En ommer - blikroer.dk · 39. årgang nr. 5 september 2010 Blik og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres står for døren. Den vil, som traditionen byder, komme til at forholde

5/2010 September

Utætheden»Vi vinder – hvis I vil, og hvis I vil, står jeres organisation bag jer«

#

En ommer

TEMA: Side 4-11

Opmåling i krise

Husk genneralforsamling tirsdag den 26. oktober kl. 17

UTÆTHEDEN SEpTEmbEr 2010 2

Det historiske hjørne

Det hører til sjældenhederne, at en faglig organisation forærer sine med-lemmer væk. Og oven i købet giver dem penge med, når de tjekker ud.

Det var ikke desto mindre, hvad Dansk Smede- og Maskinarbejderfor-bund gjorde, da det i 1969 afleverede 1200 københavnske rørlæggere til Blikkenslagerforbundet. Af den aftale mellem de to forbund, som lå til grund for overflytningen, fremgik i øvrigt, at Blikkenslagerforbundet til gengæld skulle afstå fabriksblikkenslagerne til Smedeforbundet, mens 3000 provins-rørlæggere skulle følge med deres københavnske kolleger over i blikken-slagerforbundet, når der – troede man dengang – snart blev dannet et byg-ningsarbejderforbund. Ingen af delene er blevet til virkelighed.

Men hvad var det, der stak smedefor-bundet, da det i 1968 tilbød blikkensla-gerne 1200 københavnske rørlæggere kvit og frit plus en overgangssum på 300.000 kroner?

Historikerne Jens Engberg og Morten

Thing er i deres respektive jubilæums-skrifter ’Bliktude’ og ’Intet er umuligt for Vorherre og en blikkenslager’ enige om, at smedeforbundets motiv var af politisk art.

Jens Engberg beretter: ”Onde tunger hævdede, at den snedige smedeformand, Hans Rasmussen, simpelthen prakkede blikkenslagerne de københavnske rør-læggere på, fordi han var træt af dem og al deres kommunistiske ballade. Noget var der om snakken, Arnold Johansen (formand for blikkenslagerforbundet, red.) sagde selv under et skænderi på kongressen i 1973, at han ville undlade at præcisere, hvorfor smedene så gerne ville blive fri for de københavnske rør-læggere, men at han godt kunne uddybe det, hvis nogen ønskede det. Ved en anden lejelighed slog Arnold Johansen på, at han allerede forud for rørlægger-nes optagelse havde sagt til rørlæggernes formand, Vagn Damgaard: ”Du er klar over, at det er et gammelt socialdemo-kratisk forbund, I er medlem af ”.

I Smedeforbundet, der var omtrent li-

geså højre-socialdemokratisk som Blik-kenslagerforbundet, skilte Rørlæggernes Fagforening under forbundets afdeling 9 sig rigtig nok ud fra mængden. Midt i 1950’erne havde kommunister tre af ni pladser i bestyrelsen. De blev alle stemt ud, da de nægtede at tage afstand fra deres parti, DKP’s støtte til den sovjeti-ske nedkæmpning af kontrarevolutionen i Ungarn i 1956.

10 år senere foretog de kommunisti-ske tillidsfolk med Vagn Damgaard og Knud Leihøj i spidsen et bemærkelses-værdigt comeback. Efter at have udvir-ket et mistillidsvotum til den siddende, socialdemokratiske formand, Jørgen Bille, vandt Vagn Damgaard et kamp-valg om formandsposten mod ham med stemmerne 253 -116, mens Knud Leihøj blev næstformand efter at have slået en anden socialdemokrat 202 – 70.

Smedeforbundets ledelse brød sig ikke om udviklingen, men decideret ulovligt var det trods alt ikke at vrage socialde-mokrater til fordel for kommunister, så at smide rørlæggerne ud af forbundet lod sig ikke gøre.

Heldigt var det derfor, at de køben-havnske rørlæggerne var ligeså interes-serede i at komme et andet sted hen, som smedeforbundets ledelse var i at slippe af med dem. Det kom til udtryk ved en urafstemning i 1969, hvor 972 rørlæggere stemte ja til at blive overflyt-tet til blikkenslagerne, mens 74 stemte nej.

Konsekvensen af afstemningen blev, at 1200 københavnske rørlæggere kom til at indgå i den københavnske blikken-slagerfagforening af 1873, som herefter skiftede navn til Rør og Blikkenslager-nes Fagforening af 1873. Provinsens rørlæggere forblev derimod, hvor de var: I Danske Smede- og Maskinarbejder Forbund, det nuværende Dansk Metal.

Da Blikkenslagerne fik lagt Rør ind

Vagn Damgaard, formand for Rørlæggernes Fagforening og Rør og Blik København


Utætheden

Ucensureret blad udgivet af

Rør og Blikkenslagernes

Fagforening af 1873

Lygten 10, 2400 NV

Telefon: 3583 2422

Telefax: 3583 2421

E-mail: [email protected]: www.rorogblik.dk

Ansvarshavende redaktør:

Bjarne G. Petersen.

E-mail: [email protected]

Redaktion:

Journalist Ivan Enoksen (DJ)

E-mail: [email protected]

Oplag: 3500

Tryk: Rosenberg Bogtryk i Ballerup

Afleveret til postvæsenet:

29. september 2010

Deadline for næste nummer:

10. november 2010

Kongressen står for døren

LEdEr

39. årgang nr. 5 september 2010

Blik og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres står for døren. Den vil, som traditionen byder, komme til at forholde sig til det arbejde, der er udført siden forrige kongres, og – ligeså sædvanligt – kommer den til at skulle tage stilling til en række forslag, som skal geare vores organisation til at klare sig i fremtiden.

Det er blandt andet forslaget om at reducere antallet af kredse fra 10 til fire og, som konsekvens heraf, også antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer fra 27 til 22. Forslaget, som ikke medfører større ændringer i København, har Rør og Bliks støtte. Bestyrelsen vurderer, at færre og dermed større kredse giver mulighed for en bedre og kvalitetsmæssig mere ensartet medlemsservice – og i øvrigt også for et mere ligeværdigt samarbejde mellem nogle omtrent lige store kredse.

Til behandling kommer på kongressen tillige et forslag fra en af de jyske kredse, om at videreføre ordningen med faglige organisatorer i dens nuvæ-rende form. Falder forslaget, står hovedbestyrelsens beslutning ved magt. Det indebærer, at ordningen ophører med udgangen af 2010, hvorefter det er op til de lokale kredse at afgøre, om de vil have en faglig organisator ansat som de selv skal afholde samtlige udgifter for.

Rør og Blik København er i det spørgsmål helt afklaret. Vi fortsætter, selv om det ikke forekommer helt rimeligt, at vi skal betale hele regningen for en indsats, som også kommer alle til gode – såvel forbund som fagforening.

Det, der måske går hen og bliver kongressens største samtaleemne, fremgår i øvrigt ikke af den officielle dagsorden. Sagen handler om intet mindre end Blik og Rørarbejderforbundets fremtid, mere præcist handler den om, hvor-vidt vi skal forblive et selvstændigt LO-forbund, eller om vi skal søge sammen med andre. Diskussionen har på det seneste fået ekstra næring af, at vi – sam-men med elektrikerne og malerne – er blevet inviteret til at slutte os til fælles-skabet af byggefagsfagforeninger inden for 3F.

Min personlige holdning er, at vi ikke har travlt. Vi kan, hvis det er det, vi helst vil, fortsætte år endnu som selvstændig organisation, men selvfølgelig skal vi følge udviklingen tæt og se på, hvad der på sigt tjener Blik og Rørarbej-derforbundet bedst.

Skal vi på et tidspunkt fusionere med et eller flere forbund, må vores udgangspunkt være, at vi er et byggefag og at vi søger hen, hvor byggefagenes ansatte får deres interesser varetaget bedst muligt.

FORSIDENMængden af akkordarbejde, som måles op og honoreres efter pris-liste, har været støt faldende over en årrække og nåede et historisk lavpunkt i 2009. Er opmålerens enkle, men effetive værktøjer på vej til at gå af mode? Bjarne G. Petersen, formand for

Rør og Blik København


Ingen steder står der ’bør’, ’må tilrådes’ eller ’så vidt muligt’. Der står, at valgte sikkerhedsrepræsentanter ’skal’ have gen-nemført en arbejdsmiljøuddannelse senest otte måneder efter deres valg.

Lov om arbejdsmiljø er på dette punkt krystalklar, men det har sikkerhedsrepræ-sentant Mick Mulet hos CG Entreprise A/S ikke haft megen glæde af. Han blev valgt til hvervet i november 2008, men har i slutningen af september 2010 endnu ikke gennemgået den obligatoriske arbejdsmil-jøuddannelse.

Mick Mulets tilfælde er det groveste, som Fagbladet Utætheden er stødt på, men det er ikke det eneste. Flere andre af de 24 sikkerhedsrepræsentanter, som in-den for de seneste to år er blevet valg i Rør og Blik Københavns område, har heller ikke fået deres uddannelse til tiden.

