Epoke – danske romaner før 1900

En internetlitteraturhistorie ved Silkeborg Bibliotek

Evalueringsrapport udarbejdet af Marie Louise Valeur Jaques

Silkeborg Bibliotek Maj 2001

www.e-poke.dk

2

Indhold

Abstract 3

Om Epoke 4

Historie 4

Formål 5

Målgruppe 5

Projektforløb 6

Udvidelsen af Epoke 6

Udbredelsen af kendskabet til Epoke 8

Evaluering 10

Forsiden 10

Øvrige elementer 12

Søg i Epoke 12

Find litteratur om litteraturen – på nettet 13

Kronologisk oversigt 13

Spørg Epoke 13

Epoke som litteraturhistorie 14

En ny litteraturhistorie 14

Målgruppen 16

Anvendelsen af links 17

Mediet 18

Udbredelsen af kendskabet til Epoke 19

Opsummering og konklusion 21

Kolofon 23

3

Abstract

Epoke – danske romaner indtil 1920 er Danmarks første og hidtil største litteraturhistorie på

internettet. Epoke har til huse på Silkeborg bibliotek og kan besøges på adressen www.e-poke.dk.

Epoke har eksisteret siden december 1997. Nærværende rapport dækker primært perioden fra

1.8.2000 til 26.3.2001, hvor Epoke er blevet videreført med midler fra Biblioteksstyrelsen,

Litteraturrådet, Edv. Pedersens Biblioteksfond, Silkeborg Kommunes kulturudvalg og Silkeborg

Bibliotek. Da Epoke ikke tidligere har været genstand for evaluering, vil det imidlertid være oplagt

at inddrage hele websitet og se samlet på det eksisterende projekt, hvad angår opbygning,

funktionalitet m.m.

I foråret 2000 havde man håbet at skaffe midler til et års fortsat drift, men dette

lykkedes ikke, og planerne for fortsættelsen af Epoke måtte derfor justeres i forhold til

fondsansøgningerne. Det var således muligt at fortsætte godt otte måneder med nedjusterede mål.

Planen for perioden fra d. 1.8.2000 har således været at få slået hul på det 20. århundrede, således at

Epoke ikke længere begrænsede sig til ”- danske romaner før 1900”, men også strakte sig ind i de

første tiår af 1900-tallet. Navnet for udvidelsen blev Den store Sommer, titlen på andet bind af

Johannes V. Jensens Kongens Fald, og arbejdsplanen indeholder dels en introduktion til perioden,

dels en fyldig gennemgang af Johannes V. Jensens hovedværk Den lange Rejse, der udkom i seks

bind fra 1908-1922. Derudover har redaktionen bag Epoke ønsket at arbejde på at udvide

kendskabet til websitet og at få flyttet epoke fra www.silkeborg-bibliotek.dk/romaner til et

selvstændigt domæne. I håb om at kunne fortsætte Epoke-projektet har redaktionen ultimo marts

2001 afsendt fire fondsansøgninger.

Evalueringsrapporten er inddelt i tre hovedafsnit. Det første ”Om Epoke” beskriver

Epokes historie, samt dets formulerede formål og målgruppe. I det andet hovedafsnit beskrives

projektforløbet, og de synlige resultater er opstillet i oversigtsform måned for måned. Endelig

indeholder det tredje hovedafsnit den egentlige evaluering, der beskriver og bedømmer Epokes

forskellige elementer, herunder dets æstetik og funktionalitet. Dette afsnit indeholder også en

beskrivelse af Epoke som litteraturhistorie og indeholder refleksioner over internettet som medie for

litteraturformidling. Her sammenholdes Epokes formål og målgruppe med den foreliggende

litteraturhistorie.

Rapporten er overvejende meget positiv over for Epoke, dog indeholder de enkelte

afsnit også anbefalinger til små justeringer og forbedringer.

4

Om Epoke

Historie

Epoke – danske romaner før 1900 så sin spæde begyndelse i december 1997 og blev til ud fra et

ønske hos afdelingsbibliotekar Per Hofman Hansen om at servicere de biblioteksbrugere, der

interesserede sig for det 19. århundredes litteratur noget bedre: I stedet for altid at få anbefalet de

samme fem romaner af bibliotekaren, skulle de og bibliotekarerne kunne bruge websitet til at få

information om perioden og dens forfattere og værker og dermed lyst og inspiration til at fordybe

sig i perioden. Reminiscenser fra denne tidlige del af projektet kan f.eks. ses under H.C. Andersen,

der indeholder en kort introduktion til forfatterskabet og til forfatterens seks romaner. I juni 1998

blev litteraturhistorikeren Iben Holk knyttet til projektet som forfatter og medredaktør. Iben Holk

har siden han dimitterede som cand.phil. i litteratur i 1977 arbejdet med litteraturformidling i

forskellige sammenhænge: som underviser, som forlagskonsulent, som medarbejder ved Danmarks

Radio og som kronikør, forfatter og redaktør af en forfatterskabsserie i 8 bind. Med Iben Holk har

Epoke udviklet sig fra at indeholde korte informative tekster til en egentlig litteraturhistorie med

idé- og åndshistoriske afsnit om periodens -ismer, med en introduktion til romanen som litterær

genre og med fyldige analyser og fortolkninger af periodens værker. Fra sommeren 2000 har det

været nødvendigt at søge fondsmidler til at fortsætte projektet. Det lykkedes i første omgang at få

bevilliget midler til små 8 måneders forlængelse frem til d. 26.3.2001, der har muliggjort en

udvidelse af det dækkede tidsrum til at inkludere de første to årtier af det 20. århundrede.

