Fængselsfunktionæren 2

EU: Fri til barns 2. sygedag kan være ok

Februar 2004Dansk Fængselsforbund

2 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Nr. 2 - 2004 Fængselsfunktionæren

Udgivet af Dansk FængselsforbundVestre Kirkegårds Allé 3,2450 København SVTlf. 3325 9801 - Fax 3325 9601www.danskfaengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Carsten Pedersen (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487E-mail: join-1@mail.tele.dk

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 7320imprint@imprint.dkwww.imprint.dk

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler modtages på diskette, gernemed udskrift eller pr. e-mail. Husk atangive navn, stilling og tjenestested itilfælde af spørgsmål fra redaktionen.Indlæg til »Debat« må max. være på750 ord eller 4500 tegn incl. mellem-rum. Foto modtages gerne. Hvis deønskes retur, bedes det anført.

Indlæg senest den 10. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

13 Leder

14 Et valg mellem pest og koleraEn prøveansat fængselsfunktionær var tætpå at miste sit job, da hun trodsede entjenstlig ordre og blev hjemme på sit barnsanden sygedag. Hendes sag kan få princi-piel betydning på hele arbejdsmarkedet –for i følge et EU-direktiv har man faktiskret til at blive hjemme på dag to. Sagen erblot, at ikke mange kender til direktivet.

15 Nul-tolerance overfor narko skaber pladsproblemer

16 A-, B- og C-fanger

18 Ny hjælp til ømme rygge iKøbenhavn FængslerAnsatte i Københavns fængsler kan nu fåbehandling for smerter og skader.Ordningen er gratis og løber i førsteomgang hele år 2004

10 Profil af en afdelingsformandSøren Hartvig Klit

11 Profil af en afdelingsformandJørgen Vester Mark

12 Øget risiko for gidseltagning inye fængsler

13 Økonomisk støtte til studieturefor Kriminalforsorgens personale

14 Fængselspersonale skal indberette vold og strafaktionerpå nyt skema

15 Generalforsamlinger

17 Debat

19 Navnenyt

20 Et nyt fagblad

�

�

�

�

Fængselsfunktionæren · 2.2004 3

Drop byggeriet – og løs problemer nu

LEDER

af Carsten Pedersen,formand for Dansk Fængselsforbund

Over alt søges der løsninger – men deter ikke nok.

Politiet kører fra landsdel til landsdelmed arrestanter. Man flyver dem fraSjælland til Bornholm, man forsøger atudvide med besøgsrum og kontorer – oglige lidt synes det at hjælpe: Fangerne erfor mange. Pladsen for lille.

Overraskende er det ikke.Efterårets forlig mellem regeringen og

Dansk Folkeparti lagde op til flere plad-ser i landets fængsler og arresthuse. Nuskulle det være slut med stablede fanger,overbelæg og en stadig stigende venter-kø.

185 nye pladser, lød buddet på. Ogdet lyder jo umiddelbart af en del.Problemet er bare, at vi allerede nu – fåuger inde i det nye år – kan konstatere,at det sandsynligvis er alt for få. Og at

en del af dem først bliver etableret alt forsent.

De mange nye pladser svinder nemligind til næsten ingenting, når man førstbegynder at kigge lidt efter i krogene.Forligspartierne er enige om, at fra ogmed i år, så skal belægget ned på i gen-nemsnit 92 pct. Hvis vi skal tage de 92pct. belæg for pålydende – og det sigerbåde Pia Kjærsgaard (DF) og justitsmi-nister Lene Espersen (K), at vi skal – så erdet såmænd ikke så mange ekstraplad-ser, vi står med, efter nytår. Vi får 185nye pladser, men da vi sidste år havde etgennemsnitligt belæg på 96 pct. mistedevi ved årsskiftet 150 pladser. Alene afden grund falder antallet af ekstra plad-ser med andre ord til 35.

Hertil kommer de seneste års langerække af strafskærpelser – senest nul-tolerancen over for hash, narko og andreforbudte stoffer, som beskrevet i det-te nummer af Fængselsfunktionæren.Bundlinjen er klokkeklar: Venterkøen sti-ger. Også 2004 er blevet startet med ettilsigelsesstop. Og alligevel kører politietforgæves fra arresthus til arresthus medarrestanter ingen kan huse.

Det positive er, at man faktisk kan

gøre noget ved det – hvis forligspartier-ne kan enes om det. Jeg taler ikke omnogen forkromet løsning, men om etvæsentligt bidrag til at mindske proble-merne. Vel at mærke uden, at det kosterén eneste krone ekstra.

Det, man kan gøre er følgende:Udskyd bygningen af den femte knastpå Statsfængslet i Østjylland på EnnerMark. Der er afsat kr. 97 mio. til dennebygning – og de ekstra 45 pladser byg-ningen indeholder, lader vente på sig iop til tre år. I stedet kan man i et åbentfængsel f.eks. Statsfængslet i Renbæk –for en brøkdel af beløbet – skabe detsamme antal pladser i løbet af få måne-der.

Denne løsning bærer to meget synli-ge fordele i sig: Den ene er, at vi skaberekstrapladserne nu. Vi skal ikke venteflere år, men kan derimod – hurtigt ogbilligt – løse problemer nu. Den andener, at vi får frigjort nogle penge, som kanbruges til noget af alt det, man ikkefandt en politisk løsning på i det senesteforlig. For eksempel den helt nødven-dige renovering og vedligeholdelse afandre bygninger, så de fortsat er egnedetil at huse indsatte. ■

4 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Et let valg mellem pest og koleraEn prøveansat fængselsfunk-

tionær var tæt på at miste sit

job, da hun trodsede en

tjenstlig ordre og blev hjem-

me på sit barns anden syge-

dag. Hendes sag kan få prin-

cipiel betydning på hele

arbejdsmarkedet – for i følge

et EU-direktiv har man fak-

tisk ret til at blive hjemme på

dag to. Sagen er blot, at ikke

mange kender til direktivet.

En god gang influenza varer som regelmere end en dag. Så da 23-årige AnitaJagd Hansen sidste forår konstaterede,at hendes 5-årige datter var syg, gik hunstraks i gang med at finde en barnepige.Det var fredag, Anita havde fri, mendagen efter skulle hun møde på vagt. Dahun ikke kunne finde nogen, som hunsyntes, det var rimeligt at aflevere etinfluenzasygt barn til, ringede hun der-for til Horserød, hvor hun var i praktik,og fortalte at hun ikke kunne komme påarbejde dagen efter – om lørdagen. Detudløste en tjenstlig ordre om at møde påarbejde lørdag – sygt barn eller ej.

”Jeg var rystet over, at de beordredemig ind. Jeg vidste godt, at det ville blivesvært at skaffe en afløser, fordi der var etbowlingsstævne, som mange havde fåetfri til. Men hvis jeg skulle parere denordre, skulle jeg efterlade min 5-årigesyge datter derhjemme 125 kilometerfra min arbejdsplads. Det ville jeg underingen omstændigheder,” fortæller AnitaJagd Hansen.

I dag, et lille års tid efter, har Anitanetop fået besked om, at hun kan behol-de sit job og dermed fortsætte sinuddannelse. Men på et tidspunkt, så detret sort ud for Anita.

Krydsforhør

En måneds tid efter datterens sygedag,blev hun indkaldt til tjenstligt forhør.

”Det var ikke spor sjovt. Jeg blevkrydsforhørt om en masse detaljer, og deantydede, at jeg i virkeligheden havdepjækket. Men jeg syntes ikke, jeg havdegjort noget forkert – jeg kunne ikkehandle anderledes,” fortæller Anita.

Fængselsforbundet delte Anitas un-dren over det dilemma, hun havde ståeti. Derfor satte forbundet en advokat påsagen. Advokaten gjorde opmærksompå et EU-direktiv, der giver arbejdstage-re ret til at blive hjemme mod at at blivetrukket i løn, hvis der opstår en forcemajeure-situation. Derefter er det etspørgsmål om at definere, hvad forcemajeure helt konkret betyder. Men at

efterlade et 5-årigt sygt barn alene, vistesig altså her at være nok. Den afgørelsevækker glæde – ikke kun hos Anita JagdHansen, men også hos formanden forfængselsforbundet.

”Vi mente ikke, det kunne være rig-tigt, at man kan bringe en medarbejder ien situation, hvor ligegyldigt, hvilkenløsning hun vælger, så er det forkert.Hvis hun efterlader et 5-årigt sygt barnalene, ville man kunne tale om om-sorgssvigt. Det var udgangspunktet – ogdet mente vi, man måtte kunne tagehøjde for,” siger forbundets formandCarsten Pedersen, der er tilfreds med, atadvokaten blev blandet ind.

”Jeg er glad for det principielle i denafgørelse, for det letter jo presset på bør-nefamilier, så de ikke skal stå med hatteni hånden, men rent faktisk har ret til atopføre sig ansvarligt over for deres børnog andre nære familiemedlemmer,”siger Carsten Pedersen, som dog undrersig, over at regler, som er vedtaget i EUkan være så ukendte for systemerne iDanmark.

Anita Jagd Hansen kan nu færdiggø-re sin uddannelse som fængselsfunktio-nær, men oplevelsen har for altid ændrethendes holdning til sin arbejdsgiver.Igennem det sidste år er hun både blevetbortvist tre dage før eksamen, sidenhensuspenderet, truet med fyring for til sidstat få en skriftlig advarsel – som nu ertrukket tilbage.

