FORSIDE - FAK · joint intelligence forside 10-15 rkk 3-4:1 (gennembrud) 6-8 20-30 10x10 4x4 3-4 6-8 4x4 20-30 6-8 10-16 10x10 4x4 5-10 30-50 4x4 70-90 5-10 50-60 rag aag new basic

JOINT INTELLIGENCE

FORSIDE

10-15

RKK 3-4:1 (GENNEMBRUD)

20-3

06-8

10x10

4x4

3-4

6-8

4x4

20-3

0

6-8

10-16

10x10

4x4

5-10

30-5

0

4x4

70-9

0

5-10

50-6

0

RAG

AAG

NEW BASIC FORCES: DOKTRIN AFSTANDE (km)RKK 5-9:1 el. Sp Attk

10-2050-7

5

10x10

20-30

10x10

77-1

20

OPK LULA

↑40

18/24T

↑20

6/8T

↑100

24/48T

↑20

20-30

↑100

20-60

80-100

2-44-68-10

SSM 10-50

30

U

A

30-50

ILDST

30-10020-30

10-15

AM

+MOD

ATR

20-30

10-15

3-5+MOD

ATR

10-15

3-5+MOD

ATR

20-30

10-158-15

AM

20-30

DAG +MOD

ATR8-12

5-10

2 TE

2 OPE

20-30

50-70

60-80

80-120YY-ZZ

XX-YY

Normalt

Umiddelbart før indsættelse

RES

Kun såfremt SG ikke har en 2 OPE

10-15

RKK 3-4:1 (GENNEMBRUD)

20-3

06-8

10x10

4x4

3-4

6-8

4x4

20-3

0

6-8

10-16

10x10

4x4

5-10

30-5

0

4x4

70-9

0

5-10

50-6

0

RAGRAG

AAGAAG

NEW BASIC FORCES: DOKTRIN AFSTANDE (km)RKK 5-9:1 el. Sp Attk

10-2050-7

5

10x10

20-30

10x10

77-1

20

OPK LULA

↑40

18/24T

↑20

6/8T

↑100

24/48T

↑20

20-30

↑100

20-60

80-100

2-44-68-10

SSM 10-50SSMSSM 10-50

30

U

30

U

AA

30-50

ILDST

30-10030-10020-30

10-15

20-30

10-15

AMAM

+MOD

ATR

+MOD

ATR

20-30

10-15

3-5

10-15

3-5+MOD

ATR

+MOD

ATR

10-15

3-5

10-15

3-5+MOD

ATR

+MOD

ATR

20-30

10-15

20-30

10-158-15

AMAM

20-30

DAGDAG +MOD

ATR

+MOD

ATR8-12

5-10

2 TE

2 OPE

20-30

50-70

60-80

80-120YY-ZZ

XX-YY

Normalt


RESYY-ZZ

XX-YY

Normalt


YY-ZZ

XX-YY

Normalt


RES

Kun såfremt SG ikke har en 2 OPE

”When I took a decision or adopted an alternative, it was after studying every relevant – and many an irrelevant – factor. Geography, tribal structure, religion, social customs, lan-

guage, appetites, standards... The enemy I knew almost like my own side.”

Lawrence of Arabia, 1933

Kaptajn C.E. Poulsen

Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn C.E. Poulsen

14. april 2009

TITELBLAD Titel Joint Intelligence Problemformulering. Hvilke emneområder kræver teorigenerering af NATOs doktrin for Joint Intelligence, på baggrund af doktrinudviklingen indenfor planlægning og gennemførelse af NATO joint ope-rationer og introduktionen af EBAO? Opgaveformulering. På baggrund af en analyse af NATOs doktrin for planlægning og gennemførelse af joint operationer, samt Effects-Based Approach to Operations, udledes empiriske krav til NA-TOs Joint Intelligence doktrin. De empiriske krav teoriprøves i forhold til Joint Intelligence doktrinen, for at identificere emner hvor teorigenerering kan anbefales. Vejleder. Major Karsten Marrup

20.921 ord

ABSTRACT The purpose of this thesis is to recommend key issues for the next iteration of NATO Joint Intelligence doctrine, based on an analysis of the NATO doctrine for Joint Operations and Operational Planning and the NATO EBAO Handbook, aiming at an increased coherence among key doctrines and the Effect Based philosophy. The main issues to be taken into consideration during the next revise of NATO Joint Intel-ligence doctrine calls for a holistic approach at the operational level. The operational envi-ronment should be perceived as a complex system of systems. A wider conception of ac-tors in the engagement space, including supportive, neutrals and opposing actors should be developed. The systems and the actors and their capabilities ought to include the politi-cal, military, economic, sociologic, infrastructural and informational domains. Integration of Non-NATO and civil actors must be subject for an increased focus in future. A formalised intelligence reach back capability, as an integral part of the intelligence C2-architechture should be exploited. The development of adversary courses of actions should change to include the system dynamics as a whole, including the mentioned range of actors and do-mains and related capabilities. Measurement of Effectiveness requires increased attention during the entire duration of an operation.

RESUMÉ Intelligence er hjørnestenen i NATOs out-of-area strategi som blev besluttet under Prag topmødet i 2002. På baggrund af NATOs engagement i Afghanistan og den strategisk funderede EBAO filosofi er de primære joint doktriner, AJP-3 og AJP-5, blevet revideret. Der ses derfor et behov for at AJP-2, publiceret i 2003, opdateres. Specialet skal identifi-cere behov for teorigenerering i forbindelse med en revision af AJP-2. Gennem analyse af AJP-3, AJP-5 og EBAO Handbook udledes empiriske krav til AJP-2, som er specialets teo-retiske grundlag. De empiriske krav afprøves overfor teorien hvorved emneområder, hvor det kan anbefales at opdatere AJP-2, identificeres. Specialets anbefalinger perspektiveres i forhold til beslutningen, fra NATO- topmødet i april 2009,om at iværksætte arbejdet med et ”new Strategic Concept”. Empirisk stiller AJP-3 krav om at operationsmiljøet defineres i seks dimensioner og at der er behov for et bredt aktørbegreb. Aktørernes kapabilitet, hensigt og Centre of Gravity er omdrejningspunktet for Intelligence og skal kontinuerligt analyseres for at effektivisere ef-fekten af egne aktiviteter. CCIR er neksus for Intelligence i alle faser af en operation. Inte-gration af Non-NATO aktører skal prioriteres. Entydige C2-strukturer tilsikrer robusthed mellem Intelligence og øvrige kapaciteter. Samarbejde med nationale Intelligence midler bør fremhæves. Informationsbehovet skal dække det fulde spektrum af aktører. Internatio-nal lov, ROE m.v. skal overholdes. AJP-5 stiller empirisk krav om at operationsmiljøet opfattes som et komplekst system af militære og civile aktører. Aktørernes relationer og afhængigheder identificeres i flere do-mæner. Måling på effekten af gennemførte aktiviteter på systemets aktører er vital for at vurdere systemets dynamik under operationen. Horisontal og vertikal sammenhæng mel-lem behov og kapaciteter sikrer at flere planlægningscyklusser kan understøttes og situa-tionsbestemte behov tilgodeses. Joint og combined synergi bør prioriteres, herunder ka-paciteter uden for operationsområder. Integrationen mellem NATO, Non-NATO og natio-nale civile kapaciteter etableres gennem tillid og interoperabilitet, idet operationssikkerhe-den ikke må kompromitteres. EBAO-terminologien bør indarbejdes i AJP-2. Operationsmiljøet skal forstås som et sy-stem af systemer, hvor der anvedes et bredt aktørbegreb. Aktørerne skal analyseres som selvstændige systemer i PMESII domænerne. Systemerne er gensidigt afhængige ogskal anskues i det fysiske og det kognitive felt. Opbygning af systemforståelsen bør initieres tidligst muligt. Intelligence bør fokusere på vurdering af effekter i systemet. Udnyttelse af Reach Back kapacitet bør integreres i AJP-2. COA skal udvikles for systemet af systemer, herunder skal uønskede effekter identificeres. Indhentning af informationer til MoE skabe grundlag for at vurdere påvirkningen af aktører og systemet og skal prioriteres i AJP-2. Integration af Non-NATO aktører tilskyndes, idet operationssikkerheden skal prioriteres. Hovedområderne som anbefales inddraget i næste revidering af AJP-2 tager udgangs-punkt i en holistisk tilgang på det operative niveau. Operationsmiljøet skal forstås som et adaptivt komplekst system af systemer. Der skal anlægges et bredt aktørbegreb, som om-fatter støttende, neutrale og opponerende elementer. Systemets og aktørernes kapabilite-ter skal identificeres indefor PMESII domænerne. Øget fokus skal tillægges integrationen af Non-NATO og civile aktører i Intelligence. Etablering og udnyttelse af Reach Back ka-

pacitet, skal formaliseres gennem C2-strukturen for Intelligence. Udvikling af COA skal ta-ge udgangspunkt i hele systemet af systemer og dets dynamik, herunder det nævnte spektrum af aktører og domæner og de relaterede kapabiliteter. MoE skal tillægges øget værdi under hele operationens udstrækning. I forhold til beslutningen fra NATO topmødet 3.-4. april 2009 om at iværksætte arbejdet med et ”new Strategic Concept” for NATO, understreger specialets anbefalinger af der skal være øget fokus på integration af Non-NATO aktører, hvorved det operative niveaus muligheder for at opnå og måle effekter optimeres inden for alle domæner. Til at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben, bør kapaciteterne til at behandle det økonomiske domæne undersøges yderligere. Afhængigheden af netværk og internetbaserede løsnin-ger gør Cyber angreb er et stigende problem som bør undersøges nærmere, eventuelt med henblik på at tilføre yderligere et domæne til de eksisterende. Klima forandringer og energiressourcer bør ikke indarbejdes doktrinært, men bør behandles som grundlæggen-de årsager til konflikter eller sikkerhedsdilemmaer.

6

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORSIDE........................................................................................................................................................... 1

TITELBLAD....................................................................................................................................................... 2

ABSTRACT....................................................................................................................................................... 3

RESUMÉ ........................................................................................................................................................... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE............................................................................................................................. 6

1. INDLEDNING .............................................................................................................................................. 11

1.1. Baggrund................................................................................................................................................. 11

1.2. Specialets titel......................................................................................................................................... 12

1.3. Specialets problemformulering............................................................................................................. 12

1.4. Specialets opgaveformulering. ............................................................................................................. 12

1.5. Motivation................................................................................................................................................ 12

1.6. Relevans. ................................................................................................................................................. 13

1.7. Definition af nøglebegreber................................................................................................................... 15

1.7.1. Doktrin. ................................................................................................................................................. 15 1.7.2. EBAO. ................................................................................................................................................... 15 1.7.3. Intelligence. .......................................................................................................................................... 15

1.8. Operationalisering af problemstillingens nøglebegreber. ................................................................. 16

1.8.1. Operationalisering af doktrin ift. problemstillingen......................................................................... 16 1.8.2. Operationalisering af EBAO ift. problemstillingen........................................................................... 16

1.9. Metode. .................................................................................................................................................... 16

1.9.1. Metode valg. ......................................................................................................................................... 16 1.9.2. Metodemodel........................................................................................................................................ 17

1.10. Opgavens rammer. ............................................................................................................................... 17

1.10.1. Kilder................................................................................................................................................... 17 1.10.2. Forudsætninger. ................................................................................................................................ 17

1.11. Formalia................................................................................................................................................. 18

1.11.1. Generelt. ............................................................................................................................................. 18 1.11.2. Noteapparat........................................................................................................................................ 18 1.11.3. Klassifikationsgrad. .......................................................................................................................... 18 1.11.4. Forkortelser........................................................................................................................................ 18

2. ALLIED DOCTRINE FOR JOINT OPERATIONS (AJP-3) ......................................................................... 19

2.1. Formål...................................................................................................................................................... 19

2.2. Generelt. .................................................................................................................................................. 19

2.3. Context. ................................................................................................................................................... 19

2.3.1. The Operational Level of War............................................................................................................. 19 2.3.2. The Joint Approach to Operations. ................................................................................................... 20 2.3.3. Joint Functions.................................................................................................................................... 20

7

2.3.4. Multinational Cooperation. ................................................................................................................. 21 2.3.5. Factors and Considerations in Multinational Joint Operations. .................................................... 21 2.3.6. Operational Area Geometry................................................................................................................ 22 2.3.7. Supported/Supporting Relationships. .............................................................................................. 22 2.3.8. Stages of a Joint Operation................................................................................................................ 22 2.3.9. Degrees of Authority in an Operation. .............................................................................................. 23 2.3.10. Delkonklusion: Context.................................................................................................................... 23

2.4. Forming the Force. ................................................................................................................................. 23

2.4.1. Command and Control Principles. .................................................................................................... 24 2.4.2. Command and Control Architechture. .............................................................................................. 24 2.4.3. Joint Force Headquarters/Combined Joint Task Force Headquarters. ......................................... 24 2.4.4. Joint Staff Functions........................................................................................................................... 25 2.4.5. Integrating the Components. ............................................................................................................. 26 2.4.6. NATO Forces Activation Procedure. ................................................................................................. 26 2.4.7. Transfer of Authority........................................................................................................................... 26 2.4.8. Delkonklusion: Forming the Force. ................................................................................................... 26

2.5. Preparation.............................................................................................................................................. 27

2.5.1. General. ................................................................................................................................................ 27 2.5.2. Specific dynamics and characteristics. ............................................................................................ 27 2.5.3. Preparatory Activities. ........................................................................................................................ 27 2.5.4. Delkonklusion: Preparation................................................................................................................ 28

2.6. Execution and Completion. ................................................................................................................... 29

2.6.1. Command Factors............................................................................................................................... 29 2.6.2. Preparing the Operational Area. ........................................................................................................ 29 2.6.3. Commander’s Critical Information Requirements. .......................................................................... 29 2.6.4. Operational Management ................................................................................................................... 29 2.6.5. Battle Rhythm ...................................................................................................................................... 30 2.6.6. Termination and Transition. ............................................................................................................... 30 2.6.7. Post Termination Activities. ............................................................................................................... 30 2.6.8. Delkonklusion: Execution And Completion. .................................................................................... 30

2.7. Konklusion af AJP-3 krav til opdatering af AJP-2............................................................................... 31

2.7.1. Operationsmiljøet. ............................................................................................................................... 31 2.7.2. Tidsperspektiv. .................................................................................................................................... 31 2.7.3. Interne forhold. .................................................................................................................................... 31 2.7.4. Eksterne forhold.................................................................................................................................. 32

3. ALLIED JOINT DOCTRINE FOR OPERATIONAL PLANNING (AJP-5)................................................... 33

3.1. Formål...................................................................................................................................................... 33

3.2. Generelt. .................................................................................................................................................. 33

3.3. Planning within NATO............................................................................................................................ 33

3.3.1. Planning tools. ..................................................................................................................................... 33 3.3.2. Intelligence tools. ................................................................................................................................ 34 3.3.3. Other tools............................................................................................................................................ 34 3.3.4. Delkonklusion: Planning Within NATO. ............................................................................................ 34

3.4. Operational Planning at Strategic Level. ............................................................................................. 34

8

3.4.1. Indications and Warning of a potential or actual crisis. ................................................................. 34 3.4.2. Assessment of the developing crisis situation, and of its potential or actual implications for Alliance security. ........................................................................................................................................... 34 3.4.3. Development of recommended response options to guide NAC/DPC decision-making. ........... 35 3.4.4. Planning and execution of decisions and directives....................................................................... 35 3.4.5. Return to stability. ............................................................................................................................... 35 3.4.6. Delkonklusion: Operational Planning at Strategic Level. ............................................................... 35

3.5. Planning Fundamentals. ........................................................................................................................ 35

3.5.1. Operational Art. ................................................................................................................................... 36 3.5.2. Operational design.............................................................................................................................. 36 3.5.3. Operation Plan. .................................................................................................................................... 37 3.5.4. Delkonklusion: Planning Fundamentals........................................................................................... 38

3.6. The Operational Planning Process. ...................................................................................................... 38

3.6.1. Initiation................................................................................................................................................ 39 3.6.2. Orientation. .......................................................................................................................................... 39 3.6.3. Concept Development. ....................................................................................................................... 39 3.6.4. Plan Development. .............................................................................................................................. 40 3.6.5. Plan Review.......................................................................................................................................... 40 3.6.6. Delkonklusion: The Operational Planning Process......................................................................... 41

3.7. Operations involving Partners/Other Non-NATO Nations/Other Organisations.............................. 41

3.7.1. NATO-led Operations.......................................................................................................................... 41 3.7.2. Planning Support for European Union Led Operations. ................................................................. 42 3.7.3. Delkonklusion: Operations Involving Partners/Other Non-NATO/Other Organisations.............. 42

3.8. Konklusion af AJP-5 krav til opdatering af AJP-2............................................................................... 42

3.8.1. Operationsmiljøet. ............................................................................................................................... 42 3.8.2. Tidsperspektiv. .................................................................................................................................... 42 3.8.3. Interne forhold. .................................................................................................................................... 42 3.8.4. Eksterne forhold.................................................................................................................................. 42

4. BI-STRATEGIC COMMAND PRE-DOCTRINAL HANDBOOK (EBAO Handbook) ................................. 43

4.1. Formål...................................................................................................................................................... 43

4.2. Generelt. .................................................................................................................................................. 43

4.3. NATO context.......................................................................................................................................... 43

4.3.1. Delkonklusion: NATO context............................................................................................................ 43

4.4. EBAO principles and concepts. ............................................................................................................ 44

4.4.1. Definitions. ........................................................................................................................................... 44 4.4.2. Taxonomy............................................................................................................................................. 44 4.4.3. The six EBAO principles..................................................................................................................... 44 4.4.4. Conceptual basis................................................................................................................................. 45 4.4.5. Functions of EBAO ............................................................................................................................. 45 4.4.6. Delkonklusion: EBAO principles and concepts............................................................................... 46

4.5. Knowledge og Knowledge Development. ............................................................................................ 46

4.5.1. Systems analysis. ............................................................................................................................... 47 4.5.2. Knowledge Management og current capabilities............................................................................. 48 4.5.3. Delkonklusion: Knowledge Development......................................................................................... 48

9

4.6. Military/non-military harmonisation...................................................................................................... 48

4.6.1. Goal og Scope. .................................................................................................................................... 49 4.6.2. Spectrum of interaction og achieving interaction. .......................................................................... 49 4.6.3. Delkonklusion: Military/non-military harmonisation. ...................................................................... 49

4.7. Planning................................................................................................................................................... 49

4.7.1. Initiation................................................................................................................................................ 49 4.7.2. Orientation. .......................................................................................................................................... 49 4.7.3. Concept development......................................................................................................................... 50 4.7.4. Plan development and review............................................................................................................ 50 4.7.5. Proposed Operational Design............................................................................................................ 51 4.7.6. Delkonklusion: Planning. ................................................................................................................... 51

4.8. Execution................................................................................................................................................. 51

4.8.1. Adaption of Ongoing Operations through MoE and MoP. .............................................................. 51 4.8.2. Campaign Synchronisation................................................................................................................ 52 4.8.3. Targeting. ............................................................................................................................................. 52 4.8.4. The Role of the Special Staffs............................................................................................................ 52 4.8.5. Battle Rhythm. ..................................................................................................................................... 52 4.8.6. Headquarters Structure for EBAO?................................................................................................... 53 4.8.7. Delkonklusion: Execution. ................................................................................................................. 53

4.9. Assessment............................................................................................................................................. 53

4.9.1. Assessment criteria. ........................................................................................................................... 53 4.9.2. Assessment Planning for EBAO........................................................................................................ 53 4.9.3. Assessement During Plan Execution................................................................................................ 54 4.9.4. Collaborating With Non-Military Actors. ........................................................................................... 54 4.9.5. Delkonklusion: Assessment. ............................................................................................................. 54

4.10. Konklusion: EBAO krav til opdatering af AJP-2................................................................................ 54

4.10.1. Operationsmiljøet. ............................................................................................................................ 54 4.10.2. Tidsperspektiv................................................................................................................................... 55 4.10.3. Interne forhold................................................................................................................................... 55 4.10.4. Eksterne forhold. .............................................................................................................................. 55

5. TEORIAFPRØVNING AF EMPIRISKE KRAV TIL AJP-2. ......................................................................... 56

5.1. Formål...................................................................................................................................................... 56

5.2. Generelt. .................................................................................................................................................. 56

5.3. Teoriafprøvning af AJP-3 krav til AJP-2............................................................................................... 56

5.3.1. Operationsmiljøet. ............................................................................................................................... 56 5.3.2. Tidsperspektiv. .................................................................................................................................... 57 5.3.3. Interne forhold. .................................................................................................................................... 57 5.3.4. Eksterne forhold. ................................................................................................................................. 58

5.4. Teoriafprøvning af AJP-5 krav til AJP-2............................................................................................... 58


5.5. Teoriafprøvning af EBAO Handbook krav til AJP-2. ........................................................................... 60

10


6. KONKLUSION OG ANBEFALING ............................................................................................................. 63

6.1. Formål...................................................................................................................................................... 63

6.2. Generelt. .................................................................................................................................................. 63

6.3. Operationsmiljøet. .................................................................................................................................. 63

6.4. Tidsperspektiv. ....................................................................................................................................... 64

6.5. Interne forhold. ....................................................................................................................................... 64

6.6. Eksterne forhold. .................................................................................................................................... 65

7. PERSPEKTIVERING................................................................................................................................... 66

7.1. Formål...................................................................................................................................................... 66

7.2. Intelligence perspektiver i oplægget til NATO New Strategic Concept. ........................................... 66

Bilag 1: Grafisk fremstilling af specialets metodemodel.

Bilag 2: Allied Joint Doctrine Hierarchy

Tillæg A: Bibliografi.

11

1. INDLEDNING

1.1. Baggrund. Terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001 ændrede den vestlige ver-dens opfattelse af sikkerhedsbegrebet. Mange NATO medlemslande, herunder Danmark, skiftede til en aktiv udenrigspolitik, hvilket også påvirkede NATO. 7. oktober 2001 initiere-de USA Operation Enduring Freedom1 (OEF). 5. december 2001 offentliggjordes Bonn aftalen2 og indbefattede anmodning til FN om at etablere en international sikkerhedsstyr-ke. Med UNSCR 13863 var FN-mandatet for oprettelse af International Security Assistance Force (ISAF) tilstede og grundlaget for en NATO-ledet styrke på plads. ISAF var nationalt4 ledet indtil NATO overtog kommandoen 11. august 2003. Joint Forces Command Bruns-sum (JFC(B)) tilhører NATOs operative niveau5 og er ansvarlig for gennemførelsen af NA-TO operationer i ISAF6. NATO overtagelse af kommandoen blev mulig efter topmødet i Prag 2002, hvor det blev besluttet at:

“...to strengthen our ability to meet the challenges to the security of our forces, populations and territory, from wherever they may come.” 7

Beslutningen betød, at NATO fremover ikke alene ville forsvare sig mod statslige aktørers aggressioner med konventionelle styrker, men også mod ikke-statslige aktører og asym-metriske trusler - globalt. Det ændrede trusselbillede stillede nye krav til alliancen og med-lemslandenes operative kapaciteter. Til dette formål blev NATO Response Force (NRF) initieret8 som katalysatoren i alliancens transformation. På NATO-topmødet i Riga 30. no-vember 2006 blev styrken erklæret operativ og beslutningerne fra Prag klarificeret og ud-videt. Udover det hidtidige formål omfatter opgaveporteføljen nu også Crisis Response operationer, såvel inden for alliancens territorium, territoriale periferi og over strategiske afstande9. NATO skal desuden håndtere asymmetriske trusler. For at løse dette skal NA-TO have:

”...the ability to conduct and support multinational joint expeditionary operations far from home territory10.”

Både ISAF og NRF er joint kapaciteter, som ledes af Joint HQ på baggrund af NATO dok-trin for joint operationer og som opererer eller kan operere i strategisk afstand fra allian-cens territorium. 1 NATO Homepage, International Security Assistance Force, ISAF Chronology, 20. marts 2009. 2 Government - Afghan Bonn Agreement, ANNEX I, 5. december 2001. 3 NATO Homepage, International Security Assistance Force, NATO's role in Afghanistan, ISAF Mandate, UNSCR 1386, 20 December 2001. 4NATO Homepage, International Security Assistance Force, ISAF Chronology, 20. marts 2009. 5 Homepage Allied Joint Force Command Brunssum, JFC Mission and Organisation, ingen dato. 6 Homepage Allied Joint Force Command Brunssum, Operations, ISAF, ingen dato. 7 NATO Homepage, Prague Summit Declaration,Issued by the Heads of State and Government participating in the meeting of the North Atlantic Council in Prague on 21 November 2002, pkt. 3, 21. November 2002. 8 NATO Homepage, Prague Summit Declaration,Issued by the Heads of State and Government participating in the meeting of the North Atlantic Council in Prague on 21 November 2002, pkt. 4.a, 21. November 2002. 9 NATO Homepage, NATO Riga Summit 2006, Comprehensive Political Guidance, 29 November 2006, part 3, pkt. 11. 29. november 2006. 10 NATO Homepage, NATO Riga Summit 2006, Comprehensive Political Guidance, 29 November 2006, part 3, pkt. 16 & 16.a., 29. november 2006.

http://da.wikipedia.org/wiki/Topm%C3%B8de�

http://da.wikipedia.org/wiki/Riga�

http://da.wikipedia.org/wiki/30._november�

http://da.wikipedia.org/wiki/30._november�

http://da.wikipedia.org/wiki/2006�

12

Efter Bukarest topmødet 3. marts 2008, blev NATO fremhævet som en blandt flere aktører i en bred sammenhængende indsats:

”We have endorsed an Action Plan comprising a set of pragmatic proposals to develop and implement NATO’s contribution to a comprehensive approach.”11

Figur 1.112.

Herved blev filosofien om Effects-Based Approach to Operations (EBAO) forankret på poli-tisk niveau i NATO.

1.2. Specialets titel. Joint Intelligence.

1.3. Specialets problemformulering. Hvilke emneområder kræver teorigenerering af NATO doktrin for Joint Intelligence, på baggrund af doktrinudviklingen indenfor planlægning og gennemførelse af NATO joint ope-rationer og introduktionen af EBAO?

1.4. Specialets opgaveformulering. På baggrund af en analyse af NATOs doktrin for planlægning og gennemførelse af joint operationer, samt Effects-Based Approach to Operations, udledes empiriske krav til NATO Joint Intelligence doktrin. De empiriske krav teoriprøves ift. Joint Intelligence doktrinen, for at identificere emner hvor teorigenerering til AJP-2 kan anbefales.

1.5. Motivation. Under min tjeneste ved ISAF13 stiftede jeg bekendtskab med joint operationer og EBAO. Koordination og rapportering var en fast del af hverdagen, ligesom koordination med Air Component Command og JFC(B) var en væsentlig del af at kunne levere den nødvendige støtte til operationernes gennemførelse. EBAO var grundlaget for planlægning af aktivite-terne. Intelligence var omdrejningspunktet og afgørende for hvad der skulle eller kunne gøres hvornår. Intelligence var også et væsentlig middel til vurdering af, om de ønskede effekter blev opnået. Aktiviteter blev aflyst på grund af manglende Intelligence eller initieret på baggrund af pludselig tilgængelige oplysninger. Jeg erfarede også at Intelligence var 11 NATO Homepage, NATO Bucarest Summit, Summit meetings of Heads of State and Government, Bucha-rest, Romania, 2-4 April 2008, Bucharest Summit Declaration, 18. februar 2009, pkt. 11, 3. april 2008. 12 AJP-3.4.4, p. 38, fig.3.1. 13 Som Executive Officer to Deputy Chief of Staff Operations i perioden december 2006 til august 2007.

