Følelsernes toneskala

8/8/2019 Flelsernes toneskala

1/30

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/30

2

Hvor tit har du hrt nogen sige: Jeg forstr ham ikke? Somme tiderser det ud som om det er normen, at det, der foregr blandt vore medmennesker,

er irrationelt og uforudsigeligt.

Det er en kendsgerning, at der aldrig har eksisteret en brugbar metode,

hvormed man altid kan forudsige menneskers opfrsel ikke fr nu.

L. Ron Hubbard udviklede netop sdan en metode, og den kan bruges

af alle uden undtagelse.

Med de data er det muligt prcist at forudsige, hvordan en muliggteflle, en forretningspartner, en ansat eller en ven vil opfre sig fr

man gr forpligtende ind i et forhold. Risikoen i samarbejdet med andremennesker kan elimineres fuldstndigt eller i hvert fald minimeres, nr

man uden at behve at lave fejltagelser kan forudsige, hvordan mennesker vil

opfre sig.

Nr man forstr og bruger den viden, der er medtaget her, vil

alle sider af ens forhold til andre mennesker blive mere frugtbare og

mere tilfredsstillende. Du vil vide, hvem du skal omgs, hvem man

skal undg, og du vil kunne hjlpe dem, som sidder fast i ubehagelige

situationer med andre. Forestil dig, at du vidste p meget kort tid,hvordan folk ville reagere i alle mulige situationer. Det vil du kunne.

Hver evig eneste gang. s


3/30

3

TONESKALAEN

oneskalaen et vitalt stykke vrktj i mange af de sider,

der i tilvrelsen involverer ns medmennesker er en

skala, som viser de flelsesmssige toner, en person kanopleve. Med tone menes den jeblikkelige eller vedvarende

flelsesmssige tilstand, som en person er i. Flelser som

frygt, vrede, sorg, entusiasme og de andre fremgr af denne

graduerede skala.

Er man god til at bruge skalaen, vil man kunne bde forudsige og forst

menneskelig opfrsel i alle dens manifestationer.

Toneskalaen markerer livets nedadgende spiral fra fuld livskraft og bevidsthedgennem halv livskraft og den halve bevidsthed ned til dd.

Iflge forskellige beregninger af livsenergien, gennem observation og ved

testning, er denne toneskala i stand til at vise, efterhnden som livet gr i

forfald, de forskellige mder at opfre sig p.

De forskellige mder gr igen hos os alle.

Nr et menneske er tt p dden, kan man sige, at det er i kronisk apati.Det opfrer sig p en bestemt mde over for andre ting. Dette er 0,05 p

toneskalaen.

Nr et menneske kronisk srgerp grund af sine tab, er det i sorg. Det

opfrer sig p en bestemt mde over for mange ting. Dette er 0,5 p toneskalaen.

Nr en person endnu ikke er langt nede som i sorg, men er klar over, at

tab truer forude, eller er kronisk fastlst p dette niveau af tidligere tab, kan

han siges at vre i en tilstand affrygt. Dette er omkring 1,0 p skalaen.

T


4/30

4

En person, der kmper imod trusler om tab, er i en tilstand af vrede. Og

det bevirker, at han udviser andre mder at opfre sig p. Dette er 1,5

Den, der blot fornemmer forestende tab, eller som er fastlst p dette

niveau, er irriteret. Han kan siges at vre antagonistisk (benlyst fjendtlig).Dette er 2,0 p toneskalaen.

Over antagonisme er personens situation ikke s gunstig, at han er begejstret,men heller ikke s skidt, at han er bent fjendtlig. Han har tabt nogle ml af

syne og han kan ikke umiddelbart finde andre. Han er i kedsomhed eller 2,5 p

toneskalaen.

P 3,0 har personen et konservativt, et forsigtigt livssyn, men han nr

sine ml.

P 4,0 er personenentusiastisk,

lykkelig og vital.

Meget f mennesker ligger naturligt p 4,0. Med lidt god vilje ligger

gennemsnittet formentlig omkring 2,8.

Du har set skalaen i funktion fr nu. Har du nogensinde set et barn prve,

lad os sige, at f en tier? Frst er han glad. Han nsker simpelthen en tier. Hvis

han bliver afvist, vil han begynde at forklare, hvorfor han gerne vil have den.

Hvis han s ikke fr den og ikke virkelig nskede den, begynder han at kede

sig og gr. Men hvis han virkelig har brug for den, bliver han antagonistisk.Derefter bliver han vred. S, hvis det ikke virker, kan det vre, han begynder

at fortlle en lgn om, hvorfor han skal bruge den. Lykkes det heller ikke,

ender han i sorg og grder. Og hvis han stadig bliver afvist, vil han til slut

synke hen i apati og sige, at han slet ikke vil have den. En ngtelse.

Et barn, der kommer ud for en farlig situation, glider ogs ned af skalaen.

Frst kan han slet ikke se, at faren er rette mod ham og er i godt humr. S

nrmer faren sig lad og sige en hund. Barnet ser faren, men tror stadig ikke,

at den har noget at gre med ham. S han fortstter bare med det, han er i


5/30

5

Alle har en kroniskeller vanemssigtone. Man kanbevge sig op ellerned ad toneskalaeni takt med, at manoplever succes eller

fiasko. Det ermidlertidige toner.Et af Scientologis

primre ml er athve en personskroniske placering

p toneskalaen.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,8 Tilfredshed3,0 Konservatisme

2,0 Antagonisme

2,5 Kedsomhed

1,5 Vrede

1,0 Frygt

0,5 Sorg

0,05 Apati

3,5 Munterhed

4,0 Entusiasme

2,8


6/30

6

gang med. Men hans legetj keder ham et kort sekund. Han er lidt anspndt

og usikker. Hunden kommer nrmere. Barnet bryder sig ikke om den eller

udviser antagonisme. Hunden kommer stadig nrmere. Barnet bliver vredt og

foretager sig et eller andet som for at skade hunden. Hunden kommer endnu

nrmere og virker mere truende. Barnet bliver bange. Frygten virker ikke,barnet grder. Hvis hunden stadig truer, kan barnet g i apati og blot vente p

at blive bidt.

Nr genstande, dyr eller mennesker, som gavner personens overlevelse,

bliver uopnelige for personen, vil det bringe ham ned ad toneskalaen.

Nr genstande, dyr eller mennesker, som truer overlevelse, nrmer sig en

person, vil det bringe ham ned ad toneskalaen.

Skalaen har en kronisk eller en akut side. En person kan bringes ned ad

toneskalaen til et lavt niveau i ti minutter og s komme op igen, eller han kan

bringes ned ad den i ti r og ikke komme op igen.

En person, som har lidt for mange tab og for meget smerte, har en tendens

til at sidde fast i de lavere niveauer p skalaen, og bliver siddende der med kun

meget lidt udsving. Derefter vil den generelle og almindelige opfrsel blive

dette niveau p toneskalaen.

P samme mde som et 0,5 jeblik med sorg kan f et barn til at udfolde

sig i sorg-bndet et kort jeblik, kan en 0,5 fiksering f en person til at opfre

sig 0,5-agtigt i det meste af hans tilvrelse.

Der er jeblikkelig adfrd eller fastlst adfrd.


7/30

7

Den fuldstndige toneskala

personen har ingen flelser overhovedet over for noget. Det er den

amerikanske holdning til atombomben et eksempel p; noget, de burde

have vret meget bekymrede over, men som var langt ud over, hvad de var

i stand til at styre, og mske ville gre en ende p deres liv, s de var underapati, hvad den angik. De flte end ikke, at det var noget srligt problem.

