FOKUSØRESUNDN Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E NN R . 6 D E C E M B E R 2 0 0 8

Skatteaftalen for 2007 giver et nettobidrag fra Danmark til Sverige på 565 millioner SEK, ifølge friske tal fra skattevæsnet. Det er en fordobling

sammenlignet med 2006, og for første gang vokser skatteoverførslen til Sverige mere end antallet af pendlere til Danmark.

Side 3

Fordobling af skatteoverførslen fra Danmark til Sverige

Trods krisen: Stadigmange job i Danmark

LEDEROptimisme – trods alt?Side 2

Sygesikringskortotte år forsinketSide 2

Turistchefer optimistertrods færre hotelgæsterSide 8 – 9

Store byggeprojektersætter tempoet nedSide 10 – 11

Lars Andersen, AE-rådet, er en af fire, som svarer på spørgsmålet:

Hvordan klarer regionenfinanskrisen?Side 12

Kø til Svågertorp,men tomt i ØrestadSide 13

Stephan Müchler:Øresundsregionenhar brug for euroenSide 14

En ud af ti brokunder erbekymret for sikkerhedenSide 15

Anna Hykkelbjerg Ljungberg fra Gentofte Hospital fortæller kommende sygeplejerske Minna Andersson om, hvordan det er at arbejde i Danmark.

Percy Nilsson, manden bag Malmö Arena, håber, at danskerne vil hjælpe med at fylde de 15.000 pladser.

Han vil have danskerne til at rejse til Malmö

Side 6 – 7

Hotel– og restaurantbranchen i København kan begynde at mærke lavkonjunkturen. Men svenskere har stadig gode muligheder for at få arbejde i Danmark. Især inden for detailhandel, it og

sundhed. Danske hospitaler er for eksempel begyndt at rekruttere sygeplejersker direkte fra skolebænken i Malmö.

Side 4 – 5

Ny trafikplads åbner for samkørsel over broenSide 13

2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Redaktion:Thomas Hedberg (redaktør)Jacob VestergaardMagnus JandoBritt AndresenKarsten LängerichGitte Tage Stoustrup

Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com

ISSN: 1600-972X

Øresundsbro KonsortietVester Søgade 101601 København VTlf.: 33 41 60 00Fax: 33 41 61 02

redaktionen@oresundsbron.com

Design: BGRAPHICTryk: KLS Grafisk Hus, KøbenhavnTrykt oplag: cirka 17.000 stykInternet: cirka 6.000 abonnenter

Ansvarlig udgiver:Caroline Ullman-Hammer

Svenskere og danskere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, har ret til at benytte sig af sundhedssystemet i både Danmark og Sverige. Sådan har det været siden Øresundsbron blev indviet for snart otte år siden. En enkel regel, som er god for borgerne og, som alle forstår. Undtagen de, der skal levere ydelsen. Pendlerne har været fremmede fugle i det danske sundhedssystem. Mange læger har ikke villet tage mod pendlerne.

Fokus Øresund har skrevet om dette problem adskillige gange, og de danske sundheds­myndigheder lovede en løsning i sommeren 2008. Nu er beskeden (se side 16), at det nye sygesikringskort, som skal give pendlerne adgangsbillet til det danske sundhedssystem, er et år forsinket. I mine øjne er det mindst otte år for sent.

Thomas Hedberg, redaktørthh@oresundsbron.com

Sygesikringskortet er otte år for sent på den

Optimister – trods alt?Sandheden er vel, at ingen helt ved, hvor stor indvirkning det igangværende økonomiske stormvejr vil få i Danmark og Sverige og dermed Øresundsregionen. Men også, at en række grundlæggende økono miske forhold i Danmark og Sverige er ret sunde, at vel­færden er høj og arbejdsløsheden lav, at arbejdsmarkedet omkring Øresund tillige er præget af den historisk lave danske ledighed (1,7 procent af arbejdsstyrken), som kan kompensere for en stigende svensk ledighed lokalt, og at eksporten fra begge lande går godt.

Læg dertil, at der fortsat er et stort potentiale for udviklingen af Øresundsregionen – både for at opnå effektivitet og større konkurrencekraft, og at opnå en bedre livskvalitet.

På Øresundsbron har vi oplevet en meget hård opbremsning i væksten fra midten af 2008. Men vi deler vurderingen af, at de grund­læggende faktorer, som på lang sigt vil skabe endnu mere vækst og udvikling, stadig er intakte i Øresundsregionen.

Så vi melder os ind i klubben af realistiske optimister omkring Øresund.

Jacob Vestergaard markedsdirektør, Øresundsbron

Vi blev på redaktionen enige om, at det var en god idé at tage temperaturen i Øresunds regionen midt i den økonomiske krise. Derfor denne udgave af Fokus Øresund med særlig vægt på de tunge indikatorer inden for økonomien.

Og hvilke svar får vi så? Jo, der er fortsat brug for ledige svenske hænder på det danske arbejdsmarked. Svensk sygehuspersonale kan tjene gode penge i det danske sygehusvæsen, hvor der er brug for dem. Byggeriet står mere eller mindre stille, men de store grundlæggende planer er ikke revideret. Der skal fortsat ske store udbygninger af byerne på begge sider af broen. Og selv inden for turistbranchen er der tegn på optimisme!

Jamen, har vi da slet ikke forstået noget omkring Øresund? Vi har set den kraftigste opbremsning i økonomierne og ikke mindst i privatforbruget i mands minde. Verdens økonomiske krise er i overskrifterne hver eneste dag – og milliardbeløb i helt uforståelige størrelser kastes ind i finansielle rednings­planer på globalt plan. Der spås nulvækst i danske og svensk økonomi til næste år. Og alligevel siger vi rundt omkring Øresund, at her går det godt!? Er vi gået kollektivt fra forstanden?

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 3

Ifølge skatteaftalen skal alle, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, betale skat i Danmark, og vice versa for pendlere, som rejser den anden vej. Da ni ud af ti øresundspendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark, skal Danmark ifølge særlige regler betale en del af skatte­pengene til Sverige. Skatteoverførslen for indkomståret 2007 blev fastsat i oktober 2008 og indebærer, at Sverige skal betale 78 millioner SEK til Danmark, og at Danmark skal betale 643 millioner SEK til Sverige. Det betyder, at Sverige netto får 565 millioner SEK fra Danmark.

– Beløbet fra Danmark er vokset meget sammenlignet med sidste år. Men vi har lige fået tallene, så vi skal først analysere dem, siger departementsråd Anna Johansson i det svenske finansdepartement.

– Pendlingen er også vokset, så vi skal regne på, hvor stor en andel vi får tilbage.

For at hjælpe finansdepartementet har Fokus Øresund sammenlignet skatteoverførslen fra Danmark til Sverige med antallet af øre­sundspendlere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Se tabellen ovenfor. Sammen­ligningen viser, at skatteoverførslen stort set har fulgt udviklingen i pendlingen frem til 2006. Men i 2007 vok sede skatte­overførslen med 75 procent, mens pendlingen kun voksede med 38 procent.

Tallene går nu retning af et mere retfærdigt system. En forklaring kan være, at der er flere pendlere, som arbejder på fuld tid i Danmark. Og da grænsen for, hvornår en lønmodtager skal regnes med i skatteudligningen, er 150.000 DKK om året, betyder det flere penge til Sverige.

