– Jeg mener ikke, at EU haren positiv betydning for løn -dannelserne på det danske arbejdsmarked, siger ClausWestergreen, der er formandfor 3F Bygge-, Jord- og Mil jø -arbejdernes Fagforening i Kø -benhavn.

– EU bygger bl.a. på ar-bejdskraftens frie bevægelig-hed, som betyder, at der kom-mer fremmed arbejdskraft tilDanmark, som løn og arbejds-mæssigt underbyder den dan-ske arbejdskraft.

EU: BegrænslønomkomstningerneMen det handler ikke kun omsocial dumping for Wester -green.

– EU styrer overordnet setvores finanspolitik, som har

indflydelse på lønningerne påarbejdsmarkedet.

Og her ved man godt, hvadman vil i EU.

I november sidste år skrevKommissionen i sin såkaldtevarslingsrsapport i forbindelsemed EU’s såkaldte Europæ -iske Semester (regler om EU-styring af finanslove), at dervar ”ubalancer” i Danmark,der bl.a. ”...skyldes forværringen af

konkurrence evnen over de seneste ti år. Den aktuelle løntilbageholdenhed og be -grænsning af enhedsløn -omkostningerne (...) forventesat under støtte den igangvæ -rende genoprettelse af kon kur -ren ce ev nen.”

Fagligt Udvalg, Folkebevægelsen mod EU Februar 2014 � Nr. 1 � 18. årgang

NYHEDSBREVET

fra

Fagl

igt U

dval

g, F

olke

bevæ

gels

en m

od E

U

LøndumpingNyt EU-direktiv skal fremme social dumping ogulovliggøre kontrol og kædeansvar

Af Kim Holm,formand fordet fagligeudvalg i Fol-kebevægelsenmod EU

� I efteråret har der været debat om muligheden for, atkommunerne, regionerne ogstaten skal indføre socialeklausuler med kædeansvar i de opgaver, der sendes i udlicite-ring. Finansminister BjarneCorydon meddelte, at der ikkeville blive lovgivet om kæde-ansvar. Det er der nu en for-klaring på.

Fremmer social dumpingEn vigtig årsag til problemer-ne er, at EU-systemet syste-matisk truer arbejdernes posi-

tioner. Det giver sig bl.a. ud-tryk i det stadig stigende antaldirektiver, der lovfæster mar-kedsliberalismen på flere ogflere områder. Denne udvik-ling vil forsætte. EU vil detkommende år vedtage et nytdirektiv: ”Håndhævelsesdirek-tivet”.

Indtil nu er det krystalklart,at det vil komme til at inde-holde en yderligere svækkelseaf de faglige rettigheder og tiltag mod social dumping. Direktivet vil forbyde id-kortpå arbejdspladser, registre-ringspligt for bemandingssel-skaber og godkendelsesord-ninger for rengøringsbran-chen.

Der er samtidig fare for, atdet forbydes at indføre kæde-ansvar udover et minimum (etkædeled).

– EU har ikke en positiv indflydelse på løndannelserne, siger formanden for 3F BJMF i København forud for foråretsoverenskomstforhandlinger. EU-Kommissionens såkaldte varslingsrsapport fra november sidste år bekræfter kun det indtryk

Af Ib Roslund

� Fredag den 7. februar er for-melt sidste frist for et forligomkring nye overskomster foromkring 650.000 lønmodtage-re på det private arbejdsmar-ked. Efter da skal forligsman-den på banen, hvorefter for-handlingerne kan fortsættenogle måneder. Fagbevægel-sen sidder reelt ikke kun overfor arbejdsgiverne i dennesammenhæng. Blandt dem,der også arbejder imod kravom f.eks. lønstigninger, er EU.

EU til Danmark: Hold tilbage med løn

EU skal ikke blokerekædeansvarSkal faglige rettigheder underordnes EU-retten?

� Social dumping er et stortproblem i Danmark.

Det er det for de tilrejsendearbejdere, som underbetalesog tvinges til at arbejde på dår -lige vilkår. Det er det også forherbo ende arbejdere, som en-ten må acceptere dårligere vil-kår eller forblive arbejdsløse.

