Embed Size (px)
Citation preview
Nr. 3 - Maj 2016
FORÆLDRENE
DET SVÆRESKOLEVALG5-ÅRIGE VIGA STARTERI DEN LOKALE SKOLE
SIDE 9
Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
DDL & DDUFORTÆLLER
SIDE 20
TEMA: SKOLEVALG
FORFATTERINTERVIEW:SARINA MICHELSEN
MEDLEMSNYT & FØDSELSDAGE
KIRKE: PÅSKENS BEGIVENHEDER
DDU
DEBAT OMINKLUSION
TRE BØRN, TRE ALDRE, TRE VALG
2 / DØVEBLADET
DDU
DDU
DDU
2 / DØVEBLADET
ANNONCER
MAJ 2016 / 3
Maj 2016126. årgangISSN 0908 – 9454
OFFICIELT ORGAN FORDanske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund
PROTEKTOR FORDANSKE DØVES LANDSFORBUNDH.K.H. Kronprins Frederik
REDAKTIONDøvebladetBrohusgade 17, 4. sal2200 København N
ANSV. REDAKTØR Cathrine Mejdal (barsel)
Mette Bertelsen (vikar)[email protected]
REDAKTIONSGRUPPE DDL’s og DDU’s sekretariat
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigerebreve og artikler, der optages ibladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkesikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.
HENVENDELSER VEDR. KONTINGENT OG ABONNEMENT AF DØ[email protected]
ALLE HENVENDELSER VEDR.ANNONCER RETTES TILFL-ReklameAgerbakken 218362 Hørning
[email protected].: 7022 1870
NÆSTE UDGIVELSEDeadline: 17. maj 2016Udgivelse: 13. juni 2016 OPLAG3.250
ABONNEMENTER2.884 Kontrolleret af FagpressensMediekontrol (FMK)
TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 GlumsøTlf.: 5764 6085
LAYOUTChurchill’s ApSSimon Bak og Torsten Guhle
FORSIDEFOTORune Johansen
INDHOLDLEDER & DDL FORTÆLLER... Kort nyt fra DDL.
4
8 VIGA SKAL I SAMME SKOLE SOM SIN SØSTER Familien Skaarup-Hille om 5-årige Vigas skolestart.
VI ER NØDT TIL AT TÆNKE I NYE BANERKun få elever tilbage på specialskolerne.
12FORFATTERINTERVIEW Sarina Michelsen fortæller om sine to personlige bogudgivelser.
26
MEDLEMSNYT Fødselsdage og andre opslag.25
KIRKESIDER Se, om der sker noget i dit sogn.
30MEDLEMSTILBUD Har du også svært ved dansk? Læs om projekt TEGN NU.
33
INDHOLD
REDAKTIONELT
Velkommen til Døvebladets maj-num-mer. Nu er foråret endelig i fuld firspring – håber vi – oven på en lang og grå vinter. Efter foråret kommer sommeren.
Efter sommeren starter skolen for nye, små elever. Det er længe siden, vi har hørt lidt om børn med høretab og deres muligheder omkring skole. Så det er det dette nummers tema handler om.
Hos os i redaktionen forsøger vi at koor-dinere Danske Døves Landsforbunds og Danske Døves Ungdomsforbunds sider, således at vi skriver om samme tema, men fra forskellige vinkler.
Derudover kan du læse om Sarina, der er døv, og som har udgivet et par skøn-litterære bøger. Hun er sej, at hun tør at stå frem med sine personlige tanker. Det er et spændende interview.
Vi planlægger snart juni-nummeret af Døvebladet. Du må endelig kontakte redaktionen, hvis du har en god historie, et debatindlæg eller har taget nogle flotte, relevante billeder vi kan trykke. Vi vil meget gerne høre fra jer med-lemmer – både som mennesker og fra foreningerne.
Mette Bertelsen Redaktør
FØLG DØVEBLADETFacebook.com/doevebladet
MAJ 2016 / 3
ÆLDRE28 ÆLDRE Nyt fra ældrevejlederne.
DDU LEDER & DDU FORTÆLLER...Kort nyt fra DDU.
19DDU’S GENERAL-FORSAMLING 2016Reportage i tekst og billeder.
20DDUDEBAT: INKLUSION Er et tegnsprogsmiljø vigtigt?22DDU
DDL’S PERSPEKTIV Vigtigt, at der også er fokus på tegnsprog.
14
4 / DØVEBLADET
LEDERDET SVÆRE SKOLEVALG
Vores snart 4-årige datter er født døv på det ene øre, og har et lille høretab på det andet øre. Vi står overfor mange spørgsmål og tanker om, hvordan hun vil klare sig i en almindelig folkeskole, hvor der kan være op til 28 elever i en enkelt klasse.
Det kan være svært og hårdt for høren-de elever at sidde i et støjfyldt klasse-lokale, så hvordan må det ikke være for børn med høretab? Der fremgår da også af flere undersøgelser, at børn med høretab har det sværere i almindelige skoler end andre børn.
Skolevalget indeholder flere aspekter. Der er de tekniske med hjælpemidler, og her har vi fået at vide, at vores datter nok skal klare sig. Men hvad med det udviklingsmæssige og det sociale? Hvordan sikrer vi, at vores datter føler sig ligeværdig med andre børn både sprogligt og socialt? Hvordan er mulighederne for, at hun f.eks. kan gå i en klasse med andre ligesindede? Eller i en mindre klasse med færre elever? Vi er langtfra de eneste forældre med disse bekymringer.
DDL ser alvorligt på det med skolevalg til børn med høretab. Der er ingen tvivl om, at den nuværende inklusionsform ikke stemmer overens med FN’s Handi-capkonventionens artikel 24:
”…. medlemsstaterne skal fremme døvesam-fundets sproglige identitet, og at undervis-ningen af særligt blinde, døve og døvblinde personer skal ske i omgivelser, som giver størst mulig boglig og social udvikling.”
Det er blandt andet derfor, er DDL er i gang med en stor politisk turné.
Formålet er at få politikerne til at indse nødvendigheden af at indføre æn-dringer på skoleområdet for børn med høretab. Alle børn fortjener de bedste betingelser og muligheder for faglig, so-cial og emotionel udvikling. Det gælder naturligvis også børn med høretab.
4 / DØVEBLADET
LEDER / DDL FORTÆLLER
Børn med høretab og børn af døve forældre har ret til tegnsprog. Det er DDL’s holdning, men desværre bliver mulighederne for at lære tegnsprog i stærke faglige miljøer færre og færre. DDL arbejder politisk for, at det skal være forældrene, der vælger om deres barn skal lære tegnsprog, og vi vil gerne præsentere politikerne for konkrete og realistiske forslag til, hvordan det kan lade sig gøre. Derfor
har vi brug for at vide, hvilke tilbud og muligheder I som forældre ønsker, der skal være til jeres børn. Mødet er for alle døve og hørende forældre til børn med høretab. Det foregår den 30. maj kl. 17-19 i København. Der kommer også et møde i Jylland – datoen udmeldes senere. Se mere om workshoppen på deaf.dk eller kontakt DDL’s konsulent Jenny Nilsson på [email protected]
DDL INVITERER FORÆLDRE TIL WORKSHOP: “BARNET FØRST”
DDL er i øjeblikket i gang med en politisk turné. Formålet er at møde politikerne og orientere dem om situationen for døve i Danmark. Under møderne lægger vi særlig vægt på arbejdsmarkedet, tegnsprog som gymnasiefag samt børn med høretabs muligheder for tegnsprog i skolen. Målet er at udbrede viden om Institut for Menneskerettigheders anbefalin-ger på området. De første møder med politikerne fandt sted i marts måned
og fortsætter frem til maj. Vi møder både politikere fra den siddende re-gering og politikere fra oppositionen. På deaf.dk kan du se små videoer fra vores møder.
MØDE I DØVES NORDISKE RÅD
Karen Talks DDL’s hovedbestyrelse
Den 13. – 16. maj blev der afholdt møde i Døves Nordiske Råd (DNR). Mødet foregik på Island og fra Danmark deltog formand Janne Boye Niemelä og interessepolitisk konsulent Jenny Nilsson. På mødet blev det blandt an-det drøftet, hvordan DNR vil fortolke
FN’s handicapkonvention, artikel 24 omhandlende undervisning. Der blev også arbejdet med DNR’s strategiske mål, som gælder frem til 2022. Endelig blev Nordisk Kulturfestival 2018 dis-kuteret. Du kan læse mere om DNR på .deaf.dk/doves_nordiske-rad
POLITISK TURNÉ
MAJ 2016 / 5MAJ 2016 / 5
DDL FORTÆLLER
GENERALFORSAMLINGER
Ghana National Association of the Deaf (GNAD) og DDL har ansat Ben-jamin Bekoe som projektkoordinator på Vestafrika-projektet. Benjamin var en af de to ghanesiske deltagere på Frontrunners (Castberggård) sidste år. Som projektkoordinator vil Benja-min få ansvaret for at gennemføre projektets aktiviteter, som i pilot-fasen indeholder en grundig analyse af situationen og behovet i de fire deltagende lande (Togo, Mali, Niger og
Elfenbenskysten) samt døveforbun-denes kapacitet. Projektet skal afprøve forskellige træningsmetoder i Togo og undersøge mulighederne for at distribuere informationer og un-dervisningsmaterialer på tegnsprog gennem projektets hjemmeside. Erfaringerne fra den etårige pilotfase danner grundlag for den næste fase, som forventes at starte d. 1. januar 2017, afhængigt af bevilling fra DH’s handicappulje.
BENJAMIN BEKOE: NY PROJEKTKOORDINATOR TIL VESTAFRIKA-PROJEKTET
1
ARV OG TESTAMENTEOvervejer du at støtte døvesagen?Læs her hvordan
DØVEFONDEN
NY ARVEFOLDER FRA DØVEFONDEN
Sammen med dette nummer af Døve-bladet får du Døvefondens nye arve-folder. Mange mennesker udskyder det at få lavet testamente og undlader dermed at tage stilling til, hvad der skal ske med deres efterladte værdier. Hvert år efterlader afdøde danskere mange millioner kroner til staten, fordi de ikke har nogen, der kan arve dem. Ved at oprette et testamente er du selv med til at bestemme, hvordan dine midler skal fordeles, når du dør. Folderen, der følger med Døvebladet, giver dig et indblik i reglerne for arv og testamente. Også hvordan du i visse tilfælde kan testa-mentere penge til en god sag (som f.eks. døvesagen) uden at dine arvinger får mindre af den grund.
NEM-ID OG DIGITAL POST PÅ TEGNSPROG
DDL arbejder hårdt på at sikre døve en bedre tilgængelighed – også når det gælder kommunikationen med det offentlige. Derfor har DDL i samarbejde med Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) og Digitaliseringsstyrelsen fået udarbejdet to informationsvideoer på tegnsprog, der kort og præcist forklarer dig, hvad du har brug for at vide om Nem-ID og Digital Post. I perioden februar til marts 2016 er der blevet afholdt generalforsamlinger
rundt omkring i medlemsforeningerne. Ved de fleste generalforsamlinger har der været en repræsentant fra DDL. Formålet har været, at DDL på den
måde kan følge med i, hvad der sker rundt omkring i medlemsforeningerne. Samtidig får medlemmerne mulighed for at spørge ind til DDL’s arbejde.
6 / DØVEBLADET6 / DØVEBLADET
ANNONCE
Center for Døvblindhed og Høretab tilbyder tegnsprogskurser for forældre og pårørende i Aalborg.