Årsagen til forsinkelserne er i alle de tilfælde, Utætheden har kendskab til, at kurserne er blevet aflyst. Ifølge kursusud-byderne på grund af for ringe søgning. Den skæbne er overgået samtlige fire kurser, Mick Mulet foreløbig har været tilmeldt.

Frustreret arbejdsgiverArbejdsgiveren har ansvaret for virksom-hedens sikkerhedsarbejde, herunder også for, at den medarbejder, der vælges som sikkerhedsrepræsentant, bliver uddannet.

Det er direktør Tommy Pedersen fra CG Entreprise fuldstædig på det rene med.

”Som vel det allerførste, jeg gjorde efter

hans valg, tilmeldte jeg Mick et kursus. Da det blev aflyst, fandt jeg straks et andet, han kunne komme på. Troede jeg, men også det blev aflyst. Det var virkeligt fru-strerende, for hvad sker der lige for firma-et, hvis Arbejdstilsynet får kendskab til, at vores sikkerhedsrepræsentant er uden uddannelse. Jeg opfordrede Mick til selv at undersøge mulighederne. Det kunne jo være, tænkte jeg, at han havde nogle gode forbindelser,” fortæller Tommy Pedersen. som indrømmer, at han ikke har beskæf-tiget sig meget med sagen, siden de to kurser, som Mick Mulet selv fandt frem til, også endte med at blive aflyst.

Økonomi bag aflysningerCenter for Arbejdsliv og Læring på LO-skolen står bag tre af de fire aflysninger, som har ramt Mick Mulet.

Karina Andersen, der er kursusadmini-strator på centeret, bekræfter, at de kurser, Mick Mulet har været tilmeldt, er blevet aflyst, og at aflysningerne skyldtes for få tilmeldte.

”For at vi gennemfører et kursus skal der være mindst 12 deltagere. Er der færre, taber vi penge, og det har vi ikke råd til. I øvrigt kan jeg oplyse, at vi har et kursus på vej, som jeg er ret sikker på bliver til noget,” siger Karina Andersen, som opfordrer Utætheden til at lade oplysninger om kursussted og -tidspunkt tilgå Mick Mulet.

Hos Arbejdstilsynet, som blandt andet er sat i verden for at påse, at arbejdsmiljø-loven overholdes, siger fuldmægtig Karen

Uddannelse af sikkerhedsfolk

sjoflesSenest otte måneder efter sit valg skal sikkerhedsrepræsentanten have gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Mick Mulet fra CG Entreprise A/S har snart ventet i to år på, at det skal blive hans tur.

Mick Mulet, valgt som sikkerheds-repræsentant i november 2008, venter stadig på at blive uddannet til opgaven.


Kortere uddannelse på vej

Reglen om, at en sikkerhedsrepræsentant skal have gennemgået den lovpligtige sikkerhedsuddannelse inden for otte må-neder efter valget bliver med virkning fra 1. oktober ændret til kun tre måneder.

Samtidig bliver den obligatoriske del af uddannelse sat ned fra fem til tre dage. Hertil kommer dog, at arbejdsgiverne i det første år efter sikkerhedsrepræsentantens valg skal tilbyde ham en supplerende ud-dannelse af to dages varighed, og derefter 1½ dag hvert år.

Med de nye regler følger også nogle navneændringer. Sikkerhedsrepræsentan-ter hedder efter 1. oktober arbejdsmiljø-repræsentanter, mens virksomhedernes sikkerhedsorganisation skifter navn til arbejdsmiljøorganisation.

41-årige Mick Mulet, hvis efternavn udtales Mulé og skyldes hans fæd-rene franske ophav, er træt af den lange ventetid, men har ikke tabt troen på, at det skal lykkes ham at finde et kursus, som bliver til noget.

”Faktisk har jeg lige fået besked om, at jeg er optaget på et kursus i november, og at der, hvis også det bliver aflyst, er en anden mulighed,” fortæller Mick Mulet.

Hvis hans optimistiske forvent-ninger ellers holder stik, får Mick Mulet sin lovpligtige uddannelse samtidig med at han kan fejre to års jubilæum for sit valg som sikker-hedsrepræsentant. Det vil sige 16 måneder efter fristens udløb.

Forsinkelsen medfører, at han får en kortere uddannelse, end han ellers ville have fået. Den nye arbejdsmiljøuddannelse, som bliver indført 1. oktober, er kun af tre dages varighed, hvor den hidtidige varede fem dage.

Selv om starten på karrieren som sikkerhedsrepræsentant, nu snart omdøbt til arbejdsmiljørepræsen-tant, har været noget problematisk, har Mick Mulet ikke fortrudt, at han påtog sig hvervet.

”Et godt og sikkert arbejdsmiljø er noget af det vigtigste. Det vil jeg godt gøre en indsats for at være med til at sikre. Og i øvrigt var der ingen andre, der ville lade sig vælge,” siger Mick Mulet.

Thormann, at tilsynet kan give påbud til arbejdsgiveren, hvis han ikke overholder fristen på otte måneder, men at arbejds-tilsynet i praksis accepterer overskridelser af fristen, når de for eksempel skyldes, at kurser er blevet aflyst.

”Det er klart, at det kan være svært at leve op til kravene, når det ene kursus efter det andet bliver aflyst, men arbejds-giverne må så søge videre og sørge for, at den pågældende sikkerhedsrepræsentant eller arbejdsleder bliver tilmeldt et andet kursus,” siger Karen Thormann.

LO må ind overAllan Leegaard, der er faglig sekretær hos Rør og Blik København med ansvar for miljø- og sikkerhedsarbejdet, siger om ’skyldsspørgsmålet’.

”Ansvaret er arbejdsgivernes. De kan ikke dække sig ind under, at kurser bliver aflyst, men må sige til kursusudbyderne, at de har at gennemføre, om der så kun er to eller tre tilmeldte. Problemstillingen med aflyste kurser og folk, der ikke får uddan-nelse til tiden, er blevet så alvorlig, at vi i Rør og Blik gennem forbundet vil bede LO gå ind i sagen,” siger Allan Leegaard.

Mick Mulet – den fødte optimist


Mængden af akkordarbejde, som måles op og honoreres efter prisliste, har været støt faldende over en årrække og nåede et historisk lavpunkt i 2009. Krisen i byggeriet kan ikke alene forklare udviklingen, det handler også om svendenes frygt for arbejdsløshed.

n arbejde Der blev i 2009 målt godt 280.000 færre akkordtimer op, end der gjorde i 2001. Det svarer til, at mæng-den af opmålt arbejde er faldet med 36 procent på otte år.

De 496.146 akkordtimer, som blev opmålt i 2009, er det laveste antal, som er set siden Blik og Rørarbejderforbun-det i 1976 begyndte at føre statistik over brugen af opmålerordningen. I 1988, hvor der blev sat opmåler-rekord, blev der til sammenligning opmålt mere end tre gange så meget som sidste år, nem-lig1,7 millioner akkordtimer.

Hvis udviklingen forsætter med den hastighed, den har haft siden starten af 2000’erne, vil opmålerordningen i en ikke fjern fremtid været gået helt af brug.

Det tror Karsten Pedersen, der på ottende år arbejder som opmåler for Rør og Blik København, dog ikke på vil komme til at ske.

”Når det drejer sig om store projek-ter, vil der til stadighed være brug for et værktøj, der sætter vores medlemmer og i øvrigt også arbejdsgiverne i stand til at gennemskue, hvad de hver især skal have for deres arbejde. Et sådant værk-tøj er opmålerordningen med de dertil knyttede prislister: rørprislisten, fjern-varmeprislisten og landpriskuranten for

blikkenslagerarbejde. Det er muligt, at det kan opfindes, men for nuværende eksisterer der i hvert fald ikke noget bedre værktøj,” siger Karsten Pedersen.

Bemærkelsesværdigt ved den aktu-elle tilbagegang er, at den kommer på et tidspunkt, hvor der normalt skulle være fremgang at spore for opmålerordnin-gen.

”Tendensen har hidtil været, at op-

måling vandt frem, når der var lavkon-junktur i byggeriet, fordi opmåling efter prislisten gav sikkerhed for en bestemt indtjening, mens mængden af slumpak-korder steg under højkonjunkturer, fordi virksomhederne her kunne tage højere priser og derfor også betale lønninger, der var højere end dem, man kunne opnå ved at følge satserne i rørprislisten og priskuranten. Under den nuværende krise i byggeriet er dette mønster brudt. Svendene benytter ikke i samme grad som tidligere deres overenskomstsikrede ret til at få målt op. Min fornemmelse, og det er også det, jeg hører ude på arbejdspladserne, er, at man er nervøse for, at firmaet ikke får ordren, hvis man

Opmålingen skraber bunden

TEMA: Opmåling

Svendene benytter ikke i samme grad som tidligere deres overenskomstsik-rede ret til at få målt op.


Opmålingen skraber bunden

TEMA: Opmåling

kræver opmåling, og at mistede ordrer kan betyde, at man bliver fyret og skal leve af arbejdsløshedsunderstøttelse,” siger Karsten Pedersen.

