for STUDIEORDN ING Kemi og · organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller. Semesteret omfatter • Kursus i Organisk

STUDIEORDN ING forKemiogMatematik

CAN D.SCI ENT.

ROSKILDE UNiVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregter af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet stud ieforteb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskriterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmeLser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er en tværfagUg uddannelse, som består af studier at toselvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Matematik udgør fag 2.

1.1 FormåL

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er at videreudvikle den studerendesviden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og matematik, teoretiske og praktiskefærdigheder til løsning af problemstilUnger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, der erkarakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau.

Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklekemiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.

Kandidatuddannetsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, iden kemiske eller bioteknologiske industri i det gymnasiale uddannelsessystem, i sundhedssektoren, i virksomhedermed højteknologisk produktion eller i virksomheder, der enten udfører eller er aftager af modellerings-,programmerings- og rådgivningsopgaver.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors keru d dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofi[

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik giver den studerende følgende kompetencer:

Viden:• om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi,

biologisk kemi og fysisk kemiske metoder• om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk

udvalgte matematiske emner at videregående præg• om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner• om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag• om hvad der konstituerer kemi og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter

og udvikLing• om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er

karakteristiske for fagene

Færdigheder:

• i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for kemi og matematik i videnskabeligterminologi

• i at afgrænse og definere problemstiltinger inden for fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser påvidenskabeligt grundlag

• i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer

3

• i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• i at bidrage med central kemiog matematikviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter

Kompetencer:• til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i

kemi og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre• til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuteringer, ræsonnementer

eller beviser• til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene• til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder, fagene anvendes på• til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene• til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt

som mundtligt

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Matematik hører underdet naturvidenskabelige hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint.

1.5 Titel

cand.scient. i Kemi og MatematikMaster of Science (MSc) in Chemistry and Mathematics

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser.

1.7 Censorkorpstitknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelseselementer for Matematik hører under censorkorpset formatematik.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af torhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skaL den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentation en.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelsesetementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforh å ndsme ritten.

3. Uddannelsens el.ementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Special.e

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Anbefalet 5tudieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:

FAG2

FAG1 ‘., FAG215 ECT$ 15 ECTS

30 ECTS

Start efterårStuderende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, anbefales følgende studieforløb

1. semester Kemi (efterår)• Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS)

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS)

2. semester Kemi og Matematik (forår)Kemi

• Kursus i IJorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannetse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne.

3. semester Matematik (efterår)• Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS)• Kursus i Geometri* (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne.

4. semester Kemi og Matematik (forår)• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

Speciale30 ECTS

6

Start forårStuderende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, anbefales følgende studieforløb

1. semester Kemi (forår)• Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS)• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

2. semester Kemi og Matematik (efterår)

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS)

Kemi

Matematik• Kursus i Geometri* (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne.

3. semester Matematik (forår)• Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS)• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer af sådanne.

4. semester Kemi og Matematik (efterår)Tværfagligt speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 Formål og uddannelsesel.ementer

FormålStart efterår

Formål 1. semester (kemi)

Speciale30 ECTS

FAG13OECTS -—-

7

Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden fororganisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller.Semesteret omfatter

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi• Projekt, Modeller og metoder i kemi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Formål 2. semester (kemi og matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og kemisk specialfelt; samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer påkandidatniveau inden for matematik og træner den studerende i at tænke som en matematiker’.

Semesteret omfatter

Kemi:• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik:• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

Formål 3. semester (matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.Semesteret omfatter

• Kursus Geometri* (10 ECTS)*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannetsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller model[eringsprojekt eller kombinationer at sådanne.

• Kursus Videregående matematik (5 ECTS)• Refleksionsprojekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Start forår:Formål 1. semester (kemi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og kemisk specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder ogmodeller.Semesteret omfatter

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)

• Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)• Projekt, Modeller og metoder i kemi (15 ECTS)

Formål 2. semester (kemi og matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden tororganisk kemi og metode, samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveauinden for matematik, og træne den studerende i at “tænke som en matematiker”.Semesteret omfatter

Kemi:• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik:• Kursus i Geometri *(10 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt eller kombinationer at sådanne.

8

Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

Formål 3. semester (matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.Semesteret omfatter

• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)• Refleksionsprojekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelieringsprojekt eller kombinationer af sådanne.

Der kan kun indgå et praktikforløb i uddannelsen.

5.2 UddanneLsesaktiviteter i hele uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi også Matematik

Titel Kemisk specia[fe[t A (Kemi)

Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Et specielt telt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde

Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix

Læringsudbytte/Kompetencer

bedømmelseskriterier , .

• Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemiskspecialfelt

• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en givenmatrix

• Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst ellermatrix

Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaberOverordnet indhold

Kemiske reaktioner i komplekse matricer

• . . Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform

3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøveform .

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet at kurset

9

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler tit eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Titel Kemisk special.fett B (Kemi)


Type Kursus


Viden• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde


Læri ngsu d bytte!Kompetencer

bedømmelseskriterier .






Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform .

3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.

Der gives en take horne opgave 2½ døgn (60 timer) føreksaminationstidspunktet

PrøveformDen mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take home opgavenog efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdeti løbet af kurset, kan inddrages.



Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser


Censur Intern

10

TiteL Kemisk speciatfelt C (Kemi)


Type Kursus


Viden• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde


Læringsudbytte/Kompetencer

bedømmelseskriterier .






Forelæsninger, teoretiske øvelser, oroblemløsning, laboratorieøvelser og skriftligeUndervisnings- og arbejdsformrapporter/opgaver.


Skriftlig stedprøve at 3 timers varighed.Prøveform Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige

besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset

Gruppeprove eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamenLærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser ogregnetekniske hjælpemidler


Censur Intern

TiteL Videregående kemisk metode A Advanced ChemicaI methods A (Kemi)


Type Valgkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data

Færdigheder• Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af

formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder

• Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoderKompetencer

• Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstillinger• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder

11

Principper og baggrund for specifikke kemiske metoderOverordnet indhold Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder

Praksisnære procedurer for formåtsrettede kemiske metoder

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratoriegvelser ogUndervisnings- og arbejdsform

mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.


Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i

Prøveform Løbet af kurset





Censur Intern

Tite[ Videregående kemisk metode B Advanced Chemical methods B (Kemi)


Type Vaigkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data


formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder





Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsform .

mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.


Mundtlig prøve.Der gives en take-home opgave 2½ døgn (60 timer) føreksaminationstidspunktet.

Prøveform Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af take-home opgavenog kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.



12


Censur Intern

Titel Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi)


Type Valgkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data


formåtsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedommelseskriterier metoder





Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøve[ser ogUndervisnings- og arbejdsformskriftlige rapporter/opgaver.


Skriftlig 3 timers stedprøve.Prøveform Opgaveform uleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser

og rapporter udarbejdet i løbet af kurset




Censur Intern

Titel Uorganisk kemi (Kemi)


Type Kursus


Viden• Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser• Molekyler, salte og koordinationsforbinde[ser• Metalion-ligand vekselvirkninger

Læringsudbytte/ Færdighederbedømmelseskriterier • Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt

• Udføre kemisk syntese efter en forskrift• Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske

forbindelserKompetencer

13

• Beskrive stabilitet og reaktivitet af koordinationsforbindelser• Tolke målinger på koordinationsforbindelser• Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer

koordinationsforbindelser

Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelserDannelse af koordinationsforbindelser

Overordnet indholdMetoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaberIdentifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser.

Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur ogForudsætning for deltagelsereaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori.

4 timers skriftlig stedprøve.

PrøveformOpgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret

Gruppeprøve eller individuel prøve tndividuel

Hjælpemidler tl eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ekstern

TiteL Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi)


Type Kursus


Viden• Organisk kemisk nomenklatur• Organisk kemiske forbindelsers struktur• Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet

Færdigheder• Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Læringsudbytte/ • Udføre kemisk syntese efter en forskriftbedømmelseskriterier • Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske

forbindelserKompetencer

• Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner• Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser• Tolke måleresultater og udfald at kemiske eksperimenter der involverer

organisk kemiske forbindelser

Struktur af organisk kemiske forbindelserFunktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner

Overordnet indholdReaktionsmekan smerIdentifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser

4 timers skriftlig stedprøve.

PrøveformOpgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret


Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner

14


Censur Ekstern

Tite[ Projekt i Mode[[er og metoder (Kemi)

Undervisningssprog Dansk

Type Projekt


Viden

• De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte

problemstilling.

• Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske!analytiske metoder.

Færdigheder• Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde

inden for kemi.• Analysere og præsentere opnåede resultater.

Læringsudbytte/ • Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.bedømmelseskriterier • Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.

Kompetencer• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan

belyses med tilgængelige metoder og teknikker• Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og

videnskabelig litteratur.• Kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater kritisk og sætte

resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig,

kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttedeunderviser på baggrund at relevante metoder og modeller. Problemstillingen skaludvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektperioden at kunne nå tilforsk nin gsf ro nte n.

