Euroen og den økonomiske udfordring

Henrik Kureer, lektor, cand. polit.

DEO 10. september 2013

Athen, juli 2013

Grækenlands arbejdsløshed under The Great Recession

2007 20138,3% 27,8%

USA’s arbejdsløshed under The Great

Depression

1929 1933

3,2 24,9

Kilde: Christine Romer Kilde: OECD Outlook 93, June 2013

Kilde: Paul De Grauwe, http://www.voxeu.org/article/managing-fragile-eurozone

UK – højere gæld – men lavere rente!

UK – egen valuta – kan lade seddelpressen køre - kan devaluere

Spanien – ikke adgang til seddelpressen – kan gå bankerot

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik

6

Ø’etØkonomisk

union

En gruppe lande, der samarbejder om den økonomiske politik

Fællesmarked (Indre marked) med fri bevægelighed af varer, serviceydelser, kapital og

arbejdskraft

Stabilitetspagten 1997Regler for offentligt underskud (3% af BNP), offentlig gæld (60% af BNP)

Løs koordinering af finanspolitikken

Fælles finanspolitik – styret centralt af EU

(føderal, finans-politisk union)

Sixpack 2011 & Finanspagten 2012- Ændrede stemmeregler- Strammere regler for budgetunderskud(strukturel saldo: 0,5%)- Øget overvågning af nationale budgetter

7

M’etMonetær union

En gruppe lande, der samarbejder tæt på det valutamæssige område

Monetær union light: Total fastlåsning af landenes

valutaer(Danmark / Færøerne

Eurozonen 1999)

Monetær union hardcore: Én fælles valuta for alle lande

Én fælles centralbankBankunion

Eurosystemet 1999Fastlåsning af 11 landes valuta

ECB oprettes – fælles pengepolitik

Euroen indføres 2002

Fælles banktilsyn 2013

Fuldendt bankunion???

8

Historiske møntunioner

Den Skandinaviske Møntunion Danmark - Norge - Sverige1877-1914

Den Latinske Møntunion Frankrig – Italien – Belgien - Schweiz1865-1914

(francen indføres)

9

Den Italienske Møntunion 1861-1999Politisk samling af Italien 1861-1870

Liren bliver fælles valuta1893 Banca d’Italia oprettes

1926 Banca d’Italia eneret på seddeludstedelse

Den Tyske Møntunion 1871-1999Politisk samling af Tyskland 1871

(Tyske Kejserrige)1873 Mark bliver fælles valuta

1876 Reichsbank oprettes 1910 Reichsbank får seddelmonopol

Den Amerikanske Møntunion 1863-?? Politisk samling af USA 1788 National Banking Act 1863

– dollaren bliver fælles valuta (solo) Federal Reserve System 1913

Glass-Steagall 1933Banking Act of 1935

10

Vigtige konklusioner - på baggrund af få (!) historiske eksempler

Monetære unioner baseret på selvstændige nationalstater er ikke holdbare i længden (Skandinavisk Møntunion / Latinske Møntunion).

Holdbare monetære unioner er baseret på en politisk samling af de deltagende lande – dvs. skabelsen af én samlet nationalstat med fælles regering centralbank, mv. (Italien, Tyskland, USA)

I de holdbare monetære unioner er man startet med den politiske samling (skabelsen af en ny nationalstat) – og har herefter udbygget det monetære samarbejde gradvist for at ende op med en fælles centralbank.

11

Fordele ved fælles valuta

Kursrisiko fjernes. Meget lettere for landene at handle med hinanden (øget konkurrence,

specialisering, stordrift mv.) – hvilket skaber velstand ifølge traditionel handelsteori

Fælles valuta fjerner valutaspekulation mod den enkelte valuta (bør give øget frihed til at

føre national finanspolitik)

Medlemslandene får indflydelse på styringen af den fælles valuta

(i Ecofin-rådet og ECB)

Øget tranparens – lettere at sammenligne priser over grænsen

Ulemper ved fælles valuta

Landene mister mulighederne for at føre selvstændig pengepolitik (landet kan ikke selv bestemme renten – den er fælles for alle lande)

Landene mister mulighederne for at føre selvstændig valutapolitik (landet kan ikke devaluere eller re-valuere, da landet ikke har egen valuta)

Det er svært for den fælles central-bank at fastlægge en fælles rente, der tilgodeser alle medlemslandene.

