eValg i Danmark - presscloud.com...Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne parate til at

eValg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

KMD ANALYSEJANUAR 2017

OM KMD ANALYSE

KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andet tidligere udgivet rapporterne ”Den digitale folkeskole – vurderinger og holdninger fra elever og forældre”, ”Socialt bedrageri i Danmark” og ”Informationssikkerhed i store danske virksomheder”.

Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne på www.kmd.dk/analyse

KMD ER IT MED INDSIGT KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvik-ling. I mere end 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-syste-mer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark.

Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD’s soft-waresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 20 pct. af Danmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark.

KMD har en årlig omsætning på godt fem milliarder danske kroner og har omkring 3.200 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER: Morten Langager, Direktør, Kommunikation og Marketing: [email protected]

UDVALGTE TIDLIGERE UDGIVELSER FRA KMD ANALYSE:

_ Informationssikkerhed i store danske virksomheder, maj 2016

_ Det digitale samarbejdsrum, oktober 2015

_ Informationssikkerhed i det offentlige, april 2015

_ Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014, maj 2014

_ Mødernes kanalstrategi – Digitale potentialer ved kommunal mødepraksis, september 2013

_ Den digitale daginstitution - En temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer, januar 2013

_ Danskerne og velfærdsteknologien – Holdninger til digitalisering af velfærden, juni 2012

_ Folkeskolens digitale tilstand – Udfordringer og muligheder, januar 2012

_ Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011

_ Kronisk sygdom – En digital samfundsdiagnose, maj 2011

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING.............................................................................................................................................................................4

2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG............................................................................................................ 5 Pilotforsøg................................................................................................................................................................................................................... 5 Brevstemmer.............................................................................................................................................................................................................. 6 Fremmødevalg........................................................................................................................................................................................................... 6 Frit valg.......................................................................................................................................................................................................................... 7

3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE................................................................ 8 Hurtigere, nemmere og billigere........................................................................................................................................................................ 8 Et øget demokrati..................................................................................................................................................................................................... 9 Et sikkert valg.......................................................................................................................................................................................................... 10 En positiv tradition................................................................................................................................................................................................. 11

4. PARTITILHØRSFORHOLD.................................................................................................................................................... 12 Pilotforsøg................................................................................................................................................................................................................ 12 Brevstemmer........................................................................................................................................................................................................... 13 Fremmødevalg........................................................................................................................................................................................................ 14 Frit valg...................................................................................................................................................................................................................... 14

5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI................................................................................................................................................ 15 Køn.............................................................................................................................................................................................................................. 15 Alder........................................................................................................................................................................................................................... 15 Geografi..................................................................................................................................................................................................................... 16

6. BILAG......................................................................................................................................................................................... 18 Bilag Køn.................................................................................................................................................................................................................... 18 Bilag Alder................................................................................................................................................................................................................. 19 Bilag Geografi........................................................................................................................................................................................................... 21

7. OM ANALYSEN....................................................................................................................................................................... 23

3

1. INDLEDNING

Er danskenes klar til at droppe papirvalget og overgå til afstemninger via internettet? Kan internetvalg styrke de-mokratiet, og er danskerne trygge ved at stemme digitalt? I denne rapport tager KMD Analyse temperaturen på dan-skernes holdninger til digitale valg i Danmark.

Undersøgelsen bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse i perioden fra d. 30. august til 13. september 2016 med deltagelse af 1010 danskere.

Undersøgelsen dækker folketingsvalg, kommunal- og re-gionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger.

SAMMENFATNINGMuligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger vækker genklang hos danskerne.

Svarene peger i en retning af, at danskerne gerne vil foran-dre vores valg i en mere digital retning – men også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning.

_ 65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de er helt eni-ge eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stem-meafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg.

_ Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) parate til at overgå til afstemning via internettet.

_ I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respond-enterne i næsten tre lige store svargrupper. 32 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmøde-valg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er ueni-ge.

_ Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen mar-kant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé.

Hvis man spørger respondenterne om forskellige fordele ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i, at det vil gøre processen hurtigere, nemmere og billigere.

Spørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokra-tiet.

Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn.

59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger.

Valg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor. 70 pct. af respondenterne angi-ver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over net-tet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.

54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.

KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad re-spondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier. Det vil sige, at der blandt samtlige partier er flertal for gå videre med pilotforsøg og skabe et frit valg om at stemme fysisk eller digitalt.

