Familiens livog hverdag

år 1900Århundrede-skiftet

Børneliv

Mad og Køkken

Ægteskab

Bolig

Arbejde

22

Hvorfor ser Danmark ud, som det gør idag? Historien kan hjælpe os med at fåsvar på det spørgsmål. Historie handlernemlig om dig og mig, og om hvorfor vilever, som vi gør til daglig. Hvis vi ved,hvordan det var at bo og leve i Danmarkfor 10, 50 eller 100 år siden, kan vi blivebedre til at gætte på, hvordan verden ogDanmark ser ud i morgen, om 10 eller100 år.

Med dette materiale og museets udstil-ling om Familien Sørensen vil vi gernefortælle jer om familiens liv og hverdagfor 100 år siden.

Familien Sørensen begyndte med KarenMarie og Peter Martin, som giftede sig i1882. De kom begge fra fattige kår. Snartflyttede de fra Nordsjælland til Køben-havn, Østerbro, med deres første datterLouise. De havde store forventninger tilderes liv. Familien voksede også hurtigt.I løbet af 14 år fik Karen Marie og PeterMartin 8 børn, 2 drenge og 6 piger. Deflyttede rundt til mange forskellige lejlig-heder; nogle var for dyre, og andre varfor dårlige. I 1915 fandt de deres drøm-melejlighed på Gl. Kalkbrænderivej – en2-værelses lejlighed med køkken og toi-let på bagtrappen. Her blev de boende.

Introduktion

“Bønder i Hovedstaden” 1887 af Erik Henningsen. Arbejdermuseet.

3

Omkring århundredeskiftet flyttede250.000 mennesker fra landet til Køben-havn. På landet var der ikke arbejde nok,og lønnen var meget lav. Folk flyttede,fordi de håbede, at et job på en fabrikkunne give dem et bedre liv end livet pålandet. Derfor voksede København. For atalle kunne få et sted at bo, blev der byg-get mange nye huse. Det var høje etage-ejendomme, der lå meget tæt. I baggård-en blev der bygget billige huse, som ikkevar særlig rare at bo i. I baggården legedebørnene, selvom der tit lugtede dårligt.Der var meget affald i baggårdene, ogman hældte spildevandet direkte ud påbrostenene. Før 1901 var der ingen kloak-ker, som kunne lede vandet væk.

Livet i København var helt forskelligt fradet liv, folk kendte fra landet. På landet såbørn og forældre mere til hinanden i løbetaf dagen. Mange tilflyttere havde haft enlille gård, hvor børnene selv hjalp med tilat dyrke jorden og passe dyrene. Dereshjem var deres arbejde. I København leve-de mange mennesker af at sælge deres ar-bejdskraft på fabrikker, byggepladser ellersystuer. Hjemmet blev et sted, hvor fami-lien sov og spiste. De var det, vi i dag kal-der lønarbejdere.

For mandens og måske kvindens og bør-nenes løn skulle de købe mad, tøj, kul ogkoks og betale husleje. For arbejderne sloglønnen ikke altid til, selvom hele familiensled hårdt i det. De kom aldrig på ferie, ogde måtte selv lave børnenes legetøj.

De mange tilflyttere var ikke altid heldigemed at få fast arbejde. Uden arbejde fikman ingen penge. Der fandtes ikke bi-standshjælp for 100 år siden.

Århundredeskiftet

Baggårdene, som børnene legede i, forandrede sig næsten ikkepå 50 år. Anton Hansen tegnede denne baggård i 1950. Arbejder-museet.

4

Indgangen til Kongens Have ca. 1900. Herkom mange familier om søndagen. Til højrekan man se en dreng med et tøndebånd.Københavns Bymuseum.

Børneliv- Leg og boldspil forbudt

Man kan “måle”, hvor rigt et land er, vedat se på, hvor meget børn arbejder for atoverleve.

I dag mener de fleste voksne, at børn erværdifulde. De synes, det er deres opga-ve at passe godt på dem, så de får lov ogtid til at være børn. Sådan har det ikkealtid været. For 100 år siden mente man-ge, at børn havde “godt af” at arbejde 7 ti-mer efter, de havde været i skole. I dentid, hvor de arbejdede, kunne de ikke la-ve ballade.

