FORBERED DIG SELV OG DIT BARN TIL SKOLESTARTEksperimen-tet, der første gang blev udført blandt 500 4-6-årige børn ved Stanford Uni-versity i slutningen af 1960’erne, gik ud på

Af Helle Brønnum Carlsen og Adam BreumMed bidrag af Merete Riisager, Per Schultz Jørgensen,

Mette With Hagensen, Pia Jessen og Bente Klarlund

SUND

FORÆLDREHÅNDBOGEN

FORBERED DIG SELV

OG DIT BARN TIL

SKOLESTART Kapitel 1i bogen

Sund & Glad skolestart1

DU BEGYNDER OGSÅ I SKOLE

FORBERED DIG SELV OG DIT BARN TIL SKOLESTART af Adam Breum

Når dit barn begynder i børnehaveklasse, begynder det på en ny og vigtig fase i livet, og det vil være en sjov og gavnlig udfordring for dit barn, hvis det er klar. Find den store pose med tillid frem og glæd dig!

1

Du kan ikke længere stille daglige spørgsmål: Er der sket noget særligt? Har dit barn været glad, veloplagt eller måske lidt træt og ked af det? Nu får du i stedet en mail eller et nyheds-brev, som giver et generelt billede af klassen. Det er en del af læringen, at barnet langsomt bliver mere selvstændigt, men det kan være en udfordring for nogle forældre at undvære den daglige dosis viden om deres barn.

En tommelfingerregel siger, at hvis dit barn kan sove og spise og generelt virker glad, så er intet nyt fra skolen godt nyt!

Forbered dig på nye rytmer

Når dit ældste barn begynder i skolen, ændres dagsrytmen, og især morgenerne kan opleves stressende. Og du kan ikke længere hente dit barn eller holde ferie, som du vil. Det er vig-tigt, at I som familie overholder skolens fe-rieperioder. Det er ikke rart at få indskrænket sin frihed, men det er klogt at se positivt på de nye rammer, så barnets skolestart ikke for-

Dit barn får brug for din kærlige støtte, når det begynder i børnehaveklassen og skal vænne sig til en hel masse nyt. Det stiller nye krav til dig at bakke op om barnets rolle som skolelev. Du skal fx lære at slippe dit barn løs på en ny udebane, som du ikke kontrollerer.

Det bedste, du kan gøre for dit barn, er at tænke på skolestarten med oprigtig glæde og positiv forventning. Og at vise tillid til både dit barn og skolen med dens nye voksne og kammerater.

Kontaktformen ændrer sig

Din kontakt med de professionelle voksne i dit barns liv ændrer sig fra dag et i skolen.


Væn dig til tanken om, at du skal give mere slip på dit barn

Træn dig i at vise tillid til skolen

Hav tillid til, at dit barn nok skal klare sig

Vis glæde og forventning til skolestarten

Indstil dig på, at du ikke får daglig information om dit barn

Accepter, at du ikke mere kan hente dit barn og holde ferie, når du vil

Engager dig i SFO’en, så snart dit barn starter der

Hold lidt igen med fritidsaktiviteter, indtil dit barn har vænnet sig til det nye

Pak dine egne skolestartserfaringer væk – verden har ændret sig

4Forbered dig selv og dit barn til skolestart

bindes med negative vibes. Dit barn vil være ekstra træt i den første tid efter skolestart. Der er så meget nyt, det skal vænne sig til, og det er krævende. Derfor kan du evt. vente med at melde barnet til nye fritidsaktiviter til et stykke tid efter skolestarten. Ellers hold et vågent øje med, hvor træt dit barn er, og hvis du skønner, at der er for meget på program-met, så hold en pause fra aktiviteten.

Engager dig i SFO’en fra dag et

De fleste SFO’er optager børn fra april/maj, og barnet begynder derefter i børnehaveklas-

sen til august. Flere friskolers fritidsordninger begynder i starten af august med skolestart umiddelbart efter. Og andre skoler har rul-lende skolestart, hvor barnet typisk starter i det kvartal, hvor det fylder 6 år. Det er en fin ordning at begynde skolen i etaper, så barnet bliver fortrolig med en del af sin nye hver-dag, før skolen begynder. Det er vigtigt, at du engagerer dig i SFO’en i den periode. Mange venskaber starter her og flytter med ind i børnehaveklassen. Det er skønt at se to børn smile til hinanden den første dag, fordi de kender hinanden. Så bliver sommerfuglene i den lille barnemave heller ikke så voldsomme.

