Energistrategi for Aalborg kommune frem til 2030

Colourbox.com

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Maj 2011


2

Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Foto: Colourbox Tekst: Lars Michael Odgaard


3

Forord Med baggrund i energikriserne i 1973 og 1979 blev der iværksat et landsdækkende arbejde med planlægning af varmeforsyningsforhold med henblik på at begrænse energiforbruget til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at øge forsyningssikkerheden. I starten var fokus derfor især rettet mod udbredelsen af na-turgas og kraftvarme. Senere kom også målsætninger omkring en mindsket miljøpåvirk-ning, herunder reduktion af CO2-emissionen, fra varmeforsyningen til. Udbygning med kraftvarmeanlæg i 1990’erne medførte en større sammenhæng mellem el- og varmeproduktion i det danske energisystem. Sammen med udbygningen med især vindmøller har der været et stigende behov for at udvide 1980’ernes varmeplanlægning, der primært fokuserede på varmeforsyning, med en mere helhedsorienteret energiplan-lægning, bl.a. med henblik på at tilgodese den øgede kompleksitet og behovet for fleksibi-litet på energiområdet. I Aalborg Kommune blev varmeplanarbejdet indledt i begyndelsen af 1980’erne og fortsat-te indtil første halvdel af 1990’erne. Den endelige varmeplan for Aalborg Kommune kom til at omhandle omfattende planer for udbygning med fjernvarme, kraftvarme og industriel overskudsvarme. Alle planer i den gældende varmeplan for Aalborg Kommune er imidler-tid gennemført for flere år siden. For at få skabt et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kom-mune godkendte byrådet i 2009, at den eksisterende varmeplanlægning skal revideres og opdateres i de kommende år. En ny plan for varmeforsyningen vil være et godt værktøj for kommunen, dels i forbindelse med behandling af varmeforsyningsprojekter, dels til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning. Baggrunden for, at energistrategien omhandler perioden frem til 2030, er blandt andet, at investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, og at mange energianlæg derfor først vil være afskrevet i slutningen af den valgte periode. Samtidig er der i forbindelse med nyinvesteringer i energianlæg behov for en langsigtet energiplanlægning, der kan være med til fremadrettet at sikre de forskellige aktører på energiområdet og samfundet som helhed et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig for-syningssikkerhed. Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts 2011, vil sammen med Energivision for Aalborg Kommune 2050, der er udar-bejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, udgøre et godt grundlag for de kommende års energi- og varmeplanlægning, og herigennem at sikre den nødvendige forsyningssik-kerhed, samt at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimafor-andringer gennem reduktion af drivhusgasser på energiområdet.

Tommy Eggers Knud Sloth Rådmand Direktør


4


5

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................ 7

2. Sammenfatning af energistrategi ................................................................................. 13

3. Energivision 2050 ........................................................................................................... 16

4. Energistrategi frem til 2030 ........................................................................................... 18

4.1. Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid .......................................................... 18

4.2. Energibesparelser .......................................................................................................... 20

4.3. Energisystemet .............................................................................................................. 21

4.4. El ..................................................................................................................................... 24

4.5. Bygas .............................................................................................................................. 25

4.6. Fjernvarme ..................................................................................................................... 25

4.7. Områder med individuel naturgas ............................................................................... 30

4.8. Områder uden kollektiv forsyning ............................................................................... 30

5. Handlingsplan 2030 ....................................................................................................... 31


6


7

1. Indledning

En stor del af den menneskeskabte globale CO2-udledning kan henføres til anvendelsen af fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til trans-port. Energiforsyning udgør således en af de primære udfordringer i forbindelse med fore-byggelse af de globale klimaforandringer, der forårsages af udledningen af CO2 og andre såkaldte drivhusgasser. Et stærkt stigende energiforbrug i verden medfører endvidere et stigende pres på de glo-bale energiressourcer. Samtidig betyder udsigten til, at en større del af energiforsyningen fremover vil komme fra politisk ustabile regioner, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil komme under pres.

Aalborgs hidtidige indsats Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har siden 1992, hvor der blev udarbejdet en Brundtland-plan for Aalborg Kommune, arbejdet målrettet for at reducere udledningen af CO2 fra energiforsyningen. Det er blandt andet sket gennem:

øget udbygning og tilslutning til fjernvarme,

øget udnyttelse af overskudsvarme,

øget anvendelse af vedvarende energi,

effektivisering af energianlæg og

øget energispareindsats hos kunderne som følge af tilbud om helhedsrådgivning. I 2003 udarbejdede Forsyningsvirksomhederne en opfølgning på Brundtland-planen, der resulterede i rapporten ”Bæredygtig Forsyning i Aalborg”. I den forbindelse blev der udar-bejdet en energibalance for Aalborg Kommune eksklusiv transport. Med baggrund i, at cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samle-de energiforbrug i Aalborg Kommune inklusiv energiforbrug til transport, og at Aalborg Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensæt-ningen af Aalborg Portlands energiforbrug, blev der også lavet en energibalance eksklusiv Aalborg Portland. I energibalance-versionen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Port-lands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme fra Nordjyllandsværket. Energibalancen for Aalborg Kommune 2002 viste, at der siden 1990 var sket en markant reduktion i CO2-udledningen. I alt blev udledningen af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, i perioden 1990 til 2002 reduceret med 0,2 mio. ton. Udledningen af CO2, i den nuværende Aalborg Kommune, udgjorde således i 1990 0,97 mio. ton pr. år, eksklusiv transport og Aalborg Portland. I 2002 var udledningen reduceret til 0,75 mio. ton pr. år, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 23 %. I 2004 besluttede Aalborg Byråd, at CO2-udledningen i Aalborg Kommune frem til 2012 så vidt muligt skal reduceres med yderligere ca. 0,1 mio. ton, eksklusiv Aalborg Portland, sva-rende til en samlet reduktion af CO2 i perioden 1990 til 2012 på 33 %.

•23 % i perioden 1990 - 2002

•29 % i perioden 1990 - 2007

•33 % i perioden 1990 - 2012

CO2-reduktion i Aalborg Kommune


8

Figur 1.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning, ekskl. Aalborg Portland og transport i nuværende Aalborg Kommune

I 2008 godkendte Aalborg Byråd Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-2011, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrate-gien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af driv-husgasser, herunder mål for implementering af en samlet klimastrategi og udarbejdelse af en energibalance og energiplan med henblik på at opstille nye mål for reduktion af driv-husgasser. På denne baggrund blev der i 2009 udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune for 2007. Denne energibalance viser, at udledningen af CO2 i Aalborg Kommune, eksklusiv transport og Aalborg Portland, i perioden 2002 til 2007 er reduceret med 8 %. I perioden 1990 til 2007 er udledningen af CO2 reduceret med i alt 29 %. Aalborg er dermed tæt på at have opfyldt det tidligere vedtagne CO2-reduktionsmål for perioden 1990-2012 på 33 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO2 pr. indbygger i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, reduceret fra 3,9 ton til 3,5 ton. De primære virkemidler til at opnå dette CO2-reduktionsmål er:

øget energispareindsats,

øget effektivisering af energianlæg,

øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt

øget udnyttelse af overskudsvarme og øget affaldsforbrænding. I perioden 2002 til 2007 er bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, steget med knap 7 %, selvom kommunens indbyggerantal i samme periode kun steg knap 2 %. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på bolig-, offentlige- og erhvervs-kunder. Stigningen i energiforbruget afspejler blandt andet, at energispareindsatsen i pe-rioden ikke har været tilstrækkelig til at modsvare stigningen i produktion og i antallet af nye energiforbrugende apparater samt en ændret energiadfærd. Udledningen af CO2 i perioden fra 2002 til 2007 er således reduceret til trods for en stigning i indbyggertal og energiforbrug. Det største fald i udledningen af CO2 ses på el, der i alt udgør 77 % af den samlede CO2-reduktion, og på fjernvarme, der i alt udgør 22 % af den samlede CO2-reduktion i perioden fra 2002 til 2007.