“Min storesøster havde en plads, og denkunne jeg så overtage. Det var hos enKaptajn Rosenfeld i Alleen på Amager ...Jeg skulle hjælpe ham med hans kone,som var helt forkrøblet af gigt. Hendeskulle jeg vaske og klæde på og flettehendes hår. Det var lige strengt nok foren lille svag pige, men jeg havde enstærk vilje, det har altid hjulpet mig. Jegvar hos Kaptajnen i 2 år, så skulle minyngre søster overtage min plads.” (Pigefødt 1893)

Børnenes løn varofte nødvendig for,at familien kunne fåpengene til at slåtil. Her ses mælke-drenge i gang entidlig morgen ca.1900. Arbejdermu-seet.

Indtil børnene blev 6-7 år, arbejdede dehjemme hos deres forældre. “At hjælpe tilderhjemme” mente folk ikke var rigtigtarbejde. Børnene lærte at lave det, deskulle arbejde med, når de blev voksne.Pigerne hjalp for eksempel til med at kø-be ind, skrælle kartofler, vaske op, passederes mindre søskende og gøre rent.Drengene kunne hjælpe med at hentekoks i kælderen og pudse sko.

Børnene havde hverken plads til at legepå eller ret meget tid til at lege i. Men nårbørnene legede sammen, legede de nede igården. De legede sammen om søndagen,eller når de havde lidt tid til overs, hvorde ikke skulle arbejde, gå i skole ellerhjælpe til derhjemme. Børnene skulle pas-se på ikke at larme for meget nede i går-den. Så ville viceværten komme og skæl-de dem ud eller jage dem ud af gården.

5

“Det meste af min fritid gik med at pas-se små søskende. Jeg gik rundt om søer-ne, skubbende en barnevogn foran mig.Jeg havde altid et lille menneske påslæb... jeg blev også lånt ud til at passeandre folks børn... mine skolekammera-ter lånte børn, som de gik tur med, detfattede jeg ikke, at de gad.” (Pige fødtca. 1895)

“Kæft, trit og retning” var reglen for,hvordan børnene skulle opføre sig i sko-len, og når de var på arbejde. Det betød,at de skulle holde mund og kun tale, nårde blev spurgt. De skulle gøre, hvad derblev sagt, uden at spørge hvorfor, og alleskulle gøre det samme på samme tids-punkt. Ligesom små soldater. De voksnemåtte gerne slå børnene. Børn fik en lus-sing, hvis de voksne ikke syntes, at deopførte sig ordentligt.

Når børnene blev 6-7 år, begyndte de atgå i skole. Der gik 35 børn i en klasse, sådet var ikke alle børn, som fik lov til at si-ge noget. De dygtige og artige børn sadforrest i klassen. Arbejderbørnene nåedeikke altid at lave deres lektier, fordi deskulle passe deres arbejde. Derfor havdede svært ved at følge med i skolen. Desad bagerst i klasseværelset, hvor det oftevar svært at høre, hvad læreren talte om.

Hvis man gik i skole om formiddagen, ar-bejdede man om eftermiddagen og om-vendt. Det kunne være svært at holde sigvågen i skolen, hvis man for eksempelstartede dagen som mælkedreng, ellerhvis man kom sent i seng.

“Medens jeg gik i skole, havde jeg for-skellige bypladser. Den første plads varhos en mælkebonde, som kom ind medmælk fra Tåstrup om morgenen kl. 5 omsommeren og kl.6.30 om vinteren. Jegstillede ved foden af Frederiksberg bak-ke på de nævnte klokkeslæt og løbrundt til hans kunder med mælken.”(Dreng født 1881)

Nogle lærere syntes, at børnene var dov-ne, når de faldt i søvn i skolen. Andre læ-rere syntes, det var synd, at de havde sålange dage. Når børnene endelig komhjem kl. 6 om aftenen, skulle de hjælpederes mor med det huslige arbejde.

I dag er mange børn alene i løbet af da-gen. Arbejderbørnene var ikke alene i lø-bet af en dag. Enten var de i skole, hjem-me hos deres forældre og søskende ellerpå arbejde, hvor chefen holdt øje meddem.

