EVALUERINGSRAPPORT

2

3 FORORD4 INDLEDNING6 HVAD KAN EN AKADEMIKER EGENTLIG?8 KONCEPTET VÆKSTAKADEMIKER11 VÆKSTDRIVE12 VIRKSOMHEDERNE 14 RESULTATERNE16 CASE: FØRSTE MATCH18 VÆKSTAKADMIKERE SOM KONSULENTER20 KONKLUSION

INDH

OLD

3

FORO

RD

I København er vi stolte af, at vi uddanner og til-trækker de mest kvalificerede personer på arbejds-markedet, men når der som nu er længere mellem jobbene betyder det også, at vi i København har en særlig udfordring og et særligt ansvar.

Vi er derfor i højere grad begyndt at tænke er-hvervsudvikling, vækst og beskæftigelse sammen. Alle undersøgelser viser, at akademikere skaber vækst, når de bliver ansat i små- og mellemsto-re virksomheder. Hver akademiker, der ansættes i en virksomhed bidrager med en produktivitet, der svarer til to uuddannede. Det giver derfor rigtig god mening at satse på akademikerne - for den ledige, virksomhederne og samfundet.

Vi har brug for at udvide vores forestilling om, hvad et ”akademikerjob” kan være. Det er ikke kun den offentlige sektor og de store private virksomheder,

som har brug for akademikerne. Det har de også i de mange, mange små og mellemstore virksomhe-der (SMV'er) i Danmark.

Projektet Vækstakademiker startede i sidste halv-del af 2011 og formålet er netop at tænke vækst i små og mellemstore virksomheder sammen med jobs til de ledige akademikere. De første to hold med certificerede vækstakademikere blev færdi-ge lige inden jul og det første match mellem virk-somhed og akademiker kom i starten af december. Mange flere vækstakademikere er på vej ud i små og mellemstore virksomheder med vækst- potentiale, og vi ser frem til at følge dem.

Næste år starter nye vækstakademikerhold med forhåbentlig mange nye job og øget vækst i de Københavnske SMV’er i 2012.

Anna Mee Allerslev Borgmester Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen

Frank Jensen Overborgmester Økonomiforvaltningen

Resultaterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddannelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 mdr. varighed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter

4

Der er en betydelig akademikerledighed i hele lan-det og især i København er andelen af ledige aka-demikere stor. Prognoser spår at akademikerledig-heden fortsat vil stige de næste par år. Samtidig betyder nedgangstider, at der bliver ansat færre og der er færre, der skifter job. Det er blevet sværere for de ledige akademikere at finde jobmulighederne og der er rigtig mange ansøgninger til de opslåede stillinger.

Antallet af akademikere er mere end fordoblet de sidste 20 år, fra ca. 120.000 i 1991 til ca. 250.000 i 2010. Ledigheden blandt akademikere er på lands-plan omkring 3,7% men i København udgør brutole-digheden blandt akademikere 6%.

Akademikerledigheden har samtidig store sam-fundsøkonomiske konsekvenser. DJØF og Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd har netop regnet på konsekvenserne og konkluderer følgende: ”Resul-taterne viser, at der er store, signifikante årlige tab på det fremtidige lønniveau og de fremtidige

beskæftigelseschancer, hvis man efter endt uddan-nelse går direkte ud i ledighed af mindst 6 mdr. va-righed. Selv på længere sigt er der tale om store og signifikante effekter”

”Omsættes effekterne til den aktuelle ledigheds-situation betyder stigningen i dimittendledigheden siden 2008 et samlet velstandstab på 625 mio. kr. på kort sigt og knap 500 mio. kr. på lang sigt. Ses der på den offentlige saldo betyder den aktuelle di-mittendledighed en forværring på godt 255 mio. kr. på lang sigt, når der ses på beskæftigelseseffekter-ne og på lønnen.”1

Som det ser ud nu er det private erhvervsliv, der skaber de nye arbejdspladser for de nyuddanne-de, som primært ansættes i de store virksomheder (+100 ansatte). Den store mangel på jobs og de sto-re samfundsøkonomiske konsekvenser, en stigende akademikerledighed medfører, betyder at de ledige skal tænke utraditionelt og kreativt. Der er andre jobmuligheder for akademikere end i den offentlige

administration og i de store virksomheder.

