusion er det vigtigt at analysere motivationsfaktorer for faglig læring. Fra ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser sker der ligeledes en social eksklusion.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen • Væsentligt med samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og institutioner, så forskellige syn

på læring samt deres konsekvenser for implementering af undervisningspraksis kan afdækkes ifht. transfer og overgange mellem niveauer.

• Særligt behov for at afdække sammenhænge og udfordringer omkring transfer og læringstilgang i overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse

• Væsentligt at få inddraget en række af interesseparterne i implementeringen, herunder fagbevægelse, arbejdsgivere, lærerforeningen, gymnasielærerforeningen, rektorkollegiet for universiteterne, danske studerende, samt offentlig myndighed.

5. Danske forudsætninger

• Der findes en række etablerede forskningsmiljøer omkring uddannelse ved alle danske universiteter som kan samarbejde omkring denne opgave. På nuværende tidspunkt er der tale om et meget fragmenteret miljø, men der er reelt potentiale for stærkt dansk forskningsfelt i tæt samarbejde med internationale miljøer.

• En uddannelsessektor der rummer en bred vifte af tilgange til uddannelse og læring, hvilket muliggør en bred vifte af forskningstilgange herunder eksperimentel og komparativ forskning med henblik på at afdække særlige forhold i overgangene mellem uddannelser og til arbejdsmarkedet.

6. Mål, effekt og perspektiver

• Bedre sammenhæng og transfer af viden mellem uddannelser og fra uddannelse til arbejdsmarked. Effekten vil ses i lavere frafald mellem uddannelsesniveauerne.

• Bedre forudsætninger for tilrettelæggelse af uddannelser og overgange mellem uddannelser. Effekten vil ses i lavere frafald og i større grad af oplevet sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer.

7. Kontaktperson Anette Kolmos, ak@plan.aau.dk, tlf:20204208 Diana Stentoft, stentoft@hst.aau.dk, tlf:99409783 Erik Laursen, el@learning.aau.dk, tlf:99409967

69

AAU 4: Global digital produktion Global digital produktion Kontaktperson: Char les Møl ler , char les@business.aau.dk , t l f : 99407101/61677786 1. Resumé Den fjerde industrielle revolution drives af konvergensen af en lang række teknologier. Det forventes, at udviklingen skaber basis for en række nye muligheder inden for global digital produktion. Et forskningssamarbejde med en integreret tilgang til automatisering, digitalisering og nye samarbejdsformer skal sikre, at danske virksomheder får den bedste platform for at skabe nye forretningsmuligheder og integrerede løsninger inden for global digital produktion.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Overalt i verden er der en stigende erkendelse af, at den teknologiske udvikling på en lang række områder konvergerer og skaber fundamentet for det, som benævnes den fjerde industrielle revolution. Dette var det centrale tema på det seneste topmøde i World Economic Forum i januar i år. Den fjerde industrielle revolution skaber en lang række muligheder, men også trusler, for virksomheder og for samfundet som helhed. En lang række lande satser massivt på en digitaliseret og konkurrencedygtig produktion. Det er fx. Tyskland, England, Sverige og Finland. For Danmark betyder den fjerde industrielle revolution på den ene side, at vi får nye redskaber til at skabe vækst og velfærd samt til at løse store samfundsmæssige udfordringer. På den anden side er der en risiko for, at vores virksomheder mister konkurrenceevne i den globale konkurrence, og at vi mister arbejdspladser. For at imødegå dette, er det centralt at fastholde og udvikle produktion i Danmark. Høj produktivitet er en væsentlig forudsætning for produktion i Danmark, og i fremtiden vil forudsætningen også omfatte evnen til at skabe nye datadrevne produkter og skalerbare services, som kan være forretningsskabende i hele produktets livscyklus og med en høj grad af ressourcebevidsthed. Derfor er det rettidigt at gøre en markant indsats for at styrke vores viden, beredskab og evne til at møde den omvæltning, som er i gang globalt, og som vil accelerere og blive endnu kraftigere de kommende år. I Danmark har vi en række gode forudsætninger for at kunne sætte en dagsorden i forhold til at skabe integrerede datadrevne løsninger baseret på de nye muligheder. Vi har en lang række virksomheder, som er kundeorienterede og omstillingsparate. Vi har kompetente medarbejdere, som kan tage beslutninger uden omfattende governance stukturer og ledelseslag. Endelig har vi tradition for at skabe bæredygtige løsninger inden for stramme regulatoriske rammer, f.eks. inden for miljø, arbejdsmiljø eller fødevaresikkerhed. Der er derfor gode grunde til at sætte fokus på, hvordan der i Danmark kan skabes en unik dansk forskningsindsats og et samarbejde omkring fleksibel, kundeorienteret, medarbejderdrevet og videnbaseret digital produktion. Dansk produktion finder i meget høj grad sted i små og mellemstore virksomheder med lave stykserier med stor værditilvækst. Automatisering af denne type produktion er i dag ofte meget omkostningstung at igangsætte. Det er derfor nødvendigt at fortsætte og udbygge den forskning og udvikling af de nødvendige teknologier rettet mod de specielle danske behov, herunder en automatiseret og fleksibel produktion, der nemt kan omstilles fra produkt til produkt. En essentiel basis for dette er at udnytte data langt bredere og bedre end nu, så man skaber datadrevne virksomheder, hvor handling baseres på data snarere end

70

intuition. Dette gælder interne data fra virksomhederne, fra sensorer over produktionsdata til økonomi og planlægning. Desuden gælder det eksterne data som fx. åbne offentlige data, markedsdata, samt data fra leverandører og sociale medier mv. Disse data skal integreres, renses, forfines, kombineres og bruges til analyser, forudsigelser og optimeringer, med henblik på at skabe gennemsigtighed i hele værdikæden og styrke beslutninger på alle niveauer fra produktionsgulvet til ledelsesgangen. Det skaber så forudsætningen for udvikling af nye roller, organisering og samarbejdsformer i hele værdikæden, som f.eks. kunde og leverandørsamarbejder, som videre skaber forudsætningerne for nye innovative og globale forretningsmodeller.

