Firkløverskolen - Kløvertidende Vinter 2012

KløvertidendeMørke • Paderup • Jebjerg

Årgang 2012 | vinter

EksamEn, afgangsprøvENår foråret kommer, stiger presset for de elever, der skal til en eller flere...Læs mere på side 26

DanskU.v. BEgYnDErTrIn Når man læser Undervisningsministeriets formål og trinmål for faget dansk, er der...Læs mere på side 8

acTIvE BoarD I BIologIInteraktive tavler er en gave til læreren. Det har givet os helt utroligt mange muligheder...Læs mere på side 20

Nyheder & Indlæg fra 3 afdelinger

12

2 | Kløvertidende vinter2012

www.firkloeverskolen.dk

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD_________________________________HoveDADministrAtionen i PADeruPApollovej 62, 8900 randerstlf: 87 - 11 92 92skoleinspektørnis Christensentlf: 87 - 11 92 90viceskoleinspektørFinn Borchtlf: 87 - 11 92 91uDDAnnelses- og uDviklingsAFDeling:Daglig leder viceskoleinspektørFinn Borchtlf: 87 - 11 92 91_________________________________regionAle AFDelinger:Jebjerg, mørke og låsbyungdomsafdeling:PaderupAfdelingsledersøren mørch sørensentlf: 87 - 11 91 82_________________________________mørkeAFDelingenkirkevej 13 A, 8544 mørkeAfdelingslederole kristensentlf: 87 - 52 12 41JeBJergAFDelingenJebjergvej 43, 8870 langåAfdelingslederlene kastrup Hansentlf: 87 - 73 52 01låsByAFDelingenskolevej 10 A, 8670 låsbyAfdelingslederverner kongstedtlf: 86 - 95 30 31_________________________________

www.firkloeverskolen.dk

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD

_________________________________

Hovedadministrationen i PaderuPApollovej 62, 8960 Randers SØTlf: 8915 5900

skolelederOle Klinke 8915 5901 administrativ lederTorben Sand 8915 5902

_________________________________

konsUlEnTTEamET: 8915 5900_________________________________

regionale afdelinger:JebJerg, mørke

PAdeRuP: ungdomsafdelingafdelingsleder: Anders Raaby 8915 5903

JebJeRgAfdelingenJebjergvej 43, 8870 langåafdelingsleder: Lene Kastrup Hansen 8915 5911

MØRkeAfdelingenkirkevej 13 A, 8544 Mørkeafdelingsleder: Stine Stidsen 8915 4189

_________________________________

kløver tidende i dette nummer

Århus Amt

MørkeJebjerg

Paderup

skolebestyrelse

Formand: Henrik Kruse, tlf. 3570 1182 (Paderup)

Næstformand:Cecilie von Hielmcrone, tlf. 6169 8484 (Paderup)

Line Johansson, tlf. 8642 0197 (Paderup) Brian Bendtsen Ibsen, tlf. 8639 8858 (Mørke),

Brian Keldsen, tlf. 8639 1870 (Mørke),

Janni Blume, tlf. 8696 3964 (Jebjerg)

Medarbejderrepræsentanter:Michael Lassen, tlf. 8685 9946 (Jebjerg)

Henrik Jensen,

tlf. 3152 0543 (Paderup)

redaktion

Ole Klinke

Inge Lorenzen

Mona Kjeldsen

Michael Wölck

Rikke Bilgrau

Pia Kjær

skole leder , o le k l inke . . . . . . . . . 3

Admin istrat iv leder ,

torben sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Mørke 6

leder , st ine st idsen . . . . . . . . . . . 6

Dansk i o . k lasse . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Den e lektroniske

matemat ik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

sprogl ige f inur l igheder . . . . . . 9

konsulentgruppen 11

interv iew, lone s lotsdal . . 11

underv isn ings-

d i f ferent ier ing . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

JeBJerG 12

leder ,

lene kastrup Hansen . . . . . . .14

Avis , meganyt , fors ide . . . . .15

Avis , indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

når sko len dufter ,

opskr i f t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Act ive Board i b io log i . . . . . . .20

Bybus træning i Jeb jerg . .22

PADerUP 19

leder , Anders råby . . . . . . . . . 23

Fagl ighed, hånd i hånd . . . . .24

eksamen / afgangsprøve 26

Afgangsprøve i engelsk . . . .27

Akt iv i tetska lender

vinter 2012 Kløvertidende | 3

På Firkløverskolen er læring, trivsel og udvikling i centrum, og det bidrager både fritidsakti-viteterne og undervisningen til. Men fagligheden lykkes jo kun, når den går hånd i hånd med tryghed, omsorg og glæde.

I dette nummer af Kløvertidende beskriver mange artikler fagligheden på skolen. Det er et udtryk for det seje, solide arbejde, de fleste elever udfører sammen med det pædagogiske personale. Og det er udtryk for, at Firkløverskolens elever indgår som en del af Danmarks vigtigste råstof.

Julen står for døren, som de fleste nok har opdaget.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, elever, forældre, samarbejdsparter og ikke mindst personalet for et godt samarbejde. Når jeg kommer rundt på afdelingerne oplever jeg en seriøs, professionel tilgang til arbejdet, og jeg ser glade elever – for det meste – som trives, udvikles og lærer.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nyt år.

Ole Klinkeskoleleder

Ole Klinkeskoleleder

Firkløverskolen

Faglighed i det specialpædagogiske frit idstilbud

og faglighed i undervisningen.

Vi kan bryste os af at gøre fordommene t i l skam -

me. Der har været skrevet i pressen om, at special -

skoler uddannede elever t i l ført idspensionister.

Det gælder i hvert fald ikke her!

er faglighed!


Torben SandAdministrativ leder

på en anden mådeKlimaKlimaDer er mange måder, hvorpå klima kan anvendes som en begrebsramme, der fortæller os noget positivt eller negativt om en tilstand, eksempelvis jordens klima, arbejdsklima, samarbejds-klima etc. - alle forhold, som vi skal værne om og passe på. Uan-set hvad, er en afgørende faktor i disse drøftelser, energi. Hvad bruger vi vores energi til/på og hvilken indvirkning har vores individuelle forbrug af energi på klimaet?

ArbejdsklimaDet første halve år af skoleåret 2012/2013 har meget af admini-strationens energi været anvendt til at mødeplanlægge lærernes arbejdstid. Min indgang til

mødeplanlæggelsen har været at tænke kreativt og fleksibelt, således at rammesætningen ikke påvirker arbejdsklimaet mere end højst nødvendigt. Helt at undgå, at mødeplanerne påvir-ker eksisterende og veldefinere-de samarbejdsformer, er utopisk. Det er dog min klare oplevelse, at samarbejdsklimaet på Firklø-verskolen trives, og antydnin-gerne af svage bump er blevet forceret elegant, hvilket er dejligt og positiv.

I det nye år, sættes der et nyt projekt i gang, hvor der gerne må bruges masser af energi – nemlig det projekt, som ”Godt i Gang” igangsætter med fokus på arbejdsglæde, kultur og kommu-nikation. Selve rammen omkring projektet er i skrivende stund

uvist, men et fornyende kig på vores måde at samarbejde på, ens individuelle stærke sider i et teamsamarbejde, vil være med til at løfte, drøfte og styrke det essentielle i enhver organisation, nemlig samarbejdet.