Overordnet indhold Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse at relevanteeksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og giveargumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der erudeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport,der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendteteknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning at denUndervisnings- og arbejdsform

tilknyttede underviser.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamenindledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår somen samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så det

Prøveform sikres at individuel bedømmelse er mulig.

De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Derforetages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

15

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkL votering.

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdel.tager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

Tite[ Projektorienteret praktikrapport (Kemi)

Undervisningssprog Dansk

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• De dele at kemi der er relevante for den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte

problemstilling.• Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske?

analytiske metoder.• Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt

genstandsområde der er omfattet af kemi.Færdigheder

• Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejdeinden for kemi.

• Analysere og præsentere opnåede resultater.• Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.• Formidle de opnåede resultater tiL en udvalgt målgruppe.

Læringsudbytte/ • Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkretbedømmelseskriterier arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi

Kompetencer• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan

belyses med tilgængelige metoder og teknikker• Kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater kritisk og sætte

resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig,

kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

• Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver iorganisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden ogkompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi fororganisationen/virksomheden.

• Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogOverordnet indhold . . .

kvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende

16

mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde etpraktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold tilpraktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element at refleksion over fagetkemis funktion i relation tit praktikstedet, herunder hvilke metoder og modellerder er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes medudfærdigelse at en skriftlig praktikprojektrapport, der skat indeholdefyldestgørende forskrifter og vejledninger tit de anvendte teknikker, refleksionerog fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra kemi. Der afholdes et formøde med vejleder.Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftate mellem vejleder, studerende ogpraktiksted., som også vejlederen skat underskrive. Vejlederen skal vurdere, atpraktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, eraf en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres.

Undervisnings- og arbejdsform . . .

Praktikprojektvejtederen bidrager tit, at den studerende etablerer et akademiskfagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse medpraktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i etpraktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, ihvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedetsorganisation og/elLer de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan ogsåbidrage til vejledningen at den studerende.

Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.

Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element at refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets fagligeområde.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligePrøveform præstation.

Praktikrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normatsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skat skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit attilpasse opgaven tit omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.




Censur Ekstern

17

Tite[ Videregående matematik (Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Et eller flere matematiske emner af videregående præg

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet• ProbLemløsning i tilknytning til emnet

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier • Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

fagets fundamentalle strukturer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med.Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en

Overordnet indhold sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. Forhvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet

Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdesindividuelt eller grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbetPrøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Intern

Tite[ Temakursus A i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.

Læringsudbytte/Færdigheder

bedømmelseskriterier . . .• At handtere de i indgaende størrelser, symboler, terminologi ogresultater.

18

At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.At Læse, forstå og føre matematiske beviser tilknytning til emnet.

• Problemløsning i tilknytning til emnet.Kompetencer

• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i reLation til fagetsfundamenta [Le strukturer.

• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser.

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer.

• Kompetence til at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den kon-kreteOverordnet indhoLdkursusbeskrivelse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet.

Kurset evalueres gennem en mundtlig fremLæggeLse på kurset samt godken-delsePrøveformaf besvarelser at 3-5 opgavesæt




Censur Intern

Titel. Temakursus B i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik,

YP0sandsynLighedsregning eLLer geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå



Færdigheder• At håndtere de i indgående størreLser, symboler, terminologi og

resultater.• At bruge det tiLhørende symbotsprog og den matematiske formalisme.• At Læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalLe strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne melLem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence til at Læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom til forskelLige måLgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den kon-kreteOverordnet indholdkursusbeskrivelse.

Undervisnings- og arbejdsform

19

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner afstoffet.

Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i Ca. 10 min.Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel



Censur Ekstern

TiteL Temakursus c i matematik (Matematik)

KursusStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

Type .

sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kanindgå



Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminotogi og

resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formaLisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence tiL at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den konkreteOverordnet indhold

kursus beskrivelse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet.

Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt at enmundtlig eksamination at 30 min, varighed inklusive votering.

Proveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.

Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.

Gruppepreve eller individuel prøve Individuel



20

Censur Intern

Tt [Sandsynlighedsregning og statistik, Probabi[ity Theory and Statistics

i e(Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte

sa ndsyn tighedsfo rdeli nge r• De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsyntighedsfordetinger.• Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og

korrelation at stokastiske variable• Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests,

resampling og ikke parametrisk statistik• Statistisk interferens

Færdigheder• I at regne og modeltere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske

variable• I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke

resultaterne heraf• I at teste hypoteser ved hjælp at resampling og Q-test.• I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme• I at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres

Læringsudbytte/ rækkevidde og indbyrdes relationerbedømme lses kriterier Kompetence

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tilsandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunnereflektere over egne læring i relation hertil

• Kompetence til, at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer i sanclsynlighedsteori ogstatistisk

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer i relation til stokastiske fænomener

• Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiskemodeller at stokastiske fænomener

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitate værktøjer til statistiskeundersøgelser, samt til modelsimutering og analyse

Sandsynlighedsteori

• Den klassiske matematiske formalisering og afklaring at begrebernesandsynlighed, sandsynlighedsfordeting, uafhængighed, betingetsandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tælleligemængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse

Overordnet indhold .

