Erhvervsuddannelser i Europa · Redigeret af: Mary Kyriazopoulou og Harald Weber, European Agency for Development in Special Needs Education. Uddrag af rapporten kan gengives med

Erhvervsuddannelser i Europa

God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap

European Agency for Development in Special Needs Education

i

European Agency for Development in Special Needs Education (i rapporten benaeligvnt agenturet) er en uafhaeligngig selvstyrende organisation stoslashttet af medlemslandene samt af EUs institutioner (Kommissionen og Parlamentet)

Agenturet dets medlemslande og Kommissionen er ikke ansvarlige for indlaeligg fra enkeltpersoner i rapporten og repraeligsenterer ikke noslashdvendigvis samme holdning som udtrykt i disse indlaeligg

Redigeret af Mary Kyriazopoulou og Harald Weber European Agency for Development in Special Needs Education

Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som foslashlger European Agency for Development in Special Needs Education 2013 Erhvervsuddannelser i Europa ndash God praksis erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Odense Danmark European Agency for Development in Special Needs Education

Rapporten findes paring 22 sprog og kan downloades fra agenturets hjemmeside

wwweuropean-agencyorg

ISBN 978-87-7110-443-1 (Elektronisk udgave) ISBN 978-87-7110-421-9 (Trykt udgave)

copy European Agency for Development in Special Needs Education 2013

Sekretariat Oslashstre Stationsvej 33

5000 Odense C Danmark Tlf +45 64 41 00 20

secretariateuropean-agencyorg

Bruxelles-kontor 3 Avenue Palmerston

1000 Bruxelles Belgien Tlf +32 2 280 33 59

brusselsofficeeuropean-agencyorg


Dette projekt er finansieret med stoslashtte fra Europa-Kommissionen Denne publikation forpligter kun forfatteren og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri

Erhvervsuddannelser i Europa 2

INDHOLD

1 FORORD 5

2 RESUMEacute 7

3 INDLEDNING 9

4 UDFORMNING OG METODOLOGI 11

Analysen 11 Trin 1 Udvaeliglgelse af eksempler 11Trin 2 Studiebesoslashg11Trin 3 Analyse af praksis 12

Begraelignsninger 14

5 ANALYSE RESULTATER OG ANBEFALINGER 15

51 Ledelsesmoslashnstre 18 511 Ledelsesmoslashnstre paring skolererhvervsuddannelser 18512 Tvaeligrfagligt samarbejde 19

52 Uddannelsesmoslashnstre20 521 Studenterorienteret laeligring 20522 Individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgangsforloslashb 22523 Nedbringelse af frafald 23524 Sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder 24

53 Studiemoslashnstre 25 531 De studerendes faeligrdigheder 25532 Sammenhaeligng mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og de studerendes oslashnsker og forventninger 27533 Samarbejde med lokale virksomheder om praktik ogeller ansaeligttelse efter endt skolegang 28

54 Arbejdsmarkedsmoslashnstre 29 541 Forbindelser til lokale arbejdsgiverevirksomheder baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende 29542 Stoslashtte til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet 30543 Opfoslashlgning og fortsat beskaeligftigelse i virksomheden 31

6 DISKUSSION 33

Oslashvrige faktorer af betydning33

Brug af resultater 37

BILAG 1 LISTE OVER EKSPERTER39

BILAG 2 LISTE OVER FAKTORER FOR INPUT STRUKTUR OG PROCES 41

BILAG 3 OVERSIGT OVER FAKTORER I DE FIRE MOslashNSTRE 48

God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap 3

1 FORORD

Agenturets projekt om politikker og praksis i erhvervsuddannelserne for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ogeller handicap saeligtter fokus paring studerende mellem 14 og 25 aringr og deres muligheder for videre beskaeligftigelse Projektet laeliggger saeligrlig vaeliggt paring at undersoslashge hvad der virker for disse studerende hvorfor det virker og hvordan det virker Projektet har involveret over 50 nationale eksperter fra 26 lande Belgien (den flamsktalende region) Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Graeligkenland Holland Irland Island Letland Litauen Luxembourg Malta Norge Polen Portugal Schweiz Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn og Oslashstrig De har deltaget i projektmoslashder og bidraget til udarbejdelsen af projektets metodologi og resultater (En liste over projektets deltagende eksperter findes i bilag 1)

Projektet har haft en fast raringdgivningsgruppe bestaringende af repraeligsentantskabsmedlemmer fra agenturet En stoslashrre raringdgivningsgruppe har desuden holdt jaeligvnlige moslashder med repraeligsentanter for OECD og Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for at sikre at projektet faldt i traringd med oslashvrige europaeligiske og internationale tiltag paring omraringdet

Materialer fra projektet findes paring hjemmesiden httpwwweuropean-agencyorgagencyprojectsvocational-education-and-training og omfatter

- en litteraturundersoslashgelse som beskriver rammerne for projektet og den internationale forskningslitteratur paring omraringdet

- nationale rapporter om erhvervsuddannelser baringde alment og for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ogeller handicap i de deltagende lande

- en statusrapport over europaeligiske politikker og praksis for erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ogeller handicap

- rapporter fra studiebesoslashg i 28 lande med udvalgte eksempler paring praksis

Denne rapport om erhvervsuddannelser i Europa er resultatet af en omfattende undersoslashgelse af 28 eksempler paring praksis Rapporten definerer ligheder og forskelle i forhold til god praksis og fremlaeliggger en raeligkke anbefalinger til forbedring af specifikke omraringder af de enkelte landes erhvervsuddannelser Paring hjemmesiden findes ogsaring en beskrivelse af den anvendte metodologi til analyse af resultaterne fra studiebesoslashgene og til udviklingen af en model for erhvervsuddannelser

Cor Meijer Direktoslashr


shy


2 RESUMEacute

Projektet om erhvervsuddannelser i Europa har afdaeligkket faktorer af afgoslashrende betydning for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov paring erhvervsuddannelser isaeligr i forhold til mulighederne for videre beskaeligftigelse Erhvervsuddannelsernes indhold er derfor analyseret med fokus paring de muligheder de kan give de unge paring arbejdsmarkedet

I loslashbet af projektet er det blevet slaringet fast at god og effektiv praksis for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov paring erhvervsuddannelserne og i overgangen til beskaeligftigelse faktisk er god og effektiv praksis for alle studerende Rapportens anbefalinger vil derfor ogsaring vaeligre til nytte for alle studerende

Anbefalingerne er udarbejdet med det formaringl at forbedre de enkelte landes erhvervsuddannelser paring nogle specifikke omraringder I loslashbet af de 28 studiebesoslashg i forskellige lande definerede deltagerne fire omraringder som projektresultaterne bygger paring Disse omraringder er betegnet som moslashnstre og det er inden for disse moslashnstre deltagerne har defineret de svage punkter i systemerne hvor der altsaring er brug for forbedringer

Ledelsesmoslashnstre

Ledelsen boslashr udvikle en inkluderende politik hvor forskelle blandt de studerende er anerkendt som en ldquonormalrdquo del af undervisningskulturen Ledelsen skal soslashrge for at skabe motivation og engagement God ledelse skal ldquouddelegeresrdquo saring man kommer vaeligk fra ldquotop-downrdquo-modellen og i stedet satser paring samarbejde og problemloslashsning gennem samarbejde

Der skal vaeligre tvaeligrfaglige teams med en klar rollefordeling og et hoslashjt kommunikationsniveau baringde internt (feks gennem peer-coaching uformelle diskussionsfora og problemloslashsning gennem samarbejde) og eksternt

Uddannelsesmoslashnstre

Planlaeliggning maringlsaeligtninger og udformningen af laeligseplaner skal vaeligre studenterorienterede saring baringde metoder materialer vurderinger og laeligseplaner kan skraeligddersyes til den enkeltes individuelle behov

Der skal vaeligre fleksibilitet i laeligringen saring der er plads til at udvikle og ivaeligrksaeligtte planer tilpasset den enkelte studerende En god plan baringde understoslashtter og formes af tvaeligrfagligt samarbejde og boslashr vaeligre et let anvendeligt og levende dokument der opdateres regelmaeligssigt af alle involverede De studerende skal inddrages i planlaeliggningen fra begyndelsen

Skoler og uddannelsesinstitutioner skal i samarbejde med lokale sociale myndigheder ivaeligrksaeligtte forebyggende foranstaltninger mod frafald og skal hjaeliglpe de studerende som af eacuten eller anden grund har mistet motivationen med at komme tilbage paring sporet

Erhvervsuddannelserne skal evalueres loslashbende baringde internt (feks i forhold til de seneste arbejdsmarkedsanalyser) og eksternt (feks af nationale institutter) saring de hele tiden kan tilpasses aktuelle og fremtidige kvalifikationsbehov


Studiemoslashnstre

Undervisere skal fokusere paring de studerendes faeligrdigheder og se efter muligheder i stedet for begraelignsninger De skal koncentrere sig om hvad de studerende kan ndash ikke hvad de ikke kan ndash og hermed oslashge deres tillid og selvsikkerhed

De studerende vil naeligppe faring et godt uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet hvis der ikke tages hensyn til deres individuelle oslashnsker og forventninger hvilket man naturligvis boslashr goslashre i hele overgangsforloslashbet

Uddannelsesinstitutioner skal samarbejde med lokale arbejdsgivere om at sikre de studerende god vejledning under praktikforloslashb og efter endt uddannelse

Arbejdsmarkedsmoslashnstre

Skoler og uddannelsesinstitutioner maring etablere og vedligeholde gode forbindelser til de lokale arbejdsgivere baseret paring virksomhedernes erfaring med at de faringr den rette stoslashtte naringr de har brug for det

De studerende skal have den relevante stoslashtte i overgangen fra uddannelse til beskaeligftigelse Studievejlederne skal informere om beskaeligftigelsesmuligheder hjaeliglpe de studerende med jobansoslashgninger informere og raringdgive arbejdsgivere og fremme kontakten mellem de to parter

Skal overgangsforloslashbet lykkes og resultere i et godt fast job kraeligver det kvalificeret opfoslashlgning fra uddannelsesinstitutionens side i saring lang tid som det er paringkraeligvet for at opfylde de nyuddannede unges saringvel som arbejdsgivernes forventninger og behov

Studiebesoslashgene gav grobund for at udvikle en model for erhvervsuddannelser Paring trods af systemets kompleksitet er det lykkedes at udarbejde nogle anbefalinger ud fra denne model Modellen er formaringlstjenlig fordi

den definerer de faktorer der har stoslashrst betydning for uddannelsesforloslashbet

den viser hvordan en given aeligndring kan paringvirke de oslashvrige dele af systemet

den indikerer hvor og hvordan der kan saeligttes ind for at opnaring den stoslashrst mulige effekt

Modellen bygger paring resultaterne fra en undersoslashgelse af 28 eksempler paring god praksis i 26 europaeligiske lande udvalgt efter nogle kriterier fra projektdeltagerne Hvert studiebesoslashg blev gennemfoslashrt af en lille gruppe eksperter som moslashdtes med lokale involverede parter En af opgaverne var at definere ligheder og forskelle i forskellige uddannelsesforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap og deltagerne fandt en raeligkke faktorer hvoraf nogle fremmer og andre vanskeliggoslashr god praksis De blev senere kogt ned og omdannet til et saeligt af 68 succesfaktorer

I november 2012 afholdt agenturet en projektkonference paring Cypern hvor projektets eksperter undersoslashgte disse succesfaktorer og deres indbyrdes sammenhaeligng naeligrmere Man undersoslashgte ogsaring hvorfor visse faktorer optraeligder sammen og hvad det betyder for projektets anbefalinger


3 INDLEDNING

Formaringlet med rapporten at paringvise en raeligkke moslashnstre af betydning for et vellykket erhvervsuddannelsesforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Disse moslashnstre er defineret under projektforloslashbet og danner grundlag for anbefalinger til forbedring af nogle specifikke omraringder af erhvervsuddannelserne Rapporten indeholder ogsaring en kort beskrivelse af analysegrundlaget og de forskellige stadier af analysearbejdet

Agenturets medlemslande tog initiativet til det trearingrige projekt (2010ndash2012) ldquoPolitikker og praksis i erhvervsuddannelser for personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behovrdquo Emnet har hoslashj prioritet i Europa og man oslashnskede derfor at undersoslashge det naeligrmere baringde i national og europaeligisk sammenhaeligng1

EUs Ministerraringd har ogsaring erhvervsuddannelser som et prioritetsomraringde og siger at hver borger skal have de faeligrdigheder der er noslashdvendige for at leve og arbejde i det nye informationssamfund og at der skal tages saeligrligt hensyn til handicappede (Det Europaeligiske Raringds moslashde i Lissabon 2000 jf fodnote 2) Flere officielle dokumenter understreger ogsaring betydningen af erhvervsuddannelser i forhold til studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap2

Nogle af hovedbudskaberne om erhvervsuddannelser lyder

Systemerne skal vaeligre retfaeligrdige og effektive

Udviklingen af erhvervsuddannelser af hoslashj kvalitet er en afgoslashrende og integreret del af Lissabon-strategien isaeligr hvad angaringr social inddragelse