Herudover kan vi efter aftale arrangere bestilte kurser.
Ring og hør nærmere eller rekvirer en brochure.Kontakt Lene R. Pedersen, Center for Døvblindhed og Høretab Tlf. 97 64 72 18.
Kollegievej 1 • Postboks 130 • 9100 AalborgTlf.: 97 64 72 00 • Fax: 97 64 72 44 • www.cdh.rn.dk
Studievej 5 • 9400 Nørresundby • Tlf. 98 17 76 77 • vuk-aalborg.skoleporten.dk
Lad os bare være ærlige- det er sgu svært at holde med at ryge
Dolfus Damp har markedets bedste E-cigaretter og aromaer til de helt rigtige priser
Kirkegade 2 • Randers • Tlf. 28 10 39 11 • www.dolfusdamp.dk
Longelsevej 345900 RudkøbingTelefon: 63 51 71 71Telefax: 63 51 71 72E-mail: [email protected]
MAJ 2016 / 7
ANNONCE
Center for Døvblindhed og Høretab tilbyder tegnsprogskurser for forældre og pårørende i Aalborg.
Herudover kan vi efter aftale arrangere bestilte kurser.
Ring og hør nærmere eller rekvirer en brochure.Kontakt Lene R. Pedersen, Center for Døvblindhed og Høretab Tlf. 97 64 72 18.
Kollegievej 1 • Postboks 130 • 9100 AalborgTlf.: 97 64 72 00 • Fax: 97 64 72 44 • www.cdh.rn.dk
Studievej 5 • 9400 Nørresundby • Tlf. 98 17 76 77 • vuk-aalborg.skoleporten.dk
Lad os bare være ærlige- det er sgu svært at holde med at ryge
Dolfus Damp har markedets bedste E-cigaretter og aromaer til de helt rigtige priser
Kirkegade 2 • Randers • Tlf. 28 10 39 11 • www.dolfusdamp.dk
Longelsevej 345900 RudkøbingTelefon: 63 51 71 71Telefax: 63 51 71 72E-mail: [email protected]
8 / DØVEBLADET
TEMA: SKOLEVALG
TEMA
SKOLEVALG
Hvor skal mit barn i skole? Dette spørgsmål er ekstra udfordrende, når man er forælder til et barn, der har et høretab. For hvilken skole kan give et barn med
høretab de bedste rammer for at vokse op?
Siden 2004 er alle børn blevet høre-screenet. På den måde opdages høretabet tidligere end nogensinde, og derefter sætter teknologien ind med CI’er og auditiv
genoptræning. Det betyder, at stort set alle børn med høretab i dag som udgangs-punkt skal starte i den lokale folkeskole, hvor der højst sandsynligt ikke findes
noget tegnsprogsmiljø.
De skoler, der kan tilbyde et tegnsprogsmiljø har mistet mange elever gennem de seneste mange år, og de færreste familier ønsker at lade deres barn gå i en skole
langt væk med meget få kammerater. Konsekvensen er, at de mange års opbyggede specialviden omkring høretab og tegnsprog forsvinder.
8 / DØVEBLADET
MAJ 2016 / 9
TEMA: SKOLEVALG
FAMILIEN SKAARUP-HILLE: VIGA SKAL I SAMME SKOLE SOM SIN SØSTER
I Brøndby Strand bor familien Skaarup-Hille, der består af forældr-ene Rebecca og Tom. De har pigerne Pil og Viga. Det er Viga på 5 år, der er døv.
- Viga er en pige med masser af krudt i sig. Vores lille Duracell-kanin, smil-er Tom Skaarup-Hille, der er Vigas og Pils far. Han er gift med Rebecca, der sidder over for ham i spisestuen i deres hus.
Forældrene vil gerne dele deres overvejelser med Døvebladet, om hvilket skolevalg de har truffet for deres yngste datter, Viga, der blev døv, da hun var to år gammel.
DE TO SØSTRE SKAL GÅ SAMMENDet bliver Gideonskolen, en privat-skole i nærheden af familiens hjem. Det en ret populær skole i lokalom-rådet, og det er svært at blive skrevet op, fortæller Rebecca:
- Faktisk valgte Gideonskolen at tage Viga ind, fordi den daværende skoleleder så Vigas døvhed som en spændende udfordring, som skolen gerne ville hjælpe med.
Skolens pædagogiske linje med små klasser og plads til den enkelte til-talte forældrene.
- Klasserne sidder i store lokaler hver især, hvor der er arbejdsstationer, således at der er ro til barnets indiv-iduelle læring. Man bliver undervist på en måde, som man ikke gør i en ”almindelig” folkeskole, fortæller Rebecca.
Tom supplerer:
- Ja, hvis et fag for eksempel er ekstra svært, så bruger lærerne mere tid til, at eleven kan være med. Men der er stadig mindstemål for, hvad man skal lære, ligesom i andre skoler.
Og så går storesøster Pil allerede på skolen. Det er vigtigt for forældrene, at pigerne skal gå i samme skole.
- Vi syntes at det ville være hyggeligt, og ikke mindst praktisk, at begge piger gik på samme skole, siger Tom og fortsætter: Og så vil hun jo også få mange andre børn at lege med fra vores lokalområde. Det ville være vanskeligere, hvis hun skulle gå på en specialskole, der lå langt herfra med børn, der kommer mange steder fra.
Efter at skolevalget blev truffet er der kommet flere ændringer, som har vendt op og ned på nogle ting, fortæller Rebecca:
- På det tidspunkt, da vi traf valget, fik vi at vide, at der var 15 børn i klas-sen. Men efter at vi indskrev Viga, er der sket det, at elevtallet er steget fra 15 til 20 elever.
- Vi er ikke altid helt sikre på vores valg, men vi har gjort hvad vi har tænkt, var bedst, konstaterer Rebecca.
Har I under jeres søgning overvejet at Viga skulle starte i et tegnsprogs- miljø?
- Rent talesprogligt er Viga ikke helt med, og derfor har vi haft mange overvejelser omkring skoleval-get. Men det er svært at vælge et tegnsprogsmiljø til – der er jo ingen andre børn der. Vi overvejede Rug-vængets Skole. Vi kom dog fra det, idet vores indtryk af skolen er, at de har en del børn med yderligere kognitive vanskeligheder, fortæller Rebecca.
- Men hvis tingene ikke går som vi håber, at de gør, så vil vi som de første søge videre efter andre muligheder. Vi har plan A, B, C, D… ja, alle bog-staver.
Sproget hos familien Skaarup-Hille er dansk talesprog, men alle i familien har lært lidt supplerende tegn.
Forældrene har undersøgt mulighederne grundigt og satser på, at en lille lokal privatskole er det rigtige valg for5-årige Viga. Det har ikke været nemt, men nu er beslutningen truffet.
TEKST: METTE BERTELSEN FOTOS: RUNE JOHANSEN
10 / DØVEBLADET
Hvordan får I forberedt Viga til skolestart?
- Vi har haft et møde med lærerne i Vigas kommende klasse, og der kommer flere møder inden skole-start. Skolen har allerede ansøgt om en støttelærer til Viga, som kan hjælpe hende med det faglige og det sociale. Vi ser på det alt sammen, når hun starter i skole, for vi er stadig i gang med bevillingsprocessen. Lærerne er alle sammen villige til at forstå, hvordan vilkårene for Viga er, fortæller Rebecca.
Tom fortsætter:
- Og det er heldigvis en ganske lille lærergruppe, som bruger en del tid på at tale sammen. Vi håber også på at få et sound-system med mikrofon-er bevilliget. På den måde kan man jo sige, at hele klassen får glæde af de forbedrede akustiske forhold.
SVÆRT NÅR DER BLIVER SAMMENLIGNET MED DE ANDRE BØRNViga er ikke født døv. Hendes hørelse forsvandt i en senere alder. Hun var lige knap to år dengang. Så hun fik først sine CI’er på, da hun var tre år gammel.
Som følge heraf mener forældrene, at hun fra start er sakket bagud i sin taleudvikling. Hun mistede nemlig hørelsen midt i sin taleudvikling.
- Det har været svært for os, at Vigas ”høreproces” er anderledes, fortæller Rebecca, der husker en episode fra dengang Vigas høretab var nyopdaget.
- Vi sad sammen med den her store gruppe af familier, hvor børnene var meget yngre end Viga. Men vi følte os helt alene med vores udfordringer. Vi tænkte, at hun var fanget i et glashus, fordi hun med sine to år allerede var en stor pige uden sprog, men med et stort behov for at kom-munikere – hvor de andre nyopd-agede børn jo var babyer.
Forældrene er meget opmærksomme på Vigas sproglige udvikling. Emnet interesserer dem begge. Både Rebec-ca og Tom er uddannede psykologer og arbejder i hhv. skolepsykiatrien og med voksenpsykiatri.
MANGE TANKER OMKRING VIGAS SPROGUDVIKLINGDet er til Vigas fordel, at hun er født ind i en ressourcestærk familie.
Forældrene har allerede fra start tur-det at gøre, hvad de følte og tænkte var det mest rigtige for Viga. For eksempel er de på ingen måde bange for at bruge tegn derhjemme.
Viga har, siden hendes høretab blev opdaget, gået til AVT (Audio Verbal Teraphy). I løbet af de første år gik familien til AVT hver uge, så gik der to uger mellem, og nu er det en gang om måneden.
Rebecca fortæller, at tegnene også har hjulpet dem en del i den første periode, hvor det ikke rigtigt kørte for Viga rent talesprogligt. Hun har siden hen efterhånden fået sig et godt talesprog.
- Men hun er stadig forsinket rent sprogligt og har udfordringer som følge af det, fortæller Rebecca, der tænker meget over, hvordan det vil gå i fremtiden.
I har lært jer lidt tegnsprog?
- Det er ikke tegnsprog, vi har lært. Vi kom på et kursus i tegn til tale, lige da vi havde opdaget hendes høretab.
Vi gik faktisk mod anbefalingerne dengang. For vi troede ikke på, at det kunne være rigtigt, at tegn skulle ødelægge den talesproglige udvikling, når man ellers har et stort fokus på den talesproglige træning og følger de AVT principper, som man har lært.
Rebecca uddyber:
- Jeg synes, at vores barn skulle have alle muligheder. Det duer jo ikke, at hun står uden sprog. Det er noget andet, at babyer ikke har et sprog, men en større pige skal kunne kom-munikere, så hun selv kan udtrykke sine ønsker og behov, understreger Rebecca.
Tom fortsætter:
- Viga fik meget ud af tegnene. Vi kunne tydeligt se, at hun sugede det hele til sig. Hun var glad for at kunne kommunikere. Vi kunne og kan ikke så meget, men vi ser, at de er en god støtte for Viga.
Tegnene er dog lagt lidt væk i dag i forlængelse af, at Viga har fået et bedre talesprog og derfor ikke har
TEMA: SKOLEVALG
Viga og hendes søster Pil er aldersmæssigt tæt på hinanden. De leger sammen, driller og slås - som alle andre søske nde på samme alder.
MAJ 2016 / 11MAJ 2016 / 11
haft samme behov. Hvis de bevæger sig rundt i dårlige akustiske miljøer, er tegnene dog stadig en stor fordel.
Hvad er jeres oplevelse omkring det sociale når man har et høretab og bruger CI?
- De børn, vi kender, som er tidligt implanterede (omkring 10 måneder, red.) de er ret godt med socialt. Det er mit indtryk, at de leger som hørende børn gør. Viga gør dog ikke det helt, fordi vi kan se, at hun er sprogligt udfordret.