Flere undersøgelser har vist, at Sverige konsekvent forfordeles af skatteaftalen. Og der er mange fortalere for en genforhandling.

Øresundsinstituttet foretog i 2007 en analyse, som viser, at Sverige betaler 20,8 procent af skatteindtægterne fra øresundspendlerne tilbage til Danmark, mens Danmark kun tilbagebetaler 8,3 procent.

Det svenske skattevæsen foretog samme år på vegne af finansdepartementet en undersøgelse af skatteaftalen, som viser, at kun 28 procent af jobpendlerne over Øresund er omfattet af skatteudligningen, hvilket forfordeler Sverige, idet ni ud af ti pendlere betaler skat i Danmark og bor i Sverige.

Sveriges finansminister Anders Borg har været meget uvillig til at kommentere kravet om en genforhandling af skatteaftalen, men i Fokus Øresund i september fik vi følgende skriftlige svar:

”For at en skatteaftale skal være holdbar på lang sigt, er det selvfølgelig vigtigt, at begge lande er tilfredse. Nu viser skattevæsenets undersøgelse, at Sverige forfordeles, og så er det vigtigt, at vi arbejder videre på at se, om og i så fald hvordan det kan forbedres.”

Af Thomas Hedberg

Skatteaftalen om skatteudjævning mellem Danmark og Sverige giver for 2007 et nettobidrag til Sverige på 565 millioner SEK. Det er en fordobling sammenlignet med 2006. Og for første gang vokser Danmarks skattegæld til Sverige betydeligt mere end antallet af pendlere til Danmark, hvilket giver et mere retfærdigt system.

Fordobling af Danmarks skatteoverførsel til Sverige

Skatteudligning mellem Danmark og Sverige (mio. SEK) Antal pendlere Danmark Sverige Netto til Indkomstår til Danmark* tilbagebetaler tilbagebetaler Sverige 2004 10.648 195 70 125

2005 13.903 (+31%) 275 (+41%) 80 195

2006 19.091 (+38%) 368 (+34%) 85 283

2007 26.290 (+38%) 643 (+75%) 78 565 Totalt til Sverige 1.168

*) Statistik fra SkatØresund over antallet af personer, som bor i Sverige og arbejder på Sjælland.

4 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Af Magnus Jando

Hotel­ og restaurationsbranchen i København kan begynde at mærke den skrappe konjunktur. Statistikken over antallet af nyansatte svenskere i Danmark går også nedad. Men svenskerne vil stadig have gode muligheder for at finde job på den anden side af sundet.

Tiltro til job i København trods finanskrise

Tallene til og med første uge i november peger på, at året vil ende på cirka 6.000. Sidste år fik 6.667 svenskere arbejde i Danmark.

Mange får arbejde i detailhandelen og der er stadig mulighed i regionens største center – Field’s i Ørestad. En svag nedgang i omsætningen har ifølge centerdirektør Jens Geppel ikke reduceret butikkernes vilje til at ansætte – 10 ­ 15 procent af dem er allerede bemandet med svenskere.

– Jeg har ikke hørt, at der skulle være færre svenskere, som får arbejde i vores butikker end før. Tværtimod vil vi stadig gerne have svenskere til at arbejde hos os, siger Jens Geppel.

Bekymring i hotel- og restaurantbranchen

I Horesta, brancheorganisation for hotel­, restaurant­ og turisterhvervene, er formand Jan Laursen meget bekymret over de uofficielle tal for hotellerne i oktober, som viser en nedgang på 15 procent.

– Det gælder for stort set alle segmenter og er meget problematisk. Belægningen på hotellerne er jo en indikation på den turist­trafik, der kommer til byen.

Også gourmetrestauranterne går dårligere, ligesom de små restauranter og caféer er i en presset situation. De seneste tal peger på en lille eller slet ingen omsætningsvækst for branchen. Men selv om der kan komme en del opsigelser og konkurser, tror Jan Laursen, at der stadig vil være gode mulig­heder for at få arbejde i København.

Fortsat mangel på arbejdskraft

– Hvis der på kort sigt er en vis nedgang, så vil der på længere sigt stadig være et gab mellem arbejdskraftbehovet og adgangen til arbejdskraft i både Sverige og Danmark. Svenskere er god og stabil arbejdskraft, og det er ikke dem, man fyrer i dårlige tider. Jeg har en fornemmelse af, at der til jul i år vil være flere svenskere ansat i Tivoli end nogensinde før, siger Jan Laursen.

På Arbejdsformidlingen Øresund i Malmö kan Christer Olsson mærke en vis afmatning,men billedet er ikke entydigt. Antallet af besøg på formidlingen er cirka det samme, og samtidig med at han ved, at mange restauranter i København er til salg, ser han ikke en direkte nedgang, hverken i branchen eller andre store fagområder som it­ og sundhedssektoren.

En årsag til nedgangen i SkatØresunds tal kan ifølge Christer Olsson være, at arbejdsmarkedet har været gunstigt i Sverige i længere tid.

Christer Olsson på Arbejdsformidlingen Øresund i Malmö kan mærke en vis afmatning, men billedet er ikke entydigt.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2008200720062005

Dec.Nov.Okt.Sept.Aug.JuliJuniMajAprilMartsFeb.Jan.

Nye svenskere på det danske arbejdsmarked

Personer

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 5

Ny dansk-svensk jobportalInformationen til sygeplejersker

arrangeredes af Arbejdsformid­

lingen Øresund, Malmö Högskola

og den nystartede jobportal

Jobjunction, som også formidler

ekstrajob, trainee­ og elevpladser.

På web siden kan man søge ledige

stillinger, som svarer til det

uddannelses niveau, man har.

www.jobjunction.dk

– Vi kan tilbyde større muligheder for at få lige præcis det job, man ønsker sig. Vi har introduktion for alle nyansatte. De får en kontaktperson i deres afdeling og undervisning sammen med andre nyansatte, fortæller Mette Wacher Einegaard.

Hun er sygeplejerske på afdelingen for akut­medicin på Gentofte Hospital, som sammen med tre andre hospitaler i Storkøbenhavn – Herlev, Nordsjælland og Hvidovre – er klar med informationsmateriale og medarbejdere i den rummelige foyer på ”Sundhed og sam­fund”, som ligger på universitetssygehuset MAS, og som hører under Malmö Högskola.

– Med toget fra Malmö til Hellerup og derefter omkring ti minutters gang til hospitalet tager det kun en time at komme på arbejde, fortæller Mette Wacher Einegaard til de første interesse­rede, mens kollegaen Anna Hykkelbjerg Ljungberg viser køreplanen for øresundstoget. Det er om nødvendigt i orden at møde noget senere for at få pendling med tog til Sverige til at fungere. Og hvis man tænker på at køre i bil, kan samkørsel være en måde at bringe omkostningerne ned på, mener de entusiastiske danske sygeplejersker, som allerede har et par svenske kolleger.

Højere løn er afgørende

De højere lønninger, som den danske sundheds sektor lokker med, er selvfølgelig afgørende. Startlønnen er 22.000 DKK (cirka 29.000 SEK) brutto, helligdags­ og aftentillæg ikke medregnet. Det giver en nyuddannet 15.000 – 16.000 DKK i hånden efter skat, ifølge Mette Wacher Einegaard. Det kan sammenlignes med den gennemsnitlige startløn for svenske sygeplejersker, som ifølge det svenske sygeplejeråd, Vårdförbundet, er på 19.154 SEK brutto.