Der er ligeledes heller ikke markante forskelle, når der segmenteres efter køn, alder eller geografi. Det er således bredt i befolkningen, at der er opbakning til at gå i en mere digital retning, når det handler om valg.

4

2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG

Muligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstem-ninger vækker genklang hos danskerne.

Borgerne har i årtier afgivet deres stemmer på samme måde, når der har været valg i Danmark. Vælgerne møder op fysisk på valgstederne og afgiver deres stemme med et kryds på de lange stemmesedler.

Svarene i denne analyse peger i en retning af, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning – men også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning.

PILOTFORSØGDigitaliseringsparatheden er stor blandt respondenterne, når det handler om at afprøve digital afstemning. 65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de et helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg.

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

35 %

40 % 40 %

17 %

6 %4 %

8 %

25 %

VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke

5

BREVSTEMMEROgså når det handler om brevstemmer foregår processen i dag særdeles manuelt. Borgerne møder op på borgerservice og stemmer, hvorefter brevstemmen opbevares fysisk hos kommunen.

Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne parate til at overgå til afstemning via internettet. 48 pct. er helt enige eller enige i en sådan beslutning. 22 pct. af vælgerne er uenige. Cirka en tredjedel har svaret ved ikke eller hverken eller.

FREMMØDEVALGI forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten tre lige store svargrupper. 33 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stem-meafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige.

6

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %26 %

22 %

14 %

7 %8 %

22 %

VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET


0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

18 %

29%

18 %

7 %

14 %15 %

VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET


FRIT VALGHvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé. Igen er der en forholdsvis stor gruppe (25 pct.), der er indifferente eller har svaret ved ikke.

0 %

5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

19 %

30 %

10 %7 %6 %

29 %

DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED


7

3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE

Respondenterne har som led i undersøgelsen taget stilling til en lang række udsagn om digitale valg. Svarene peger i en positiv retning for stemmeafgivning – men også, at man fortsat ser gode ting ved det traditionelle fremmødevalg.

HURTIGERE, NEMMERE OG BILLIGEREHvis man spørger respondenterne om forskellige fordele ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i, at det vil gøre processen hurtigere, nemmere og billigere.

84 pct. af respondenterne mener, at stemmeafgivelse via internettet vil gøre stemmeopgørelsen hurtigere. 79. pct. mener, at det vil gøre stemmeafgivningen nemmere, og 72 pct. mener, at det vil blive billigere for samfundet, hvis vi stemmer digitalt. Kun meget få respondenterne er uenige eller meget uenige i udsagnene.

8

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Stemmeafgivning via internettet vil gøre

det billigere for samfundet at afholde valg.


det nemmere at stemme.


stemmeoptællingen hurtigere.

51 %47 %

32 %

42 %

30 %

33 %

7 %10 %

12 %

12 %1 % 3 %

5 %

3 %

1 %

1 %

2 %7 %


ET ØGET DEMOKRATISpørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemme-afgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet.

Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gang-besværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn.

59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger.

Personligt er det dog kun 26 pct., der mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge deres lyst til at stemme. Det skal her bemærkes, at kun meget få af respondenterne har angivet, at de sjældent eller aldrig stemmer til folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det kan derfor være svært at øge lysten til at stemme, hvis den er høj i forvejen.

På det overordnede spørgsmål, om demokratiet og folkestyret vil blive styrket via digital stemmeafgivning, fordeler svare-ne sig nogenlunde bredt. 32 pct. er meget enige eller enige i udsagnet og 23 pct. er uenige eller meget uenige. 33 pct. er hverken eller.

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

12 % 12 %

10 %9 %

7 %5 %

13 %

1 %

1 %

16 % 16 %

10 %

32 % 32 %

37 %19 %

20 %

20 %

4 %

4 %

3 %5 %

16 %

33 %

14 %

24 %28 %

31 %

21 %

44 %


Stemmeafgivningvia internettet

vil øge handicappede og gangbesværede

muligheder for at afgive deres stemme.

Stemmeafgivning via internettet

vil øge mulighederne

for �ere folkeafstemninger.

Stemmeafgivning via internettet vil øge min lyst

til at stemme.

Stemmeafgivningvia internettet

vil øge valgdeltagelsen.

Vores demokrati og folkestyre

vil blive styrket, hvis vi i højere grad anvender

stemmeafgivning via internettet.

9

ET SIKKERT VALGValg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor.

