Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter · Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter SIMON MONK LARSEN 3/51 Abstract This thesis deals with Energy

Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter Bachelorprojekt - Fredericia Maskinmesterskole

Simon Monk Larsen - E20141006

29-05-2017

Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter

SIMON MONK LARSEN 1/51

Titelside

Titel:

Problemformulering:

Forfatter:

Studienumre:

Vejleder:

Institution:

Praktikvirksomhed:

Opgavetype:

Antal normalsider:

Praktikperiode:

Afleveringsdato:

Energi- og lysoptimering af Lindø konferencecenter

Hvordan er det mulig at reducere det samlede elforbrug og samtidig optimere belysningen i Lindø Konferencecenter uden at gå på kompromis med lyskvaliteten?

Simon Monk Larsen - [email protected]

E20141006

FMS:

Adjunkt Anders Bøgh Vindbjerg - [email protected]

LPO:

Maskinmester Michael R. Gudmundsson - [email protected]

Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade 86 DK-7000 Fredericia Tlf.: 75 92 28 33 e-mail: [email protected]: 13 00 27 38

LINDØ PORT OF ODENSE A/S v/Lindø Industripark Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo Tlf.: 30 10 77 10 e-mail: [email protected]: 33 78 06 80

Bachelorprojekt - F17 - M6A

24,99 sider á 2.400 anslag med mellemrum

30. januar, 2017 - 9. juni, 2017

29. maj, 2017

Underskrift:

_______________________________________________________ Simon Monk Larsen, Odense d. 28/05-2017

mailto:[email protected]







Forord

I forbindelse med 6. og afsluttende semester på maskinmesteruddannelsen ved Fredericia

Maskinmesterskole1 gennemføres en professionsbachelorpraktik. Praktikken blev gennemført ved

LINDØ PORT OF ODENSE A/S2 hos afdelingen for bygninger og faciliteter. Praktikperioden for projekt

har været 17 arbejdsuger og har bl.a. bestået af arbejdsopgaver med kortlægning og

dokumentering af virksomhedens el-, vand- og varmemålere m.fl.

Bachelorprojektet er udarbejdet sideløbende med praktikken. Projektet blev udvalgt i samarbejde

mellem den studerende og praktikvirksomheden og afsluttes med en projektrapport.

Projektrapporten skal ligge til grund for en efterfølgende eksamination, der afslutter uddannelsen.

I forbindelse med projektets tilblivelse har flere personer været behjælpelige med at sikre empiri

og dataindsamling. Der rettes derfor en stor tak til:

• Maskinmester Michael R. Gudmundsson, facility manager hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S,

for først og fremmest at tilbyde praktikken. For de frie rammer for projektvalg og den frie

bevægelighed i virksomheden, samt altid at have tid til at snakke og forklare omkring

spørgsmål vedr. projektet og virksomheden.

• Ejendomsservicetekniker Carsten Hansen, servicetekniker hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S,

for hjælpen med viden om den daglige vedligeholdelsesprocedure for Lindø

Konferencecenter samt information omkring lyskilder og -armaturer.

• Elinstallatør Kent Kirkegaard Sørensen, projektleder hos Caverion Danmark A/S, for

hjælpen med tilbudsgivning på løsningsforslag og logning af energiforbruget for Lindø

Konferencecenter, samt svar på spørgsmål omkring belysning og lysarmaturer.

• Adjunkt Anders Bøgh Vindbjerg, underviser og vejleder på Fredericia Maskinmesterskole

for råd og vejledning gennem projektets forløb.

• Booking- og hovedansvarlig for LKC Charlotte Wittenberg hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

• Økonomimedarbejder Anne Clausen hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

• Bygningsingeniør Andreas Nyland Andersen hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

• Energirådgiver John Terpollari Madsen hos Syd Energi Big Blue

• Helvar specialist Ken Røgen hos Vanpee A/S

• Conson specialist Arne Lund Mogensen hos Contronic ApS

1 Benævnes fremover FMS 2 Benævnes fremover LPO



Abstract

This thesis deals with Energy and Lighting Optimization of Lindø Conference Center. Lindø Port of

Odense have a desire to reduce total electricity consumption for Lindø Conference Center while

optimizing lighting conditions without compromising light quality. The report first deals with the

legal aspect of lighting of work places, followed by subsequent studies and analyzes of current

conditions, including the issues relating to; confused lighting, noise emitted by lighting and high

heat output from light sources.

Based on these analyzes, it will be possible to achieve an energy reduction of almost 75 % for the

electricity consumption of the lighting. The noise issue is assessed to be able to be eliminated by

using “trailing edge” light dimmers combined with LED light sources and finally new LED light

sources and fixtures can reduce the high heat output from light sources with a minimum of 30 %.

The solution proposal becomes a part of the financial section of this report. The financial section

analyzes the costs related with the maintenance of the current condition and will become base for

the estimated pay-back-time of 7.5 years.

The report leads to the conclusion that it will be recommended to invest in the proposal despite

the long pay-back-time. The recommendation is based on Lindø Port of Odense’s priorities and

current applicable legal requirements cf. DS/EN 12464-1:2011.



Indholdsfortegnelse Titelside ................................................................................................................................................ 1

Forord ................................................................................................................................................... 2

Abstract ................................................................................................................................................ 3

Indledning ............................................................................................................................................ 6

Metode ................................................................................................................................................. 9

Kilder .................................................................................................................................................. 10

1. Gennemgang af Lindø Konferencecenter ...................................................................................... 12

1.1 Formålet med LKC .................................................................................................................... 12

1.2 Eksisterende elforbrug for hele LKC ......................................................................................... 13

1.3 Eksisterende belysning ............................................................................................................. 13

1.3.1 Belysning i auditoriet summer .......................................................................................... 13

1.3.2 Varmeudvikling fra lyskilder.............................................................................................. 14

1.3.3 Konfus belysning ............................................................................................................... 14

1.4 Eksisterende lysstyring ............................................................................................................. 14

1.4.1 Conson DC 11 & 1000M .................................................................................................... 15

1.4.2 Helvar HES 16000 & 16400 ............................................................................................... 16

2. Lovgivning ...................................................................................................................................... 17

2.1 Bygningsreglementet BR15 ...................................................................................................... 17

2.2 DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning ..................................................................................... 17

2.3 Arbejdstilsynet ......................................................................................................................... 18

2.3.1 Faste arbejdssteder ........................................................................................................... 18

2.4 Diskussion ................................................................................................................................. 19

2.5 Delkonklusion ........................................................................................................................... 19

3. Undersøgelse af belysning ............................................................................................................. 20

3.1 Lux måling ................................................................................................................................ 20

3.1.1 Stueetagen ........................................................................................................................ 21

3.1.2 Førstesal ............................................................................................................................ 23

3.2 Støj fra Verona pendler ............................................................................................................ 24

3.3 Beregning af tilført effekt til billede-gangen............................................................................ 25



3.4 Diskussion ................................................................................................................................. 26

3.5 Delkonklusion ........................................................................................................................... 27

4. Undersøgelse af lysstyring ............................................................................................................. 28

4.1 Forkantregulering ..................................................................................................................... 28

4.2 Diskussion ................................................................................................................................. 29

4.3 Delkonklusion ........................................................................................................................... 29

5. Løsningsforslag ............................................................................................................................... 30

5.1 Støj fra pendler i auditoriet ...................................................................................................... 30

5.2 Varmeudvikling fra lyskilder ..................................................................................................... 31

5.3 Konfus belysning ...................................................................................................................... 32

5.4 Lysstyring .................................................................................................................................. 34

5.5 Energi reducering ..................................................................................................................... 35

5.6 Diskussion ................................................................................................................................. 36

5.7 Delkonklusion ........................................................................................................................... 36

6. Økonomi ......................................................................................................................................... 37

6.1 Lejeindtægter ........................................................................................................................... 37

6.2 Energitilskud ............................................................................................................................. 38

6.3 Omkostninger for servicepersonalet ....................................................................................... 39

6.4 Indhentning af tilbud fra Caverion ........................................................................................... 40

6.5 Samlede investering, besparelse og tilbagebetalingstid ......................................................... 40

6.6 Diskussion ................................................................................................................................. 41

6.7 Delkonklusion ........................................................................................................................... 41

Metodekritik ...................................................................................................................................... 42

Kildekritik ........................................................................................................................................... 43

Konklusion .......................................................................................................................................... 44

Perspektivering .................................................................................................................................. 45

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 46

Nomenklaturliste ............................................................................................................................... 50

Bilagsliste............................................................................................................................................ 51



Indledning

Odense Havn opkøber i januar 2014 Lindø Industripark3, forhenværende Odense Staalskibsværft -

LINDØ. I februar 2017 etableres selskabet LINDØ PORT OF ODENSE A/S, som en fusion mellem

Odense Havn og LIP. Virksomheden befinder sig i dag (2017) på to lokationer hhv. Terminal City i

Odense og Terminal Nord og Syd på Lindø, Munkebo. Beskæftigelsen4 består af udlejning af

bygninger og arealer, kraner og mandskab, lastning/losning af skibe samt løfte- og

transportopgaver, hvoraf portalkranen, med en løftekapacitet på 1.000 tons, er det største aktiv

og indtjeningskilde.

LPO dækker et samlet areal på 6,4 mio. m², hvoraf LIP (Terminal Syd) dækker et areal på cirka 1,3

mio. m² med yderlige mulighed for at udvide med 1,7 mio. m². I Terminal Syd er der omkring 90 til

955 lejere, hovedsageligt med arbejdsområder og kompetencer indenfor det maritime og offshore

branchen. Af virksomheder kan bl.a. nævnes; SH Group A/S, Bladt Industries A/S, Fayard A/S,

FORCE Technology og MHI Vestas Offshore Wind A/S.

Ideen til projektet blev til, som følge af interessen for energioptimering, gennem valgfagslinjen

energi- og vedligeholdsoptimering på FMS, kombineret med LPO’s ønsker om reducering af

elforbrug samt optimeringsmulighederne for belysningen i Lindø Konferencecenter6.

LIP som helhed, lejerne inkluderet, forbruger årligt et sted mellem 25 og 30 mio. kWh alene i

elforbrug. Det medføre at virksomheden generelt er observant og har fokus på, hvilke muligheder

der er for at reducere elforbruget. I miljøredegørelsen fra 20147 var ét af miljømålene for LPO, at

reducere virksomhedens basis elforbrug og det fik af ledelsen en høj prioritet som indsatsområde.

Det er til stadighed ledelsens hensigt at opsøge energibesparelser, hvor dette er muligt? Herunder

LKC.

Ligeledes har facility manager, Michael R. Gudmundsson, ønsket undersøgt, om det er muligt at

optimere belysningen for LKC og derved også reducere elforbruget?

Booking- og hovedansvarlig for LKC, Charlotte Wittenberg, har i samme forbindelse ønsket at få

udført en gennemgang af alt belysningen, herunder muligheder for bedre lyskilder og -armaturer.

Hun nævner bl.a., at foyer- og trappebelysningen virker konfus og ikke giver tilstrækkeligt med lys.