Stedet for informationsmødet er unægteligt velvalgt. De studerende strømmer til på vej til og fra forelæsninger, og efter alt at dømme ser mange Danmark som en fremtidig karriere­mulighed.

– Absolut. Jeg har arbejdet i Norge i to år, så det er ikke spor mærkeligt at pendle til København, siger Minna Andersson, som læser til sygeplejerske på første del.

– Det ser ud til, at man gerne vil have svenskere i Danmark, og lønnen er selvfølgelig vigtig. Det er jo derfor, man tager arbejde i Danmark, konstaterer hun. Fast job med det samme i Danmark

For Daniel Nordqvist og Anja Palmgren er fremtiden her snart. Til sommer er de to 21­årige færdiguddannede som sygeplejer­sker. Derefter tror de, at de skal håbe på vikariater hjemme i Sverige.

– I Danmark får man fast job med det samme, og så kan man få betalt videreuddannelse inden for for eksempel anæstesi eller intensiv, siger Daniel Nordqvist.

På trods af fordelene er det dok ikke sikkert, at det bliver til arbejde i Danmark for de to studievenner. Udgifterne til pendling og rejse­tiden til jobbet spiller også ind, mener de.

Af Magnus Jando

Dansk sundhedssektor ansætter stadig svenskere

Anja Palmgren og Daniel Nordqvist forhører sig om mulighederne på Gentofte Hospital.– Der får man en løn, som er sat efter, at man har læst tre år på højskole i stedet for en løn, som om man slet ikke har gået på højskole, siger Anja Palmgren.

6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Percy Nilsson møder op ved receptionen ved en uanseelig sideindgang indefor i Malmö Arena i Hyllie, halvvejs mellem Malmö centrum og Øresundsbron. Da vi tager elevatoren op, synes han, at elevatordørene lukker for langsomt. Han brummer.

Malmö Arena er Percy Nilssons livsværk. Arenaen var hans egen idé, han har gennem­ført den, nu vil han have, at resultatet skal være perfekt, og han er indblandet i så godt som alt. Han har været med til at vælge lydanlægget, han har prøvesiddet stole og har skaffet billigt kvalitetsporcelæn fra Kina. Han vil garanteret sørge for, at montøren ser på elevatordørene.

Denne uddannede snedker har med egne hænder bygget sig til en milliardformue i bygge­ og ejendomsbranchen. Med en del af sine penge har han skabt et ishockeyhold, Malmö Redhawks, som to gange har vundet SM­guld.

Nu har han givet sig selv og Malmö en multi­arena af internationalt format med plads til 15.000 tilskuere til koncerter, sport, konferencer og andre store begivenheder.

Han vil have, at Malmö Arena skal være den bedste i verden. De første uger efter indvielsen er det meste gået som smurt. Udsolgt i to indvielsesdage og til to ishockeykampe. Koncert med José Carreras og et dusin opførelser af Mamma Mia.

Midt i november kunne Percy Nilsson tage imod prisen ”Årets skåning 2008”. Men der er skyer på himlen, også over Hyllie.

Ikke et elitehockeyhold

Sveriges mest moderne ishockeyarena mangler et elitehold. Sidste års store satsning

på at nå eliteserien sluttede flovt på mållinjen. Eliteseriepladsen var stort set klar efter en udmærket indledning i kvalserien, da holdet blev ramt af total kollaps. For Percy Nilsson smager det stadig lidt bittert.

– Sådan er ishockey. Man kan ikke være sikker på succes, uanset hvor meget man satser. Men det vigtigste er trods alt, at publikum kommer. Og det har de gjort hidtil, siger Percy Nilsson, som håber, at hockeyholdet til næste sæson bevæger sig op i næste liga.

Til foråret regner han med en ny kvalifikation, og kvalifikationskampe betyder altid stort publikum.

En anden og måske større anledning til uro er de økonomiske tider. Da Percy Nilsson slog dørene op til arenaen, blev han mødt af en lavkonjunktur. Alene på indvielsesdagen faldt børsen med seks procent.

– Jeg tror ikke, at konjunkturerne påvirker fornøjelser og events så meget. Folk vil også more sig i dårlige tider. Derimod kan det sikkert ramme os, når det gælder konferencer. Frem for alt hvad angår mindre konferencer tror vi, at interessen vil falde, siger Percy Nilsson.

Kun svensk interesse

En anden ting , som kan bekymre, er at interes­sen for arenaen for en stor del har holdt sig inden for Sveriges grænser. Percy Nilsson har lige fra begyndelsen sagt, at han har bygget en arena til Øresundsregionen.

– Vi, der bor på den svenske side af Øresund, er vant til at køre over til København og gå til koncerter og store arrangementer. Det burde ikke være umuligt at få danskerne til at køre herover, når der sker noget interessant.

Af M ikae l R ingman, fo to St ig ­Åke Jönsson, Ma lmöBi ld

Den 6. november åbnede Malmö Arena – midt i finanskrise og lavkonjunktur. Manden bag Malmö Arena, Percy Nilsson, er alligevel optimistisk. Han har bygget en arena for hele Øresundsregionen. Nu venter han på, at danskerne kommer.

Han har allerede bygget den arena, København sukker efter

”

”

Det burde ikke være umuligt at få danskerne til at køre herover, når der sker noget interessant. Men så gælder det om, at de hører om os, siger Percy Nilsson, som nok havde håbet, at arenaens første verdens navn, den spanske tenor José Carreras, ville få en større gennemslagskraft i Danmark.

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 7

Filial til Redhawks i Danmark?Percy Nilsson har planer om

at forbedre ishockeyen i hele

Øresundsregionen:

– Jeg vil gerne gøre Redhawks

til et selskab under Parkfast. Så

kan vi tage omkostningerne ind

i virksomheden. Kommer vi så

langt, så tænker jeg på at starte

et ishockeyhold på den danske

side. Jeg tror, at vi kunne sætte

et hold sammen, som kan blive

blandt de bedste i Danmark.

Samtidig med at vi fanger de

danske talenter, som kan tage

skridtet herover, siger Percy

Nilsson, som selvfølgelig også

håber på en anden effekt – at

danskerne bliver interesserede

i at tage over Øresund for at se

på eliteishockey.

Percy Nilsson glædede sig over fuldt hus, da Malmö Redhawks spillede åbningskamp i Malmö Arena, men han håber, at de til næste sæson spiller i eliteserien.

Men så gælder det om, at de hører om os, siger Percy Nilsson, som nok havde håbet, at arenaens første verdensnavn, den spanske tenor José Carreras, havde fået en større gennemslagskraft i Danmark.

Men der kom hverken artikler eller anmeldelser i danske aviser.

Percy Nilsson må være en af Malmös mest kendte personer. Men på den anden side af Øresund er han stort set ukendt. En søgning i Politikens artikeldatabase giver ét eneste hit på navnet Percy Nilsson. Hos Berlingske er der tre hit. Sydsvenskans søgedatabase viser 500 hit, det maksimale antal, der kan vises.

Da Percy Nilsson hører om det magre resultat, får han rynker i panden. Ikke på grund af såret forfængelighed, men fordi eksponering på den danske side er vigtig, måske afgørende for Malmö Arenas succes på lang sigt.