IndeklimaFor kort tid siden, havde jeg fornøjelsen af at høre en engage-ret ildsjæl fra Teknologisk Insti-tut forklare med hele hans sjæl, hvorfor vi skal spare på ener-gien til gavn for klodens klima. Udfordringen kender vi alle, og vi gør hver især vores til at begrænse vores unødige forbrug. Det spørgsmål, der trænger sig på for mig, er, om vi som Firklø-verskole gør tilstrækkeligt for at begrænse vores forbrug af vand,


på en anden mådeel og varme? Her tænker jeg, at der er udviklingspotentiale…

Det er derfor ambitionen for 2013, at der sættes fokus på vores forbrug af vand, el og varme. Det kan være ved at høste lavt hængende frugter, som at skrue ned for venti-lationen, det kan være ved drøftelse blandt eleverne om, hvad god belysning er, det kan være drøftelse blandt perso-nale om dresscode i forhold til årstiden, det kan være investe-ringer i LED-belysning, eller skal skolens næste biler køre på el? Mulighederne er mange, kun fantasien sætter grænser. Én ting er dog sikkert – der er ledelsesmæssigt opbakning til at igangsætte projekter, hvor Firkløverskolen kan spille en

aktiv rolle for at nedbringe unødigt forbrug.

Fysisk og psykisk klimaForleden gik jeg forbi en gruppe af eleverne, der spillede hånd-bold. En af drengene scorede et mål, der var Mikkel Hansen værdig – en energi og glæde, der blev udløst, som kunne gøre én helt misunderlig. Tænk, hvis alle kunne få samme glædes-energi ind i en travl hverdag, hvis vi huskede at fejre, når vi nåede de mål, vi havde sat os. Oplevelsen styrkede også min oplevelse af det vigtige i, at der er fokus på, at de fysiske ram-mer på Firkløverskolen under-støtter elevernes individuelle behov for at udfolde sig fysisk.

Det kan være ved at udbygge vores udearealer, således at dis-se bibringer en eller anden form for aktivitet, eller det kan være ved hele tiden at skabe rammer, hvor kreativitet udfordres.

JuleklimaSidst jeg i et Kløvertidende ønskede hvid jul, blev vinte-ren lang og træls, så det vil jeg undlade denne gang. En ting er dog sikkert – det rette jule-klima afhænger af den energi, vi hver især investerer i det, og så er juleklimaet lidt hvidt i mit univers.

Torben Sandadministrativ leder


Skiltene kan placeres

uden på døren som et

s ignal t i l de mange

mennesker, som gerne

vil i kontakt med mig

i løbet af dagen om, at

det ikke er passende

at forstyrre l ige nu. På

et af skil tene står der

”chefen tænker”. På et

andet står der ”vil ikke

forstyrres” med store

røde bogstaver.

Det første skilt burde i princip-pet hænge permanent på min dør, da det modsatte aldrig er tilfældet J

Til nogle medarbejderes store fortrydelse har jeg haft rigtig svært ved at komme i gang med at bruge det sidste skilt. En enkelt har lagt sig så meget i selen for at hjælpe mig i gang, at hun har produceret nye skilte i venlige farver og med blødere

formuleringer: ”Må ikke forstyr-res” og ”må gerne forstyrres”. En af udfordringerne ved at bruge disse skilte er, at jeg både skal huske at sætte dem op og huske at pille dem ned igen…

En anden udfordring er, at jeg i bund og grund rigtig gerne vil forstyrres!

Jeg ser det som en af mine vig-tigste ledelsesopgaver at være i tæt dialog med medarbejderne i afdelingen. At være til rådighed og lytte.

Jeg vil også gerne forstyrre!Jeg vil udfordre og holde ud-viklingsprocesser i gang. Jeg vil understøtte medarbejdere i hele tiden at ”være den bedste ud-gave af sig selv”.

I den systemiske terminologi taler vi om ”passende forstyr-relser” som en vigtig kataly-sator i forhold til forandring og udvikling. Vi har som skole i høj grad brug for at blive forstyrret af vores omgivelser. Vores vigtigste samarbejdspart-nere er eksperterne i forhold

til vores elever, nemlig foræl-drene.

I Mørke-afdelingen er der initia-tiver i gang i forhold til at invi-tere til forældrekaffe i teamet. Forældrene møder talstærkt op og har i den sammenhæng taget initiativ til at danne et teamfor-ældreråd, som er i gang med at arrangere fællesspisning på skolen og overnatningstur for børn og forældre. Jeg hilser disse initiativer meget velkomne og vil lade en opfordring lyde til at lade fantasien blomstre i forhold til nye initiativer.

Jeg vil gerne forstyrres, også af jer forældre!

Måske skal jeg producere et helt nyt skilt til min dør? ”Vil gerne forstyrre, og for-styrres”.

Stine Stidsenafdelingsleder

Vil gerne forstyrres Bag døren på det kontor, som jeg er i gang med at

gøre t i l mit , s idder en række skil te , som jeg har ar-

vet efter mine forgængere.

stine stidsenAfdelingsleder

»MørKe fIrkløvErskolEn


Når elever har dansk

på Mørke-afdelingen,

starter vi med mate -

rialet ”Hop Om Bord i

Lyd og Ord”. Udgangs -

punktet er, at eleverne

har et skib, som skal

ud og sej le med en

masse dyr.

Robotten Robert bor på skibet helt fra starten. Dyrene dukker op enkeltvis og hilser på os med deres helt specielle dyrehilsen (lyd og bevægelse), fortæller en historie eller synger en sang sammen/for os. Alle dyr, der er konsonanter, tildeles en kahyt for oven af skibet, og alle vokaler bor i bunden og danner tilsam-men et sangkor. Robotten Ro-

bert får sin helt egen kahyt, han hjælper eleverne med stavelses-deling.

Eleverne laver en tegning, som skal bo ved dagens bogstav. Der klappes/hoppes stavelser, og vi snakker om, hvor mange vokaler der er i ordet.Målet er, at eleverne ved lyd og bevægelse kan genkende bogsta-verne. Erfaringen er, at nogle ele-ver husker bogstavet ved lyden og andre ved bevægelsen.

Ved siden af ”Hop om bord” arbejdes der i bøger; Vokalbogen og Vejen til den første læsning. Vi øver rim og remser. Vi øver i at skrive bogstaver i skriveret-ning.

I nogle lektioner leger vi med bogstaverne. Eleverne får lov til at lave fjolleord ved hjælp

af magnetbogstaver. Det giver mening, og der er glæde, når eleverne ”rammer” ord, som er rigtige.

Der er stor forskel på, hvor me-get eleverne kan, når de starter i 0. klasse. Nogle kan alfabetet og kan derfor også rumme, at vi starter på LUS 1. Der er læsebø-ger på starterniveau. Undervis-ningen tilrettelægges så, det er tilpasset de enkelte elever.

Ca. halvvejs i skoleåret gennem-går eleverne en test, DLB-kend-skab. (Dansk Lyd- og Bogstav-kendskab i børnehaveklassen.) Ud fra testen kan vi vurdere, hvor eleven er og kan sætte ind i resten af skoleåret.

Pernille Petersenpædagog

i 0. klasseDansk


Som man kan se på det, der be-skrives om dansk i 0. klasse, var eleverne godt i gang, da jeg over-tog dem i 1. klasse. De havde et delvist kendskab til bogstavernes lyde, navne og form. Noget var gået i glemmebogen i sommer-ferien, så kunsten var at holde det ved lige, samtidig med at vi fortsatte med at udvikle de tre ovenstående områder.