Fra ultimo marts 2001 ligger den egentlige udvikling af Epoke stille, og projektets

fremtid er uvis. Silkeborg Bibliotek og webredaktør Per Hofman Hansen vedligeholder dog fortsat

Epoke hvad angår opdatering af links og supplering af henvisninger til ny litteratur. Der er søgt

midler til dets fortsatte drift hos Velux Fonden, Lillian og Dan Finks Fond, Programstøtteordningen

under Mediesektionen i Undervisningsministeriet og Litteraturrådet. Skulle projektet opnå de

fornødne midler er redaktionens plan i første omgang at udvide det litteraturhistoriske perspektiv

med introduktioner til og læsninger af følgende markante forfatterskaber fra det 19. århundrede:

Jens Baggesen (1764-1826), Poul Martin Møller (1794-1838), Steen Steensen Blicher (1782-1848),

H.C. Andersen (1805-1875), Mathilde Fibiger (1830-1872), Amalie Skram (1846-1905) og Gustav

Wied (1858-1914).

5

Formål

Som det ses af ovenstående afsnit om projektets historie har formålet med Epoke gradvist ændret

sig, efterhånden som litteraturhistorien har taget form. Projektets formål kan delvist aflæses af

websitets kolofon, der indledes med følgende tre punkter under overskriften ”Hvad er Epoke?”:

Epoke omhandler et udvalg af romankunstens resultater fra 1800-tallet – fra H.C. Andersen til Johannes V. Jensen.

Epoke bevæger sig op og ind i 1900-tallet, når et forfatterskab og helheden gør det nærliggende.

Epoke er en introduktion til det enkelte forfatterskab, og den periode det formes af og er med til at forme. Portrættet er således en kombination af periode- og værkfortolkning. I ansøgning om tilskud til Biblioteksstyrelsens Centralbibliotekspulje (dateret 14. september)

præciseres det, nok så vigtigt, at der er tale om en ”nylæsning”. Formålet er altså ikke alene at gøre

en litteraturhistorie offentligt tilgængelig, men at give et nyt bud på en sådan. Denne nylæsning

fremgår også af formålsbeskrivelsen for det nye afsnit dækkende perioden 1900-1920 i Ansøgning

til Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker vedrørende internet-litteraturhistorien ”Den

sidste sommer / Epoke 2”, 6. april 2000:

Formålet med ”Den sidste sommer (Epoke – danske romaner 1900-1920)” er […] at udarbejde en selvstændig fortsættelse af det hidtidige projekt. Perioden 1900-1920 er et overset kapitel i dansk litteraturhistorie, idet perioden rigtignok hverken har noget ordentlig navn eller isme – hvilket vi i redaktionen har sat os for at gøre noget ved. I Epoke I [dvs. før 1900] er termen ”mytisme” anvendt. Den søsattes i en antologi udg. af Johannes V. Jensen-Centret ved Aarhus Universitet dette forår [dvs. foråret 2000].

Mytisme-begrebet skal udvikles til at bygge bro over to årtiers dansk litteratur – med andre ord mellem symbolisme og ekspressionisme. Epoke II [dvs. 1900-1920] vil i lighed med Epoke I vægte den identitetshistoriske side af litteraturhistorien ved siden af den æstetiske og kulturhistoriske.

Målgruppe

Epoke henvender sig til en bred målgruppe både den interesserede fritidslæser og til den, der

beskæftiger sig med litteratur som del af et studium. I projektets nyoprettede kolofon formuleres det

således:

Epoke henvender sig til alle, der interesserer sig for dansk litteratur- og kulturhistorie. Epoke er et uundværligt redskab for den, der læser og beskæftiger sig med dansk litteraturhistorie – det være sig i gymnasium, HF, VUC eller på universiteterne.

6

I ansøgningen til Centralbibliotekspuljen (14. september 2000) er denne målgruppe udvidet til også

eksplicit at indeholde forskere og studerende i udlandet, der beskæftiger sig med dansk litteratur.

Projektforløb

Udvidelsen af Epoke

Projektforløbet har først og fremmest budt på en udvidelse af Epokes eksisterende litteraturhistorie.

I første omgang er afsnittet om den danske impressionisme i skikkelse af forfatteren Herman Bang

blevet færdiggjort med en analyse af Bangs roman Ludvigsbakke fra 1896, med et litteraturhistorisk

kapitel Bang og symbolismen, der søger at skabe forbindelseslinjer mellem naturalismen,

impressionismen og symbolismen, og med to litteraturkritiske kapitler, I opposition til Brandes, der

belyser Bangs forhold til tidens førende kritiker Georg Brandes, og Stilens mester, der forholder sig

kritisk til Steen Fiil og Kirsten Skov: Herman Bang – prosaens mester (1998), en indføring for

gymnasieelever i Bangs alsidige forfatterskab. Samtidig med afsnittet om impressionisme er blevet

færdiggjort, startede Iben Holk forberedelsen og indlæsningen af stoffet til kapitlet Den store

Sommer 1900-1923.

Peter Hansen: Ved Faaborg Museums indvielse 24. juni 1910 (1910-12). Tilhører Faaborg Museum.

7

Den store Sommer indledes med en kulturhistorisk introduktion, der beskriver Johannes V. Jensens

forhold til Fynsmalerne og deres fælles holdning til kunsten. Efter denne introduktion følger

kapitlet om Johannes V. Jensens Den ny Verden (1907), der giver en ånds- og identitetshistorisk

introduktion til perioden. Den ny Verden (1907) er en essaysamling, der forbinder og hylder den

amerikanske livsånd med den danske og norske folkekarakter og bondekultur. Herefter følger endnu

en introduktion, nemlig til Johannes V. Jensens Den lange Rejse, der udkom i 6 bind i årene 1908 til

1922. Her gøres der rede for værkets tilblivelseshistorie, værkets komposition, inspirationskilder,

genre m.m. Dernæst følger fyldige analyser af hvert enkelt bind, der hver har fået et selvstændigt

underkapitel. Kapitlet Den lange Rejse rundes af med en gennemgang af Johannes V. Jensens værk,

Æstetik og Udvikling (1923) med undertitlen Efterskrift til Den lange Rejse, hvori Jensen reflekterer

over hele sit forfatterskab med udgangspunkt i Den lange Rejse. Dette underkapitel kommer således

til at tjene som en opsamling af og en konklusion på de foregående seks analyser.