Uddannelsesforloslashbene skal henvende sig til alle grupper i samfundet og tilbyde attraktive og udfordrende muligheder for personer med et stort potentiale De skal ogsaring kunne tiltraeligkke personer der risikerer at staring uddannelsesmaeligssigt svagt og blive udelukket fra arbejdsmarkedet feks personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov

Officielle data bekraeligfter at handicappede i hoslashj grad fortsat udelukkes fra arbejdsmarkedet Desuden har psykisk handicappede personer med indlaeligringsvanskeligheder endnu faeligrre chancer for at finde arbejde end fysisk handicappede

Arbejdsmarkedets udelukkelse af handicappede vaeligkker stor bekymring set i et ligestillingsperspektiv Landene boslashr derfor prioritere opnaringelse af bedre resultater bla for studerende med saeligrlige behov fremme af individuel laeligring i form af rettidig

1 Projektet er baseret paring resultaterne fra to af agenturets tidligere projekter ldquoOvergang fra skole til erhvervslivrdquo og ldquoOvergang fra skole til arbejdsmarkedet Individuelle udslusningsforloslashb for personer med saeligrlige behovrdquo og fra oslashvrige relevante projekter og undersoslashgelser 2 Bla Det Europaeligiske Raringds moslashde i Lissabon marts 2000 Erklaeligring af de europaeligiske ministre for erhvervsuddannelse november 2002 Konklusioner vedtaget af Raringdet og repraeligsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Raringdet oktober 2004 Meddelelse fra de europaeligiske ministre for erhvervsuddannelse december 2006 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet Raringdet Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om livslang laeligring som grundlag for viden kreativitet og innovation november 2007 og Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet Raringdet Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ndash Nye kvalifikationer til nye job ndash om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet paring arbejdsmarkedet december 2008


stoslashtte og koordinerede foranstaltninger integration af saeligrlige foranstaltninger i det almene skolesystem samt adgang til videreuddannelse

Maringlet med projektet og analysearbejdet har vaeligret at definere og undersoslashge indholdet af erhvervsuddannelsesforloslashb for studerende i aldersgruppen 14-25 aringr med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap isaeligr i forhold til mulighederne for videre beskaeligftigelse Sposlashrgsmaringlene gik isaeligr paring ldquohvad der virkerrdquo i uddannelsesforloslashbet for disse studerende ldquohvorfor det virkerrdquo og ldquohvordan det virkerrdquo Undervisningsforloslashbene er derfor analyseret med fokus paring de muligheder de kan give de unge paring arbejdsmarkedet

Forordet (kapitel 1) resumeacuteet (kapitel 2) og denne indledning (kapitel 3) efterfoslashlges i kapitel 4 af en oversigt over projektanalysens udformning og metodologi Selve analysen praeligsenteres i kapitel 5 hvor ogsaring de vigtigste resultater fremlaeliggges Her beskrives ogsaring de fire moslashnstre der blev afdaeligkket i loslashbet af studiebesoslashgene samt de tilhoslashrende anbefalinger Projektanalysens konklusioner findes i kapitel 6 En liste over succesfaktorerne og succesfaktorerne for de fire moslashnstre blev identificeret under studiebesoslashgene og findes under bilag 2+3 mens bilag 1 er en liste over eksperter der deltager i projektet


God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige

undervisningsmaeligssige behov eller handicap 11

4 UDFORMNING OG METODOLOGI

Agenturets medlemslande definerede i faeligllesskab projektets rammer og den metodologi der skulle anvendes for at tilfoslashre den noslashdvendige validitet ensartethed og effektivitet i undersoslashgelserne af erhvervsuddannelsessystemer i de 26 lande Det blev besluttet at en lille gruppe eksperter skulle gennemfoslashre studiebesoslashg i hvert af de deltagende lande og undersoslashge specifikke eksempler paring uddannelsesforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap og herefter analysere de fundne resultater

Formaringlet med besoslashgene og analysearbejdet var at definere og undersoslashge vaeligsentlige problemstillinger i erhvervsuddannelsesforloslashb for unge mellem 14 og 25 aringr med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap isaeligr i forhold til mulighederne for videre beskaeligftigelse Sposlashrgsmaringlene gik isaeligr paring ldquohvad der virkerrdquo i uddannelsesforloslashbet for disse studerende ldquohvorfor det virkerrdquo og ldquohvordan det virkerrdquo Undervisningsforloslashbene er derfor analyseret med fokus paring de muligheder de kan give de unge paring arbejdsmarkedet

Analysen

Trin 1 Udvaeliglgelse af eksempler Det foslashrste man gjorde var at udvaeliglge nogle eksempler paring nationale eller lokale erhvervsuddannelsesforloslashb i hvert af de deltagende lande som studerende med saeligrlige behov eller handicap havde gennemfoslashrt med gode resultater Allerede under det konstituerende moslashde udarbejdede eksperterne nogle kriterier for udvaeliglgelse herunder et krav om at eksemplerne tydeligt skulle vise en inkluderende tilgang til erhvervsuddannelsesforloslashb for unge med saeligrlige uddannelsesmaeligssige behov eller handicap

Her er det vigtigt at understrege forskellene i de enkelte landes uddannelsessystemer med hensyn til inklusionsprincippet da nogle landeeksempler refererede til saeligrskilte undervisningsforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Men da man udover at fokusere paring inklusion ogsaring ville undersoslashge hvordan undervisningen havde forberedt de studerende til at finde arbejde blev disse ogsaring indbefattet i analysearbejdet

Trin 2 Studiebesoslashg Formaringlet med analysearbejdet var at afdaeligkke faktorer af positiv eller negativ betydning for uddannelsesforloslashbet og at undersoslashge de enkelte studerendes udbytte af forloslashbet Man skulle ogsaring se paring forbindelserne mellem forskellige faktorer da nogle kunne vaeligre af afgoslashrende betydning mens andre maringske var modstridende eller kunne udelukke hinanden

Studiebesoslashgene fandt sted fra november 2010 til juni 2012 hvor man undersoslashgte udvalgte eksempler i 28 lande 3 I hvert besoslashg deltog to eller tre eksperter sammen med en repraeligsentant fra agenturet og lokale parter

Eksperterne skulle saeligtte sig grundigt ind i hvert enkelt forloslashb og finde frem til faktorer af positiv betydning baringde for selve uddannelsesforloslashbene og de videre resultater af hvert enkelt forloslashb

3 I Storbritannien besoslashgte man baringde England Nordirland og Wales

12 Erhvervsuddannelser i Europa

Besoslashgene var sat sammen af tre indbyrdes forbundne elementer

1 Moslashder med lokale parter

Formaringl at informere om projektet og indsamle oplysninger fra de lokale parter for at faring belyst forloslashbene fra forskellige sider (feks fra leverandoslashrer skoleledere laeligrere andre fagfolk unge studerende familier lokale arbejdsgivere oslashkonomiske stoslashtter lokale politikere ngoer osv)

2 Besoslashg paring uddannelsesstedet

Formaringl at besoslashge uddannelsesstedet og se de lokale aktiviteter diskutere med fagfolk og unge studerende for at faring en dybere forstaringelse af selve forloslashbet og hvordan det har hjulpet de studerende ind paring arbejdsmarkedet Her besoslashgte man ogsaring lokale virksomheder og talte med arbejdsgivere og unge studerende i praktik ogeller arbejde efter endt uddannelse

3 Ekspertmoslashde med diskussioner og konsolidering af observationer

Formaringl at diskutere de indsamlede oplysninger besoslashgene og samtalerne med de involverede parter

Trin 3 Analyse af praksis Det sidste trin bestod af en omfattende analyse af hvert af studiebesoslashgene og en naeligrmere afgraelignsning af de problemstillinger der var relevante for undersoslashgelsen Hvert eksempel blev analyseret paring den sidste dag af besoslashget og man definerede herefter ligheder og forskelle blandt de 28 analyseresultater for at finde ud af hvad der gjorde det enkelte forloslashb i eksemplet vellykket Eksperterne havde allerede gennem erfaringer med tidligere projekter og ved hjaeliglp af litteraturundersoslashgelsen kunnet finde adskillige faktorer af positiv betydning for uddannelsesforloslashb for unge med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Man kunne derfor vaeliglge at sammenligne de 28 eksempler med en given og velkendt liste af succesfaktorer som en slags checkliste Eksperterne valgte dog i stedet at gennemfoslashre hver analyse uden disse givne succesfaktorer og i stedet opstille helt nye faktorer for et godt uddannelsesforloslashb

Studiegrupperne definerede derfor en lang raeligkke faktorer af positiv saringvel som negativ betydning for et erhvervsuddannelsesforloslashb Ved gentagne processer reducerede og omformede man faktorerne saring man til sidst havde et saeligt bestaringende af 68 succesfaktorer4 Nogle af dem blev observeret i mange af eksemplerne og havde altsaring en hoslashj hyppighedsfrekvens De synes at vaeligre almindelige i mange eksempler til trods for de forskellige oslashkonomiske politiske og kulturelle sammenhaelignge og var derfor interessante for den videre analyse som skulle foslashre til udviklingen af en raeligkke anbefalinger der kunne bruges under mange forskellige omstaeligndigheder En liste over de 68 faktorer findes i bilag 2

Eksperterne gennemgik disse faktorer og deres indbyrdes sammenhaeligng under konferencen paring Cypern i november 2012 hvorefter forskellige arbejdsgrupper fremkom med dokumenterede forklaringer paring denne sammenhaeligng

4 Denne metodologi og de mellemliggende resultater af processen beskrives naeligrmere paring projektets hjemmeside wwweuropean-agencyorgagency-projectsvocational-education-and-training

Hver enkelt faktor var allerede kendt fra forskning og andre undersoslashgelser og fra eksperternes egne erfaringer Resultaterne fra konferencen gav anledning til at man i stedet for at undersoslashge hver enkelt faktor ville finde ud af hvorfor nogle bestemte faktorer optraringdte sammen og hvordan denne fremgangsmaringde ville paringvirke udarbejdelsen af anbefalingerne

Nogle gange kan de involverede parter skabe et vellykket uddannelsesforloslashb paring trods af vanskelige omstaeligndigheder og andre gange kan man opleve mindre gode forloslashb end forventet selv om omstaeligndighederne er optimale Besoslashgene viser endvidere at vedvarende forbedringer som kun er maringlrettet enkelte omraringder af systemet (feks oslashkonomisk stoslashtte til arbejdsgivere kvotasystemer ekstra fokus paring praktik eller mere undervisning) kun har begraelignset betydning for det overordnede forloslashb

Uddannelsessystemer er generelt komplekse og dette gaeliglder i saeligrdeleshed for erhvervsuddannelserne Det er vigtigt at forstaring denne kompleksitet til bunds for at kunne drage meningsfulde konklusioner og udarbejde brugbare anbefalinger

Komplekse systemer som erhvervsuddannelser indeholder adskillige elementer som paringvirker eller paringvirkes af hinanden Her drejer det sig om parter som laeligrere studerende og arbejdsgivere skoler virksomheder og ressourcecentre og tiltag og aktiviteter som vejledning undervisning forebyggelse af frafald osv

Man kunne have valgt at definere alle elementer i de 28 uddannelsessystemer fra eksemplerne og herefter undersoslashge hvordan de paringvirker hinanden Man valgte dog en mindre kompleks loslashsning ad to andre veje For det foslashrste analyserede man kun de elementer man mente var relevante for et positivt forloslashb For det andet kunne man ved alene at fokusere paring disse elementer som findes i naeligsten alle eksempler undgaring at undersoslashge 28 enkelte systemer og i stedet koncentrere sig om deres faeligllestraeligk Elementer med en hoslashj hyppighedsfrekvens opfylder naturligt begge krav de er relevante og de kan findes i naeligsten alle eksempler For at finde frem til en model for erhvervsuddannelser som indeholder disse succesfaktorer skulle man afgoslashre hvis og i givet fald hvordan de paringvirker hinanden Hver enkelt succesfaktor blev derfor sammenholdt med hver af de oslashvrige faktorer ved brug af statistik og vurdering af en gruppe af eksperterne

Den udvidede raringdgivningsgruppe afgjorde hvorvidt en succesfaktor A paringvirker en succesfaktor B og i givet fald hvorvidt der er tale om en svag medium eller staeligrk paringvirkning

Dette arbejde resulterede i et netvaeligrk af forbundne faktorer som udgjorde en model for erhvervsuddannelsessystemer der afspejler de vigtigste karakteristika for de 28 eksempler Modellen er udformet som et diagram med pile ud fra faktorer af hoslashj hyppighedsfrekvens som paringvirker andre faktorer Diagrammet er ret komplekst og derfor vises det i kapitel 5 kun i uddrag med de dele der er relevante for at kunne drage nogle specifikke konklusioner Hele diagrammet findes i beskrivelsen af projektets metodologi

Modellen er i kapitel 5 brugt som udgangspunkt for anbefalingerne De udvalgte dele er foslashrst brugt til at mindske hele modellens kompleksitet og derefter til at erstatte anbefalinger baseret paring enkelte faktorer med andre anbefalinger baseret paring de specifikke omstaeligndigheder og indbyrdes sammenhaelignge der gaeliglder for hver enkelt faktor