– Det lyder mærkeligt. De danske aviser er begyndt at skrive om arenaen. Der har været mange danske journalister, og dansk TV2 havde et stort indslag. Før var det helt dødt. Siden jeg ansatte Billy Adamsen, er der sket noget mere.

Billy Adamsen er tidligere direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls og har fået en vigtig nøglerolle i Parkfast AB, som Percy Nilssons arenaselskab hedder. Adamsens opgave er at bearbejde det danske marked – skabe publicity, vække interesse – for det, der sker i Malmö Arena.

Hård konkurrence

Af og til tales der om et arenasamarbejde over Øresund. I virkeligheden handler det om hård konkurrence om kunstnere, gæster og events. Det lykkedes for Percy Nilsson at bygge den multiarena, som mange i Københavns sports­

og erhvervsliv sukker efter. Manglen på en moderne idrætshal til 10 – 15.000 tilskuere var sandsynligvis en vigtig årsag til, at Danmark tabte værtskabet for håndbold­VM i 2011. I stedet gik det til Sverige. Og finalen skal afgøres i Malmö Arena.

Samtidig er Percy Nilsson en smule misundelig over, at Bella Center og Forum har haft held til at booke Metallica til fem koncerter til sommer. Han havde gerne set, at Metallica spillede i Malmö. Men arrangørerne valgte København.

– Vi booker ikke noget selv. Arenaen fungerer som et udlejningshus. Forskellige produktions­selskaber lejer sig ind hos os til deres arrange­menter. Havde Metallica spillet her, havde det været nok med tre koncerter til at tage imod det samme publikum, siger Percy Nilsson, som dog ikke er bekymret over konkurrencen.

– Der bor så mange mennesker i regionen, at det fungerer med store arrangementer både i Malmö og i København.

Percy Nilsson ser tiden an. I december 2010 indvies Citytunnelen i Malmö, og Hyllie får en station med tog, som standser næsten hver femte minut. Så ligger Hyllie kun godt et kvarter fra Kastrup.

I marts 2011 indvies det store shopping­center, som bliver det største i Skandinavien. Håndbold­VM i 2011 bliver fulgt op af ishockey­VM i 2013.

Da vi går ud, standser Percy Nilsson ved dørene. Det er noget i vejen med åbnings­automatikken.

– Er man perfektionist, så kan man ikke slippe taget, før alt er helt i orden, siger han og begynder at tale med nogle montører.

8 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

10 besøg af krydstogtskibe er annulleret i 2009, men der er stadig 320 tilbage.

procent. I de kommende år er der planer om flere hoteller i Malmö.

Og ved Bella Center i København er byggeriet af et hotel i gang, som med sine 800 værelser bliver Nordens største. Man håber, at hotellet, som bliver en integreret del af Bella Center, vil bidrage til, at København står endnu stærkere i kampen om de store internationale kongresser. Arne Bang Mikkelsen, direktør for Bella Center, tror også, at et byggeri med international karakter som dette har potentiale til at blive et pejlemærke for hele Ørestad.

Der er dog også tegn på en nedgang i belæg­ningen.

Hotellerne i Malmö–Lund havde en belægning på 76 procent i uge 45 sidste år. I år var belægningen i samme uge 71 procent.

Hos Horesta, brancheorganisation for hotel­, restaurant­ og turisterhvervet i Danmark, er man bekymret over uofficielle tal for hotel­erhvervet i oktober, som viser en nedgang på 15 procent.

– Tallene tyder på, at turismen i København også er ramt af finanskrisen, og det vil vi kunne mærke langt ind i 2009, siger Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør i turist­organisationen Wonderful Copenhagen.

– Det positive er, at regionen i 2009 er vært for flere store konferencer, blandt andet FN’s klimakonference og OL­komiteens møde. På længere sigt håber vi, at tilvæksten vender tilbage i 2010 – 2011, og så står regionen bedre rustet med flere nye hoteller og konferenceanlæg.

– Der kom godt nok en ridse i lakken, da it­boblen brast i starten af 2000, men vi blev ikke ramt så hårdt hernede som det øvrige Sverige – for en stor del takket være vores samarbejde over sundet og den nyåbnede Øresundsbron, konstaterer han.

Også denne gang tror han, at regionen og turisterhvervet vil klare sig godt ved sammenligning.

– Der sker så meget positivt i Øresunds­området. For Malmös vedkommende er det Øresundsbron og Malmö Högskola, som har været de særligt vigtige satsninger. Øresunds­bron har øget tilgængeligheden til Copenhagen Airport, hvilket er meget vigtigt for erhvervs­turismen og erhvervslivets udvikling generelt. Takket være denne øgede tilgængelighed er det for eksempel lykkedes at få ishockey­VM til Malmö Arena i 2013.

Ud over Percy Nilssons multiarena i Hyllie (Malmö Arena) – med den for virksomheden så vigtige nærhed til Øresundsbron og potentielle danske gæster – indvies Malmö FF’s nye fodboldarena Swedbank Stadion til foråret. Med disse to arenaer vokser udbudet ikke kun for sporten, men også for kulturen og giver desuden erhvervslivet mulighed for større plads til møder. Og netop udbudet er selvfølgelig vigtigt for en bys tiltrækningskraft.

Nye hoteller på vej

Hotelkapaciteten i Malmö er ikke vokset i de seneste ti år. Så indvielsen af hotel StayAt og Marriott i det centrale Malmö til næste år er meget velkommen. Alene disse to hoteller vil øge hotelkapaciteten i Malmö med 11

Af Ka jsa Jacobsson, fo to St ig ­Åke Jönsson, Ma lmöBi ld

Mens finanskrisen ryster verden, er turisterhvervet i Øresunds­regionen fortsat præget af optimisme. Der er dog tegn på, at hotelbelægningen falder, især i København. – De seneste syv–otte år er turismen vokset støt i Malmö. Det er en milliard­industri, siger Lars Camrén, turistdirektør i Malmö.

Turistchefer optimistiske trods færre hotelgæster

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 9

– Mit mantra er, at der skal være et bredt udbud 365 dage om året. I Malmö skal der altid ske noget, siger Malmös turistchef Lars Camrén.

– Vi står bedre rustet, når væksten vender tilbage, siger Wonderful Copenhagens direktør Lars Bernhard Jørgensen.

Afbestlling af krydstogter

Per Schmidt er general manager for kryds­togter i Copenhagen­Malmö Port. Han er meget ydmyg, når han taler om, at de heldigvis kun har fået nogle få afbestillinger fra de rederier, som år efter år vælger København.

– Den eneste afbestilling, vi har fået, er skibet Carnival Splendor, som skulle være kommet ti gange i 2009 for derefter at sejle videre til Østersøen.

Per Schmidt synes, at det er svært at spå om, hvorvidt krisen på sigt vil ramme hans branche. De luksuskrydstogter, han taler om, er skibe med mellem 2.000 og 3.000 passagerer. Rejserne har været forudbestilt i lang tid, og til næste år vil skibe i den størrelse lægge til i Københavns Havn i alt 320 gange. Det handler om over en halv million passagerer. Fra København sejler de videre – enten til Østersøen og hovedstæder som Helsinki,

Stockholm, St. Petersborg, Tallinn og Riga eller til Nordkap med byer som Stavanger og Bergen.

