Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Forbered din finansielle fremtid
MARTS 2019
INDHOLD
04 06
15 18 21
08 11Forord
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Side
Banken
kan hjælpe
dig i alle
livssituationer
Undersøg
dine
investerings-
muligheder
Overvej din
boligsituation
Bliv digitalt
klædt på i
din hverdag
Få styr på
din daglige
økonomi
Sikring af
fremtiden
13Planlæg
din pension
i god tid
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Udgivet – marts 2019
Udarbejdet af:
Finans Danmark
Grafisk tilrettelægning:
Wundergeist.dk
Fotos:
Finans Danmark og Unsplash
Tryk:
Finans Danmark
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
www.finansdanmark.dk
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 3
ForordForholdet til vores privatøkonomi
forandrer sig gennem hele livet.
Vi får andre livsvilkår, drømme
og forudsætninger, når vi bliver
ældre. Vi lever længere, og vores
forventninger til livet som ældre,
har forandret sig. Samtidig ser
vi flere ældre ende i vanskelige
økonomiske situationer, som de
har svært ved at se sig ud af.
Vi ved også, at der ofte er en
oplevelse af, at det er vanskeligt
at navigere i den finansielle ver-
den. Det vil vi gerne hjælpe med
at skabe et overblik over. Vi hå-
ber, at denne håndbog kan give
dig oplysninger og gode råd om
de forskellige relationer, du har
til din bank eller realkreditinstitut.
Håndbogen er udarbejdet med
input fra Ældre Sagen og Forbru-
gerrådet Tænk.
Vi opfordrer dig til at tage et
kig på privatøkonomien – også
allerede fx 15 år inden du
planlægger at gå på pension.
Jo tidligere du går i gang med
planlægningen, jo bedre er dine
forudsætninger for at indfri de
forventninger, du har til en god
tilværelse som ældre. En plan for
økonomien skaber ro og over-
skud til andre ting i livet, samtidig
med at det kan være en måde at
vise omsorg for dine nærmeste.
Det er vigtigt for os at komme
myter og skrækhistorier til livs.
For ja – der er ældre, der bliver
afvist i banken, men alderen er
ikke den afgørende faktor. Og
det skal ikke afskrække dig fra
at bruge banken til at danne et
overblik over din økonomi. For et
overblik over din økonomi er et
rigtig godt udgangspunkt, som
sikrer dig mod at komme i øko-
nomiske vanskeligheder.
Derfor er vi glade for, at vi har
fået gode bidrag fra Ældre
Sagen og Forbrugerrådet Tænk
til denne håndbog, som er fyldt
med gode råd, der klæder dig
på til at tage hånd om din økono-
mi – både i det private sammen
med familien og i samarbejde
med din rådgiver. Der er man-
ge muligheder for at få hjælp til
investering, lån og pension.
Et af de emner, som du kan læse
om, er din mulighed for at opta-
ge lån, når du bliver ældre. Der
er bl.a. mulighed for at optage
lån i huset. Det er der mange æl-
dre, der ønsker at bruge som et
supplement til deres indkomst.
Men økonomien skal også hæn-
ge sammen – og lånet skal være
realistisk, både for dig som
låntager og for kreditinstituttet.
Det er derfor vigtigt at tage et
realistisk blik på de mange
faktorer, der er til stede, når man
skal optage et lån.
Et andet vigtigt tema i håndbo-
gen er de mange digitale løsnin-
ger, som du møder i hverdagen.
Danmark har nemlig udviklet sig
til et af de mest digitale samfund
i verden. Mange ældre har taget
de digitale løsninger til sig, og
det kan være med til at give en
større frihed i hverdagen. Men
de mange muligheder stiller
også krav til viden, og derfor
kommer vi med nogle gode råd
til, hvordan du navigerer digitalt i
din hverdag.
God læselyst.
Ane Arnth Jensen &
Ulrik Nødgaard
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 54 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Banken kan hjælpe dig i alle livssituationerI din bank kan du søge rådgivning og hjælp, uanset
hvilken livssituation du står i. Banken kan hjælpe
dig, når du har brug for at låne penge, starte en
opsparing, købe bolig, lægge lån om, eller hvis du
blot har brug for at optimere din økonomi og har
brug for hjælp til at komme på rette kurs. Du kan
også stadig have glæde af banken, når du stop-
per med at arbejde. Banken kan fx rådgive dig om
økonomiske forhold af betydning for din økonomi
som pensionist.
Banken kan bl.a. hjælpe dig med at skabe et over-
blik ved at vise dig, hvordan du lægger et nyt bud-
get eller opdaterer dit eksisterende budget og se,
hvilke poster du kan skære ned på eller omlægge,
så du får et større rådighedsbeløb. Der kan også
være udgifter, der snart falder bort, fx til A-kasse
eller transportudgifter. Når dine faste udgifter til fx
bolig, forsikringer m.m. er betalt, har du et udbetalt
beløb, der betegnes som dit rådighedsbeløb.