Hvis man flte apati over atombomben, ville det vre et fremskridt i

forhold til slet ikke at have nogen som helst flelser over for noget, som burde

bekymre n intimt. Med andre ord ligger mennesker et godt stykke under

apati over mange ting og problemer. Der starter toneskalaen. Det er det dde

nulpunkt langt under selve dden.

Nr man gr op ind i bedre toner, stder man ind i niveauet for kroppensdd, apati, sorg, frygt, vrede, antagonisme, kedsomhed, entusiasme og afklarethed

i den nvnte rkkeflge. Der er mange sm ophold mellem disse toner,

men vil man vide noget om mennesker, br man bestemt kende disse srlige

flelser. En person, der er apatisk, vil fle sorg, nr hans tone forbedres. En

person, der er i sorg, vil fle frygt, nr hans tone forbedres. En person, der er

bange, vil fle vrede, nr hans tone forbedres. En person, der er vred, vil fle

antagonisme, nr hans tone forbedres. En person, der er antagonistisk, vil

kede sig, nr hans tone forbedres. Nr en person i kedsomhed s forbedrer sin

tone, bliver han begejstret. Nr en begejstret person forbedrer sin tone, vil han

fle sig afklaret. Faktisk er omrdet under apati s langt nede, at det udgr en

sindstilstand af ingen-affinitet, ingen-flelser, ingen-problemer og manglende

konsekvens vedrrende ting, der faktisk er srdeles vigtige.

Den fuldstndige toneskala begynder langt under apati. Med andre ord,


8/30

DENFULDSTNDIGETONESKALA40,0 Afklaret vren______________________________

30,0 Postulater_______________________

22,0 Spil ___________________________________ ___

20,0 Handling ___________________________8,0 Fryd _______________________________________

6,0 stetik__________________________

4,0 Entusiasme __________________________________

3,5 Munterhed____________________________

3,3 Strk interesse ___________________________________

3,0 Konservatisme________________________

2,9 Mild interesse ______________________________

2,8 Tilfreds_____________________________

2,6 Uinteresseret _______________________________

2,5 Kedsomhed _______________________

2,4 Monotoni____________________________________

2,0 Antagonisme ______________________

1,9 Fjendtlighed _____________________________________

1,8 Smerte _______________________

1,5 Vrede ___________________________________

1,4 Had________________________

1,3 Modvilje___________________________________

1,2 Ingen sympati _________________

1,15 Uudtrykt modvilje_______________________________

1,1 Skjult fjendtlighed___________________

1,02 ngstelse_______________________________________

1,0 Frygt ________________________

0,98 Fortvivlelse _______________________ _______

0,96 Rdsel _______________________

0,94 Flelsesls ________________________________


9/30

9

_____ ____________________ Medlidenhed 0,9

____________________ Forsoning 0,8

________ ___________________________ Sorg 0,5

___________________ Gre bod0,375

__________ __________________________ Uvrdig 0,3

_______________Selvfornedrelse 0,2

__ ____________________________ Offer 0,1

_____________________ Trstesls 0,07

___________________________________ Apati 0,05

_______________________ Ubrugelig 0,03

_________________________________________ Dende 0,01

_________________________ Kroppens dd 0,0

_____________ __________________________ Fiasko -0,01

_______________________ Medynk -0,1

_______________________________________ Skam -0,2

______________ Fle sig skyldig -0,7

_____________________________________Bebrejdelse -1,0____________________________ Anger -1,3

_____________________________Kontrollerer kroppe -1,5

_________________ Beskytter kroppe -2,2

____________________________________ Ejer kroppe -3,0

________________Billigelse fra kroppe -3,5

_______________________________ Behver kroppe -4,0

_________________ Tilbeder kroppe -5,0

_____________________________________________Ofrer -6,0

__________________________ Skjuler sig -8,0

_______________________________ Vrende objekter -10,0

_________________________Vrende intet -20,0

____________ ___________________ Kan ikke skjule sig -30,0

______________________Total fiasko -40,0

______


10/30

10

Srkender i toneskalaen

Omrdet under apati er et omrde uden smerte, interesse eller noget som

helst andet, der betyder noget for nogen, men det er et omrde, der er

uhyggeligt farligt, fordi man er under det punkt, hvor man er i stand til at

reagere p noget, og derfor kan man miste alt uden egentlig at lgge mrke

til det.

En arbejder, der er i en virkelig drlig forfatning og som faktisk er en

belastning for organisationen, er mske ikke i stand til at opleve smerte eller

nogen som helst flelse for noget. Han er under apati. Vi har set arbejdere

komme til skade med hnden, uden at tnke nrmere over det og blot

fortstte med at arbejde, selvom hnden var svrt skadet. Nr man arbejder i

en lgekonsultation eller p et hospital i industriomrderne, kan man sommetider

blive ret s overrasket over, hvor lidt nogle arbejdere lgger mrke til deres

egne skader. Det er en grim kendsgerning, at mennesker, som ikke lgger

mrke til de skader, de kommer ud for, og som end ikke fler smerten fra

skaden, ikke er eller nogensinde vil blive effektive uden nogen opmrksomhed

fra en scientolog. De er en belastning at vre i nrheden af. De reagerer ikke

korrekt. Hvis en sdan person er kranfrer, og kranen pludselig ikke har

kontrol over sin last ude over et sjak, vil den kranfrer, der er i subapati bare

lade kranen droppe lasten. Han er med andre ord en potentiel morder. Hankan ikke stoppe noget, han kan ikke ndre noget og han kan ikke starte noget.

Og alligevel, med en eller anden automatisk reaktion, klarer han til tider at

bestride et job. Men i det jeblik en virkelig farlig situation opstr, reagerer

han sandsynligvis ikke som han skulle med ulykker til flge.

Hvor der sker ulykker i industrien, stammer de fra folk i toneomrdet

under apati. Nr der sker grove fejl i administrationen, der koster firmaer store

summer, spildtid og problemer med personalet, viser det sig omtrent hver

gang, at den slags fejltagelser stammer fra disse sub-apati mennesker. S troikke, at det gavner nogen ikke at kunne mrke noget, at vre flelsesls, at

vre ude af stand til at fle smerte eller glde. Det gr det ikke. En person,

der er i denne forfatning, kan ikke styre ting, og er faktisk ikke nok til stede til

effektivt at kunne blive styret af nogen anden, og han gr mrkelige og

uforudsigelige ting.

P samme mde som en person kronisk kan vre under apati, kan en

person vre i apati. Det er i sig selv farligt nok, men i det mindste kommer det

til udtryk. Man kan forvente kommunikation fra personen selv og ikke fra et


11/30

11

eller andet indlrt mnster. Folk kan vre kronisk kede af det, kronisk bange,

kronisk vrede, antagonistiske eller kronisk kede sig eller faktisk sidde fast i

entusiasme. En person, der virkelig er duelig, er normalt ret afklaret det

meste af tiden. Han kan imidlertid give udtryk for andre flelser. Det er en

fejltagelse at tro, at total afklarethed har nogen virkelig vrdi. Nr man i ensituation, som krver trer, ikke kan grde, er afklarethed ikke ens kroniske

tone. Det er ret let at forveksle subapati med afklarethed, dog kun for den

meget utrnede iagttager. Et blik p personens fysiske tilstand vil vre nok til

at afgre, hvad der er hvad. De, som er i subapati, er normalt ret syge.

Svarende til flelserne p hvert sit niveau har kommunikationen sin egen

form. I subapati kommunikerer man i virkeligheden slet ikke. Nogle indlrte

eller sociale responsmnstre kommunikerer. Det er det, vi kalder kredslb.

Personen selv ser ikke ud til at vre til stede, og taler egentlig ikke. Derfor erhans kommunikation til tider underlig, for nu at sige det mildt. Han gr det

forkerte p det forkerte tidspunkt. Han siger det forkerte p det forkerte

tidspunkt.