Endnu er der dog svende, som står fast på, at deres arbejde skal måles op og honoreres efter prislisten. Og som tjener på det.

Et friskt eksempel fra Karsten Pe-dersens ’ordrebog’: På politistationen Bellahøj skulle der udskiftes 800 radia-torventiler Arbejdsgiverne tilbød en timeløn på 189 kroner, men svendene forlangte arbejdet opmålt. Akkorden endte med at give 307 kroner og otte øre for hver af de i alt 146 timer, som det tog at udføre arbejdet.

Opmålt akkordsum og timer i 2009 fordelt på kredse

Østjylland: 34,4 millioner kroner – 123.752 timer Syd- og Sønderjylland: 21,1 millioner kroner – 87.716 timerFyn: 17,0 millioner kroner – 63.591 timerKøbenhavn: 16,8 millioner kroner – 67.305 timer Nordjylland: 12,7 millioner kroner – 54.611 timerVestjylland: 12,7 millioner kroner – 48.630 timerNordsjælland: 7,9 millioner kroner – 29.778 timerSydsjælland: 5,6 millioner kroner – 21.763 timer

Det generelle billede er, at omfanget af det opmålte akkordarbejde har været faldende de seneste år. Det er dog ikke tilfældet i København. Her har det siden 2004 tværtimod været svagt stigende, som det fremgår af nedenstående opgørelse over opmålte akkordtimer.

2009: 67.305 timer2008: 63.924 timer2007: 41.186 timer 2006: 51.897 timer2005: 59.412 timer 2004: 57.379 timer

Prognoserne viser, at stigningen vil fortsætte i 2010.

mere opmåling i København

Fakta om udviklingen i opmålerordningen2009: Det laveste antal opmålte akkordtimer (497.129) siden 1976, da der første gang føres statistik.

2009: Laveste akkordsum (129.921.703) siden 1999. Når der

tages højde for prisudviklingen er summen den laveste nogensinde.2009: Antal opmålte akkordar-bejder (1905) det laveste siden statistikkens start i 1976

Karsten Pedersen arbejder på ot-tende år arbejder som opmåler for Rør og Blik København.


Det handler om opdragelse. Sådan lyder kreds Østjyllands forklaring på, at man måler markant mere op end alle andre kredse. Og mega meget mere, når mængden af opmålte timer sættes i forhold til antallet af medlemmer.

n opmåling Kreds Østjylland er med sine 559 medlemmer forbundets tredje mindste. Mindre er kun kreds Bornholm og kreds Vestjylland. Rør og Blik Kø-benhavn med 2067 medlemmer er størst og næsten fire gange så stor som kreds Østjylland. Alligevel er det den østjyske kreds med hovedkvarter i Århus, som ligger på en suveræn førsteplads i stati-stikken over opmålt arbejde.

Mens der i Århus i 2009 blev opmålt 123.762 timer til en samlet værdi af 34,4 millioner kroner, var tallene i Køben-havn 67.305 timer og 16,8 millioner kroner.

Fordelt på medlemmer svarer tallene til, at hver vvs’er i Århus fik opmålt 221 timer til en samlet lønværdi af 61.538 kroner. Hans københavnske kollegaer fik i gennemsnit opmålt 32 timer til en lønværdi af 8.127 kroner.

Når opmålerordningen benyttes så flittigt i det østjyske, skyldes det ifølge kredsens opmåler, Esben Malling Platz, en bevidst fagpolitisk linje.

”Det handler meget om opdragelse. Vores medlemmer er fra lærlingeårene flasket op med, at alt arbejde, som kan

opmåles, skal opmåles. Det forekommer, at nogle hellere vil have lavet en slump-akkord, men hos mig er der ingen hjælp at hente. Hvis de vil slumpe, så bliver det på eget ansvar,” siger Esben Malling Platz, der sammen med Finn Sørensen fra Metal Århus står for opmåling af rør og blik arbejdet i det østjyske område.

århus holder fanen højt

Vores medlemmer er fra lærlingeårene flasket op med, at alt arbejde, som kan opmåles, skal opmåles

TEMA: Opmåling

Esben Malling Platz, opmåler i kreds Østjylland.


I årene 1959-1963 havde blikkensla-gerfaget en ringere lønudvikling end de øvrige byggefag. Årsagen var, at akkordsatserne var lavere hos blikken-slagerne og akkordarbejdet i det hele taget mindre udbredt.

Medvirkende til den lavere lønud-vikling var desuden, at mange blikken-slagere ikke kendte akkordsatserne og derfor var lette ofre for underbetaling. Andre turde ikke forlange akkord af frygt for at komme på kant med me-strene. En svend, som fik ry for at kræve akkord, risikerede at blive sortlistet.

Det var baggrunden for, at Blikken-slagerforbundet, som Blik- og Rørar-bejderforbundet hed dengang, på en kongres i 1965 enstemmigt besluttede at ansætte egne opmålere til at kon-trollere akkordaflønningerne.

Opmålere havde der allerede gen-nem nogle år været på arbejdspladser-ne, men det var frivilligt arbejde, udført af svendene selv og oftest ubetalt, og i øvrigt kneb det med at få mestrene til at acceptere rigtigheden af svendenes beregninger.

Efter den nye ordning blev opmå-lerne ansat i Blikkenslagerforbundet. Deres løn blev finansieret via et ekstra-kontingent og ved, at opmålerne fik en procentdel af de lønbeløb, de bereg-

nede. Satsen gik fra 1½ til 3½ procent, afhængigt af arbejdets omfang og karakter.

Fra ordningens start i 1967 var der såkaldte distriktsopmålere i Roskilde, Odense, Vejle, Herning, Aalborg og København. I forbundet blev ansat en sekretær til at administrere ordningen og stå for opmålernes ret omfattende uddannelse.

Uanset at det var en enig kongres, som havde besluttet oprettelsen af opmålerordningen, var der blandt medlemmerne en ikke ubetydelig modstand mod den. Nogle fandt det ubehageligt, at en person udefra kom i mellem dem og deres mester, mens an-dre var utilfredse med opmålergebyret, fordi det gik fra deres egen indtjening.

Mestrene var fra starten heller ikke videre begejstrede, men opdagede snart, at opmålerne ikke snød til fordel for svendene, og at man ved at bruge opmålerne slap for besværlige bereg-ninger og interne diskussioner. Op for svendene gik det desuden, at der kom mere ind på akkorderne, når de blev beregnet af opmålerne.

Begge parter kunne se fordele i at have en neutral instans til at måle akkordarbejdet op, og blikkenslager-forbundet fandt på den baggrund, at mestrene burde deltage i finansierin-gen af ordningen. Det afviste mestrene dengang, og det har de i øvrigt gjort lige siden.

Mens der i 1970’erne var en snes opmålere i faget, er der i dag kun ni. I nogle kredse er opmåleren en ’poli-tiker’, det vil sige én, der er valgt til hvervet. I andre, for eksempel Rør og Blik København, er opmåleren ansat til at løse opgaven.

VVS-branchens mest brugte akkorde-ringsværktøj – rørprislisten – kom til verden 11. august 1903, da et flertal på 12 mod 2 i Centralvarmearbejder-nes Fællesklub godkendte de priser, som var kommet ud af en forhandling med Fabrikantforeningen for jernin-dustrien i København.

Allerede i 1900 havde Centralvar-mearbejdernes Fællesskab udarbej-det et forslag til en prisliste, der skulle være fælles for samtlige firmaer. Prak-sis havde indtil da været, at priserne for arbejdets udførelse havde svinget fra firma til firma. Prislisten fra 1903, som også Danske Smedemesterfor-ening umiddelbart tilsluttede sig, omfattede følgende ni punkter:

Trukne rør og rør med påskruede flanger

Kedelrør

Boring af huller

Plader

Damp- og varmtvandskedler

Mufferør med rustkit

Fritstående damp- og varmt-vandskedler

Indmurede damp- og varmt-vandskedler

Andre bestemmelser

rørprislisten er over 100 år

TEMA: Opmåling


Det bedste værn mod snydForbundssekretær Stig Søllested mener, at ’slump’ kan være ok, men at opmåling alt andet lige er nummer 1. Blandt andet, fordi opmålingen sikrer blikkenslagerne mod at blive snydt.

n interview Har forbundet en fagpolitisk holdning til opmåling kontra slumpak-korder?

”Vi er af den opfattelse, at så meget arbejde som muligt skal måles op, da det er med til at udvikle prislisten og pris-sætte nye ting. Desuden giver opmåling sikkerhed for, at man ikke bliver snydt. Svendene får betaling for det arbejde, de faktisk udfører. Slump er meget brugt på Sjælland, men at slumpe et stykke arbejde kan være forbundet med risiko, fordi de færreste kan vurdere, hvad arbejdet skal koste. Vi oplever jævn-ligt, at firmaerne kommer med for lave tilbudspriser, og vi har eksempler på, at de glemmer betydelige dele af arbejdet. Svende på en slumpakkord har i så fald ikke sikkerhed for, at de får løn for alt

deres arbejde. Ved opgaver, hvor der er mange gentagelser – f.eks. boligbyggeri – kan slump være ok. Dog skal man sikre sig, at aftalegrundlaget er i orden.”