”Jeg har altid været en loyal medar-bejder og er stadigvæk rystet over denbehandling, jeg har fået. Så jeg tacklermin arbejdsgiver på en helt anden mådenu. Blandt andet er jeg færdig med attage ekstravagter med kort varsel ellergøre dem ekstra tjenester,” siger AnitaJagd Hansen. ■

Af Sofie Rud

Forudsætningen for at kunne anvende forcemajeure-bestemmelsen er, at der er tale omtvingende familiemæssige årsager i tilfælde afsygdom eller ulykke, der gør arbejdstagerensumiddelbare tilstedeværelse påtrængendenødvendig.

Der er tale om en konkret vurdering ihvert enkelt tilfælde. Sygdommens/ ulykkenskarakter og barnets alder vil være afgørendefor om force majeure-bestemmelsen kananvendes. Hvis man benytter bestemmelsen,må man forvente at komme ud i en forhørs-lignende situation. Man skal nemlig selv påvi-se, at man har gjort, hvad der er muligt for atsikre børnepasning. Det er helt afgørende, atder var et reelt pasningsbehov, der ikke kanopfyldes på anden måde.

I den konkrete sag har det således væretafgørende for at kunne anvende force majeu-re-bestemmelsen, • at den pågældende har gjort hvad hun

kunne for at finde alternative pasningsmu-ligheder,

• at hendes udeblivelse den pågældende dagvar begrundet i reel sygdom hos hendesbarn, og

• at sygdommens karakter (influenza)sammenholdt med barnets alder (5 år)nødvendiggjorde hendes tilstedeværelse ihjemmet.

Ingen blankocheck

Fængselsfunktionæren · 2.2004 5

Regeringens lovforslag om

en strammere kurs over for

ulovlige stoffer i Kriminal-

forsorgen mødes med til-

fredshed i Dansk Fængsels-

forbund, der dog har én

væsentlig anke: Hvor skal

man gøre af de ekstra dømte.

Slut med eftergivenheden. Stikprøvevisurinprøvekontrol af indsatte. Og ekstrastraf for selv den mindste overtrædelseaf reglerne om hash, narko eller andreulovlige stoffer i landets fængsler ogarresthuse.

Det er hovedlinjen i et lovforslag somregeringen efter planen har fremlagt islutningen af januar i år.

”Regeringen lægger meget stor vægtpå at bekæmpe brugen af narkotika oghash – både i og uden for fængslerne.Der skal være nul-tolerance over forhash og narkotika,” siger justitsministerLene Espersen (K).

Ifølge forslaget skal der – uden formurene – falde bøder ved enhver formfor besiddelse af ulovlige euforiserendestoffer.

Og indenfor skal der sættes hårdtimod hårdt: Fremover står den ikke kunpå disciplinærstraf, hvis en indsat er ibesiddelse af ulovlige stoffer. Der skalføres retssag og de skyldige skal have fri-hedsstraf.

Dansk Fængselsforbund støtter opom intentionerne i lovforslaget. Detfremgår af det høringssvar forbundethar sendt til Justitsministeriet.

”Dansk Fængselsforbund finder detglædeligt, at der med dette lovforslagfokuseres på behovet for at gøre en seri-øs indsats for at komme ulovlige stofferi Kriminalforsorgen til livs. Vi er samtidigutroligt tilfredse med, at der – for førstegang nogensinde – lægges op til enbekæmpelse af det omfattende hash-

misbrug i fængsler og arresthuse,” skri-ver forbundet.

Tres pladser mangler

Men samtidig stiller forbundet sig stærktundrende over for, hvor man har tænktsig at gøre af de ekstra straffede.

”I Kriminalforsorgen som helhed erder hvert år omkring 3.200 fund af hash– i mængder på 10 gram og derunder.Med lovforslaget lægges der op til, atder fremover skal føres retssager i dissetilfælde. Fører disse sager – hvoraf enstor del drejer sig om mængder på mereend 1 gram – til domfældelse på mini-mum syv dages fængsel vil strafmassen– alene af denne grund – stige medrundt regnet 20.000 dage. Eller medandre ord: Ministeriet mangler at tagehøjde for omkring 60 pladser,” skriverforbundet.

Samtidig påpeger forbundet, atbesiddelse af ulovlige piller også vilkræve ekstra plads, hvis det fremoverskal retsforfølges. Samt at man må for-vente, at indsatte, der igen og igen bli-ver grebet i at have taget eller være ibesiddelse af ulovlige stoffer, vil få enstrengere straf. Hvilket igen kræver flerepladser.

Endelig pointerer forbundet, at lov-forslaget kan få stor indflydelse på, hvortidligt de indsatte bliver prøveløsladt:”Det forekommer logisk, at f.eks. gen-tagne positive urinprøver kan påvirke,hvorvidt – og hvor tidligt – en indsat erberettiget til en prøveløsladelse. Hvis deter tilfældet – altså, at færre bliver tidligtprøveløsladt – så kræver det ekstra plad-ser i Kriminalforsorgen. Spørgsmålene iden sammenhæng er: Vil det være tilfæl-det? Hvis ja: Hvor er pladserne?”

Lene Espersen afviser ikke, at lovfor-slaget kan blive ændret, før det bliverfremsat i Folketinget: ”Lovudkastet er iøjeblikket i høring. Først når vi har mod-taget alle høringssvar, vil det endeligeforslag blive udarbejdet. Fængselsfor-

bundets bemærkninger vil naturligvisindgå i den forbindelse. Jeg vil ikke kom-mentere enkelte dele af lovudkastet pånuværende tidspunkt, men det er klart,at der helt generelt skal være sammen-hæng mellem forslag til strafskærpelserog kapaciteten i fængslerne," siger jus-titsministeren. ■

Af Hans Jørgen Nielsen

Nul-tolerance over for narkoskaber pladsproblemer

Fremover skal en del af de indsatte – når de

bliver udtaget i en stikprøve – aflevere en

urinprøve, der skal undersøges for ulovlige

stoffer.

Justitsminister Lene Espersen (K) har tidligere

– over for Fængselsfunktionæren – slået fast,

at disse urinprøver ikke skulle undersøges for

anabole steroider: ”Udgangspunktet er, at

nul-tolerance handler om narko – og vi skal

ikke have anabolske steroider med fra starten

af,” sagde hun i det seneste nummer af bla-

det.

Men allerede nu – måneden efter – har man

ændret holdning i ministeriet. I bemærkning-

erne til lovforslaget kan man læse, at stikprø-

vekontrollen skal ske ”med henblik på at

konstatere eventuelt misbrug af euforiseren-

de stoffer og andre stoffer, som er forbudt

efter den almindelige lovgivning, f.eks. ana-

bolske steroider.”

Selv siger justitsministeren i dag: ”Anabolske

steroider hører naturligvis ikke hjemme i

fængslerne, og som led i den nye flerårsafta-

le skal Kriminalforsorgen øge indsatsen mod

indsmugling af narkotika og andre forbudte

stoffer. Men i øvrigt er jeg meget åben over

for at overveje yderligere initiativer. En mulig-

hed er at tage urinprøver fra dem, der bruger

motionslokalerne for at afsløre dopingmis-

brugere. Herudover arbejder Kriminal-

forsorgen med et projekt, som går ud på at

omlægge træningsfaciliteterne i fængslerne,

så det ikke længere bliver muligt at dyrke

den tunge vægttræning. Men skal der tages

yderligere initiativer, er det naturligvis noget,

som skal drøftes med de partier, som står bag

flerårsaftalen. Vi skal snart mødes for at drøf-

te udmøntningen af aftalen, og der vil jeg

tage dette spørgsmål op.”

Urinprøver skal alligevel undersøges for anabole steroider

6 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Væk med alle privilegier til

de indsatte, der opfører sig

truende, voldeligt og psyko-

patisk over for omgivelserne,

skriver Dansk

Fængselsforbund i et svar til

Justitsministeriet. Forbundet

foreslår, at de indsatte deles

op i A-, B- og C-fanger.

”Fint forslag, men halvdelen mangler.” Sådan lyder budskabet fra DanskFængselsforbund til det såkaldte No-get for Noget-lovforslag, som regering-en fremsatte umiddelbart før jul.Ifølge forslaget skal det kunne betale sigfor indsatte i de danske fængsler at sam-arbejde om at gøre en indsats for atkomme fri af kriminalitet. Hvis f.eks. enindsat tager en relevant uddannelse, del-tager i afvænning, eller gennemfører etsåkaldt adfærdskorrigerende programkan prøveløsladelse efter halv tid kom-me på tale.”En sådan tidlig prøveløsladelse kan sessom en belønning for den pågældendessærlige indsats,” udtrykte justitsministerLene Espersen (K) ved fremsættelsen.Forslaget er nu sendt i høring og i sit svarudtrykker Dansk Fængselsforbund fuldopbakning til ideen om at belønne posi-tiv opførsel. ”Forslaget er godt for de indsatte, der vilvidere. Det er godt for mulighederne forresocialisering. Der er godt, fordi udsig-ten til mulig belønning vil virke frem-mende for visse indsattes motivation.Motivation til at gå i behandling, atuddanne sig og i det hele taget få merefokus på en fremtid, uden kriminalitet,”skriver forbundet til Justitsministeriet.Men – og der er ifølge forbundet et stortmen – når nu man sender klare signaler

til de indsatte om at samarbejde og godopførsel har positive konsekvenser,hvorfor gør man så ikke det samme i for-hold til dårlig opførsel? Altså sender etlige så kraftigt signal om, at dårlig opfør-sel har negative konsekvenser?”Vi, der arbejder i Kriminalforsorgen,oplever behovet dagligt. Behovet forentydige og klare signaler om, at negati-ve handlinger får en klar og utvetydigkonsekvens,” skriver forbundet.