Din bank kan også hjælpe dig med at spare op.
Har du ikke en opsparing i form af fx fast ejendom,
pensionsopsparing eller lignende, er det en god
ide at søge rådgivning i din bank, som kan hjælpe
dig med at drøfte og tilrettelægge din økonomi ef-
ter dine fremtidsønsker, uanset om du allerede har
en opsparing eller ej. Du kan også søge finansiel
og økonomisk rådgivning hos uafhængige rådgi-
vere.
SÅDAN FÅR DU DET BEDSTE
RESULTAT UD AF MØDET MED BANKEN
Uanset hvad du har brug for at drøfte med din
bank, er det en fordel både for dig selv og din
bankrådgiver, at du forbereder dig grundigt til mø-
det. Banken er til for at hjælpe sine kunder samtidig
med, at den driver en forretning. Du bør derfor altid
sætte dig ind i dine muligheder og forberede dig
inden dit møde med banken.
Spørg din bank, om der er særlige over-
vejelser, du bør gøre dig, eller særlige
oplysninger du skal have med til mø-
det, og tænk over, hvilke spørgsmål du
ønsker at stille og få svar på. Relevante
oplysninger vil typisk være lønsedler,
pensionsudbetalinger, årsopgørelse og
budget over dine udgifter og indtægter
m.v. Relevante overvejelser kan fx være i
forhold til, om du har særlige boligønsker
eller tænker på at give forskudsarv.
Hvilken beslutning du træffer efter
rådgivning fra din bank, er dit
valg, og ansvaret ligger i sidste
ende hos dig. Så husk at få stillet
alle de relevante spørgsmål, så
du ikke brænder inde med noget.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 76 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Få styr på din daglige økonomi Måske har du hele livet haft ansvaret for din dagli-
ge økonomi – måske i samarbejde med din æg-
tefælle/samlever. Det er også muligt, at du nu for
første gang står alene med det. I givet fald er der
gode råd og vejledning at hente i din bank. Både
til at få lagt et budget, tale om fremtidsdrømme og
muligheder og til at få skabt et overblik over dine
indtægter og udgifter. Så tøv ikke med at kontakte
din bank for hjælp og rådgivning.
Når vi når pensionsalderen, vil de fleste af os
opleve en indtægtsnedgang. Det kan komme som
et chok, hvis indtægten ikke længere rækker til det
vante forbrug. Det er vigtigt, at du i god tid får skabt
et overblik over din økonomi, så du ved, hvor stor
din indtægt er, og hvordan dit forbrug ser ud og
udvikler sig. På den måde kan du bedre foretage
de nødvendige tilpasninger og blive tryg ved din
økonomi som pensionist.
Læg et budget og få overblik over din økonomi
Din økonomi og dine behov ændrer sig i takt med,
at du bliver ældre, og det er derfor en rigtig god idé
at lægge et budget over dine nuværende indtæg-
ter og udgifter og dine forventninger til fremtiden.
Det giver et overblik over, hvor stort dit økonomiske
råderum er, efter du går på pension, og det kan
hjælpe dig med at tilpasse dit forbrug til din frem-
tidige indtægt og de nye ønsker og mål, du måtte
have. Tal i god tid med din bankrådgiver, som kan
rådgive dig om, hvordan du lægger et budget, som
netop er tilpasset dine behov set ud fra din samle-
de økonomi.
Det er altid bedre at få et overblik over sin
økonomiske situation end at gå i uvished om det.
Du kan finde en skabelon til et budgetskema på:
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgiv-
ning/penge-og-pension/gaeld/gode-raad/la-
eg-budget
Flere banker har også budgetskabeloner
tilgængelige på deres hjemmesider.
Undgå gældsfælder
Hvis du overvejer at optage et forbrugslån i situati-
oner, hvor du får behov for at supplere din indkomst
og dit forbrug, er det vigtigt at tænke over, om der er
andre muligheder for dette, inden du optager lånet.
Det kan fx være, at du har mulighed for at skære
ned på nogle udgifter. Samtidig er det vigtigt, at du
tænker over, at dine muligheder for at betale af på
gælden kan ændre sig afhængigt af, hvornår du
går på pension.
Du bør være varsom med at optage unødvendige
og dyre lån, du ikke kan tilbagebetale. I sidste ende
kan det betyde, at du kommer til at betale meget
høje omkostninger eller i værste fald, at du ender
som dårlig betaler i RKI, fordi du ikke er i stand til at
betale lånet tilbage.