13

andet end kun militære efterretninger. Mange beslutninger i ISAF skete på baggrund af ikke-militære faktorer, i højere grad end militære. Jeg har, i forbindelse med projekt doktrin under gennemførelse af Operations- og Førings-uddannelsen ved Forsvarsakademiet 2007-2008, arbejdet med doktrinudvikling på taktisk niveau. Den erhvervede viden, synes jeg, kunne være interessant at kombinere mine erfa-ringer i en række anbefalinger, som kan implementeres til gavn for igangværende og frem-tidige operationer. Ved at undersøge Joint Intelligence doktrinen i forhold til joint doktrin for planlægning og gennemførelse og EBAO bringes mine erfaringer i spil, samtidig med at det doktrinære grundlag, som driver operationerne efterfølgende, kan opdateres.

1.6. Relevans. Grundlaget for gennemførelse af operationer er doktrin. Øverst i hierarkiet af NATO doktri-ner findes Allied Joint Doctrine - 01(C) (AJP-01), som er grundlaget for øvrige doktriner.

Allied Joint Publications

AJP-3.5Special

Operations

Capstone & Keystone Allied Joint Publications

AJP-01 C Allied Joint

Doctrine(2007)(2007)

AJP-6Doctrine Com

& InforSystems

AJP-3 ADoctrine for Joint

Operations(2007)(2007)

AJP- 2Intell,

Counter Intell& Sec Doctrin

(2003)(2003)

AJP-5Operational

Planning

AJP-2.5 ACapturedPersons(2007)

AJP- 2.2Counter

Intelligence(2001)

AJP-2.1 A IntelligenceProcedures

(2005)

AJP-2.7(ATP-61)

Reco & Surv(1999)

AJP-2.3Humint

Intellingence(2008)

AJP-9NATO CIMIC

Doctrine( 2003)( 2003)

AJP-3.1 Maritime

Operations(2008)

AJP-3.1.1(ATP 08 Vol1)

Amphibious Operations

(2008)

AJP-3.2Land

Operations

AJP-3.2.3.3Military Police

AJP-3.3Air

Operations(2000)

AJP-3.3.1 A Counter

Air(2006)

AJP-3.3.2Air Interdiction

CAS(2004)

AJP-3.3.3Air MaritimeCo-ordination

(2005)

AJP-3.3.5 AAir SpaceControl(2006)

AJP-3.3.7CJF Air Comp

Command(2003)

AJP-3.3.9Personal Recovery

AJP-3.4Non Art5 Crisis

Resp Ops(2005)

AJP-3.4.1Peace Support

Operations(2001)

AJP-3.4.2Non-Comb Evac Ops

(2007)

AJP-3.6 AElectronic

Warfare Ops(2004)

AJP-3.8Joint Doctrine

NBC Defence(2004)

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1 VII)

Spe NBC Defence (2005)

AJP-3.9Joint Targeting

(2008)

AJP-3.14Force Protection

(2007)

AJP-3.13Deployment of

Forces(2008)

AJP-3.8.1 VICBRN Defenceon Operations

AJP-3.15C-IED

Operations

AJP-3.10InformationsOperations

AJP-3.10.1 APsychological

Operations(2004)

AJP-3.11Meteo Oceano

Support(2004)

AJP-3.12Joint

Engineering(2004)

AJP-4.4 AMovement

Transportation(2005)

AJP-4.5 AHost Nation

Support(2005)

AJP-4.7Petroleum

(2006)

AJP-4.6 AMulti Joint Log

Centre(2004)

AJP-4.9Modes MultiLog Support

(2005)

AJP-4.10 AMedicalSupport(2006)

Legend

Promulgated AJP

Promulgated AJPNew Edition under ratification

AJP under ratification

AJP under development/study

AJP to be deleted when incorporatedin higher AP or replaced by another AP

Allied Joint Doctrine Hierarchy (AJDH)Allied Joint Doctrine Hierarchy (AJDH)

* Development on hold

AJP-3.4.3Support to Civil

Authorities

AJP-3.4.4Counter

Irregular Threat Ops

AJP-3.7*

Updated3 Oct 2008

AJP-4 AJoint

LogisticDoctrine

( 2004)( 2004)

AJP-3.8.1V III

CBRN DefenceFor ETE

Figur 1.2.14

AJP-01 er publiceret i marts 2007 og både den politisk-strategiske out-of-area strategi fra Prag topmødet og den militært-strategisk funderede EBAO filosofi15 er indarbejdet. Doku-mentet tilstræbes opdateret hvert tredje år16. Såfremt de underlæggende NATO doktriner skal følge denne udvikling kræves en tilsvarende opdateringscyklus. På samme niveau i NATO doktrinhierarki, men dog underlagt AJP-01, findes joint doktriner for de operative funktionsområder17. AJP-01 fremhæver Allied Joint Doctrine for Joint Operations (AJP-3)

14 AJDH Brief 2008, slide 4. Se bilag 2. 15 AJP-01, p. vii, pkt. 0002. 16 AJP-01, p. vii, pkt. 0005. 17 AJP-01, p.2-18, pkt. 0261, fodnote 39: ”Capstone” and ”Keystone” documents are currently AJP-01, AJP-2 ”Allied Joint Doctrine for Intelligence, Counterintelligence & Security”, AJP-3 ”Allied Joint Doctrine for Opera-

14

og Allied Joint Doctrine for Operational Planning (AJP-5) som ”primus inter pares”18 og som dimensionerende for udviklingen af øvrige doktriner. Prag topmødets beslutninger betyder, at NATO skal engagere sig i operationer uden for alliancens territorium. NATOs engagement i ISAF betyder, at alliancen skal håndtere en ny type af operationer. Asymmetriske trusler kom øverst på dagsordenen. Intelligence19 frem-hæves som en af to væsentlige faktorer til at sætte NATO i stand til at håndtere komplekse og uforudsigelige trusselsbilleder20. Den nye type af operationer – Counter Insurgency (COIN) - var ikke dækket af eksisterende doktriner. Det skabte behov for at udvikle et dok-tringrundlag for sådanne operationstyper og et selvstændigt kampagnetema for COIN blev defineret.

Figur 1.3.21

COIN er et nyt element i NATO opgavespektrum, som stiller nye krav til NATO doktrin. Intelligence er afgørende22 for at håndtere disse nye trusler.

”Effective, accurate, and timely intelligence is essential to the conduct of any form of warfare. This maxim applies especially to counterinsurgency operations;

the ultimate success or failure of the mission depends on the effectiveness of the intelligence effort.”23

AJP-2 er den overliggende doktrin for Intelligence, på samme niveau som AJP-3 og AJP-524. AJP-2 fremhæver vigtigheden af Intelligence som et kampafgørende middel25. AJP-2 er publiceret i 2003 og er således ikke revideret i forhold til NATO Bi-Strategic Command Pre-Doctrinal Handbook - Effect Based Approach to Operations (EBAO Handbook), AJP-3 eller AJP-5. Det er derfor relevant, at undersøge hvilke empiriske krav disse doktriner stil-ler til Intelligence og dermed hvilke områder i AJP-2 som bør opdateres.

tions”, AJP-4 ”Allied Joint Doctrine for Logistics”, AJP-5 ”Allied Joint Doctrine for Operational Planning” and AJP-9 ”Allied Joint Doctrine for Civil-Military Co-operation”. 18 Øverst blandt ligestillede. AJP-01, p. vii, pkt. 0005, AJP-3, p. ix, pkt. 0003 og AJP-5, p. ix, pkt. 0003. 19 AAP-6, p. 2-I-6. Intelligence: ”The product resulting from the processing of information concerning foreign nations, hostile or potentially hostile forces or elements, or areas of actual or potential operations. The term is also applied to the activity which results in the product and to the organizations engaged in such activity (01 Mar 1981). 20 NATO Riga Summit 2006, Comprehensive Political Guidance 29 November 2006, part 3, pkt 10, 29. no-vember 2006. 21 AJP-3.2, p. 1-9, fig. 1.3. 22 AJP-01, pkt. 0104, 0105, 0110 c. og 0111. 23 FM 3-24, indledning chapter 3, p. 3-1. 24 Se fig. 1.1. 25 AJP-2, p. 1-1-1, pkt. 1101.

15

1.7. Definition af nøglebegreber. Specialets nøglebegreber klarlægges med de officielle NATO definitioner, da specialets teori og empiri er baseret på NATO terminologi. Specialets konklusion retter sig mod AJP-2, som er en NATO publikation og der bør derfor være sammenhæng til NATO definitio-ner.

1.7.1. Doktrin. Doktrin er de principper som militære enheder gennemfører deres operationer efter. NATO definerer doktrin således:

”Fundamental principles by which the military forces guide their actions in sup-port of objectives. It is authoritative but requires judgement in application26.”

Da der er tale om principper, skal doktrinen altid anvendes situationsbestemt. Doktrinen giver et fælles grundlag for en koordineret indsats af de rådige midler for at opnå operatio-nens formål.

1.7.2. EBAO. EBAO skaber et mind-set om, at alle aktiviteter medfører effekt på systemet. Effekter kan være tilsigtet, afledt eller utilsigtet. Effekten kan være ønsket eller uønsket. Der kan såle-des ikke kun tages en funktionel tilgang til operationer og deres planlægning. Med et mere komplekst operationsmiljø og mangeartede aktører opstår et øget behov for sammen-hæng, koordination og fælles anstrengelse i anvendelse af de rådige midler, hvoraf mange er civile27. NATO definition af EBAO er:

NATO EBAO

EBAO is the coherent and comprehensive application of the various instruments of the Alliance, combined with the practical cooperation along with involved non-NATO actors, to create effects necessary to achieve planned objectives and ultimately the NATO end state.

MCM-0052-2006 MC Position on an Effects Based Approach to Operations, 06 Jun 06.

Figur 1.4.

Operationsmiljøet er komplekst. De militære midler er et af mange elementer, som skal koordineres og bringes i samklang, så der sikres en udvikling i operationsområdet der går i retning af End-state. EBAO tilfører yderligere dimensioner til Operational Planning Process (OPP), men erstatter ikke det doktrinære grundlag i AJP-528.

1.7.3. Intelligence. Intelligence handler om at forstå modstanderne og – i højere grad end tidligere - indsæt-telsesmiljøet - om at forstå befolkningen, værtsnationen og aktørerne 29. Intelligence er en essentiel funktion for gennemførelse af operationer og en betingelse for succes30.

26 AAP-6, p. 2-D-9. 27 EBAO Handbook, pkt. 1, p. 1.1. 28 EBAO Handbook, p. 5-1, pkt. 1. 29 FM 3-24, kap. 3, pkt. 3.1. 30 AJP-3.4.4. pkt. 0531.

16

1.8. Operationalisering af problemstillingens nøglebegreber.

1.8.1. Operationalisering af doktrin ift. problemstillingen. NATO har, efter publikation af AJP-2 overtaget kommandoen over ISAF, herunder ansva-ret for planlægning, udførelse og støtte. Prag topmødets beslutninger er implementeret i AJP-3 og AJP-5. AJP-3 og AJP-5 stiller krav til de øvrige doktriner og bør være empirien som anvendes til at udlede doktrinært baserede krav til øvrige ligestillede og underliggen-de doktriner. Formålet med AJP-3 er at beskrive grundlæggende elementer for gennemførelse af joint operationer på operativt niveau31. I kontekst af AJP-3 indbefatter begrebet joint også ikke-militære aktører og organisationer. AJP-3 dækker det fulde spektrum af operationer, hvil-ket inkluderer COIN32. Formålet med AJP-5 er at beskrive hvorledes planlægning integreres og koordineres i be-slutningsprocessen33 på operativt niveau34. AJP-3 og AJP-5 analyseres derfor selvstæn-digt, ligesom der konkluderes separat på de doktrinære krav til Intelligence. Selvom AJP-5 er fra 2006 og kun er publiceret som ratification draft35, samt den burdes opdateres i 2009, så indikerer prioriteringen af at udgive en opdateret version af GOP, at AJP-5 i sin nuvæ-rende version vil være gældende en tid endnu. Derfor kan AJP-5s validitet bekræftes selv-om den skitserede cyklussen for opdatering ikke overholdes. Eftersom at AJP-3 er revideret i 2007 og AJP-5 i 2006, vil begge publikationer stille krav til AJP-2, som er senest er opdateret i 2003. For at kunne revidere AJP-2, bør AJP-3 og AJP-5 analyseres for at udlede doktrinære krav til Intelligence. AJP-3 og AJP-5 er to selv-stændige dele af specialets empiriske grundlag. AJP-2 er specialets teoretiske grundlag.

1.8.2. Operationalisering af EBAO ift. problemstillingen. NATOs nye opgaveportefølje betyder, at kravene til opgaveløsningen også ændrer sig. Som konsekvens heraf er der udgivet EBAO Handbook i december 2007. EBAO Hand-book har til formål at koordinere indsatsen mellem det politiske, strategiske og operative miljø. For at kunne revidere AJP-2, bør EBAO Handbook analyseres for at udlede effekt baserede krav til doktrinen. EBAO Handbook er en del af specialets empiriske grundlag.

1.9. Metode.

1.9.1. Metode valg. Specialet opbygges efter det deduktive princip, således at delkonklusioner videreføres i analysen og danner grundlag for det senere analysearbejde. Der fokuseres i specialet på at det teoretiske grundlag skal udfordres med en række empiriske krav, mundende ud i forslag til emner, som kan generere ny teori. Analysen af specialets empiriske grundlag skaber tre indgangsvinkler til at udfordre den eksisterende teori. Ved at analysere de empi-riske indgangsvinkler udfra den samme teori opnås lighed i resultaterne, som så efterføl-

31 AJP-3, p. xiii., pkt. 0003. 32 AJP-3, p. xiii., pkt. 0004. 33 AJP-5, p. ix., pkt. 0004. 34 AJP-5, p. ix., pkt. 0005. 35 AJP-5 er udgivet i Ratification Draft i 2006. Alle medlemslande har med udgangen af 2008 ratificeret publi-kationen, undtagen Tyrkiet som ikke har modsat sig ratificering, men blot ikke har svaret. NATO NSA Home-page er ikke offentlig tilgængelig. For adgang til hjemmesiden henvises til specialevejleder.

17

gende kan sammenlignes som ligeværdige faktorer. Efterfølgende kan en teoriafprøvende analyse af de empiriske indgangsvinkler klarlægge hvilke empiriske krav til som ikke dæk-kes af teorien i dens nuværende form. Dermed afdækkes emner som kan kvalificere teori-en yderligere, hvilket er svaret på specialets problemstilling.

1.9.2. Metodemodel36. Formålet med kapitel 1 er, at sætte rammerne for opgaven. Kapitlet vil bestå af baggrund, motivation og problemformulering. Desuden diskuteres teori- og empirivalg, samt specia-lets metode og struktur. Formålet med kapitel 2 er, at analysere AJP-3, med henblik på at udlede empiriske gen-nemførelsesmæssige krav til AJP-2. Formålet med kapitel 3 er, at analysere AJP-5 med henblik på at udlede empiriske plan-lægningsmæssige krav til AJP-2. Formålet med kapitel 4 er, at analysere EBAO Handbook, med henblik på at udlede empi-riske EBAO-mæssige krav til AJP-2. Formålet med kapitel 5 er, gennem teoriafprøvende analyse af AJP-2 i forhold empiriske krav, at identificere emneområder som ikke er dækket af nuværende version af AJP-2 Formålet med kapitel 6 er, gennem de i kapitel 5 identificerede emneområder, sammenfat-tende at konkludere og anbefale emneområder til teorigenerering i AJP-2. Formålet med kapitel 7 er, at perspektivere specialets anbefalinger ift. beslutningen, under NATO topmødet i april 2009, om at iværksætte arbejdet med et ”new Strategic Concept”.

1.10. Opgavens rammer.

1.10.1. Kilder. Kildeindhentning er afsluttet 6. april 2009. Adgang til internetbaserede kilder er kontrolleret 7. april 2009. Kildemateriale fremgår af bibliografien, som er specialets tillæg A. Specialets primære kilder er det teoretiske og empiriske grundlag: • Allied Joint Intelligence, Counter Intelligence and Security Doctrine, AJP-2, juli 2003. • Allied Joint Operations, AJP-3(A), juli 2007. • Allied Joint Operational Planning, AJP-5 ratification draft, oktober 2005. • Bi-Strategic Command Pre-Doctrinal Handbook - Effect Based Approach to Opera-

tions, december 2007. Øvrige kilder anvendes til at supplere specialets teoretiske og empiriske grundlag eller til at fremhæve eller perspektivere diskussioner, analyser og konklusioner og kategoriseres som sekundære kilder. Link til internetbaserede kilder findes i bibliografien, Tillæg A.

1.10.2. Forudsætninger. Specialet henvender sig til fagpersoner med samme generelle baggrund som specialets forfatter. Specialet er altså ikke skrevet til almenheden, men til læsere med militær bag-grund. Det forudsættes at specialets teoretiske og empiriske grundlag er gældende i den tilgængelige version.

36 En grafisk fremstilling af specialets metodemodel fremgår af bilag 1.

18

1.11. Formalia.

1.11.1. Generelt. Formalia er baseret på Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Direktiv for Stabskur-sus 2008 - 2009, bilag 10: Formalia for skriftlige arbejder på Stabskursus. Der udarbejdes ikke stikordsregister. Der anvendes grammatisk kommatering jf. dansk sprognævn. Der anvendes generelt NATO terminologi for at bevare nuancerne i empiri og teori.

1.11.2. Noteapparat. Der anvendes fortløbende nummererede fodnoter. Noter indikeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaringen nederst på den aktuelle side. Noteforklaringer indeholder kil-dehenvisninger eller supplerende oplysninger.

1.11.3. Klassifikationsgrad. Specialet er i primært baseret på åbne kilder og reglementer, herunder NATO dokumenter. AJP-2 er uklassificeret og da specialets konklusioner skal rettes herimod, er specialets klassifikationsgrad også uklassificeret. Som konsekvens heraf er der ikke anført klassifika-tion på specialet37.

1.11.4. Forkortelser. Almindeligt anerkendte civile og militære forkortelser anvendes i overensstemmelse med FKOBST 305-1. Øvrige forkortelser anføres i parentes, første gang de anvendes.

37 FKO BST 358-1. p. 1-10, pkt 13.8., note 1: ”Den nationale betegnelse UKLASSIFICERET (UKL) er udgået 1 JUN 2005.”

19

2. ALLIED DOCTRINE FOR JOINT OPERATIONS (AJP-3)

2.1. Formål. Kapitlet indeholder en analyse af AJP-3, med formål at udlede empiriske krav til AJP-2. AJP-3s fire kapitler analyseres individuelt, og delkonklusionerne fra de fire delanalyser sammenfattes, med henblik på at konkludere AJP-3s krav til AJP-2.

2.2. Generelt. AJP-3 er NATOs grundlæggende doktrin for gennemførelse af joint operationer38. Den primære målgruppe for AJP-3 er det militært-operative niveau39. AJP-3 er forbundet med AJP-1(C) og udgør sammen med AJP-540 nøgledoktrinen for øvrige sidestillede eller un-derliggende Joint doktriner41. Joint operationer er komplekse42 og gennemføres i det fulde spektrum. Deltagelse af civile aktører er en del af operationer på operativt niveau. Synkro-nisering og koordination af operationer under alle faser behandles i AJP-343. AJP-3s ud-gangspunkt er at ”operations are operations”44 og alle operationer derfor kan gennemføres ud fra samme grundlæggende principper.

2.3. Context. På operativt niveau er forståelse for joint kapaciteters muligheder og deres samspil afgø-rende for evnen til optimal udnyttelse af og synergi mellem de rådige ressourcer. Udnyttel-se af tildelte ressourcer i tid og rum under hensyntagen til det civile samfund er afgørende for opfyldelse af operationens formål45. Modstanderens Centre of Gravity46 (COG) er pri-mær fokus for joint operationer47.

2.3.1. The Operational Level of War. Det operative niveau er bindeleddet mellem strategiske mål og taktiske aktiviteter. Det operative niveau definerer hensigter og sekvensering, samt allokerer ressourcer til konti-nuerlige taktiske operationer48. Operationernes kompleksitet øges, når ikke-militære aktø-rer involveres. Ikke-militære aktørers aktiviteter spænder fra støttende over neutrale til egentlige fjendtlige handlinger49, hvilket tilfører yderligere dimensioner til operationernes kompleksitet. Det taler for at AJP-2, afhængig af kontekst, bør beskrive den kompleksitet som operationsmiljøet kan have. Identificering af såvel militære som ikke-militære aktører, har betydning for operationens kompleksitet og bør fremgå af AJP-2. AJP-2 bør tilsikre at identificerede aktører, deres hensigter og kapabiliteter, er omdrejningspunktet for Intelli-gence. Intelligence bør prioriteres i forhold til aktørernes kapabilitet, hensigt og mulighed for at forhindre eller understøtte opnåelse af End-state.

38 AJP-3, p. ix, pkt. 0002. 39 AJP-3, p. ix, pkt. 0002. 40 AJP-5 behandles i specialets kapitel 3. 41 AJP-3, p. ix, pkt. 0003. 42 AJP-3, p. ix, pkt. 0002. 43 AJP-3, p. ix, pkt. 0004. 44 AJP-3, p. ix, pkt. 0004. 45 AJP-3, p. 1-1, pkt. 0105. 46 AAP-6, p. 2-C-3: Centre of Gravity: “Characteristics, capabilities or localities from which a nation, an alli-ance, a military force or other grouping derives its freedom of action, physical strength or will to fight (25 Sep 1998)”. 47 AJP-3, p. 1-1, pkt. 0104. 48 AJP-3, p. 1-1, pkt. 0105. 49 AJP-3, p. 1-1, pkt. 0106.

20

Prioriteringen af de grundlæggende principper50 for joint og combined51 operationer skal ske i overensstemmelse med situationen, idet alle principper ikke kan opfyldes samtidigt. Operationer skal have klart definerede Objectives, som bidrager til opnåelse af End-state. Såfremt et Objective gives tyngde skal aktiviteterne prioriteres i forhold hertil52. Det indike-rer, at AJP-2 bør beskrive, at tyngden i Intelligence skal være i overensstemmelse med den operative tyngde og de grundlæggende principper for Joint og Combined operationer.

2.3.2. The Joint Approach to Operations. NATOs tilgang til joint operationer er normalt baseret på mindst tre components – Mariti-me, Land og Air Component Command (CC), men andre funktionelle CC53 kan etableres efter behov. Samvirket mellem CC og synergien mellem kapaciteterne er afgørende for opnåelse af succes54. Det taler for, at AJP-2 skal være eksplicit om vigtigheden af at an-vende de samlede Joint kapaciteter, herunder at udnytte den enkelte CCs styrker til støtte for operationer. Desuden skal der tilstræbes størst mulig synergi mellem CC for at tilsikre den størst mulige udnyttelse af Intelligence ressourcerne.

2.3.3. Joint Functions. For optimal udnyttelse af kapaciteterne skal der etableres klare og entydige Command and Control (C2) strukturer, som tilsikrer ordreformidling og udveksling af informationer. Intelli-gence skal sikre, at nødvendige informationer er til rådighed for gennemførelsen af opera-tioner. Planlægning og ordreformidling bør ske centraliseret for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer55. Gennemførelsen bør tilstræbes decentraliseret, således at tildelte res-sourcer udnyttes mest effektivt og med størst mulig fleksibilitet56. C2-strukturen skal være i stand til at justere og tilpasse operationen under gennemførelsen57. Det taler for at AJP-2 skal tilsikre at der er en robusthed mellem Intelligence og den øvrige C2-struktur, der tilsik-rer at Intelligence understøtter operationerne. AJP-2 bør også fremhæve vigtigheden af klare C2-strukturer indenfor Intelligence. AJP-2 skal være fleksibel således at både plan-lagte, situationsbestemte og uforudsete informationsbehov kan dækkes. Commander’s Critical Information Requirements58 (CCIR) er udgangspunktet og rettesno-ren for effektiv Intelligence og er neksus for informationsudvekslingen. Da Intelligence er hovedbidragsyder af informationer, bør AJP-2 tilsikre at CCIR er omdrejningspunkt for In-telligence. Gennemførelse af operationer, herunder targeting59, involverer både militære og ikke-militære mål. Der anvendes kinetiske eller ikke-kinetiske midler til påvirkning af udvalgte mål. Midlerne er integrerede dele af CC, en del af Joint Functions eller vil være til rådighed

50 AJP-3, pp. 1-2, pkt. 0108 b. – l. og pp. 1-4, pkt. 0109. a. – i. 51 AAP-6, p. 2-C-9; Combined ”Adjective used to describe activities, operations and organizations,in which elements of more than one nation participate.(16 Jul 1999)”. 52 AJP-3, p. 1-2, pkt. 0108. 53 F.eks. Special Operation Component Command eller Psychological Operations Component Command. 54 AJP.3, p. 1-7, pkt. 0110. 55 AJP-3, p. 1-7, pkt. 0119. 56 AJP-3, p. 1-7, pkt. 0119. 57 AJP-3, p. 1-8, pkt. 0120. 58 AJP-5, p. 0426, pkt. 0426. CCIR: ”The Commander”s Critical Information Requirements identify informa-tion on friendly activities, and the environment that the commander deems critical to maintaining situational awareness, planning future activities, and assisting in timely and informed decision making.” 59 AJP-3, p. 1-10, pkt. 0130.

21

gennem nationale kapaciteter. AJP-2 bør tilsikre at synkronisering og synergi mellem CC kapaciteter er integreret i doktrinen, for derved at tilsikre den bedste udnyttelse af ressour-cer. Desuden bør AJP-2 tilsikre at informationer om militære og ikke-militære aktører ind-hentes og at targeting understøttes med Intelligence. Joint Functions dækker desuden over en lang række af funktionelle specialistområder60, som alle har specifikke krav om informationer fra interne eller eksterne kilder. AJP-2 bør derfor tilsikre at funktionsrelaterede informationskrav, herunder gensidig informationsud-veksling, tilgodeses og understøttes.

2.3.4. Multinational Cooperation. NATOs multinationale struktur giver både muligheder og begrænsninger. Fælles doktrin og interoperabilitet giver det teoretiske grundlag for synergi mellem medlemslandenes kapaci-teter. Svagheden er, at politiske beslutninger i NATO kræver konsensus61, hvilket kræver hensyntagen til de enkelte landes eventuelle forbehold. Ved samarbejde med Non-NATO partnere udfordres synergien yderligere, hvis partnernationerne ikke anvender NATO dok-trin eller ikke er interoperable med NATOs kapaciteter. Forudsætningen for at udnytte mu-lighederne i combined kapaciteter er, at der er integration62 og gensidig tillid mellem Troop Contributing Nations (TCN). Intelligence er i den forbindelse et område, som kræver en indsats for at skabe den nødvendige tillid63. AJP-2 bør lægge vægt på integrationen og tillidsopbygningen mellem NATO landene og deres Intelligence kapaciteter, herunder at fastlægge principper for informationsudveksling mellem NATO og nationale kapaciteter. I forhold til Non-NATO kapaciteter bør AJP-2 lægge vægt på, at integrationen kræver ud-dannelse i NATO doktrin og tekniske eller proceduremæssige tiltag for at tilsikre interope-rabilitet.

2.3.5. Factors and Considerations in Multinational Joint Operations. I joint og combined operationer påvirkes gennemførelsen af mange faktorer. Den politiske indflydelse64 vil forud for og under operationen påvirke betingelserne for gennemførelsen, bl.a. gennem nationernes vilje og eventuelle caveats65 . Det politiske niveau påvirkes af medier66 og har tillige betydning for integrationen af civile og militære midler 67. Det opera-tive niveaus fokus er, gennem operative aktiviteter, at opfylde de strategiske mål68, som udledes af det politiske formål med operationen. De politiske forhold, som sætter rammer for gennemførelse af Joint operationer, påvirkes af andre faktorer og begge dele bør derfor eksplicit fremgå af AJP-2 som en del af interessesfæren for Intelligence. Derved skabes grundlaget for forudseenhed i gennemførelsen og i integrationen af militære og civile ka-paciteter.