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1990 2002 2007 2012

mio

. to

n

CO2-emission i Aalborg Kommune


9

På baggrund af den hidtidige udvikling og allerede igangsatte initiativer forventer Forsy-ningsvirksomhederne fortsat, at målet om en samlet reduktion af CO2 på 33 % i perioden 1990 til 2012, eksklusiv Aalborg Portland og transport, kan opfyldes. Internationale og nationale mål for reduktion af drivhusgasser Mange lande har underskrevet FN’s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konven-tionen ”United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC)”. Kyoto-aftalen, der blev indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012. Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990. EU har herudover en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 2005, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, og at transportsektoren i 2020 skal anvende mindst 10 % vedvarende energi. Danmark har tiltrådt FN’s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begræn-se udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til 1990.

Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold til 2007. Opgørelse af drivhusgasser I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks driv-husgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluor-carboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen. I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser:

Kuldioxid (CO2) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale. Kuldioxid hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer og anses for at være den mest væsentlige drivhusgas.

Metan (CH4) dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Metan stammer først og fremmest fra udslip fra landbruget.

Lattergas (N2O) opstår blandt andet ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gød-ning. En stor del af N2O-udledningen stammer således fra landbruget.

I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO2-ækvivalenter, og CO2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser. Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis:

•Global udledning af drivhusgasser skal i perioden 1990 - 2012 reduceres med 5,2 %. Kyoto

•Udledning af drivhusgasser skal i perioden 1990-2012 reduceres med 8 %. EU

•Udledning af drivhusgasser skal i perioden 1990-2012 reduceres med 21 %.

Danmark


10

et geografisk område, en nation, en region eller en kommune,

en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed,

en husstand bestående af en eller flere personer. I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige meto-der, eksempelvis:

en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald og spildevand,

en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse med en given aktivitetet.

Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emis-sioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden kan også anvendes i den enkelte husstand, som kan beregne emissionen af drivhusgasser som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil. Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission som organisationens samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA. CO2-regnskab for Aalborg Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO2-beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energimini-steriet og Kommunernes Landsforening (KL). Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geo-grafiske område, som Aalborg Kommune udgør. Udledningen af CO2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen over halvdelen af den samlede CO2-udledning i Aalborg Kommune i 2007 på i alt ca. 1,5 mio. ton eksklusiv Aalborg Portland.

Figur 1.2. CO2-udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland)

26%

13%

9%

33%

18%

1%

CO2-udledning fordelt på sektorer

El

Fjernvarme

Individuel opvarmning og procesvarme

Transport mv.

Landbrug

Affaldsdeponi og spildevand


11

Udledningen af CO2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO2 fra transport i Aalborg Kommune steget med omkring 8 %. I den kommende klimastrategi for Aalborg Kommune forventes der fastsat et nyt CO2-reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed forventes der også fastsat CO2-reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, land-brug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på CO2-reducerende tiltag.

Vejen til et fossilfrit Aalborg

Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er funda-mentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det natio-nale mål om at blive fossilfri. Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, da energiproduktionsanlæg og energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ lang afskrivningsperiode, typisk mindst 20 år. Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikre, at både samfundet, energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge, der anvendes til energimæssige formål. I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berør-te parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi. Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etab-lering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende anlæg. I forbindelse med projektansøgning og –godkendelse skal der foreligge samfunds-økonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energi-politik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samti-dig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøko-nomi og/eller husholdningernes økonomi.

Med henblik på at skabe et langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling har Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen udarbejdet en Masterplan, der tidsmæssigt rækker frem til 2030. Formålet med Masterplanen er at etablere et opdateret grundlag for beslut-ninger omkring udbygning og optimering af det nuværende fjernvarmesystem. Masterpla-nen anviser således fremtidige muligheder for udbygning, som bør vurderes i forbindelse med varmeplanlægningen. I forlængelse af energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet en energivision for Aalborg Kommune 2050. Visionen er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Forudsætningen herfor er et energisystem baseret på vedvarende energi kombineret med energibesparelser og energieffektiviserin-ger. Formålet med den langsigtede energivision og nærværende energistrategi er at skabe et langsigtet grundlag for, at Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimafor-andringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt.


12

Både energivisionen og nærværende energistrategi udgør et vigtigt grundlag for såvel Aalborg Kommunes energi- og varmeplanlægning i de kommende år som for de berørte energiselskabers planlægning for fremtiden.


13

2. Sammenfatning af energistrategi

Energistrategien for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på en langsigtet vision om et fossilfrit Aalborg, både af hensyn til forsyningssikkerhed og ikke mindst af hensyn til CO2-reduktion og klimaforebyggelse. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør som ud-gangspunkt ikke overstige det lokale biomassepotentiale. Det vil således ud fra en global betragtning ikke være bæredygtigt, hvis Aalborg Kommune f.eks. skal importere store mængder biomasse fra nabo- eller tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i 2007. Ifølge energibalancen var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune eksklusiv Aalborg Portland 17.552 TJ. Heraf udgjorde transport i alt 6.733 TJ, svarende til 38 %. Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt 3.890 TJ, svarende til knap 1.100 GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel ud-gjorde i 2007 21 % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland.

Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt 6.860 TJ, heraf udgjorde varmeforbru-get i det centrale fjernvarmeområde alene 6.085 TJ, hvoraf mere end 50 % var overskuds-varme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler 1.721 TJ samt i træ- og halmkedler 1.123 TJ. Med udgangspunkt i ovennævnte er der foretaget omlægninger i energisystemet og frem-skrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende.

2007 2030

Elimport 2.370 291

Olie, kul og koks 2.034 1.259

Naturgas 2.109 757

Affald 2.046 2.034

Biomasse/biogas 1.370 1.409

Vind 865 2.770

Solenergi 11 106

Geotermisk varme 0 43

Overskudsvarme 13 13

Varmepumper 1 333

I alt 10.819 9.015

Skema 2.1. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og trans-port).

Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kom-mune (eksklusiv Aalborg Portland) forventes at falde fra 10.819 TJ i 2007 til 9.015 TJ i 2030, svarende til et fald på 17 %. Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra 17.552 TJ til 14.457 TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %.


14

Elforbruget Forventes at falde fra 3.602 TJ (1.000 GWh) i 2007 til 3.323 TJ (923 GWh) i 2030, svarende til et fald på i alt ca. 8 %, og elim-porten forventes at falde fra 2.370 TJ til 291 TJ i 2030, svaren-de til et fald på 88 %. Faldet i elforbruget er en følge af forventede elbesparelser i boliger og offentlige bygninger mv., mens elforbruget til var-mepumper og transport forventes øget betydeligt. Faldet i elimporten er dels en følge af et faldende elforbrug, dels øget elproduktion fra solceller og ikke mindst vindmøller.

Elproduktion fra vind-møller

Forventes øget fra 865 TJ (240 GWh) i 2007 til 2.770 TJ (769 GWh) i 2030, svarende til en stigning på 210 %. Den øgede vindkraftproduktion er dels forudsat at ske ved udskiftning af møller inden for eksisterende vindmølleområ-der og dels ved etablering af nye vindmølleområder.

Elproduktion fra solcel-ler

Forventes øget fra 0,3 TJ (0,1 GWh) i 2007 til godt 45 TJ (9 GWh) i 2030.

Varmeforbruget i det centrale fjernvarme-område (Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen og Nørresundby Fjern-varme)

Forventes øget fra 6.086 TJ ab værk i 2007, til 6.470 TJ ab værk i 2030, svarende til en stigning på 5 %. Den forventede stigning i fjernvarmeforbruget skyldes øget nybyggeri, der er forudsat opført i henhold til kendte krav til nybyggeri, samt øget udbygning med fjernvarme.