Det, du skal være særligt opmærksom på, når du
optager et lån, er lånets samlede omkostninger,
også kaldet ÅOP. Din bank eller låneudbyder er
forpligtet til at oplyse dig om bl.a. ÅOP for dets
mest almindeligt forekommende udlånskonti, fx
forbrugslån.
Når din bank kender dig og har indblik i din økono-
mi, kan den bedre hjælpe dig med at finde et lån,
som du har råd til.
FORBRUGSLÅN OG KREDITTER
Når du optager et lån i banken, vil banken
altid foretage en kreditvurdering af dig og
din økonomi for at sikre, at du har råd til
lånet.
> Kassekredit – er en aftale, der indgås
med din bank om et fast beløb, der stilles
til rådighed på din konto. Du bestemmer
selv, hvad du vil bruge pengene på, og
du skal kun betale renter af det beløb, du
trækker på kreditten. En kassekredit har
dermed ikke faste afdrag. En kassekredit
med sikkerhed i boligen sidestilles med
likvid formue og kan have betydning for
ældrecheck og helbredstillæg.
> Bankens forbrugslån – er et lån, som du
optager til forbrug. Du betaler renter og
afdrag hver måned inden for en aftalt tids-
ramme og skal som hovedregel ikke stille
sikkerhed for lånet.
> Kviklån – er et lån ydet af et finansierings-
selskab, hvor du ikke skal stille sikkerhed,
og hvor lånet ikke er betinget af at skulle
købe en vare. Kviklån er ofte en dyr løsning
og forbundet med høje omkostninger. Har
banken sagt nej til at give dig et forbrugs-
lån, bør du derfor grundigt overveje, om
kviklån er det rigtige valg. Banken afviser
lånet på baggrund af en grundig kredit-
vurdering og har vurderet, at et lån ikke vil
være forsvarligt.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 98 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Husk ÅOP
Når du skal sammenligne prisen på lån, er
et godt værktøj ÅOP – Årlige Omkostninger
i Procent. ÅOP tager højde for alle omkost-
ninger på lån – både renter, stiftelsesprovi-
sion, løbende provision og gebyrer. Derfor
gør ÅOP det nemt at sammenligne priser
på forskellige lån.
Du kan bl.a. sammenligne priser på:
www.pengepriser.dk og
https://www.raadtilpenge.dk/.
Ingen af os ved, hvad fremtiden bringer. Det er
vigtigt, at du i tide forholder dig til uforudseelige si-
tuationer, fx hvordan du ønsker, at arv efter dig skal
fordeles, eller hvem der skal varetage dine interes-
ser ved sygdom. Du bør derfor selv tage stilling til,
hvordan dine nærmeste sikres bedst muligt, når du
ikke længere er her.
Lav en fremtidsfuldmagt
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du som
fuldmagtsgiver selv vælge, hvem der skal repræ-
sentere dig, hvis du i fremtiden ikke længere selv
har evnen til at varetage dine økonomiske og/eller
personlige forhold. Fordelen ved at oprette en
fremtidsfuldmagt (i modsætning til en almindelig
fuldmagt) er, at der er tale om en formel og lovregu-
leret ordning, og at fremtidsfuldmagten først bliver
aktiv, når der er behov for det.
Det er først, når Statsforvaltningen vurderer, at
du som fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til
at varetage dine forhold, at fremtidsfuldmagten
bliver sat i kraft og kan bruges af din(e) fremtids-
fuldmægtig(e). Se mere om fremtidsfuldmagter, og
hvordan du opretter en på:
http://www.civilstyrelsen.dk/~/media/Fonde/vej-
ledning_til_borgerne_om_fremtidsfuldmagter.ashx
Sikring af fremtiden
OPRETTELSEN AF EN FREMTIDS-
FULDMAGT BESTÅR AF 2 TRIN.
1. Fuldmagten registreres og un-
derskrives digitalt i fremtidsfuld-
magtsregistret.
2. Fremtidsfuldmagten skal forbi en
notar, som påser, at fuldmagtsgi-
ver forstår, hvilke konsekvenser
der er forbundet med at give en
fremtidsfuldmagt.
Herefter er fuldmagten en hvilende
fuldmagt, indtil der evt. på et senere
tidspunkt skulle være behov for, at
den træder i kraft.
GODE RÅD
• Læg et budget for fremtiden, så dit forbrug
matcher din indtægt, og få hjælp til at op-
rette en opsparing, hvis du vil købe større
ting.
• Sammenlign låntyper – hold øje med
låneomkostninger (ÅOP).
• Søg gældsrådgivning i din bank.