Tom fortæller om engang, da Viga havde en veninde med hjem:
- Der bemærkede vi, at de faktisk havde en parallel leg kørende. Det med det sociale, det at lege, kan måske være svært for Viga. Der er nogle sociale regler, man følger, som Viga ikke helt har fat i. Vi er meget opmærksomme på det, siger Tom og fortsætter:
- Hun er ofte sammen med Pil og hendes veninder. Hvis noget glipper i legen, sker der det, at Pil simpelthen
overtager legen. Det er svært, fordi når Viga ikke reagerer, forstår de andre børn det ikke. Vi ser, at Viga er god til at starte en leg, men det at holde legen kørende, det har hun svært ved. Hun har ikke sprog nok til de mere komplekse legesituationer.
- Men vi er af den overbevisning, at Viga skal få stillet krav, men samtidig skal Viga også passes på. Hvis hun altid er bagud, vil hun jo komme til at opleve mange nederlag, siger Tom.
DET ER VIGA DER SKAL LEVE MED DET HERForældrene er rimelig sikre på skole-valget, men har ingen fornemmelse af, hvordan det kommer til at gå. Men de må tage en dag af gangen, og nu er beslutningen i hvert fald truffet.
- Det er vigtigt for os, at Viga skal kunne leve med, at vi finder den bedst mulige løsning for hende. Hun er trods alt kun hørehæmmet, og hun kunne have fået andre større udfordringer, afslutter Rebecca.
Viga og hendes søster Pil er aldersmæssigt tæt på hinanden. De leger sammen, driller og slås - som alle andre søske nde på samme alder.
KAGE
FAMILIEN SKAARUP-HILLE
Mor: Rebecca, psykolog, arbejder i
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Far: Tom, psykolog, arbejder
i voksenpsykiatrien
Børn: Pil på 7, Viga på 5 ¾
Bor i et rækkehus i Brøndby Strand
TEGN
Familien har lært tegn til tale og kan et par stykker af de mest
praktiske tegn til husbehov.
KAFFE/ ARBEJDE
TOM
REBECCA
PIL
VIGA
MOR
HEST
TEMA: SKOLEVALG
MAJ 2016 / 11
12 / DØVEBLADET12 / DØVEBLADET
TEMA: SKOLEVALG
Elevtallet på Center for Døvblindhed og Høretab er over en årrække faldet markant. De seneste år har der været flere faktorer, der har påvirket til-gangen af elever på specialskolerne for børn med høretab, fortæller Lars Søbye, der er øverste chef hos Center for Døvblindhed og Høretab.
Det startede med den teknologiske udvikling i starten af 1990érne. Cochlear Implantat er et avanceret høreapparat, der virkelig har skabt en afgørende forskel i forhold til tid-ligere tiders høreapparater. Samtidigt er der sket en stor udvikling inden for de almindelige høreapparater.
- De fleste af de her børn med CI og HA hører virkelig godt, fastslår Lars Søbye bestemt.
Den anden faktor er strukturrefor-men, der trådte i kraft i 2007, hvor 14 amter blev nedlagt og fem nye regioner blev oprettet. På lokalt plan blev 271 kommuner reduceret til 98 kommuner.
- Inden strukturreformen betalte amterne en meget stor del af udgift-erne ved at drive specialskolerne for børn med høretab. Det betød, at det for kommunerne ikke var så omkost-ningstungt at sende deres børn på specialskolerne, som hørte til under amterne. I dag skal kommunerne stort set selv betale alle udgifterne - transport, takster til skoleunder-visning, eventuelt botilbud etc. Så det er jo klart, at det også er billigere for kommunerne at beholde børnene i egne tilbud, konstaterer Lars Søbye.
Og endelig er det tredje faktor, hvor familiens lokale tilknytning er
vægtet meget højt hos forældrene. At deres børn vokser op i egen by sam-men med deres søskende mv.
- Også forældrene ønsker at beholde deres barn i det lokale tilbud. Der er sket en kulturændring hos fami-lierne. Det er vigtigt vi respekterer forældrenes ønske, understreger Lars Søbye.
BØRN MED HØRETAB KLARER SIG FORSKELLIGTPå et tidspunkt i enhver families liv vil barnet komme til at starte i skole. Det er efterhånden gået op for de fleste, at børn med høretab ikke er normalthørende børn, og at resulta-tet er meget forskelligt fra barn til barn. Lars Søbye sondrer groft sagt børnene i tre grupper.
Den første gruppe af børn klarer sig så godt med CI eller HA, at de klarer sig uden de store problemer i det almindelige system. Mellemgruppen klarer sig også godt, men der vil sta-dig være behov for en specialiseret og/eller højt specialiseret indsats. Den tredje gruppe profiterer ikke op-timalt af deres CI, og de vil ofte have brug for en højt specialiseret indsats.
Der er forskellige tilgange til de tre grupper, fortæller Lars:
- Den første gruppe behøver vi måske slet ikke at tale om i vores regi. Her klarer kommunerne oftest de prob-lemer, der måtte være på bedste vis. Der er dog stadig en gråzone med de elever i mellemgruppen, der af den ene eller anden årsag ikke eller kun i begrænset omfang profiterer opti-malt af CI eller HA.
De har større behov for specialpæda-gogisk bevågenhed, fortæller Lars og går videre til den tredje gruppe:
- Børn fra den tredje gruppe kan være børn, der eventuelt har yderlig-ere funktionsnedsættelser, og som har brug for at vokse op i et special- miljø, hvor medarbejderne behersker tegnsprog eller anden form for visuel kommunikation.
HØJT SPECIALISEREDE TIL-BUD HJÆLPER KOMMUNERNEOg det er her, nogle kommuner har brug for et højt specialiseret tilbud.
- Der er tale om så få elever for den enkelte kommune, at de har brug for specialviden på et højt niveau. Her kan vi så hjælpe dem, fortæller Lars Søbye og henviser til Center for Høretab.
Samarbejdet med kommunerne er vigtigt, og Center for Døvblindhed og Høretab gør en helhjertet indsats for at opretholde en dialog med kom-munerne.
Et vigtigt redskab for kommunerne er den forløbsbeskrivelse, som Socialstyrelsen i 2015 har lavet. Forløbsbeskrivelsen er et praktisk redskab, forklarer Lars Søbye.
- Beskrivelsen er en sæt af anbefalin-ger til kommunerne omkring, hvad der kan gøres, når de får et barn med høretab.
Det er ikke alle kommuner, der kend-er til forløbsbeskrivelsen. Lars Søbye har prioriteret en god dialog med kommunerne og har derfor gjort en indsats for at Forløbsbeskrivelsen er blevet kendt.
LARS SØBYE:
VI ER NØDT TIL AT TÆNKE I NYE BANERI Nordjylland er der næsten ingen elever tilbage på Center for Døvblindhed og Høre-tab, fordi de fleste børn bliver inkluderet i lokale tilbud. Specialskolemiljøet arbejder intensivt på at sikre, at den vigtige viden omkring børn med høretab ikke forsvinder.
TEKST: METTE BERTELSEN
MAJ 2016 / 13
TEMA: SKOLEVALG
- Da forløbsbeskrivelsen udkom, drøftede jeg den med repræsentanter fra forskellige nordjyske kommuner. Jeg vil nu sige, at vi her i Nordjylland er godt med.
HVAD SKAL MAN GØRE FOR AT BEVARE SPECIALMILJØET?De meget få elever, der går på Center for Døvblindhed og Høretab taler deres tydelige sprog omkring den udvikling, der er sket på special-skoleområdet i Danmark i løbet af de senere år.
- Det er i øjeblikket kun ganske få børn med høretab, der visiteres til CDH. Hvis et barn fra Skagen har behov for et visuelt skolemiljø og øn-sker at starte på CDH i Aalborg, er der måske ingen børn på samme alder.
Det er et problem, som Lars Søbye udmærket godt er klar over.
- Der skal jo være et elevgrundlag for at kunne tage nye ind.
KONSULENT UD I KOMMUNERNECenter for Døvblindhed og Høretabs ledelse har haft mange tanker om-kring, hvordan skolens personale, der er eksperter inden for deres felt, kan bevare deres højtspecialiserede
viden og på den måde med være til at undgå afspecialisering.
En mulighed kunne være, at Center for Høretab kan opsøge forskellige kommuner og tilbyde hjælp via deres specialuddannede lærere. På den måde beholdes familiernes ønske om lokal forankring, samtidig med, at familierne kan være sikre på at få den rette hjælp af en fagperson.
- Vi har overvejet en ny strategi, hvor vi kigger på alternative muligheder i dialog med kommunerne. Man kunne tænke sig, at 4-5 kommuner kan lave en aftale med Center for Høretab. Vi sender så nogle af vores lærere over til kommunen, hvor vi kan hjælpe dem med vores specialvi-den omkring børn med høretab.
Inspirationen til den nye mulighed kommer fra en studietur i Holland, hvor det specialpædagogiske miljø har omtrent de samme udfordringer, fortæller Lars og causerer videre:
- Hvis ikke de har mulighed for at komme til os, må vi jo komme ud til dem.
CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB
Hed tidligere Aalborgskolen. Beliggende på Kollegievej i Aalborg. Undervisningsafdelingen på CDH
har 18 børn i alt. 11 børn i døveafde-lingen og 7 i døvblindeafdelingen.
ANTAL BØRN DER FØDES MED ET HØRETAB
I Danmark fødes hvert år ca. 100-150 børn med så stort et høretab, at det
påvirker den talesproglige udvikling. Hertil kommer børn, der tidligt i
deres liv mister hørelsen helt eller delvis.
ANTAL BØRN DER FØDES MED ET HØRETAB OG
FLERE HANDICAPS
Mellem 15-40% af børn med høretab har andre handicap. Det skyldes blandt andet, at flere handicaps er associeret med høretab, f.eks.
CHARGE-syndrom, Ushers syndrom, Pendreds syndrom og Waardenburgs
Syndrom.
Der er tale om så få elever for den enkelte kommune, at de har brug for specialviden på et højt niveau.
Her kan vi så hjælpe dem.
MAJ 2016 / 13
14 / DØVEBLADET
TEMA: SKOLEVALG
Børn med høretab har ret til tegnsprog. Det er DDL’s holdning, men desværre bliver mulighederne for at lære tegnsprog i stærke faglige miljøer færre og færre.
BØRN HAR RET TIL TEGNSPROGFørst slår Outi Toura-Jensen fast, at DDL’s klare holdning er, at børn med høretab har ret til tegnsprog. At fam-ilierne skal have en bred og kvalifi-ceret rådgivning, der inkluderer alle muligheder. Og vælger familien en løsning, der indebærer tegnsprog, så skal de støttes i deres valg.
Hun henviser til Institut for Men-neskerettigheders rapport, der læner sig op af §24 i FN’s Handicapkonven-tion. Her står der blandt andet, at det at få og bruge et sprog er forbundet til et menneskes udviklings- muligheder og identitet.
SORT/HVID TANKEGANG SKABER STOR USIKKERHED HOS MANGEHvad er udfordringen på skoleområ-det for DDL?
- At området er så sort/hvidt. Lige nu er det som om, at talesproget er den eneste vej frem.
Konsekvensen er, at der er mange familier, der efterlades i en meget usikker situation, hvis det ikke fun-gerer efter hensigten med talesprog-lige udvikling: Hvor skal deres barn starte i skole henne? Ved skolen noget om barnets særlige behov? Hvordan kan barnet få det bedste faglige og sociale udbytte? Hvad skal der ske, hvis inklusionen ikke lykkes?