Anvendelse af biomas-se til energiforsyning

Forventes at stige fra 1.370 TJ i 2007 til 1.409 TJ i 2030, svaren-de til en stigning på med 7 %. Heraf forventes anvendelsen af biogas at stige fra 50 TJ i 2007 til 211 TJ i 2030. Beregningsmæssigt er det forudsat, at den anvendte biomas-se er lokal. Den nuværende anvendelse af biomasse i fastbrændselsfyr og brændeovne forventes efterhånden omlagt til varmepumper, idet anvendelsen af biomasse fremover som udgangspunkt forventes forbeholdt kraftvarmeanlæg, industrien og trans-portsektoren.

Andelen af biomasse på Nordjyllandsværket

Forventes at udgøre omkring 40 % af den indfyrede effekt fra 2017. Nordjyllandsværket forventer at importerer biomasse i form af udtjente træer fra gummiplantage. Beregningsmæssigt er det forudsat, at den andel af biomas-sen, der anvendes til produktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal.

Affaldsmængden på Reno Nord

Forventes at være nogenlunde konstant, nemlig 1.930 TJ i 2007 og 1910 TJ i 2030. Heraf er bioandelen forudsat at udgøre 60 % i 2007 og 70 % i 2030.


15

Anvendelse af biomas-se til energiforsyning og transport

Forventes at stige fra 1.370 TJ i 2007 til 2.820 TJ i 2030, svaren-de til en stigning på 106 %. Anvendelsen af biogas til energiforsyning og transport forven-tes at stige fra 50 TJ i 2007 til 407 TJ i 2030.

Anvendelse af biomas-se til transportformål

Forventes i 2030 at udgøre 1.407 TJ, svarende til godt 25 % af det samlede energiforbrug til transport. Heraf forventes anvendelsen af biogas i 2030 at udgøre 196 TJ.

Anvendelse af el til transportformål

Forventes i 2030 at udgøre omkring 6 % af det samlede energi-forbrug til transport.

Transportens andel af energiforbruget i Aal-borg Kommune

Forventes at være nogenlunde konstant i perioden.

CO2-udledningen som følge af transport

Forventes at falde fra 0,5 mio. ton i 2007 til 0,3 mio. ton i 2030, svarende til et fald på 40 %.

De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kom-mune medfører, at CO2-udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra 0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden 1990 til 2030 forventes CO2-udledningen fra energiforsyning i alt at blive reduceret med godt 75 %.

Figur 2.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og transport).

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0

1990 2002 2007 2020 2030

CO2-emission i Aalborg Kommune

CO2-emission i Aalborg Kommune CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune


16

3. Energivision 2050

Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet ”Energivision for Aalborg Kommune 2050” (Energivision 2050) i løbet af 2009 og 2010. Den overordnede vision er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Grundlaget for denne vision er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målret-tet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffek-tiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i størrelsesordenen 40-50 %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse af lokale biomasseressourcer. Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Port-lands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale energiressourcer.

Figur 3.1. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kom-munes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark.

Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transforme-ret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscelleba-serede kraftvarmeværker. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for et mere fleksibelt energisystem og en alternativ anvendelse af el på de tidspunkter, hvor der forekommer maksimal produktion af el fra vindkraft, med henblik på at undgå eksport af el til ubetydelige eller negative priser. En måde at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft kan eksempelvis være øget anvendelse af varme-pumper og elbiler.

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

TJ/

år

Biomasseressourcer i Aalborg Kommune

Biomasseressourcer i Aalborg Kommune

Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark


17

Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el. Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages ener-giforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energifor-bruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre. Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effekti-visering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgø-re 85-90 % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen forudsættes at komme fra kraftvarmevær-ker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk varme. I energivisionen er der gennemregnet et referencescenarie og et hovedscenarie. Med udgangspunkt i hovedscenariet foretages seks følsomhedsanalyser. I energivisionens hovedscenarie er det bl.a. forudsat,

at varmeleveringen fra Aalborg Portland er afløst af varme fra geotermiske anlæg og at eksisterende fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde er tilkoblet det

centrale fjernvarmenet, med undtagelse af fjernvarmenet i henholdsvis Hals og Far-strup-Kølby.

at der etableres biogasanlæg med henblik på udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas bl.a. til transportformål og

at der etableres forgasningsanlæg med henblik på konvertering af biomasse til anvende-ligt brændsel til kraftvarmeenheder baseret på højeffektive brændselsceller.

Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt bety-der, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre energiformer, eksempelvis varmepumper. I en af følsomhedsanalyserne antages det, at varmeleveringen fra Aalborg Portland fortsat eksisterer i 2050. Dette medfører, at behovet for geotermisk varme og dermed antallet af geotermiske boringer reduceres til 25 %. De årlige omkostninger er i denne variant lidt min-dre end i hovedscenariet, ligesom det samlede energibehov er lidt mindre end i hovedsce-nariet. I en anden følsomhedsanalyse antages det, at de eksisterende fjernvarmenet bibeholdes som separate net uden sammenkobling, og at varmeproduktionen til fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde omlægges til varmepumper. De årlige omkostninger er i denne variant kun en bagatel større end i hovedscenariet, og det samlede energibehov er en anelse mindre end i hovedscenariet. Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser er der endvidere foretaget beregninger på kon-sekvenserne ved at øremærke mere biomasse til transport ved mindre ambitiøse elbespa-relser, ved at erstatte geotermisk varme med traditionel varmepumpedrift og endelig ved at anvende kraftvarmeenheder, der er knap så effektive.


18

4. Energistrategi frem til 2030

Analyser foretaget i forbindelse med bl.a. energivisionen for Aalborg Kommune viser, at det er muligt at skabe et fossilfrit samfund i løbet af de næste 40 år. Energistrategi for Aalborg Kommune bygger som udgangspunkt på visionen om et fos-silfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO2-reduktion og klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i 2050. Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveks-ling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør und-gås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med fordel kunne have været anvendt lokalt. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes til energiformål i Aalborg Kommune, bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. I det følgende er der beskrevet en mulig strategi for udviklingen af energisektoren frem til 2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget. Energistrategi 2030 bygger som udgangspunkt på kendte og afprøvede teknologier, mens fremtidige markedsmæssige konsekvenser ikke er vurderet.

4.1. Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid

Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, udarbejdet af PlanEnergi i 2009, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i 2007. Energibalancen er kort fortalt et regnskab, der viser, hvordan brændsel i forskellige energianlæg omsættes til energi i form af blandt andet el, varme og procesenergi. Energibalancen for 2007 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland, da Aalborg Portlands energiforbrug udgør en meget stor del af energiforbruget i Aalborg Kommune (44 %). Også scenarierne frem til 2030 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland. I de versioner af energibalancen, der er eksklusiv Aalborg Portland, er den varme som Aalborg Portland leverer til det centrale fjernvarmeområde beregnings-mæssigt i stedet leveret fra Nordjyllandsværket. Energistrategi 2030 er en fremskrivning af energibalancen for Aalborg Kommune foretaget ved hjælp af PlanEnergis specialudviklede regneark, hvori alle data om energiforbrug og brændselstyper indgår. Ifølge energibalancen for 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt 36.370 TJ. Det samlede energiforbrug var eksklusiv Aalborg Portland 17.550 TJ. Heraf ud-gjorde transport i alt 6.730 TJ. (38 %) Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt 3.890 TJ, svarende til knap 1.100 GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel ud-gjorde i 2007 21 % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland.


19

Figur 4.1. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland.

Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt 6.860 TJ, heraf udgjorde varmeforbru-get i det centrale fjernvarmeområde alene 6.085 TJ, hvoraf mere end 50 % var overskuds-varme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler 1.721 TJ samt i træ- og halmkedler 1.123 TJ.

Figur 4.2. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Port-land.

17%

21%

31%

22%

6% 3%

Elforbrug i Aalborg Kommune

Offentlige institutioner

Handel og service

Husholdninger

Industri

Landbrug og gartnerier

Bygge og anlæg

12%

16%

66%

6%

Varmeforbrug i Aalborg Kommune

Offentlige institutioner

Handel og service

Husholdninger

Industri


20

4.2. Energibesparelser

Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning, at kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og at opnå forsyningssikkerhed.