Begraelignsninger Denne fremgangsmaringde risikerer at frembyde en vis skaeligvhed som kraeligver en naeligrmere forklaring for bedre at kunne forstaring og fortolke resultaterne i en sammenhaeligng

For det foslashrste vidste de lokale vaeligrter for studiebesoslashgene paring forharingnd at deres eksempel var udvalgt som ldquoet godt eksempelrdquo Derfor blev der under besoslashgene oftest sat fokus paring de faktorer man i forvejen ansaring for at vaeligre noslashglefaktorer for et vellykket uddannelsesforloslashb Besoslashgenes varighed (mellem halvanden og to dage) og lokaliteternes forskellige geografiske placeringer (feks ministerier skoler virksomheder) gjorde ogsaring at der ikke var tid til en stoslashrre fordybelse under besoslashget Projektet giver et godt overblik over gode erhvervsuddannelsesforloslashb i Europa men behandler altsaring ikke alle de problemstillinger der maringtte vaeligre

For det andet var fokus paring uddannelsesinstitutioner og undervisningsforloslashb Andre faktorer ndash som feks politikker eller finansielle stoslashtteforanstaltninger for arbejdsgivere i de enkelte lande ndash fik ikke saring megen opmaeligrksomhed og er derfor mindre synlige som succesfaktorer De er ogsaring saeligrdeles relevante men den begraelignsede tid kraeligvede en prioritering af de faktorer der skulle undersoslashges

Som naeligvnt tog man ikke alle faktorer i betragtning da man skulle udarbejde modellen for uddannelsessystemer Man var noslashdt til at udelukke nogle af de faktorer man oprindeligt havde defineret under nogle af studiebesoslashgene for i stedet at finde ligheder paring tvaeligrs af eksempler og steder Men man boslashr selvfoslashlgelig ogsaring se paring konsekvenserne af dette valg Eksperterne fandt hver enkelt af de 68 faktorer relevant i sig selv dvs dens relevans for eksemplet hvori den blev fundet havde ikke noget at goslashre med hvor tit man fandt den under studiebesoslashgene Ved at fokusere paring faktorer som optraeligder i hovedparten af eksemplerne risikerede man at udelukke de faktorer som virkelig er noslashglen til fornyelse men som endnu ikke er velkendte eller almindeligt brugt i erhvervsuddannelserne Derfor undersoslashgte man ogsaring de faktorer der ikke var taget hoslashjde for i udarbejdelsen af modellen for erhvervsuddannelser Resultater og konklusioner fra denne saeligrskilte undersoslashgelse er beskrevet naeligrmere i kapitel 6 og det anbefales at de medtages i overvejelserne ved ivaeligrksaeligttelsen af erhvervsuddannelsesforloslashb for unge med saeligrlige undervisningsshymaeligssige behov eller handicap

Nogle lande har indfoslashrt nye tiltag i form af ressourcecentre som giver de unge mulighed for at faring stoslashtte paring alle omraringder af deres liv Ressourcecentrene fungerer som en slags katalysator for samarbejde mellem mange forskellige sektorer feks undervisnings- sundheds- og arbejdsministerier lokale myndigheder virksomheder foraeligldreshyorganisationer mv De skaber synergi mellem praktik ansaeligttelsesforhold boligforhold og borgerskab og ved at stille stoslashtte til raringdighed skaber de en gradvis overgang til den almene sektor for unge fra 16-aringrsalderen Centrene hjaeliglper altsaring de unge med andet og mere end blot praktisk stoslashtte og de har stor indflydelse paring beslutninger omkring de unges uddannelses- og arbejdsmuligheder

Alle studiebesoslashg og valideringen af faktorer ved konferencen paring Cypern involverede alle projektets deltagende eksperter (fagfolk saringvel som politiske beslutningstagere) men det var kun den udvidede raringdgivningsgruppe der udformede selve modellen for erhvervsshyuddannelser Af praktiske aringrsager anbefales det ofte ved systemkonstruktion og analyse at saringdanne opgaver varetages af en mindre gruppe forudsat naturligvis at alle relevante aspekter er medtaget Raringdgivningsgruppens arbejde blev da ogsaring sendt til de oslashvrige eksperter for validering inden modellen kunne faeligrdiggoslashres


5 ANALYSE RESULTATER OG ANBEFALINGER

Foslashr man begyndte at opbygge modellen for erhvervsuddannelser var det noslashdvendigt at tilfoslashje lidt flere elementer til succesfaktorerne som hidtil havde fokuseret paring struktur input eller proces i forhold til erhvervsuddannelser En model for et komplekst system som erhvervsuddannelser kraeligver et maringl som alle elementer er ndash eller boslashr vaeligre ndash rettet mod Her er maringlet et vellykket erhvervsuddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Mange succesfaktorer bidrager direkte til opnaringelsen af dette maringl men besoslashgene viste ogsaring at maringlet i nogen grad kan vaeligre betinget af visse resultatorienterede faktorer Overser man bare eacuten af disse betingelser vil det vaeligre svaeligrt at opnaring eller fastholde maringlet

Raringdgivningsgruppen blev derfor enige om at tilfoslashje nedenstaringende til listen af succesfaktorer (bogstaverne i parentes refererer til de efterfoslashlgende diagrammer)

(A) De studerendes overbevisning om at udfordringer kan overvindes

(B) Overensstemmelse mellem kravene paring arbejdsmarkedet og den studerendes kvalifikationer

(C) Arbejdsgivernes overbevisning om at udfordringer i form af saeligrlige behov eller handicap kan overvindes

(D) Forekomsten af job i det relevante geografiske omraringde naringr den studerende har brug for det

(E) Overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets muligheder og den studerendes oslashnsker og forventninger

(F) Vellykkede erhvervsuddannelser og overgangsforloslashb til arbejdsmarkedet for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap

Nu var faktorerne komplette og man kunne undersoslashge deres gensidige paringvirkning af hinanden Raringdgivningsgruppen undersoslashgte kun de mulige forbindelser der var blevet tilstraeligkkeligt bevist under studiebesoslashgene De blev fundet ved at udregne sammenhaeligngen mellem alle faktorer Gruppen afgjorde om der var en aringrsagssammenhaeligng og udviklede herefter et komplekst netvaeligrk af indbyrdes forbundne faktorer der viser eksempler paring vellykkede uddannelsesforloslashb fra studiebesoslashgene

Alle faktorer kan afhaeligngigt af hvordan de paringvirker eller paringvirkes af de oslashvrige faktorer anbringes i saeligrlige kategorier Feks kan de faktorer der paringvirkes af faring men selv paringvirker mange af de oslashvrige faktorer (de saringkaldt aktive faktorer) ogsaring faring indflydelse paring andre dele af systemet og er derfor et godt udgangspunkt for at indfoslashre aeligndringer til det bedre Omvendt vil faktorer med ringe indflydelse paring nogen af de oslashvrige faktorer (langsommeabsorberende faktorer) ikke have nogen naeligvnevaeligrdig indflydelse paring systemet De boslashr derfor heller ikke give anledning til at indfoslashre aeligndringer men kan i stedet bruges til at kontrollere systemet hvis man feks udvikler indikatorer for deres rolle Denne yderligere information kan bruges til at forbedre baringde systemet og anbefalingerne

De forskellige aktoslashrer (feks studerende laeligrere eller arbejdsgivere) er naturligvis involverede i forskellige dele af uddannelsessystemet og har forskellige faktorer som interesseomraringder Naeligste trin er derfor at opdele modellen saring der skelnes mellem foslashlgende fire grupper af aktoslashrer


skoleledere

laeligrere og andet fagligt personale

studerende

nuvaeligrende og fremtidige arbejdsgivererepraeligsentanter for arbejdsmarkedet

Dette giver et forenklet overblik over faktorernes indbyrdes forhold og deres relevans for hver enkelt aktoslashr Disse dele af modellen viser ogsaring de succesfaktorer der blev observeret gentagne gange under studiebesoslashgene og de kaldes derfor moslashnstre Bilag 3 viser hvilke faktorer der tilhoslashrer hvert af de fire moslashnstre

Det skal understreges at nogle faktorer kan findes i eller tilhoslashre mere end et af moslashnstrene En faktor kaldet ldquotvaeligrfaglige teamsrdquo optraeligder saringledes i moslashnstrene relateret til skoleledere (fordi teams skal ledes) til erhvervsuddannelsesforloslashb (fordi hvert medlem af teamet bidrager til forloslashbet med nogle specifikke kompetencer) og til de studerende (fordi de studerende moslashder flere personer med ansvar for forskellige opgaver eller emner i laeligringen)

Figur 1 Uddannelsesmoslashnstre

Figur 1 viser de fire moslashnstre og hvordan de bidrager til opfyldelsen af systemets overordnede maringl altsaring et vellykket erhvervsuddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Ydercirklen repraeligsenterer de politikker som kan paringvirke de forskellige faktorer i




moslashnstrene Anbefalinger for politikker skal sikre at de relevante faktorer er tilpasset saringledes at hvert moslashnster kan bidrage optimalt til systemets maringl

Den sidste del af analysen skulle klarlaeliggge hvor der er brug for anbefalinger til forbedring af systemet Dette blev diskuteret paring den sidste dag af hvert studiebesoslashg hvor eksperterne fremkom med deres bud paring hvor der skulle saeligttes ind Det gjaldt for mange af eksemplernes vedkommende foslashlgende omraringder

Ledelsen - Ledelsesmoslashnstre paring skolererhvervsuddannelser

- Ledelse af tvaeligrfaglige teams

Uddannelsesforloslashbet - Fokus paring den studerende

- Individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgang til arbejdsmarkedet

- Nedbringelse af frafald

- Overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets krav og den studerendes kvalifikashytioner

De studerende - Fokus paring de studerendes faeligrdigheder

- Overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets muligheder og den enkeltes oslashnsker og forventninger

- Samarbejde med lokale virksomheder om praktikaftaler ogeller arbejde efter endt uddannelse

Arbejdsmarkedet - Forbindelser med lokale arbejdsgiverevirksomheder om praktikaftaler og

jobmuligheder baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende

- Stoslashtte til studerende og arbejdsgivere under overgangsforloslashbet

- Opfoslashlgningsaktiviteter der skal sikre at de studerende fastholdes paring arbejdsmarkedet

I det foslashlgende analyseres hvert af disse omraringder med fokus paring hver enkelt faktor af saeligrlig betydning samt paring de oslashvrige faktorer i moslashnstret som enten paringvirker eller er direkte paringvirket af denne specifikke faktor De specifikke faktorer er vist i diagramform 5 Paring grundlag af analysen er der udarbejdet anbefalinger til forbedring af systemet for hver af de udvalgte faktorer6

Nogle faktorer har en staeligrk indflydelse paring mange af de oslashvrige faktorer Det er de saringkaldt aktive faktorer som kan paringvirke hele systemet og det vil derfor have en maeligrkbar effekt at arbejde med dem De er angivet med et [+] i diagrammerne Nogle af de oslashvrige faktorer baringde paringvirker og paringvirkes af adskillige andre faktorer og kaldes kritiske faktorer De er ogsaring virkningsfulde men man skal vaeligre forsigtig med at aeligndre paring dem da det kan faring en

5 Pilen fra A til B viser at A paringvirker B Pilen er fremhaeligvet hvis der er tale om en staeligrk paringvirkning 6 Alle faktorer har et nummer eller et tegn Bilag 2 indeholder en liste over faktorer for input struktur og proces I kapitel 5 findes en liste over de supplerende faktorer

raeligkke baringde oslashnskede men ogsaring uoslashnskede konsekvenser De kritiske faktorer er angivet med et [] i kapitlets diagrammer

51 Ledelsesmoslashnstre

511 Ledelsesmoslashnstre paring skolererhvervsuddannelser

Figur 2 Ledelsesmoslashnstre paring skolererhvervsuddannelser

Beskrivelse God skoleledelse kraeligver fremsyn og fleksibilitet samt villighed fra ledernes side til om noslashdvendigt at aeligndre strukturen og varigheden af uddannelsesforloslashbet saring det modsvarer de studerendes behov Gode ledere vil ogsaring tilbyde baringde laeligrere og oslashvrige ansatte faglige udviklingsmuligheder for at sikre den fortsatte kvalitet i undervisningen Gode ledere formaringr at skabe en atmosfaeligre som motiverer og engagerer alle medarbejdere De er med til at udvikle og anvende individuelle og fleksible laeligseplaner til de studerende og til at skabe forskellige muligheder for fordybelse eller videreudvikling De holder fast i den positive effekt af et tvaeligrfagligt og velkoordineret samarbejde og de sikrer stoslashtte til studerende saringvel som arbejdsgivere i overgangen fra uddannelse til job

Anbefalinger Skoleledere skal udvikle inkluderende politikker hvor de studerendes forskelligheder ses som en normal del af undervisningskulturen og de skal skabe motivation og engagement Gode ledere ldquouddelegererrdquo lederskabet saring man kommer vaeligk fra den gaeligngse ldquotop-downrdquoshymodel og i stedet satser paring samarbejde og problemloslashsning gennem samarbejde