Friskolen ved Østre Gasværk1907. Drengene erca. 13-14 år ognæsten færdigemed at gå i skole.På Friskolen måt-te drengene godthave træsko på iskole. Mange ar-bejderbørn havdeingen lædersko -kun et par træsko.I nogle skolerskulle børnene have dyre læder-sko på.

Fakta:

I 1873 blev det for-budt for børnunder 10 år at arbejde på fabrik.Loven blev lavetfor at passe påbørnene. Når bør-nene blev 10 år,måtte de højest arbejde 6 1/2 timeom dagen efterskoletid. Men man-ge mindre børn arbejdede alligevelpå fabrik. Familier-ne havde brug forbørnenes penge.

Børn skulle gå 7 åri skole. I skolenskulle børnene læ-re at læse, skriveog regne. Når bør-nene blev konfir-meret, var de voks-ne. Så var det slutmed at gå i skole.Nu skulle de arbej-de lige så lang tidsom deres foræl-dre.

6

For 100 år siden fik mange menneskerfor ensformig eller for lidt mad.

Det gjaldt for børn og voksne i arbejder-familierne om at blive mætte - så billigtsom muligt. Over halvdelen af en arbej-derfamilies penge gik til at købe mad for.Derfor spiste familierne meget rugbrød.Hvis en voksen mand skulle blive mæt,skulle han spise 1/2 kg rugbrød om da-gen. Jo flere penge en familie havde, jomere kød, mælk, ost og æg kunne de kø-be. For det meste spiste arbejderne rug-brød med fedt eller margarine og måskeen skive flæsk eller en sild. Hvis familienvar fattig, var det kun faren, som fik på-læg på brødet. Han skulle bruge megenmad, fordi han brugte sin krop, når hanarbejdede.

Om søndagen spiste alle familier varmmad. Så kunne menuen være kartoflermed sild eller flæsk til, eller “søbemad”.Det var hvidkålssuppe, grønlangkål ellergule ærter. Moren kunne lave en storportion, så var der mad til flere dage.

“Faste måltider havde vi aldrig, mensjeg var barn ... men jeg må sige, omsøndagen var der altid søbemad, ogdet var for resten også den eneste dag,der var rigtig varm mad på bordet.”(Mand født ca. 1885)

Ligesom i dag spiste man tre måltider påen dag: Morgen, middag og aften. Det varofte det samme, de spiste (rugbrød medfedt eller margarine og måske en smulepålæg). Hvis de ikke boede for langt væk

Mad og køkken - “Sulten for sjov?”

“Til daglig [spiste vi]kun rugbrød, menom søndagen et eks-tra stykke landbrød.Dog skiftedes minbroder og jeg til at ståop så tidligt, at vikunne være hos ba-geren inden kl. 6 ogkøbe for 10 øre gam-melt brød, hvad josmagte os dejligt.”(Pige født 1884)

MurerarbejdsmandenValdemar Andreasenog hans hustru Anine.På skødet af Valdemarsidder Einar på 5 år, oghos Anine sidder Sylviapå 3 år. Familien harbesøg. På bordet ståren tallerken med smur-te madder. Selvom desidder i stadsstuen, erValdemar ikke i sit fine-ste tøj. Ca. 1900.ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv.

7

fra deres arbejde, kunne de komme hjemmidt på dagen og spise varm mad. Detvar de vant til fra livet på landet. Hvis ko-nen også arbejdede, eller hvis der var forlangt hjem, spiste de madpakker. Lidt ef-ter lidt begyndte de “nye” bymenneskerat spise kold mad i løbet af dagen ogvarm mad, når de kom hjem om aftenen- ligesom de “gamle” byboere.

“For 25 øre fik mor nede hos spækhø-keren et kvart rugbrød og en fjerdingmadfedt. Denne ration pr. dag kunnedårligt holde sulten for døren... Når morvar heldig ... kunne vi med 35 øre omdagen klare fedtebrødet og lidt salt”(Christian Christensen, født 1882)

Fakta

I 1897 brugte en arbejderfamilie i København 1213 kr.til at leve for det år.Faren var 43 år. Hanarbejdede somsnedkersvend. Hantjente 1199 kr. Moren var 36 år oghjemmegående.Sammen havde de 4 børn på 14, 11, 8og 2 år. De ældstebørn tjente tilsam-men 14 kr.