3 Benævnes fremover LIP 4 Jf. bilag 1 - Uddrag fra LPO’s hjemmeside 5 Jf. udtalelse fra Facility manager, Michael R. Gudmundsson 6 Benævnes fremover LKC 7 Jf. bilag 2 - Uddrag af miljøredegørelse for Odense Havn 2013-2014



Udover den konfuse belysning er der to andre scenarier LPO ønsker undersøgt. Det ene er,

summe-lyden fra Verona pendlerne i auditoriet, der forekommer, når belysningen dæmpes,

hvilket medfører gene og irritation for personer, som opholder sig i auditoriet. Det andet er den

høje varmeudvikling, der er fra halogenbelysningen på billede-gangen, ca. 23 m lang, der medfører

gene eller ubehag ved ophold i længere perioder på gangen.

Belysningen er hovedsageligt halogen og kompaktrørslamper med enkelte glødelamper. Alle i

størrelsesorden 35 til 500 Watt.

Projektet arbejder ud fra problemformuleringen:

• Hvordan er det mulig at reducere det samlede elforbrug og samtidig optimere belysningen

i Lindø Konferencecenter uden at gå på kompromis med lyskvaliteten?

Ud fra problemformuleringen er der stillet to hypoteser

• Det forventes, at belysningens elforbrug kan reduceres med op til 80 % ved at udskifte alle lyskilder og -armaturer til LED-belysning og derved reducere det samlede elforbrug.

• Yderligere forventes det, at LED-belysning vil optimere belysningen og derved fjerne den konfuse belysning og støjgenerne i auditoriet og samtidig reducere den tilførte

varmeeffekt på billede-gangen med op til 40 %.

Projektet har til hensigt at belyse hvordan LPO kan reducere deres basis elforbrug ved at

implementere LED-teknologien og samtidig opnå løsninger på flere af deres problemstillinger.

Projektet vil rette fokus på de tre problemstillinger, der omhandler belysningen, idet det har størst

indflydelse på komforten for personerne i LKC. Det samlede elforbrug indgår kun i form af

aflæsningsregnskabet til visualisering af belysningens andel af det samlede elforbrug i LKC og vil

ikke blive uddybet nærmere.

Rapporten indledes med en gennemgang af LKC og dets formål. Efterfølgende vil relevant

lovgivning for projektet blive undersøgt og gennemgået. Herefter vil de følgende afsnit omhandle

undersøgelser af belysningen og lysstyringen og de problemstillinger der vedrører hver af de to

områder. Som følge af undersøgelsesafsnittene vil der blive fremlagt et løsningsforslag på

problemstillingerne.

Som afsluttende afsnit bliver det økonomiske aspekt for projektet fremlagt, og en

tilbagebetalingstid vil blive beregnet.

Hele rapporten afsluttes med en konklusion hvori hypoteserne vil blive be- eller afkræftet og en

endelig anbefaling vil blive fremlagt.



Rapporten er opdelt i to dele, en hoved- og bilagsdel.

Ved kilde og -bilagshenvisninger, samt forkortelser anvendes fodnotesystemet. Fodnoten vil i

brødteksten fremstå som et tal i hævet skrift.

Bilagene er nummereret med et grønt felt i øverste højre hjørne og er numerisk fortløbende.

Billeder og tabeller bliver angivet med figur og et nummer og er numerisk fortløbende. Alle figurer

vil have kilde oplysninger anført i billedteksten.

Ved referencer til andet afsnit i rapporten, bliver afsnittet anført i parentes.

Sidst i rapporten forefindes en nomenklaturliste. Listen har til hensigt at uddybe evt. forkortelser

og udtryk.



Metode

For at kunne besvare problemformuleringen indledes projektet med en indledende undersøgelse

af LKC. Dette gøres ved en visuel gennemgang med efterfølgende kortlægning af alle lysarmaturer,

herunder hvilke typer, effektstørrelser og placering.

Det totale energiforbrug dokumenteres ved hjælp af aflæsningsregnskab for de tre elmålere, der

til sammen måler det totale elforbrug.

Der udføres lux målinger af de eksisterende lysforhold. Målingerne anvendes som en del af

undersøgelsen omkring den konfuse belysning. Målepunkter dokumenteres med en ”plan over

målepunkter og placering”. Målingerne dokumenteres via måleskema og beskrivelse af

fremgangsmetoden. I samme ombæring undersøges hvilke lovkrav, der er gældende for kunstigt

belysning ved arbejdspladser. Det gøres for at dokumenterer, om eksisterende belysning lever op

til gældende lovgivning. Det tages kontakt til Arbejdstilsynet og gøres anvendelse af

bygningsreglementet BR15 og dansk standard DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning - Belysning

ved arbejdspladser.

Støjgenerne fra Verona pendlerne i auditoriet undersøges med dB-målinger og en sammenligning

med andre pendler i LKC, herunder parametre, som lyskilder, -armaturer og -styring. Målingerne

dokumenteres via billeder og beskrivelse af fremgangsmetoden.

Der laves beregninger af den tilførte varmeeffekt på billede-gangen og efterfølgende beregninger

af den mulige effektreducering, der kan opnås ved anvendelse af løsningsforslaget.

Brugen af konferencecentret dokumenteres ved indsamling af faktureringshistorik, samt empiri fra

personalet. Projektets tilbagebetalingstid beregnes herefter ved brug af; omkostninger for

vedligeholdspersonalet, årlig driftsbesparelse, energitilskud og tilbud på løsningsforslag fra

Caverion.

Rapporten afsluttes med en samlet konklusion hvori de to hypoteser bliver be- eller afkræftet.



Kilder

LPO

Medarbejderne fra LPO medvirker med empiri i forhold til den daglige drift og vedligehold af LKC.

Det er både økonomiafdelingen ved Anne Clausen, der bidrager med faktureringsregnskab,

servicetekniker Carsten Hansen med vedligehold af belysningen og i al almindelighed, samt

hovedansvarlig Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R. Gudmundsson med viden og

ønsker i forhold til de problemstillinger, der forefindes.

Caverion Danmark A/S

Der er to medarbejdere, der har bidraget med hjælp til energilogning og generel viden om

belysning. El-installatør og projektleder Kent Kirkegaard Sørensen er behjælpelig med

tilbudsgivning i forhold til løsningsforslag og energilogning af belysningen, samt spørgsmål om

belysning i al almindelighed. Elektriker Casper Gregorius har bistået i samme virke som Kent

Kirkegaard Sørensen med undtagelse af tilbudsgivningen.

Arbejdstilsynet

Kontakten til Arbejdstilsynet har været igennem deres call-center både telefonisk med Johannes

og pr. mail med Peter. Arbejdstilsynet har været inddraget i forhold til lovgivningen omkring

kunstig belysning på arbejdspladser.

Contronic ApS (Conson A/S)

Contronic er leverandør af smartbuilding teknologi og samarbejder med Conson A/S. Efter samtale

med Conson, blev der henvist til Contronic for nærmere information om Conson produkterne.

Arne Lund Mogensen var behjælpelig med viden om de eksisterende Conson HMS-2000

komponenter, der er installeret i LKC samt alternativer til disse.

Vanpee A/S

Virksomheden er certificeret Helvar partner i Danmark. Ken Røgen var behjælpelig med viden om

de Helvar HES 16000 & 16400 komponenter, der er installeret i LKC samt alternativer hertil.

Herudover empiri om mulig årsag til støjen fra lyskilderne i auditoriet.



Syd Energi Big Blue

Syd Energi Big Blue er et forsyningsselskab inden for el, gas, internet, TV og telefoni. John T.

Madsen er energirådgiver hos SE BB og har i den forbindelse bidraget med beregning af et evt.

energitilskud ved gennemførsel af energi- og lysoptimeringen.

Internet

Kilder via internet er primært i kombination med de ovenstående virksomheder og deres

hjemmesider. Dog er der enkelte andre hjemmesider, der også har været anvendt.

• Bygningsreglementet.dk - i forhold til lovgivning om kunstig belysning generelt

• Retsinformation.dk - i forhold til lovgivning om kunstig belysning ved arbejdspladsen

• Energistyrelsen.dk - i forhold til energibesparelse vedr. forsyningsselskaber

Resterende internetkilder fra litteraturliste har været anvendt i det omfang, det er fundet relevant

i forhold til illustrationer og viden omkring LED og belysning generelt.



1. Gennemgang af Lindø Konferencecenter

LKC er knapt 600 m² stort og er beliggende i den ene ende af bygningen, Magasinet8. Det er kun på

østsiden af LKC, der forefindes vinduer, og på alle vinduerne er der monteret solfilm. LKC er i to

plan og består af følgende:9

• Foyer

• Auditorie

• Mødelokale 1, 2, 3 og 4

• Køkken

• Toiletter

• Diverse gangarealer, depoter og teknikrum

Auditoriet kan rumme 73 siddende personer, ved standard opstilling, og op til 180 personer ved

biografopstilling, uden borde.10 Mødelokalerne 1 og 2 kan henholdsvis rumme 10 og 14 siddende

personer. Mødelokale 3 og 4 kan hver rumme 18 siddende personer, når foldevæggen er foldet

ud, og når de slås sammen til et stort lokale, kan det rumme 24 siddende personer. Auditoriet og

alle mødelokaler er udstyret med trådløst internet, AV-udstyr, projektor og

ventilation/aircondition.

1.1 Formålet med LKC

Der er to formål med LKC. Det ene er, at kunne tilbyde lejerne i LIP et billigt alternativ til moderne

og præsentable konference- og mødelokaler, når de måtte have behov for dette, f.eks. ved PR- og

salgsfremstød.

Det andet er at kunne tilbyde udefrakommende virksomheder, bestyrelser eller enhver, der måtte

have behov for det, et moderne og præsentabelt konference- og mødelokale og på den måde øge

opmærksomheden for og omkring LPO. Det er ikke tiltænkt, at LKC skal være en indtægtskilde for

LPO, men ses som en mulighed for at kunne promovere LPO til omverdenen og fremvise LIP til

potentielle ny lejere og heraf, hvad virksomheden har at tilbyde af faciliteter.

Lokalerne kan lejes pr. halve eller hele dage, hvor lejeprisen afhænger af, om det er lejerne i LIP

eller udefrakommende.11 LPO fakturerer ikke eget brug af LKC.

8 Jf. bilag 3 - Oversigt over LIP, grøn & rød markering 9 Jf. bilag 4 - Oversigt over LKC 10 Jf. bilag 5 - Konferencefolder om LKC, side 1 - pdf-side 2 11 Jf. bilag 5 - Konferencefolder om LKC, bagside - pdf-side 4



1.2 Eksisterende elforbrug for hele LKC

Det totale elforbrug for LKC varierer alt efter, hvor ofte det er udlejet, samt hvilke lokaler der

udlejes. Det totale forbrug for perioden 01-01-2016 til 01-01-2017 lå på godt 49.000 kWh.12 Det

har i den periode primært været de fire mødelokaler, der har været udlejet. I perioden var 108 ud

af 126 udlejninger, et af de fire mødelokaler.13 De 126 udlejninger indebærer ikke LPO’s eget brug

af LKC.

1.3 Eksisterende belysning

Der er i dag installeret 220 lysarmaturer rundt om i LKC. De fleste af lysarmaturerne er monteret i

systemloft14 som indbygningsarmaturer, enkelte steder er det som frithængende pendler. Hvor

der ikke er systemlofter, er lysarmaturerne monteret som påbygnings armaturer, dvs. direkte på

væg eller loft. Lysarmaturerne er fra perioden omkring 90’erne, hvor Odense Staalskibsværft

stadig havde sit virke på Lindø.