Gode ledere laeligrer af andre fremsynede ledere som er fleksible nok til at aeligndre strukturen og varigheden af uddannelsesforloslashbene saring de modsvarer de studerendes behov


512 Tvaeligrfagligt samarbejde

Figur 3 Tvaeligrfagligt samarbejde

Beskrivelse Et godt tvaeligrfagligt samarbejde kraeligver et tilstraeligkkeligt antal medarbejdere (feks erhvervsvejledere mentorer osv) og ressourcer i hele overgangsforloslashbet til arbejdsshymarkedet Planlaeliggning af den enkelte studerendes undervisning laeligring praktik eller overgangsforloslashb kraeligver tvaeligrfagligt samarbejde og det goslashr det ogsaring at praktisere studenterorienteret laeligring og yde den rigtige stoslashtte baringde til den studerende og til arbejdsgiveren i overgangsperioden Tvaeligrfaglige teams kan ogsaring vaeligre med til at udarbejde fleksible laeligseplaner tilpasset den enkelte studerende

Det tvaeligrfaglige samarbejde boslashr understoslashttes af national eller foslashderal lovgivning om inkluderende undervisning for elever paring de aeligldste klassetrin og paring ungdomsuddanshynelserne og om stoslashtteforanstaltninger til skoler ogeller studerende og foraeligldre Lovgivningen boslashr ogsaring give erhvervsuddannelserne mulighed for at tilbyde de studerende laeligrepladser med arbejdsopgaver paring forskellige niveauer som giver de studerende tilsvarende kvalifikationer

Anbefalinger Der skal vaeligre en klar rollefordeling blandt de tvaeligrfaglige teams og man boslashr samarbejde og kommunikere paring et hoslashjt fagligt niveau baringde internt (feks ved peer-coaching uformelle diskussionsfora og problemloslashsning gennem samarbejde) og eksternt

Tvaeligrfaglige teams vil styrkes af medarbejdere med kompetencer i og erfaring med at udarbejde individuelle planer praktisere studenterorienteret laeligring og yde den rette stoslashtte til studerende saringvel som arbejdsgivere i overgangsforloslashbet

Det tvaeligrfaglige samarbejde boslashr understoslashttes af national eller foslashderal lovgivning om inkluderende undervisning som indeholder klare retningslinjer for

nationale maringlsaeligtninger for inkluderende undervisning

relevante stoslashtteforanstaltninger til studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap

decentralisering af ansvar

niveauinddeling af laeligrepladser laeligseplaner og kvalifikationer samt studenterorienteret laeligring


52 Uddannelsesmoslashnstre

521 Studenterorienteret laeligring

Figur 4 Studenterorienteret laeligring

Beskrivelse Studenterorienteret laeligring boslashr understoslashttes af lovgivningsmaeligssige rammer for inkluderende undervisning som sikrer den rette stoslashtte til skoler studerende og foraeligldre hvor dette er noslashdvendigt Det vil vaeligre en fordel hvis uddannelsesinstitutionerne ogsaring kan tilbyde laeligrepladser med opgaver af forskellige svaeligrhedsgrader saring de studerende har mulighed for at opnaring kompetencer paring forskellige niveauer Herudover skal laeligrere og andre medarbejdere i undervisningen have adgang til den rette stoslashtte for at kunne imoslashdese de studerendes behov

Studenterorienteret laeligring baringde paringvirker og paringvirkes af flere faktorer saringsom

brug af innovative undervisningsmetoder og tiltag

brug af individuelle og fleksible laeligseplaner

et rimeligt forhold mellem antallet af studerende og antallet af laeligrere og andet stoslashttepersonale

fleksible undervisnings- og overgangsforloslashb der giver de studerende gode muligheder for at avancere

bestraeligbelser paring at minimere frafaldsprocenten blandt de studerende

en atmosfaeligre af engagement omsorg og faeligllesskab


i

Studenterorienteret laeligring har naturligvis ogsaring en positiv effekt paring de studerendes sociale faeligrdigheder og tilgang til praktisk laeligring og fremmer fokus paring deres formaringen Metoden har ogsaring stor betydning for anvendelsen af paeligdagogiske metoder og teknikker i skolen saringvel som paring arbejdspladsen

Studenterorienteret laeligring betyder mere fokus paring vejledning af de studerende virksomhedspraktik forud for afslutningen af deres uddannelse Man faringr en bedre sammenhaeligng mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og de studerendes oslashnsker og forventninger og mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder Sidst men ikke mindst oslashges de studerendes tro paring at de kan klare udfordringerne og der er saringledes vaeligsentligt stoslashrre chancer for at studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap faringr et godt uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet

Anbefalinger Studenterorienteret laeligring er noslashdvendig baringde ved planlaeliggning opstilling af maringlsaeligtninger og udformning af laeligseplaner saring metoder materialer laeligseplaner og kompetencevurderinger tilpasses de studerendes individuelle behov

Studenterorienteret laeligring fremmes af

brug af innovative undervisningsmetoder og -materialer samt fleksible og personligt tilpassede laeligseplaner

vejledning af de studerende i praktik og ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse

bestraeligbelser paring at skabe sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets muligheder og krav og de studerendes faeligrdigheder oslashnsker og forventninger


522 Individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgangsforloslashb

Figur 5 Individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgangsforloslashb

Beskrivelse Brugen af individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgangsforloslashb kan sikres gennem lovgivning saring skoler studerende og foraeligldre faringr den rette stoslashtte Uuddannelsesinstitutionerne boslashr ogsaring have mulighed for at tilbyde laeligrepladser med opgaver af forskellige svaeligrhedsgrader saring de studerende har mulighed for at opnaring kompetencer paring forskellige niveauer Individuelle planer forbedres gennem innovative undervisningsmetoder og tiltag samt ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse Individuelle og fleksible laeligseplaner stoslashtte til laeligrere og andre medarbejdere i undervisningen og studenterorienteret laeligring vil ogsaring forbedre kvaliteten af disse planer

Arbejdet med de individuelle planer kraeligver et tilstraeligkkeligt antal laeligrere og andet stoslashttepersonale i forhold til antallet af studerende ligesom der skal vaeligre nok fleksibilitet i uddannelsesforloslashbet til at give de studerende mulighed for at goslashre fremskridt Omvendt paringvirker de individuelle planer ogsaring disse faktorer Ydermere er de med til at fastholde en god balance mellem de teoretiske fag og den praktiske uddannelse saeligtte fokus paring de studerendes faeligrdigheder og sikre at de faringr tilstraeligkkelig praktisk erfaring Brugen af individuelle planer kan ogsaring vaeligre med til at mindske frafaldsprocenten blandt de studerende De kan bruges til at tilpasse de paeligdagogiske metoder og teknikker give den rette vejledning i virksomhederne og sikre stoslashtte til studerende saringvel som arbejdsgivere baringde i overgangsperioden og ved videre ansaeligttelse i virksomheden

Ved den rette brug af individuelle planer kan man saringledes skabe en bedre sammenhaeligng baringde mellem de muligheder der er paring arbejdsmarkedet og de studerendes individuelle


oslashnsker og forventninger og mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder Endelig er de med til at forberede de studerende til at haringndtere udfordringerne og dermed til at skabe et vellykket uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet

Anbefalinger Der skal vaeligre den noslashdvendige fleksibilitet i laeligringen til at kunne udvikle og anvende individuelle planer En god plan baringde understoslashtter og bygger paring input fra tvaeligrfaglige teams Den er brugervenlig og revurderes og videreudvikles loslashbende af alle involverede parter De studerende er med i planlaeliggningen fra begyndelsen og der tages noslashje hensyn til deres oslashnsker og behov

Foslashlgende omstaeligndigheder har en positiv virkning paring udviklingen af individuelle planer

individuelle fleksible laeligseplaner og studenterorienteret laeligring

stoslashtte til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet samt opfoslashlgning

sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og muligheder og de studerendes faeligrdigheder oslashnsker og forventninger

523 Nedbringelse af frafald

Figur 6 Nedbringelse af frafald

Beskrivelse Forsoslashg paring nedbringelse af frafald blandt de studerende paringvirker og paringvirkes af innovative undervisningsmetoder og tiltag individuelle planer og studenterorienteret laeligring Fokus paring de studerendes faeligrdigheder vil ogsaring have en positiv effekt paring frafaldsprocenten

Omvendt vil en indsats for at nedbringe frafaldet gavne de studerende i praktikforloslashb hvor der indgaringr teori og dermed fastholde en god balance mellem teoretisk undervisning og praktik Mindre frafald betyder vejledning til flere unge ude i virksomhederne og vil ogsaring have betydning for ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse hvor stoslashtten bliver gradvist mindre over tid Det kraeligver ressourcer at nedbringe frafaldsprocenten saring indsatsen vil ogsaring paringvirke antallet af stoslashttemedarbejdere i forhold til antallet af studerende


i

Anbefalinger Uddannelsesinstitutionerne boslashr samarbejde med de lokale sociale myndigheder forsoslashget paring at nedbringe frafaldsprocenten blandt de studerende og boslashr hjaeliglpe demotiverede studerende med at komme videre

Frafaldsprocenten vil isaeligr kunne nedbringes hvis der saeligttes fokus paring

innovative undervisningsmetoder praktisk laeligring og individuelle planer

de studerendes faeligrdigheder og studenterorienteret laeligring

524 Sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder

Figur 7 Sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder

Beskrivelse En passende sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder er en resultatfaktor der paringvirkes af en raeligkke andre faktorer som feks tilpasningen af paeligdagogiske metoder og teknikker i skoler saringvel som i virksomheder og stoslashtte til uddannelsesstedets faglige medarbejdere saring de kan imoslashdese de studerendes behov En passende balance mellem de teoretiske fag og praktikken samt innovative undervisningsmetoder og tiltag har ogsaring stor betydning for tilpasningen mellem krav og faeligrdigheder Det samme gaeliglder vejledning paring arbejdspladsen ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse opfoslashlgningsarbejde i virksomheden og fokus paring den studerendes evner og kvalifikationer Brugen af individuelle og fleksible laeligseplaner vil ligeledes bidrage til at skabe sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder

Ogsaring studenterorienteret laeligring og brugen af individuelle planer for undervisning laeligring praktik og overgangsforloslashb baringde paringvirker og paringvirkes af sammenhaeligngen mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder




Tilpasningen mellem faeligrdigheder og krav vil naturligvis ogsaring oslashge de studerendes selvtillid og skabe endnu bedre sammenhaeligng mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og den enkeltes oslashnsker og behov hvilket igen foroslashger chancen for at give studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap et vellykket uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet

Anbefalinger Erhvervsuddannelsesforloslashb skal revurderes med jaeligvne mellemrum internt (feks ved validering overfor nye arbejdsmarkedsanalyser) ogeller eksternt (feks af nationale institutter) for at sikre optimal tilpasning til aktuelle saringvel som fremtidige krav til de studerendes faeligrdigheder

Man kan sikre en passende sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og de studerendes faeligrdigheder ved

at praktisere innovativ undervisning og skabe individuelle og fleksible laeligseplaner gennem fokus paring de studerendes faeligrdigheder

at soslashrge for vejledning i virksomhederne tilbyde ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse og soslashrge for opfoslashlgningsaktiviteter for at sikre den studerendes videre ansaeligttelse i virksomheden

53 Studiemoslashnstre

531 De studerendes faeligrdigheder

Figur 8 De studerendes faeligrdigheder

Beskrivelse Man kan gennem lovgivning sikre fokus paring de studerendes faeligrdigheder ved at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at tilbyde laeligrepladser med opgaver af forskellige svaeligrhedsgrader saring de studerende har mulighed for at opnaring kompetencer paring forskellige niveauer Desuden kan man inddrage tvaeligrfaglige teams og bestraeligbe sig paring at have motiverede og engagerede ledere og medarbejdere

Kompetencevurderinger forud for uddannelsesforloslashbet kan bruges til at skraeligddersy et program til den enkelte studerende og bidrager til at fastholde en studenterorienteret laeligring og en loslashbende tilpasning af paeligdagogiske metoder og teknikker i skoler saringvel som i virksomheder De vil ogsaring vaeligre en god stoslashtte for studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet lige som de kan vaeligre med til at nedbringe frafaldsprocenten og give den noslashdvendige fleksibilitet saring den studerende har mulighed for at forbedre sig

Ved at fokusere paring de studerendes faeligrdigheder paringvirker man adskillige oslashvrige faktorer som omvendt ogsaring paringvirkes heraf Man kan feks aeligndre paring uddannelsesforloslashbets struktur og laeligngde ved at fremlaeliggge forskellige muligheder for fordybelse eller videreudvikling tilbyde mere af den obligatoriske praktiske vejledning forud for afslutningen af uddannelsesforloslashbet og bruge individuelle planer for uddannelse laeligring praktik ogeller overgangsforloslashb Endelig vil man ved at saeligtte fokus paring de studerendes faeligrdigheder skabe den noslashdvendige tro paring at de kan overvinde fremtidige udfordringer