Og så er social dumping etproblem for skattefar, som fårlavere skat fra de underbetaltearbejdere – hvis de overhove-det får nogen. Social dumpingundergraver altså velfærds-samfundet!

Et effektivt modtræk er kæ-deansvar. Det betyder, at et fir-ma kun kan få del i offentligearbejdsopgaver, hvis det ga-ranterer danske løn- og ar -bejds vilkår. Ikke bare hos demselv, men også hos eventuelleunderleverandører.

Men må Danmark overho-vedet indføre kædeansvar forEU? Det vil i sidste ende bliveafgjort af EU-domstolen.

Derfor turde regeringen ik-ke efterkomme Enhedslistenskrav om en betingelsesløs ind-førelse af kædeansvar i dansklov. Tværtimod insisterede depå, at et sådant kædeansvar”skal være i overensstemmelsemed EU-retten”.

Kort sagt: EU skal endnuengang have lov til at bestem-me over det danske arbejds-marked.

Af Søren Søndergaard,MEP for Folke -bevægelsen2007-2014

Sidste forår var især lærerne ude i konflikt for en ordentligoverenskomst. Nu er det de privat ansatte overskomster, der skalpå plads. I begge tilfælde har EU ikke gavnet lønmodtagerne.

Foto: Aage Christensen

Fagligt Nyhedsbrev – februar 20142

EU og velfærdenAf Rina Ronja Kari,MEP og EP-spidskandi-dat for Fol-kebevægel-sen mod EU

� Igennem de sidste par århar EU lagt et voldsomt prespå vores velfærdssamfund.Det er især sket igennem Fi-nanspagten og Det Euro-pæiske Semester, hvor ram-

merne for vores finanslov bli-ver fastlagt.

Presset på de offentlige an-satte har vi allerede set overfor lærerne, men der er ingengrund til at tro, at det stopperder. Tværtimod står der netopi Finanspagten, at de offentli-ge ansatte skal arbejde merepr. lønkrone.

Men det stopper ikke her.Når regnedrengene i finans-ministeriet siger, at der ikkeer råd til at investere mere for

at skabe jobs, ja, så betyderdet, at vi ville komme til atbryde med EU, hvis der blevinvesteret mere.

Det er et åbenlyst problem,at presset på vores velfærds-samfund øges, og at den ene-ste accepterede vej er EU’snedskæringspolitik. Det bety-der velfærdsforringelser forborgerne og dårligere ar-bejdsbetingelser for de ansat-te.

Social dumping og EU

Af Brian Olsen, EP-kandidat forFolkebe-vægelsenmod EU ogmurer

� Først og fremmest fordimedlemskabet af EU, som ef-ter min opfattelse er det kapi-talistiske systems redskab,har betydet en ren massakrepå vores arbejdsmarkedsfor-hold, vores tilkæmpede fagli-ge, sociale og demokratiskerettigheder.

Forringelserne på dagpen-geområdet giver et godt bille-de af, hvilken katastrofal be-tydning medlemskabet af EUhar haft for vores dagpenge-system. Før 1994 havde vi i

Danmark ingen formel dag-pengeperiode. Derimod hav-de man en ”så længe regel”eller et løbende arbejdskrav.

Så længe man opfyldte enbetingelse om, at man hele ti-den målt over tre år tilbagehavde haft et et halvt års ar-bejde (964 timer), så var mandagpengeberettiget.

Vi kender alle konsekven-serne af finanslovsforligene2012 og 2013 – i øvrigt dik-teret af EU med katastrofalefølger for vores dagpenge-modtagere: Den to-årige dag-pengeperiode har foreløbigbetydet, at 33.500 har mistetderes ret til erstatning for tabtarbejdsfortjenste. 4.400 afdem står fuldstændig udennoget forsørgelsesgrundlag.