Kombinationen af tidens fokus på talesprog og inklusionstanken hænger sammen, konstaterer Outi Toura-Jensen:
- Staten satser stort på inklusion. Også selv om de kun har meget lidt forskningsbaseret viden omkring inklusion af børn med høretab – fx inklusion med tegnsprog eller tos-
proglig inklusion og hvordan det i praksis fungerer, fortæller Outi:
- Det er pædagogiske og økonomiske interesser, der påvirker den politiske dagsorden omkring inklusion. Men der er ingen forskning omkring denne her gruppe af børn bag beslut-ningerne.
INGEN OVERORDNET PLAN FOR INKLUSION I PRAKSISOuti Toura-Jensen kritiserer staten for at have ført en plan ud i livet uden nogen tanke for det praktiske:
- Har nogen defineret klart, hvordan inklusionen skal ske i praksis? Hvad betyder inklusion?
Outi stiller en hel masse spørgsmål lige efter hinanden:
- Er høreteknologiske hjælpemidler til for at sikre den vellykkede ink-lusion? Er det nok, at lærerne får et mini-kursus i hvordan de håndterer en elev med høretab?
- Der er så megen snak om klasse- værelser for elever med særlige behov. Fokus er på indretning. Den snak har vi hørt før.
Staten er begejstrede for inklusions- tankegangen, men i virkeligheden er der ikke rigtig nogen substans bag de politiske visioner, mener Outi Toura-Jensen.
- Der er så mange udfordringer på det her område. Der er flere spørg-smålstegn end svar. Det hele flagrer i luften. Der er slet ikke vægt bag ordene i den her inklusionsdebat, kun varm luft.
DDL VIL ARBEJDE FOR FORÆLDRENES MEDBESTEMMELSEEt af de områder, som DDL er gået i gang med er, at det skal være foræld-rene, der vælger om deres barn skal lære tegnsprog.
Men hvilken familie vil egentlig lære tegnsprog i dag, når det strider mod anbefalingerne?
- Det her er meget, meget tys-tys. Der er ingen forældre, der vil stå åbent frem og sige, at de synes om tegnsprog. På diverse Facebooksider nævner man det ikke engang, hvis man i smug bruger tegn. Men jeg fornemmer, at det her område så småt er ved at bløde op.
- Men vil forældrene have, at barnet får et tilbud på tegnsprog, så er det ikke sikkert, at det er muligt, fortæller Outi.
- Og der vil vi arbejde for at hjælpe forældrene.
- Som det ser ud nu, er det sko-lens ledelse, der har beføjelse til at bestemme, om et barn skal have tegnsprogstilbud i skolen. Ledelsen kan drøfte dette med kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk rådg-ivning) og få rådgivning herom.
- Men hvem kan i praksis bedst vurdere om et barn har gavn af tegnsprog? Det kan forældrene, da de kender deres barn, og ved hvad der gavner barnet bedst – hvis de altså har fået en vejledning, der dækker over alle valgmuligheder, inklusiv tegnsprog, fortæller Outi Toura-Jensen:
- Men som det ser ud lige nu, har forældrene ikke noget at skulle have sagt, såfremt kommunens PPR og skolens ledelse vælger en an-den fremgangsmåde end den, som forældrene ønsker.
Det vil DDL gerne kæmpe for.
- Jeg ved, der er forældre, der vil, at deres børn får tegnsprogsmiljø. Og så skal systemet ikke modarbejde det.
Men hvad er så et godt tegnsprogs- miljø, når ingen kan tegnsprog?
- Så er det jo ikke noget tegnsprogs- miljø. Ifølge den forskning, som jeg har kendskab til, tyder alt på, at vi minimum snakker om gruppeinklu-sion, hvor der er børn med samme sproglige og kulturelle baggrund, der går sammen, og at lærerne deler samme baggrund.
DDL’S PERSPEKTIV:
ALTID BARNET FØRST
MAJ 2016 / 15
TEMA: SKOLEVALG
Outi Toura-Jensen henviser til en ny forskning inden for psykologi, der dokumenterer, at handicappede bedst trives i selskab med hinanden.
- Det er jo ikke noget, der undrer særlig meget. Hvis man er alene med sit handicap, bruger man utrolig meget energi på at passe ind i grup-pen.
Outi mener ikke, at det er et godt tegnsprogsmiljø, hvis barnet er alene om at bruge sproget, måske sammen med nogle voksne omkring sig. Det er ikke vellykket sproglig inklu-sion. Især fordi man ikke bare sådan uden videre kan sætte det sociale i voksen-rammer, mener Outi Toura-Jensen.
Har DDL et samlet overblik over tegnsprogstilbuddene?
- Nej, vi har ikke noget overblik, ud over, hvad specialskolerne tilbyder. Der er jo så mange børn derude, der går i skole som det eneste barn, uden nogensinde at møde et tegnsprogs- miljø. Hvis der virkelig fandtes et tegnsprogsmiljø, ud over dem vi kender til i specialskolerne, ville det jo være der, vi ville henvise til.
HVAD SKAL DER SÅ SKE FREMOVER?DDL vil gerne præsentere politikerne for konkrete og realistiske forslag til, hvordan det kan lade sig gøre at inkludere børn med høretab i et skolemiljø. Det er derfor i DDL’s interesse at vide, hvilke tilbud og muligheder, forældre og fagpersoner ønsker, der skal være til børnene.
Hvad vil DDL gøre for at råbe offent-ligheden og politikerne op?
- DDL er i gang med at afholde en politisk turné, hvor vi kommer ud og besøger de forskellige politikere. Her har vi har Institut for Menneske- rettigheders publikation i hånden.
- Det er vores mål, at vi kan få poli-tikerne til at lytte til vores bidrag til inklusionsdebatten. Vores ambition er, at vi afslutter den politiske turné med vores deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Her vil vi gå i gang med det mere intensive lobby-arbejde om-kring at påvirke beslutningstagerne til at arbejde for at staten får et mere nuanceret syn på, hvad det vil sige at være døv.
• At Sundhedsstyrelsen tager initi-ativ til at få udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for udred-ning, behandling og rehabilitering af alle børn med høretab.
• At forældre til børn med høretab får tilbud om en mere helhedsori-enteret rådgivning om mulighed-erne for livet med høretab, straks efter at høretabet er konstateret.
• At børn med høretab får en klar ret til per automatik at modtage den nødvendige støtte og de nødvendi-ge undervisningstilbud, kort efter at høretabet er konstateret. Støtten skal gives med udgangspunkt i barnets behov.
• At nærtstående til børn med høretab skal have mulighed for at få støtte til at lære tegnsprog.
• At der laves en handlingsplan for, hvordan folkeskolen bliver tilgængelig for elever med høretab.
• At forældre til børn med høretab sikres adgang til uafhængige afgørelser om, hvorvidt deres barn modtager den tilpasning og støtte, som barnet har behov for, selvom barnet har behov for mindre end 9 timers ekstra støtte om ugen.
• At bekendtgørelsen om folkesko-lens undervisning i tegnsprog ændres, så det er forældrene, der afgør, om deres barn skal have undervisning i tegnsprog.
• At Undervisningsministeriet laver en handlingsplan for, hvordan det til enhver tid sikres, at der findes lærere i folkeskolen, der taler et kvalificeret tegnsprog.
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS
ANBEFALINGER
Danmark har i 2009 ratificeret FN’s Konvention om rettigheder for per-soner med handicap.
Konventionen indebærer en række bestemmelser, som forpligtiger Dan-mark til at støtte dansk tegnsprog som et minoritetssprog og som et kulturbærende og identitetsska-bende sprog.
Bestemmelserne er:
• Staten skal sikre at personer med handicap har samme mulighed som andre for at deltage i under-visning gennem hele livet.
• Personer med handicap skal have samme mulighed for at udvikle det de er gode til og for at finde en plads i samfundet.
• Der skal være undervisning i tegnsprog.
• I undervisningen skal lærerne bruge de måder at kommunikere på, der er bedst for eleven. Det kan for eksempel være tegnsprog.
• Staten skal sikre at lærerne har de rigtige færdigheder.
FN’S HANDICAPKONVENTION
§24 OM UDDANNELSE
LÆS HELE RAPPORTEN:
menneskeret.dk/udgivelser/ boern-hoeretab-doeve-boern
Børn med høretab har ret til tegnsprog. At familierne skal have en bred og kvalificeret rådgivning, der inkluderer alle muligheder. Og
vælger familien en løsning, der indebærer tegnsprog, så skal de
støttes i deres valg.
MAJ 2016 / 15
16 / DØVEBLADET16 / DØVEBLADET
ANNONCE
MAJ 2016 / 17
ANNONCE
18 / DØVEBLADET18 / DØVEBLADET
ANNONCER
MAJ 2016 / 19
LEDER / DDU FORTÆLLER
MAJ 2016 / 19
LEDERSå befinder vi os allerede et godt stykke inde i 2016. Vi har overstået det nok vigtigste begivenhed i år, nemlig vores generalforsamling. Sel-vom årsregnskabet først blev færdig i sidste øjeblik og havde nogle fejl, blev det hurtigt godkendt, takket være en velforberedt bestyrelse. Bestyrelsens forslag til en ny Vision, Strategi og Arbejdsprogram blev præsenteret og godkendt enstemmigt, til stor glæde for bestyrelsen. Netop dette var meget vigtigt, da det vil hjælpe bestyrelsen med at skabe overblik og bestemme retningen for det videre arbejde for de næste to år. Til sidst blev en ny bestyrelse valgt og både årets ungdomsforening og årets friv-illige blev præsenteret og fejret. Du kan læse mere om generalforsamlin-gen på de næste sider.
Kontingentbrevene er blevet udsendt og fristen for betaling var den 4. april. Hvis du stadig ikke har fået et brev, kontakt meget gerne os på [email protected].
Den 14. maj er der Tegnsprogsfesti-val i Århus, som sker i forlængelse af Deaf Champions League i fod-bold. DDU har valgt at sponsorere et børnehjørne under festivalen – vi håber på at mange forældre med børn vil kigge forbi hjørnet og hygge. DDU har også valgt at opstille en bod, så man kan få besvaret evt. spørg-smål og lignende der.
Ses vi? DDU’s bestyrelse og sekretariat
NY BESTYRELSE VALGTDDUs årlige generalforsamling blev afholdt den 26. marts i Vejle, hvor Tegnbuen var vært. Forholdene var meget fine og værterne sørgede for at det hele kørte på skinner, fra start til slut. En ny bestyrelse blev valgt og DDUs bestyrelse består nu af formand Ben-jamin Trudsøe Trock, bestyrelsesmedlemmerne Simon Bak, Nana Marie Søltoft, Caroline Seiler og Mads Jensen. Suppleanterne er Thishan Sriganesamoorthy og Emilie Mahler. Den 10. april blev der gennemført et konstitueringsmøde og de gamle bestyrelsesmed-lemmer er nu officielt udtrådt helt fra bestyrelsen. Derfor skal der gå en stor tak til Kenneth Andersen, Andreas Kronlund og Olivia Egebjerg for deres indsats hos DDU. (Nana Marie Søltoft og Emilie Mahler mangler på billedet).
DISORTION
Det er lykkedes DDU at få boder til årets Disortion (gadefest i Køben-havn), så der er rig mulighed for at få gjort reklame for Dansk Tegnsprog og fjerne eventuelle fordomme om døve og hørehæmmede i hverda-gens Danmark. Bestyrelsesmedlem Caroline Seiler er kontaktperson for projektet – skriv gerne til hende på [email protected] hvis du er interesseret i at vide mere. Ellers følg med på vores Facebook, hvor der vil komme opslag herom. I år varer Disortion fra den 1.-5. juni 2016.