Skulle du være kommet i økonomiske vanskelighe-
der, så er der hjælp at hente. Der findes flere mulig-
heder for at få gældsrådgivning i din bank og hos
Gældsrådgivningen ved Forbrugerrådet Tænk. Du
kan bl.a. blive rådgivet om, hvordan du bedst hånd-
terer din gæld, i hvilken rækkefølge det er bedst at
afdrage på gælden, og hvordan du fremadrettet
undgår gældsfælder.
Læs mere: https://gaeld.taenk.dk/raadgiv-
ning-om-gaeld/om-gaeldsraadgivningen
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 1110 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Egen konto eller fælles konto
Mange ægtefæller og samlevende har fælles konti,
både i forhold til løbende indtægter og udgifter og
i forhold til at betale forskellige regninger som hus-
leje, el, bil m.m. I forbindelse med dødsfald bliver
afdødes konti spærret af banken, indtil Skifteretten
har besluttet, hvordan dødsboet skal behandles.
Som altovervejende udgangspunkt spærrer
banken jeres fælleskonti i forbindelse med døds-
fald. Det kan være fornuftigt, at begge parter har
en separat konto med et indestående beløb, der
kan sikre, at den længstlevende har frie midler til
rådighed.
I forbindelse med et dødsfald vil banken snarest
meddele den længstlevende medkontohaver om,
at fælleskontoen midlertidigt er spærret, og at
længstlevende skal forholde sig til, at fremtidige
indbetalinger fortsat bliver indsat på fælleskonto-
en, medmindre længstlevende fx beslutter at flytte
indbetalinger af løn eller pension til sin egen konto.
Du bør altid kontakte din bank for at afklare, hvor-
dan du bedst tilrettelægger dine bankforretninger
i forbindelse med dødsfald. Har du spørgsmål til,
hvordan du skal forholde dig, så tag kontakt til din
bankrådgiver, som vil hjælpe dig.
Arv og testamente – tag stilling i tide
Vil du have styr på, hvad der sker med dine midler,
når du ikke længere er her, så søg rådgivning hos
en advokat, der kan undersøge, hvad der er gæl-
dende i din situation. Et testamente sikrer, at arven
bliver fordelt efter dit ønske. Du kan finde flere
oplysninger om, hvordan du opretter et testamente,
og hvad du bør overveje i den forbindelse på:
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raad-
givning/vaerd-at-vide/f/formue-arv-testamen-
te-og-gaver/opret-et-testamente
Ved forberedelsen af din pension er det vigtigt, at
du finder ud af, hvordan du bedst indretter dig. Du
bør derfor i god tid finde ud af, hvad der er hen-
sigtsmæssige indbetalinger, både i forhold til det
liv, du gerne vil leve, imens du er på arbejdsmar-
kedet, og det liv, du gerne vil leve, når du går på
pension.
Du bør også overveje, hvornår du gerne vil gå på
pension, så du kan tilpasse dine indbetalinger og
i samarbejde med din bank lave en optimal ud-
betalingsplan for dig. Din bank kan tilbyde dig to
typer pensionsprodukter; ratepension og alders-
opsparing samt yde rådgivning omkring livsvarig
pension.
Der findes mange forskellige pensionsprodukter,
som kan være forbundne med forskellige om-
kostninger. Tal med din bank for at få yderligere
oplysninger om disse omkostninger. Husk også at
inddrage din boligformue, når du laver en nedspa-
ringsplan for pensionsudbetalingerne. Se også
afsnittet ”Overvej din boligsituation”.
Ratepension
Ratepension udbetales i lige store rater over en
periode på minimum 10 år og maksimalt 30 år.
Du kan indbetale på en ratepension ad en eller
flere gange. Indbetalingerne er frivillige, og du
kan standse dem, når du har behov for det. Du kan
trække indbetalinger fra i skat, og du beskattes af
udbetalingerne.
Du kan selv investere direkte i aktier, investerings-
fonde og obligationer gennem en ratepension,
men du kan også vælge at få banken til at rådgive
dig om, hvordan du investerer.
Der kan være skattemæssige fordele forbundet
med opsparing på ratepension. Det hænger sam-
men med, at fradragsprocenten er højere end den
typiske beskatningsprocent på udbetalingstids-
punktet, hvis man ikke betaler top-skat på udbeta-
lingstidspunktet. Du skal dog være opmærksom
på, at udbetalingerne fra ratepension indgår i
modregningsgrundlaget for sociale ydelser på
lige fod med livsvarig pension.
Fradragsloftet er 55.900 kr.
(2019) for indbetaling til rate-
pension. Fradragsloftet gælder
din samlede indbetaling
– både via arbejdsgiverordning
og privattegnet ordning.
GODE RÅD
• En fremtidsfuldmagt sikrer, at den person,
du ønsker, kan disponere over din økono-
mi, hvis du ikke selv er i stand til det.