Samtidig bliver erstatnin-gen for tabt arbejdsfortjene-

ste også til stadighed udhulet.Fordi graden af økonomiskkompensation for mistet ind-tægt ved arbejdsløshed i gen-nemsnit er faldet fra 68 pct. i1990 til 55 pct. i 2009.

Kompensationen er faldetgradvist over to årtier. Menpga. den seneste skattereformkommer den efter Skattemi-nisteriets skøn sandsynligvistil at tage endnu et større dykfra 2016 til 2023 på 5,1 pct.

Med økonomiske stram-ninger og nedskæringer un-dermineres arbejdsmarkeds-forholdene ikke bare i Dan-mark, men i alle landene ogmed de fire friheder (arbejds-kraftens frie bevægelighed,varer, kapital og tjenesteydel-ser – læs privatiseringer) ogEUs evige stræben efter etfrit og grænseoverskridendearbejdsmarked, tvinger mannu den desperate arbejder-klasse og dens arbejdskraftrundt i hele Europa, for påden måde kynisk at undergra-ve de enkelte landes mulig-heder for at kæmpe for bareanstændige løn og arbejds-forhold.

EU er i færd med at skabeen uudtømmelig kilde af bil-lig arbejdskraft. Som vi ken-der fra store dele af den øvri-ge verden.

Det er et totalt angreb påalle faglige, sociale og demo-kratisk tilkæmpede rettighe-der, det kapitalistiske systemsredskab EU har iværksat. So-cial dumping eller med andreord samfundsmassakre. Der-for Danmark ud af EU nu.

Social dump cabotagekør

Af Ole NorsNielsen, EP-spids kan di -dat for Fol -ke be væ gel -sen mod EUog næst fmd f.transportgr. i3F Aalborg

� Servicebranchen, de grønneområder, byggeriet, transport-branchen mv. er udsat for atplatfirmaer, der ansætter uden-landsk arbejdskraft til ikkeoverenskomstdækket løn ogarbejdsforhold. I andre tilfæl-de hyrer overenskomstdække-de virksomheder underleve -ran dører uden overenskomstsom så underbetaler, hvorefter hovedfirmaet og underleve-randørerne deler overskuddet(snyderiet).

Disse forhold skyldes, at EUhar vedtaget, at arbejderne in-den for EU har ret til at be-væge sig frit. EU har desværreikke vedtaget klare retnings-

linjer for, at arbejderne skal af-lønnes efter nationale forhold.Tværtimod kan man ifølge EUarbejde for overenskomstensmindsteløn, og hvis der ikkefindes en mindsteløn på områ-derne, skal der ifølge Lissa-bontraktaten fastsættes en pas-sende mindsteløn af EU-dom-stolen. Der er heller ikke ingenretningslinjer for straffen forovertrædelse af de nationaleoverenskomster.

Dette er desværre helt i trådmed EU’s politik som beskre-vet i Lissabontraktaten: Kapita-len frem for det enkelte individ.

Vi i Folkebevægelsen harikke noget imod, at arbejderefra andre lande arbejder i Dan-mark, men det skal være pådanske overenskomsters vil-kår, så vi ikke udsættes forkonkurrenceforvridning.

Disse forhold skal rettes op,så vi ikke får A- og B-menne-sker på vores arbejdsmarked,og det vil vi i Folkebevægel-sen kæmpe for bliver tilfældet.

Skal løn og arbejdsforhold bestemmes afnationale forhold eller EU, som sætter kapitalenfrem for det enkelte individ?

Hvorfor betyder social dumping, at vi skal forlade EU?

Krisen væk ved EU-valg?EU vil gøre krise til tabu ved valget til EU-parlamentet

� 15. januar gik den nyeEU-formand, Grækenlandsstatsminister Antonis Sam-aras, på EU-parlamentetstalerstol i Strasbourg og er-klærede højlydt.”Krisen har vist os, at vi

har brug for ”mere og bedreEuropa”! Det er det, vi er igang med. Og dette er mitløfte til jer; At vi vil bevægeos mere beslutsomt og end-nu længere i den kommendetid. Sådan de europæiske

borgere i det kommendevalg til Europa-Parlamentet,som finder sted i slutningenaf det græske formandskabs-periode, ikke vil stemme medden bitre eftersmag af krise,men med følelsen, håbet omat krisen vil blive overvundetog at Europa kommer ud afden stærkere og bedre.”