– Til sommer vil tre af skibene også lægge til i Malmö; det er Sea Cloud II og Albatros med især europæiske passagerer samt Silver Cloud med amerikanere, fortæller han.

Billigt i Sverige

Explore Scandinavia er en lille virksomhed, som tilbyder arrangementer til udenlandske besøgende i Skandinavien. Ifølge Carina Dahlbeck har de ikke mærket krisen i større omfang.

– Det er stadig billigt for danske virksomheder at lægge deres konferencer på den svenske side. Og selv privatrejsende kan have fordel af den svage svenske krone. Foruden Danmark har vi mange forespørgsler fra for eksempel Tyskland. Der er muligvis en dalende interesse fra Storbritannien sammenlignet med samme tid sidste år.

Carina Dahlbeck supplerer med, at Explore Scandinavias største problem i dag er at finde hoteller til virksomheder, som vil placere større konferencer i Skåne.

1 0 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Øresundsregionen lægger jord til flere spektakulære byudviklings­ og byggeprojekter, der er med til at definere regionen som et moderne og tiltrækkende sted at bo og arbejde. Men selv de mest roste projekter er mærket af finanskrisen, der har ramt ejendomsmarkedet hårdt.

Hyllie er en helt ny bydel syd for Malmö, der skal vokse op omkring den nye Hyllie jernbane­station; stationen kommer til at ligge tættest på Øresundsbron, når øresundstoget fra 2010 kører via Citytunnelen. Nogle elementer af bydelen er allerede bygget, andet skal først stå færdigt om flere år.

Point Hyllie bygges i etaper

Af de mange delprojekter i Hyllie er Point Hyllie det største og mest spektakulære. Det består af fire store huskroppe, der skal bygges etape­vis, og som bliver en slags centrum i den nye bydel. Bygherre for Point Hyllie, Annehem Fastigheter AB, kalder det på sin hjemmeside for Sveriges største byggeprojekt i mange år.

– Det første hus, som ligger nærmest Malmö Arena, skal bygges, så det er færdigt, når Citytunnelen åbner, og Hyllie station tages i brug i 2010, for her skal toldmyndighederne flytte ind, så de er klar til at foretage told­kontrol i øresundstogene. Vi har planlagt byggestart i begyndelsen af 2009 på denne del, siger kommunikationsansvarlig Linda Haddemo hos Annehem Fastigheter.

Kan man forestille sig et reduceret projekt – at kun to eller tre af de fire huskroppe bliver bygget?

– Det er naturligvis i vores interesse, at hele projektet, det vil sige alle fire huskroppe, bliver bygget. Så det er det, vi arbejder ud fra. Men vi skal også være lydhøre over for markedet. Et projekt som Point Hyllie strækker sig over en årerække, og markedet vil med al sand­synlighed svinge i perioden. Men vi går ud fra,

at samtlige fire bygninger vil stå færdige i 2013, siger Linda Haddemo.

Projektet er opdelt i etaper. Aktuelt er udlejningen i gang til første etape, og så snart en vis procentdel heraf er udlejet, starter anden etape.

– Malmö Stad kræver, at Point Hyllie skal bygges, de vil ikke have, at det ender med et sort hul, siger Linda Haddemo.

Foruden Point Hyllie skal 14 forskellige byg­herrer bygge 1.500 lejligheder i Hyllie. Men der er ikke tegn på, at projekterne bliver standset, siger udviklingschef Håkan Thulin fra Malmö Stad:

– Der er ingen panik. Byggestart er ikke før i 2011 med planlagt ibrugtagning i 2012, så projekterne er ikke umiddelbart ramt af krisen.

Et andet markant projekt i området er Hotel Lernacken, et nyt hotel med 250 værelser, spa og mødefaciliteter, der skal bygges på kysten ved Lernacken, umiddelbart nord for Øresundsbrons brofæste. Her ligger restau­rant Luftkastellet i dag.

– Vi har netop fået tilsagn fra de to investorer, så vi går videre med projektet, siger Adam Kurdahl, partner i Spacegroup, det norske arkitektfirma, der har udarbejdet projektet. Han forventer, at byggeriet går i gang i 2010, og at hotellet kan tages i brug i 2011.

Hotel Lernacken får en strategisk beliggenhed midt mellem Malmö og København og tæt på Københavns Lufthavn i Kastrup. Hertil kommer en fantastisk udsigt over Øresund.

Lang horisont i Ørestad og Nordhavnen

I Ørestad, den nye bydel på Amager, der vokser op omkring metroen, er byggeriet af boliger gået helt i stå. Nye projekter bliver ikke påbegyndt, og i de ejendomme, der

Af N i l s F rancke

Nogle af de byggeprojekter, der skal være med til at definere Øresunds­regionen fremover, har skruet ned for tempoet. Andre holder tidsplanen.

Markante byggeprojekter skruer ned for tempoet

– Vi ser nu, at boliger – efter en lang periode med optur – ikke er så meget i vælten, siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i By & Havn. Foto: By & Havn/Anders Birch.

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 1 1

Marmormolen bliver en fantastisk port til København, både set fra byen og fra vandet.

allerede er bygget, står mange lejligheder tomme. Byggeriet af kontorer og hoteller er dog ikke ramt helt så hårdt.

­ Ørestad Nord er stort set færdig, og vi har kun enkelte ledige byggegrunde i Ørestad City. Jeg håber, at vi snart kan få nogle af de positive tanker i spil igen. Jeg kan ikke give noget kvalificeret gæt på, hvornår nye bolig­byggerier i Ørestad går i jorden, men vi opererer med en tidsplan, der hedder, at Ørestad Syd er færdigudviklet om 10 – 15 år, siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i By & Havn, der står for udviklingen af Københavns nye byområder.

Nedgangen i efterspørgslen på boliger har endnu ikke ført til tvivl om Nordhavnen, et andet af Københavns store udviklingsprojekter, der skal inddrage gamle havnearealer i bylivet. Jens Kramer Mikkelsen er ikke nervøs over den aktuelle situation.

– Udviklingen af Nordhavnen skal ses i et langt tidsperspektiv. Der vil mindst gå 40 – 50 år, før bydelen er fuldt udbygget. Historisk har der altid været op­ og nedture i økonomien – og udviklingen af Nordhavnen vil sandsynligvis nå at blive ramt af mange konjunktursvingninger, inden bydelen er bygget færdig.

Han er også fortrøstningsfuld med hensyn til Marmormolen, en spændende port til København med et tårn på hver side af Oslo­bådens sejlløb ved Langelinie.

– Tidsplanen er fortsat, at vi regner med, at lokalplanen er klar i løbet af et års tid – det vil sige ultimo 2009. Derefter regner vi med at kunne gå i jorden med Marmormolens første projekt – FN­Byen.

Vil den aktuelle nedgang i boligbyggeri få By & Havn til at ændre fordelingen af erhverv og bolig i Nordhavnen?

– Det giver en god og levende by, når man blander forskellige boligformer med erhvervs­byggeri. By & Havn arbejder for at skabe levende bydele, der både er gode at bo og arbejde i – og som også er spændende at besøge. Desuden svinger udviklingen og efter­spørgslen på boliger og erhverv ikke i takt. For eksempel ser vi nu, at boliger – efter en lang periode med optur – ikke er så meget i vælten. Derimod ligger erhvervsbyggeriet ikke helt så stille. Alene i Ørestad har vi i dag gang i 12 byggerier, hvoraf hovedparten af dem er erhvervs byggerier – blandt andet tre store hoteller, siger Jens Kramer Mikkelsen.