Del fangerne op

Konkret foreslår forbundet, at de indsat-te deles op i et A-, B- og C-hold. A-ind-satte er de, der – ved at samarbejdeaktivt – har kvalificeret sig til tidlig prø-veløsladelse. B-indsatte er alle de andre,dog undtaget de, der opfører sig volde-ligt. Gør man det, bliver man C-fange.

”Ideen er, at det skal stå krystalklartfor de indsatte, at de kan diskvalificeresig ud af de almindelige regler og detalmindelige fællesskab. Signalet til deindsatte skulle naturligvis være, at hvisdu ringeagter, truer, overfalder eller udø-ver vold imod personale eller medindsat-te, hvis du begår ny kriminalitet ellerhandler med forbudte stoffer, så strygerdu på C-niveau, hvor vi fratager vi digrettigheder,” skriver forbundet.

Er man blevet C-fange skal man –ifølge forbundet – indsættes på en sær-lig afdeling. Det er en afdeling, ”hvor endel af personaleovervågningen foregårvia video-kameraer, og hvor sikkerheds-vurderingen er høj og sikkerhedsproce-durerne er afstemt til klientellet.”

Det, der især skal adskille C-afdeling-er fra resten af Kriminalforsorgen, er atdet mildest talt er surt, at være der. Deindsattes privilegier skal skæres ned til etabsolut minimum. Antallet af besøg børindskrænkes og bør foregå under strikseformer, uden fysisk kontakt mellem denindsatte og den besøgende. ”Vilkårene

for udgange kunne ændres. Vilkårenefor prøveløsladelse. Princippet om, atafsoningen skal ske så nært ved hjem-met som muligt, kan sættes ud af kraft.Og så videre,” skriver forbundet.

Straf virker

Og forslaget vil virke, mener forbundet.”Vi ved, at trusler om straf og fratagelseaf privilegier virker. Vi så det, da det blevgjort strafbart at flygte fra fængslerne.På bare ét år er antallet af undvigelserhalveret.

Klare signaler, om negative konsek-venser ved dårlig opførsel, vil bidrage tilskabe de rette incitamenter blandt deindsatte.

Derudover vil det have en andenkonsekvens, som man ikke skal under-kende: Normalafdelingerne – B-afde-lingerne – vil blive fritaget for en rækkenegative fangers ødelæggende indfly-delse. Det vil sikre, at normalafdelinger-ne i landets fængsler ikke bliver slet såtunge, som der ellers er udsigt til.Dermed vil det også sikre bedre vilkår formange indsatte. Og bedre vilkår for deansatte.” ■

Af Hans Jørgen Nielsen

A-, B- og C-fanger

Fængselsfunktionæren · 2.2004 7

Hvor dyrt er det i dag atkvæste en medfange?

I dag er sanktionerne overfor voldelige

indsatte uklare, skriver Dansk Fæng-

selsforbund til Justitsministeriet.

”Når for eksempel to indsatte groft

overfalder en medfange – for eksem-

pel Kurt Thorsen – så bliver de dømt til

en tillægsstraf på halvandet år. Spørgs-

målet er, hvor alvorlig den straf er for

voldsmændene.

Det er desværre vores erfaring, at

sådanne tillægsstraffe, af visse indsatte,

regnes for en kalkuleret risiko. For

nogen spiller ekstra straf ikke den store

rolle. De opnår måske endda en særlig

status blandt medindsatte.

Og sanktionsmulighederne – inden

for murene – er yderst begrænsede. I

dag ser det indre straffesystem ud som

følger: En indsat starter i åbent fængsel,

med visse frihedsgrader. Hvis han bry-

der reglerne bliver han flyttet til et luk-

ket fængsel. Hvis han igen bryder

reglerne kommer han i strafcelle. I en

kortere periode. Hvorefter vilkårene er

som før.

Problemet er, at det ikke er nok. Og

at incitamenterne ikke altid vender rig-

tigt: Stod det frit for fangerne i de åbne

jyske fængsler i f.eks. Sdr. Omme og

Kærshovedgaard at vælge, ville et antal

givet lade sig flytte til et lukket fængsel

i københavnsområdet. Her er de tætte-

re på familien og har derved lettere ved

at få besøg.

I modsætning til de sanktioner vi

benytter i dag, kunne man sagtens ind-

føre – humane, men strikse – sanktio-

ner, der ville virke efter hensigten: De

ville gøre ondt. Lige der, hvor det – gør

ondt. Hvilket ville virke yderst præven-

tivt.”

Dansk Fængselsforbund foreslår, at lovforslaget om Noget for Noget ændres: Nogetfor Noget betyder, at indsatte er på et B-niveau, når de sættes i fængsel. Hvis deopfører sig godt, kan de kvalificere sig til flere rettigheder, nemlig på A-niveauet.Hvad man ikke signalerer samtidig er, at man på samme måde kan diskvalificere sigtil et C-niveau. ”Der er et behov for en politisk stillingtagen til at skabe et C-niveausom modpol til A-niveauet,” skiver forbundet til Justitsministeriet.

Hvor dyrt er det i dag atkvæste en medfange?

8 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Ny hjælp til ømmerygge i Københavns Fængsler

Ondt i skulder, arm eller ryg efter et for-kert løft. Spændingshovedpine på grundaf et hårdt arbejdsmiljø. Den slags ska-vanker kan 670 ansatte ved KøbenhavnFængsler nu få gratis behandling for påderes arbejdsplads.

Den nye sundhedsordning er kommeti stand, fordi der på sidste års finanslovblev afsat et millionbeløb til at forbedrearbejdsmiljøet for de ansatte i kriminal-forsorgen. Når det netop er de 670ansatte i København Fængsler, der fårgavn af en stor del af de ekstra penge,skyldes det, at de har søgt og fået del ipengene.

På Vestre Fængsel er tillidsmand InaRasmussen glad for at der nu omsiderbliver gjort noget for arbejdsmiljøet. Hunhar i en årrække arbejdet for at få krimi-nalforsorgens øjne op for det vigtige i atskabe et ordentlig arbejdsmiljø i fæng-selsvæsenet.

”Generelt er det problematisk at kri-minalforsorgen har så stram en økono-mi, at der skal ekstra penge fra finanslo-ven til for at sikre et forsvarligt arbejds-miljø. Men den slags koster penge og jeghåber, at når dette år er gået, så vil kri-minalforsorgen indse at de tiltag, dergiver bedre arbejdsmiljø skal udvides ogfinansieres mere permanent,” siger InaRasmussen.

Gratis hjælp til hårdt arbejdsmiljø

Helt konkret gælder den nye ordningalle ansatte i København Fængsler. Dehar nu muligheden for at bestille tid hosen af fire behandlere, der alle arbejder med skader i bevægelsesapparatet. Tilklinikken, som har hjemme i VestreFængsel, er knyttet en fysioterapeut, enkiropraktor, en zoneterapeut og en mas-sør.

Ideen med at tilbyde den slagsbehandling på arbejdspladsen er, atmedarbejderne kan henvende sig nemt

Ansatte i Københavns fængsler kan nu få behandling for

smerter og skader. Ordningen er gratis og løber i første

omgang hele år 2004

Healthcare-klinikken er indrettet i en tidligere lejebolig udenfor Vestre Fængsel. Dertilbydes 110 behandlinger om ugen. Hver behandling varer 20 minutter og der erofte tale om kombinationer af flere behandlingsformer, eksempelvis zoneterapi ogmassage. Medarbejderne har mulighed for at booke tider blandt andet på KF’s intra-net. Medarbejderne må ikke gå til behandling i arbejdstiden, så derfor er klinikkensåbningstider tilrettelagt således, at så mange som muligt kan få behandling umid-delbart før og efter tjenestetid.

Fængselsfunktionæren · 2.2004 9

Behandler Birgitte Mikkelsen og FO’s næstformand David JensenI Falck Healthcares behandlingslokale i Vestre Fængsel

Afdelingsformand Ina Rasmussen, Københavns Fængsler, håber, at den nyesundhedsordning kan få kriminalforsorgensøjne op for, hvor vigtigt det er at have et godt arbejdsmiljø i fængslerne.

og gratis lige så snart de føler smerteeller andre gener, som kan være en følgeaf deres arbejde. På den måde håberbåde fængslets ledelse og Ina Ras-mussen, at de ansatte undgår at opbyg-ge alvorlige skader, fordi de kan fåbehandling nemt og hurtigt.

Bedre trivsel eller færre sygedage

Sundhedsordningen skal i første om-gang eksistere et år.