Det talte sprog: Mange af vores elever har forsinket sprogudvik-ling eller sproglige vanskelig-heder, så det er en vigtig del af danskundervisningen på begyn-dertrinnet. Derfor er det vigtigt at udvide elevernes ordforråd via sproglege, oplæsning, sam-taler om det, de har oplevet osv. Denne del foregår også i den resterende undervisning, samt i SPF-tiden, hvor man også er meget bevidst om at udvikle elevernes sprog.

Det skrevne sprog – læse: Der findes rigtig mange teorier om, hvordan eleverne lærer at læse, og hvis man spørger 10 voksne på forskellige alderstrin, vil de nok give flere forskellige forkla-ringer på, hvordan de lærte at læse.

Jeg havde engang en lærer på et kursus, der sagde: ”De fleste

børn lærer at læse på trods af læseundervisningen”. Hans teori var, at eleverne fandt den vej og de strategier til at tilegne sig skriftsproget, som passede dem bedst. Så det var bare et spørgsmål om at give dem mas-ser af muligheder til at udfor-ske sproget og stimulere deres læselyst.

Jeg tror nu på, at det er en god måde at vise eleverne en vej, der passer til den enkelte elev samt sørge for, at eleverne forstår meningen med undervisningen: Nemlig at de på sigt kan læse tykke bøger.

Så i Mørke læser vi bøger. Vi har læst en masse bøger, der hand-ler om Læsefidusen, som er en stor motivationsfaktor. Bøgerne er skrevet på en sådan måde, at eleverne får fornemmelsen af, at de læser fra første bog.

På denne måde får de en del automatiserede ordbilleder, men vi arbejder selvfølgelig også med teksten på forskellig vis: Bytter om på ord i en sætning og laver nye sætninger, finder det samme ord, snakker bog-staver og lign. Samtidig er jeg meget bevidst om, at læsning og skrivning går hånd i hånd, hvilket fører over til:

Det skrevne sprog – skrive: Når eleverne har læst en bog, tegner de en tegning - mere eller mindre - inspireret af bogens fortælling. Dernæst skriver de en lille tekst til. De får selvfølgelig støtte til at skrive, men de er også gode til at bruge bogens ord, eller som en af eleverne altid gør, når han skal skrive Læsefidusen – og det er ofte: Han henter Læsefidusen og kikker på dens hale, hvor navnet står.

Det vigtigste mål for mig er, at eleverne oplever glæde ved at læse og stolthed over deres egne produkter. Det er opfyldt lige nu, så vi klør på med den gode skriftssprogs-udvikling og finder nye og spændende aktiviteter, der opfylder målet i de næste mange år.

Nicoline Brodersenlærer¢

Danskundervisning på begyndertrinnet

Når man læser Undervisningsministeriets formål og tr inmål for faget dansk, er der tre områder, der skal være fokus på: Udviklingen af det talte sprog, Ud -viklingen af det skrevne sprog – læse, og Udviklin -gen af det skrevne sprog – skrive.


Matematik er i dag me -

get andet end ”blæk -

regning” og opgaver

i kladdehæfter. Nu

bruges active board,

internettet og iPads i

undervisningen, som

supplement t i l den

tradit ionelle undervis -

ning.

På Mørke-afdelingen har alle teams active boards. Disse bruges til fælles gennemgang af emner og som ”tavle”, når opgaver skal løses samlet. Det, at eleverne gennem den aktivt kan deltage i undervisningen ved at tegne og forklare, hvad de gør, er ofte meget motiverende, og der skabes gode samtaler om, hvor-dan man regner tingene ud. Det, der bliver skrevet på ”tavlen” (active boards), kan gemmes og hentes frem senere, og siderne

kan printes ud og bruges i det selvstændige arbejde. Dette er en stor fordel modsat gammeldags tavler, der viskes rene, når timen er slut, og så er ”alt glemt”.I undervisningen bruges inter-nettet også meget, og specielt siden matematikfessor (www.matematikfessor.dk). Dette er en hjemmeside, hvor eleverne med deres Uni-login, kan gå ind og arbejde med selvvalgte træningsopgaver, eller de kan løse opgaver, der er blevet stil-let dem. Har de vanskeligt ved at huske, hvorledes en specifik opgave regnes, er det muligt at se en film, der gennemgår, hvordan man udregner det. Når man vælger en opgave, kan man vælge et niveau, der ligger fra 0. klasse til 10. klasse. Dette gør, at der er gode muligheder for at differentiere undervisningen, så en gruppe elever kan arbejde med samme emne på mange forskellige trin.

IPads er også blevet et vigtigt redskab i matematikunder-

visningen. Den bruges dels til træningsopgaver, hvor eleverne gennem leg eller spil træner forskellige matematiske fær-digheder. Der findes et utal af apps - mange gratis - der giver rig mulighed for, at matematik kan blive lidt sjovere end bare at arbejde i en bog.

IPad’en kan også erstatte eller supplere konkrete materialer. Ved opgaver med sømbræt er appen ”Geoboard” rigtig god. Her har eleverne mulighed for at lave forskellige geometriske figurer. Fordelen ved at bruge iPad’en som et konkret materiale er, at de altid er til rådighed. Der mangler ikke pludseligt dele af det, og det er det samme hver eneste gang. Desuden er det en kendsgerning, at den elektro-niske tilgang til faget ofte er en meget motiverende faktor.

Kamilla Grevelærer

MørKe fortsat...

Den elektroniskematematikDanskundervisning på begyndertrinnet


Grunden er bl.a. de sproglige finurligheder, eleverne kommer med. Det er sjove forklaringer, misopfattede ord og vendinger samt nogle hjemmelavede ord.

Her følger et par anekdoter, der illustrerer dette. I kristendom i 1. klasse havde jeg fortalt om Skabelsesberetningen, og da jeg var lidt i tvivl om, hvor meget eleverme havde forstået, spurgte jeg dem i den efterfølgende lek-tion, hvad de kunne huske. Alle hænder røg op, og et af svarene lød: ”Jo, først skabte Gud et menneske, og så skabte han en dame!”

Det er ikke kun de yngre elever, der er leverandør til ovenståen-

de, hvad næste anekdote beviser. Nogle af de ældste elever snak-kede om forskellige sygdomme, hvad de kom af, smitteveje og lignende. De skulle derefter næv-ne nogle sygdomme, de kendte, og en af drengene kendte: Kold-skopper og gæslinger.

De to afsluttende anekdoter kommer fra de små elever igen. Den første skete, da en af ele-verne blev målt af sin far. Han var vokset, og de blev enige om, at han nu ikke var en lille tyksak mere. ”Nej”, konstaterer eleven, ”nu er jeg en langsak!”

En morgen kommer en af ele-verne i skole og fortæller glæde-strålende, at han bliver hentet af

sin farmor, fordi hun skal passe ham. Det snakker vi så lidt om, hvad de skal lave, og hvor hyg-geligt det sikkert vil blive. ”Ja”, siger eleven så, ”farmor er min livretsmor!”

Det er disse eksempler, der gør mit job sjovt og tankevækkende. Jeg er heldig, fordi jeg undervi-ser sådanne sprogfornyere. Det gør, at hverdagen altid er lys - også i Mørke.

Nicoline Brodersen, lærer

”Nic

olin

es K

lum

me”

december2011 Kløvertidende | 10

Når jeg fortæller folk, hvor og med hvem

jeg arbejder, er reaktionen ofte: ”Er det ikke

svært?”. Lidt underforstået : ”Stakkels dig!

”Mit svar er alt id, at det selvfølgelig kan være

svært, men at det hovedsageligt er l ivsbekræf -

tende og meget ofte morsomt!