3. Forskningsbehov Der brug for at forstå de globale udviklingstrends, og hvordan der skabes bedre rammevilkår for industrien i Danmark. Det eksisterende FORSK2020 katalog rummer en række gode initiativer, men i lyset af den fjerde industrielle revolution er der et markant behov for en opskalering af den danske indsats inden for den tekniske forskning og nærtbeslægtede områder. De igangværende initiativer inden for materialeforskning, produktionsforskning og digitalisering af produktion bør styrkes og suppleres med tiltag inden for digitalisering af produkter (Internet of Things), digitalisering af produktions processer, sensor teknologi, digital assistance værktøj (kollaborative robotter og augmented reality), digital (virtuel) produktudvikling, digitale forretningsmodeller og digitale servicesystemer. Den brede digitale dagsorden bør understøttes af grundlæggende forskning i hvorledes man kan udnytte de enorme mængder af produktionsdata, tilbagemeldinger fra kunder, data som sammenkobler procesinput med procesresultat, data om tilgængelighed af komponenter osv. En integreret forskningsindsats inden for håndtering af data, supply chain styring, avanceret automatisering, og ageren på markedet, skal lede til at (ofte usikre) manuelle beslutninger inden for hvert af disse områder bliver understøttet af intelligente algoritmer, som udnytter tilgængeligheden af disse datamængder. For at sikre Danmarks styrkeposition er det vigtigt med forskning i automatisering og digitalisering af få styktals produktion, herunder kosteffektive robotsystemer samt rekonfigurerbare og genbrugelige robotløsninger. Samtidig skal der forskes i sensorer der effektivt kan opsamle data i denne type fleksibel produktion, samt udnyttelse af data til at skabe en mere effektiv produktion. Den digitale transformation medfører også en gennemsigtighed, der leder til markant ændret brugeradfærd; bæredygtighed og etisk adfærd vil ændres fra et tilvalg til en nødvendighed. Forskning i praktisk implementering af bæredygtighedsprincipper vil være nødvendig. Dette gælder ift. energi og ressourceforbrug; men også privatlivssikring og sikkerhed. Brugere vil forvente intelligent interaktion med intelligente apparater. Nye paradigmer for brugerinteraktion skal udvikles. Den digitale transformation vil yderligere accelerere mange aspekter af globaliseringen, og de danske virksomheder, især SMV’er, skal sættes i stand til ikke blot modstå, men omfavne den globale markedsplads. Dette vil være en væsentlig del af forskningen i digitale forretningsmodeller. Nye virksomheder vil opstå, mens de eksisterende må transformeres for at overleve. Der et behov for at skalere løsningerne, så de passer til de danske virksomheders udfordringer samt at adressere de kompetencemæssige barrierer for implementering af de nye løsninger i industrien, herunder viden om effektive metoder til løbende kompetenceudvikling af medarbejdere i industrien.

71

Endelig er der brug for viden til at forstå de globale udviklingstrends, og hvordan der skabes bedre rammevilkår for industrien i Danmark.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Erfaringerne fra eksempelvis MADE viser, at et tæt samarbejde mellem universiteter, GTS’er og virksomheder skaber gode forudsætninger for prioritering af en forskningsindsats. Her er virksomhederne meget tæt inde over forskningsindsatsen og retningen i projekterne, hvilket er en stor styrke i forhold til at få implementeret nye løsninger i virksomhederne og dermed skabe effekt for samfundet. Et særligt kendetegn ved digitale teknologier er, at udviklingen sker eksponentielt. Det betyder, at der vil være udfordringer forbundet med en langsigtet fastlæggelse af forskningstemaerne, og der skal derfor kunne foretages justeringer af indsatsen løbende. En central erfaring fra tidligere industrielle paradigmeskift er, at effekten af at indføre nye teknologier i første omgang ikke står mål med potentialet, da de løsninger, som udvikles i første omgang, adresserer problemer, som følger af en lineær tænkning (”paving the cow path”). Men da de nye løsninger ofte ikke kendes, er der et behov for en eksperimentel og lærende tilgang til løsningsudvikling. Vi har en udfordring med at skabe en tilstrækkelig innovationshøjde, samtidig med at vi skaber sunde forretningsmuligheder på kort sigt. Det er en vigtig erkendelse, at mange af de udfordringer, der peges på, går på tværs af eksisterende institutioner og organisationer. Derfor må vi yderligere være åbne for nye måder at skabe og dele viden på. Viden i fremtiden vil blive skabt mange andre steder end gennem den traditionelle forskningspipeline. Et af de centrale virkemidler er at fokusere på at skabe stærke innovative og kompetente økosystemer omkring virksomhederne. Det understøttes selvfølgelig af en stærk forskningsindsats, men også af at indsatsen målrettet vil blive anvendt i uddannelserne. De forskningsbaserede uddannelser skal udgøre den hurtigste måde at få den nye viden sat i spil gennem eksperimenter og innovationsprojekter, der involverer såvel studerende som forskere og virksomheder. En vigtig pointe er at fokusere ikke kun på specifikke teknologier, men også på, hvordan de omsættes til forretningsprocesser og helhedsorienterede løsninger. Herunder bør der være et særligt fokus på understøttelse af små og mellemstore virksomheder, som vil blive udfordret på både at opbygge tilstrækkelig kompetencer og tiltrække kvalificerede medarbejdere. 5. Danske forudsætninger De Danske forudsætninger for at udvikle værdiskabende forskning inden for global digital produktion er gode. Danske virksomheder har generelt en fordel i at have en flad organisation og i at kunne agere agilt. Der er en gennemgribende samarbejdskultur i de fleste danske virksomheder, og endelig er der en omfattende digitalisering af de danske samfund. Dette er centrale forudsætninger for succesfuld global digital produktion. Danmark har en række veletablerede, store virksomheder, som allerede står stærkt internationalt. Disse skal naturligvis videreudvikles. Men de fleste danske virksomheder er mindre eller små virksomheder, hvoraf mange er leverandører til de store virksomheder. Der er flere analyser, som peger på et stort uudnyttet potentiale i at løfte disse virksomheder og skabe et nyt vækstlag i dansk industri. Global digital produktion åbner mulighederne for, at små og mellemstore virksomheder kan konkurrere globalt, og mod langt større spillere.