• Opret en konto i dit eget navn, så du har
midler, du kan disponere over, mens din
ægtefælles dødsbo behandles.
• Lav et testamente, så arven efter dig bli-
ver fordelt, som du ønsker det.
Planlæg din pension i god tid
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 1312 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Aldersopsparing
En aldersopsparing er en pensionsordning, som
du selv kan oprette privat i en bank eller i et pensi-
onsselskab. Du kan ikke få skattefradrag for dine
indbetalinger. Til gengæld skal du heller ikke beta-
le skat, når din aldersopsparing udbetales.
Fordelen ved en aldersopsparing er, at den ikke
modregnes i offentlige ydelser. Det har betydning,
hvis man som folkepensionist modtager fx hel-
bredstillæg, pensionstillæg eller boligydelse. Den
udbetaling, du har fra din alders opsparing, vil ikke
have indflydelse på, om du er berettiget til sociale
ydelser. Det vil de udbetalinger, du måtte have fra
rate- og livsvarige pensioner derimod.
Livsvarig pension
En livsvarig pension (livrente) giver dig en løbende
udbetaling resten af livet. Du kan altid oprette en
livsvarig pension, og du har fuldt skattefradrag
for det, du indbetaler. Livsvarig pension beskattes
først på udbetalingstidspunktet.
Livsvarig pension kan give økonomisk tryghed
som pensionist, da udbetalingerne fortsætter, så
længe du lever. I perioden hvor du sparer op og
indtil den dag, hvor udbetalingerne skal starte, er
dine efterladte, på nogle ordninger, sikret en andel
af din opsparing. Når du har startet udbetalingen
fra din livsvarige pension, er du typisk sikret, at dine
efterladte får dine udbetalinger i en vis årrække,
hvis du dør før et bestemt tidspunkt.
Afkastet fra ratepension, aldersopsparing og
livsvarig pension beskattes med 15,3 pct. Det er
lavere end andre opsparingsformer uden for pen-
sionssystemet og er bl.a. en af årsagerne til, at det
er attraktivt at oprette en pensionsopsparing.
Udover ovennævnte pensionsprodukter kan du
også have andre pensionsopsparinger, arbejds-
markedspension m.m. Du kan få et samlet overblik
over dine pensionsopsparinger, og hvor meget du
får udbetalt, når du går pension på:
www.pensionsinfo.dk
Med de nye regler for aldersopsparing
fra januar 2019 kan du maksimalt indbeta-
le 5.200 kr. om året, hvis du har mere end 5
år til pension. Hvis du har mindre end 5 år til
pension, kan du indbetale op til 48.000 kr.
om året (beløbet hæves gradvist til 51.100
kr. i 2023).
Vores formue stiger gennem arbejdslivet og topper
typisk ved overgangen til pensionsalderen. Du bør
overveje, om du vil investere en del af din opspa-
ring, da det kan give dig mulighed for at opnå et
højere afkast. Din bank eller en uafhængig rådgi-
ver kan hjælpe dig med at danne et overblik over,
hvilke investeringsmuligheder der er.
Husk, at der både er mulighed for at give banken
fuldmagt til at passe dine investeringer eller til
at handle selv – enten på egen hånd eller efter
rådgivning. Der kan være forskellige omkostninger
forbundet hermed afhængigt af produktet.
Der er generelt mange muligheder, når det kommer
til at investere, og bankerne tilbyder en bred pallet-
te af forskellige produkter. Nedenfor opstilles to ek-
sempler på nogle af dine investeringsmuligheder.
Aktiesparekontoen
I 2019 blev aktiesparekontoen indført, hvorefter
man kan placere sin opsparing i noterede aktier
og aktiebaserede investeringsbeviser. Aktiespa-
rekontoen vil have en lavere beskatning af afkastet
på indeståender end den gældende aktieind-
komstbeskatning.
Undersøg dine investeringsmuligheder GODE RÅD
• Det kræver god planlægning at gå på
pension. Start derfor dine pensionsindbe-
talinger så tidligt som muligt. Så sikrer du
den bedste forrentning.
• Søg råd hos din bank, som kan sørge for
at tilpasse dine indbetalinger og pensi-
onsprodukter til dine fremtidige ønsker.
• Få hjælp til at få overblik over din pension
og dine muligheder.
• Saml din pension ét sted, og undgå
klatpensioner.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 1514 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
Der er altid en risiko forbundet med at
investere. Banken kan hjælpe dig med at
finde ud af, hvilken risikoprofil og appetit
du har, og derefter rådgive om, hvilken
investering der passer til din profil.