Det er Falck Healthcare, der driverordningen til daglig. For at måle, om detrent faktisk gør en forskel, har de 670ansatte fået et spørgeskema medspørgsmål om, hvordan de selv opfatterderes helbred og generelle trivsel. Nåråret er gået vil de atter blive bedt om atsvare på de samme spørgsmål og såskulle den miniundersøgelse gerne viseen bedre trivsel, håber Ina Rasmussen.

”Succeskriteriet for mig, er om vioplever en bedre trivsel på arbejdsplad-sen – altså om kollegerne synes de fårdet bedre. Det er ikke antallet af sygeda-ge, der er afgørende for mig. Selv-følgelig ville det være dejligt, hvis syge-fraværet faldt – men det er godt nok tilmig, hvis kollegerne føler de får nogetud af det nye tilbud,” siger InaRasmussen.

For fængselsinspektør Peter Vester-heden er det dog et konkret fald i antal-let af sygedage, der kan overbevise hamom at sundhedsordningen er den lillemillion værd, som den koster.

”Selvfølgelig vil en bedre trivselblandt personalet gøre et indtryk, mendet er et fald i antallet af sygedage, derkan finansiere en fortsættelse af denneordning,” siger Peter Vesterheden.

Han tilføjer at fængslets ledelse frem-over vil bidrage til at undersøge hvilke

muligheder, der ellers er for at forbedrearbejdsmiljøet i Københavns Fængler –uanset om den nye sundhedsordninggiver et synligt fald i sygefraværet ellerej.

Senere på året vil de 670 medarbej-dere, udover den konkrete behandlingfor smerter og skader i ryg, arme og ben,få tilbud om en undersøgelse af deresgenerelle sundhedstilstand og livstil. Dervil være tilbud og hjælp til rygestop ogrådgivning til at tabe sig, for dem, derhar behov for det. Desuden vil der, hvisbehovet viser sig, blive oprettet et ryg-hold, så medarbejdere med mere kroni-ske smerter kan blive lindret og lære atforebygge, at deres rygproblemer bliverværre. ■

Af Sofie Rud

10 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Profil af en afdelings-formand

Navn:Søren Hartvig Klit

Stilling:Fængselsfunktionær

Afdeling:Arrestfunktionærernes Organisation Sjælland

Antal medlemmer:288

Tillidskarriere:1982 - 1984 Bestyrelsesmedlem ilokalafdelingen i Vridsløselille 1993 – 2001 Tillidsrepræsentant iarresthuset i Vordingborg2001 - Afdelingsformand i AO-Sjælland

Nuværende udvalgsposter i DF:Informationsudvalget Ad hoc-udvalget vedrørende flerårsaftalen

Ansat år:1980

Tjenestesteder: Statsfængslet i VridsløselilleArresthuset i MariboArresthuset i Vordingborg

Hvad fik dig til at blive tillidsrepræsentant?

Min ”politiske bevidsthed” begyndte i ”68´ernes revolutionsdage”.Allerede i skoletiden blev jeg valgt som klasserepræsentant til Elevrådet. Siden jeg forlod sko-

len, har jeg næsten altid været valgt som talsmand eller tillidsrepræsentant på min arbejdsplads.Interessen for det faglige arbejde opstod i en tid, hvor en vis kadaverdisciplin stadig herske-

de. Ofte blev man udsat for åbenlyse uretfærdigheder. Med engagement kastede jeg mig ud idiskussioner, med det formål, at der blev rettet op på uretfærdighederne. Nogle gange lykke-des det, men efterhånden har de mange års erfaringer lært mig at acceptere, at der kun findesén retfærdighed! – Men postulatet henhører et andet forum.

Det handler i bund og grund om at have medindflydelse på at tilvejebringe de bedstearbejdsvilkår. – Men ikke for enhver pris! Målet er et nærmest symbiotisk lignende forholdmellem løn og ansvar, mellem samarbejde og arbejdsmiljø etc.

Hvad har været din største udfordring som tillidsrepræsentant indtil nu?

Overordnet, at skabe gehør og forståelse for at indføre MIO-konstellationen på tjenestesteder-ne, eksempelvis ved sammenlægning af SU og SiU.

Fordelene ved MIO er mange og ulemperne meget minimale.De fleste af os er omstillingsvillige, når det drejer sig om daglige arbejdsrutiner. Knapt så vil-

lige, når noget kræver en ny tænkemåde og vil medføre, man må ændre gamle indgroede hold-ninger.

En endnu større udfordring består i at få både Kriminalforsorgen og forbundet til at turdeforsøge at løse nogle af samarbejdsproblemerne ved hjælp af konfliktmægling, også kaldetMediation.

Det er en overordentlig effektiv, hurtig, men alligevel meget lempelig metode, der med suc-ces bruges i flere amter og kommuner, store og små private virksomheder.

Kriminalforsorgen frigiver mange ressourcer til det daglige arbejde, både menneskeligt ogøkonomisk, hvis konfliktmægling tages i anvendelse (bedre samarbejde og nedbringelse afsygefraværet).

Hvilke store opgaver står du og din lokalafdeling over for nu og i den nærmeste fremtid?

Arrestsektoren fik stort set intet med den nye flerårsaftale, til trods for vor nu i 2 år nærmesthåbløse situation i arresthusene.

Vi arbejder målrettet for en rimelig opnormering af personalet og en styrkelse af sikkerhe-den.

Problemerne er eskaleret med vold og trusler mod personalet, et højt sygefravær og mangehelbredsbetingede afskedigelser, et uhørt højt belæg, en nedslidt bygningsmasse, et stadigtmere psykisk belastet klientel, et meget ringe arbejdsmiljø, discount-budgetter og dertil mangenye arbejdsopgaver samt manglende efteruddannelse.

Ofte føles problemerne uovervindelige, men vi arbejder videre på at løse dem!

Hvordan tror du, Kriminalforsorgen vil udvikle sig i løbet af de næste 5 – 10 år?

Uha! Hvis frontlinjepersonalet ikke skal blive en alvorlig socialøkonomisk belastning for samfun-det, kræver det, at politikerne må vise langt mere ansvar og reel vilje til at finde ressourcerne tilløsning af de nævnte problemer, frem for at ”spille hasard” om os i et kynisk politisk strategi-spil.

Endnu engang har vi oplevet, at der taktisk er flere stemmer at hente ved at imødekommepolitiets problemer end vores!

Det bekymrer mig, om ”noget for noget” ideologien, med den tiltagende nyliberalisme,udvikler sig til ”øje for øje og tand for tand”. Sker det, ryger vi tilbage til menneskesynet fra førOplysningstiden. Så må vi om igen!

Jeg tror dog, at de samvittighedsfulde, fornuftige og progressive kræfter som arbejder påalle stillingsniveauer i Kriminalforsorgen, sammen skaber en værdi(g), god og udviklendearbejdsplads, både for den enkelte medarbejder såvel for samfundet. Vi har potentialet i vidudstrækning! ■

Søren Hartvig Klit

Fængselsfunktionæren · 2.2004 11

Profil af en afdelings-formand

Navn:Jørgen Vester Mark

Stilling:Fængselsfunktionær

Afdeling:Dansk Fængselsforbunds lokalafde-ling, statsfængslet i Sdr. Omme

Antal medlemmer:76

Tillidskarriere:1999 –2001 bestyrelsesmedlem2001 – 2004 afdelingsformand.

Nuværende udvalgsposter i DF:Medlem af tjenestetid og lønstruk-turudvalget.

Ansat år:1984

Tjenestesteder: Vridsløselille 1984 – 88Arresthuset i Kolding 1988 – 91Statsfængslet i Sdr. Omme 1991 –

Hvad fik dig til at blive tillidsrepræsentant ?

Jeg har altid gerne ville prøve at forbedre tingenes tilstand. At blive tillidsmand var min heltstore mulighed for at kunne være med til at præge udviklingen på min arbejdsplads, i samar-bejde med ledelse samt andre organisationer.

Da jeg blev valgt som tillidsmand, følte jeg dog, at det var et stort ansvar at administrere. Etvar at man selv har været meget aktiv i at påvirke beslutninger, men at man så lige pludseligstod med ”aben ” selv, det har været en stor udfordring.

Jeg har altid gerne villet have indflydelse på min egen arbejdssituation, og jeg har altid gerneville yde en ekstra indsats for at mine kollegaer kan have det godt. ”Hvis alting fungerer opti-malt, så har vi det alle godt” og det er derfor bestyrelsens ambition, at der skal være gode ogordnede forhold for personalet.

Hvad har været din største udfordring som tillidsrepræsentant indtil nu ?

Jeg synes, at der har været en del og det er svært at fremhæve nogen af dem, som den størsteudfordring.

At være med til at omstrukturere ledelsesstrukturen i fængslet. Det var en stor udfordring atfå den nye struktur ”solgt” til alle på fængslet.

At jeg i samarbejde med ledelsen og resten af bestyrelsen fik lavet ny lokal tjenestetidsafta-le, det var et stort stykke arbejde, men en meget spændende proces, da man på den måde fårkigget alle områder i fængslet igennem.

At opretholde et godt samarbejdsklima med ledelsen på fængslet, det kræver at der er storfleksibilitet fra både ledelse samt tillidsmænd.

At være med til at gennemføre Spareplanen i 2003, på en måde, så besparelserne blev sålidt belastende for medlemmerne, som muligt.