Udgifter:

Mad: 559 kr.Husleje: 128 kr.Tøj: 152 kr.Varme og lys: 43 kr.Vask og ved-ligeholdelse: 23 kr.Tobak og spiritus: 111 kr.Læge, for-eninger: 70 kr.Anskaffelse af værktøj: 16 kr.Fornøjelser: 45 kr.I øvrigt 74 kr.

I alt 1213 kr.

Faren skulle arbejdeca. 1/2 time for atkunne købe 1 kgrugbrød. For at købe1 kg kaffe skulle hanarbejde i knap 8 1/2time, eller i 6 timerfor at købe 1 kgsmør.

Hvis farens arbejde ikke lå for langt væk,blev børnene sendt over med varm mad ien madspand. Ellers havde han madpakkemed. Madpakken er over 100 år gammel.Arbejdermuseet. Foto: Allan Schnipper.

Efter 1910 får mange en primus i køkkenet.Den var både nemmere og hurtigere at var-me op med petroleum. Petroleum var ogsåbilligere end brænde. Arbejdermuseet.Foto: Allan Schnipper.

Udover at rugbrød var billigt og mættende,blev det ikke fordærvet eller dårligt for hur-tigt. For 100 år siden havde man ikke køle-skab, men et spisekammer. Det var kun lidtkoldere end resten af køkkenet. Spisekam-meret vendte mod nord, hvor solen ikkekommer meget i løbet af en dag. For at ha-ve frisk mad måtte kvinderne (og børnene)handle lidt hver dag. Der var mange småbutikker i København, som handlede medmad: Bagere, spækhøkere, viktualiehandle-re, mejerier, hørkræmmere. Det er de sam-me varer, som vi i dag kan købe i supermar-kedet. Fotoet viser Familien Sørensenskøkken med spisekammer. Arbejder-museet. Foto: Allan Schnipper.

Det krævede tid at lave varm mad. Til atbegynde med var der jernkomfurer i køk-kenerne. I komfuret blev der fyret opmed brænde eller koks. Det kostede me-get brænde, før komfuret var varmt noktil at lave mad på. Hvis moren arbejdede12-14 timer uden for hjemmet, havdehun ikke meget tid i “overskud”; så vardet nemmere og billigere med kold mad.

888

“Pæne unge mennesker” boede ikke sam-men som mand og kone uden at væregift. Hvis de først var blevet gift, var detmeget sjældent, at de blev skilt igen. Nårde var gift, skulle manden forsørge koneog børn. Det kostede mange penge at“stifte bo”. Det vil sige at købe møbler,køkkenting, håndklæder og meget andet.Derfor ventede mange med at gifte sig,indtil de havde råd. Kvinderne var tit 25år og mændene 29 år, før de blev gift. Idag er kvinder og mænd ældre, når degifter sig, men de har tit boet sammen iflere år.

For 100 år siden fik en arbejderfamilie igennemsnit 5-6 børn. Nogle familier fik20 børn, andre kun 2-3. Hvorfor fik de såmange børn? Børn var værdifulde. Ved atarbejde kunne de tjene penge til deresmor og far. Derfor begyndte de at arbej-de, når de blev 6-7 år gamle. De størrebørn kunne også hjælpe med at passemindre søskende. Når forældrene blevgamle, kunne børnene sørge for dem. Detvar de vant til fra livet på landet. Indtilbørnene begyndte at arbejde, “kostede depenge”. De skulle have mad, tøj og enseng at sove i. Det var svært at få penge-ne til at slå til, hvis man havde (for) man-ge små børn på en gang.

Ægteskab- “Den eneste ene” eller “et godt parti”?

Line og Einar T. Pedersen. Line Pedersenhar sort brudekjole på. Så kunne hun ogsåbruge den efter brylluppet. Line Pedersenarbejdede som syerske, og Einar Pedersenvar graveriarbejder. Mange brudepar ønske-de sig kontanter i bryllupsgave. Så kunne deselv købe, hvad de havde brug for. 1905. Arbejdermuseet.