72

Endvidere har Danmark veletablerede, internationalt stærke datalogiske miljøer på universiteterne blandt andet inden for kognitive systemer, cybersikkerhed, big data analytics, cyber-physical systems, virtual reality og computer vision. Digital læringsteknologi bliver centralt ikke blot som undervisningsredskab i grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser; men også i efter- og videreuddannelse og i instruktion af brugere af nye digital produkter og medarbejdere i den digitale produktionsindustri. Der skal sættes fokus på, hvordan der i Danmark kan etableres en specielt dansk forskningsindsats og et samarbejde omkring fleksibel, medarbejderinddragende og viden-baseret global digital produktion. Manufacturing Academy of Denmark, MADE, bidrager allerede til dette. I MADE arbejder store og små virksomheder samt GTS’er og universiteter sammen i klynger om at skabe og dele ny viden inden for områder som anvendelse af 3D print og nye produktionsprocesser, fleksibel automatisering, livslang produkttilpasning, sensorer og kvalitetskontrol. Den indsats og samarbejdet skal udbygges til at omfatte global digital produktion. Men der er også en række udfordringer. Danske virksomheders parathed til den nye industrielle revolution svinger meget. Ser man på automatiserings- og digitaliseringsniveauet ligger Danmark generelt på et basis-moderat niveau i forhold til andre europæiske lande. Der er store forskelle fra sektor til sektor og mellem virksomhedsstørrelse. 1 ud af 20 danske virksomheder kan regnes for digital ”champion”, karakteriseret ved, at de i stort omfang bruger it og digitale teknologier. I den anden ende er 38 % af de danske virksomheder ”digitale novicer” (GTS, 2015). Kun hver tredje danske virksomhed efterspørger it-løsninger, der kan understøtte deres udviklingsproces for nye produkter og services (IT-Branchen, 2016).

6. Mål, effekt og perspektiver Global digital produktion skal føre til udvikling af eksisterende virksomheder, så vi fastholder og udvikler jobs i centrale erhverv i alle dele af landet, og skaber grundlag for nye virksomheder. Det skal føre til udvikling af nye produkter, processer og services, som afsættes globalt. Ved at prioritere indsatsen sikres, at dansk forskning er med på forkanten af den globale udvikling, men også at resultaterne omsættes til forretning i det danske økosystem og i virksomhederne. Sikring af danske arbejdspladser i fremtiden skal ske ved at udvikle ny viden om fundamentet for vores arbejdspladser. En forskningsindsats bør derfor også fokusere på hvilke teknologier og hvilke samfundsbehov, der i fremtiden vil skabe nye arbejdspladser for på den måde at understøtte den bevægelse. Dette skal gøre ved at forske i globale markedsøkonomiske transformationer og ved at sammenholde resultaterne og de socioøkonomiske behov både globalt og lokalt. Fremtidens forbruger vil i stigende omfang søge værdi i emner som bæredygtighed, miljø og velfærd. I fremtiden vil vi i højere grad skulle fokusere på samspil mellem teknologier og menneskelige værdier som også visionen industri 4.0 lægger op til. Der er undersøgelser (Danish Manufacturing – winning in the next decade, 2016), som peger på, at der i 2025 kan skabes 23 mia. i eksport og 10.000 nye job, hvis blot de bedste forretningspraksisser implementeres i de eksisterende produktionsvirksomheder. Hvis forskningen kan understøtte optimering af eksisterende virksomheder og skabelsen af nye virksomheder, vil gevinsten være mange gange større. Effekten er også i 2016 kortlagt af Erhvervs- og Vækstministeriet, som viser, at arbejdskraftsproduktiviteten i de mest automatiserede virksomheder er 41 pct. højere end i de mindst automatiserede virksomheder. Forskellen holder efter kontrol af virksomhedsstørrelse. Samtidig viser analysen, at 85 pct. af de virksomheder, som planlægger at investere i automation i 2014 eller 2015,

73

forventer, at det vil sænke virksomhedens omkostninger med mindst 5 pct. 55 pct. af virksomhederne forventer, at det vil mindske deres omkostninger med mindst 10 pct. Angående vækstpotentialet viser en analyse foretaget af IDA (Ingeniørforeningen) i 2015, at automatisering af den danske industri under ét kan bidrage med 41-55 mia. kr. En tysk analyse foretaget af PWC i 2015 viser, at fremstillingsvirksomheder med en høj grad af digitalisering har oplevet en meget kraftigere vækst de sidste tre år sammenlignet med virksomheder med en lav grad af digitalisering. Det er forventeligt, at den samme forskel er gældende i en dansk kontekst. Digitalisering af produktion giver muligheder for at bevare og skabe ny produktion i Danmark. IDA’s analyse viste, at 20 pct. af de virksomheder, som investerede i automation, ville have rykket deres produktion ud af Danmark, hvis de ikke havde foretaget investeringen. Investering i automation er således en måde, hvorpå outsourcing kan undgås, og arbejdspladser kan bevares i Danmark. 7. Kontaktperson TI: Anders Billesø Bech Teamleder, M.Sc.EE, Ph.d., Robotteknologi,Produktion,

Mobil +45 72 20 23 32, anbb@teknologisk.dk DTU: Professor Rasmus Larsen, DTU Compute, rlar@dtu.dk, 22153943 Grundfos: Poul Toft Frederiksen, Principal Scientist, Research, Tlf: +45 2325 5050,

E-mail: ptfrederiksen@grundfos.com MADE: Managing Director Nigel Edmondson, Ph.D. MEng., nfedmonson@made.dk

+45 2143 4678 Ingeniørforeningen: René Højmark, Chefkonsulent, rth@ida.dk, mobil 2434 1547 Aalborg Universitet: Professor Charles Møller, M.Sc.EE, Ph.D, charles@business.aau.dk,

+45 61677786. Ansv.