Lyskilderne fordeler sig primært på halogen- og kompaktrørslyskilder, enkelte steder er det

glødepærer. Lyskilderne er i størrelsesordenen fra 35 W til 500 W.15 Det eneste sted, der på

nuværende tidspunkt forefindes LED-lyskilder, er i indgangsoverdækningen og vindfanget.

1.3.1 Belysning i auditoriet summer

En af de problemstillinger, LPO ønsker undersøgt, er støjen fra de frithængende Verona pendler i

auditoriet. Pendlerne støjer i form af en kraftig summe lyd16, når disse tændes. Støjen øges

gradvist i takt med at lyset dæmpes til et af de to niveauer. Lysdæmpningen anvendes oftest ved

brug af projektoren, hvilket medfører gener for både foredragsholderen og de respektive tilhørere

i auditoriet. Det er et ønske at opretholde muligheden for lysdæmpning i auditoriet, og det samme

er gældende for de fire mødelokaler.

12 Jf. bilag 6 - Uddrag af aflæsningsregnskab for LKC 13 Jf. bilag 7 - Uddrag af faktureringsregnskab for LKC 14 Jf. bilag 8 - Eksempel på systemloft - monteringsvejledning 15 Jf. bilag 9 - Oversigt over belysning i LKC 16 Benævnes fremover som støj, støjen, støjgenen m.fl.



1.3.2 Varmeudvikling fra lyskilder

Billede-gangen17 er beliggende på første sal, hvor fra der er adgang til mødelokale 2, 3 og 4.

Gangen er godt 23 meter lang med en bredde på 1,5 meter på 12 ud af de 23 meter. På billede-

gangen er monteret 16 halogenskinnespot á 35 W pr. stk. og 34 indbygningsarmaturer med to

kompaktrør á 13 W pr. stk.

Belysning udvikler så meget varme, at rumtemperaturen på gangen bliver så høj i de varme

måneder, at det bliver ubehageligt for personerne at opholde sig på gangarealet i længere tid. På

billede-gangen er der en ventilationsindblæsning placeret ca. midt på gangen.

1.3.3 Konfus belysning

Både hovedansvarlig for LKC, Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R. Gudmundsson

har omtalt den konfuse belysning, der opleves på forskellige lokationer i LKC. Det er hovedsageligt

i foyeren, trappeopgangen og på billede-gangen, at belysningen opleves som konfus eller dunkel.

Belysningen er i store træk kompaktrørsarmaturer på disse lokationer.

Der er mørke gulve i hele LKC, enten i form af brune klinker eller trægulve. I auditoriet er der,

udover trægulv, også blåt gulvtæppe.

1.4 Eksisterende lysstyring

Den eksisterende lysstyring variere alt efter, hvilken belysning der styres/reguleres. Belysningen i

gangarealerne er styret ved On/Off styring med kiprelæ, og ingen mulighed for dæmp.

Køkkenet, depoterne og teknikrummet er styret ved en standard On/Off afbryder.

Mødelokalerne 1, 2, 3 og 4 er styret med Conson HMS-2000 komponenter med On/Off styring og

dæmpebar regulering ved ”tryk og hold” funktion, via Conson betjeningstryk DC 250118.

Auditoriet har en fjerde lysstyring, en HELVAR styring med to forindstillet dæmpefunktioner,

reguleret via Conson betjeningstryk DC 2504. Dog er der fire scenespot, der reguleres med to LK

350 W touch UNI-lysdæmpere.

Toiletterne i stuen er udstyret med PIR sensorer både i toiletbåsene og selve rummet. På

førstesalen er det standard On/Off afbryder.

17 Jf. bilag 4 - Oversigt over LKC 18 Jf. bilag 10 - Uddrag af Conson HMS-2000 lysstyring katalog



1.4.1 Conson DC 11 & 1000M

Mødelokalerne 1, 2, 3 og 4 er alle udstyret med en Conson lysstyring for både

indbygningsspottene og pendlerne over bordet (mødelokale 1 og 2). Belysningen styres og

reguleres med Conson HMS-2000 komponenter monteret i el-tavlen i teknikrummet på

førstesalen. Hver gruppe består, af en DC 11 power supply og hhv. to, tre eller fire DC 1000M

electronic dimmer moduler, se figur 1.

Figur 1 viser installationen for mødelokale 1. DC 11 power supply modulet forsyner begge DC

1000M dimmer modulerne, hvorefter det ene dimmer modul regulere på de 50 W

indbygningsspot monteret i loftet og det andet dimmer modul regulerer på de to små

frithængende Verona pendler, placeret over mødebordet.

Installationen for de tre andre mødelokaler19 er lignende den for mødelokale 1. Der er i alt tre

grupper bestående af Conson HMS-2000 komponenter. Conson komponenterne er fra engang i

80’erne og er i dag en udgået model.

19 Jf. bilag 11 - Billede af aktuelle Conson styringer

Figur 1 Billede af aktuel Conson DC 11 power supply (t.v.) og to DC 1000M electronic dimmer moduler, for mødelokale 1, monteret i el-tavle i teknikrum på 1. sal.

Kilde: Egen tilvirkning



1.4.2 Helvar HES 16000 & 16400

Auditoriets belysning er udstyret med en Helvar lysstyring for både downlights og de store Verona

pendler. Belysningen reguleres med to standalone Helvar HES 16400 Automatic dimmer moduler

og to standalone Helvar HES 16000 Manual dimmer moduler20, se figur 2.

Verona pendlerne reguleres med den ene HES 16400 i kombination med en HES 16000,

fungerende som ”slave lysdæmper” til HES 16400 modulet.

Det samme er gældende for den resterende del af de loftmonteret halogenspot med undtagelse

af fire scenespot, der styres separat med to LK 350 W LCR touch dæmpere. Disse er monteret i teknikskabet ved scenen. Helvar lysstyringerne er fra engang midt i 90’erne.

20 Jf. bilag 12 - Uddrag af Teknisk datablad for Helvar HES 16000 & 16400

Figur 2 Billede af aktuel Helvar HES 16400 (t.h. og t.v.) og HES 16000 (de to i midten) i teknikrum på 1. sal. Kilde: Egen tilvirkning



2. Lovgivning

Når det handler om kunstig belysning, er der en gældende lovgivning, der skal efterleves. I

forhold til projektet, kan det være et tolkningsspørgsmål om hvilken kategorier, der er gældende

for LKC. Derfor undersøges de pågældende lovforanstaltninger, der har eller kan have indflydelse

på belysningen. I forhold til lovgivning om kunstig belysning skelnes der mellem fast og ikke fast

arbejdsplads. Først undersøges bygningsreglementet.

2.1 Bygningsreglementet BR15

Bygningsreglementet er gældende for så vidt erhverv som privat. Afsnittet her undersøger BR15

afsnit 6.5 Lysforhold og de tilhørende underafsnit.21 I Afsnit 6.5.1 stk. 1 står beskrevet de krav der

er gældende for lys i bygninger, citat:22

”Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys,

uden at det medfører unødvendig varmebelastning”

I første afsnit konflikter to af projektets problemstillinger allerede med bestemmelse stk. 1.

Den konfuse belysning må anses som værende ikke tilfredsstillende lys, og den høje varmetilførsel

fra belysningen på billede-gangen må anses for, at være unødvendig varmebelastning.

I afsnit 6.5.3 stk. 1 fastsættes kravet til belysningens omfang, bl.a. hvilken standard der er

gældende for kunstig belysning. Det gøres gennem DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning

ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN 12464-1 DK NA:2015 (behandles

i afsnit 2.2).

Foruden det er der krav til, at belysningen skal være energieffektiv, samt at der skal være

bevægelsesmeldere i de områder, der kun benyttes lejlighedsvis, f.eks. toiletter. Her er kravet om

bevægelsesmeldere delvist opfyldt ved toiletterne i stuen, men mangler ved toiletterne på

førstesalen.

Mht. energieffektiv belysning vil det kun være kompaktrørslyskilderne, der kan anses for, at

opfylde dette krav.

2.2 DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning

Standarden fastlægger de gældende krav for belysning på indendørs arbejdspladser. Her er det i

forhold til komfort, i form af lysmængde og -kvalitet. Standarden betragter generelt ikke belysning

i forhold til det sikkerhedsmæssige aspekt for arbejdstageren23, dog gøres der opmærksom på, at

der kan være krav til lysstyrken for at arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt.

21 Jf. litteraturliste - Internet nr. 15 22 Jf. litteraturliste - Internet nr. 16 23 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 - Anvendelse, pdf-side 2



Standarden betegner belysning, som værende både naturligt og kunstigt lys og kan også være en

kombination af begge lysformer.

I forhold til projektet er det afsnit 5.3 med tabellerne; 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.26, der har relationer,

samt DS/EN 12464-1 DK NA:2015. 24 De fastlægger lux værdier for; almene områder, toiletter,

gangarealer, teknikrum, depoter og møde- og konferencelokaler i bygninger (tabellerne anvendes i

afsnit 3.1).

2.3 Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet25 stiller krav til kunstig belysning, for det der betegnes som faste indendørs

arbejdssteder26. Det gøres gennem BEK nr. 96 13/02/2001, der er udstedt af

Beskæftigelsesministeriet. Udover BEK nr. 96 så laver Arbejdstilsynet vejledende retningslinjer for

kunstig belysning gennem AT-vejledning A.1.5-127. Vejledningen har til hensigt at vejlede

virksomheder til, hvorledes de kan leve op til kravene for kunstig belysning. Vejledningen tager

flere steder udgangspunkt i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning, i form af tabelværdier.

2.3.1 Faste arbejdssteder

AT stiller som sagt krav til fast indendørs arbejdssteder, og med det forstås, citat:28

” Ved faste arbejdssteder forstås som udgangspunkt arbejdssteder, hvor ansatte arbejder

over 2 timer sammenlagt over en arbejdsdag”

Betegnelsen for et arbejdssted er jf. BEK nr. 96 af 13/02/2001, § 1, stk. 2, 1, Bekendtgørelse om

faste arbejdssteders indretning, citat:29

”»Arbejdssted«: Virksomhedens bedriftsområde, omfattende alle bygninger, bedriftsanlæg

m.v. og arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde”

Hvordan det skal tolkes i forbindelse med LPO og LKC kigges der nærmere på i det efterfølgende

diskussionsafsnit 2.4.

24 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 25 Benævnes fremover AT 26 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT 27 Jf. litteraturliste - Internet nr. 3 28 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT 29 Jf. litteraturliste - Internet nr. 6



2.4 Diskussion

Der er ingen tvivl om at LPO, og i denne henseende LKC, skal overholde og efterleve de krav og

lovregler, der er gældende på området. Der hvor det bliver utydeligt om LKC er underlagt, og kan

være et tolkningsspørgsmål, er omkring AT’s udlæg om forståelsen ved faste indendørs

arbejdssteder. Det fremgår ikke tydeligt af mailkorrespondancen med AT30 om LKC er underlagt. I

udtalelsen fra AT er det beskrevet som ”faste arbejdssteder forstås som udgangspunkt” hvilket må

indikere, at AT vurderer det fra sag til sag, idet flere aspekter kan have indflydelse på vurderingen.

