Sammen !

Europa-Kommissionen

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http ://europa.eu)

Bibliografiske data findes bagest i denne publikation

Luxembourg : Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2006

ISBN 92-79-01162-6

© De Europæiske Fællesskaber, 2006Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Belgium

PRINTED ON RECYCLED PAPER THAT HAS BEEN AWARDED THE EU ECO-LABEL FOR GRAPHIC PAPER

(WWW.EUROPA.EU/ECOLABEL)

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union

Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø.Den udgives på alle officielle EU-sprog.

Den findes også på GD for Miljø’s Internet-sted for unge og miljøet :http ://europa.eu/comm/environment/youth/index_da.html

Manuskript : Benoît CoppéeIllustrationer : Nicolas ViotProduktion : European Service Network

1

Aldrig har solen skinnet smukkere. Aldrig har himlen været mere blå. Tom og Lilli går en tur langs åen sammen. Ræven Lilli springer fra tue til tue. Hun udstøder små glædeshvin. Det er, som om hun siger til Tom : «Kom nu, lad os lege gemme !». Men hendes ven standser brat. De hører en underlig lyd.

- Dunk ! Dunk ! Dunk ! lyder det.

Lilli bliver nervøs og gemmer sig.

Tom går ned på alle fire. Han nærmer sig forsigtigt. Nåeh, det er gamle Basse, biavleren i Dankøbing ! Men hvad laver han ? Nej, det er ikke muligt ! Tom rejser sig brat. Han løber hen til den gamle mand.

- Hold op med det ! råber Tom. Det er bævernes dæmning !

- Det er jeg ligeglad med ! siger gamle Basse gnavent. Dunk ! Dunk !

- Nej ! siger Tom bedende.

- Den dæmning er i vejen, min dreng ! På grund af den dæmning er min eng oversvømmet ! Og jeg skal snart bruge en båd for at komme over til mine bistader ! raser den gamle mand.

2

Tom tager hammeren ud af hånden på Basse.

- Men Basse... Den oversvømmelse er da ikke så slem ! Du skal da ikke ødelægge dæmningen bare for det ! Se, en smule oversvømmelse får bare græsset og blomsterne til at vokse bedre på din eng ! Og dér... kan du se den flotte sommerfugl ? Den har brug for en smule oversvømmelse for at overleve !

Tom tager gamle Basse i hånden.

- Øh, hvad laver du, min dreng ?

- Jeg vil vise dig, hvor skøn denne dal er ! siger Tom beslutsomt.

3

Tom giver slip på gamle Basses hånd og springer efter en sommerfugl. Basse er forpustet og klager sig :

- Pyyyh... Jeg vil gerne følge med, min dreng... men du må ikke gå så hurtigt... jeg lider af gigt ! Pyyh !

Tom hører ikke efter. Han er bare så glad over at følge sommerfuglen. Han løber med udstrakte arme, som om han havde vinger.

- Jeg flyver ! Den sommerfugl hedder en citronsommerfugl ! jubler Tom. Hvor er den flot ! Wow ! Der er en hel flok ! Fantastisk ! Hvor er det sejt !

4

Sommerfuglen flyver i siksak, flagrer rundt og sætter sig på en trækasse. Tom får tre dybe rynker i panden.

- Hvad i alverden ! Sådan en helt ny trækasse ! Hvad laver den her ? undrer Tom sig.

Gamle Basse kommer nærmere. Han stiller sig mellem Tom og kassen.

- Du skal ikke røre ved den, min dreng... Lad os være varsomme... Vi ved ikke, hvad der er i den... Kom, lad os gå videre ! foreslår den gamle mand.

I samme øjeblik rejser Lilli ørerne. Ræven kan mærke, at nogen kigger på den. Hun er helt sikker på det. Men hvem kan det være ?

5

Tom ville ønske, at sommerfuglen havde sat sig på hans hånd. Men den er allerede ved at flagre langt væk.

- Den flyver over mod den anden side af dalen ! udbryder Tom. Over mod den gamle grotte !

- Den gamle grotte ? spørger gamle Basse. Jaså...

Da de når over til grotten, er biavleren Basse tavs.

- Du ser ud, som om du er helt rørt, Basse ?

- Ja... den gamle grotte... det er mange år siden, at jeg har været her sidst... her legede jeg... med mine venner... da jeg var ung... som dig.

- Nu er det kun flagermus, der bruger grotten ! smiler Tom. De sover herinde ! Det er bedst ikke at komme for tæt på...

6

- Åh ja, flagermusene... da vi var små, var vi lidt bange for dem, selv om de ikke

gør os noget...