Nedenfor ses i oversigtsform Epokes nye kapitler. Dateringen dækker over tidspunktet for

offentliggørelsen på nettet. Forud for hvert kapitel går selvfølgelig en længere arbejdsproces, der ud

over selve affattelsen spænder over indlæsning i stoffet, korrektur, fund af billedmateriale og

relevante links, udarbejdelse af litteraturliste samt den endelige opsætning på nettet. For at give et

indtryk af udvidelsens omfang er antallet af sider anført i parentes. Der er tale om kompakte

udprintede A4 sider. Vil man have en fornemmelse af, hvad det svarer til i bogform, bør

nedenstående sideantal ganges med 2, da antallet af enheder pr. udprintet side, er dobbelt så højt

som på en standard bogside. I bogform ville den samlede nye tekstmængde på Epoke altså udgøre

godt 200 sider.

August: Ludvigsbakke (1896) (5 sider) September: Stilens mester (4 sider) Oktober: Bang og symbolismen (5 sider) Realisme og Realister – I opposition til Brandes (2 sider) November: Den ny Verden (1907), 1: Systemskiftet 1901, Amerika (4 sider) Den ny Verden (1907), 2: Frank Norris (2 sider) Den ny Verden (1907), 3: Folkekarakter (2 sider) Den ny Verden (1907), 4: Bondekultur (3 sider) December: Den ny Verden (1907), 5: Ny humanisme (2 sider) Introduktion til Den lange Rejse 1-6 (4 sider) Den lange Rejse – 1: Bræen (1908) (7 sider)

8

Januar: Den lange Rejse – 2: Skibet (1912) (7 sider) Den lange Rejse – 3: Norne-Gæst (1919) (10 sider) Den lange Rejse – 4: Det tabte Land (1919) (5 sider) Den lange Rejse – 5: Christofer Columbus (1921) (8 sider) Februar: Den lange Rejse – 6: Cimbrernes Tog (1922) (10 sider) Den lange Rejse – 7: Æstetik og Udvikling (1923) (10 sider) Marts: Kolofon (2 sider) Den store Sommer - Introduktion (6 sider) I marts 2001 har Silkeborg Bibliotek ekstraordinært anvendt ca. 150 timer på at dublere

eksisterende links til Silkeborg Biblioteks egen base med tilsvarende links til den nye

landsdækkende base bibliotek.dk samt til en ”forårsrengøring” af Epoke, der bl.a. har omfattet et

check af alle eksterne links, oprettelse af en særskilt kolofon og en revidering af forsiden.

Slutteligt kan det nævnes, at som et brugervenligt tiltag har Epoke fået sit eget domæne på www.e-

poke.dk. Dette skulle gerne lette adgangen for dem, der ikke har Epoke liggende blandt deres

foretrukne links, som slipper for at gå vejen over Silkeborg Biblioteks hovedside. Af hensyn til de

mange links til Epoke, vil Epoke også fortsat være at finde på den gamle adresse.

Udbredelsen af kendskabet til Epoke

Som følge af, at Epoke ikke fik tildelt midler i det omfang, man havde projekteret med, har man

måttet se bort fra de gode intentioner om at lave mere pr for projektet i form af artikler, opsøgende

pressekontakt og et seminar om litteraturformidling på nettet. Ikke desto mindre har Epoke alligevel

fået god omtale i Bogens Verden – tidsskrift for litteratur og kultur og i Midtjyllands Avis.

Ligeledes er Epoke blevet optaget i fornemt selskab i linksamlingen på Politikens nye store bogsite.

Også Undervisningsministeriet har fået øje på Epoke og inviterede Epokes forfatter, Iben Holk, og

webredaktør, Per Hofman Hansen, til konference om IT i danskfaget, hvor de deltog med en work-

shop om Epoke. Konferencedeltagerne var gymnasie-, hf- og VUC-lærere – en virkelig god

mulighed for Epoke til at få feedback fra brugere og udveksle ideer.

Nedenfor følger en oversigt over den positive opmærksomhed, Epoke har genereret i løbet af

projektforløbet:

9

August: Afsnit om Epoke i stor artikel om Skønlitteratur på nettet i Bogens Verden, nr. 4, 2000 December: Omtalt i dagbladet Aktuelt 5.12

Artikel i Midtjyllands Avis, 14. december Nævnt i Midtjyllands Avis’ leder 16.-17. december Optaget på Politikens nye bogsite på www.politiken.dk under forfatterlinks Februar: Inviteret som foredragsholder til konference om IT i danskfaget d. 6.2.01 i Odense,

arrangeret af Undervisningsministeriet

I forlængelse af projektforløbet kan det nævnes, at VUC-efteruddannelsesseminar 2001 med 80

deltagere til august vil besøge Silkeborg Bibliotek, hvor Per Hofman Hansen vil give nogle bud på,

hvordan biblioteket bl.a. gennem Epoke informerer og skriver for skoleelever, studerende og lærere,

mens Iben Holk til oktober er inviteret til Dansklærerforeningens Årsmøde i Kolding med tema om

danskfagets fremtid. Til august vil en artikel af Per Hofman Hansen om Epoke blive publiceret i et

IT-hæfte, som Undervisningsministeriet udsender til alle landets ungdomsuddannelsessteder. Da

disse begivenheder ligger efter projektforløbet, vil de ikke blive nærmere omtalt i rapporten.

10

Evaluering

Forsiden

Epokes forside er som de øvrige dele af websitet holdt i klare og rolige farver. Baggrundsfarven er

grå med blå skrift. I menuen i venstre side af skærmen er farverne vendt om, således at

baggrundsfarven her er blå, dog med hvid skrift. Som kontrastfarve bruges rød – f.eks. i

aldusbladet/vignetten i logoet og til at markere nyheder. Til tekstafsnittene er skrifttypen Times

New Roman valgt. Både m.h.t. farve- og skriftvalg har Epoke-redaktionen valgt en klassisk løsning,

der giver god læsbarhed. Det tidløse layout er et klogt valg, der gør siden langtidsholdbar, da det,

der den ene dag er hot, jo kan blive håbløst umoderne kort tid efter.