Fik de 26 millioner ar-bejdsløse, deres venner og pårø rende budskabet? Fjernsma gen af krise...

EU accepterer kun nedskæringsvejen

3Fagligt Nyhedsbrev – februar 2014

EU skal holde fingrene fra den danske model

Af Lave K.Broch, EP-spids -kandidat forFolke -bevægelsenmod EU

� Den danske arbejdsmar-kedsmodel er kendetegnetved, at arbejdsmarkedets par-ter – arbejdsgiver- og ar-bejdstagersiden – forhandlerdirekte med hinanden om for-hold, der berører arbejdsmar-kedet.

Den danske model støttesnetop af både arbejdsgiver-og arbejdstagersiden, fordiden er bedre end et systembaseret på lovgivning udfor-met i ministerierne, i Bruxel-les og langt fra den virkelig-hed, hvor lovgivningen skalgælde. Modellen rummer enhøj grad af retssikkerhed ogfleksibilitet, og det er til gavnfor vort samfund.

Før Danmark stemte omEF-medlemskabet i 1972, vardet et vigtigt ja-argument, atden danske arbejdsmarkeds-model ville bestå efter et ja.

”Nødderne knækker vi selv”,sagde EF-tilhængerne.

Men i dag er det tydeligt,at EU presser den danskemodel. Det gælder alt fralønudvikling til blokaderet.Og EU’s regler fører til so -cial dumping. I Folkebe-vægelsen mod EU støtter vi,at folk kan arbejde på tværsaf grænser. Men i Danmarkskal det ske efter danskeoverenskomster.

EU skal holde fingrene fraden danske model.

ping ogrsel

Folkebevægelsens faglige topkandidat Ole Nors Nielsen og

daværende MEP SørenSøndergaard i aktion

mod social dumping påtransportområdet i juni

2009, hvor polskechauffører ankom medfærgen i København.

Vi støtter arbejde på tværs af grænser, men i Danmark skal det ske efter danske overenskomster

EU og jernbane- liberaliseringEU vil have privatiseret langt mere end statens DONG-aktier

Af Erik Bach, tog-fører og EP-kandidatfor Folke -bevægelsenmod EU

� Siden beslutningen omdannelsen af det indre mar-ked har EU produceret direk-tiver om liberalisering afjernbane, post, lufthavne,havne, vand, el- og energi-sektorerne. Målet har været, at markedskræfterne skulleovertage den offentlige drift,og dermed fjerne den statsli-ge og demokratiske styring.

Den politiske kamp harvæ ret langvarig. Som medhavnedirektivet fra 2003,hvor planerne blev sparket tilhjørne, men nu barsles derigen med mere liberalisering.Kampen om el- og energisek-toren har igen vist sin aktua-litet herhjemme. Aftalen omat sælge 19 pct. af DONG erlavet i Folketinget i overens-

stemmelse med EU’s pres forliberalisering af den sektor.

I min egen branche, jern-banesektoren, har den politi-ske kamp stået på i over 20år. De første direktiver for-hindrede statslig støtte tilgrænseoverskridende passa-gertransport, hvilket medfør-te, at nattoget København-Berlin indstillede driften.Derudover besluttedes det atopdele selskaberne i en infra-strukturdel, BaneDanmark,og en operatørdel, DSB. Her-efter skulle udlicitering ska-be et marked for løsningen afde forskellige opgaver. Bane -arbejdet er blevet udført afprivate udbydere (eller rester-ne af den gamle banesektion),passagertransporten af bl. a.det engelske, nu tyske, Arri-va, hvor det hurtigt stod klarti Jylland, at de ville køre medfærre myldretidsafgange, tilulempe for pendlerne.