Der betales skat på 17 pct. af afkastet efter la-
gerprincippet, dvs. af udbytter og realiserede og
urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af dit inde-
stående på aktiesparekontoen beskattes, mens
eventuelle tab modregnes i fremtidige afkast. Der
kan oprettes én aktiesparekonto pr. person. Der
kan handles, så ofte som det ønskes, inden for be-
løbsgrænsen for aktiesparekontoen. I modsætning
til almindelig investering i aktier for frie midler skal
du ikke have fokus på avanceopgørelser til brug
for din skattebetaling. Det klarer banken, og den
beregner og afregner også skatten.
Du skal være opmærksom på, at der ved aktie-
baserede produkter typisk er større udsving i
afkastet, som bedre kan udlignes over en længere
tidshorisont. Investering i aktiebaserede produkter
bør afstemmes nøje i forhold til din samlede inve-
stering og tidshorisont i forhold til at skulle bruge
pengene.
Investeringsfonde
Investeringsfonde er et reguleret finansielt produkt,
hvor du køber et investeringsbevis med en nærme-
re given risikospredning. En investeringsfond kan fx
være investeringsforeninger eller kapitalforeninger.
Med et investeringsbevis kan du investere i meget
forskelligt, fx i det asiatiske marked eller medicinal-
Ordningen for aktiesparekontoen har et loft
på 50.000 kr. pr. person i 2019. Det forven-
tes, at loftet hæves løbende indtil 200.000
kr. i 2022. Der kan løbende sættes penge ind
på kontoen, så længe saldoen på kontoen er
under loftet.
GODE RÅD
Gode råd hvis du overvejer at
købe investeringsbeviser
• Overvej, hvor meget du ønsker at være
involveret, og husk at få tjekket din por-
tefølje mindst en gang om året, for at se
om risikoen skal justeres.
• Brug rådgiveren, som kan hjælpe dig
med at afdække dit mål med investe-
ringen, risikovillighed m.m. Hvis rådgi-
veren ikke er uafhængig, vil hun først og
fremmest rådgive om egne produkter,
men også om andre produkter. Prisen
på de produkter, du vælger, vil fremgå
tydeligt af det materiale, du modtager.
• Du kan selv købe investeringsbeviser
direkte gennem en handelsplatform,
netbank eller lignende. Du kan også
benytte dig af de mange nye mulighe-
der for at investere gennem moderne,
ofte app-baserede platforme.
• Der findes både passive og aktive
investeringsfonde. Aktive fonde udvæl-
ger, overvåger og tilpasser dine inve-
steringer, hvor passive fonde følger et
indeks.
• Hold øje med omkostningerne. Om-
kostninger, risiko og afkast skal altid
ses i en sammenhæng. Se mere på:
http://www.finansdanmark.dk/toer-
re-tal/investeringsfondsstatistikker/
afkast-risiko-og-omkostninger/
• Banken indberetter typisk dine inve-
steringer til SKAT. Det er dog vigtigt, at
du er opmærksom på, at du selv har
ansvaret for at regne efter og sikre, at
du har betalt den korrekte skat.
industrien. Investeringsbeviset kan fx være baseret
på obligationer, aktier eller en blanding af disse.
Investeringsfonde er for alle aldersgrupper og er
særligt populære blandt gruppen over 60 år. Inve-
steringsfonde har altid en risikospredning, og der
er mulighed for at vælge en høj eller lav risiko alt
efter, hvad der er tilpasset dine ønsker og din alder.
Hvis du ønsker at investere i investeringsfonde, er
det vigtigt at vide, at din opsparing forvaltes med
henblik på at give dig det bedst mulige afkast efter
omkostninger inden for den valgte risikoprofil.
16 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 17
Der kan opstå et behov for at supplere dit rådig-
hedsbeløb, hvis du oplever en indtægtsnedgang
ved overgangen til pensionisttilværelsen. Der er
forskellige muligheder for dette, fx ved at optage
lån i friværdien eller flytte i en mindre og billigere
bolig.
Penge- og realkreditinstituttet skal vurdere din økonomi
Penge- og realkreditinstitutter er underlagt en ræk-
ke lovkrav, som skal overholdes, når der ydes lån
med pant i fast ejendom. Ved vurderingen af dine
belåningsmuligheder skal du være opmærksom
på, at instituttet altid skal foretage en kreditvurde-
ring af dine økonomiske forhold. Om og hvor meget
du kan låne i din bolig, afhænger af din kreditvur-
dering sammenholdt med ejendommens værdi.
Ved kreditvurderingen lægges der bl.a. vægt på
din indkomst og evne til at betale lånet tilbage, din
formue samt gældsforhold. Ejendommens værdi
fastsættes bl.a. ud fra boligens størrelse og vedli-
geholdelsesmæssige stand. Lånets størrelse skal
ses i sammenhæng med ejendommens værdi, da
långiver skal sikre sig, at der er tilstrækkelig sikker-
hed bag lånet. Du skal være opmærksom på, at
långiver også skal inddrage din boligs forventede
fremtidige stand og anvendelighed.