60 AJP-3, pp. 1-10, pkt. 0131-0142; Force Protection, Information Operations, Civil-Military Co-operation, Public Information, Engineering, Logistics, Financial og Medical and Health Support. 61 AJP-3, p. 1-19, pkt. 0143. 62 AJP-3, p. 1-21, pkt. 0147. 63 AJP-3, p. 1-20, pkt. 0145. 64 AJP-3, p. 1-22, pkt. 0149-0150. 65 AAP-6, p. 2-C-2: Caveat / restriction: ”In NATO operations, any limitation, restriction or constraint by a nation on its military forces or civilian elements under NATO command and control or otherwise available to NATO, that does not permit NATO commanders to deploy and employ these assets fully in line with the ap-proved operation plan. Note: A caveat may apply inter alia to freedom of movement within the joint opera-tions area and/or to compliance with the approved rules of engagement. (20 Jun 2006).” 66 AJP-3, p. 1-23, pkt. 0153. 67 AJP-3, p. 1-22, pkt. 0151-0152. 68 AJP-3, p. 1-23, pkt. 0154.

22

Juridiske faktorer som international lov og Rules of Engagement (ROE)69 er dimensione-rende for gennemførelse af operationer. For at bevare en operations legitimitet skal inter-nationale juridiske aftaler og specifikke regler for den enkelte operation overholdes. Over-holdelse af International lov, ROE m.v. skal derfor indgå i AJP-2, og skal dække alle facet-ter af Intelligence.

2.3.6. Operational Area Geometry. Joint Operations Area70 (JOA) defineres på strategisk niveau71 og er af en udstrækning som muliggør løsning af en specifik opgave72. Heri indgår Area of Responsibilty (AOR) som er det område, hvori en Commander har ansvaret for gennemførelse af operationer. AOR påvirkes af omkringliggende faktorer og derfor defineres tillige et Area of Interest AOI), hvorfra operationen kan påvirkes. Endelig fastlægges et Area of Influence som er det geografiske område en designeret Commander må påvirke med hans rådige ressour-cer. På baggrund heraf fastlægges Area of Intelligence Responsibility (AIR)73, afstemt i forhold til rådige Intelligence kapaciteter. Alle de nævnte områder har betydning for gen-nemførelse af operationen. AJP-2 bør derfor tilsikre, at Intelligence kapaciteterne priorite-res således at informationsbehovet i AIR tilgodeses. Desuden bør sammenhæng og inter-aktion med strategisk og taktisk Intelligence tilsikres, således at kapaciteterne udnyttes effektivt.

2.3.7. Supported/Supporting Relationships. For at tilsikre optimal udnyttelse af CC kapaciteterne defineres der støtteforhold mellem dem. Forholdet er ikke et kommandoforhold, men et princip til at klarlægge prioriteringer, tilsikre synergi og forøge værdien af de samlede kapaciteter74. Støtteforholdet defineres for et geografisk afgrænset område eller for en/flere fase(r) af operationen75. Støtteforhol-det er et samvirke mellem de involverede CC, hvor den støttede CC skal have indsigt i støttendes planer, muligheder og begrænsninger. Omvendt skal støttende CC, for at støtte bedst muligt, kende og forstå støttedes opgave og hensigt76. Støtteforholdet kan omfatte et eller flere funktionelle områder. Støtteforholdende vil derfor også omfatte Intelligence og AJP-2 bør derfor beskrive dem. Forpligtigelser, muligheder og begrænsninger i rollen som støttet hhv. støttende CC bør skitseres i forhold til Intelligence, herunder bør vigtigheden af at definere de gensidige og sammenfladende Intelligence behov fremhæves.

2.3.8. Stages of a Joint Operation. En joint operation består normalt af otte faser77 som er parallelle, sekvenserede eller sam-tidige afhængig af situationen og opgaven78. Under gennemførelsen af faserne skal der

69 AJP-3, p. 1-24, pkt. 0157-0158. 70 AAP-6, p. 2-J-1: Joint Operations Area (JOA): ”A temporary area defined by the Supreme Allied Com-mander Europe, in which a designated joint commander plans and executes a specific mission at the opera-tional level of war. A joint operations area and its defining parameters, such as time, scope of the mission and geographical area, are contingency- or mission specific and are normally associated with combined joint task force operations (17 Jan 2005).” 71 AJP-3, p. 1-25, pkt. 0160 72 AJP-3, p. 1-25, pkt. 0161 73 AJP-3, p. 1-26, pkt. 0167. 74 AJP-3, p. 1-26, pkt. 0168-0169. 75 AJP-3, p. 1-26, pkt. 0170. 76 AJP-3, p. 1-26, pkt. 0171. 77 AJP-3, p. 1-28, pkt. 0175 a.-h. 78 AJP-3, p. 1-18, pkt. 0176.

23

tilstræbes størst mulig handlefrihed og det kræver kontinuerlig informationsudveksling, samt vurdering og evaluering af situationen. AJP-2 bør derfor beskrive at alle otte faser af en operation skal understøttes.

2.3.9. Degrees of Authority in an Operation. Som tidligere beskrevet er en klar C2 struktur forudsætningen for en effektiv gennemførel-se af operationer, og for Intelligence understøttelse heraf. For at tilsikre fælles forståelse for ansvarsfordeling og befalingsret har NATO defineret en række af kommando-79, kon-trol-80 og koordinationsforhold81. Disse C2-forhold beskriver hvorledes tildelte midler kan anvendes og er gældende for alle typer af kapaciteter. C2-forholdende er almindelig kend-te og detaljeret beskrevet i AJP-3 og der er derfor ikke behov for at behandle dem specifikt i AJP-2.

2.3.10.Delkonklusion: Context. Operationsmiljøet kan ikke entydigt beskrives fordi kompleksiteten er afhængig af den ak-tuelle kontekst, herunder kampagnetemaet. Identificerede aktører deres vurderede kapabi-litet og hensigt er omdrejningspunktet bør være i fokus i AJP-2. Aktørernes hensigt kan enten hindre eller gavne opnåelse af End-state. Intelligence tyngden skal være sammen-faldende med den operative tyngde. Tyngden skal prioriteres ud fra de grundlæggende principper for joint og combined operationer. Alle faser i en operation skal understøttes. AJP-2 bør fokusere på at skabe forudseenhed og fleksibilitet i overensstemmelse med operationens formål og situationens udvikling, bl.a. gennem anvendelse af begreberne støttet og støttende CC. AJP-2 bør fokusere på at joint og combined kapaciteter anvendes i optimal synergi mellem CC. For at tilsikre optimal udnyttelse af kapaciteterne, skal der fastlægges en entydig C2-struktur som tilsikrer robusthed mellem Intelligence og andre kapaciteter og internt mellem Intelligence kapaciteterne. C2-strukturerne skal være fleksible således at alle informations-behov understøttes. Informationsbehovet og Intelligence bør centreres om CCIR og skal dække det fulde spektrum af aktører, hvilket understøtter kinetisk som ikke-kinetisk targe-ting. Politiske forhold er dimensionerende for operationernes gennemførelse, hvilket kommer til udtryk gennem Non-NATO styrkebidrag eller bidrag med caveats. Nationerne kan stille med Intelligence bidrag under national kommando. AJP-2 bør tydeliggøre behovet for at skabe samvirke mellem alle TCN, herunder at tilsikre gensidig udveksling af informationer og samarbejde med nationale Intelligence midler. Desuden bør AJP-2 tilsikre at funktions-relaterede informationskrav tilgodeses og understøttes gennem gensidig informationsud-veksling mellem Joint Functions og CC. Overholdelse af international lov, ROE m.v. skal indgå i AJP-2, og skal dække alle facetter af Intelligence.

2.4. Forming the Force. Det operative niveau sammensættes gennem bidrag fra TCN. Tilsvarende generes styr-kerne til Joint Force gennem nationale bidrag som stilles til rådighed for NATO efter Trans-fer of Authority (TOA). Sammensætningen af joint og combined kapaciteter stiller krav om en høj grad af integration og interoperabilitet82. 79 AJP-3, pp. 1-28, pkt. 0178, 0179 & 0181. 80 AJP-3, p. 1-29, pkt. 0180, 0182, 0183 & 0184. 81 AJP-3, pp. 1-29, pkt. 0185. 82 AJP-3, p. 2-1, pkt. 0201.

24

2.4.1. Command and Control Principles. Mission Command er det grundlæggende princip for gennemførelse af operationer83 og tilsikrer fleksibilitet og handlefrihed til underlagte enheder. En klar hensigt for opgaveløs-ningen og tilstrækkelig ressourceallokering understøtter initiativ og rettidige beslutninger. En entydig C2-struktur er forudsætningen for effektiv gennemførelse af operationer84. C2-strukturen kan gælde under hele operationen eller i forbindelse med specifikke opgaver85. Integration af nationale bidrag, samt NGO’er og IO’er86 skabes bl.a. gennem entydige C2-strukturer. AJP-2 bør fremhæve vigtigheden af at fastlægge en klar og entydig C2-struktur i forhold til Intelligence, dels i forhold til nationale bidrag og dels ved allokering af Intelli-gence ressourcer til underlagte enheders opgaveløsning. Endvidere bør AJP-2 lægge vægt på integrationen af nationale bidrag prioriteres og at ikke-militære aktører inkluderes.

2.4.2. Command and Control Architechture. SACEUR87 giver direktiver gennemførelse af operationer88 og er ansvarlig for den under-støttende styrkegenerering89. Styrken sammensættes efter den specifikke opgave på bag-grund af nationale bidrag, også fra Non-NATO nationer. SACEUR har kommandoen over Joint Force Command (JFC), som udgør det operative niveau. JFC er ansvarlig for plan-lægning og gennemførelse af operationer90. Hver TCN en National Contingent Comman-der (NCC), som er ansvarlig for integrationen med JFC og CC under hensyntagen til nati-onale forhold. Desuden kan NCC rådgive JFC om anvendelsen af det nationale bidrag. NCC har ansvaret for at integrere nationale Intelligence bidrag i JFC og at tilvejebringe informationer til det samlede Intelligence billede91. For at tilsikre optimal udnyttelse af JFC kapaciteter og CC styrker kræves integration af Intelligence på alle niveauer. Det bør der-for fremgå af AJP-2, at der skal skabes sammenhæng til det strategiske niveau og synkro-niseres med det taktiske niveau. AJP-2 skal tillige tilsikre at der skabes sammenhæng og integration mellem JFC, CC, TCN og national Intelligence.

2.4.3. Joint Force Headquarters/Combined Joint Task Force Headquarters. Det operative hovedkvarter (HQ) placeres enten i92 eller udenfor93 operationsområdet, af-hængig af situationen94. Beslutning om placeringen skal tages tidligst muligt i samarbejde mellem det politiske og militære niveau og baseres bl.a. på en vurdering af trusselbilledet og kapacitetesbehovet i JOA. Afhængig af hvor HQ placeres kan det medføre øgede krav til kommunikationssystemer og informationsudveksling. Intelligence bidrag til denne trus-selvurdering bør fremhæves i AJP-2, og medfører desuden at Intelligence bør inddrages tidligst muligt. Desuden bør AJP-2 behandle Intelligence muligheder og begrænsninger afhængig af placeringen af HQ.

83 AJP-3, p. 2-2, pkt. 0208. 84 AJP-3, p. 2-1, pkt. 0204. 85 AJP-3, p. 2-2, pkt. 0205. 86 AJP-3, p. 2-2, pkt. 0207. 87 AAP-6, p. 2-S-15: Supreme Allied Commander, Europe: ”The NATO strategic commander commanding Allied Command Operations and responsible for the planning and execution of NATO operations (30 Jun 2005)”. 88 AJP-3, p. 2-4, pkt. 0214. 89 AJP-3, p. 2-23, pkt. 0282. 90 AJP-3, p. 2-5, pkt. 0217 91 AJP-3, p. 2-11, pkt. 0239 g. 92 Som Combined Joint Task Force (CJTF). 93 Som Joint Forces Command (JFC). 94 AJP-3, p. 2-11, pkt. 0240.

25

2.4.4. Joint Staff Functions. Commander råder over en en stab med mange funktionsområder, som hver især har an-svaret for dele af stabens virke. Stabschefen koordinerer og prioriterer stabens virke95. Desuden indgår der rådgivere efter behov. Staben opdeles normalt i en divisionsopdelt struktur efter funktionsområde96. Intelligence er stabens J2 og har følgende ansvarsområ-de:

”J2 is responsible for the provision of accurate, timely and relevant intelligence to meet the JFC’s operational and security requirements within the JOA and

maintaining situational awareness in the JFC’s Area of Intelligence Interest and Area of Intelligence Responsibilities (AIR) As such the J2 is usually responsible

for establishing a Joint All Sources Information Centre (JASIC)”.97

Der er et nært samarbejde med J3 Operations og J5 Plans98 i forbindelse med hhv. gen-nemførelse og planlægning af operationer. Indenfor J3 Operations ansvarsområder er det særligt udnyttelse af rådige midler til støtte for planlagte og igangværende operationer, som stiller krav til Intelligence99. Desuden bør Intelligence deltage i udarbejdelse af Frag-mentary Orders100 og Branch101 Plans102. Opdatering og nedbrydning af CCIR kræver ko-ordination på tværs af hele staben103, men J2 Intelligence har en stor andel i dette arbejde. Battle Space Management kræver også tæt koordination mellem J2 og J3 i forhold til hvor Intelligence Assets kan indsættes104. Det stiller krav til AJP-2 om, at det eksplicit fremgår, at de primære funktionaliteter der skal samvirkes med er J3 Operations og J5 Plan, idet der særligt lægges vægt på planlægning, gennemførelse, CCIR og Battle Space Mana-gement. Derudover er der særligt krav om at J2 Intelligence koordinerer med Public Information (PI), og øvrige stabsfunktioner som indhenter informationer. Af disse stabsfunktioner, hvoraf Information Operations (IO) og Psychlogical Operations (PSYOPS) er integreret i J3 Operation, er det primært J9 Civil-Military Co-operation (CIMIC) som J2 Intelligence har behov for at koordinere med. Det bør desuden fremgå af AJP-2 at indhentning af informa-tioner skal koordineres med J9 CIMIC, J3 IO & PSYOPS samt PI. Liaison (LO) skaber kontakter til aktører uden for det militære felt og får der igennem ad-gang til informationer som kan støtte planlægning og gennemførelse af operationer 105. LO

95 AJP-3, p. 2-13, pkt. 0249. 96 AJP-3 pp. 2-13, pkt. 0252 - 0276; J1 Administration, J2 Intelligence, J3 Operations, J4 Logistics, J5 Plans, J6 Communications, J7 Training, J8 Budget & Finance, J9 Civil-Military Co-operation ,Provost Marshall, En-gineer, Medical , Public Information & Liaison. 97 AJP-3, p. 2-14, pkt. 0253. 98 Forhold vedrørende J5 Plans behandles selvstændigt og specifikt i specialets kapitel 4. 99 AJP-3, p. 2-15, pkt. 0256 g. 100 AAP-6, p. 2-F-7: Fragmentary order/FRAGO: ”An abbreviated form of an operation order, issued as re-quired, that eliminates the need for restating information contained in a basic operation order. It may be is-sued in sections (01 Mar 1991)”. 101 AJP-5, p. 3-16, pkt. 0331 a.; ”Branches are contingency options within a particular phase of an operation, planned and executed in response to anticipated opportunity or reversal within that phase, in order to provide the Commander with the flexibility to retain the initiative and ultimately achieve his original objective for that phase.” 102 AJP-3, p. 2-15, pkt. 0256 e. 103 AJP-3, p. 2-15, pkt. 0256 j. 104 AJP-3, p. 2-15, pkt. 0256 k. 105 AJP-3, p. 2-21, pkt. 0273.

26

er den officielle repræsentant for JFC ved den institution eller organisation hvortil han er tilknyttet106 og kan derfor ikke anvendes aggressivt til indhentning af informationer, men kan f.eks. bruges til at vurdering af effekten gennemførte aktiviteter. AJP-2 bør derfor ind-drage anvendelse af LO som muligt indhentningsmiddel med særlig vægt på måling af effekt.

2.4.5. Integrating the Components. For at opnå optimal virkning af CC kræver det gensidig forståelse for muligheder, be-grænsninger107. Udveksling af LO mellem CC og JFC medvirker til at optimere beslut-ningsprocessen og udnyttelsen af kapaciteterne108. I forbindelse med planlægning eller gennemførelse kan udveksling af specialister eller LO med myndigheder eller organisatio-ner fremme opgaveløsningen109. Integration kræver inddragelse og medvirken af Intelli-gence. Der bør derfor fremgå af AJP-2 at integration og udveksling af LO eller specialister til/fra CC eller civile myndigheder og organisationer bør udnyttes.

2.4.6. NATO Forces Activation Procedure. NATOs aktivering af styrker sker på baggrund af politisk godkendelse. SACEUR laver en Troops-to-Task analyse som identificerer behovet for styrker bl.a. i samråd med JFC. For at kunne gennemføre Troops-to-Task analysen kræves kendskab til operationsområdet og truslerne od JFC. Intelligence skal være engageret i tidligste stadier af processen, og medvirke til at skabe grundlaget for styrkesammensætningen. Det taler for at AJP-2 bør beskrive Intelligence som en væsentlig brik i aktiveringsproceduren der tilvejebringe op-lysninger, som skaber grundlag for planlægning af og styrkesammensætning til kommende operationer.

2.4.7. Transfer of Authority. Ved Transfer of Authority (TOA) overdrages kommandoen fra nationerne til SACEUR, og kan derefter deployeres som NATO styrker110. Det er således ved TOA at Intelligence As-sets stilles til rådighed for NATO og kan indsættes til støtte for operationen. Det stiller ikke specifikke krav til AJP-2, men det bør bemærkes at kapaciteterne successivt stilles til rå-dighed fra nationerne og derfor kan indsættes sekvenseret.

2.4.8. Delkonklusion: Forming the Force. En klar og entydig C2-struktur for Intelligence ressourcerne, dels i forhold til nationale bi-drag og dels ved allokering af Intelligence ressourcer bør fremgå af AJP-2. Integration af Intelligence kapaciteterne, militære som ikke-militære, bør ske på tværs af kommandoni-veau, mellem CC, internt i HQ, til civile myndigheder og organisationer, samt med kapaci-teter under national kommando. Herunder bør muligheden for at modtage og udsende specialister til/fra CC eller civile myndigheder og organisationer anføres som en mulig op-timering af Intelligence. Intelligence skaber grundlaget for planlægning af og styrkesam-mensætning til kommende operationer hvilket taler for at Intelligence skal involveres fra en operations vorden. Intelligence kan intensiveres i takt med at nationerne gennemfører TOA.

106 AJP-3, p. 2-21, pkt. 0275. 107 AJP-3, p. 2-21, pkt. 0277. 108 AJP-3, p. 2-22, pkt. 0279 & 0280. 109 AJP-3, p. 2-22, pkt. 0281. 110 AJP-3, p. 2-26, pkt. 0298.

27

Intelligence primære samarbejdspartnere i staben er J3 og J5, idet planlægning, gennem-førelse, CCIR og Battle Space Management er fokusområderne, fra de tidligste stadier af operationen. Det bør fremgå af AJP-2 at indhentning af informationer tillige skal koordine-res med J9 CIMIC, J3 IO & PSYOPS samt PI. Desuden bør anvendelse af LO have særlig fokus i forhold til måling af effekten af egne aktiviteter.

2.5. Preparation. Ansvaret for klargøring af styrker til operation er et delt ansvar mellem NATO og TCN111. Det giver grobund for manglende sammenhæng i forberedelsesfasen, og der er derfor be-hov for nøje koordination112.

2.5.1. General. JFC er sammen med TCN ansvarlig for at deployere styrken og at etablere Lines of Com-munications (LOC)113. JFC forberedelser er spredte i tid og rum, og er afhængig af SA-CEUR og TCNs facilitering114. LOC skal beskyttes for at sikre JFC styrkeopbygning og udholdenhed og dermed skabe forudsætning for opgavens løsning. Aktørerne i operati-onsmiljøet vil fortsætte sine aktiviteter og påvirke forberedelserne. Beskyttelse af styrken har betydning for effektiviteten. Intelligence vurderinger af identificerede aktører, med rela-tion til operationen, før og under forberedelsesfasen er vital for at påbegynde opgaveløs-ningen og bør derfor fremgå at AJP-2.

2.5.2. Specific dynamics and characteristics. En god forberedelsesfase skaber et godt udgangspunkt for gennemførelse af operationer. Modstanderen er bevidst om det og vil forsøge at forstyrre forberedelserne115. JFCs tyng-de i forberedelsesfasen er Intelligence og logistik. Tidlig rådighed over og fastlæggelse af C2-struktur for Intelligence kapaciteter, samt CCIR skaber det bedste grundlag for gen-nemførelse af operationen. Det taler for at AJP-2 skal anføre at Intelligence kapaciteter tidligst muligt skal stilles til rådighed for JFC således informationer kan indhentes og give JFC grundlaget for at handle fleksibelt og forudseende. C2-struktur og CCIR skal fastlæg-ges tidligst muligt. Intelligence kapaciteterne skal indsættes i takt med at der gennemføres TOA til NATO. Force Protection skal beskytte mod trusler fra modstandere, naturens kræfter og kriminali-tet. Vurderingen af trusler og kriminalitet skal ske under anvendelse af alle former for Intel-ligence og så betids at de rette Force Protection foranstaltninger kan i værksættes til be-skyttelse af eget COG116, hvad enten det er i det fysiske eller psykiske domæne. AJP-2 bør tilsikre at der rettes opmærksomhed mod at trusler– fysiske som kognitive – moniteres og vurderes således at der kan iværksættes Force Protection foranstaltninger.

2.5.3. Preparatory Activities. Preparatory Activities dækker over opgaver som skaber forudsætning for at påbegynde en operation. Spektret er bredt og dækker administrative, logistiske og operative opgaver. Ansvaret for gennemførelse af Preparatory Activities er delt mellem TCN, SACEUR og

111 AJP-3, p. 3-1, pkt. 0301. 112 AJP-3, p. 3-1, pkt. 0302. 113 AJP-3, p. 3-1, pkt. 0303. 114 AJP-3, p. 3-2, pkt. 0305. 115 AJP-3, p. 3-2, pkt. 0307. 116 AJP-3, pp. 3-3, pkt. 0311.

28

JFC117. AJP-2 skal tilsikre at alle facetter af Preparatory Activities indenfor JFC ansvars-område indgår i Intelligence opgaveportefølje. Desuden bør AJP-2 anføre at Intelligence skal koordineres med strategiske og nationale myndigheder under Preparatory Activities For at deployere til JOA kan det være nødvendigt at gennemføre Early Operations for at etablere et sikkert område og dermed skabe forudsætning for opfølgestyrkernes deploye-ring. En Early Operation gennemføres meget tidligt i forløbet, typisk af NRF, luftbårne- el-ler amfibieenheder eller eventuelt specialoperationsstyrker118. AJP-2 bør tilsikre at Early Operations indgår som en opgave som Intelligence skal understøtte for at skabe forud-sætning for deployering. Prioriteringen af Intelligence skal afspejles i forhold til vigtigheden for den samlede operation. Preliminary Operations har til formål at forme operationsområdet, således at effekten af hovedstyrkens aktiviteter optimeres. Nedsættelse af modstanderen handlefrihed kan være målet for Preliminary Operations. Væsentlige elementer i denne type operationer er at demonstrere NATOs kapabilitet uden at engagere sig direkte i JOA og at etablere informa-tions overlegenhed119. Anvendelse af JFC kapaciteter er et element i at demonstrere NA-TOs kapabilitet og skal synkroniseres med det strategiske niveau, hvilket bør fremgå af AJP-2. Endvidere bør JFC Intelligence aktiviteter under Preliminary Operations afstemmes med SACEUR informationsbehov og indsættelse af strategiske og national kapaciteter. Indsættelse af specialoperationsstyrker kan have til formål at udbygge efterretningsbilledet for strategisk eller operativt niveau120. Specialoperationsstyrker er et signifikant Intelli-gence middel i JOA. Det bør derfor fremgå af AJP-2 at koordination og samarbejde mel-lem specialoperationsstyrker og Intelligence skal have særlig opmærksomhed.

2.5.4. Delkonklusion: Preparation. Fastlæggelse af C2-struktur er fundamentet for at Intelligence kapaciteterne kan indsættes effektivt og fokuseret. Intelligence skal tage udgangspunkt i CCIR og fokusere på beskyt-telsen af eget COG. Anvendelse af Intelligence kapaciteter skal initieres fra de tidligste stadier af forberedelsesfasen. Alle identificerede aktører skal analyseres og vurderes både før og under forberedelsesfasen, for at skabe forudsætning for opgaveløsningen. For op-timal effekt bør Intelligence kapaciteter stilles til rådighed tidligst muligt så informationer kan indhentes og skabe grundlaget for at JFC kan agere fleksibelt og forudseende. Analy-se og vurdering af aktører skal omfatte militære som ikke-militære og det fysiske og kogni-tive domæne. Preparatory Activities skal understøttes med Intelligence og bør koordineres med strategi-ske og nationale myndigheder. Early Operations og Intelligence kapaciteter skal prioriteres til støtte for denne type operationer. Preliminary Operations påvirker operationsmiljøet in-den indsættelsen. Demonstration af NATOs kapabilitet og etablering af Informations over-legenhed er mulige midler og skal synkroniseres med det strategiske niveau. Intelligence aktiviteter bør synkroniseres med SACEURs informationsbehov og indsættelsen af strate-giske og nationale kapaciteter. Koordination og samarbejde mellem specialoperationsstyr-ker og Intelligence skal prioriteres i AJP-2.

117 AJP-3, pp. 3-4, pkt. 0313- 0342. 118 AJP-3, pp. 3-6, pkt. 0317 -0318. 119 AJP-3, pp. 3-11, pkt. 0337 -0340. 120 AJP-3, p. 3-12, pkt. 0341.

29

2.6. Execution and Completion. JFC skal, inden for JOA, integrere, koordinere og synkronisere CC aktiviteter i tid, rum og ressourcer121. De militære Objectives skal opfyldes for at operationen kan afsluttes. Aktivi-teterne skal rettes mod at nedbryde modstanderens COG og synkroniseres ved brug af Lines of Operation122 (LoO) og Decisive Points123 (DP).

2.6.1. Command Factors. CC skal, ud fra JFC direktiv og LoO udlede pålagte og afledte opgaver, løbende melde tilbage om operationens fremskridt. JFC moniterer og følger situationens udvikling og på baggrund heraf prioriteres indsatsen og om nødvendigt justeres støtteforholdet124. Samvir-ke med og integration af IO og NGO i JOA er en udfordring. Den lokale administration og befolkning skal, så vidt muligt, integreres i opgaveløsningen125. Sidst men ikke mindst skal JFC håndtere medierne i JOA. Operationsmiljøets kompleksitet består af seks overlap-pende og relaterede dimensioner126 som alle skal understøttes med Intelligence. Princip-pet for gennemførelse af Intelligence aktiviteter og princippet gennem centrale direktiver og decentral udførelse bør indføres i AJP-2. Intelligence skal understøtte alle seks dimen-sioner i JFC operationsmiljø hvilket bør fremgå af AJP-2. Desuden bør vigtigheden af samvirke med IO, NGO og den lokale administration og befolkning fremhæves i AJP-2.

2.6.2. Preparing the Operational Area. JFC primære opgave er at nedbryde modstanderens vilje til at kæmpe. Det sker ved at identificere og angribe hans svagheder. Anvendelse af joint og combined Intelligence fra flere niveauer er det væsentligste middel hertil127. Det bør derfor fremgå af AJP-2 at Intel-ligence skal fokusere på at identificere modstanderens svagheder, og derved skabe forud-sætning for at angribe og nedbryde hans kampvilje.

2.6.3. Commander’s Critical Information Requirements. CCIR er informationer relateret til forudsete kritiske beslutninger som Commander forven-tes at skulle tage. CCIR er central i forhold til planlægning og informationsindhentning og -distribution. CCIR bør konstant vurderes, men kan kun ændres med Commander’s be-myndigelse. Informationsindhentning koordineres ved Intelligence og CCIR er derfor det centrale element i prioriteringen af rådige midler, hvilket bør fremgå af AJP-2. Desuden bør den kontinuerlige vurdering, og evt. anbefalinger til justering, af CCIR tillægges bety-delig vægt i AJP-2, da CCIR er med til at opretholde forudseenheden og fleksibiliteten.