70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.

Om digitale valg vil give anledning til risiko for øget valgsvindel er mere blandet blandt de adspurgte. 28 pct. er meget enige eller enige i, at det vil øge risikoen. 27 pct. er hverken eller, mens 25 pct. ikke er enige eller meget uenige i udsagnet. 19 pct. er i tvivl.

Der er færre borgere, der er bekymrede for, at stemmeafgivning via internettet kan give anledning til påvirkning af stem-mer end det modsatte. 22 pct. er meget enige eller enige i udsagnet om, at de er bekymrede. Lidt flere – 29 pct. – er uenige eller meget uenige i udsagnet. 28 pct. er hverken eller.

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %


Jeg er bekymret for, at stemmeafgivning

via internettet vil gøre det nemmere at

påtvinge andre at stemme på bestemte

kandidater mod deres vilje.

Stemmeafgivning via internettet vil øge risikoen

for valgsvindel

Jeg vil være tryg ved at afgive min

stemme via internettet, hvis processen

foregår via login med nemID.

35 %

35 %

11 %

11 %

11 %

18 %

27 %28 %

20 %

22 %

15 %

10 %

10 %

19 %6 %

7 %

9 %

4 %

10

EN POSITIV TRADITIONValgaftener har ikke ændret sig meget med årene og er forbundet med en særlig stemning, der trækker mange seere på de forskellige kanaler. I alt fulgte 3,3 millioner seere med på valgaftenen ved folketingsvalget i 2015, og 3,8 millioner fulgte med i 20111.

KMD Analyse har spurgt danskerne om deres forhold til valgaftenen.

54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.

Et valg via internettet vil hurtigt kunne løfte sløret for valgets vindere og tabere, da optællingen vil kunne offentliggøres forholdsvis hurtigt, efter valgstederne lukker kl. 20.00.

Lige under halvdelen mener, at spændingen er en del af den traditionelle valgaften. 45 pct. tilkendegiver, at valgaftenen er spændende at følge, fordi resultaterne ikke kommer lige med det samme. 23 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Cirka en tredjedel er indifferente.

0 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Helt enig Enig Hverken eller

Uenig Helt uenig Ved ikke

Valgaftener er i dagspændende, fordiresultaterne ikke

kommer lige meddet samme

Stemmeafgivning viainternettet vil �erne

en positiv demokratisktradition, hvor vi møder

op på valgstederog stemmer.

20 %

4 %5 %6 % 9 %

10 %

26 %

34 %32 %

13 %

28 %

14 %

11 1 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/faerre-seere-til-valgaftenen-end-i-2011

4. PARTITILHØRSFORHOLD

KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier – men enkelte forskelligheder er der.

Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da tallene pr. parti nødvendigvis ikke imødekommer et repræsentativt udsnit af vælgerne for de enkelte parter. I nedenstående er Kristendemokraterne med i graferne, men antallet af respondenter er så lille, at de ikke er taget med i beskrivelse af data.

PILOTFORSØGOverordnet set er 65 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet.

De mest positive tilkendegivelser kommer fra Radikale Venstre (74 pct.) fulgt af Venstre (71 pct.) og SF (73 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser. Den laveste tilslutning kommer fra Dansk Folkeparti-respondenterne med 59 pct., der er enige eller meget enige.

Overordnet set er kun 10 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeaf-givning via internettet.

De mest uenige er Det Konservative Folkeparti (20 pct.) fulgt af Enhedslisten (18 pct.) og Liberal Alliance (18 pct.).

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Kristendemokraterne

Det Konservative Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Radikale Venstre

Alternativet

Liberal Alliance

Enhedslisten

Venstre

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Total

VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

25 %

25 %

26 %

32 %

28 %

38 %

33 %

20 %

24 %

24 %

24 %

40 %

43 %

17 %

17 %

14 %

15 %

16 %

13 %

11 %

10 %

10 %

19 %

19 %

12 %

12 %16 %

6 %

6 %

4 %

4 %

4 %

4 %

5 %

5 %

5 %

5 %

2 %

9 %

7 %

9 %

9 %

2 %

3 % 4 %

4 %

8 %

8 %

8%

8%

8%

45 %

30 %

33 %

35 %

33 % 33 %

39%

42 %

36 %

50 % 5 %


12

BREVSTEMMEROverordnet set er 48 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet.