Hvilke store opgaver står du og din lokalafdeling overfor i den nærmeste fremtid ?

Jeg mener at den største udfordring vi står overfor nu er at få lavet et bedre arbejdsmiljø. Et vig-tigt element i et bedre arbejdsmiljø er, at vi er det personale til rådighed, som vi skal være forat få arbejdspladsen til at fungere. Det har vi ikke været i år 2003, det har derfor været megetopslidende for kollegaerne.

Jeg tror at et af de vigtigste elementer for et bedre arbejdsmiljø er, at når vi holder fri, så harvi fri fra arbejde.

Jeg vil meget gerne være med til at afskaffe ”alene arbejde”. Jeg tror, at et tiltag af denkarakter vil bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Så er vi blandt andet fri for at indkalde kollegaer-ne på deres fridage, når der er ekstra opgaver såsom transporter eller andre sikkerhedsopgaver.

En anden stor opgave er at få renoveret dele af anstalten. Afdelinger som trænger til en gen-nemgribende renovering, får lov til at forfalde mere og mere. Det er bestemt ikke fremmendefor et bedre arbejdsmiljø.

Samtidig er fængslet fyldt op til bristepunktet og der har i lange tider været overbelæg påde afdelinger, som huser såkaldte almindelige indsatte. Det har selvfølgelig medført ekstraarbejdsopgaver, samtidig med at vi haft en mangel på personale. Det har bestemt ikke væreten god cocktail.

Et nyt tiltag på fængslet er, at vi skal have lavet en overbygning på fængslets kontraktafde-ling. Jeg håber desuden, at vi indenfor det næste års tid, kan få mulighed for at lave en såkaldt”idrætsafdeling”/højskole. Det har længe været et stort ønske i Sdr. Omme og det er en af deting jeg meget gerne vil arbejde for.

Hvordan tror du at Kriminalforsorgen vil udvikle sig i løbet af de næste 5 – 10 år ?

Jeg tror, at der vil være stadigt færre indsatte, der kan administrere et ophold i åbent fængsel,så vi får flere lukkede og halvåbne pladser.

Jeg tror at der vil komme flere specialafdelinger, idrætsafdelinger, narkobehandling, narkofriafdelinger, måske også lidt mindre afdelinger, hvor forholdene er mere overskuelige.

Jeg tror at der bliver sat større fokus på arbejdsmiljøet, således at kriminalforsorgen kan bliveen mere attraktiv arbejdsplads.

Jeg håber, at belægssituationen vil ændre sig til det bedre, så nedslidningen af bygninger ogpersonale begrænses. ■

Jørgen Vester Mark

12 Fængselsfunktionæren · 2.2004

Øget risiko for gidseltagning i nyt fængsel

Statsfængslet Østjylland bli-

ver så flugtsikkert, at risiko-

en for gidseltagning vil

vokse, vurderer Horsens

Statsfængsel, der derfor

ændrer sit beredskab. Første

beredskabsøvelse med gid-

seltagning har netop været

afholdt.

Med en pistol mod fængselsbetjentFreddy Nielsens pande og en kniv påstruben af hans kollega Anita Nielsenkrævede to indsatte i Horsens Stats-fængsel adgang til friheden, og med deto fængselsbetjente som gidsler fik debevæbnede gidseltagere straks lov til atforlade fængslet. Bagefter fulgte enintens aktion i samarbejde med politietfor at pågribe de undvegne indsatte ogstoppe gidseltagningen.

Det dramatiske hændelsesforløbudspandt sig 13. januar i år i HorsensStatsfængsel, og lettelsen var stor, dadet bagefter gik op for fængslets ansat-te, at der var tale om en øvelse som ledi en test af fængslets flugtberedskab. Deindsatte viste sig at være nogle til lejlig-heden hyrede politifolk.

Men situationen kan blive virkelig-hed, og Horsens Statsfængsel forberedersig på flere gidseltagninger i fremtiden.Det var baggrunden for, at beredskabs-øvelsen for første gang i et dansk fæng-sel omfattede både gidseltagning ogbrug af våben.

Personalechef i Horsens Statsfængsel,Kaj Rasmussen, bebuder ændringer iberedskabet med større fokus på risiko-en for gidseltagning i det kommendestatsfængsel Østjylland, som skal erstat-te Horsens Statsfængsel.

”Vi afholder flere gange årligt uvars-

lede flugtberedskabsøvelser, men det erførste gang vi inddrager gidseltagningog våben. Vi har kun haft én flugt deseneste fem år, mens der har været fleresituationer, der minder om gidseltag-ning, og vi er nødt til at forberede os på,at der kan komme flere gidselaktioner ifremtiden,” siger Kaj Rasmussen.

Han peger på, at det hidtil har væretofficiel politik, at der skal være en lillemulighed for indsatte for at flygte fra etfængsel, så man undgår gidseltagninger.Men den fysiske sikring i form af blandtandet mure og hegn i det nye fængselbliver så omfattende, at flugt vil værenoget nær umulig.

”Når indsatte vil ud for enhver pris ogikke kan flygte, har de ikke anden mulig-hed end at tage gidsler, og det må voresberedskab og øvelser tage højde for, såpersonalet er forberedt,” siger KajRasmussen.

Han forventer desuden, at det nyefængsel får et mere barskt klientel afindsatte, herunder kriminelle fra Øst-europa, som ikke viger tilbage fra barskemetoder som gidseltagning.

Behov for gidselkursus

Personalechefen vurderer, at bered-skabsøvelsen med gidseltagning harværet meget lærerig. Det var selv sagten mere dramatisk oplevelse at deltage iend almindelige flugtøvelser, fordi per-sonalet troede, at to af deres kollegaer ertaget som gidsler. Kun nogle få nøgle-personer blev informeret på forhånd.

Blandt dem var fængselsbetjent RenePedersen, der befandt sig uden for detventerum, hvor gidselaktionen startede.Alligevel gibbede det i ham, da den eneaf gidseltagerne rettede pistolen modham.

”Jeg vidste, at det var en øvelse, atgidseltageren var en politimand og atpistol ikke var ladt. Alligevel trådte jeg

automatisk et par skridt baglæns, da hanrettede pistolen mod mig. Det ligger noklidt i rygraden,” fortæller Rene Peder-sen.

For Freddy Nielsen, der agerede gid-sel under øvelsen, blev det også en lære-rig oplevelse. Han mener, der er behovfor at lære alle nye fængselsansatte,hvordan de skal reagere, hvis de blivertaget som gidsler:

”Jeg går ikke og tænker på risikoenfor at blive taget som gidsel i det dagli-ge, for det ville give dårlige nerver, menrisikoen er der jo, og øvelsen lærte mignogle vigtige ting om, hvordan man børhandle, hvis man tages som gidsel. Denviden burde alle ansatte have.”

Freddy Nielsen foreslår, at alle fæng-selsfunktionærer allerede i starten afderes uddannelse får nogle timers kursusi, hvordan man bør reagere som gidsel.

”Selvom det var en øvelse, og jeg var

„Det giver ro og sikkerhed at vide hvadman skal gøre hvis en gidselsituationopstår“, siger afdelingsformand ConnieMunkø

Etatsudvalgets Fritidsudvalg henleder opmærksomheden på at interesserederejsearrangører fra nedenstående tjenestesteder kan ansøge om tilskud til stu-dieture i perioden 01. juli 2004 – 30. juni 2005.

Region 1: Københavns Fængsler samt Grønland.

Københavns Fængsler, Vigerslev Allé 1, 2450 København SV.

Incl.: Sandholmlejren og Blegdamsvejens Fængsel.

Formanden for afd. i Grønland, Pavia Kreutzmann, Anstalten for domfældte i Nuuk,

Postboks 369, 3900 Nuuk.

Region 2: Resten af Københavns Amt og Grønland.

Anstalten ved Herstedvester, Holsbjegvej 20, 2620 Albertslund

Incl. Fængselsafdelingen på Holsbjergvej.

Statsfængslet i Vridsløselille, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund

Pensionen Brøndbyhus, Gammel Køge Landevej 793, 2660 Brøndby Strand

Pensionen Engelsborg, Bagsværdvej 39, 2800 Lyndby

Pensionen Kastanienborg, Storegade 10, 2650 Hvidovre

Pensionen Lysholmgård, Stavnsbjergvej 11, 2650 Hvidovre

Afdelingen på Vestegnen, Hovedvejen 140, 1. B., 2600 Glostrup

Lokalkontoret på Nørrebro , Skyttegade 7, 2., 2200 København N.

Afdelingen i København, Vesterbrogade 24 B, 1., 1620 København V.

Afdelingen i Københavns Amt, Nord-Øst, Banegårdspladsen 3, 2., 2750 Ballerup

Afdelingen for Samfundstjeneste, Nansensgade 19, 1.th., 1366 København K.

Formanden for afd. i Grønland, Pavia Kreutzmann, Anstalten for domfældte i Nuuk,

Postboks 369, 3900 Nuuk.

Opmærksomheden henledes på, at en studietur skal arrangeres, således at denstår åben for interesserede deltagere fra alle personalegrupper og fra samtligetjenestesteder i regionen, samt indtil 2 deltagere fra Grønland.Evt. deltagere fra Grønland afholder selv alle rejseudgifter imellem Grønlandog Danmark udover udgifterne til selve studieturen.