Et barn har krav på undervisning fra det ka-lenderår, hvor det fylder 6 år. Men alder afgør ikke i sig selv, om et barn er parat til at gå i skole. Og der findes ingen facitliste til at af-gøre det, for skoleparathed har at gøre med de mange forskellige egenskaber og færdigheder, som barnet har udviklet i familien, børnehaven og blandt venner indtil nu. Det vigtigste er, at dit barn er klar til at møde nye udfordringer, og at det er så socialt udviklet, at det kan trives i en større børnegruppe med færre voksne.

Skolen er ikke kun dit barns skole

Med til din kærlige omsorg for dit barn hører

Jeg var ikke så bange som Alfons var, da han skulle i skole, fordi jeg kender Carl-Emil fra SFO’en. Han er min nye ven.

– Johannes 6 år

også, at du lærer det, hvordan det skaber re-spektfuld kontakt til andre. Barnet skal lære at være opmærksom på, hvilke normer, der gæl-

KLAR TIL SKOLESTART


der, der hvor det befinder sig, så det kan begå sig. Fx: Hvor høj stemme kan man tale med i en kirke? Må man sige, hvad man tænker om den tykke mand i bussen? Det er op til dig at lære dit barn det, for sådanne normer er ingen født til at kende. Skolen er indstillet på, at børn ikke er ens, og at de kommer med forskellige forudsæt-ninger. Men hvis et barn ikke omgås andre med respekt, er det vigtigt, at skole og hjem sammen hjælper barnet til at ændre på det.

Kim Fupz Aakesons: Verdens uartigste dreng (Carlsen) er en god historie, som du og dit barn kan bruge til at snakke om, hvordan man skal opføre sig.

En sjov metode til at teste den del af skoleparatheden, der angår selvkon-trol, er skumfidus-testen. Eksperimen-tet, der første gang blev udført blandt 500 4-6-årige børn ved Stanford Uni-versity i slutningen af 1960’erne, gik ud på at undersøge, hvad der gør mindre børn i stand til at udsætte de-res behov.

Forskerne lagde en skumfidus foran børnene, som fik at vide, at de gerne måtte spise skumfidusen, men hvis de ventede til, at den voksne kom til-bage, ville de få to skumfiduser. For-skerne iagttog nu de rørende scener, hvor børnene kæmper for at undlade at forgribe sig på den åh, så fristende godbid. Der viste sig et tydeligt møn-ster: De børn, der ikke spiste skumfi-dusen, havde klaret sig langt bedre i skolen. De havde også bedre sociale relationer, højere selvværd og var bedre til at håndtere stress og nega-tive følelser. Forsøget har også mødt kritik – verden er sjældent så enkel. Men testen giver et fingerpeg, og nogle skoler bruger den.

Du kan evt. læse mere i Walter Mischel: Skumfidus-testen – nøglen til selvkontrol (Forlaget Klim, 2015).

S K UMF I D U ST E S T E N


Kan dit barn vise og sætte ord på sine følelser?Kan det lege med andre børn?Kan det vise hensyn til andre?Kan det løse mindre konflikter?Kan det vente på tur?Kan dit barn tåle at tabe i et spil?Kan det lege andre børns lege og ikke kun sine egne?Kan dit barn modtage en kollektiv besked?Har det selvtillid, og er det nysgerrigt?

Sådan kan du stimulere dit barns sociale adfærd

Lad dit barn lege med andre børn – vær god til at invitere med hjemTræn dit barn I at lytte, genfortælle og svare på spørgsmålLær dit barn at vise hensyn og give plads til andre Lær dit barn at lytte til andre uden at afbrydeLær dit barn at overholde aftaler

Fra første dag i skolen er der fokus på dit barns evne til at være sammen med andre og fortælle, hvad det føler og oplever, så det kan indgå i den større gruppe af børn med færre voksne. De fleste af de færdigheder, vi nævner, lærer dit barn automatisk igennem de første leveår. De er ment som pejlemærker for, hvad der forventes af et barn i 5-6-års alderen – det er ingen facitliste. Er der kun enkelte ting på listen, som dit barn endnu ikke mestrer, kan det sagtens øve sig på det i det første år i skolen. Ellers må I i gang med at træne.