2.6.4. Operational Management Indenfor JOA gennemføres mange aktiviteter samtidig og vægtningen mellem aktiviteterne ændres konstant. For at vurdere operationens fremskridt skal der afsættes midler til at må-le graden af succes, for derved at kunne revurdere operationerne og om nødvendigt skifte 121 AJP-3, p. 4-1, pkt. 0401 og p. 4-2, pkt. 0405. 122 AAP-6, p. 2-L-4. Line of operation: “In a campaign or operation, a line linking decisive points in time and space on the path to the centre of gravity (01 Oct 2001).” 123 AAP-6, p. 2-D-2. Decisive Point: ”A point from which a hostile or friendly centre of gravity can be threat-ened. This point may exist in time, space or the information environment (13 Dec 1999).” 124 AJP-3, p. 4-3, pkt. 0410. 125 AJP-3, p. 4-4, pkt. 0413. 126 AJP-3, p. 4-4, pkt. 0414. ”The operational area can be described as having 6 overlapping and inter-related dimensions: the conventional 2 horizontal dimensions of the earth”s surface; the third vertical dimen-sion of the air, sub-sea surface, sub-land surface and space; the 2 dimensions of the EMS and the net-worked world; and time. The JFC will require access to all of these dimensions. 127 AJP-3, pp. 4-4, pkt. 0416.

30

tyngde. I takt med operationens fremskridt ændres modstanderens COG128, hvilket har betydning for hvilke aktiviteter som iværksættes og med hvilket formål. JFC skal gennem-føre Operational Assessment af både egne forhold og modstanderens situation129 og skal tilsikre af JFC når sine mål. Måling af succes er betinget af, at informationer om virkningen af egne aktiviteter er tilgængelige og er derfor afhængig af at Intelligence fremskaffer disse informationer, hvilket bør fremgå af AJP-2. Desuden bør det fremhæves at COG analysen er en iterativ proces som gennemføres kontinuerligt under alle faser af operationen.

2.6.5. Battle Rhythm130 Battle Rhythm er stabens daglige rutine for de interne arbejdsprocesser. Formålet er at optimere og synkronisere kommende og igangværende aktiviteter. Battle Rhytmn skal til-sikre at Commander har grundlaget for at træffe beslutninger. Battle Rhytmn er opbygget af en række møder som er placeret således at beslutninger formidles og inddrages i det videre stabsarbejde, samtidig med at relevant information rettidigt gøres tilgængelig for beslutningstagerne. Intelligence bør have sin egen Battle Rhytmn, som er synkroniseret i forhold til hovedkvarterets, men bør ikke indgå i AJP-2. Battle Rhtymn har ikke betydning for Intelligence doktrinen, men er en systematisering af stabens interne procedurer.

2.6.6. Termination and Transition. Afslutning af NATO engagement i en operation sker gennem en overdragelse af ansvaret til andre militære enheder, IO/NGO eller civile myndigheder131. Det kræver omhyggelig planlægning og koordination. Transition skal gennemføres uden at der opstår et ansvars-vacuum132. Overlevering af informationer om operationsmiljøet og relevante aktører er et område som udfordrer Intelligence. Mange informationer i NATO er klassificerede og kan ikke frit overleveres til andre enheder eller myndigheder. Afklassificering af informationer kan reducere problemstillingen, men er også ressourcekrævende. AJP-2 bør adressere at overlevering af klassificerede oplysninger under en Transition fase kræver særlige tiltag og skal integreres i planlægningen af overdragelsen.

2.6.7. Post Termination Activities. Re-deployering er den væsentligste opgave i denne fase og kræver planlægning i samme omfang som en deployering. Truslerne vil forventeligt være mindre, men kan ikke afskri-ves. Intelligence bør derfor deltage i planlægningen af re-deployeringen og længst muligt monitere og vurdere situationen i operationsområdet, hvilket det bør fremgå af AJP-2.

2.6.8. Delkonklusion: Execution And Completion. Operationsmiljøet er komplekst og defineres i seks dimensioner som alle skal understøttes med Intelligence. Desuden er spektret af aktører bredt og dækker både modstandere, neu-trale og sympatisører. De to sidstnævnte spænder bl.a. over IO, NGO til lokale myndighe-der og befolkninger. I forholdet til modstandere bør AJP-2 fokusere på at svagheder skal identificeres og rammes, for derved at nedbryde hans COG. COG skal kontinuerligt analy-seres, og om nødvendigt justeres således at egne aktiviteter rettes effektivt mod det. Over-for neutrale og sympatiserende aktører bør AJP-2 fremhæve vigtigheden af samvirke og gensidig udveksling af informationer. Under alle faser af en operation er der behov for at udveksle informationer med Non-NATO aktøre. For Intelligence er dette et følsomt område 128 AJP-3, p. 4-6, pkt. 0420 c. 129 AJP-3, p. 4-6, pkt 0421. 130 AJP-3, pp. 4-7, pkt. 0425 – 0453. 131 AJP-3, pp. 4-20, pkt. 0455, 0457 og 0458. 132 AJP-3, p. 4-20, pkt 0456.

31

da store dele af informationerne er klassificerede, og det bør beskrives i AJP-2 hvorledes det tilsikres at informationsudveksling kan gennemføres. CCIR er omdrejningspunktet for Intelligence under alle faser af en operation og bør define-res tidligst muligt, hvilket bør fremhæves i AJP-2. Prioriteringen af Intelligence midlerne sker med udgangspunkt i CCIR. Kontinuerlig revurdering af CCIR er essentiel for at an-vende kapaciteterne bedst muligt i forhold til operationens fremskridt og opretholdelse af af forudseenhed og fleksibilitet. For at vurdere om der sker fremskridt, bør en væsentlig del af Intelligence fokuseres på at måle om egne aktiviteter har den ønskede virkning. Forud-seenhed og fleksibilitet opnås også gennem anvendelse af princippet om Mission Com-mand, som bør integreres i AJP-2.

2.7. Konklusion af AJP-3 krav til opdatering af AJP-2.

2.7.1. Operationsmiljøet. Operationsmiljøets kompleksitet defineres i seks dimensioner som alle skal understøttes Operationsmiljøet kan ikke entydigt beskrives fordi kompleksiteten er afhængig af den ak-tuelle kontekst. Identificerede aktører, militære som ikke-militære, deres kapabilitet og hensigt er omdrejningspunktet for AJP-2. Aktørerne dækker, ud over de militære elemen-ter, over IO, NGO, lokale myndigheder og befolkningen i operationsområdet. Aktørernes COG skal kontinuerligt analyseres, og om nødvendigt justeres således at egne aktiviteter rette mest effektivt her imod. Aktørernes hensigt kan støtte eller modarbejde opnåelse af End-state og har betydning for hvordan den operative tyngde placeres. Intelligence tyngde skal være sammenfaldende med den operative tyngde. Tyngden skal som prioriteres ud fra principperne for joint og combined operationer.

2.7.2. Tidsperspektiv. Intelligence bidrager til at planlægge operationer og bør involveres fra en operations tidlig-ste stadier. Intelligence bør intensiveres i takt med at kapaciteterne stilles til rådighed for NATO. CCIR er udgangspunktet for Intelligence under alle faser af en operation, herunder Early og Preliminary Operations, og skal bl.a. fokusere på beskyttelse af eget COG og JFC kapaciteter generelt. Samvirke og gensidig udveksling af informationer med neutrale og sympatiserende aktører bør fremhæves i AJP-2. I alle faser af en operation er der be-hov for at udveksle informationer med aktører uden for NATO strukturen. Intelligence ka-paciteter bør stilles til rådighed for JFC tidligst muligt således at kendskabet til operati-onsmiljøet og aktørerne kan udbygges, og medvirke til at opretholde forudseenheden og evnen til at agere fleksibelt. Alle aktører skal analyseres og vurderes både før og under forberedelsesfasen, for at skabe forudsætning for den egentlige opgaveløsning.

2.7.3. Interne forhold. Fastlæggelse af C2-struktur er fundamentet for at Intelligence kapaciteterne kan indsættes effektivt. For at tilsikre optimal udnyttelse, skal der fastlægges entydige C2-strukturer, som tilsikrer robusthed mellem Intelligence og andre kapaciteter og internt mellem Intelligence kapaciteterne. Integration bør ske på tværs af niveauer, mellem CC, internt i JFC, til civile myndigheder og organisationer, samt med nationale kapaciteter. Udveksling specialister med CC eller civile myndigheder og organisationer optimerer anvendelsen af Intelligence ressourcerne. Derudover skal bør AJP-2 tilsikre at funktionsrelaterede informationsbehov understøttes gennem gensidig informationsudveksling. AJP-2 bør beskrive hvorledes det tilsikres at informationsudveksling kan gennemføres, ud fra en vurdering af informationer-nes følsomhed og modtagerens troværdighed. Informationsbehovet, og dermed Intelli-

32

gence bør centreres om CCIR. Intelligence bør prioriteres i forhold til CCIR. CCIR skal kontinuerligt vurderes og om nødvendigt omformuleres, i forhold til operationens frem-skridt. Herved tilsikres en høj grad af forudseenhed og fleksibilitet. De primære samvirke-partnere for Intelligence er J3 og J5 og særligt områderne planlægning, gennemførelse, CCIR og Battle Space Management er i fokus. Desuden bør AJP-2 tilsikre at koordination og samarbejde med SOF, J9 CIMIC, J3 IO & PSYOPS, PI samt LO også prioriteres. De elementer som interagerer med eksterne civile og militære aktører bør anvendes både til indhentning af informationer, men også til at måle virkningen af gennemførte aktiviteter. AJP-2 bør have fokus på at måle om egne aktiviteter har den ønskede effekt på det rette målgrupper. AJP-2 bør fokusere på at skabe forudseenhed og fleksibilitet i forhold til ope-rationens formål og situationens udvikling, bl.a. gennem anvendelse af begreberne støtte og støttende.

2.7.4. Eksterne forhold. Politiske forhold har betydning for operationernes gennemførelse. AJP-2 bør fokusere på at den samlede mængde af Intelligence kapaciteter anvendes i optimal synergi mellem CC, JFC og TCN. Gensidig udveksling af informationer og samarbejde med nationale In-telligence midler bør fremhæves i AJP-2. Aktørerne som skal analyseres og vurderes om-fatter både militære og ikke-militære og de agerer i det fysiske og kognitive domæne. Overholde International lov, ROE m.v. skal derfor indgå i AJP-2, og skal gælde for alle elementer af Intelligence. Intelligence aktiviteter bør synkroniseres med indsættelsen af strategiske og nationale kapaciteter. Informationsbehovet skal dække det fulde spektrum af aktører, herunder kinetisk og ikke-kinetisk targeting.

33

3. ALLIED JOINT DOCTRINE FOR OPERATIONAL PLANNING (AJP-5)

3.1. Formål. Kapitlet indeholder en analyse af AJP-5, med formål at udlede empiriske krav til AJP-2. AJP-5s fem kapitler analyseres individuelt, og delkonklusionerne fra de fem delanalyser sammenfattes, med henblik på at konkludere AJP-5 krav til AJP-2.

3.2. Generelt. AJP-5 er NATOs grundlæggende doktrin for operativ planlægning133. Det operative niveau er målgruppen. Koordination og integration af planlægningsaktiviteter til støtte for beslut-ningsprocesser og udarbejdelse af planer behandles i AJP-5134. AJP-5 omhandler princip-perne for operativ planlægning og implementeres gennem en række planlægningsværktø-jer, bl.a. Guidelines for Operational Planning (GOP) and Functional Planning Guides 135.

3.3. Planning within NATO. Med udgangspunkt i NATO igangværende operationer ses kompleksiteten stadigt stigen-de. Kompleksiteten indebærer at der opereres i flere dimensioner og at de indsatte styrker hurtigt skal skifte mellem operationsformer. Den teknologiske udvikling gør at operationer planlægges og gennemføres med stadigt højere tempo. I takt med at operationstempoet øges, øges kravene til rådige informationer136. NATO, og de igangværende NATO-ledede operationer137, er præget af combinedness og indbefatter samarbejde og koordination med internationale, governmentale and non-governmentale organisationer138. Denne ud-videde tolkning af combinedness peger på at der også skal fokuseres på civile aktører i AJP-2. Disse aktører befinder sig ikke alene i operationsområderne, men kan være i ope-rationens region, indenfor NATO-landene, eller et tredje sted. Det stiller krav om fleksibili-tet, men også til at AJP-2 tilsikrer analyse på tværs af traditionelle funktionelle opdelinger, i og udenfor operationsområdet. NATO anvender Comprehensive Approach (CA) i sin til-gang til operationer. CA forbinder planlægning med Intelligence, idet CA fokuserer på re-sultater og opnåede effekter139. Kompleksiteten af operationerne, viser at den militære del er en del af samlede opgaveløsning og at den militære fører skal tænke og handle i ånden af CA og bør derfor integreres i AJP-2.

3.3.1. Planning tools140. AJP-5 er paraply-dokumentet for NATOs planlægning af operationer. AJP-5 er en af hjør-nestenene i NATO doktrin hierarki og er dermed dimensionerende for AJP-2.

133 AJP-5, p. ix, pkt. 0002. 134 AJP-5, p. ix, pkt. 0004. 135 AJP-5, p. ix, pkt. 0005. 136 AJP-5, p.1-1, pkt. 0102. 137 F.eks. i NATO to største igangværende operationer: ISAF: 41 nationer, heraf alle 26 NATO medlemmer og 15 andre nationer. NATO Homepage, Organisations, Military, ISAF, ISAF Troop Contributing Nations, 23. oktober 2008. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/isaf/structure/nations/index.html (hentet ned 11. januar 2009). KFOR: 33 nationer, heraf 25 NATO medlemmer og 8 andre nationer. NATO Homepage, Or-ganisations, Military, KFOR, What is KFOR, NATO in KFOR, KFOR contributing nations and troop numbers, 14. januar 2009. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemat.pdf (hentet ned 11. januar 2009). 138 AJP-5, p.1-1, pkt. 0103. 139 AJP-5, p.1-1, pkt. 0104. 140 AJP-5, pp. 1-4, pkt. 0113 til pkt. 0122.

34

3.3.2. Intelligence tools141. NATO råder over systemer og databaser til understøttelse af planlægningen. Nogle af dis-se anvendes også nationalt af NATO medlemslande. Derudover råder nogle medlemslan-de over nationale Intelligence systemer. Det taler for at AJP-2 bør beskrive hvorledes der koordineres, udveksles og analyseres på tværs af nationalitet, værn og lokalitet, herunder krav om interoperabilitet mellem NATO og nationale systemer.

3.3.3. Other tools142. Standard Operating Procedures (SOP) beskriver for hvorledes funktionelle områder struk-turerer deres opgaveløsninger. SOP er baseret på NATO direktiver og doktrin og stiller derfor ikke krav til AJP-2. Agreements143 er formelle aftaler som specificerer særlige for-hold, f.eks. hvordan NATO og værtslandets myndigheder, kommandoer og kapaciteter samarbejder. En Agreement kan inkludere både militære og civile kapaciteter. En Agree-ment giver mulighed for udveksling af informationer eller fælles anvendelse af kapaciteter, og AJP-2 bør tilsikre at Non-NATO kapaciteter kan integreres.

3.3.4. Delkonklusion: Planning Within NATO. Operationsmiljøets kompleksitet stiller krav om at AJP-2 fokuserer på militære og civile aktører. Begge typer aktører påvirker hinanden og er indbyrdes relaterede. AJP-2 bør be-skrive hvordan disse relationer og afhængigheder analyseres. Herunder bør indhentning, bearbejdning, lagring og distribution af Intelligence struktureres så der tilsikres horisontal og vertikal sammenhæng. Gensidig udveksling af Intelligence og sammenhæng bør tilsik-res mellem NATO, Non-NATO og nationale kapaciteter, i og udenfor operationsområdet. Det bør desuden tilsikres at analyser gennemføres på tværs af funktionsrelaterede an-svarsområder, og mellem Intelligence midler med relation til operationen og operationsom-rådet. AJP-2 bør tage højde for håndtering af civilt relateret Intelligence. Det indbefatter IO og NGO, civile autoriteter, økonomiske institutioner osv. AJP-2 bør omfatte integration af civile Intelligence kapaciteter.

3.4. Operational Planning at Strategic Level. NATO strategiske planlægningscyklus har fem faser144, og iværksættes når de første indi-kationer på potentielle trusler viser sig. Det kan være i rammen af NATO Artikel 5 eller Non-Article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO).

3.4.1. Indications and Warning of a potential or actual crisis. Indikationer identificeres gennem Intelligence og er basis for at vurdere potentielle trusler og give rettidige varsler til at iværksætte planlægning inden for det bredest mulige spek-trum, herunder civile, politiske og andre forhold, hvilket bør fremgå af AJP-2.

3.4.2. Assessment of the developing crisis situation, and of its potential or actual implications for Alliance security145. Forud for beslutning om iværksættelse af planlægning, kræves en vurdering af potentielle og aktuelle trusler. Vurderingen baseres på indhentede informationer, som analyseres på tværs af niveau og indhentningssfære. AJP-2 bør beskrive hvorledes koordination af ind-

141 AJP-5, p. 1-7, pkt. 0123 og pkt. 0124. 142 AJP-5, pp. 1-7, pkt. 0125 til pkt. 0130. 143 F.eks. Memorandum of Agreement eller Memorandum of Understanding, AJP-5, p. 1-8, pkt. 0129. 144 AJP-5, p. 2-1, pkt. 0202 & fig. 2.1. NATO Crisis Management Process. 145 AJP-5, p. 2-2, pkt. 0204.

35

hentning, udnyttelse af rådige kapaciteter, analyse og vurdering af informationer samt di-stribution af produkter tilsikres – mellem og på tværs af kommandoniveauer.

3.4.3. Development of recommended response options to guide NAC/DPC146 deci-sion-making147. I denne fase behandles mulige optioner, med særlig opmærksomhed på ikke-militære mid-ler. Det stiller øgede krav til Intelligence, da indhentning og bearbejdning af ikke-militære informationer kan være svære at analysere for analytikere med militær uddannelse. Det peger på at AJP-2 bør fremhæve behovet for at indhente, analysere og vurdere både mili-tære og ikke-militære oplysninger.

3.4.4. Planning and execution of decisions and directives148. NATO procedurer for operativ planlægning og udførelse tilsikrer at militære midler inddra-ges. Andre NATO institutioner har ansvaret for ikke-militære elementer. AJP-2 bør fokuse-re på militære kapaciteter, men i sammenhæng med og afhængighed af øvrige domæner. Der bør fokuseres på alle områder, men militære kapaciteter bør prioriteres.

3.4.5. Return to stability. Denne fases krav er meget lig fase 1149, idet der returneres til et stabilt miljø. Der er derfor behov for at vurdere og analysere nye potentielle trusler. Under fase 2-4, er der kontinuer-ligt behov for at gennemføre fase 1 vurderinger, da flere samtidige trusler ikke kan afvises. AJP-2 bør derfor indeholde muligheden for at gennemføre flere samtidige, parallelle og sekvenserede cyklusser.

3.4.6. Delkonklusion: Operational Planning at Strategic Level. AJP-2 bør beskrive, indhentning og bearbejdning af informationer som rækker ud over de militære kapaciteter alene. AJP-2 bør beskrive hvordan indhentning, optimal udnyttelse af rådige kapaciteter, analyse og vurdering af informationer samt distribution af produkter tilsikres og koordineres – mellem og på tværs af kommandoniveauer. Koordinationen bør tilsikre at samtidige, sekventielle og parallelle cyklusser kan understøttes, i sammenhæng med og afhængighed af øvrige sfærer.

3.5. Planning Fundamentals. Formålet med planlægning på operativt niveau er at nå NATOs strategiske mål og End-state, gennem militære aktiviteter, som gennemføres af en joint styrke150. Samarbejde med civile autoriteter er vigtig under planlægningen på operativt niveau151. Vurdering af modstandere er et centralt element i planlægningen, men for at opnå forståelse for det operative miljø kræves også vurdering af civile elementer152. Det stiller krav om at ind-hentning, behandling og vurdering af informationer om og fra militære og civile aktører skal integreres i AJP-2. Alle aktiviteter rettes mod opnåelse af det strategiske End-state. For at nå dette, opstilles kriterier for operationens succes og det defineres hvorledes kriterierne måles. Kriterierne

146 North Atlantic Council/Defence Planning Committee. 147 AJP-5, p. 2-2, pkt. 0205. 148 AJP-5, p. 2-3, pkt. 0206. 149 Se pkt. 3.4.1. 150 AJP-5, p. 3-1, pkt. 0301. 151 AJP-5, p. 3-1, pkt. 0302. 152 AJP-5, p. 3-2, pkt. 0303 b., g. & k.

36

inkluderer effekten af både kinetiske og ikke-kinetiske midler indenfor den militære og civi-le sfære153. AJP-2 bør integrere måling af succes, på baggrund af definerede kriterier. Operativ planlægning skal tage højde for intentionen på de to næsthøjere niveauer og for kravene til de to næstlavere niveauer154. Det peger på at AJP-2 skal tilsikre vertikal sam-menhæng i Intelligence.

3.5.1. Operational Art. Modstander er et bredt begreb der kan omfatte konventionelle, ukonventionelle og asym-metriske trusler, afhængig af operationstypen155. Opgaverne varierer fra militære trusler og kontrol med uroligheder til mindre fjendtlige handlinger156. Aktører indbefatter politiske le-dere, befolkningen i operationsområdet og i de styrkebidragende lande, IO og NGO, andre aktører med militære eller ikke-militære kapaciteter. Forståelsen for hvorledes effekten på en aktør har afledte effekter på andre eller hvorledes det påvirker aktørernes indbyrdes relationer kræver indsigt og viden. Kompleksiteten i modstandere og aktører stiller krav til AJP-2 om at dette brede spektrum kan håndteres, herunder at relationer mellem elemen-terne skal analyseres. Tid er en væsentlig faktor i den operative planlægning. Det kræver tid at måle effekten af iværksatte aktiviteter og før effekter manifesterer sig hos aktører157. Det peger på at AJP-2 skal kunne følge operationsmiljøet kontinuerligt. Desuden bør det tilsikres at der opbygges viden om de enkelte aktører og deres relationer, og at der tilsikres tværgående analyse og distribution af informationer. Sidstnævnte er særlig vigtig i forhold til at analysere og vurde-re komplekse relationer og afledte effekter. Optimal udnyttelse af viden og ressourcer skaber synergi mellem niveauer og elemen-ter158. Det opnås ved synkronisering af ressourcer, handlinger og viden, og resulterer i op-timering af egen beslutningscyklus159. Det taler for at AJP-2 bør beskrive synkroniseringen mellem aktiviteter, ressourcer og behov for viden. Doktrinen skal desuden beskrive hvorle-des der tilsikres horisontal og vertikal sammenhæng i Intelligence.

3.5.2. Operational design. Det strategiske End-state er omdrejningspunktet for alle aktiviteter og opnåelse af denne tilstand er afgørende operationens afslutning160. End-state for modstandere og aktører skal analyseres, da disse kan modarbejde eller understøtte eget End-state. Aktør End-state161 baseres på politiske analyser og Intelligence vurderinger162. For at tilsikre den nødvendige integration mellem disse to elementer skal AJP-2 beskrive hvorledes der tilsik-res sammenhæng mellem politiske og militære vurderinger i operationsmiljøet, herunder mellem civile og militære aktører og disses relationer.

153 AJP-5, p. 3-2, pkt. 0303 j., l. og q. 154 AJP-5, p. 3-3, pkt. 0305. 155 AJP-5, p. 3-5, pkt. 0313. 156 Vejsidebomber, kidnapninger, kriminalitet, propaganda o. lign. 157 AJP-5, pp. 3-4, pkt. 0308 d. & 0310 b. & 0312. 158 AJP-5. p. 3-3, pkt. 0308 & p. 3-14, pkt. 0329. 159 AJP-5, pp. 3-3, pkt. 0310.b. & 0308 a. & b., p. 3-14, pkt. 0330. 160 AJP-5, p. 3-7, pkt. 0317. 161 AJP-5, p. 3-8, pkt. 0317 c. 162 AJP-5, p. 3-8, pkt. 0317 c.

37

Objectives er mål som skaber forudsætning for at opnå End-state. Militær-strategiske Objectives163 defineres i overensstemmelse det politisk-strategiske End-state. På operativt niveau nedbrydes disse til mål som skal opnås i tid, rum eller ved aktivitet, hvilket angiver formålet med opgaverne til undergivne CC. Tilsvarende skematik anvendes til at udlede modstandere og aktørers Objectives. Det stiller krav om at denne nedbrydning indgår i AJP-2, således at det sker parallelt med den tilsvarende proces i egen planlægningscy-klus. Det bør gennemføres for alle relevante aktører samtidig og således at der inkluderes aktiviteter som underbygger eller modvirker opnåelse af aktør Objectives. COG skal udledes for relevante aktører. Dette kræver et tilbundsgående kendskab til mål, metoder og midler hos aktørerne164. For at udlede COG er det nødvendigt at forstå hvilke effekter som skal opnås under hvilke forudsætninger. Kompleksiteten i operationsmiljøet og antallet af aktører, stiller krav om at hver enkelt aktørs relationer analyseres i forhold til egne aktiviteter og mål. Dette kræver tillige tværgående analyser, baseret på detaljeret kendskab til aktørerne. Det stiller krav om, at midlerne prioriteres således at både vertikale og horisontale analyser tilgodeses i både indhentning og bearbejdning og distribution. I forlængelse af COG analysen fastlægges Desicive Points (DP) 165 som har til formål at beskytte eget COG, og at nedbryde modstanderens. DP stiller tosidige krav til AJP-2. dels skal eget COG beskyttes, og dels skal doktrinen sørge for at aktørerne kontinuerligt analy-seres og vurderes således at egne aktiviteter kan fokuseres og justeres mod aktørernes COG. Measurements of Effectiveness (MoE) fastlægges for hvert Objective. MoE er evaluerer om operationen opnår de ønskede effekter således at Objectives, og dermed End-state opnås, samt at vurdere om der er opstået uønskede effekter af hidtidige aktiviteter. MoE vil derefter danne grundlaget for allokering af ressourcer til den fortsatte operation. AJP-2 bør derfor tilsikre at der kontinuerligt rådes over tilstrækkelig viden om modstandere og aktø-rer, således at der kan analyseres på egne aktiviteters effekt. Det gøres ved kontinuerligt at monitere og analysere modstandere og aktører, for at skabe forudsætning for en løben-de justering af operationen så End-state kan nås.

3.5.3. Operation Plan. En operationsplan udarbejdes principielt i to faser. Først gennemføres Military Estimate Process, som bl.a. indbefatter Mission Analysis og mulige Courses of Action (COA)166. På baggrund heraf vælges den COA som den videre planlægning baseres på og der udvikles et Concept of Operations (CONOPS). I CONOPS er indeholdt det militære End-state. An-den fase består, på baggrund af CONOPS167, af udviklingen den fulde operationsplan. Processen er sekventiel, idet der kan være flere samtidige processer, med forskellige ope-rationsplaner. Begge faser kræver integration af Intelligence, forud for, under og i forbin-delse med den løbende justering af operationsplanen, og der bør være mulighed for at flere samtidige og/eller sekvenserede cyklusser kan understøttes.

163 AJP-5, p. 3-8, pkt. 0318 b. 164 AJP-5, p. 3-9, pkt. 0319 a. 165 AAP-6, p. 2-D-2, Decisive point (DP): ”A point from which a hostile or friendly centre of gravity can be threatened. This point may exist in time, space or the information environment. (13 Dec 1999).” 166 AAP-6, p. 2-C-18, Course of action: ”In the estimate process, an option that will accomplish or contribute to the accomplishment of a mission or task, and from which a detailed plan is developed (29 May 2002).” 167 AJP-5, p. 3-19, pkt. 0333.