Nr en person sidder fast i et af omrderne p toneskalaen det vre sig

subapati, apati, sorg, frygt, vrede, antagonisme, kedsomhed, entusiasme eller

afklarethed kommunikerer han naturligvis p den flelsesmssige tone.

Den, som altid er vred over noget, sidder fast i vrede. Han er ikke s ilde stedt,

som en der er i subapati, men han er stadig relativt farlig at have omkring sig,

fordi han vil lave besvr, og en person, der er vred, har ikke ordentligt styr p

tingene. Folks karakteristiske kommunikation p disse forskellige niveauer af

toneskalaen er ret fascinerende. De siger ting og behandler kommunikation

hver p en udprget karakteristisk mde p hvert af toneskalaens niveauer.

Der er ogs et realitetsniveau for hver af toneskalaens niveauer. Realitet er

et srdeles interessant emne, eftersom det hovedsageligt har at gre med

noget, der er forholdsvis solidt. Med andre ord er der en sammenhngmellem, hvor massivt noget er og hvilken tone folk er p. De, der ligger lavt

p toneskalaen, tolererer ikke godt solide ting. De kan ikke holde en solid

genstand ud. Tingen er ikke virkelig for dem. Den er tynd eller mangler vgt.

Efterhnden som de kommer hjere og hjere op ad toneskalaen, bliver den

samme ting mere og mere solid. Til sidst kan de se den, njagtig s solid som

den er. Med andre ord reagerer folk p bestemte mder over for masse

forskellige steder p skalaen. Ting kan vre klare og lyse eller meget, meget

slrede. Hvis du kunne se verden igennem en subapatisk persons jne, ville

den vre meget udvandet, tynd, drmmende, tget og bestemt meget uvirkelig.


12/30

12

Hvis du s verden igennem jnene p den, der er vred, s du en verden, der er

truende massiv og hvor alt, hvad der er massivt, er noget brutalt, rettet imod

ham, men p den mde ville det stadigvk ikke vre tilpas solidt eller

virkeligt eller synligt for en person i god forfatning. En afklaret person kan se

det solide, som det er, s lyst og klart som det er, og kan tolerere en enormtyngde eller massivitet uden at reagere over det. Med andre ord kan ting blive

mere og mere solide og mere og mere virkelige, jo hjere man kommer op ad

toneskalaen.

Observation af det benbare

Toneskalaen er et utroligt nyttigt vrktj til at forudsige en persons

karaktertrk og adfrd. Men for at vre god til det, er man ndt til at kunnefastsl en persons position p skalaen med et blik.

Toneskalaen er meget let at bruge her og nu til at fastsl den akutte tone.

Jens flippede helt p 1,5 i aftes. Netop, han blev rd som en tomat og slog

ud efter dig med en bog. Enkelt. Marie bryder ud i grd og tager en Kleenex.

Let at se, at det er sorg. Men hvordan vurderer man en persons kroniske tone?

Den kan skjules bag ved et tyndt lag fernis af social indlring og sociale

reaktioner. Det er det, man kalder den sociale tone. Det er hverken den akutteeller den kroniske tone, men den afspejler personens sociale opdragelse og de

manerer, han har taget til sig for at vise sig som den, han nsker over for

andre. Hvor skarp og hvor sikker er du i det? Tag en person, du kender. Prcis

hvad er hans kroniske tone?

Der findes et ord, obnosis, der kommer fra observing the obvious (at

observere det benbare). Kunsten at observere det benbare forsmmes ihrdigt

i vore dages samfund. Det er en skam. Det er den eneste mde, man nogensinde

vil kunne se noget; Du observerer det benbare. Du kikker p noget, som deter; det, der faktisk er der. Heldigvis for os er evnen til at obnose p ingen mde

medfdt eller mystisk. Men det lrer man, det er, i kredse uden for Scientologi.

Hvordan lrer du nogen at se det, der er der? Du stter noget op foran

ham, som han kan se p, og fr ham til at fortlle, hvad han ser. Man kan gre

det selv eller i en gruppe-situation, som f.eks. i en klasse. Man udvlger

ganske enkelt en person eller genstand og observerer, hvad der er der. P et

kursus kan man f.eks. f en af deltagerne til at rejse sig op og blive betragtet af

de vrige. En lrer str ved siden af og sprger eleverne:


13/30

13

Hvad ser I?

De frste svar lyder nogenlunde sdan her:

Jeg kan se, at han har en masse erfaring.

Kan du det? Kan du virkelig se hans erfaring. Hvad ser du?

Jeg kan se p rynkerne omkring hans jne og mund, at han har en masse

erfaring.

Fint, men hvad kan du se?

O.k. Nu forstr jeg det. Jeg kan se rynker omkring hans jne og mund.

Godt!

Lreren accepterer ikke noget, der ikke er helt synligt.

En elev tager trden op og siger: Jeg kan virkelig se, at han har rer.

Det er i orden. Men kan du se begge hans rer, fra hvor du sidder lige nu

og er ved at kigge p ham?

Nej, egentlig ikke.

O.k. Hvad kan du se?

Jeg kan se, at han har et venstre re.

Fint!

Ingen gt eller antagelser bliver accepteret. For eksempel: Han har en

god holdning.

God holdning i forhold til hvad?

Han str mere lige end de fleste, jeg har set.

Er de her nu?

h nej, men jeg kan godt huske dem.

Kom nu med det. God holdning i forhold til hvad, som du kan se lige nu?

Han str mere lige end du gr. Du str lidt foroverbjet.

Lige nu?

Ja.

Glimrende.


14/30

14

Mlet med den form for velse er at stte en elev i stand til at iagttage en

anden person eller en genstand, og se prcis det, der er der. Ikke en udredning

af, hvad der kunne vre, udfra det han ser. Kun hvad der er der, synligt og

klart. Det er s enkelt, at det gr ondt.

Man kan f en god fornemmelse af en persons kroniske tone ved at se p,

hvad han gr med sine jne. P apati vil det se ud som om, han kigger p noget

bestemt i flere minutter ad gangen. Der er bare det ved det, at han ikke ser det.

Han er overhovedet ikke klar over, at genstanden er der. Hvis du trak en pose

ned over hans hoved, ville jnenes fokus formodentlig blive ved med at vre

det samme sted.

Gr man videre op til sorg, slr personen jnene ned. Den, der kronisk er

p sorg, har en tendens til at fokusere et godt stykke nede i retning af gulvet.I den lavere del af sorg er hans opmrksomhed forholdsvist fastlst, ligesom

i apati. Nr han nrmer sig frygt-bndet, ser du at fokus er skiftende, men han

ser stadig nedad.

I frygt er det helt benbart karakteristisk, at personen ikke kan se p dig.

Andre er for farlige at se p. Tilsyneladende taler han til dig, men han holder

je med, hvad der sker til venstre for dig. S kigger han kortvarigt p dine

fdder, s over dit hoved (du kunne mske f den tanke, at der lige kom et flyforbi), men nu ser han sig over skulderen. Flak, flak, flak. Med andre ord vil

han hellere se p alt andet end dig.

I den lavere del af vrede vil han med vilje se vk fra dig. Han ser vk fra

dig. Det er et bent brud i kommunikation. Lidt hjere oppe vil han godt nok se

p dig, men ikke p en srlig behagelig mde. Han vil lokalisere dig som ml!

Ved kedsomhed vandrer jnene igen omkring, men ikke p en desperat

mde som ved frygt. Han prver heller ikke p at undg at se p dig. Du ernoget af det, han kigger p.