Indre styring: at kunne udskyde behov

Det vigtigste, dit barn skal kunne for at få en god skolestart, er at skabe gode relationer til andre børn og at udskyde sine behov. Det ser ud til, at børn, der kan styre deres impulser, bliver sundere, gladere, bedre uddannede og har mere stabile relationer senere i livet end børn, der ikke kan.

Selvkontrol er altså en helt af-gørende faktor for et barns livs-forløb og evne til at få det liv, det ønsker.

Og selvkontrol er ikke primært noget, man er født med. Det kan opfattes som en muskel: Man kan træne den og vælge at bruge den – eller at lade være. Du kan bl.a. vise dit barn vejen ved at være rollemodel.

Involver dit barn i det praktiske

Du kan roligt give dit barn simple alderssva-rende opgaver i hverdagen allerede fra 5-års alderen. Du kan fx vise dit barn, hvordan det dækker op til aftensmaden, og fortælle, at du er glad for, at det hjælper til. Det forbereder barnet på at leve sammen med andre og støt-ter det i at blive selvhjulpen. Om nogle år bor du med en teenager, og det kommer hele familien til gode, hvis I tidligt har indrettet jer på, at I jeres hjem hjælper alle til.

At være selvhjulpen

På det praktiske plan skal dit barn være selv-hjulpen, når det starter i skole. Det skal selv kunne tage tøj af og på, binde sine snørebånd og lyne jakken op, gå på toilettet i rette tid og vaske hænder bagefter. Forestil dig en idrætstime, hvor ingen børn har øvet sig på at knappe deres jakker, lyne deres bukser eller binde deres snørebånd. En børnehaveklasse-leder, der skal hjælpe alle 20-30 børn, får ikke sat megen idræt i gang den dag.

Ca. 85 % af alle skoleelever i Danmark går i folkeskoler. Resten får deres skolegang på frie grundskoler, der er et alternativ til folkeskolen og en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler, lilleskoler m.v. – uvm.dk %85

Det vil det hjælpe dit barn med at klare sig i skolen, hvis det er vant til at klare en masse selv. Så slå dig selv over fingeren, hvis dit serviceringsgen er ved at løbe af med dig.


Det giver et barn frihed og fodfæste i verden, når det kan koordinere sine bevægelser og få noget bestemt til at ske. Det kan lettere lege, dyrke sport, spille musik og opdage verden. Når energien ikke skal

bruges på at holde styr på kroppen, bliver det også nemmere at modtage en kollektiv besked, være social og lære. Her følger nogle tommelfingerregler. Husk, det er ingen facitliste. Hvis du kan svare

ja til det meste, tyder det på, at dit barns har en god motorik. Alligevel er det altid godt at bevæge sig og derigennem træne kroppen.

Så gå bare i gang!

Hvordan er dit barns grovmotorik?

• Kan dit barn løbe gadedrengeløb?• Kan det slå en koldbøtte?• Kan det stå på tæer?• Kan det gribe og kaste en mindre bold?

Sådan kan du træne dit barns grovmotorik

• I kan sjippe og spille fodbold• I kan hinke og kravle og hoppe• I kan svømme sammen• I kan lave gymnastik eller danse• I kan lave kaste- og gribelege • Du kan hjælpe dit barn med at lære at cykle


Hvordan er dit barns finmotorik?

• Kan dit barn selv klæde sig af og på?• Kan det selv klare toiletbesøg?• Kan det pudse næse og vaske hænder?• Kan det binde snørebånd, lyne og knappe sit tøj?• Kan det vride en klud og tørre op?• Kan det spise pænt og smøre en mad?• Kan det holde rigtigt på en blyant med tre fingre?