De nye jobmuligheder for akademikerne ligger især i de små og mellemstore virksomheder. Der er ca. 40.000 virksomheder med under 100 ansatte i Kø-benhavn, og mange af dem har et enormt vækst-potentiale og samtidigt brug for hjælp udefra for at indfri potentialet. Det er virksomheder der ikke før har ansat akademikere og som ikke overvejer at søge efter dem. Jobmulighederne er der dog al-ligevel og det er i høj grad akademikerkompetencer virksomhederne har brug for.

Københavns Erhvervscenter (KEC) arbejder for at optimere rammerne for erhvervslivet i København. I arbejdet med SMV’er generelt har det været ty-deligt at flere små virksomheder, har et behov for at få tilført kompetencer udefra. En sideeffekt er, at virksomhederne ser det som en erhvervsser-vice fra kommunen, hvis de kan blive hjulpet til at finde en arbejdskraft der passer til deres behov for kompetencer.

INDLEDN

ING

1DJØF: Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittend-ledighed for videregående uddannelser, nov. 2011

5

• Flere undersøgelser har vist, at virksomheder, der ansætter akademikere, kan dokumentere større vækst

• En undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at hver akademiker, der ansæt-tes i en virksomhed, bidrager med en produk-tivitet, der svarer til ca. to uuddannede2

• Produktiviteten for den enkelte er højere, jo længere uddannelse vedkommende har, uan-set retning.2

VIDSTE DU AT

2Junge og Skaksen (CBS) 2010

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11

Under 1 år1-2 år

3-4 år

5-9 år

10-14 år

Over 15 år

BRUTTOLEDIGHEDSPROCENT OPDELT EFTER ALDER PÅ KANDIDATGRAD Kilde - http://www.ac.dk/files/pdf/ledighed-oktober_2011.pdf

6

AK

ADEM

IKER EGEN

TLIG?H

VAD K

AN

EN

En akademiker kendetegnes ved at have en uddan-nelse fra et universitet eller anden højere lærean-stalt. Variationen af uddannelser er dog så stor at det er svært at finde ud af, hvad en akademiker egentlig kan. Fælles for alle akademikere er dog stadig, at de har modtaget en undervisning, hvor videnskabelige teorier og metoder styrer tilgangen til fagområdet. Akademikere er derfor typisk gode til at analysere, tænke strategisk, få ideer og om-sætte dem til virkelighed.

Den strategiske og analytiske tilgang ser ud til at kunne betale sig, hvis man som virksomhed er inte-resseret i innovation og vækst. Flere undersøgelser har nemlig vist, at virksomheder, der ansætter aka-demikere, kan dokumentere større vækst. ( www.AC.dk)

7

• Videnpilotordningen – Støtter virksomheder med op til 100 medarbejdere med 12.000 om måneden, hvis de ansætter en akademiker til at stå for et udviklingsprojekt.

• Den seneste evaluering af Videnpilotordnin-gen viser, at 65 % af de virksomheder, der an-satte en akademiker i 2010, oplevede en eks-pansion af markedsområdet, 70% havde øget omsætning, og 81 % fik udviklet nye produk-ter og/eller processer i virksomheden.

VIDSTE DU AT

8

Projektet Vækstakademiker blev udtænkt i KEC i sommeren 2011 og startede som et pilotprojekt i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrations-forvaltningen. Ønsket var at skabe en sammen-hæng mellem kommunens beskæftigelses – og er-hvervspolitik og samtidig imødekomme de to store udfordringer, at få ledige akademikere i arbejde samt skabe vækst i små-og mellemstore virksom-heder i København.

KEC´s erhvervsrådgivere har gennem længere tid erfaret at rigtig mange SMV’ere har et stort vækst-potentiale. De er innovative og har internationalt fokus. Det er virksomheder der ikke har tradition

for, at ansætte en akademiker og sætte sig ind i hvad ”sådan én” kan. Men de har brug for ekstra ar-bejdskraft og nye kompetencer, for at realisere de-res vækstpotentiale og her kommer de ledige aka-demikere ind i billedet.