38

3.5.4. Delkonklusion: Planning Fundamentals. For at skabe tilstrækkelig systemforståelse af operationsmiljøet bør indhentning, behand-ling og vurdering af informationer om og fra militære og civile aktører integreres i AJP-2, herunder at relationer mellem elementerne skal analyseres. AJP-2 bør derfor integrere måling af succes, på baggrund af definerede kriterier, dækkende bredt både i kontekst af aktører og geografi. AJP-2 skal beskrive hvordan horisontal og vertikal sammenhæng og interaktion mellem niveauer og elementer, i indhentning, behandling, vurdering og distribu-tion af Intelligence tilsikres. AJP-2 bør håndtere operationsmiljøet kontinuerligt og flere samtidige eller sekvenserede forløb. AJP-2 bør tilsikre at der er detaljeret viden om de enkelte aktører og deres relatio-ner, men også at der tilsikres tværgående analyse og distribution af informationer til at analysere og vurdere relationer og effekter. AJP-2 bør tilsikre sammenhæng mellem politi-ske og militære vurderinger i operationsmiljøet, herunder mellem civile og militære aktører og disses relationer. Hver aktør og hans relationer bør analyseres detaljeret i forhold til egne aktiviteter og mål. AJP-2 bør desuden tilsikre at der kontinuerligt rådes over tilstrækkelig viden om modstan-dere og aktører, således at der kan analyseres på egne aktiviteters effekt på dem. Konti-nuerlig monitering og analyse af modstandere og aktører skal skabe forudsætning for lø-bende justering af operationen. Integration af Intelligence, før, under og efter operationer bør være en del af doktrinen.

3.6. The Operational Planning Process. OPP er en logisk sekvensering168 af tanker og procedurer, for at analysere den bedst mu-lige løsning på en opgave169. OPP kan applikeres på alle niveauer170 og på både Artikel 5 operationer og NA5CRO171. Formålet er bl.a. at øge sammenhængen mellem det strategi-ske, operative og taktiske niveau172. Udviklingen af operationsplaner kræver ofte paral-lel173 og/eller sekvenseret planlægning, hvilket medfører øget behov for samarbejde og koordination mellem niveauerne174. Sammenhængen skal også tilsikres indenfor Intelli-gence, således at de rette oplysninger indhentes, bearbejdes og distribueres til rette ni-veau. Samvirke mellem niveauer og kapaciteter skaber synergi i udnyttelsen af de rådige ressourcer og AJP-2 bør prioritere dette. Koordination med civile autoriteter, institutioner og organisationer er vigtig for OPP, særligt ifm. NA5CRO. Denne koordination prioriteres og indbefatter involvering af civile aktører i planlægningsprocessen175. Når civile aktører involveres i OPP stiller det yderligere krav til Intelligence, idet at spektret af aktører øges. Desuden stiller det øgede krav til sikkerheds-tjenesten, da civile aktører sjældent har de fornødne sikkerhedsgodkendelser til at få ad-gang til klassificerede oplysninger. AJP-2 bør derfor håndtere sikkerheden omkring civile aktørers involvering i OPP.

168 AJP-5, p. 4.3. figure 4.2. - Operational Planning Process Overview. 169 AJP-5, p. 4-1, pkt. 0401. 170 AJP-5, p. 4-1, pkt. 0402. 171 AJP-5, p. 4-1, pkt. 0403. 172 AJP-5, p. 4-1, pkt. 0404 d. 173 AJP-5, p. 4-5, figure 4.3. - Parallel Planning Efforts. 174 AJP-5, p. 4-3, pkt. 0406. 175 AJP-5, p. 4-1, pkt. 0413.

39

3.6.1. Initiation. Military Assessment baseres på Intelligence Information176, som er et væsentligt element på dette stade af OPP177. Planlægning initieres som svar på potentielle eller igangværen-de kriser og omfatter militære og ikke-militære muligheder178. Potentielle modstandere og operationsmiljøet skal analyseres, hvilket indbefatter politiske, geografiske, økonomiske og sociale forhold179. Der er således fra det tidligste stade i planlægningsprocessen behov for at AJP-2 kan skabe indsigt i og analyse af aktuelle og potentielle konfliktområder. AJP-2 bør beskrive behovet for forudsætningsskabende Intelligence. AJP-2 bør desuden tilsikre at også politiske, geografiske, økonomiske og sociale faktorer vurderes.

3.6.2. Orientation180. På baggrund af Intelligence, skal situation analyseres og vurderes i JOA og AOI. Intelli-gence vurderingerne omfatter bl.a. historiske, strategiske og samfundsmæssige forhold. Forhold vedrørende modstandere har også betydning, men er blot et af mange elementer. Restriktioner og begrænsninger for operationerne fastlægges i denne fase og har betyd-ning for de efterfølgende muligheder for indhentning af Intelligence. Tildelte og afledte op-gaver identificeres og Operational design fastlægges. Intelligence bør prioriteres i forhold til ovennævnte opgaver, og bør udtrykkes i Commander’s Planning Guidance, hvilket bør fremgå af AJP-2. CCIR er informationer af afgørende betydning for beslutningsprocessen. CCIR omfatter militært som civilt relaterede informationer. Informationer som ikke kan tilvejebringes gen-nem egne midler søges indhentet ved foresat eller ved andre institutioner. CCIR er om-drejningspunkt for Intelligence bestræbelserne og prioriteres i forhold hertil. AJP-2 bør be-skrive hvorledes CCIR udledes, defineres og prioriteres, samt hvordan CCIR understøttes gennem indhentning, analyse, bearbejdning og distribution.

3.6.3. Concept Development. Under Concept Development analyseres hvorledes operationerne gennemføres bedst mu-ligt og Own COA udvikles 181. Herunder analyseres funktionelle faktorer med betydning for den videre planlægning182. I forlængelse af de funktionelle analyser fastlægges rådige ka-paciteter som understøtter de opstillede COA. Udviklingen af COA og fastlæggelse af Operational Design skal beskyttes eget COG183 samtidig med at modstanderes COG på-virkes og nedbrydes. Det stiller krav til AJP-2 om at analysekapaciteten bør kunne fokuse-res funktionelt, og til situationsbestemte tværfunktionelle behov. AJP-2 bør desuden foku-sere på modstanderes COG allerede fra de først indikationer på en potentiel konflikt, her-under at vurdere om COG ændres over tid. Der bør tillige fokuseres på modstandernes mulige aktiviteter mod eget COG. I forlængelse af udviklingen af COA gennemføres Troops-to-Task analysen184, som indbe-fatter fordeling af bl.a. Intelligence midler, således at tilstrækkelig støtte til operationen til- 176 AJP-5, p. 4-10, pkt. 0416. 177 AJP-5, p. 4-9, pkt. 0415 c. 178 AJP-5, p. 4-10, pkt. 0416 a. (2). 179 AJP-5, p. 4-10, pkt. 0416 b. 180 AJP-5, pkt. 0418- 0430. 181 AJP-5, p. 4-22, pkt. 0431 & 0432. 182 AJP-5, p. 4-23, pkt. 0433: Intelligence, Operations, Logistics, Medical, Movements, Communications and Information Systems, Finance and Contracting and Civil-Military Co-operation. 183 AAP-6, p. 2-C-3. 184 AJP-5, p. 4-26, pkt. 0435 e.

40

sikres. Det stiller krav om at prioritering af Intelligence kapaciteter på baggrund af planlag-te COA, bør være en integreret del af AJP-2. Forberedelse af Wargaming omfatter udvikling af Adversaries COA for definerede mod-standere185, herunder hvilke kapaciteter og aktiviteter som udgør risici for Own COA. Det kræver fælles analyse og vurdering af Intelligence og Operations m.fl. AJP-2 bør tilsikre at dette faciliteres, således at Own COA og Adversaries COA udfordrer hinanden i tid og rum under Wargaming. For at opnå optimalt udbytte af Wargaming skal Adversaries COA være udviklet i samme omfang som Own COA. Derfor bør AJP-2 bør tilsikre at de enkelte enhe-der kan samarbejde internt, eksternt og på tværs i Intelligence miljøet og samtidig selv-stændigt synkronisere sit arbejde med øvrige funktionelle områder under planlægningen og udviklingen af Own og Adversaries COA. I forlængelse af anbefaling af Own COA, gives direktiv for udviklingen af CONOPS. CO-NOPS indeholder sekvensering og indsættelsen af kapaciteter186, samt retningslinjer for samvirke med og støtte fra andre institutioner. Institutionerne er militære eller ikke-militære og under NATO eller national kommando. AJP-2 bør beskrive hvorledes der fastlægges procedurer for udveksling af informationer mellem militære og ikke-militære institutioner og hvordan tilsvarende procedure til nationale Intelligence institutioner etableres.

3.6.4. Plan Development187. På dette stade af planlægningsprocessen udarbejdes operationsplanen (OPLAN), herun-der fordeling af opgaver og tildeling af midler, således at planens sekvensering og mål kontinuerligt understøttes. Det kræver koordination med foresatte, sidestillede og under-givne kommandoer om opgaver, midler og behov for informationer. Plan Development kan også resultere i en Contingency Plan (COP) for potentielle konflikter. AJP-2 bør indeholde retningslinjer hvor hvordan opgaver, midler og behov for informationer fordeles og efterføl-gende synkroniseres, behandles og distribueres, således at operationens samlede forløb understøttes bedst muligt.

3.6.5. Plan Review. Plan Review gennemføres med tre formål: Progress Review, Periodic Review eller trans-formation af COP til OPLAN. Progress Review er en vurdering af en igangværende opera-tions fremskridt. Vedligeholdelse af Intelligence billedet skal tilsikre at der til stadighed er opdateret og detaljeret viden om modstanderne og egne aktiviteters virkning. Heraf kan nye og justerede vurderinger af aktørernes kapabiliteter udarbejdes. Intelligence vurderin-gerne er grundlaget for en analyse af hvorvidt den oprindelige OPLAN skal justeres eller om der skal udvikles Branch Plans eller Sequels188 for at nå operationens End-state. Pe-riodic Review og Progress Review har samme formål, idet førstnævnte udløses tidsmæs-sigt og sidstnævnte af situationens udvikling. Kravet om kontinuerlig opretholdelse af et opdateret Intelligence billede bør fremgå af AJP-2, herunder bør virkningen af egne aktivi-teter på modstanderne vurderes for at forbedre grundlaget for justering og optimering af

185 AJP-5, p. 4-27, pkt. 0436. 186 AJP-5, p. 4-30, pkt. 0439. 187 AJP-5, p. 4-33. 188 AJP-5, p.3-17, pkt. 0331 b.; ”Sequels are options for subsequent operations within a campaign or the following phase(s) of an operation. They are planned on the basis of the likely outcome of the current opera-tion or phase, in order to provide the Commander with the flexibility to retain the initiative and/or enhance operational tempo and ultimately achieve his objective.”

41

egen plan. Transformation af COP til OPLAN følger principperne for Plan Development, og kravene til AJP-2 er derfor enslydende.

3.6.6. Delkonklusion: The Operational Planning Process. Parallel planlægning og sammenfald i Intelligence behov mellem kommandoniveauer skal udnyttes til at etablere størst mulig synergi i anvendelsen af de samlede kapaciteter. Sam-virke, koordination og initiativ horisontalt og vertikalt på tværs af til traditionelle funktionelle og niveaumæssige strukturer er essentielle parametre til at opnå synergi i alle faser af OPP. Situationsbestemte behov bør understøttes med en fleksibel tilgang til Intelligence. Synergi bør etableres fra initieringen af planlægningen og dermed være medvirkende til at skabe forudseenhed og forudsætninger under OPP. Operationernes karakter dækker det fulde spektrum og der er behov for interaktion med civile aktører. Integration af ikke-militære Intelligence kapaciteter er et væsentligt bidrag til planlægningen. Procedurer for hvorledes opgaver, midler og behov for informationer forde-les og efterfølgende synkroniseres, behandles og distribueres bør prioriteres for at tilsikre at operationen understøttes bedst muligt, under alle planlægningsprocessens faser. Commander’s Planning Guidance er styrende for fastlæggelse af CCIR og prioritering af Intelligence kapaciteter. CCIR skal kontinuerligt understøttes og fokus rettes mod påvirk-ningen af aktørernes og eget COG. Dette fokus støtter udviklingen af Own og Adversary COA. Der bør opretholdes et opdateret, analyseret og vurderet Intelligence billede. Det indbefatter vurderinger af egne aktiviteters virkning på aktørerne, og dermed optimeres grundlaget for justering og optimering af planlægningen.

3.7. Operations involving Partners/Other Non-NATO Nations/Other Organisations. NATO samarbejder med mange nationer189 og med IO og NGO190. Derudover leder NATO operationer med mange nationer i rammen af ISAF og KFOR. Siden Murens fald er NA-TOs multilaterale samarbejde intensiveret. Det stiller krav om øget interoperabilitet i pro-cedurer, informationssystemer og dataudveksling med Non-NATO, civile og militære aktø-rer, hvilket bør indgå i AJP-2.

3.7.1. NATO-led Operations. Non-NATO nationers deltagelse i NATO operationer gennemføres som generel partner, potentiel bidragsyder eller bidragsyder191. Sidstnævnte integreres fuldt ud i planlægnings- og beslutningsprocessen. Potentielle bidragsydere bør integreres i planlægningen og kon-sulteres i beslutningsprocessen. Generelle partnere informeres eller inddrages i nødven-digt omfang. Det bør fremgå af AJP-2 hvorledes disse tre typer af samarbejdspartnere skal inddrages i planlægningen, og herunder hvilken grad af integration i Intelligence miljøet der kan opnås. Det bør også fremgå af AJP-2 hvilke krav til interoperabilitet og operations-sikkerhed der stilles til hver af de tre typer af samarbejdspartnere.

189 AJP-5, p. 5-1, pkt. 0501. F.eks. Rusland, Ukraine, Partnership for Peace og Mediterrainean Dialogue. Partnership for Peace har pt. 22 medlemslande; NATO Homepage, The Partnership for Peace. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/issues/pfp/index.html, 2. april 2009 (Hentet ned 6. april 2009). Mediterrai-nean Dialogue har pt. 7 medlemslande; NATO Homepage, NATO”s Mediterranean Dialogue. Tilgængelig på adressen http://www.nato.int/docu/mediterranean/secopmed-e.pdf, 18. december 2008. (Hentet ned 19. januar 2009). 190 AJP-5, p. 5-1, pkt. 0501. 191 AJP-5, p. 5-1. pkt. 0505.

42

3.7.2. Planning Support for European Union Led Operations. NATO kan støtte EU-ledede operationer med planlægningskapacitet. Støtten ydes inden-for alle former for militær planlægning, med udgangspunkt i NATO procedurer. Det bør indarbejdes i AJP-2 at planlægningsstøtte til EU-ledede operationer gennemføres i over-ensstemmelse med NATO procedurer.

3.7.3. Delkonklusion: Operations Involving Partners/Other Non-NATO/Other Organi-sations. AJP-2 bør beskrive forholdende for hvorledes og i hvilket omfang Non-NATO nationer ind-drages i planlægningen af NATO-ledede operationer. Desuden bør det fremgå af AJP-2 hvilke krav der stilles til partnerne i forhold til interoperabilitet og procedurer. Det bør frem-gå af AJP-2 at støtte til planlægning af EU-ledede operationer sker under anvendelse af NATO procedurer.

3.8. Konklusion af AJP-5 krav til opdatering af AJP-2.

3.8.1. Operationsmiljøet. Operationsmiljøet er komplekst og består af militære og civile aktører, som påvirker hinan-den og er indbyrdes relaterede. Relationer og afhængigheder dannes i politiske, geografi-ske, økonomiske og sociale domæner. Relationer og afhængigheder mellem alle aktører og domæner bør have fokus i AJP-2. AJP-2 bør tilsikre tværgående analyse og distribution af informationer for at kunne vurdere komplekse relationer og afledte effekter.

3.8.2. Tidsperspektiv. Synergi tilstræbes fra initieringen af OPP og dermed skabes bedre forudseenhed. Der er fokus på potentielle og eskalerende konflikter, samt igangværende operationer. Kontinuer-lig vurdering af egne aktiviteters effekt på modstandere og aktører er essentiel for vurde-ring og justering af planlægningen. Herunder bør kapaciteter til måling af succes i forhold til operationens mål prioriteres fra de tidligste stadier i planlægningsprocessen.

3.8.3. Interne forhold. For optimal udnyttelse af Intelligence bør AJP-2 tilsikre at der skabes horisontal og vertikal sammenhæng mellem behov og kapaciteter. Intelligence bør kontinuerligt understøtte og koordinere flere samtidige, sekventielle eller parallelle planlægningscyklusser. Derudover bør situationsbestemte behov imødekommes med en fleksibel tilgang. CCIR skal kontinu-erligt understøttes og medvirke til udviklingen af Own og Adversary COA under planlæg-ningen. Der bør kontinuerligt opretholdes et opdateret Intelligence billede.

3.8.4. Eksterne forhold. Samarbejde bør ske på tværs af funktionsområder, herunder bør joint og combined syner-gi prioriteres. Samarbejdet bør inkludere integration af geografisk adskilte kapaciteter, i eller udenfor operationsområdet og bør inkludere samvirke mellem NATO, Non-NATO og nationale kapaciteter. Integrationen af civile kapaciteter skabes gennem gensidig tillid og udveksling af informationer, idet opretholdelse af operationssikkerhed understreges. For at opnå optimal integration bør der stilles krav til samarbejdspartnere om interoperabilitet i procedurer og kapaciteter.

43

4. BI-STRATEGIC COMMAND PRE-DOCTRINAL HANDBOOK (EBAO Handbook)

4.1. Formål. Kapitlet indeholder en analyse af EBAO Handbook, med formål at udlede empiriske krav til AJP-2. EBAO Handbooks syv kapitler analyseres individuelt, og delkonklusionerne fra de syv delanalyser sammenfattes, med henblik på at konkludere EBAO Handbook krav til AJP-2.

4.2. Generelt. EBAO Handbook er ikke en NATO doktrin, men et præ-doktrinært dokument som skal skabe forståelse for principperne bag tankegangen192. Formålet med for EBAO Handbook er, at informere strategisk og operativt niveau193 om de grundlæggende principper for EBAO194.

4.3. NATO context. EBAO et nyt begreb i NATO terminologien, men indeholder ligheder med den traditionelle tilgang til operationer. EBAO er en holistisk tilgang, hvor der tænkes uden for egne funkti-onsområder. Operationsmiljøet opfattes som et system af systemer, hvor af de militære kapaciteter blot er ét system i systemet195. Formålet med EBAO er at skabe en sammen-hængende og koordineret indsats mellem fire instrumenter196: det militære, det politiske, det økonomiske og det civile. Det militære instrument er NATOs raison d’être og kan an-vendes til at nedkæmpe en modstander ved brug af våbenmagt, men også til at stabilisere og genopbygge områder eller støtte nødhjælpsoperationer. NATO som militært instrument, dannes af medlemslandenes politiske og diplomatiske vilje og indflydelse197, over for mod-standere, samt neutrale og sympatiserende aktører. NATO har ikke økonomiske eller civile instrumenter, men kan gennem samarbejde og koordination med nationer, institutioner og organisationer skabe synergi med de militære og politiske muligheder i NATO. De fire in-strumenter udgør de effektorer som påvirker operationsmiljøet. AJP-2 bør beskrive in-strumenterne, da det er ud fra disse parametre at operationens fremskridt og succes bør måles. Øvrige aktører opererer også med disse instrumenter, hvilket også bør tages i be-tragtning når operationsmiljøet analyseres og vurderes.

4.3.1. Delkonklusion: NATO context. De militære, politiske, økonomiske og civile instrumenter, og deres virkeområder bør indgå i AJP-2, for at sætte rammerne for de domæner hvori operationens fremskridt og succes skal måles.

192 EBAO Handbook, Foreword, p. 2. 193 EBAO Handbook, Foreword, p. 2. 194 EBAO Handbook, Foreword, p. 1. 195 EBAO Handbook, p. 1-1, pkt. 1. 196 EBAO Handbook, pp. 1-2, pkt, 3.a – d. 197 EBAO Handbook, p. 1-2, pkt. 3.

44

4.4. EBAO principles and concepts.

4.4.1. Definitions. For at øge forståelsen af EBAO er der fastlagt definitioner198 som tilsikrer entydighed og klarhed over EBAO begreberne. De væsentligste begreber er: End-state, Objective, Effect, Action, System og Engagement Space. Disse begreber er nøglestenene i EBAO som filo-sofi og bør indgå som et grundelement AJP-2, for at give den overordnede ramme for principperne for gennemførelsen af Intelligence.

4.4.2. Taxonomy. Forholdet mellem begreberne fremgår af figur 4.2. Idéen bag EBAO er at fokus skal rettes mod Effects af gennemførte Actions, og som påvirker aktørernes adfærd. Spændet af Ef-fects og Actions strækker sig på tværs af de fire instrumenter og kræver koordination med Non-NATO aktører i Engagement Space. Implementeringen af EBAO kræver en nøje hori-sontal sammenhæng mellem instrumenterne, harmonisering mellem aktørerne og klare relationer vertikalt mellem begreberne199.

NATO Instruments NON - NATO Instruments

ACTIONS

EFFECTS

OBJECTIVES OBJECTIVES

NATO END - STATE NON - NATO AIMS

ASSUMED INTERNATIONAL AIM

Military Political CivilEconomic


ACTIONS

EFFECTS

NATO OBJECTIVES OBJECTIVES




PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

COORDINATION


ACTIONS

EFFECTS

OBJECTIVES OBJECTIVES





ACTIONS

EFFECTS

NATO OBJECTIVES OBJECTIVES


ASSUMED INTERNATIONAL AIMASSUMED INTERNATIONAL AIM


PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

PLANNING

PLANNING

PLANNING

C

T

O

EX

N

E

U

I

C

T

O

EX

N

E

U

I

C

T

O

EX

N

E

U

I

EX

N

E

U

I

COORDINATION

Figur 4-2200.

For at opnå Effects skal der gennemføres Actions, og begge dele stiller krav til Intelligence og dermed AJP-2. Actions skal støttes med informationer forud for og under gennemførel-sen, for at tilsikre rettidig indsættelse og bedst mulige valg af midler. Når Actions er gen-nemført skal der indhentes information om hvilke Effects, det skabte. Derefter skal påvir-kede aktører re-vurderes og nye Actions gennemføres.

4.4.3. The six EBAO principles. EBAO består af seks overordnede principper201. EBAO er en filosofi202 og bør være den grundlæggende tanke i AJP-2. EBAO bør være skelettet for hvordan Intelligence tænkes og udføres. EBAO fokuserer på at opnå End-state og hvilke Effects der skal skabes for at

198 EBAO Handbook, annex B. 199 EBAO Handbook, p. 2-3, pkt. 3. 200 EBAO Handbook, p. 2-2. 201 EBAO Handbook, p. 2-3. 202 Politikens Danskordbog : filosofi, subst. -en, -er, -erne, 1. studiet af grundbetingelserne for menneskets viden, vurdering og handlemåde. Den måde man betragter livet el. dele af det på.

45

påvirke aktørernes adfærd for at nå det. AJP-2 bør derfor have fokus på at vurdere aktø-rernes kapabilitet på baggrund af gennemførte Actions. Engagement Space er et kom-plekst operationsmiljø hvor aktørerne gensidigt påvirker på hinanden. Direkte og indirekte relationer mellem aktørerne påvirkes af Actions. Ingen aktør kan isoleres fra systemet og vil påvirke og blive påvirket af systemets dynamik. AJP-2 skal derfor fokusere på at analy-sere et Engagement Space som et system af systemer som direkte eller indirekte påvirkes af aktører og instrumenter. Det er en kontinuerlig proces som kræver at Actions følges op af vurderinger af hvilke Effects det har påført systemet. AJP-2 bør integrere måling af Ef-fects som en del af at understøtte Actions.

4.4.4. Conceptual basis. Hovedpointen bag EBAO er at skabe effects203 som påvirker aktørernes kapaciteter, per-ception eller adfærd i retning af End-state. Effects kategoriseres i den fysiske og kognitive sfære. Disse sfærer kan yderligere opdeles i ønskede og uønskede Effects. Førstnævnte er Effects som positivt medvirker til opgavens løsning, hvorimod Undesired Effects udgør risici mod samme. Undsired Effetcs skal om muligt undgås, og alternativt afbødes204. Det kræver at der måles på Effects af gennemførte Actions og deres påvirkning af systemet. Det kan endvidere medføre at aktørernes kapabilitet og perception ændres eller at relatio-nerne mellem aktører forandres. Denne kompleksitet i operationsmiljøet bør fremgå af AJP-2.

4.4.5. Functions of EBAO EBAO består af fire funktioner205 som hænger uløseligt sammen i parallelle processer206. Knowledge Development207 (KD) baseres på en systemisk tilgang til operationsmiljøet, hvor forståelse for systemet og dets dynamik fokuseres inden for seks domæner: Political, Military, Economic, Social, Infrastructural og Information (PMESII)208. Det er udgangspunk-tet for at forstå aktørerne, deres relationer, hensigter og potentiale. KD er baseret på vi-densdeling hvor alle niveauer byder ind med den viden de besidder og trækker på informa-tioner andre har leveret. Det peger på at AJP-2 bør have en holistisk tilgang til Intelligence, som gør processerne mindre strukturbestemte og mere fleksible, med det fælles mål for øje. Planning skal tilsikre optimal synkronisering af de fire instrumenters Actions på tværs af Engagement Space, baseret på eksisterende doktrin for planlægning. Integration af Non-NATO aktører - herunder IO/NGO som ønsker at samarbejde - for at opnå synergi mellem instrumenterne bør styrkes209. For AJP-2 stiller det krav til opretholdelse af Operationssik-kerheden og håndtering af klassificerede informationer til frigivelse til Non-NATO aktører. Execution skal, i samspil med civile aktører, skabe ønskede Effects. Effects af gennem-førte Actions skal måles og vurderes210. Det er grundlaget for at tilpasse Execution og justere planlægningen. AJP-2 bør derfor have opmærksomheden rettet mod hvordan Ef- 203 EBAO Handbook, p. 2-4, pkt. 4. 204 EBAO Handbook, p. 2-4, pkt. 5. 205 EBAO Handbook, p. 2-7, pkt. 7. a.-d.: Knowledge Development, Planning, Execution og Assessment. 206 De fire funktioner behandles uddybende i punkterne 4.5. og 4.7. – 4.9. 207 EBAO Handbook, Annex B, p. B-2. Knowledge Development: ”A function of the EBAO that supports the planning, execution and assessment functions by providing a holistic and systems view of the engagement space.” 208 EBAO Handbook, p. 2-7, pkt. 8. 209 EBAO Handbook, pp. 2-7, pkt. 9. 210 EBAO Handbokk, p. 2-8, pkt. 10.

46

fects måles og med hvilke midler, samt at resultaterne anvendes til at udbygge viden om dynamikken i systemet af systemer. Assessment indbefatter monitering og vurdering af Actions i Engagement Space og af Ef-fects som udspringer heraf. Det kræver en kontinuerlig og systematisk indsats, da det er grundlaget for at kunne tilpasse operationen til situationens udvikling og fremskridt. Det kan ikke gøres med militære midler alene og der er derfor afhængighed af Non-NATO ka-paciteter til at indhente og vurdere Effects211. Afhængigheden af Non-NATO indhent-ningskilder og -kanaler stiller krav til AJP-2 om at aktørerne integreres gennem tillidsop-bygning, gensidig udveksling af informationer og harmonisering af indhentning.