DANSK KANDIDAT TIL EUDYS BESTYRELSE
Det europæiske ungdomsforbund for døve afholder deres årlige gener-alforsamling i Leksand, Sverige, til sommer. Det sker i forlængelse af det europæiske ungdomslejr, som foregår det samme sted. DDU har fået en henvendelse fra en af vores medlemmer, Danny Canal, der er interesseret i at stille op til EUDYs bestyrelse. DDU bakker op omkring hans kandidatur og krydser fingre for at det lykkes ham at blive valgt. Som repræsentanter til generalforsamlin-gen vil Andreas Kronlund (tidligere bestyrelsesmedlem) og en fra den nye bestyrelse deltage.
Den 8. april var DDU vært for et spændende møde med repræsent-anter fra Decibel (ved formand Yaacov Kiegel-Sloor) og Hørefore-ningen (ved forkvinde Majbritt Garul Tobberup). Formålet med mødet var at skabe en dialog mellem foreningerne, så fremti-dige projekter eventuelt kunne slås sammen til gavn for de unge medlemmer hos foreningerne. Det var et meget positivt møde og alle var enige om at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fore-ningerne, der skal arbejde videre mod nye fælles projekter.
MØDE MELLEM DDU, DECIBEL OG HØREFORENINGEN
20 / DØVEBLADET20 / DØVEBLADET
Det var en smuk lørdag morgen i Vejle. Datoen viste den 26. marts og solen var begyndt sin fremmarch fra øst. Klokken var 09:00. Den skønne forårsbrise uden for Spinderihallerne smittede af på de fremmødte. Imens jakkerne blev hængt op og de røde kinder langsomt forsvandt, var generalforsamlingen langt om længe skudt i gang.
TegnBølgen arrangerede sammen med DDU den årlige generalforsam-lingen i Spinderihallerne, hvor der skulle snakkes om vision og strategi, fremvises regnskaber, samt vinkes farvel til nogle og siges velkommen til de nye i DDU’s bestyrelse. Fra klokken 10:00 sad over 20 fremmødte og så med på DDU’s vision og strategi for 2016-2018. DDU lod hænderne berette om de forskellige områder DDU har valgt at beskæftige sig med i perioden 2016-2018. DDU under-stregede at de visioner og områder som DDU vil arbejde med skal gøre, at DDU I 2020 vil være en omfa-vnende og transparent organisation, der har tæt kontakt med sine med-lemmer og tilknyttede ungdoms-foreninger. DDU vil gerne bidrage til at unge tegnsprogsbrugere får mulighed for at bidrage til samfun-dets udvikling og være ligestillede.
I mellemtiden var der en frokost-pause, hvor folk nød de lækre sand-wichs, som TegnBølgen sørgede for. Efter frokosten forsatte DDU med at berette om arbejdsprogrammet over 2016-2018, og hvilke projekter, arrangementer, visioner der skal laves og nås.
Før den nye bestyrelse skulle findes, skulle årets frivillige og årets ung-domsforening findes. Rikke Hansen
vandt fortjent prisen, som årets frivillige for hendes hårde engage-ment og arbejdsindsat indenfor DDU og TegnBølgen. TegnBølgen vandt prisen, som årets ungdomsforening.
Generalforsamlingen sluttede af med at der skulle stemmes om en formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Benjamin Trock havde ingen modkandidater og blev genval-gt som formand. Farvel blev der sagt til Kenneth Andersen og Andreas Kronlund som valgte ikke at genop-stille efter to år på bestyrelsespos-terne. Hele fire personer stillede op som bestyrelsesmedlemmer, hvor der kun var to ledige poster. Hver kandi-dat havde muligheden for at holde en lille tale og fortælle om, hvorfor den pågældende ville ind i DDU’s besty-relse. Efter en stemmeoptælling blev Mads Jensen og Caroline Seiler valgt som bestyrelsesmedlemmer. Thishan Sriganesamoorthy og Emilie Mahler blev valgt som suppleanter.
Solen som havde sørget for en dejlig forårsdag var nu på vej ned i vest. Årets generalforsamling kom til sin afslutning og folk begyndte at klæde sig om, og alle så sig frem til eventyrfesten, som var arrangeret af TegnBølgen.
Hvert år afholder DDU generalforsamling, hvor man bygger en ny bestyrelse op i DDU, fremlægger regnskaber og fortæller om DDUs visioner og arbejdsplaner ud i fremtiden. Der var ingen undtagelse i år, hvor generalforsamlingen fandt sted i Vejle, som TegnBølgen havde æren af at arrangere.
TEKST AF MADS ANDREAS JENSEN
DDU
DDUSGENERALFORSAMLING 2016
DDU lod hænderne berette om de forskellige områder DDU har valgt at beskæftige sig med i perioden 2016-2018. DDU under-stregede at de visioner og områder
som DDU vil arbejde med skal gøre, at DDU I 2020 vil være en
omfavnende og transparent organ-isation, der har tæt kontakt med sine medlemmer og tilknyttede
ungdomsforeninger.
MAJ 2016 / 21
DDU
ÅRETS FRIVILLIGRikke Hansen
ÅRETS UNGDOMS- FORENINGTegnBølgen
Formand: Benjamin Trock
Bestyrelsesmedlemmer: Mads Jensen, Caroline Seiler, Simon Bak og Nana Søltoft
1. suppleant: Thishan Sriganesamoorthy
2. suppleant: Emilie Mahler
DDUS BESTYRELSE
22 / DØVEBLADET
DDU
ALTERNATIV BESLUTNINGI Vojens kan man følge med i de største speedway-events i Vojens Speedway Center. Eller man kan se de tidligere danske mestre i ishockey spille i SE-Arena. Eller også kan man møde den store familien Jensen, som består af 6 søskende, forældre og et par kæledyr. 3 af de søskende er født med den arvelige Pendred syndrom, hvilket betyder at de blev født med et høretab. Forældrene Bjarne og Susan Jensen har derfor set deres 3 børn voksne op i forskellige retninger. Mads Jensen er 22 år gammel, imens Zenia er 18 år gammel. Den yngste datter, Alberte, er 9 år gammel. De har alle sammen nu CI på begge ører og kun Mads mestrer tegnsproget godt. Imens Mads gik på Fredericiaskolen i Fredericia, hvor der var et stort net-værk af døve og hørehæmmede ven-ner, så så det anderledes ud da Zenia skulle starte i folkeskole. Antallet af døve og hørehæmmede var dalende og forældrene skulle derfor træffe en alternativ beslutning.
ENKELTINTEGRERINGBjarne fortæller hvorfor de har valgt at placere Zenia og Alberte i en hørende folkeskole frem for på Fredericiaskolen. ”Da Zenia skulle i skole, der troede vi at Zenia skulle til Fredericia. Måske det var begyn-dt at komme op i tiden at man blev
enkeltintegreret, men antallet af børn var også faldende, så der var ingen børn til at starte med Zenia på Fredericiaskolen, og derfor syntes man fra Fredericiaskolen, at Zenia var så god til at bruge sin hørerest, så man syntes, at hun skulle enkeltin-tegreres. Vi var ude at se alle skoler i kommunen, og vi fandt en skole, der virkelig havde gjort sig gode overvejelser om, hvad det ville sige, at have en elev med et høretab, og de havde mod på at have Zenia, det kunne vi mærke. Vi vidste i god tid, at det var derude hun skulle være, og vi var der et år forinden. Ift. Alberte var det sådan, at udviklin-gen var så langt fremme ift. CI, og der var stadig ikke særlig mange børn på Fredericiaskolen og vi havde fået så gode erfaringer med Zenia og enkeltintegrering. Dengang hed inklusion enkeltintegrering.”
SIMMERSTED FRISKOLEZenia og Alberte gik på Simmersted Friskole og det følte Zenia og Alberte
sig meget tilpas i. Nu går Zenia på gymnasium i 2.g, imens Alberte fort-sat går i folkeskole i Simmersted. Det rette udstyr og hjælp har været med til at gøre en stor forskel for både Zenia og Alberte i at skulle integreres med hørende. Zenia og Alberte blev spurgt om de følte sig godt tilpas i skolegangen.
”Ja, det gør jeg. Det er fint og godt. Vi har mikrofon-erne, og så kan jeg høre lidt bedre, og fordi jeg har min fjernbetjening med i skolen, så jeg kan skrue ned til morgensam-lingen” svarede Alberte. Zenia fulgte op med svaret:” Ja, det gør jeg. Jeg tror bare, at I folkeskolen har man udvalgt
en skole, og den var tilpasset mig. I 9. klasse var det meget det samme, folk tilpasser sig bare. Man bliver accepteret for den man er, sådan er det også på gymnasiet. ”
TEGNSPROG ER VIGTIGTForældrene synes at det er vigtigt, at børnene med deres høretab får
DEBAT INKLUSIONFlere og flere bliver CI-opereret og døveskolerne ser sig derfor nødsag-et til at lukke på grund af for få elever. Hørehæmmede og døve bliver derfor nødt til at integrere sig i det hørende samfund. For eksempelvis er Skolen på Kastelsvej og Langelinieskolen blevet sammenlagt til én skole – Langelinieskolen. Folkeskolen skal indrettes således, at færre elever får brug for specialundervisning eller specialskoletilbud. Loven, salamanca-erklæringen, har til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
TEKST AF MADS ANDREAS JENSEN
Ja, jeg synes det er vigtigt, at man har et grundlæggende
tegnsprogsniveau, så man kan hjælpe sit barn i dagligdagen ift. basale behov; mad, drikke, søvn,
m.m., så man kan hjælpe sit barn og kommunikere, hvis de ikke
har deres CI på.
MAJ 2016 / 23
DDU
muligheden for at lære tegnsprog at kende. Derfor fik alle lært de basale tegn, hvor det endte med at kun Mads valgte at beholde tegnspro-get og stadig være integreret i døveverden. Zenia og Alberte valgte efter at lære at høre og snakke, at stoppe med at bruge tegnsprog og kan kun de basale tegn i dag. Bjarne svarede på spørgsmålet, om han synes at det er vigtigt med tegnsprog. ”Ja, jeg synes det er vigtigt, at man har et grundlæggen-de tegnsprogsniveau, så man kan hjælpe sit barn i dagligdagen ift. ba-sale behov; mad, drikke, søvn, m.m., så man kan hjælpe sit barn og kom-munikere, hvis de ikke har deres CI på; hvis de fx er i bad, er syge og ikke kan have det på, er i svømmehallen eller udstyret er i stykker. Man kan sige, det er forskelligt ift. hvordan et forløb med det enkelte barn nu måtte være. For er barnet kun 1 uge når man opdager høretab, så får det nok også meget hurtigt CI i dag og vil være meget hørende fra starten, men har man et barn, der har meget svingende hørelse, og måske først lang tid senere får CI, så er det vigtigt at give barnet noget indhold i sit liv og hjælpe dem med at kommunikere. Det er vigtigt at huske, at børn er for-skellige, så selvom et barn har CI, be-tyder det jo ikke, at det ikke behøver tegnsprog, det er jo meget forskelligt.
Så man kan ikke sige, at et barn ikke har brug for tegnsprog bare fordi det har CI. Det er også vigtigt, at kom-munerne ved det; altså at børnene er forskellige. De må ikke bare tro, at et barn med CI er hørende. Eller sige: I behøver ikke tegnsprogskurs-er, for barnet skal jo opereres lige om lidt. Det er jo også individuelt, hvor meget barnet profiterer af sit CI, så det kan man ikke bare lave en overskrift på.