Hvor oplever I, at Tekniq står i denne sag?

”Svært at blive klog på. Til os i for-bundet siger arbejdsgiverne, at alt skal måles op, men omvendt oplever vi også, at de bakker firmaer op, som vil slumpe.”

Hvad skal der til for at fremme brugen af prisliste/opmåling?

”Forenkling af prislisterne er vejen frem. Det gør det nemmere for kredse-nes opmålere og faglige sekretærer at

forklare fordelene ved opmåling, når de møder svendene ude på pladserne. Det kunne også være en ide at afholde fyraf-tensmøder med akkordholderne, så de bliver mere fortrolige med opmålersyste-met. Det vil for det første betyde, at de får lyst til at bruge opmålerordningen, og for det andet kan komme med ideer til, hvordan den udvikles. Det er der me-get brug for, for systemet er – indrøm-met – ret tungt og klodset i det.

TEMA: Opmåling

Slump er meget brugt på Sjælland, men at slumpe et stykke arbejde kan være forbundet med risiko

Forbundssekretær – og tidligere opmåler – Stig Søllested.


Opmålerordningen er ved at være passé, mener underdirektør Thorkild Bang, der er leder af Tekniqs arbejdsmarkedsafdeling.

n interview Hvad er efter Tekniqs mening grunden til, at omfanget af opmåling er faldende?

Thorkild Bang: ”Jeg kan for det før-ste bekræfte, at det er den vej, det går. Tilbagemeldingen fra vores medlems-virksomheder er i øvrigt, at svendene i stadig flere tilfælde siger nej til opmåling, fordi den koster penge, som går fra deres egen indtjening.”

En rigtig eller en forkert udvikling?”Rigtig eller forkert. Sådan synes

jeg ikke, man kan stille det op. Afgø-rende er, om ordningen frembringer de rigtige priser og er båret af gen-sidig tillid. Det er i mindre grad end tidligere tilfældet, så min vinkel er ’lad falde, hvad ikke kan stå´.”

Hvad er problemet?”Det er ikke opmålingen som

sådan, men de prislister, der måles op

efter. Problemet med især rørprislisten og fjernvarmeprislisten er, at vi kon-stant er på bagkant med udviklingen i materialer og værktøjer. Det bevirker, at opmålingen efter prislisterne på visse typer opgaver giver et meget fortegnet billede.”

Hvad er alternativet? ”Det er, at vi og Blik og Rørarbej-

derforbundet i fællesskab finder frem til en model for løndannelsen, som er bedre end den nuværende. Blandt andet skal den kunne tage højde for, at mange entrepriser i dag er tværfaglige, og at der sker en integration mellem håndværksfagene. I meget arbejde er der i dag elementer af både vvs- og el-arbejde, og det forhold tager prislisten ikke hensyn til.

“Lad falde, hvad ikke kan stå

TEMA: Opmåling

Er der opgaver, som ikke er egnet for opmåling?

”Ja, f.eks. er varmecentraler, kølecen-traler, koncentrerede rørinstallationer på hospitaler og laboratorier samt gamle boliger fra før 1930-1940 ikke altid velegnet til opmåling. Men det er en vurdering i hvert enkelt tilfælde,” siger forbundssekretær Stig Søllested, der har en fortid som opmåler hos Rør og Blik København.

Thorkild Bang,, leder af Tekniqs arbejdsmar-kedsafdeling


25 svende fra L & H Rørbygs fjernevarmeafdeling sendt på kursus i opmålingens ABC

n kursus ”Vi vinder på det, og svendene vinder på det. Det er derfor, vi gør det. Såre simpelt.”

Flemming Kragerup, der er afdelings-chef i L & H Rørbyg, forklarer, hvorfor han har indgået aftale med tillidsmand Henrik Juul Rasmussen om, at alle fjern-varmeafdelingens omkring 25 svende skal have lært at måle deres arbejde op.

Til det formål er der sat et kursus op for dem hos Rør og Blik København. Deltagelse i kurset, der strækker sig over otte timer, fordelt på tre lektioner, anses for arbejdstid.

”Jeg regner med, at vi ved det her initiativ opnår en smidigere arbejds-gang. Når alle er stand til at måle deres arbejde op, får svendene den betaling, de skal have, og vi som virksomhed har sikkerhed for, at alt udført arbejde bliver faktureret. Begge parter vinder altså på, at vores folk er fortrolige med opmåler-systemer, siger Flemming Kragerup, der især hos de unge svende har sporet ukendskab til systemet.

Tillidsmand Henrik Juul Rasmussen, der tillige sidder i Rør og Blik Køben-havns bestyrelse, er enig med Flemming Kragerup i, at der er fordele ved, at sven-dene selv måler deres arbejde op.

”Det koster at have fagforeningen til at måle op for sig. De penge sparer man, hvis svendene selv står for opmålingen, hvilket nok vil betyde, at mere arbejde faktisk bliver målt op,” siger Henrik Juul Rasmussen.

En anden gevinst som Henrik Juul Rasmussen kan få øje på, handler om undgået ekstra besvær.

”Kunden må tage fri fra arbejde for at lukke os ind. Når opgaven er løst, beder vi dem om nok engang at holde sig hjemme, når opmåleren kommer. Det ekstra besvær sparer vi kunden for, hvis den, der løser opgaven, også kan måle den op,” påpeger Henrik Juul Rasmus-

sen, der efter endt læretid i 1983 deltog i en studiekreds om, at alle svende skulle være deres egen opmåler.

”Det syntes jeg dengang var et godt princip, og det synes jeg stadigvæk, det er.”

Alle skal kunne måle op

TEMA: Opmåling

To, der står vagt om opmåling: Tillidsmand Henrik Juul Rasmussen og afdelingschef Flemming Kragerup.

Medarbejdere fra L & H Rørbygs fjernvarmeafdeling på skolebænken.


Beslutningen fra Blik og Rørarbejder-forbundets kongres i 2006 om at skabe større åbenhed om opmålerordningen ved at lægge alle relevante dokumenter og programmer ud på forbundets hjem-meside, er endnu ikke blevet ført ud i livet.

De tre prislister – rørprislisten, fjer-nevarmeprislisten og landpriskuranten – ligger derude, og det gør også opmå-lerprogrammet til landpriskuranten. Hvad der mangler at blive lagt ud, er opmålerprogrammet til rør- og fjernvar-meprislisten.

Årsagen er, at Dansk Metal, som ’ejer’ opmålerordningen sammen med Blik og Rør, endnu ikke har givet grønt lys for, at også dette program gøres tilgængeligt for medlemmer.

Kjeld Husted, der er faglig sekretær i

Metal med ansvar for overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet, siger om grunden: ”Der er ikke tale om, at vi har villet trække processen i langdrag. Hvis vi var imod, at pågældende opmåler-program blev lagt ud, kunne vi jo bare sige, at det vil vi ikke være med til, og så var den sag ikke længere. Årsagen til forsinkelsen er, at vi har haft behov for at få afklaret nogle sikkerhedsmæssige problematikker. Det er vi nu så langt fremme med, at jeg regner med, at pro-grammet i den allernærmeste fremtid vil være at finde på både vores og Blik og Rørs hjemmesider.”

Samme forventning har forbundsse-kretær Stig Søllested i Blik og Rørarbej-derforbundet.

”Det ville være skønt at have tingene på plads inden vores kongres i slutnin-gen af november, og det tror jeg på, at de kommer,” siger han.

Til grund for kongresbeslutningen fra 2006, om at gøre alt opmålerstof tilgæn-geligt på hjemmesiden, lå et ønske om, at alle medlemmer selv skulle kunne lave deres akkordregnskaber samt en forestilling om, at den større åbenhed ville fremme interessen for opmålerord-ningen, ikke mindst hos de unge svende.

Åbenhed lader vente på sigÅrsagen til forsinkelsen er, at vi har haft behov for at få afklaret nogle sikkerhedsmæssige problematikker.

TEMA: Opmåling


Martin Bruun – Rør og Bliks nuværende og kommende organisator – øser af sine erfaringer fra 20 måneders arbejde på yderste frontafsnit.

n interview ”Det skal meddeles, at egnet ansøger haves.”

Sådan står der i stillingsannoncen på side 17 i dette blad, hvori Rør og Blik-kenslagerens Fagforening søger en faglig organisator.

Og hvem er så monstro denne egnede ansøger? Det er, erfarer Fagbladet Utæt-heden, Rør og Bliks nuværende faglige organisator, Martin Bruun.

Når der i en stillingsannonce står, at man har en egnet ansøger, betyder det almindeligvis, at man agter at ansætte vedkommende. Det gør sig også gæl-dende i dette tilfælde.

Det kunne tyde på, at Martin Bruun har gjort en overbevisende indsats i sine foreløbig tyve måneder som organisator. Det bekræfter formanden for Rør og Blik København, Bjarne G. Petersen, da også, at han har.