Epokes forside efter en revidering i maj 2001.

Forsiden fylder adskillige skærmbilleder, så man er nødt til at scrolle nedad, hvis man

vil have det hele med. Yderst til venstre befinder der sig som sagt hovedmenuen med et søgefelt

11

samt links videre til Epokes forskellige elementer og hovedkapitler inddelt i perioder, -ismer og

forfatterskaber. Under søgefeltet øverst på menuen finder man altid links til de nyeste kapitler – en

fin service til Epokes stamgæster, der derved hurtigt kan orientere sig i, hvad der for tiden sker på

websitet. Indholdsmenuen følger i øvrigt med, når man bevæger sig rundt i Epoke og skulle den

forsvinde, har brugeren mulighed for at trykke på et ikon, hvorved den gendannes. For brugeren er

dette en fin foranstaltning, da man slipper for at skulle tilbage til forsiden, hvis man får lyst til at

springe til et andet kapitel.

Resten af skærmbilledet udgør naturligvis den egentlige forside. Øverst ligger fast

Epokes logo med det røde aldusblad og med undertitel og navnene på de to bagmænd. Nedenunder

følger et ”aktualitetsfelt” med skiftende illustrationer og tekst. Feltet er for det meste af dekorativ

karakter med afbildninger af forskellige bogforsider, der har forbindelse til det, der for tiden

arbejdes med på Epoke. Således har der i løbet af projektperioden været skiftende afbildninger af

nogle af de mange bøger, der er skrevet om Johannes V. Jensens forfatterskab. Ved

projektperiodens udløb ultimo marts 2001 er feltet helt atypisk et tekstfelt med en velkomst af nye

læsere via bibliotek.dk. De skiftende illustrationer i dette felt er ligesom fremhævelsen af de nye

kapitler i indholdsmenuen vigtigere for Epokes faste brugere end for de førstegangsbesøgende.

Feltet sender et hurtigt signal om, hvor Epoke befinder sig på et givent tidspunkt. Endnu vigtigere er

dog signalet som udskiftningen i sig selv sender, nemlig at der arbejdes på siden, og at der er noget

nyt at komme efter – en vigtig forudsætning for at brugerne vender tilbage igen og igen. Med til

dette felt hører en meddelelse om, at Epoke produceres og publiceres af Silkeborg Bibliotek.

Under aktualitetsfeltet følger en række mere faste elementer. Først en bjælke på tværs

med dem, der (indtil videre) har støttet projektet økonomisk: Litteraturrådet, Edvard Pedersens

Biblioteksfond, Silkeborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og Biblioteksstyrelsen. Dette er

elegant lavet med brug af de fire instansers logoer, som fungerer som links til de pågældendes

hjemmesider. Under logoerne følger afsnittet ”Epoke introduktion”, der i punktform indeholder

links til de forskellige afsnit i Epokes nyoprettede kolofon. Dernæst følger under Union Jack

afsnittet ”The Danish Literary History” med links til engelsksprogede hjemmesider om dansk

litteraturhistorie. Nederst følger afsnittet ”Sagt om Epoke” med citater, der fremhæver Epoke som

værende den eneste større internetbaserede danske litteraturhistorie og roser Epokes høje faglige

kvalitetsniveau.

Samlet set signalerer Epokes forside tekst og soberhed, hvilket stemmer godt over ens

med Epokes indhold: Det her er ikke en overfladisk popsmart side, men et sted for refleksion og

fordybelse. I det store hele må forsiden siges at være velfungerende, men det, at den indeholder så

12

mange elementer, er på samme tid dens force og svaghed. Den helt store fordel er, at når først man

har indlæst forsiden, så kan man derfra komme direkte videre til alle dele af Epoke uden at skulle

klikke sig igennem en række mellemstationer. Den uheldige bivirkning er dog, at forsiden samtidig

kommer til at virke overlæsset og uoverskuelig de første gange, man besøger den. Som

førstegangsbruger må man tage en dyb indånding og bruge lidt tid på at få overblik over forsidens

elementer og indholdsmenuens mange muligheder – en meget utraditionel netadfærd, hvor man jo

er vant til hele tiden hurtigt at orientere sig og klikke videre.

I marts 2001 gennemgik Epokes forside en mindre revidering, så den fremstår i den

form, der er beskrevet ovenfor. Denne revidering har gjort forsiden mere overskuelig, men

redaktionen bør løbende overveje, hvordan man får gjort forsiden så overskuelig og brugervenlig

som muligt, hvis man ønsker at fastholde denne form, således at man ikke risikere at miste brugere

på den bekostning.

Efter projektperiodens afslutning er forsiden i april 2001 endnu engang blevet

revideret, således at den nu fremstår i en mere enkel form, som det her efterlyses.

Øvrige elementer

Ud over de litteraturhistoriske kapitler indeholder indholdsmenuen links til en række andre

elementer. Disse vil i det følgende blive kort beskrevet og vurderet.

Søg i Epoke

Som de fleste større informationstunge websites indeholder Epoke en søgefunktion, der giver

mulighed for at søge på ord, navne og titler i Epokes sider. Søgeværktøjet hedder FreeFind og

kommer fra FreeFind Search Engine (http://www.freefind.com/). Som de fleste andre steder kan det

imidlertid være svært at få nogle brugbare søgeresultater, da ens søgeord meget let kan vise sig at

være for bredt. En søgning på ”Herman Bang” giver f.eks. 30 poster, mens ”Johannes V. Jensen”

giver 61. Dette må siges at være flere poster, end man umiddelbart kan overskue, og de fleste ville

nok have mere ud af at trykke direkte på forfatternavnet i indholdsmenuen, da hver

forfatterpræsentation indledes med en oversigt over underkapitler.