Energivisionen for Aalborg Kommune opererer således med, at energiforbruget skal redu-ceres i størrelsesordnen 40-50 % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energi-forsyning skal nås. Oliekriserne i 1973 og 1979 var for alvor med til at sætte fokus på energieffektiviseringer og energibesparelser. Spareiveren og opfindsomheden blomstrede. Konjunkturer og politisk fokus er erfaringsmæssigt afgørende for energispareindsatsen. I begyndelsen af 2000’erne betød økonomisk opsving og lave oliepriser eksempelvis, at fokus blev fjernet fra energibesparelser, hvorimod høje oliepriser og debat om klimaforan-dringer i slutningen af 2000’erne var medvirkende til øget fokus på energibesparelser. Lovregulering har været af afgørende betydning for energispareindsatsen i de sidste 30 år. Ikke mindst energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, men også stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og nye skærpede krav er på vej i bygningsreglementet. Forbrugernes adfærd er meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis et stort antal bor-gere vælger at forøge deres boligareal med 50-100 %. Ligeledes kan energibesparelsen i forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt blive erstattet af et andet merforbrug, hvis samme husstand køber et større TV, der bruger mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Ligeledes bør det ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i det samlede billede. Fra 2010 udgør det samlede krav til energispareindsats i størrelsesordenen 200 TJ (55 GWh) årligt hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme, svarende til ca. 2 % af den leverede energi. I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Na-turfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udlednin-gen af CO2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020. Statslige institutio-ner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %. Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats realiseres inden for Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsæt-ning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være redu-ceret med 40-50 % i 2050. Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyg-gertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende appa-rater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug. I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i for-bindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoverings-


21

projekter. I det centrale fjernvarmeområde vil det som regel være nødvendigt at gennem-føre samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med gennemførelse af energispare-projekter, eller alternativt skal der udarbejdes standard-/nøgletal for de mest gængse energispareforanstaltninger, da det umiddelbart vil være svært at finde anden anvendelse for en stor del af den varme, der leveres i dette område. I de decentrale fjernvarmeområder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser ofte være større som følge af en højere varmepris. I de byer, hvor Fjernvarmeforsyningen har overtaget varmeforsyningen, vil incitamentet dog blive klart mindre, når kraftvarmetil-lægget bortfalder, og varmeprisen bliver som i øvrige områder med central fjernvarme. I de individuelt forsynede områder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser umiddelbart være størst, da udgifter til opvarmning typisk er relativt høje i disse områder. I de individuelt forsynede områder vil valget ofte stå mellem investeringer i energibesparel-ser i klimaskærm og investeringer i alternativ forsyning, eksempelvis i form af solvarme- eller jordvarmeanlæg eventuelt i kombination med solcelleanlæg. Afhængigt af energiprisernes udvikling kan der ud over lokale virkemidler også blive behov for EU/nationale virkemidler, eksempelvis i form af øgede energikrav til eksisterende byg-ninger, øgede energiafgifter og/eller tilskud til energibesparelser for at nå de langsigtede mål om energibesparelser.

4.3. Energisystemet

En forudsætning for Energistrategi 2030 er, at energisystemet i de kommende år i højere grad skal indrettes med henblik på at kunne håndtere stigende mængder varierende elproduktion fra vedvarende energianlæg. Der er derfor behov for en mere helhedsorien-teret betragtning af energisystemet, hvor både el, varme, transport mv. indgår, ligesom der er behov for en grundliggende omlægning af styringen og reguleringen af energisy-stemet til en mere fleksibel styring af både produktion og forbrug, samt mere dynamiske energiafgifter

El

Det er ikke mindst den forventede udbygning med vindmøller, der nødvendiggør omlæg-ning af energisystemet. El produceret på vindmøller i Aalborg Kommune udgør 17 % af elforbruget (2007), inklusiv Aalborg Portland, og denne andel forventes i 2030 at være øget til ca. 60 %. Eksklusiv Aalborg Portland forventes el fra vindmøller i 2030 at udgøre omkring 75 % af det samlede elforbrug. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for alternativ anvendelse af denne for at undgå eksport af el til beskedne priser. Intelligente målere vil fremover gøre det muligt for elforbrugerne at ændre deres forbrug til tidspunkter med stort udbud af el og dermed lave priser, således at den billige el kan bruges til vaskemaskinen, varme via varmepumpen, eller til opladning af elbilen. Et intelligent elnet, der muliggør tovejs-kommunikation mellem produktionsanlæg og for-brugere, et såkaldt SmartGrid, er en grundlæggende forudsætning, hvis samfundet skal frigøre sig fra fossile brændsler.

Fjernvarme

Fjernvarme er en meget væsentlig del af fremtidens energisystem. Ikke mindst fordi fjern-varme tilfører energisystemet en fleksibilitet, der gør det muligt at anvende en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg.


22

Fjernvarme udgjorde i 2007 83 % af den samlede varmeforsyning i Aalborg Kommune. Den-ne andel forventes at stige til 86 % i 2030.

Varmepumper

Varmepumper til såvel individuel, kollektiv som industriel opvarmning kombineret med varmelagre kan medvirke til at udjævne en stor varierende elproduktion fra vindmøller. Store varmepumpeanlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæg vil umiddelbart være lettest at anvende som regulerkraftanlæg, men også mindre individuelle varmepumpeanlæg for-ventes på sigt at kunne bidrage til regulering af elforbruget. Det kræver imidlertid, at de nødvendige varmelagrings- og fjernreguleringsmuligheder er til stede. Det vil ligeledes kræve en mere fleksibel afgiftspolitik, der gør det mere attraktivt at anvende el til eksem-pelvis varmepumper på tidspunkter med stort udbud af el.

Transport

Elbiler er en mulig løsning på at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af vedvarende energi, hvis en del af den el, der produceres på vindmøller anvendes til oplad-ning af elbiler. Hidtil er transportsektoren ikke blevet betragtet som en del af energisystemet. En stigen-de anvendelse af el og biomasse som drivmidler til transport, understreger imidlertid be-hovet for, at transportsektoren fremover betragtes som en del af energisystemet. En mere bæredygtig transportsektor vil ikke alene kræve mere energieffektive løsninger, men også en øget anvendelse af lokale vedvarende energiressourcer, hvormed transport bliver en del af energisystemet. El forventes primært anvendt i forbindelse med personbiler. Her er udviklingen af elbiler og hybridbiler inde i en hastig udvikling, og flere bilmodeller ventes introduceret på mar-kedet i de kommende år. Der mangler imidlertid fortsat et afgørende gennembrud inden for batteriteknologien, inden elbiler udgør et realistisk alternativ til benzin- og dieselbiler. I første omgang forventes der derfor primært at blive tale om et øget antal af de såkaldte plugin-hybridbiler, der kan oplades fra elnettet, samt elbiler til bykørsel. På sigt forventes el endvidere anvendt til tog og letbaner, samt til hybrid-bybusser. I forbindelse med ener-gistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af benzin- og dieselforbruget til person-biltransport således erstattet af el i 2030. I en overgangsperiode forventes en stigende andel af biomassen anvendt til fremstilling af bioetanol og bioolie, som skal anvendes til tilsætning til benzin og diesel. Herudover for-ventes en del af bustransporten og lastvogntransporten omstillet til biogas. På langt sigt forventes biomasse sammen med brint i en eller anden form at dække hovedparten af energiforbruget til lastbiler, busser og fly. I forbindelse med energistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af de lokale bio-masseressourcer anvendt til transportformål. En stigende anvendelse af el og biogas til transportformål vil især i byerne kunne bidrage til en forbedring af sundheden som følge af en mindsket partikelforurening.