”Martin har en god måde. Han kan tale med både svende, lærlinge og ar-bejdsgivere. Og så er han, hvad der nok i denne sammenhæng er en fordel, et forholdsvis ubeskrevet blad. Arbejdsgi-verne har så at sige ikke noget på ham,” siger Bjarne G. Petersen.

Hvordan gør du, Martin, og hvad er det, der efter din erfaring virker?

”Det virker, når svendene får oplevel-sen af, at de blive taget alvorligt, at der bliver hørt på det, der optager dem, og at der bliver fulgt op på det, vi nu måtte

have aftalt. Min egen tilgang er, at jeg altid og hele tiden skal være til at få fat i og i øvrigt vise menneskelig forståelse. Og især ikke skælde ud på dem, som af den ene eller anden grund står uden for det faglige fællesskab, men forsøge at finde konstruktive løsninger, så de kom-mer ind i det. ”

Eksempler?”En ung, uorganiseret blikkenslager

siger, at han gerne vil være med i fagfor-eningen, men at han ikke har råd. ’Jeg tager mit budget og alle mine regninger med, og hvis du kan finde penge til fagforeningskontingentet, så melder jeg mig ind den dag i morgen’ siger han. Jeg kan, det må jeg jo indrømme, ikke finde pengene, men jeg noterer mig nogle begivenheder i familiens liv, bl.a. børn, som står for at skifte fra en dyr til en billigere institution. Når det snart sker vender jeg tilbage, og så er jeg ret sikker

på, at jeg har et nyt medlem til fagfor-eningen, fortæller Martin Bruun.

Byttehandler. Martin Bruun, der indtil 1. januar 2009 var tillidsmand hos Svend Mortensen VVS, ved i kraft af sit nye, meget omkringfarende arbejde mere end de fleste om, hvor i branchen der er arbejde at få.

”Jeg møder en gammel kollega, som kun er medlem af a-kassen. Han und-skylder sig med, at han er arbejdsløs. Hvis jeg nu kan skaffe dig et arbejde, er aftalen så ikke, at du til gengæld melder dig ind i fagforeningen? Sådan bliver det: Jeg skaffer arbejdet samme dag, han melder sig ind dagen efter,” siger Martin Bruun.

Det lyder let, er det det?”Nej, nogle gange er det svært, andre

gange umuligt. Jeg møder da folk, hvor jeg, efter at have talt med dem i fem minutter, ved, at her er der ikke noget at komme efter. De vil aldrig nogensinde melde sig i fagforening, og dem vælger jeg så ikke at bruge mere tid på. Og så er der dem, der er længe om at beslutte sig. Fyren, jeg tænker på, havde jeg talt med en fem-seks gange, som regel om fiskeri og andre ting af fælles interesse, men han vidste godt, hvad mit ærinde var. Her forleden sagde han så: ’Martin, hvor er det jeg skal skrive under, men du må love ikke at opsøge mig i to måneder?’ Han skrev under og jeg lovede.”

Klar til ny tørn. Når Rør og Blik, uanset at man allerede har en faglig organisator, slår stillingen op, skyldes det forventningen om, at forbundskon-gressen i november bringer den hidti-dige ordning til ophør. Ordningen har indebåret, at de i alt seks organisatorer, herunder Martin Bruun, var ansat i for-

Blik- og Rørarbejderforbundet har ikke blot formået at bremse tilbagegangen i medlemstallet, men har også – som et af de få LO-forbund – øget antallet af ordinære medlemmer. Men også på lærlinge-området har den øgede indsats givet resul-tat, og i dag er organiserings-procenten for lærlingene højere end nogensinde.(Uddrag af den skriftlige beretning til for-bundets kongres, november 2010)

organisators Træk fra en

hverdag


bundet og udgifterne blev fordelt mellem forbund, kredse og afdelinger. Hvis det på kongressen som de fleste forventer, bliver besluttet at lukke ordningen i dens nuværende form, bliver det op til den enkelte fagforening, om den fortsat vil have en faglig organisator. Det har Rør og Blik en generalforsamlingsbeslutning om, at det vil man.

Og Martin Bruun er klar til at tage endnu en tørn.

”I den første tid som organisator, syntes jeg, at det var svært, meget svært. Som blikkenslager var jeg vant til at være omgivet af kolleger og til, at opgaverne var konkrete. Et rør skulle trækkes fra punkt A til punkt B. Som organisator er man alene, man arbejder procesorien-teret, man skal vænne sig til, at mange forskellige veje kan føre til målet, og man skal turde sparke døre op ind til det uvisse. Med tiden er jeg blevet rigtig glad for jobbet. Det er ofte sjovt, det er ud-fordrende og så er det vigtigt. Ekstremt vigtigt, faktisk. Skal vi som arbejdere klare os, så er vi nødt til at stå sammen. At kæmpe hver for sig og for sig selv, det nytter ikke noget,” siger Martin Bruun.

Hvordan måler man en faglig orga-nisator som Martin Bruuns arbejde? Det oplagte svar er, at det måler man på, hvor mange nye medlemmer han skaffer. Og hvor mange gange han har haft en finger med i spillet, når der ude i firmaerne er blevet valgt tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter.

Svagheden ved målemetoden er, at den ikke får det hele med. Hverken når det gælder de konkrete resultater eller den goodwill, som organisatorens opsø-gende virksomhed giver fagforeningen.

Men her er de resultater, som i hvert

fald kan tilskrives Martin Bruuns indsats i løbet af de 20 måneder, han har arbejdet som faglig organisator for Rør og Blik København. Det er således i alle tilfælde Martin Bruun, der har afleveret de udfyldte og underskrevne indmel-delsespapirer for de nye medlemmer:

92 svende, 22 lærlinge, 2 voksenlær-linge samt 25 overflytninger af medlem-mer fra andre kredse.

Dertil kommer, at Martin Bruun har været med til at formidle valget af 12 tillidsrepræsentanter og tre sikkerheds-repræsentanter.

Martins ’score’

Mrtin Bruun er klar til at tage en ny tørn som faglig organisator for Rør og Blik København.


Jonas Lindblad Lauritzen var indtil for kort tid siden helt uden for. Nu er han som organiseret i Rør og Blik og tillidsmand for 20 kolleger i den grad tilbage i varmen.

n interview ”Jeg er hjemmefra opdraget til, at man skal sørge for at få betalt hus-leje og fagforening. Resten kan eventuelt vente.”

Det er en af faglig organisator Martin Bruuns seneste ’erobringer’, der siger sådan. Han hedder Jonas Lindblad Lau-ritzen, er blikkenslager i firmaet Amager Sanitetsservice/Tonny Jensen VVS og var indtil for ikke ret længe siden uden for det faglige fællesskab i Rør og Blik-kenslagernes københavnske fagforening.

Da Utætheden en regntung mandag i september møder Jonas på en morgen-stille villavej på ydre Amager, hvor han sammen med en lærling er i gang med at udskifte noget kloakrør, er han ikke alene blevet medlem af fagforeningen, men også tillidsmand for sine 20 kol-leger.

Hvad skete der lige dér, Martin Bruun? Det er en lidt lang historie, men proble-

met var aldrig, at Jonas ikke ville være medlem af Rør og Blik, men om han kunne blive genoptaget, efter at have fortabt retten til medlemskab, da han for nogle år siden startede selvstændig virk-somhed, nærmere bestemt et gulvafslib-ningsfirma. Da han nu igen var begyndt at arbejde som blikkenslager, og i øvrigt var i færd med at afvikle sit firma, var der ikke hindringer for hans indmel-delse,” fortæller Martin Bruun.

Og hvad så med hvervet som tillids-mand, hvordan kom det i stand?

’Historien starter med, at jeg på en byggepladspatrulje støder på en kol-lega til Jonas, nemlig Allan Thunbo,

som fortæller, at der i firmaet hverken er en tillidsmand eller en sikkerhedsre-præsentant. Jeg kontakter i forlængelse heraf firmaets ejer, Martin Hansen, som inviterer mig til at komme og holde et foredrag om fordelene ved faglig orga-nisering. Efter foredraget holder jeg et møde med folkene, hvor det bliver aftalt, at Allan skal forhøre sig om, hvem man gerne vil have som tillidsmand. Der er enighed om, at det skal være Jonas, mens

Allan Thunbo skal være sikkerhedsre-præsentant,” siger Martin Bruun

Noget af en lynkarriere, Jonas. Ingen betænkeligheder?

”Jeg havde gennem et års tid gået og tænkt, at vi havde brug for en tillids-mand – og også overvejet, om det var noget jeg havde lyst til at gå ind i. Jeg kunne mærke, at det havde jeg faktisk, så jeg var parat, da jeg blev spurgt,” siger Jonas Lindblad Lauritzen.

Hvad ser du som din opgave?At være med til at skabe en arbejds-

plads, hvor vi har det godt, og hvor der er en høj grad af ligestilling. Da jeg var ungsvend, fik jeg det samme som de

mere erfarne. Jeg ved godt, at det er blevet anderledes med det, og at det nok bliver svært at få det lavet om. Lige nu går jeg og glæder mig til at komme på grundkursus og lære, hvad det vil sige at være tillidsmand. Indtil jeg er kom-met ind i tingene, tager jeg den med ro,” siger Jonas Lindblad Lauritzen, inden han klatrer op i sin bobcat for at komme videre med arbejdet.