Mere overskueligt bliver det, hvis man søger på en titel. Her giver en søgning på

Herman Bangs Ludvigsbakke 6 poster, mens Johannes V. Jensens Kongens Fald giver 10. Et

brugbart resultat får man også, hvis man søger på en forfatter, der ikke behandles særskilt. Søger

man f.eks. på forfatteren Karl Gjellerup, får man tre poster, hvoraf det fremgår at Gjellerup er nævnt

en gang i forbindelse med Henrik Pontoppidan og to gange i forbindelse med Herman Bang.

13

Brugt med omtanke kan Søg i Epoke altså godt generere nogle overskuelige og

brugbare resultater. Man kunne således overveje at forsyne funktionen med nogle anbefalinger til,

hvordan man udnytter den mest effektivt.

Find litteratur om litteraturen – på nettet

Under denne overskrift er der links til en række elektroniske databaser og bibliografier, der giver

brugeren mulighed for at søge yderligere information om litteraturen og for at finde relevant

sekundær litteratur. Der er således et link til Nielsen Litteratur Information, der muligvis er

Danmarks bedste linksamling til litterære hjemmesider, og til Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi,

der er et glimrende redskab til at finde litteraturhistoriske artikler og bøger. Derudover er der

mulighed for at søge i bibliotekernes egne baser over bøger og artikler, enten i Silkeborgs egen base

eller i det landsdækkende bibliotek.dk.

Man kan måske undre sig over, at Epoke her ikke giver flere links til litterære

websteder end til Nielsen Litteratur Information, men det virker som et fornuftigt valg. Der er jo for

så vidt ingen grund til at lave og ikke mindst vedligeholde en større linksamling, når der allerede

findes en glimrende guide, som man kan henvise til. De øvrige baser, man her kan søge i, er en

hjælp til at finde relevante bøger og artikler uden for internettet. Herved adskiller Epoke sig fra de

fleste litterære websites, og tilknytningen til et bibliotek bliver pludselig meget tydelig. Det er en fin

service til Epokes brugere og må være en stor hjælp for de mange opgaveskrivere, der bruger

Epoke.

Kronologisk oversigt

Den kronologiske oversigt giver en oversigt over de værker, som Epoke har behandlet opstillet

skematisk efter årstal og med link fra værktitlen til Epokes analyse. Det er næppe en af de mest

besøgte sider på Epoke, men listen er nu et godt hjælpemiddel til at få overblik over 1900-tallets

romaner og deres forfattere. Listen udvides naturligvis løbende, efterhånden som der tilføjes nye

analyser til Epoke.

Spørg Epoke

Som en særlig service til Epokes brugere har man mulighed for at stille spørgsmål til Epokes

litteraturbrevkasse Spørg Epoke. I projektperioden har Iben Holk således brugt et par timer ugentligt

på besvarelse af spørgsmål om 1800-tallets litteratur, primært fra gymnasie- og hf-elever.

14

Brevkassen er let at betjene. Den består af 6 felter til indtastning henholdsvis af ens

spørgsmål, formål med spørgsmålet, hvad man ved om emnet i forvejen, navn, e-mail-adresse og

by/uddannelsesinstitution. Oplysningerne sendes af sted med et klik på ”Send dit brev”-knappen.

Hvis man ser på mængden af spørgsmål brevkassen modtager, særligt når det er

opgavetid, må den betegnes som en succes, og den dækker tilsyneladende et behov hos elever på

ungdomsuddannelserne til at få diskuteret problemstillinger, de støder på i deres opgaveskrivning.

Danskfagligt udfylder brevkassen således en vigtig pædagogisk funktion, nemlig at der kan være

andre indgangsvinkler til og synspunkter på en given periode eller forfatter, end den ens dansklærer

eller bøgerne måske umiddelbart lader ane.

Spørg Epoke må siges at være en særlig fin service ikke bare til opgaveskrivere, men

også for fritidslæsere, der har en enestående mulighed for at få svar på stort og småt inden for

litteraturen af en kyndig litteraturmand; og servicen bliver bestemt ikke ringere af, at Epoke lover at

vende tilbage til spørgerne inden for 24 timer.

Man kunne overveje at føre brevkassen et skridt videre og publicere udvalgte

spørgsmål og svar på nettet, som det kendes fra andre websites f.eks. netdoktor.dk, da det sikkert

kunne være lærerigt for andre end spørgeren at læse litteraturdoktorens svar. Det ville give en bedre

udnyttelse af tiden, da man ud over at nå et større publikum givetvis ville kunne spare en del

gentagelser i svarene.

Efter projektperiodens udløb varetages hvervet som brevkasseredaktør af Gitte

Horsbøl, cand.mag. i dansk og medievidenskab og lektor ved Silkeborg Amtsgymnasium.

Epoke som litteraturhistorie

En ny litteraturhistorie

Epoke er i løbet af projektperioden blevet udvidet med en imponerende mængde nyskrevet

materiale, godt 200 bogsider fordelt på kulturhistoriske, ånds- og identitetshistoriske,

litteraturteoretiske og -analytiske afsnit. Projektperioden har centreret sig omkring arbejdet med to

forfatterskaber, nemlig Herman Bangs og Johannes V. Jensens. Begge forfattere hører til den

gruppe af 1800-tallets forfattere som i høj grad stadig læses og diskuteres: Analyser af Herman

Bangs fortællinger som eksempler på den impressionistiske stil er fast inventar på pensumlisterne i

danskundervisningen på såvel ungdomsuddannelserne som på de videregående uddannelser, mens

Johannes V. Jensens Kongens Fald som bekendt blev valgt som det 20. århundredes bedste danske

15

roman af både Berlingske Tidendes og Politikens læsere. Det er således ikke den underbelyste del af

den danske litteraturhistorie, Epoke-redaktionen her har givet sig i lag med.