De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (57 pct.) fulgt af Venstre (55 pct.), Socialdemokratiet og Radi-kale Venstre (begge 52 pct.). Det skal bemærkes, at der i samtlige partier er overvægt af positive tilkendegivelser i forhold til de negative.

Overordnet set er 22 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemu-lighed med stemmeafgivning via internettet.

De mest uenige er Enhedslisten (34 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (32 pct.) samt Dansk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre (alle 26 pct.).

13

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Kristendemokraterne


Liberal Alliance

Enhedslisten

Venstre

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Total

VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

22 % 26 %

30 %

31 %

33 % 33 % 33 %

26 %

22 %

22 %

25 %

14 %

14 %

13 %

13 %

13 %

19 %

18 %

19 % 21 % 21 %

11 %

13 %

8 %

5 %

5 %

4 %

5 %

5 %

Radikale Venstre 33 % 17 %19 % 24 % 2 % 5 %

6 %

6 % 6 %

7 %

7 %


22 %

22 %

0 % 0 %

20 %

20 %

Alternativet 31 % 13 % 13 %15 % 5 %23 %

20 %

24 %

Socialistisk Folkeparti 26 % 9 % 8 % 12 %

12 %

20 %

20 %

24 %

24 % 18 %

39 %

FREMMØDEVALGOverordnet set er 33 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet.

De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (50 pct.) fulgt af Venstre (36 pct.) og Socialdemokratiet (73 pct.). Også hos SF er der flere positive tilkendegivelser end negative.

Overordnet set er 32 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet.

De mest uenige er Enhedslisten (40 pct.) fulgt af Alternativet (39 pct.) og Dansk Folkeparti (18 pct.). Også hos Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er der flere negative opfattelser end positive.

FRIT VALGOverordnet set er 59 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted.

De mest positive tilkendegivelser kommer fra Alternativet (66 pct.) fulgt af Socialdemokratiet (65 pct.) og Radikale Venstre (62 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser.

Overordnet set er 16 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted.

De mest uenige er også her Alternativet (21 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (20 pct.) og Venstre og Liberal Alliance (19 pct.).

15 %

15 %

13 %

17 %

17 %

17 %

15 %

18 % 18 %

18 %

18 %

18 %

18 %

18 %

32 %

28 %

19 %

19 %

19 %

19 %

14 % 7 %

7 %

7 %

7 %

2 %

8 %

8 %

11 %

8 %

9 %

9 %

9 %

29 %

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Kristendemokraterne


Liberal Alliance

Enhedslisten

Venstre

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Total

VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

33 % 33 % 33 %

5 %

5 %5 %

14 %

12 %

11 %

4 %

Radikale Venstre


15 %

22 %

32 %

29 %

25 %

21 %

21 %

21 %

21 %

11 %

20 %

20 %

23 % 30 %

33 %

43 %

0 % 0 %

Alternativet


12 % 22 %

15 %

14

5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI

KMD Analyse har også kigget på de demografiske variable køn, alder og geografi i forhold til holdningerne til digitale valg.

KØNPå de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der små forskelle mellem kønnene. Se tabeller i Bilag Køn. Generelt kan man pege på, at mændene er en anelse mere positive end kvinderne. Og kvinderne er en anelse mere i tvivl end mændene.

ALDERPå de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der ligeledes kun små forskelle mellem de tre aldersgrupper. Se tabeller i Bilag Alder.

Generelt kan man dog sige, at ydergrupperne (18-34 år samt 55-80 år) er lidt mindre positive end midtergruppen (35-54 år). Modsat gælder det selvfølgelig for midtergruppen, der er den mest positive gruppe på samtlige fire spørgsmål.

De mest markante afvigelser fra totalbesvarelserne er spørgsmålet om pilotforsøg, hvor 65 pct. overordnet set er enige eller meget enige. Her ligger de unge på 60 pct, og midtergruppen kan præstere 72 pct.

For brevstemmer gælder det, at 48 pct. overordnet set er enige i udsagnet. Her ligger de unge på 45 pct, og midtergruppen ligger på 53 pct.

For fremmødevalg er forskellen mellem de to grupper 27 pct. og 34 pct. Totalen er 33 pct.

Når det gælder frit valg er totalen på 59 pct. enighed, og midtergruppen ligger på 63 pct. over for den ældste gruppe, hvor 52 pct. er enige eller meget enige.