8. Forslagets prioritering

74

AAU tværvidenskabelige projekter Regionale ubalancer Kontaktperson: Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, t l f . 99408173 1. Resumé Regional ubalance er en national og global udfordring. Der er behov for at afdække betingelser for og handlemuligheder i relation til en mere balanceret samfundsudvikling. Der er behov for tværvidenskabelig forskning med fokus på både det økonomiske, teknologiske, demografiske, sundhedsmæssige, institutionelle, sociale, civilsamfundsmæssige, kulturelle og politiske.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder Regionale ubalancer og deres underliggende dynamikker er et emne, der påkalder sig stigende interesse. I mange lande er stigende økonomisk ulighed gået hånd i hånd med stigende regionale ubalancer. Nogle af de underliggende drivkræfter er forskellige, andre er helt eller delvist overlappende. Forskningsmæssigt er emnet generelt underbelyst. Desuden har emnet hidtil mest været undersøgt ud fra bestemte fagdisciplinære interesser, i mindre grad på tværfagligt grundlag. Hertil kommer talrige rapporter mv., der måske nok har delvis tværfagligt grundlag, men som har været bundet snævert op på specifikke policy-tiltag. I Danmark har der været en tendens i det politisk/administrative system til at fokusere på landdistriktsudvikling og/eller på bestemte administrativt fastlagte ”yderkommuner”. Både praktisk og teoretisk forekommer det dog mere hensigtsmæssigt at se på ulige udvikling på forskellige niveauer:

• Regionalt – hvor det er forholdet mellem nationale centre og resten af landet – i Danmark yderst set mellem hovedstadsområdet og resten af landet

• Sub-regionalt – hvor det er forholdet mellem center- og periferiområder på et lavere niveau – i Danmark mellem center- og yderkommuner;

• samt lokalt – hvor det er forholdet mellem områder inden for den samme lokalitet – f.eks. mellem småbyer og større byer inden for en kommune – eller segregering inden for de større byområder.

Regional ubalance er et globalt problem. Der er behov for at afdække betingelser for og handlemuligheder i relation til en mere balanceret samfundsudvikling. Betingelserne for lokaliteters udvikling er mange: økonomiske, teknologiske, demografiske, sundhedsmæssige, institutionelle, sociale, civilsamfundsmæssige, kulturelle og – ikke mindst - politiske. Der er ikke mindst behov for komparativ forskning og/eller forskning i et komparativt perspektiv. Hovedproblemstillinger Der kan skitseres en række tværgående hovedproblemstillinger: a) Afdækning af udviklingen – i hvor høj grad er der rent faktisk tale om en ulige udvikling målt på en række centrale parametre? Er der i givet fald tale om en vedvarende udvikling, eller er der sket trend-brud – fra centralisering til decentralisering, såvel som fra decentralisering til centralisering? I givet fald hvornår? b) Udbudssiden: Hvad skaber økonomisk udvikling / arbejdspladser? Hvilken betydning har lokale kompetenceklynger og infrastruktur, herunder uddannelsesmuligheder? Hvilken betydning har det offentlige arbejdsmarked, herunder jobs for kvinder på et kønsopdelt arbejdsmarked? Hvad kan staten gøre for at fremme økonomisk vækst i udviklingstruede områder – og hvad kan civi lsamfundet og den lokale forvaltning selv gøre? Findes der skjulte ressourcer, som har potentiale til at blive mobiliseret?

75

c) Efterspørgselssiden: Regionale uligheder kan nogle gange dække over, at erhvervsudviklingen i nogle områder sygner hen – fx fordi landbrug og klassiske industrier stagnerer eller lukker. Men Danmark er en god illustration af, at det ikke altid er tilfældet. Nogle yderområder har ganske gode beskæftigelsesmuligheder, men rammes alligevel af affolkning. Hvad trækker folk væk fra – eller til – specifikke områder? Hvilken betydning har uddannelsesmuligheder for unge? Hvilken betydning har den borgernære service mere generelt, fysisk og digital infrastruktur? Hvad betyder private servicefaciliteter, fra detailhandel til primære sundhedstilbud? Hvilken betydning har ensidighed/alsidighed på det lokale arbejdsmarked – herunder jobs til såvel mænd som kvinder, kortuddannede såvel som højtuddannede, osv.? Spiller den offentlige sektors udvikling ind på dette? Hvilken rolle spiller fx kulturtilbud/tilstedeværelsen af et ”kulturbærende lag” for et områdes attraktivitet? d) Diversitet i handlemuligheder: Hvilken kapacitet har forskellige lokalområder for selv at handle kollektivt og vende en truende udvikling? Hvad betyder formelle aktører og civilsamfundets organisationer og netværk for kapaciteten til fremme udviklingsmuligheder og befolkningens trivsel samt imødegå ulighed i levevilkår? Hvordan begrænses lokale og regionale handlemuligheder af forskelle i problempres som følge af aldring, social ulighed i sundhed m.v.? Hvilken rolle spiller aftale- og lovgivningsmæssige rammebetingelser? Afspejler bevægelsen ind mod de større byer en tilpasning til ydre omstændigheder eller personlige præferencer hos befolkningen (herunder på forskellige stadier i livscyklen)? e) Lokale og regionale forskelle i velfærd – determinanter på mikro- og makroniveau. Hvordan adskiller lokalområder sig med hensyn til trivsel og livskvalitet i forhold til både subjektive og objektive mål – fra tilfredshed med tilværelsen og sundhed til kriminalitet, selvmordsrate og andre anomalier? Hvad kan forklare disse forskelle? f) Demokrati og præferencer. Hvad betyder administrative centraliseringer for ”udtyndingen” af demokratiet – i form af færre demokratiske fora og færre involverede? Har det betydning for den offentlige debat og borgernes demokratiske engagement? Hvad har valget af styreformer i den offentlige sektor betydet for borgerinddragelsen i tilrettelæggelsen af den offentlige service? Den offentlige debat om balanceproblematik i Danmark I Danmark er der i de seneste år kommet langt mere fokus på den lokale/regionale udvikling, forstærket af krisens gennemslag fra 2008. Opmærksomheden blev skærpet ved folketingsvalget 2015, hvor udkantsproblematikken efter alt at dømme påvirkede udfaldet. Vi har været vidner til en diffus protest mod oplevet ujævn udvikling i landet, i 2011 sågar et mislykket forsøg på at danne et politisk parti på dette grundlag. Lokalpolitikere har skabt opmærksomhed på planlovens restriktioner, på de statslige arbejdspladsers fordeling, og til dels på spørgsmålet om den mellemkommunale udligningsordning. Nogle af disse emner er forsøgt adresseret i regeringens udspil ”Danmark i balance i en globaliseret verden” (september 2015). Det synes at være en udbredt opfattelse, at der på en lang række parametre er sket en betydelig lokal og regional forskydning til fordel for koncentration af arbejdspladsers og institutioners lokalisering omkring navnlig Hovedstadsområdet. Debatten præges imidlertid sjældent af systematiske analyser, men mere af tilfældige nedslagspunkter dikteret af mediernes evne til at bringe ’sager’ frem i den offentlige debat.