Faglig lynkarriere

Da jeg var ungsvend, fik jeg det samme som de mere erfarne.

High five: Faglig organisator Martin Bruun og tillidsmand Jonas Lindblad Lauritzen er kommet på god fod med hinanden.


Ledige tager på tur til Arbejdermuseet.

Kinderne blusser rødt og smilene er store, da en flok arbejdsløse vvs´ere mødes mandag morgen d. 6. september til rundvisning på Arbejdermuseet. Ikke fordi det at gå på arbejde er historie, men fordi turen er guf for humøret og minder om, at håndværkere altid har døjet med tider uden job. De arbejdsløse svende har længe planlagt turen, og snart lokker de udstillede skibsbyggere fra værftet B & W gamle røverhistorier frem.

”Ved I hvorfor det hedder at kitte ud, griner Rene Clement og afbryder guiden: ”Det stammer helt tilbage fra træskibe-nes tid. Man fik løn efter, hvor mange spande kit, man brugte til at tætne ski-bene. Så skibsbyggerne smed altid et par

ekstra spande kit over bord, så de kunne holde en hviledag”. En aflønning, der gik videre til svejserne. Svendene skrald-griner… Turen forsætter rundt mellem levende værksteder og smukke kulisser.

Flere arrangementer i støbeskeenGuiden fylder godt på de små grå og fortæller om hovedaftalen, efterud-dannelse, hengangne arbejdsmetoder og jobs, der flytter til udlandet. Turen giver appetit på at forsætte rundt i små grupper, men snart er der stemning for lidt fælles frokost. På få øjeblikke er caféen fyldt med svende, og det knitrer af madpakker. Vand og Star-pilsnere knappes op. Snakken går ved bordene om ferier, boligforhold og arbejde. Turen sender ikke folk i arbejde, men letter på skyldfølelsen. Alle svende er enige om, at

det ikke er sidste gang A-klubben skal af sted. Nye arrangementer er i støbeskeen og flere skal med.

Alle er velkomne i A-klubben på alle mandage. Du møder så tit det passer dig.

Under forbehold af, at Blik og Rørarbejderforbundets kongres i november beslutter, at organiseringsprojek-tet i dets nuværende form skal ophøre 1. januar, søger Rør og Blikkenslagernes Fagforening i København en faglig organisator.

Den faglige organisators opgave er, gennem opsøgende virksomhed på byggepladserne og i firmaerne, at være med til at sikre, at alle, der arbejder inden for vores område, er organiserede. Desuden forventes, at organisator i tæt sam-arbejde med fagforeningen bistår med at få valgt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt etableret faglige klubber.

Arbejdet indebærer tæt kontakt med såvel nuværende som kommende medlemmer, så det er en forudsætning, at du

er god til både at tale med og lytte til andre og har evnen at skabe forståelse for værdien af det faglige fællesskab.

Ansættelse er i øvrigt betinget af, at du har bil samt kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkårene svarer til dem, som gælder for fagligt valgte og ansatte i Rør og Blikkenslagernes Fagfor-ening.

Ansøgningsfristen er 1. december 2010 og ansøgningen sen-des til formand Bjarne G. Petersen i Rør og Blikkenslagernes Fagforening, Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 NV.

Det skal meddeles, at egnet ansøger haves.

Rør og Blikkenslagernes Fagforening søger faglig organisator

Stilling

En solskinstur for moralenA-klub Rør og Blik


Generalforsamling med kampvalgDer bliver hele to kampvalg, når Rør og Blikkenslagerens Fagforening tirsdag den 26. oktober holder generalforsamling.

To kandidater stiller op til den lønnede post som rørsekretær. Det er John An-

tonsen, der søger genvalg til posten, og det er Martin Jacobsen, der søger nyvalg.

John Antonsen har været rørsekretær siden 1997 og er kongresvalgt kritisk revisor i forbundet, mens Martin Jacob-sen siden 2005 har været medlem af Rør og Bliks bestyrelse og siden 2006 tillige af forbundets hovedbestyrelse.

Til tre pladser i bestyrelsen er der opstillet fem kandidater, hvoraf de fire

søger nyvalg. Det drejer sig om Christian Ingebrekt Jensen, Per Berner Terjesen, Morten Velling og Kjeld Albretsen. Mo-gens Johansen, den femte og sidste kandi-dat, sidder i den nuværende bestyrelse og søger altså genvalg.

De i alt syv kandidater, som er involve-rede i kampvalg, motiverer her ultrakort deres kandidatur:

John Antonsen, nuværende rørsekretær, medlem af be-styrelsen og kritisk revisor i forbundet: ”Jeg genopstiller for at sikre, at alle sager – store som små – får en seriøs behandling til gavn for de medlemmer, sagerne vedrører.”

Martin Jacobsen, blikken-slagersvend hos NCC og bestyrelsesmedlem i rør og Blik samt HB- medlem. ” Jeg vil arbejde for en ud-advendt fagforening , fordi sammenhold og solidaritet også kommer gennem genken-delighed. Ring eller skriv gerne 23397754/[email protected]

Opstiller som rørsekretær:

Mogens Johansen, blikkenslagersvend hosYIT Monies & Andersen og bestyrelses-medlem i rør og Blik: ”Fagforeningsarbejde er vigtigt, nødvendigt og spændende. Derfor genopstiller jeg og vil arbejde for en bedre TR-uddannelse og tværfagligt samarbejde.”

Morten Velling, blikkenslager-svend og organizer hos TIB: ”Jeg vil arbejde for en mere udadvendt fagforening med fokus på medlem-merne. Og på deres dagligdag.”

Christian Ingebrekt Jensen, blik-kenslagersvend hos ENCO A/S: ”Jeg ønsker gennem en aktiv indsats at være med til at få flere unge gjort interesseret i det stærke fællesskab, som en fagforening skal være”.

Per Berner Terjesen, blikkensla-gersvend og sikkerhedsrepræsen-tant hos Andersen & Heegaard: ”Nej til 12 minutter mere, ja til mere synlig FAGLIG fagforening på nettet, hvis vi skal have den nye generation med - og det SKAL vi.”

Kjeld Albretsen, blik-kenslagersvend, pt. ledig: ”Jeg vil arbejde for forståelsen af a-kasse og fagforening blandt unge på tekniske skoler samt forklare vigtigheden af at være i en fagforening.

Tre pladser i bestyrelsen:


Læserbreve

En udadvendt fagforening?

Jeg stiller op som Rør sekretær, fordi jeg mener:

Vi skal have en fagforening, som også møder svende og lærlinge dér, hvor de arbejder, og som ikke kun møder dem i huset.

Vi har ansat en organisator, som kører kredsen tynd og møder svende, som ikke har mødt vores fagforening i årevis. Jeg mener, det er et svigt, at vi ikke prioriterer tiden anderledes, og at der ikke er planer om at gøre det anderledes. Jeg mener, vi skal have en organisator kørende af mange grunde, men det skal og må ikke stå alene.

Vi skal have en fagforening, som giver større indflydelse til tillidsmanden, sik-kerhedsmanden og alle andre svende og lærlinge, som er aktive.

Hvis det føles som om, man altid mødes med et nej eller det har vi prøvet, så dør initiativet hurtigt ud, og vi mister dem, som kunne blive fagforeningens fremtid. Vi bliver nødt til at forstå, at der er mar-kant forskel på at være 20 år og lige have bestået svendeprøven og på at have færre år tilbage på arbejdsmarkedet, end den 20-årige har været i lære.

Vi skal have en fagforening som arbej-der mere for at udbrede rørprislisten. Fordi den har kæmpe indflydelse, når vi forhandler løn på byggepladsen, og når timelønnen aftales med mester. Og så kan den også medvirke til at holde det værste løntrykkeri væk fra vores fag.

Vi skal også turde ryste posen, når der tales om arbejdsopgaver og prioritering af dagligdagen. Som på alle andre arbejdspladser er der travle perioder i fagforeningen, og det løses tit ved at ansætte en ekstra HK’er for en tid. Hvorfor bruger vi ikke nogle af vores medlemmer, som har tiden og lysten, for der findes masser, som har kvaliteter til at aflaste vores valgte for en kort periode, så de valgte kan tage sig af den tunge sagsbe-handling og ikke skulle svare på de ”lette”

telefonopgaver som at oplyse zoneafstan-de eller bekræfte medlemmet i, at han har krav på sikkerhedssko. Vi burde også sige ja tak, når klubber tilbyder at arrangere/hjælpe til ved en sommerfest, juletræ, 1. Maj, klubkonferencer osv.

de store bliver større og størreI takt med, at de store firmaer bliver større og større og har en afdeling i flere byer, bliver færre og færre beslutninger taget decentralt og den lokale overmontør og tillidsmand må ikke lave aftaler, som ikke også gælder i Jylland. Derfor stiger behovet for en tovholder, der kan hjælpe tillids-manden med at snakke med kollegaerne i resten af Danmark. Jeg mener, at kreds København bliver nødt til at gå forrest i denne opgave.