18 %

19 %

28 %

28 %

18 %

18 %

17 %

19 %

13 %

13 %

14 % 14 %16 %

10 %

11 %

11 %

12 %

6 %

5 %

5 %

5 % 5 %

2 %

3 %3 %

6 %

6 %

6 %

6 %

7 % 7 %

7 %

7 %

8 %

8 %

9 %

9 %

29 %

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Kristendemokraterne


Liberal Alliance

Enhedslisten

Venstre

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Total

DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDEPÅ ET VALGSTED

100 %

4 %4 %

Radikale Venstre


33 %

33 %

32 %

29 %

26 %

33 %

33 %

27 % 24 %

21 %

20 %25 %

23 %36 %

43 %

31 % 34 %

30 %

30 %

0 % 0 %

0 %Alternativet


15

De mest negative er da også den unge gruppe - undtagen i spørgsmålet om valgfrihed, hvor det er den ældste gruppe, der er mest negativ. Forskellene fra totalen er dog meget lille på de fire spørgsmål, når det handler om antallet af negative tilkendegivelser.

GEOGRAFIPå de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der også kun små forskelle mellem de fem regioner. Se tabeller i Bilag Geografi.

Region Midtjylland ligger i alle fire spørgsmål en anelse over gennemsnittet i andelen af meget enige eller enige i udsag-nene. De andre fire regioner skiftes lidt mellem at ligge under, på eller over gennemsnittet i andelen af enige/meget enige eller uenige/meget uenige.

16

Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet Total Mand Kvinde

HELT ENIG 25 % 28 % 22 %

ENIG 40 % 39 % 41 %

HVERKEN ELLER 17 % 16 % 18 %

UENIG 6 % 7 % 6 %

HELT UENIG 4 % 6 % 3 %

VED IKKE 8 % 5 % 11 %

TOTAL 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgiv-ning via internettet

Total Mand Kvinde

HELT ENIG 22 % 26 % 18 %

ENIG 26 % 26 % 27 %


UENIG 14 % 12 % 17 %

HELT UENIG 8 % 10 % 7 %

VED IKKE 7 % 6 % 9 %

TOTAL 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet

Total Mand Kvinde

HELT ENIG 15 % 17 % 12 %

ENIG 18 % 20 % 16 %


UENIG 18 % 16 % 20 %

HELT UENIG 14 % 15 % 12 %

VED IKKE 7 % 5 % 10 %

TOTAL 100 % 100 % 100 %

Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted

Total Mand Kvinde

HELT ENIG 29 % 31 % 28 %

ENIG 30 % 28 % 31 %


UENIG 10 % 9 % 10 %

HELT UENIG 6 % 8 % 4 %

VED IKKE 6 % 4 % 9 %

TOTAL 100 % 100 % 100 %

BILAG KØN

HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN:

18

Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år

HELT ENIG 25 % 25 % 28 % 22 %

ENIG 40 % 35 % 44 % 39 %

HVERKEN ELLER 17 % 17 % 15 % 17 %

UENIG 6 % 8 % 5 % 6 %

HELT UENIG 4 % 6 % 3 % 5 %

VED IKKE 8 % 9 % 4 % 10 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet

Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år

HELT ENIG 22 % 22 % 26 % 19 %

ENIG 26 % 23 % 27 % 28 %

HVERKEN ELLER 22 % 22 % 23 % 21 %

UENIG 14 % 14 % 14 % 14 %

HELT UENIG 8 % 10 % 5 % 10 %

VED IKKE 7 % 8 % 5 % 9 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeaf-givning via internettet

Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år

HELT ENIG 15 % 13 % 15 % 15 %

ENIG 18 % 14 % 19 % 19 %

HVERKEN ELLER 29 % 30 % 29 % 27 %

UENIG 18 % 18 % 20 % 16 %

HELT UENIG 14 % 15 % 10 % 16 %

VED IKKE 7 % 9 % 6 % 8 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 %

Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted

Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år

HELT ENIG 29 % 33 % 33 % 23 %

ENIG 30 % 29 % 30 % 29 %

HVERKEN ELLER 19 % 17 % 18 % 21 %

UENIG 10 % 9 % 10 % 10 %

HELT UENIG 6 % 5 % 4 % 9 %

VED IKKE 6 % 6 % 5 % 8 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 %

BILAG ALDER


19

Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet

TotalRegion

HovedstadenRegion

SjællandRegion

SyddanmarkRegion

MidtjyllandRegion

Nordjylland

HELT ENIG 25 % 27 % 27 % 21 % 23 % 31 %

ENIG 40 % 39 % 35 % 37 % 47 % 39 %

HVERKEN ELLER 17 % 16 % 23 % 21 % 13 % 9 %

UENIG 6 % 6 % 3 % 8 % 7 % 7 %

HELT UENIG 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 2 %

VED IKKE 8 % 8 % 6 % 8 % 6 % 12 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende brevstem-memulighed med stemmeafgivning via internettet