1. Undervisningsdifferentiering er et kendt begreb i folkesko-len, men hvis I skal forklare, hvad underisningsdifferentie-ring er, hvad skal så fortælles? Undervisningsdifferentiering betyder, at vi forsøger at tage hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og faglige niveau i undervisningen.

2. Hvordan ser undervisnings-differentiering konkret ud i jeres team – altså, hvor bredt spænder det faglige niveau i jeres team? Aldersmæssigt spænder vores gruppe fra 4. klassetrin til 8. klassetrin. Men det faglige niveau spænder fra 0. klasses niveau til 5.-6. klassetrin. Det betyder, at børnene ikke arbejder i de samme ma-terialer, selvom de dog alle har under-visning i samme fag ex. dansk.

3. Hvordan evaluerer I jeres ele-vers udbytte af undervisningen, så det bliver klart, hvad netop den enkelte har brug for at fokusere på i undervisningen? (afdækning af forudsætninger og potentialer)Vi arbejder på mellemtrinnet. Det be-tyder, at vi først og fremmest vurderer eleverne ud fra den overlevering, der kommer fra den tidligere klasse, som jo har viden om både faglige og person-

lige kompetencer. De materialer, som eleverne brugte tidligere, kommer med videre. Så evaluerer vi naturligvis hen af vejen. Vi ser på, hvordan de klarer de opgaver, de bliver stillede, vi vurderer måske niveauet med tests. Men evalu-eringerne sker ikke hver dag, da der kan være tale om langsom progression.

4. Hvordan formår I at rumme elever, der fagligt spænder vidt? Er der nogen særlige or-ganisatoriske, strukturelle eller kontekstuelle vilkår, der skal opfyldes, før det lader sig gøre? Det handler først om fremmest om STRUKTUR. Det er det vigtigste, mere end andet. To har måske undervisning hver for sig, med en personale, fordi det er vanskeligt for disse elever at deltage i den fælles undervisning. Resten har måske undervisning sammen, men med hver deres materialer. Hvis vi slæk-ker på strukturen, koster det straks. Vi laver som udgangspunkt ikke ændringer fra dag til dag. Hvis noget ændrer sig, så får eleverne en tydelig forklaring på ændringerne. Men vi forklarer dem også hvordan og hvorfor, det måske ikke er en varig ændring. Når eleverne har fællesundervisning, er der særlige hensyn, der skal tages. Selvom eleverne er sammen, er det individuelt arbejde, der laves i mange af fagene. De arbejder måske i hver deres

danskhæfte i dansk. Vi forsøger så at udfordre dem hver især, men samtidig tage hensyn til det, de ikke mestrer. Det kan også gøres ved, at vi laver fælles-undervisning på en anderledes måde. Eksempelvis ser biograffilm eller dvd i stedet for at læse værket, fordi ikke alle vore elever kan læse så godt. Men så skal alle efterfølgende lave det, vi kalder et ”fortæller ansigt”, fordi det øver dem i begreber som ”nutid/fortid”, ”hvor”, ”sted”, ”hovedpersoner”, ”bipersoner”, ”problem”, ”tema” osv. Det giver dem alle et udgangspunkt for at arbejde med analyser af tekster, selvom de ikke selv har læst den. Dette er gavnligt at kun-ne, når de kommer i de større klasser. Ellers læser vi måske litteratur sammen, dvs. læreren læser højt. Derefter tegner eleverne, hvad de har fået ud af under-visningen, og så snakker vi om det. 5 Og hvilken betydning tror I, det har for jeres elever, at I arbejder på denne måde? Hvad er fordele og ulemper? Vi kan se resultaterne af denne under-visningsform indirekte. Eleverne har en grundlæggende tillid til, at vi vil dem det godt, fordi vi tager hensyn til deres niveau. Det giver dem en tryghed. Hvis eleverne bliver optaget af, at de laver noget andet end deres kammerater, så får de en forklaring på, hvorfor det er sådan, og den accepterer de oftest.

lærer i team 3 Jebjerg

– om undervisningsdifferentieringAf psykolog Camilla Sønderbæk Hald

Konsulentgruppen

INterVIew MeDLone Slotsdal


Jeg husker fra min stu -

dietid i s lutningen af

70’erne, at jeg spurgte

min praktiklærer om,

hvordan han arbejdede

med undervisnings -

differentiering i s in

klasse.

Han forklarede, at børnene fik forskellig tid eller forskellig mængde af opgaver. De blev altså i princippet undervist ud fra det samme materiale, men mængden af det, de lavede, var forskellig.

Den definition var nok ikke blevet godtaget i dag – og slet

ikke på en specialskole som Firkløverskolen – hvor eleverne i en gruppe ofte går på forskel-lige klassetrin og modnes meget forskelligt. (Det sidste ser man nu også i den almindelige folke-skole.)

Undervisningsdifferentiering betyder ideelt set, at den enkelte elev undervises på netop det niveau, han magter. Danmarks evalueringsinstitut, EVA, be-skriver at forudsætningen, for at læreren kan undervisnings-differentiere er, at lærer og elev sammen opsætter læringsmål, og at læreren løbende evaluerer ele-vens udbytte af undervisningen. I dag findes der flere evalu-eringsredskaber end tidligere. Eleverne LUS’es (LUS = Læse-UdviklingsSkema), der er struk-turerede faglige tests, og så har de Nationale tests gjort deres entre. Disse redskaber giver

læreren et vist overblik over ele-vens faglige niveau men er ikke tilstrækkelige redskaber, når det drejer sig om at inddrage eleven i målsætningerne for den daglige undervisning. Inddragelsen af eleverne beskrives som motiva-tionsfaktor og som en metode til, at eleverne kan følge deres egen læringsproces. I følge EVA’s rapport er eleverne i stand til at fortælle om, hvilke emner de undervises i, men de kender ikke deres egne læringsmål. Så her har danske skolelærere stadig en udfordring.

Man kan til gengæld være helt sikker på, at eleverne kender deres eget læringsmål, når de spiller computer, hvor det handler om at komme op på næste ”level”.

Når eleverne spiller computer, er de nemlig i en tilstand af flow. Flow opstår, ”når man er opti-

Undervisningsdifferentiering – og kunsten at opnå f low i undervis n ingen

Konsulentgruppen


Undervisningsdifferentiering – og kunsten at opnå f low i undervis n ingen Af cand.pæd.psyk Inge Lorenzen

malt udfordret, fuldstændig fokuse-ret og følelsesmæssigt så involveret, at man er tilbøjelig til i meget høj grad at huske det, man beskæftiger sig med”. Det er vanskeligere for nogen at opnå flow end for andre. Hans Henrik Knoop nævner følgende faktorer som vanskeliggør opnåel-sen af flow: Lavt selvværd, koncen-trationsproblemer, oplevet overbe-lastning, oplevet ensformighed og manglende oplevelse af mening. På en specialskole går specialpædago-gik og undervisning hånd i hånd, hvilket gør at Firkløverskolen har gode muligheder for at inddrage overvejelser over eksempelvis lavt selvværd og koncentrationsproble-mer i undervisningens forberedelse.

Hvis min gamle praktiklærer ville bede mig om at definere begrebet undervisningsdifferentiering ville jeg – inspireret af ovenstående – de-

finere undervisningsdifferentiering, som undervisning der skaber størst mulig flow for den enkelte ved at tilpasse indhold, mål og metode til den enkelte elevs kompetencer.

Knoop, Hans Henrik (2004): Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det, in: Kognition og pædagogik, nr. 52 side 1-18.