Med ét får Tom øje på endnu en trækasse.

- Rør ikke ved den ! siger Basse strengt. Vi rører ikke ved de kasser. Kom...

Efterhånden er de alle urolige på grund af de kasser. Lilli ser ud over horisonten. Hun er sikker på, at nogen følger efter dem. Men når hun vender sig om, kan hun ikke se nogen.

7

Solen står lavere på himlen.

- Min gigt plager mig ! puster gamle Basse. Det er et tegn på, at det snart bliver aften.

- Lad os gå tilbage til Dankøbing, foreslår Tom. Og hvis din gigt gør alt for ondt, kan du bare støtte dig til mig. Jeg er stærk !

Basse smiler bredt og støtter sig til Toms skulder.

- Du er alligevel ikke sådan en gnavpotte, når man lærer dig at kende, siger Tom med et glimt i øjet.

- Gnavpotte. Mig ? siger gamle Basse halvfornærmet. Naturligvis ikke !

8

Pludselig kommer en hel flok frøer og salamandre hoppende og krybende foran fødderne på vores venner.

- Skynd jer ! Vi må hjælpe dem over vejen ! råber Tom. Hvis der kommer en bil, bliver det en ren katastrofe !

- Uha da da ! Min stakkels ryg ! sukker den gamle mand. Nå, men hop hop små frøer, så I kan komme over !

Og lige dér, i buskene, finder Tom en ny trækasse.

- Det er bare for mystisk med de kasser, siger Basse vredt. Nu må vi give borgmesteren besked !

Bag sig hører Lilli nogle smågrene knække. Men hun kan stadig ikke få øje på nogen.

9

10

Ved fordøren tager Toms far imod den lille flok.

- Du kommer lige til tiden, Tom. Det var flot !, siger hans far.

Tom giver sin far et stort knus.

- Vi har set på sommerfugle... og flagermusegrotten... og frøer !

- Sikke mange forskellige dyr, siger hans far. Hvad siger du til at fortælle mig det hele over aftensmaden ?

- Er jeg også inviteret ? spørger gamle Basse.

- Gerne, hvis bare du lader være med at være en gnavpotte, siger Far.

- Gnavpotte, mig ? Overhovedet ikke ! svarer gamle Basse gnavent.

Mens de sidder tæt ved kaminen, fortæller Tom og Basse om deres dag.

- Far... overalt, hvor vi har været, fandt vi nogle mystiske trækasser.

- Det er sandt ! bekræfter gamle Basse. Det vil vi for øvrigt tale med borgmesteren om... allerede i morgen tidlig ! Men gaaab, hvor er jeg bare træt nu...

- Kunne du tænke dig at sove i vores gæsteværelse ? foreslår far venligt.

- For en gangs skyld vil jeg ikke være en gnavpotte, smiler Basse. Med fornøjelse !

Tæt ved brændestabelen har Lilli lagt sig til rette. Kan det være, at nogen er fulgt efter dem, helt hen

til Toms hus ?

11

Tom slår øjnene op. De står alle sammen i hans værelse... selv borgmesteren ! Basse, den gamle biavler, er der også, og han er i højt humør efter en god nats søvn.

- Næh, hr. Borgmester ! Wow ! Det er fantastisk at se Dem her. Wow ! Dankøbing-dalen er bare så edderflot. Vi har set på sommerfugle. Men... forresten, hr. Borgmester ! Har De allerede hørt om trækasserne ? Kasserne i dalen, der står mystiske kasser overalt !

12

Borgmesteren smiler og stryger Tom over håret.

- Tak, fordi du har tilkaldt mig, Tom ! Du har ret i, at vores dal er smuk, og vi er stolte af den ! Sammen med mange andre områder er vores dal en del af Natura 2000-nettet ! Natura 2000-nettet består af områder, der er som skattekister ! Skattekister, fordi der lever mange forskellige plantearter og dyrearter i dem. Og i de områder har menneskene lovet at leve fredeligt side om side med dyrene og passe godt på planterne.

- Men hvad med kasserne ? spørger Tom utålmodigt.

- Tag det roligt, Tom. Jeg skal nok forklare det hele, smiler

borgmesteren.

13

Borgmesteren tager gamle Basse, Tom og Lilli med ud i Dankøbing-dalen.

- Det er her !, råber Tom. Her hjalp vi frøerne og salamandrene over vejen !

Gamle Basse har vist glemt alt om sin gigt. Han virker helt munter.