Et af formålene med Epoke var, som beskrevet ovenfor, at give et nyt bud på en

litteraturhistorie – en opgave, der i sagens natur ikke er nem, når der er tale om to så kanoniserede

forfatterskaber. Ser vi på de afsnit om Herman Bang, der er blevet til i projektperioden, løfter Iben

Holk opgaven ved at diskutere betegnelserne naturalisme, impressionisme og symbolisme, som

traditionelt fremlægges som modsatrettede strømninger med naturalismen og impressionismen som

realistiske kunstretninger på den ene side, og symbolismen, den stemningsprægede kunst med hang

til det metafysiske, på den anden. I afsnittet Bang og symbolismen viser Iben Holk, hvorledes

strømningerne forenes hos Bang, hvor symbolismen fremtræder som ”skærpet realisme”. Det er

ligeledes en diskussionslysten Holk, læseren møder i afsnittet Stilens mester, der er en kritik af

Steen Fiil og Kirsten Skovs undervisningsbog om Herman Bang, Herman Bang – prosaens mester

(Gyldendal Undervisning, 1998) og dens - ifølge Holk - misvisende brug af en række

litteraturhistoriske begreber.

Med det store nye kapitel Den store Sommer 1900-1922 tager Epoke hul på det 20.

århundrede med et forfatterskab, der strækker sig fra debuten med romanen Danskere fra 1896 og

helt frem til midten af det 20. århundrede. Her er det ikke i diskussionen af litteraturhistoriske og –

teoretiske begreber, at det nye skal findes, men snarere i de valgte indgangsvinkler til stoffet.

Således er Johannes V. Jensens forbindelse til Fynsmalerne ikke ukendt, men at bruge denne som

indgangsvinkel til at skildre det 20. århundredes første årtier litterært set er nyt. Ligeledes tilfører

Holk også nyt til læsningen af Jensens forfatterskab ved at flankere sin analyse af Jensens Den

lange Rejse med læsninger af to af Jensens mere ukendte værker, nemlig Den ny Verden (1907) og

Æstetik og Udvikling (1923).

Også i de afsnit, hvor det er værkanalyser af forfatternes skønlitterære produktion, der

er i centrum som i afsnittene af Bangs Ludvigsbakke og af de seks bind af Jensens Den lange Rejse

er der tale om nylæsninger og -fortolkninger af værkerne. Der er her tale om analyser, der på bedste

nykritiske maner, lader værkerne selv være det egentlige omdrejningspunkt, hvor faktorer uden for

teksterne, som f.eks. forfatterens biografi og historiske data, inddrages i det omfang, det måtte være

relevant, men ikke presses ned over teksterne.

16

Indgangssiden til det nye kapitel Den store Sommer 1900-1922

På trods af at Den lange Rejse må anses for at være Jensens hovedværk, og at det er det værk, der

mere end noget andet gav ham Nobelprisen i litteratur i 1944 (jvf. komitéens tale på

http://www.nobel.se/literature/laureates/1944/press.html), er værket i den grad blevet fortrængt af

Kongens Fald i nyere litteraturhistorier og danskundervisningen, så også her går Holk mod

strømmen med sin omfattende læsning af værket.

Målgruppen

Epokes målgruppe er som beskrevet bred: Epoke er for alle, der interesserer sig for 1800-tallets

danske litteratur. Spørgsmålet er, når man ser på det faktiske indhold, om det demokratiske forsæt

også holder. Den beskrevne nykritiske indgangsvinkel til værkgennemgangene er vigtig i denne

sammenhæng. Den gør det muligt at analysere værkerne i et sprog, hvor antallet af svære

17

litteraturteoretiske termer er reduceret til et minimum. Her kan alle med et rimeligt ordforråd være

med. Der er her tale om et godt stykke litteraturformidling, da indholdet bestemt ikke er reduceret

til laveste fællesnævner. Det er ofte tale om komplicerede forhold, der søges beskrevet i et bredt

tilgængeligt sprog, således at der bestemt stadig er noget at komme efter for f.eks.

litteraturstuderende på universiteterne og undervisere på ungdomsuddannelserne. Også de afsnit,

der er mere biografiske må siges at henvende sig til læsere på alle niveauer som f.eks. introduktion

om Jensen og Fynsmalerne.

Der er da også afsnit, hvor Epoke sikkert taber en del af sine læsere på gulvet f.eks. i

de to ovenfor teoretiske afsnit om Herman Bang. Selvom Holk også her tilstræber en lethed i selve

fremstillingen, er selve det indhold, der skal formidles, så komplekst og forudsætter et godt

kendskab til litteraturhistorien og – teorien, at en del fritidslæsere og gymnasieelever givetvis vil

give op. Det er dog afsnit som disse, der for alvor er interessante for de professionelle litterater,

studerende som færdiguddannede. Litteraturteoretiske afsnit som disse ville godt kunne undværes

på Epoke, men der er ingen tvivl om, at det ville blive en væsentlig mere tam affære, og det ville

nok vise sig svært i længden at fastholde den del af brugerne, der har et større kendskab til

litteraturhistorien i forvejen.

Min vurdering er, at man ved at stile efter så bred en målgruppe, som Epoke gør, må

acceptere, at brugernes forudsætninger vil være bestemmende for, hvilke afsnit de vil finde

interessante, og at selvom man gør sit yderste for at formidle sit stof, vil der være afsnit, hvor

stoffets kompleksitet forhindrer alle i at være med. For at tilgodese brugernes forskellige

forudsætninger kunne Epoke-redaktionen måske overveje, om de mere teoretiske afsnit f.eks. kan

markeres i indholdsoversigterne under de forskellige forfattere.

Anvendelsen af links

Det er bl.a. i brugen af links, Epoke for alvor har mulighed for at adskille sig fra de trykte

litteraturhistorier. Herom hedder det i kolofonen ”Epoke udnytter hypertekstmediet og internettets

mange muligheder”. Og det er ganske vist. Hvert afsnit indeholder således litteraturhenvisninger,

hvor der for hver bog/artikel er et link til bibliotek.dk’s base. Disse links er markeret med et bog-

ikon for hele bøger og et side-ikon for artikler. Ligeledes bruges interne links i begyndelsen af hvert

afsnit, hvor der er links til alle afsnittets underoverskrifter, således at man har mulighed for at

springe direkte hen til det, som har ens interesse. Hvert afsnit afsluttes også med interne links f.eks.

til toppen af dokumentet, til hovedsiden, til det foregående afsnit og til det efterfølgende.