Danmarks Evalueringsinstitut (2011): Under-visningsdifferentiering som bærende pædago-gisk princip - En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning.

Juni 2011:44 elever på 9. og 10. skoleår.Ud af de 44 elever gik 68 % (30 elever) op i et eller flere fag til folkeskolens afslut-tende prøver (FSA eller FS10).

Juni 2012:21 prøvefag – i 10 af prøve-fagene ligger gennemsnits prøvekaraktererne højere end gennemsnits stand-punktskaraktererne.

Eksterne censorer ved afgangsprøverne. Lærerne fra Firkløverskolen er eksterne censorer på andre folkeskoler i randers kommune.

afholdelse af terminsprøver.Afgangsprøver på alle 3 afdelinger.

Projektopgave for alle elever i 9. skoleår – eleverne i 8. skoleår har ”prøve”-pro-jektopgave.

Selvvalgt obligatorisk op-gave for alle elever på 10. skoleår.

Eleverne undervises i folkeskolens fagrække på alle klassetrin.

FAKTABOX


Så står december

for døren, og ele -

verne er som alt id

spændte og for-

ventningsfulde,

når julehyggen og

juleferien er nært

forestående.

Skoleåret har blandt andet budt på forandringer for de ældste elever og perso-nalet i team 4. De er kom-met op fra kælderen og er flyttet i nye lokaler, som tidligere har været brugt af en specialbørnehave. Teamet har fået indrettet sig rigtig hyggeligt og rart, og alle elever og personalet melder positivt tilbage om flytningen.Flytningen betyder også, at vi får frigivet nogle lokaler i kælderen, som vi nu skal til at indrette bedst muligt. Vi har blandt andet behov for at skabe bedre arbejds-vilkår for personalet, når

de skal forberede sig her på stedet, og vi skal også have etableret nogle gode mødelokaler. Hvad der derudover kommer til at ske, må vi se, når vi får afdækket alle ønsker og behov.

Vi kan også glæde os over, at der efter nytår er 4 nye elever på vej til Jebjerg. Vi glæder os til at lære dem at kende og ser frem til et godt samarbejde med de-res forældre. Tilgangen af elever betyder, at vi bliver en stor afdeling med 61 elever.

Jeg vil hermed ønske alle elever, forældre og perso-nalet en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Jeg glæder mig til at sam-arbejde med jer i det nye år, der kommer.

Lene Kastrup Hansenafdelingsleder

lene kastrup HansenAfdelingsleder

fIrkløvErskolEn

Glædelig jul & godt nytår t i l jer al le!



JeBJerG fortsat...



JeBJerG fortsat...

Når skolen dufter og smager af farmorHjemkundskab er et af de foretrukne fag i vores gruppe

Vi startede dette år ud med em-net ”Gammeldags dansk mad”, og drengene var hurtige til at komme med forslag til, hvad menuen skulle bestå af. Hver gang vi vælger en menu, laver vi den to gange, så alle får lov at

prøve begge dele; altså hovedret og dessert i dette tilfælde.

Valget faldt på høns i tarteletter og kringle…. farmors kringle naturligvis. Og til farmors kringle, skal vi bruge farmors

opskrift! Og den fik vi….

Opskriften blev tilpasset dren-genes behov for visualisering og overblik.

Hvad får vi ud af at sætte far-

Farmors kringle (2 store)

Dej:50 g gær3 æg½ dl vand500 g mel350 g smeltet margarine (lillefingervarmt)75 g sukker

Fyld – remonce af:200 g blødgjort margarine200 g sukker50 g marcipan

Pynt:Sammenpisket æg, hakkede mandler og perlesukker.

1. Bland æg og vand, og opløs gæren heri. 2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er ensartet. 3. Hæver tildækket og lunt i 20 minutter.4. Rør remoncen sammen.

Efter hævningen:1. Del dejen i to og rul hvert stykke ud.2. Smør fyldet på midten af dejen og fold så først enderne mod fyldet. Derefter foldes begge sider mod fyldet.3. Lægges på bageplade med folden opad.4. Efterhæver lunt til dobbelt størrelse.5. Pensl med det sammenpiskede æg og drys med perlesukker og hakkede mandler.6. Bages i ovnen på midterste rille ved 220 grader i ca. 20 minutter.


Når skolen dufter og smager af farmorHjemkundskab er et af de foretrukne fag i vores gruppe

mors kringle på menuen rent læringsmæssigt?

Motiverede drenge, der kan se formålet med at afmåle og veje – drenge som følger hele processen og som glædes over deres produkt.

Samtidig har de arbejdet med flere af de mål, der er beskrevet i Fælles mål for hjemkundskab.

De har blandt andet arbejdet med at ”..tilberede enkelte retter og måltider, der er kendeteg-

nende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer” samt ”..almene hygiejneprincip-per” godt forenet i duften af farmor.

¢


Nøgleordet er visuali -

sering, når vi undervi -

ser elever med indlæ -

ringsforstyrrelser, det

har vi vidst i mange

år - men nu har vi for

alvor muligheden for

i dagligdagen virkelig

at leve op t i l det .

Visualisering af tekster, illustra-tive billeder, videoklip, diagram-mer, test og opgaver på den store skærm er en gave til de elever, der har svært ved at koncentrere sig. Blikket bliver fastholdt på en helt anden måde, når f.eks. tek-sten bliver forstørret, eller når du kan vise et spændende videoklip omhandlende lige netop det, du underviser i.

Det er velkendt, at vores elever indimellem kan være vanskelige at motivere. Her er det let at udnytte tavlens muligheder for at fange elevernes opmærksomhed, eksem-pelvis ved hjælp af et spændende klip i starten af timen. Samtidigt har mange af vores elever faglige vanskeligheder, de har svært ved at læse og lignende, og de får et klart større udbytte af undervis-ningen, end hvis vi kun havde ”almindelige” undervisningsværk-tøjer til rådighed.

I en stærkt kompenserende under-visningsform, som er den, vi dagligt anvender i undervisningen af elever med ADHD og andre udviklingsfor-styrrelser her på vores skole, er det vores opfattelse, at interaktive tavler er med til at øge koncentrationen hos den enkelte elev.

Har man én gang vænnet sig til at arbejde med active board, kan man ikke forestille sig andet – det gælder både lærere og elever.

Active board i biologiundervis-ningenDer ligger en diadaktisk styrke i at anvende de lødige og kvalitetssik-rede programmer, som forlagene har udgivet. Vi har rigtigt mange gode programmer fra forlag som: Gyldendal, Alinea og Clio Online. Den sidstnævnte er en undervis-ningsportal, som løbende bliver opdateret. Clios’ www. biologifa-get.dk var den første, vi abonnere-de på, og sidste år var vi den skole, der havde de fleste logins på netop denne portal.

Alineas Elevlab, en undervis-ningsplatform, som indeholder skræddersyede forløb, som spe-cifikt passer til interaktive white-boards. Platformen indeholder både emneforløb og egentlige IWB-forløb, der passer direkte til whiteboard tavlerne. Elevlab har forløb til både ma-tematik og naturfagene og med erfaringerne fra biologiundervis-ningen i Jebjerg, ser vi elevlab som et væsentligt bidrag til særligt den teoretiske del af faget, hvor de

Active board i biologiundervisningenInterakt ive tavler er en gave t i l læreren. Det har givet os hel t utrol igt

mange muligheder i den dagl ige undervisning af e leverne.