9

Selvom en familie fik mange børn, var detikke sikkert, at alle børnene overlevede.Som tommelfingerregel kan man sige, athver gang der var blevet født 4 børn, ville1 af dem dø inden de blev 5 år. I dag erder ikke mange børn, som dør, inden debliver 5 år; kun 2 ud af 1000 børn i Dan-mark.

“Vi havde dog været adskillige flere, omalle havde levet. Min mor plejede at si-ge, at hun havde født 14 1/2, fordi densidste var en abort; de øvrige var entendødfødte eller døde umiddelbart efterfødslen. Der var dog en dreng, som blev4-5 måneder, da han døde, jeg var den-gang 6-7 år. Der var kun min far og jegtil begravelsen, og min far bar den lillekiste under armen.” (Mand født ca.1880)

For 100 år siden blev der født mange“uægte” børn. Barnet var nu ægte nok,men sådan sagde folk, når faren og morenikke var gift, da kvinden blev gravid. Detvar meget skamfuldt for kvinden at få etbarn uden at være gift. Selvom mangeblev gift lige efter, at barnet var født, blevbarnet ved med at være “uægte”. Noglekvinder ville ikke have barnet og fik enabort. Det var farligt, og de risikerede selvat dø, hvis der opstod problemer. I dagkan kvinder få abort på hospitalet.

”Madam Holm var en ældre kone, somboede dør om dør med os. Hun var tryk-ket af to byrder. Hendes datter havdetre drenge, men ingen mand. Og madamHolm havde selv en kæmpesvulsthængende under højre arm.” (ChristianChristensen, født 1882)

Det var faren, som bestemte i familien.Han fik “det sidste ord”, hvis forældrenevar uenige. Men i det daglige bestemtemoren. Hun sørgede for, at faren afleve-rede sin løn derhjemme, så der var pengetil at betale husleje, købe mad og tøj for.Det var ikke almindeligt, at faren hjalp tili hjemmet eller med børnene. Det varkvindens ansvar at opdrage børnene ogsørge for, at de var rene og pæne.

Fakta

Skilsmisser:

1900: 383 2000: 13.000

Danmarks

befolkning:

1900: 2.430.000 2000: 5.233.000

Fødsler og

aborter:

I 1900 blev derfødt 72.141 børn,og 9000 kvinderfik lavet en ulovligabort.

I 1999 blev derfødt 66.170 børn,og 17.000 kvinderfik lavet en lovligabort.

Indtil 1973 var detulovligt at få enabort.

10

I København havde arbejderne ikkehjemmet som deres arbejdsplads - sådansom bonden på landet. Men det betød ik-ke, at lejlighederne var tomme hele da-gen ligesom i dag. Mange mødre gikhjemme og passede de mindre børn, vas-kede tøj, købte ind og lavede mad. Dervar en masse børn hjemme om dagen -de gik ikke i vuggestue og børnehave. Delegede sammen nede i gården.

“Vores gård var god at lege i, og selvomdet lå midt inde i det tættest bebyggedeVesterbro-kvarter, var der ligesom nogetlandligt over den. Vi havde en heste-stald med tre heste i vores gård ...Nårkonerne kom ned for at hænge tøj tiltørre, gav de sig altid tid til at snakkelidt...” (Constance Johansen, født 1914)

De fleste arbejdere boede i 1- eller 2-væ-relses lejligheder med køkken og spise-kammer. Hvis de var heldige, var der og-så indlagt koldt vand. Lejligheden var ialt 30-35 m2 - eller lige så stor som et al-mindeligt klasseværelse i dag. Toiletternevar lokummer nede i gården: Det var enrække små huse med en bænk med ethul og spand nedenunder. Indtil Køben-havn i 1901 fik kloakker, kom natman-den hver nat og tømte lokummerne. Det var bedst og finest at bo ud til gaden.Her var der lys og luft. Hvis man boedeinde i baggården nede i stuen, kom derikke meget dagslys ind i lejlighederne.Mange tilflyttere startede deres nye liv ien baggårdslejlighed.