Imens Mads forsætter med at bruge tegnsprog, har Zenia og Alberte fravalgt tegnsprog i dag. De føler begge to at der ikke er det store behov for tegnsprog.
”Fordi jeg ikke tænker særlig meget over det, og det er nemmere at tale og høre. Og der er måske ikke så mange, der ville kunne forstå tegnsprog. Det er ikke et problem for mig, at vi ikke bruger tegnsprog. Hvis vores udstyr går ud, så bruger mig og Louise nogle gange lidt tegnsprog.” Alberte er nemlig heldig at gå i klasse med en hørehæmmet, så hun ikke er alene om at have et høretab. De kan derfor snakke lidt tegnsprog, hvis tingene ikke går som ønsket.
STØTTE FRA KOMMUNEN Hvis hørehæmmede og døve skal trives og have det godt i hørende samvær, så kræver det støtte og muligheder fra kommunen. Spørg-smålet “Føler I at kommunen tilby-der nok muligheder til døve/høre-hæmmede?” blev stillet til Bjarne og han svarede, at hvis kommunen er åben overfor de samarbejdspartnere der er rundt omkring i landet, som arbejder med hørehæmmede, så er der rig mulighed for at ens barn kan få tilbud om samvær og oplevelser med andre ligestillede. Så kommu-nen behøver ikke altid opfinde den dybe tallerken, men de skal støtte de andre partnere økonomisk, fx Deci-bel eller Døveforeningen. Så man kan komme afsted til aktiviteter.
PROBLEMER VED INKLUSION? Problemet er, at mange skoler ikke kender til problematikken ved at
have et barn med høretab, så de har ingen kendskab til det, og lærerne har ikke været på kurser, så man starter helt fra nul.
Plus hele folkeskolen er udfordret omkring alt det med inklusion, ikke kun af børn med høretab, men
hvis man så som lærer bare ikke brænder for at få inkluderet et barn med høretab, så fungerer det ikke. Vi kunne mærke på mange skoler, som vi besøgte, da vi kiggede dengang med Zenia, at de faktisk helst bare ville have, at vi fandt en anden skole. De var slet ikke interesseret i den opgave. Jeg ved ikke hvordan det
er rent lovgivningsmæssigt, om de må sige nej til at tage et barn med høretab, men vi synes egentlig at det var godt, at skolerne gjorde sig nogle overvejelser, så de ikke bare gik ind i opgaven med lukkede øjne og troede det var en dans på roser, for så var det ikke gået. I stedet fandt vi en skole, der havde gjort sig nogle overvejelser, og var kommet frem til, at de rigtig gerne ville tage opgaven. Ulempen kan også være, at der kommer til at sidde børn med høretab rundt omkring på skolerne helt alene, uden andre med høretab, og det er jo også et problem, at de aldrig kan være sammen med andre, der ved hvordan det er at have høretab. Mennesker har nok bare generelt brug for at spe-jle sig i hinanden for at kunne trives. Den enkelte elev er nok mere udsat, fordi man måske har nemmere ved at blive sat i bås, når man sidder som den eneste med et høretab. Så man skal nok ikke skille sig for meget ud, før man bliver stemplet, som væren-de meget anderledes.
Inklusion ser ud til at fungere godt for den nye generation af høre-hæmmede, som bliver CI-opereret meget tidlig. Det er dog vigtigt med rigelig støtte fra kommunen, samt det helt rigtige skolevalg for barnet.
Fordi jeg ikke tænker særlig meget over det, og det er nemmere
at tale og høre. Og der er måske ikke så mange, der ville kunne
forstå tegnsprog. Det er ikke et problem for mig, at vi ikke bruger tegnsprog. Hvis vores udstyr går ud, så bruger mig og Louise nogle
gange lidt tegnsprog.
ALBERTE9 ÅR
ZENIA 18 ÅR
24 / DØVEBLADET
VOXPOP
24 / DØVEBLADET
ANNONCE
MAJ 2016 / 25
VOXPOP
OLE MUNK PLUM
Formand for DDL 1955-1978
I mere end 30 år arbejde Ole Munk Plum utrætteligt for DDL. Varetagelsen af døves interesser blev en livsopgave for ham. Ole Munk Plum døde pludseligt under et ferie-
ophold i Sverige den 9. juli 1978. Han blev 63 år.
MEDLEMSNYT
- - - - - 50 - - - - -24. maj
HELLE BRIXENGalten
24. majDORTE NØRGAARD
JENSENNyborg
7. juniHELLE NORBERG
Frederiksberg
10. juniELISABETH
KINGO CHRISTENSENSverige
- - - - - 60 - - - - -23. maj
MARGIT KRISTENSEN
Vildbjerg
31. majINGER MARIE
NIELSENLunderskov
- - - - - 65 - - - - -13. juni
JØRGEN SØNNICHSEN Frederiksberg
- - - - - 70 - - - - -26. maj
BENT PETERSENVejen
30. majTOVE BANG
HOFFMEYERHerning
2. juniOLE FABRICIUS
FAUSTRUPBrønshøj
7. juniHENRY LARSEN
Nykøbing M
- - - - - 75 - - - - -24. majBETTY
HØYBERG-NIELSENKongens Lyngby
- - - - - 80 - - - - -25. maj
WILLY ELMER PEDERSEN
Odense SØ
- - - - - 90 - - - - -4. juni
EDITH PEDERSENFredericia
7. juniMARGRETHE
THOMSENFredericia
FØDSELSDAGE
JUDY NIELSENJeg kendte selv personligt Ole Munk Plum gennem flere år. Han var en meget dygtig mand. Han strålede altid, og hans tegnsprog var godt! Han var meget aktiv og arbejdede hårdt - han ville gøre alt for døve! Det er trist, at vi mistede ham så tidligt.
PLUMS GRAVSTEN FLYTTETTIL DØVES KIRKES HAVE
Onsdag den 13. april blev der afholdt en særlig reception i Døves Kirke. Årsagen var flytningen af den tidligere DDL-formand Ole Munk Plums mind-
esten fra Solbjerg Kirkegård til Døve Kirkes have på Frederiksberg. Mange døve mødte op sammen med familiemedlemmerne til Ole Munk Plum.
TEKST OG FOTO: VICKIE MØLGAARD-MADSEN
INGE MARIE BENDTSENJeg ved ikke 100%, hvem han var. Men jeg ved selvfølgelig, at han er en kendt døv person. Han har hjulpet mange døve og gjort et flot stykke arbejde for døvesagen. Jeg er mødt op her i dag fordi jeg er nysgerrig på at vide lidt mere om, hvem Ole Munk Plum var.
TYGE BJØRN JENSENOle Munk Plum er jo en vigtig person for døvesagen – en rigtig ildsjæl! Han har betydet utrolig meget for døves kultur. Han er en historisk person. Noget af det jeg især tænker på er, at Ole altid sagde: ”Døve kan!” Det synes jeg, er vigtigt at blive ved med at huske på.
23.5.1915 9.7.1978
26 / DØVEBLADET26 / DØVEBLADET
FORFATTERINTERVIEW
Døvebladet møder Sarina en smuk forårsdag i april. Sarina virker ikke umiddelbart som en ung, hørehæm-met kvinde, der rummer så meget mørke, som hendes bøger gør. Men det er netop dét, Sarina ønsker; at vise livets nuancer, og at der altid er mere, end hvad man kan se med det blotte øje.
Allerførst tillykke med udgivelsen af dine to bøger. Hvordan føles det at have fået udgivet hele to bøger på en gang?
- Det føles mærkeligt. Og lidt skræm-
mende. Men også fedt. Jeg har før fået udgivet en e-bog, men denne gang udgiver jeg to papirbøger. Jeg er måske lidt gammeldags, hvad angår bøger – jeg kan bedst lige papirbøger, smiler Sarina.
- Der har været meget stress op til udgivelsen, men nu er det overstået. Det føles fantastisk.
Hvorfor har du valgt at skrive bøger og ikke en blog, som så mange andre?
- Jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle gøre. Man kan sige, at hvis
man blogger, så er det gratis. Alle kan læse, hvad du skriver. Det bliver måske også hurtigt glemt igen. Bøger beholder man, og man kan tage dem ned fra hylden og læse dem igen. Derudover fik jeg at vide, at jeg skriv-er på ’forfatterniveau’. Så jeg ville gerne prøve at få bøgerne udgivet. Og jeg var heldig, at det lykkedes.
Man fornemmer, at det er nogle meget personlige bøger med megen mørke og smerte, du har skrevet – hvad har du gjort dig af tanker, inden du skrev dem?
Forfatterinterview: LIVET ER IKKE ALTID SÅ LYSERØDT, SOM FOLK GERNE VIL HAVE DET TIL AT VÆRE
Sarina Michelsens liv har ikke ligefrem været nogen dans på roser. Overgreb og tanker om
døden er nok noget, som de fleste vil holde for sig selv. Men ikke
Sarina. For hende er det at skrive en naturlig ting, og hun har netop fået
udgivet to bøger, som er skrevet med udgangspunkt i hendes egne
oplevelser og erfaringer.
TEKST OG FOTO: VICKIE MØLGAARD-MADSEN
MAJ 2016 / 27
FORFATTERINTERVIEW
- Jeg har ikke gjort mig så mange tanker som sådan. At skrive er en naturlig måde for mig at få tingene ud på. Bøgerne er skrevet på bag- grund af mine egne erfaringer. Og ja, de indeholder meget mørke og smerte, og mange vil måske ikke bryde sig om at dele så personlige er-faringer. Men for mig er det naturligt. Jeg synes desuden det er vigtigt at vise, at livet ikke altid er så lyserødt, som folk gerne vil have det til at være.
Hvis du selv skal beskrive bøgerne, hvad handler de så om?
- Bogen ”Og hun hviskede” handler om mig person-ligt. Det er dog ikke sådan, at jeg skriver noget ’endegyldigt’, hvis man kan sige det sådan. Bøgerne efterlader plads til refleksion, og det er vigtigt for mig. Jeg ønsker ikke at pådutte folk en mening, men snarere at vise, at der altid er flere sider af en sag.
Sarina fortsætter:
- Den anden bog ’Når intet er godt’ handler om parforhold. Den er mere fiktiv, men stadig baseret på mine egne erfaringer. Den er meget mørk - men sådan er livet jo nogle gange. Jeg er generelt et positivt menneske i hverdagen, men jeg vil også gerne vise skyggesiderne i livet. Bogen vil sikkert provokere mange. Og den gør også op med mange tabuer. Men det er netop det, der et af formålene. Jeg vil gerne vise nuancerne i livet og de forskellige sider af ens personlighed; få folk til at åbne op og reflektere noget mere.
Døveverdenen er meget lille – er det noget, der har været med i dine overvejelser i forbindelse med udgiv-elsen?
- Ja, helt klart. I starten var jeg meget i tvivl. Den ene bog handler blandt andet om voldtægt. Nogle ved, hvem fyren er. Jeg tænkte over, hvordan reaktionerne ville være – også fra fyren selv. Men der er også mange rygter i døveverdenen. Og sådan vil det altid være. Ingen tør spørge,
mange vil hellere gætte. Nu skriver jeg sandheden. Det er dog ikke for at mane nogle rygter i jorden, at jeg har skrevet bøgerne. Som sagt er det naturligt for mig at skrive.
Hvordan har reaktionerne på bøgerne været?