I samarbejde med direktoratets direktion anbefales det, at stile imod lande derfor tiden ligesom vi selv gennemgår væsentlige omstruktureringer på det kri-minalforsorgsmæssige område. Med fordel kan der planlægges studieture tilSkotland, England, de nordiske og baltiske lande eller Polen.Nærmere oplysninger kan indhentes ved Claus Tornøe, direktoratet.

Nærmere oplysninger om regler og principper for bevilling m.m. kan indhen-tes hos Fritidsudvalgets kasserer, hovedkasserer Christian Smedegård, DanskFængselsforbund, telefon 7565 1566 eller Fritidsudvalget formand, forstan-der F. Kruse-Christiansen, Pensionen Lysholmgård, telefon 3634 0444.

Ansøgning incl. budget fremsendes senest den 31. marts 2004 til Etats-udvalgets Fritidsudvalg, Vigerslev Allè 1 B, st.th., 2450 København SV. ■

Fængselsfunktionæren · 2.2004 13

informeret forud, var det en lidt klamfornemmelse at være gidsel, så lidt teoriville være rart. Det var eksempelvis nytfor mig, at et gidsel aldrig skal forsøge atforhandle med sine gidseltagere, men atman skal forholde sig helt passivt ogadlyde deres mindste vink,” siger han.

Erfaring giver ro

Formand for fængselsfunktionærerne iHorsens Statsfængsel, Connie Munkø,hilser det velkommen, at fængslet testerberedskab ved gidselaktioner.

”At en kollega blev holdt som gidselmedførte naturligvis, at beredskabs-øvelsen blev yderligere nervepirrende,og at alle var ekstra opsat på at finde deundvegne. Mange ansatte var derforudmattede både fysisk og psykisk efterøvelsen. Men alle er enige om, at detgiver ro og sikkerhed at vide, hvad deskal gøre, hvis en gidselsituationopstår”, siger Connie Munkø.

Overvagtmester i Kriminalforsorgenssikkerhedsenhed, Marianne Wodstrup,overværede selv gidselberedskabsøvel-sen og roser både initiativet og bered-skabet.

”Det var en utrolig flot øvelse, derviste, at beredskabet i det store hele fun-gerer godt,” siger hun.

Hun giver personalechefen i HorsensStatsfængsel ret i, at det nye statsfæng-sel Østjylland kan indebære en muligstørre risiko for gidseltagning.

”I et flugtsikkert fængsel er gidseltag-ning en af de eneste muligheder for atkomme ud, og hvis det nye fængselsamtidig skal huse krigsforbrydere ellerlignende, kan man godt forestille sig enøget risiko for gidseltagning. Det er ihvert fald godt at være forberedt”, sigerhun.

Og det føler de sig nu i HorsensStatsfængsel. ■

Af Marie Preisler

ØKONOMISK STØTTE TIL STUDIETURE

FOR KRIMINALFORSORGENSPERSONALE

14 Fængselsfunktionæren · 2.2004

I løbet af februar bliver de

ansatte i landets fængsler

præsenteret for et nyt skema

til at indberette antallet af

vold og trusler blandt indsat-

te. Formålet er at få mere

præcis viden om voldens

omfang, men allerede i dag

skal personale indberette

episoder.

Efter overfaldet på Kurt Thorsen i Sdr.Omme, har debatten om vold og over-fald i landets fængsler for alvor haft tagi medier og politikere. Det får nuDirektoratet for Kriminalforsorgen til atindføre et nyt skema, som fængselsper-sonalet skal udfylde, når de oplevervoldsepisoder på deres arbejdsplads.

Formålet er, ifølge Direktoratetsdirektør William Rentzmann at få etsamlet billede af, hvor tit indsatte udsæt-tes for vold, strafaktioner eller trusler,især med henblik på at beskytte de sva-geste indsatte.

”Tanken er at få et overblik over, hvormeget der finder sted af den slags oghvilken type episoder det drejer sig om.Vi vil også gerne have en mere detaljeretviden om, hvad der sker med gernings-mand og med offer bagefter,” sigerWilliam Rentzmann. Han erkender, atdirektoratet ikke kan forvente at få fuldtkendskab til alle episoder i landetsfængsler, men håber, at det nye skemavil kunne skaffe flere og bedre oplys-ninger frem til direktoratets ansatte.

”Der er meget lidt indberetning i dagog det vi får at vide er meget usystema-tisk. Jeg håber vi på denne måde kan fåmere detaljeret og ensartet viden, så vi

kan få et bedre overblik over, hvorudbredt disse episoder er,” siger WilliamRentzmann.

Mindre afdelinger er vejen frem

I Nyborg Statsfængsel undrer tillidsmandH.C. Hansen sig over det nye skema fraKriminalforsorgen, eftersom fængsels-personalet allerede i dag indberettervold og overgreb, når de oplever det.Den eneste seriøse måde at gribe pro-blemet an på, er ifølge H.C. Hansen atbruge penge på mere personale og for-søge sig med nye måder at tilrettelæggeafsoningen på.

I Nyborg Statsfængsel oplever man

lige nu gode resultater med de særligeafdelinger, for eksempel for stoffri nar-komaner. Når de indsatte får tilbud omen afsoning, der har et indhold eller enværdi for dem, for eksempel i form afnarkoafvænning eller en stoffri hverdag,bliver de langt mere motiverede til atopføre sig ordentlig og overholde regler-ne, fortæller H.C. Hansen. Truslen om atblive flyttet tilbage på de store fællesaf-delinger, hjælper også på de indsattesadfærd. Den samme effekt – altså min-dre vold – viser sig også på afdelinger,som inddeler fangerne i mindre enheder.

”Hvis man kan udelukke de indsatte,der ikke kan administrere at være i storegrupper, ved at have dem for eksempel

Fængselspersonale skal indberette vold og strafaktioner på nyt skema

„Hvis man kan udelukke de indsatte, der ikke kan administrere at være i store grup-per, ved at have dem for eksempel seks ad gangen bliver det meget lettere for per-sonalet at styre og dermed for de andre indsatte“, siger afdelingformand H. C.Hansen

Fængselsfunktionæren · 2.2004 15

Dansk FængselsforbundHERSTEDVESTER AFDELING

afholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

TIRSDAG DEN 16. MARTS 2004 KL. 15.00I PERSONALEHUSET

På bestyrelsens vegne

John Rasmussenformand.

Afd. For Øvrige Lederstillinger.GENERALFORSAMLING

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i foreningen

Onsdag den 23. marts 2004, kl. 16.00 i I.K.F’s lokaler.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.

På foreningens vegne

Hans Jørgen Nielsen.

seks ad gangen, bliver det meget letterefor personalet at styre og dermed tryg-gere for de andre indsatte”, siger H.C.Hansen

Helt hen i vejret

H.C. Hansen tolker mest af alt Kri-minalforsorgens nye skema som et for-søg på at tilfredsstille politikernes ogpressens ønske om at gøre noget ved problemerne, efter den seneste tids mas-sive medieomtale af overfaldet på KurtThorsen.

”Det er naivt og helt hen i vejret, attro det vil gøre forskel. I et lukket fæng-sel, hvor to ansatte er optaget af mangeforskellige gøremål og samtidig skalholde øje med 26 indsatte spredt ogligeså mange rum – ja så er der frit spil.Det er en umulig opgave. Man er nødttil at gøre noget for at forebygge i ste-det,” siger H.C. Hansen og tilføjer: ”Etnyt skema ændrer altså ikke ved de for-hold, vi arbejder under i fængslerne idag. Al respekt for kriminalforsorgen,men det er ikke dem, der oplever hver-dagen på egen krop. Det virker helttydeligt at den slags løsninger, laves afbureakrater efter politisk pres,” sigerH.C. Hansen.

Direktør William Rentzmann er enig i,at fremtidens fængsler i højere i gradskal se ud, som H.C. Hansen beskriver.Den type afdelinger er således også endel af det meste nye fængselsbyggeri.Men da der ikke er sat penge af til atrenovere de gamle fængsler efter prin-cippet om mindre enheder, er det ikkenoget, der kan sættes i værk her og nu,understreger han. Det nye indberet-ningsskema er sendt til høring og for-ventes at blive præsenteret i fængslernesidst i februar. ■

Af Sofie Rud

GENERAL-FORSAMLINGER

16 Fængselsfunktionæren · 2.2004

PERSONALEORGANISATIONEN VED STATSFÆNGSLET I RINGE

AFDELING AF DANSK FÆNGSELSFORBUNDBOLTINGGÅRDSVEJ 10 - 12 · TELEFON 62622800

DIREKTE INDVALG 62621090 - 189

Personaleorganisationenafholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGTORSDAG DEN 11. MARTS 2004.

Generalforsamlingen starter med spisning kl. 18.00.

Med venlig hilsenErling Grønholt Formand

Dansk FængselsforbundNYBORG AFDELING

afholder

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

FREDAG DEN 12. MARTS 2004 KL. 19.00I DEN RØDE BARAK

På afdelingens vegneH. C. Hansen, formand.