LPO anvender ikke LKC i eget medføre på daglig basis, men sammenholdes det med definitionen af

hvad et arbejdssted er jf. BEK nr. 96 13/02/2001, vurderes det i projektet, at LKC er underlagt disse

omstændigheder, idet ansatte har adgang til faciliteterne som led i deres arbejde, hvad end det er

en fremvisning eller klargøring af lokalerne til et arrangement.

2.5 Delkonklusion

Ud fra undersøgelserne af de forskellige lovaspekter vedr. kunstig belysning kan det konkluderes,

at de nuværende problemstillinger LPO har ønsket undersøgt omkring belysningen, er berettiget.

Den konfuse belysning og øget varmetilførsel fra belysningen på billede-gangen (undersøges

begge i afsnit 3) lever ikke op til kravene fra BR15 afsnit 6.5.1.stk. 1.

Ligeledes konkluderes det, at LKC er underlagt DS/EN 12464-1:2011 og BEK nr. 96 13/02/2001 og

et senere løsningsforslag skal som minimum opfylde disse standarder.

30 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT



3. Undersøgelse af belysning

Afsnittet her vil undersøge de tre problemstillinger (afsnit 1.3) LPO har ønsket undersøgt omkring

belysningen i LKC. De tre problemstillinger er som følgende:

• Konfus belysning

• Støjgener ved dæmpning af pendler i auditoriet

• Høj varmeudvikling fra belysningen på billede-gangen

3.1 Lux måling

Både booking- og hovedansvarlig for LKC Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R.

Gudmundsson har omtalt den konfuse belysning i LKC. Med det som udgangspunkt er der udført

lux målinger, jf. procedurer for lux målinger31 måleplan32 og måleskema33, af belysningen.

Som det er nævnt (afsnit 2), er der pr. lov fastlagt nogle normer og krav for kunstig belysning ved

faste indendørs arbejdspladser. For at kunne vurdere, hvorvidt de eksisterende lysforhold lever

op til gældende lovgivning, laves en gennemsnitsberegning af lux målingerne for de enkelte

områder og lokaler. Efterfølgende sammenholdes de med kravene jf. DS/EN 12464-1:2011 Lys og

belysning og DS/EN 12464-1 DK NA:2015.

Gennemsnitsværdierne er beregnet ud fra følgende formel:

𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑢𝑥 =∑ 𝑀å𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟

𝑛𝑀å𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟

Hvor:

Σ Målinger = Sum af alle lux målinger for pågældende lokale/område

nMålinger = Antallet af lux målinger for pågældende lokale/område

En gennemsnitsberegning anvendes normalt ved en lysberegning34, idet der med stor

sandsynlighed vil være områder i lokalet, hvor lysstyrken ikke lever op til minimumskravet, jf.

DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning, f.eks. i hjørner og ved vægge, hvor der typisk vil være

mindre lys.

31 Jf. Bilag 15 - Procedure for lux målinger 32 Jf. bilag 16 - Plan over målepunkter og placering 33 Jf. bilag 17 - Lux-målinger 34 Jf. samtale med el installatør ved Caverion Danmark A/S, Kent Kirkegaard Sørensen



3.1.1 Stueetagen

I stueetagen er der ud fra målingerne, fire områder der ikke lever op til de angivne krav i

tabellerne 5.1 og 5.2 i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning. De fire områder er:

• Dametoilet

• Garderobe

• Herretoilet

• Trappeopgang

Gennemsnitsværdierne for de fire områder er alle under de angivne værdier i tabel 5.1 og 5.235

(markeret med rødt), med undtagelse af dametoilettet. Dametoilettet har en gennemsnitsværdi

på 209 lux og når derved kun lige over minimumskravet på de angivne 200 lux for toiletter, men

fejler ved målingen i toiletbåsene, idet den her er 33 lux. Kravene for toiletbåse er det samme som

for toiletrummet, såfremt det er en lukket bås, som i tilfældet i LKC.

Årsagen til, at dametoilettet har en højere gennemsnitsværdi, skyldes formentlig, at toiletrummet

har to små vinduer, der bidrager med dagslys36 og derved kan nå over 200 lux.

Se figur 3 for beregnet gennemsnitsværdier. De målinger der ikke opfylder kravene er markeret

med rød skrift.

Garderoben37 opfylder langt fra det minimumskrav på 200 lux. Gennemsnitsværdien er på knapt

70 lux, hvilket skyldes det er et lille lukket rum uden dagslys i kombination med at rummet oplyses

af 2 stk. loftmonteret 60 W glødelamper.

35 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 - pdf-side 4 36 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 5 37 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 4

Figur 3 Billede af gennemsnitsværdier for luxmålinger udført i stueetagen i LKC, jf. værdier fra bilag 17, Lux målinger Kilde: Egen tilvirkning



Hvad angår herretoilettet38, så opfylder det hverken minimumskravene for toiletrummet eller

toiletbåsene. Gennemsnitsværdien er i toiletrummet på 188 lux, hvor kravet er 200 lux. Til forskel

fra dametoilettet så er der her ingen vinduer, hvilket formentlig er årsagen til gennemsnitsværdien

ikke når op over 200 lux. I toiletbåsene er det næsten magen til båsene på dametoilettet, her er

gennemsnitsværdien på godt 50 lux.

I trappeopgangen er der målt en gennemsnitsværdi på godt 65 lux, her er kravet 100 lux.

Trappeopgangen er placeret i et indhak og med samme loftshøjde som gangarealet på førstesalen,

og der er ingen direkte dagslys til indhakket.39 Trappen er oplyst af 6 stk. AJ Eklipta plafonder med

opalglas med hver 2 stk. 10 W kompaktrørslyskilder.

38 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 6 39 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 13



3.1.2 Førstesal

På førstesalen er der, ligesom i stueetagen, også områder, der ikke lever op til de angivne krav i

tabellerne 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4 i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning. De seks områder er:

• Depot 1, 2 og 3

• Toilet 1 og 2

• Teknikrum

Gennemsnitsværdien for de seks områder er meget lave, se figur 4. De målinger der ikke opfylder

kravene er markeret med rød skrift.

I forhold til toiletterne 1 og 240 er gennemsnitsværdierne langt under minimumskravet på 200 lux,

de er hhv. 17 og 29 lux. Det skylde umiddelbart to ting, belysningen er en glødelampe pr. rum på

40 W, og der er ingen vinduer ind til de to rum idet de ligger inde midt i bygningen.

Med hensyn til depoterne og teknikrummet41 er disse gennemsnitsværdier også lavere end hvad

der er angivet i standarden. I teknikrummet er der målt 20 lux, hvilket er væsentligt lavere end

minimumskravet på 200 lux.

I depoterne (lagerrum) er målingerne mellem 15-17 lux, hvilket også er væsentligt lavere end

minimumskravet på 100 lux. Det er gældende for alle rummene, at der ikke er nogen form for

dagslys, idet det ligesom toiletterne ligger inde midt i bygningen.

40 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 18 & 19 41 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 16, 20, 21 & 22

Figur 4 Billede af gennemsnitsværdier for lux målinger udført på førstesal i LKC, jf. værdier fra bilag 17, Lux målinger

Kilde: Egen tilvirkning



3.2 Støj fra Verona pendler

Problemstillingen omkring støjen fra Verona pendlerne i auditoriet, tager udgangspunkt i den

gene, det giver for foredragsholderen såvel som tilhørerne. Det er et stort ønske fra LPO at få

denne væsentligt reduceret og allerhelst fjernet helt.

For at kunne belyse støjgenen fra forskellige vinkler behandles følgende emner:

• dB-måling

- Støj fra omliggende aktiviteter

• Verona pendlerne

- Lysstyring

- Lyskilderne

dB-måling

For at vurdere, om støjgenen er et problem i forhold til arbejdsmiljø eller om det er ren irritation,

er der udført nogle dB-målinger.

Der blev udført tre forskellige målinger jf. målepunkterne42. Målingerne blev udført ved lysstyrke

på både maks. og min. niveau og til sidst med lyset slukket. De tre målinger udføres ved alle tre

loftshøjder43.

Målingerne viser ingen væsentlige forskel ved maks. og min. lysstyrke. Begge målinger ligger

omkring:

• 36 dB ved pkt. 1

• 34 dB ved pkt. 2

• 43 dB ved pkt. 3.

Ved målingerne med slukket lys sker der en ændring af pkt. 3. Her viser målingen omkring 32 dB,

det vil sige en ændring på ca. 11 dB. Pkt. 1 og 2 har også en ændring, den ligger på omkring 3 dB.

Der blev i målingsperioden observeret udefrakommende støj fra køretøjer på Lindø Vestvej44, en

af LIP’s hovedfærdselsårer. Pkt. 3 ligger nærmest den brandudgang der åbner ud til Lindø Vestvej.

Om det er udefrakommende støj fra Lindø Vestvej, der påvirker måling ved pkt. 3 kan ikke

bekræftes, men vurderes plausibelt.

42 Jf. bilag 19 - Billeder af dB-måling 43 Jf. bilag 19 - Billeder af dB-måling - side 5, loftshøjder i auditoriet 44 Jf. bilag 3 - Oversigt af LIP



Verona pendlerne

Pendlerne er fra engang i 70’erne og er opbygget af aluminiumsringe og udstyret med en E40

fatning.

Ved en besigtigelse af pendlerne, er der ikke observeret nogen indikation af, at det er selve

pendlerne der sættes i svingninger og derved frembringer støjen.

Lysstyring og lyskilderne

Lysstyringen er den omtalt Helvar HES 16000 og 16400 (afsnit 1.4.2, behandles i afsnit 4) der

forsyner Verona pendlerne, monteret med 500 W glødelamper. Ved undersøgelse af styringen og

lyskilderne, er der fagligt sparret med Ken Røgen45 ”Helvar specialist” hos Vanpee A/S. Inden

mailkorrespondancen med Ken Røgen er tre andre lokationer med frit hængende pendler

undersøgt nærmere. Lokationerne er mødelokale 1 og 2 og foyeren i administrationsbygning A46.

Verona pendler i mødelokale 1 og 2 er en mindre version af dem i auditoriet. Lyskilderne er hhv.

en 205 W halogen og 300 W glødelampe. Der blev ved undersøgelse af disse to rum ikke

konstateret støj fra pendlerne ved fuld lysstyrke eller dæmpet belysning.

I foyeren i administrationsbygning A hænger der PH Snowball pendler hvori der er monteret

samme type lyskilde, som den der er anvendt i auditoriet. Disse pendler kan dog ikke dæmpes,

men ved fuld lysstyrke blev der ikke konstateret noget støj.

Ken Røgens vurdering47 går på, at det er de 500 W lyskilder, der er årsagen til støjen. Argumentet

er, at det er længden på glødetråden, der forårsager støjgene, idet den lange glødetråd sættes i

svingninger i takt med at lysstyringen ændre på spændingskurven ved dæmpning.

3.3 Beregning af tilført effekt til billede-gangen

Der er i dag installeret 16 stk. halogen skinnespot á 35 W pr. stk., med en 12 V forsyning og 17

indbygningsarmaturer med 2x13 W kompaktrørslyskilder på billede-gangen. Belysningen tilfører

unødvendig varme til rummet, hvilket bevirker en gene for personerne, der opholder sig på

gangen i længere perioder. Den relative lave højde på 2,3 meter, sammenholdt med resten af

rumhøjderne i LKC, er medvirkende til, at rumvarmen her øges væsentligt hurtigere end i de

resterende rum.