Sådan kan du træne dit barns finmotorik

• I kan lave fingermaling og trække perler på snor• I kan lave mad og rydde op sammen• I kan spille brætspil eller spille sammen på iPad’en• I kan ælte dej og forme boller og brød• I kan tegne, male og klippe i papir

Mens I træner motorikken, kan du sætte ord på, hvad I gør. Derved træner du også dit barns udvikling af sprog og begreber.

11

Og læs højt – gerne dagligt

Børn elsker at blive læst for, så det er med at komme i gang og begynde en god daglig vane. Har du selv svært ved at læse, kan du gratis låne lydbøger på bibliotek.dk, eller du kan købe eller downloade lydbøger. Det vigtige er, at du og dit barn lytter til historien sammen. De børn, der har fået læst højt og talt med sine forældre om fortællingerne, læ-ser betydeligt før andre, når de starter i skole. Det kaldes dialogisk læsning (se side 15).

SPROGET ER ALFA OG OMEGA

For at følge med fagligt og skabe relationer til de andre børn, skal et barn mestre sproget. Det skal tale rent og kunne gøre sig forståeligt, og jo mere varieret sprog det har, jo bedre.

Fortæl, fortæl ...

Da børn er nysgerrige, er det bare om at gribe chancen: Du kan fortælle historier og snakke om det, I møder på vejen, eller det I gør: Sådan et skilt betyder, at man ikke må parkere sin bil her. Man får en bøde, hvis man gør det alligevel. Nu tager vi 5 gulerødder og river dem på rivejernet. Gulerødder er sunde – de er fyldt med A-vitaminer. Eller hvis I har været i Legoland: Find kortet frem og vis, hvor dette sjove land ligger og fortæl, at det jo ikke er et rigtigt land. Du kan ikke bruge kortet for ofte. Dit barn skal langsomt lære, at verden er beskre-vet i geografiske strukturer, og hvor forskel-lige steder ligger. Det er lige meget, om det er Hvide Sande eller New York. I kan også sammen spille spil på iPad’en og snakke om, hvad der sker. Det vil alt sammen stimulere dit barns sproglige udvikling.

12

”Jamen, jeg kan jo ikke læse!”

De fleste børn har bestemte forestillinger om det at begynde i skole. Og de er nysger-rige: Hvem bliver mine nye klassekammerater? Hvordan er min børnehaveklasseleder? Hvad skal vi starte med at lave? Dit barn har nok gjort sig tanker om, at det skal lære at læse, skrive og regne. Men mange børn har et billede af, at de skal kunne alting, inden de begynder i skole. Det kan gå med tanker om, at alle de andre kan sikkert læse – det kan jeg ikke. Eller alle de andre kan sikkert regne med store enorme tal – det kan jeg ikke. Eller de andre børn har slet ikke sommerfugle i maven – det har jeg! Det er godt at vende den slags tanker, inden den første skoledag. Tal med dit barn om, hvad det tænker om det at starte i skole, og prøv at berolige det.

Du kan eventuelt sammen med dit barn læse bogen Hvor er ballade-Alfons, som handler om drengen Alfons’ tid op til skolestart og alle hans mange tanker. En god bog, der sætter navn på de følelser, de fleste børn tumler med op til, at de skal starte i skole.

Bogen har været udsolgt, men udkommer igen på forlaget Gyldendal foråret 2017.

Forbered dig selv og dit barn til skolestart

Hvor er ballade-Alfons af Gunilla Bergström (Gyldendal)

Ida har sommerfugle i maven af Kirsten Ahlburg (Elysion)

Simon skal i nulte af Peter Gotthardt (Carlsen)

Villads fra Valby i 0.V af Anne Sofie Hammer (Høst & Søn)

Laura starter i skole af Liane Schneider (Carlsen)

Tak til børnebiblioteker Lilian Nørgaard, Ballerup Bibliotek, for forslag


Selv om et barn træner sit sprog hver eneste dag gennem leg og samvær med andre, er det en god idé aktivt at stimulere det. Gør det legende og afslappet i hverdagen uden at terpe. Det er så vigtigt for dit barn, at det kan udtrykke sig nuanceret og forstå. Kan du svare ja til det meste nedenfor, har dit barn gode sprogfærdigheder. Er dit barn to-sproget, så læs her, hvordan dit barn kan få ekstra støtte.