TotalRegion

HovedstadenRegion

SjællandRegion

SyddanmarkRegion

MidtjyllandRegion

Nordjylland

HELT ENIG 22 % 22 % 26 % 17 % 25 % 21 %

ENIG 26 % 23 % 21 % 33 % 26 % 30 %

HVERKEN ELLER 22 % 23 % 23 % 22 % 20 % 21 %

UENIG 14 % 14 % 15 % 15 % 13 % 14 %

HELT UENIG 8 % 10 % 9 % 6 % 9 % 5 %

VED IKKE 7 % 7 % 6 % 7 % 7 % 10 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

Vi bør erstatte vores nuværende fremmøde-valg med stemmeafgivning via internettet

TotalRegion

HovedstadenRegion

SjællandRegion

SyddanmarkRegion

MidtjyllandRegion

Nordjylland

HELT ENIG 15 % 14 % 20 % 10 % 16 % 16 %

ENIG 18 % 16 % 14 % 22 % 19 % 16 %

HVERKEN ELLER 29 % 31 % 25 % 31 % 27 % 27 %

UENIG 18 % 17 % 17 % 18 % 18 % 22 %

HELT UENIG 14 % 16 % 17 % 14 % 11 % 7 %

VED IKKE 7 % 6 % 7 % 5 % 9 % 12 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

Det bør være frit for borgerne, om de stem-mer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted

TotalRegion

HovedstadenRegion

SjællandRegion

SyddanmarkRegion

MidtjyllandRegion

Nordjylland

HELT ENIG 29 % 35 % 31 % 22 % 26 % 35 %

ENIG 30 % 25 % 26 % 33 % 36 % 26 %

HVERKEN ELLER 19 % 19 % 19 % 22 % 17 % 19 %

UENIG 10 % 7 % 14 % 11 % 9 % 9 %

HELT UENIG 6 % 7 % 5 % 6 % 5 % 3 %

VED IKKE 6 % 6 % 5 % 6 % 7 % 8 %

TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %

BILAG GEOGRAFI


21

6. OM ANALYSEN

Rapporten bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse med deltagelse af 1.010 respondenter i alderen 18-80 år.

Analysen er gennemført som online-survey gennem UserNeeds’ Danmarkspanel i perioden fra den 30 august til den 13. september 2016.

Respondentgruppen har en ligelig fordeling mellem kønnene.

26 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 18-34 år. 35 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 35-54 år.38 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 55-80 år.

30 pct. af respondenterne kommer fra Region Hovedstaden 14 pct. af respondenterne kommer fra Region Sjælland 21 pct. af respondenterne kommer fra Region Syddanmark 22 pct. af respondenterne kommer fra Region Midtjylland10 pct. af respondenterne kommer fra Region Nordjylland

UDDANNELSEGrundskole 8.-10. klasse (inkl. realskole) 6 %

Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) 6 %

Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) 3 %

Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontorud-dannelse, butiksuddannelse)

24 %

Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse)

7 %

Videregående uddannelse (2-4½ år) 36 %

Videregående uddannelse (5 år eller længere) 15 %

Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) 2 %

Andet/ved ikke 2 %

HVAD STEMTE RESPONDENTEN TIL SIDSTE FOLKETINGSVALGSocialdemokratiet 22,1 %

Dansk Folkeparti 15,0 %

Venstre 16,4 %

Enhedslisten 8,3 %

Liberal Alliance 4,4 %

Alternativet 3,9 %

Radikale Venstre 4,2 %

Socialistisk Folkeparti 7,3 %

Det Konservative Folkeparti 5,0 %

Kristendemokraterne 0,3 %

Jeg stemte blankt 1,9 %

Jeg stemte ikke 2,2 %

Jeg var ikke stemmeberettiget 2,5 %

Ved ikke 1,0 %

Jeg ønsker ikke at svare 5,7 %

Der er i udvælgelsen af respondenter ikke taget yderligere højde for demografiske variable.

22

Documents

eValg i Danmark - presscloud.com...Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne parate til at