Med den slags viden i bagagen og en del velse i at obnose andre mennesker,

kan en person som det nste g ud og tale med fremmede og fastsl, hvor de

er p toneskalaen. Bare for at have lidt at sttte sig til, nr man skal nrme sig

folk, er det sdvanligvis en god id at have en rkke sprgsml klar, man kan

stille den enkelte samt et clipboard med papir til nedkradsning af svar, noter

osv. Det virkelige forml med at tale med andre er at fastsl, hvor de befinder

sig p toneskalaen, bde kronisk og socialt. Man stiller dem sprgsml, der


15/30

15

2,5 Kedsomhed

1,5 Vrede

1,0 Frygt

0,5 Sorg

0,05 Apati

Det, en person gr med jnene, hjlper dig med at fastsl hans placering ptoneskalaen.


16/30

16

skal f dem til at tnke sig om og som bryder igennem den sociale indlring

og uddannelse, s den kroniske tone springer frem.

Her er nogle sprgsml, der kan bruges i denne velse: Hvad er det mest

ijnefaldende ved mig? Hvornr blev du sidst klippet? Mener du, at andre

arbejder lige s meget nu, som for 50 r siden?

Til at begynde med spotter de, der udfrer velsen, kun hvor de interviewede

personer ligger p toneskalaen og det er ikke smting, de oplever, mens de

gr det! Nr de senere har opnet en vis sikkerhed i at stoppe fremmede og

stille sprgsml, tilfjes disse instruktioner: Lav interviews med mindst 15

personer. Med de frste fem lgger du dig p den samme tone som dem, s

snart du har fastslet den. Med de nste fem lgger du dig under deres

kroniske tone og ser, hvad der sker. Ved de sidste fem lgger du dig over deres

tone.

Hvad kan man f ud af at lave velserne? Blandt andet en villighed til atkommunikere med hvem som helst. I starten vil man mske vre meget

udvlgende med, hvem man stopper. Kun gamle damer. Ingen der ser vrede

ud. Eller kun dem, der ser rene ud. Til slut stopper de bare den nste, der

kommer forbi, ogs selvom han ser ud til at vre spedalsk og bevbnet til

tnderne. Evnen til at konfrontere andre er steget ganske betragteligt, og

personen er blot en anden at tale med. Man bliver villig til njagtigt at placere

en person p skalaen uden at tvivle eller tve.

Man bliver ogs ganske dygtig og fleksibel til at lgge sig p den tone, manvil, og f det til at virke overbevisende noget der er meget brugbart i mange

situationer. Det er ogs meget morsomt.

At vre i stand til at se en persons tone med et enkelt blik er en evne, der

kan give n store fordele, nr man har at gre med andre. Det er en evne, det

godt kan betale sig at investere tid og krfter i.


17/30

17

HUBBARDSKEMAOVER

VURDERINGAFMENNESKERMennesker har til alle tider nsket at have et vrktj for at kunne vurderesine medmennesker prcist. I Scientologi har vi et skema, der viser en mde

til prcist at kunne evaluere menneskelig opfrelse, og forudsige, hvad en

person vil gre.

af .

Skemaet viser i hvilken grad et menneske er etisk, ansvarlig , ved-

holden p identitetsgivende sider

af en person

Gennemgr du skemaet, vil du i felterne se folks forskellige karakteristika

p hvert af disse niveauer. Det vrste er, at det viser sig, at disse karakteristika

hnger sammen. Hvis du vurderer en til 3,0, s vil du kunne flge ham hele

vejen i skemaets bredde p 3,0.

Hvis du kan bestemme to elle tre karakteristika p et bestemt niveau af

skalaen, kan du se i kolonnen med numre ud for disse karakteristika og finde

niveauet. Det kan vre 2,5, eller det kan vre 1,5. Hvor det end mtte vre,

s se p alle kolonnerne ud for numret, du fandt, og du ser de resterendekaraktertrk.

Den eneste fejl du kan gre, nr du vurderer en anden p toneskalaen, er

at tro, at han afviger fra tonen et eller andet sted, og at han ligger hjere i enafdeling end i en anden. Det karaktertrk, du ikke mener passer, kan vre

skjult men det er der.

Se verst p den frste kolonne, og du fr et generelt billede af personens

udseende, og opfrsel. Kik i den anden kolonne efter personens fysiske

tilstand. Se den tredje kolonne igennem for den oftest udtrykte flelse hos

personen. Fortst sdan hen over de forskellige kolonner. Et eller andet sted

kan du vre sikker p, at du finder data, der passer p nogen, du kender, eller

p dig selv. S kan du simpelt hen undersge alle de andre felter p niveauet,

det bagest i dette hfte

henover de forskellige niveauer p toneskalaen.

Det er Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker, og der er en

kopi

given kurs, taler sandt og andreen


18/30

18

hvor du fandt det, du var sikker p. Det niveau, om det er 1,5 eller 3,0, vil

fortlle dig et menneskes historie.

Selvflgelig, nr en person kommer ud for gode nyheder og drlige, eller

gode dage og drlige, vil der vre kortvarige stigninger og fald p dennetoneskala. Men som nvnt fr er der et kronisk niveau, en gennemsnitlig

adfrd for hver enkelt person.

Efterhnden som man finder en person lavere og lavere p skemaet, vil

man ogs se, at hans rvgenhed, hans bevidsthed, bliver mindre og mindre.

Den enkeltes kroniske humor eller holdning til tilvrelsen ndrer sig

direkte i forhold til mden, han opfatter det fysiske univers og organismerne

omkring ham p.

Det er ikke dkkende blot at sige om en eller anden, at han er blevet

fastlst i sin mde at se det fysiske univers p og organismerne omkring ham,

fordi der er bestemte ting ud over ns bevidsthed, der muliggr, at det sker.

Manifestationen, imidlertid, er en aftagende bevidsthed om individets fysiske

univers. Dette fald i bevidsthed er en medvirkende grund til det gradvise fald

p skemaet, men det er illustrativt nok til formlet her.

Et menneskes position p toneskalaen varierer i lbet af dagen og i renes

lb, men er forholdsvis stabil inden for en given periode. Ens placering p

skalaen gr op, nr man fr gode nyheder og daler med drlige nyheder. Det

er det, man kender som, at livet giver og livet tager. Hver enkelt har imidlertid

en kronisk position p skemaet, og denne er uforanderlig, medmindre vedkom-

mende fr auditering.

Scientologi auditering, er en meget unik form for personlig rdgivning, der

hjlper n til at se p sin egen tilvrelse og forbedre sine evner til at kunnekonfrontere, hvem han er, og hvor han er. Det er grunden til at auditering kan

hve en persons kroniske tone.

Tvunget af omstndighederne kan en person for kortere perioder komme

ganske hjt op p skemaet (lfte sig selv ved hret som i en ndsituation).

Omgivelserne har stor indflydelse p ens position p skemaet. Omgivelserne

har deres eget toneniveau. En person, som i virkeligheden er p 3,0 kan

begynde at opfre sig som en p 1,1 (skjult fjendtlighed) i et 1,1 milj.


19/30

19

Imidlertid vil en person p 1,1 som regel ikke komme hjere end omkring 1,5

i et hjtonet milj. Den, som lever i lavtonede omgivelser, m forvente at ende

med at blive lavtonet. Dette glder ogs i et gteskab man har en tendens

til at tilpasse sig sin gteflles tone.

Toneskalaen glder ogs for grupper. Man kan undersge en virksomhed el-

ler et land, hvad angr de forskellige standardreaktioner, og disse kan markeres p

skemaet. Dette vil give os virksomhedens eller nationens overlevelsespotentiel.

Skemaet kan ogs bruges, nr man anstter medarbejdere eller vlger sin

gteflle. Det er et plideligt fingerpeg om, hvad du har i vente og du fr

mulighed for at forudsige, hvad folk vil gre, fr du har fet strre erfaring

med dem. Det giver dig ogs en anelse om, hvad du kan forvente i visse miljer

eller sammen med visse mennesker, fordi de kan hale dig ned eller sende dig

hjt til vejrs.

