20 HelsingørDagblad Lørdag den 7. maj 2016

BØGER

Rammen er idyllisk men for-tællingen er barsk i Pia Stær-moses debutroman, der med sit sprog forfører og drager som en sirene.

ANMELDELSE: »Der er så me-get mænd ikke forstår«. Det var egentlig det, jeg som den første indskydelse ville kalde denne anmeldelse. For tan-ken vender tilbage til mig en del gange, mens jeg læser Pia Stærmoses »Fjord«.

I stedet har jeg valgt en lidt krypisk overskrift, der antyder fl ertydigheden i bo-gen.

Debutroman»Fjord« er Pia Stærmoses de-butroman, og henvender sig som hun selv siger sig mest til kvinder.

Pia Stærmose vil være velkendt af dagbladets læse-re for hendes pixi-klummer, hvor store og små begiven-heder vendes. Hun er også

boganmelder.Derfor er jeg i denne sam-

menhæng både på udeba-ne og lidt inhabil, dels som mand og dels som litteratur-redaktør.

Det skal ikke forhindre mig mig at rose »Fjord«, og så må jeg håber at læserne tror på mig.

»Terese møder Elias i Nor-ge og forelsker sig hoved-kuls. Forført af fjeldets skøn-hed og besat af kærlighed, beslutter hun sig for at blive i Norge«.

Sådan indledes teksten på bagsiden af bogen, og det kunne også være en ultra-kort beskrivelse af handlin-gen, og så alligevel slet ikke.

»Fjord« er en kærligs-hedshistorie, men af den meget barske slags.

Drøm eller virkelighed Det er med Tereses øjne at historien fortælles. I hvert fald til at begynde med. Un-dervejs skifter perspektivet og drømme væves sammen med virkeligheden, så man til sidst ikke ved. hvad der er hvad.

Fortællingen udspiller sig i norske Flåm, en lille by langt inde i de norske fjorde. Et sted, hvor der er ufatteligt skønt, og et sted, hvor skøn-heden også rummer store dybder af mulig brutalitet og ondskab.

»Hvad handler bogen om?« hører jeg læseren sige. Mit drillende svar er: »Det siger jeg ikke«. Det er nemlig næsten umuligt at beskrive handlingen uden samtidig at afsløre pointerne.

Men det kan afsløres at kærligheden i sin altfortæ-rende og mest kompromis-løse form er bogens sande

hovedperson. Eller rettere, hvad jagten på kærligheden kan medføre. Men så røber jeg altså heller ikke mere.

En Sachertorte»Fjord« er en lille bog på 172 siden, så den kan være hur-tigt læst. Man skal dog ikke lade sig narre af sidetallet. Oversat til kagesprog, så har vi her at gøre med en kalo-

rietung Sachertorte, ikke en luftig Wales-kringle.

Alfevand og sæløjneDet skyldes det meget kon-sekvente sprog som Pia Stærmose benytter. Sætnin-gerne er korte men kompri-merede med stemning og betydning.

Med få ord tegnes der nogle stærke billeder såvel af

geografi en som sanserne. Bogen er også en rigtig

Pia Stærmose-special. Dag-bladets læsere vil have be-mærket, hvordan Pia i sine klummer og anmeldelser le-ger med ordene.

Det sker også i »Fjord«, hvor ord som »alfevand« og »sæløjne« indgår natur-ligt lige som vendinger som »Himlen er væltet, og regnen

har spulet alting rent«. Den sproglige leg virker

fordi den ikke kammer over. De legende, drømmende og poetiske beskrivelser står side om side med fuldstæn-dig nøgterne faktuelle infor-mationer, og det giver en fi n virkning.

Samtidig er fortællingen bevidst underspillet, selv når dramaet bygges op. Det er ikke kun det, der står på linjerne, men alt det der ikke bliver fortalt, der sætter læ-serens tanker i gang.

Overnaturlig fortællingSom mand er man lidt ud-fordret af det udpræget fe-minine sprog og univers. Måske kan det bidrage til at man som mand lidt bed-re forstår (noget af) kvin-dernes komplekse verden. Og selv om der er meget, man(d) ikke forstår, så bliver man alligevel grebet af for-tælleteknik og handling.Pia Stærmose er meget in-spireret af islandske forfat-tere og deres mytiske fortæl-linger. Det kan man godt se i bogen, hvor det overnaturli-ge, sansemæssige og drøm-mende udgør en væsentlig del af fundamentet. I et na-turligt modspil med natu-rens hårde stengrund og det kolde dybe vand med krap-bølgerne.