Anbefalinger Alle faglige medarbejdere boslashr saeligtte fokus paring de studerendes faeligrdigheder og se muligheder i stedet for begraelignsninger De skal koncentrere sig om hvad de studerende kan ikke hvad de ikke kan og de skal goslashre en indsats for at oslashge deres tillid og selvsikkerhed

Fokus paring de studerendes faeligrdigheder styrkes gennem

lovgivningsmaeligssige rammer der giver mulighed for at tilbyde laeligrepladser af forskellig art og med forskellige kvalifikationsniveauer og tillader aeligndringer i uddannelsesforloslashbets laeligngde og struktur

tilbud om forskellige alternative tilgange til undervisningsforloslashbet

engagerede medarbejdere og tvaeligrfaglige teams der kan tilpasse paeligdagogiske metoder og teknikker til de studerendes behov

brug af individuelle planer

praktisk vejledning og stoslashtte til arbejdsgivere og studerende i overgangsforloslashbet


532 Sammenhaeligng mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og de studerendes oslashnsker og forventninger

Figur 9 Sammenhaeligng mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og de studerendes oslashnsker og forventninger

Beskrivelse Denne sammenhaeligng er en central maringlsaeligtning for erhvervsuddannelserne Den etableres ved at soslashrge for at give den stoslashtte til de faglige medarbejdere der er noslashdvendig for at imoslashdese de studerendes behov samt ved at goslashre det muligt at aeligndre paring strukturen og varigheden af uddannelsesforloslashbet hvis det er paringkraeligvet Man boslashr ligeledes tilbyde forskellige tilgange til undervisningen og mulighed for fordybelse (horisontal tilpasning) eller videreudvikling (vertikal tilpasning) Oslashvrige faktorer af betydning for denne sammenhaeligng omfatter en tilpasning mellem arbejdsmarkedets krav og den studerendes faeligrdigheder den studerendes overbevisning om at udfordringer kan overvindes samt naturligvis forekomsten af ledige stillinger naringr vedkommende skal soslashge job Uddannelsessystemets maringlsaeligtning om et vellykket uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet spiller ogsaring en rolle for sammenhaeligngen mellem arbejdsmarkedets muligheder og den studerendes oslashnsker og forventninger

Den baringde paringvirker og paringvirkes af viljen til at praktisere studenterorienteret laeligring og bruge individuelle planer En tilpasning mellem mulighederne paring arbejdsmarkedet og den studerendes oslashnsker og forventninger fremmer ogsaring motivationen og engagementet hos ledere og faglige medarbejdere og skaber saringledes positive holdninger og vilje til at sikre lige muligheder

Anbefalinger De studerende vil naeligppe faring et godt uddannelsesforloslashb og en god overgang til arbejdsmarkedet hvis deres individuelle oslashnsker og forventninger negligeres Det er derfor vigtigt at tage hensyn til dem i hele overgangsforloslashbet

Man vil skabe oslashget overensstemmelse mellem de studerendes oslashnsker og forventninger og arbejdsmarkedet krav ved at

tilpasse undervisningsforloslashbet til det lokale arbejdsmarkeds nuvaeligrende og


fremtidige krav

fastholde en studenterorienteret tilgang i alle laeligringsforloslashb og bruge individuelle planer

give de studerende reelle valgmuligheder (feks alternative tilgange til undervisningen muligheder for at kvalificere sig paring forskellige niveauer og forloslashb af forskellig varighed)

soslashrge for den noslashdvendige stoslashtte til de faglige medarbejdere saring de kan realisere disse muligheder

vaeligre med til at oslashge de studerendes tiltro til at de kan overkomme de udfordringer de moslashder i forloslashbet

533 Samarbejde med lokale virksomheder om praktik ogeller ansaeligttelse efter endt skolegang

Figur 10 Samarbejde med lokale virksomheder om praktik ogeller ansaeligttelse efter endt skolegang

Beskrivelse Et samarbejde med lokale virksomheder om praktik ogeller ansaeligttelse efter endt skolegang kraeligver medvirken af forskellige faglige medarbejdere (feks studievejledere mentorer osv) samt tilgaeligngelige ressourcer under hele overgangsforloslashbet En tilpasning af paeligdagogiske metoder og teknikker i skoler og virksomheder vil have betydning for et saringdant samarbejde som omvendt vil indvirke paring hvordan undervisningsforloslashb vurderinger og kvalifikationer tilpasses nuvaeligrende og fremtidige behov paring arbejdsmarkedet og hvordan dette er med til at sikre et vellykket uddannelses- og overgangsforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov

Anbefalinger Uddannelsesinstitutionen boslashr etablere et godt samarbejde med lokale arbejdsgivere for at sikre praktisk vejledning og job til de studerende efter endt uddannelse

Man kan fremme et godt samarbejde ved at

tilpasse de paeligdagogiske metoder og teknikker ude i virksomhederne

soslashrge for det noslashdvendige antal faglige medarbejdere og tilstraeligkkelige ressourcer i hele overgangsforloslashbet


54 Arbejdsmarkedsmoslashnstre

541 Forbindelser til lokale arbejdsgiverevirksomheder baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende

Figur 11 Forbindelser til lokale arbejdsgiverevirksomheder baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende

Beskrivelse Forbindelser til lokale arbejdsgiverevirksomheder om praktikaftaler og jobmuligheder er baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende og bevares gennem samarbejde om praktik ogeller ansaeligttelse efter endt skolegang Disse forbindelser forstaeligrkes gennem positive erfaringer som igen bidrager til at skabe et formelt samarbejde Andre faktorer har betydning saringsom et faeliglles arbejdsgrundlag gode netvaeligrk og aringbenhed omkring vejledning i virksomhederne med stoslashtte til baringde studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet Gode forbindelser med arbejdsgivere og virksomheder vil ogsaring fremme ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse med gradvist aftagende stoslashtte over tid og opfoslashlgningsaktiviteter der skal sikre den studerendes videre ansaeligttelse

Anbefalinger Uddannelsesinstitutioner boslashr skabe og vedligeholde forbindelser med lokale arbejdsgivere baseret paring virksomhedernes voksende tillid til at de faringr den rigtige stoslashtte uanset hvornaringr i forloslashbet de har brug for den

Det vil gavne forbindelserne til lokale arbejdsgivere at

etablere et formelt samarbejde om praktik og jobmuligheder

give begge parter tid til at indsamle positive erfaringer under praktikken og i overgangsforloslashbet


542 Stoslashtte til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet

Figur 12 Stoslashtte til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet

Beskrivelse At stille den rette stoslashtte til raringdighed baringde til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet kraeligver medvirken af forskellige faglige medarbejdere (feks erhvervsvejledere mentorer osv) og tilgaeligngelige ressourcer i hele forloslashbet

I hvilken form stoslashtten til studerende og arbejdsgivere ydes afhaelignger til dels af hvordan man tilpasser paeligdagogiske metoder og teknikker til den studerendes behov vejledning ude i virksomheden i god tid foslashr den studerende er faeligrdig med skolen samt af ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse med gradvist aftagende stoslashtte over tid En anden faktor af betydning handler om bevarelsen af forbindelser til lokale arbejdsgivere baseret paring tillid og erfaring med tidligere studerende

Soslashrger man for den rette stoslashtte til arbejdsgivere og studerende giver det omvendt mulighed for at bruge individuelle planer og for at bevare et rimeligt forhold mellem antallet af stoslashttemedarbejdere og studerende Man faringr bedre mulighed for at etablere formelle samarbejds- og netvaeligrksstrukturer og for at lave opfoslashlgningsaktiviteter til at sikre den studerendes videre ansaeligttelse Endelig vil den rette stoslashtte til de studerende vaeligre med til at give dem troen paring at de kan klare udfordringerne hvilket igen er med til at sikre vellykkede uddannelses- og overgangsforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsshymaeligssige behov


Anbefalinger Der boslashr vaeligre de rette stoslashtteforanstaltninger til raringdighed i overgangsforloslashbet Erhvervsvejledere skal informere de studerende om deres muligheder paring arbejdsmarkedet hjaeliglpe med ansoslashgninger informere og raringdgive arbejdsgivere og formidle kontakten mellem begge parter

For at kunne yde den rette stoslashtte til studerende saringvel som arbejdsgivere i overgangsforloslashbet vil det vaeligre en fordel at

fastholde gode forbindelser til lokale arbejdsgivere

tilbyde praktisk uddannelse og ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse

have medarbejdere og ressourcer til raringdighed i hele overgangsforloslashbet

tilpasse paeligdagogiske metoder og teknikker hvor det skoslashnnes noslashdvendigt samt bruge individuelle planer

543 Opfoslashlgning og fortsat beskaeligftigelse i virksomheden

Figur 13 Opfoslashlgning og fortsat beskaeligftigelse i virksomheden

Beskrivelse Der kraeligves faglige medarbejdere og ressourcer til at ivaeligrksaeligtte opfoslashlgningsaktiviteter til sikring den studerendes fortsatte beskaeligftigelse i virksomheden lige som det er noslashdvendigt at tilpasse paeligdagogiske metoder og teknikker samt bruge individuelle planer Opfoslashlgningen kan bestaring af aftaler med lokale arbejdsgivere og virksomheder om praktisk uddannelse og jobmuligheder vejledning i virksomhederne og ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse med gradvist aftagende stoslashtte over tid

Opfoslashlgningsaktiviteter er med til at udvikle den studerendes sociale faeligrdigheder og give bedre trivsel paring arbejdspladsen De forbedrer ogsaring de formelle samarbejds- og netvaeligrksstrukturer mellem de involverede parter og skaber bedre sammenhaeligng mellem arbejdsmarkedets krav og den studerendes faeligrdigheder Endelig er opfoslashlgningsarbejdet med til at oslashge arbejdsgivernes tro paring at udfordringer begrundet i saeligrlige behov eller


handicap kan overvindes og dermed give studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap et vellykket overgangsforloslashb

Anbefalinger Et godt overgangsforloslashb med varige job til foslashlge kraeligver opfoslashlgning fra kvalificerede medarbejdere saring laelignge det er noslashdvendigt for at imoslashdese behovene baringde hos de faeligrdiguddannede unge og hos arbejdsgiverne

Det vil gavne opfoslashlgningsarbejdet at

have tilstraeligkkeligt med medarbejdere og ressourcer til raringdighed i overgangsforloslashbet

vedligeholde gode forbindelser med lokale arbejdsgivere

gennemfoslashre praktisk uddannelse i virksomheden og tilbyde ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse

tilpasse de paeligdagogiske metoder og teknikker med henblik paring at fastholde den unge i arbejdet samt bruge individuelle planer


6 DISKUSSION

Oslashvrige faktorer af betydning Under studiebesoslashgene iagttog deltagerne ogsaring andre faktorer man ikke maring overse selv om de dog ikke er hyppigt forekommende og heller ikke indgaringr i et bestemt moslashnster Nogle af dem fandt man kun en enkelt gang men de blev alligevel medtaget i overvejelserne paring slutkonferencen

De paringvirker succesfaktorerne enten ved at fremme betingelserne for et bedre uddannelsesforloslashb eller ved at vise hvor der er brug for en ekstra indsats og de boslashr derfor ogsaring medtages i overvejelserne ved sammensaeligtningen af uddannelsesforloslashb for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap

Strukturrelaterede faktorer Udover den erhvervsfaglige inklusion skal uddannelsesforloslashbet ogsaring fokusere paring

den sociale inklusion af de studerende i samfundet Glemmer man den sociale inklusion (som haelignger sammen med den erhvervsfaglige inklusion) bliver inklusionsforloslashbet uholdbart De studerende har ofte et ldquodobbelt overgangsforloslashbrdquo fra skole til arbejdsmarked og samtidig fra hjem eller kostskole til en selvstaeligndig boform og det ene forloslashb kan ikke lykkes hvis det andet ikke goslashr det Forloslashbene boslashr derfor tilrettelaeliggges saring der ogsaring fokuseres paring de studerendes selvstaeligndighed medborgerskab forhold til andre fritid osv

Der skal vaeligre balance mellem fleksible og standardiserede forloslashb og procedurer For megen fleksibilitet kan give uforudsigelighed og forringe kvaliteten af stoslashtteforanstaltningerne mens man med alt for standardiserede og usmidige forloslashb risikerer ikke at kunne opfylde den enkelte studerendes behov

Det er ogsaring vigtigt at skabe gode relationer mellem studerende og arbejdsgivere En vigtig maringde at opnaring dette paring er at indgaring laeligrlingekontrakter mellem virksomheder og studerende som sikrer en passende loslashn og paringskoslashnnelse af den studerendes arbejdsindsats og samtidig giver den fornoslashdne uafhaeligngighed og mulighed for at flytte efter arbejdet (faglig mobilitet)

Nogle lande har et kvotasystem som paringlaeliggger arbejdsgiverne at ansaeligtte en vis andel af handicappede i virksomheden men det er uklart i hvilket omfang systemet faktisk er med til at fremme lige muligheder for medarbejdere med saeligrlige behov I stedet for at straffe arbejdsgivere som ikke overholder kvotabestemmelserne anbefales det at tilskynde dem til at saeligtte mere fokus paring deres behov for stoslashtte (som ikke noslashdvendigvis behoslashver at vaeligre af oslashkonomisk art)