Active board i biologiundervisningenInterakt ive tavler er en gave t i l læreren. Det har givet os hel t utrol igt

mange muligheder i den dagl ige undervisning af e leverne.

lidt mere komplek-se emner illustreres og forkla-res på en god måde. Emnerne om-handler

faget bredt, både natur, kroppen og mikrobiologi og med mange underemner, som behandles i dybden.

Elevlab dækker 7. - 9. klassetrin, men det bør nævnes, at emnerne generelt har en lidt høj sværheds-grad.

Forløbene er bygget op med en begrænset mængde tekst, små korte film/animationer, billeder og tilhørende små opgaver. Særligt film/animationerne fungerer godt, da stoffet gennemgås meget pæda-gogisk og illustrativt – og med de tilhørende opgaver er det muligt at evaluere hurtigt.

Særligt da vi ikke råder over et biologifaglokale, er det rart at kunne bruge film og illustrationer, som kan gøre undervisningen langt mere ”levende” og vedkommende.

Clio Online – biologifaget.dkPortalen er et omfattende videns-bibliotekn som formidler stoffet til eleverne på en spændende måde med f.eks små videoklip fra naturen og links ud til mere omfat-tende viden om det emne, man er i gang med.

Her kan for eksempel nævnesn hvilke muligheder for klik, man har, når man f.eks. er i emnet - Ba-sis økologi : Fotosyntese - planters formering- planters spredning - planters optagelse af næringsstof - fødekæder og fødenet - vandets kredsløb i de levende organismer m.m.

Når man anvender active board i eksempelvis biologiundervisnin-gen, kan man naturligvis søge på helt normal måde via internettet, og hvis man eksempelvis søger på menneskets anatomi, får man et hav af links - via Google ca. 134.000. Det er jo forholdsvist uoverskueligt, og typisk åbner man sider, som ikke er bearbejdet for undervisningsbrug; men man kan naturligvis være heldig at finde sider og især netop om dette emne, der viser og beskriver men-neskets anatomi.

Senest har fagbladet Folkeskolen omtalt de nye digitale medier og stillet spørgsmålet, om de medvir-ker til en større kvalitet i undervis-ningen. Det er vi ikke i tvivl om, at de gør, grundet de ovenstående argumenter, og undervisningen får desuden et nutidigt og moderne udtryk.

Men på samme måde, som vi har stillet krav til kvaliteten af lærebø-ger, skal vi naturligvis også stille lignende didaktiske krav til de læ-ringsmidler, vi anvender på vores active boards.

Bo S. Andersen og Henrik L. Nielsen

lærere ¢


JeBJerG fortsat...

Her er nogle af de forberedelser, der blev gjort undervejs.• Hvad er forskellen på en rutebil og en bybus?• Hvordan læser du en køreplan? Vi øver konkret efter en køreplan.• Hvordan løser du billet, eller skal du have et buskort?• Hvor skal du sidde i bussen?• Hvad skal du gøre, hvis en anden passager spørger dig om noget?• Hvornår skal du af? Er der særlige kendetegn – en tankstation – et hus – et træ og lignende, hvor du skal stå af?

• Hvad gør du, hvis du ikke når en omskiftning til bybussen?• Hvorfor er det vigtigt, at jeg bliver kontaktet på sms, når du er hjemme?

• Andet? For de elever, der ønskede bustræning, blev forløbet en succes. Efter at have prøvet ruten et par gange – hvoraf en fik konkret vejledning undervejs og senere fulgt på afstand, kunne alle selv.

Bybus træning i gul gruppe i Jebjerg

Af Lillian Kahr Rasmussen, lærer

Eleverne i gul gruppe i Jebjerg har i flere år kigget nysgerrigt efter skolens store elever, som selv er i stand til at tage rutebilen fra Jebjerg og evt. senere en evt. omstigning til bybus i Randers. Nu synes de, turen er kommet til dem og har spurgt i socialfag, om de må lære det.Når vi så ser ned over glade for-ventningsfulde elever, der klart forventer et bekræftende svar, mens der samtidig overvejes, om de nu er parate til det og ikke mindst – hvad vil deres forældre sige til det projekt. Vil de også synes, deres børn er parate?Ja, så spørger vi os selv, er det nu - og kan det i det hele taget lade sig gøre.Vi kigger på elevernes skoleske-ma. Der er en mulighed fredag over middag, hvor vi i forvejen er på biblioteket i Randers.

Men det næste spørgsmål bliver, om deres forældre vil tillade det.Vi spørger forældrene. Ja, de synes bestemt, det er en rigtig god ide.Så vores svar til eleverne bliver et glad ja.Som specialskole synes vi, det er utrolig vigtigt at træne så mange kompetencer og færdigheder hos barnet som muligt. Det at kunne færdes selvstændigt i offentlige transportmidler betyder som begyndelse, at børnene bliver i stand til at besøge hinanden og knytte venskaber også uden for skolens hverdage, uden at være afhængige af forældrenes hjælp.Senere betyder det måske, at de som unge vil være i stand til at deltage i mange af de tilbud, Ungdomsskolerne tilbyder og

yderligere knytte venskaber i lokalmiljøet.For barnet med særlige behov, hvor en specialskole er en nød-vendighed for at få skolemæs-sige færdigheder og social træ-ning, er det vigtigt, at vi voksne omkring barnet samarbejder fremadrettet for at øge dets mu-ligheder for et liv, der ligger så tæt på det liv, de oplever, andre jævnaldrende har.Væsentlig for vores elever er at forberede dem godt, så ople-velsen af at mestre en opgave også bliver til den succes, som er hensigten med opgaven.

Læsning åbner alle døre

Anders raabyAfdelingsleder

»PADerUP fIrkløvErskolEn

Læsning er den sluse,

al le børn skal igen -

nem, uanset hvad de

vil beskæftige sig med

senere i l ivet . Jo før de

kommer i gang, jo hur-

t igere kan de tage fat

på at suge af den vi -

den, der knytter sig t i l

skriftsproget .

Hos mange børn er evnen til at kunne læse tv, telefon og ikke mindst computeren motivations-faktor og øvelokale i bestræbel-serne på at blive gode læsere. Det gælder i høj grad også for vores elever.

Læsning og de veje, der fører til den, har derfor også et ganske sær-ligt krav på opmærksomhed. Der er fokus på læsning, både i skolen og i medierne. Der bliver skrevet, læst, undersøgt, debatteret, for-sket, udviklet, leget, undervist i og omkring læsning og skrivning. Der bliver udgivet forskningsar-tikler, udviklingsrapporter, under-visningsmaterialer og læsebøger. Ministeriet satte tidligere midler af til sprogscreening af alle treårige, obligatorisk i børnehaveklasse, en dansktime mere om ugen fra første til tredje klasse, test på hvert andet klassetrin, uddannelse af mindst en læsevejleder på hver skole, og ele-verne læser og skriver på livet løs.

Prøver i dansk med et øget fokus på læsning og med tydeli¬gere tråde mellem målene, under-vis-ningen og prøverne.

Med bekendtgørelsen i 2006 blev indholdet og formen af de nye afgangsprøver i dansk lagt fast. Enhver elev i folkeskolen skal/kan nu komme op til obligatoriske afgangsprøver i 7 fag, heraf udgør dansk 2 af de bundne prøver; prøve i skriftlig dansk (retskriv-ning, læsning og skriftlig fremstil-ling) og prøve i mundtlig dansk (valgfrihed mellem to forskellige prøveformer).Overordnet set har dette ikke betydet den store ændring for danskfaget. Næsten alle elever i 9. klasse har også tidligere gået til folkeskolens afgangsprøve, selv om den var frivillig, og prøven har tidligere været en ”pakkeløsning”, så de tre områder (retstavning, skriftlig fremstilling og mundtlig prøve) skulle gennemføres, for at prøven var aflagt fuldt ud.