I september begyndte KEC’s erhvervsrådgivere at kontakte virksomheder med henblik på at kortlæg-ge deres vækstpotentiale samt afklare et poten-tielt behov for en akademiker. De fleste virksomhe-der var meget positive og sagde ja til at være med i et vækstforløb og eventuelt ansætte en vækstaka-demiker. I oktober startede det første kursus for le-dige akademikere.

VIRKSOMHEDERVirksomheder udvælgesMøde med erhvervsrådgivereVækstplan udarbejdes

AKADEMIKEREInformationsmøde

4 ugers kursusPraktisering af VækstDrive

MATCHINGMatching ml. akademikere og virksomheder

Udøvelse af VækstDrive i SMV’erAC’ere kontakter selv SMV’er

VÆKSTA

KA

DEMIKER

KON

CEPTET

9

Opbygningen af vækstakademikerprojektet kan beskrives som tre etaper, som illustreret på side 8. Virksomhederne gennemgår en proces med Kø-benhavns Erhvervscenters rådgivere, hvor de bliver opmærksomme på, om de har et vækstpotentiale. Virksomheden hjælpes derefter til at finde ud af, hvilke kompetencer de har brug for hos en akade-miker og hvilke opgaver akademikeren skal arbejde med.

De ledige akademikere bliver af jobcenteret (Karri-erecenter København) tilbudt at være med i vækst-akademikerforløbet. De der ønsker det, deltager derefter på et fire ugers kursus. På kurset modtager

de undervisning i VækstDrive, i projektledelse, præ-sentationsteknik og iværksætteri. Derudover bliver de i løbet af kurset præsenteret for flere virksom-heder, der kommer og fortæller om netop deres virksomhed og de behov og udfordringer de har. En anden betydelig del af kurset er undervisning i at sælge sig selv. Akademikerne skal selv kontakte virksomheder med henblik på et job og på at skabe vækst i virksomheden. KEC nåede at gennemføre to kurser inden juleferien.

10

11

VÆKSTDR

IVE

VækstDrivekonceptet/metoden er en intensiv ud-viklingsproces som virksomheden skal gennemgå sammen med en konsulent eller vækstakademiker.

På vækstakademikerkurset er det en tidlig lek-tor fra Handelshøjskolen i Århus, der underviser i VækstDrive. VækstDrive er en metode der er udar-bejdet af ham selv efter årevis af konsulenterfaring fra små og mellemstore virksomheder.

Konceptet, som oprindeligt var rettet mod erfar-ne konsulenter, er blevet tilpasset så det passer til akademikerne på vækstakademikerkurset. Under-visning i VækstDrive strækker sig over 10 undervis-ningsdage, hvor de første syv dage primært handler

om undervisning i metoder og værktøjer bag kon-ceptet. De sidste tre dage trænes deltagerne i at bruge værktøjerne konkret.

VækstDrivekonceptet har til formål at skabe 1-3 velovervejede og markante vækstinitiativer i virk-somheden. Processen har tre faser; EyeOpener, forberedelse og initiativfasen. Den systematiske gennemgang er velegnet til at afdække behov virk-somheden ikke var opmærksom på at den havde og til at forstærke indsatsen for at opnå vækst. Målet med VækstDrivekonceptet er at skabe vækstinitia-tiver i virksomheden, og at forbedre virksomhedens position på markedet.

12

VIR

KSOM

HEDER

NE Københavns Erhvervscenter har kontakt til mange

små og mellemstore virksomheder. De virksomhe-der der kommer med i vækstakademiker projektet er i høj grad virksomheder erhvervsrådgivere tager kontakt til via databaser. Erfaringerne med den di-rekte kontakt til virksomhederne tegner et lovende billede. Københavns erhvervscenter har siden sep-tember 2011 gennemført kontaktaktiviteter, i form af telefonkanvas, med det mål at få et møde med virksomhederne. Mødet med virksomhederne star-ter en dialog om hhv. identifikation af vækstpoten-tialer og dels – og i forlængelse heraf – få åbnet for mulighederne for at virksomhederne kan ansætte ledige akademikere fra projektet.