Studiebesoslashgene viste ogsaring at nogle lande finder det vanskeligt at soslashrge for ordentlig efteruddannelse da der er for faring deltagere i maringlgruppen herfor Andre steder blev der stillet sposlashrgsmaringl om hvorvidt der findes tilstraeligkkelige muligheder for efteruddannelse til at opfylde skolers og laeligreres behov

Samarbejde er naeligvnt som en noslashglefaktor Men som nogle lande naeligvner kraeligver et godt samarbejde et forudgaringende kendskab til at haringndtere vanskelige samarbejdsstrukturer Nogle steder har man valgt at oprette stillinger kun med denne ene saeligrlige opgave for oslashje mens man andre steder har delt opgaven mellem sig dog sommetider uden klar definition af den enkeltes rolle og


ansvarsomraringde eller uden at kraeligve nogle saeligrlige kvalifikationer af de involverede parter Desuden tager det tid at udvikle gode samarbejdsstrukturer

Det blev ogsaring naeligvnt at man sagtens kan stille baringde almindelige og saeligrlige stoslashtteforanstaltninger til raringdighed da de fint kan supplere hinanden Saeligrlige stoslashtteforanstaltninger kan stilles til raringdighed hvis man ikke har formaringet at skabe tilstraeligkkeligt inkluderende arbejdspladser eller de kan bruges kortvarigt til at give de studerende et mere fokuseret uddannelses- og praktikforloslashb samtidig med at de almindelige foranstaltninger giver dem den arbejdserfaring der vil vaeligre efterspurgt af deres fremtidige arbejdsgivere

Politikker for inklusion er et andet stort problem idet mange mener at de hovedsageligt beskriver hvad inklusion ikke er Det vil derfor vaeligre en stor fordel hvis man kan udforme en klar definition eller beskrivelse af hvad der forstarings ved inklusion

Ved nogle faring besoslashg blev der naeligvnt problemer med at praktisere tvaeligrfagligt samarbejde fordi en restriktiv lovgivning om databeskyttelse hindrer udvekslingen af studierelaterede oplysninger Det vil derfor vaeligre nyttigt at undersoslashge reglerne om databeskyttelse i de lande hvor man har fundet en balance mellem fortrolighedshensyn og anvendelsen af data for at finde bedre procedurer og foranstaltninger

Laeligrergerningen er i faring lande et meget respekteret erhverv mens det i andre lande er knap saring velanset I ingen af tilfaeligldene har dette dog vaeligsentlig betydning for loslashnnen i forhold til andre erhverv Det virker dog nemmere at tiltraeligkke velkvalificerede og motiverede studerende til at uddanne sig til laeligrere i de lande hvor faget nyder stoslashrst respekt

Endelig har det lokale aspekt en vaeligsentlig betydning Fokus paring lokalsamfundet faringr lokale politikere til at engagere sig mere i inklusionsprincipperne og er med til at skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder eller kommuner feks ved at ivaeligrksaeligtte aktiviteter til opfyldelse af virksomhedernes sociale ansvar eller indgaring forud forhandlede aftaler

Procesrelaterede faktorer Det er vigtigt at de studerende medvirker aktivt i hele laeligringsprocessen Det

betyder bla at de skal have reelle og individuelle valgmuligheder og at de selv skal kunne tage beslutninger hvor det overhovedet er muligt Netop denne situation giver ofte foraeligldrene baringde udfordringer og muligheder Det kan vaeligre svaeligrt for foraeligldrene at finde den rette balance saring de hverken overbeskytter den unge eller overvurderer hans eller hendes evne til at klare overgangen fra at vaeligre afhaeligngig af andre og til at blive en voksen person med egne holdninger og oslashnsker for fremtiden Her kan det vaeligre nyttigt med nogle klare regler og procedurer samt stoslashtte til foraeligldrene gennem denne fase

Der er ogsaring brug for en form for vidensharingndtering hvis man skal fastholde og videreudvikle laeligrernes viden og erfaring Man kunne feks indfoslashre systemer til udveksling af materialer ressourcer og praksis Man boslashr ogsaring sikre laeligrerne gode karrieremuligheder i ansaeligttelsen (feks gennem faste kontrakter karriereudvikling mentorordninger og samarbejde med relevante organer)

Man har hovedsageligt fokus paring at forberede studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap til allerede eksisterende job men


nogle lande naeligvner en alternativ tilgang nemlig at skabe jobmuligheder Man kan benytte sig af alternative ansaeligttelsesforhold (feks i socialoslashkonomiske virksomheder eller beskyttede vaeligrksteder) eller definere nogle bestemte opgaver i virksomhederne som kan kobles sammen og blive til et job for en studerende med saeligrlige behov eller handicap En saringdan form for ansaeligttelse kraeligver medvirken fra alle parter hvilket skal tages med i overvejelserne

Overgangen fra uddannelse til arbejde kan naturligvis vaeligre problematisk fordi der er forskellige parter involveret i processen (fra uddannelsessystemet og fra den offentlige eller private sektor) og som oftest kan de kun handle inden for rammerne af deres eget omraringde Skal dette aeligndres (feks ved at give arbejdsgivere indflydelse paring uddannelsessystemet eller give uddannelsessystemet mere indflydelse paring arbejdsforholdene) skal der vaeligre medarbejdere og myndigheder der kan vaeligre bindeled mellem systemerne og sikre de studerende en problemfri overgang

Endelig viste det sig at kun faring uddannelsesinstitutioner leverandoslashrer eller administrative organer kunne fremlaeliggge data om resultater for erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige behov eller handicap (Forskellen mellem outcome (resultater) output effekt og indflydelse forklares naeligrmere nedenfor) I de fleste tilfaeliglde har man kvantitative data om output men med begraelignset information om effekt eller virkning Kvalitetssikring boslashr derfor fokusere paring outcomeresultater som den vigtigste indikator for hvorvidt uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet kan omsaeligtte politikker til praksis

Resultatkategorier Resultater forstarings normalt som de produkter man faringr ud af at udforme og ivaeligrksaeligtte specifikke strukturerinput og processer De ovenfor beskrevne moslashnstre indeholder anbefalinger relateret til saeligrlige faktorer for disse Herudover boslashr man forsoslashge at besvare to vigtige sposlashrgsmaringl

Hvilke typer af resultater er relevante

Hvordan udnytter man resultaterne til bedre at forstaring hvor der er brug for en forbedring af strukturerinput og processer

Hensigten med projektet var ikke at indsamle omfattende kvalitative eller kvantitative data som en slags bevis paring et vellykket studiebesoslashg og udvaeliglgelsen af eksempler var ikke baseret paring nogle kriterier for repraeligsentativitet Men det var alligevel overraskende at kun faring eksempler viste mere end blot basale kvantitative data om de studerendes deltagelse i undervisningen faeligrdiggoslashrelse af forloslashbet eller evne til at finde arbejde inden for et vist tidsrum De fleste politikker indeholder hoslashje maringlsaeligtninger saringsom forbedring af livskvaliteten for personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap fuld integration og lige muligheder Men oftest har man kun de mest basale midler til at maringle opnaringelsen af disse maringlsaeligtninger og de er ikke gode nok i vurderingen af disse komplekse begreber


Problemet med udviklingen af indikatorer for saringdanne begreber er beskrevet i en anden af agenturets rapporter7 og behandles ikke naeligrmere her I relation til dette projekt vil vi se paring udvaeliglgelsen af nogle specifikke resultater fra de nedenfor beskrevne kategorier

De fleste af de lande der var vaeligrter for studiebesoslashgene er paringvirkede af den europaeligiske finanskrise og selv om man kan definere omraringder for forbedring og udarbejde anbefalinger er man noslashdt til at vaeligre opmaeligrksom paring disse ydre faktorer som man ingen direkte indflydelse har paring Projektdeltagerne afstod derfor fra at definere ldquovellykketrdquo som man normalt ville goslashre det i den mest relevante indikator overgangsprocenten af personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap fra uddannelse til job Overgangsprocenten forventes at falde under vanskelige oslashkonomiske forhold Man anvendte i stedet en bredere definition af resultater og fokuserede analysen paring faktorer relateret til strukturinput og proces i eksemplerne fra hvert enkelt land

Resultaterne fra studiebesoslashgene er inddelt i de fire nedenfor beskrevne kategorier for bedre at kunne identificere succesfaktorer i de givne eksempler

Output refererer feks til tal som antallet af erhvervsuddannelsesforloslashb deltagere eller faeligrdiguddannede

Effekt vedroslashrer aeligndringer observeret hos de studerende (feks flere bloslashde kvalifikationer holdningsaeligndringer stoslashrre selvtillid) overgangsrater (feks til arbejdsmarkedet andre former for uddannelse eller beskyttet arbejde) overgangsrater til virksomheder hvor studerende tidligere har vaeligret i praktik frafaldsprocenter (som foslashlge af aeligndrede forloslashb eller strukturer) eller holdninger hos arbejdsgiverne

Indflydelse relaterer til aeligndringer observeret af de studerende Det kan vaeligre aeligndringer i deres tilfredshed med skolen uddannelsesforloslashbet eller laeligrerne opfattelsen af deres uafhaeligngighed selvtillid eller selvsikkerhed og en generel foslashlelse af at vaeligre mere stabile modne eller stolte af deres praeligstationer

Outcomeresultater refererer til de mere omfattende sociale fordele forbundet med eksemplet som feks oslashget livskvalitet mindre afhaeligngighed af sociale ydelser og holdningsaeligndringer i samfundet

Man kan ud fra denne inddeling fremsaeligtte foslashlgende forslag til udvaeliglgelse af resultattyper

Det er normalt relativt enkelt at indhente data vedroslashrende output da de hovedsageligt er kvantitative og oftest allerede tilgaeligngelige fra administrative eller finansielle myndigheder Output-relaterede data er relevante for organisationsstyring da de kan vise den organisatoriske effektivitet (hvis de er opdaterede) En daringrligt ledet organisation vil naeligppe kunne levere erhvervsuddannelser af hoslashj kvalitet paring laeligngere sigt Det foreslarings derfor at udvaeliglge relevante output-relaterede data for organisationsledelse

Effektdata er vaeligrdifulde i forbindelse med forbedringer af organisatoriske strategier hvor disse er kaeligdet sammen med strategiske maringlsaeligtninger En strategisk maringlsaeligtning kunne feks vaeligre et oslashget kendskab til lokaloslashkonomien med henblik paring at forbedre beskaeligftigelsesmulighederne for unge med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Dette kan indebaeligre praktisk arbejde i

7 European Agency for Development in Special Needs Education 2009 Indikatorer ndash Udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa Odense og European Agency for Development in Special Needs Education 2011 Participation in Inclusive Education ndash A Framework for Developing Indicators Odense


lokale virksomheder Indsamling af data om feks andelen af studerende som har underskrevet kontrakt med disse virksomheder vil vaeligre en relevant indikator til evaluering af strategiens effektivitet Det foreslarings at udvikle relevante effektindikatorer for hver strategisk maringlsaeligtning og at saeligtte tal paring maringlsaeligtningerne for at kunne verificere deres opfyldelse ved hjaeliglp af disse indikatorer

De studerende er centrum for alle tiltag og skal medvirke aktivt i udformningen af rammer og foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af individuelle behov Her er det afgoslashrende at have data der fortaeligller noget om hvordan ydelserne har indflydelse paring de studerende for at kunne forstaring deres opfattelse af effekt og tilfredshed med en given foranstaltning Forslaget i denne forbindelse garingr ud paring at udvikle tilgaeligngelige vaeligrktoslashjer (feks undersoslashgelser eller interviews) saring man jaeligvnligt kan maringle de studerendes opfattelse gennem hele forloslashbet ndash fra optagelsen paring studiet til overgangsforloslashbet og maringske endnu laeligngere

Outcomeresultater viser sig foslashrst senere og efter gennemfoslashrelsen af relevante foranstaltninger og det er ofte vanskeligt definitivt at tilskrive dem foranstaltningens eksistens Det er dog muligt at verificere i hvilket omfang maringlsaeligtningerne for politikker er opfyldt feks gennem en specifik foranstaltning Det foreslarings at analysere outcomeresultater med jaeligvne mellemrum feks ved hjaeliglp af casestudier eller fokuseret forskning for at finde ud af om en organisation fortsat opfylder sit overordnede formaringl

Brug af resultater Resultater er den vigtigste informationskilde naringr man skal afgoslashre hvorvidt de implementerede strukturerinput eller processer er af tilstraeligkkelig god kvalitet Resultater skal foslashrst og fremmest bruges til den fortsatte forbedring af rammer og procedurer Offentliggoslashrelse eller andre formaringl boslashr vaeligre af mindre betydning Erhvervsuddannelserne har brug for at etablere og vedligeholde et kontrolsystem efter hvilket man jaeligvnligt kan indsamle fortolke og bruge noslashgleresultater til at definere hvilke forbedringer der er brug for i relation til strukturerinput og processer