For at kunne dokumentere hvor meget LED-belysning kan være med til at reducere den tilførte

varmeeffekt til rummet, udfærdiges der her beregninger for den eksisterende belysning og

efterfølgende for den del af løsningsforslaget, der har med billede-gangen af gøre.

45 Jf. litteraturliste - Personer 46 Jf. bilag 3 - Oversigt over LIP, blå markering 47 Jf. telefonsamtale og bilag 20 - Mailkorrespondance med Ken Røgen, Vanpee



Scenarie A:

Med de eksisterende 16 stk. skinnespot og 17 indbygningsarmatur:48

𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 = 𝑛𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑜𝑝𝑜𝑡 · 𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 = 16 · 35 = 560 𝑊

𝑃𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 = 𝑛𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 · 𝑃𝐾𝑜𝑚𝑝𝑎𝑘𝑡𝑟ø𝑟 = 17 · (2 · 13) = 442 𝑊

𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 · 𝑃𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 = 560 + 442 = 1002 𝑊

Scenarie B:

16 stk. Gondol LED og 17 Toledo 600x600 LED-indbygningsarmatur:

𝑃𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 = 𝑛𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 · 𝑃𝐿𝐸𝐷 = 16 · 13 = 208 𝑊

𝑃𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 = 𝑛𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 · 𝑃𝐿𝐸𝐷 𝑙𝑦𝑠𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒 = 17 · 28 = 476 𝑊

𝑃𝐵,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑃𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 · 𝑃𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 = 208 + 476 = 684 𝑊

Beregning af effektreducering:

𝑅𝑒𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑖 % =𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 − 𝑃𝐵,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙

𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙· 100 =

1002 − 684

1002· 100 ≈ 31,73 %

Beregningerne viser, at der ved at udskifte belysningen til LED-belysning vil kunne medføre en

reducering af tilførte effekt med knapt 32 %. Det vil både give en reducering af tilført varmeeffekt

til rummet, og samtidig bidrage til at reducere det samlede energiforbrug, og i sidste ende give en

økonomisk driftsbesparelse.

3.4 Diskussion

Lux målingerne blev udført fra først på formiddagen til midt på eftermiddagen med direkte sol ind

på bygningens østside, hvor alle vinduer i LKC er placeret. Solen har uden tvivl påvirket lux

målingerne, hvilket medfører at gennemsnitsværdierne er højere, end såfremt målingerne havde

været foretaget en overskyet dag eller i vinterhalvåret. Om en gennemsnitsværdi på en overskyet

dag vil være markant mindre, vurderes ikke at være tilfældet. De rum, der har vinduer, har så høj

en gennemsnitsværdi, at det ikke anses for at være plausibelt. En anden faktor, der har indvirkning

på lysindfaldet, er solfilmen der er monteret på alle vinduer i LKC. Dens funktion er at reducere

varmestrålingen fra solen og ind i rummene. Denne ønskes bibeholdt med henblik på komforten.

48 Jf. bilag 9 - Oversigt over belysning i LKC



En sidste faktor, der kan have indflydelse på opfattelsen af den konfuse og dunkle belysning, er de

mørke gulvflader. Den mørke gulvfarve absorberer store dele af lyset49, hvilket medfører at kun

lidt af lyset reflekteres tilbage i rummet og det, i kombination med de eksisterende lyskilders lave

lysstrøm, kan bevirke den konfuse og dunkle belysning.

Omkring støjen fra Verona pendlerne, er det svært at vurdere noget ud fra de udførte dB-

målinger. Målingerne indikerer ikke meget andet, end at dB-belastningen i auditoriet ændres, når

lyset slukkes helt. På den anden side giver det indikation af, at den støj der er, er konstant når

lyset er tændt, og det i stedet for er støjens frekvens der ændres i takt med at belysningen

dæmpes. Sammenholdes dB-målingerne og undersøgelsen af andre pendler i LKC med Ken Røgens

udsagn, vurderes det som et plausibelt svar på støjens oprindelse. Det kan dog ikke udelukkes, at

Helvar styringen også har en indvirken på støjen.

Hvad angår den tilførte effekt på billede-gangen, så er regnestykket meget teoretisk, idet alle

anvendte værdier er mærkeværdier. Et mere realistisk billede vil have været, hvis der var udført

en direkte logning af det aktuelle effektforbrug og efterfølgende blevet anvendt i beregningen for

scenarie A.

Ved scenarie B er beregningen udført med samme antal lysarmaturer som ved scenarie A.

Realistisk set vil antallet af lysarmaturer blive reduceret ved en gennemførelse af projektet, idet

der vil blive udført en lysberegning for lokalet. De udvalgte Gondol LED og Toledo lysarmaturer har

en højere lysstrøm (lumen) og derved også et større lysudbytte (lumen/watt) end de eksisterende

lysarmaturer.

3.5 Delkonklusion

Ud fra de tre undersøgelser kan det konkluderes at; lysforholdene i LKC ikke opfylder de

bestemmelser og lovkrav, der er gældende for området jf. DS/EN 12464-1:2011 og de mørke gulve

er medårsag til, at belysningen opfattes som dunkel.

Støjen fra Verona pendlerne skyldes formentligt den 500 W lyskilde, der er monteret, og den kan

eleminers ved udskiftning til LED-lyskilde.

Til sidst kan det konkluderes, at den tilførte effekt til billede-gangen kan reduceres med godt 32 %

ved implementering af løsningsforslaget, og samtidig reducere det samlede energiforbrug for LKC.

49 Jf. litteraturliste - Internet nr. 25



4. Undersøgelse af lysstyring

Der er findes forskellige typer af lysstyringer og reguleringer. Begge typer lysstyringer installeret i

LKC, Conson og Helvar, er udformet som forkantregulering (også kendt som TRIAC eller leading

edge). Denne type regulering er ideel til gløde-og lavvoltshalogenlamper50, hvilket er tilfældet i

LKC. Der undersøges i afsnittet her, hvad forskellen på forkant- og bagkantregulering er, samt UNI-

styringer.

4.1 Forkantregulering

Forskellen på forkant- og bagkantregulering er, hvor på sinuskurven spændingen reguleres. Som

navne måske antyder, er det hhv. i begyndelsen og på udgangen af sinuskurven de regulerer, se

figur 5.

Forkantreguleringen (LR) er ideel til spoletransformatorer, hvor belastningen kan være induktiv (L)

eller ohmsk (R), som tilfældet er i LKC. Bagkantreguleringen (CR) er ideelle til elektroniske

transformatorer, hvor belastningen kan være kapacitiv (C) eller ohmsk (R), hvilket vil være

tilfældet såfremt løsningsforslaget bliver gennemført.

I takt med at LED’en vinder mere indtræf i anvendelse til almen belysning, er behovet for

bagkantregulering (CR) blevet større.51 Dette skyldes LED-lyskildens opbygning52, idet den

indeholder elektroniske komponenter der kan sammenholdes med belastningen fra en elektronisk

transformer.

50 Jf. litteraturliste - Bøger nr. 3, side 129 51 Jf. telefonsamtale og bilag 21 - Mailkorrespondance med Arne Lund Mogensen, Contronic ApS 52 Jf. bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer

Figur 5 Illustration af forkant- og bagkantregulering af lys Kilde: Litteraturliste - Internet nr. 13



En UNI-styring (LCR) er som navnet antyder en universal styringskomponent. Denne styring

indstilles enten automatisk eller manuelt. Den automatiske UNI-styring identificerer hvilken

belastning, der forsynes og indstiller sig her efter, f.eks. bagkant (CR) ved LED.

Manuel indstilling sker med en dip- eller dreje switch på selve lysstyringen.53 De to LK 350 W touch

omtalt i afsnit 1.4.2 er såkaldte UNI-styringer og vil ikke behøves udskiftes ved implementering af

LED-lyskilder.

4.2 Diskussion

At LED kræver bagkantregulering er både sandt og falsk. Visse LED-lyskilder og -armaturer er

designet til forkantregulering (LR, TRIAC) og vil godt kunne fungere med en forkantregulering, dog

er flertallet af LED’er designet til bagkantregulering, og det er også anbefalingen fra både Arne

Lund Mogensen fra Contronic og Ken Røgen fra Vanpee.

Contronic ApS sælger ikke mange UNI-styringer, og anbefalingerne fra Arne Lund Mogensen, går

på at udskifte de eksisterende DC 1000M moduler med XP31-CR moduler, idet en UNI-styring vil

være at gå på kompromis. XP31-CR er en ren bagkantregulering. Modsat Contronic, så anvender

Vanpee typisk UNI-styringer.

Om de to forskellige anbefalinger bunder i salgshenseende kan ikke be- eller afkræftes, de to

muligheder har hver deres fordele. Det vurderes, at det i tilfældet her er et spørgsmål om

personlige præferencer.

Om dagslysregulering vil være en mulig tilføjelse til de eksisterende lysstyringer, er der både for og

imod for sådan en løsning. I forhold til at reducere energiforbruget vil det være en fornuftig idé.

Det er dog ud fra LPO’s erfaringer54 ikke en løsning, der ønskes implementeret. LPO har haft denne

type regulering i deres faciliteter på Noatunvej (Terminal City, Odense) og tilbagemelderinger fra

medarbejderne var ikke positive. Medarbejderne følte gene ved at belysningen, der alt efter

vejret, blev reguleret op og ned kontinuerligt. Dette er også egne erfaringer fra auditoriet på FMS.

Det virkede generende, at belysningen igennem hele undervisningslektioner blev reguleret op og

ned.

4.3 Delkonklusion

Det kan konkluderes, at de eksisterende forkantreguleringer ikke vil være hensigtsmæssigt at

bibeholde ved implementering af LED-belysning, og det må anbefales at udskifte til enten en ren

bagkantregulering eller en UNI-styring. Dagslysregulering vil ikke blive implementeret som følge af

komforthensyn.

53 Jf. telefonsamtale og bilag 20 - Mailkorrespondance med Kent Røgen, Vanpee 54 Jf. udtalelser fra facility manager Michael R. Gudmundsson



5. Løsningsforslag

Der er udarbejdet et løsningsforslag på baggrund af de problemstillinger LPO har ønsket

undersøgt. Løsningsforslaget ligger til grund for det indhentede tilbud. De udvalgte Lyskilder- og

armaturer er valgt efter forskellige faktorer, heraf; lumen, lysudbytte, CCT, Ra- og UGR-værdier,55

samt vurderet på fordele og ulemper56.

Andre elektroniske komponenter er udvalgt efter tekniske faktorer, samt viden gennem

mailkorrespondancer og samtaler med relevante fagfolk57.

5.1 Støj fra pendler i auditoriet

Til at løse problemstillingen omkring støjen fra pendlerne, er der ud fra undersøgelsen (afsnit 3.2)

valgt en Helvar 452 UNI-styring og en LEDlife 36 W lyskilde.