- Der har allerede været mange reak-tioner på bogen. De fleste har været
positive og mange har kontaktet mig og fortalt, at jeg har sat ord på nogle følelser, som de også selv havde. Folk har udvist stor tillid til mig og har syn-tes, at det er be-friende med min åbenhed. Også det, at jeg er med til at nedbryde nogle tabuer. Der er selvfølgelig stadig rygter. Folk, der læser min
historie, vil måske tænke, hvem den handler om. Men der er heldigvis mange, der spørger mig direkte, i ste-det for bare at lade rygterne løbe.
Har du planer om at skrive flere bøger?
- Ja, det har jeg. Jeg vil rigtig gerne udgive en roman. Men det er en stor udfordring og et stort arbejde. Jeg har nu været i gang i to år. Det kan også være der kommer flere bøger i stil med dem, jeg nu har fået udgivet. Vi må se, om der er mere i mig, smiler Sarina.
Har du nogle gode råd til andre, der drømmer om at skrive og udgive bøger?
- Jeg plejer at sige, at man bare skal skrive - skriv fra hjertet! Lad være med at tænke på stavefejl og den slags. Alt det praktiske kan komme til sidst. Vil du gerne skrive fiktion og/eller romaner, så skal du huske at blive fortrolig med karaktererne. Du skal give sig tid til at lære personerne at kende. Ellers bliver det utrovær-digt. Jeg får selv hjælp i diverse fora for forfattere. Det er primært hjælp med alt det praktiske som udgivel-ser, reklame, salg af bøger osv. Selve skriveprocessen er jeg alene om, afslutter Sarina.
OM FORFATTEREN
Sarina Michelsen er 28 år og bor i København. Hun har udgivet to
bøger på forlaget Books on Demand. Bøgerne kan købes både som e-bøger og papirbøger hos fx saxo.dk. Bøgerne
koster mellem 45 kr. og 55 kr.
OG HUN HVISKEDE (2016)
Det her er ikke bare en bog. Det er en billet til en rejse. Du kommer til
et magisk sted, hvor der er fyldt med væsner og dystre følelser. Bogens for-fatter fortæller om en flugt fra livet. Et liv, hun ikke evner at leve. Samti-digt har hun et ønske om et liv, hun
ikke er i stand til at udføre.
NÅR INTET ER GODT (2016)
En bog om en følelsesmæssig rejse. En rejse, der vil vise dig kærlighedens evne til at ændre et menneske fuld-stændigt. Små digte og noveller, som maler et billede af kærligheden fra forskellige vinkler; den pæne, den
angste og den dårlige.
SARINAS FORFATTERSIDE
PÅ FACEBOOKfacebook.com/sarinamichelsen
Bogen vil sikkert provokere mange. Og den gør også op med mange tabuer. Men det er netop det, der et af formålene. Jeg vil
gerne vise nuancerne i livet og de forskellige sider af ens person-lighed; få folk til at åbne op og
reflektere noget mere.
MAJ 2016 / 27
28 / DØVEBLADET
Heden, Herning:19/5 kl. 14: Besøg på Carl HP & Alfeldts museum, Birk2/6 kl. 14: Socialt samvær og vi ønsker hinanden god sommer
Døves seniorklub Nord, Aalborg18/5 kl. 13: Omvendt bankospil og bestyrelsesmøde24/5: Tur til Anne Just’ have i Hune 25/5 kl. 13: Underholdning ”Lille bøvling” af Ole Sørensen26/5 kl. 10: Torsdagsbanko og evt. frokost.1/6 kl. 13: Frit samvær8/6 kl. 13: Frit samvær15/6 kl. 13: Tipshjulet6/7: Tur til Ålbæk med ørneopvisning
Seniorklubben Fynboerne, Odense 24/5: Afslutning af sæsonen – fællesspisning
Pensionistklubben Åkanden Aarhus25/5: Motion og frit samvær22/5: Sommerafslutning med frokost
Brohusklubben, København10/5: Bustur til Stevnsfortet Vi mødes ved DGI-byen Tietgensgade 65 1704 København V kl. 09.30 OBS: Alle pladser udsolgt12/5: Foredrag om ældresagen19/5: Gymnastik / Rafling / Video / PC værksted24/5: Cykeltur i København26/5: Sommergrill 2/6: Frit samvær/ Video / PC værksted 9/6: Frit samvær/ Video / PC værksted16/6: Frit samvær/ Video / PC værksted23/6: Frit samvær/ Video / PC værksted28/6: Vandretur til Køge30/6: Frit samvær/ Video / PC værksted
ÆLDREVEJLEDERNES TRÆFFETIDER
JOSEPHINE ANKER
Aarhus Døves Pensionistklub “Åkanden” Carl Blochs Gade 28. Aarhus Onsdag den 25 maj kl. 09.30
Heden, Herning Gl. Skolevej 29A. Herning.
Torsdag den 2. juni kl. 13.00
Josephine Anker holder sommerferie i uge 25 samt
ugerne 28-30
ANNE MARGRETHE PHILIPSEN
Brohusklubben, København Torsdag den 12. maj 2016
kl. 09.30 – 10.30 Torsdag den 2. juni 2016
kl. 09.30 – 10.30
Plejehjem, Solterrasserne, Valby Tirsdag den 14. juni 2016
kl. 10.00 – 11.30 Ingen konsultation i juli
Valdemar Sejr, Ringsted Ingen konsultation: Juni, juli og august
Gudstjenester Døves Kirke, Frederiksberg
Onsdag den 18. maj 2016 kl. 10.00 – 11.30
Onsdag den 22. juni 2016 kl. 10.00 – 11.30
Ingen konsultation i juli
28 / DØVEBLADET
KORT NYT FRA BESØGSTJENESTEN
PENSIONISTKLUBBERNES AKTIVITETER
Traditionen tro afholdte DDL i begy-ndelsen af april den årlige frivillig-fest for alle besøgsvenner og lokale ledere. I år var festen i Den gamle By i Aarhus, hvor i alt 25 frivillige deltog. Dagen var krydret med oplæg om at være frivillig i DDL, og så var vi på en spændende rundvisning i den nyåbnede 1974-del af Den gamle By.
Desværre skulle vi også tage afsked med tre lokale ledere, der igennem mange år har været med til at op-bygge og udvikle besøgstjenesten. Fra DDL siger vi en STOR tak til Vera Danielsen, Odense, Kristiane Jensen, Aalborg og Susanna Restorff, Frederi-cia for jeres engagement og indsats.
Har du lyst til at blive frivillig besøgsven?
Kontakt
ÆLDRE
Katrine Johannsen Eskelund [email protected]
MAJ 2016 / 29
Inden længe står sommeren for døren, og som I kan se, betyder det også, at flere af pension-istklubberne så småt er ved at lukke ned for aktiviteterne på denne side af sommerferien. MEN inden vi skal ud og nyde solen og varmen (forhåbent-ligt), så skal vi først til det årlige pensionisttræf, som denne gang finder sted i København over to dage, hvoraf den ene af dagene består af en spændende konfer-ence om ældre døves boformer. Ældrevejlederne og jeg deltager, så kom, sig hej og hør mere om vores tilbud til jer.
Vi har igennem de seneste år haft fokus på ældre døves sundhed. Og kast lige et blik på
pensionistklubbernes aktivi-tetsoversigt: Gymnastik, cykel- tur, motion – godt gået af jer pensionistklubber, at I aktivt tænker motion ind for med-lemmerne! I samarbejdet med formændene for pensionistklub-berne har vi nemlig fundet ud af, at motion skal være nemt at komme til, sjovt og meget gerne sammen med andre døve.
Hvis du savner inspiration til, hvordan du kan komme i gang med en aktiv hverdag, er du meget velkommen til at kon-takte din lokale ældrevejleder.
God sommer til alle!
Katrine Johannsen Eskelund Projektleder
HILSEN FRA ÆLDREOMRÅDET
FREDERICIA DØVESKOLES ELEVFORENINGGeneralforsamling og kaffe foregår på
Fredericiaskolen, Merkurvænget 2, Fredericia Lørdag den 10. september 2016
PROGRAM Kl. 13.00 Ankomst Kl. 13.30 Generalforsamling Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe Efter kaffe rundvisning på skolen Kl. 17-18 Ankomst til Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, Fredericia Kl. 17.30 -18: Festmiddag
Forret: Lun torskesouffle med fiskecreme og urter Hovedret: Helstegt kalvefilet, kalvesky, stegte karto-fler og årstidens grønsager Dessert:Islagkage pyntet med brændt hvid chokolade
320 kr. pr. person - drikkevarer for egen regning
Betaling for middag: Skriv dit/jeres navn og overføres til Middelfart Sparekasse, reg.nr. 0757 konto nr. 3223024237.
Der kan reserveres separat bord til jubilarer-hold.
Tilmeldingen kan henvende til forkvinde Grethe Dohm, Enghavevej 4, 5800 Nyborg. Email: [email protected] senest den 26. august 2016.
NYBORG DØVESKOLES ELEVFORENINGDer afholdes generalforsamling på Hotel Nyborg
Strand lørdag d. 20. august 2016
PROGRAMkl. 14.00 Ankomst kl. 15.00 Kaffe - medl. gratis, for ikke medl. kr. 66,- kl. 16.00 Generalforsamling kl. 18.00 Buffet - medl. 275,- kr. og ikke medl. 325,- kr. Betaling skal ske til Danske Bank reg.nr. 1551 konto nr. 4696079633
Husk at skrive dit navn og evt. medlemsnummer.
Tilmelding til Ellen og betaling: Senest d. 20. juli 2016
Ellen Eriksen, Johs. Høyrupsvej 32 st. tv., 5800 Nyborg e-mail: [email protected]
ÆLDRE
30 / DØVEBLADET
30 / DØVEBLADET
KØBENHAVN SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLM
KØBENHAVNMENIGHEDSRÅDETS FORMANDRITVA BERGMANNE-mail: [email protected]
DØVEPRÆST LISE LOTTE KJÆR, kbf. Døves Kirke og København Hjortespringvej 107, 2730 Herlev Mobil/SMS: 31 79 99 57 Fax: 44 53 42 33 E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke efter aftale.Mandag fri.
DØVES KIRKEFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg CWebsite: www.doeveskirke.dkFacebook: Døves KirkeKirkekontorets åbningstid: Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-13.30. Indgang fra p-pladsen. Kirken er åben med indgang fra Ågade tirsdag, onsdag og torsdag 10-12. Åbent hus hver onsdag 10-13.
DAGLIG LEDER, KORDEGN OG SOGNEMEDHJÆLPER HEIDI NISSEN MOESBY SMS: 51 44 28 66 E-mail: [email protected] Skype: doeveskirke Træffetid: Se kirkekon-torets åbningstider. Fredag fri.
KIRKETJENER ALYSSON ALBUQUERQUE DE ARAUJO Mobil/SMS: 52 81 80 70 E-mail: [email protected] Træffes i Døves Kirke tirs-dag-fredag kl. 9.00-13.00. Mandag fri.
ORGANIST ULLA THILO SCHMIDT Mobil/SMS: 26 22 23 95 E-mail: [email protected] SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLMDØVEPRÆST MARIE-LOUISE BORK WINTHER Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Højsgårds Allé 67, 2900 Hellerup Mobil/SMS: 30 222 199 E-mail: [email protected] Facebook: [email protected] Træffes efter aftale. Mandag fri.
Læs mere på www.doeveskirke.dk Facebook: Døvemenigheden Øst for Storebælt
Se også tekst-TV side 736. Ret til ændringer forbeholdes
30 / DØVEBLADET
KIRKE
I en gudstjeneste eller ved en kirkelig handling bekender vi vores kristne tro. Vores bekendelse fortæller, at vi forsager djævlen og tror på Gud, Jesus Kristus og Helligånden.