4.4.6. Delkonklusion: EBAO principles and concepts. EBAO er en filosofi som beskriver hvorledes operationsmiljøet fungerer og påvirkes. Der fokuseres på at opnå End-state, og hvilke Objectives og Effects som skaber forudsætnin-gerne herfor. Vurdering af Effects af gennemførte Action er vigtig for at holde kampagnen på rette spor. Det er virkningen frem for midlet som er omdrejningspunktet for planlægning og gennemførelse af Actions, hvilket bør fremgå af AJP-2 Terminologien som knytter sig til EBAO bør adopteres i AJP-2 og skabe en holistiske til-gang til operationsmiljøet, som et system af systemer. En holistisk tilgang til Intelligence, stiller krav om en fleksibel og mindre hierarkisk tilgang til procedurer, funktionaliteter og niveauer. Integration af Non-NATO og ikke-militære aktører giver øget tilgang til informationer og dermed til effektmåling. Effects opnås gennem Actions og begge dele stiller krav om at indhente informationer til støtte for planlægningen, samt til at vurdere Effects af gennem-førte Actions. Vurderingen af Effects medfører at påvirkede aktører re-vurderes og nye Actions gennemføres. Et system af systemer indeholder mange aktører, og det er derfor af betydning for system-forståelsen at Non-NATO og ikke-militære aktører og kapaciteter inddrages i Intelligence. Det stiller krav til den militære sikkerhedstjeneste om at tilsikre at integrationen kan finde sted. Synkroniseringen af gensidig indhentning, bearbejdning og distribution af informatio-ner skal gennemføres uden at operationssikkerheden kompromitteres.

4.5. Knowledge og Knowledge Development. Knowledge er en kognitiv tilstand som dannes af uddannelse, viden og erfaring, samt vur-dering af informationer i forhold til en aktuel kontekst. Knowledge skaber helhedsforståelse for systemets struktur og dynamik212. KD støtter Planning, Execution og Assessment ved at betragte Engagement Space fra et holistisk perspektiv. Konvertering af faktuelle oplys-ninger til brugbare informationer og relationer er essensen af KD. KD skaber forståelse for systemet af systemer med udgangspunkt i PMESII domænerne. Fokus er relationer og afhængigheder mellem aktørerne og deres kapabilitet i de seks domæner213.

211 EBAO Handbook, ppp.2-8, pkt. 11. 212 EBAO Handbook, p.3-1, pkt. 2. 213 EBAO Handbook, p. 3-1, pkt. 1.

47

Political

Social

Economic

Military

InfrastructureInformation

Knowledge Sources

Repositoryof

Knowledge Arrange

1. Collection

Knowledge Development

2. Analysis 3. Processesing 4. Access

Systems Analysis

Figur 4-4214.

4.5.1. Systems analysis. Systems Analysis er en kontinuerlig proces som skal initieres, således at den medvirker til at skabe beslutningsgrundlaget for iværksættelse af operationer, men som også under gennemførelsen er basis for justeringer udfra situationens udvikling. Systems Analysis af-luttes når en krise ikke længere indgår i NATOs interessesfære215. AJP-2 bør tilsikre at operationens fulde udstrækning – fra første indikation til alle aktiviteter er afsluttet - støttes. Den systemiske tilgang medfører at et bredt spektrum af aktører skal analyseres, uanset om de er modstandere, potentielle modstandere, neutrale, nationer, organisationer eller myndigheder. Hver aktør skal analyseres som et selvstændigt system. Det resulterer i en vurdering af styrker, svagheder, relationer og afhængigheder og fastlæggelse af aktørsy-stemets placering og relationer til Engagement Space. Desuden skal hvert PMESII do-mæne analyseres som et system i systemet216. Samlet munder disse analyser ud i en vur-dering af et system af systemer som en altomfattende model af Engagement Space. Der er således behov for en fleksibel tilgang til Intelligence som tilsikrer at indhentning og ana-lyse af oplysninger i alle PMESII domæner, samt at der kan tilsikres en aktør fokuseret tilgang. Endelig skal der analyseres og vurderes på tværs af aktør- og domæneperspekti-vet samt identificeres relationer og afhængigheder. Optimal systemforståelse kræver samspil mellem stabens funktionaliteter og med andre Intelligence myndigheder, nationale kapaciteter, IO/NGO og lokale myndigheder. Hvert system analyseres for at identificere fysiske, adfærdsmæssig eller funktionelle elementer, som kan have relationer til andre systemer. Nøgleelementer og relationer skaber grundla-get for at identificere COG for relevante aktører og DP for operationens gennemførelse. Analyse og vurdering af systemerne skal gennemføres i takt med at aktører eller elemen-ter påvirkes gennem Actions. Det peger på at AJP-2 skal fokusere på aktørernes nøgle-elementer og relationer med andre systemer og domæner som udgangspunkt for analyse af COG og udledning af DP. Herved understøttes desuden udviklingen af OPLAN. Desu-

214 EBAO Handbook, p. 3-4. 215 EBAO Handbook, p. 3-3, pkt. 5. 216 EBAO Handbook, pp. 3-1, pkt. 3.

48

den peger det på hyppige revurderinger af COG, nøgleelementer og relationer i systemet af systemer.

4.5.2. Knowledge Management og current capabilities. I forhold til den traditionelle niveauopdeling, er udgangspunktet i EBAO at alle informatio-ner fødes ind til en pulje, hvorfra man trækker den information man har brug for, for at kunne analysere og vurdere systemet på eget niveau217. Det taler for at AJP-2 bør beskri-ve KD som et fællesskab hvor hver bruger leverer og henter oplysninger til gavn for den fælles systemforståelse på respektive niveauer. Procedurer for indsamling og organisering af oplysninger er forudsætningen for Intelli-gence Fusion218 som udgangspunkt for en sammenhængende systemforståelse219. Op-lysningerne stammer ikke kun fra NATO, men også fra civile og nationale kilder220. Fusion af Intelligence kræver stor kapacitet og dele heraf kan være til stede udenfor operations-området som Reach Back kapacitet under forudsætning af at tilstrækkelig kommunikati-onskapacitet er til stede. AJP-2 bør inkludere udnyttelsen af Reack Back kapaciteter til optimering af kapaciteten. Reach Back omfatter både indhentning, analyse, vurdering og distribution. Reach Back kan anvendes indenfor specifikke områder, der kræver særlig uddannelse eller erfaring og som ikke forudsætter tilstedeværelse i operationsområdet221.

4.5.3. Delkonklusion: Knowledge Development. KD er en kontinuerlig proces som dækker alle faser en operation. For at opnå forståelse for Engagement Space, kræves det at AJP-2 tilsikrer indhentning og analyse af oplysnin-ger i PMESII domænerne. Aktører dækker modstandere og andre aktører i systemet af systemer. AJP-2 bør fremhæve vigtigheden af at analysere og vurdere på tværs af aktør- og domæneperspektivet, samt af at fokusere på identifikation af relationer og afhængighe-der mellem dem. Aktørernes nøgleelementer og relationer til andre systemer og domæner bør være udgangspunkt for COG-analysen og udledning af DP. Systemerne er dynamiske og interdependente, hvilket peger på at systemet af systemer ofte skal analyseres og re-vurderes. Kompleksiteten i udvikling af systemforståelse taler for at AJP-2 bør have en pragmatisk tilgang til indhentning og analyse, hvor alle yder og nyder til gavn for den fæl-les systemforståelse. AJP-2 bør inkludere udnyttelsen af Reack Back kapaciteter til for-øget og optimeret kapacitet og kvalitet af Intelligence. Indhentning, analyse og distribution kan være en del af Reach Back, men også områder, som kræver særlig uddannelse eller erfaring kan udnyttes.

4.6. Military/non-military harmonisation. Et effektivt samspil med andre instrumenter er nødvendig222, da militær indsats ikke alene løser kriser. Harmonisering af militære og ikke-militære instrumenter kræver at en række forhold tages i betragtning under planlægning og gennemførelse af operationer, for at til-sikre integration mellem instrumenter, aktører og aktiviteter223.

217 EBAO Handbook, p. 3-5, pkt. 9. 218 AAP-6, p. 2-F-8. Fusion: ”In intelligence usage, the blending of intelligence and/or information from multi-ple sources or agencies into a coherent picture. The origin of the initial individual items should then no longer be apparent (01 Nov 1991)”. 219 EBAO Handbook, p.3-5, pkt.10. 220 EBAO Handbook, p. 3-5, pkt. 9. 221 F.x. antropologi eller sociologi. 222 EBAO Handbook, p. 4-1, pkt. 1. 223 EBAO Handbook, p. 4-1, pkt. 2.

49

4.6.1. Goal og Scope. Formålet med at harmonisere militære og ikke-militære aktiviteter er at tilsikre en forbedret udnyttelse af de samlede virkemidler ved at formalisere samarbejdet mellem NATO og Non-NATO aktører224. En harmonisering og formalisering vil medføre øgede muligheder for indhentning af informationer, og dermed øget behov for analysekapacitet. Desuden stiller det øgede krav om interoperabilitet og mulighed for at distribuere information uden for NATO miljøet. Det stiller krav til korrekt klassifikation og øget fokus på identificering af CCIR.

4.6.2. Spectrum of interaction og achieving interaction. Gensidig forståelse medvirker til at øge bevidstheden om andre aktører. Informationsud-veksling og gennemsigtighed skal tilsikre sammenhæng i Actions gennem samarbejde og fælles planlægning225. Øget integration af Non-NATO aktører under træning og forbere-delse forbedrer muligheden for gensidig støtte. Udveksling af personel øger muligheden for informationsudveksling og synkronisering af Actions. AJP-2 bør facilitere samarbejdet med Non-NATO aktører, fra de tidligste stadier af en operation, for herved at optimere til-gangen til informationer og opnå dybere systemforståelse. Kombineres det med en sam-menhængende indsats vil mulighederne for at påvirke systemerne forøges. Desuden vil integration give et bredere grundlag for at måle Effects af iværksatte Actions, hvilket un-derstreger vigtigheden at integration bør tilstræbes, idet operationssikkerheden ikke må kompromitteres.

4.6.3. Delkonklusion: Military/non-military harmonisation. I takt med at operationsmiljøets kompleksitet øges, stilles tilsvarende øgede krav til ind-hentnings- og analysekapaciteten. Mængden af samarbejdspartnere udvides og behovet for gensidig informationsudveksling stiger. Samarbejdet med øvrige aktører skal initieres tidligst muligt, hvilket giver en dybere forståelse for systemet. Samvirket skaber mulighed for at opnå Effects mere effektivt og at effektmålingen bliver mere præcis.

4.7. Planning. EBAO planlægning er et supplement til – ikke en erstatning for - OPP226, og tilfører blot yderligere dimensioner til planlægningen.

4.7.1. Initiation Ved det strategiske niveaus initiering af planlægning for en krise, er der, med en EBAO tilgang, en række forhold som det operative niveau skal inddrage. Forståelsen for det En-gagement Space udvikles gennem KD. Det indbefatter forståelse for det grundlæggende problem i Engagement Space, identifikation af primære aktører og deres andel i og/eller løsning af problemet og hvilke internationale interesser som er knyttet hertil227. For AJP-2 betyder det at, der fra de tidligste stadier i planlægningsprocessen krav til om en omfat-tende Intelligence indsats på operativt niveau, for at skabe forståelse for Engagement Space og skaber forudsætning for udviklingen af operationsplaner.

4.7.2. Orientation.

224 EBAO Handbook, p. 4-1, pkt. 3. 225 EBAO HAndbook, p. 4-2, pkt. 4. 226 EBAO Handbook, p. 5-1, pkt. 1. 227 EBAO HAndbook, pp. 5-1, pkt. 2 og 3.

50

I denne fase udbygges KD, med fokus på PMESII domænerne. Non-NATO aktørernes muligheder og interesser identificeres og vurderes. Der opstilles Obejctives og de Effects som understøtter opnåelsen af disse identificeres. Desuden fastlægges hvorledes frem-skridt kan måles gennem MoE228 og Measure of Performance229 (MoP). Analyse af syste-met af systemer giver grundlaget for at forstå aktørernes evne, adfærd og relationer og derved udlede deres COG og Objectives. Det er grundlaget for at identificere hvilke Effects som skal skabes230 for at nå egne Objectives. KD har en systemisk, holistisk en mere om-fattende tilgang til informationsindhentning og -behandling af PMESII domænerne og alle typer aktører, hvilket bør fremgå af AJP-2. Under identifikationen af Effects skal uønskede Effects også identificeres. Det skal vurde-res om de påvirker systemet eller aktører i en uhensigtsmæssig retning i forhold til Objec-tives231. De identificerede Effects er grundlaget for den videre planlægning og dertil hø-rende MoE/MoP. Desuden udarbejdes oversigter over uønskede Effects som kan hindre at egne Objectives nås. De uønskede Effects bør omfatte alle instrumenter232 og alle typer aktører, uanset om de er støttende (Blue - B), neutrale (Green – G) eller fjendtlige (Red - R)233. Det er Effects som er interessante snarere end den enkelte Action. AJP-2 bør have fokus på at Intelligence rettes mod hvilke Effects aktørernes Actions har på systemet. Ak-tører og Effects skal forstås i den bredeste forstand og indbefatter både NATO og Non-NATO elementer, herunder på Blue, Green og Red aktører. Blue/Green/Red begrebet bør indføres i AJP-2. Effects omfatter det fysiske og kognitive felt, samt ønskede og uønskede Effects, hvilket også bør indføres i AJP-2. MoE kræver at der indhentes informationer for at kunne validere om Effects påvirker systemet i ønsket retning, hvilket stiller krav til at MoE og MoP bør indføres i efterretningskredsløbet.

4.7.3. Concept development. Under Concept Development udvikles COA for egne styrker og for systemet af aktører. Her identificeres de Actions og ressourcer som kræves for at opnå de ønskede Effects. Udviklingen af COA sker i samspil mellem Operations og Intelligence. Systemstilgangen til COA bør integreres i AJP-2. Blue/Green/Red aktører skal integreres i udviklingen af sy-stem-COA, herunder deres relationer og afhængigheder i systemet, hvilke Actions de kan gennemføre og hvorledes de kan påvirke systemet.

4.7.4. Plan development and review. EBAO tankegangen bør integreres i Plan Development and Review. Det primære arbejde for Intelligence består i at opbygge yderligere kendskab til sammenhængen og relationer mellem egne Objectives og Effects, på tværs af domæner for at tilsikre at uønskede Ef-fects afbødes bedst muligt234. Der skal udarbejdes en MoE plan, med tilhørende allokering af ressourcer til indhentning af informationer. AJP-2 bør tage højde for at MoE er en del af Intelligence Actions, og danner grundlaget for den løbende revurdering af systemet af sy-stemer og hvorledes det udvikler sig i forhold til Objectives. Vurderingen af systemet ska-ber fundamentet for revision af planer, således at kampagnen holdes fokuseret mod End- 228 EBAO Handbook, annex B, p. B-2. ”A criterion used to evaluate how a system”s behaviour or capabilities has been affected by actions – “are we doing the right things”.” 229 EBAO Handbook, annex B, p. B-2. ”A criterion used to evaluate the execution of (own) actions – “are we doing things right”.” 230 EBAO Handbook, pp. 5-2, pkt. 4 og 5. 231 EBAO Handbook, p. 5-4, pkt. 6. 232 EBAO Handbook, pp. 5-4, pkt. 7. 233 Blue, Green and Red effects/actors, EBAO Handbook, p.5-5, pkt. 8.e. og annex D, p. D-1, pkt. 3. 234 EBAO Handbook, p. 5-7,pkt. 14.

51

state. Det bør tillige fremgå af AJP-2 at Intelligence ressourcer skal tildeles til MoE, da det-te er grundlaget for at vurdere om gennemførte Actions opnår de ønskede Effects og af-bøder de uønskede.

4.7.5. Proposed Operational Design. Visualisering af Operational Design gennemføres som anført i GOP235, idet EBAO i hoved-træk kan applikeres indenfor eksisterende termer. De primære forskelle består i at EBAO Objectives skal ses i sammenhæng med øvrige domæner og i relation til End-state og Ef-fects236, samt at DP i EBAO er tilstanden når en ønsket Effects er opnået237. For AJP-2 betyder det at forskelligheden i hvorledes DP opfattes bør fremhæves, således at begge tilgange kan understøttes.

4.7.6. Delkonklusion: Planning. Engagement Space er en omfattende opfattelse af operationsmiljøet. Forståelsen for En-gagement Space skal udbygges tidligst muligt således at planlægningen understøttes bedst muligt. Systemforståelsen skabes gennem en holistisk og systemisk tilgang til ope-rationsmiljøet, gennem PMESII domænerne. Aktørerne i systemet er principielt altomfat-tende og er ikke kun fokuseret på fjendtlige aktører, men også neutrale eller støttende ak-tører. Det skaber fundamentet for at aktører og Effects skal forstås i den bredeste for-stand. Aktørbegrebet indbefatter både NATO og Non-NATO elementer samt militære og ikke-militære aktører og kan opdels i Blue, Green og Red. Effekter skabes både i det fysi-ske og kognitive felt og AJP-2 bør fokusere på hvilke Effects aktørernes Actions har på systemet, snarere end hvilke Action de kan foretage sig. DP skal fremhæves som en til-stand, når en eller flere Effects er opnået. Både Blue, Green og Red aktørers hensigt, kapabilitet, afhængighed og relationer skal indgå i udvikling af COA for systemet. Aktørerne kan påvirke systemet med ønskede eller uønskede Effects. Førstnævnte skal understøttes og afbødning af sidstnævnte skal til-stræbes. For at vurdere om de ønskede effekter opnås skal der indhentes oplysninger som grundlag for effektvurdering. MoE og MoP er en integreret del heraf, og bør fremgå af efterretningskredsløbet. Vurdering af systemet er fundamentet for justering og revision af planer, så der fokuseres mod End-state. Det bør tillige fremgå af AJP-2 at ressourcer skal tildeles til effektmåling, som grundlag for at vurdere om Actions opnår ønskede effekter og i tilstrækkelig grad afbøder de uønskede.

4.8. Execution. Execution består af Perpare Orders, Control and Coordinate Operations og Identify Is-sues238. Kontinuerlig vurdering af systemet gennem MoE og MoP skaber basis for at juste-re Actions og deres formål i takt med operationens fremskridt.

4.8.1. Adaption of Ongoing Operations through MoE and MoP. Vurderinger fra KD, på baggrund af de planlagte Actions og tilhørende MoE/MoP, er fun-damentet for at implementere de nødvendige justeringer under gennemførelsen239. Forud-sætningen for den optimale justering er at det er det rigtige som vurderes, ergo at MoE har

235 GOP, Chapter 3, p. 3-5 til p. 3-17. 236 EBAO Handbook, figure 5-3. 237 EBAO Handbook, figure 5-3. ”Derived directly from effects – the point at which an effect is created.” 238 EBAO Handbook, figure 6-1. 239 EBAO Handbook,p. 6,2, pkt. 3.

52

større betydning end MoP240. Denne prioritering mellem MoE og MoP bør fremgå af AJP-2, således at Intelligence kan fokuseres i overensstemmelse hermed.

4.8.2. Campaign Synchronisation. Synkroniseringen skal prioritere Effects og Actions for at tilsikre effektiv opnåelse af Objec-tives, herunder hvilke uønskede Effects som kan imødegå gennem planlægning. Det un-derstøttes af JFC Intent som skal give undergivne niveauer indsigt i prioriteringen af Ef-fects som rettesnor for gennemførelse af Action. Koordination mellem CC og Non-NATO aktører skal tilsikre optimal udnyttelse af de fælles ressourcer. Det taler for at synkronise-ringen af Intelligence under gennemførelsen bør dimensioneres af den fastlagte priorite-ring af Effects og JFC Intent, idet at aktiviteterne skal koordineres med CC og Non-NATO aktører inden for alle domæner.

4.8.3. Targeting. Targeting i EBAO tager udgangspunkt i systemanalysens vurderinger af hvor svaghederne er og hvor potentialet er for at uønskede Effects opstår. Jo bedre forståelse for systemets dynamik som skabes, jo bedre kan Targeting gennemføres241. Effects fokus på Targeting tilsikrer at det virkemiddel som bedst opnår den ønskede Effect anvendes. Desuden med-virker systemforståelsen til at der kan vælges det middel som bedst undgår de uønskede Effects. Intelligence bidrager til Targeting gennem tilvejebringelse af de informationer som danner grundlaget for at identificere middel og metode til opnåelse af den ønskede Effect. EBAO fokuserer også på at identificere hvordan systemet og aktørerne kan påvirkes kog-nitivt. Ikke-kinetisk Targeting kan rettes mod det kognitive felt, hvilket stiller krav til at MoE skal kunne gennemføres i dette felt.

4.8.4. The Role of the Special Staffs. De særlige rådgivere242 som er til rådighed vil med EBAO ofte have betydning for plan-lægning og gennemførelse af operationer. Nogle af disse rådgivere har uddannelser som kan medvirke til at forøge systemforståelsen eller til MoE/MoP. Andre kan gennem interak-tion med civile aktører opbygge kendskab til elementer og aktører i systemet som forøger forståelsen for systemets dynamik. Rådgivernes særlige kompetencer bidrager til at forøge systemforståelsen indenfor områder hvor militære kapaciteter ofte ikke er effektive. Det peger på at de særlige rådgivere skal integreres i systemanalysen og MoE/MoP.

4.8.5. Battle Rhythm. EBAO kræver en to-delt Battle Rhythm, en som fokuserer på en kortsigtet justering af Ac-tions og en som er rettet mod at justere kampagnens forløb243. Battle Rhythm på det ope-rative niveau understøtter en centraliseret planlægning og en decentraliseret udførelse af Actions, funderet i en fælles bevidsthed om Engagement Space. MoE og MoP identificerer forskelle mellem dygtigheden og effektiviteten i Actions, så der kan iværksættes justering af planen244. AJP-2 bør tilsikre at Intelligence kan understøtte to Battle Rhythm, med for-skelligt perspektiv som dog skal synkroniseres, således at den kortsigtede cyklus bidrager til det langsigtede perspektiv.

240 EBAO HAndbook, p. 6-2, pkt. 4. 241 EBAO Handbook, p. 6-4, pkt. 8. 242 F.eks. Cultural, Development, Political eller Legal Advisor. 243 EBAO Handbook, p. 6-5, pkt. 10. 244 EBAO Handbook, pp. 6-5, pkt. 11.

53

4.8.6. Headquarters Structure for EBAO? EBAO stiller øgede krav til interaktion på tværs af staben og med eksterne samarbejds-partnere. Der er behov for en pragmatisk tilgang til stabens strukturer, afhængig af kon-tekst, aktører og rådige ressourcer245. Der er altså ikke krav til hvorledes at Intelligence doktrinært skal organiseres, men krav om at strukturer og processer skal være fleksible. Organisationen skal kontinuerligt tilpasses kontekst og aktører.

4.8.7. Delkonklusion: Execution. Intelligence bør vægtes i tråd med Effects prioritet, idet der skal afsættes midler til ind-hentning af informationer som understøtter både MoE og MoP. informationsindhentningen skal koordineres med Non-NATO aktører indenfor alle domæner. I EBAO tilføres Targeting også yderligere dimensioner. Intelligence bør fokusere på at til vejebringe de informationer som danner grundlag for at identificere rette middel og metode til opnåelse ønskede Ef-fects – i det fysiske eller kognitive felt. Intelligence skal indhente informationer som under-støtter MoE i begge felt. Battle Rhtyhm bør integreres i AJP-2 som to selvstændige, men indbyrdes afhængige kredsløb, der begge skal understøttes. Rådgivernes specifikke kom-petencer optimerer systemforståelsen og effektmålingen, og muliggør justering af Actions og kampagnen.

4.9. Assessment. Formålet med at gennemføre Assessment er at vurdere om gennemførte Actions har op-nået de ønskede Effects i forhold til Objectives og End-state. Planen for indhentning af informationer til Assessment skal fastlægges under planlægningsfasen. Assessment ska-ber grundlaget for at justere øvrig planlægning og gennemførelse af Actions i samspil med ikke-militære partnere246.

4.9.1. Assessment criteria. Assessment gennemføres ud fra MoP og MoE. MoP skal vurdere om Action gennemføres på den rigtige måde og er rettet mod egen ageren247. MoE har fokus på om det er de rigti-ge Actions som gennemføres, altså om de ønskede Effects opnås og de uønskede imø-degås. Opstilling af MoE skal inkludere en vurdering af hvad der skal måle på, hvordan der måles og der udarbejdes en plan for hvorledes måleresultaterne skal indhentes. MoE skal opstilles således at de er målbare. Intelligence har den dybeste systemforståelse, hvilket er grundlaget for at identificere hvad der skal måles. Desuden er det Intelligence som ko-ordinerer og prioriteter indhentningsaktiviteterne. Sidst men ikke mindst er det ved Intelli-gence at en stor del af analysekapaciteten er til stede og hvor vurdering af systemets ud-vikling foretages. Det taler for at Intelligence skal medvirke til udarbejdelsen af MoE.

4.9.2. Assessment Planning for EBAO. Retningspunktet for EBAO planlægning er End-state, som alle aktiviteter direkte eller indi-rekte skal underbygge, og Assessment skal måle fremskridt i forhold hertil. På operativt niveau udvikles MoE som en integreret del af OPP248. Det taler for at Intelligence skal in-tegreres i udviklingen af MoE, herunder udarbejde den tilhørende indhentningsplan.

245 EBAO Handbook, p. 6-6, pkt. 12. 246 EBAO Handbook, p. 6-1, pkt. 1. 247 EBAO Handbook, pp. 7-2, pkt. 2. 248 EBAO Handbook, pp. 7-3, pkt. 3.

54

MoE på operativt niveau løses dele af MoE på strategiske Effects hvilket skaber behov for koordination mellem niveauerne, både i opstilling249, indhentning af oplysninger og distri-bution af resultaterne af Assessment250. AJP-2 bør derfor tilsikre koordinationen af MoE gennem OPP, med foresatte og undergivne mhp. synergi.

4.9.3. Assessement During Plan Execution. Der gennemføres flere parallelle Assessment cyklusser, med varierende tidsparametre eller på forskelligt niveau251. På operativt niveau findes normalt tre Assessments: MoP i forhold til Actions, MoE af Effects252 og MoE af Objectives253. Intelligence bør understøtte alle cyklusser med indhentnings- og analyse kapacitet til måling af både effektiviteten af gennemførte Actions og af deres Effects på systemet. Herved skaber Intelligence grundla-get for tilpasning og justering af operationen så der tilsikres fremskridt i retning af End-state.

4.9.4. Collaborating With Non-Military Actors. Non-Military aktører har ofte en tilgang til deres Actions som svarer til EBAO254, men un-der gennemførelse mangler de ofte ressourcer til at vurdere og justere deres plan. For AJP-2 betyder det at integration og understøttelse af Non-Military aktører i planlægning og opbyggelse af systemforståelse, herunder med indhentnings- og analysekapacitet, vil fremme den samlede systemforståelse og danne grundlag for at optimere udbyttet og ef-fektiviteten af de samlede Actions.

4.9.5. Delkonklusion: Assessment. Udarbejdelse og fastlæggelse af MoE involverer Intelligence, ligesom at den efterfølgende måling og vurdering af informationer om opnåede effekter, bør være en integreret del af AJP-2. Intelligence skal tilsikre at indhentningskapaciteten koordineres så MoE understøt-tes. Informationerne skal skabe grundlag for at neutrale, ønskede og uønskede Effetcs af gennemførte Actions kan identificeres. MoP og MoE medvirker til at øge systemforståel-sen og optimere Actions så der skabes fremskridt i retning af End-state. Koordination af MoE, med relevante aktører, tilsikrer optimal udnyttelse af de rådige indhentningsmidler og analysekapacitet. Et vigtigt element hertil er Non-Military aktører, som har adgang til in-formationer som de militære midler ikke har.

4.10. Konklusion: EBAO krav til opdatering af AJP-2. På baggrund af analysen af EBAO krav til Intelligence, bør filosofien og terminologien bag EBAO i videst muligt omfang indarbejdes i AJP-2.

4.10.1. Operationsmiljøet. Forståelse for operationsmiljøet som et system af systemer bør være ledetråden for Intelli-gence. Modstanderbegrebet bør udvides til et bredere defineret aktørbegreb, der omfatter aktører indenfor alle domæner med positiv, negativ eller neutral effekt på systemet. Aktø-rerne analyseres enkeltvis for identificere styrker, svagheder og relationer i PMESII do-mænerne, men også i forhold deres position i systemet og hvorledes de påvirker syste-mets dynamik. Herved kan aktørernes COG identificeres og egne Actions kan målrettes i 249 EBAO Handbook, p. 7-5, pkt. 8. 250 EBAO Handbook, p. 7-5, pkt. 6. 251 EBAO Handbook, p. 7-6, pkt. 9. 252 EBAO Handbook, p. 7-6, pkt. 10. 253 EBAO Handbook, p. 7-9, pkt. 14-15. 254 EBAO Handbook, p. 7-10, pkt. 19.