Helvar styring

Til at erstatte HES 16000 og HES 16400 der styrer Verona pendlerne, er der valgt en Helvar 452, se

figur 6, der er en manuel UNI-styring via en dreje switch. Styringen kan klare en belastning på op til

1000 W og vil kunne regulere på den nye belastning idet, den er estimeret til knapt 300 W.

55 Jf. bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer 56 Jf. bilag 23 - Fordele og ulemper 57 Contronic ApS, Vanpee A/S og Caverion Danmark A/S

Figur 6 Billede af Helvar 452 Kilder: helvar.com



Lyskilde LEDlife MEGA 36 W

Til at erstatte de eksisterende 500 W glødelamper i Verona pendlerne, er der udvalgt den størst

mulige LED-lyskilde, der kan dæmpes, for at imødekomme ønsket om at bibeholde muligheden for

dæmp af Verona pendlerne, se figur 7.

5.2 Varmeudvikling fra lyskilder

Til at løse problemstillingen omkring varme udviklingen fra lyskilderne på billede-gangen, er der ud

fra undersøgelsen (afsnit 3.3) valgt to typer lysarmaturer, et Gondol LED og et Tolde 600x600 LED

panel.

Fagerhult Gondol LED

Lysarmaturet, se figur 8, er udvalgt til billedbelysning på billede-gangen ud fra det kriterie, at det

skal reducere mængden af tilført varme og samtidig kunne oplyse billederne. Lysarmaturet har

flere fordele, der imødekommer de problemstillinger, der er omkring den eksisterende billede

belysning. Toledo 600x600 LED er også en del af løsningsforslaget her til (behandles i afsnit 5.3).

Figur 7 Billede af LEDlife MEGA 36 W dæmpebar

Kilde: mrperfect.dk

Figur 8 Billede af Fagerhult Gondol LED armatur Kilde: fagerhult.com/da



5.3 Konfus belysning

Til at løse problemstillingen omkring den konfuse belysning, er der ud fra undersøgelsen (afsnit

3.1) valgt tre typer lysarmaturer, et Tolde 600x600 LED panel og Toledo Rund LED til ind- og

påbygning. Alle udvalgte lyskilder og -armaturer i løsningsforslaget vil i en samlet helhed bidrage

til en forbedring af den konfuse belysning.

Toledo 600x600 LED

Lysarmaturet, se figur 9, er udvalgt til loftbelysning i foyeren, toiletterne i stuen, køkkenet og

gangarealet på første sal. Lysarmaturet er også en del af løsningen på problemstillingen omkring

varmeudviklingen på billede-gangen.

Toledo Rund LED ind- og påbyg

Lysarmaturerne, se figur 10 og 11, er udvalgt til loftbelysning i toiletbåsene i stuen, toiletterne på

første sal og depoter og teknikrum. De er valgt både som ind- og påbyg alt efter hvor den skal

monteres.

Figur 9 Billede af TOLEDO 600x600 LED Kilde: aled.dk

Figur 11 Billede af Toledo Rund påbyg Kilde: aled.dk

Figur 10 Billede af Toledo Rund indbyg Kilde: aled.dk



OSLO Uplight med LED kit

Lysarmaturet, se figur 12, er udvalgt til vægbelysning i foyeren og gangarealet på første sal.

Lysarmaturet er primært valgt efter, at dens design lægger sig op af de eksisterende Verona

pendler i LKC.

AJ Eklipta LED kit Ø350

LED kittet, se figur 13, er udvalgt til AJ Eklipta plafonderne i trappeopgangen. LED kittet er designet

specifikt til denne lampe.

Figur 12 Billede af OSLO Uplight med LED kit Kilde: louispoulsen.com

Figur 13 Billede af AJ Eklipta med LED kit Kilde: louispoulsen.com



5.4 Lysstyring

Da løsningsforslaget bygger på LED-teknologi stilles der samtidig også krav til lysstyringen, der skal

regulere på belysningen. Ud fra dette kriterie er der, på baggrund af undersøgelsen af de

eksisterende lysstyringer, udvalgt nye komponenter som en del af løsningsforslaget.

Conson styring

Til at erstatte DC 1000M dimmer modulerne, er der valgt en Conson XP31-CR bagkantregulering,

se figur 14.

Styringen kan klare optil 600 VA pr. enhed og det vil, ud fra de nye lyskilders effektforbrug,

bevirke, at der skal bruges 4 stk., se figur 15.

Figur 14 Billede af Conson XP31-CR Kilde: conson.com/dk

Figur 15 Billede af tabel over reducering af DC 1000M dimmer moduler Kilde: Egen tilvirkning



Helvar styring

Til at erstatte den anden del af den eksisterende Helvar styring der styrer downlights, er der

udvalgt en 4 kanals Helvar 454 med en samlet kapacitet på 2000 W, se figur 16, og vil kunne

regulere på den nye belastning, idet den er estimeret til knapt 1300 W. Den første Helvar styring er

behandlet i afsnit 5.1 og vil ikke blive omtalt i dette afsnit.

5.5 Energi reducering

Alle de føromtalte lysarmaturer indgår som en del af den samlede energireducering. Derudover er

Pan Max og Tampa lysarmaturer også en del af løsningen, se figur 17 og 18. Disse skal erstatte

downlights monteret i auditoriet.

De eksisterende lysarmaturer, hvori der er monteret E14 og E27 fatningslyskilder, bliver udskiftet

med 1:1. De nye lyskilder vil være LED med lumen forhold svarende til samme eller mere effekt

som eksisterende lyskilder.

Figur 16 Billede af Helvar 454 Kilde: helvar.com

Figur 17 Billede af Pan Max Kilde: aled.dk

Figur 18 Billede af Tampa Kilde: aled.dk



5.6 Diskussion

Løsningsforslaget bygger primært på lyskilder og -armaturer fra en leverandør, aled.dk. Det der

ligger til grund for dette, er at LPO i samarbejde med Caverion har anvend komponenter her fra

ved tidligere renoveringer, af f.eks. administrationsbygning A og C, og påtænker det samme til

administrationsbygning D, når denne skal renoveres. LPO ønsker at ensarte og overskueliggøre

brugen af anvendt lyskilder og -armaturer og på den måde forenkle processen ved en evt.

servicering af det pågældende materiel.

Det kan ikke udelukkes, at andre leverandører vil kunne tilbyde samme eller måske bedre

produkter

De foreslåede lysstyringer er begge fra samme fabrikant som de eksisterende, de skal erstatte.

Her vil det heller ikke kunne udelukkes, at der kan anvendes andre fabrikanter, men Helvar er en

af verdens førende producenter, hvilket taler godt for valget af denne fabrikant. Helvar 452 vil

også kunne anvendes i stedet for Conson komponenterne og derved bidrage til en større

overskuelighed og imødekomme ønsket om ensartethed. Alternativt kan Helvar 454 vælges som

den eneste styring og derved gøre det mest muligt overskueligt og ensartet.

LEDlife MEGA 36 W lyskilden, udvalgt til Verona pendlerne, er den størst tilgængelige dæmpebar

LED, det har været mulig at lokalisere. Den opfylder LPO’s ønske om fortsat at kunne dæmpe

Verona pendlerne og fjerne støjgenen, men den er kun svarende til ca. den halve lysstrøm af den

eksisterende 500 W glødelampe. De LED-lyskilder svarende til 500 W glødelamper er ikke

dæmpebar, og der skal derfor prioriteres om det er lysstrømmen eller dæmpefunktionen og

fjernelse af støjgene, der har højst prioritet.

Ud fra LPO’s ønsker, vurderes det, at fjernelsen af støjgenerne og dæmpe funktionen er den

højeste prioritet, og tages de nye downlights og lux målingerne fra auditoriet (afsnit 3.1.1) med i

betragtningen, vurderes det, at det stadig vil kunne overholde kravet på 200 lux, idet

gennemsnitsværdien er på 558 lux.

5.7 Delkonklusion

Det kan ud fra løsningsforslaget konkluderes, at det er muligt for LPO at få opfyldt deres ønsker

omkring problemstillingerne, dog med forbehold for Verona pendlernes lyskilde. Her skal

lysstrømmen nedprioriteres for at opfylde ønsket om dæmpefunktionen og fjernelse af støjgene.



6. Økonomi

For at kunne vurdere projektets rentabilitet, kigges der på fire økonomiske aspekter i forhold til

projektet. Det første er LPO’s indkomst for udlejning af LKC. Det andet er et muligt energitilskud

LPO kan få for en reducering af forbrugte kWh. Det tredje er omkostninger for servicepersonalet i

forhold til vedligeholdelse af belysning, og det sidste er økonomien for det udarbejdede

løsningsforslag.

6.1 Lejeindtægter

Udlejningen af LKC er ikke ment som en indtægtskilde, men mere som et PR værktøj, hvilket også

kan afspejles i regnskabet. Den valgte periode for lejeindtægterne er fra tidspunktet hvor LPO, den

gang Odense Havn, købte og overtog LIP. Regnskabet indeholder kun lejeindtægter for lokaleleje,

idet alle forplejningsindtægter tilgår Fayard, der står for denne del af driften. LPO’s eget brug af

LKC faktureres ikke. Se figur 19 for indtægt ex. moms.

Regnskabet viser en lejeindtægt på godt 777.000 kr. ex. moms for de fire år. En relativ høj stigning

i 2014 er årsag til, at den gennemsnitlige lejeindtægt er på knapt 195.000 kr. ex. moms. Dette

skyldes, at der var et øget forbrug af faciliteterne i overtagelsesåret 2014.

Kigges der kun på regnskabet fra overtagelsesåret 2014 og frem, er den gennemsnitlige

lejeindtægt på godt 210.000 kr. og for de to efterfølgende år, 2015 og 2016, er

gennemsnitsindtægten på godt 185.000 kr.

Leje indtægten for 2015 og 2016 vil være et mere realistisk billede af en gennemsnitlig indtægt, i

forhold til rentabilitetsberegninger.

Figur 19 Billede af tabel uddrag fra faktureringsregnskab for LKC jf. bilag 7, uddrag af faktureringsregnskab Kilde: LPO's økonomiafdeling



6.2 Energitilskud

I Danmark er der indgået en aftale mellem klima-, miljø- og byggeministeren og alle net- og

distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme og naturgas.58 Aftalen er en målsætning for den

energispareindsats som følge af den politiske aftale 22. marts 2012 og i aftale om afskaffelse af

PSO-afgiften af 17. november 2016 for årene 2016-2020 59.

I den sammenhæng har LPO et samarbejde med Syd Energi Big Blue60 om, at de kan købe LPO’s

energioptimeringer og derved opfylde deres kvote for energispareindsatsen, og LPO kan få et

tilskud til den pågældende energioptimering.

For at kunne få en beregning på et energitilskud er der lavet et estimat på en mulig

energibesparelse, ud fra nogle kriterier:

• Tid pr. udlejning = 8 timer pr. gang

• Udlejninger pr. år = 100 gange pr. år (estimat ud fra 2016 faktureringsregnskab, bilag 7)

• Samlet effektforbrug for belysningen ca. 16,7 kW (mærkeeffekter)

Ud fra disse kriterier vil et årligt forbrug være 13.360 kWh for den eksisterende installation.