Byggeriet af Hotel Lernacken ved Øresundsbron forventes at starte i 2010.Billede: MIR Visuals.

Point Hyllie skal nu bygges i etaper, men Annehem Fastigheter forventer, at hele projektet står færdigt i 2013. Der er byggestart på første etape i begyndelsen af 2009. Området kommer til at omfatte 300 lejligheder, 10.000 kvadratmeter butiksareal, 3.000 kvadratmeter kontor samt en underjordisk garage.

1 2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Benny Damsgaard, chefkonsulent i Dansk Industri:

1. I forhold til mange andre dele

af verden vil vi klare os fornuftigt.

Især den danske økonomi er

stadig grundlæggende sund.

Arbejdsløsheden er historisk lav,

eksporten høj og statsfinanserne

fornuftige. Derfor er regionen

også godt rustet til at tackle

krisen. Og selv om alt tyder på,

at især 2009 vil blive hård, er der

også tegn på, at det begynder

at vende igen i 2010.

2. Det at være grænseregion giver

større fleksibilitet på især arbejds­

kraftområdet. Samtidig giver

det dog også den ulempe, at det

er relativt svært at koordinere

eventuelle politiske tiltag på tværs

af grænsen.

3. Det er primært et spørgsmål

om, hvad politikerne ikke skal gøre.

Det er afgørende, at man ikke går

i panik på grund af denne midler­

tidige korrektion og begynder

at rulle globaliseringen tilbage.

Endelig er den økonomiske krise

slet ikke så alvorlig p.t., at den

kræver finanspolitiske lempelser.

Manglen på kvalificeret arbejds­

kraft er stadig det største problem

for dansk erhvervsliv.

Pia Kinhult, regionråd (m) med ansvar for udviklingen af erhvervslivet i Region Skåne:

1. På den skånske side ser vi en

kraftig stigning i opsigelser, selv

om de stadig er på et lavt niveau

i forhold til resten af Sverige. Sam­

tidig er den store udfordring for

Øresundsregionen den fremtidige

arbejdskrafttilgang og den positive

udvikling er meget afhængig af

god økonomisk udvikling og vækst.

Den tilbagegang, som nu truer,

kan vælte det. Det centrale

spørgsmål er, om arbejdskraften

rækker, og om den har de kom­

petencer, som bliver efterspurgt

i fremtiden. Fortsat integration på

tværs af Øresund er derfor endnu

vigtigere. 2. Det er en fordel, at regionen

befinder sig i to forskellige økono­

mier. Det giver mulighed for at

balancere mellem den svenske

og den danske konjunktur. Hvis

der kommer en global recession,

vil det dog næppe hjælpe.

3. Politik på regionalt niveau kan

ikke direkte påvirke konjunkturen.

Derimod kan vi, hvilket allerede

er gjort, indlede en dialog med

arbejdsmarkedets parter og

erhvervs livets organisationer.

Der søger vi løsninger, som på

kort sigt kan løse spørgsmål om

kompetenceudvikling og indsatser

for strukturforandring.

At være en grænseregion giver større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og det er en fordel for regionen, at Danmarks og Sveriges konjunkturer ikke følges ad. Det er nogle af de svar, vi fik, da vi spurgte fire eksperter, hvordan Øresundsregionen vil klare finanskrisen. Vi stillede tre spørgsmål:

1. Hvordan tror du, at Øresundsregionen klarer finanskrisen og lavkonjunkturen?2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at være en grænseregion?3. Hvad kan politikerne gøre?

Hvordan klarer Øresundsregionen finanskrisen?

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

1. Jeg tror, at mange nye projekter

i byggebranchen vil blive stoppet.

Der er ikke længere så stor efter­

spørgsel på boliger og kontorloka­

ler. Også private tjeneste ydelser

rammes af det faldende privatfor­

brug. Men Øre sundsregionen er

også kende tegnet af en stor

offentlig sektor og politisk bestem­

te arbejds pladser, som ikke påvir­

kes af lavkonjunkturen.

2. Vi har ikke så stor produktions­

andel af forbrugsvarer i Øresunds­

regionen. Bilindustrien er for

eksempel hårdt ramt i andre dele

af Sverige. Det kan være en fordel.

3. Politikerne skal tilrettelægge

investeringer i infrastruktur. Og på

lang sigt er der behov for en mere

energieffektiv økonomi. Det burde

være tidspunktet nu at sætte gang

i investeringer, der kan nedbringe

udledningen af CO2.

Mikael Stamming, direktør i Øresundskomiteen:

1. Finanskrisen kan betyde

investeringer i infrastruktur, hvilket

hele Øresundsregionen har behov

for. Hvis de kommer, vil disse

infrastruktursatsninger styrke

regionen, også når økonomien

er normaliseret, og infrastrukturen

skal udnyttes.

2. Det betyder, at der er fordele

og ulemper ved to landes systemer

og strukturer – oftest fordele. Ved

at virksomheder og mennesker

kan vælge mellem to systemer,

så kan forskellighederne i de to

landes systemer udnyttes til en

fordel. Tag for eksempel demo­

grafi. Skåne har et stort antal

unge, som skal ind på arbejds­

markedet, mens Sjælland har et

stort antal mennesker, som er på

vej til at forlade arbejdsmarkedet

for at gå på pension. To forskellige

strukturer giver en stærk samlet

udvikling med øget pendling og

integration til følge. Fordelen

ved at være en grænseregion i en

lavkonjunktur er, at de to landes

konjunkturer ikke følges ad. Det

betyder, at regionens enkeltdele

ikke er nået lige langt i konjunktur­

cyklussen og dermed kan styrke

regionens samlede konjunktur.

På samme måde er virksomheds­

strukturen lidt forskellig i regionen,

hvilket kan forbedre situationen.

3. Se svar på spørgsmål 1.

Foto

: C

hris

tian

Ande

rsso

n

Foto

: Ev

a H

olm

esig

P

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 1 3

Efterspørgslen på pendlerparkering er vokset

i takt med pendlingen over Øresund. Men kun

på den svenske side. Mens man må stå i kø for

at få en parkeringsplads ved Svågertorp station

i Malmö, er der slet ingen efterspørgsel i Ørestad.

For nogle år siden blev der anlagt en parkerings­

plads ved Field’s i Ørestad. Tanken var, at man

kunne stille bilen dér for cirka 10 kr. om dagen

og tage metroen videre ind til København.

– Parkeringen har været stort set ubenyttet, siger

Poul Sulkjær, chefplanlægger i Center for Trafik

i Københavns Kommune, som finder forklaringen

i S­togsnettet.

Nye busholdepladser og en samkørselsparkering

for pendlere er med i forudsætrningerne for den

nye trafikplads ved Yttre Ringvägen/Pildamms­

vägen i Malmö, som skal være færdig omkring

årsskiftet 2010/2011.