Men brug ikke skemaet i et forsg p at nedgre nogen. Fortl ikke folk,

hvor de befinder sig p skalaen. Det kan mske delgge dem. Lad dem selv

undersge sagen.

En toneskala-test

Tale er sandsynligvis det mest njagtige fingerpeg om, hvor p toneskalaen

en person er placeret.

Medmindre vedkommende taler benhjertigt og lytter velvilligt, kan han

ikke anses for at ligge srligt hjt p toneskalaen.

I kolonne 10 i Hubbards Skema over Vurdering af Mennesker, Samtale:

Taler/Samtale: Lytter, er kasserne dobbelte: Det ene st refererer til tale og

det andet til det at lytte. Visse mennesker er mske ikke klar over, atkommunikation er bde udgende og indgende. En iagttagelse af, hvordan en

person bde lytter og taler, vil give et njagtigt billede af hans placering p

toneskalaen.

Det er interessant, at man med denne kolonne kan udfre det, vi kalder en

to-minutters-psykometri (humrtest), af en person. Psykometri er det at

mle mentale karaktertrk, evner og processer. En to-minutters-psykometri

udfres ved, at man simpelthen begynder at tale til personen p det hjest

mulige toneniveau kreativt og konstruktivt og derefter snker man gradvist


20/30

20

sin konversationstone, indtil man nr det trin, personen er modtagelig for. En

person er mest modtagelig inden for sit eget toneomrde, og kan kun lftes

omkring et halvt toneniveau ved hjlp af samtale. Nr man udfrer denne

form for psykometri, br man ikke blive for lnge i et bestemt toneomrde

ikke mere end en stning eller to fordi det vil have en tendens til svagt at

hjne personens tone, og p den mde kan man spolere testens njagtighed.

To-minutters-psykometri udfres alts ved frst at komme med noget

kreativt og konstruktivt og se efter, om personen giver igen med samme mnt;

derefter kommer man med nogle henkastede bemrkninger, f.eks. om sport,

og lgger mrke til, om personen er modtagelig for det. Hvis man ikke fr

noget svar, begynder man at tale fjendtligt om ting, som personen kender til

Et individ kanved samtalekun lftesomkring et

halvt trin pskalaen.

Hvis manmodtager en

persons vredemedkedsomhed,kan man lfte

personens tone.


21/30

21

men selvflgelig ikke om personen selv for at se, om man opnr svar p

det trin. S kommer man med en stning eller to om sin vrede over et eller

andet forhold. S kan der gives frit lb for lidt vanrende sladder, og lg

mrke til, om det giver nogen reaktion. Hvis det ikke virker, s fisk nogle

pstande frem om hblshed og elendighed. Et eller andet sted i omrdet hervil personen vre enig med den form for samtale, der bliver tilbudt det vil

sige, at han vil give igen med samme mnt. Derefter kan man fortstte en

samtale inden for det omrde, hvor man har fundet ham, og man vil hurtigt f

nok information til at kunne skabe sig et godt frstehndsindtryk af personens

placering i skemaet.

Denne to-minutters-psykometri ved hjlp af samtale kan ogs anvendes

over for grupper. En foredragsholder, der stter pris p at styre sit publikum,taler ikke mere end en halv tone over eller under sit publikums tone. Hvis man

nsker at hjne publikums tone, br man tale omkring en halv tone over deres

generelle toneniveau. En dygtig taler, der bruger denne to-minutters-psykometri

og omhyggeligt lgger mrke til publikums reaktioner, kan p to minutter

afgre, hvad publikums tone er hvorefter alt, hvad man behver at gre, er

at lgge sig p en tone en lille smule hjere end deres.

Toneskalaen og Skemaet over Vurdering af Mennesker er de vigtigste

redskaber, der nogensinde er udviklet til forudsigelse af menneskelig adfrd.Hvis du bruger de redskaber, vil du altid vide, hvem du har at gre med, hvem

du kan sl dig sammen med, hvem du kan stole p. s


22/30

22

PRAKTISKEVELSER

De flgende velser vil hjlpe dig med at forst det, du har gennemget her

og de vil forge din evne til rent faktisk at bruge den viden, det indeholder.

1Udvlg, ved hjlp af Hubbard Skema over Vurdering af Mennesker, fem

personer, du kender, og bestem hver persons kroniske tone. (Lad vre

med at fortlle vedkommende, hvad du fandt ud af, hans toneniveau

var).

2v dig i obnosis. Kig dig omkring i dine omgivelser, og v dig i at se,hvad der er dr. Lg mrke til ting, som er fuldstndigt oplagte. Du skal

ikke lade nogen former for formodninger komme ind i din observation.

Bliv ved med at ve dig i obnosis, indtil du er sikker p, at du kan gre

det uden at lgge noget til, som du formoder.

3Find ud af forskellige menneskers toneniveau. G hen til et sted, hvor

der er masser af mennesker. Udvlg dig en person og lg mrke til hans

eller hendes toneniveau. Gr det igen og igen med forskellige mennesker.Observer folk, der taler med andre eller er i gang med en eller anden

aktivitet, og lg mrke til deres toneniveauer. Bliv ved med det, indtil du

er overbevist om, at du kan afgre folks toneniveau ved at observere dem.

(Men undlad at fortlle de mennesker, du observerer, hvilket toneniveau, du

mener, de befinder sig p).

4v dig i at finde folks toneniveau ved at inddrage dem i en samtale. Tag

et clipboard og noget papir og g ud og interview folk p gaden. Stil demnogle testsprgsml som f.eks.: Hvad er det mest ijnefaldende ved

mig? Hvornr er du sidst blevet klippet? Mener du, at folk arbejder

lige s meget i dag, som man gjorde for 50 r siden? Man kan bruge

andre, lignende sprgsml for at opn en reaktion fra personen. Bestem

personens toneniveau p basis af hans svar. Er der en social tone, der

dkker over hans kroniske tone? Gentag interviewet med andre mennesker,

og noter hver gang den enkelte persons toneniveau. Bliv ved med det,

indtil du kan g hen til hvem som helst, fre en samtale med ham og

bestemme hans kroniske toneniveau. (Vigtig note: Fortl ikke personen


23/30

23

hvilket toneniveau, du observerer ham p, eller undlad at udlgge hans

tone for ham).

5Interview s nogle flere, nr du har opnet sikkerhed i velse 4. Interview

mindst femten personer. Med de frste fem lgger du dig p deres tone,

s snart du har fundet ud af, hvad den er. Med de nste fem gr du under

deres kroniske tone og ser, hvad der sker. Skriv dine observationer nedom det. v dig p det med flere personer, indtil du er overbevist om, at

du kan fastsl, hvad en persons toneniveau er, og derefter lgge dig p

det, g under det eller tage en tone, der er hjere.

6Lav en to-minutters-psykometri p en person. Begynd en samtale med en

person og find, ved at bruge den teknik, der er beskrevet tidligere, hvilket

toneniveau personen reagerer p. Gentag det med andre mennesker, indtil

du er overbevist om, at du kan finde, det toneniveau en person vilrespondere p.

7v dig i at hve en persons toneniveau. Start en samtale med en person.

Nr du har fundet ud af hans toneniveau, tager du en tone, der ligger et

halvt til et helt trin over hans. Lg mrke til, hvad der sker med hans

toneniveau. Gentag dette med andre personer, indtil du er overbevist

om, at du kan f en person op ad toneskalaen.


24/30

24

Et tilfldigtudsnit afmennesker, som

fik Scientologiauditering, vist ebetydeligestigninger ideres positionp toneskalaen.