Energiforbruget for løsningsforslaget, er estimeret til 3.360 kWh ved samme kriterier som

ovennævnte. Det vil medføre en årlig energibesparelse i kWh og % på:

𝑘𝑊ℎ𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝𝑟.å𝑟 = 𝑘𝑊ℎ𝐸𝑘𝑠𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 − 𝑘𝑊ℎ𝑇𝑖𝑙𝑏𝑢𝑑 = 13.360 − 3.360 = 10.000 𝑘𝑊ℎ/å𝑟

𝑘𝑊ℎ𝑅𝑒𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 % =𝑘𝑊ℎ𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝𝑟.å𝑟

𝑘𝑊ℎ𝐸𝑘𝑠𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒· 100 =

10000

13360· 100 ≈ 74,85 %

Det vil, ved et energitilskud på 0,30 kr./kWh, give et tilskud på 3.000 kr. og en årlig besparelse på

ca. 7.000 kr., ved en elpris på 0,70 kr./kWh. 61

58 Jf. litteraturliste - Internet nr. 17 59 Jf. litteraturliste - Internet nr. 16 60 Benævnes fremover SE BB 61 Jf. Bilag 24 - Mailkorrespondance med John T. Madsen, SE BB



6.3 Omkostninger for servicepersonalet

Som en del af de daglige arbejdsopgaver for servicepersonalet er en gennemgang af belysningen i

LKC. Såfremt der forefindes defekte lyskilder, skal disse udskiftes snarest muligt, idet det fra LPO’s

side prioriteres højt, at forholdene i LKC er ordnede og præsentable til hver en given tid.

Ud fra information fra ejendomsservicetekniker Carsten Hansen62 bruges der, i perioden for

projektets tilblivelse, omkring 2 timer om ugen på en daglig gennemgang samt udskiftning af

defekte lyskilder. Arbejdet udføres hver morgen og som oftest af Carsten Hansen selv.

LPO har ikke en specifik timepris for serviceteknikerne, så der regnes med et estimat på en

internarbejdstime på 250 Kr. ex. moms for Carsten Hansen og 200 Kr. ex moms for en elev.63

Personaleomkostninger ex. moms forbundet med den daglige gennemgang er:

𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑢𝑔𝑒 = 𝑇𝑖𝑑𝑢𝑔𝑒 · 𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑚𝑒𝑑𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒𝑟 = 2 · 250 = 500 𝑘𝑟. 𝑝𝑟. 𝑢𝑔𝑒

𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔å𝑟 = 𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑢𝑔𝑒 · 𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙𝑢𝑔𝑒𝑟 = 500 · 52 = 26.000 𝑘𝑟. 𝑝𝑟. å𝑟

Beregningen viser ikke ”worst case” scenarie, idet der kun regnes på 2 timer om ugen. Antallet af

anvendte vedligeholdelsestimer afhænger af, hvor stor en belastning der har været på LKC i den

pågældende periode. Des oftere LKC anvendes, des oftere tændes og slukkes der for belysningen.

Det medfører at levetiden for glødelamperne forkortes og i sammenhæng med den korte levetid,

mellem 1000 og 4000 brændetimer, giver det hyppigere behov for udskiftning af defekte lyskilder.

Det skal samtidig medtages, at der en gang om året laves en total udskiftning af alle lyskilder i

auditoriet, uanset lyskildens tilstand. Omkostningen vil derfor med sandsynlighed være større end

beregningen og dermed også besparelsespotentialet.

Det tager omkring 6 timer for totaludskiftning af lyskilder i auditoriet, kræver lift og køreplader, og

2 medarbejdere, hvoraf den ene er elev. 64

62 Jf. bilag 25 - Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO 63 Jf. estimat fra LPO’s økonomiafdeling. Samtale med økonomimedarbejder Anne Clausen 64 Jf. bilag 25 - Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO



Personaleomkostningen ex. moms, for udskiftning af lyskilde i auditoriet ved totaludskiftning er:

𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 = 𝑇𝑖𝑑𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 · (𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑚𝑒𝑑𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒𝑟 + 𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑒𝑙𝑒𝑣)

𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 = 6 · (250 + 200) = 2700 𝑘𝑟.

Lejeomkostningen for en lift ved NP trucks (intern lejer i LIP) vil være 350 kr. ex. moms for en dag.

Beregningerne viser omkostningerne ved udskiftning af defekte lyskilde ligger samlet på godt

29.000 kr. ex. moms. (26.000+2.700+350)

6.4 Indhentning af tilbud fra Caverion

Tilbuddet fra Caverion er udarbejdet efter det fremsendte materiale65, og er et estimat på indkøb

og installering af det udarbejdede løsningsforslag.

Tilbuddet66 er estimeret til 281.539 kr. ex. moms

6.5 Samlede investering, besparelse og tilbagebetalingstid

Den samlede investering vil med LPO’s sikkerhedsmagen på 5% blive ca. 295.615 kr. ex. moms.

Den årlige besparelse ved implementering af løsningsforslaget er ca. 39.000 kr. ex. moms det

første år. Efterfølgende er det ca. 36.000 kr. ex. moms, idet energitilskuddet kun gives det første

år.

Et estimat på årlig omkostning til lyskilder er 5.500 - 6.500 kr. ved udskiftning af alle lyskilder.67

Lyskildernes levetid er fra 1.000 - 10.000 brændetimer. For at kompenserer for de forskellige

brændetimer regnes der med en faktor på 0,5 og en gennemsnitspris på 6000 kr. ex. moms.

Å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐿𝑦𝑠𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒𝑟 = 𝐺𝑛𝑠. 𝑝𝑟𝑖𝑠 · 0,5 = 6000 · 0,5 = 3000 𝑘𝑟. 𝑒𝑥. 𝑚𝑜𝑚𝑠

Det giver en samlet årlig besparelse på ca. 39.000 kr. ex. moms. Ud fra det kan

tilbagebetalingstiden estimeres:

𝑇𝐵𝑇 𝑖𝑛𝑐𝑙. 𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑 =𝐼𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑖𝑛𝑐𝑙.5% − 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑

Å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒𝑢𝑑𝑒𝑛 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑

=295.615 − 3.000

39.000≈ 7,5 å𝑟

65 Jf. bilag 26 - Forespørgsel på tilbud af løsningsforslag 66 Jf. bilag 27 - Tilbud fra Caverion 67 Jf. litteraturliste - Internet nr. 26



6.6 Diskussion

Det økonomiske afsnit bygger på flere estimater hvilket kan bevirke en usikkerhed i alle

beregningerne. Det vil resultere i, at tilbagebetalingstiden kan være længere end det

estimerede. Det vurderes ikke at have den store indflydelse på projektet og om hvor vidt det vil

anbefales LPO at investere eller ej. Baseret på samtaler med Charlotte Wittenberg og Michael R.

Gudmundsson vurderes det, at PR-værdien i LKC prioriteres højere end det økonomiske aspekt i

dette tilfælde. Investeringen vil svare til godt halvanden års indtægt for LKC, men i takt med LPO

ledelsens udtalelser68, er virksomheden i vækst, og er i øjeblikket i gang med flere udvidelse af

LIP. Det kan betyde flere lejere og derved også flere arrangementer i LKC og i sidste ende bidrag

til finansieringen af Caverions tilbud.

6.7 Delkonklusion

Det må konkluderes at evt. ændringer i tilbagebetalingstiden ikke vil påvirke LPO’s prioritering i

forhold til optimeringen af LKC, da PR-værdien vægtes højst.

68 Jf. bilag 1 - Uddrag fra LPO’s hjemmeside



Metodekritik

I forhold til energiforbruget for belysningen anvendes kun mærkeeffekterne. Her vil det være

oplagt at anvende en energilogning for en periode, og ud fra den vurdere et reelt elforbrug. På den

måde vil der tages højde for, at det ikke altid er hele LKC der anvendes på samme tid.

Der blev udført en energilogning, men grundet tekniske problemer med måleudstyret var det ikke

muligt at udtrække anvendeligt data fra enheden, og logningen69 blev derfor ikke anvendt.

Lux målingerne blev udført med LPO’s luxmeter. Luxmetrets kalibreringsdato er overskredet med

ca. et år, hvilket kan have påvirket målingerne. Det vurderes, ikke at have haft den store

indflydelse på resultatet. Bedste resultat vil være opnået ved en total lysberegning af LKC. Det vil

dog have resulteret i, at et eksternt firma havde udført målingerne, og egne erfaringer ikke vil

være draget som følge heraf.

69 Jf. bilag 28 - Ikke anvendt udskrift af logning



Kildekritik

Den viden og data der er tilgået via LPO’s medarbejdere vurderes alle som valide. De indhentede

data er en del af den daglige drift.

Caverion Danmark A/S vurderes som en valid og objektiv kilde. Det gøres ud fra de samtaler, der

har været i projektets forløb. De udvalgte produkter til løsningsforslaget er udvalgt efter egen

tilvirkning, og Caverion har i den forbindelse vejledt vedr. spørgsmål og efterfølgende udarbejdet

tilbuddet vedr. indkøb og installering af løsningsforslaget.

Contronic ApS og Vanpee A/S lever begge af at sælge lysstyringer og har i projektet bidraget med

viden om de eksisterende lysstyringer (Conson & Helvar). De vurderes begge til, ud fra

telefonsamtaler og mailkorrespondance, at være valide og ikke at have til hensigt, at fremme et

evt. salg gennem deres rådgivning.

Den information og data tilgået via Syd Energi Big Blue vurderes som valid. SE BB bidrog med

tilskudssatser og beregning af muligt energitilskud ved gennemførsel af løsningsforslaget.

I forhold til internet kilder, vurderes; arbejdstilsynet.dk, retsinformation.dk,

bygningsreglementet.dk og ens.dk alle at være valide i takt med, at de alle er offentlige/statslige

instansers hjemmesider.

De resterende internetkilder er løbende vurderet i forhold til den data og viden, der bliver

anvendt. De er alle vurderet valide i det omfang, de er anvendt.



Konklusion

Projektets formål var at undersøge, om LED-teknologien kunne reducere elforbruget for LKC og

samtidig imødekomme LPO’s ønsker omkring de tre problemstillinger.

Undersøgelserne viste, at det vil være muligt at opnå en energireducering for belysningen på

knapt 75 % ved at implementere LED-belysning. Dermed kan hypotese et valideres:

Det forventes, at belysningens elforbrug kan reduceres med op til 80 % ved at udskifte alle

lyskilder og -armaturer til LED-belysning og derved reducere det samlede elforbrug.

Reduceringen er ca. 5 % lavere og når derved ikke de forventede 80 % hypotesen forudsagde, men

det vil bevirke en reducering af det samlede elforbrug

De andre undersøgelser kan ikke fuldt ud validere hypotese to:

Yderligere forventes det, at LED-belysning vil optimere belysningen og derved fjerne den

konfuse belysning og støjgenerne i auditoriet og samtidig reducere den tilførte varmeeffekt

på billede-gangen med op til 40 %.

Undersøgelserne viste, at det er muligt at opnå en reducering af tilførte varmeeffekt på billede-

gangen med mindst 30 %, hvor forventningen var 40 %. Om LED-belysning kan fjerne den konfuse

belysning kan ikke valideres, idet det er et tolkningsspørgsmål. Den nye LED-belysning er dog

udvalgt efter, at de har et højt lysudbytte, hvilket gør hypotesen plausibel.

Undersøgelserne af støjgenerne kan ikke fuldt ud valideres, idet det kræver en reel udskiftning.

Undersøgelserne viser dog, at det er en plausibel løsning på problemstillingen.

Vurderes projektet i forhold til det økonomiske aspekt, med en tilbagebetalingstid på ca. 7,5 år,

anbefales det ikke at LPO implementerer løsningsforslaget. Den endelige konklusion og anbefaling

bliver dog, på baggrund af LPO’s ønsker og prioritering samt gældende lovkrav, at det anbefales at

gennemføre investeringen.