Det er den store udvikling, der har fundet sted

og er planlagt i Hyllie­ og Svågertorpområdet,

som stiller krav til nye trafikløsninger. Trafikken

i området er vokset kraftigt, og det nuværende

vej­ og gadesystem er ikke tilstrækkeligt. Väg­

verket, Svedab, som ejer tilslutningsvejene til

broen på den svenske side, og Malmö stad er

derfor blevet enige om at udbygge trafikpladsen

Yttre Ring vägen/Pildammsvägen.

Øget anvendelse af Yttre Ringvägen letter trykket

på trafikken i Malmö, og trafikpladsen fremmer

desuden den kollektive trafik, ved at jernbane­

stationerne i Hyllie og Svågertorp bliver mere

tilgængelige.

En samkørselsparkering i tilslutning til Øresunds­

bron har været diskuteret længe. Vägverket,

Øresundsbron og Svedab har undersøgt mulig­

hederne for en busholdeplads med tilhørende

parkeringsplads i nærheden af broen, men planerne

løb ud i sandet af finansielle grunde og manglende

interesse fra busselskaberne. Men nu viser der sig

altså en ny åbning.

– Man parkerer i forbindelse med S­togsstationerne.

Er der ikke plads ved den første, kører man videre

til den næste.

Der er selvfølgelig større tryk på parkerings­

pladser ved stationen Malmö Syd Svågertorp,

som har været gennem en enorm udvikling fra

de 580 pladser, som man i år 2000 troede ville

række, til de cirka 1.700 pladser i dag. De er

fordelt på tre forskellige markparkeringer, hvoraf

kun én er døgnparkering. Halvdelen af parkerings­

kortene indehaves af pendlere, og på trods af

udvidelserne står der cirka 50 personer i kø til

en parkeringsplads. Den fuldt belagte sydlige

parkering er mest populær, fordi den ligger bedst,

er aflåst og forbeholdt pendlere. Et månedskort

hertil koster 460 SEK.

– Tanken er at inkludere en pendlerparkering

plus busholdeplads, når vi udformer trafikpladsen,

siger Martin Risberg, strategisk samfunds­

planlægger i Vägverket.

Det har ifølge Martin Risberg været svært at finde et

sted til en gratisparkering lige omkring Svågertorp,

da den skulle konkurrere med betalings pladserne

sammesteds. Men den aktuelle placering ligger

tilstrækkeligt langt væk.

– Vi har ikke et færdigt koncept, men der er et

behov for pendlerparkering, som man kan udvide

efter behov. Vi har set, hvordan andre parkeringer

ret hurtigt fyldes op.

A f Magnus Jando

Af Magnus Jando

Kø til parkering i Svågertorp, men ingen interesse i Ørestad

Ny trafikplads åbner for samkørsel

I Svedab, som har ansvaret for tilslutningsanlæg

mellem Pildammsvägen og Yttre Ringvägen, er

drifts­ og miljøansvarlig Fredrik Liljeqvist forsigtig.

– Vi har endnu kun fremsat forslag til udformning

af tilslutningsanlæg og vendepladser. Vi ser på

parkeringspladser som et af mange interessante

spørgsmål. Når vi ved, hvordan ramper og broer

bliver udformet, kan vi se, om det kan lade sig

gøre at lægge parkeringspladser ind.

– Fra 1. december kan vi tilbyde alle i køen plads

på den vestlige parkering, siger Parkering Malmös

direktør Tomas Strandberg.

Der har været tanker om yderligere udvidelser,

men da øresundstrafikken forsvinder fra Malmö

Syd Svågertorp, når Citytunnelen åbner om to

år, er situationen uafklaret. Malmö kommunes

ambition er, at Svågertorp stadig skal være pendler­

station for trafikken mod Ystad og Trelleborg.

– Vi planlægger et p­hus med 1.500 pladser

i Hyllievang, men det kan ikke erstatte alt. Det

er min vurdering, at Svågertorp stadig vil være

der, men at antallet af pladser falder, siger Tomas

Strandberg.

Trel

lebo

rgsv

ägen

E20

Kalk

brot

tsga

tan

Klag

sham

nsvä

gen

Mot OlleboMod OlleboTo OlleboNach Ollebo

Mot SverigeMod SverigeTo SwedenNach Schweden

Gottorpsvägen

Utsiktsvägen

E20

Bunkeflovägen

Skånegården

DANMARK

Pild

amm

sväg

enHyllie Station

MOD ØRESUNSDBRON Malmö Syd

Svågertorp Station

1 4 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

GæsteskribentStephan Müchler administrerende direktør

i Sydsvenska Handelskammaren

Foto: Mats Samuelsson

Tidligere gæsteskribenter Linda Nihlén,

Lunds Ungdomsting:

Ungdommens vision: Sound City

Anders Olshov;

administrerende direktør,

Øresundsinstituttet:

Integrationen udjævner lønninger og priser

Claus Hjort Frederiksen,

beskæftigelsesminister (Venstre)

i Danmark:

Et fælles arbejdsmarked i vækst

Riksdagsledamot

Christin Hagberg

(socialdemokraterna), Svalöv,

medlem af skatteudvalget:

Sverige taber milliarder – hvad venter regeringen på?

Folketingsmedlemmerne

Helle Sjelle og Karen Hækkerup:

For mange flotte ord – og for lidt konkret handling

Den aktuelle finanskrise og den kommende lavkonjunktur viser, at Øresundsregionen har brug for en fælles valuta.

På et år har den svenske krone tabt næsten 10 procent i værdi i forhold til den danske krone. Faldet over for dollaren er på cirka 30 procent. I Danmark holdes den danske krone oppe i den finansielle turbulens takket være den danske centralbanks såkaldte fastkurs­politik. For at holde den høje valutakurs er Danmark tvunget til kraftige rentestigninger, som betyder, at renteforskellen mellem vores lande er drevet op i niveauet omkring to procentpoint. I begge tilfælde rammer det såvel den enkelte som virkomsomheder.

På kort sigt er der mange, som gerne vil kåre vindere og tabere i denne finansielle turbulens. Svenskere, som arbejder i Danmark, kan glæde sig over en pludselig øget købekraft, samtidig med at danske eksportvirksomheder lider under en åbenbart overvurderet dansk valuta.

På lidt længere sigt er disse dobbelte valutaer imidlertid noget, som hele regionen taber på. Pendlere skal stole på, at købekraften ikke ændrer sig som følge af udviklingen på valuta­markedet, eller at boligrenterne ikke drøner af sted til niveauer langt over nabolandenes. På samme måde har virksomheder, der arbejder på tværs af Øresund, brug for en stabil valuta, hvor priserne ikke svinger som en yoyo på grund af udviklingen på valuta­markedet.

Krisen viser vores sårbarhed

Den økonomiske krise viser, hvor sårbar Øresundsregionen er, og hvor stor usikkerheden og turbulensen bliver, når den danske og svenske valuta kommer under pres. En naturlig følge af den dybe finansielle og økonomiske krise er, at spørgsmålet om Sveriges og Danmarks indtræden i ØMU igen er aktuelt. Ved at indføre euroen kan vi eliminere de valutarisici og renteforskelle, som i dag tynger og bremser integrationen over Øresund.

Det er derfor glædeligt, at vi nu ser en forsigtig, om end noget halvvågen eurodebat tage fart i Sydsverige og Danmark. I både Danmark og Sverige har den økonomiske krise hidtil betydet, at støtten til et medlem skab af valutaunionen er vokset i befolkningen.