Hvorfor så ændringer?Gennem en årrække har der været et ønske om at gå prøverne i dansk efter i sømmene. Først og frem-mest har det drejet sig om at un-dersøge, om indholdet og formen i prøvens enkelte dele harmone-rede med kravene i Fælles Mål for dansk. Prøvekravene skulle kunne spejle sig i slutmålene.Der har været gennemført forskel-lige forsøgsrunder i både mundtlig og skriftlig dansk, og resultaterne af disse forsøg – evalueringer fra lærere, elever og censorer har givet et billede af for-skellige udvik-lingsmuligheder.Ikke mindst har der blandt dansk-fagfolk været et stort ønske om at lade læsning spille en større rolle i afgangsprøverne – og dette blev desuden eksplicit formuleret i den nationale handlingsplan for læsning, hvor en af anbefalingerne lød ”Nye trin- og slut¬mål skal afspejles i de nationale test og i afgangsprøven. Læsning skal være

en del af afgangsprøven i dansk”.

Den røde trådPrøverne i dansk er sammensat og formet således, at der er en tydelig tråd mellem slutmål, prøvekrav og vurderingskriterier. Det har stor betydning for såvel lærere som ele-ver, at denne røde tråd kan følges og danner grundlag for den måde, der tilrettelægges, gennem¬føres og evalueres danskundervisning på i hverdagen. I prøvebekendt-gørelsen vil man kunne genfinde ordlyden fra de fleste slutmål un-der overskriften. ”Der prøves i at …”, og disse områder danner igen grundlag for vurderingskriteri-erne på de enkelte områder. Det er beskrevet i vejledningen for hvert prøveområde.

Hvordan så på Firkløverskolen?Her på skolen følger vi folkeskole-loven, og derfor er også ovenståen-de tanker, regler og bekendtgørel-ser implementeret i undervisning og afgangsprøver. For nogle elever vil det at gå til afgangsprøver være alt for stor en udfordring at skulle honorere. Disse elever kan fritages herfor (*). Mange vælger dog at gå til afgangsprøve i et eller flere fag. Og nogle vælger at gå til prøve i hele fagrækken.

(*)”Det er en forudsætning for fritagelse, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøven på særlige vilkår, jf. § 14 og bilag 5, og at der samtidig tages stilling til, hvordan ele-vens udbytte af undervisningen evalueres”

(Kilde: Folkeskoleloven.)

Anders Raabyafdelingsleder

¢


PADerUP fortsat...

I team 4 på Firkløverskolens ungdomsafdeling i Paderup tager vi udgangspunkt i, at alle elever går op til afgangsprøver i dansk, engelsk og matematik. De har som udgangspunkt også fysik og bliver som loven fore-skriver tilbudt tysk. Nogle elever vælger at aflægge prøve i alle fag på enten FSA el-ler FS10 niveau, og nogle elever vælger at aflægge prøve i en del af et fag (f.eks. den mundtlige eller den skriftlige prøve). I 10. klasse har man ligeledes mulig-hed for at ”blande” niveauerne, så nogle elever tager f.eks. en mundtlig dansk prøve på FSA niveau og en skriftlig dansk prø-ve på FS10 niveau. Tilmelding til disse prøver tager udgangspunkt i en individuel dialog mellem elev, forældre og lærere.Sådan en ambition fordrer arbej-de med en høj grad af faglighed. Men fagligheden kan ikke stå alene, da eleverne også har brug for udvikling på andre områder. I Paderups 10. klasser har vi

valgt, at eleverne 2 moduler om ugen bliver undervist i faget ”Mig og min fremtid”, hvor vi med udgangspunkt i elevernes uddannelsesønsker og fremtids-drømme arbejder med mange konkrete øvelser i ”at blive voksen”.

Vi tager på besøg i en fagfor-ening, i et opgangsfællesskab og på et værested for unge. Elever-ne får indsigt og viden om skat, forsikringer, netbank, budget, udformning af jobansøgning, cv, osv.

Vi arbejder også grundigt med basal selvhjulpenhed omkring rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, kontakt til offent-lige myndigheder, at ringe til tandlægen og lægen, at huske sit cpr-nr., at kunne skrive sin egen underskrift m.m.

Eleverne kommer desuden i praktik i virksomheder og i bro-bygning på uddannelser, og for-

beredelserne hertil foregår også i faget ”Mig og min fremtid”.

Vi forsøger i alt, hvad vi gør, både i den faglige undervisning og uden for undervisningsti-den, at skabe rum for elevernes sociale udvikling. Tager eleverne initiativ til en social aktivitet, skaber vi rammerne for, at denne sociale aktivitet kan gennem-føres: fremvisning af et sjovt YouTube-klip, gruppearbejde, et spil pool i pausen eller et kortspil af en slags.

Hver morgen starter eleverne med at være fysisk aktive. De går en tur, så energiniveauet stiger.

En meget vigtig sidegevinst er, at gåturene skaber mulighed for nærværende samtaler om stort og småt i elevens liv, medar-bejdere og elever imellem. Den slags samtaler virker ofte mere frie og naturlige, netop fordi man bevæger sig og endvidere ikke behøver at have øjenkontakt.

Faglighed med personlig udvikling

Hvordan skal undervisningen t i lrettelægges,

når eleverne er fagligt dygtige og samtidig har

svært ved at købe ind og f inde venner?

hånd i hånd


Tryghed, tydelighed, gentagelse og genkendelighed

Rammerne for undervisningen på Firkløverskolen er få elever i klassen, samt tydelige og struk-turerede rammer. Rammerne er velkendte for eleverne, hvilket betyder, at de er trygge og får overskud til at have fokus på deres faglige udvikling. Det har stor betydning for elevernes tryghed, at hver elev har en kon-taktperson som støtte, hvilket skaber kontinuitet i skoledagen og i forældresamarbejde.

Trygheden medvirker endvidere til, at eleverne ofte kan overskue at komme i skole, selv på dage hvor de ikke er på toppen.

Eleverne profiterer af at have fokus på både deres faglige, personlige og sociale udvikling, og de har rigtig meget at byde ind med i forhold til hinanden. Kommer man ind i en dansktime og oplever klassen analysere

og fortolke en novelle af Kim Fupz Aakeson eller ”Agnete og Havmanden” (en gammel dansk folkevise), kunne det næsten lige så godt have været ”en 10. klasse på Hadsten Skole”. I forhold til undervisningen kan der dog være brug for, at opgaverne bliver formuleret mere enkelt og tydeligt, end man ville gøre på en almindelig folkeskole.

Eleverne arbejder koncentreret og målrettet, når de ved præcis, hvad opgaven går ud på, og de deltager med stort engagement i fortolkningen af en tekst, fordi teksterne rører noget i dem og vedkommer dem på en måde, så de slet ikke kan lade være med at engagere sig.

I forberedelsen til afgangsprø-verne er nøgleordene gentagelse og genkendelighed.

I engelsk har alle eleverne al-lerede i efteråret gennemført en prøve, hvor de har skrevet

en synopsis, ligesom de skal gøre det til afgangsprøven, og fremlagt det for læreren med det formål, at de bliver trygge ved processen. En sådan proces bliver gentaget mange gange i løbet af skoleåret i alle fag.