3. Forskningsbehov Det synes åbenbart, at der mangler en samlet forskningsbaseret viden om (u-)lige regional og lokal udvikling. Det starter med den afhængige variabel:

• I hvor høj grad er der rent faktisk tale om en ulige udvikling, målt på en række centrale parametre? Hvad og hvor stort er problemet?

• Er der i givet fald tale om en vedvarende udvikling, eller er der trendbrud? • Er det overhovedet et problem, der kræver handling, hvis der er en ulige udvikling? Skyldes det

mest af alt befolkningens præferencer? Er der en samfundsmæssig interesse i at vende udviklingen??

76

• Er der i givet fald tale om grundlæggende og mere eller mindre uimodståelige strukturelle udviklingstræk, kan de bremses eller vendes?

Som de sidste spørgsmål illustrerer, mangler der en dybere forståelse af drivkræfterne bag den lokale/regionale udvikling. Er det grundlæggende økonomiske og teknologiske drivkræfter? Er det til- eller utilsigtede effekter af politiske beslutninger (på regionalt, nationalt eller overnationalt niveau)? Der er behov for, at den offentlige politik på området ”regional balance” i langt højere grad kan funderes på et fagligt vidensgrundlag. Bag udviklingen ligger strukturelle faktorer (globalisering, postindustrialisering, urbanisering osv.), Nogle af disse effekter kan modvirkes – og det er ikke altid et trade-off mellem effektivitet og retfærdighedshensyn. Andre er sværere, mere omkostningskrævende eller slet ikke ønskelige at modvirke. For eksempel er befolkningen i deciderede landdistrikter (dvs. sige udenfor bymæssig bebyggelse) gået tilbage siden den første industrialisering og mekanisering af landbruget. Det kan der næppe rettes op på, og der er formodentlig heller ikke mange, der ønsker det. Andre kan til gengæld modvirkes – men i hvor høj grad har man gjort det her i landet, og ville det være muligt og ønskeligt? Har man gjort mere eller andet i andre lande – og med hvilke konsekvenser? Der er behov for at få kortlagt, hvad der faktisk har været lavet af bevidste tiltag, og hvordan det har udviklet sig – gerne set i et komparativt perspektiv. Og hvor har man til- eller utilsigtet undladt at handle på det politikområde, der engang hed egnsudvikling? Som antydet kan ulige regional/lokal udvikling også være en sideeffekt af politiske beslutninger, der er truffet på helt andre politikområder. Der kan være en lang række hensyn, man har ønsket at tilgodese, f.eks. i forvaltningen af den offentlige sektor, som har afledede konsekvenser for den regionale/lokale udvikling. I hvilken grad borgernes præferencer også indgår som drivkraft – specielt de unges – har man indtil videre ringe viden om. Præferencer må dog altid ses i lyset af institutionelle betingelser – findes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i bestemte områder, søger folk uundgåeligt dertil. Det er ikke mindst samspillet mellem disse faktorer – og samspillet med lokale/regionale vækstbetingelser, der mangler at blive analyseret. Endelig spiller det selvsagt også en rolle i et demokrati, hvad befolkningen egentlig ønsker. Og der kan være vigtige demokratiske hensyn at tage til magtens fordeling mellem periferi- og centerenheder. Regional og lokal ulighed kan ses på linje med social ulighed. Det er delvist forskellige faktorer, der ligger bag, men der er også visse fællestræk (Olsen et al, 2014). Desuden har regional og lokal ulighed også et kønsmæssigt aspekt. Af lyst eller nød har det i særdeleshed været kvinderne, der (netto) er flyttet til centrene. Skyldes det forskelle i præferencer for mænd og kvinder, skyldes det voksende regionale skævheder i efterspørgslen efter mandlig og kvindelig arbejdskraft – fx kunne institutionsnedlæggelse bidrage til dette? Skyldes det utilfredsstillende servicetilbud – den ”nære” velfærd – som kvinder af mange grunde har tendens til at prioritere højest? Eller skyldes det noget helt fjerde? Både den regionale/lokale og den sociale ulighed er i større grad, end det almindeligvis erkendes, bestemt af politiske faktorer. Af beslutninger og/eller udeladelse af beslutninger. Det betyder ikke, at underliggende strukturelle mekanismer er uden betydning, men at de med fordel kan ses i samspil med politiske beslutninger. Nogle af disse emner er allerede forholdsvis velbelyste, men der er mange emner, som næsten ikke er undersøgt, eller er undersøgt med helt andre formål for øje. Og den tværfaglige samtænkning har i høj grad manglet. Det er plausibelt, at et sådant nyt forskningsprogram kan give et særdeles vigtigt bidrag til en helhedsforståelse af lokale vækst- og demokratibetingelser. Begrebslige indkredsninger Der er en indbygget en ”naturlig” spænding mellem territoriale hensyn/udviklinger og funktionelle hensyn i enhver samfundsmodel. Territorielle hensyn handler om borgernes adgang til arbejdspladser og offentlig service og deres muligheder for at øve indflydelse i nærdemokratiet, mens de funktionelle hensyn handler om at tilgodese fælles service- og retssikkerhedsstandarder og demokrativilkår for borgere i hele nationen. I de senere år synes balancen at være tippet til fordel for de funktionelles hensyn, befordret af lokal demokratisk udtynding og centralisering, både på det makropolitiske område og i forhold til enkeltpolicies,