Køkkenet var ca. 3 m2 stort. Komfuret idet ene hjørne fyldte den ene halvdel afkøkkenet. I den anden halvdel var der envask med en vandhane med koldt vand.Køkkenet blev ikke kun brugt til at lavemad i. Det blev også brugt som badevæ-relse.

Selvom mange familier sagtens kunnebruge hele lejligheden, var der mange,som indrettede det ene rum som “stads-stue”. Stadsstuen var så fin, at det kunneføles ligesom at komme ind i en kirke.

Boligen- Tag over hovedet

eller trygge rammer?

Anton Hansen, 1950. Børn leger i gården.Arbejdermuseet.

11

Tegningen viser et almindeligt lejligheds-kompleks i Hedebygade på Vesterbro i1884. I forhuset ligger lejlighederne med2 værelser med køkken, og i sidehuset erder 1-værelses lejligheder med køkken.Det var fint og dyrt at bo i forhuset. Der erikke toilet i nogen af lejlighederne.

Fakta

I 1901 var der man-ge små lejlighederi København. Overhalvdelen af demvar 1- og 2-værel-ses lejligheder. Idag er der færresmå lejligheder.

Børn skulle sidde stille, de måtte ikke rø-re ved noget, og de måtte ikke tale højt.Familien kom kun i stadsstuen, når defik gæster eller til jul. Derfor sov, spisteog legede hele familien i ét rum.

“Der [i stadsstuen] måtte vi børn ikkeunder nogen omstændighed komme, ogde voksne kom der også sjældent, denstod der kun til stads. En mærkeligskik, men sådan var det dengang. Havde man ikke en sådan, var man ikkeregnet for noget. Hos venner og familie,som vi kom hos, var det samme til-fældet. Når vi skulle på besøg, blev vibørn strengt formanet om at holde osfra stadsstuen, ellers vankede derprygl.” (Mand født 1882)

Men lejligheden kunne også være ind-rettet som stue og soveværelse. Så hav-de familien mere plads. Hvis en familiehavde mange børn, sov nogle af deminde i stuen. Det var en luksus at haveen rigtig seng at sove i. Nogle sov på to stole sat sammen eller sågar på etstrygebræt. Som regel havde faren ogmoren rigtige senge, men dem delte de

med børnene.

“I soveværelset havde faren lavet rigtigehængekøjer til børnene - de lå to i hverkøje og kunne ligge og vugge sig selv isøvn. Nedenunder køjerne, der varspændt ud fra væg til væg, havde farenlavet en stor dobbeltseng til moren ogsig selv”. (Constance Johansen, født1914)

Fordi arbejderfamilierne ofte var store,lavede børnene og faren mange ting udenfor lejligheden, når de havde fri. Farenkunne være sammen med sine arbejds-kammerater. Børnene legede nede i går-den eller i kvarteret.

Til daglig vaskede familien sig ved køkken-vasken. En gang om ugen blev alle børne-ne vasket i en balje - om sommeren i køk-kenet, om vinteren inde i stuen ved sidenaf kakkelovnen. Efter det ugentlige bad fikbørnene rent tøj på. Tøjet skulle holde indtilnæste storvask. “Uffe i bad”. Træsnit af Erling Frederiksen 1948.

1212

En af de største forskelle mellem år 1900og år 2000 er, hvor meget fritid det en-kelte menneske har hver dag; altså dentid, hvor man ikke sover eller arbejder.

For 100 år siden arbejdede en voksenmand 12 timer om dagen, med en timespause til at spise frokost i. For at kommepå arbejde skulle han måske bruge 1/2-1time. Det var ikke altid, at han gik ligehjem, når han havde fri. Måske tog hansig en pause på et værtshus sammen medarbejdskammeraterne. Når han komhjem, lagde han sig på divanen i stuenfor slappe lidt af, inden han skulle spise.Hverken han eller børnene kom sent iseng - de skulle alle sammen tidligt op.Sådan så farens hverdag ud, 6 dage omugen. Lørdag var en almindelig hverdag. I

kirken fik man at vide, at man skulle“komme hviledagen ihu”. Det betyder, atfolk skulle bruge søndagen til at gå i kirkeog til at holde fri. Men mange arbejderegik på arbejde om søndagen for at tjeneekstra penge.