SCIENTOLOGIHVERTONENIVEAU

3,0

0,0

Efter

Efter

Efter

EfterEfter

Fr

Fr

Fr Fr

4,0Entusiasme

Konservatisme

Antagonisme2,0

1,0Frygt

Fr

Kroppens dd

Case A Case B Case C Case D Case E

Viden om toneskalaen og evnen til atbruge den har givet folk en ny frihed, nrde har med andre at gre; det er en frihedsom ellers ikke ville eksistere for dem. Dethar givet dem evnen til at forudsige andresopfrsel og til at f ting til at lykkes, nrde har med dem at gre, og det glderpersoner i bde apati, sorg, angst, vrede,antagonisme, kedsomhed, munterhed og

entusiasme. Med den viden er evnen til atf en anden op ad toneskalaen nem at opn.

Mange mennesker har opdaget, at andreshandlinger, reaktioner og opfrsel blivernoget yderst forudsigeligt, hvis man kanobservere, hvor de er p skalaen. Livet bli-ver mindre forvirrende og mindre mystisk.Man kan ogs forudsige en persons ellergruppes sundhed, overlevelsesmuligheder

og levetid. Det bliver indlysende, hvordanen anden vil behandle sin egne ting ellerdine.

Folk fra alle samfundslag kunstmalere,

musikere, skuespillere, ledere, formnd oglrere bekrfter alle samstemmende, atbrugen af den teknologi gr, at de selvsidder ved roret i livet. Er man i stand tilat forudsige andres opfrsel, bliver livet tilet spil, man kan vinde, og det er netopdet, de flgende historier viser:

Det var det, at han vidste, hvordan folkmed forskellige toneniveau reagerer, dergjorde hele forskellen for en entreprenrfra det sydlige Californien. Da han lrtedet, oplevede han en enorm forbedringi sin evne til at drive sin forretning ialmindelighed.

Mine forsg p at vre logisk, nr jeghavde med folk i de lavere toneskalaomrderat gre, har altid drevet mig til vanvid isr nr det var folk p antagonisme. Da

jeg frst havde de data om toneskalaen, blevjeg ikke lngere plaget af visse kunder, somjeg var ndt til at betjene i srdeleshed deantagonistiske. Det blev en leg at kre min

forretning, og mine personlige salgsstatistik-ker tredobledes i lbet af nogle f uger. Jeghavde meget mere styr p min omgang medandre.

En kvinde, der arbejdede i en telekom-munikationsvirksomhed i Florida, blevfrst forfrdet, da hun blev bedt om attage et salgskursus, men endte med atblive forblffet over, at hun klarede sig sgodt i sdan et job. Hun havde sine egnemeninger angende slgere og nskedeikke at vre en af disse irriterende sl-gere, som ringer p de ubelejligstetidspunkter, for at fortlle dig noget, du

ikke har interesse I. Hun var imidlertids heldig at komme p et salgskursus meddata om den flelsesmssige toneskala.

RESULTATERFRAATBRUGEDET


25/30

25

Jeg nd virkeligt det kursus og degevinster, jeg fik p det. Jeg havde tidligerehrt om den flelsesmssige toneskala, men

jeg havde ikke rigtigt nogen id om, hvordan

jeg kunne bruge den. Jeg blev ogs klar over,at drlige slgere ikke har disse data, sdet er intet under, at de er irriterende! Nu,hvor jeg bruger teknologien, kan jeg stilleind p det rigtige toneniveau og det fr mitsalg til at g i vejret!

En pige her i Danmark havde et problemmed en ven. Der var noget, der gik hamp, og han ville ikke tale om det. Hunprvede at tale med ham, men han villestadig ikke ud med, hvad der var galt.Hans tilbageholdenhed skabte en stor klftmellem dem. Hun besluttede at skrive etmeget muntert brev til ham, men til hendesstore undren havde det ingen virkning pham. Da hun spurgte ham om det, sagdehan til hende, at han ikke engang kunnehuske, hvad der stod i det! Hun endte med

at lse dilemmaet ved hjlp af toneskalaen.

Til sidst blev jeg klar over, at min kom-munikation var for hj for hans toneniveau,og resultatet blev alts ingen kommunikation.S jeg skrev et nyt brev til ham, som var nr-mere hans toneniveau, og overraskende noknede det virkeligt ind til ham! Han begyndteat tale med mig, og nu er vi venner igen.

Hvis jeg ikke havde haft toneskala-teknologien, ville jeg have givet op. Det varden, der gjorde, at jeg turde skrive brevnummer to til ham. Ellers var jeg get iapati over det, og jeg ville have mistet enrigtig god ven. I stedet fik jeg ham vedhjlp af toneskalaen og kommunikation op ad skalaen, og det reddede vores venskab!

En norsk pige havde lige slet op medsin kreste, og selvom hun ikke var

specielt glad, s havde hun i hvert falddisse data om toneskalaen. S hun beslut-tede at bruge vrktjet for at ndre p

sin tilvrelse:

Jeg havde en masse rigtigt gode venner,men ingen af dem var kreste-emner. S komder en ny fyr med i vennekredsen. Vi kom til attale sammen lige med det samme, og jeg blevhurtigt klar over, at vi havde nsten sammekommunikationsniveau. Han virkede som enrigtig rar fyr. Bare jeg nvnte, at der varnoget, der skulle ordnes, s var han i fuldgang med at ordne det. Hvis han nvnte, at vi

manglede kuvertbrd til middagen, s var jegallerede p vej til bageren. Jeg kunne sige eteller andet, s fortalte han, at han lige stod ogtnkte p det samme. Toneskalamssigt

passede vi perfekt til hinanden. Jeg tnkteover det, og kunne ikke lade vre med at le,

for han var slet ikke den type fyr, jeg tidligereville have kigget efter. Fr i tiden havde jegaltid kun taget efter udseendet, og det gjorde,

at det gik lidt p lykke og fromme. Men hamher passede jeg virkeligt sammen med, og dergik kun et par uger, fr vi besluttede, at viville giftes s det gjorde vi.

En ung mand fra en af USAs stligestater oplevede, at han ikke kunne holdeud at vre sammen med nogle af demennesker, han mdte, da han flyttede til

New York City. Efter en del mislykkedeforsg, lb han ind i en lsning, nemligteknologien om toneskalaen.

I begyndelsen efter at jeg var flyttet tilbyen og havde fet et arbejde, opdagede jeg,at jeg sad i en farlig og ubehagelig situation.Sknt mit arbejdet interesserede mig og vargodt betalt, var uvenligheden s uudholdelig,at jeg serist overvejede at sige op efter kun

et par mneder.


26/30

26

S kom jeg til et foredrag i ScientologiKirken og hrte om L. Ron Hubbardsteknologi om toneskalaen. Jeg inds, at

fnomenet var, at nogle f af dem, jegarbejdede sammen med, i henhold tiltoneskalaen, var antagonistiske. Og ikkekun det, jeg henvendte mig hele tiden til dem

p toneniveauet frygt hvilket kun gjordeondt vrre!

Efter det var jeg helt afslappet i stand tilat have med dem at gre, og jeg tog ikkelngere tingene s personligt, nr jeg skullevre sammen med nogle af dem p de laveretoneniveauer. Hvilken lettelse!

En ung mand fra Alaska brugteteknologien om toneskalaen til at hjlpeen anden og fremme produktiviteten i

hele gruppen.

Da jeg arbejdede sammen med et teamp 12 personer under projekteringen af etbyggeri, bemrkede jeg, at en af minekolleger bevgede sig langsomt, lavede fejlog faktisk forsinkede hele projektet. Jeghavde kort forinden studeret noget af det L.Ron Hubbard skrev om toneskalaen ogbesluttede, at jeg ville forsge at bruge det.