Flere ting skal lykkes, hvis det skal lade sig gøre at spænde over de meget forskellige mål for eleverne, der handler om både at træne sin underskrift og at tale meningsfuldt om fortolkningen af en gammel dansk folkevise.

Derfor kan vi i 10. klasse på Firkløverskolen ikke kun foku-sere på fagene dansk, engelsk og matematik og tænke faglighed i traditionel forstand. Det er vores opgave at tilrettelægge under-visningen, så vi i lige så høj grad har fokus på elevernes sociale og personlige udvikling.

Lærerne i P4 ¢

hånd i hånd


På Firkløverskolens afdelinger er det meget normalt, at eleverne ikke går op i alle folkeskolens prø-vefag. Det er helt ok udelukkende at koncentrere sig om at bestå retstavningsprøven i dansk for så at fokusere på de vanskeligheder, den enkelte elev ellers måtte have på f.eks. det sociale felt.

Dette sociale felt giver folke-skolens afgangsprøver ingen mulighed for at måle, men feltet er vigtigt at arbejde med, når det gælder skolens målgruppe. Ja, man kan sige, at for en stor del af vores elever er dette felt så svært, at de hele tiden er til prøve, når det gælder faget socialt samvær.

Det hedder jo Folkeskolens Af-

gangsprøve (FSA). Dette faktum, at det hedder en afgangsprøve i stedet for eksamen, er afgørende for, hvordan resultatet bliver. En eksamen kan dumpes. Det kan en afgangsprøve ikke. Dvs. at vores elever ikke kan dumpe, men resultatet kan enten være: - (minus) 3 – 00 - 02 – 4 – 7 – 10 eller 12.

Hvis det af forskellige årsager ikke har været muligt at under-vise en eller flere elever på et niveau, der svarer til 9. klasse, kan man på skolen lave en intern prøve, hvor eleven kan vise sit standpunkt i visse discipliner af afgangsprøven. Dette har før været tilfældet i Paderup, hvor en elev bl.a. gik op til en intern

prøve i mundtlig engelsk. Her fik vi så til lejligheden besøg af engelsklæreren i et af de andre teams, som agerede censor for eleven og garant for, at discipli-nerne blev fulgt i overensstem-melserne med den ordinære mundtlige engelskprøve.

Disse evalueringsformer har alle den følgevirkning, at de øger presset, og nerverne kommer uden på tøjet. MEN som et gam-melt mundheld siger: Eksamen er en festdag, og festen starter torsdag den 2. maj 2013 med fær-dighedsprøven i matematik.

Tommy Lindgreenlærer¢

PADerUP fortsat...

eksamen, afgangsprøve eller intern prøve

Når foråret kommer, st iger presset for de elever, der skal t i l en el ler

f lere afgangsprøver, men også for de lærere, der skal gennemføre eksa -

menerne.


Afgangsprøve i faget engelsk

Arbejdet med at blive klar til forårets prøver starter kort efter sommerferien. Personalet vurderer hurtigt, sammen med forældre og eleven, for hvem det vil kunne give mening at gå til prøve.

Den mundtlige afgangsprøve i engelsk er i årtier foregået på den måde, at eleven trak en tekst og en lytteøvelse, som havde relevans til årets pensum, hvorefter eleven fik 20 minutters forberedelsestid. Så kom eleven ind, fremlagde det læste og det lyttede, hvorefter ek-saminator og censor enedes om en karakter. Dengang var der enighed om, at det var en fin måde at ordne den sag på.

Den skriftlige afgangsprøve havde tidligere form af en traditionel stil. Eleven fik 6 emner at vælge imellem og havde tre timer til at beskrive et af emnerne grundigt. Det var for uoverskueligt for de fleste af vores elever.

De sidste fire år er afgangsprøven foregået på en anden måde. For faget engelsk’s vedkommende betyder det, at eleverne, som går til 9. klasses afgangsprøve i den

mundtlige del vælger deres eget emne, som de arbejder med de sid-ste par måneder op til afgangsprø-ven. Emnet skal have relevans til det læste pensum, og eleven skal aflevere en disposition, over hvilke delemner han/hun vil ind på. Ud over elevens eget emne trækker eleven et emne fra pensum, som han/hun forventes at gøre rede for. Til den mundtlige del er der fortsat afsat ca. 15 minutter pr. elev.

I den skriftlige del af afgangs-prøven skal eleven nu svare på spørgsmål fra en skrevet tekst og én oplæst fra CD (én time). Desuden skal der rettes stave-/ og grammatiske fejl i en tekst (½ time). Til slut skal eleven lave en skriftlig aflevering (1 ½ time). Den har form af en stileopgave, som er mere konkret og enkel end tidli-gere. Dvs. at der er et emne med nogle spørgsmål til. Den skriftlige del varer i alt tre timer. På lands-plan benytter 90 % af eleverne PC, men man kan selvfølgelig stadig vælge at aflevere håndskrevet. Vi har endnu til gode at opleve elever på Paderup-afdelingen, som øn-sker at aflevere håndskrevet. Den

skriftlige del er til udtræk, mens elever som bliver indstillet til den mundtlige del kan være sikre på at skulle op.

Efter at have afholdt prøver under både de nye og de gamle former er vi enige om, at de nye virker rigtig godt i forhold til vores målgruppe. Der er også positive meldinger fra den traditionelle folkeskole (normalskolen, som mange af vores elever kalder den), og hos os virker den gamle form allerede håbløst forældet.

Det er vigtigt i den mundtlige prø-ve, at eleverne kan konversere frit på engelsk, så det er noget, vi bru-ger tid på i de fleste engelsktimer. En del af vurderingen går også på selve fremlæggelsen, som vi derfor også øver. Først i korte vendinger og senere forventes en mere ud-dybende fremlæggelse. Skriftligt øver vi året igennem samme slags opgaver, som eleverne bliver udsat for til prøven.

Mads Agergaardlærer ¢

Firkløverskolen har alt id brystet s ig af et højt fagligt

niveau. Vi var blandt de første specialskoler, hvor det

var almindeligt , at eleverne f ik mulighed for at gå t i l af -

gangsprøve - noget som fortsat ikke er muligt hos mange

af vores ”konkurrenter”.

vinter - 2012

Gra

fisk

idé,

layo

ut, o

psæ

tnin

g og

try

k: w

ww

.Hol

stP

LUS.

dk

kALeNDerdecember 2012 – juni 2013

Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD

DeCemBer20 -1./1. Juleferie - sPF åben 20. og 21. december 08.00-16.00. sPF lukket 27. og 28. december

JAnuAr28. skolebestyrelsesmøde i Paderup med deltagelse af elevrådsrepræsentanter

FeBruAr11.-15. vinterferie - sPF åben 8.00-16.00

mArts18. skolebestyrelsesmøde i Jebjerg25. – 1./4. Påskeferie - sPF åben 25.-27. marts 8.00-16.00

APril5. Fodboldturnering i mørke for alle elever10. Forældremøde26. st. Bededagsferie

mAJ9.-12. kr. Himmelfartsferie18.-20. Pinseferie27. skolebestyrelsesmøde i mørke31. markedsdag i Jebjerg for alle elever

Juni5. grundlovsdag12. informationsaften for nye forældre19. sommerarrangement for elever og forældre i Jebjerg og mørke26. Dimission for afgående 9. og 10. klasses elever26. sommerarrangement for elever og forældre i Paderup

Juli1. – 11./8. sommerferie - sPF åben 8.00-16.00, dog ikke i ugerne 29 og 30

Documents

Firkløverskolen - Kløvertidende Vinter 2012