“Familien var jo stor, og moder måttederfor tage arbejde ved at gå ud og vaskefor herskaberne... der [var] som regelkun 2 kr. for en vaskedag fra klokken 6morgen til klokken 8-9 aften. ...Når hunså kom hjem om aftenen, var der jo altidstopning og lapning at udføre, så hunkom sjældent i seng før ved 12-tiden omnatten.” (Mand født 1878)

Det var faren, som tjente flest penge til fa-milien. Nogle gange var hans løn de ene-ste penge, som familien havde at leve af.Som regel hjalp moren også til økono-misk. Hvis hun var hjemmegående, kunnehun tjene lidt penge ved at sy og repareretøj for andre, lave tændstikæsker ellervaske tøj for fine familier eller herskaber.Men hun havde nok at lave i hjemmetuden ekstra arbejde: Hun skulle lave mad,passe de mindste børn, vaske og reparerefamiliens tøj. Hun kunne også arbejdeuden for hjemmet, for eksempel på en fa-brik eller en systue. Morens dag begyndtefør de andre i familien og sluttede først,når alle andre var kommet i seng.

Hvis familien havde penge nok, kunnemoren gå hjemme. Det var finest, hvismoren gik hjemme. Men hvis farens lønikke var stor nok, måtte børnene hjælpetil. Børnene begyndte som regel at arbej-de, når de blev 6-7 år gamle, samtidigmed at de gik i skole. Drengene arbejdedesom buddrenge eller mælkedrenge, og pi-gerne var tjenestepiger eller tyende hosrige familier.

Arbejdsliv - Lange dage for små penge

Arbejde

Transport

Fritid

Søvn

De to ”ure” viseret døgn i en ar-bejders liv år1900 og år 2000.For 100 år sidenarbejdede manogså om lørda-gen. Den lillesorte trekant vi-ser, hvornår da-gen begynder. 2000

1900

13

“Min mor gik ikke på arbejde. Det passe-de sig ikke for en gift kone, og det var endårlig mand, der sendte sin kone ud forat tjene penge.” (Costance Johansen,født 1914)

Det var ikke mange familier, som tjenteså mange penge, at de kunne spare op til“dårlige tider”. Selvom alle hjalp til, kun-ne det let gå galt, hvis faren blev arbejds-

En familie bliver sat på gaden eller tvunget til at flytte. Politibetjenten overvåger, at familienflytter, som de har fået besked på af Kongens Foged. 1908. Københavns Bymuseum.

Fakta

Omkring år 1900tjente en faglærtarbejder, f.eks. enskrædder, ca. 75kr. om måneden.En ufaglært arbej-der, f.eks. en ar-bejdsmand på enbyggeplads, tjenteca. 50 kr. om må-neden. En almin-delig familie brug-te let 40 kr. påmad om måne-den.

Figurerne viser, hvor stor en del af en almindelig families penge, der skulle bruges til at købemad, tøj og lignende for i dag og for 100 år siden.

løs eller et barn blev sygt og skulle til læ-gen. En måde at “spare” på var ved at sul-te eller kun spise rugbrød uden noget på.Hvis man ikke kunne betale sin husleje,blev man sat på gaden af Kongens fogedog hans hjælper politibetjenten. Hvis enfamilie først var kommet bagud medhuslejen, var det næsten umuligt at kom-me ud af gælden.

20001900

14

Bolig1. Sammenlign det sted, du selv bor nu,med hvordan det så ud for 100 år siden. Prøv at lægge mærke til, om der er in-dustri/fabrikker eller landbrug i nærhe-den. Hvordan er arkitekturen: Er husenehøje, lave, tætte eller med lys og luft om-kring?

2. Find ud af, om dine forældre og bed-steforældre havde deres eget værelse.Hvorfor/hvorfor ikke?

Familie1. Find ud af, hvad din familie arbejdedemed for 100 år siden. Hvor boede de?Bor du det samme sted? Arbejder din fa-milie i dag med det samme som din fa-milie for 100 år siden?