Reaktionen fra virksomhederne er overraskende positive og der er stor åbenhed.Der er indtil nu ble-vet aftalt et møde med 8 ud af 10 virksomheder, der er blevet kontaktet. Ud af disse, viser det sig, at ca. 50 % har et egentlig behov/ønske om at ansæt-te en Vækstakademiker til et projekt, som er kendt og defineret. Tidsmæssigt vil ansættelserne ske in-denfor 0-6 måneder efter mødet er afholdt.

En overraskende erfaring fra de sidste par måne-ders kontakt med virksomhederne, er det forholds-vis store potentiale. KEC's vurdering er, at potentia-let for nye jobs er uopdyrket, hvilket skyldes flere årsager. Én af årsagerne er tydeligvis, at mange

virksomheder ikke ved, hvordan der skabes kontakt til akademikerne og hvilke muligheder de har i form af løntilskud, videnpilotordning etc. Det, at virk-somhederne får større viden om deres muligheder og at vi involverer os fra kommunens side i match af kandidater, betyder at virksomhederne er villige til at træffe beslutninger og ansætte nye folk.

I dialogen med virksomhedslederne viser der sig desuden en stor forståelse og ansvar for at medvir-ke til en løsning af den store akademikerledighed.

13

Tror du at VækstDrive-konceptet er et brugbart redskab i fremtiden?

Vil du bruge det? Vurderer du at dine jobchancer er forbedret efter VA-kurset?

0

5

10

15

20

25

30

Har du tidligere søgt job i en SMV?

Vil du søge job i en SMV nu?

0

5

10

15

20

25

30

JaNej

14

RESU

LTATERN

E

De færdige vækstakademikere har alle besvaret et spørgeskema som har hjulpet os til at danne et bil-lede af, hvad de har fået ud af undervisningen på kurset. Vi har derudover fået rigtig mange kon-struktive kommentarer og kritik, som vi tager med os i videreudviklingen af vækstakademiker i 2012. I de følgende grafer illustreres deltagernes mening om undervisningen i VækstDrive.

Det viste sig at være en kompliceret sag at mat-che de ledige og virksomhederne, da hver eneste virksomhed og hver eneste ledig er en case for sig selv. Første match blev dog en realitet i slutningen af november hvor virksomheden Webstream, der laver internetstreaming ansatte en vækstakademi-ker, der af uddannelse er filosof. Matchet er et godt eksempel på at det kan lykkes at skabe et job der ikke ellers ville eksistere. Virksomheden havde ikke planlagt at ansætte en akademiker, men de har et kæmpe vækstpotentiale. Og akademikeren var en af dem der havde svært ved at komme til samtaler på opslåede stillinger.

I midten af december tegner sig et billede af yder-ligere 7-10 match mellem virksomheder og vækst-akademikere inden for et par uger. Der er 7 helt konkrete stillinger i spil som er meldt ud til vækst-akademikerne og processen med at finde de rette til virksomheden, er i gang.

ERFARINGER MED SMV'ER

ER VÆKSTDRIVE BRUGBART?

15

16

CASE: FØ

RSTE M

ATCH

Kasper er 33 år gammel og uddannet i filosofi fra Københavns Universitet. Efter at have gået ledig i omtrent et halvt år efter afslutning af sin uddan-nelse, valgte Kasper at deltage på vækstakademi-ker kurset.

Kombinationen nyuddannet og filosofiuddannel-sen syntes umiddelbart ikke at være det stærke-ste kort i forhold til at komme ind på et i forvejen trængt arbejdsmarked. ”Generelt er problemet det, at jeg ikke bliver kaldt til samtale. Jeg har tilsyne-ladende ikke den rigtige erfaring fra mine studie-job og så har jeg jo læst ren filosofi. Derfor får jeg aldrig chancen for at møde virksomhederne”, for-klarer Kasper. Alligevel lykkedes det. Han deltog på det første hold, og to uger efter kursets afslutning skete der noget.

Virksomheden Webstream holdt en virksomheds-præsentation på vækstakademikerkurset. Umid-delbart syntes et match mellem Webstream og Kasper usandsynligt, da Webstreams direktør Hans på forhånd havde givet udtryk for at de ønskede sig en kandidat med en merkantil baggrund. Kaspers baggrund som filosof syntes ganske enkelt at dis-kvalificere ham på forhånd. Imidlertid var kemien mellem Kasper og Webstream så god, at han blev inviteret til samtale. ”Kasper mødte os med et højt personligt drive og med nogle helt konkrete idéer i forhold til, hvad han ville i Webstream. Vi sad med en oplevelse af en kandidat der virkelig ville os, og det blev afgørende for os, frem for en bestemt ud-dannelsesmæssig profil. Derfor ansatte vi ham”, forklarer Hans.