Biomasse

Øget anvendelse af biomasse fra landbrug, skovbrug og organisk affald fra industri og husholdninger er en af de grundlæggende forudsætninger for en fossilfri energiforsyning. Et stigende behov for biomasse i forbindelse med omlægning til en fossilfri energiforsy-ning vil samtidig øge afhængigheden mellem energisektoren, skovbrug og ikke mindst landbrug, når efterspørgslen efter biomasse overstiger den mængde, der i dag anses som


23

restprodukter. På langt sigt er det derfor ikke usandsynligt, at en del af landbrugsproduk-tionen skal omlægges til energiafgrøder. For at opretholde den nuværende fødevarepro-duktion vil dette medføre en omlægning af en del af den nuværende animalske produktion til en større vegetabilsk produktion for derved at øge energieffektiviteten i fødevaresekto-ren. Omkring 15 % af energiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, inklusiv transport, blev i 2007 dækket af lokale biomasseressourcer. I 2030 forventes denne andel at udgøre omkring 30 %. Fremover forventes biomasse til energiformål primært anvendt til produktion af biobrændstof og kraftvarmeproduktion, så vidt mulig i kombination med produktion af fødevarer, foder og/eller gødning. På længere sigt forventes en stigende andel endvidere anvendt i den kemiske industri. I forbindelse med biomasse til energiformål er det vigtigt at balancere biomasseproduktionen med fødevareproduktion og hensynet til det organi-ske kredsløb, herunder fosfor- og kvælstofkredsløb i jorden. Anvendelse af biomasse til afbrænding, i eksempelvis brændeovne og fastbrændselsfyr, forventes fremover reduceret til et minimum, da det bliver nødvendigt at anvende den størst mulige andel af biomassen til biobrændstoffer og kraftvarmeproduktion. Den redu-cerede anvendelse af biomasse i individuelle fastbrændselsfyr og brændeovne vil samtidig medføre en reduceret luftforurening i form af partikler mv.

Biogas

I dag udnyttes omkring 5 % af husdyrgødningen i Aalborg Kommune til fremstilling af bio-gas på anlæg beliggende i henholdsvis Ferslev og Vaarst. I 2030 forventes 78 % af husdyr-gødningen anvendt til biogas, svarende til omkring 410 TJ. Udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion er ikke alene med til at reducere udled-ningen af drivhusgasser, fordi biogassen fortrænger fossilt brændstof, men også fordi udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas medfører, at der ledes mindre metan ud i atmo-sfæren i forbindelse med landbrugets håndtering og oplagring. Den reducerede udledning af metan i forbindelse med oplagring medfører næsten lige så stor en reduktion i udled-ningen af drivhusgasser som ved at anvende biogas til fortrængning af fossilt brændstof. Ved den efterfølgende anvendelse som gødning på markerne medvirker den afgassede husdyrgødning endvidere til, at udledningen af lattergas reduceres. Nye biogasanlæg bør placeres dels i forhold til biomassepotentialet og dels i forhold til afsætningsmuligheder og eller distribution af biogassen. Placeringsmuligheder for store centrale biogasanlæg forventes udpeget i forbindelse med et kommende tillæg til kom-muneplanen. Biogassen forventes som udgangspunkt anvendt i kraftvarmeanlæg, distri-bueret via gasnet og anvendt i transportsektoren. Aalborg Forsyning, Kloak A/S omdanner i dag en stor del af spildevandsslammet til biogas.

Køling

Energibehovet til køling er øget betydeligt i de senere år. Det gælder ikke mindst større bygninger som indkøbscentre, kontorbygninger, hoteller og hospitaler. Fjernkøling kan i nogle tilfælde være et alternativ til mere energiforbrugende individuelle anlæg. Fjernkøling er som udgangspunkt ikke en mulighed for kommunalt ejede selskaber, da det i øjeblikket ikke er lovligt for kommunerne at garantere for lån til kommunale sel-skaber, der driver fjernkøling.


24

En stor del af kølebehovet i bygninger kan i stedet med fordel baseres på solenergi, idet solenergien ofte vil være til stede på de varme sommerdage, hvor behovet for køling er størst.

4.4. El

El er en højværdig energiform, der kan anvendes til stort set alle energiformål. Det er der-for vigtigt, at el i alle henseender anvendes på den mest energieffektive måde. El vil formentlig blive en mere fremherskende energibærer i fremtiden, idet el i stigende grad vil erstatte fossile brændsler til flere formål, eksempelvis inden for transportsektoren. Da en stigende andel af elektriciteten i fremtiden forventes at blive produceret på bl.a. vindkraftanlæg, bliver en af de store udfordringer fremover at få balanceret elproduktio-nen og elforbruget på alle tider af døgnet året rundt. Dette kan ske med forskellige regule-ringsenheder bl.a. i form af en mere intelligent og fleksibel styring af produktion og for-brug, herunder bedre lagringsmuligheder og flere alternative forbrugsmuligheder, der kan til- og frakobles automatisk i forhold til elproduktion og -pris. El udgør allerede i dag en stor del af energiforsyningen i Aalborg Kommune. I 2007 udgjor-de el således 36 % af den samlede energiforsyning. I 2030 forventes el at udgøre 38 % af den samlede energiforsyning. Denne andel vil dog afhænge meget af den fremtidige an-vendelse af varmepumper og elbiler og i sidstnævnte tilfælde, hvor stor en andel af trans-portsektorens energiforbrug, der vil blive erstattet af el. I det følgende beskrives dels de anlæg der indgår i den nuværende elforsyning, dels de anlæg, der forventes at indgå i elforsyningen frem til 2030.

Nordjyllandsværket

Nordjyllandsværket, der ejes af Vattenfall, udgør en af de store centrale enheder i det dan-ske elsystem. Kraftvarmeværkets blok 3 er et af verdens mest energieffektive kulkraftvær-ker. Hovedparten af elproduktionen leveres til det danske elnet eller eksporteres til nabo-lande, idet værket producerer langt mere el, end der er behov for i Aalborg Kommune. Vattenfall har planer om i de kommende år at etablere et anlæg til tilsatsfyring af flis på blok 3. Idriftsættelse af dette anlæg ventes at ske medio 2013. Flisandelen forventes i før-ste omgang at udgøre omkring 20 % , men forventes i 2016 øget til 40 %.

Reno-Nord

Affaldsforbrændingsanlæget på I/S Reno-Nord er et kraftvarmeanlæg. Den årlige elpro-duktion fra Reno-Nord var i 2007 107 GWh. Elproduktionen forventes i 2030 at være 106 GWh. En stor del af affaldet er bionedbrydeligt affald (ca. 60 % i 2007 og 70 % i 2030), der betragtes som ikke-fossil brændsel og dermed som CO2-neutral.

Decentrale kraftvarmeværker

I 2007 var der i alt 11 decentrale kraftvarmeværker i Aalborg Kommune, der tilsammen producerede omkring 65 GWh el, svarende til ca. 6 % af den samlede elleverance. Heraf var ca. 9 GWh el produceret på basis af lokale biomasseressourcer. En del af de 11 værker forventes fremover i højere grad benyttet til regulerkraftværker, mens andre alene vil levere fjernvarme. I 2030 forventes omkring 19 GWh el produceret på decentrale værker. Ud over ovennævnte 11 værker findes der endvidere andre mindre elproducerende anlæg i Aalborg Kommune.