Generalforsamling 2004i

AO – Jylland

Dato: 16. Marts 2004

Sted: Hotel Scandic, Udgårdsvej 2, Silkeborg

Start: kl. 16.45

Indskrivning: kl. 16.00 – 16.30

FængselsfunktionærernesOrganisation

Københavns Fængsler

afholder ordinær generalforsamling

MANDAG DEN 15. MARTS 2004 KL. 15.30i

VALBY MEDBORGERHUSToftegårds Plads

2500 Valby

Indkaldelse, dagsorden samt beretning udsendes i henhold til Organisationens vedtægter.

Med venlig hilsenBestyrelsen

GENERALFORSAMLINGER

Fængselsfunktionæren · 2.2004 17

Så gik det galt igen.

Fængselsfunktionær Jens Højbjerg Pe-tersen. Fængselsafdelingen Kærshoved-gaard.

Fredag den 28. november 2003 sketeder noget her på Kærshovedgaard, somrystede fængslet i hele dets grundvold.Igen blev en af os overfaldet af en indsat(det er 2. gang i 2003) og hvis ikkeandre indsatte havde grebet ind, indenvi kom vores kollega til hjælp, kunne dethave endt med drab. Jeg havde selvrådighedsvagten den aften og blev der-for en del af episoden. Det værste jegnogensinde har været med til. Den ind-satte, der havde stukket vores kollegaflere gange i ansigtet og hovedbundenmed en kniv, var totalt sindssyg, påvirketaf amfetamin og hash. Efter at vi havdefået kollegaen i sikkerhed og ringet 112tog en af os sig af at yde førstehjælp ind-til ambulancen kom. Vi tre andre komvirkelig på arbejde i den efterfølgendemagtanvendelse mod den indsatte, somåbenbart var så påvirket, at han ikkehavde nogen smertetærskel.

Efter sådan en oplevelse kan det godtvære svært ”at komme op på hestenigen”, men den debriefing som voresafdelingsleder Hans Christian Vemme-lund holdt allerede næste morgen, varlige efter bogen, yderst professionelsamt den fremragende opbakning derefterfølgende var fra kollegaerne (detgode sammenhold vi har her på Kærs-hovedgaard) gjorde, at det var muligt”at komme op på hesten igen”.

Grunden til at jeg skriver dette ind-læg, er at jeg har den opfattelse at uan-set hvor meget Dansk Fængselsforbund”råber” op om de lovløse tilstande viefterhånden har i vores fængsler ogarresthuse, sker der ikke noget, fordi detaltid har med penge at gøre. Det jegderfor efterlyser er at vores styrelse,Direktoratet for Kriminalforsorgen, villemarkere sig kraftigt overfor politikerneog gøre opmærksom på, hvor hele voressystem er på hen ad og der derfor skal

MANGE flere penge til, for at Krimi-nalforsorgen igen kan blive en tåleligarbejdsplads hvor man ikke bare bukkerog siger ”javel, fru Minister”.

Jeg ved godt at de økonomiske mid-ler Kriminalforsorgen har til rådighedikke er noget ”tag selv bord” men det erfor mig underligt, at det er mere værd atvi engang imellem kan redde en alkoho-liker eller narkoman, så er pengekassenpå vid gab, men når det gælder persona-lets sikkerhed, så er økonomien nogetandet.

Efter den udvikling der sker både herpå Kærshovedgaard og i andre åbnefængsler, er det ikke forsvarligt at nogenaf os, på noget tidspunkt eller nogetsted, går alene. Der skal være mindst topå vagt sammen hele tiden.

Det, at noget så tragisk kunne skeden 28. november 2003 på Kærs-hovedgaard, taler vel sit eget sprog.

At der flyder med spiritus her på ste-det, hvilket har ført til drukfester omnatten blandt de indsatte, taler vel siteget sprog.

At der flyder med alle former for stof-fer og ulovlig medicin både her på Kærs-hovedgaard og andre steder i Kriminal-forsorgen, taler vel sit eget sprog.

Og som forbundsformand CarstenPedersen udtaler i pressemeddelelsenden 30. november 2003, ”Det er enfrustrerende situation for personalet, deindsatte er berusede og truende. Vi kanikke overføre dem til strafcelle på grundaf pladsmangel, derfor får de kun enbøde. Det er de indsatte fuldt ud klarover og de griner af os og håner osåbenlyst”, taler vel sit eget sprog.

Ja, sådan kunne man blive ved, da jeghåber at politikerne, især justitsministerLene Espersen, læser dette blad (ellerssyntes jeg at Dansk Fængselsforbundskulle sende et eksemplar til ministerenaf dette nummer) så er det her kun endel af den barske virkelighed, for perso-nalet i de danske fængsler og arresthuse.Og det er vel derfor ikke så underligt atflere og flere ”hænger nøglerne” mangeår før den oprindelige pensionsalder. ■

Brug DfK - hver gang

Fængselsfunktionær Kenneth SkipperArresthuset i OdenseHotelbranchen er misundelig på arrest-sektoren – vore sengepladser er nemligså efterspurgte, at vi slet ikke kan følgemed. Nu er det imidlertid sådan, atOdense arrest godt kunne undvære detpres vi, ifølge direktøren, har håndteretprofessionelt i det herrens finansår 2003.Vi er ikke glade for dobbeltbelæg.Direktøren anvendte omtrent sammeformulering for et år siden. Denganghavde vi også ”klaret det godt, den kol-legiale indstilling var helt i top, det kom-mende år 2003 ville byde på færre ind-satte i arresthusene, og så skulle belægs-procenten ned!” Hold da op! Dén spå-dom holdt ikke stik! På Vestre Fængseltilbød man de indsatte penge for frivilligtat ”gå i dobbeltbelæg”. Det var der ikkehjemmel til, så DfK skred ind og forbøddenne praksis. Betyder det, at desperatbelønning til fangerne i form af penge eren større synd end at drive rovdrift påpersonalet?

Der er kun én endegyldig løsning påarresthusenes pladsproblemer; etable-ring af flere arresthuspladser. Tidens åndhar taget pusten fra arresthusene. Ifængslerne sigtes der i stigende grad påbehandling med specialafdelinger somomdrejningspunkt. Konsekvensen er, atder i arresthusene er påfaldende mangerøde knapper på dørkarmene. Hvilketbetyder, at der befinder sig en afsonerbag døren. Altså dømte, der burde værei et statsfængsel med mulighed foruddannelse og en reel mulighed for atforberede sig på løsladelsen. Denne typeindsatte fylder op i arresthusene, fordideres profil ikke matcher programafde-lingernes koncepter. Programafdelin-gerne gør det i øvrigt godt. Det vil væreforkasteligt at klandre kollegaer i stats-fængslerne, at de foretager sig nogetmeningsfyldt med de indsatte. Arrest-forvarere og mellemledere der til dagligtbeslutter at oprette dobbeltbelæg gør

DEBATVi skal modtage indlæg til næste nummer senest 10. februar 2004

18 Fængselsfunktionæren · 2.2004

kun hvad de kan, for at få dagligdagentil at fungere.

Derimod forholder det sig anderledesmed et direktorat, der holder os henmed snak.

Det er en misforståelse at bilde sigselv og andre ind, at det bare kørerderud af. Og det er naivt at tro på derosenrøde prognoser og spådomme, derhele tiden fremsættes for at nedtoneproblemet. Arresthusene er fyldt til bris-tepunktet og intet ser ud til at det bliveranderledes i år 2004. Den 8/1 havdeOdense arrest fem dobbeltbelæg.

Det er et interessant tankeeksperi-ment at forestille sig hvad der ville ske,hvis ALLE arresthuse nægtede at etable-re dobbeltbelæg. Det kunne måskeskabe en positiv dominoeffekt, hvis vikonsekvent lægger opgaven over påDfK. Ring til DfK og bed om at få enledig celle anvist, og gør det hver gang,problemet opstår. Det vil spare ressour-cer i arresthusene og måske vil DfK indseproblemets omfang. Hvis dominobrik-kerne så ellers vælter i den rigtige ret-ning, kunne det måske føre til en seriøsindstilling til problemet. Og til andet endtom snak. ■

Fængselspersonale straf-fes uden dom.

Folketingskandidat Martin Johansson,formand for Arbejdsmarkedspolitisk ud-valg i det radikale venstre.

Regeringen og Dansk Folkeparti svig-ter atter de ansatte i Kriminalforsorgen.Årtiers klapjagt på offentligt ansattefortsætter. Det radikale venstre fik ikkelov til at deltage omkring indgåelse af etnyt flerårigt fængselsforlig. Der er i detnye forlig ikke taget hensyn til de mangestore problemer, som de ansatte slåsmed til daglig. Regeringen og DanskFolkeparti, har lyttet til problemerne, dehar vist forståelse, men de har ikke villetsætte handling og penge af til løsning afproblemerne.

Vi politikere og en stor del af denøverste ledelse har svigtet igennem årti-er. Og nu gør vi det igen.

Jeg skal her blot nævne overbelæg-ning, underbemanding og manglendebygningsvedligeholdelse.

I finansloven er der ikke sat penge aftil bygningsforbedringer, men kun tilbygning af nye fængsler, som skalerstatte nogle af de gamle fængsler.

Kriminalforsorgen har væsentligeoverbelægnings problemer. Jeg skal herblot nævne at der flere steder sidder 2personer i enmandsceller, samt at deindsatte tjener på at dele celler medandre.