Frst observerede jeg personen og taltelidt med ham for at finde ud af, hvor han var

p toneskalaen. Da jeg havde gjort det,begyndte jeg at tale med ham og give hamanvisninger p et toneniveau en smule over

hans. Prcis som det var beskrevet i den

bog, jeg havde lst, steg hans toneniveau.

Han lyste en smule op og begyndte at

arbejde hurtigere og blev omhyggelig med

det, han lavede. Faktisk virkede det som om

gruppen fik mere fart p, bare ved at se ham

klare sig bedre!

Det fltes godt at vre i stand til at

ndre en situation til det bedre med et senkelt tiltag.

Kendskabet til toneskalaen hjalp en ungpige i Australien med at klare en person,

som ingen andre var i stand til at klare.

Hun stod i k for at kbe noget i en

butik, da en, man m betegne som blle,

begyndte at sparke til ting og vre grovog antagonistisk.

Ingen forsgte at kontrollere manden;

de hidsede sig bare op over det, han lavede,

men anede faktisk ikke, hvad de skulle stille

op. Jeg brugte toneskalaen for at blive

rsag over situationen og anerkendte blot

manden ved hjlp af det korrekte niveau

p toneskalaen. Han holdt jeblikkeligtinde med sin forestilling!

Manden efter mig i ken blev overrasket

og sagde: Jeg ved ikke, hvad du gjorde, men

hvad det end var, s hndterede det ham!


27/30

27

OM

L. RON

HUBBARD

on blev fdt i Tilden, Nebraska,den 13. marts 1911. Han begyndte

sine opdagelser i en tidlig alder oggik fuldstndigt op i sine medmennesker.Allerede som nittenrig havde han rejstover 400.000 km og havde undersgt kulturerp Java, i Japan, Indien og Filippinerne.

Da Ron vendte tilbage til USA i 1929,genoptog han sin formelle uddannelse ogstuderede matematik, ingenirvidenskabog det dengang nye emne atomfysik; alleemnerne gav ham vigtige redskaber til hans

fortsatte forskning. Hubbard begyndte sinforfatterkarriere i begyndelsen af 1930ernefor at finansiere sin forskning, og han blevsnart en af de mest lste forfattere afpopulrlitteratur. Men han holdt sig altidsit vigtigste ml for je og fortsatte sinprimre forskningsretning med omfattenderejser og ekspeditioner.

Da USA trdte ind i Anden Verdenskrig,gik han ind i den amerikanske flde som

ljtnant og tjente som orlogskaptajn pkorvetter til at bekmpe ubde. I 1945 varhan delvist blind og lam efter skader hanhavde pdraget sig under kamphandlinger og blev erklret permanent handicappet.Ved at bruge sine egne teorier om sindet varhan imidlertid i stand til at hjlpe ikke blotsine soldaterkammerater, men ogs sigselv; han genvandt et godt helbred.

Efter yderligere fem rs intensivforskning, blev Rons opdagelser prsenteret

for verden i bogen Dianetik: Den modernevidenskab om mental sundhed. Som den

frste populre hndbog om detmenneskelige sind skrevet direkte tilmanden p gaden blevDianetikbegyndelsentil en ny ra med hb for menneskehedenog en ny fase i forfatterens liv. Han stoppededog ikke sin forskning, og mens det enegennembrud efter det andet stadig blevomhyggeligt og systematisk nedskrevet islutningen af 1951, blev en anvendt religisfilosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet somhelhed, er der ingen side af mennesketseksistens, som L. Ron Hubbards efter-flgende arbejde ikke berrte. Hans boplvar nu skiftevis i USA og England, og hansfortsatte forskning gav lsninger p socialedrligdomme som faldende uddannelses-mssige standarder og det omsiggribendenarkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejderom Scientologi og Dianetik 40 millionerord fordelt p bndforelsninger, bger oghfter. Tilsammen udgr disse det, der erefterladt efter en livstid, som varede til den24. januar 1986. Men historien er ikke slutmed L. Ron Hubbards bortgang; for med100 millioner af hans bger i omlb ogmillioner af mennesker, som dagligt brugerhans teknologi til at forbedre tilvrelsen,kan det i sandhed siges, at verden fortsatikke har en bedre ven.

R


28/30

28

ORDLISTEaffinitet: krlighed, det at holde af eller andenflelsesmssig holdning; graden af at holde af.Den grundlggende definition p affinitet erbetragtningen om afstand, hvad entenafstanden betragtes som vrende god ellerdrlig.

auditering: en srlig form for personligrdgivning, der er enestende for Scientologi,som hjlper en person til at se p sin egen tilv-relse og forbedre sin evne til at st ansigt tilansigt med, hvad han er, og hvor han er. Audi-tering er en prcis og gennemsystematiseretaktivitet med eksakte fremgangsmder.case: et generelt udtryk for en person, der bliverbehandlet eller hjulpet. Det dkker ogs heleophobningen af uoverensstemmelser, smerter,fiaskoer osv. i en persons reaktive sind. Se ogsreaktivt sind i denne ordliste.clear: en person, der ikke lngere har sit eget

reaktive sind. Se ogs reaktivt sind i denneordliste.engram: en bestemt slags mentalt indtryks-billede, der er en komplet optagelse af ethvertsanseindtryk, der er til stede i et jeblik meddelvis eller fuldstndig bevidstlshed.Engrammer lagres i det reaktive sind. Se ogsmentale indtryksbilleder og reaktivt sind idenne ordliste.entheta: enturbuleret theta; specielt medhenvisning til kommunikation, der krnker,afbryder eller er destruktiv og er et forsg p atovervlde eller undertrykke en person ellergruppe, da den er baseret p lgne og forvir-ringer. Se ogs enturbulere og theta i denneordliste.enturbulere: bringe i en tilstand af ophidselseeller forstyrrelse.etik: de handlinger, et individ plgger sig selvfor at korrigere opfrsel eller en situation, haner indblandet i, som gr imod gruppens idealerog bedste interesser. Det er noget personligt.Nr man er etisk eller har sin etik inde er detud fra ns egen beslutning, og det gres af nselv.Hubbard skema over vurdering af

mennesker: et skema med hvilket man prcistkan vurdere menneskelig adfrd og forudsige,hvad en person vil gre. Det viser de forskelligekarakteristika, der eksisterer p forskelligeniveauer p toneskalaen.invalidere: det at g imod, nedvrdige,betvivle eller bengte noget, en anden tror p.kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.konfrontere: at st over for noget uden attrkke sig tilbage eller vre undvigende. Evnentil at konfrontere er faktisk evnen til at vre derp behagelig vis og opfatte.

masse: de faktiske fysiske genstande, tingene ilivet i modstning til signifikans. Se ogs signi-fikans i denne ordliste.

mentale indtryksbilleder: tredimensionellefarvebilleder med lyd og lugt og alle andresanseindtryk samt personens konklusioner ogovervejelser. De er mentale kopier af ns sanse-indtryk en gang i fortiden, selvom de i tilfldemed bevidstlshed eller mindsket opmrk-

somhed eksisterer underpersonens bevidsthed.nutid: den tid, der er nu, og som bliver til fortidlige s hurtigt, som den bliver observeret. Det eret udtryk, der anvendes i bred forstand om deomgivelser, der eksisterer i nuet.obnosis: en ord sat sammen fra at observeredet benlyse (observing the obvious). Det erden handling, at en person ser p en andenperson eller en genstand og ser njagtigt, hvadder er der, ikke en udledelse af hvad der mskekunne vre der, baseret p det han ser.postulat: (navneord) en konklusion, afgrelseeller beslutning om noget.