25

Vindmøller

I 2007 var der i alt 228 vindmøller i Aalborg Kommune med en samlet elproduktion på 244 GWh, svarende til 17 % af elforbruget, inklusiv Aalborg Portland og 24 % af elforbruget, eks-klusiv Aalborg Portland. Udskiftningen af vindmøller i Nørrekær Enge og nye vindmøller i Lyngdrup i 2009 betyder, at elproduktionen fra vindmøller i Aalborg Kommune siden 2007 er øget betydeligt. Nye vindmøller ved bl.a. Østhavnen samt udskiftning af vindmøller etableret før år 2000 med større og mere effektive vindmøller, forventes i 2020 at medføre en samlet årlig elproduk-tion fra vindmøller på ca. 520 GWh. Frem til 2030 forventes elproduktionen fra vindmøller i gennemsnit øget med omkring 25 GWh pr. år, svarende til en samlet elproduktion fra vindmøller i 2030 på omkring 750 GWh pr. år. På langt sigt forventes andelen af elproduktion fra vindmøller at udgøre op mod 80 % af de samlede elleverancer til Aalborg Kommune. I det omfang, den forventede vindmøllekapacitet ikke kan etableres som landbaserede vindmøller, skal denne enten alternativt erstattes af solcelleanlæg eller erhverves som andele af havvindmølleparker, og/eller bølgekraftanlæg. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for alternativ anvendelse af denne for at undgå eksport af el til beskedne priser. En måde at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft er som tidligere nævnt at anvende en del af denne el til varmepumper kombineret med varmelagre, både i forbindelse med fjernvarmeanlæg, men ikke mindst i områder uden fjernvarme, samt til elbiler, hvor batterierne kan udgøre en vigtig buffer.

Solceller

I Aalborg Kommune var der i 2007 installeret omkring 900 m2 solcelleanlæg med en samlet årlig elproduktion på ca. 80 MWh. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-2011 indeholder en målsætning om, at der skal installeres mindst 5.000 m2 solceller inden 2020. National lovgivning kan imidlertid gøre det vanskeligt at nå dette mål. Solceller er endnu ikke helt kommercielt konkurrencedygtige på vores breddegrader, selv-om ydelses-/prisforholdet på solceller i de seneste år har udviklet sig i en gunstig retning. Fortsat forskning og udvikling af solceller forventes dog på længere sigt at gøre solceller konkurrencedygtige også i Danmark. Elproduktion fra solcelleanlæg forventes i 2030 at udgøre omkring 9 GWh.

4.5. Bygas

Der har været ledningsført bygas i Aalborg siden 1854. I det centrale byområde bliver der fortsat leveret bygas gennem ledningsnet til fortrinsvis madlavning i husholdninger og på restauranter og til procesenergi i erhvervsvirksomheder. Den gas, som Aalborg Kommune, Gasforsyningen på denne måde leverer til sine kunder, er i dag fremstillet af 50% naturgas fra Nordsøen og 50% atmosfærisk luft. Gasforsyningen leverede i 2007 omkring 110 TJ bygas til madlavning, procesformål mv. I 2030 er det forudsat, at forbruget af bygas til madlavning og procesformål ligger på samme niveau som i dag, og at den gas, der leveres til kunderne, er baseret på biogas. Herudover forventes en del af forsyningen af busser, lastbiler, varebiler mv. med biogas i det centrale byområde at foregå via tankanlæg forsynet fra Gasforsyningens ledningsnet.


26

Konverteringen til biogas kan eksempelvis ske ved fysisk at føre biogassen fra et eller flere biogasanlæg ind til Gasforsyningen og enten iblande op til 20 % biogas i bygassen eller ved at opgradere biogassen til naturgas/bygas-kvalitet. Alternativt kan biogassen leveres via naturgasnettet, når det bliver muligt at købe certificeret biogas på markedet.

4.6. Fjernvarme

Fjernvarme er og bliver en væsentlig og uundværlig del af fremtidens energisystem. Ikke mindst fordi fjernvarme tilfører energisystemet en fleksibilitet, der gør det muligt at an-vende en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg. Fjernvarme udgør allerede en stor del af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. I 2007 udgjorde fjernvarmens andel af den samlede varmeforsyning 83 %. Det samlede fjernvar-meforbrug (ab anlæg) i Aalborg Kommune udgjorde i 2007 i alt 6.864 TJ. Heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde 89 %, mens varmeforbruget i de decen-trale fjernvarmeområder udgjorde 11 %. I 2030 forventes fjernvarmeforsyningens andel af den samlede varmeforsyning at udgøre 86 %, svarende til et samlet fjernvarmeforbrug på 7.589 TJ. Heraf forventes varmeforbru-get i det centrale fjernvarmeområde at udgøre 95 %, mens varmeforbruget i de decentrale fjernvarmeområder forventes at udgøre 5 %. Selvom det forventes, at befolkningstallet og fjernvarmeforsyningens andel af varmefor-syningen i Aalborg Kommune stiger, forventes udledningen af CO2 fra fjernvarme fortsat at falde som følge af fortsatte effektiviseringer, omstilling til alternative brændsler og øget udnyttelse af overskudsvarme. I det følgende beskrives dels de anlæg, der indgår i den nuværende fjernvarmeforsyning, dels de anlæg, der forventes at indgå i fjernvarmeforsyningen frem til 2030.

Det centrale fjernvarmeområde Varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde udgjorde i 2007 6.085 TJ og heraf ud-gjorde industriel overskudsvarme og varme fra affaldsbaseret kraftvarme omkring 50 %. Den resterende varme til det centrale fjernvarmeområde blev leveret fra Nordjyllandsvær-ket, der er et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Al fjernvarme til hele det centrale fjernvarmeområde leveres af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, også den varme som Nørresundby Fjernvarmeforsyning via eget distributionsnet leverer til sine kunder. I det følgende er de primære leverandører af varme til det centrale fjernvarmeområde beskrevet.

Reno-Nord

Affaldsforbrændingsanlæg på I/S Reno-Nord er et kraftvarmeanlæg, bestående af to ovn-linjer. Den årlige varmeleverance forventes som udgangspunkt at være ca. 1.350 TJ. Var-men fra Reno-Nord er overskudsvarme. En stor del (ca. 60 % i 2007 og 70 % i 2030) af denne er baseret på ikke-fossile brændsler og bliver som følge heraf betragtet som CO2-neutral.

Aalborg Portland

Varmeleverancen fra Aalborg Portland er overskudsvarme, der hidrører fra to varmegen-vindingsanlæg monteret på ovne til fremstilling af hvid cement. Disse anlæg forventes på indeværende tidspunkt fremover at kunne levere omkring 1.100 TJ varme om året. Indu-striel overskudsvarme betragtes som CO2-neutral.


27

På Aalborg Portland er der herudover en potentiel mulighed for levering af varme fra ovne til fremstilling af grå cement, som er vurderet til i alt ca. 350 TJ om året. Som udgangspunkt forventes Aalborg Portland således frem til 2030 at kunne levere over-skudsvarme til den centrale del af fjernvarmenettet i størrelsesordenen 1.100-1.500 TJ om året.

Nordjyllandsværket

Kraftvarmeværket, der i dag ejes af Vattenfall, udgør en af de store centrale enheder i det danske elsystem. Kraftvarmeværkets blok 3, der er et af verdens mest energieffektive kulkraftværker, blev sat i drift i 1998. Ud over el til det danske elnet leverer kraftvarme-værket varme til det centrale fjernvarmedistributionsnet i Aalborg Kommune og en mindre mængde varme til Gandrup og Vester Hassing. Nordjyllandsværket har planer om i de kommende år at etablere et anlæg til tilsatsfyring af flis på blok 3. Idriftsættelse af dette anlæg ventes at ske i 2013. Flisandelen forventes i før-ste omgang at udgøre omkring 20 %, men forventes øget til 40 % i 2016. Nordjyllandsværket forventer at anvende importeret træ fra gummiplantager. Beregningsmæssigt er det i forbindelse med energistrategien forudsat, at den biomasseandel, der anvendes til pro-duktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal.

Figur 4.3. Varmeforsyning i Aalborg Kommune


28

Decentrale fjernvarmeværker I 2007 var der i alt 14 decentrale fjernvarmeområder med et samlet energiforbrug til varme på 775 TJ (ab anlæg) uden for det centrale fjernvarmeområde.