- Frøerne sprang til alle sider, siger den gamle mand. Salamandrene smuttede ind og ud mellem stenene... lige dér ! Og også dér ! Jeg var bange for, at en bil skulle komme forbi. Vi reddede hele kolonien !

14

Borgmesteren går hen til kassen og åbner den.

- Hvad i alverden ! udbryder Tom.

Borgmesteren tager nogle pæle og plakater ud af kassen.

- Dette materiel lå og ventede på at blive sat op, siger borgmesteren. Bilisterne skal advares om, at der kan være frøer og salamandre på vejen !

- Lad os få sat de pæle i jorden hurtigt !, foreslår Tom.

- Vi har ikke et sekund at spilde, svarer gamle Basse.

Tom og borgmesteren sætter pælene i jorden. Tju Bang ! Gamle Basse klistrer plakaterne op. Lilli kan høre nogle underlige lyde i krattet. Men når hun nærmer sig, kan hun ikke få øje på nogen.

15

Borgmesteren har det varmt. Han har smøget ærmerne på sin skjorte op. Hans ansigt stråler af lykke.

- Tom, kommer du med mig hen til grotten ?

Basse går hen til borgmesteren.

- Sikke da et spørgsmål, hr. Borgmester ! Vi er naturligvis klar til at ledsage Dem !

Ude ved grotten tager borgmesteren fat på den anden kasse. Han har svært ved at løfte den, så han har brug for hjælp. Hvad kan der være i kassen, siden den er så tung ?

16

Borgmesteren får fjernet kassens låg.

- En sten med en indskrift ! udbryder Tom.

Borgmesteren læser op : «Når du kommer i nærheden af denne grotte, beder vi dig tage hensyn til flagermusene. De hviler sig herinde. De er vores venner. De hjælper os med at holde bestanden af nogle insektarter nede, så vores frugt ikke bliver ødelagt.»

- En virkelig flot sten, siger Basse anerkendende.

- Derudover, tilføjer borgmesteren, vil jeg oprette et lille center her, hvor man kan få noget at vide om flagermus, så børnene i Dankøbing bliver mere opmærksomme på dem. Og dernæst har jeg planer om at lave ture til andre Natura 2000-områder.

- Wow, udbryder Tom.

17

Lilli har netop fundet nogle underlige fodspor på brinken. Hun prøver at fange Toms opmærksomhed. Men Tom lytter til borgmesteren.

- Sig mig en gang, Basse, er det dine bistader, man kan se derovre ?

- Det er det, hr. Borgmester ! Mine bier laver en lækker honning.

- Basse, kunne du tænke dig at sælge din honning i Dankøbings særlige Natura 2000-butik ? Så vil alle finde ud af, hvor god den honning er.

Basse kan ikke tro sine egne ører.

- Min honning ? Til salg i en rigtig butik ? Hvilken ære ! Basse er begejstret.

18

Borgmesteren smiler.

- Og Basse... hvad siger du til at blive naturguide i vores smukke dal ?

- Øeh, det ville jeg skam gerne, men... min gigt... det må jeg lige tænke over, brummer den gamle mand.

Så går borgmesteren i gang med den sidste kasse. Han smiler.

- Basse, hvad siger du til, at vi bruger den sidste kasse til at bygge en lille bro over til dine bistader ? For med din gigt er det måske ikke så let at vade igennem vandet.

Borgmesteren åbner kassen. Og, sikken overraskelse, den indeholder alt, hvad man skal bruge for at bygge en lille bro.

19

20

Solen er ved at gå ned over den smukke Dankøbing-dal. Tom, gamle Basse og borgmesteren har bygget broen. Basse, den gamle biavler, smiler over hele hovedet. Til borgmesteren siger han :

- Hr. Borgmester... nu har jeg tænkt over det, og jeg vil gerne være naturguide. Jeg vil gerne tage imod Deres tilbud. Selv om gigten plager mig ! Tihi. Måske gør det arbejde mig ung igen !

Lilli kalder på Tom ved at puffe til ham med sin snude. Hun vil gerne vise ham noget. Lilli har omsider fundet ud af, hvem der holdt øje med dem : bæverfamilien !

Europa-Kommissionen

Sammen !

Luxembourg : Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2006 – 20 s. – 16,2 x 22,9 cm

ISBN 92-79-01162-6

Denne publikation kan fås gratis så længe lager haves ved henvendelse til følgende adresse :Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for MiljøInfo Center (BU9 - 0/11)B-1049 BruxellesFax : 32-2 299 61 98

http ://bookshop.eu/

KH-73-06-736-D

A-C