Overvej din boligsituation
Kreditvurdering
Det er altid op til det enkelte penge- eller realkreditinstitut at foretage en kreditvurdering i hver enkelt sag,
og de enkelte institutter har fastlagt deres individuelle kreditpolitik i overensstemmelse med en række
regelsæt som bl.a. ledelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse om god skik for boligkredit og kreditaftale-
loven. Reglerne er med til at sikre tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, når der ydes lån med sikkerhed i fast
ejendom. Samtidig medvirker reglerne til, at det også er realistisk for dig som forbruger at tilbagebetale
dine boliglån.
Hvad sker der, når din afdragsfrihed
udløber?
Du har i nogle tilfælde mulighed for at
forlænge afdragsfriheden på dit lån. Du
skal dog være opmærksom på, at der
skal indgås en ny låneaftale med dit pen-
ge- eller realkreditinstitut, og at instituttet
derfor skal foretage en ny vurdering af
dine økonomiske forhold og af ejendom-
mens værdi. Der udbydes forskellige
produkter med forskellig fleksibilitet. Tal
derfor med din bank om, hvilke af deres
produkter der passer bedst til dig.
Begrænsninger i risikable lån
I reglerne om god skik for boligkredit blev der
i 2018 indført en bestemmelse til at begrænse
udlånet af risikable lån, herunder afdragsfrie lån
med variabel rente. Begrænsningerne gælder
for kunder, der ved lånets optagelse får en gæld,
der er 4 gange indkomsten og samtidig ønsker
at belåne mere end 60 pct. af ejendommens
værdi.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 1918 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
De digitale løsninger kan være med til at gøre
vores hverdag nemmere. Både når det gælder ud-
betaling af løn og offentlige ydelser, betaling med
betalingskort, overførelse af penge via mobilbank
og betalingsapps samt adgang til offentlige do-
kumenter. Det giver mange muligheder, men stiller
også krav til viden.
NemID
Det er muligt at bruge den nye
gratis Nøgleapp, som gør
det lettere at anvende
NemID. Det er vigtigt, at du
sikrer dig, at andre ikke
kan bruge din net- eller
mobilbankløsning, og at
ingen får kendskab til dit
kodeord til NemID. Læs
mere om nøgleappen her:
https://www.nemid.nu/
dk-da/kom_i_gang_med_
nemid/nemid_nogleapp/
brug_din_nogleapp/.
Dit NemID er personligt, og du bør aldrig
udlevere det til andre. Det offentlige eller din bank
vil aldrig bede dig uploade eller oplyse dine nøgler
på dit NemID.
Betalingsapps
Der findes en række apps, som du kan udføre
betalinger med. Fx kan du med Dankort app betale
med Dankort på din mobil, men du kan også bruge
flere andre apps. Betalingsapps kan bruges til
mange typer af betalinger, fx alt fra shopping til
betaling af dine regninger.
Mobilbank
Mobilbanken kan hjælpe dig med at bevare over-
blikket over økonomien. Du kan bl.a. betale dine
regninger, overføre penge, tjekke din saldo på din
konto eller finde den nærmeste pengeautomat
eller filial. I nogle banker kan du overføre penge
mellem dine egne konti uden at bruge NemID. Nog-
le banker giver også mulighed for, at du
kan investere via din mobilbank.
Overblik over forbrug
Find ud af, hvad du bruger
dine penge på. Du kan i
flere banker i dag auto-
matisk se, hvad der fylder
mest i din økonomi, da dit
forbrug opgøres i kate-
gorier i din net- og mobil-
bank, fx dagligvarer, bil
og fornøjelser.
Bliv tryg, når du handler på nettet
Du kan føle dig tryg ved at handle
på nettet, da misbrug af betalingskort
og svindel ved nethandel er lavt i Danmark. Det
er dog vigtigt, at du forholder dig kritisk og tager
dine forholdsregler, når du handler på nettet, og
husk altid at bruge din sunde fornuft. Desuden er
der fortrydelsesret på 14 dage på mange varer
købt på nettet, og der er som udgangspunkt to års
reklamationsret, når netbutikken er etableret i EU.
Bliv digitalt klædt på i din hverdagDer er god konkurrence i den finan-
sielle sektor. Det er derfor en god idé
at kontakte forskellige penge- og
realkreditinstitutter, når du overvejer
at optage boliglån, og få evt. flere
tilbud. Du kan også sammenligne lån
på: www.tjekboliglån.dk
Du bør lave en nedsparingsplan i
boligen sammen med dit penge-
eller realkreditinstitut, som har fo-
kus på, hvordan du mest optimalt
kan låne i din friværdi i forhold til din
øvrige opsparing. Det kan give dig et
godt overblik over din opsparing og
dermed sikre, at du bedst muligt kan
opnå dine ønsker for fremtiden.