• Kan dit barn tale i sætninger på mindst 8-12 ord?• Kan det genkende og nævne navn på mindst 8 farver?• Kan det tale rent?• Kan det tælle til mindst 10?• Kan det fortælle om et billede, det ser på?• Kan det følge med i en historie uden billeder – fx lytte til en lydfil?• Kan det kende forskel på fx begreberne op/ned, ovenpå/nedenunder, foran/bagved, først/sidst osv. ?

Sådan kan du stimulere dit barns sproglige færdigheder

• Tale med og lytte til dit barn hver dag • Fortælle dit barn om det, som I møder på jeres vej • Sætte ord på det du gør, når I er sammen• Lære dit barn sange, rim og remser • Læse bøger højt for dit barn hver dag• Lære dit barn om modsætninger: op/ned osv.• Lære dit barn begreberne i går, i dag, i morgen og i overmorgen• Opfordre dit barn til at tegne, mens det lytter til en lydfil

DIT BARNS SPROGLIGE FÆRDIGHEDER

https://www.skolemaelk.dk/dit-skolebarn/boernehaveklassen/at-blive-skoleelev/


Mimik – en del af sproget

Ansigtsmimikken er vigtig for at kunne udtrykke og aflæse følelser. Derfor er det også relevant at vurdere dit barns ansigtsmimik. At puste og fløjte understøtter evnen til at kunne kommunikere mimisk.

• Kan dit barn fløjte?• Kan det puste lys ud?• Kan dit barn række tunge?• Kan det bruge sine øjne, når det viser følelser, fx afsky, overraskelse, glæde osv.?

Sådan kan du stimulere dit barns mimik

• I kan puste sæbebobler eller puste til bordtennisbolde • I kan lave sjove ansigter til hinanden• I kan gætte følelsesudtryk (Hvad er jeg nu: vred, overrasket, bange?)• I kan tygge tyggegummi

15 Sund & Glad skolestart

Før I læser

• Læs bogen selv, før du læser den for dit barn, og dan dig et billede af, hvad du vil spørge ind til• Prøv at gøre læse-situationen til noget særligt og trygt• Vis dit barn bogen, og tal om for- og bagsiden. Snak om, hvem der har skrevet og tegnet den• Lad dit barn gætte på, hvilken historie bogen gemmer på

Mens I læser

• Vær parat til, at dit barn stiller spørgs- mål. Stop op og svar efter bedste evne• Følg dit barns nysgerrighed, og spørg ind til dets undren. Det lærer dit barn at lytte og stille opklarende spørgsmål• Har I læst bogen før, så spørg, fx ud fra billederne, hvad dit barn kan huske fra sidst

Efter I har læst

• Tal med dit barn om historien. Brug et par af de nye ord fra bogen – jo flere gange du aktivt bruger nye ord, jo bedre vil dit barn lære at bruge dem • Er det en bog i flere kapitler, så lad dit barn fabulere om, hvad der mon vil ske i næste kapitel

Gode højtlæsningsbøger

Mange af bøgerne neden for findes også som lydbøger:

Tiberius-bøgerne af Renée Toft Simonsen (Politikens Forlag)Sigurd fortæller bøgerne af Sigurd Barrett (Politikens Forlag)Villads fra Valby-bøgerne af Anne Sofie Hammer (Høst & Søn)Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson (Gyldendal)Mustafas kiosk, Lille frø og Min mormors gebisaf Jakob Martin Strid (Gyldendal)Anton og Molly historierne af Lars Daneskov (Politikens Forlag). Der er fire: Tro, håb og gorgonzola, Tøselus og vinkeflæsk, Dig mig og lama og Smørhår og duksedrenge.

Ole Lund Kirkegaards bøger er evergreens og både sjove og skønne, og det samme gælder Astrid Lindgrens universer. Også faktabaserede billedbøger om natur, fx om elefantens liv på savannen eller om tekniske konstruktioner, appellerer til mange børn i alle aldre.