Perspektivering

I takt med at LPO er i en rivende udvikling og har fået flere forespørgsler fra store arrangementer,

der grundet pladsmangel, har fået afslag, er det et ønske fra virksomheden at udvide LKC

yderligere. I den forbindelse vil det være oplagt, at indtænke LED-løsninger fra starten. Det vil

både bidrage til at mindske energiforbruget, sikre god og optimal belysning og ikke mindst bidrage

til, at belysningen lever op til gældende lovgivning og retningslinjer.



Litteraturliste

Internet

1: Tilgået d. 14-02-2017

http://www.lpo.dk/

2: Tilgået d. 14-02-2017

http://www.lpo.dk/wp-content/uploads/2016/05/Miljoeredegoerelse_Odense_Havn_2013-

2014.pdf

3: Tilgået d. 10-03-2017

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/k/a-1-5-kunstig-belysning

4: Tilgået d. 16-03-2017

http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;175/Lysm%C3%A5lere/p/5706445340217?shop.product

.id=5706445340217

5: Tilgået d. 17-03-2017

http://glamox.com/dk/led-basics

6: Tilgået d. 22-03-2017

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=3555

7: Tilgået d. 29-03-2017

http://www.premierltg.com/led-lighting/

8: Tilgået d. 29-03-2017

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/

Belysning/gl%C3%B8delampe

9: Tilgået d. 29-03-2017

http://www.osram.dk/osram_dk/nyheder--viden/startsiden-til-led/index.jsp

10: Tilgået d. 03-03-2017

https://www.helvar.com/en/

11: Tilgået d. 03-03-2017

http://www.vanpee.dk/

12: Tilgået d. 03-03-2017

http://www.conson.com/dk/

http://www.lpo.dk/

http://www.lpo.dk/wp-content/uploads/2016/05/Miljoeredegoerelse_Odense_Havn_2013-2014.pdf

http://www.lpo.dk/wp-content/uploads/2016/05/Miljoeredegoerelse_Odense_Havn_2013-2014.pdf

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/k/a-1-5-kunstig-belysning

http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;175/Lysm%C3%A5lere/p/5706445340217?shop.product.id=5706445340217

http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;175/Lysm%C3%A5lere/p/5706445340217?shop.product.id=5706445340217

http://glamox.com/dk/led-basics

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=3555

http://www.premierltg.com/led-lighting/

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Belysning/gl%C3%B8delampe

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Belysning/gl%C3%B8delampe

http://www.osram.dk/osram_dk/nyheder--viden/startsiden-til-led/index.jsp

https://www.helvar.com/en/

http://www.vanpee.dk/

http://www.conson.com/dk/



13: Tilgået d. 04-03-2017

https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/99151036

14: Tilgået d. 21-04-2017

http://www.usa.philips.com/c-m-li/warm-glow-dimmable-led-lighting

15: Tilgået d. 24-04-2017

http://bygningsreglementet.dk/br15_02/0/42

16: Tilgået d. 24-04-2017

http://bygningsreglementet.dk/br15_02_id101/0/42

17: Tilgået d. 01-05-2017

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabers-energispareindsats

18: Tilgået d. 01-05-2017

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabersenergispareindsats/

aftalegrundlag-kontrol-og

19: Tilgået d. 01-05-2017

https://www.se.dk/

20: Tilgået d. 05-05-2017

http://contronic.dk/media/1002/lysdaempning_taet-paa-teknikken.pdf

21: Tilgået d. 14-05-2017

http://www.rollitup.org/t/astir-grow-led-panel-project.563118/page-16

22: Tilgået d. 14-05-2017

http://www.energiamba.dk/default.asp?Action=Details&Item=594

23: Tilgået d. 14-05-2017

http://glamox.com/dk/lystekniske-begreber

24: Tilgået d. 14-05-2017


25: Tilgået d. 23-05-2017

http://www.stjernebasen.dk/lysogfarver.htm

26: Tilgået d. 23-05-2017 (med LPO’s brugernavn og kode)

http://webshop.solar.dk/

27: Tilgået d. 23-05-2017

http://mrperfect.dk/e40-led-paerer/2067-ledlife-mega36-daempbar-36w-mat-glas-varm-hvid-

ip64-vandtaet-e40.html

https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/99151036

http://www.usa.philips.com/c-m-li/warm-glow-dimmable-led-lighting

http://bygningsreglementet.dk/br15_02/0/42

http://bygningsreglementet.dk/br15_02_id101/0/42

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabers-energispareindsats

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabersenergispareindsats/aftalegrundlag-kontrol-og

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabersenergispareindsats/aftalegrundlag-kontrol-og

https://www.se.dk/

http://contronic.dk/media/1002/lysdaempning_taet-paa-teknikken.pdf

http://www.rollitup.org/t/astir-grow-led-panel-project.563118/page-16


http://glamox.com/dk/lystekniske-begreber


http://www.stjernebasen.dk/lysogfarver.htm

http://webshop.solar.dk/

http://mrperfect.dk/e40-led-paerer/2067-ledlife-mega36-daempbar-36w-mat-glas-varm-hvid-ip64-vandtaet-e40.html

http://mrperfect.dk/e40-led-paerer/2067-ledlife-mega36-daempbar-36w-mat-glas-varm-hvid-ip64-vandtaet-e40.html



28: Tilgået d. 24-05-2017

http://ipaper.ipapercms.dk/LouisPoulsenLighting/DK/AJEkliptaForhandler/

29: Tilgået d. 24-05-2017

http://www.louispoulsen.com/dk/produkter/indend%C3%B8rs/v%C3%A6g/oslo-uplight/c-24/c-

1432/p-55499

30: Tilgået d. 24-05-2017

http://aled.dk/produkter/kontor-og-butik/led-paneler

31: Tilgået d. 24-05-2017

http://aled.dk/produkter/trafo-og-drivere/meanwell-drivere

Bøger

1:

Dahl, Anders. Dich, Trine. Hansen, Tina. Olsen Vagn (2013): Styrk projektarbejdet - en redskabsbog

til problemorienteret projektarbejde. 2. udgave, 3. oplag. Biofolia.

DK. ISBN: 978-87-91319-50-1

2:

Rienecker, Lotte. Jørgensen, Peter Stray. med bidrag af Skov, Signe. (2014): Den gode opgave -

Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. 2. opslag. Samfundslitteratur,

DK.

ISBN: 978-87-593-1521-7

3:

Petersen, Poul Erik. (2010): Elektroteknik 4 - Lys og varme. 5. udgave. 3. oplag. Bogfondens forlag

A/S, DK.

ISBN: 87-7463-007-5

4:

Nielsen, Jørgen (2009): Miljøteknik - Vand- og luftforurening, Lyd og støj, Vedvarende energianlæg.

5. udgave. 6. oplag. G.E.C Gads Forlag. DK.

ISBN: 978-87-12-03024-9

5:

Dansk standard: DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs

arbejdspladser, 3. udgave, 2012-12-20

Dansk standard: DS/EN 12464-1 DK NA:2015

http://ipaper.ipapercms.dk/LouisPoulsenLighting/DK/AJEkliptaForhandler/

http://www.louispoulsen.com/dk/produkter/indend%C3%B8rs/v%C3%A6g/oslo-uplight/c-24/c-1432/p-55499

http://www.louispoulsen.com/dk/produkter/indend%C3%B8rs/v%C3%A6g/oslo-uplight/c-24/c-1432/p-55499

http://aled.dk/produkter/kontor-og-butik/led-paneler

http://aled.dk/produkter/trafo-og-drivere/meanwell-drivere



Personer

Michael R. Gudmundsson, maskinmester og facility manager hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

Carsten Hansen, ejendomsservicetekniker hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

Charlotte Wittenberg, administrativ koordinator hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

Anne Clausen, økonomimedarbejder hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S

Kent K. Sørensen, el installatør og projektleder hos Caverion Danmark A/S, Lindø

Casper Gregorius, elektriker hos Caverion Danmark A/S, Lindø

John Terpollari Madsen, energirådgiver hos Syd Energi Big Blue

Arne Lund Mogensen, Conson specialist hos Contronic A/S

Ken Røgen, Helvar specialist hos Vanpee A/S



Nomenklaturliste

Begreb Forklaring Evt.

LED LED - Light emitting diode, er det engelske udtryk for en lysdiode.

Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer

Verona pendel Verona pendlen er en frithængende lampependel designet af Svend Middelboe i 70’erne. Pendlerne hænger på tre lokationer i LKC

AJ Eklipta AJ Eklipta er en loft- eller vægmonteret lampe designet af Arne Jacobsen sidst i 50’erne. Den er placeret som trappebelysning i LKC

lumen Lumen er et udtryk for den mængde lys, en given lyskilde udsender også kaldet lysstrøm


Lux Lux er et udtryk for hvor meget lys, der rammer en given overflade også kaldet lysstyrke


Ra-værdi Ra-værdi indikerer en given lyskildes egenskaber til at gengive farver rigtigt. Ra-skalaen går fra 0-100 hvor solen er angivet til 100. Det engelske udtryk er CRI - Color Rendering index


CCT CCT - Correlated color temperature, er det engelske udtryk for lyskilden farvetemperatur og er angivet i Kelvin


UGR-værdi UGR - Unified Glare Rating, er det engelske udtryk for en lyskildes blænd værdi


Lysudbytte Lysudbytte er et udtryk for en lyskildens virkningsgrad. Det er angivet i lumen pr. watt




Bilagsliste

Bilag 1: Uddrag fra LPO’ hjemmeside

Bilag 2: Uddrag af miljøredegørelse for Odense Havn 2013-2014

Bilag 3: Oversigt over LIP

Bilag 4: Oversigt over LKC

Bilag 5: Konferencefolder om LKC

Bilag 6: Uddrag af aflæsningsregnskab for LKC

Bilag 7: Uddrag af faktureringsregnskab for LKC

Bilag 8: Eksempel på systemloft - monteringsvejledning

Bilag 9: Oversigt over belysning i LKC

Bilag 10: Uddrag af Conson HMS-2000 lysstyring katalog

Bilag 11: Billeder af aktuelle Conson styring

Bilag 12: Uddrag af Tekniskdatablad for Helvar HES 16000 & 16400

Bilag 13: Uddrag af DS 12464-1 med anneks DK NA2015

Bilag 14: Mailkorrespondance med AT

Bilag 15: Procedure for lux målinger

Bilag 16: Plan over målepunkter og placering

Bilag 17: Lux måling

Bilag 18: Aktuelle billeder af LKC

Bilag 19: Billeder af dB-målinger

Bilag 20: Mailkorrespondance med Ken Røgen, Vanpee

Bilag 21: Mailkorrespondance med Arne Lund Mogensen, Contronic

Bilag 22: Lyskildens opbygning og vigtige faktorer

Bilag 23: Fordele og ulemper

Bilag 24: Mailkorrespondance med John Terpollari Madsen, SE BB

Bilag 25: Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO

Bilag 26: Forespørgsel på tilbud fra Caverion

Bilag 27: Tilbud fra Caverion

Bilag 28: Ikke anvendt udskrift af logning

Documents

Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter · Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter SIMON MONK LARSEN 3/51 Abstract This thesis deals with Energy