Der er naturligvis forskel paring hvilke resultatdata en leder og en laeligrer har brug for Det er derfor vigtigt at soslashrge for at alle involverede parter faringr de resultater der har relevans for deres specifikke opgaver Her kunne det vaeligre nyttigt at inddrage parterne i den foslashrste fase af arbejdet med at definere eller udvikle relevante data og indikatorer

Den optimale loslashsning ville vaeligre at alle involverede parter i dataindsamlinger (det gaeliglder ogsaring feks svarpersoner i sposlashrgeundersoslashgelser) har adgang til resultaterne og er med til at fortolke dem Indsamlingen af nyttige data kraeligver dog altid en ekstra indsats og organisationer boslashr derfor foslashrst ivaeligrksaeligtte en cost-benefit-analyse for at fastslaring det noslashdvendige ndash og acceptable ndash omfang af dataindsamlingen

Enkelte studiebesoslashg afsloslashrede at love om beskyttelse af persondata i det besoslashgte land goslashr det umuligt at indsamle de rette data feks naringr personen har forladt organisationen Men nogle lande har bestemmelser om anonymisering i forbindelse med dataindsamling som alligevel goslashr det muligt at indsamle brugbare data og samtidig respektere privatlivets fred Det foreslarings at definere for hvilke resultater der kraeligves data hvor disse er noslashdvendige i arbejdet med at forbedre forskellige niveauer af erhvervsuddannelsessystemet Det anbefales ogsaring at politiske beslutningstagere og


eksperter i databeskyttelse udformer klare regler vedroslashrende anonymisering aggregering og anvendelse af de indsamlede data


BILAG 1 LISTE OVER EKSPERTER

Land Deltagende eksperter

Cypern Maria Evripidou Kostas Pistos

Danmark Henrik Hedelund Pia Cort

Estland Meeli Murasov Aile Notildeupuu Mari Tikerpuu

Finland Kaija Suorsa-Aarnio Tarja Maumlnty

Flamsk Belgien Inge Plackleacute Thierry Jongen

Frankrig Serge Ebersold Reacutemy Leblanc

Graeligkenland Anastasios Asvestas Chrysoula Stergiou

Holland Freerk Steendam Jeroen Stok

Irland Fionnbarra OrsquoMurchu Emer Ring Rory OrsquoSullivan

Island Ragnheiethur Boacuteasdoacutettir Thordis Olafsdoacutettir

Letland Tatjana Truscelova-Danilova Ilva Berzina

Litauen Liuda Radzeviciene Egle Zybartiene

Luxembourg Fernand Sauer Marie-Paule Muller

Malta Vincent Borg Maria Ciappara

Norge Liv Frilseth Bjoslashrn Baugstoslash

Polen Witold Cyron

Portugal Luis Capucha Edgar Pereira Pedro Mateira

Schweiz Susanne Aeschbach Myriam Jost-Hurni Mr Rene Stalder

Slovenien Bernarda Kokalj Frančiška Al-Mansour

Spanien Mariacutea Eugenia Caldas Amparo Marzal


Storbritannien (England) Linda Jordan Sharon Gould

Storbritannien (Nordirland) Shirley Jones

Storbritannien (Wales) Stephen Beyer

Sverige Marie Toumlrn Eva Valtersson

Tjekkiet Vera Kovařǐkovaacute Lucie Prochaacutezkovaacute

Tyskland Ulrich Krause Margit Theis-Scholz

Ungarn Katalin Simon

Oslashstrig Dietmar Vollmann Ursula Ortner

Raringdgivningsgruppe

Preben Siersbaek (Danmark) Lucie Bauer (Oslashstrig) Berthold van Leeuwen (Holland) Regina Labiniene (Litauen) Anabel Corral Granados (Agenturet) Victoria Soriano (Agenturet) Mary Kyriazopoulou (Agenturet) Harald Weber (Agenturet)

Eksterne eksperter Maria Hrabinska (Cedefop) Serge Ebersold (INSHEA)


BILAG 2 LISTE OVER FAKTORER FOR INPUT STRUKTUR OG PROCES

Bilaget indeholder en liste over de 68 succesfaktorer projektdeltagerne fandt frem til efter studiebesoslashgene De tilhoslashrende forklaringer er udelukkende baseret paring besoslashgene og eksperternes observationer Faktorerne refererer ikke til teoretiske begreber men til observeringer foretaget i nogle eller alle af de 26 deltagende lande Nummereringerne henviser til omtalen af faktorerne i rapporten Faktorer med en hoslashj hyppighedsfrekvens som foslashlgelig indgaringr i modellen for erhvervsuddannelser er markeret med

1 Infrastruktur af hoslashj kvalitet (feks bygninger og transportnet samt uddannelsesmaeligssig infrastruktur) Skolers og virksomheders fysiske omgivelser er tilpasset personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Man har udstyr og undervisningsmaterialer af hoslashj kvalitet (ny teknologi opdaterede it-systemer)

21 Motiverede og engagerede skoleledere og medarbejdere Skoleledere og medarbejdere er motiverede og engagerede og giver gerne udtryk for deres entusiasme

22 Effektiv skoleledelse Skolens leder er effektiv vaeligrdsat og respekteret Der er en klar og velfungerende ansvarsfordeling af ledelsesarbejdet

23 Velkvalificerede laeligrere og oslashvrige faglige medarbejderestoslashttepersonale Medarbejdere har gode kvalifikationer paring universitetsniveau eller fra erhvervsuddannelser ogeller erfaring fra erhvervslivet og de har gode muligheder for loslashbende efter- og videreuddannelse samt personlig og faglig udvikling

24 Laeligrere med specialpaeligdagogisk erfaring Laeligrere har ud over laeligreruddannelsen ogsaring specialpaeligdagogisk erfaring

25 Mulighed for efter- og videreuddannelse for alle medarbejdere Laeligrere og andre faglige medarbejderestoslashttepersonale tilbydes loslashbende efter- og videreuddannelse

26 Tvaeligrfaglige teams Der er oprettet tvaeligrfaglige teams med fagfolk bestaringende af baringde laeligrere vejledere sagsbehandlere psykologer ergoterapeuter og stoslashttepersonale

27 Tilstraeligkkeligt antal laeligrere Man har mindre klasser fordi det giver bedre laeligring Der er ekstra laeligrerestoslashttepersonale efter behov

28 Tilstraeligkkeligt antal stoslashttemedarbejdere Man har en bred vifte af stoslashttetilbud i skolen baringde gennem hjaeliglpere assistenter ledere og fagfolk som kan hjaeliglpe de studerende under virksomhedspraktikken

29 Medarbejdere med erhvervserfaring Uddannelsesstedets medarbejdere har erfaring fra tidligere job i erhvervslivet industrivirksomheder eller lignende

210 Stabile medarbejdere Et team af stabile medarbejdere uden for megen udskiftning er med til at opbygge og vedligeholde et godt samarbejde med arbejdsgivere



31 Formelle samarbejds- og netvaeligrksstrukturer Man har et formelt etableret og koordineret samarbejde (i modsaeligtning til det uformelle tilfaeligldige samarbejde som kun involverer enkelte personer) med arbejdsformidlinger oslashkonomiske stoslashtteorganer ungdomsvejledninger kommuner frivillige organisationer mv

32 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner ministerier og arbejdsgivere (nationalt og lokalt) Man har forskellige organer som koordinerer samarbejdet med ministerier arbejdsgivere (feks om jobvejledning) kommuner og skoler (feks om erhvervspraktik)

33 Formelt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og foraeligldre Man har en fastlagt strategi for at oslashge foraeligldrenes aktive deltagelse i de unges laeligring baseret paring dialog med dem som ligevaeligrdige samarbejdspartnere Man sikrer at foraeligldrene har indflydelse paring i hvilken virksomhed deres boslashrn kommer i praktik

34 Samarbejde mellem almene skoler og specialskoler (feks speciallaeligrere som hjaeliglper laeligrere i de almene skoler faeliglles aktiviteter) Specialskoler og almene skoler samarbejder med hinanden og med andre institutioner om uddannelsesforloslashb for studerende med saeligrlige behov eller handicap feks ved at lade speciallaeligrere undervise i almene erhvervsskoler eller omvendt

35 Nationalt samarbejde mellem erhvervsuddannelser laeligringsudbydere og ministerier Ministerier samarbejder med og informerer laeligringsudbydere om nationale politikker

41 Erhvervsforberedende undervisning Man har erhvervsforberedende undervisning allerede i grundskolen

42 Samarbejde med lokale virksomheder om praktik ogeller arbejde efter endt uddannelse Man har et taeligt samarbejde med lokale arbejdsgivere om praktikforloslashb og arbejde efter endt uddannelse

43 Undervisningsforloslashb vurderinger og kvalifikationer er tilpasset arbejdsmarkedets nuvaeligrende og fremtidige behov Undervisningen evalueres loslashbende baringde internt (feks i forhold til de seneste arbejdsmarkedsanalyser) og eksternt (feks af nationale institutter) saring den loslashbende kan tilpasses arbejdsmarkedets krav Arbejdsmarkedsrepraeligsentanter kan tage del i disse evalueringer feks ved deltagelse i eksamener eller skolebestyrelser

44 Medarbejdere og ressourcer i hele overgangsforloslashbet Man har erhvervsvejledere karriereraringdgivere eller andre former for vejledning herunder opfoslashlgning (ogsaring for arbejdsgivere) til raringdighed for studerende med saeligrlige behov eller handicap naringr de soslashger eller lige har faringet arbejde

45 Oslashkonomisk kompensation Arbejdsgivere har mulighed for at faring oslashkonomisk kompensation for eventuelt nedsat arbejdsevne hos ansatte med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap feks gennem loslashntilskud fra nationale eller lokale myndigheder

46 Studerende kommer ind i det almene system Studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap hjaeliglpes ind i det almene system (feks ved hjaeliglp af arbejdsformidlingen som vurderer deres parathed til en laeligreplads eller behov for et erhvervsforberedende kursus) og undgaringr saringledes at blive fastholdt i specialundervisningssystemet

51 Nationalfoslashderal lovgivning om inkluderende undervisning paring ungdomsuddan-nelserne Man har national ogeller foslashderal lovgivning om inkluderende undervisning paring ungdomsuddannelserne med bestemmelser om nationale maringl for inkluderende undervisning unge med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap ansvarsfordeling (decentralisering til regionale eller lokale organer) studenterorienteret laeligring og fleksibilitet til at haringndtere forskelligheder hos studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov over alt i landet

52 Tilpassede undervisningsforloslashb for unge med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap som ikke kan foslashlge en almen ungdomsuddannelse (i overensstemmelse med EUrsquos initiativ om uddannelse til alle) Nationale politikker i henhold til EUrsquos initiativ om uddannelse til alle giver studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap som ikke kan foslashlge en almen ungdomsuddannelse ret til at faring tilpasset uddannelsesforloslashbet deres behov

53 Lovgivningen om handicap sikrer de unges borgerrettigheder og muliggoslashr uddelegering af ansvarsomraringder til lokale og regionale organer med fokus paring innovation og samarbejde Loven om handicap lige muligheder ogeller ikke-diskrimination sikrer de unges borgerrettigheder (i forhold til ansaeligttelse uddannelse tilgaeligngelighed borgerskab osv) og goslashr det muligt at uddelegere ansvarsomraringder til lokale og regionale organer hvilket fremmer samarbejde og innovative tiltag

54 Lovgivning om beskaeligftigelse for personer med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap (direktiver nationale strategier) som sikrer stoslashtte ved ansaeligttelsen samarbejde mellem de involverede parter og politikker til fremme af beskaeligftigelse paring lokalt plan Politikker fremmer inklusion af studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap paring arbejdsmarkedet og giver mulighed for ekstra stoslashtte hertil stoslashtter den lokale beskaeligftigelse og giver mulighed for et sammenhaeligngende forloslashb mellem uddannelse praktik og stoslashtte ved ansaeligttelse efter endt skolegang

55 Lovgivning om stoslashtte til skoler som har studerende med saeligrlige undervisnings-maeligssige behov eller handicap ogeller studerende og foraeligldre Lovgivningen sikrer stoslashtte (feks i form af flere oslashkonomiske midler flere laeligrere pr studerende ekstra stoslashttepersonale tvaeligrfaglige teams tilpassede undervisningsmaterialer ledsagere skattelettelser og ekstra stoslashtteforanstaltninger) til skoler studerende og deres foraeligldre

56 Lovgivning om laeligrepladser med arbejdsopgaver paring forskellige niveauer som giver de studerende tilsvarende kvalifikationer Der er tilstraeligkkelig fleksibilitet i lovgivningen til at kunne tilbyde de studerende laeligrepladser med forskellige opgaver som giver dem kvalifikationer paring forskellige niveauer saring man kan imoslashdese individuelle behov Man kan feks skifte mellem laeligrepladser af kortere og laeligngere varighed ogeller til et andet uddannelsesforloslashb

61 Engagement omsorg og faeligllesskab samt positive holdninger som er med til at skabe lige muligheder Laeligrerne tror paring de studerendes evner og ser muligheder frem for begraelignsninger De vil gerne have alle studerende til at foslashle sig sikre paring sig selv og deres arbejde De giver de studerende selvtillid og er med til at udvikle deres personlighed