77

herunder ikke mindst forvaltningspolitikkens tilrettelæggelse af den offentlige sektors struktur. (Böss, 2014). Således har en central problemstilling i byforskningen har altid været afgrænsningen af byen; det er kun i de færreste tilfælde, der er sammenfald mellem byens administrative grænse og dens funktionalitet: Mange funktioner rækker ud over bygrænsen, det gælder fx handel, arbejdskraftsoplande mm. (Andersen, 2008; Andersen et al, 2011). Herved er det ikke sammenfald mellem de, der bor og betaler skat i en by og de, der bruger byens infrastruktur og øvrige ressourcer. Det er vanskeligt at afgrænse dynamiske processer og relationer administrativt; det er ikke desto mindre det, der til stadighed er forsøgt gennem kommunalreformerne i de sidste 50 år (Andersen, 2009): Et hovedargument bag kommunalreformen fra 1970 var at sikre et sammenfald mellem den administrative inddeling og den geografiske rækkevidde af samfundets funktioner. Denne kredsen omkring sammenhængen mellem de formelle, administrative inddelinger og de faktiske, funktionelle relationer er aldrig blevet løst og kan vel ikke løses; det er et grundvilkår, at der til stadighed sker forandringer i relationer, processer og strukturer, også bestemt af magtforhold. I bedste fald kan en administrativ inddeling på et givet tidspunkt i overvejende grad være i overensstemmelse med de aktuelle processer og relationer. Spændingsfeltet kan måske i virkeligheden bedre udtrykkes som den vedvarende bestræbelse på at sammenføje de formelle og de uformelle institutioner; de formelle institutioner er synlige og regulerede, mens de uformelle institutioners betydning og ageren foregår mere gedulgt. Disse ofte også kulturelt afledte forhold former forudsætningerne for civilsamfundet (”Stedets”) og dets udvikling, dets kapacitet og evne til at udvikle nye muligheder i en foranderlig verden (Ascher, 2002). I dette perspektiv er forholdet mellem på den ene side de formelle institutioner, fx kommuner og tilhørende organisationer (kultur-, fritids-, børne- eller sociale institutioner), og civilsamfundets uformelle institutioner, fx stedbundne forhold såsom personlige bånd, foreninger, arbejds- og iværksætterkulter et vigtigt grundlag for et økonomisk-socialt bæredygtigt lokalsamfund. Den seneste kommunalreform, der trådte i kraft i 2007, har øjensynligt haft stor effekt på de uformelle institutioner; grundlaget for lokale organiseringer mm er nogle steder smuldrende.

Eksempler på rammesættende omverdensforhold Lokal- og regionaludviklingen i Danmark kan således ikke betragtes isoleret fra omverdenen; ikke mindst de strukturelle udviklingstræk (trends) samt lokale forudsætninger og konsekvenser er afgørende for at kunne forstå rammerne for den regionale udvikling. Det drejer sig bl.a om (Andersen & Winther, 2010):

• Urbaniseringen, der ikke mindst i Danmark er en markant proces • Erhvervsstrukturelle skift – kvalifikationsbehov, produktivitetsudvikling • Demografiske ændringer • Pres på de statslige og kommunale budgetter driver den offentlige sektor til forsøg på

reorganisering (herunder koncentration som et – ikke altid vellykket – middel til at reducere omkostningerne)

• Globalisering og international konkurrence • Intensiv konkurrence og stigende arbejdsdeling fører alt andet lige til specialisering og

koncentration (fx i fremstillingserhverv, detailhandel og anden servicevirksomhed) potentielt med betydelige lokale og regionale effekter.

En analyse af de strukturelle udviklingstræk og deres lokale gennemslag vil være ét udgangspunkt for at forstå konkrete forhold og lokaliteters muligheder/ begrænsninger etc. Det er vigtigt, at der er tale om et længere perspektiv og ikke blot de sidste 5-10 år (krisen) – hvordan hænger krisens lokale/regionale udvikling sammen med de foregående års udvikling? Rummer forvaltningspolitikken og økonomiske lavkonjunkturer en kerne af centralisering som middel til effektivisering og eliminering af usikkerheden og, modsat vækstperioden, en iboende ekspansion og dermed decentralisering? Hvor langt strækker ’centrum’ og ’periferi’ sig? Er der en nedre grænse for sociale og økonomisk selvbærende enheder (lokalsamfund/region)?