• De mest almindelige fordelinger• Frembringende funktioner og forgreningsprocesser

Statistik:

• Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik• Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens

21

Eksempler

Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsformDer indgar ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdesindividuelt eller i grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet

Prøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Intern

Titel Geometri, Geometry (Matematik)

Type Kursus


Viden• Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3

• Krumningsbegreber for regulære flader i R”3• Abstrakt differential geometri• Eksempler på konkrete flader

Færdigheder• At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formaLisme• At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en

differentialgeometrisk ramme• At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri

Kompetencer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

Læringsudbytte/geometriske strukturer og problemer

bedømmelseskriterier• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser inden for geometri• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skeLne melLem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske ogalgebraiske repræsentationer

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for differentialgeometri

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såveL mundtligt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse,løsning af og kommunikation om differentialgeometriskeproblemstillinger

• Regulære kurver i R”3• Regulære flader i RA3

Overordnet indhold • Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer• Abstrakte flader og Riemannske metrikker• Konkrete flader

• • Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

22

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den

Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg at maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Ekstern

Tt [Fundamentate matematiske strukturer / Fundamental. MathematicaL

i eStructures (Matematik) (Matematik)

Type Obligatorisk kursus


Viden• Konkrete matematiske strukturer inden for mængdetærer, topologi og

analyse, aLgebra og geometri.• FæUestræk og forskelle mellem sådanne strukturer.• Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning• Opbygning og formalisering af sådanne strukturer

Færdigheder• At genkende fundamentale matematisk strukturer• At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i

overensstemmelse med den givne formalisme• At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne at de

studerede strukturerLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier . .

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tilfagets fundamentalle strukturer

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer

• Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sproginden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker ogsvagheder ved et aksiomssystem

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrørende fagets grundlag og fundamentelle strukturer samt selv at kunnekommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt

• Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deresindbyrdes sammenhæng

Overordnet indhoLd • Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori• Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum,

geometriske strukturer og aspekter af målrum

• . • Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

Prøveform Kurset evaLueres ved en mundtlig eksamen

23

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger denstuderende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter inklusive votering




Censur Ekstern

Titel Refleksions projekt (Matematik)

Type Projekt


Viden• Om projektets fagtighed• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og

relationer• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske

formalismeFærdigheder

• At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg medbrug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgås de indgående matematiske begreberLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier . . . .

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i

projektet involverede emner og problemer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i

projektet indgående matematiske formalisme• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse

problemer inden for projektets ramme• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplariskProjektarbejdets problemformulering skal angå en refleksion over matematikkens

Overordnet indhold natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfagProjektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases,som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen

Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve

Prøveform .

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport

24

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelseaf de studerende. Bedømmelsen af hver studerende er en samlet individuelbedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøvePrøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive voteringProjektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig fontEn rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

AlleHjælpemidler til eksamen


Censur Ekstern

Tite[ Matematisk modetlerings projekt (Matematik)

ProjektStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,

Type . . . .

sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette projekt kanindgå


Viden• Om projektets faglighed.• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati

one r.• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske

formalisme.Færdigheder

• At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg indenfor matematisk modellering med brug af tankegange, ræson-nementerog repræsentationsformer, der er karakteristiske for mate-matik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

Læringsudbytte/ .

• At omgas de indgaende matematiske begreber.bed ø mm elses kriterier

Kompetencer• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til de i pro

jektet involverede emner og problemer.• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matemati-ske

ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme.• Kompetence til at afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde for

skellige matematiske repræsentationer i relation til projektet.• Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i

projektet indgående matematiske formalisme.• Kompetence til at analysere grundlaget for og egenskaberne ved ek

sisterende matematiske modeller og kunne bedømme deres rækkevidde og holdbarhed.

25

• Kompetence tit at forstå, formulere, formahsere og tøse probtemerindenfor projektets ramme.

• Kompetence til at tæse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt setv at kunne kommunikere herom til forskellige màtgrupper såvelmundttigt som skriftligt.