»Fjord« er især sprogligt en stor nydelse, der godt kan tåle fl ere gennemlæsninger. Man bliver draget af foræl-lingen og fi nder hele tiden små nye nuancer man ikke fangede første gang.

Pia Stærmose:FjordForlaget Egolibris172 sider

Kærlighed og knækkede ankler

Søren Ulrik Thomsens »En hårnål klemt ind bag pane-let« er som at træde ind i en fascinerende tidsportal.

ANMELDELSE: Livet leves for-læns men forstås baglæns. Erindringen er som et stykke sæbe. Når man tror at have et godt greb om den, så gli-der den pludselig ud af hæn-derne på én.

Mange kunstnere kred-ser om erindringer i deres værker, dels fordi de har et personligt anliggende, dels fordi de ønsker at sige noget almenmenneskeligt.

Det gælder utvivlsomt for Søren Ulrik Th omsen, der i sin seneste bog »En hårnål klemt inde bag panelet« ser-

verer små koncentrerede erindringsstykker, der rum-mer både sjælfulde stem-ningsøjeblikke og tanke-vækkende anekdoter.

Th omsen skriver på, hvad nogle kalder for hovedsto-len. Altså det personlige erindringsstof dog uden det bliver sensationelt selvudle-verende.

Det var ligeledes tilfæl-det i den forrige bog »Rystet spejl«, der kredsede om ven-ner og bekendte.

Spænder vidtSamme stilistiske tråd ta-ger Th omsen op i »En hårnål klemt inde bag panelet«. I bogen med den underfun-dige titel spændes der vidt. Fra det komiske til det tra-giske. Fra død til liv. Fra det højtravende til det jordbund-ne. Fælles for teksterne er de-res knaphed og prægnans. Et

centralt ledemotiv i bogen er København som by.

Således skriver Th om-sen humoristisk om Søpa-villonen i København og rammende om gaderne på Østerbro.

Det er ikke kun det urba-ne livs velsignelser og væm-melser, der bliver skildret og hudfl ettet. Th omsen stiller både skarpt på lange ven-skaber og korte bekendtska-ber samt fl ygtige møder med fremmede.

Den stærkeste tekst er et skelsættende møde med en tyrkisk taxachauff ør og den-nes voldelige oplevelser med nogle passagerer.

Strøtanker og fi losofi En oplæsningstur til Edin-burgh med Inger Christen-sen rammer også i hjerte-kuglen.

Bogen bevæger sig ube-

sværet fra lette strøtanker til dybere fi losofi ske overve-jelser. Således får den tyske forfatter Botho Strauss en karsk kommentar med på vejen.

Et tilbagevende tema hos Th omsen er ungdommens intellektuelle galionsfi gurer. Eksempelvis tages psyko-logen Sigmund Freud i for-svar. Th omsen plæderer for, at psykoanalysen er et af de vægtigste bidrag i åndshi-storien og begræder samti-dig, at den er blevet tilsidesat på de højere læreranstalter.

Ciseleret sprogSprogligt skriver Th omsen i et smukt ciseleret sprog, der veksler mellem det storlad-ne og det simple, men hele tiden med en skøn og dre-ven rytme i sine fremsigel-ser. Th omsen har alle dage befundet sig i den sproglige

sværvægterklasse. »En hårnål klemt inde bag panelet« er som at træde ind i en fascinerende tidsportal. Den er umiddelbar svær at kategorisere, da den bevæ-ger sig over både prosa og essaystik.

Selvom denne pen ikke har nær så mange år på ba-gen som Th omsen, så vir-ker det alligevel dugfriskt og autentisk, når Th omsen fremmaner lysende erin-dringsbilleder.

Svimlende godStyrken ved bogen er, at den ikke fortaber sig i himmelrå-bende nostalgi eller tåkrum-mende rustik, men faktisk løfter sig op i et højere og mere nøgternt luftlag, hvor der ikke pyntes på fortiden men tages alvorligt og hu-moristisk livtag med den. Det står endnu engang klart,

at Th omsen alle dage har været en svingende og svim-lende god forfatter bag et utal af evergreens om nuti-den og fortiden.

Søren Ulrik Th omsenEn hårnål klemt ind bag panelet160 siderGyldendal

Lysende erindringsbilleder

Af Niels RoeBoganmelder

»Fjord« er Helsingørforfatteren Pia Stærmoses debutroman. (Foto: Torben Sørensen)

Af Claus Kjærsgaardc.kjaersgaard@nsnet.dk