62 Tvaeligrfagligt og velkoordineret samarbejde Man har tvaeligrfaglige teams med en klar rollefordeling (laeligrere fysioterapeuter vejledere i skoler og virksomheder talepaeligdagoger erhvervsvejledere mv) og et godt samarbejde som fungerer ved hjaeliglp af god intern og ekstern kommunikation

63 Efter- og videreuddannelse Uddannelsesinstitutioner tilbyder loslashbende efter- og videreuddannelse til alle laeligrere og stoslashttemedarbejdere herunder peer-to-peer-undervisning seminarer mv

64 Tilpasning af paeligdagogik og teknikker i skoler og virksomheder Laeligrere og vejledere kan tilpasse deres paeligdagogiske metoder til arbejdsgiverens behov og kan tilbyde innovativ og individuel stoslashtte

65 God kontakt mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder Uddannelsesinstitutioner har et godt samarbejde med lokale arbejdsgivere om praktikforloslashb og beskaeligftigelsesmuligheder efter endt uddannelse

66 Tilstraeligkkelig stoslashtte til faglige medarbejdere De faglige medarbejdere faringr tilstraeligkkelig teknisk faglig og psykologisk stoslashtte og opbakning til at de kan tilpasse laeligseplaner og materialer til studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap

71 Balance mellem teoretiske fag og praktik Der er i uddannelsesforloslashbet god balance mellem teoretiske fag og praktik i virksomheder

72 Fokus paring praktikjobtraeligning med teoretiske fag indbygget i forloslashbet Der saeligttes fokus paring praktikjobtraeligning (i modsaeligtning til teoretisk laeligring) hvor studiets hovedfag indgaringr som en del af praktiske projekter

73 Studenterorienteret laeligring Studenterorienteret laeligring sikrer at paeligdagogiske metoder og materialer laeligseplaner vurderinger maringlsaeligtninger osv tilpasses de studerendes individuelle behov

74 Individuelle planer for laeligring praktik og overgangsforloslashb Man soslashrger for at udforme og anvende individuelle planer for laeligring praktik overgangsforloslashb mv

75 Trivsel og sociale faeligrdigheder Man laeliggger vaeliggt paring de unges trivsel og udvikling af sociale og personlige faeligrdigheder herunder kendskab til borgerrettigheder og -pligter hverdagsaktiviteter mv

76 Innovativ undervisning Man soslashrger for at praktisere innovative undervisningsmetoder og -tiltag som peershylaeligring rollespil loslashsning af reelle opgaver og laeligring gennem spil (feks matematik)

77 Mulighed for at avancere Fleksible undervisningsforloslashb goslashr det muligt for de studerende at starte paring et lettere forloslashb og senere skifte til et forloslashb paring hoslashjere niveau

78 Vejledning under praktik og ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse Studerende faringr hjaeliglp af laeligrere vejledere i virksomheder assistenter studievejledere mentorer mv baringde under virksomhedspraktik og efter endt uddannelse Unge med et loslashnnet arbejde faringr stoslashtte af erhvervsvejledere og

assistenter gennem ordninger med stoslashttet beskaeligftigelse med gradvist aftagende stoslashtte over tid

79 Stoslashtte til studerende og arbejdsgivere i overgangsforloslashbet Erhvervsvejledere eller karriereraringdgivere vejleder de studerende om beskaeligftigelsesshymuligheder og formidler kontakten med arbejdsgivere lige som de hjaeliglper med jobansoslashgninger informerer arbejdsgivere og giver de unge ekstra stoslashtte og raringdgivning efter behov

710 Opfoslashlgning og fortsat beskaeligftigelse Der foslashlges loslashbende op paring de unges og arbejdsgivernes behov med henblik paring at sikre den unges fortsatte ansaeligttelse i virksomheden

711 Erhvervsfaglige forloslashb (kurser programmer og opnaringelse af arbejdserfaring) med loslashsning af opgaver for virkelige kunder Der loslashses opgaver under forloslashbet som involverer reel kundekontakt

712 Fokus paring de studerendes faeligrdigheder Der fokuseres paring de studerendes faeligrdigheder dvs hvad de kan og ikke hvad de ikke kan ud fra en faeliglles tro paring deres styrker og muligheder som effektive midler til at oslashge selvvaeligrdet og selvtilliden

81 Samarbejde netvaeligrk og aringbenhed Man har et staeligrkt lokalt netvaeligrk og et godt samarbejde med forskellige aktoslashrer som kommunen arbejdsformidlingen diverse stoslashtteorganer handelskamre ngoer frivillige organisationer foraeligldre fagforeninger mv

82 Foraeligldresamarbejde Der eksisterer et godt og ligevaeligrdigt samarbejde med de studerendes foraeligldre

83 Positive holdninger Arbejdsgivere har positive erfaringer med praktikanter og ansatte med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Foraeligldre har positive erfaringer med uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere og de studerende er tilfredse med den stoslashtte de faringr Oslashkonomiske bidragydere kan se at de faringr valuta for pengene

84 Forbindelser med lokale arbejdsgivere og virksomheder baseret paring tillid og erfaring Et mangearingrigt og veletableret samarbejde med lokale arbejdsgivere og virksomheder betyder at en stor del af de studerende kan faring arbejde i den virksomhed hvor de har vaeligret i praktik fordi arbejdsgiverne af erfaring ved at de kan faring den stoslashtte de har brug for

91 Forskellige kvalifikationsniveauer Differentierede forloslashb og eksamensbeviser goslashr det muligt at tilegne sig forskellige kompetencer og faeligrdigheder og faring godkendt opnaringelsen af individuelt definerede maringl

92 Portfoliomapper Man har portfoliomapper med beskrivelser af de studerendes faeligrdigheder og praeligstationer og ofte ogsaring af hvilken slags stoslashtte der er behov for paring arbejdspladsen

93 Samme slags eksamensbeviser De studerendes uddannelsesforloslashb ligner det deres ikke-handicappede medstuderende faringr og eksamensbeviserne er de samme selv om studerende med saeligrlige behov eller handicap har brugt laeligngere tid eller faringet ekstra stoslashtte under forloslashbet



94 Supplerende beviser Studerende kan faring individuelle beviser paring deres praktiske faeligrdigheder af de lokale arbejdsgivere

95 Individuelle og fleksible laeligseplaner Man kan udarbejde og anvende fleksible laeligseplaner tilpasset den enkelte studerende

96 Inklusion for alle Uddannelsesforloslashb foranstaltninger og faciliteter er tilgaeligngelige for alle ndash ogsaring studerende uden saeligrlige behov eller handicap

97 Foranstaltninger baseret paring behov Man har en fleksibel og aringben definition af saeligrlige behov og de givne foranstaltninger er baserede paring specifikke behov (feks nedbringelse af frafald)

98 Samarbejde mellem specialskoler og almene skoler Specialskoler og almene skoler samarbejder og hjaeliglper hinanden i bestraeligbelserne paring at nedbringe frafald

99 Muligheder for fordybelse eller videreudvikling Studerende har mulighed for at forbedre deres kvalifikationer og karakterer men ogsaring mulighed for at skifte til et andet forloslashb at vaeliglge mellem forskellige slags erhverv og faring et akademisk eksamensbevis ogeller et andet fagdiplom samt at foslashlge en laeligseplan tilpasset deres behov

910 Nedbringelse af frafald Skolen soslashger aktivt at nedbringe frafald i taeligt samarbejde med lokale myndigheder og finder alternative muligheder til studerende der falder fra i utide

911 Kvalitet i uddannelsen Forloslashbene tilfoslashjer kvalitet i uddannelsen og de unges forberedelse til arbejdsmarkedet

912 Information om laeligringsmuligheder Information om laeligringsmuligheder formidles effektivt feks ved hjaeliglp af brochurer med forskellige links til jobportaler oslashvrige muligheder og andre vigtige oplysninger

913 Skoler viser inkluderende praksis Lighed er en integreret del af skolens praksis og vises tydeligt i interaktionen mellem laeligrere og studerende baseret paring en inklusiv politik med strategier for videreudvikling

914 Tilbagevenden til skolen Studerende kan uden restriktioner vende tilbage til uddannelsesinstitutionen hvis deres job i virksomheden ikke garingr som oslashnsket

915 Faeliglles politik for alle skoler Nationale politikker for erhvervsuddannelsesforloslashb ivaeligrksaeligttes paring samme maringde i alle skoler

916 AEligndringer i forloslashbet Uddannelsesforloslashbet er fleksibelt og baringde struktur og laeligngde kan aeligndres saring det modsvarer de studerendes behov feks ved forlaeligngelse laeligngere praktikforloslashb forberedelsesklasser mere vaeliggt paring de praktiske fag mv

917 Forudgaringende kompetencevurderinger Studerende faringr en kompetencevurdering foslashr uddannelsen for at sikre at de vaeliglger det forloslashb der passer bedst til deres oslashnsker og faeligrdigheder

918 Obligatorisk supervision af praktikforloslashb i god tid foslashr afslutning af uddannelsen Superviserede praktikforloslashb er obligatoriske for alle studerende ndash korte og laeligngere (feks 24 uger) praktikophold saring de kan afproslashve deres faeligrdigheder og etablere kontakter med fremtidige arbejdsgivere


BILAG 3 OVERSIGT OVER FAKTORER I DE FIRE MOslashNSTRE

Faktor Ledelsesmoslashnstre Uddannelsesmoslashnstre Studiemoslashnstre Arbejdsmarkedsmoslashnstre 21 X X 22 X 23 X X X 25 X 26 X X 27 X X X 28 X X X X 31 X 33 X X 42 X X 43 X X 44 X X X X 51 X X 55 X X X 56 X X X X 61 X X 62 X X 63 X 64 X X X 66 X X X 71 X X X 72 X X X 73 X X X 74 X X X X 75 X X X 76 X 77 X X X 78 X X X 79 X X X X 710 X X X 712 X X 81 X 82 X 83 X 84 X 92 X X X 95 X X 99 X X 910 X X 911 X 916 X X 917 X X 918 X X X A X X B X X X X C X D X X E X X F X X X X


i

European Agency for Development in Special Needs Education (i rapporten benaeligvnt agenturet) er en uafhaeligngig selvstyrende organisation stoslashttet af medlemslandene samt af EUs institutioner (Kommissionen og Parlamentet)

Agenturet dets medlemslande og Kommissionen er ikke ansvarlige for indlaeligg fra enkeltpersoner i rapporten og repraeligsenterer ikke noslashdvendigvis samme holdning som udtrykt i disse indlaeligg

Redigeret af Mary Kyriazopoulou og Harald Weber European Agency for Development in Special Needs Education

Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som foslashlger European Agency for Development in Special Needs Education 2013 Erhvervsuddannelser i Europa ndash God praksis erhvervsuddannelser for studerende med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov eller handicap Odense Danmark European Agency for Development in Special Needs Education

Rapporten findes paring 22 sprog og kan downloades fra agenturets hjemmeside


ISBN 978-87-7110-443-1 (Elektronisk udgave) ISBN 978-87-7110-421-9 (Trykt udgave)

copy European Agency for Development in Special Needs Education 2013

Sekretariat Oslashstre Stationsvej 33

5000 Odense C Danmark Tlf +45 64 41 00 20

secretariateuropean-agencyorg

Bruxelles-kontor 3 Avenue Palmerston

1000 Bruxelles Belgien Tlf +32 2 280 33 59

brusselsofficeeuropean-agencyorg


Dette projekt er finansieret med stoslashtte fra Europa-Kommissionen Denne publikation forpligter kun forfatteren og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri


INDHOLD

1 FORORD 5

2 RESUMEacute 7

3 INDLEDNING 9









6 DISKUSSION 33







1 FORORD











shy


2 RESUMEacute













Studiemoslashnstre















3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































INDHOLD

1 FORORD 5

2 RESUMEacute 7

3 INDLEDNING 9









6 DISKUSSION 33







1 FORORD











shy


2 RESUMEacute













Studiemoslashnstre















3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































1 FORORD











shy


2 RESUMEacute













Studiemoslashnstre















3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































2 RESUMEacute













Studiemoslashnstre















3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































Studiemoslashnstre















3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































3 INDLEDNING





















Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron












































































































Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron








































































































Analysen
















































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron












































































































































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron
































































































































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron























































































































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron
















































































































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































skoleledere


studerende



























































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron























































































































































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



























































































































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron















































































































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































i


























i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron




















































































































i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron














































































































i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































i







































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron
































































































































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron





















































































































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron











































































































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































fremtidige krav















































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron





































































































































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron




























































































































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron






















































































































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron











































































































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron



































































































6 DISKUSSION





































































Polen Witold Cyron





























































































































































Polen Witold Cyron


















































































































































Polen Witold Cyron










































































































































Polen Witold Cyron






























































































































Polen Witold Cyron






















































































































Polen Witold Cyron




















































































































Polen Witold Cyron
























































































































































































































































































































































































































































































































Documents

Erhvervsuddannelser i Europa · Redigeret af: Mary Kyriazopoulou og Harald Weber, European Agency for Development in Special Needs Education. Uddrag af rapporten kan gengives med