Projektarbejdet er probtemorienteret og eksemptarisk. Projektarbejdetsproblemformulering skat angå matematisk modellering inden for andre felter.

Overordnet indholdProjektets underliggende matematiske materie skat indehotde matematiske cases(mindst en) som betyser og giver input til en besvaretse af problemformuleringen.

Undervisnings- og arbejdsform Dettagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport.

Eksaminationen foregår som en samtale mettem de studerende,

Prøveformeksaminator og censor. De studerende skat eksamineres med udgangspunkt

i hele projektrapporten. Eksaminationen skat give mulighed for individuelbedømmelse af de studerende. Bedømmetsen af hver studerende er en samletindividuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve.Varighed: 30 min pr studerende.

Gruppeprøve eller individuet prøve Gruppe

Hjætpemidter til eksamen Atte


Censur Ekstern

Titel Projektorienteret praktik rapport (Matematik)

Type Projektorienteret praktik rapport


Viden• Om projektets fagtighed.• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati

one r.• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske

formatisme.• Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be

herskelse af matematiske kompetencer.Færdigheder

Læringsudbytte/ • At analysere matematiske problemstillinger at videregående præg medbedømmetseskriterier brug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er

karakteristiske for matematik• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med

den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling• At omgås de indgående matematiske begreber.• At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret ar

bejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis.Kompetencer

• Til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i praktikprojektet involverede emner og problemer.

26

• Tit at kunne føtge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for praktikprojektets ramme.

• Tit at kunne afkode, fortotke, sketne mettem og forbinde forskettigematematiske repræsentationer i retation tit praktikprojektet.

• Tit at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme.

• Tit at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunneforstå, formutere, formatisere og løse probtemer og opgaver i organisationer/virksomheder, hvor den matematiske fagtighed og de matematiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden.

• Tit at kunne læse og forstå og formidle retevante matematiske tekster,og gå i diatog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden,færdigheder og kompetencer kan bidrage tit en kvatificeret opgavetøsning.

Praktikken skat give den studerende mulighed for at afprøve sin fagtige profil ogkvatificere sine jobmutigheder. Praktikfortøbet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionett medprobtemstittinger indenfor matematikkens fagfett. Den studerende skat udarbejde

Overordnet indhold et praktikprojekt med en matematik faglig problemstitting, der er relevant iforhotd tit praktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektets undertiggende matematiske materie skat indeholdematematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input til enbesvarelse af probtemformuleringen.

Som hovedreget sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formøde medvejleder. Vejtederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftater medpraktikstedet, herunder en skrifttig gensidig praktikaftale mellem vejteder,studerende og praktiksted. Vejtederen skat vurdere, at praktikstedet og defunktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er af en sådankarakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejtederen

Undervisnings- og arbejdsform .

bidra-ger til, at den studerende etabterer et akademisk fagtigt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etabterede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektethar karakter af en almindelig projektrapport, i hvitken der indgår case-baseretviden, hvor casen i dette titfætde er praktikstedets organisation og/etler deopgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage tit vejledningen af denstuderende.

Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende.Eksaminationen foregår som en samtale meltem den studerende, eksaminator ogcensor.

Prøveform Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element at refteksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtligepræstation.30 min inkl. votering.


Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler

27


Censur Ekstern

5.3 4. semester - speciatet

Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Kemis undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskurstæ lless ka b.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

målgruppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20-100 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

Bedømmelse

Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:

1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve

Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om speciatet erudarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skat der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan

28

dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

6.1 Tilme[dingfframe[ding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. de tilfælde, hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen, trækkes der lod.

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før i. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

29

7. Dispensation og kI.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalitikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen tor Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsreger

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at bliveoptaget på kandidatuddannelsen i Kemiog Matematik (cand.scient. i Kemi og Matematik).

30

For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kemi og Matematik, skal du søge ind påkandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af ditsidste semester på din bachetoruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bachel.oruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddanneLser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknologiske bache[oruddannelser


Naturvidenskabelige bacheloruddannelser


Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser


9.3 Adgangsgivende bachetoruddanneLser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Ingen adgangsgivende bacheloruddanneLser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheloruddanneLser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)


Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Aarhus Universitet (AU)

Ingen adgangsgivende bacheLoruddannelser, se dog punkt 5.

Aalborg Universitet (AAU)


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

31

Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoleingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Frôdskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende profe5sionsbacheloruddannetser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, dersvarer tit en at de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, atdin bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skalgennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachetorniveau.Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer.

32

Documents

for STUDIEORDN ING Kemi og · organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller. Semesteret omfatter • Kursus i Organisk