Med venlig hilsen Martin Jacobsen

Mobil nr. 23397754

Hej martin

Jeg skal i dette svar på dit læserbrev ikke forholde mig til dit kandidatur til posten som rørsekretær, men blot kommentere på et par af de påstande, som du fremfører.

Det er ikke korrekt, når du skriver, at fagforeningen ikke prioriterer opsøgende arbejde. Vi er minimum en gang om ugen på de tekniske skoler, der køres sikkerheds-patruljer, der foretages arbejdspladsbesøg og der er opfølgning på de opgaver, som kommer fra den faglige organisators ar-bejde, for slet ikke at nævne opmålingsar-bejdet, som for øvrigt er stigende i forhold til mange andre steder i landet.

Det er heller ikke korrekt, at der bliver ansat ekstra HK hjælp i fagforeningen. Det, der blev oplyst på sidste bestyrelsesmøde, var, at der ansættes en vikar i Byggefage-nes A-kasse frem til 1. januar 2011 for at få afhjulpet nogle af de problemer, som er opstået ved indførelse af nyt EDB system i a-kassen. Problemer, som vi lokalt er helt uden skyld i.

Afslutningsvis skal det oplyses, at det på forbundsplan – i øvrigt på vores foranled-ning – er besluttet, at de landsdækkende

firmaer kan afholde fælles møder for tilllidsfolk i forbindelse med indgåelse af nye lokalaftaler. Fagforeningen betaler tabt arbejdsfortjeneste samt rejseudgifter, hvil-ket flere allerede har benyttet sig af – her i blandt L&H Rørbyg, Carl Christensen m.fl.

Hilsen Bjarne G. Petersen

En aktiv fagforening

Jeg genopstiller som rørsekretær for at sikre, at alle sager – store som små – får en seriøs behandling til gavn for det eller de medlemmer, sagerne vedrører.

Jeg er enig med min ærede modkandidat i, at vores fagforening skal være udadvendt. Efter min mening er den det allerede. At fremstille de valgte og ansatte som en flok skrivebordsgeneraler er i hvert fald noget vås. Vi har fået ansat en heldigvis dygtig faglig organisator, som vi, uanset hvad kongressen beslutter vedrørende orga-nisationsprojektets fremtid, har besluttet at beholde. Vi er målt på åbningstider og medlemsbetjening en af landets mest tilgængelige fagforeninger, og vi har et fagforeningshus som medlemmerne i stort antal bruger og kommer i. Hvad enten det er i et fagligt ærinde eller for at dyrke socialt samvær med kollegerne.

Så jo, vi skal være aktive, synlige, ud-advendte, opsøgende og tilgængelige. Ydermere skal vores kerneydelse, nemlig hjælpen til medlemmer, hvis rettigheder er blevet krænket, være af højeste kvalitet. Det vil jeg som rørsekretær gerne være med til at sikre, at den bliver – også i den kommende generalforsamlingsperiode.

I øvrigt mener jeg, at den borgerlige regering skal afskaffes.

Venlig hilsenJohn Antonsen (Anton)

Læserbreve fortsættes på næste side


Det er simpelthen ikke nok…

Først på sommeren modtog arbejdsløse kolleger en meddelelse om, at udbeta-lingerne af dagpenge overgik til et nyt system. Der var visse problemer forbundet med denne overgang. Forsinkede eller fejlagtige udbetalinger kunne forekomme – hvilket man meget beklagede!

Det er simpelthen ikke nok – blot at beklage forsinkelser eller fejl i dagpen-geudbetalingerne. Hvis man på forhånd er vidende om denne mulighed, bør det klart medføre, at man tilbyder øjeblikkelig a conto udbetaling eller anden form for kompensation, til de, som måtte blive ramt af det nye systems fejl og mangler.

På samme tid fremgik det af en notits i ’Blik og Rør’, at indlevering af dagpenge-kort fremover skulle til forbundets adresse på Immerkær 42 i Hvidovre. Foranlediget heraf besluttede vi i A-klubben at henlæg-ge vores mandags-møde til forbundets lokaliteter. Det skulle vi måske ikke have gjort, for – ærligt talt – selv om, vi havde meldt vores ankomst, følte vi os ikke just velkomne.

Vi, 14 kolleger, mødte op foran adressen kl. 10 den pågældende dato, hvor vi i øvrigt skulle aflevere dagpengekort – og blev, efter en del misforståelse, mistroiske spørgsmål og ditto blikke allernådigst lukket ind.

Vi fik anvist et mødelokale og forbun-dets A-kasseansvarlige dukkede kort efter op. Han deltog den følgende times tid i vores møde og redegjorde bl.a. for de nye vilkår omkring dagpengeudbetalin-gerne og besvarede, efter bedste evne, de mange spørgsmål fra kollegerne.

Vi blev også gjort bekendt med, at vi sagtens fremover kan vedblive med at indlevere dagpengekortene på Lygten. Notitsen i ’Blik og Rør’ havde været fejlag-tigt formuleret.

Mødet fortsatte endnu en times tid. Hen imod afslutningen fik vi ’besøg’ af Max Meyer, der tog opstilling i døråbningen. Han sagde ikke noget, men signalet fore-

kom tydeligt nok: ’Nu må I vist snart være færdige’!

Vi forlod Immerkær i god ro og orden – uden den store lyst til at besøge huset en anden gang. Faktisk føler man sig næsten ligeså velkommen, når man besøger VVV installatørforeningen i forbindelse med et mæglingsmøde. Så, Max, som du selv, i anden anledning, skriver i din seneste le-der: ’Vi skal have anstændigheden tilbage’.

A-klubben i Rør og Blik, kreds 10

Svar

Gode kollegaerOvergangen til nyt IT-system i Byggefage-nes Arbejdsløshedskasse (BFA) har givet problemer, som desværre har medført en række fejludbetalinger til medlemmerne. Det er yderst beklageligt og bestemt heller ikke noget, vi er tilfredse med i forbundet.

I tilfælde af fejl i udbetalingerne fra a-kassen, har BFA helt klare og fastlagte retningslinjer for, hvordan medlemmerne kan hjælpes bedst muligt. Dog er det altid op til a-kassen i den lokale kreds/afdeling, som kender det enkelte medlems behov bedst, at afgøre, hvorvidt de tilbyder a conto udbetaling af dagpenge.

Det er helt efter bogen, og det var også den mulighed, mange af forbundets kredse og afdelinger benyttede sig af, da problemerne med fejludbetalingerne blev kendt.

Jeres beskrivelse og kritik af forbundet i forbindelse med jeres planlagte man-dagsmøde, kan jeg ikke helt genkende. På intet tidspunkt har det nemlig været en fast aftale, at mødet skulle holdes i for-bundshuset. Tværtimod havde forbundets hovedkasserer sagt ja til at deltage i jeres mandagsmøde på Lygten for at informere om retningslinjerne for udbetaling af dagpenge.

Så imens hovedkassereren var på vej til mødet på Lygten, mødte der 14 mand op

på Immerkær 42. Det skabte naturligvis lidt forvirring, da de ansatte i forbundshu-set ikke kendte til mødet med a-klubben, og derfor er det også fuldt forståeligt, at de ikke promte kunne anvise et mødelo-kale.

Alligevel blev der sørget for både et mø-delokale samt kaffe, øl og vand til de frem-mødte indtil hovedkassereren, som var blevet kaldt tilbage fra Lygten, ankom. Og det endte jo heldigvis også med, at mødet med hovedkassereren blev gennemført.

Jeg kiggede også kort forbi jeres møde. Ikke for at deltage eller ”smide” jer ud, men alene for at sikre mig, at lokalet kunne nå at blive gjort klar til det møde, som det oprindeligt var booket til. I forbundshuset får vi jævnligt besøg af medlemmer fra forbundets afdelinger og kredse. Og i lighed med alle øvrige er I velkomne, hvis det er aftalt på forhånd.

Derudover deltager jeg hjertens gerne i jeres møder på Lygten, i lighed med det møde, I inviterede mig til og hvori jeg deltog, hvor vi havde nogle gode drøftel-ser om beskæftigelsen og stramningerne på a-kasseområdet.

Med de bedste hilsnerMax Meyer,

formand for Blik & Rørarbejderforbundet

Læserbreve


Kort NYT

GuldnåleGuldnåle for 50 års medlemskab i 2. halvår 2010

Født Navn Indmeldt

040241 Jan Gyde Hansen 01-12-60110927 Harry Bernhard Larsen 15-11-60170238 John Severin Kaslund 17-10-60210140 Vagn Jensen 09-08-60221139 Jørgen Balk Hansen 01-08-60271032 Niels-Otto Lauritzen 17-11-60271140 Knud Erik Jørgensen 31-07-60300440 Poul Lagoni Holk 05-11-60

”Solen skinner igen på el- og vvs-lærlingene,” lyder det glade budskab fra arbejdsgiverorganisationen Tekniq.