18

Epoke gør naturligvis også brug af eksterne links. Således f.eks. i Herman Bang-

afsnittet I opposition til Brandes, hvor forfatteren Karl Gjellerup nævnes. Her fører et klik på

Gjellerups navn brugeren over til en kort biografi over forfatteren på den officielle svenske Nobel-

hjemmeside (Gjellerup modtog Nobelprisen i litteratur i 1917 sammen med Henrik Pontoppidan).

Et andet eksempel på denne brug af eksterne links finder man i afsnittet om den amerikanske

forfatter Frank Norris i kapitlet om Johannes V. Jensens Den ny Verden. Her afsluttes

fremstillingen med tre links til websites, man kan besøge, hvis man vil læse mere om Norris. Her er

linkene markeret med et lille kæde-ikon. Dette er blot et par eksempler af mange på brugen af

eksterne links på Epokes sider. Disse må siges at være en stor gevinst for litteraturhistorien, og

Epoke har her en klar fordel frem for en trykt litteraturhistorie, der umuligt ville kunne rumme

samme mængde af information. Samtidig er linkene en foræring til brugerne, der bliver

opmærksomme på internationale litteratursites, som de måske ikke kendte i forvejen. Et besøg på

Epoke kan således været starten på en længere surftur, der kan bringe en vidt omkring i litteraturens

verden.

Mediet

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at publicere en litteraturhistorie på nettet i stedet for

i bogform. For at starte med det sidste så må den største ulempe være læsbarheden, hvor

computerskærmen endnu ikke kan konkurrere med den trykte bog. Det er næsten ikke til at holde ud

at læse på skærmen i længere tid ad gangen. På Epoke har man gjort, hvad man kunne for at

afhjælpe dette problem. Man har som sagt valgt farver og skrifttype, der letter læsbarheden, og man

tilstræber at skrive i korte underafsnit, der holder sig inden for et skærmbillede, så læseren lettere

kan holde sammen på de synspunkter, der præsenteres. Netop fordi det er så svært at læse på

skærmen, har man også sørget for at inddele kapitlerne i mindre afsnit, der gør det muligt at printe

mindre dele af et kapitel ud. De fleste vil dog nok stadig foretrække at sidde med en almindelig bog

fremfor en bunke computerudskrifter.

Der er dog også en række fordele at få øje på, der gør Epoke til et spændende projekt

inden for litteraturformidling. For det første er der den løbende publicering af afsnit. Man behøver

ikke at vente på, der er nok stof til en bog: hver gang et større afsnit er færdigt kan det lægges på

nettet. Internettet gør det også muligt at arbejde med en mere fri arbejdsform. Man kan skifte spor

undervejs. Det er muligt at finde nye interessante indgangsvinkler og forbindelser, nye værker og

forfatterskaber, man vil udforske. Dette er naturligvis også muligt, når man arbejder på et

bogprojekt, men her vil man som oftest arbejde med en deadline, som sætter en vis begrænsning på

19

udsvingene i forhold til de oprindelige planer. Heri ligger der også et interaktivt aspekt. Epokes

forfatter kan ud fra den feedback, han får fra brugere, gå ind og revidere eller skærpe sine

synspunkter eller arbejde med vinkler på stoffet, der netop er opstået gennem en dialog med

brugerne.

Endelig er internettet et herligt demokratisk medium, der er åbent for enhver, der vel

at mærke har adgang til en internetforbindelse. Særligt i forhold til de unge, der er vant til at bruge

nettet til alskens informationssøgning, har man mulighed for at nå ud til en gruppe, der måske ikke

kommer fra hjem med litteraturhistorier på hylderne og ikke er vant til at søge information på

bibliotekerne. I det hele taget er Epoke et fornemt tilbud til eleverne på ungdomsuddannelserne,

som her har mulighed for at få præsenteret et andet bud på litteraturhistorien end det deres

dansklærer fremlægger og mulighed for at spørge og diskutere med en litterat i forbindelse med

deres opgaveskrivning i brevkassen Spørg Epoke. I forhold til, hvor mange dansklærere, der er

ansat på landsplan, kan det kun undre, at Undervisningsministeriet indtil videre ikke har vist

interesse for at støtte Epokes fortsatte drift.

Udbredelsen af kendskabet til Epoke

Epoke fik desværre ikke i denne omgang nok midler til, at der også blev plads til at afsætte tid og

midler til et større pr-fremstød. At Epoke alligevel har fået pæn pressedækning, viser at Danmarks

største litteraturhistorie på nettet er en god historie, som flere skribenter selv har fundet frem til. Til

hjemmesiden er knyttet statistikprogrammet Hitbox. Heraf fremgår det, at Epoke ikke har forøget

antallet af brugere i løbet af projektperioden. Besøgstallene har i løbet af år 2000 ligget nogenlunde

stabilt på 1300-1700 unikke gæster om måneden, bortset fra sommermånederne og julemåneden,

hvor det forventeligt har været lavere. Sammenholder man dette tal med besøgstallet fra

besøgstælleren på Epokes forside, der registrerer 3000-4000 besøgende om måneden, kan man se at

en del brugere må besøge Epoke flittigt.

Det er pæne tal, men det er jo beklageligt, at med de store mængde af information, der

er at finde på Epoke, at antallet af brugere ikke er blevet forøget ved at fastholde stamgæster

samtidig med, at nye brugere er kommet til. Man må håbe, at Epoke i den forhåbentlige næste

ombæring får ressourcer til at bruge både tid og penge på en pr-kampagne, da der bestemt må være

mange fra Epokes store målgruppe, der ikke kender websitet. Det bør måske ligefrem overvejes, at

man i næste omgang opprioriterer pr-delen, således at det at udbrede kendskabet til Epoke må være

lige så vigtigt som at få udvidet websitet med nye kapitler.