proces: en njagtig rkke anvisninger eller enrkke handlinger, der udfres for at n et nsketresultat.reaktivt sind: den del af en persons sind, derikke er under hans frivillige kontrol, og somudver magt og bestemmelse over hansbevidsthed, forml, tanker, krop og handlinger.realitet: det, der ser ud til at eksistere. Realiteter grundlggende set en enighed; den grad afenighed der er opnet blandt folk. Det, vi erenige om er virkeligt, er virkeligt.Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyder detord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.theta: tanke eller liv. Udtrykket kommer fra detgrske bogstav theta (), som grkerne brugtetil at reprsentere tanke eller mske nd. Noget,der er theta, kendetegnes ved fornuft, afklarethed,stabilitet, glde, munterhed, vedholdenhed ogandre faktorer, som mennesket normalt anserfor at vre nskvrdige.toneskala: en skala, der viser de p hinandenflgende flelsesmssige toner, en person kanopleve. Med tone menes en persons jeblik-kelige eller fortsatte flelsesmssige tilstand.Flelser ssom frygt, vrede, sorg, entusiasme ogandre, som folk oplever, vises p denne gradu-erede skala.

vren: tilstand af vren; eksistens. Vrenhenviser ogs til antagelsen eller valget af enform for identitet. Vren kan antages af en selv,eller den kan gives til n eller opns. Vren kan

for eksempel vre ns navn, profession, nsfysiske karakteristika, ns rolle i et spil dissekunne alle kaldes ns vren.


29/30

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

DANISH EDITION 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,

import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helstmde, herunder elektronisk kopiering, oplagring eller

overfrsel, er en overtrdelse af gldende love.Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,

Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- og

servicemrker, der ejes af Religious Technology Center ogbruges med dets tilladelse.

En L. RON HUBBARD publikation

NEW ERA Publications International ApS

Store Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn KISBN 87-7968-303-7

Trykt i Danmark

29

978-


30/30

Adfrd ogfysiologi

Medicinskomrde

Flelse Seksuelholdning

_______________

Holdning tilbrn

Herre-dmme

overomgivelserne

Faktiskvrd for

samfundet iforhold tiltilsyneladendevrd

Etikniveau Omgangmed

sandheden

one- 4,0ala

Fortrffelig tilprojekter, udfrsel.Hurtig reaktionstid.(i forhold til alder).

Kommer s godtsom aldrig ud forulykker. Ingenpsykosomatiskelidelser. Nstenimmun over forbakterier.

Iver, jubel Seksuel interessehj, men oftesublimeret til kreativtnkning.

________________Intens interesse forbrn.

Strkt herredmmeover sig selv.Pgenhed over foromgivelserne. Brydersig ikke om atkontrollere folk. Hjevne til at rsonnere,viljesbestemteemotioner.

Hj vrd.Tilsyneladende vrdvil blive virkeliggjort.Kreativ ogkonstruktiv.

Grunder etik pfornuft. Srdeleshjt etikniveau.

Hje begreber omsandhed.

3,5 God til projekter,udfrsel, sport.

Yderstmodstandsdygtigover for almindeligeinfektioner. Ingenforklelser.

Strk interesse

________________

Mild interesse

________________

Tilfreds.

Strk interesse fordet modsatte kn.Faste forhold.

________________

Holder af brn.

Rsonnererudmrket. Godkontrol. Acceptererejerskab. Emotionfri. Liberal.

God vrdi forsamfundet. Tilpasseromgivelserne tilfordel for sig selv ogandre.

Tager hensyn tilgruppens etik, menhjner denyderligere somkrvet af fornuften.

Sandfrdig.

3,0 I stand til rimeligmngde handling,sport.

Modstandsdygtigover for infektionerog sygdomme.F psykosomatiskelidelser.

Interesse iformering.

________________

Interesse for brn.

Kontrol overlegemsfunktioner.

Rsonnererudmrket. Friemotion stadighmmet. Indrmmerandre rettigheder.Demokratisk.

Enhvertilsyneladende vrder den faktiske vrd.Fair vrdi.

Flger den tillrteetik s rligt sommuligt. Moralsk.

Forsigtig med athvde sandheder.Sociale lgne.

2,5 Relativt inaktiv, meni stand til at handle.

Lejlighedsvis syg.Modtagelig foralmindeligesygdomme.

Ligegyldighed

________________

Kedsomhed

Uinteresseret iformering.

________________

Vag tolerance overfor brn.

Har funktionskontrolog nogen evne til atrsonnere. nskerikke meget ejerskab.

I stand tilkonstruktivehandlinger; sjldentaf strre omfang.Lille vrdi. Godttilpasset.

Behandler etikuoprigtigt. Hverkenvidere rlig ellerurlig.

Uoprigtig.Ligeglad medkendsgerninger.

2,0 Formr destruktivog mindrekonstruktiv

handling.

Af og til forekommeralvorlige lidelser.

Udtrykt modvilje Lede ved sex;Frastdt ved det.

________________

Hakker p og ernervs over for brn.

Antagonistsk ogdestruktiv mod sigselv, andre og

omgivelser. nskerherredmme medhenblik p at skade.

Farlig. Enhvertilsyneladende vrdudslettet p grund af

mulige skader pandre.

Herfra og nedad:Autoritr. Kroniskog rent ud urlig,

nr lejlighed bydersig.

Sandheden bliverfordrejet, s denpasser til

antagonismen.

1,5 Formr destruktivhandling.

Aflejringslidelser(ledegigt).(Veksler inden foromrde 1,0 til 2,0).

Vrede Voldtgt. Sex somafstraffelse.

________________

Brutal behandling afbrn.

Knuser ellerdelgger andreeller omgivelser. Kandelgge sig selv,hvis det mislykkes.Fascistisk.

Uoprigtig. Enalvorlig belastningPotentiel morder. Vilselv med pstedegode hensigterbevirke delggelse.

Herfra og nedefter:Kriminel. Umoralsk.Aktivt urlig.delgger enhverform for etik.

Lyver direkte ogdestruktivt.

1,1 Kan udfre mindreting.

Endokrine ogneurologiskelidelser.

Uudtrykt modvilje

________________

Frygt

Promiskuitet,perversion, sadisme,irregulre praksiser.

________________

Udnytter brn isadistisk jemed.

Ingen kontrol affornuft eller emotioner,men tilsyneladendeorgankontrol. Benytterudspekuleredekontrolmidler over for

andre, specielthypnose.Kommunistisk.

Direkte risiko.Enturbulerer andre.Tilsyneladende vrdudlignes af skjulte,onde hensigter.

Seksualforbryder.Negativ etik. Lusket,urlig udenfornuftsgrunde.Pseudo-etiske

aktiviteter, derdkker overfordrvet etik.

Opfindsom ogondskabsfuldforvanskning afsandheden. Dkkerlgne kunstfrdigt.

0,5 Formr relativt ikke-kontrolleredehandlinger.

Kroniskefunktionsfejl iorganer. (Ofte udsatfor ulykker).

Sorg

________________

Apati

Impotens, angst,mulige bestrbelserfor formering.

________________

ngstes ved brn.

Kun den mestgrundlggendefunktionskontrolover sig selv.

Belastning forsamfundet. Potentielselvmorder.Fuldstndig ligegladmed andre.

Ingen etik.Tnker ikke.Adlyder hvem somhelst.

Fortller udfrligtom kendsgerningeruden begreb omderes realitet.

0,1 I live som organisme. Kronisk syg. (Afviserat tage nring tilsig).

Dybeste apati Ingen bestrbelserfor formering.

Intet herredmmeover sig selv, andre,omgivelser.Selvmord.

Hj belastning,behver pleje ogandres indsats udenselv at bidrage noget.

Ingen etik. Ingen reaktion.

1 2 3 4 5 6 7 8

HUBBARDSKEMAOVERVURDERINGAFMENNESKER

Documents

Følelsernes toneskala