DIALOGISK LÆSNINGI dialogisk læsning læser den voksne højt på en måde, som inddrager barnet, og derved udvikler barnet flere sproglige færdigheder. Metoden er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Du kan læse mere på sprogpakken.dk


kompleksitet. Børn på 5 år er konkrete i deres forståelse af verden. Først i 10-12-års alderen begynder de at abstrahere, læse mellem linjerne og forstå indforstået hu-mor. Så vent.

Det er et stort gode, at vi i Danmark har gratis adgang til biblioteker. Benyt dig af det – spørg den lokale børnebibliotekar om bøger, der passer til dit barns alder.

Vent og gem

Vent med bøger om Harry Potter, Ringenes Herre og andre i den kaliber. De er langt mere interessante, når dit barn har fået større referenceflade. Bøger vokser i oplevelsesvær-di, hvis de kommer ind i livet på rette tids-punkt. Det samme gælder film. Brug alders-vejledningen på filmene – det handler ikke kun om, hvorvidt filmene er for uhyggelige, men også om dit barn forstår handlingens


Hvad skete der? Hvordan har du det med det og det? Du fortalte mig i går om… gik I videre med det i dag? At følge op og huske og så få en fortælling til at hænge sammen.

Tag del i dit barns hjemmearbejdeDet er ikke sikkert, dit barn har hjemmearbejde i form af lektier, men vær alligevel interesseret i barnets bøger og arbejdshæfter. Få dem op på bordet, lad dit barn forklare, og spørg ind – der åbner sig noget, der ikke handler om overhøring eller lektier, men om fællesskab.

Læs højt for dit barnDu har sikkert tidligere læst højt som godnat-læsning, og nu er der en ny chance for at give op-læsning perspektiv. Nemlig den, at en ny verden kræver nye rollemodeller. De kan findes i bøger om lidt større børn, om kammerater, om hjælp-somhed, om mod og om venskaber. Her ligger en rigdom af værdier og venter på at blive inddraget.

Et rolleskift, der har brug for din støtte

Selvfølgelig er det skelsættende at begynde i skole. Vi husker selv mange år efter den dag, vi selv startede. Derfor kan det være godt, du som foræl-der overvejer, hvordan du støtter op om dit barn som skolebarn. Måske er der noget, du skal gøre mindre af – og noget andet, du skal gøre mere. Dit barn har selvfølgelig lige så meget brug for, at du elsker det, som da det gik i børnehave – og måske har det ekstra behov for at føle sig sikker på det lige nu, hvor det som 6-årig står midt i overgangen til en ny rolle og er lidt sårbar.

Vær interesseret i dit barns skolegangDet er nok noget, alle forældre er opmærksomme på, for selvfølgelig bakker man op. Pointen lig-ger gemt i måden, vi er interesserede på. Vi kan komme med generelle udtryk, ros og formaninger – det er ord, der ikke siver så langt ind. Noget an-det er, at få sit barn til at fortælle om skoledagen:

P E R S C H U L T Z J Ø R G E N S E N S

11 GODE RÅD TIL JER FORÆLDRE

Vi spurgte en af de førende forskere inden for børne- og familieområdet i Danmark, Per Schultz Jørgensen, om, hvilke råd han vil give jer forældre til 5-7-årige børn med på vejen, nu hvor jeres barn skal starte i skolen. Her følger hans svar. Hvis du vil læse mere af Per Schultz Jørgensen, kan du finde en oversigt over de bøger, han har udgivet på myrhus.dk. Vi kan især anbefale hans bog Styrk dit barns karakter (udgivet, på Kristelig Dagblads Forlag, 2014).


Læg vægt på dit barns sociale livVenner og fællesskaber er noget af det vigtigste for et godt liv, og skoletrivsel handler primært om det sociale – om at føle sig tryg og blive accep-teret. Derfor skal dit barn have venner: Snak om det, find nye venner i fritidsklubben, til sport og musik. Hvis dit barn har det svært på det område, så gør noget – sammen med dit barn. Arranger noget, find en ny arena for udfoldelse, og snak med dit barn om måden at være social på.