78

Dansk lokal- og regionalpolitik blev udviklet for alvor efter anden verdenskrig med henblik på at sikre større regional balance (Illeris, 2010). Medlemskabet af EU medførte imidlertid en afvikling af den danske regionalpolitik til fordel for EU's regional- og strukturfonde. Parallelt hermed har udviklingen af EU's indre marked, globaliseringen og den fortsatte afvikling af handelsbarrierer forstærket presset på virksomhedernes konkurrenceevne. Dette har udmøntet sig i centraliserede sektor- og forvaltningspolitikker med afdemokratisering og udtynding af lokale institutioner til følge. Det er efterfølgende blevet en udbredt opfattelse politisk, at en form for national lokal- og regionalpolitik er nødvendig; i starten især til fordel for de mindre øer, senere også i form af de såkaldte ’Bornholmerpakker’. Samtidig har krisen fra 2007/08 betydet en vågnende erkendelse af, at den ønskede regionale ligevægt ikke er et indbygget element i landets samfundsøkonomiske udviklingsmodel: Der synes snarere at ske en fortsat specialisering og udskilning af stærke henholdsvis svage regioner, hvor den negative spiral udvikler sig markant i sidstnævnte regioner. Regionalpolitikken har fortsat en begrænset horisont, hvor det primært drejer sig om tilskud og infrastruktur; herved overses måske vigtigere indirekte former for regionalpolitik (fx Strukturreformen af 2007, centraliserende forvaltnings- og institutionsreformer). Det ser ud til, at den direkte og indirekte (dvs. den ikke-intenderede) lokal- og regionalpolitik i hvert fald i de seneste år har virket for stadigt stærkere, men også færre centre. Men i hvor høj grad er det tilfældet, og hvornår sker omsvinget – hvis der er tale om et sådant? (eksempelvis var der tidligere stærke modgående bevægelser med udbygning af uddannelsesinstitutioner stadig længere væk fra de traditionelle centre – mens centraliseringen på folkeskoleområdet har en lang historie, der dog synes accelereret siden strukturreformen og krisen). 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der vil være mulighed for at koble forskellige forskningsmiljøer på universiteterne, herunder humaniora (fx forskelle i iværksætterkultur, netværk mv.), samfundsvidenskab (fra økonomisk geografi og sociologi til politologi, samt tværfaglige discipliner som velfærdsforskning) og sundhedsvidenskab (regionale forskelle i sundhed).

5. Danske forudsætninger Danmark har ikke så lidt forskning inden for mange dele af emnet, men forskningen har været temmelig specialiseret og ret dårligt koordineret. Samfundsmæssigt er Danmark en interessant case – bl.a. ved med enkelte undtagelser at have undgået negative regionale beskæftigelseseffekter af de-industrialiseringen (med den jyske tekstilindustri som det fornemste eksempel). Danmark har også traditionelt været i stand til at undgå de store regionale forskelle, blandt andet ved udligningen over velfærdsstaten og udbredelsen af velfærdsstat såvel som infrastruktur til alle landets dele. Og Danmark er interessant ved, at befolkningstilbagegang og beskæftigelsestilbagegang ikke altid følges ad – nogle yderområder har befolkningstilbagegang, men samtidig fuld beskæftigelse. 6. Mål, effekt og perspektiver Manglen på basisinformation og information om drivkræfterne i udviklingen er betydelig. Handlerummet kan forbedres betydeligt ved en større indsigt heri. Desuden fokuserer forslaget ikke blot på problemerne, men også på handlemulighederne. Potentialet skønnes i så henseende at være betydeligt, givet den danske tradition for mobilisering af civilsamfundet. Interessen blandt aktører uden for forskningsverdenen er betydelig – de kommunale/regionale organisationer har ytret stor interesse, og der kan også forventes mange samarbejdsmuligheder med såvel enkelte kommuner/regioner som private virksomheder.

7. Kontaktperson Professor Jørgen Goul Andersen, goul@dps.aau.dk, tlf. 9940 8173

79

Digital Disruption - FORSK 2025 Kontaktperson: Claus Rosenstand, cr@hum.aau.dk, t l f :99409796 1. Resumé How can we help organizations to sustain and develop exponential growth through digital disruption? The research idea is cross sectoring creative digital disruptive industries with other organizations. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder In brief, the theory of ‘disruption’ describes a process whereby a smaller company with fewer resources is able to successfully challenge established incumbent businesses. Moreover, disruption originates in low-end or new-market footholds. Today’s theory of digital disruption is promising but has a narrow focus towards the market and its users. Moreover the theory has to be advanced towards the digital area. We see key themes/issues within EU policy objectives and global grand challenges on health, ageing, climate, environment, energy, transport, public sector modernization, and security, that require that the theory of disruption is more generally developed to address a broader than market perspective, where the human perspective on different user-groups is a central issue. This is exemplified in the text-box below.

Examples of the relevance of a closer look at digital disruption is expressed in the following quotes:

• 81% of business leaders fear that their companies will become obsolete due to disruptive innovation. Only 24% are actively doing something about this. (GE Innovation Barometer 2016, p. 5)

• “The Danish Industry has too little focus on disruption – especially within production…” (Confederation of Danish Industry, 2015)

• Because of the digital revolution, almost half of Danish top managers expect their company’s core business to change or totally disappear in few years (PwC) (Berlingske Business, April 27th, 2016 ).

• The Danish top business community knows that, they have to take part of the disruptive trend, rather than fight it (Børsen, Tuesday 3rd May 2016 )

One of EU’s defined grand challenges is to develop “a digital agenda for Europe” in order to deliver sustainable economic value. This falls within the overall EU priority area of “smart growth” broadly aiming at developing economies based on knowledge, innovation and digitalization. Europe’s 2020 Strategy includes: "The Digital Agenda presented by the European Commission forms one of the seven pillars of the Europe 2020 Strategy which sets objectives for the growth of the European Union (EU) by 2020. The Digital Agenda proposes to better exploit the potential of Information and Communication Technologies

A broader than market perspective Disruptions to e.g. … * individual life practice – e.g. mobile connectivity disrupts established work-life boundaries * work practices - e.g. narrating work via micro-blogging transform what counts as valuable work * business practices – e.g. workplace social media disrupts the way information travels and induces power shifts * industry structures – e.g. digitization of media content and user-generated content disrupts value chains of content production and delivery * societal systems – e.g. digital communities’ participation disrupts practices of public opinion making