GODE RÅD • Begynd forberedelserne mindst 10 år før du
planlægger at gå på pension.
• Få overblik over din samlede økonomi og
planlæg din fremtid sammen med din rådgi-
ver, så dine behov og ønsker er realistiske.
• Forbered dig til dit møde med din rådgi-
ver.
• Overvej dine muligheder for at supplere dit
rådighedsbeløb ved at flytte til en mindre og
billigere bolig.
Har du overvejet at flytte i en mindre
og billigere bolig? Det kan bl.a. give dig:
• Større rådighedsbeløb til at indfri dine
drømme.
• Mulighed for boligstøtte, hvis du flytter
i en lejebolig.
• En bolig der er tilpasset dine behov
nu og i fremtiden.
De fleste betalingskort i dag er kon-
taktløse, og du kan betale et beløb
på op til 350 kr. uden at bruge din pin-
kode. Kontaktløst betyder, at du blot
skal føre dit kort hen over maskinen,
så registres din betaling.
Afhængigt af långivers kreditvurdering af dig, kan
det være muligt at fravige retningslinjerne for udlån
og yde et lån i din friværdi. Finanstilsynet har fast-
lagt, at det er muligt at fravige udgangspunktet
for kreditvurderingen ved ydelse af lån til nedspa-
ringsformål. Ved vurderingen af lånegrænsens
størrelse anfører Finanstilsynet, at der bør tages
udgangspunkt i en belåningsgrænse på 60 pct.,
når lånet ydes med sikkerhed i en ejerbolig.
For at sikre, at du kan supplere dit rådighedsbe-
løb ved at optage lån din friværdi i boligen, bør
du tidligt begynde at planlægge din fremtid med
din rådgiver i dit penge- eller realkreditinstitut, så
ejendomstype, budget og øvrig formue tilpasses
din fremtidige økonomi og ønsker.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 2120 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID
”Hvis uheldet er ude” ved handel på nettet
Der er forskellig praksis for, hvordan ban-
ker håndterer indsigelser, og hvilke krav
der stilles til det. Kontakt din bank hurtigst
muligt, efter du opdager, at der er sket
fejl, din vare ikke er modtaget, eller du er
blevet udsat for misbrug m.v. ved handel
på nettet.
Bankernes serviceydelser følger den
digitale udvikling og er derfor også
blevet mere digitale. Der er også
mulighed for at få tilsendt dit kontoud-
skrift m.m., men det kan være forbun-
det med et gebyr. Kontakt din bank for
at høre mere om, hvad den kan gøre
for dig, hvis du ikke er digital.
KIG EFTER E-MÆRKET og HÆNGELÅSEN
Mærket viser, at webshoppen lever op til e-mær-
kets forbrugerbeskyttende krav.
Er der en lille hængelås ved siden af webshop-
pens adressefelt, betyder det, at forbindelsen er
sikker.
LÆS ALTID, HVAD DU SIGER JA TIL
Læs handelsbetingelserne, inden du handler på
nettet.
BETAL ALTID MED KORT ELLER MOBILEPAY
Det er sikrest at betale med et betalingskort eller
MobilePay Online – og ikke kontooverførsel via
netbanken – når du handler på en webshop. Duk-
ker varen aldrig op, kan banken nemlig tilbagefø-
re pengene til dit betalingskort.
GODE RÅD
GODE RÅD
• Husk altid din sunde fornuft ved
brugen af forskellige digitale
løsninger.
• Det er muligt at få råd til, hvor-
dan du skal navigere i den finan-
sielle verden – også hvis du ikke
er digital.
Beskyt dine data
Vær altid varsom med at klikke på links i mails eller
sms’er, som du ikke selv har bedt om eller ikke ken-
der afsenderen af. Du kan finde flere gode råd til,
hvordan du får en it-sikker hverdag på:
http://www.sikkerdigital.dk
og ved app’en ”mit digitale selvforsvar” på:
www.taenk.dk/mit-digitale-selvforsvar
Til dig, der ikke er digital
Hvis du ikke bruger bankens digitale løsninger, kan
du kontakte din bank for at høre, hvad de kan gøre
for dig. Det er også muligt at få hjælp til at blive
mere digital. Der en række biblioteker, foreninger
og banker, som yder rådgivning og hjælp til at få
overblik og forstå, hvordan du skal navigere på
internettet. Der findes også lokale datastuer, hvor
man kan komme og få hjælp.
FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID 2322 FORBERED DIN FINANSIELLE FREMTID