Fælles valuta nødvendiggør fælles politiske præferencer (omkring prioritering af fx arbejdsløshed, inflation mv.)

Fraværet af seddelfinansiering af statsunderskud øger risiko for statsbankerot – og skaber mistillid blandt globale investorer (og dermed højere rente og øget risiko for bankerot). Dvs. øget risiko for spekulation fra finansmarkederne.Ergo: Finansmarkederne får enorm magt.

Unionen bør ikke kunne rammes af asymmetriske chok. Landene skal følge en parallel udvikling.

Der skal være omfattende handel mellem de involverede lande.

Mundell Kenen

Landene skal have fælles finanspolitisk myndighed, som kan yde økonomisk støtte til områder i krise.

Hvad kræves der af de deltagende lande, hvis en møntunion skal være en

succes?(teorien om optimale valutaområder)

Der skal være fri bevægelighed af arbejdskraft mellem landene – så de arbejdsløse i ét land kan flytte til lande med mangel på arbejdskraft. Fleksibelt arbejdsmarked med fleksibel løndannelse.

Asymmetriske chok:

Tysklands lavvækstscenarie hvad angår lønningerFrankrigs 35 timers ugeBoligboblen i visse landeTilstrømningen af kapital til SydeuropaGrækenlands uansvarlige finanspolitikStore betalingsbalanceunderskud i visse landeKrugman: The mother of all asymmetric shocks – the creation of the euro itself

Kilde: Bla. De Grauwe

Arbejdsløshed april 2013 : 27%Arbejdsløshed april 2013 : 7%

Florida Spanien

Konvergens??!!

Udviklingen i priserne, 2000-2010 (inflationen)

Kilde: IMF Database

18

Kilde: IMF Database

Kilde: OECD Outlook 93, June 2013

Devaluering af valuta kontra intern devaluering

Optimistiske antagelser omkring ØMU’en

Omkostningsforskelle ville blive udlignet af Det Indre Marked og øget konkurrence

Eurolandene ville hen ad vejen indføre strukturreformer

Fokus på monetære størrelser – ikke på reale størrelser (arbejdsløshed, BNP-vækst , konkurrenceevne mv.)

(neoklassisk)

Der blev ikke taget højde for:

Ingen national ”seddelpresse” – ingen national centralbankfinansiering af nationalt budgetunderskud – ergo: risiko for bankerot i de enkelte lande og dermed øget eksponering over for finansmarkederne

Øget finansiel integration medfører risiko for at et lands konkurs truer hele eurozonen (gennem bankernes finansiering af statsunderskud)

Behovet for en bankunion

23

Paul Krugman,

The real story behind the euromess lies not in the profligacy of politicians but in the arrogance of elites – specifically, the policy elites who pushed Europe into adopting a single currency well before the continent was ready for such an experiment.

Den virkelige historie bag eurorodet ligger ikke i politikernes tøjlesløshed, men i elitens arrogance – især de politiske eliter, der pressede Europa ud i vedtagelsen af en fælles valuta i god tid før kontinentet var klar til sådan et eksperiment.

New York Times February 15, 2010

Løsninger på eurokrisen

”The Big Picture”

Finanspolitisk union – fælles styring – fælles finansieringBankunion

Opløsning af eurosystemet – devalueringer

”Lappeløsninger”

’Marshall-hjælp’ fra de rige lande i nord

Finanspolitisk ekspansion i de rige lande i nord

Gøre ingenting – hidtidige indgreb er nok (Sixpack, Finanspagt, Bankunion mv.)

Konvergenskrav

Lav inflation

Lav rente

Offentligsaldo under 3% af BNP

Offentlig gæld under 60% af BNP

Stabil valuta – ERM-medlemskab uden devaluering i 2 år

Men ingen krav om at nedbringe store underskud/overskud på betalingsbalancen, konvergens af BNP pr. indb. og arbejdsløshed – dvs. reale størrelser