80

(ICTs) in order to foster innovation, economic growth and progress." (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/europe-2020-strategy) 3. Forskningsbehov The overall research question that needs to be addressed is ‘How can we help organizations to sustain and develop exponential growth through digital disruption?’ Organizations should be understood in a broad sense including e.g. communities, governments, and user groups. To answer this, there is a need for research regarding disruption related to customized products, innovation processes and organizational development tools. Digital Disruption in Customized Products Over the last decade, almost every industry has seen an increased demand for product variety – customer requirements are becoming increasingly diverse, and the digital evolution has enabled new business models where digitized model representation is part of the product customization process. Furthermore, the advancements within additive manufacturing, e.g. 3D printing has revolutionized how small series or one-off products are produced. These developments have allowed for disruptive business models seen as web-based virtual shops using product configurators as an alternative to physical showrooms or bricks and mortar shops. Whereas most products being customized today are durable goods, there is a need to develop the next generation disruptive business models and technology, by enabling customization of consumables and services. This will push the limit further and will challenge specifically the user experience and co-creation in relation to the product design and potential co-creation. Digital Disruption Innovation Processes Highly digitalized industries have shown their potential to diffuse products and services with exponential growth rates. When the growth concerns disruptive innovations, the speed of the disruption process can now be expected to be exponential (e.g. music and hotel industries). Assuming that virtually all products and services will become (at least partially) digitized in the future, the speed of growth is likely to make disruption more common place in all industries. However, this means that companies will have less time to react to disruption and have to build products and services that disrupt others. There is a need to involve industry-partners in collaboratively designing and testing examples of innovation processes that hold substantial uncertainty but also potentially enable companies to develop digitally disruptive solutions.

Digital Disruption Organizational Development Tools Recent innovative business cases illustrate how new entrants enter into existing industries and create digital disruptions, i.e. in transportation, finance, tourism, and telecom. Common for new entrants are that they rarely see themselves being a part of the field they are disrupting. Therefore, it is crucial to develop and examine the drivers for digital disruption that create organizational opportunities and henceforth new business model configurations. This is expected to lead to the general development of new theory within the field of disruption in three steps. (1) The prototype phase creates tools to design scenarios, while methods in the validation phase (2) help in analyzing how certain solutions disrupt businesses and their practices, to identify (3) what makes existing business models obsolete. When researching the innovation processes, organizational development tools etc., there is a need for specific cases. Below, there are listed three examples of industries and organizations, where research regarding disruption would be very relevant.

Digital Disruption in the Music Industry

81

There is a need to look at the music industry and how products, services, and business models, may be changed radically. The music industry is currently in flux, and while music is predominantly digital today, the industry has not yet reinvented its products, processes, and business models in light of digital technologies. As examples, music is still recorded and produced centrally in professional or home recording studios, and it is predominantly brought to the consumers through large centralized distribution channels. This leaves great opportunities for disruption in this industry. With digital technology, music could to a much larger extent be recorded and produced in a distributed manner using the Internet to connect physically separated artists and producers. It could also be distributed directly from the artists to the consumer over the Internet, and paid for through micropayments

Digital Disruption in the Tourism Industry The rise of the sharing economy of globally expanding disruptive businesses presents one of the biggest challenges for the tourism industry. AirBnB, a digital peer rental platform, has demonstrated how disruptive innovations profoundly affect a market set in societal, economic and political contexts. Digital platforms communities exemplify new ways of designing and staging digital encounters in tourism. There is a need to explore the transformative potential of such business models with a focus on innovation as practice, to explore relationships between tourists, businesses and communities and understand how market assets are mobilized in that process. These are some of the core questions: (1) How do different communities engage with creative disruptive technologies? (2) How may disruptive digital practices tie into other practices which characterises tourism? (3) How can digital disruption reshuffle value chains and serve an open society in the ‘we-economy’. Digital Disruption in Health Organizations The ‘digital turn’ in the healthcare sector spans from the presence of computers in the clinic, the use of electronic patient records and over-reliance on diagnostic health technologies to the affordances of mobile apps for self-monitoring chronic illnesses and patterns of coping. E-health/telemedicine does have (un)intended consequences on the status of knowledge/expertise and therapeutic relationship. Distributed expert systems and expertise of healthcare professionals as well as ‘expert patients’ result in perturbations at the levels of communicative action and ethical conduct, while targeted at outcome measures.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen The area of innovation is special because it is not associated with any particular discipline or type of science. Innovation can in fact be perceived as a situation where different disciplinary perspectives are combined, prioritized, and selected, and an interdisciplinary approach can therefore be viewed as a pedagogical prerequisite to innovation. Therefore, research will need to be interdisciplinary. Also, there is a big need for having strong links with public and private partners in order to further knowledge co-production and dissemination.

5. Danske forudsætninger Disruption theory has been investigated worldwide since the term disruption was coined by Clayton Christensen in 1995. However there is to our knowledge the interdisciplinary approach towards digital disruption has not been institutional structured. At Aalborg University we have formed an open Consortium for Digital Disruption with 10 research environments across all the faculties plus industry partners, which both in a national and international perspective is a unique condition.

82

6. Mål, effekt og perspektiverThere is a need to focus on how to help organizations to sustain and develop exponential growth through digital disruption, which is confirmed by the following quote from ‘Dansk Erhverv’:

”I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger og transformationer i markedet. Disse forandringstendenser opsummeres ofte som ”disruption”, altså en forstyrrelse af den måde, ting plejede at være på. Det sker typisk, når nye forretningsmodeller og lignende har fået en konkurrencefordel frem for de traditionelle spillere. Eksempelvis har vi set, hvordan streamingselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer… Eksempelvis vurderer hvad der svarer til ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling... Hvis det danske erhvervsliv ikke formår at omstille sig og drage fordel af disse ændringer, kan det føre til et stort jobtab, på samme måde som da skibsindustrien lukkede, og mange landbrugs- og industrijobs forsvandt, uden at vi vinder nye arbejdspladser til at erstatte dem. Men hvis vi omvendt ruster os og sikrer, at erhvervslivet har gode betingelser for at gribe de nye muligheder, kan de teknologiske udvikling omvendt blive en afgørende kilde til fremgang og vækst for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gennemføre de nødvendige tilpasninger af rammebetingelser o. lig., så danske virksomheder sikres det stærkest mulige udgangspunkt for at få succes i en stadigt mere digital verden.” Kilde: Dansk Erhverv: file://id.aau.dk/Users/cr/Downloads/DEP-2015-11%20(4).pdf 7. Kontaktperson Claus Rosenstand, cr@hum.aau.dk, tlf:99409796