Vi placerer Gud, Jesus og Helligånden forskellige steder i vores tegnrum.
Vi placerer Gud til højre oppe, så vi kan understøtte billedet af, at Gud er i him-len, hvilket vi siger i forbindelse med Jesus (OG i Fader Vor-bønnen).
Vi placerer Jesus lidt til højre for Gud, igen oppe, for i trosbekendelsen siger vi, at Jesus er Guds højre hånd, og efter
opstandelsen fra de døde, indtager han sin plads oppe i himlen hos Gud.
Hvor placerer vi Helligånden? Det gør vi i en linje lige ud for os, fordi Helligånden er iblandt os. Det siger vi, fordi der i Bibelen står: Pinsesøndag sendte Gud Helligånden på jorden.
I Lukas Evangeliet fortælles der, at 40 dage efter Jesu opstandelse (påsk-esøndag) er disciplene samlet og sam-men med Jesus, og de ser Jesus fare til himmels.
I Apostlenes Gerninger står der, at 10 dage senere, altså 50 dage efter Jesu
DEN DEJLIGE PINSE!
Torsdage d. 12. og d. 26 maj kl. 14.30-16.30 Foredrag i Døves KirkeOplæg ved Rødtop og Lise Lotte Oplæsning på dansk tegnsprog fra bogen: ”På kanten af velfærdssamfun-det” ved Sussi Toft.
Søndag d. 15. maj kl. 14.00Pinsedag Døves Kirke København, Døvepræst Lisa Lind fra Norge og LL. Der med-virker døve tegnsprogstolke
Torsdag d. 16. juni kl. 14.00 PlejehjemsgudstjenesteFælledgården, Drejøgade 3, Køben-havn, LL
Søndag d. 26. juni5.søndag efter Trinitatis Sommerstævne. Gudstjeneste i Faxe Kirke 10.30. Turen går til Faxe og Rødvig. Se omtale på kirkens Facebook- eller hjemmeside. Tilmelding til [email protected]
Søndag d. 22. maj kl. 14.00Gudstjeneste og foredragSakskøbing Kirke, Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing. Efter gudstjenesten er der foredrag ved Jessica Rohde. Hun fortæller om sit liv, virke som kordegn og om teologistudiet.
Fredag d. 27. maj kl. 10.00NYT! PLEJEHJEMSANDAGT på Egebækhus, Egebækvej 159, 2850 Nærum. Gratis kaffebord. Alle er velkomne!
Fredag d. 24. juni kl. 10.00PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE på Egebækhus, Egebækvej 159, 2850 Nærum. Døvepræst Erik Lundager kommer fra Aalborg og prædiker.
MAJ 2016 / 31
opstandelse, er Jesu disciple igen samlet. Denne søndag er også jødernes helligdag, og derfor er mange folk sam-let i Jerusalem.
”Pinse” kommer af ”pentecoste” og betyder 50. dag (efter påske søndag).
Disciplene sidder sammen og plud-selig fyldes de alle med Helligånd og begynder at tale forskellige sprog. Disciplene kan på den måde kommu-nikere med alle, og Peter prædiker for dem.
Fortællingen opfattes derfor som en beskrivelse af den første gudstjeneste, den kristne kirkes fødsel og marker-
ing af, at Gud har sat Helligånden på jorden.
OKTOBER 2015 / 31
MIDT- OG NORDJYLLANDMENIGHEDSRÅDETS FORMANDNIELS VILLADSEN
E-mail: [email protected]
DØVEPRÆSTER ERIK LUNDAGER (EL) Humlestien 2 9230 Svenstrup Tlf/teksttlf: 9831 8889 Fax: 9831 8885 Tlf./SMS: 2927 1018 E-mail: [email protected]
IRENE SCHJØDT (IS) Banevej 13, Hansted 8700 Horsens Tlf.: 7565 6458 SMS: 3024 6458 Fax: 7565 6459 E-mail: [email protected]
Læs mere om foredrag m.m. i Effata eller på www.dmmidtnord.dk.
Find os på Facebook-gruppen: Midt- og Nordjyllands Døvemenighed
SYDJYLLAND OG FYNMENIGHEDSRÅDETS FORMANDRITTA FREUND CHRISTENSEN E-mail: [email protected]
DØVEPRÆSTER ULRICH THIIM (UT) Steppingvej 32 6580 Vamdrup Tlf./SMS: 2991 6545 E-mail: [email protected]
CHRISTINA EBBESEN (CE) Kildeskoven 74 7000 Fredericia Tlf./SMS: 2987 5758 E-mail: [email protected]
Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdag eftermiddag samt efter aftale.
Læs mere om arrangementerne i Effata eller på: www.dmsyd.dk
Find os på Facebook-gruppen: Døvemenigheden i Syddanmark
MIDT- OG NORDJYLLANDMandag den 16. maj kl. 13.002. PINSEDAGLangenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, IS. NB: Gudstjenest-en holdes på dansk tegnsprog/uden stemme. Der tolkes til dansk tale. Kaffe og foredrag ved Elisa Klejs om autisme
Søndag den 22. maj kl. 14.00Hans Egedes Kirke, Grønlandstorv, 9210 Aalborg, EL. Kaffe i kirkens lokaler
Søndag d. 19. juni kl. 14.00Lønstrup Kirke, Lønstrup Kirkevej, 9800 Hjørring, EL. Efter gudstjenest-en drikker vi kaffe et sted i området (måske med havudsigt!)
Lørdag d. 2. juliMønsted Kirke, Bryrupvej 14, 8800 Viborg.Sommerudflugt. Efter guds- tjenesten spisning og besøg i Mønsted Kalkgruber. Tilmelding senest d. 26. juni til døvepræsterne eller på opslag i døveforeningerne
Søndag 22. maj kl. 14:00 CELejrskov kirke, Lejrskov Kirkevej 8, 6640 LunderskovForedrag ved Tommy Andersen, Ny-borgskolen før og nu
Onsdag 25. maj kl. 10:30Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 FredericiaGudstjeneste ved Irene SchjødtFor beboerne på plejeafdelingen
Søndag 29. maj kl. 10:00 UTRibe domkirke, Torvet 19, 6760 RibeGudstjeneste og foredrag ved biskop Elof Westergaard
Søndag 12. juni kl. 14:00 UTEnsted kirke, Gammel Tinglevvej 116, 6200 AabenraaForedrag ved Asger Bergman
Søndag 19. juni kl. 14:00 CEAllerup kirke, Allerup Bygade 54, 5220 Odense SØKaffe på Allerup gamle have, klappen 1, 5220 Odense SØForedrag Bo Meier om hans motor-cykel tur i Europa
Onsdag 29. juni kl. 14:30 CEKirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 FredericiaGudstjeneste for alle – også udefraGudstjeneste og foredrag Karen Tikøb
Søndag 3. juli kl. 14:00 CESommergudstjenesteAalborg Kirke, Kirkegade 40A, 6840 Oksbøl. Kaffebord Tursithotellet, Tor-vegade 1, 6840 Oksbøl
Onsdag 27. juli kl. 10:30Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. Gudstjeneste ved hørende præst + tolk. For beboerne på plejeafdelingen
SYDJYLLAND OG FYNSøndag 16. maj kl. 14.002. PINSEDAG - CEFriluftsgudstjeneste på Kastellet, Kon-gensgade 111, 7000 FredericiaMulighed for at købe sandwich efter gudstjenesten
MAJ 2016 / 31
EFFATA
Kirkebladet Effata er gratis og udkommer tre gange om året:
den 1. april, den 1. august og den 1. december
KIRKE
FÅ NYHEDER FRA MIDT/NORDSe også tekst TV side 736 eller www.DMmidtnord.dk
BIBLEN PÅ DANSK TEGNSPROG
Du kan se Trosbekendelsen, Fader Vor, Kristi Himmelfarts
fortællingen (Lukas Evangeliet 2, 1-11) og beretningen om Pinsen
(Apostlenes Gerning 2, 1-11) i Tegnbibelen, som gratis kan ses
på: tegnbibel.schwung.dk
God fornøjelse og vi glæder os til at fejre de kommende tiders
gudstjenester med jer!
32 / DØVEBLADET32 / DØVEBLADET
ANNONCE
Nørrebjertvej 1096000 kolding
Tlf. 26 65 55 98
Tegnsprogs tolk
Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder
Blekinge Boulevard 22630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60
MAJ 2016 / 33
1
DDL er i gang med et nyt arbejdsmarkedsprojekt og søger personer, der vil deltage i projektet. TEGN NU er en ny service til døve, der har et arbejde eller som søger et arbejde.
Med TEGN NU kan du få oversat svære tekster fra skriftlig dansk til tegnsprog.
Du kan også få oversat fra tegnsprog til skriftlig dansk med TEGN NU.
Eksempler for dig, der er i arbejde:
• Mødereferater
• Instruktioner
• Mails fra chefen og kollegaerne
• Ordrebestillinger fra kunder osv.
Eksempler for dig, der søger arbejde:
• Jobopslag
• Breve/mails fra jobcentrene
Det foregår på den måde, at du sender et billede eller en fil af den svære tekst til TEGN NU, og så får du billedet eller filen tilbage på tegnsprog.
Du kan også sende en video på tegnsprog og få det oversat til skriftlig dansk.
Projektet sker i samarbejde med CFD Rådgivning, Castberggaard Jobcenter og Den Nationale Tolkemyndighed.
Fortæl mig mere Hvis du gerne vil vide mere om TEGN NU, og måske deltage i projektet, så kontakt DDL’s konsulent Jesper Hårdell.
Er det et problem for dig, at skriftligt dansk er svært? Få hjælp til at få oversat svære danske tekster til tegnsprog
Kontakt:
Danske Døves Landsforbund
Telefon: 20 90 06 60Email: [email protected]: ddl.deaf.dk
MEDLEMSSIDE
Nørrebjertvej 1096000 kolding
Tlf. 26 65 55 98
Tegnsprogs tolk
Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder
Blekinge Boulevard 22630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60
[email protected] • [email protected]
MAJ 2016 / 33
34 / DØVEBLADET34 / DØVEBLADET
ANNONCE
DuPont Nutrition Biosciences
Taarnvej 25DK-7200 GrindstedTlf. 79 72 59 63
www.food.dupont.com
Svendsens Gulvservice ApS
Nrd Strandvej 119 d • 3150 HellebækTelefon 49 13 92 80 – Mobil 20 15 20 04
www.svendsengulve.dk
4labels a/sJyllandsvej 139500 Hobro
98 52 15 11www.4labels.dk
Industrivej Vest 36 l dk-6600 vejen l t: +45 7696 2130 l [email protected] l www.alflow.dk
Arkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S
86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk
MAJ 2016 / 35
ANNONCE
DuPont Nutrition Biosciences
Taarnvej 25DK-7200 GrindstedTlf. 79 72 59 63
www.food.dupont.com
Svendsens Gulvservice ApS
Nrd Strandvej 119 d • 3150 HellebækTelefon 49 13 92 80 – Mobil 20 15 20 04
www.svendsengulve.dk
4labels a/sJyllandsvej 139500 Hobro
98 52 15 11www.4labels.dk
Industrivej Vest 36 l dk-6600 vejen l t: +45 7696 2130 l [email protected] l www.alflow.dk
Arkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S
86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk
36 / DØVEBLADET
SMPID NR: 42656
Al henvendelse til:Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: 3524 0910
ANNONCE