Miseren med DSB First ogDSB Sveriges økonomisketab taler for sig selv. I dag rationaliseres der massivt i

DSB for at forberede sig påliberaliseringen af jernbaner-ne med den 4. jernbanepakkefra 2019-2022. DSBs direk-tør har direkte henvist til densammenhæng i en presse-meddelelse i januar 2013 pådr.dk. Foreløbigt skal derspares en mia. kr. fra 2012-2014. Min jobfunktion somtogfører er i fare for at blivebegrænset/falde bort som føl-ge af disse EU-drevne ratio-naliseringer. Se om togfører-løse tog på youtube.com.Skriv ”klar dig selv”, og I vilkunne se to videoer om dette.

De internationale erfarin-ger med privatisering/libera-lisering viser stigende billet-priser, færre ansatte i togeneog på stationerne, og i Eng-lands tilfælde forringet jern-banesikkerhed. Kampen moddet 4. jernbanedirektiv er så-ledes en fælles kamp forpendlere og ansatte, og enkamp der i sit politiske per-spektiv peger i retning af engrundlæggende kritik af EU’sliberalistiske opbygning.

Arm trotz ArbeitAf ChristianJuhl, EP-kandidat forFolkebe-vægelsen,MF (EL),tidl. fmd 3FSilkeborg

� Det tyske arbejdsmarkedbestår af mindst 3 grupper:

De organiserede arbejderemed overenskomst og fagfor-ening i ryggen er bedst stille-de. Byggeriet har en mindste-løn på godt 13 euro.

Migranter, der er legalt ilandet, får lavere lønninger

Migranter, der er illegalt ilandet, får en meget lav løn.

Mange får så dårlig en løn, at de har 2 jobs. I Tysklandkaldes fænomenet Arm Trotz

Arbeit. I England kaldes detWorking Poor.

De lave lønninger lægger ethårdt pres på overenskomster-ne. Fagforeningerne arbejderderfor for en lovbestemt mind-steløn på godt 8 euro.

EU-tilhængere peger ofte påEU som løsningen.

EU er problemet. Det indremarked sikrer arbejdskraftensfrie bevægelighed uden at sik-re arbejdernes rettigheder.

Løsningen er stærke fagfor-eninger i alle lande og en juri-disk bindende social protokoli EU, hvor arbejderrettighederfår forrang for markedsrettig-hederne.

Det betyder et grund læg -gende opgør med EU.

Men det er nødvendigt, hvisvi skal stoppe social dump-ning.

Foto: Martin Mounzer

Af JakobLindblom

� Den 25. maj 2014 skal vi til valg til EU-parlamentet, ogi den forbindelse skal jeg hermed ansøge om støtte tilFolkebevægelsen mod EU’slokale kampagne. Sådan ly-der det i et brev fra lokal -komiteen i Århus, som bl.a.fortsætter:

I disse år ser vi en øget ten-dens til, at EU angriber develfærdsgoder og faglige ret-

tigheder, som en stærk arbej-derbevægelse har tilkæmpetsig herhjemme.

Det er denne udvikling, somFolkebevægelsen mod EUkæmper imod. Vi ønsker et an-derledes og demokratisk sam-arbejde med plads til handel,men hvor det er de enkelte lan-des befolkninger, som bestem-mer deres løn og velfærd.

Det skal EU ikke blande sigi. På langt sigt kæmper vi for

en udmeldelse af EU og et heltandet demokratisk samarbej-de, men i det daglige arbejde iEU-parlamentet arbejder vikonstruktivt for at værne omvelfærd, miljø, demokrati ogretten til selv at bestemme påarbejdsmarkedet.

Jakob kontaktes på telefon 6178 5456 ellerjakob.lindblom@gmail.com

Jeg vil vide mere� Jeg vil gerne være medlem af Folkebevægelsen mod EU

(250 kr. / 100 kr. for arbejdsløse, pensionister, lærlinge og studerende)� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens faglige netværk� Jeg vil gerne abonnere på Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg

Navn

Adresse

Postnr. By

Mobil tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

NYHEDSBREVETudgives af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds gade 21, st.th., 1055 København KTelefon 35 36 37 40 – Fax 35 82 18 06 E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk Hjemmeside: faglig.folkebevaegelsen.dk

Redaktionsudvalg: Eva Hallum, Tscherning Johansen, Kirsten Anette Christensen og Per Sørensen Redigering: Ib Roslund. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Skive FolkebladISSN: 1398-1013.