2. Hvor mange var der i din fars familie,da han var barn, i din mors, i dine bed-steforældres?

3. Hvor mange er der i din familie i dag?

4. Sammenlign grundene til, at kvindervælger at få abort i dag og for 100 år si-den.

5. Hvad kan grundene være til, at kvin-der og mænd i dag er ældre, når de bli-ver gift, end de var for 100 år siden?

6. Hvad tror du, man vælger sin mandeller kone ud fra i dag? Kærlighed? Øko-nomi? Andet?

Arbejde1. Tegn din dag – Hvor meget fritidhar du? Har du et fritidsjob? Skal duhjælpe til hjemme? Går du til fritids-aktiviteter? Hvilke ligheder og forskel-le er der mellem din dag og et barnsdag for 100 år siden?

2. Sammenlign, hvorfor børn arbejderi dag og for 100 år siden.

Mad1. Find ud af, hvornår du sidst var rig-tig sulten og hvorfor.

2. Hvor mange timer skal du arbejdefor at kunne købe en burgermenu hosMcDonalds?

3. Hvor mange timer skal du arbejdefor at kunne købe en pakke rugbrød?

Fremtid1. Hvordan tror du, din familie ser ud,når du bliver voksen?

2. Vil du gerne bo det samme sted,som du bor nu? Hvorfor/hvorfor ikke?

3. Hvad vil du gerne arbejde med, nårdu bliver voksen? Hvorfor?

Arbejdsspørgsmål

15

Til lærerenDette undervisningsmateriale om arbej-derfamiliens liv og hverdag år 1900 erhenvendt til 5-7 klasse. Udgivelsen afdette materiale er et led i udviklingen ogoprettelsen af Skoletjenesten på Arbej-dermuseet. Materialet danner rammenom undervisningsforløb i museets fasteudstilling: “Familien Sørensen - en arbej-derfamilie på Østerbro 1885-1990”.

Materialet er inddelt i seks selvstændigeafsnit om århundredeskiftet, børneliv,mad, ægteskab, boligforhold og økono-mi. De enkelte afsnit kan læses hver forsig. Som temaer kan de desuden danneudgangspunkt for undervisningen påmuseet. Dette skal aftales med museetsunderviser. Derudover er der en intro-duktion til materialet.

Til sidst i materialet er der forslag til ar-bejdsspørgsmål. Hvert enkelt spørgsmåler i sig selv en indgangsport til de enkelteafsnit, men kan også danne udgangs-punkt for et længere gruppearbejde påskolen. Eleverne kan eksempelvis arbej-de med deres egne rødder: Hvem var de-res tipoldeforældre og bedsteforældre.Hvor boede de, og hvad lavede de? Varder nogle af dem, som vandrede fra landtil by?

For at få mest muligt ud af besøget på Arbejdermuseet – både hvad angår ople-velse og forståelse – vil det være en for-del, at eleverne kender materialet.

Med venlig hilsenSkoletjenesten/Arbejdermuseet

Christian Christensen: En rabar-berdreng vokser op. Erindringer.Hans Reitzels forlag (1961)1992

John Erichsen: Et andet Køben-havn. Fotografier fra århundrede-skiftet, Gyldendal 1987.

Forskellige m.fl.: Raske fjed. Ti ar-bejdende kvinders livserindringer.Jespersen og Pios forlag 1927.

Constance Johansen: Derhjemmei gaden. Hans Reitzels forlag 1974.

Anne-Dorte Jørgensen: Børn påarbejde, Skoletjenesten/Arbejder-museet 1991.

Nynne Helge: Familien Jensen ogVorherre. Religionens plads i kø-benhavnske arbejderfamiliers kul-tur og livsform 1870-1950 – medsærlig vægt på perioden før 1920.Institut for Systematisk Teologi,Københavns Universitet 1996.

Agnete Birger Madsen m.fl.: Kvin-deliv - hverdagsliv. Arbejderkvin-ders levevilkår i Danmark 1880-1930, Gyldendal 1985

Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Gyldendal1982

Websiten: www.pladstilosalle.dk

Litteratur-forslag:

Rømersgade 22

1362 København K

Tlf. 3393 3388

Tidsbestilling: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-16.

Materialet er udarbejdet af: Tekst: Sidsel Risted Staun/Skoletjene-sten Arbejdermuseet. Layout og illu-strationer: Krista Stentoft/Skoletjene-sten. Tryk: Kailow Tryk.