Anledningen er, at antallet af ind-gåede uddannelsesaftaler er steget med 27 procent fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.

Stigningen er sket både blandt el- og vvs-virksomhederne. I elbran-chen er den på 21 procent, mens den hos vvs-virksomhederne er på 39 procent.

” Tallene viser, at virksomhederne tager ansvar for branchens fremtid, også i en tid, hvor krisen stadig gør ondt på mange virksomheder. Det er positivt, for alt tegner til, at vi om få år vil stå i samme situation som frem mod 2008, hvor begge brancher havde stor mangel på arbejdskraft. Så der kommer helt sikkert til at være brug for alle de lærlinge, virk-somhederne kan uddanne” mener Tina Voldby, der er underdirektør i Tekniq.

I det nye bygningsreglement, BR10, som træder i kraft med udgangen af 2010, vil kravene til reduktion af energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger blive stram-met. Det betyder, at der fremover i en

lang række tilfælde vil være krav om, at der installeres vedvarende energi-anlæg såsom solfangere, solceller og varmepumper.

Målet er at reducere energiforbru-get med 75 procent inden 2020.

Mere af det vedvarende

Ring/skriv idéer og forslag til Utætheden.Kontakt journalist Ivan Enoksen på 3583 2422 eller [email protected]

din gode historie

Igen i år holder Rør og Blikkenslagernes Fagforening sin klub- og tillidsmandskonfe-rence sammen med Malernes Fagforening Storkøbenhavn.

Konferencen holdes 22.-23. januar 2011 på LO-skolen i Helsingør. Sidste frist for tilmelding 1. December.Tilmeldingskupon i næste nummer af fagbladet Utætheden.

Flere lærlinge

Klub- og tillidsmandskonference

UTÆTHEDEN SEpTEmbEr 2010 22➧

Kort NYT

”Vi skal til Cuba.” Ordene kommer fra pensioneret blik-kenslagersvend Albert Slangerup og handler om, hvad pengene fra syv rigtige i Lotto skal bruges til, hvis han og de øvrige 14 medlemmer af Tipsklub-ben Blik og Rør en dag skulle ramme plet.

”Jeg vil møde Fidel Castro, inden det er blevet for sent,” siger Albert Slange-rup, som også denne mandag formid-dag har lagt vejen forbi Lygten 10 for at høre, hvordan den foregående lørdags trækning artede sig.

Klubkasserer Verner Johannesens meddelelse om, at der heller ikke denne gang var held i sprøjten, bliver taget med ophøjet ro.

Spillet som sådan er nemlig ikke det vigtigste i Tipsklubben. Hvad det faste mandagsmøde, som er henlagt til fagforeningshuset på Lygten 10, meget mere handler om, er kammeratskab og socialt samvær.

Tipsklubben, der er udløber af et tidligere arbejdsløshedsudvalg i Rør og Blik København, er opstået i 2004 og har ifølge sine vedtægter tre formål, nemlig at dyrke socialt samvær og afholde sel-skabelighed i form af to årlige udflugter, en ved midsommer og en ved juletid samt at spille Lotto på en fem ugers ku-

pon med ni matematiske tal, som altid er de samme og som står det enkelte medlem i 25 kroner pr. uge.

Vedtægtsbestemt er også, at klubben maksimalt kan have 15 medlemmer, og at kassereren ikke skal tåle kritik af sin administration af de betroede midler.

Rige på lottospillet er medlemmer af Tipsklubben endnu ikke blevet, men de er – og det er de selv opmærksomme på – med til at holde liv i en tradition, som er særegen for Rør og Blikkensla-gernes Fagforening i København og efterhånden er ved at være sjælden i fagbevægelsen.

”Vi har været vant til at bruge vores fagforeningshus som et sted, man faldt forbi, mødtes med kolleger, fik en snak og måske drak en bajer eller to. Nu har Rør og Blik ikke mere eget hus, og det kan vi ind i mellem godt mærke på kulturen, men det at have sin faste gang i fagforeningen og fortsat følge med i, hvad der rør sig i den, det skal der da være plads til. Det er trods alt medlem-mernes fagforening, er det ikke” spørger Verner Johannessen.

En tipsklub, der spiller på socialt samvær

Jonas Lindblad LauritzenAmager Sanitetsservice/Tonny Jensen VVS

Anmeldte tillidsmænd

Johnny Kreutzman PedersenCG Entreprise

Tom PetersenGraae & Hilmand A/S


Åbningstider

FagforeningenMandag-onsdag: 8.00-16.00Torsdag: 8.00-17.00Fredag: 8.00-14.00Telefon: 3583 2422

AkassenMandag: 9.00-11.30Tirsdag: 9.00-11.30 og 15.00-16.30Onsdag: LukketTorsdag: 9.00-11.30 og 15.00-16.30Fredag: 9.00-11.30

Rådgivningen ved Annette KappelMandag 08:00 – 14:30Onsdag 08:00 – 11:00Torsdag 08:00 – 17:00

EfterlønsklubbenEfterlønsklubben holder møde kl. 10.00 første mandag i hver måned. Kom og bliv medlem.

Aklubben Møde hver mandag kl.10.00 i Byggefagenes Hus

Kontakt til klubben: [email protected] og mobil 2688 2077 / 2972 4759

KALENdEr

Bestyrelsesmøde Tirsdag 12. oktober 2010Onsdag 8. december 2010Tirsdag 15. februar 2011Tirsdag 19. April 2011

Blik og Rørarbejdsforbundets 37. ordinære kongresTirsdag 16. november - lørdag 20. Novem-ber i Aalborg Kongrescenter

GeneralforsamlingTirsdag 26. oktober kl. 17.00

Julesnaps til pensionisterneTirsdag 30. November

Juletræsfest for medlemmer med familieLørdag 11. December

Klub og tillidsmandskonferenceLørdag og søndag, 22. og 23. januar 2011, på LO-skolen i Helsingør

Anmeldte byggepladser

Firma Byggepladsen ArbejdeThomas Chabert Tagensvej 85 NybygBøgelund VVS Lilletoften 102 Renovering varmeKirkebjerg VVS Magistervej 4 Nybyg + renoveringØstergaards VVS A/S Askerød BlikSlotsholmens Teknik Borups Allé 266 Udskiftning af radia-torventilerYIT Glostrup Sygehus MR ScannerYIT Glostrup Sygehus Elevbolig – kølLH Rørbyg A/S Industriparken 55 NybygBasen A/S Bengerds Allé 20 Nybyg + renoveringENCO A/S – VVS Byvej 201 NybygChristoffersen & Knudsen Værnedamsvej 11 Renovering

Anmeldte sikkerhedsrepræsentanter

Firma SikkerhedsrepræsentanterByernes Varme- og Sanitetsservice Allan RosenbergAmager Sanitetsservice /Tonny Jensen VVS Allan Thunbo

Dødsfald

100255 Rene Herløv Madsen død den 25/08 201010

Underskrevet tiltrædelsesoverenskomst i perioden

Skarby Rustfri Montage ApSTunisvej 11 A2770 Kastrup

Tips til Utætheden: ring på tlf.: 3583 2422

Postbesørget bladU

tæth

eden

Id nr. 46612

Generalforsamlingrør og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 holder ordinær generalforsamling tirsdag den 26. oktober kl. 17.00 i Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 NV.

FøLGENdE MOdTAGEr VALG:Formand: Bjarne G. Petersen. Ingen modkandidatSekretær C med ansvar for rørprislisten: John Antonsen, genopstiller. Martin Jacobsen, nyopstiller. Kampvalg.

Bestyrelsesmedlemmer: Mogens Johansen, genopstiller. Christian Ingebrekt Jensen, nyopstiller. Per Berner Terjesen, nyopstiller. Morten Velling, nyopstiller. Kjeld Albretsen, nyopstiller. Kampvalg. revisor: Vagn Larsen, genopstiller. Ingen modkandidat.Stemmeudvalg: Leif Iwanouw, genopstiller. Vagn Larsen, nyopstiller. Ingen modkandidat.Fanebærer: Vagn Larsen, genopstiller. Ingen modkandidat.

DAGSORDEN

1 Valg af dirigent2 Godkendelse af protokol3 Meddelelser4 Halvårsregnskab/budgetforelæggelse5 Valg af: 1 formand 1 sekretær 3 bestyrelsesmedlemmer 1 revisor 2 til stemmeudvalg 1 fanebærer

OBS! I henhold til fagforeningens love skal kol-leger, der er på valg, være til stede på general-forsamlingen eller have meldt lovligt forfald til fagforeningen.Forslag til generalforsamlingen skal være besty-relsen i hænde seneste otte dage før generalfor-samlingens afholdelse.

For at få adgang til generalforsamlingen skal der være betalt kontingent for september med. Giro-indbetalingskort skal forevises ved indgangen.

Inden generalforsamlingen serveres håndmadder.Generalforsamlingen slutter senest kl. 21.00

Documents

En ommer - blikroer.dk · 39. årgang nr. 5 september 2010 Blik og Rørarbejderforbundets 37. ordinære kongres står for døren. Den vil, som traditionen byder, komme til at forholde