Eftertryk med kildeangivelse ses gerne.

Fagligt Nyhedsbrev – februar 20144

Lokal komite søger støtteFolkebevægelsen i Århus har søgt lokale fagforeninger om økonomisk støtte

Fagforeninger: Støt FolkebevægelsenVi opfordrer fagforeningerne til at støtte Folkebevægelsen mod EU i valgkampen

Af Per Sørensen og Tscherning Johansen, 3F BJMF, EU-udvalget

� Kasse: Der blev i år bevil-get 25.000 kr. til parlaments-valgkampen på generalfor-

samlingen i 3F Bygge-, Jord-og Miljøarbejdernes Fagfore-ning (BJMF).

Traditionen tro havde EU-Udvalget igen i år et forslag tilfagforeningens generalforsam-ling (BJMF) om igen at bevil-ge penge til Folkebevægelsenmod EU til det fortsatte utræt-telige arbejde for en reel EU-oplysning.

Forslaget blev efter lidt dis -kussion vedtaget med et pæntflertal, da både modstandereog tilhængere af EU er enige

om, at det er vigtigt, at Folke-bevægelsen mod EU har vagt-hunde i parlamentet. Vi af -holder aldrig møder i voresfagforeningsregi uden indlægom EU’s fortrædeligheder ogindblanding i vore danske mo -del og solidariske vel færds - system.

Derfor skal der lyde en op-fordring til andre fagforenin-ger om ligeledes at bevilge etbeløb og begynde at køre valg -kamp lokalt.

Men 25.000 kr. er jo langt

fra nok til at køre en valg kampfor. Derfor har EU-udvalgetogså sideløbende startet enindsamling med indsamlings-lister, så alle har mulighed forat være med til at sikre, atvalg kampen kommer bredereud.

Faglige folk anbefaler atstemme på Folkebevægelsen

� 25. maj skal der vælges 13danskere til EU-parlamentet.For fagbevægelsen og densmedlemmer bliver det stadigmere vigtigt, hvem der sidderdernede. EU lægger nemlig istigende grad pres på og un-dergraver vores arbejdsmar-kedsmodel og skattefinansie-rede velfærdssystem.

Flere og flere folk i fagbe-vægelsen behov for styrkelseaf EU-modstanden og Folke-bevægelsens arbejde imod til-tagene fra EU. Lidt over ethalvt hundrede faglige folk har

allerede nu meldt sig som an-befalere af at stemme på Fol-kebevægelsens liste N vedEU-valget i 2014. Heriblandtformændene for LO i Århus,Horsens og omegn, Sønder-borg/Aabenraa og Vestjylland,en lang stribe formænd ognæstformænd for lokale afde-linger af bl.a. 3F, FOA, DanskMetal, HK og BUPL, tillids-folk og mange andre.

Se mere på www.folkebevae-gelsen.dk/kampagner/eu-valgog kom selv med på listen!

EU-angreb på RUT-registret

Af LarsJensen, murersvend

� EU vil se på det danske re-gister for udenlandsk tjeneste-ydelse (RUT). De skal se, om

det er i strid med det indremarked og arbejdskraftens fribevægelighed.

RUT-registret er et velfun-gerende system, der spotter deudenlandske firmaer, der prø -ver at undgå det danske skat-tesystem, til skade for det dan-ske velfærdsystem.

Stop EU – ikke velfærden!

Valgmøde i fagforeningen?– ring 35 36 37 40 og bestil en modstander til debatten.

Styrk EU-modstandenden 25. maj

Giv bidrag på...Folkebevægelsens konto iFolkesparekassen i Silke-borg reg.nr. 9860 konto nr.0000025100.