Kasper tog imod udfordringen, ”Jeg kan sagtens se at Webstream ville kunne bruge nogle af de fag-lige redskaber en Cand. Merc. har. Jeg kommer med

en lidt anden baggrund og en anden teoretisk bal-last, men jeg er overbevist om at min lidt ander-ledes indfaldsvinkel og perspektiv, vil kunne blive afgørende. Webstream er en spændende virksom-hed med masser af udviklingspotentiale, og jeg har masser gode ideer til hvordan vi kan skabe noget sammen”.

Ud over de helt konkrete kompetencer som man får gennem vækstakademikerkurset, så synliggør kurset også muligheder der ellers ville have været usynlige, påpeger Kasper. ”Først og fremmest så er der jo en realitet at stillingen hos Webstream blev skabt gennem Vækstakademiker, og lige så vigtigt at stillingsannoncen ikke umiddelbart havde været en jeg ville have responderet på. Var den blevet slå-et op som en kommunikationsmedarbejderstilling eller en anden form for generel humanistisk akade-miker ville jeg nok have søgt den. Ellers ikke”.

Hans fra Webstream konkluderer at; ”Vi havde ikke umiddelbart tænkt i baner af at skulle ansætte en akademiker, før Københavns Erhvervscenter kon-taktede os, men vækstpotentialet i at have en aka-demisk medarbejder, er svært at komme uden om”.

"Webstream kunne desuden sagtens forestille sig at ansætte flere akademikere i fremtiden" afslut-ter Hans.

17

18

SOM

KON

SULEN

TERVÆ

KSTAK

ADM

IKERE

Mange af deltagerne fra de første 2 vækstakademi-ker hold har været opsatte på at bruge hinanden og skabe et netværk. Flere er oven i købet gået sam-men for at udvikle et koncept, hvor de som vækst-akademikere, sælger ydelser til virksomhederne. De vil arbejde som konsulenter og udarbejde forret-ningsplaner, større analyser, VækstDrive mm i virk-somhederne. Gruppen har blandt andet designet en folder hvor de bl.a. skriver:

”Til at begynde med vil vi gerne møde dig og din virksomhed. Vi foreslår at holde et uforpligtende møde, hvor vi sammen finder ud af hvilke behov I har, og hvad vi eventuelt kan bidrage med.”

”Vi er en gruppe friske, iderige og innovative men-nesker med en lang videregående uddannelse, der har dét til fælles, at vi alle i november 2011 er blevet certificerede i at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder.”

Gruppens arbejde er et glimrende eksempel på de sideeffekter der kan opstå ved at få akademikerne til at fokusere på en anden type af virksomheder end de ellers har gjort. Denne gruppe venter ikke på jobopslag, men kontakter selv virksomhederne og tilbyder deres arbejdskraft.

KREATIV IGANGSÆTTER

KREATIV MEDIALOGY

KREATIV ILDSJÆL

PROJEKTKOORDINATOR

Turismeproduktudvikler

International CBS’er

Juridisk nøddeknækkerORGANISERET VERDENSMAND

Energisk formidler

19

20

KON

KLUSIO

N

Konklusionen på de sidste par måneders arbejde med vækstakademikere og de to kursusforløb der har været afholdt, må være at ideen og konceptet er helt rigtig. Omvendt tager det længere tid end forventet at matche akademikere med virksomhe-der og hver person og virksomhed er en case for sig. Vi har udviklet kursusopbygningen, så den bliver mere optimeret i 2012, derudover er vi også i dialog

med arbejdsgiverorganisationer og væksthuse såle-des, at indsatsen når bredere ud.

Både internt og ekstern har der været stor opbak-ning til Vækstakademiker projektet den sidste halvdel af 2011. Politikere og eksterne parter bakker op om konceptet, der også fortsætter i hele 2012.

21