55

forhold til hvilke Effects som ønskes overfor den enkelte aktør. Systemerne er gensidigt afhængige og dynamiske. COG, nøgleelementer og relationer bør analyseres og revurde-res regelmæssigt. Systemet af systemer struktureres i PMESII domænerne, hvilket giver nye dimensioner til hvor, hvornår og hvordan informationer kan indhentes. Systemet op-bygges af et fysisk og et kognitivt felt.

4.10.2. Tidsperspektiv. Opbygning af systemforståelsen bør initieres tidligst muligt. Engagement Space indeholder mange Non-NATO og ikke-militære aktører, som bør inddrages tidligst muligt.

4.10.3. Interne forhold. Omdrejningspunktet i EBAO er End-state. Opnåelse af Objectives og Effects er forudsæt-ningen herfor. Fokus i AJP-2 bør rettes mod at identificere hvilke Effects, via Objectives, fører til End-state, og at vurdere Effects af gennemførte Actions. Herved skabes grundlag for at justere planlagte Actions og dæmme op for uønskede Effetcs. Det kræver en holi-stisk og pragmatisk tilgang til Intelligence, hvor integration, samarbejde og synkronisering på tværs af tilhørsforhold, funktionalitet og niveauer indarbejdes doktrinært. Systemforstå-else kræver desuden indsigt i områder som ligger udenfor traditionel militær udannelse og udnyttelse af Reach Back kapacitet, bør integreres i AJP-2. Under udvikling af system-COA skal alle aktørers hensigt, kapabilitet, afhængighed og relationer indgå. Herunder skal potentielle uønskede effekter identificeres og søges imødegået. Under planlægningen af operationen skal MoE og MoP til ønskede effekter fastlægges. Det stiller krav til AJP-2 om at indhentning og bearbejdning af informationer til at gennemføre MoP og MoE skal indarbejdes i indhentningsplanerne. Fokus rettes mod at informationerne skal danne ud-gangspunkt for at vurdere om gennemførte Actions opnåede den ønskede påvirkning af enkelte aktører og af systemet som helhed. Desuden skal det tilsikres at uønskede Effects identificeres, så planlægte aktiviteter kan justeres. AJP-2 bør prioritere at understøtte MoE inden for alle domæner og overfor alle typer af aktører og i mindre omfang vægte MoP. Understøttelse af MoE bør ske i samarbejde med Non-NATO og ikke-militære aktører in-denfor alle domæner. MoE og MoP gennemføres i parallelle cyklusser på tværs af tidsho-risonter og niveauer. Der er et doktrinært behov for at synkronisere disse cyklusser og til-sikre at bl.a. targeting sker med rette midler for at opnå de ønskede Effects, i det fysiske eller kognitive felt.

4.10.4. Eksterne forhold. Det skal fremhæves at øget integration af Non-NATO og ikke-militære aktører giver øget tilgang til informationer og mulighed for effektmåling.Integration af Non-NATO aktører stil-ler øgede krav til operationssikkerheden for at tilsikre at indhentning, bearbejdning og ud-veksling af informationer kan synkroniseres og gennemføres kontinuerligt med disse aktø-rer.

56

5. TEORIAFPRØVNING AF EMPIRISKE KRAV TIL AJP-2.

5.1. Formål. Formålet med kapitlet er at identificere behovet for teorigenerering til AJP-2 gennem en teoriafprøvende analyse af de empiriske krav. De empiriske krav afprøves i forhold til AJP-2, indenfor operationsmiljø, tid, interne og eksterne forhold, hvorved behovet for teorigene-rering identificeres.

5.2. Generelt. AJP-2 er den grundlæggende NATO doktrin for Joint Intelligence255, gælder for alle ni-veauer og har til formål at skabe interoperabilitet indenfor NATO og informere Non-NATO nationer som deltager i NATO operationer256. AJP-2 giver et fælles grundlag for interope-rabilitet af systemer, kapaciteter og procedurer257. Intelligence dannes ved at indhente da-ta som samles til informationer258, og som forholdes til eksisterende viden, analyseres og vurderes resulterende i Intelligence.

5.3. Teoriafprøvning af AJP-3 krav til AJP-2.

5.3.1. Operationsmiljøet. AJP-3 stiller krav om en grundlæggende beskrivelse af operationsmiljøets multi-dimensionelle kompleksitet. AJP-3 stiller krav om et bredt aktørbegreb omfattende alle elementer af operationsmiljøet, militære, civile, IO, NGO, lokale myndigheder og befolk-ningen. Alle aktører påvirker hinanden og operationsmiljøet. Deres hensigt og COG skal identificeres for at forstå operationsmiljøet, hvilket er med til at dimensionere hvor der lægges tyngde i joint og combined operationer. Aktørerne bør fortsat kategoriseres i egne og modstandere, men også i neutrale som enten skal påvirkes for at tilsikre at de ikke bli-ver opponenter. AJP-2 beskriver operationsmiljøet med udgangspunkt i modstandere og deres, primært militære, kapabiliteter og de fysiske forhold i operationsmiljøet259. Intelligence på operativt niveau beskrives som den viden som er nødvendig for at planlægge og gennemføre kam-pagner og operationer260, men er ikke specificeret som for det strategiske niveau261. Det komplekse operationsmiljø med flere ikke-militære dimensioner introduceres i AJP-2 som en del af Intelligence støtte til Information Operations262, men ikke som et overliggende princip. I forbindelse med Non-article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO) refereres indledningsvist til modstandere263, men en mere kompleks opfattelse af operationsmiljøet fremgår dog efterfølgende264. Det komplekse multi-dimensionelle operationsmiljøet frem-går således af AJP-2, ikke som det overliggende princip, men mere sekundært under be-stemte forhold. 255 AJP-2, p. ix, pkt. 1. 256 AJP-2, p. xi, pkt. 4. 257 AJP-2, p. xi, pkt. 5. 258 AAP-6, p. 2-I-4; Information: ”Unprocessed data of every description which may be used in the produc-tion of intelligence (01 Nov 1991).” 259 AJP-2, p. 1-2-2, pkt. 1201, 2. 260 AJP-2, p. 1-2-2, pkt. 1204, 1.b. 261 AJP-2, p. 1-2-2, pkt. 1204; 1.a. 262 AJP-2, pp. 1-4-5, pkt. 1405 - 1410. 263 AJP-2, p. 1-4-7, p. 1405, 1. 264 AJP-2, pp.1-4-7, pkt. 1405, 5-7.

57

AJP-2 fortolkning af operationsmiljøet er ikke dækkende for AJP-3s krav, og AJP-2 bør adoptere de empiriske krav. Desuden bør modstanderbegrebet erstattes med et bredere aktørbegreb, som inkluderer støttende, neutrale og opponerende aktører.

5.3.2. Tidsperspektiv. AJP-3 anfører behovet for at alle stadier i en operation kan understøttes. CCIR er omdrej-ningspunktet for Intelligence og skal fokusere på at nedbryde opponenternes COG og be-skytte eget og støttende aktørers. Samvirke og udveksling af informationer med neutrale og sympatiserende aktører bør faciliteres i alle faser af en operation. Basic Intelligence265 bidrager med grundlæggende viden og medvirker til initiering af ope-rationer ogsuppleres med Current Intelligence som understøtter operationsspecifikke krav under hele operationens varighed266. Rettidighed og løbende re-vurderinger er grundlæg-gende principper for Intelligence267. AJP-2 har fokus på at Intelligence skal initieres tidligst muligt og bidager at afgøre hvornår en operation afsluttes. Omdrejningspunktet for Intelli-gence er CCIR som tidligt skal fastsættes og helst forud for deployering268. J2 er fokuseret på modstanderens kapabiliteter og intentioner269, men også Force Protection270 inklude-res. Inddragelse af myndigheder Non-NATO strukturen kan ske gennem fastlæggelse af Intelligence Architechture271. AJP-2 tilgodeser det empiriske krav om at Intelligence er en integreret del af en operations fulde udstrækning, fra første indikation til operationen kan afsluttes. CCIR i AJP-2 beskre-vet som omdrejningspunktet for Intelligence og bør fastlægges tidligst muligt, hvilket tilgo-deser AJP-3 krav. AJP-2 er dog fokuseret på modstanderen og ikke et bredt aktør begreb. Det fremgår ikke af AJP-2 at nedbrydning af opponenters COG og beskyttelse af eget bør være pejlemærket for CCIR, idet det dog implicit er nævnt under Force Protection. Inddra-gelse af Non-NATO aktører fremgår implicit af AJP-2, men vigtigheden heraf bør fremhæ-ves.

5.3.3. Interne forhold. AJP-3 stiller krav om en effektiv indsættelse af Intelligence kapaciteterne er betinget af en entydig C2-struktur, som tilsikrer robusthed mellem rådige Intelligence kapaciteter samt en smidig integration og allokering af Intelligence kapaciteter. Integrationen skal tilsikres hori-sontalt og vertikalt og med interne og eksterne myndigheder og kapaciteter. Udveksling af specialister kan yderligere optimere integrationen. Tidlig integration af flest mulige kapaci-teter medvirker til at generere forståelse for aktørerne og operationsmiljøets dynamik. Der-ved opretholdes forudseenheden og evnen til at agere fleksibelt. En smidig udveksling af informationer er forudsætningen for effektiv Intelligence og bør ske ud fra en vurdering af informationernes følsomhed og modtagerens troværdighed. Intelligences interne samar-bejde primært med J3, J5, J9, PI og LO, men koordination og samvirke med specialopera-tionsstyrker er også vigtig. Desuden kan stabens særlige rådgiveres anvendes til indhent-ning af informationer og måling virkningen af gennemførte aktiviteter over for eksterne civi-le aktører. AJP-3 stiller desuden krav om af effekten af egne aktiviteter kan måles.

265 AJP-2, p. 1-2-3, pkt. 1205 a. 266 AJP-2, p. 1-2-3, pkt. 1205 b. 267 AJP-2, p. 1301, 1.b. og h. og p. 1-3-9, pkt. 1307, 1.a. 268 AJP-2, p. 1-3-4, pkt. 1303, 6. 269 AJP-2, p. 1-3-4, pkt. 1303, 6.b. 270 AJP-2, pp. 2-4-1, pkt. 2403, 1-5. 271 AJP-2, p. 1-3-9, pkt. 1307, 2.

58

AJP-2 beskriver systematisk udnyttelse af de rådige ressourcer som et grundlæggende princip272 som understøttes af Sources og Agencies273 der stilles opgaver af J2 baseret på CCIR, idet mangfoldigheden og mulighederne i dette ikke er specificeret. Der er således ikke beskrevet hvordan Non-NATO kapaciteter integreres og informationsudveksling tilsik-res, men blot at alle muligheder skal udnyttes. Mulighederne er beskrevet som et netværk af indhentningsmidler på strategisk niveau, militære som ikke-militære midler, nationale eller multinationale kanaler274, men hvordan disse kanaler integreres fremgår ikke ekspli-cit. Der er i AJP-2 opstillet kriterier for pålideligheden af kilder og troværdigheden af infor-mationer275, men ikke for hvordan at Non-NATO aktører vurderes som udgangspunkt for integration i Intelligence. J1,J3 og J4 er Intelligence interne samarbejdspartnere i forhold til besvarelse af CCIR, og J3 i forhold til indhentning specifikt. Intelligence understøtter IO ved at afsætte midler til MoE276. Mangfoldigheden af Sources og Agencies fremgår implicit af AJP-2, hvilket dog kan ud-specificeres og klarificeres i forhold til AJP-3 krav om integration af Non-NATO kapaciteter og spændvidden af CCIR. AJP-2 behandler ikke integration af flest mulige aktører i Intelli-gence processen til forbedring af forståelsen for operationsmiljøet. Vurderinger af aktører-nes pålidelighed og troværdighed som grundlag for integration fremgår heller ikke af AJP-2. AJP-2 beskrivelse af interne samarbejdspartnere er fokuseret på militære kapabiliteter hos modstanderen og ved egen enhed. Med det bredere aktørbegreb er der behov for at inddrage J5, J9, PI og LO som interne samarbejdspartnere. MoE understøttes med Intelli-gence i kontekst af IO, hvilket indikerer at MoE bør fremhæves generelt i AJP-2.

5.3.4. Eksterne forhold. Eksterne politiske forhold og international lov er dimensionerende for gennemførelse af operationer. International lov, ROE m.v. bør overholdes af alle elementer af Intelligence. AJP-2 behandler politiske forhold under strategisk Intelligence277, men indrages ikke på operativt niveau. Politiske forhold i operationsområdet er dog generelt beskrevet278, og politiske aspekter inddrages ifm. NA5CRO279. AJP-2 behandler ikke juridiske aspekter. Politiske forhold bør inddrages på operativt niveau og ikke kun i forbindelse med NA5CRO, og bør indbefatte forhold både i og udenfor operationsområdet. Tilsvarende bør juridiske forhold, herunder ROE og overholdelse af international lov indføres i AJP-2.

5.4. Teoriafprøvning af AJP-5 krav til AJP-2.

5.4.1. Operationsmiljøet. Jf. AJP-5 består operationsmiljøet af militære og civile aktører som er indbyrdes relaterede og gensidigt påvirker hinanden i et komplekst system af PMESII domæner. AJP-2 bør fo-kusere på tværgående analyse og distribution af informationer for at kunne vurdere kom-plekse relationer og afhængigheder mellem alle aktører og domæner, herunder afledte effekter. 272 AJP-2, p. 1-3-3, pkt. 1301, 1.c. 273 AJP-2, p. 1-2-4, pkt. 1206, 1.a. og b. 274 AJP-2, p. 1-4-2, pkt. 1405 g. 275 AJP-2, p. 1-3-7, pkt. 1306, 5. 276 AJP-2, p. 1-4-6, pkt. 1409 a. 277 AJP-2, p. 1-2-2, pkt. 1204, 1.b. 278 AJP-2, p. 1-4-6, pkt. 1406 b. 279 AJP-2, p. 1-4-8, pkt. 1405 a., d. og f.

59

AJP-2 fokuser i beskrivelsen af operationsmiløjet på modstandere og ikke på et bredt ak-tørbegreb. Der fokuseres på modstanderen og hans fysiske kapabiliteter280 og i mindre grad på øvrige faktorer til at beskrive operationsmiljøets dynamik. NA5CRO inddrager et bredere aktørperspektiv, men det er ikke den primære opfattelse af operationsmiljøet. PMESII behandles under IO281, og er således ikke et bærende element i AJP-2. Kravene fra AJP-5 til beskrivelsen af operationsmiljøet er mere omfattende end den gene-relle opfattelse i AJP-2. AJP-2 principper for støtte til IO bør danne grundlaget for den ge-nerelle beskrivelse af operationsmiljøets komponenter og kompleksitet, herunder et bredt aktørbegreb som omfatter støttende, neutrale og opponerende aktører.

5.4.2. Tidsperspektiv. AJP-5 stiller krav om synergi i Intelligence kapaciteterne og derigennem skabe forudseen-hed fra initieringen. Der skal være fokus på aktuelle og potentielle konflikter, samt igang-værende operationer. Måling af egne aktiviteters effekt på aktørerne skal kontinuerlig vur-deres og skaber grundlaget for løbende justeringer af planlægningen. AJP-2 inkluderer forudsætningsskabende og kontinuerlig Intelligence til støtte for planlæg-ning og løbende justeringer282. AJP-2 støtter desuden Targeting processen med specifik Intelligence, som dog i AJP-2 fokuserer på en kinetisk tilgang. AJP-2 understøtter plan-lægningen i operationens fulde udstrækning283. MoE skal jf. AJP-2 gennemføres kontinu-erligt for at kunne justere planlægning og gennemførelse284. AJP-2 tilgodeser altså AJP-5 krav om dækning af operationens fulde forløb i sin nuværen-de form. Dog er støtten til Targeting fokuseret på kinetiske virkemidler, hvilket bør udvides til at omfatte både fysiske og kognitive indhentnings- og virkemidler, samt det fulde spek-trum af aktører. MoE bør være en integreret del af hele operationens forløb og skal konti-nuerligt støttes med Intelligence kapacitet.

5.4.3. Interne forhold. AJP-5 stiller krav om horisontal og vertikal sammenhæng mellem behov og kapaciteter. Desuden bør flere samtidige, sekventielle eller parallelle planlægningscyklusser koordine-res og understøttes kontinuerligt. Derudover stilles krav om dækning af situationsbestemte behov. Endelig skal AJP-2 tilsikre at der kontinuerligt opretholdes et opdateret Intelligence billede. Kontinuerlig understøttelse af CCIR er afgørende for udviklingen af COA. Vigtigheden af en entydig C2-struktur fra operationens start, fremgår af AJP-2285, hvorved der tilsikres horisontal og vertikal sammenhæng i Intelligence. Sammenhængen er primært rettet mod enheden og sekundært mod eksterne aktører. Der er ikke beskrevet en sam-menhæng til Non-NATO aktørere med de muligheder det giver for Intelligence. Intelligence Cycle indeholder fire faser som samlet giver færdige Intelligence produkter286 og under-støtter sekvenserede behov. En operation indeholder mange Intelligence cyklusser som komplementerer hinanden og er indbyrdes afhængige. Intelligence cyklussens natur un-

280 AJP-2, p. 1-2-2, pkt. 1201, 2. 281 AJP-2, pp. 1-4-5, pkt. 1405-1410. 282 AJP-2, p. 1-2-3, pkt. 1205, 1.a. og b. 283 AJP-2, p. 1-3-4, pkt. 1303, 6. 284 AJP-2, p.p.1-4-6, pkt. 1409. 285 AJP-2, p. 1-3-9, pkt. 1307, 2. 286 AJP-2, p. 1-3-2, pkt. 1302, 1.

60

derstøtter samtidige, sekventielle eller parallelle planlægningscyklusser i operationens ful-de udstrækning287. CCIR er jf. AJP-2 det centrale punkt for Intelligence288 og er afgørende for at COA kan opstilles idet AJP-2 fokuser på modstanderens militære kapaciteter289. Den vertikale og horisontale sammenhæng indenfor de militære kapaciteter fremgår af AJP-2, bl.a. gennem fastlæggelse af Intelligence C2-strukturer. Der er ikke fokus på inte-grationen af Non-NATO og civile aktører, hvilket bør ændres således at der sikres sam-menhæng med flest mulige aktører og indenfor flest mulige domæner. Intelligence cyklus-sens dynamik og natur indeholder en understøttelse af både samtidige, sekventielle eller parallelle planlægningscyklusser og imødekommer således AJP-5s krav. CCIR understøt-ter udviklingen af COA, men er med AJP-2 nuværende formulering centreret omkring modstanderen og hans operative kapaciteter. CCIR bør beskrives således at operations-miljøets kompleksitet afspejles i CCIR og dermed også i udviklingen af COA.

5.4.4. Eksterne forhold. AJP-5 stiller krav om synergi mellem joint og combined kapaciteter, samt tværfunktionelt. Synergien kan også opnås ved at integrere NATO, Non-NATO og nationale kapaciteter, i eller udenfor operationsområdet. Herunder bør civile kapaciteter integreres gennem gen-sidig tillid og udveksling af informationer, hvilket stiller krav til operationssikkerheden. Inte-gration stiller desuden krav om interoperabilitet i procedurer og kapaciteter. Synergi mellem NATO, Non-NATO og nationale tilgodeses gennem Intelligence Cycle290 og understøtter således både joint og combined Intelligence, hvorimod en tværfunktionel tilgang og integrationen af civile kapaciteter ikke eksplicit fremgår af AJP-2. Integrationen af sidstnævnte stiller krav til operationssikkerheden. Til dette formål beskriver AJP-2 Pro-tective Security291, som dog er et nationalt ansvar292. Det tilsikrer operationasikkerheden ift. nationale kapaciteter, men ikke for civile aktører og myndigheder. Interoperabilitet med Non-NATO aktører tilsikres bl.a. ved at AJP-2 er uklassificeret og dermed tilgængelig for alle aktører. Desuden er formålet med AJP-2 er at skabe forudsætningerne for interopera-bilitet mellem medlemslandende og andre deltagere i Joint Intelligence293. AJP-2 tilgodeser ikke synergi civile aktører. Intern tværfunktionel synergi bør eksplicit til-skyndes. AJP-2 omhandler opretholdelse af operationssikkerheden gennem Protective Security, men er ikke fokuseret på civile kapaciteter, hvor problemet består i at det er nati-onalt ansvar som ikke kan pålægges en civil organisation, hvilket afføder behov for at AJP-2 håndterer dette.

5.5. Teoriafprøvning af EBAO Handbook krav til AJP-2.

5.5.1. Operationsmiljøet. EBAO Handbook stiller krav om at operationsmiljøet opfattes som et system af systemer. Systemet består af PMESII domænerne og et system af aktører. Hver aktør er et selv-stændigt system der har elementer af alle domæner og med positiv, negativ eller neutral

287 AJP-2, p. 1-3-5, pkt. 1303, 8. 288 AJP-2, p. 1-3-4, pkt. 1303, 6. 289 AJP-2, p. 1-3-4, pkt. 1303, 7. 290 AJP-2, p. 1-3-6, pkt. 1304. 291 AJP-2, p. 2-4-2, pkt. 2404, 1 og 3. 292 AJP-2, p. 2-4-5, pkt. 2404, 5. 293 AJP-2, p. ix, pkt. 4 og 5.

61

effekt på systemet. Hver aktør analyseres for at identificere styrker, svagheder og relatio-ner ift. PMESII domænerne, og i forhold til deres position i systemet og hvorledes de på-virker systemets dynamik, herunder skal der udledes COG for alle aktører. Systemets in-terne afhængighed og dynamik påvirkes af aktørernes Actions og bør løbende analyseres og vurderes. AJP-2 beskriver kun det komplekse operationsmiljø i forbindelse med IO294 og er således ikke den grundlæggende tilgang. AJP-2 tager udgangspunkt i at man står overfor en mod-stander295 og ikke et bredt spektrum af aktører. Nuancerne i modstanderens kapaciteter udgør domænerne hvori hans skal forstås296. AJP-2 beskriver vigtigheden af at identificere svagheder hos modstanderen og udnytte dem297, men ikke relationer og afhængigheder til andre elementer af systemet og påvirkning af systemets dynamik. Kontinuerlig analyse og revurdering af modstanderens evner og muligheder indgår i AJP-2, men vurdering af Ac-tions og deres påvirkning af systemet fremgår ikke af AJP-2. EBAO Handbooks komplekse tilgang til operationsmiljøet som et system af systemer som består af mangfoldige aktører som bevæger sig inden for PMESII domænerne, bør indar-bejdes i AJP-2. Systemet af systemer struktureres i PMESII domænerne, hvilket giver nye dimensioner til hvor, hvornår og hvordan informationer kan indhentes fordi systemet består af både et fysisk og et kognitivt felt. Det giver desuden et mere nuanceret billede af relati-oner og afhængigheder mellem domæner og aktører, herunder Non-NATO og ikke-militære aktører.

5.5.2. Tidsperspektiv. EBAO Handbook stiller ligesom AJP-3 og 5 krav om at initiere Intelligence tidligst muligt, ligesom at der stilles krav til en kontinuerlig understøttelse af operationen, hvorfor de samme empiriske krav til tidsperspektivet kan udledes.

5.5.3. Interne forhold. EBAO Handbook peger på at Intelligence fokuseres mod at identificere hvilke Effects, som via Objectives, fører til End-state. En holistisk og pragmatisk tilgang til Intelligence, hvor integration, samarbejde og synkronisering på tværs af tilhørsforhold, funktionalitet og ni-veauer bør indgå i AJP-2. Systemforståelse kræver indsigt i områder udenfor den militære sfære og Reach Back kapacitet bør udnyttes. COA udvikles for systemet og inkluderer alle typer aktører, herunder afhængigheder og relationer. Intelligence bør inkludere indhent-ning og bearbejdning af informationer til at udføre MoE inden for alle domæner og overfor alle typer af aktører, herunder skal uønskede Effects identificeres. MoE bør ske i samar-bejde med Non-NATO og ikke-militære aktører. EBAO terminologien indgår ikke i AJP-2. Objectives og Effects omtales i forbindelse med IO298, men End-state nævnes ikke Udvikling af COA er fokuseret på modstanderen og hans muligheder og begrænsninger299, idet det ifm. NA5CRO anføres at operationsmiljøet også består af ukonventionelle faktorer300. Anvendelse af Reach Back kapacitet anføres

294 AJP-2, pp. 1-4-5, pkt. 1402-1410. 295 AJP-2, p. 1-1-1, pkt. 1101, 1. 296 AJP-2, p. 1-1-1, pkt. 1101, 2. 297 AJP-2, p. 1-4-4, pkt. 1408, 7. 298 AJP-2, pp. 1-4-5, pkt. 1402-1410. 299 AJP-2, p. 1-1-1, pkt. 1101,1 og p. 1201, pkt. 1201,2 og 3, samt p. 1-4-7, pkt. 1405, 1. 300 AJP-2, pp. 1-4-4, pkt. 1405, 5 & 6.

62

implicit i AJP-2, men er ikke et fremherskende princip eller fremhævet som en måde til at skabe synergi i Intelligence. AJP-2 understøtter MoE som et element i støtten til IO, og er fokuseret på viljen og evnen hos aktørerne i operationsmiljøet301, idet indhentning med Non-NATO/civile aktører ikke er integreret302. EBAO Handbooks Effects baserede og End-state fokuserede tilgang til systemet af syste-mer, herunder at aktørernes relationer og afhængigheder bestemmer systemets dynamik er ikke integreret i AJP-2 som fundamentet for Intelligence. Udnyttelse af eksterne kapaci-teter nævnes i AJP-2, men ikke som en formaliseret del af Intelligence, hvilket det bør væ-re. Der bør udvikles COA for systemet på baggrund af aktørernes hensigt og hvilke Effects de ønsker at opnå, idet det skal omfatte alle typer aktørerer - støttende, neutrale som op-ponerende - og omfatte alle domæner, hvilket kræver ændringer i AJP-2. MoE bør tillæg-ges fokus som en opgave for Intelligence og bør desuden være mere effektfokuseret end den nuværende AJP-2 foreskriver. Integration af Non-NATO aktører, indenfor alle domæ-ner, bør fremhæves i alle facetter af Intelligence.

5.5.4. Eksterne forhold. Integration af Non-NATO stiller særlige krav til operationssikkerheden for at tilsikre konti-nuerligt samvirke med disse aktører, da dette giver en bredere adgang til informationer og analysekapacitet, og dermed en bredere MoE. Denne problematik fremkom også på baggr baggrund af AJP-5s empiriske krav og samme indarbejdelse i AJP-2 tilskyndes.

301 AJP-2, pp. 1-4-6, pkt. 1409. 302 AJP-2, p. 1-3-9, pkt. 1307, 2.

63

6. KONKLUSION OG ANBEFALING

6.1. Formål. Formålet med kapitlet er at konkludere hvilke emneområder hvor teorigenerering til AJP-2 kan anbefales. Hovedelementerne i de anbefalede områder beskrives som udgangspunkt for at inddrage disse i en fremtidig revision af AJP-2.

6.2. Generelt. Den hidtidige analyse har identificeret fire hovedområder, som samlet dækker over diskre-pansen mellem teoriens nuværende version og de empiriske krav fra AJP-3, AJP-5 og EBAO Handbook. De fire områder er operationsmiljøet, tidsperspektivet, interne og eks-terne forhold for Joint Intelligence på operativt niveau. Intelligence-cyklussernes dynamik og omfang dækker generelt de empiriske krav, men der er behov for at nuancere kom-pleksiteten af operationsmiljøet, aktørbegrebet og faktorer som påvirker gennemførelsen af Intelligence.