De ansatte er svære at fastholde, nårdet eneste der kan tilbydes er dårligtarbejdsmiljø, fysisk og psykisk nedslid-ning, som medfører et ekstremt højtsygefravær. For hver 2 nye fængselsbe-tjente der ansættes, forsvinder den eneinden der er gået et år. De ældre fæng-selsbetjente står groft sagt i kø vedudgangen, for at komme på efterløn.

I foråret 2003 gik arbejdstilsynet igang med at undersøge samtlige fængs-ler og arresthuse og der kommer en rap-port her til foråret 2004. Hvis der var taleom en privat virksomhed, ville arbejdstil-synet komme med en stribe strakspåbud, omkring bygningsvedligehol-delse samt dårligt arbejdsmiljø.

Dele af virksomheden ville blive bedtom at indstille produktionen, indtil for-holdene er i orden

MEN nu er der tale om en offentligvirksomhed, og her er det mere reglenend undtagelsen at Arbejdstilsynet giverdispensation fra de gældende regler. Deter set før med DSB/Banestyrelsen samtPost Danmark. Fra radikal side havde vi ifinanslovsforhandlingerne, lagt op til atder skulle sættes væsentlige midler af, tilgenopretning af årtiers fejlagtige bespa-relser indenfor Kriminalforsorgen. Vi villehave Finansministeren til at sætte ekstrapenge af de til straks påbud, som vi for-venter, at Arbejdstilsynet kommer medtil foråret. På den måde var pengenereserveret på forhånd.

Regeringen og Dansk Folkeparti rosersig af at nu skal politiet have flere penge– de skal opklare flere sager, der ønskesstrengere straffe, hurtigere afsoning ogafskaffelse af ventelister til afsoning.

MEN det kan ikke udføres så længe,de blot lader de ansatte i kriminalforsor-gen i stikken.

Fra radikal side kan vi ikke acceptereat forholdene fortsætter – 3 årtiers fejl-slagne besparelser må stoppe nu.

Som offentlig arbejdsgiver har vi pligttil at gå for med et godt eksempel, ogoverholde de love og regler som vi for-langer, at det private erhvervsliv skaloverholde. Vi skal ikke fortsat køre påmidlertidige dispensationer fraArbejdstilsynet. ■

Seniorpolitikkens ”lyksa-ligheder”

Fængselsfunktionær Brian Barrit, tillids-mand i Vejle Arrest.

At man ikke skammer sig !I forbindelse med overenskomstfor-

nyelsen den 1. april 2002 blev der laveten aftale om, at medarbejdere der havdefyldt 62 år kunne bevilges op til 12dages frihed med løn i et forsøg på atfastholde medarbejderne.

Først 1 år og 9 måneder senere bliverDirektoratet og personaleorganisatio-nerne enige om at sætte tiltaget i ganghurtigst muligt.

At der er gået så lang tid, kommerikke som nogen overraskelse, men atman er så uanstændige at tilbyde voresseniormedarbejdere et så elendigt tilbud,burde man end ikke have overvejet.

Der bliver for det første ikke tilførttjenestestederne midler til at kunne til-byde seniormedarbejderne mulighedenfor op til 12 dages frihed. Man skal påtjenestestedet selv finde timerne ud afdet normativ man har.

Der skal på det enkelte tjenestestedforetages en konkret individuel vurde-ring.

DEBAT

NAVNE

40 års jubilæum.Den 4. februar 2004 kan PrebenMadsen fejre 40 års jubilæum i sta-tens tjeneste og den 1. maj er detblevet til 25 år i Kriminalforsorgen.

Preben Madsen startede i 1979på Horsens Statsfængsel og kom i1981 til Arresthuset i Ringkøbing.

I 1963 startede Preben sin karri-ere inden for staten ved militæret,som konstabel, ved Jydske Dragon-regiment. Efter rekruttiden blev hansergent og senere oversergent.

I 1987 blev Preben overvagt-mester i Ringkøbing Arresthus ogsom sådan står han for tjenestelis-ten, som han gør med dygtighedog retfærdighed til alles tilfredshed.

Preben har et godt humør og ernæsten altid god for en lille historie.

I fritiden har Preben et job medat passe et Metax tankanlæg i Hol-stebro.

Personalet i Ringkøbing ønskerdig tillykke med jubilæet og held oglykke i årene der kommer.

På personalets vegneKurt Kristensen. ■

25 års jubilæum.Den 1. februar 2004 har BørgeAndersen været ansat i Kriminal-forsorgen i 25 år.

Han startede på Vestre Fængselog i 1981 kom han til Arresthuset iRingkøbing.

Før Børge kom ind i Krimi-nalforsorgen var han ved militæ-ret, Jydske Dragonregiment, hvorkampvognen var hans foretruknevåben. Der kommer af og til en godhistorie om dette pragtfulde våbenog mandskabet ombord.

I 1984 fik han et job i fritidenved Ringkøbing flytteforretning ogder skulle ikke gå mange år før hanvar blevet medejer. I 1991 købtehan så hele forretningen og fik denhurtigt til at vokse, så han i dag har12 lastbiler hvoraf en del kørereksport.

Personalet i Ringkøbing vil ønskedig tillykke med jubilæet og held oglykke i årene der kommer.

På personalets vegneKurt Kristensen. ■

Det er specielt heri at problemet lig-ger. Det kan ikke være rimeligt, at mangodtager en seniorordning, der kanresultere i, at to kolleger fra to forskelli-ge tjenestesteder ikke får den sammemulighed. Det vil sige, at en medarbej-der i eksempelvis Vejle ikke er vurderetat have behov for op til 12 fridage omåret, medens man eksempelvis i Hobrovurderer anderledes og giver en medar-bejder 12 fridage.

Det kan kun skabe splid, når folk ikkebliver behandlet ens og det kan vel umu-ligt være hensigten med aftalen.

Hvis man er så interesseret i seniorpo-litik, så gør den ens for alle eller ladvære. Det er ikke befordrende for voresseniorer og for sin vis heller ikke forarbejdsmiljøet, at komme med nogle til-tag, der kun kan skabe splid og debat.

I tilfældet her i Vejle arrest, har vi enkollega, der har været ansat i 41 år i sta-tens tjeneste og endvidere har fåetDronningens Fortjenstmedalje og altidpasset sin tjeneste og haft et minimaltfravær. Ham har der ikke været mulig-hed for at give en eneste dags frihedefter arrestens vurdering. Hvem F…..skal så have mulighed for at få et parekstra fridage eller tolv?

Er det takken for mange års tro tje-neste, kan alt være ligegyldigt.

Det sender blandt andet et dårligtsignal til os der har mange år endnu, atder ikke sættes mere pris på dem derfører deres karriere igennemKriminalforsorgen.

Så min henstilling herfra er, at manfraskriver sig aftalen eller får lavet enaftale, som gør at alle 62 årige bliverbehandlet ens.

Så DfK – I må til lommerne og findemidlerne – andet kan I ikke værebekendt ! ■

Til pensionisterVi skal hermed anmode pensionister, der ønsker ”Fængselsfunktionæren” tilsendt fremover, om at

udfylde og indsende nedenstående, talon.Bladet vil IKKE blive tilsendt, såfremt talonen ikke indsendes til forbundskontoret.

SENEST den 16. februar 2004.

Indsendes til:

Dansk Fængselsforbund, Vestre Kirkegårds Allé 3, 2450 København SV.

Bestilling af Fængselsfunktionæren:

Navn:

Adresse:

Posthus: By:

Her ses første nummer af Fængselsfunktionæren. Indholdet i det står ikke tilat ændre, men du kan være med til at præge debatten i fremtiden.

Et nyt fagblad

Et nyt fagblad har vi ikke fået, men fra dettenummer har vi lavet en ny opsætning, som vihåber medlemmerne finder forfriskende.

Redaktionen og informationsudvalget har isamarbejde med trykkeriet Imprint og en eks-tern grafisk designer fundet frem til det nyelook.En ting er formen: Hvordan ser fagbladet ud? En helt anden ting er indholdet: Hvad står der ibladet? Er det noget medlemmerne finder rele-vant?

Det er redaktionens opfattelse, at bladet skalvære så alsidigt som muligt.

Dels skal forbundets holdninger naturligviskomme til udtryk her i bladet og dels skal derfokuseres på de politiske vinde, der blæseromkring os. Men bladet skal også være stedethvor forbundets medlemmer fremkommer medsynspunkter og debatindlæg. Ikke lange akade-miske udredninger med alle aspekter af en sag,men derimod gerne kortfattede beskrivelser af,hvilke problemer, eller solstråler, vi oplever ihverdagen.

Effekten af den nyligt indgåede flerårsaftalefor kriminalforsorgen vil vise sig i den kommen-de tid. Hvilke muligheder og begrænsningerden kommer til at medføre lokalt og hvordanudviklingen i øvrigt opleves af medlemmerne,er oplagte emner at tage fat i, på debatsiderne. Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre alleforbundets medlemmer til at bidrage med ind-læg, der kan styrke debatten om de problemer,der til stadighed opstår rundt om på tjeneste-stederne.

Debatindlæg må max. være på 750 ord, eller4500 tegn incl. mellemrum, (gerne kortere) ogskal sendes til redaktionen enten på disketteeller pr. e-mail. ■

Redaktøren.

www.danskfaengselsforbund.dk