By Bemærkning

Langholt Decentral kraftvarme, naturgas indtil ultimo 2008, herefter central kraftvarme

Grindsted-Uggerhalne Decentral kraftvarme, naturgas indtil ultimo 2008, herefter central kraftvarme

Tylstrup Decentral kraftvarme, naturgas

Hou Decentral kraftvarme, naturgas

Farstrup-Kølby Decentral kraftvarme, naturgas

Kongerslev Decentral kraftvarme, flis og naturgas

Mou Decentral kraftvarme, naturgas

Nibe Decentral kraftvarme, naturgas

Ulsted Solvarme, biomasse og oliekedel

Gandrup-Vester Hassing Central kraftvarme, olie- og gaskedler

Hals Flis, halm og overskudsvarme

Sønderholm Decentral kraftvarme, naturgas

Vaarst-Fjellerad Decentral kraftvarme, biogas og naturgas

Ellidshøj-Ferslev Decentral kraftvarme, naturgas og biogas

Skema 4.1. Oversigt over decentrale værker og nuværende forsyning.

Siden slutningen af 1990’erne har der været ført drøftelser med de decentrale værker i Aalborg Kommune om Fjernvarmeforsyningens eventuelle overtagelse i henhold til nær-mere beskrevne vilkår godkendt af Aalborg Byråd. Med udgangen af 2009 havde Fjernvarmeforsyningen overtaget i alt 5 værker, som er værkerne i Langholt, Grindsted-Uggerhalne, Tylstrup, Hou og Fastrup-Kølby. Værkerne i Langholt og Grindsted-Uggerhalne blev i slutningen af 2008 tilsluttet det centrale fjern-varmeområde. Fjernvarmeforsyningen har i 2009-2010 udarbejdet en masterplan, der blandt andet inde-holder en sceening af mulighederne for udbygning af det centrale fjernvarmeområde ved at etablere transmissionsledninger til værker i decentrale fjernvarmeområder. Disse mulig-heder vil blive vurderet i forbindelse med varmeplanlægningen, hvor der også forventes gennemført undersøgelser af alternative forsyningsmuligheder og driftsstrategier. I forbindelse med nærværende energistrategi forventes der etableret transmissionsled-ninger til Tylstrup, Nibe (via Sønderholm), Ellidshøj-Ferslev og Mou, mens værkerne i Hals, Ulsted, Hou, Farstrup-Kølby, Vaarst-Fjellerad og Kongerslev indtil videre forventes at fort-sætte som decentrale værker. Som udgangspunkt påregnes andelen af solvarme og bio-masse på de decentrale værker generelt øget væsentligt, ligesom øget varmelagring, var-mepumper og el-patroner forventes at indgå i den fremtidige drift. På længere sigt forven-tes brændselsceller også at udgøre et alternativ på de decentrale værker.

Varmelagring

Varmeakkumulatorer har været anvendt i forbindelse med kraftvarmeværker i mange år. Alle decentrale kraftvarmeværker, der blev opført i 1990’erne, har således en varmeakku-mulator, der anvendes til lagring af varme produceret i perioder med stor efterspørgsel på el. Nordjyllandsværket har ligeledes et par varmeakkumulatorer. Varmeakkumulatorer kan ligeledes anvendes til lagring af varme fra varmepumper eller elpatroner, der produceres i perioder med overskud af el, og dermed tilføre energisyste-


29

met en større fleksibilitet. Behovet for varmelagring forventes således at stige i takt med en stigende vindmølleandel.

Varmepumper

Varmepumper i forbindelse med kollektiv varmeforsyning er som tidligere nævnt en del af løsningen, når Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler, fordi disse samtidig kan an-vendes i forbindelse med reguleringen af varierende elproduktion fra vindkraft. Store varmepumpeanlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæg vil umiddelbart være lettest at anvende som regulerkraftanlæg. Det kræver imidlertid, at de nødvendige varmelag-rings- og fjernreguleringsmuligheder er til stede.

El-patroner

El-patroner er mere simple at installere og mindre investeringstunge end varmepumper, hvorfor nogle fjernvarmeværker i en overgangsperiode forventes at installere el-patroner, der kan anvendes til opvarmning i perioder med lave elpriser. El-patroner kan også i en overgangsperiode anvendes til regulerkraft. Varmepumper er imidlertid langt mere ener-gieffektive end el-patroner, hvorfor varmepumper ud fra en energimæssig betragtning bør foretrækkes.

Geotermi

De geologiske formationer i store dele af Aalborg Kommune er interessante med hensyn til udnyttelse af geotermisk varme. De tre formationer, Gassum, Haldager og Frederikshavn, der ligger i 900-2000 meters dybde, anses efter danske forhold at udgøre særdeles gode geotermiske ressourcer, der påregnes at kunne dække det nuværende behov for fjern-varme i et par hundrede år. Etablering af geotermiske varmeanlæg er forbundet med en del risiko omkring de geologi-ske forhold, og er desuden meget investeringstunge. Geotermiske varmeanlæg skal derfor så vidt muligt anvendes som grundlastanlæg med mange driftstimer i forbindelse med relativt store sammenhængende fjernvarmesystemer for at være rentable. I forbindelse med geotermiske varmeanlæg er det ofte nødvendigt at hæve temperaturen på det oppumpede vand ved hjælp af en varmepumpe. I forbindelse med lavtemperatur-fjernvarme kan energiforbruget hertil reduceres til et minimum. Indpasning af geotermisk varme i den eksisterende fjernvarmeforsyning skal imidlertid ske i konkurrence med eksisterende varmekilder, som eksempelvis kraftvarme og industriel overskudsvarme. I Aalborg påregnes varme fra eksisterende kraftvarme- og overskudsvarmeanlæg at dække grundlastbehovet for varme de næste 10-20 år. Geotermisk varme forventes derfor først at udgøre en afgørende andel af varmeleveringen i Aalborg Kommune, hvis eksempelvis varmeleveringen fra Reno-Nord eller Aalborg Portland bliver reduceret væsentligt.

Solvarme

På landsplan er antallet af større solfangeranlæg til fjernvarmeværker øget en del i de senere år. Det har således i flere tilfælde vist sig at være en både miljømæssig og økono-misk attraktiv løsning at kombinere fjernvarmeproduktion på olie, naturgas, eller biomasse med solvarme. Solvarmeanlæg kræver store varmelagre til både døgn- og sæsonlagring. De fleste decentrale varmeanlæg har i forvejen akkumuleringstanke, som kan anvendes til døgnlagring. I dag er Ulsted Varmeværk det eneste værk i Aalborg Kommune, der har et stort solvarmeanlæg på i alt 5.000 m2.


30

4.7. Områder med individuel naturgas

Naturgasforbruget til opvarmning udgjorde i 2007 omkring 200 TJ i Aalborg Kommune. I takt med at naturgasressourcerne i den danske undergrund slipper op, bør naturgasfor-bruget specielt til opvarmningsformål af forsyningssikkerhedsmæssige grunde minimeres eller konverteres til andre indenlandske energikilder. Industriens naturgasforbrug til pro-cesformål kan umiddelbart være svært at erstatte, hvorimod det ofte er lettere at finde alternativer til naturgasforbruget til opvarmning. Områder med individuel naturgas til op-varmning, der er beliggende i nærheden af fjernvarmeområder, kan ud fra en samfunds-økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssig synsvinkel med fordel konverteres til fjern-varme. Fjernvarmeforsyningens masterplan indeholder blandt andet en screening af muligheder-ne for udbygning af det centrale fjernvarmeområde til større byområder med individuel opvarmning baseret på naturgas. Fjernvarmeforsyningens screening viser, at det som ud-gangspunkt vil være samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at etablere fjern-varmeforsyning i Sulsted, Storvorde og Gudumholm.