20

Heller ikke det litteraturseminar, der omtales i de oprindelige fondsansøgninger blev

der tid til. Det var også ærgerligt, da det må anses for at være vigtigt for den fortsatte udvikling af

Epoke, at redaktionen bag får mulighed for at diskutere litteraturformidling på nettet i et forum af

ligesindede. Et litteraturseminar kunne være en glimrende mulighed for at skabe et netværk

bestående af f.eks. redaktører for alle de større danske litteratursites.

Som et plaster på såret blev Epoke-redaktionen inviteret til at deltage med en

workshop om Epoke i Undervisningsministeriets konference om IT i danskfaget d. 6.2.01 i Odense.

Workshoppen blev godt besøgt med dansklærere fra ungdomsuddannelser i hele landet – en god

mulighed for redaktionen for at diskutere Epoke med en af brugergrupperne.

...

21

Opsummering og konklusion

I foråret 2000 søgte Epoke-redaktionen fondsmidler til et års fortsat drift med en udvidelse af

litteraturhistorien til også at omfatte perioden 1900-1920 som det væsentligste tiltag. Med

bevillinger fra Litteraturrådet, Edvard Pedersens Biblioteksfond, Silkeborg Kommunes Kultur- og

Fritidsudvalg og Biblioteksstyrelsen lykkedes det at skaffe midler til ca. 8 måneders fortsat drift,

hvilket naturligvis har betydet, at den oprindelige målsætning for perioden måtte tilpasses til at

kunne nås inden for et kortere forløb.

I projektperioden er Epokes litteraturhistorie blev udvidet med, hvad der svarer til ca.

200 bogsider – en ganske anseelig mængde, når man tager i betragtning, at der er tale om en

nylæsning af litteraturhistorien og ikke bare om at gengive allerede vedtagne synspunkter. De nye

kapitler har centreret sig om to store danske forfattere fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen

af 1900-tallet, Herman Bang og Johannes V. Jensen, fordelt på litterære analyser af forfatternes

værker, kulturhistoriske og åndshistoriske introduktioner og litteraturteoretiske diskuterende

kapitler. Med denne udvidelse har Epoke levet op til sin egen målsætning om at give et nyt bud på

litteraturhistorien ved at udfordre gængse opfattelser og ved at anvise nye veje ind i de to

forfatterskaber. Det svære stof er formidlet uden brug af for mange svære litteraturteoretiske termer,

så også her opfylder Epoke sin målsætning om at være for alle, for lystlæsere, gymnasieelever,

universitetsstuderende og professionelle litterater. I nogle af afsnittene, særligt de teoretiske, er det

imidlertid ganske komplicerede problemstillinger, der fremlægges, så selv om sproget ikke er en

hindring, vil nogle af brugerne fra de to første af ovennævnte grupper givetvis stå af, da de vil

mangle nogle af forudsætningerne for at følge argumentationen. Afsnit af denne type er imidlertid

særdeles interessante for de sidste to grupper. Omvendt henvender de mere introducerende afsnit sig

mere for interesserede uden de store forudsætninger Så selv om Epoke således er for alle, er de

forskellige afsnit af Epoke mere for nogen end for andre.

En af de ting, der ikke blev tid til i det forkortede projektforløb, var at gøre mere pr for

Epoke. Alligevel fik projektet en pæn pressedækning i løbet af perioden, hvilket viser, at

internetlitteraturhistorien er en god historie. Dog har Epoke ikke fået flere besøgende i løbet af år

2000. I betragtning af hvor mange potentielle brugere Epoke har, bør man fremover prioritere pr-

delen højere: Det må være vigtigere at nå ud til et større publikum end at forøge den allerede store

tekstmængde på Epoke med endnu et afsnit.

Epoke er et godt og lødigt projekt. Rapporten indeholder dog en række anbefalinger til

små justeringer, redaktionen kan diskutere og arbejde videre med, herunder en forenkling af

22

forsiden (er sket), en vejledning til søgefunktionen og en offentliggørelse af spørgsmål og svar fra

litteraturbrevkassen. Da Epoke ydermere er det eneste større litteraturhistoriske internetprojekt i

Danmark, kan man kun håbe på, at redaktionen har held med at få sikret den fortsatte drift gennem

den nye runde af fondsansøgninger. På sigt kan man håbe, at enten Undervisningsministeriet,

Biblioteksstyrelsen, et af universiteternes nordiske institutter eller en helt fjerde instans har mod på

at sikre og evt. overtage Epoke-projektet. Det ville være både synd og skam, hvis et kvalitetsprojekt

af denne størrelsesorden bare fik lov til at stå stille, da internetbrugere forventer fornyelse. Stilstand

for et website fremmer ikke brugernes lyst og tilbøjelighed til at besøge det.

23

Kolofon

Epoke - danske romaner før 1900. En internetlitteraturhistorie ved Silkeborg Bibliotek.

Evalueringsrapport udarbejdet af Marie Louise Valeur Jaques.

Udarbejdet som en del af projektbevillingen til Biblioteksstyrelsen.

Copyright 2001 by Marie Louise Valeur Jaques og Silkeborg Bibliotek.

Evaluator og forfatter til denne rapport:

Marie Louise Valeur Jaques (f. 1971) er cand. mag. i dansk og engelsk.

Modtager af Københavns Universitets Guldmedalje 1999 på en afhandling om billedsprog og

retorik i den danske baroklitteratur. Ansat ved Dansk Litteraturcenter 1999-2000, hvor hun bl.a. var

redaktør og medudvikler af www.litteraturnet.dk. Arbejder p.t. som freelanceredaktør, oversætter

m.m.

Side 6:

Peter Hansens maleri: Ved Faaborg Museums indvielse 24. juni 1910 er gengivet på Epoke med

venlig tilladelse fra Faaborg Museum.

Side 16:

Ved Faaborg Museums indvielse 24. juni 1910. Foto: Marius Mikkelsen. Gengivet med venlig

tilladelse fra Faaborg Museum.