Der er sikkert nogle, der vil indvende, at valuta­uroen er drevet over, at alt taler for, at Skåne og Sjælland vil klare sig godt i den kommende lavkonjunktur. Det er da også sandt, at Skåne, især den vestlige del, står meget bedre rustet til denne lavkonjunktur sammenlignet med de forudsætninger, som var gældende ved krisen i begyndelsen af 1990’erne.

Det er dog ikke noget, vi kan tage afslappet og afvente, at krisen blæser over. Uanset hvor godt Skåne og Sjælland er rustet til at møde en dyb lavkonjunktur, vil Øresundsregionen blive trukket med og blive svækket af den valutauro, som krisen skaber. Beskyttelsen herimod er, at både Sverige og Danmark går med i den fælles valuta.

Prisen for at stå udenfor

Finanskrisen har sat lys på den økonomiske pris, Danmark og Sverige betaler for at stå uden for ØMU. At stå udenfor har også en politisk pris. De europæiske lande, som allerede har indført euroen, bliver knyttet stadig nærmere til hinanden. Det er i denne kreds, at krisepakken til at imødegå finans­krisen skal mejsles frem – den krisepakken som påvirker os alle, uanset om vi er med i valutaunionen eller ej.

Der er meget, som vi, der lever og arbejder i Øresundsregionen, ikke selv vil kunne påvirke i den globale lavkonjunktur, vi nu er gået ind i. Lad os i stedet fokusere på, hvad vores lande faktisk kan påvirke. Og frem for alt skal vi sørge for, at vi ikke sætter os selv i en sværere situation end nødvendigt. Det er nu, at svenskere og danskere på begge sider af Øresund skal tage et fælles ansvar for at få ØMU’en på den politiske dagsorden i begge vores lande.

Øresundsregionen behøver euroen

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8 / 1 5

Sendes ufrankeret

i Norden.

Modtageren

betaler portoen.

JA, TAK Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund (gælder nye abonnenter)

Sprogversion dansk svensk

Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e­mail:

E­mail

Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse

Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson

NEJ, TAK Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund

Navn

Firma

Adresse

Postnr. og by

Land

Fokus Øresund kan også bestillles via e-mail med ovenstående oplysninger til redaktionen@oresundsbron.com

Abonnér på FOKUS ØRESUND

Øresundsbro KonsortietSvarspostNyhedsbrev201 045 301203 10 MalmöSverige

Det er ikke alle, der respekterer fartgrænsen i tunnelen på 90 km i timen, og det bekymrer mange af Øresundsbrons kunder.

Øresundsbrons kunder føler sig ikke lige så trygge på broen som tidligere. Det viser en undersøgelse, som selskabets analyse­afdeling har foretaget. Andelen af kunder, som er tilfredse med sikkerheden, er på to år faldet fra 88 til 77 procent.

1.095 aftalekunder og 595 kontantkunder deltog i kundeundersøgelsen. Svarprocenten var henholdsvis 26 og 10 procent. Spørgs­målene omfatter alt fra selve oplevelsen af overfarten og sikkerhed i tunnelen til passagen gennem betalingsanlægget, kontakt med kunde service, fakturahåndtering og lignende.

Generelt får Øresundsbron en meget god karakter: 89 procent er tilfredse med at være kunder på broen, hvilket kan sammenlignes med 83 procent i undersøgelsen i 2007. Sikkerheden er det område, som kunderne er mindst tilfredse med. I undersøgelsen fik de spørgsmålet, hvordan de oplever trafik­sikkerheden i betalingsanlægget og i tunnelen. Resultatet viser, at mere end hver tiende kunde er utilfreds med situationen begge steder.

– Jeg tror, at nedgangen hænger sammen med, at der kommer flere og flere biler på broen, især i myldretiden. Det skaber nok en usikkerhed og flere farlige situationer, siger analytiker Michael Bisgaard.

Af Magnus Jando

Færre kunder føler sig trygge på broen

Ø-mail giver hurtige nyheder om ØresundsregionenØresundsbron udgiver også

nyhedsbrevet Ø­mail med nyheder

om Øresundsregionen. Ø­mail

sendes ud et par gange om

måneden via mail.

Du kan tilmelde dig Ø­mail

via vores hjemmeside eller

ved at sende en e­mail til

redaktionen@oresundsbron.com

Hermed følger en oversigt

over nogle af de nyheder,

der er sendt ud via Ø­mail efter

det seneste nummer af Fokus

Øresund gik i pressen. Nyhederne

kan læses i deres helhed på

www.oresundsbron.com

Nu har 40 millioner biler passeret Øresundsbron

Jacob Vestergaard går til Femern Bælt – på deltid

Dagligvarer er 20 procent billigere i Sverige end i Danmark

Halv pris på bleer i Sverige

Stor renteforskel mellem Sverige og Danmark

Billig svensk krone gør det endnu mere attraktivt at handle i Sverige

PPMagasinpost UMMID-nr. 46504

Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet, redaktionen@oresundsbron.com

1 6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 8

Nyt sygesikringskort til pendlere kommer først næste sommer

– At ændre de tekniske systemer er en stor opgave, forklarer Pia Lund Lunø i afdelingen for praksis­ og lægeoverenskomster i Danske Regioner.

For at kunne få behandling i Danmark skal man, hvis man arbejder i Danmark, men bor i udlandet, kunne fremvise et særligt syge­sikringsbevis. Svenskere, som begynder at arbejde i Danmark, rekvirerer kortet i den danske arbejdsgiverkommune; danskere, som flytter til Sverige, skal henvende sig til den tidligere hjemkommune.

Dette såkaldte ”særlige sundhedskort” er kritiseret af både af brugerne og sundheds­sektor. Det enkle papkort er forsynet med et kontrolnummer, som er fælles for alle patienter. Uden individuelt cpr­nummer er det imidlertid svært for danske læger at oprette en journal. Og hvis en patient havner på hospitalet, kan man hverken finde oplysninger på navn eller nummeret.

Ligeledes er det for eksempel heller ikke sikkert, at et prøvesvar fra et laboratorium ender i journalen. Patienten kan også risikere at miste sit medicintilskud, hvis han eller hun ikke selv sørger for, at købet bliver registreret korrekt. Det gør det også svært at kontrollere, hvis nogen får udleveret for meget medicin.

Det nye sygesikringskort til pendlere, der arbejder i Danmark og bor i Sverige, er forsinket. Kortet skulle være taget i brug i år, men bliver ikke klar før sommeren 2009.

Lægerne har desuden haft synspunkter på blandt andet honorarets størrelse for at behandle denne gruppe.

Nu har Dansk Regioner udviklet et plastikkort med patientens unikke cpr­nummer, som gør det lettere at følge patientens sygehistorie og enklere for patienten at få sit tilskud på apoteket.

– Det bliver meget nemmere for kommunerne at administrere, når vi går fra manuel til elek­tronisk håndtering, da systemet automatisk fortæller kommunerne, hvornår et kort skal fornyes. Vi forlænger også gyldigheden fra et til to år, siger Pia Lund Lunø.

Det har kostet Danske Regioner et par millioner DKK at udvikle og indføre de tekniske systemer og plastikkortet. Omkring 30.000 personer får årligt et ”særligt sundhedskort”.

Af Magnus Jando, tegn ing Jan St je rnkv is t