Upload
ezhno
View
54
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Folkeskolereformen Informationsmøde på Askov-Malt Skole 26. maj 2014 Hvorfor hvad hvordan hvad nu hvis. Et væksthus for børn og voksne. Folkeskolereformen. De 3 nationale overordnede mål for folkeskolens udvikling - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
FolkeskolereformenInformationsmøde på Askov-Malt Skole 26. maj 2014
Hvorforhvad
hvordanhvad nu hvis
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskolereformen
De 3 nationale overordnede mål for folkeskolens udvikling
1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så de bliver så dygtige, de kan.
To måltal:Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Måltal:Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Måltal:Elevernes trivsel skal øges.
Folkeskolereformen
Fordeling af timer efter reformen
1 2 3 4 5 6 7 8 90
5
10
15
20
25
30
35
40 Lovbestemte timer
Frivillig lektiecafe
Undervisningsun-der-støttende timer
Ekstra klassisk undervisning
Hidtidigt timetal
Folkeskolereformen
MødetiderAlle elever møder kl. 8.00 – hver dag
•0. – 3. årgang (30 timer) har fri kl. 14.00
•4. – 6. årgang (33 timer) har fri kl. 15.00 (3 dage) og kl. 14.00 (2 dage)
Folkeskolereformen
Flere timer til de klassiske fag•Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes•Engelsk fra 1. klasse og tysk el. fransk fra 5.
Nyt begreb ”Understøttende undervisning”Alle elementer der understøtter et barns trivsel og læring
•0. – 3. årgang Ca. 7,5 times understøttende undervisning ud af skoleugen på 30 timer •4. – 6 årgang Ca. 5,5 times understøttende undervisning ud af skoleugen på 33 timer
Folkeskolereformen
Understøttende undervisningAnvendes til at styrke elevernes• læringsparathed• sociale kompetencer / alsidige udvikling• motivation og trivsel• Motion og bevægelse ca. 45 min. om dagen•Tilbud om lektiecafe
Eksempler på understøttende aktiviteter •Bevægelse og aktiviteter med fagligt sigte•Trivselsarbejde•Praktisk/musiske aktiviteter•Samtaler mellem elev og lærer•Orientering (færdsel mv.)•Ud af skolen/besøg i skolen ”Åben skole” samarbejde med det omgivende lokal samfund•Lektiehjælp > Studieværksted
Folkeskolereformen
Af den understøttende tidLektiecafe – ”Studieværksted”Ugentlige timer30 timer: 0. – 3. årgang (2 timer studieværksted/lektiecafe)33 timer: 4. – 6. årgang (2,5 timer studieværksted/lektiecafe)
• mulighed for hjælp til hjemmearbejde/lektier fra en kvalificeret voksen, mens eleven er på skolen • andre styrede aktiviteter – læseværksted, praktisk matematik og andet!
Folkeskolereformen
Resten af den understøttende tidFordeles mellem: • motionsbånd for alle midt på dagen
•Knyttes til fagene, således der er mere tid til diverse understøttende aktiviteter.
Folkeskolereformen
Skoledagens ramme – tænkes •Mere sammenhængende •fleksibel og afvekslende
Skemaet varieres – fag kan samles i forløb
Vi skal i højere grad have•fokus på skolens kerneopgave > elevernes læring•Orientering mod elevernes faglige og sociale mål•Skolen bliver mere målstyret!
Folkeskolereformen
Perspektiv skifte
Fokus på undervisning > fokus på læring
Undervisningsmål > læringsmål
Undervisningsstruktur > undervisningens effekt
Hvad skal vi lave > Hvad skal vi lære
Læreprocesser hvor der er opsat tydelige/synlige mål og kriterier (opskrifter) for at kunne nå dem.
Praktisk eksempel! …
Folkeskolereformen
Vurdering for læring VFL – et kommunalt indsatsområde
Folkeskolereformen
Opfølgning gennem Hverdagsevalueringer mellem lærer og elev i alle fag 3 – 4 lidt længere samtaler hen over året mellem lærer og elev Progression > udvikling
Fokus Elevens udbytte af undervisningen og trivsel i forhold til mål og
aftaler
Folkeskolereformen
I forældre er en ressource og I skal bidrage til skolens virke
• Et godt hjemmemiljø og en aktiv familiestruktur øger børnenes sandsynlighed for at klare sig godt i skolen – uanset forældrenes økonomiske, sociale og etniske baggrund
• Det fremmer børns læring, når deres forældre aktivt involverer sig i deres dagligdag, herunder skolearbejdet
Skole-hjem samarbejde