4.8. Områder uden kollektiv forsyning

I dag forsynes områder i Aalborg Kommune uden kollektiv forsyning primært med varme ved hjælp af oliefyr og biobrændselsfyr eventuelt suppleret med solvarme eller brænde-ovn. Fremover forventes biomasse primært anvendt til kraftvarmeproduktion og produktion af biobrændstof. Afbrænding af biomasse, eksempelvis i form af halm og træ i fastbrændsels-fyr og brændeovne, forventes derfor i fremtiden reduceret til et minimum i takt med at hovedparten af biomassen omdannes til biobrændstoffer, der skal anvendes til transport-formål og kraftvarmeanlæg. Eksisterende oliefyr og biobrændselsfyr forventes i løbet af de næste 10-20 år erstattet med bl.a. solvarmeanlæg og varmepumper med varmelager. Solvarmeanlæg kan leverer varmt brugsvand i hele sommerhalvåret og dele af vinterhalvåret. Varmepumper kan leve-re varme hele året og kan på den ene side medvirke til at reducere energiforbruget til op-varmning, og på den anden side som reguleringsmulighed på elsiden. Varmepumper til individuel opvarmning kan således kombineret med varmelagre medvirke til at udjævne elforbruget mellem perioder med meget stor eller ingen elproduktion fra vindmøller.


31

5. Handlingsplan frem til 2030

Med henblik på at opfylde den langsigtede vision om en fossilfri energiforsyning af Aalborg Kommune er der fremover behov for at gennemføre en lang række handlinger, der med-virker til at understøtte og opfylde denne vision. I det følgende er de handlinger, som Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne som udgangspunkt forventer at understøtte og bidrage til, beskrevet.

Energibesparelser og energieffektivisering

Energibesparelser og energieffektiviseringer er fundamentale forudsætninger for at ned-bringe udledningen af drivhusgasser fra energiforsyning, at opnå forsyningssikkerhed og at nå det langsigtede mål om en fossilfri energiforsyning baseret på lokale energiressour-cer. Der er derfor behov for fortsat fokus på energibesparelser og energieffektivisering, hvis energiforbruget, på trods af et stigende antal indbyggere i Aalborg Kommune, skal reduceres. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:

at energibesparelser med en positiv samfundsøkonomi, privatøkonomi og miljømæssige vurderinger indgår som en primær forudsætning for energi- og varmeplanlægningen for Aalborg Kommune.

at de energibesparelser som energiselskaberne er forpligtet til at generere så vidt mu-ligt realiseres i Aalborg Kommune.

at de nationale krav til elforbrugende apparaters energiforbrug skærpes. at energibesparelser i forbindelse med ombygnings- og renoveringsprojekter af bygnin-

ger med en positiv privat- og samfundsøkonomi så vidt muligt bliver gennemført. at energieffektivisering som følge af omlægning af varmeforsyning fra individuelle olie-

og gasfyr til kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme i videst muligt omfang bør indarbejdes i den fremtidige varmeplanlægning.

at energieffektivisering som følge af omlægning af individuel varmeforsyning fra fast-brændsels- og oliefyr i områder uden kollektiv forsyning til solenergi, varmepumper og lignende i videst muligt omfang indarbejdes i den fremtidige varmeplanlægning.

at der gennemføres demonstrationsprojekter for plusenergi-byggeri, fortrinsvis i områ-der uden kollektiv forsyning.

at der gennemføres demonstrationsprojekter for effektiv anvendelse af fjernvarme i nyt lavenergibyggeri i fjernvarmeområder.

at der gennemføres demonstrationsprojekter for energirigtig bygningsrenovering af ek-sisterende byggeri med respekt for den oprindelige arkitektur.

Generelt forventes Aalborg Kommunes egne bygninger bragt op til tidssvarende energi-standard i forbindelse med renoveringer, ombygninger og nybyggeri.

Varmeforsyning

Fjernvarme udgør i dag omkring trefjerdedele af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. På trods af den nuværende udbredte og effektive forsyning med fjernvarme vil der frem-over fortsat være behov og muligheder for udbygning og optimering af fjernvarmeforsy-ningen i Aalborg Kommune. Fjernvarme gør det muligt at benytte en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg, hvorved det fremtidige energisystem tilføres både fleksibilitet og teknisk og økonomisk robusthed. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil sikre:


32

at der foretages samfundsøkonomiske, selskabs- og brugerøkonomiske samt miljømæs-sige vurderinger af forskellige anvendelser af lokale fossilfri energiressourcer i energi-forsyningen i forbindelse med varmeplanlægningen for Aalborg Kommune.

at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og mil-jømæssige vurderinger af etablering af transmissionsledninger fra det centrale fjern-varmeområde til områder med decentral fjernvarme.

at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og mil-jømæssige vurderinger af en eventuel konvertering af forsyningen af områder med naturgas til fjernvarme.

at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og mil-jømæssige vurderinger af anvendelsen af store varmepumpeanlæg med tilhørende varmelagre i fjernvarmeanlæg.

at der foretages samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af anvendelsen af geotermisk varme til fjernvarme i forbindelse med varmeplanlægningen for Aalborg Kommune.

at der løbende gennemføres strategisk energiplanlægning for Aalborg Kommune.

Vind

For at indfri den langsigtede vision om en fossilfri energiforsyning af Aalborg Kommune er det nødvendigt med en betydelig udbygning med vindmøller. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:

at der i kommuneplanens tema for vindmøller (kommende kommuneplantillæg) i videst muligt omfang sikres mulighed for opførelse af den nødvendige vindmølleeffekt i Aalborg Kommune.

Biomasse

Øget anvendelse af biomasse fra landbrug, skovbrug og organisk affald fra industri og husholdninger er en af de grundlæggende forudsætninger for en fossilfri energiforsyning. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:

at biomasse i fremtiden som udgangspunkt anvendes til kraftvarmeproduktion, proces-energi i industrien og til transport.

at der i kommuneplanens tema for biogas (kommende kommuneplantillæg) sikres mu-lighed for opførelse af biogasanlæg med henblik på behandling af hovedparten af al husdyrgødning i Aalborg Kommune.

Fleksible energiafgifter

Som udgangspunkt er det vigtigt, at energiafgifterne afspejler den faktiske miljø- og res-sourcepåvirkning i forbindelse med den pågældende energiproduktion/-konvertering. I et fleksibelt energisystem vil der ligeledes være behov for fleksible energiafgifter, der kan medvirke til et øget incitament til ikke at bruge energi, når udbuddet er begrænset og til gengæld at bruge energi, når udbuddet er stort. I dag udgør energiafgifterne en relativ stor andel af den samlede pris for energi, hvilket bl.a. kan medvirke til at begrænse udbre-delsen af varmepumper og elbiler og dermed muligheden for at lagre el og varme på tids-punkter med et stort udbud af og lave priser på el. Fleksible energiafgifterne, der varierer i forhold til den aktuelle sammensætning og det aktuelle udbud og efterspørgsel af energi, forventes således at kunne understøtte et fleksibelt energisystem. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:

at energiafgifterne afspejler den faktiske miljø- og ressourcepåvirkning i forbindelse med den pågældende energiproduktion/-konvertering.


33

at energiafgifterne gøres variable, så de afspejler den aktuelle sammensætning og ud-bud og efterspørgsel af energi for at øge incitamentet til at ”flytte” energiforbrug med henblik på at understøtte et fleksibelt energisystem.

at energiafgifter på varme fra varmepumper i fjernvarmesystemer betales i forhold til forbrug af energi og ikke levering af varme.

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil endvidere arbejde for implementering af styrings- og kommunikationsteknologi (Smart Grid), som kan medvirke til at forbedre udnyttelsen af energisystemet ved at flytte energiforbrug fra perioder med stort energi-forbrug til perioder med lavt energiforbrug.

Samarbejdsparter

Forsyningsvirksomhederne vil fortsat forsøge at inddrage uddannelsesinstitutioner og samarbejde med relevante organisationer og erhvervsvirksomheder i forbindelse med den fremtidige energiplanlægning og implementeringen heraf. Afslutningsvis skal det nævnes, at der ud over ovennævnte handlinger, vil blive behov for en lang række handlinger for at opfylde Aalborg Kommunes vision om at blive fossilfri i 2050, ikke mindst handlingsplaner for transport og landbrug.

Documents

Energistrategi for Aalborg kommune frem til 2030