6.3. Operationsmiljøet. De empiriske krav til operationsmiljøet er mere omfattende og nuanceret end beskrevet i AJP-2. Empirisk stilles der krav om en holistisk opfattelse af operationsmiljøet som et sy-stem af systemer. Den End-state fokuserede Effects og Actions tilgang til systemet af sy-stemer, herunder aktørernes relationer og afhængigheder bestemmer systemets dynamik. Det anbefales at disse elementer er dimensionerende for teorigenerering af en ny grund-læggende opfattelse af operationsmiljøet. Forståelse for systemet er afgørende for at kun-ne håndtere kompleksiteten. På operativt niveau er der behov for at anskue systemet bre-dere end det militære domæne alene. For at forstå og arbejde med systemets dynamik anbefales det at kategorisere systemet efter PMESII-domænerne. Herved kan analysear-bejdet fokuseres mod at identificere afhængigheder og relationer inden for hvert domæne og domænerne imellem. Det giver desuden mulighed for at analysere vertikale afhængig-heder og relationer i systemets niveauer.

Elements

Links

Vulnerabilities

Strengths

Weaknesses

Dependencies

Relationships

Political

Information

Social

EconomicMilitary

Infrastructure

System of Systems

Figur 6.1.303

303 EBAO Handbook, p. 3-2, Figure 3-1, Systems Analysis Holistic View.

64

AJP-2s grundlæggende antagelse af et operationsmiljø hvor modstanderen har det primæ-re fokus, anbefales at blive erstattet af et bredere aktørbegreb. Det brede aktørbegreb skal omfatte støttende, neutrale og opponerende aktører. Disse aktører er hver især et selv-stændigt system i systemet og påvirkes i det fysiske og kognitive felt. Forståelsen af aktø-rerne anbefales også anskuet ud fra PMESII-domænerne. Derved kan den enkelte aktørs dynamik samt betydning og mulighed for at påvirke systemet analyseres. Aktørbegrebet anbefales at omfatte alle typer af aktører, herunder internationale organisationer, civile, lokale myndigheder, befolkningen, medier, økonomiske donorer etc.

6.4. Tidsperspektiv. AJP-2 indeholder i sin nuværende version en eksplicit tydeliggørelse af vigtigheden af at operationens samlede forløb skal understøttes med Intelligence, særligt ift. planlægning og gennemførelse, hvilket er sammenfaldende med de empiriske krav. CCIR er fra operationens tidligste stadier neksus for Intelligence og det anbefales at CCIR fastlægges med et holistisk perspektiv. CCIR skal dække alle domæner, felter og aktører samt understøtte operationens fulde udstrækning i tid, idet kontinuerlig revurdering skal tilsikre i takt med operationens fremskridt. Targeting skal i den forbindelse tillægges fokus ved valg af virkemiddel, hvilket skal afvejes i forhold til effekten på aktørerne, set i et bredt tidsperspektiv og ift. systemets dynamik, på kort og lang sigt. Det fulde spektrum af aktører skal kontinuerligt inddrages i Intelligence virket. Det anbefales at sammenhængen mellem CCIR og COG fremhæves, herunder at formålet er flersidigt. Dels skal CCIR tilsikre at eget COG beskyttes og modstanderens nedbrydes, mens neutrale aktørers COG skal på-virkes og revurderes kontinuerligt for at tilsikre at systemet udvikler sig i retning af End-state. Gennemførelse af MoE under hele operationens forløb er i denne forbindelse anbefalel-sesværdig, da det medvirker til at opbygge den holistiske forståelse for dynamikken i sy-stemet af systemer.

6.5. Interne forhold. Empirien stiller krav om at flest mulige kapaciteter integreres i Intelligence, idet mangfol-digheden dog for nærværende indgår i AJP-2. Det anbefales at doktrinen eksplicit frem-hæver integration af nationale, Non-NATO, civile og lokale kapaciteter i alle elementer af Intelligence. Inddragelse af et bredt spektrum af kapaciteter forøger kendskabet til operati-onsmiljøet og fremmer den samlede systemforståelse. Integration af mangeartede aktører udfordrer operationssikkerheden og det anbefales at retningslinjer for vurdering af aktører-nes pålidelighed og troværdighed inkorporeres i AJP-2. Intelligences primære interne samarbejdspartnere er teoretisk identificeret som J3, J4 og J5. Med et bredere aktørspektrum anbefales det at inddrage flere stabselementer, idet særlig fokus bør rettes mod elementer som agerer med ikke-kinetiske virkemidler og i det kognitive felt, som eksempelvis J9, PI og LO. Udvidelse af rækken af primære samar-bejdspartnere understøtter desuden en bredere funderet gennemførelse af MoE. Vigtigheden af at fastlæggelse af Intelligence C2-struktur, for at tilsikre vertikal og horison-tal sammenhæng i Intelligence er en del af det teoretiske grundlag, men integrationen af Non-NATO og civile aktører anbefales fremhævet for at tilsikre integration af flest mulige aktører og at PMESII-domænerne dækkes bedst muligt. Som en del af C2-struktur en an-befales etablering af en formaliseret Reach Back kapacitet indeholdende civile kompeten-

65

cer, indenfor eksempelvis religions- og kulturforståelse, økonomisk og politisk ekspertise. Kapacitet, kompetencer og konfiguration bør tilpasses det aktuelle operationsmiljø. De empiriske krav til udvikling af COA indikerer at der kræves en holistisk systemisk til-gang ud fra aktørernes hensigt og End-state. Det anbefales at der genereres et teoretisk grundlag som understøtter udviklingen af ”system-COA”, omfattende alle typer aktører, uanset standpunkt og tilhørsforhold. Elementer fra alle domæner og i det fysiske og kogni-tive felt skal indarbejdes i ”system-COA”. COA anbefales bygget op med udgangspunkt i aktør Actions og hvilke Effects de vurderes at ønske at opnå. Det skal underbygges med en effektbaseret MoE, som anbefales indarbejdet i det teoretiske grundlag for Intelligence og skal synkroniseres med ”system-COA”.

6.6. Eksterne forhold. Inddragelse af politiske og juridiske forhold er empiriske krav til Intelligence. Forholdene er både relateret til operationsområdet og til eksterne faktorer som eksempelvis indenrigspoli-tiske forhold i TCN eller overholdelse af international lov og ROE, hvilket anbefales ekspli-cit fremhævet i AJP-2. Herunder skal udfordringerne for Intelligence og integrationen af nationale kapaciteter dækkes af det teoretiske grundlag for Intelligence. Empirisk stilles krav om synergi mellem det operative niveaus kapaciteter og civile aktører. Integration og interaktion med Non-NATO, civile og lokale aktører er et område hvor teori-generering anbefales iværksat. Som et element herunder anbefales det at der genereres ny teori for Protective Security således at integrationen af civile, lokale og Non-NATO ak-tører ikke hindres af kravene til opretholdelse af operationssikkerheden.

66

7. PERSPEKTIVERING

7.1. Formål. Formålet med kapitlet 7 er, at perspektivere specialets anbefalinger i forhold til beslutnin-gen, under NATO topmødet 3.-4. april 2009, om at iværksætte udarbejdelse af et ”new Strategic Concept”.

7.2. Joint Intelligence perspektiver i oplægget til NATO New Strategic Concept. Som afslutning på NATO topmødet udstedte regeringscheferne en deklaration vedrørende de fremadrettede sikkerhedsaspekter for alliancen304. Deklarationen afsluttes med en op-gave til Generalsekretæren om at nedsætte og lede en arbejdsgruppe som skal udarbejde et nyt strategisk koncept for NATO. Deklarationen skitserer de primære områder hvor alli-ancen vil styrke sit engagement og hvilke primære trusler som det forventes at alliancen kommer til at stå over for i fremtiden. Hjørnestenen for alliancen er fortsat kollektivt forsvar og medlemslandendes sikkerhed. Dette skabes bl.a. gennem strategiske partnerskaber, hvor EU som en stærkere militær kapacitet anerkendes. Desuden skal koncepten fokusere på at øge samarbejdet med in-ternationale organisationer, herunder Den afrikanske Union. Mulighederne for EU inden for det civile og økonomiske domæne er interessante for NATO, da det netop er i disse do-mæner at alliancen står svagt og er afhængig af andre aktørers kapabiliteter. Det øgede samarbejde understreger vigtigheden af det anbefalede øgede fokus på integration af Non-NATO aktører. Integration disse aktørers virkemidler i den politisk-strategiske plan, vil have en positiv indvirkning på det operative niveaus muligheder. Det skaber fundamentet for at gennemføre synkroniserede aktiviteter i PMESII domænerne, og dermed en større palet af virkemidler for at opnå ønskede effekter inden både det fysiske og det kognitive felt. Det understreger behovet for integration af Intelligence virkemidlerne tidligst muligt. En samlet synkroniseret Intelligence indsats med flest muligt aktører spændende over alle domæner, giver de bedste muligheder for at understøtte planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Efterfølgende kan der gennemføres MoE i det samme brede spektrum, hvilket understøtter den anbefalede adoption af EBAO principperne indenfor Intelligence doktri-nen. Den fortsatte forsikring af NATO engagementet i Afghanistan, men også det øgede sam-arbejde med Den afrikanske Union viser at den nære sikkerhed inden for NATO territoriet skal sikres i andre regioner. Deklarationen understreger at truslerne fra Failed states og skrøbelige demokratier305, og dermed faren for Insugency, fortsat skal tages alvorligt som områder hvor terrorisme og fundamentalisme har grobund. Det understreger at operati-onsmiljøets kompleksitet i alliancens indsættelsesområder fremadrettet bør anskues som et komplekst system af systemer, som anbefalet. Spredning af masseødelæggelsesvåben er også et fokusområde for konceptarbejdet. In-telligence ses her at have en rolle. Nationer som er råder masseødelæggende våben kan, med handel af teknologi, finde en økonomisk lukrativ niche som kan underbygge en svag

304 NATO Homepage, Summit meetings of Heads of State and Government, Strasbourg, France / Kehl, Germany, 3-4 April 2009, Declaration on Alliance Security. 305 The Fund for Peace Homepage - Failed States Index Scores 2007. F.eks. Somalia, Zimbabwe, Sudan, Afghanistan eller Pakistan.

67

statsøkonomi. Der er derfor behov for at Intelligence skal have fokus på at opbygge kapa-biliteter og viden inden for det økonomiske domæne, hvilket kan understøttes fra en Reach Back kapacitet, som anbefalet. Civile analytikere med økonomisk baggrund eller personel med politimæssig baggrund kunne indgå i en Reach Back kapacitet. Cyber angreb er et stigende problem, ikke mindst i takt med NATO og medlemslandendes afhængighed af internettet/netværk øges, både militært og civilt. Denne trussel mod sik-kerheden kender ingen grænser og kan gennemføres kirurgisk og uden tab af menneske-liv. Det kan derfor diskuteres om det er en militær opgave at imødegå Cyber trusler. Med NATOs out-of area strategi er afhængigheden af netværk uomtvistelig. Afhængig af om-fanget af Cyber-truslen kan evnen til at imødegå sådanne angreb være et trussel mod sik-kerheden natonalt eller i alliance sammenhæng, og opbygning militære kapabiliteter inden-for Cyber warfare må forventes. Det vil også betyde at der skal etableres Cyber relateret Intelligence, hvilket også vil kræve en doktrinær beskrivelse som ikke findes for nærvæ-rende. Cyber warfare kunne med fordel undersøges nærmere, eventuelt med henblik på at tilføre yderligere et domæne til de eksisterende. Af andre områder som ikke er omfattet af det nuværende doktrinære grundlag eller er in-deholdt i de anbefalede teorigenerende tiltag er energisikkerhed og klima forandringer. Disse trusler kan ikke direkte kategoriseres som trusler indenfor de definerede domæner, hverken på strategisk eller operativt niveau. Det udelukker dog ikke at militære kapaciteter bliver involveret i imødegåelsen af truslerne. Det vil primært have betydning for hvor på kloden de militære kapaciteter anvendes og på under hvilke fysiske forhold opgaverne skal løses. Det vil være i de tidligste stadier af planlægningen at disse trusler vil dimensionere opgaveløsningen. Disse områder fremover vil have stor politisk årvågenhed, og dermed vil det militære instrument kunne engageres som en forlængelse af den politik som ønskes gennemført fra politisk side. Klima forandringer og energiressourcer bør ikke indarbejdes doktrinært på operativt niveau som domæner eller sfære, men bør snarere behandles på strategisk niveau som grundlæggende årsager til konflikter eller sikkerhedsdilemmaer.

Bilag 1

1 - 1

GRAFISK FREMSTILLING AF SPECIALETS METODEMODEL

Bilag 2

2 - 1

NATO ALLIED JOINT DOCTRINE HIERARCHY

ALLIED COMMAND TRANSFORMATION

JOINT WARFARE CENTRE

Allied Joint Doctrine HierarchyAJOD WG Oct 2008

JWC Doctrine Section

ALLIED JOINT DOCTRINE HIERARCHY(AJDH)April 2008 (last AJOD WG)


AJP-9CIMIC


AJP-01Allied Joint

Doctrine

AJP-2Intelligence

AJP-2.2Counter

Inteligence

AJP-2.1IntelligenceProcedures

AJP-4Logistics

AJP-4.9MultinationalLog Support

AJP-4.5Host Nation

Support

AJP-4.6MJLC

AJP-4.4Movement &Transportation

AJP-3.6EW

Operations

AJP-3.4.1Peace Suport

Operations

AJP-3.4NON ART 5

CRO

AJP-3.3Air

Operations

AJP-3.12Joint

Engineering

AJP-3.10.1Psychologica

lOperations

AJP-3Operations


CAS

AJP-3.10InformationOperations

AJP-3.3.3Air-Maritime

Co-ordination

AJP-3.8NBC

Defence

AJP-3.11MEOC

Support

AJP-3.1 Maritime

Operations

AJP-3.4.2Non-CombEvac Ops

AJP-3.9Joint

Targeting

AJP-3.14Force

Protection

AJP-3.13Deployment

of Forces

AJP-3.8.1 V ICBRN

Defence on Operations

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1) V IISpecialist

NBC Defence

AJP-3.5 Special

Operations

AJP-6CCIS

AJP-3.2Land

Operations

AJP-3.3.1Counter

Air

AJP-3.3.5AirSpaceControl

AJP-4.7Petroleum

AJP-3.3.7CJFACC

AJP-5Operational

Planning

AJP-2.3Human

Intelligence

AJP-3.15C-IED

Operations

AJP-2.5Captured Persons

AJP-2.7(ATP-61)

Reco & Surv

AJP-3.2.3.3MilitaryPolice

AJP-4.10MedicalSupport

AJP-3.3.9PersonnelRecovery

AJP-3.4.3Support to

Civil Authorities

AJP-3.4.4Counter Irregular

Threat Ops

AJP-3.7* Legend

Promulgated AJP



AJP to be deleted when incorporated ina higher AP or replaced by another AP



AJP-3.8.1V III CBRN

Defence for E T E

AJP-3.1.1(ATP-08)


Bilag 2

2 - 2

ALLIED JOINT DOCTRINE HIERARCHY(AJDH)


AJP-9CIMIC


AJP-01Allied Joint

Doctrine

AJP-2Intelligence

AJP-2.2Counter

Inteligence

AJP-2.1IntelligenceProcedures

AJP-4Logistics

AJP-4.9MultinationalLog Support

AJP-4.5Host Nation

Support

AJP-4.6MJLC

AJP-4.4Movement &Transportation

AJP-3.6EW

Operations

AJP-3.4.1Peace Suport

Operations

AJP-3.4NON ART 5

CRO

AJP-3.3Air

Operations

AJP-3.12Joint

Engineering

AJP-3.10.1Psychologica

lOperations

AJP-3Operations


CAS

AJP-3.10InformationOperations

AJP-3.3.3Air-Maritime

Co-ordination

AJP-3.8NBC

Defence

AJP-3.11MEOC

Support

AJP-3.1 Maritime

Operations

AJP-3.4.2Non-CombEvac Ops

AJP-3.9Joint

Targeting

AJP-3.14Force

Protection

AJP-3.13Deployment

of Forces

AJP-3.8.1V I CBRN

Defence on Operations

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1) V IISpecialist

NBC Defence

AJP-3.5 Special

Operations

AJP-6CCIS

AJP-3.2Land

Operations

AJP-3.3.1Counter

Air

AJP-3.3.5AirSpaceControl

AJP-4.7Petroleum

AJP-3.3.7CJFACC

AJP-5Operational

Planning

AJP-2.3Human

Intelligence

AJP-3.15C-IED

Operations

AJP-2.5Captured Persons

AJP-2.7(ATP-61)

Reco & Surv

AJP-3.2.3.3MilitaryPolice

AJP-4.10MedicalSupport

AJP-3.3.9PersonnelRecovery

AJP-3.4.3Support to

Civil Authorities

AJP-3.4.4Counter Irregular

Threat Ops

AJP-3.7*

Legend

Promulgated AJP



AJP to be deleted when incorporated ina higher AP or replaced by another AP



AJP-3.8.1V III CBRN

Defence for E T E

AJP-3.1.1(ATP-08)



AJP-3.5Special

Operations


AJP-01 C Allied Joint

Doctrine(2007)

AJP-6Doctrine Com

& Infor Systems

AJP-3 ADoctrine for Joint

Operations(2007)

AJP- 2Intell,

Counter Intell & Sec Doctrin

(2003)

AJP-5Operational

Planning

AJP-2.5 ACapturedPersons(2007)

AJP- 2.2Counter

Intelligence(2001)

AJP-2.1 A IntelligenceProcedures

(2005)

AJP-2.7(ATP-61)

Reco & Surv(1999)

AJP-2.3Humint

Intellingence(2008)

AJP-9NATO

CIMICDoctrine( 2003)

AJP-3.1 Maritime

Operations(2008)

AJP-3.1.1(ATP 08 Vol1)


(2008)

AJP-3.2Land

Operations

AJP-3.2.3.3Military Police

AJP-3.3Air

Operations(2000)

AJP-3.3.1 A Counter

Air(2006)


CAS(2004)

AJP-3.3.3Air MaritimeCo-ordination

(2005)

AJP-3.3.5 AAir Space Control(2006)

AJP-3.3.7CJF Air Comp

Command(2003)

AJP-3.3.9Personal Recovery

AJP-3.4Non Art5 Crisis

Resp Ops(2005)

AJP-3.4.1Peace Support

Operations(2001)

AJP-3.4.2Non-Comb Evac Ops

(2007)

AJP-3.6 AElectronic

Warfare Ops(2004)

AJP-3.8Joint Doctrine NBC Defence

(2004)

AJP-3.8.1(ATP-3.8.1 VII)

Spe NBC Defence (2005)

AJP-3.9Joint Targeting

(2008)

AJP-3.14Force Protection

(2007)

AJP-3.13Deployment of

Forces(2008)

AJP-3.8.1 VICBRN Defence on Operations

AJP-3.15C-IED

Operations

AJP-3.10InformationsOperations

AJP-3.10.1 APsychological

Operations(2004)

AJP-3.11Meteo Oceano

Support(2004)

AJP-3.12Joint

Engineering(2004)

AJP-4.4 AMovement

Transportation(2005)

AJP-4.5 AHost Nation

Support(2005)

AJP-4.7Petroleum

(2006)

AJP-4.6 AMulti Joint Log

Centre(2004)

AJP-4.9Modes MultiLog Support

(2005)

AJP-4.10 AMedicalSupport(2006)

Legend

Promulgated AJP




AJP to be deleted when incorporatedin higher AP or replaced by another AP

Allied Joint Doctrine Hierarchy (AJDH)


AJP-3.4.3Support to Civil

Authorities

AJP-3.4.4Counter

Irregular Threat Ops

AJP-3.7*

Updated3 Oct 2008

AJP-4 AJoint

LogisticDoctrine

( 2004)

AJP-3.8.1V III

CBRN DefenceFor ETE

Bilag 2

2 - 3

ALLIED COMMAND TRANSFORMATION

JOINT WARFARE CENTRE

QUESTIONS?

Tillæg A

A - 1

BIBLIOGRAFI 1. GENERELT Kilderne er opdelt i primære og sekundære kilder. Primære kilder har generelt haft væ-sentlig indflydelse på resultatet og der henvises ofte til dem. Sekundære kilder er anvendt få gange eller til at bekræfte data og/eller afdække afgrænsede områder. Alle elektroniske kilder er sekundære kilder. Kildernes officielle natur og offentlige tilgængelighed manifeste-rer deres objektivitet og troværdighed og giver ikke behov for eksplicit kildekritik. Kilderne er anført alfabetisk ud fra den i opgaven anvendte betegnelse (fremhævet). Desuden er kildernes klassificering anført, dog ikke for civile og internetbaserede kilder. 2. PRIMÆRE KILDER AJP-2 NATO, Allied Joint Publication–2, Joint Intelligence, juli 2003, Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. AJP-3 NATO, Allied Joint Publication–3(A), Allied Joint Operations, juli 2007. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. AJP-5 NATO, Allied Joint Publication–5, Operational Planning, ratification draft 2006. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED RELEASABLE TO EU. EBAO Handbook NATO, Bi-Strategic Command pre-doctrinal Handbook – Effect Based Approach to Opera-tions, december 2007. Klassifikation: NATO UNCLASSIFIED RELEASABLE to EU/UN/, OSCE/NATO Partner Nations. 3. SEKUNDÆRE KILDER AAP-6 NATO, Allied Administrative Publication-6 – NATO Glossary of Terms and Definitions, april 2008. Klassifikation: UNCLASSIFIED. AJDH NATO Allied Command Transformation, Joint Warfare Centre, Allied Joint Doctrine Hierar-chy, AJOD WG Oct 2008, JWC Doctrine Section, Oktober 2008. Ingen klassifikation an-ført. Vedlagt specialet som bilag 2 AJP-01 NATO, Allied Joint Publication-01(C), Allied Joint Doctrine, marts 2007. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED RELEASABLE TO EU. AJP-3.2 NATO, Allied Joint Publication-3.2, Land Operations, ratification draft 2006. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED.

Tillæg A

A - 2

AJP-3.4.4 NATO. Allied Joint Publication, Counter-Insurgency, Pre-study Draft, april 2008, Pre-study draft. Klassifikation: NATO/PfP UNCLASSIFIED. FM 3-24 US Army, Headquarters Department of the Army, US Army Field Manual 3-24/ Marine Corps Warfighting Publication 3-33.5, Counterinsurgency, december 2006 Klassifikation: Approved for public release; distribution is unlimited. GOP NATO, Guidelines for Operational Planning, Final Revision 1, juni 2005. Klassifikation: NATO RESTRICTED Releasable to PfP and EU. Politikens Danskordbog JP/Politikens Forlagshus A/S , Politikens Danskordbog, 2. udgave, ISBN 978-87-567-6671-5, © 2007. 4. ELEKTRONISKE KILDER Allied Joint Force Command Brunssum Homepage, JFC Mission and Organisation, ingen dato. Tilgængelig på adressen: http://www.jfcbs.nato.int/htm/introduction/mission/mission.htm (hentet ned 21.oktober 2008). Allied Joint Force Command Brunssum Homepage, Operations, ISAF, ingen dato. Tilgængelig på adressen: http://www.jfcbs.nato.int/htm/operations/isaf.htm, (hentet ned 13. oktober 2008). Government - Afghan Bonn Agreement, ANNEX I, 5. december 2001. Tilgængelig på adressen: http:/./www.afghangovernment.com/AfghanAgreementBonn.htm (hentet ned 13. oktober 2008). NATO Homepage, NATO Bucarest Summit, Summit meetings of Heads of State and Gov-ernment, Bucharest, Romania, 2-4 April 2008, Bucharest Summit Declaration, 18 February 2009, 3. april 2008. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/docu/pr/2008/p08-049e.html (hentet ned 23. februar 2009). NATO Homepage, International Security Assistance Force, ISAF Chronology, 20. marts 2009. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/ISAF/topics/chronology/index.html (hentet ned 6. april 2009). NATO Homepage, International Security Assistance Force, NATO's role in Afghanistan, ISAF Mandate, UNSCR 1386, 20 December 2001. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/isaf/topics/mandate/unscr/resolution_1386.pdf (hentet ned 13. oktober 2008).

http://www.jfcbs.nato.int/htm/introduction/mission/mission.htm�

http://www.jfcbs.nato.int/htm/operations/isaf.htm�

http://www.afghangovernment.com/AfghanAgreementBonn.htm�

http://www.nato.int/docu/pr/2008/p08-049e.html�

http://www.nato.int/ISAF/topics/chronology/index.html�

http://www.nato.int/isaf/topics/mandate/unscr/resolution_1386.pdf�

Tillæg A

A - 3

NATO Homepage, NATO Riga Summit 2006, Comprehensive Political Guidance 29 No-vember 2006, part 3, pkt 10, 29. november 2006. Tilgængelig på adressen:http://www.nato.int/docu/basictxt/b061129e.htm (hentet ned 24. november 2008). NATO Homepage, Organisations, Military, ISAF, ISAF Troop Contributing Nations, 23 Oc-tober 2008. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/isaf/structure/nations/index.html (hentet ned 11. januar 2009). NATO Homepage, Organisations, Military, KFOR, What is KFOR, NATO in KFOR, KFOR contributing nations and troop numbers, 14 January 2009. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemat.pdf (hentet ned 11. janu-ar 2009) . NATO Homepage, Prague Summit Declaration,Issued by the Heads of State and Gov-ernment participating in the meeting of the North Atlantic Council in Prague on 21 Novem-ber 2002, 21. November 2002. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/docu/pr/2002/p02-127e.htm, (hentet ned 13. oktober 2008).

NATO Homepage, NATO's Mediterranean Dialogue, 18 December 2008. Hjemmesiden er tilgængelig på adressen http://www.nato.int/docu/mediterranean/secopmed-e.pdf. (Hentet ned 19. januar 2009). NATO Standardization Agengy Homepage. Serveren nsa.nato.int på NSA Protected Site kræver et brugernavn og en adgangskode. For adgang til hjemmesiden henvises til specialevejlederen. https://nsa.nato.int/protected/STRAP/Ratifications.html?STANAG_ID=7237&STANAG_No=2526&EditionID=1). NATO Homepage, Summit meetings of Heads of State and Government, Strasbourg, France / Kehl, Germany, 3-4 April 2009, Declaration on Alliance Security. Tilgænelig på adressen: http://www.nato.int/cps/en/natolive/news_52838.htm. (Hentet ned 6. april 2009) NATO Homepage, The Partnership for Peace, 2 April 2009. Tilgængelig på adressen: http://www.nato.int/issues/pfp/index.html, (Hentet ned 6. april 2009). The Fund for Peace Homepage - Failed States Index Scores 2007, december 2007, Tilgængelig på adressen: http://www.fundforpeace.org/web/index.php?option=com_content&task=view&id=229&Itemid=366 (hentet ned 6. april 2009).

http://www.nato.int/docu/basictxt/b061129e.htm�

http://www.nato.int/isaf/structure/nations/index.html�

http://www.nato.int/kfor/structur/nations/placemap/kfor_placemat.pdf�

http://www.nato.int/docu/pr/2002/p02-127e.htm�

http://www.nato.int/docu/mediterranean/secopmed-e.pdf�

https://nsa.nato.int/protected/STRAP/Ratifications.html?STANAG_ID=7237&STANAG_No=2526&EditionID=1�

https://nsa.nato.int/protected/STRAP/Ratifications.html?STANAG_ID=7237&STANAG_No=2526&EditionID=1�

http://www.nato.int/cps/en/natolive/news_52838.htm�

http://www.nato.int/issues/pfp/index.html�

http://www.fundforpeace.org/web/index.php?option=com_content&task=view&id=229&Itemid=366�

http://www.fundforpeace.org/web/index.php?option=com_content&task=view&id=229&Itemid=366�

Documents

FORSIDE - FAK · joint intelligence forside 10-15 rkk 3-4:1 (gennembrud) 6-8 20-30 10x10 4x4 3-4 6-8 4x4 20-30 6-8 10-16 10x10 4x4 5-10 30-50 4x4 70-90 5-10 50-60 rag aag new basic