Sæt grænser for smartphone og tabletDe nye medier er kommet for at blive og rummer masser af gode muligheder. Men der er ingen vej uden om at sætte grænser og lægge telefonen væk i perioder, når man vil det bedste for sit barn og i øvrigt have et godt familieliv. Det må fx være grundreglen, at de er slukket ved alle måltider. Og så gælder de samme regler for de voksne.

Tag målresultater med et gran saltVi fyldes med troen på, at de målbare resultater fortæller noget vigtigt om vores barns fremskridt. Vær skeptisk uden at afvise, og sig til dig selv, at der er noget, der er vigtigere: Glæden ved at lære, nysgerrighed, empati og vedholdenhed.

Giv plads til fællesskabNoget af det, der kommer til at række langt op i livet er fællesskabet i familien, det man gør sammen, turene, oplæsningen, fodbolden eller dansen, hvor mor og far er med. Fællesskab giver mening og oplevelsen af at være noget værd. Og selvværd er noget, man giver sig selv – fordi man har betydning for andre.

Per Schultz Jørgensen er uddannet lærer, cand.psyk. og dr.phil. fra Københavns Universitet.

Støt dit barns selvstændighed Barndommen er en lang vandring frem mod sta-dig større selvstændighed, og den skal du støtte, så dit barn efterhånden kan mere og mere selv og opmuntres til at udvikle sig i retning af selvhjul-pethed og udholdenhed.

Giv dit barn pligter og et ansvar for demAt have ansvar for opgaver på eget værelse og i hjemmet kan nu spille en større rolle, og den slags opgaver er med til at modne og udvikle. Og der er mange opgaver, dit barn selv kan klare: rydde op på sit værelse, deltage i rengøring og madlav-ning. Og det kan fint inddrages i aftaler.

Lyt efter, om dit barn trivesTrivsel er et bredt begreb, der både handler om følelsen af tryghed, om venskaber og om at blive udfordret på en god måde. Snak med dit barn om, hvordan det er at gå i skole, og lyt særlig efter det, der siges mellem linjerne: Glæder dit barn sig til skolen? Blæs ikke en usikkerhed op, men vend tilbage, og hvis du bliver ved med at være i tvivl, så gør noget. Snak sammen i familien, tag kontakt til læreren – noget skal ændres.

Sæt en bred sundhedsdagsordenVælg lokale råvarer i sæson, nedsæt kødforbruget, undgå madspil, drik vand og mager mælk, spis mere fisk, og vælg fuldkorn – vi kender rådene, og de er vigtige. Også den med at gå varsomt omkring sukker og fedt. Den brede sundheds-dagsorden, som bogen her også har, handler både om at spise sundt, og om at et barn skal bevæge sig. Flere og flere børn sidder stille det meste af dagen. Derfor skal bevægelse og motion ind i planen for dit barn – også derhjemme.

Sund & Glad skolestart er en allround håndbog til forældre og andre voksne i 5-7-årige børns liv. Den er tænkt som inspiration og opslagsbog til forældre til nye børnehaveklassebørn og som redskab til opstarten af det vigtige samarbejde mellem skole og forældre.

Vi har lagt stor vægt på lavpraktiske tips til gode skoledage. Søvnen og måltiderne – især skolemåltidet – har stort fokus, for mad og drikke betyder meget for et barns trivsel og oplagthed til at lære nyt og danne venskaber. Det samme gør den kropslige veltilpashed, der kommer af en god motorik og en krop i fysisk balance.

I bogens sidste kapitel finder du opskrifter til madpakker, eftermiddagsmad og morgenmad, og på den allersidste side, har vi gjort plads til, at du og dit barn kan skrive dit barns madpakkelivretter ind.

Bogen, der er finansieret af Mejeriforeningen og udgivet i samarbejde med foreningen Skole og Forældre, stilles gratis

til rådighed for alle folkeskoler og frie grundskoler. Redaktionen har arbejdet sammen med forældre, udvalgte

skoleledere og andre fagkyndige.

Documents

FORBERED DIG SELV OG DIT BARN TIL SKOLESTARTEksperimen-tet, der første gang blev udført blandt 500 4-6-årige børn ved Stanford Uni-versity i slutningen af 1960’erne, gik ud på